SKOLENS RUM

SKOLENS RUM 18 VEJE TIL AT SKABE INSPIRERENDE LÆRINGSMILJØER, der øger elevernes motivation og lyst til at lære

KOM MED INDENFOR på 18 skoler over hele landet, der på forskellige måder har arbejdet aktivt med rum

FÅ NY VIDEN OM hvordan skolens rum kan blive en pædagogisk medspiller

FRA ELEVEN TIL SKOLEFORSKEREN 5 skolekendere sætter ord på betydningen af skolens rum

1

Lykkebo Skole Københavns Kommune Mød skolen på side 92

FORORD

Skoler skaber rum, der motiverer og inspirerer Forestil dig et klasselokale, hvor eleverne selv finder hen til de steder, hvor de lærer bedst. Hvor et roligt hjørne giver plads til fordybelse, hvor en arbejdszone indbyder til samarbejde, og hvor et kreativt rum inspirerer til at skabe. Det er rum, der løfter både elever og det pædagogiske arbejde. Det er rum, der allerede findes på mange skoler, og erfaringerne herfra er både opløftende og inspirerende.

I arbejdet med SKOLENS RUM er der besøgt 18 skoler fra hele landet, og deres vigtigste læringer, greb og overvejelser er samlet i denne publikation. Forfatterne bag har været på udkig efter det, der virker. Og på deres vej har de talt med både skoleledere, lærere, pædagoger og elever.

Selvom de er spredt over hele landet og varierer i størrelse, elevsammensætning og tilgang, viser erfaringerne fra de 18 skoler, at mærkbare forbedringer i hverdagen kan skabes på flere niveauer – både

gennem større renoveringsprojekter og gennem små, bevidste greb i indretning og organisering. Det afgørende er ikke projektets størrelse, men hvordan skolens rum udvikles, designes og bruges.

Publikationen her er fyldt med konkrete eksempler på, hvad der kan gøres i eksisterende skoler med både små og større tiltag. Og den deler vigtige indsigter fra skoler, der har arbejdet målrettet med at løfte elevernes motivation og lyst til læring ved at udvikle de fysiske læringsmiljøer. Det er skoler, der 3

tænker undervisning, pædagogik og fysiske rammer i sammenhæng, og som oplever, at det frigør energi, styrker fællesskaber og løfter arbejdsglæden hos både elever og medarbejdere.

På tværs af skolerne lyder det: Når rummet hjælper pædagogikken, og når rummet skaber mulighed for variation, ro og fællesskab, så vokser motivationen.

Og når motivationen vokser, gør læringen det også.

FORORD

NÅR RUM OG PRAKSIS UDVIKLES SAMMEN

Nogle skoler har taget de første skridt med få midler.

Andre har gennemført større forandringer. Fælles for dem er modet til at se deres rum på nye måder og skabe fysiske rammer, hvor flere elever oplever glæde, tryghed og nysgerrighed i skoledagen. Mange fortæller, hvordan bevidste valg i indretningen har åbnet nye måder at undervise på og givet medarbejderne et større pædagogisk råderum.

Men erfaringerne fra de 18 skoler viser også, at varige forandringer kræver mere end indretning.

Det kræver også prioritering af tid, økonomi og kompetenceudvikling. Skal læringsrum for alvor understøtte motivationen, er det afgørende, at designet af rummet og undervisningspraksis udvikles i takt. Det betyder, at undervisningen ikke blot skal passe ind i rummet, men justeres, så den udnytter de nye muligheder, rummene åbner for. Det kræver en tydelig ledelsesmæssig retning og prioritering i hverdagen til at afprøve, justere og videreudvikle praksis.

OPLEV SKOLENS RUM SET INDEFRA

Denne publikation bringer erfaringerne fra 18 danske skoler videre. Ikke som færdige løsninger, men som inspiration til jer, der hver dag arbejder for at give børn og unge de bedste betingelser for at udvikle sig fagligt og personligt. Måske vil eksemplerne give nye idéer til jeres egne rum – eller inspirere til de næste skridt mod læringsmiljøer, der giver børn og unge lyst til at lære, mod til at deltage og plads til at lykkes.

Som noget særligt rummer publikationen også en række personlige essays. Her giver en elev, en lærer, en pædagog, en skoleleder og en skoleforsker et praksisnært og personligt indblik i skolens hverdag 4

set indefra. Fortalt af mennesker, der er en del af den, og som i praksis mærker, hvad rummene betyder.

En stor tak skal lyde til alle de skoler, medarbejdere, elever og samarbejdspartnere, der generøst har delt deres tid, erfaringer og indsigter. Uden jer var SKOLENS RUM ikke blevet til.

God læselyst – og god inspiration.

Publikationen er blevet til i regi af Skolens Rum, en alliance mellem: Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, KL, Bygherreforeningen og Realdania

DET SIGER ALLIANCEPARTERNE BAG SKOLENS RUM DORTE ANDREAS Formand Skolelederforeningen

“Et godt læringsmiljø har stor GORDON ØRSKOV MADSEN Formand Danmarks Lærerforening

“Undervisningen bliver bedre, når de fysiske rammer arbejder med lærerne – ikke imod dem. Når skolens rum skabes med blik for didaktik, pædagogik, samarbejde og klassefællesskab, giver det mulighed for mere varieret undervisning, faglig fordybelse og øget motivation i skoledagen til gavn for både elever og lærere.”

betydning for elevernes trivsel og læring. Når pædagogik og undervisningsrum tænkes sammen, er det med til at skabe inspiration og motivation hos eleverne samtidig med, at skolens personale får nye undervisningsmuligheder. Et godt læringsmiljø kan desuden sætte ramme om og styrke det vigtige og særlige fællesskab i skolen.”

MAGNUS STRANGE HERRMANN Forperson Danske Skoleelever

"De fysiske rammer er en vigtig faktor for, hvordan vores skole bliver. Om de fysiske rammer lægger op til motiverende, kreativ, bevægende og inspirerende undervisning, er en stor faktor for, om det sker. Samtidig er de fysiske rammer vigtige for, at skolen kan rumme elever, der har brug for noget forskelligt.

En skole med grupperum, steder der er stille, arbejdskroge og fordybelsesområder er en bedre skole."

REGITZE SPENNER ISHØY Formand Skole og Forældre

“Det fysiske miljø i skolen spiller en stor rolle, både i forhold til trivsel og læring.

Derfor er vi i Skole og Forældre glade for at bidrage til at inspirere lærere, skoleledere og skolebestyrelser til at se på muligheder for at udvikle skolens rum.

Målet for os er at skabe en skole, hvor fællesskabet styrkes, flere børn trives, og hvor det er muligt at arbejde pædagogisk og didaktisk med de forskellige måder at lære på.”

ELISA RIMPLER Formand BUPL

“Når skolens fysiske rammer tilrettelægges med pædagogikken for øje, kan de understøtte og udvikle det pædagogiske arbejde. Skolens rum skal give børn mulighed for fordybelse, bevægelse, kreativitet og samtidig skabe bedre betingelser for pædagogernes arbejde med børns leg, fællesskaber og relationer.

Gode lege- og læringsmiljøer er ikke en ekstra luksus, men en nødvendig forudsætning for, at skolens fagprofessionelle kan lykkes med deres opgave.”

HENRIK L. BANG Direktør Bygherreforeningen

“Skolerne udgør en væsentlig del af vores velfærdsbyggeri, og vi skal sikre gode fysiske rammer, som understøtter skolens opgave med at skabe læring, motivation og trivsel. Et godt indeklima er afgørende for at sikre god læring, og det handler ikke kun om lys, lyd og luft. Det handler også om gode tidssvarende læringsrum. Når vi bygger, renoverer og vedligeholder vores skoler, skal vi tænke i helheder og med læringsrummet som en vigtig del af opgaven.”

NINA KOVSTED HELK Adm. direktør Realdania

“Skolens rum er mere end

bygninger. De danner rammen om børn og unges hverdag, fællesskaber og muligheder for at lære og udvikle sig. I Realdania har vi et særligt fokus på børn og unge, fordi de fysiske omgivelser, de møder i dagligdagen, er med til at forme både deres skoleliv og deres vej videre i livet.”

CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN Formand KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

“Det er inspirerende at se de mange gode eksempler på skoler, som arbejder med lokaler og rum på en måde, så de kan være med til at skabe en mere motiverende undervisning. Det kan både være store og små renoveringer, men det vigtige er, at man ser det fysiske rum som en del af hele den måde, vi skaber en god skole på.”

INDHOLD

s. 3 Forord s. 5

Parterne bag skolens rum

s. 11 Sådan har vi indsamlet erfaringer fra skolerne s. 12

Sådan kommer I godt i gang

s. 17 Rum- og adfærdsblomsten s. 138 Skolens rum – et økonomisk overblik s. 140 Flugtveje, brandkrav og indretning – 3 gode råd s. 142 Forfattere og ekspertgruppe

SKOLENS RUM

s. 26

D ET LILLE FÆLLESSKAB ød seks skoler, der alle har M arbejdet med at styrke det lille fællesskab i klasserummet.

s. 28

Auning Skole Norddjurs Kommune

s. 32

estermølle Danske Skole V Sydslesvig

s. 36

Spir Efterskole Hedensted Kommune

s. 40

ude Skov Skole R Rudersdal Kommune

s. 44

Grindsted Skole Aalborg Kommune

s. 48

Bjergmarkskolen Holbæk Kommune

5 PERSONLIGE FORTÆLLINGER OM SKOLENS RUM

s. 20

KOLELEDER sætter ord S på skolens rum Mød Anne Illeborg, der er skoleleder på Auning Skole i Norddjurs Kommune.

s. 52

LEV sætter ord E på skolens rum Mød Damian Stenander, der er elev på Ruds Vedby Skole i Sorø.

s. 70

D ET STØRRE FÆLLESSKAB

s. 60

L ÆRER sætter ord på skolens rum Mød Ann Berit Lauritsen, der er lærer på Mølleskolen i Ry.

s. 124 PÆDAGOG sætter ord på skolens rum Mød Vitus Istvan Fischer, der er pædagog og rumvejleder på Risskov Skole. s. 130 SKOLEFORSKER sætter ord på skolens rum Mød Louise Klinge, der er skoleforsker.

s. 98

D ET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB ød seks skoler, som M har sat fokus på den praksisfaglige undervisning.

Mød seks skoler, der alle har arbejdet med at skabe læringsmiljøer, hvor undervisningen kan foregå på tværs af klasser og årgange. s. 72

Søholmskolen Rudersdal Kommune

s. 100

Mellervangskolen Aalborg Kommune

s. 76

Stengård Skole Gladsaxe Kommune

s. 104

Skovvangskolen Aarhus Kommune

s. 80

eder Lykke Skolen P Københavns Kommune

s. 108

Kokkedal Skole Fredensborg Kommune

s. 84

Søndervangskolen Aarhus Kommune

s. 112

Udskolingshuset Gentofte Kommune

s. 88

Tollundskolen Silkeborg Kommune

s. 116

Odinskolen Odense Kommunee

s. 92

Lykkebo Skole Københavns Kommune

s. 120

Mølleskolen Skanderborg Kommune

“De nye fysiske rammer har i den grad været med til at løfte skolen. Flere af vores børn er hævet gevaldigt.”

LEDER, SØNDERVANGSKOLEN

Søndervangskolen Aarhus Kommune Mød skolen på side 84

SÅDAN HAR VI INDSAMLET ERFARINGER FRA SKOLERNE

Det er i disse rum, at hverdagen udfolder sig, og det er her, der skal være trygt, rart og overskueligt at være – med plads til både fordybelse, bevægelse, samarbejde og variation. Derfor har vi i denne publikation ikke set på faglokaler, udeområder eller andre specialiserede læringsmiljøer, selvom de også spiller en vigtig rolle i skolens samlede fysiske læringslandskab.

ET KIG IND I DE PRAKSISFAGLIGE LÆRINGSRUM

Hvad sker der, når skolens fysiske læringsrum udvikles i et samspil mellem pædagogik og organisering? Og hvordan kan arbejdet med skolens rum styrke læringsmulighederne, øge elevernes motivation, medarbejdernes arbejdsglæde og skabe nye måder at arbejde sammen på?

De praksisfaglige miljøer viser, hvordan elevernes deltagelse og motivation kan løftes, når de får mulighed for at udtrykke sig gennem materialer, handling og produktion.

De viser også, hvordan lærere kan udvikle nye didaktiske greb og faglige samarbejder, der styrker undervisningen bredt på skolen.

De spørgsmål har vi ønsket at belyse med publikationen SKOLENS RUM. Svarene har vi formet med udgangspunkt i de indblik og erfaringer, som elever, lærere, pædagoger og ledelser har delt med os fra de 18 skoler, vi har besøgt. I samtalerne har vi spurgt ind til baggrunden for deres arbejde med læringsmiljøerne, hvordan rummene er blevet indrettet, hvordan de bliver anvendt i hverdagen, og hvilke forandringer de oplever, at rummene giver i skolelivet. Det er disse fortællinger og refleksioner, der er fundamentet for SKOLENS RUM.

MANGE VEJE TIL DET GODE RUM

FOKUS PÅ DE PRIMÆRE LÆRINGSRUM

Vi har i publikationen valgt at fokusere på skolernes primære læringsrum: Klasserummet (Det lille fællesskab) og de større årgangs- og afdelingsrum (Det større fællesskab). Forskning fra programmet Clever Classrooms i England viser, at det netop er de primære læringsrum, hvor eleverne opholder sig i mange timer om dagen, der er vigtigst at løfte kvaliteten af.

SKOLENS RUM

BAGGRUND, FORMÅL OG METODE

Udover de primære læringsrum har vi også undersøgt de rum, der danner rammen om praksisfaglige fællesskaber, som flere skoler har udviklet de seneste år. Fællesskaber, der fungerer som et vigtigt supplement til klasserummet og årgangsområderne. Her kan undervisningen flytte ind på tværs af fag og give plads til skabende, undersøgende og produktorienterede arbejdsformer i alle fag.

Vi har undervejs også spurgt ind til processen – hvordan er de 18 skoler kommet i mål, og hvad har været afgørende for at lykkes?

Eksemplerne viser, at der findes mange veje til at udvikle gode rum, og at varige forandringer opstår, når indretning, pædagogik, organisering og kultur udvikles i samme retning over tid. SKOLENS RUM giver derfor ikke én løsning, men en række indsigter, greb og konkrete eksempler, som kan inspirere det videre arbejde med læringsmiljøer lokalt.

Afsættet har været at komme tæt på praksis og belyse det, der virker – til inspiration for andre skoler. Det fysiske rum kan være en fantastisk driver i at forfine og udvikle læringsmiljøer, der motiverer.

God læselyst – og god arbejdslyst.

Ulla Kjærvang og Christine Skovgaard Madsen, forfattere til SKOLENS RUM. 11

SKOLENS RUM

Mellervangskolen Aalborg Kommune Mød skolen på side 100

SÅDAN KOMMER I GODT I GANG MED SKOLENS RUM Arbejdet med læringsmiljøer kan begynde mange steder. Flere af eksemplerne i SKOLENS RUM bygger på større renoveringer og ændringer af skolens læringsrum, mens andre viser, hvordan man allerede i den daglige praksis kan afprøve mindre justeringer og prøvehandlinger. Begge veje kan sætte noget i gang, og små skridt kan være en vigtig måde at afprøve idéer og skabe fælles retning, før man træffer større beslutninger.

Samtidig peger de medvirkende skoler på, at varige forbedringer ikke opstår af design alene. De bliver først mulige, når fysiske

12

rammer, pædagogisk praksis og organisering udvikles side om side, og når der løbende skabes tid og rum til at justere sammen.

SMÅ SKRIDT OG STØRRE FORANDRINGER

Vi har samlet en række opmærksomhedspunkter, der kan hjælpe jer i gang med skolens rum – uanset om I arbejder med det lille fællesskab, det større fællesskab eller det praksisfaglige fællesskab.

Kort sagt: Små skridt kan sætte noget i gang, og større forandringer kræver fælles retning, tid og prioritering. Når indretning, pædagogik, organisering og kultur bliver udviklet i samme spor, vokser læringsmiljøer frem, hvor flere elever kan motiveres, deltage og lære. Det handler om at starte et sted og bygge videre derfra.

Tag det første skridt. Brug publikationen som afsæt. Lad jer inspirere. Prøv noget af i jeres egne rum. Tal om erfaringerne og find sammen ud af, hvad der virker bedst hos jer.

8 GODE RÅD

1. START MED FORMÅLET – HVAD VIL I GERNE OPNÅ?

2. SE PÅ RUMMET MED FRISKE ØJNE

• Sæt ord på, hvorfor I vil arbejde med rummet.

• Gå en tur i jeres egne rum og spørg:

• Formuler jeres pædagogiske intentioner: Er målet variation, fleksibilitet, ro, bevægelse, stærkere fællesskab eller flere deltagelsesmuligheder?

— Understøtter rummet de arbejdsformer, vi ønsker?

• Vær tydelige på, hvilken forskel I ønsker at gøre for eleverne og for medarbejderne.

• Husk, at rummet er midlet – de pædagogiske intentioner er målet.

— Er der tydelige zoner til forskellige aktiviteter?

— Er der visuel støj eller rod, der forstyrrer?

• Vær opmærksom på, at små justeringer i zoner, lys, lyd og møblering kan gøre en stor forskel.

3. PRØV SMÅ ÆNDRINGER AF – SAMMEN MED ELEVERNE

4. HENT INSPIRATION OG VIDEN

5. GÅ EFTER DET MULIGE – OG PLANLÆG LANGSIGTET

• Husk, at rummene fungerer bedst, når de justeres i praksis.

• Træk på erfaringer udefra: Besøg skoler, der har arbejdet med læringsmiljøer, og oversæt deres erfaringer til jeres kontekst.

• Start med det, I kan ændre her og nu: Juster et hjørne, afprøv en zone eller test en ny rutine.

• Involvér eleverne: Hvor sidder de bedst? Hvor bliver de urolige?

Hvad savner de?

• Når eleverne inddrages, øges motivation og ejerskab.

• Sæt prøvehandlinger i gang, og evaluer dem, før I beslutter større investeringer.

• Opsøg viden – og giv medarbejdere mulighed for efteruddannelse.

• Undersøg løsninger grundigt: Hvad er jeres specifikke behov, og hvad skal rummet kunne?

• Brug erfaringerne til at beslutte, hvad næste skridt skal være.

• Planlæg samtidig de større forandringer, der kræver tid, kompetencer og økonomi, så læringsmiljøet kan udvikle sig over tid.

• Giv plads til nysgerrighed og modet til at afprøve nye løsninger.

6. HUSK KULTUREN – IKKE KUN RUMMET

7. SKAB EN FÆLLES STRUKTUR FOR BRUGEN AF RUMMET

8. EJERSKAB, EJERSKAB OG EJERSKAB

• Nye rum kan sætte en retning, men det er kulturen, der får dem til at virke.

• Fordel ansvaret og aftal, hvem der gør hvad, hvor – og hvorfor.

• Giv jer tid til fælles drøftelser og refleksion. Det er her, ejerskabet opstår.

• Nye måder at arbejde i rummet på kræver tid, dialog og fælles rutiner.

• At forstå sammenhængen mellem rum, organisering og pædagogik er noget, der skal læres i fællesskab. Afsæt derfor tid i hverdagen til at drøfte, hvordan rummet bruges, og hvordan det påvirker undervisningen.

• Skab et fælles sprog, fælles rytmer og klare aftaler, så rummene fungerer i praksis.

• Struktur er ofte lige så vigtigt som indretning – husk organisering, skema og forberedelsestid.

• Afsæt tid og ressourcer til at få det til at virke, og vær tålmodig.

• Husk, at nye rum og nye måder at arbejde på skal have tid til at falde på plads. Vent med at evaluere, til nyhedsværdien er ovre.

• Involver hele vejen rundt – også pedel, rengøring og elever.

• Orientér forældrene, så de forstår tankerne og føler sig trygge i forandringen.

Odinskolen Odense Kommune 14 Mød skolen på side 116

“Det er bare federe at gå på arbejde i Makerspace eller Robotlaboratoriet end ved tavlen i klasserummet.

Her kan jeg være mere vejleder end underviser.”

LÆRER, ODINSKOLEN

15

“Vi har meget indflydelse på rummet.

Det er dejligt.”

ELEV, AUNING SKOLE

Auning Skole Norddjurs Kommune Mød skolen på side 28

RUM- OG ADFÆRDSBLOMSTEN Rum kan noget i sig selv. Det samme kan pædagogik.

Men når de to spiller sammen, opstår en stærkere effekt, hvor læringsrummet ikke blot bliver en fysisk ramme om hverdagen, men en aktiv medspiller i undervisningen.

Inden besøgene på de 18 skoler, der er med i SKOLENS RUM, har vi udviklet Rumog adfærdsblomsten. Det har vi gjort med afsæt i opsamlede erfaringer fra praksis og i forskningsbaseret viden. Blomsten er en model, der viser både de fysiske elementer i rummet samt de adfærdsmæssige faktorer, der – i samspil – er afgørende for at skabe velfungerende læringsmiljøer.

Rum- og adfærdsblomsten har fungeret som vores analytiske ramme i dialogen med de skoler, der optræder i denne publikation. Blomstens elementer har dannet afsæt for vores interviews, og på alle 18 skoler er blomsten blevet præsenteret afslutningsvis for at afprøve, om den indfanger de elementer, som personalet selv oplever som afgørende, når rum og adfærd skal spille sammen i praksis.

Blomsten kan også bruges aktivt på jeres skole som afsæt for dialog og refleksion, som ramme for fælles planlægning og som en tjekliste, der kan bringes i spil, når læringsrum skal udvikles, justeres eller gentænkes.

RUM

ADFÆRD

FUNKTION

ELEVINDDRAGELSE

MOTIVATION OG LÆRING

INDEKLIMA

ÆSTETIK

PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK

BEVIDST BRUG AF RUM

17

RUM

FUNKTION

INDEKLIMA

ÆSTETIK INDEKLIMA

Indeklimaet i et læringsrum påvirker koncentration og velbefindende.

Luftkvalitet, temperatur, lys og støj kan påvirke sanserne både positivt og negativt og har stor betydning for læring og for, hvordan rummet bruges.

FUNKTION

Rummets funktion handler om, at rummet gennem sit design understøtter den aktivitet, der skal foregå i det. Indretning, møbler og materialer skal tydeligt pege på rummets formål.

Når et rum fungerer, signalerer det sit formål og guider brugen i hverdagen. Gennem bevidste valg, som fleksibel indretning, tydelige zoner og adgang til relevante redskaber, kan rummet understøtte den pædagogiske intention.

18

Luft og temperatur hænger tæt sammen. Når luften er tung, eller når rummet er for varmt eller koldt, falder energien hurtigt. Mulighed for udluftning, god luftcirkulation og regulering af temperaturen er derfor afgørende for at skabe et godt læringsmiljø.

Lys har stor betydning for opmærksomhed og stemning. God belysning understøtter fokus, mens dæmpet lys kan skabe ro og tryghed. Lyd er lige så afgørende, da højt støjniveau forstyrrer koncentration og læring.

Derfor spiller akustik, materialer og indretning en central rolle for at skabe et roligt rum.

ÆSTETIK

Rummets æstetik er det samlede indtryk, man får, når man træder ind i et rum – følelsen af, om det er et rart sted at være, og hvilken stemning rummet formidler. Opleves rummet som klinisk eller hjemligt, koldt eller varmt? Æstetikken kan understøtte læring ved at stimulere sanserne og skabe rammer, der fremmer tryghed, motivation og engagement. Valg af farver, lys, materialer og indretning har betydning for, hvordan rummet opleves, og hvordan man har lyst til at opholde sig og arbejde i det.

Små bevidste valg kan gøre en stor forskel. Planter, kunst, personlige elementer og løbende vedligeholdelse kan understøtte et indbydende læringsmiljø.

MOTIVATION OG LÆRING

PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK

ADFÆRD

ELEVINDDRAGELSE

BEVIDST BRUG AF RUM

BEVIDST BRUG AF RUM

Bevidst brug af rum handler om at medtænke rummet i undervisningen og i forhold til elevernes behov. En bevidst brug er ikke en kompetence, der kommer af sig selv. Det kræver øvelse at tænke rummet som et didaktisk redskab.

ELEVINDDRAGELSE

Elevinddragelse handler om at give eleverne indflydelse på deres læringsrum. Inddragelse i indretning, zoner og brug af rummet kan styrke ejerskab, motivation og engagement.

Når elevernes perspektiver bringes i spil, bidrager det til læringsrum, der i højere grad understøtter elevernes behov og aktiviteter i hverdagen.

PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK Pædagogik og didaktik handler om, hvilke undervisningsformer og aktiviteter rummet skal understøtte.

De pædagogiske intentioner og målsætninger skal være grundige og tydelige, så det er klart, hvad det er, rummet skal understøtte pædagogisk og didaktisk.

Det samme gælder evnen til at justere og omdesigne rummet, når der er brug for det. For behov flytter sig både i løbet af et skoleår og over flere år. Derfor skal læringsrum tænkes dynamisk og udvikle sig i samspil med klassen, eleverne og didaktikken. Når funktion, indeklima eller æstetik ikke fungerer optimalt, justeres indretningen, designet eller brugen af rummet, så det understøtter undervisningen bedst muligt.

19

ESSAY

“Elevernes klare holdninger til rummet var en øjenåbner” ANNE ILLEBORG Skoleleder på Auning Skole i Auning

H

ver morgen, når jeg går ned ad gangene på vores skole, hilser jeg på børn, der er på vej hen til deres klasselokale.

Nogle slentrer. Andre løber.

Nogle tøver, mens de ser ned i gulvet. Det er her, i det helt hverdagslige, det begynder.

Relationen, rummet og rytmen for dagen. De åbne døre, lyset fra klasselokalerne og de indbydende læringsmiljøer byder dem velkommen – og skaber en ramme, hvor de kan finde ro, blive nysgerrige og føle sig hjemme.

I de små klasser ser jeg lærerne stå i døren. De møder hver enkelt elev med et blik, et smil eller en kort samtale om humøret denne morgen. “Hvordan

20

har du det i dag?” spørger de. Ikke bare af høflighed, men fordi det betyder noget. Det enkelte barns deltagelsesmulighed begynder netop her – i mødet med en voksen og i et rum, der inviterer til tilhør og deltagelse.

Sådan ser det ud i dag. Men det er faktisk resultatet af en bevidst bevægelse og en stor forandring.

For blot et år siden var virkeligheden en anden. Eleverne mødte ind til en klassisk opsætning med stole og borde på række – det vi kalder busopstilling. De mødte ind til faste pladser og en undervisning, der var centreret omkring projektoren forrest i lokalet.

Det var trygt, men også ufleksibelt. Den fysiske ramme sagde: “Sæt dig her, lær noget – helst på samme måde som de andre.”

21

ESSAY

Men noget ændrede sig. Vi begyndte at stille spørgsmål. Hvordan kan vi give alle børn en stemme?

Hvordan kan vi fokusere på hver enkelt elevs deltagelsesmuligheder? Hvordan kan vi indrette vores lokaler, så de understøtter små fællesskaber i det store klassefællesskab? Hvordan kan vi skabe rum, hvor uro ikke fører til skældud, men til nye muligheder for deltagelse?

ESSAY

RUMMET SOM DIDAKTISKE MEDSPILLER

Denne nysgerrighed var startskuddet til et langt kompetenceuddannelsesforløb for personalet omkring inddragelse af det fysiske læringsrum og brugen af rummet som didaktiske medspiller. Et forløb, som var med til at udvide vores teoretiske grundlag for at bruge rummet som medspiller. Desuden en genopfriskning af, hvordan ledelse i brugen af rummet kan åbne for nye muligheder i undervisningen og elevernes trivsel.

Det var en kompetenceudvikling, der gjorde, at jeg så lærere eksperimentere med at flytte rundt på møblerne. Jeg så zoner opstå i klasselokalet: stillezoner, samarbejdszoner, kroge til fordybelse. Nogle lærere lagde på forhånd piktogrammer frem, så eleverne visuelt kunne aflæse dagens aktiviteter. Andre skabte danskvægge med ordkort, læsehuler og oversigter over dagens skrivetid. I matematikopstillingen var der klodser og opgaveskilte. Skillevægge blev inddraget til fordybelsespladser til enkelte elever, og bedsteforældrenes sofaer blev modtaget med kyshånd til læsekrogen.

Jeg hørte også børnene tage ordet: “Her kan jeg bedre koncentrere mig”, sagde en dreng, der ellers ofte forlod undervisningen. En pige sagde: “Jeg elsker, når vi selv må vælge, om vi skal arbejde sammen eller alene. Jeg sætter mig tit ved puden i hjørnet, for der bliver jeg ikke forstyrret.”

På et tidspunkt spurgte en lærer sine elever, hvilket rum på skolen de følte sig mest hjemme i. Svaret kom prompte: Klasselokalet. Og de havde holdnin-

22

ger. Til rod. Til lys. Til hvilke ting, der skulle hænge på væggen.

Det slog mig, hvor sjældent vi egentlig spørger dem, der bruger rummene allermest. Eleverne havde klare synspunkter om, hvilke farver der virkede rolige, og hvilke hjørner i lokalet der føltes rare. De talte om hyggehjørnet og måden lyset føles. Deres sprog var enkelt, men meningen klar.

Det var en øjenåbner – og en påmindelse om, at rum ikke bare er noget, vi er i. De er noget, vi skaber sammen. Og eleverne er ikke kun brugere, de er meddesignere.

Det slog mig, hvor sjældent vi egentlig spørger dem, der bruger rummene allermest.”

LEDELSE DER TØR

Som skoleleder på en stor folkeskole kender jeg alt til krydspresset: Økonomi, tid, politik, reformer.

Men jeg har nu også set magien, når vi som ledelsesteam tør gå forrest med nysgerrighed – og ikke med færdige svar.

Da vi indledte samarbejdet med daværende DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø, der havde særlig viden om skolens rum, lagde vi kortene ærligt på bordet: “Vi er novicer.” Det var befriende. Og ikke mindst vigtigt for vores proces.

Vi ville skabe et fælles sprog – ikke bare om relationer til børnene, men også om relationer til rummet.

Hvad betyder det egentlig, når vi siger “det fysiske læringsrum som didaktisk medspiller”? Hvornår er støj forstyrrende, og hvornår er den et tegn på læring?

Hvornår er æstetik ikke bare pænt, men pædagogisk?

Vi erfarede hurtigt, at det ikke bare handler om at flytte møbler. Det handler om at flytte mindset for lærere, pædagoger og ikke mindst for eleverne. Derfor satte vi kompetenceudviklingen i gang for personalet.

Lærerne deltog i forløb om klasseledelse, rummets funktion og elevinddragelse. De blev introduceret til teorier om deltagelsesmuligheder, zoner, støj, luft og stemninger. Og vigtigst: de prøvede det af.

En lærer sagde: “Jeg troede, jeg skulle styre alting.

Nu guider jeg mere og er opmærksom på, hvornår rummet hjælper mig.” En anden sagde: “Det er første gang, jeg tænker over, at lys og lyd og farver kan være en del af min didaktik.”

Kompetenceudvikling handler også om at være nysgerrig og turde. Vise, hvad man ikke ved. Tage sig tid til at spørge eleverne. Finde værdi i at dele med kolleger.

ET RUM MED RETNING

Der er ikke én rigtig måde at indrette en klasse på. Det er forskelligt, hvad klasserne har brug for. Men jeg tror på, at når vi tør tage dialogen – med personalet, med børnene og med hinanden – så flytter noget sig. Måske ikke med det samme. Men lidt efter lidt.

DRØMMEN OM FÆLLESSKABER OG FUNKTION

Hvis jeg en dag fik en stor pose penge, ville jeg ikke starte med nye computere eller smartboards. Jeg ville starte med rummene. Jeg drømmer om klasselokaler, hvor det er tydeligt, at her lærer vi på mange måder.

At rummet er fleksibelt. At det er rart at være i. At det spejler børns forskellighed og giver plads til både ro og leg, struktur og spontanitet. Jeg drømmer om, at ethvert barn – også det barn, der har svært ved at sidde stille, eller det barn, der har brug for at trække sig – kan finde sit sted i fællesskabet.

Forandringerne i vores tilgang til de fysiske læringsmiljøer har givet os et fælles sprog og en ny retning.

Men drømmene rækker længere – mod klasselokaler og skoler, der ikke kun fungerer i praksis, men også føles rigtige for både børn og voksne. Jeg er stolt af, at vi er begyndt rejsen. Vi asfalterer, mens vi kører, men vi kører. Og vi gør det med blikket fast rettet mod kerneopgaven i Norddjurs: At skabe rum, hvor børn ses, lærer, trives, deltager – og tør livet.

ESSAY

Vi erfarede hurtigt, at det ikke bare handler om at flytte møbler. Det handler om at flytte mindset for lærere, pædagoger og ikke mindst for eleverne. ”

virkeligheden er: En medspiller i børns dannelse, trivsel og læring.

Vi kan ikke løse alle skolens udfordringer med møbler og plakater. Men vi kan tage rummet alvorligt som en del af løsningen.”

Det starter med, at personalet bliver spurgt: “Har I spurgt eleverne?” Og det fortsætter, når vi spørger: “Hvordan har rummet omkring jer hjulpet jer i dag?”

Vi kan ikke løse alle skolens udfordringer med møbler og plakater. Men vi kan tage rummet alvorligt som en del af løsningen. Og vi kan se det som det, det i 23

DET LILLE FÆLLESSKAB ød seks skoler, der alle har arbejdet M med at styrke det lille fællesskab i klasserummet.

24

“Jeg bliver helt glad, når jeg kommer om morgenen og ser vores klasse. Det er kun os, der har sådan nogle møbler, og jeg synes, vi er heldige.”

ELEV, BJERGMARKSKOLEN

Bjergmarkskolen Holbæk Kommune Mød skolen på side 48

25

DET LILLE FÆLLESSKAB

HVAD KAN VI LÆRE AF 6 SKOLERS ARBEJDE MED KLASSERUMMET? På de kommende sider kan du møde seks skoler, som alle har arbejdet med at styrke det lille fællesskab i klasserummet. Deres tilgang og greb er forskellige, men fælles for dem er, at de har skabt et rum, der i højere grad end før giver plads til tryghed, variation og fællesskab.

KLASSERUMMET INSPIRERER OG SKABER RO PÅ SAMME TID

På de næste sider kan du møde skoler og medarbejdere, der alle arbejder meget bevidst med at indrette klasserummet til et inspirerende læringsmiljø. Et læringsmiljø, der giver plads til både variation og bevægelse i undervisningen, og som samtidig giver mulighed for ro og overskuelighed i samme rum. Spørger man eleverne, er der ingen tvivl om resultatet: De elsker det. Udgangspunktet for de seks skoler, der arbejder bevidst med klasserummet, er at skabe nære og trygge læringsfællesskaber, hvor eleverne hurtigt kan finde en plads, der passer til deres behov – i en niche, på trappen, ved et bord alene, i en gruppe uden for klassen eller på gulvet.

Samtidig giver indretningen det pædagogiske personale overblik og mulighed for at være tæt på eleverne i hverdagen.

26

ZONER GIVER OVERBLIK OG PLADS TIL ALLE FUNKTIONER

På mange af de skoler, som arbejder med det lille fællesskab, er klasserummet indrettet i zoner med forskellige funktioner i stedet for klassisk opstilling af borde og stole: Formidling, hjælp, fordybelse og gruppearbejde. Her er beskedzoner, nicher, læsehuler, gulvarealer og stillepladser. Indretningen er flere steder præget af hjemlighed, dæmpet lys, stoflighed og rene vægflader, der skaber ro.

Møblerne er fleksible, lette at flytte og kan bruges på forskellige måder. På flere skoler inddrages eleverne ofte i at justere rummet løbende.

VARIATION GIVER DELTAGELSESMULIGHEDER FOR ALLE

Eleverne oplever større tryghed og bedre koncentration, når de kan vælge en plads eller får tildelt en plads, der passer til deres behov. Muligheden for selv at vælge type af siddeplads og skifte i løbet af dagen giver mo-

VARIATION KALDER PÅ KLARE AFTALER OG STRUKTUR

Flere skoler arbejder aktivt med at variere elevernes siddemuligheder og give dem større medbestemmelse på, hvor de sætter sig, når de skal arbejde med en opgave. En vigtig erfaring fra de skoler er, at mulighederne altid bør afvejes ift. den konkrete situation i klassen, og hvad eleverne kan forvalte. Det kan være hensigtsmæssigt i perioder, at det pædagogiske personale tildeler faste pladser til eleverne, ligesom det i perioder kan give mening, at eleverne har både frie pladser og faste pladser. På den måde kan læreren didaktisk bruge begge greb i en undervisningssituation alt efter aktivitet og behov.

ÆSTETIK OG HJEMLIGHED SKABER MOTIVATION OG TRYGHED

Mange elever beskriver, hvordan æstetikken i et klasserum gør en reel forskel for dem.

Når rummet er indbydende, føles det som et rart sted, hvor man har lyst vil at være – et sted, hvor man hører til. Den stemning og omsorg, der ligger i et gennemtænkt miljø, løfter elevernes trivsel, nysgerrighed og motivation. De mærker, at rummet er designet til dem. Det giver både stolthed og større ejerskab over læringsfællesskabet, og det bliver forstærket, når eleverne får indflydelse på indretningen og udsmykningen af klasserummet. Flere skoler har også gode erfaringer med at indrette med grønne planter, hyggelig belysning og skofrie rum, som betyder, at gulvet kan bruges til at sidde på og understøtter en hjemlig atmosfære.

LÆRERE OG PÆDAGOGER KOMMER TÆTTERE PÅ ELEVERNE

For det pædagogiske personale betyder de varierede indretningsmuligheder i klasserummet, at de kommer tættere på eleverne – både fagligt og relationelt. De voksne bevæger sig rundt, vejleder og støtter i øjenhøjde. En fleksibel og varieret indretning giver samtidig mulighed for at undervise mere varieret og aktivitetsbaseret, hvor rummet hurtigt kan ændres og bruges på flere måder. Og når indretningen skal justeres, giver det anledning til at drøfte behov og pædagogik i teamet, og det styrker både kvalitet og samarbejde.

AKUSTIK, LYS OG GODE PLADSFORHOLD SKABER BEDRE KONCENTRATION

Muligheden for at dæmpe lyset og anvende spotlys eller pendler fungerer som et godt greb til at skabe ro i stedet for den generelle, kraftige belysning i klasselokalet. På samme måde oplever både elever og det pædagogiske personale, at forbedring af akustikken giver markant bedre koncentration og et mere behageligt læringsmiljø.

Erfaringer fra de medvirkende skoler viser også, at man kan opnå mere bevægelsesfrihed og et bedre overblik i klasserummet, når møbler f.eks. er placeret langs væggene, hvilket frigiver gulvplads.

DET LILLE FÆLLESSKAB

tivation og ny energi. Variation i siddepladser og arbejdsformer hjælper eleverne med at mærke efter, hvad der fungerer bedst for dem. Nicher og huler er særligt værdsat, fordi de giver mulighed for ro og tilbagetrækning, især for elever med særlige behov.

27

AUNING SKOLE

Det behøver ikke kræve store investeringer at nytænke et klasserum

DET LILLE FÆLLESSKAB

På Auning Skole har man øget elevernes motivation og skabt fleksibel undervisning med relativt få midler. Til gengæld kræver det tid, masser af prøvehandlinger og et stærkt ejerskab blandt både ledelse og pædagogisk personale, når skolens rum skal omdannes til en aktiv medspiller i undervisningen.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

I 2022 satte Norddjurs Kommune gang i en fælles kommunal indsats med fokus på at styrke det enkelte barns deltagelsesmuligheder. Det satte gang i en proces på Auning Skole omkring brugen af det fysiske læringsmiljø. En proces, der udviklede sig til, at alle kommunens skoler kom igennem en uddannelse i rum og pædagogik.

På det tidspunkt havde to lærere på Auning Skole allerede gjort sig gode erfaringer med, hvordan klasserummet kan bruges som en didaktisk og pædagogisk medspiller i undervisningen. Interessen for klasserummet

KOM INDENFOR

Auning Skole ligger i Norddjurs Kommune. Her går der 740 elever sammen med ca. 100 ansatte. Hele skolen arbejder med det fysiske læringsrum. Vi kigger nærmere på skolens to 6. klasser.

28

startede, da de to lærere overtog en 3. klasse, hvor der var uro, og hvor eleverne løb væk, når de skulle lave gruppearbejde. Det satte tanker i gang hos de to lærere om deres undervisning og brug af klasserummet. I dag er den 3. klasse blevet til 6. klasse, som over årene har gjort sig flere gode erfaringer med indretningen af klasserummet.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Som et led i uddannelsen lavede de to lærere på Auning Skole en prøvehandling, hvor de sammen med eleverne og deres forældre indrettede klassen på en ny måde. Deres undervisning tog samtidig udgangspunkt i teorien om det tænkende klasserum.

I dag er hele Auning Skole i gang med at gentænke og udvikle det fysiske klasserum til en aktiv medspiller i undervisningen. Hele det pædagogiske personale på Auning Skole har deltaget i en uddannelse om rum og pædagogik, og hvert team har efterfølgende fået 1.500 kroner til indretning af deres klasserum sammen med fagligt inspirationsmateriale udarbejdet af Norddjurs Kommune.

VINDUERNE bruges som tavler. Man kan tegne på dem og dermed bruge dem til at stille sig op og præsentere det, man arbejder på. De kan nemt vaskes rene igen.

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET HJÆLPEBORDET erstatter

DET LILLE FÆLLESSKAB

ZONEINDDELINGEN i klasserummet bruges aktivt i undervisningen og skaber variation.

Afhængigt af, hvor eleverne arbejder bedst, er der mulighed for at sidde enten ved gruppeborde, tomandsborde, i sofaen eller stå ved et højbord. Nogle elever har behov for helt faste pladser, som de ikke rykker fra, og som er mere skærmede.

det traditionelle kateder.

Her kan en elev sætte sig, hvis vedkommende ønsker hjælp af læreren eller af sine klassekammerater.

VISUEL STØJ er der stort set ikke noget af i rummet. Der hænger meget lidt på væggene – et ønske, der er kommet fra eleverne for at give mere ro. De oplever, at klasserummet er mere hjemligt, når der ikke hænger en masse ligegyldige plakater og læringsmål på væggene.

SKÆRMENE midt i klasserummet medvirker til at inddele rummet i zoner.

Eleverne er glade for dem og føler, at de bedre kan koncentrere sig om deres gruppe. På samme måde bruges reoler og skabe til at lave arbejdszoner i klasserummet.

Vi har Danmarks bedste klasselokale!”

ELEV, AUNING SKOLE

ELEVERNES SKO OG TASKER har fast plads på

gangen. Beslutningen om at indføre skofri skole har givet et renere klasserum med mulighed for at bruge gulvet til at sidde på. Taskerne hænger på gangen, hvilket giver mere plads og mindsker rodet i klasselokalet, og samtidig minimerer det uro, når eleverne skal hente noget i deres taske.

30

BESKEDZONEN foran tavlen er der, hvor al undervisning i 6. klasse på Auning Skole begynder. Her sidder eleverne tæt sammen på gulvet eller på stole til fælles samling, instruktion og gennemgang af opgaver. Her kan alle se og høre. Beskedzonen gør, at eleverne er mere opmærksomme, når de samles tæt om tavlen, og der er færre forstyrrelser.

LÆRER, AUNING SKOLE

SÅDAN FUNGERER RUMMENE MOTIVATIONEN KAN ØGES MED FÅ MIDLER

Selvom Auning Skole stadig er relativt nye i arbejdet med at indrette og bruge skolens klasserum mere didaktisk, har de gjort sig flere vigtige erfaringer: Med relativt enkle midler til indretning oplever både ledelsen og de to lærere på 6. årgang, at det øger elevernes motivation og glæde ved at gå i skole, når medarbejderne har aktivt fokus på og arbejder med klasserummets indretning. Tre gange i løbet af skoleåret evaluerer lærerne på 6. årgang indretningen af klasserummet.

Her spøger de eleverne, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og laver forandringer ud fra det.

SKÆRME SKABER MERE LIGE VILKÅR

Skærmene i 6. årgangs lokale, som medvirker til at skabe zoner i klasserummet, gør, at flere elever bedre kan koncentrere sig. Skærmene bidrager også til, at elever med særlige udfordringer indgår på mere lige vilkår i klassen, fordi alle elever mærker efter, hvor de sidder bedst – og flere ønsker at sidde afskærmet.

MEDARBEJDERNE HAR FÅET ET FÆLLES, FAGLIGT PROJEKT

1.

Der er ikke langt til plejer, når det handler om indretningen og brugen af klasserummet. Det kræver, at man som skoleledelse hele tiden følger op. På Auning Skole har læringsgrupper på tværs af skolen været med til at sikre løbende erfaringsudveksling blandt lærerne. En anden vigtig krog til at fastholde fokus er ifølge ledelsen på Auning Skole at sætte arbejdet med skolens læringsrum ind i skolens årsplan og ind i lærernes arbejdstid som udviklingsområde.

2.

Det er en god investering at lave prøvehandlinger og efterfølgende evaluere på dem. Både i årgangsteamet og med inddragelse af og input fra eleverne.

Undersøg sammen, hvad der virker, og hvad der ikke virker – og juster ud fra de erfaringer, I gør jer. På Auning Skole er man i høj grad stadig i proces og danner hele tiden nye erfaringer. Det tager tid. År. Undervejs har skolen haft god succes med at trække på erfaringer udefra.

Blandt andet fra andre skoler, som også har arbejdet aktivt med skolens rum.

DET LILLE FÆLLESSKAB

De elever, der har udfordringer, kan vi give en fast plads med afskærmning.

Men fordi vi har flere skærmede pladser, stikker de elever ikke så meget ud.

Generelt mærker alle elever bedre efter deres behov på dagen og vælger en plads derefter.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

Det har været en positiv overraskelse for ledelsen på Auning Skole, hvor små greb der skal til for at skabe en stor effekt i arbejdet med skolens rum. Hvert team har haft 1.500 kroner til rådighed til indretningen af deres klasserum, og det har bidraget til en masse kreative løsninger og fokus på genbrug og genanvendelse.

Personalet på Auning Skole tænker i højere grad over, hvordan de kan tænke rummets indretning ind i deres forberedelse af undervisningen. Det har givet dem et fælles projekt, som udvikler deres professionelle tilgang og deres undervisning.

31

“Vi får flere elever med i timerne med den nye indretning. Her er der ingen, der kan gemme sig.”

DET LILLE FÆLLESSKAB

LÆRER, VESTERMØLLE DANSKE SKOLE

VESTERMØLLE DANSKE SKOLE

Lærer du bedst i rød zone?

Jamen, så er det her, du sætter dig, mens andre i klassen løser deres danskopgave i blå zone. Sammen med gul og grøn er de fire farver kernen i den nye indretning af Vestermølle Danske Skole. Her er de oprindelige, små klasselokaler samlet til ét stort rum inddelt i fire farvezoner. Her er der orden i kaos, mere tid til den enkelte elev og mulighed for at vælge den plads, hvor man lærer bedst.

32

stedet for at have læringsrum, som eleverne skulle tilpasse sig.

Da skolen i 2024 gennemgik en større ombygning og modernisering, greb ledelsen derfor chancen for at indrette på en ny måde. De læste om et koncept, hvor rum indrettes i farvekodede zoner for at skabe et mere fleksibelt miljø. De besøgte skoler, der havde erfaring med netop den tilgang og fik efterfølgende opbakning og midler fra Skoleforeningen i mindretalsområdet til at teste den nye indretning som pilotskole.

Vestermølle Danske Skole er nyindrettet for i alt 120.000 kroner ud over de midler, der er brugt på selve ombygningen.

I forbindelse med ombygningen af Vestermølle Danske Skole er de oprindelige, små klasserum lagt sammen til ét stort, åbent og lyst lokale, hvor skolens elever undervises i hvert deres område. 1. og 2. klasse har den ene side af lokalet, mens 3. og 4. klasse har den anden. Kun en enkelt zone – den blå – deles af alle elever.

SÅDAN BLEV RUMMET TIL

Differentieret og inkluderende undervisning har altid været central på Vestermølle Danske Skole, da elevtallet er ganske lille, og årgangene derfor undervises samlæst.

Til gengæld oplevede skolens medarbejdere ikke, at klasserummene, der før bestod af to små, mørke og traditionelt indrettede lokaler, understøttede deres undervisningsform.

Det pædagogiske personale har i flere år savnet muligheden for at ændre rummenes indretning for at give mere plads til bevægelse, aktivitetsbaseret undervisning og til elever med særlige behov. De drømte om at skabe en indretning, som var tilpasset eleverne – i

Da de nye møbler landede på skolen, og indretningen stod klar, indkaldte ledelsen til et forældremøde. Målet var at berolige bekymrede forældre og forklare det nye koncept og de muligheder, den nye indretning giver. Forældrene fik lejlighed til at se og fornemme rummet – senere også på en almindelig skoledag, hvor de oplevede, hvordan eleverne trives i de nye rammer.

Skolens elever har deltaget aktivt i selve indflytningen. Først var de med til at rydde op, smide ud og pakke væk. De lavede også en tidskapsel, der blev placeret i gulvet, og var efterfølgende med til at bygge det nye rum op, da møblerne kom.

DET LILLE FÆLLESSKAB

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

KOM INDENFOR Vestermølle Danske Skole ligger i Sydslesvig og tilhører det danske mindretal i området. Her går der 31 elever sammen med tre lærere. Derfor undervises eleverne samlæst i 1. til 2. klasse og i 3. til 4. klasse. Vi kigger nærmere på de to oprindelige klasselokaler, som i dag er samlet til ét stort rum, efter skolen blev renoveret.

33

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET

DET LILLE FÆLLESSKAB

SKOLETASKER OG PENALHUSE er afskaffet. I stedet opbevares alle bøger og mapper på skolen, mens blyanter og farvekridt er tilgængelige for eleverne i alle zoner. Elevernes bøger står i reoler, og derudover har de hver en kasse til øvrige ting.

Elevernes madpakke, drikkedunk og ugeplan har de med i en lille rygsæk og for 3.-4. klasse også deres computer, hvis de skal bruge den hjemme.

beskeder og består af et trappemøbel, som også bruges til gruppearbejde. Under trappen er der en hule, hvor eleverne kan tage en pude og en lille lampe med, hvis de vil ligge og læse. Hver time starter på de to trapper, hvor hver klasse samles og introduceres for timens opgaver, hvorefter eleverne bevæger sig ud i de øvrige zoner for at arbejde.

Ofte samles klassen også på trappen sidst i timen for at runde dagen af.

RØD ZONE er hjertet i konceptet. Her søger de børn hen, der har brug for hjælp.

Her inviterer læreren også de børn hen, som de ved har brug for støtte, og her kaldes eleverne til feedback på deres opgaver. Derfor er rød zone indrettet med to skriveborde – et til hver klasselærer.

GUL ZONE er indrettet til gruppearbejde med høje borde og tilhørende skamler. Her må man snakke med hinanden om opgaven, og her er plads til, at eleverne kan hjælpe hinanden.

En af gruppepladserne i gul zone har afskærmning både i siderne og i toppen med lyddæmpende materiale.

34

GRØN ZONE er til fælles

BLÅ ZONE er stillezone. Den er indrettet på skolens gamle scene, som ligger lige ved siden af det store læringsrum, og er derfor fælles for begge klasser på skolen. Rummet fremstår huleagtigt. Her kan man arbejde alene – enten på gulvet eller på en af stolene i rummet. Har man brug for endnu mere afskærmning fra lyden omkring en, kan man som elev få udleveret et par blå høretelefoner.

ELEV, VESTERMØLLE DANSKE SKOLE

SÅDAN FUNGERER RUMMET RUMMET GIVER MERE TID TIL DEN ENKELTE ELEV

Vestermølle Danske Skole har i dag fået et velfungerende læringsrum, der giver mulighed for mere differentieret undervisning. Det pædagogiske personale oplever at arbejde i et rum, der i langt højere grad understøtter elevernes forskellighed, og hvor de som lærere har fået mere tid til den enkelte elev. Her er der ikke nogen, der sidder og putter sig som tidligere, hvis man f.eks. sad bagerst i klassen. Alle er med. Derudover træner den nye indretning eleverne til at være mere selvstændige for egen læring, da de selv kan bestemme, hvor de vil sidde, alt efter hvor de bedst kan koncentrere sig.

FARVERNE NUDGER ELEVERNE

Skolens medarbejdere oplever, at eleverne ret hurtigt har taget farvekoderne til sig. Konceptet med farver er enkelt at forstå og nudger eleverne til at bruge zonerne rigtigt: Man er stille i blå zone, og man taler om opgaverne i gul. I begyndelsen lod de eleverne prøve de forskellige zoner af for at finde ud af, hvordan de virkede for den enkelte. Efterfølgende talte de med eleverne om, hvordan de oplevede at sidde i de forskellige zoner. Det betyder, at eleverne ret hurtigt erfarede, hvordan de bedst kan lide at sidde og arbejde.

DER ER ORDEN I KAOS

Når man træder ind i det store rum, kan det umiddelbart godt se ud som om, at det hele er meget frit og en smule kaotisk, men sådan er det slet ikke. Lærerne arbejder med en klar struktur og klare aftaler med eleverne om, hvor de bedst kan sidde og løse deres opgaver. Generelt er lærerne meget optaget af at give eleverne mere indflydelse i hverdagen og inddrage dem i at bruge de zoner, der passer bedst til dem. Fra det røde feedback-bord i midten af lokalet har det pædagogiske personale et godt overblik, og de kan hurtigt se, hvis der er brug for hjælp. Her er plads til alle former for læringssituationer, samling, gruppearbejde, fordybelse, bevægelse, musik, spil og pauser – uden at skulle flytte for meget rundt på møbler og inventar.

1.

Den helt nye indretning med ét stort rum opdelt i zoner har krævet en del nye procedurer, systemer og generelt et andet flow i hverdagen. Derfor var opstarten relativt udfordrende for lærerne, der skulle have en ny skoledag til at fungere i nye rammer. De skulle især vænne sig til at slippe lidt af kontrollen ved ikke have at det fulde overblik hele tiden som tidligere, hvor eleverne var samlet i små lokaler. I dag har de stadig overblik – bare på en anden måde.

2.

Når alle elever er samlet i ét stort rum, har det en betydning for oplevelsen af støj. I det nye fælles rum er der en generel uro – men det er ikke en støjende uro. Mere en arbejdssummen. Hvis eleverne oplever, at det forstyrrer dem, kan de tage hørebøffer på eller sætte sig i blå zone. Lærerne er også ekstra opmærksomme på, at når de selv taler lavere, så taler eleverne også lavere, hvilket har været en øvelse fra start for at skabe mest mulig ro i det åbne rum.

DET LILLE FÆLLESSKAB

Det er godt, fordi man kan være med kroppen i alle positioner, sidde, ligge og alt muligt.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

Flere af skolens børn med særlige behov trives bedre i den nye indretning.

F.eks. oplever det pædagogiske personale, at elever med autisme generelt er mere deltagende og trygge, når de har faste pladser tæt på de voksne og samtidig mulighed for at bevæge sig rundt i rummet efter behov.

35

FAG. Spir Efterskole har valgt, at alle klasselokaler er fagenes lokaler. Det betyder, at hvert rum er dedikeret til et fag. Der er matematiklokaler, dansklokaler, fransklokaler osv.

Det er faglærerne, der indretter og koder lokalerne inden hver undervisningstime.

“Det er meget fedt at sidde på bænke. Det føles ikke, som om vi er mange, og det føles meget åbent.”

ELEV, SPIR EFTERSKOLE

SPIR EFTERSKOLE

Efterskole har gjort klasserummet til den tredje underviser

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Spir Efterskole har over mange år udviklet en særlig Spir-pædagogik. Det indebærer blandt andet, at alle underviser efter de samme metoder og med rummet som en ekstra underviser – en medspiller. Derfor bliver nye lærere på skolen oplært i, at rummet er en del af deres pædagogik.

Siden opstarten i 2013 har skolen haft vokseværk, og derfor blev den i 2017 udvidet med en hal samt fire nye klasserum. I årene forinden har skolen renoveret en række gamle lokaler og har i den proces været meget optaget af, hvordan de kan indrettes, så de skaber de bedste rammer for elevernes læring.

KOM INDENFOR Spir Efterskole ligger i Snaptun i Hedensted Kommune. Her går der 234 elever fra 8. til 10. klasse sammen med 50 medarbejdere. Vi kigger nærmere på en række nybyggede klasserum.

I dag står skolen med velfungerende lokaler og en hal, som både lærerne og eleverne er glade for. Tilbygningen har samlet set kostet 13 mio. kroner.

DET LILLE FÆLLESSKAB

På Spir Efterskole er der ikke er én, men hele tre undervisere i spil, når eleverne træder ind i klassen: Læreren, materialerne og selve rummet.

For hvis eleverne skal have overskud til læring, har de brug for rum og rammer, der skaber ro, nærvær og tryghed. Det er kernen i skolens pædagogik og i designet af fire nye klasserum.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Spir Efterskole har i tæt samarbejde med en arkitekt kigget nærmere på forskningen i, hvordan hjernen fungerer bedst – og omsat det til konkrete designgreb. De var nysgerrige på, hvordan rummet spiller hjernen god, og hvordan man kan skabe gode rammer, der giver tryghed og ro, så man som elev føler sig godt tilpas i rummet og dermed har overskud til læring.

Et eksempel på et designgreb på Spir Efterskole er valget af pendellamper i de nye klasserum. På skolen arbejder man ud fra en tanke om, at pendlernes varme og afgrænsede lys kan skabe en stemning, der minder om samlingen omkring et lejrbål – et traditionelt fællesskabssted – og dermed være med til at understøtte ro og nærvær.

37

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET MØBLER. Stole og borde er på hjul og kan nemt flyttes rundt, så der også kan skabes plads i midten af rummet til stående aktiviteter eller små brainbreaks, hvor eleverne bevæger sig. Langs væggene er der placeret bænke, som er polstrede og bløde at sidde på. Bænkenes placering op mod væggene giver tryghed for den enkelte, da man læner sig op ad væggen uden at have nogen siddende bag sig. Ifølge den forskning, som Spir har ladet sig inspirere af, ved hjernen underbevidst, at der ikke kan komme en trussel bagfra, og det giver ro, så man bedre kan koncentrere sig.

DET LILLE FÆLLESSKAB

LYD. God akustik har været

et af de vigtigste parametre i designet af i de fire nye klasserum. Skolen oplevede, at der var for meget støj og dermed forstyrrelser i de gamle lokaler. Derfor er de nye rum ekstra lyddæmpet med lydabsorberende flader på to af væggene.

Lige pludselig underviser man på en anden måde, fordi rummet giver mulighed for det.”

LÆRER, SPIR EFTERSKOLE

ÆSTETIK. Farverne i de nye klasserum er holdt i dæmpede, varme farver og træ som materiale for at skabe ro og hjemlighed. Skolen har også fokus på at mindske visuel støj – igen for at skabe ro.

Derfor hænger der kun enkelte pynteting i rummene.

38

PLADS. Både fysisk og i oplevelsen af rummet fornemmer man, at der er god plads. Da elevernes arbejdspladser er placeret langs siderne, giver det god gulvplads i midten. Samtidig har man meget bevidst lavet ekstra højde i lokalet med 4,5 meter til loftet. Det giver også en oplevelse af god plads.

LYS. Flimren og skarpt lys gør hjernen træt. Derfor kan lyset i de nye rum reguleres og dæmpes for at ændre stemningen og skabe mere ro. Pendler er også med til at skabe en mere hjemlig stemning, som igen skaber tryghed. I den ene side af rummene er der store vinduesflader, der både giver godt dagslys og udkig.

3 VIGTIGE LÆRINGER

LÆRERNE HAR BEDRE KONTAKT MED ELEVERNE Designet af de nye klasserum understøtter lærerens relationsarbejde med eleverne. Her har de god kontakt. Lærerne kan sætte sig på bænken ved siden af en elev, hvis de fornemmer, at vedkommende måske har en dårlig dag. Det er mere i øjenhøjde med eleven, end hvis man skulle gå ned til et bord og stå og kigge ned på eleven.

RUMMET KAN LET SKIFTE FUNKTION Det har været vigtigt for skolen, at de nye lokaler er fleksible og lette at ændre afhængigt af undervisningssituationen.

Dermed er de nye rum særligt designet til at kunne skabe mere varieret undervisning, som er en fast del af skolens pædagogik, og det fungerer for lærerne. De oplever at have fået rum, hvor alt er muligt. De har ofte brainbreaks i løbet af timen, hvor de kan lave bevægelse i midten af lokalet, eller de kan gå ud i idrætssalen, som ligger lige uden for de nye klasserum. De kan også lave værkstedsundervisning og stå op og arbejde ved tavler, som de henter ind i lokalet.

DER ER EN PLAN, NÅR ELEVER ANKOMMER TIL RUMMET Når timen er ovre, går eleverne til det næste lokale, hvor de skal have undervisning. Her venter de uden for lokalet, inden undervisningen går i gang igen, og når læreren er klar, åbnes døren. Så er der ofte musik for at skabe en stemning, der matcher undervisningen, og der gives highfive i døren.

Når eleverne ankommer til lokalet, får de en såkaldt ’ticket in the door’. Det er en lille opgave i døren, som skal løses i grupper. Ud over en klar opgave, er der altid en plan for, hvordan de skal sidde, og hvem de skal sidde med. Det står på tavlen, og det er ofte forskelligt fra time til time. Eleverne synes, det er trygt, at de får tildelt en gruppe. Det gør, at de lærer hinanden at kende, og at de ikke skal tænke over, hvor de sætter sig.

LÆRERNE NULSTILLER RUMMET Når timen er færdig, rydder lærerne op med eleverne, så lokalet er klar til næste time. Det er meget bevidst, at lokalerne ikke har en masse ophæng på væggene, da det hurtigt kan sande til. Hvis man har noget, der skal bruges i timen, så kan man hænge det op eller stille det frem, men efter timen tager man det ned igen, så rummet er nulstillet til den næste underviser.

1.

Skolens valg om have faglokaler, som eleverne skifter mellem i løbet af dagen, har betydet, at lærerne oplever elever, der er mere klar til næste time, næste fag. Det, man har oplevet i tysk, er ikke nødvendigvis med i bagagen, når man træder ind i matematikrummet. Det er et fysisk sceneskift, som både lærere og elever på skolen oplever fungerer rigtig godt.

2.

Den nye indretning med ekstra lyddæmpning, pendler og siddepladserne langs væggene har betydet mere, end skolen havde forventet. Både elever og lærere oplever, at det er rart at være i rummene, og at de understøtter ro og nærvær i undervisningen. Samtidig er rummene fleksible og giver god plads til aktivitetsbaseret undervisning.

DET LILLE FÆLLESSKAB

SÅDAN FUNGERER RUMMET

3.

På Spir Efterskole tager man afsæt i, at der er tre undervisere: Underviseren, materialerne og rummet. Når rummet er blevet så integreret en del af skolens pædagogik, handler det blandt andet om, at Spir-pædagogikken har rummet som en helt central kerne. Også eleverne oplever skolens arbejde med rummet som rigtig betydningsfuldt, fordi det bunder i ønsket om at skabe de bedst mulige rammer for deres læring.

39

RUDE SKOV SKOLE, AFDELING HØSTERKØB

DET LILLE FÆLLESSKAB

Her er klasselokalet så hyggeligt, at man både er hjemme og i skole På afdeling Høsterkøb arbejdes der aktivt med klasserummets indretning. Det indebærer blandt andet, at lærerne én gang om året tager på ‘tour de læringsmiljø’ for at se hinandens indretning af klasselokalerne og høre om de didaktiske tanker. Det holder en kultur i live, der handler om at skabe en skole, der tilpasser sig børnene, som går i den, og ikke omvendt.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Med Folkeskolereformen, der blev vedtaget i 2014, fulgte blandt andet længere skoledage. Det blev afsættet for Rude Skov Skoles afdeling Høsterkøb til at arbejde aktivt med indretningen af skolens klasserum. På skolen var man dengang meget opmærksomme på, at de længere skoledage især ville udfordre de elever, der med skolens egne ord 'går særligt i verden'.

Med et samlet budget på 250.000 kroner for hele skolen var målet at indrette klasserummene, så de bedre understøtter varieret un-

KOM INDENFOR Rude Skov Skole ligger i Rudersdal Kommune. Her går der 130 elever sammen med 17 ansatte. Vi kigger nærmere på den afdeling, der hedder Høsterkøb, som huser skolens 0.-5. klasser.

40

dervisning. Det meste af beløbet gik til andre nødvendige forbedringer på skolen, mens indretningen af klasserummene blev løst med billige genbrugsmøbler og donationer.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Skolens arbejde med at indrette klasserummene har taget afsæt i en række målsætninger. En af dem lyder således: Hvis vi skaber flere valgmuligheder i lokalets indretning, vil eleverne i højere grad kunne arbejde på en måde, som understøtter deres faglige koncentration.

En anden målsætning, som har været central for skolens arbejde med indretningen af klasserummene, lyder: Hvis vi giver eleverne medbestemmelse i forhold til lokalets indretning, øger det elevernes tilhørsforhold til skolen og klassen, hvilket fremmer motivationen. De to målsætninger har været afsættet for, hvordan skolen er indrettet, og hvordan eleverne er inddraget – med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle.

“Jeg synes, det er godt, at vores klasse er hyggelig, så man både synes, man er hjemme og i skole.”

ELEV, HØSTERKØB

SÅDAN ER RUMMENE INDRETTET DE VOKSNE FLYTTER RUNDT efter behov i løbet

GENBRUGSMØBLER, TÆPPER OG PUDER er

DET LILLE FÆLLESSKAB

med til at skabe en hjemlig atmosfære og understøtter samtidig skolens arbejde med at være en bæredygtig skole.

af undervisningen, så de kan være tæt på de elever, som har brug for det. De voksne er opmærksomme på at regulere sig fysisk i forhold til elevernes placering. På den måde er der ikke et forrest eller bagerst i klasselokalet.

LYSET KAN DÆMPES i alle rum, og eleverne har adgang til flytbare pendellamper, som de kan tage med sig hen til deres plads. Det giver eleverne mulighed for selv at kontrollere lysmængden og skabe rolig stemning, der hvor de sidder.

Jeg kan godt lide meget lys, så jeg sætter mig tit her ved vinduet, når vi har frie pladser.”

ELEV, HØSTERKØB

BESKEDZONEN i klasselokalet bruges til at give korte beskeder og instrukser til hele klassen eller en mindre gruppe af elever og kan desuden bruges som arbejdspladser. Beskedzonen er typisk udformet som en trappe, og eleverne sidder tæt og med fronten mod underviseren, som sidder lavt og i øjenhøjde med eleverne. Beskedzonen har den gode effekt, at det får underviserne til at lave kortere og tydeligere beskeder, da børnene ikke kan sidde lang tid i beskedzonen. Det er med til at understøtte en mere aktiv undervisning.

42

LEDER, HØSTERKØB

SÅDAN FUNGERER RUMMENE HER FØLER MAN SIG VELKOMMEN

Ambitionen om at indrette sig til en skole, som bedre kan rumme 'børn som går særligt i verden' er lykkes på Høsterkøb. Lokalerne får både elever og medarbejdere til at føle sig velkommen, når de træder ind, fordi de indretningen er hjemlig med fokus på genbrugsmøbler. Her er der forskellige områder, hvor elever kan trække sig, men stadig være en del af undervisningen. Det giver plads til, at eleverne kan være sig selv i skolen. Samtidig har eleverne været med til at præge lokalerne – en indsats, der ifølge skolen har styrket følelsen af ejerskab og tilhørsforhold.

FRIHED TIL AT VÆLGE – OG TIL AT SKIFTE MENING

Skolen har undervejs eksperimenteret med at tilbyde flere valgmuligheder i lokalernes indretning. Tanken er, at fleksible læringsmiljøer giver elever mulighed for at finde den siddeplads, der passer bedst til dem selv. Her har eleverne frihed til at vælge – og til at skifte mening, når de finder sig en siddeplads. Helt konkret betyder det, at eleverme har stor indflydelse på, hvor de sidder i klasselokalet. Pladserne justeres løbende i dialog med eleverne, hvilket er med til at skabe en følelse af autonomi, som i sidste ende motiverer dem til at engagere sig i undervisningen. De voksne flytter rundt efter behov i løbet af undervisningen, så de kan være tæt på de elever, som har brug for det. De voksne er opmærksomme på at regulere sig fysisk i forhold til elevernes placering. På den måde er der ikke et forrest eller bagerst i klasselokalet.

LYS HJÆLPER ADFÆRDEN PÅ VEJ

På Høsterkøb arbejder man bevidst med brugen af belysning, som er tilpasset både tid på dagen og undervisningens indhold. Det bidrager til at skabe ro og regulere stemningen i klassen – inspireret af den såkaldte Low Arousal-tilgang, hvor konflikter forebygges og afhjælpes gennem ro og forudsigelighed.

1.

Det er afgørende, at eleverne involveres i indretningen af klasserummet. En god tilgang kan være at evaluere læringsmiljøet sammen med eleverne: Hvad fungerer godt? Hvad fungerer ikke? Hvad er egentlig klassen behov? Herefter tager lærerne alt ud fra lokalet og indretter det forfra sammen med eleverne. Det har fungeret godt på Høsterkøb, hvor lærerne indretter klasseværelset sammen med eleverne i den første uge efter skoleårets start.

Sammen rykker de rundt på møblerne og skaffer evt. nye genbrugsmøbler, hvis der er noget, de mangler.

2.

Blandt Høsterkøbs pædagogiske personale har det været vigtigt at sikre et fælles, fagligt fodslag. For at understøtte en mere vejledende og guidende lærerrolle har skolen arbejdet bevidst med at ændre vaner fra et traditionelt indrettet klasserum. Den daværende leder besluttede, at alle katedre skulle ud af læringsmiljøerne for at ændre dynamikken i klasserummene og understøtte større valgfrihed og bevægelighed – for både børn og voksne.

DET LILLE FÆLLESSKAB

Vi har i mange år været optaget af, hvordan læringsmiljøet er en medspiller, og at læringsmiljøet er vigtigt i forhold til at kunne rumme børn med mange forskellige behov.

Det har gjort, at vi er lykkes med at lave en skole, hvor man tænker: Her vil jeg gerne være barn.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

For at sikre et konstant fokus på arbejdet med læringsrummets indretning har Høsterkøb indført en ’tour de læringsmiljø’. Én gang om året tager lærerne rundt for at se hinandens lokaler, høre om de didaktiske tanker og udveksle erfaringer med hinanden. Det bidrager til at holde kulturen i live.

43

GRINDSTED SKOLE

Skolelederen drømte om en skole uden stole

DET LILLE FÆLLESSKAB

Og det fik han – næsten. I dag er stolene på Grindsted Skole i klart mindretal og suppleret af sækkestole, puder og taburetter. De er symbolet på en anderledes skole, som er indrettet med et klart formål: At øge elevernes trivsel og lærernes mulighed for at variere undervisningen. Og det er i den grad lykkes.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Det startede som et ønske hos ledelsen. Et ønske om at tænke skolen helt anderledes.

Finde nye veje til høj trivsel hos alle elever uanset deres udgangspunkt. Inkludere alle i fællesskabet. Udgangspunktet var en skole uden stole, hvilket fra starten fik stor opbakning blandt skolens pædagogiske personale. Ønsket om at gå anderledes til værks i indretningen af Grindsted Skole opstod hos ledelsen i 2017. Dengang stod skolen overfor en udvidelse og et behov for at kunne rumme flere elever – også flere med særlige behov.

Det gav anledning til at nytænke det pædagogiske fundament og skabe en anderledes skole. Medarbejderne var med på ideen,

KOM INDENFOR Grindsted Skole er en mindre byskole beliggende i Vodskov i Aalborg Kommune. Her går der knap 100 elever fra 0.- 6. klasse sammen med godt 30 medarbejdere. Grindsted Skole er Danmarks ældste skole fra 1734. Vi kigger nærmere på den nye tilbygning.

44

og sammen med ledelsen og eleverne på Grindsted Skole satte de gang i en proces, der under selve ombygningen også involverede eksterne rådgivere.

Ombygningen af Grindsted Skole og indkøb af nyt inventar har samlet set kostet 18 mio. kroner.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Processen mod en anderledes skole involverede bl.a. en studietur samt pædagogiske dage, hvor både elever og medarbejdere drøftede og tegnede deres drømmeskole og byggede modeller. Også skolens pedel og rengøringspersonale blev inddraget fra begyndelsen og bidrog med deres perspektiver på brugen og indretningen af skolens rum.

Herefter blev et egentligt byggeudvalg nedsat.

Næste skridt var at sælge alle skolens møbler til en friskole. Det gav mulighed for at starte forfra på et blankt stykke papir og tænke skolen i en helt ny retning. Målet var fleksible rum, som inviterer til mange måder at undervise på. Samtidig skulle indretningen inspirere til mere fysisk aktivitet og give eleverne flere forskellige steder at arbejde – afhængigt af deres foretrukne læringsstil.

“Man får flere venskaber i klassen. På min gamle skole havde man faste pladser og kunne ikke sidde med sine venner. Her kan man sidde lidt over det hele.”

ELEV, GRINSTED SKOLE

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET

DET LILLE FÆLLESSKAB

STOLE er der så få af som muligt i klasserummet. I de yngste klasser er der max fire stole, og i 5.- 6. klasse er der max syv. Alle stole er på hjul, så de er nemme at flytte rundt.

I klasserummet er der også masser af sækkestole, puder, lette skamler, højborde og siddetrapper.

EN HEMS MED TRAPPE er fast inventar i alle klasselokaler op til 4. klasse. Hemsen er en af de ideer, der kom fra skolens elever i proces-fasen.

Herfra kan man se ud i klasserummet, og den bruges både i pauserne og som arbejdsplads i timerne.

GANGE OG OPHOLDSAREALER benyttes også af eleverne i undervisningen. For at undgå forstyrrelser har man besluttet, at de mest trafikerede gangarealer ikke er indrettet med arbejdspladser og grupperum. Til gengæld er der skabt opholdssteder i de rum, der er mere tilbagetrukket. Her kan eleverne lave gruppearbejde eller fordybe sig i egne projekter.

EN TOTEMPÆL erstatter

mange af de klassiske, firkantede borde i klasserummet.

Totem-møblet indeholder skriveplader, der kan flyttes i højden. Pladerne kan også tages af og bruges som underlag, når man f.eks. sidder i en sækkestol og arbejder. Når eleverne har brug for hjælp fra læreren, stiller de sig hen til cirkelbordet i klasserummet.

46

ROD ER ET ’NO GO’. For jo mere ro, der er i omgivelserne, jo mere ro er der hos børnene. Derfor er visuel støj et stort fokus på skolen og har været det fra starten. Hvis noget går i stykker, bliver det hurtigt repareret, da det er med til at signalere over for børnene, at her passer man på tingene.

LÆRER, GRINSTED SKOLE

SÅDAN FUNGERER RUMMET MERE BEVÆGELSE OG FÆLLESSKAB

Den nye indretning af klasserummene på Grindsted Skole har givet lærerne mulighed for at skrue op for variationen og mængden af aktiviteter og bevægelse i undervisningen. Men den nye indretning kræver også, at man som lærer slipper lidt mere kontrollen og lader eleverne være mere selvstændige i deres valg af arbejdssted samtidig med, at man er tydelig i sin klasseledelse. Ledelsens ønske om bedre trivsel og et mere rummeligt fællesskab blandt elever og medarbejdere er også lykkedes. I dag har Grindsted Skole den højeste trivsel blandt skolerne i Aalborg Kommune. Derudover oplever ledelsen, at ombygningen af skolen har været med til at tømre skolens medarbejdere sammen og givet dem et fælles fagligt ståsted.

FRIE PLADSER ØGER FORVENTNINGEN TIL ELEVERNE

Elevernes mulighed for selv at bestemme, hvor de vil sidde, har mod forventning ikke skabt mere uro. Tværtimod oplever skolen, at den nye indretning har bidraget til mere ro. Selvfølgelig kan der være arbejdsuro, men ikke generende støj der forstyrrer. Når eleverne sidder udenfor klasserummet, er der en klar forventning til dem om, at de arbejder. Hvis det ikke fungerer, må de ind i klassen igen. Der kan også være perioder, hvor der er brug for faste pladser særligt i de yngste klasser eller hos enkelte elever. I det tilfælde er eleven ofte selv med til at bestemme, hvor den plads skal være.

BRUGEN AF INVENTAR ÆNDRER SIG OVER TID

Det ændrer sig løbende, hvor meget de enkelte møbler og selve indretningen bliver brugt på Grindsted Skole. Det varierer også fra år til år, om det er hemsen eller sækkestolene, der er særligt populære. Oplevelsen er, at det ændrer sig, efterhånden som eleverne bliver ældre. Nogle år sidder eleverne meget i klasserummene, og andre år søger de mere ud i opholdsrummene. På den måde er fleksibiliteten og flytbarheden på mange af skolens møbler en stor fordel.

1.

Selve processen frem mod en ny indretning af skolen og en anderledes brug af skolens rum er enormt vigtig. Den skal være åben, den må ikke forjages, og den kræver høj grad af medinddragelse, hvis det skal lykkes på den lange bane og skabe reel værdi for elever og medarbejdere. I den proces er det vigtigt at hente inspiration fra andre skoler. Og det er vigtigt at tage alle bekymringer og perspektiver med – også fra rengøring og pedellen, som efterfølgende skal drifte rummene.

2.

Den største udfordring for Grindsted Skole i processen var forældrene. De udtrykte bekymring for de nye ideer og den anderledes indretning. Skolens bestyrelse bakkede op om medarbejdernes ideer og tog et møde med forældrene, hvor de blev betrygget i fordelene ved den nye indretning. Her valgte man også at inddrage en ergoterapeut, der som fagperson kunne oplyse og berolige forældrene. Et år efter indflytning blev indretningen evalueret.

Og her kunne forældrene tydeligt se en positiv effekt på elevernes trivsel og læring.

DET LILLE FÆLLESSKAB

Ideen om, hvordan jeg gerne vil være lærer, får jeg opfyldt her.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

Som lærer kræver det noget andet at undervise i et klasserum, der er indrettet uden faste borde og stole. Her skal man kunne slippe kontrollen, for der skal styres på en anden måde.

47

DET LILLE FÆLLESSKAB

BJERGMARKSSKOLEN

I 3.c leder de efter fremtidens klasselokale – før skolen bygges om Bjergmarkskolen tester i øjeblikket nye måder at indrette klasselokaler på forud for en større renovering. I 3.c betyder det et mere fleksibelt læringsrum, hvor nye møbler og prøvehandlinger har givet eleverne mere bevægelse – og et stærkt ejerskab over deres klasse.

48

Drømmen er at skabe et fleksibelt klasserum, som giver plads til mere aktiv og praktisk undervisning. Samtidig skal der være plads til at skabe ro for de elever, der har særligt brug for det i perioder.

I forbindelse med Holbæk Kommunes beslutning om at renovere Bjergmarkskolen, satte kommunen i samarbejde med skolens ledelse en række workshops op med ekstern hjælp, hvor hele skolens pædagogiske personale var involveret. Det har givet skolen blod på tanden og lyst til mere viden, inden de endelige beslutninger om skolens nye indretning skal træffes i forbindelse med ombygningen.

3.c har deres hverdag i et typisk klasserum fra 1960’erne på 50 m2.

Derfor har det krævet en del fantasi at få plads til de nye møbler. Deres lærer, Mette, har haft et meget klart ønske om, hvordan klassen skal indrettes for at understøtte hendes pædagogiske mål om mere bevægelse og varieret undervisning. Derfor har hun i indkøbet af nyt inventar haft fokus på fleksible møbler for at kunne skabe forskellige zoner i rummet.

SÅDAN BLEV RUMMET TIL

Bjergmarkskolen er fra 1960’erne og står i skrivende stund overfor en større renovering, da både bygninger og indeklima er i en dårlig stand. Men inden håndværkerne går i gang, har skolen besluttet at hente nye erfaringer og teste andre måder at indrette sig på. Målet er, at både ledelse og det pædagogiske personale bliver klogere på, hvordan skolens rum skal indrettes i fremtiden.

Derfor har Bjergmarkskolen besluttet at arbejde med prøvehandlinger forud for renoveringen. Her har de fået hjælp til at arbejde pædagogisk med deres rum og indretning i et længere forløb. Herefter har de medvirkende læreres ønsket sig nye møbler til deres klasselokale, som understøtter den pædagogiske tilgang, de har valgt at afprøve.

DET LILLE FÆLLESSKAB

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

I alt fire klasserum samt skolens bibliotek er med i forløbet, og de har allerede gjort sig flere gode erfaringer, som de kan tage med videre i renoveringsprojektet. Forløbet med prøvehandlinger med tilknyttede læringskonsulenter og indkøb af nye møbler til fire klasselokaler samt biblioteket har kostet samlet set 750.000 kroner.

KOM INDENFOR Bjergmarkskolen ligger i Holbæk Kommune.

Her går der 850 elever sammen med 115 ansatte. Vi kigger nærmere på det klasselokale, der huser 3.c og deres lærer Mette.

49

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET

DET LILLE FÆLLESSKAB

SKO er no go i klassen for at sikre, at gulvet er rent og kan bruges til bevægelse og til at sidde på.

TRAPPEN består af tre bænke og bruges, når eleverne samles til morgensang og til gennemgang af fagligt stof. Trappen bruges også i løbet af undervisningen til at markere, hvis man som elev har brug for hjælp eller er færdig med en opgave. Trappen kan foldes sammen, når den ikke er i brug, så den ikke optager plads i lokalet. På trappen oplever eleverne, at de kan se og høre alle.

LÆSEHULEN er et fast møbel i form af en lukket niche, hvor man kan sidde blødt og afskærmet. Den er populær blandt eleverne, som ønsker sig flere af dem, da den kun kan bruges på skift.

ALLE SKOLETASKER har

fast plads på knager under tavlen. På den måde fylder de ikke i rummet, men er stadig tæt på eleverne.

BORDE OG STOLE har hjul

og er lette, så de nemt kan flyttes rundt og ud til siden.

Det betyder, at gulvet hurtigt kan ryddes for at give plads til bevægelse.

DE FLYTBARE FILTSKÆRME kan eleverne selv vælge at sætte op ved deres arbejdsplads, hvis de har brug for koncentration og fordybelse.

50

WHITEBOARDS PÅ BORDENE

giver eleverne mulighed for at skrive på dem. Bordene kan vippes, så eleverne kan stå op ved dem. Det understøtter ideen om, at man skal bruge kroppen i undervisningen.

Det er gået meget bedre for mig i skolen, efter vi fik møblerne og begyndte at arbejde på den nye måde. Det er nemmere at finde ro, når der er rum i rummet.”

ELEV, BJERGMARKSSKOLEN

3 VIGTIGE LÆRINGER

1.

Skolen oplever, at medarbejderne er nysgerrige på at høste læring fra prøvehandlingerne, så de kan finde frem til, hvad der virker for dem, og hvad de kan bygge videre på. Den indsats giver også ny viden og erfaringer til resten af skolen.

SÅDAN FUNGERER RUMMET RUMMET HAR ÆNDRET UNDERVISNINGEN

Undervisningen i 3.c har ændret sig, efter de nye møbler er kommet ind i rummet. Indretningen fordrer, at Mette og de andre medarbejdere som kommer ind i klassen, følger de samme principper for undervisningen. Den foregår sådan, at der veksles mellem samling på trappen, koncentreret læsetid, opgaver ved bordene alene eller i grupper, en bevægelsesaktivitet og så tilbage på trappen. Klassen oplever derfor en mere varieret undervisning. Mette og hendes kolleger i klassen oplever også, at de får meget ud af at samarbejde om deres undervisningspraksis i forbindelse med rummet.

PLADS TIL BEVÆGELSE – OG TIL RO

Trods få kvadratmeter oplever Mette og hendes kolleger, at der er blevet meget mere plads til fysisk udfoldelse i klasserummet, fordi eleverne kan stå op og sidde på forskellige måder. Også eleverne i 3.c giver udtryk for, at klasserummet fungerer meget bedre end før, hvor alle sad ved borde hele dagen. Og de oplever, at det er nemmere at finde ro, når der er flere rum i rummet.

Mette, der er klasselærer i 3. c., har brugt en del tid på at researche og hente viden og inspiration for at finde frem til, hvad hun vil pædagogisk, inden hun sammen med resten af teamet omkring klassen besluttede sig for indretningen. Den proces har været afgørende for at vælge de rette møbler og designet af rummet.

3.

Skolens tilgang med prøvehandlinger har betydet, at eleverne føler sig mere inddraget, fordi deres lærere ofte spørger dem, hvordan de synes rummet og den nye indretning fungerer. Det betyder, at eleverne har taget et stort ejerskab over rummet og løbende kommer med forslag og input til indretningen. Selvom 3.c. og Mette stadig er i proces med indretningen, har det givet en følelse af fællesskab, at de gør tingene sammen, og at de passer på klassen sammen.

DET LILLE FÆLLESSKAB

2.

ELEVERNE VED, HVOR DE BEDST KAN KONCENTRERE SIG

Med den nye indretning har eleverne fået mulighed for at prøve forskellige siddepladser af og selv tage stilling til, hvor de bedst kan koncentrere sig i deres arbejde. Det har resulteret i mange gode fagsnakke med klassen om, hvordan man bedst tager imod læring, og det har givet dem en bedre forståelse for hinandens forskellige behov.

51

ESSAY

“Hvad ville der ske, hvis klasselokalet rent faktisk var et sted, vi havde lyst til at være?”

DAMIAN STENANDER Elev på Ruds Vedby Skole i Sorø

J

eg kommer ind fra frikvarter, og lugten af madpakker og teenager rammer mig med det samme. Udsugningen er gået i stykker igen, tænker jeg. Vi åbner vinduerne i klassen, og den kolde december-brise rammer mig med det samme i ansigtet. Jeg tager min jakke på igen for at kunne holde varmen – radiatorerne virker heller ikke.

Jeg lader blikket glide ud mod vinduet, mens summen af mine klassekammeraters snak fylder rummet. Det er sidste time på dagen, og der er stadig 40 minutter, til klokken ringer. Jeg ser op på uret. 14:20. Jeg kigger væk, bare kort, og ser op igen. 14:22. Tiden går ulideligt langsomt. Hovedpinen dunker efter en hel dag med larm og uro.

52

Min lærer prøver igen og igen at få ro på klassen, men det virker ikke. Jeg kigger rundt på de tomme, nøgne, hvide vægge, hvor der ikke hænger andet end en opslagstavle og en stor skærm. Klasselokalet har ikke ændret sig, siden jeg startede her. Det ligner præcis sig selv. Ligesom alle de andre lokaler, tænker jeg.

Vores lærer får endelig ro i klassen og beder os om at tage vores computer frem. Det er allerede sjette gang i dag, vi bruger den. Jeg tager min computer frem, og det skarpe lys fra et dokument, vi brugte i sidste time, blænder mig. Jeg kigger op på uret igen. 14:33.

Rundt om mig sidder mine klassekammerater bøjet over deres grå, kedelige borde. De fleste er allerede optaget af noget andet end undervisningen.

Jeg forsøger at fokusere, men det er som om, rummet modarbejder mig. Summen af klik fra tastaturer, mus

53

ESSAY

ESSAY

og den konstante strøm af snak gør det svært at koncentrere sig. Jeg tager mine høretelefoner og putter en i hvert øre. Pludselig dæmpes lyden, og jeg sidder kun med mine egne tanker og en let summen udefra.

Jeg kigger op på uret igen. 14:59. Kort efter ringer klokken endelig. Den høje lyd skærer gennem luften, og alle begynder at pakke sammen og sætte deres stole op. Duksene begynder at gøre rent, og folk forlader lokalet. Efter kort tid er det kun mig og nogle få andre tilbage. Jeg tager min cykelhjelm og træder ud af klassen. De lange, hvide gange, hvor jeg kan se fra den ene ende af skolen til den anden, hvor det skarpe lys fra lamperne, der sidder på række i loftet, skær i øjnene. Det føles næsten ligesom at være på et hospital bare uden den sterile lugt. Til gengæld er der en sur lugt af vådt overtøj og sko. Elever fylder gangen, men der føles stadig tomt. Som om de hvide og kedelige omgivelser suger al personlighed ud af rummet.

Jeg passerer en opslagstavle. Et par sedler hænger skævt, men ingen har bemærket dem i ugevis. Gangene er praktiske, men livløse. Jeg tænker nogle gange på, hvordan det vil være, hvis der var farver på væggene, planter på gangen eller bare noget, der føles lidt mindre ... koldt.

Jeg når til hovedindgangen og skubber den store dør op. Nu er jeg endelig ude i den friske luft. Kulden bider i mine kinder, men det føles mere levende end timerne indendørs.

Her ingen nøgne vægge, ingen summen fra computeren og intet skarpt lys. Bare frihed og frisk luft. Jeg trækker vejret dybt og tænker på, hvordan det ville være, hvis skolens rum kunne føles lige så frie og inspirerende som verden udenfor. Hvis undervisningen foregik udenfor. Det får mig til at tænke på, hvordan 54

skolens rum påvirker os elever. Kan vi virkelig trives i rammer, der føles så... livløse?

JEG PRØVER AT FINDE MENING

Den lektion, jeg lige har beskrevet, er langt fra enestående. Jeg mindes mange, hvor det eneste, man kan tænke på, er, hvornår der er pause, eller hvornår man har fri. Sådan burde det jo ikke være. Det vil mange elever kunne genkende. Skolens rum spiller en afgørende rolle i vores hverdag – både for vores trivsel og for vores læring. Vi bruger trods alt en stor del af vores liv her.

Vores klasselokaler er tit for kolde om vinteren og for varme om sommeren. Ventilationen er dårlig, og luften bliver derfor tung i løbet af første lektion.

Allerede der kan jeg mærke trætheden sætte ind.

Det virker som om, lokalet er blevet indrettet uden tanke på trivsel og æstetik. Hvordan skal vi kunne lære effektivt i et miljø, der føles så ubehageligt og ideforladt? Hvordan skal vi kunne være kreative og udfolde os i lokaler, som er uinspirerende, og som ikke indbyder til udfoldelse?

Jeg prøver at finde mening med klasselokalet, og hvorfor det skal se sådan ud. Måske er det bare fordi, det skal være funktionelt?”

Flere af mine klassekammerater har nævnt, at de hellere vil arbejde udenfor, hvor de kan få luft og mere fleksible rammer. Hvor de kan føle sig mere fri og inspireret.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at omgivelserne påvirker os mere, end vi tror. Når jeg sidder i et lokale, hvor væggene er tomme, og luften er tung, føles det næsten som om, kreativiteten forsvinder.

Og så igen, hvor meget kan man egentlig forvente, at skolen skal ændre det? Måske handler det om, at vi selv skal skabe noget ud af rummet. Men hvor meget kan vi egentlig selv gøre, når vi sidder på de samme hårde stole dag ud og dag ind, og lyset fra skærmen gør vores øjne trætte? Det virker som om, at vi bliver formet af rummet – ikke omvendt.

Men samtidig kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv. Er det ikke nok at have det mest nødvendige? Ville det virkelig forstyrre os, hvis klasselokalet føltes lidt mere levende? Det tror jeg ikke. Jeg tror, at det ville give os mere kreativitet og faktisk gøre os mere produktive. Det ville give os en lyst til at være i skolen og dermed lave og lære mere.

EN GANG UDEN FORMÅL

Når jeg træder ud af klasselokalet og går ud på gangen, er jeg i et slags transitområde. Et sted hvor vi kommer fra A til B. Gangen er ikke et rum, der indbyder til ophold eller fællesskab. Den føles som et rum uden formål bortset fra at forbinde de forskellige lokaler.

Men hvad nu hvis gangen kunne være mere end et mellemrum eller transitområde? Hvis den kunne være et rum, hvor vi også finder inspiration? Eller

være et rum, hvor man kunne tænke eller bare slappe af? Hvorfor skal gangen bare være funktionel, når den kunne være så meget mere?

Måske er det samme problem, vi ser i klasselokalet.

Et rum, der er skabt uden os elever i tankerne og uden fokus på den sanselige oplevelse af rummet.

Hvorfor skaber vi ikke et skolemiljø, hvor vi føler os inspireret til kreativitet og lyst til at lære?

Hvorfor skaber vi ikke et skolemiljø, hvor vi føler os inspireret til kreativitet og lyst til at lære? ”

ESSAY

Jeg prøver at finde mening med klasselokalet, og hvorfor det skal se sådan ud. Måske er det bare fordi, det skal være funktionelt? Det kan vel stadig godt være funktionelt uden at være kedeligt? Hvad ville der ske, hvis klasselokalet rent faktisk var et sted, vi havde lyst til at være? Hvis væggene var malet på en måde, som kunne inspireret? Ville vi så lære bedre?

Jeg træder ud ad skolens døre og mærker straks forskellen. Luften er frisk, og vinden føles som en befrielse efter timer i et tungt, indelukket klasselokale. Lydene er anderledes herude – i stedet for tastaturklik og en summende projektor er det vinden, der suser i træerne og elevernes stemmer, der blander sig med lyden af boldspil og latter. Det føles mere frit, mere levende.

Skolens udendørsarealer burde være et sted, hvor vi kan koble af, lade tankerne flyde og få ny energi.

Men når jeg kigger rundt, ser jeg, at mulighederne er begrænsede. Det er en asfaltbelagt skolegård med et par borde-bænkesæt og en fodboldbane, der mest bliver brugt af de samme få elevgrupper. Resten af arealet føles tomt og uinspirerende.

I frikvartererne ser jeg ofte elever, der står i små grupper uden rigtig at have et sted at være. Nogle 55

ESSAY

sætter sig op ad murene, mens andre vandrer hvileløst rundt. Det virker, som om udearealet ikke er skabt med elevernes behov for øje, men mere som en praktisk plads, hvor vi blot kan opholde os mellem timerne. Burde det ikke være et sted, hvor vi faktisk har lyst til at være, et sted der giver os energi til resten af skoledagen?

Skolens fysiske rammer har en langt større betydning, end vi måske umiddelbart tænker over. De påvirker vores humør, koncentration og evne til at lære.”

Hvad nu hvis der var flere små kroge med bænke eller overdækkede områder, hvor man kunne sidde og arbejde eller bare slappe af? Legepladsområder med farver og indbydende stativer man kunne kravle og svinge sig i. Hvad nu hvis der var flere træer og planter, der kunne gøre området mere indbydende?

Mange undersøgelser viser, at grønne omgivelser forbedrer koncentrationen og trivslen, så hvorfor udnytter vi ikke arealerne bedre?

DESIGN MED TRIVSEL I TANKERNE

Når jeg tænker på, hvor meget tid vi bruger indendørs, bliver det tydeligt, hvor vigtigt gode udeområder er.

Det er i skolegården, at vi har muligheden for at få en pause, bevæge os og få frisk luft. Men hvis det ikke føles indbydende, bliver det bare endnu et rum, vi passerer uden at få noget ud af det.

56

Hvis skolen investerede i små grønne områder, kreative arbejdsrum eller hyggelige opholdspladser, kunne det skabe et miljø, hvor elever faktisk havde lyst til at være – både i undervisningen og i pauserne.

Skolens fysiske rammer har en langt større betydning, end vi måske umiddelbart tænker over. De påvirker vores humør, koncentration og evne til at lære. Når skolens rum er kolde, sterile og upersonlige, kan det skabe en følelse af træthed og mangel på motivation.

Hvis omgivelserne i højere grad blev designet med trivsel i tankerne – med flere farver, bedre luftkvalitet og indbydende læringsmiljøer – kunne det måske gøre en stor forskel for vores læring og velvære.

Alt i alt bør skolens rum være mere end blot praktiske. De bør være steder, hvor vi føler os velkomne, inspirerede og motiverede. Vi tilbringer en stor del af vores barndom og ungdom i disse lokaler. Derfor bør de understøtte vores trivsel og læring i stedet for at føles som et nødvendigt onde. Det handler ikke kun om funktionalitet, men om at skabe et miljø, der giver os lyst til at lære og udvikle os.

Det handler ikke kun om funktionalitet, men om at skabe et miljø, der giver os lyst til at lære og udvikle os.”

“Vi har i mange år været optagede af, hvordan læringsmiljøet er en medspiller, og at læringsmiljøet er vigtigt i forhold til at kunne rumme børn med mange forskellige behov.

Det har gjort, at vi er lykkes med at lave en skole, hvor man tænker: Her vil jeg gerne være barn.”

LEDER, RUDE SKOV SKOLE

Rude Skov Skole Rudersdal Kommune Mød skolen på side 40

“Det er en meget favnende skole. Her lærer vi ved at fejle og prøve ting af.”

LÆRER, UDSKOLINGSHUSET

Udskolingshuset Gentofte Kommune Mød skolen på side 112

ESSAY

“FabLab består af 3½ lokaler. Det halve lokale er mit yndlingsrum” ANN BERIT LAURITSEN Lærer på Mølleskolen i Ry

K

lokken er 7.30. Jeg træder ind igennem skydedøren og møder de første elever, busbørnene, som sidder sammen eller hver for sig og varmer op til endnu en skoledag. “God morgen”, siger jeg, også selvom de ikke altid gengælder min morgenhilsen. Rengøringen lægger en sidste hånd på gulvene, inden hundredvis af børnefødder igen fylder gange og klasselokaler. Jeg tænker ofte: Sikke en Urias-post! Gulvene vaskes, og få minutter senere er de igen snavset til. Et liggende ottetal af sandkorn og gulvvask, der afløser hinanden og har gjort det i årevis. Gad vide, om børnene egentlig registrerer, hvordan personalet som små tandhjul hele tiden arbejder for at gøre Mølleskolen til et godt sted at lære?

60

Et af lærerlivets tilbagevendende spørgsmål – eller snarere ønsker – er dette: Hvordan skaber vi et rum, hvor børnenes opmærksomhed er mest muligt rettet imod undervisningen – imod at lære? Hvor de simpelthen ikke kan lade være med at engagere sig, fordi rummet virkelig indbyder til nysgerrighed. Vi kan gøre meget med bordopstillinger og siddepladser, afskærmning og opslagstavler.

Vi kan arbejde med rene linjer og farvekodning. Men skal vi tage udgangspunkt i skolernes eksisterende møbeldepoter, skal vi virkelig være kreative.

MOD TIL AT FORFØLGE NYE IDEER

Mit klasselokale afspejler sjældent mine tanker og ønsker. Jeg har været lærer i 30 år, og det bliver mere og mere tydeligt for mig, at også jeg er fastlåst i mine egne forestillinger om, hvad der er bedst. Jeg forsøger

61

ESSAY

ellers på mange måder at turde kaste alt, hvad jeg har i hænderne og forfølge nye idéer og tanker.

ESSAY

Men ligesom man altid falder tilbage på en god pasta med kødsovs, når man skal lave aftensmad, fordi man ikke lige har overskud til at nytænke – og måske heller ikke har de helt rigtige krydderier i skuffen – så kan man også falde godt og grundigt ned i en klassisk hestesko og uorganiserede elevværker, skemaer og fotocollager på opslagstavlerne. I vindueskarmene står tørstende potteplanter og skriger om kap med det tomme rum, hvor mine drømme om spændende indretning aldrig helt er nået hen.

Kunne man skabe læringsrum, hvor eleverne slet ikke kan lade være med at undersøge, arbejde, designe, skrive, dygtiggøre sig på alle deres forskelligartede måder? Det kunne man garanteret.”

Dybest set tænker jeg, at den afgørende faktor oftest vil være de børn og voksne, der befinder sig i rummet.

Vi kan møblere i en uendelighed, men hvis jeg ikke besidder overskud eller evner til at udnytte de muligheder, rummet tilbyder, så kan det være fuldstændig ligegyldigt, om møblerne er farvekodede og ligner legoklodser. Nogle gange gør jeg bare det, jeg plejer.

Det, jeg ved, hvad er. Og det, som eleverne kender, er oftest det, som lykkes.

Men der kan ikke herske tvivl om, at hvis jeg bare kastede mig overbord og ud i rørte vande med en horisont af uanede muligheder, så ville det sandsynligvis også give mine elever mulighed for at møde læringsrummet med positive forventninger.

62

DEN, DER ARBEJDER, LÆRER NOGET

Jeg husker stadig, da jeg mødte min første elektroniske tavle, et smartboard, og lærerlivet blev aldrig helt det samme. Det var kærlighed ved første blik.

Her kunne man for alvor bringe liv og bevægelse ind i børnenes læringsliv.

Præsentationer var ikke længere reduceret til en grim planche i skole-orange karton. Jeg behøvede ikke længere rulle stativet med billedrørs-fjernsynet ind for at vise film eller klip. Nu blev der for alvor danset Just Dance eller vist kortfilm. Slut med dagens program med min smukkeste formskrift på kridttavlen. Børnene kunne lave egne præsentationer med liv og masser af billeder.

Men liv og læring er ikke kun en elektronisk tavle.

Allerede da jeg gik på seminariet i 90’erne, læste vi Sten Larsen, som understregede, at det er den, der arbejder, der lærer noget. Det er den, der har processen i hænderne, der profiterer. Børnene skal have noget i hænderne, Ann Berit, hører du?

Jeg kan godt lide tanken om, at klasselokalet vækker nysgerrighed. Når 5.c og jeg tager på eventyr med historiens 15 største opdagelsesrejsende, så ville det være mageløst, hvis lokalet helt fysisk var en del af rejsen. At indretningen kunne afspejle undervisningen. At nysgerrigheden pirredes og sanserne sitrede.

Og selvfølgelig kunne man, for intet er uladsiggørligt.

“Træd ombord på mit skib, søfolk. Vi stævner ud mod fremmede egne.”

FRA FABLAB TIL KLASSELOKALE

Kunne denne drøm realiseres, hvis man turde gentænke den klassiske indretning af læringsrum?

Lad mig et øjeblik vende tilbage til min virkelige hverdag på Mølleskolen. Ud over min daglige gang i 5.c er jeg også lykkeligt tilknyttet skolens FabLab. I løbet af de sidste 6-7 år har vi udviklet et – spørger du

Mine næste pointer kræver en rundvisning, så kom med: FabLab består af 3½ lokaler. Det halve lokale er mit yndlingsrum, Maker Depotet. Her har vi hylder med masser af gennemsigtige kasser fyldt med, hvad nogen ville kalde skrammel – altså genanvendeligt dims og dippedut til den daglige kreaproces. I de andre lokaler er der diverse teknologier, 3D-printerne, lasercutterne, vinylskærerne, Lego Mindstorm, Micro:bits, bluebots og andre småsager i den toneart.

Vi har også masser af analogt værktøj, sløjdhjørnet og de klassiske limpistoler i massevis. Helt uundværligt.

Jeg kan godt lide tanken om, at klasselokalet vækker nysgerrighed. Når 5.c og jeg tager på eventyr med historiens 15 største opdagelsesrejsende, så ville det være mageløst, hvis lokalet helt fysisk var en del af rejsen. ”

Bordplads er der rigeligt af. Der er stationære borde på væggene, men også en masse flytbart. Flere vægge er indrettet med whiteboards – og så er der andre vægpaneler, som har mulighed for at hænge små og større dertil indrettede plastikkasser op, hvor man lige har brug for dem.

FabLab indbyder til kreative læreprocesser, fordi man må bruge lokalet på den lidt hårde måde – og fordi mulighederne er samlet i én pakke. Du skal ikke hente materialer fem forskellige steder. Du

kan sende dine fysikelever ned og bygge modeller af sukkermolekyler, og så kan de løse opgaven på mange forskellige måder. Her behøver man ikke one-fits-all-undervisning. Elevernes projekter kan i høj grad tage udgangspunkt i, hvad de enkelte elever har af færdigheder og fantasi.

Kunne man overføre erfaringerne fra FabLab til det enkelte klasselokale? Og her mener jeg ikke 1:1 – men kunne man skabe et klasselokale, som indbyder til at løse en bestemt opgave på forskellige måder? Som er fleksibelt og giver mulighed for både det individuelle og samarbejdet – og som samtidig giver mulighed for fordybelse? Jeg ser det for mig. Det gør jeg virkelig!

IKKE LØST MED NYT INVENTAR ALENE

Tid og overskud er lærerens oliekilde, og vi løber ind imellem tør for begge.

ESSAY

mig – virkelig velfungerende FabLab i nogle dejlige, centralt beliggende lokaler tæt på skolens pædagogiske læringscenter.

Jeg har da supermeget lyst til at eksperimentere med, hvordan jeg med et levende læringsrum kan bringe ny energi og fleksibilitet ind i elevernes skoledag. Jeg kan sagtens se det for mig. Det kunne oveni købet være virkelig interessant. Stærkt! Inspirerende!

Det er bare ikke løst med indretning og nye møbler.

Bag indretningen står nemlig en lærer eller pædagog, som skal have kompetencerne, fantasien og overskuddet til at planlægge og gennemføre undervisningen med udnyttelse af indretningens nye muligheder.

Pædagogikken er nødt til at iføre sig nye klæder.

Vi må nytænke vores måde at undervise på. Når et klasselokale kodes med en bestemt indretning (også en virkelig fleksibel en af slagsen), så kalder det på alle de didaktiske strukturer, som vi ofte går og drømmer om, men nok alt for sjældent for alvor får til at lykkes.

Det kan kræve kursus eller uddannelse – eller måske bare på egen hånd at sætte sig ind i eller kaste sig ud i andre måder at tænke didaktikken i samspil med klasseværelset.

63

ESSAY

Med ind i dette sammensurium af tanker, ønsker og tvivl står dette dog på spring: Kunne man skabe læringsrum, hvor eleverne slet ikke kan lade være med at undersøge, arbejde, designe, skrive, dygtiggøre sig på alle deres forskelligartede måder? Det kunne man garanteret.

Tilbage til FabLab et øjeblik. Når jeg opholder mig i FabLab, møder jeg virkelig mange børn, som inspireres af de muligheder, lokalerne indbyder til.

Hvorfor?, kunne man så spørge.

I FabLab vender vi os bort fra one-fits-all-tanken. I det klassiske klasselokale er man ofte nødsaget til, at alle skal lave det samme samtidig – af praktiske årsager – eller af mangel på tid til planlægning af den undervisningsdifferentiering, børn i dag egentlig har allermest behov for.

I FabLab kan enhver løse alle opgaver på hver sin måde. Indretningen er kodet efter anvendelse og indbyder til forskellige aktiviteter alt efter møbler og deres placering i rummet. En del møbler er fleksible, andre er skruet fast i gulvet. Der er aldrig en fast plan over, hvor alting skal stå. Det medfører bare endnu mere oprydning, fordi noget så skal flyttes tilbage.

Vi møblerer efter behov, og måske skaber det nye fremadrettede muligheder.

Dét elsker jeg!

HVIS JEG FIK LOV AT DRØMME

Hermed tilbage til et af mine indledende spørgsmål: “Hvordan skaber vi et klasserum, hvor børnenes opmærksomhed er mest muligt rettet imod undervisningen – mod at lære?” Og skulle jeg nu lade være 64

med at strande i mine egne utilstrækkelighedsfølelser og bare blive i det-kan-lade-sig-gøre-land, så kan jeg se virkelig mange muligheder med de små 60 m2, jeg til dagligt huserer i sammen med mine 21 elever.

Men ligesom man altid falder tilbage på en god pasta med kødsovs, når man skal lave aftensmad, fordi man ikke lige har overskud til at nytænke - og måske heller ikke de helt rigtige krydderier i skuffen - så kan man altså også falde godt og grundigt ned i en klassisk hestesko og uorganiserede elevværker, skemaer og fotocollager på opslagstavlerne.”

Klasselokalets indretning har kæmpestor betydning for børnenes tilgang til læring. Vi kan sagtens med vores tomandsborde og hæve-sænke-stole gøre en forskel. Intet er ligegyldigt.

Vestermølle Danske Skole Sydslesvig Mød skolen på side 32

“Kasserne er megagode.

Man kan sidde væk fra hinanden eller på sin egen måde i stedet for at sidde på stole hele tiden.”

ELEV, GRINDSTED SKOLE

Grindsted Skole Aalborg Kommune Mød skolen på side 44

DET STØRRE FÆLLESSKAB Mød seks skoler, der alle har arbejdet med at skabe læringsmiljøer, hvor undervisningen kan foregå på tværs af klasser og årgange.

68

Tollundskolen Silkeborg Kommune Mød skolen på side 88

“Man bliver ikke lige så træt i hovedet som før. Man bliver faktisk lidt gladere af alt det dagslys, der kommer ind.”

ELEV, TOLLUNDSKOLEN

69

DET STØRRE FÆLLESSKAB

HVAD KAN VI LÆRE AF 6 SKOLERS ARBEJDE MED AT SKABE ÅRGANGSMILJØER? På de kommende sider kan du møde seks skoler, der alle har arbejdet med at skabe læringsmiljøer, hvor undervisningen kan foregå på tværs af klasser og årgange. Det er rum, hvor eleverne får adgang til flere forskellige fællesskaber, hvor der er mulighed for større variation i undervisningen, og hvor organiseringen gør, at flere voksne kan undervise sammen.

DØRENE STÅR ÅBNE – OGSÅ I OVERFØRT BETYDNING

De 6 skoler, du kan møde på de kommende sider, har alle arbejdet på at udvide både de fysiske og pædagogiske rammer, så læringsmiljøet ikke begrænses til én klasse eller ét lokale. I stedet er der fokus på at skabe både små og større fællesskaber omkring undervisningen og socialt, hvor elever møder flere voksne, flere læringsformer og mulighed for at indgå i forskellige større eller mindre grupper i løbet af dagen. Dørene står åbne – både bogstaveligt og i overført betydning.

Klasserum forbindes med fællesarealer, der er indrettet med nicher, grupperum og læringstrapper. Det gør det muligt at undervise på tværs, variere arbejdsformer og give plads til både ro og aktivitet. Skolerne oplever, at de fleksible læringsrum og årgangsområder gør det lettere at differentiere undervisningen og tilpasse den til elevernes forskellige behov.

Samtidig bidrager miljøerne til, at eleverne i højere grad føler sig som en del af et større fællesskab, ligesom de oplever at have medbestemmelse på valg af arbejdsplads.

ELEVER MØDER TRYGHED OG NYE VENNER I STØRRE FÆLLESSKABER

Det sociale fællesskab bliver styrket, når eleverne indgår i årgange, der samarbejder i mere åbne læringsmiljøer. Eleverne fortæller, at det er lettere at få venner på tværs, fordi de møder hinanden i flere forskellige sammenhænge, og det skaber en stærkere følelse af tilhør og fællesskab på hele årgangen. Når både børn og voksne kender hinanden godt, bliver det også lettere for årgangsteamet at støtte elever med særlige behov og sætte ind med ekstra ressourcer, præcis når der er brug for det.

70

For lærere og pædagoger giver det større fællesskab nye muligheder for samarbejde.

Sammenhængdende områder gør det lettere at hjælpe hinanden, spejle praksis og udvikle en fælles, faglig kultur. Mange skoler peger dog på, at det kræver tydelige strukturer, nye skemaer, fælles aftaler, fælles forberedelse og løbende dialog om adfærd og brug af rummene. Fleksible miljøer kræver tid til, at medarbejderne kan udvikle nye rutiner og justere praksis. Undervejs samler teamet erfaringer op, afprøver nye greb og holder fast i formålet: At styrke både fællesskabet og den enkelte elevs faglighed, motivation og trivsel.

BÅDE STØRRE RENOVERINGER OG SMÅ SKRIDT KAN GØRE EN FORSKEL

skolerne ift. at minimere støj lyder blandt andet: Placér ikke nicher, oplægszoner og siddepladser for tæt på hovedvejene i huset, medmindre de kan afskærmes effektivt.

Store glaspartier kan også skabe uro, når bevægelser uden for lokalet fanger elevernes opmærksomhed. Derfor er det værd at overveje gardiner, foldevægge eller skærme, der kan trækkes for, så områder med behov for ro og koncentration kan skærmes.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

SAMARBEJDET MELLEM MEDARBEJDERE STYRKES

Flere af de eksempler, du kan læse om på de kommende sider, viser, hvordan større renoveringer og et ønske om forandring kan sætte retning for en ny kultur og pædagogisk praksis. Men man behøver ikke bygge om for at komme i gang. Små greb kan også gøre en forskel: Man kan komme langt med åbne døre mellem klasser, adgang til fælleslokaler og fleksibel indretning af gangarealer med nicher og kroge, hvor elever kan samles, samarbejde og fordybe sig.

NÅR STØJ VANDRER – OG TRANSPARENS FORSTYRRER

Erfaringerne fra de seks skoler, der arbejder med større årgangsmiljøer, viser, at støj let bevæger sig gennem de åbne arealer, særligt mellem etager og langs skolens mest trafikerede områder. Vigtige læringer fra

71

SØHOLMSKOLEN

Her glemmer eleverne, hvilken klasse de går i Og det er der en styrke i. For udskolingen på Søholmskolen har en ombygning betydet et farvel til det traditionelle klasselokale og et hej til åbne fællesarealer, som har løftet både det faglige og sociale fællesskab. Også selvom det tog lidt tid at få den nye indretning til at spille sammen med hverdagen.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Da Rudersdal Kommune for år tilbage besluttede at samle udskolingen fra to lokale skoler på én matrikel, opstod muligheden for at nytænke og ombygge de rum og bygninger, som skulle huse eleverne.

Målet med den nye udskoling var at skabe et mere motiverende ungemiljø, styrke fællesskabet mellem eleverne og øge samarbejdet mellem lærerne, så de stod mindre alene i deres undervisning. Derfor satte man en undersøgelse i gang blandt kommunens elever for at undersøge, hvad der motiverede dem.

Svaret lød: Mere virkelighedsnær undervisning. Det blev udgangspunktet for den nye udskoling på Søholmskolen.

Drømmen var et åbent miljø uden traditionelle klasserum – inspireret af erfaringer fra bl.a. New Zealand – med ekstra fokus på at udvikle eleverne i det 21. århundredes kompetencer som kommunikation, kreativitet, samarbejde og kritisk tænkning. I sommeren 2024 blev de nye lokaler taget i brug efter en ombygning for 50 mio. kroner.

KOM INDENFOR

Søholmskolen ligger i Rudersdal Kommune. Her går der 850 elever sammen med 125 medarbejdere. Vi besøger udskolingen nærmere bestemt 9. årgangs primære område med navnet Forum.

72

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

For Søholmskolen har det været en proces at få de nye rum i udskolingen og organiseringen i hverdagen til at spille optimalt sammen.

Tanken bag indretningen var, at der skulle være forskellige fagkodede lokaler til naturvidenskabelige, humanistiske og kreative fag.

Eleverne skulle så bevæge sig rundt mellem lokalerne alt efter, hvilket fag de skulle have.

Tanken var også, at hele årgangen skulle undervises sammen i nogle lektioner og fordele sig i grupperum i andre lektioner.

Det viste sig dog ikke at virke i praksis. Skemalægningen var udfordret, nogle lokaler var for små til at samle store grupper elever, og der var for få lokaler til at få kabalen til at gå op. Samtidig havde det pædagogiske personale vanskeligt ved at finde formen i de nye lokaler, som fordrede en helt anden undervisningsform, end de var vant til. Derfor har skolen i dag lavet en række tilpasninger for at få rum og organisering til at passe sammen.

Alle klasser har en ugentlig fagdag samt to såkaldte grunddage, som ofte afholdes i det samme område på skolen. For eksempel prioriteres det, at 9. årgang er i det store åbne område med navnet Forum på disse dage. Grunddage består af fagene dansk og matematik. Det har betydet, at rummene i dag fungerer godt for både elever og medarbejdere, selvom de bliver brugt anderledes, end det oprindelig var tænkt.

“De har gjort det ret godt – man havde ikke tænkt over det, men det er nemmere at sidde ned i lang tid og koncentrere sig.”

ELEV, SØHOLMSKOLEN

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET ÆSTETIK. Forum er primært

DET STØRRE FÆLLESSKAB

holdt i dæmpede røde og brune farver og træ. Det giver en rolig stemning. For eleverne betyder det meget, at her er pænt og ikke slidt. Her føles hjemligt, og eleverne sætter pris på, at der ikke hænger alt muligt på væggene, som giver et visuelt rodet udtryk.

AKUSTIK. Området Forum er delt op i flere mindre afgrænsede arealer med god akustikregulering i både vægge og møbler, så man sikrer, at lyden ikke kastes rundt i lokalet.

Det giver en god akustik, og både medarbejdere og elever oplever et godt lydmiljø – også selvom de er mange i ét rum.

ÅBENHED. Forum er et område, som primært anvendes af skolens tre 9. klasser. Det fungerer som et åbent areal, som er opdelt i mindre områder med mulighed for at afskærme, når der er brug for det. Det betyder, at elever og lærere ofte ser hinanden på tværs af klasserne, hvilket giver en større følelse af fællesskab på hele årgangen. Forum indeholder grupperum, formidlingszoner og nicher, hvor man kan sidde mere skærmet og arbejde i ro.

Ved siden af Forum ligger Hjerterummet med et enkelt bord og taburetter. Her kan elever, som har brug for særlig ro, få lov at arbejde.

74

DAGSLYS. Hele den ene side af Forum består af vinduer ud til et gårdrum, hvilket giver masser af dagslys. Både lærere og elever oplever, at det er med til at gøre rummet behageligt at opholde sig i. Her er direkte adgang til gårdrummet, som også benyttes flittigt.

Det bedste ved det hele er, at vi kan se, eleverne trives, og lokalerne giver os potentiale til at lave bedre og mere fleksibel og varieret undervisning” LÆRER, SØHOLMSKOLEN

3 VIGTIGE LÆRINGER

1.

Pædagogik, rum og organisering skal spille sammen, så de understøtter hinanden. For Søholmskolen har det betydet, at skemaerne er blevet tilpasset, og brugen af de fysiske rammer er omorganiseret i forhold til de oprindelige tanker. Det har været nøglen til at få rummene til at spille sammen med hverdagen.

SÅDAN FUNGERER RUMMET STØRRE AREAL - STØRRE LÆRINGSFÆLLESSKAB

Lærerne i udskolingen oplever, at Forum har givet et større læringsfællesskab på 9. årgang. De har fastholdt klassestrukturen for at skabe tryghed og styrke det lille fællesskab i årgangsfællesskabet, hvilket fungerer godt. Men uanset om der er undervisningsforløb for den enkelte klasse eller for hele årgangen, foregår det i det åbne arealer, og dermed omgås eleverne hinanden hver dag på tværs af klasser.

STØRRE AREAL – FLERE MULIGHEDER

Indretningen i Forum giver andre muligheder for projektbaseret undervisning og for at undervise på tværs af en hel årgang. Muligheder, som ikke ligger i det traditionelle klasserum. Lokalerne er så store, at flere klasser kan undervises sammen – med flere lærere ad gangen – hvilket eleverne har stor faglig og social glæde af. Arealerne er indrettet med zoner til både fordybelse, formidling og projektarbejde med plads til alle former for arbejdsmetoder. Eleverne er især glade for gruppebåsene med høje vægge, som gør, at de ikke bliver visuelt forstyrret.

Eleverne trives med at have et større fællesskab på årgangen både fagligt og socialt samtidig med, at de sætter pris på at have en tilknytning til en klasse.

De udvider deres sociale netværk og oplever, at det er nemmere at finde venner på tværs af klasserne.

3.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

2.

I de åbne lokaler kan medarbejderne bedre udnytte hinandens ressourcer og kompetencer, og derfor trives også de elever, der har udfordringer. Generelt har man i udskolingen prioriteret at have så mange medarbejdere omkring eleverne som muligt. Derfor er alle lærere skruet op i kontakttimer i stedet for at have vejledertimer. Det betyder flere lærere i samme rum og bedre mulighed for at dække ind for hinanden, hvilket har gjort en stor positiv forskel.

STØRRE AREAL – TÆTTERE SAMARBEJDE BLANDT LÆRERNE

Det er ikke kun eleverne, der har gavn af at være i det store fællesskab. Også for medarbejderne har det været lærerigt og givet nye perspektiver på deres undervisning, når de arbejder tættere sammen og underviser med andre kollegaer.

75

DET STØRRE FÆLLESSKAB

STENGÅRD SKOLE

“Det er dejligt, at vi er sammen begge klasser.

Så har alle venner.”

Går du i b-klassen og har en bedste ven i a-klassen, er du godt stillet på Stengård Skole. Her undervises indskolingen på tværs af årgangen, og lærerne er fælles om opgaven. En ombygning af indskolingen har givet et mere åbent og varieret læringsmiljø. Og så har den styrket fællesskabet på tværs af klasser og årgange.

76

ET OMRÅDE PR ÅRGANG

til åbne læringsarealer – et til hver årgang, som består af to klasser. I dag arbejder alle klassetrin på tværs af årgangen med fælles undervisning og åben dør mellem a- og b-klassen, mens al undervisning og forberedelse er tilrettelagt fælles på årgangen.

Selvom det kun er Stengård Skoles indskoling, der er ombygget og renoveret, arbejder hele skolen efter samme principper. Og det er planen, at også udskolingens klasser på sigt skal ombygges, så deres rum i højere grad understøtter årgangsundervisning.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Allerede i 2018 begyndte Stengård Skole at arbejde med praksisforsøg. Her undersøgte medarbejderne sammen med ledelsen, hvordan ændringer af de fysiske rammer på skolen kunne skabe mere fleksible læringsrum.

Skolen lavede forskellige prøvehandlinger, hvor de indrettede lokalerne anderledes, så de passede med den måde, skolen gerne ville undervise på: På tværs af årgange og med fokus på at styrke det 21. århundredes kompetencer som kritisk tækning, kreativitet, kommunikation og samarbejde.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

I flere år har både ledelse og det pædagogiske personale på Stengård Skole haft et stort ønske om at skabe mere fleksibel undervisning og sætte fokus på fællesskabet. Hvor flere klasser kan arbejde sammen. Hvor eleverne undervises mere differentieret i forhold til deres faglige niveau og kompetencer. Hvor man som barn lettere kan finde kammerater i et større fællesskab end klassen.

Da indskolingen i 2020 gennemgik en større ombygning til 17 mio. kroner blev de traditionelle klasserum lagt sammen og omdannet

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Hver årgang fra 0.-3. klasse har sit eget område. Det består af 3-4 lokaler i åben forbindelse med hinanden bundet sammen af gangarealet, der også er inddraget som aktivt læringsrum. Når rummene varierer, giver det eleverne mulighed for at sidde på forskellige måder i løbet af skoledagen, og det giver lærerne bedre mulighed for at differentiere undervisningen.

På den måde blev praksisforsøgene en slags øvelsesarena for hele skolen og har dannet grundlag for den måde, indskolingen er indrettet på i dag, efter den blev ombygget i 2020.

Skolens elever blev inddraget undervejs både i forbindelse med prøvehandlingerne, og igen da skolen skulle bygges om. Det betyder, at de læringsmiljøer, der er på Stengård Skole i dag, er skabt i fællesskab.

KOM INDENFOR

Stengård Skole ligger i Gladsaxe Kommune. Her går der 576 elever sammen med ca. 60 ansatte. Vi kigger nærmere på indskolingen, som blev ombygget i 2020.

77

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET ET ROLIGT UDTRYK

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Æstetikken i afdelingen er præget af større flader med rolige og afstemte farver, der giver ro i rummet. Et godt dagslys er tydeligt overalt. Og der er udvalgte steder, hvor elevernes produkter er hængt op. De aflukkede garderober i gangarealet er et bevidst valg for at skabe et minimum af visuel støj.

INDRETNING PÅ MANGE MÅDER

I alle årgangsområderne er der en varieret indretning, som udgøres af samlingstrappen, højborde, gulvplads med tæpper og mange andre former for siddemuligheder.

LAD DER BLIVE LYS

En anden kilde til lys er beslutningen om at åbne op mellem de tidligere gangarealer og klasserummene.

NICHER OG HULER TIL RO

Enkelte rum i hvert årgangsområde indeholder huler bygget i træ, som eleverne kan kravle ind i, hvis de har brug for det. På gangen er der nicher, som er åbne i toppen i omkring 160 cm højde.

Højden er tilpasset, så eleverne oplever at være i deres eget rum, mens den voksne, som går forbi på gangen, har mulighed for at kigge over nichens væg og holde opsyn med, hvad der sker. I alle årgangsområder står også en eller flere telefonbokse med et bord og lyddæmpet inderplade, hvor eleverne kan arbejde.

78

TID TIL TRAPPEN

Til faglig formidling og samling har alle årgangsområder en formidlingstrappe i træ.

Den bruges ofte ved dagens begyndelse til fællessang, når der skal gives beskeder og ved faglig gennemgang.

Ved trappen er der en flytbar skærm, som skolens personale kan bruge til at gennemgå ting med eleverne.

LÆRER, STENGÅRD SKOLE

SÅDAN FUNGERER RUMMET FÆLLES ANSVAR

Stengård Skolen arbejder ud fra teorien om, at alle medarbejdere har et fælles ansvar, og skolen ønskede derfor at gøre op med, at man som lærer står alene. Derfor er der i enhver given undervisningssituation tre voksne om de to klasser på årgangen, som er fælles om både undervisning, forberedelse og evaluering. For eleverne betyder det tre faste voksne gennem hele undervisningen, hvilket giver flere muligheder for at arbejde kreativt og problemløsende. Når der er flere voksne om eleverne, er der også bedre mulighed for at give ekstra støtte til de elever, der har brug for det.

ADFÆRD OG STØJ

På Stengård Skole har man både arbejdet med akustik og adfærd ift. at minimere støj. De åbne rum med mange elever stiller krav til adfærd i lokalerne. Man går eksempelvis ikke igennem et årgangsområde med elever, hvis der er undervisning i gang, og man hvisker som voksen, når man går igennem, så der ikke hele tiden er gennemgangsforstyrrelser.

ÅRGANGSBASERET

Arbejdet på tværs af årgangen gør, at eleverne har fået adgang til et større fællesskab og mulighed for at danne faglige og sociale relationer på tværs. Det pædagogiske personale hjælper og sparrer i højere grad hinanden fagligt, fordi de nu er fælles om undervisningen. De lærer af hinanden og kan bedre støtte de elever, der har brug for det.

1.

Ønsket om altid at have det samme fag i begge klasser på årgangen på samme tidspunkt kræver, at man sætter skarpt fokus på at få skemalægningen til at gå op. Det kræver en ekstra opmærksomhed på planlægningen fra ledelses side, når lærerne altid skal være tre om undervisningen, have parallelle lektioner og have planlagt forberedelse for teamet på årgangen. Derfor har Stengård Skole en klar og grundig struktur, som er afgørende for at lykkes i de åbne rammer.

2.

For lærerne har det været rigtig positivt og givende at undervise sammen og lære af hinanden. Det kræver også, at man som lærer er klar til at afgive sit klasserum både fysisk og mentalt. Til gengæld er gevinsten stor i form af mere samarbejde og læring på tværs i årgangsteamet.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Elever som har det svært, har det også svært her, men vi er flere voksne til at støtte dem.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

Skolen har haft stor glæde af at lave prøvehandlinger inden ombygningen.

Det har givet dem erfaringer med, hvad der virker– og ikke virker. Erfaringen er også, at prøvehandlingerne skal have tid til at vise deres effekt. Når man prøver en ny indretning af på Stengård Skole, lader man gerne alt være i tre måneder. Først der ved man, om det reelt virker.

FÆLLESSKAB

Rummenes åbenhed gør, at eleverne ser meget mere til hinanden på tværs af årgange og klasser. Det bidrager til oplevelsen af, at man som elev på Stengård Skole er en del af et større fællesskab, samtidig med at man kan trække sig til de små fællesskaber med et par venner eller sin klasse.

79

PEDER LYKKE SKOLEN

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Her siger vi ikke mine elever, men vores elever Da Peder Lykke Skolen stod over for en større renovering, lød der et klart nej tak fra det pædagogiske personale til at ændre skolens oprindelige indretning med åbne klasserum.

Det ligger i skolens DNA, at undervisningen ikke sker bag en lukket dør, og at lærerne hele tiden er tilgængelige for hinanden og for eleverne på tværs af årgangen. Den indretning kræver en helt særlig adfærd, som øves fra de helt små klasser.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Peder Lykke Skolen er et klassisk eksempel på en åben plan skole, som var særligt populære i 1970’erne. Her gjorde man op med de tidstypiske, traditionelle klasselokaler, som blev erstattet af åbne rum for at give mulighed for mere fleksibel og varieret undervisning. En tilgang, som Peder Lykke Skolen har fastholdt lige siden – også efter at skolen blev renoveret i 2019 og udvidet fra tredje til fjerde spor.

Med renoveringen fulgte blandt andet akustikregulering, mere lys og nye møbler, men det oprindelige æstetiske udtryk fra 1970’erne og de åbne klasserum er bibeholdt efter stort ønske fra skolens pædagogiske personale. Det at være en åben plan skole – og den pædagogik der følger med – er i dag en del af skolens DNA. 80

KOM INDENFOR

Peder Lykke Skolen ligger på Amager i Københavns Kommune. Her går der 700 elever sammen med 120 ansatte. Vi kigger nærmere på udskolingen.

SKOLEN. Peder Lykke Skolen

er bygget op af seks mindre, sammenhængende huse. Hvert hus består af 8 klasselokaler i åben forbindelse til et fællesrum kaldet Centralrummet. Derudover er der lærerforberedelse i hvert hus. Det giver små miljøer i en stor skole, og det har også stor betydning for skolens pædagogik.

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET ÆSTETIK. Peder Lykke Skolen fremstår som en autentisk 1970’er-skole med den tids æstetik som ramme. Skolens tekniske medarbejdere sætter en ære i, at skolen fremstår pæn, og de inddrager løbende elevrådet for at sikre ejerskab blandt eleverne. Teknisk service deltager blandt andet på elevrådsmøderne, hvor de taler med eleverne om, hvordan skolen gerne skal fremstå, og hvor mange midler, der bliver brugt på reparationer. Det har resulteret i, at elevrådet løbende laver kampagnevideoer med budskabet om, at alle skal passe godt på tingene og på skolen.

CENTRALRUMMET. Hvert hus indeholder et centralrum, som er indrettet med gruppeborde, sofaer, små nicher og et trappemøbel.

Rummet bruges primært til gruppearbejde uden for klasserummet, men også som et sted, hvor man kan trække sig lidt fra det store fællesskab efter behov. I centralrummet står desuden et lærerbord, hvor husets lærere har forberedelse og holder pauser. På den måde er de meget tilgængelige for eleverne.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

TÅRNE OG TRAPPER. I

Centralrummet er der også et trappemøbel og tårne. Begge møbler bliver af eleverne beskrevet som gode til at hænge ud på og fungerer derfor godt til pauser. Men de bliver af hverken elever eller lærere betragtet som gode arbejdspladser, da de ikke er møbleret og ikke har stikkontakter til elevernes computere.

ÅBNE KLASSERUM. Alle klasserum i udskolingen har en åbning ud til centralrummet, der fungerer som et fællesrum i midten. Det betyder, at man kan se og høre, hvad der foregår i alle klasserum fra centralrummet. Hvert klasserum er indrettet med borde og stole, og lærerne rykker ofte rundt på bordopstillingen i samarbejde med eleverne afhængigt af undervisningen.

82

BOKSENE. I centralrummet står der bokse i form af lukkede nicher med et bord og siddepladser. De kan bruges til gruppearbejde og til elever, der har brug for at sidde afskærmet og koncentreret.

LÆRER, PEDER LYKKE SKOLEN

SÅDAN FUNGERER RUMMET ÅBEN PLAN SKOLE KRÆVER SÆRLIG ADFÆRD

På Peder Lykke Skolen er adfærd nært forbundet med de fysiske rammer. Derfor fylder adfærden også meget i hverdagen. Alle elever lærer fra de små klasser, at de har et ansvar. Både for at bidrage til arbejdsro i deres egen klasse.

Og for, at eleverne i de øvrige klasser kan koncentrere sig i undervisningen. På den måde lærer eleverne ansvarlighed og selvstændighed ved at skulle udvise hensyn ikke bare over for klassen, men også for det store fællesskab.

DE ÅBNE KLASSERUM STYRKER FÆLLESSKABET

De åbne klasserum og indretningen med huse til hver årgang medvirker til, at både de voksne og elever oplever et godt fællesskab på tværs af årgangen og en større nærhed, hvilket er en central del af den åbne skoles pædagogik. De voksne har også en tryghed i at kunne hjælpe hinanden, hvis de oplever, at der er uro og konflikt i en af de andre klasser i huset. På den måde er de aldrig alene med deres klasse. Den åbne skole kræver også tillid. Tillid til, at eleverne ikke udnytter de åbne døre til at forlade undervisningen eller larme, så de forstyrrer andre klasser. Og tillid blandt både lærere og pædagoger til, at de trygt kan følge med i hinandens undervisning.

LÆRERNE PLACERER SIG BEVIDST I RUMMET

På Peder Lykke Skolen arbejder det pædagogiske personale bevidst med indretningen af klasserummet. De rykker ofte rundt på bordopstillingen, så den passer til den undervisning, de gerne vil lave, og de inddrager ofte eleverne og taler med dem om, hvordan de gerne vil sidde. Lærerne eksperimenterer også med, hvor de placerer sig selv i klasserummet – herunder hvor tæt på åbningen til centralrummet de ønsker at være.

Det skaber tryghed, når lærerne er tilgængelige og synlige.

1.

En vigtig del af skolens pædagogik er nærheden mellem lærere og elever.

Derfor foregår så meget af lærernes forberedelsestid som muligt i centralrummet, hvor de også er tilgængelige for eleverne i huset. Lærerne holder også deres pauser i decentrale personalerum i de enkelte huse og stort set altid med åben dør. Det skaber tryghed, når lærerne er tilgængelige og synlige.

2.

For Peder Lykke Skolen har det at være en åben plan skole krævet et vigtigt opgør med den såkaldte privatpraktiserende lærer. Derfor lægger ledelsen også meget vægt på åbenheden, når der ansættes nye medarbejdere. Den fysiske indretning betyder nemlig, at man som lærer nemt kan komme ind og hjælpe og observere hos hinanden.

Lærerjobbet er i højere grad blevet en fælles opgave. Lærerne oplever også et stærkt samarbejde ved at kunne hjælpe hinanden og være nær hinanden i teams.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Jeg var ved at dø af skræk, dengang jeg startede her. Alle kunne jo høre min undervisning, men nu kan jeg ikke forestille mig det anderledes.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

På Peder Lykke Skolen føler eleverne sig tættere forbundne med deres andre kammerater fra årgangen, som de ser både i pauser og i undervisningen, som ofte foregår i Centralrummet. Her kan eleverne trække ud i løbet timen, hvis de har brug for det. Det gør, at elever, som i perioder har det svært, kan trække sig lidt fra fællesskabet uden at stikke ud.

83

GANGEN er indrettet med forskellige bevægelsesredskaber både på gulvet, langs siderne og i loftet. Her kan eleverne både svinge, gynge, kravle, hænge, ligge og tumle i redskaberne.

På gangen er der også indrettet nicher, hvor man kan sidde og hyggesnakke. Gangen bruges både i frikvartererne og i timerne.

SØNDERVANGSKOLEN

De brød vægge ned og løftede deres elever

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Søndervangskolen har i mange år kæmpet med et karaktergennemsnit, der har ligget væsentligt under landsgennemsnittet. Derfor satte både Søndervangskolen og Aarhus Kommune i 2010 et fælles mål om at løfte skolen på alle parametre. Målet var at skabe en skole, der var attraktiv for området, som kunne rumme alle børn og løfte elevernes trivsel og faglighed.

I 2015 blev den indsats suppleret af en større renovering af skolen, som gjorde det muligt at gentænke indretningen og designet af skolens rum, så de i højere grad kunne spille sammen med de nye pædagogiske tiltag.

KOM INDENFOR

Søndervangskolen er en 2-sporet heldagsskole i Aarhus Kommune. Her går der 335 elever sammen med 48 lærere og pædagoger. Vi kigger nærmere på indskolingsområdet.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Med inspiration fra bl.a. skoler i Holland og Nest-pædagogikken fra New York, der fokuserer på børn med særlige behov, begyndte Søndervangskolen at arbejde med begrebet brede børnefælleskaber.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Man kan komme langt med pædagogiske tiltag og nye måder at undervise på. Men man kommer aldrig helt i mål, hvis de fysiske rammer ikke arbejder i samme retning, lyder det fra ledelsen på Søndervangskolen. Her har en ombygning skabt plads, lys og rum til leg og læring, hvilket har været afgørende for, at skolens vision er lykkes: At skabe en skole, der rummer alle børn.

I processen kom det pædagogiske personale med bud på, hvordan klasserummene kunne designes og indrettes, så de i højere grad understøttede visionen om at rumme alle typer af børn. De byggede klasserum med saks og papir, og forslagene, der var markant anderledes end den oprindelige indretning, blev givet videre til arkitekterne og ledelsen.

I dag står Søndervangskolen et langt bedre sted – også rent fagligt med karakterer, der har løftet sig til landsgennemsnittet. Skolen peger selv på ombygningen som afgørende for, at den positive udvikling er lykkes. De nye fysiske rammer har understøttet, men også fungeret som en driver for skolens pædagogiske vision.

Skolen er ombygget for i alt 64 mio. kroner.

Heraf er de 50 mio. kroner kommunale midler, mens resten kommer fra diverse fonde.

85

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET UDSMYKNING OG OPHÆNG

DET STØRRE FÆLLESSKAB

er der ganske lidt af i rummene for at minimere visuel støj. Lærerne vælger kun at hænge det op, som er aktuelt at have fremme. Derudover er alle lokaler udsmykket med rolige motiver, der kobler sig til navnet på lokalet – f.eks. rummet ’Aarhus’.

KLASSERUMMET er i dag halvanden

gange større end før ombygningen og består af et stort basisrum og et mindre tilstødende trapperum. I klasserummet kan eleverne hente materialer i et stort skab, som også indeholder et arbejdsbord.

Langs væggen er der et hvidt bord, hvor alle elever har en fast plads med egen taburet, og i midten af lokalet er der firkantede borde, hvor eleverne kan sætte sig, når de skal samarbejde. Har de brug for hjælp til en opgave, kan de stille sig ved lærerens hjælpebord, der er formet som en halvcirkel.

LYSET i klasserummet består af både loftslys og pendellamper, som kan reguleres efter dagslyset og efter behov – blandt andet når der skal skabes ro.

FÆLLESRUMMET i indskolingen

består af to rum på størrelse med klasserummene. Det ene benyttes især til undervisning på tværs af årgangene og er indrettet med god gulvplads, whiteboard, båse til at sidde i og et bord med arbejdspladser langs vinduet. Det andet er et kreativt rum til billedkunst og fælles aktiviteter på tværs af årgangen. Her er der store arbejdsborde, materialeskabe, skærm og arbejdsborde langs vinduet.

86

SKO er der ingen af – hverken på gangen eller i klasserummene. Det giver både et bedre indeklima og mulighed for at sidde på gulvet og arbejde.

TRAPPERUMMET, som ligger i forlængelse af klasserummet, er indrettet med en formidlingstrappe samt en skærm, som eleverne kan samles foran. Rummet er beklædt med gulvtæppe, og væggene er malet i en mørkere tone, hvilket gør det mere roligt og afdæmpet af være i. Her kan eleverne også trække sig, hvis de har brug for ro, eller hvis enkelte elever skal arbejde sammen om en opgave.

ELEV, SØNDERVANGSKOLEN

SÅDAN FUNGERER RUMMET LEG OG BEVÆGELSE ER EN FAST DEL AF HVERDAGEN

Det første, man møder, når man træder ind i indskolingen, er en aflang gang fyldt med legerekvisitter. Et yndlingssted for mange elever. Derudover indeholder alle klasserum legetøj, som er med til at skabe en mere varieret heldagsskole til stor glæde for børnene. Hver dag tænkes der leg og bevægelse ind i undervisningen – både for at skabe en varieret hverdag og for at stimulere kroppen.

ELEVER MÆRKER EFTER OG VÆLGER DERES PLADS

Der er god plads i klasserne, og det peger både elever og lærerne på er vigtigt. Pladsen og indretningen med forskellige arbejdspladser giver mulighed for, at eleverne kan mærke efter, hvor de helst vil sidde og kan skifte plads, når læreren giver lov. Lærerne introducerer både faste og frie pladser alt efter behov i klasserne. Det eneste krav til eleverne, når de frit kan vælge pladser er, at det skal være et sted, hvor de får lavet noget.

SKIFT MELLEM RUM SKAL FACILITERES AF EN LÆRER

Lærerne oplever, at det er godt for eleverne med et skift, når de f.eks. bevæger sig fra basisrummet til trapperummet og omvendt. Det indikerer for børnene, at nu skal der ske noget andet, og det forbereder dem på det nye. Men skiftet mellem rum har krævet tilvænning og skabte i starten en del tumult. I dag fungerer det godt, men allerbedst når det faciliteres af læreren.

LYSET SÆTTER EN STEMNING

1.

Når Søndervangskolen ser tilbage på processen med at løfte skolen, er der særligt to vigtige erkendelser, som bliver fremhævet. Den ene er vigtigheden af at skabe ejerskab blandt medarbejderne. Hvis de ikke er med, kommer man ikke i mål. Den anden erkendelse handler om vigtigheden i at kunne tøjle egne ambitioner. Pas på med at sætte for mange indsatser i gang på samme tid, for man risikerer at knække nakken.

2.

Det har været en stor gevinst for Søndervangskolen, at der også er blevet investeret i en fysisk opgradering i arbejdet med at løfte skolens elever. Det pædagogisk arbejde alene ville ifølge ledelsen ikke have haft den samme effekt uden fysiske rum og rammer, som understøtter det pædagogiske arbejde. Skolen oplever også, at forældrene er stolte over at have så flotte fysiske rammer.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Det er sjovt og hyggeligt at sidde på forskellige pladser, så kan man sidde mere med sine venner.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

Det er vigtigt hele tiden at tænke i, hvordan lokalerne udnyttes bedst. Og selvom ombygningen af Søndervangskolen har mange år på bagen, arbejder skolen stadig løbende med at afprøve forskellige måder at bruge og indrette rummene på. Det er en dynamisk proces, der fortsætter.

Muligheden for at ændre og justere på lyset i klasserummene har haft en stor, positiv betydning for både elever og lærere.

Når lyset dæmpes, hjælper det til at skabe ro og f.eks. starte dagen med en mere hyggelig og dæmpet stemning. Lærerne oplever også, at eleverne selv efterspørger dæmpet belysningen, fordi det kan ændre stemningen i lokalet til det bedre, hvis der er meget uro.

87

TOLLUNDSKOLEN

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Elever skrev postkort med ønsker til deres drømmeskole Både medarbejdere og elever har været tæt involveret i ombygningen af Tollundskolen. Resultatet er en skole med åbne rum, masser af lys og et farvel til de vægge, der adskilte klasser og årgange. Fleksibiliteten i indretningen har givet mere ro blandt eleverne, mens skolen stadig øver sig på at indrette de nybyggede rum mere hjemligt.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Silkeborg Kommune besluttede i 2017 at renovere og udbygge Tollundskolen for 150 mio. kroner. Sideløbende udviklede kommunen en egentlig strategi for skolens rum – en fælles retning for, hvordan man i Silkeborg Kommune skaber motiverende læringsrum for eleverne.

På Tollundskolen ønskede ledelsen og det pædagogiske personale at skabe en hverdag med plads til undervisning, som er langt mere varieret, praksisfaglig og projekt-

KOM INDENFOR Tollundskolen ligger i Silkeborg Kommune. Her går der 685 elever sammen med 94 ansatte. Vi kigger nærmere på udskolingsafdelingen, som blev bygget til den gamle skole i 2023.

88

baseret. Ambitionen var at give eleverne mere indflydelse og medbestemmelse i hverdagen. Og så skulle væggene, der adskiller klasser og årgange, brydes ned.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Ombygningen af Tollundskolen er foregået i flere etaper i en tilrettelagt proces med eksterne rådgivere, hvor både elever og lærere har haft mulighed for at byde ind. Første etape, der kostede 84 mio. kroner, fokuserede på den del af skolen, hvor udskoling, indskoling og personalefaciliteter er beliggende.

I forbindelse med ombygningen har skolen afholdt fire workshop med medarbejderne og fire workshops med eleverne. Her har alle haft mulighed for at komme med inputs og ideer til den nye skole. Eleverne har blandt andet skrevet postkort med deres ønsker til den nye skole, de har bygget små modeller, og der har været løbende møder med elevrådet.

“Det er fedt, at vi har fået flere steder, vi kan sidde.

Det gør undervisningen lidt mere anderledes.”

ELEV, TOLLUNDSKOLEN

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET PROJEKTOMRÅDERNE er indrettet SKOFRI SKOLE, hvor alle går med

DET STØRRE FÆLLESSKAB

indesko, sikrer, at jord og skidt holdes ude. Det skaber en mere hjemlig stemning i samværet med hinanden, og det giver både mere ro og et meget bedre indeklima.

i fællesarealerne mellem de klassiske klasserum. Her kan eleverne i udskolingen trække ud og lave projektarbejde i større grupper eller fordybe sig enkeltvis. Det giver mere luft og mulighed for, at eleverne kan vælge forskellige steder at arbejde i løbet af dagen. Den korte afstand mellem klasserum og projektområder gør, at det er nemmere at lave varieret undervisning.

Projektområderne fungerer også som pauserum i frikvartererne. Her er masser af gulvplads, hvilket også gør områderne velegnet til aktiv undervisning.

GODE DAGSLYSFORHOLD med store vinduespartier trækker både masser af lys ind og giver en god udsigt. Samtidig er der justerbare lamper, der giver en varm glød i lyset, og alle rum er velbelyst.

Der er meget lys, det er rart for hjernen.”

ELEV, TOLLUNDSKOLEN

ÅBENHED OG TRANSPARENS er skabt med glasdøre og gulv-til-loft-vinduer ind til klasselokalerne.

Det giver synlighed mellem lokalerne og understøtter en følelse af fællesskab på årgangen. Den visuelle kontakt betyder også, at lærerne indimellem skal være opmærksomme på, hvordan aktiviteter i de omkringliggende rum kan påvirke enkelte elevers koncentration.

90

MØBLER MED HJUL OG AFSKÆRMNING giver fleksibilitet for

den enkelte lærer og elev til at indrette deres læringsrum efter behov og bl.a. lave stationsundervisning. Det kræver samtidig, at man bruger det bevidst, for at det bliver anvendt.

Overordnet falder alle mere ned, fordi der er plads, og man kan trække sig hen i noget forskelligt.”

LÆRER, TOLLUNDSKOLEN

3 VIGTIGE LÆRINGER

1.

Det kræver en ekstra indsats at undervise på nye måder, hvilket de nye projektområder lægger op til. Det kræver øvelse og reflekterende snakke i lærerteamet, så man kan inspirere hinanden. Det kræver også, at man som lærer har overskud til at få det prøvet af op til flere gange.

ELEVERNE KOMMER HINANDEN VED

En af de største effekter ved tilbygningen er et øget sammenhold eleverne imellem – både i det store og i de små fællesskaber. De ser mere til hinanden og er ikke låst i et klassefællesskab. I stedet har de nu mulighed for at zoome ind i årgangsfællesskabet, afdelingsfællesskabet eller det store fællesskab, hvilket giver et meget bedre socialt miljø end i den gamle skolebygning.

ELEVERNE ER FALDET MEGET MERE TIL RO

Gode pladsforhold, god akustik, bedre lys og muligheden for selv at vælge, hvor man vil sidde og arbejde er blandt hovedårsagerne til, at eleverne bedre kan finde ro. Det er forhold, som også har givet meget højere arbejdsglæde for både medarbejdere og elever i hverdagen.

LÆRERNE ER STADIG I PROCES MED ALT DET NYE

På Tollundskolen oplever det pædagogiske personale højere arbejdsglæde og motivation i deres hverdag ved at være i nye og lyse rammer, men også at miljøet kan virke lidt sterilt og koldt. Derfor er de stadig i proces med at gøre indretningen mere hjemlig og til deres egen. På samme måde er de også i proces med at tage projektområderne i brug, så der kommer endnu mere variation i undervisningen. Motivationen er der, og det er en af de indsatserne, skolen vil have mere fokus på i årerne fremover.

2.

Åbne rum er som udgangspunkt godt, men vær opmærksom på, at støj kan vandre fra det ene projektrum til det andet og til andre etager. Det risikerer at skabe for mange forstyrrelser både støjmæssigt og visuelt.

3.

Eleverne på Tollundskolen motiveres meget af, at der er forskellige siddemuligheder, og de er især glade for, at der er god plads. På den gamle skole oplevede lærerne, at de elever, der var udfordret, hang mere i gardinerne. I de nye lokaler falder de mere til ro netop fordi, der er gode pladsforhold og mere ro i omgivelserne.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

SÅDAN FUNGERER RUMMET

DE ÅBNE RUM KAN OGSÅ FORSTYRRE

Indkig til klasserummene kan forstyrre, når eleverne skal fordybe sig eller lytte til læreren. Glaspartierne ind til klasserummene giver godt med lys, men hver gang, der passerer folk forbi på gangen, forstyrrer det elevernes koncentration.

Det er noget, skolen overvejer, hvordan de kan løse.

91

“Det bedste er, at der er kommet mange flere steder, man kan sidde hyggeligt at arbejde” ELEV, LYKKEBO SKOLE

LYKKEBO SKOLE

Her er døren ind til klassen næsten altid åben

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

energioptimering og et løft af indeklimaet.

Men i en dialog mellem både skolelederen, kommunen og de tilknyttede rådgivere blev skolens læringsrum også løftet med tanke på det pædagogiske. Et eksempel er nye siddenicher på gangen, som blev designet sammen med den nye ventilation.

Alle klasserum i indskolingen er indrettet mere varieret med nicher, trapper og forskellige siddemuligheder, mens klasserummene på resten af skolen stadig fremstår i traditionel stand. Her har energioptimeringen af skolen til gengæld betydet, at gangarealer og fællesarealer er sat mere i spil med møbler og nicher, så eleverne på mellemtrinet og i udskolingen har mulighed for at trække ud af klassen i undervisningen.

Inden renoveringen gik i gang, afholdt Københavns Kommune og skolens pædagogiske personale en fælles workshop, hvor alle havde mulighed for at komme med input til forskellige temaer i forhold til renoveringsprojektet. Her hjalp de tilknyttede rådgivere blandt andet med ideer til, hvordan man kunne indrette skolen, så der blev plads til mere varierende siddemuligheder for eleverne.

Lykkebo Skole i Valby er en bevaringsværdig aula-skole opført i 1940. Siden er den udvidet med to tilbygninger, og i 2019 blev skolen helhedsrenoveret for i alt 117 mio. kroner med særligt fokus på energioptimering, indeklima og modernisering af læringsmiljøet.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Der er ikke flyttet vægge. Til gengæld har en energioptimering af Lykkebo Skole omdannet de iskolde gangarealer til brugbare rum.

Det har gjort ambitionen om at undervise mere varieret og på tværs af årgangene langt nemmere. Det samme har skolens åben dør-politik og elevernes mulighed for at sætte sig der, hvor de lærer bedst.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

For Lykkebo Skole var det et stort ønske at få optimeret skolens læringsrum og gangarealer, så medarbejderne kunne få flere rum i spil i undervisningen og kan indrette dem mere varieret.

Oprindeligt var det planen, at renoveringen af Lykkebo Skole primært skulle indebære en

KOM INDENFOR

Lykkebo Skole ligger i Valby i Københavns Kommune. Her går der omkring 566 elever sammen med ca. 100 ansatte. Vi kigger nærmere på hele skolens brug af klasserum og gangarealer efter en større renovering.

93

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET

GANGAREALERNE er blevet

DET STØRRE FÆLLESSKAB

aktiveret og indrettet som fællesarealer, hvor eleverne kan trække ud og arbejde. På gangene er faste borde og bænke bygget som forhøjede nicher i hulrummet mellem teknikrør. Samtidig er de store karnapper i vinduerne gjort til et opholdsareal, hvor eleverne kan lave gruppearbejde. Områder som de ældste elever er virkelig glade for.

AKUSTIKREGULERING på hele skolen – i både klasserum, gangarealer og aulaen – har haft stor betydning for, hvordan lokalerne kan bruges.

Nu er det muligt for elever og medarbejdere at arbejde forskellige steder uden støj, og langt flere arealer på skolen er kommet i spil som læringsrum.

AULAEN er akustikreguleret

og indrettet med forskellige siddemøbler, som gør det muligt for eleverne at bruge den til gruppearbejde. Her kan lærerne samle hele årgangen til aktiviteter som teater, kreative projekter eller bevægelsesaktiviteter.

94

LYSET kan dæmpes i alle klasserum, hvilket giver mulighed for at variere lyssætningen i løbet af dagen. Skolens medarbejdere bruger det særligt om morgenen for at skabe en rolig og dæmpet stemning i klasserummet, så alle elever får en god start på dagen.

DØRENE ind til klasserummene er så vidt muligt åbne, mens der er undervisning, så eleverne f.eks. har mulighed for at gå på toilettet, uden at det forstyrrer. Men mest af alt er de åbne for at forstærke følelsen af fællesskab med de andre klasser på gangen.

KLASSERUMMENE i indskolingen er

indrettet med forskelligt inventar og møbler, som giver flere muligheder i undervisningen. Nogle klasser har en lille trappe til samling af eleverne, andre har forskellige huler, som eleverne kan sætte sig ind i for at få ro. Alle klasserum i indskolingen har en eller flere større nicher med bord og bænke.

LÆRER, LYKKEBO SKOLE

SÅDAN FUNGERER RUMMET HER ER MAN BÅDE EN DEL AF HOLDET OG EN DEL AF KLASSEN

På Lykkebo Skole taler man mere om årgange og hold og mindre om klasser. Skolens mål er at arbejde mere på tværs af årgange og i højere grad dele eleverne i hold efter fagligt niveau, motivation mv. Det giver den nye indretning mulighed for. Derudover har hver årgangsteam fælles forberedelse, og skolen har skemalagt en række fagdage hen over året, hvor årgange arbejder på tværs af klasser og læringsrum. For at få lov at til forlade klasserummet skal eleverne dog kunne arbejde selvstændigt, og der er klare aftaler om arbejdsindsatsen.

ELEVERNE KAN SIDDE DER, HVOR DE HAR DET BEDST

I indskolingen har den nye indretning og de mere fleksible møbler og siddemuligheder åbnet for, at eleverne kan sidde der, hvor de har det bedst. Der er ikke et bord og en stol til alle elever, så nogle elever har i en periode fast plads i en niche.

Lærerne oplever især, at elever, der har det lidt svært, bruger de små huler som et trygt rum. Andre gange har eleverne bare behov for at være et andet sted i rummet end på en stol.

I det tilfælde må de gerne ligge på trappen i klasserummet eller på en gulvmåtte, hvis de foretrækker det.

DEN ÅBNE DØR SIGNALERER, AT ALLE ER VELKOMMEN

Skolen arbejder meget bevidst med at lade døren til klasserummet stå åben i undervisningen. Det skal signalere, at alle er velkomne. Døren står også åben for dem, der kommer for sent, så de ikke forstyrrer, og så de ikke er bange for at gå ind. Lærerne oplever, at den åbne dør også bidrager til fællesskabet mellem eleverne og oplevelsen af, at man er mere sammen om tingene. De åbne døre indebærer også, at eleverne godt kan skifte klasse for en dag. Hvis der f.eks. er en konflikt i en klasse, må en eller flere af eleverne gerne komme over i en anden klasse resten af dagen.

1.

Det er vigtigt at blive ved med at have dialogen om, hvordan man bruger de fysiske rammer – også længe efter hverdagen er sat ind efter en renovering. Selvom Lykkebo Skole har haft en del år til at tage den nye indretning i brug, er medarbejderne og ledelsen stadig i proces. Lærerne har indtaget rummene i forskelligt tempi, og det er nemt at glemme det, når hverdagen kører, hvilket kræver et vedvarende fokus hos ledelsen.

2.

Lykkebo Skole oplever, at udnyttelsen af gangarealer og de mere varierede siddemuligheder i indskolingens klasserum giver eleverne mulighed for at opholde sig der, hvor de har det bedst.

Det har styrket børnefællesskaberne på skolen, og de nye fysiske rammer har givet flere deltagelsesmuligheder for alle.

DET STØRRE FÆLLESSKAB

Før renoveringen arbejdede vi også i årgangsmiljøer, men efter renoveringen har rummene faktisk gjort det meget nemmere.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

Især for eleverne har det haft stor betydning, at de hver dag møder ind på en skole, hvor de fysiske rammer er rare at være i, og hvor der er pænt og moderne. Æstetikken på Lykkebo Skole oser af hjemlighed med planter og akustikpaneler i træ i alle rum.

Derudover giver fisk og skolekatte, som passes af pedellen, noget, som eleverne kan samles om.

95

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB Mød seks skoler, som har sat fokus på den praksisfaglige undervisning.

96

“Jeg synes, der er dejligt stille i Innovateket. Det er lidt pause fra resten af skolen. Her kan man få lov til at være kreativ og folde sine ideer ud.”

ELEV, KOKKEDAL SKOLE

Kokkedal Skole Fredensborg Kommune Mød skolen på side 108

97

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

HVAD KAN VI LÆRE AF 6 SKOLERS ARBEJDE MED RUM, DER INVITERER TIL PRAKSISFAGLIG UNDERVISNING? På de kommende sider åbner vi dørene ind til seks forskellige skoler, der har sat fokus på den praksisfaglige undervisning. Her lærer eleverne ved at skabe, undersøge og eksperimentere. Det er rum, som er skabt med vidt forskellige forudsætninger og budgetter.

Fælles for dem er, at de inviterer til nysgerrighed og produktion, og det giver det pædagogiske personale mulighed for at bruge sider af sig selv, som sjældent kommer i spil i det traditionelle klasserum eller faglokale.

98

Praksisfaglige fællesskaber som makerspaces, værksteder, laboratorier, projektrum, designzoner og andre skæve, kreative miljøer giver eleverne mulighed for at lykkes på nye måder. Her er der plads til idéudvikling, fordybelse og håndgribelige læringsprocesser.

Her er materialerne frit tilgængelige, og der er god plads til udfoldelse. Her kan både elever og pædagogisk personale indgå som aktive medskabere af aktiviteter og processer.

I de seks praksisfaglige rum, som du kan læse om på de kommende sider, oplever skolens pædagogiske personale, at eleverne tager ansvar, arbejder koncentreret og opnår flow i deres læring. Lærerne fortæller, at flere elever får mod til at deltage på egne præmisser, og at det kreative rum gør det lettere at møde dem i øjenhøjde og styrke både trivsel og relationer. Mange skoler oplever desuden, at mange elever – også dem med særlige behov – i højere grad bliver motiveret i de skabende aktiviteter og kreative rammer.

NY DIDAKTIK OG LÆREREN SOM VEJLEDER

For det pædagogiske personale giver de kreative miljøer inspiration og mulighed for at udvikle ny praksisfaglig didaktik. I disse rum træder lærerne tydeligere ind i rollen som vejledere, der understøtter elevernes idéer, aktiviteter og løsninger. Erfaringerne fra de kreative rum bidrager samtidig til en bredere udvikling af kreativ og praksisfaglig undervisning på hele skolen.

SMÅ FÆLLESSKABER, DER VOKSER I OG OMKRING RUMMET

I de praksisfaglige miljøer udvikler der sig sociale fællesskaber omkring elevernes aktiviteter. Elever fra forskellige klasser mødes om projekter, produktion og nørdede interesser, og lærerne deler idéer og erfaringer på tværs af fag og teams. Mange skoler oplever, at eleverne får mulighed for at indgå i interessefællesskaber, som skaber nye relationer på tværs af klasser og årgange. Nogle elever mødes også i frikvarterer eller efter skoletid for at bygge, skabe og fordybe sig sammen.

VÆRKSTEDSÆSTETIK, DER INSPIRERER OG MOTIVERER

Eleverne beskriver de kreative rum som steder, der vækker nysgerrighed og lysten til at gå i gang – på en anden måde end de traditionelle faglokaler, der ofte er meget kodet til bestemte fag. Indretningen med en variation af materialer, værktøjer, farver og genbrugsting skaber et miljø, der føles anderledes, trygt og indbydende. Det pædagogiske personale oplever, at elever med særlige udfordringer slapper mere af og koncentrerer sig bedre her, fordi man her er sammen om et fælles tredje.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

NYE VEJE IND I LÆRING – OG NYE ELEVROLLER

IKKE KUN FOR ILDSJÆLE

Skolerne, som du møder på de kommende sider, fremhæver, at praksisfaglige miljøer fungerer bedst, når dedikerede medarbejdere har tid og kompetencer til at drive dem og støtte kolleger i brugen af dem. Det kræver tid og fælles aftaler om ansvar for rummet og en målrettet indsats for at få hele personalet med. Tilgængelige, åbne og bemandede værksteder er en fordel, så elever og lærere kan bruge de kreative rum på tværs af fag og klassetrin.

99

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

MELLERVANGSKOLEN

Indgangen til Det skæve rum går gennem et hul i væggen Det begynder som i et eventyr: Gennem et garderobeskab og ind i et hemmeligt rum. På Mellervangskolen i Aalborg venter Det skæve rum – et læringsunivers, der vækker nysgerrighed, mod og lysten til at lære.

100

På Mellervangskolen har to lærere skabt Det skæve rum – et nytænkende og kreativt rum, hvor alle elever skal opleve succes. Målet var at skabe et læringsrum med en mere legende tilgang til læring, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn, hvor alle kan være med og føle sig inkluderet – uanset fagligt niveau og hvilken position, de har i fællesskabet.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

I 2011 fik de to lærere tildelt timer og 25.000 kroner til at designe og indrette rummet med input fra både ledelsen og kolleger. Selvom skolens elever ikke blev direkte inddraget i indretningen af Det skæve Rum, spiller de i dag en stor rolle i, hvordan rummet bruges i selve undervisningen og må flytte rundt på det meste og bruge rummet frit.

Hvis man tror, man kan lave almindelig tavleundervisning hernede, så bliver man frustreret, fordi rummet kræver andet noget af en og ens didaktik.”

LÆRER, MELLERVANGSKOLEN

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

SÅDAN BLEV RUMMET TIL

I dag er Det skæve rum blevet en fast del af skolens læringsrum, og flere lærere bruger det som supplement til klasserummet uanset fag. Her kan de lave mere aktivitetsbaseret undervisning, hvor eleverne får opgaver, der skal løse kreativt i grupper – f.eks. bygge en model, der viser pytagoras som en del af matematikundervisningen. Lokalet er i dag en del af Aalborg Kommunes skoletjeneste og anvendes dermed også af andre lokale skoler.

KOM INDENFOR

Mellervangskolen ligger i Aalborg Kommune. Her går der 460 elever sammen med 120 ansatte. Vi kigger nærmere på Det skæve rum.

101

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET

DØREN, SOM ER PLACERET PÅ GULVET midt i rummet, kan

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

åbnes og belyses direkte. Døren bruges som scene og sætter en fokuseret ramme for fremlæggelser.

En gruppe elever bliver kaldt op og stiller sig bagved døren. Når de er klar, åbner de døren og træder ud for at fremlægge.

INDGANGEN TIL DET SKÆVE RUM går

gennem et gammelt garderobeskab. Herfra er der lavet et hul i væggen ind til selve lokalet.

Garderobeskabet er med til at vækket elevernes nysgerrighed fra det øjeblik, de træder ind i Det skæve rum.

ÆSTETIKKEN er præget af genbrugsmøbler, planter og organiske former. Der står et gammelt badekar i rummet, og der er udstillet elevproduktioner flere steder i lokalet. På skilte i rummet står der: “Det er ok at fejle”.

MASSER AF GULVPLADS

i midten af rummet skaber mulighed for fysiske aktiviteter og kreativitet. Man kan skrive med kridt på gulvet og dermed bruge det til at skitsere ideer.

Det skaber en anden dynamik, og det er nemmere for alle at følge med, når de f.eks. brainstormer på gulvet. Det er også her, der er fremlæggelser for hinanden.

102

LYSET OG VISUELLE STIMULI er reguleret ved, at rummet er mørklagt med skodder for vinduerne. Skodderne gør, at man ikke bliver forstyrret af det, der sker uden for lokalet. Dermed kan man nemmere arbejde koncentreret og fordybet. Der er et spotlys i loftet, som kan tændes, når der er fremlæggelser, samt standerlamper ved rummets fem sidde-nicher, så der kan tændes lys ved hver elevgruppe. Det betyder, at lærerne kan kontrollere lyset i lokalet, hvilket hjælper med at skabe fokus hos eleverne.

DE SMÅ AFSKÆRMEDE RUM i lokalet er med til at

skabe fordybelse og plads til gruppearbejde. De elever, der skal have mere tid til opgaven, kan få ro til det, og andre kan f.eks. få nye opgaver imens.

Når man er skærmet visuelt fra de andre, bliver man ikke så nemt forstyrret.

ELEV, MELLERVANGSKOLEN

SÅDAN FUNGERER RUMMET HER MÅ MAN GERNE BEGÅ FEJL

Der sker noget med eleverne, når de kommer ned i Det skæve rum. Her må man gerne tænke mere kreativt, tænke i skæve løsninger og begå fejl. Det mærkes på eleverne. Der opstår en anden dynamik i klassen, og at eleverne bliver mere nysgerrige på hinanden i Det skæve rum.

ÆSTETIKKEN BETYDER RIGTIG MEGET

Det gælder også de gamle genbrugsmøbler, naturmaterialerne og de organiske former. De sanseindtryk, rummet giver, vækker en helt anden stemning og nysgerrighed hos eleverne.

Og mange elever sænker skuldrene og slapper mere af her end i et almindeligt klasserum.

ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV TRIVES HER

Elever, der ikke trives så godt i klasserummet, får lys i øjnene, når de kommer ned i Det skæve rum. Det gælder også elever fra skolens specialklasser, som har særlig glæde af rummet.

De smiler og er mere deltagende. Måske fordi det er det ok at fejle her. Måske fordi rummet er trygt og rart. Måske fordi rummet er skævt, anderledes og mere inspirerende at være i.

ELEVERNE ER MERE ENGAGEREDE NÅR DE ER I DET SKÆVE RUM

Lærerne oplever, at de i højere grad kan lade eleverne arbejde selvstændigt og ikke behøver at blande sig, når de er i Det skæve rum. Men det kan være udfordrende for nogle lærere, der skal holde sig selv mere tilbage og ikke forstyrre eleverne i læreprocessen.

1.

Som lærer kan man være mere fleksibel i Det skæve rum og i højere grad lade eleverne arbejde nysgerrigt og selvstændigt. Her får de andre oplevelser af, hvad læring også kan være. Her behøver man som lærer ikke være så fastlåst på mål og på at køre eleverne i samme retning. Det er man ofte i klasselokalet.

2.

I den første tid var der stor fokus på ibrugtagning af rummet. Derfor besluttede man på Mellervangskolen, at alle lærere skulle anvende det minimum to gange om året. På lærermøder formidlede man løbende erfaringer med brugen af rummet og konkrete succeser med elever, der har det svært i klasserummet, men som oplever succes i Det skæve rum.

3.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

Det er lidt mere frit hernede – vi må gerne tegne på gulvet, man føler sig lidt mere motiveret til tingene”

3 VIGTIGE LÆRINGER

Mellervangskolen har prøvet at flytte elementer fra Det skæve rum ud i klasserummene, men det har vist sig svært.

Der er praktiske hensyn som rengøring og timer, og ikke alle lærerne er lige meget med på den kreative retning.

RESPEKT FOR ELEVERNES ARBEJDSPROCES

I rummet bruges en syngeskål, som er en skål, hvor man slår en tone frem, der klinger af. Med den får lærerne elevernes opmærksomhed og er med til at styre læreprocessen. Det er respektfuldt for elevernes arbejdsproces at give dem tid til at rundet det af, de er i gang med. Alle synes, det er et fantastisk værktøj.

103

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

SKOVVANGSKOLEN

I Prakthuset måler man succesen på antallet af smil blandt eleverne Og dem er der mange af. For når de træder ind i skolens nye hus – bygget i træ og kodet til kreativitet – er der højt til loftet i mere end én forstand. Her lærer de ved at skabe. Og det er uanset, om faget hedder matematik, historie eller håndværk og design.

104

Vi tæller smil blandt eleverne.

Vi har elever, der har oplevet mange flere muligheder for at lære og at være, som de er. Det giver gladere elever, gladere voksne og bedre læring.”

Det har blandt andet resulteret i udviklingen af et MakerSpace på skolen samt materialevogne, som det pædagogiske personale kan trække ned i klasserummet for at lave produkter og praksisnære projekter med eleverne.

To år inde i Play@heart-projektet opstod ideen om et ekstra rum, som kan bruges i alle fag. Et sted, hvor man kan være anderledes kreativ og innovativ, end det er muligt i et almindeligt klasserum eller i et fagspecifikt lokale. Et sted, der i dag er døbt Prakthuset.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Skovvangskolen har søgt midler hos Villumfonden, som støttede med 2,8 mio. kroner til etableringen af Prakthuset, der stod færdig i 2024.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Når man skal forstå, hvordan Prakthuset på Skovvangskolen blev til, er det umuligt at komme udenom Play@heart. Det er en pædagogisk tilgang, der handler om at gå mere legende til læring – udviklet i et samarbejde mellem Lego Fonden og landets seks professionshøjskoler.

På Skovvangskolen har man siden 2021 arbejdet aktivt med at styrke den legende, kreative og praksisfaglige undervisning ved at supplere lærernes metodekasse med tilgange fra Play@heart.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

LÆRER, SKOVVANGSKOLEN

Undervejs i hele byggeprocessen har skolen involveret eleverne, som har givet input til, hvornår de synes, det er sjovt at gå i skole, og hvornår de oplever at være flow i deres læring. Her pegede eleverne især på, at de gerne vil være mere udenfor. Derfor blev Prakthuset etableret i forbindelse med et af skolens udeområder.

KOM INDENFOR

Skovvangskolen er en byskole placeret midt i Aarhus. Her går der omkring 600 elever sammen med 88 medarbejdere. Vi kigger nærmere på skolens nye bygning Prakthuset.

105

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET BYGNING. Prakthuset er et træhus med højt til loftet. Der er dobbeltdøre i huset med udgang til uderummet, så man kan åbne rummet op og flytte projekterne ud. Huset er meget bevidst bygget i rå materialer for at signalere, at det er et arbejdsrum. Her gør det ikke noget, at man spilder på gulvet eller bordpladen. Af samme grund er Prakthuset ikke indrettet med plads til udstilling af elevernes produkter, da det er et arbejdende værksted og ikke et udstillingsrum.

PLACERING. Prakthuset ligger i et skolens udeområder, som før var dødt og stort set ikke i brug.

I dag er pladsen omkring huset omdannet til et nyt læringsområde, så de kreative projekter, der skabes i Prakthuset, både kan foregå inde og ude. Skolens øvrige faglokaler ligger side om side i skolens hovedhus med kig mod Prakthuset og det nye uderum, som binder det hele sammen.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

UDERUM. I uderummet ved

Prakthuset er der god plads med både hårdt og blødt underlag, en samlingstrappe, bålplads, arbejdsborde og tavler til at male og tegne på.

Vi har meget medbestemmelse generelt, så vi får tit lov til at komme med ideer til, hvad vi skal lave.”

ELEV, SKOVVANGSKOLEN

BRUG. Huset er indrettet, så det kan bruges til mange typer af projekter. Derfor er det ikke stærkt kodet til et bestemt fag, men nærmere kodet til kreativitet. Målet med Prakthuset er netop, at det kan anvendes i alle fag. Her kan man arbejde praksisfagligt, bruge hænderne og være både inde og ude alt efter vejret og projekterne.

106

INDRETNING. Selve Prakthuset er enkelt

indrettet med et stort arbejdsrum og et depotrum med simple rekvisitter som vask, sakse, hammer m.v. Der er ingen maskiner, man skal have kørekort til, og der er ingen rekvisitter, som eleverne ikke må bruge. Alle kan benytte huset. Der er store depotskabe med materialer, og hvis man mangler noget, kan man låne fra de andre faglokaler, der ligger lige overfor.

LÆRER, SKOVVANGSKOLEN

SÅDAN FUNGERER RUMMET MULIGHEDERNE ER STØRRE OG FLERE

Rummet indbyder til stor kreativitet og til læringsprocesser, som er mere ustrukturerede. Her er der plads til, at både lærere og elever kan give lidt mere slip på kontrollen. Her er projekterne mere styret af elevernes egen lyst og engagement, hvilket gør, at også børn med forskellige udfordringer finder en vej ind i de faglige fællesskaber. Her kan succes tage mange former – også på måder, der adskiller sig fra det, eleverne normalt møder i klasserummet.

HER KAN MAN TÆNKE UD AF BOKSEN

Prakthuset er til for alle medarbejdere på Skovvangskolen.

Det er et rum, som er kodet til, at man tænker ud af boksen, når man som lærer planlægger sin undervisning. Uanset fag.

På den måde giver huset også lærere, der normalt ikke benytter skolens klassiske faglokaler, et praksisfagligt rum, som de kan benytte i deres undervisning. Huset er blandt andet blevet brugt til et tværfagligt forløb i historie og håndværk og design, hvor eleverne fik mulighed for at producere og dekorere egne vikingeskjolde. I vinterperioden bemandes Prakthuset også i frikvartererne, hvor eleverne – inspireret af SFO´ens frie leg – har mulighed for at arbejde med egne små projekter, hvor de bygger, hamrer og saver løs.

HER ER HØJT TIL HIMLEN – BOGSTAVELIGT TALT

Muligheden for både at arbejde inde og ude er ifølge lærere og elever en stor styrke ved Prakthuset. Det giver en anden ro og energi blandt eleverne, når de kan arbejde kreativt med højt til himlen og masser af frisk luft.

DET ER STADIG EN PROCES

Prakthuset stod færdig i 2024, og et år efter ibrugtagning er skolen stadig i proces med at få alle medarbejdere i gang med at bruge det i deres undervisning. På samme måde er skolen stadig i gang med at teste forskellige forløb i Prakthuset for at se, hvad der fungerer i rummet. Oplevelsen er, at flere og flere bruger det efterhånden, som de opdager, hvad rummet kan, og tilbagemeldingen fra både det pædagogiske personale og elever, der bruger Prakthuset, har udelukkende været positiv.

1.

Prakthuset er et anderledes rum at udfolde sig i, og det har givet skolens pædagogiske personale flere muligheder for at skabe legende og praksisfaglig undervisning. Skolen oplever, at der sker noget med eleverne, når de har undervisning i Prakthuset. De skal ikke irettesættes så meget, og der er mere ro på. Eleverne er mere engagerede, der er flere smil, og elever med særlige behov er bedre tilpas her.

2.

Det har været afgørende for forankring af den legende og praksisfaglige tilgang på Skovvangskolen, at et antal lærere har været frikøbt i en årrække for at udvikle og lave forløb i tæt samarbejde med de andre lærere på skolen. De frikøbte lærere har bidraget til at udvikle didaktiske metoder og anbefalinger til, hvordan man helt konkret bruger de kreative rum og rekvisitter i sin undervisning. Det har betydet, at den kreative tilgang langsomt har spredt sig som ringe i vandet og blevet til skolens DNA.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

Fordi det ikke er låst til et fag, bliver det netop et kreativt rum.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

Det tager tid at udvikle en kultur blandt medarbejdere og elever. Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på, at de nye rum, der skabes, også bruges.

Både i brugerprocessen og efter Prakthuset stod færdigt, har Skovvangskolen derfor brugt tid på at identificere benspænd og bekymringer såvel som nye muligheder i lærernes brug af huset. De er efterfølgende blevet drøftet, da det er den eneste vej til at lave en bæredygtig praksis i rummet.

107

KOKKEDAL SKOLE

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

Her hyldes fagligt nørderi i en grad, så eleverne glemmer at gå hjem De kalder det Innovateket. Et særligt område på Kokkedal Skole, som består af forskellige, kreative værksteder og rum til produktion af lyd, video og mad. Her kan eleverne opleve succes ud over det boglige. Her kan de tilmed have deres fritidsjob. Og her kan lærerne tage deres personlige interesser og omsætte det til åbne eftermiddagsaktiviteter, som skolens elever glemmer at gå hjem fra.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

I 2017 satte Fredensborg Kommune fokus på fremtidens skole. Med det fulgte 1 mia. kroner til et fysisk løft af de lokale skoler samt fire faglige pejlemærker: Praktisk og boglig læring, fremtidens kompetencer, fleksible læringsrum og faglig og personlig udvikling. De pejlemærker har været centrale for Kokkedal Skole, som har et særligt fokus på teknologiforståelse, fagligt nørderi og motivation blandt både elever og det pædagogiske personale.

I 2018 kom turen så til Kokkedal Skole, der gennemgik en større renovering for i alt 35 mio. kroner. I den forbindelse afsatte skolen 5 mio. kroner af det samlede budget til at etablere Innovateket, som stod færdigt i september 2023. Innovateket består af en række kreative rum og værksteder, hvor elever og skolens pædagogiske personale kan arbejde med egne ideer, anderledes fagforløb og teknologiforståelse i kombination med andre fag.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Målet med Innovateket har været at skabe et kreativt sted, der vokser og formes nedefra.

Ledelsen på Kokkedal Skole har ikke ønsket 108

at prædefinere rummene, men i stedet lytte til de elever og lærere, der har deres daglige gang i Innovatekets lokaler og lade dem forme rummene efter egne interesser og ønsker til undervisningen.

Sagt med andre ord: Det er didaktikken og ikke de smarte maskiner, der har været vigtigst i udviklingen af Innovateket. Lærerne har derfor fået tid og plads til at udvikle plantegninger, besøge makerspaces på andre skoler, låne og teste forskellige maskiner og sparre med blandt andre Københavns Professionshøjskole og Astra Science Talenter om tilgange til innovation og iværksætteri i undervisningen. Også eleverne har været medskabere og har blandt andet bygget flere af Innovatekets møbler.

KOM INDENFOR

Kokkedal Skole ligger i Fredensborg Kommune. Her går der 775 elever sammen med 150 ansatte. Vi kigger nærmere på Innovateket, som er skolens centrum for nørderi og innovation.

INNOVATEKET breder sig over to etager og består af en række tidligere faglokaler, som i dag er ombygget til kreative værksteder, et makerspace, et medie- og podcastrum samt et foodlab. Målet med Innovateket er, at det skal inspirere eleverne til innovation og give lærerne nye rum, hvor de undervise praksisfagligt på en anden måde end de traditionelle faglokaler og klasserum lægger op til.

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

MAKERSPACE. I Innovatekets makerspace har eleverne blandt andet adgang til 3D-printere, symaskiner, arbejdsborde og en maskine, der kan lave tryk på tøj. Lige over for ligger skolens sløjdlokale.

Her kan man se begejstringen lyse ud af eleverne, når de laver noget, de brænder for.”

LÆRER, KOKKEDAL SKOLE

MEDIERUM. På 1. sal ligger Innovatekets medierum med green-screen til filmproduktion og et podcastrum. Skolen er desuden i gang med at indrette et tilstødende læse- og fordybelsesrum.

110

SKRAMLOTEKET. Bag makerspace ligger rummet Skramloteket, som er indrettet med gruppeborde og en formidlingstrappe vendt mod en skærm. Her er masser af gulvplads og et stort stålbord, hvorfra eleverne kan gå i kreativ proces med alverdens materialer og genbrugsfund, som står fremme på hylder i rummet.

FOODLAB. På 1. sal ligger Foodlab, som er et stort, lyst lokale møbleret med køkkenøer på hjul, forskellige redskaber til fødevareproduktion, planter samt terrarier med melorme og vandrende pinde. Her kan eleverne lære om fødevareproduktion og lave forsøg med fremtidens fødevarer. Ved siden af ligger skolens fysik- og kemilokale, hvilket giver eleverne mulighed for at lære teorien her og bagefter omsætte det til forsøg og fødevareproduktion i Foodlab ved siden af.

3 VIGTIGE LÆRINGER

KOLLEGER HJÆLPER HINANDEN I GANG

I opstarten af Innovateket besluttede Kokkedal Skole at uddanne 10 tovholdere blandt medarbejderne, som alle har været på kursus i teknologiforståelse i Future Classroom Lab på Københavns Professionshøjskole. Deres opgave er i dag at hjælpe deres øvrige kolleger med at bruge Innovateket.

Det betyder, at skolens øvrige lærere kan få hjælp til at lave undervisning i Innovateket af kolleger, som kender maskinerne rigtig godt. Derudover har skolen ansat to medarbejdere i fleksjob til at drifte Innovateket og de mange maskiner.

DET EMMER AF GENBRUG

Det er vigtigt for skolen, at rummene i Innovateket er præget af en dynamisk værkstedsæstetik. Derfor har man bevidst ikke prioriteret at købe for mange nye og pæne ting. Møblerne og inventaret består i høj grad af genbrug – en del af det er sågar udviklet og bygget af eleverne selv.

F.eks. er formidlingstrappen i rummet skabt af gamle scenekasser, som skolen har fået, og som eleverne har ombygget. Her er elevernei høj grad med i design- og produktionsfasen.

ELEVER ER ANSAT I INNOVATEKET

Innovateket drives også af en gruppe elever, som skolen har ansat i et lommepengejob. Om eftermiddagen hjælper de med at reparere udstyr, rydde op, fylde op med materialer og rykke rundt, hvis de synes, der er behov for det. Det har givet eleverne et stort ejerskab til rummene og har skabt venskaber på tværs af klasser.

VIL DU GÅ TIL STRIK ELLER BIALV?

På Kokkedal Skole er motivation med til at drive værket.

Derfor har skolen oprettet en række eftermiddagsklubber, som eleverne kan melde sig til. Klubberne opstår, hvis en lærer har en god ide til et emne eller en personlig interesse, som de gerne vil lære eleverne. Herefter kan interesserede elever melde sig til forløbene. Det hele foregår i Innovateket i lærernes arbejdstid og inkluderer f.eks. billedkunst/krea, strikkeklub, biavl, bordrollespil eller fun tech, som er teknologi drevet af lyst. Lærerne oplever, at det er timer, som eleverne ikke vil hjem fra. Det giver både lærere og elever stor energi og motivation, og det styrker fællesskabet på tværs af klasser og årgange.

1.

Det kræver noget ekstra at motivere hele lærergruppen til at bruge et sted som Innovateket. Også dem, der ikke umiddelbart er vant til at arbejde med innovation og teknologi i deres undervisning. Et greb på Kokkedal Skole har været en læringsfestival, hvor alle lærere fik fem måneder til at udvikle og fremvise et produkt, som var skabt sammen med deres elever i Innovateket. På den måde tog alle lærere stedet i brug.

2.

Innovateket er indrettet åbent og med glas mellem lokalerne, så man kan se, hvad der foregår i de forskellige rum. Det vækker elevernes og læreres nysgerrighed og lyst til at komme derind. Det at samle rummene på den måde har givet lærerne mulighed for at lave undervisningsforløb på tværs af Innovatekets lokaler. F.eks. starter man med idegenerering i Skramloteket, hvorefter eleverne 3D-printer deres ideer i makerspace for til sidst at bygge dem i sløjdlokalet ved siden af.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

SÅDAN FUNGERER RUMMET

3.

Skolens elever nyder den praktiske tilgang til undervisning væk fra klasselokalet, og lærerne oplever, at Innovateket generelt har løftet elevernes engagement og motivation. Det giver flere elever mulighed for at stråle og lykkes med deres faglighed på en anden måde end den mere boglige tilgang. De får succesoplevelser i Innovateket, som de kan tage med tilbage til klasserummet. Det gælder også flere af skolens specialklasseelever, som trives rigtig godt i Innovateket.

111

UDSKOLINGSHUSET

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

Huset har wauw-effekt og masser af sceneskift Når du rammer udskolingen, åbnes dørene bogstaveligt talt til et ganske unikt hus. Det er vokset ud af en tidligere daginstitution – og ud af et ønske om at løfte motivationen blandt kommunes udskolingselever. Med rum kodet til fordybelse, ideudvikling og produktion har både elever og lærere i Gentofte fået et hus, som kan rykke skolernes undervisning i en mere praksisfaglig retning.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

Gentofte Kommune satte for år tilbage politisk fokus på motivation for læring i udskolingen, efter undersøgelser blandt eleverne viste, at den var faldende.

Derfor nedsatte kommunen et udvalg med en bred kreds af deltagere – herunder elever.

Sammen fik de blandt andet ideen om et fælles udskolingshus, hvor elever kan mødes på tværs af skoler, få praksisnær undervisning i et inspirerende læringsmiljø med fokus på design, kreativitet og teknologi, og hvor der er fokus på en undersøgende læringstilgang med plads til fejl.

KOM INDENFOR Udskolingshuset er et fælles læringshus for alle udskolingselever i Gentofte Kommunes folkeskoler. Hvert år bruges huset af omkring 13.000 elever. Her er to fuldtidsansatte, som suppleres af lærere fra alle kommunens skoler.

112

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Udskolingshuset er opbygget i en fælles proces med lærere fra kommunens skoler, elever og husets faste ansatte, som alle har bidraget til udviklingen af rummenes funktioner. Med hjælp fra et lokalt tømrerfirma og senere også en industriel designer blev en tidligere daginstitution i Gentofte ombygget til det, der i dag er Udskolingshuset. Samarbejdet med den industrielle designer er fortsat, og han er løbende med til at udvikle husets rammer.

Huset åbnede i 2021 midt under pandemien, og derfor blev grundtanken om, at eleverne skulle mødes på tværs, sat midlertidigt på pause frem til september 2022, hvor huset blev taget i brug.

Udskolingshuset er etableret med støtte fra Villumfonden – en fondsbevilling på 8 mio. kroner, som både er brugt på de fysiske rammer og til kompetenceudvikling af lærerne, så de kan bruge husets mange muligheder.

I dag bruger alle kommunens skoler huset, og skolernes driftsbidrag en lærer pr. skole, som er i huset en dag om ugen.

“Når vi skal herned, ved vi, at det ikke bliver kedeligt.

Vi skal altid lave noget nyt, som er megaspændende.”

ELEV, UDSKOLINGSHUSET

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET ÆSTETIK. Der har været fokus på at

skabe en æstetik, som er hyggelig og hjemlig. Men også en æstetik, der taler til udskolingselever, og som ikke er for skoleagtig. Her har farver og planter været vigtige elementer. Samtidig skal æstetikken signalere design og kreativitet gennem rummenes indretning og udsmykning på væggene.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

GENBRUG. En stor del af

rummene er indrettet med genbrugsmøbler eller indeholder elementer bygget af genbrugsmaterialer. Det gælder f.eks. alle sofaerne i rummet Fælles, som er fra et gammelt hotel, mens nicherne i rummet Dialog er bygget af gamle døre. Genbrug er en vigtig del af husets indretning, da det ud over at signalere bæredygtighed også viser, at her er der plads til, at tingene må bruges.

FARVER. I Udskolingshuset er farverne brugt meget bevidst til at skabe en særlig æstetik, som taler til eleverne. Det er umættede og afdæmpede farver, som er med til at skabe mere ro – et meget bevidst valg fra ledelsens side efter guidelines fra eleverne.

LYS. Lamper, lyskæder og farvet lys medvirker til at sætte stemning i de forskellige rum. F.eks. i det store samlingsrum i kælderen, hvor vinduerne er blændet, så belysningen i rummet kan styres via lamper. Derudover kan lyset ændre farve i rummet til forskellige didaktiske formål for at sætte stemning eller skabe ro.

114

RUM. Alle rum – og det flow der er gennem Udskolingshuset – afspejler de forskellige faser i en klassisk designproces. Fra refleksion og idegenerering til dialog, produktion og formidling. Alle rum har derfor navne, som indikerer, hvilken aktivitet og sted i designprocessen rummet er indrettet til. Et eksempel er rummet Ro, som er indrettet til fordybelse og refleksion med masser af puder, gulvplads, planter og lyskæder, der sætter stemningen. Et andet eksempel er rummet Fælles, der er indrettet med sofaer og en hyggelig stemning, som lægger op til samtaler, mens husets podcastrum, filmrum og makerspaces er indrettet til egentlig produktion.

3 VIGTIGE LÆRINGER

1.

VISIONEN ER GODT PÅ VEJ

Tankerne bag Udskolingshuset har været at skabe mere motiverende og praksisfaglig undervisning. Husets leder oplever, at de har fået prikket til “plejer” og er med til at vise vejen for, hvordan man kan undervise anderledes og gøre tingene på en anden måde. Blandt andet ved at skifte rum i forhold til aktivitet. Ved at give eleverne mere mulighed for autonomi og selvbestemmelse. Og ved at praktisere mantraet, at det er i orden at fejle. Det er ofte her, læringen ligger.

SCENESKIFT GIVER DYNAMIK I UNDERVISNINGEN

Det er med til at sætte en særlig stemning og en anderledes, kreativ ramme om undervisningen, når rummene i Udskolingshuset er særligt indrettet til forskellige aktiviteter. En dag i Udskolingshuset starter ofte i samlingsrummet i kælderen, hvor eleverne får en fælles introduktion. Derefter bevæger de sig rundt i huset til enten ro og fordybelse eller til dialog og produktion alt efter, hvad der er fokus den dag. Lærerne oplever, at de forskellige rum til forskellige aktiviteter giver dynamik til undervisningen, og at de sceneskift, eleverne oplever gennem dagen, gør dem mere interesserede i undervisningsforløbet og pirrer deres nysgerrighed.

HUSET HAR WAUW-EFFEKT

Udskolingshuset er præget af en særlig æstetik, der er med til at sætte en stemning og understrege, at her har nogen gjort sig umage. Der er en wauw-effekt i huset, som også inspirerer lærerne til at udføre en helt anden form for undervisning i Udskolingshuset end hjemme på skolen. Det inspirerer også eleverne til naturligt at passe på huset og dets muligheder.

2.

Den største udfordring for Udskolingshuset har været at få alle kommunens folkeskoler til at føle, at huset er deres.

En vigtig måde at få etableret det brede ejerskab på har været den særlige organisering, som betyder, at alle undervisere ansat i Udskolingshuset også er lærere på kommunens skoler.

Det har også haft den fordel, at der er mange forskellige medarbejdere, der færdes i huset med forskellige faglige interesser, hvilket afspejler sig i husets undervisningsforløb og indretning.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

SÅDAN FUNGERER RUMMET

Udskolingshuset har rykket ved den almindelige undervisning i kommunens skoler. Eleverne oplever, at læring kan foregå i mange former og i mange forskellige typer rum, og de udtrykker, at de er glade for at komme ud af skolen og ud af det traditionelle klasserum.

Kommunens lærere har set, hvordan de kan undervise anderledes og tør gribe det an på en anden måde, fordi husets indretning er kodet anderledes end de traditionelle læringsrum i skolen.

3.

Lærernes behov og ideer har stor betydning for, hvilke undervisningsforløb og hvilken indretning der er i Udskolingshuset, og på den måde er koblingen til skolernes behov altid til stede. Ifølge Udskolingshusets leder skal huset kunne rumme, at lærerne bruger lokalerne på deres egen måde.

Det betyder også, at hvis rummene ikke passer til undervisningen, bliver de ændret. Dermed er Udskolingshuset altid i udvikling.

115

“Det er fedt at se eleverne komme i flow, uden at jeg som lærer skal være motiverende hele tiden.”

LÆRER, ODINSKOLEN

ODINSKOLEN

I Odense Kommune bygger elever på Odinskolen robotter i LEGO, som kan løse alverdens problemer. Det gør de så godt, at de vinder stort set alle de robotkonkurrencer, de kan komme i nærheden af. En stor ombygning, nye kreative lokaler og en profil som Verdens bedste robotskole har løftet både elevernes stolthed, motivation og faglige niveau.

SÅDAN BLEV RUMMENE TIL

I 2020 satte Odense Kommune et mål om at blive Verdens bedste robotby – i børnehøjde.

Samme år skulle to fagligt og socialt udfordrede skoler sammenlægges, og politisk besluttede man derfor at give den nye, samlede skole en særlig profil for at starte på en frisk.

Odense Kommune kiggede mod international forskning, der peger på, at teknologi kan være en god løftestang på skoler som Odinskolen. Den nye skole fik derfor profilen Verdens bedste robotskole.

Der blev afsat i alt 85 mio. kroner til renovering af hele skolen, som både skulle understøtte profilen med nye typer af kreative

KOM INDENFOR

Odinskolen ligger i Odense Kommune.

Her går der 434 elever sammen med 58 medarbejdere. Vi kigger nærmere på skolens praksisfaglige lokaler – Makerspace, Robotlaboratoriet og Præsentationsrummet.

lokaler, en pædagogisk modernisering samt et løft af hele skolens indeklima. En andel af det samlede beløb er gået til etableringen af Makerspace, Robotlaboratoriet og Præsentationsrummet.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Skolebesøg. Inspirationsture. Og et stort fokus på efteruddannelse af lærerteamet i teknologiforståelse og projektbaseret undervisning. Det har været kernen i Odinskolens forberedelse frem mod 2023, hvor ombygningen af Verdens bedste robotskole stod færdig.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

Robotskolen rydder bordet ved alle konkurrencer

Udover midler til den fysisk indretning af skolen har Odense Kommune også prioriteret at tilknytte en fast sparringspartner med særlig viden om teknologiforståelse og varieret undervisning. Han har sin daglige gang på Odinskolen, hvor han sammen med to faste lærere på skolen, der fungerer som særlige vejledere, udvikler undervisningsforløb i de nye lokaler – Makerspace og Robotlokalet.

På den måde er han med til at sprede viden og erfaring med at undervise i lokalerne til resten af skolen.

117

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET PRÆSENTATIONSRUMMET

ÆSTETIKKEN i både

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

Robotlaboratoriet og Makerspace er stærkt kodet til værkstedsarbejde for at inspirere eleverne, så snart de træder ind i lokalerne.

er indrettet med en forhøjet scene midt i rummet og en bagvæg med dør, hvorfra man træder ind på scenen. Rummet kan lyssættes, der er adgang til en skærm og god gulvplads foran scenen til den klasse eller årgang, der lytter til præsentationen.

For eleverne er det med til at sætte en stemning og skabe bedre opmærksomhed, når de skal træde op på scenen for at præsentere frem for at gøre det i klasselokalet.

ROBOTLABORATORIET er indrettet til at bygge LEGO-robotter. Her er der alverdens LEGO tilgængeligt for eleverne, som de kan bygge med ved de store, flytbare arbejdsborde, der er specialdesignet til at bygge og teste robotterne.

Her træner eleverne også til at deltage i både nationale og internationale robotkonkurrencer.

De fleste projekter i Robotlaboratoriet tager udgangspunkt i at løse et problem i den virkelige verden ved hjælp af robotter.

118

MAKERSPACE er indrettet til alle former for skabende projekter - både dem der indebærer teknologiforståelse, og dem der indebærer andre former for læring. I Makerspace er der højborde til solo- eller gruppearbejde samt arbejdsborde langs siderne i lokalet. Her er alle former for materialer og adgang til et maskinrum med lasercutter, 3D-printer mv. Alle møbler er mobile, så man nemt kan flytte dem rundt i lokalet.

Når eleverne bruger rummet, er det ofte med udgangspunkt i den såkaldte designcirkel, hvor de først beskriver et problem, undersøger problemet, får ideer, konkretiserer, konstruerer, forbedrer og slutter af med at præsentere løsningen.

ELEV, ODINSKOLEN

SÅDAN FUNGERER RUMMET HER ER LÆRERENS ROLLE MERE VEJLEDENDE

Etableringen af Makerspace og Robotlaboratoriet på Odinskolen har i den grad udfordret eleverne på deres kreative tænkning, løftet deres motivation for at lære og gjort dem mere selvkørende. Det har skabt en kultur, hvor der er højt til loftet, åbent for ideer, plads til at teste dem af og rum til at fejle. Materialerne og rummene inviterer til at gå i gang, hvilket inspirerer både elever og lærerne. For sidstnævnte er en af de største gevinster ved lokalerne at se, hvordan eleverne kommer i flow, uden at de som lærere skal være motiverende hele tiden. Her er rollen mere vejledende. Lærerne oplever også, at skolens fokus på at inddrage designcirklen i Makerspace og Robotlaboratoriet har smittet af på andre fag.

Kompetencer som kreativ tænkning og innovation ligger nu på elevernes rygrad.

DEDIKEREDE VEJLEDERE SKAL ØGE BRUGEN AF DE NYE RUM

Det er et mål, at lokalerne bliver brugt så meget som muligt af alle lærerne på skolen. Derfor er der afsat ekstra timer til skolens to dedikerede vejledere, som også deltager i kommunens netværk for teknologiforståelse og har fået særlig uddannelse i både brug af rummene og teknologiforståelse.

Målet er, at alle skolens lærere skal kunne være i lokalerne uden en vejleder, men der er de ikke endnu.

ELEVERNE SKAL HAVE MERE INDFLYDELSE

Lærerne på Odinskolen har fokus på, at eleverne får mere indflydelse. Derfor bliver skolens elever interviewet to gange om året, hvor de bl.a. skal svare på spørgsmål om, hvordan de oplever hverdagen og undervisningen. Elevernes tilbagemeldinger bruges aktivt af lærerteamet til at justere og videreudvikle undervisningen i både teknologilokalerne og på skolen i øvrigt.

1.

Målet med at give Odinskolen en særlig profil bunder i et ønske om at give elever og lærere et fælles fokus, som man kan dygtiggøre sig i, lykkes med og være stolte af. Og det mål må siges at være nået. Skolen deltager årligt i både nationale og internationale tech- og robotkonkurrencer og vinder langt det meste. Ud over at skabe motivation og stolthed hos eleverne, er skolen også lykkes med at løfte både deres trivsel og faglighed til over kommunens gennemsnit.

2.

For lærerne på Odinskolen har det været overraskede at opleve, hvor lidt selvstændige eleverne er, lige når de starter med at lave projekter i Makerspace og Robotlab, og hvor hurtigt de lærer selvstændigt at træffe beslutninger, indtage rummet og arbejde med projekterne. Selvom de starter fra nul, er eleverne hurtige til at afkode, hvad rummet inviterer til, og de er hurtigt i gang, da materialerne er let tilgængelige.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

I Makerspace laver jeg f.eks. løsninger til, hvordan jeg får de andre i min klasse til at ramme skraldespanden. Så skal jeg bruge min hjerne og tænke mig om.”

3 VIGTIGE LÆRINGER

3.

Præsentationsrummet øver skolen sig stadig på at tage rigtigt i brug.

De lærere, der er gode til at anvende det, oplever til gengæld, at det fungerer godt med et lokaleskift, når eleverne skal fremlægge de projekter, de har arbejdet med i Makerspace og Robotlaboratoriet. De gode erfaringer vil skolen gerne have udbredt til flere lærere og generelt arbejde med at gøre æstetikken i Præsentationsrummet mere indbydende.

119

MØLLESKOLEN

“Det bedste ved rummet er, at man kan gøre sine ideer til virkelighed”

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

Fra LEGO til lacercuttere. Fra kreativt centrum til vigtigt pauserum.

Mølleskolens FabLab kan det meste og er blevet et afgørende rum for skolens arbejde med at udvikle elevernes kreativitet og skaberevne.

Båret af ildsjæle, prioriteret af ledelsen og fast bemandet.

SÅDAN BLEV RUMMET TIL

Hvordan styrker man elevernes kreativitet, nysgerrighed og evne til at arbejde mere praktisk? På Mølleskolen lyder svaret: Faste projektdage for de yngste klasser, og projektuger for de ældste og etableringen af et FabLab. Et kreativt værksted, hvor man kan gøre sine ideer til virkelighed.

Ideen til at skabe et anderledes og kreativt værksted kom fra skolens tidligere leder, der var optaget af fremtidens skole og det 21. århundredes kompetencer. Han lagde kimen til det, som i dag er FabLab. Siden blev konceptet grebet og videreudviklet af en gruppe ildsjæle blandt lærerne. De drømte om at udvikle et rum, som ikke var et klassisk faglokale, men et kreativt og praksisfagligt tilbud til den almindelige undervisning i klasserummene. Og den nye ledelse bakkede op om ideen.

KOM INDENFOR

Mølleskolen er en stor folkeskole i Ry beliggende i Skanderborg Kommune. Her går der omkring 1.070 elever sammen med ca. 140 ansatte. Vi kigger nærmere på skolens FabLab.

120

I dag består Mølleskolens FabLab af fem sammenhængende lokaler placeret centralt på skolen. Det er blevet til et levende værksted, hvor der altid er elever.

SÅDAN GIK DE TIL OPGAVEN

Efter en inspirationstur for hele skolen til FabLab i Spinderihallerne i Vejle stod det klart for ledelsen og det pædagogiske personale, at der var brug for et dedikeret værksted som supplement til klasserummet, hvor skolens elever og lærere kunne arbejde mere praksisfagligt.

I 2018 byggede en gruppe engagerede lærere så den første prototype af et FabLab på Mølleskolen, og interessen var stor. Til gengæld var lokalet alt for lille. Derfor gik ledelsen i gang med at søge fonde og etablere samarbejder med lokale virksomheder i Ry. Det har resulteret i et større FabLab med flere maskiner og forskellige typer af projektområder.

Det har kostet ca. 300.000 kroner at etablere det eksisterende FabLab på Mølleskolen.

Derudover er der årlige driftsomkostninger på mellem 30.000-50.000 kroner, som primært går til service af maskiner, reservedele, licenser mv.

HER ER STORT SET ALTID ÅBENT

FabLab har åbent alle ugens dage kl. 8-14 og i alle frikvartererne, så både elever og lærere frit kan bruge rummet. Eleverne må selv benytte alle maskinerne, og der er altid hjælp at hente, hvis der er brug for det, da FabLab er bemandet af særligt uddannede lærere i åbningstiden – og i frikvartererne. Onsdag aften åbner FabLab desuden for alle interesserede udenfor skolen.

SÅDAN ER RUMMET INDRETTET FIRE DEDIKEREDE MEDARBEJDERE

FabLab drives og bemandes af fire medarbejdere, der har hver deres spidskompetencer. De er alle uddannet i FabLab-tankegangen. Og så er de alle meget optaget af det vigtige pædagogiske arbejde, der også ligger i at drive skolens FabLab – at skabe gode relationer og et trygt værested for de elever, der har brug for det.

HER KAN ALLE SKABE ET PRODUKT

FabLab består i dag af fem lokaler.

Her kan skolens elever og lærere slippe kreativiteten løs i et projektrum, et genbrugsdepot til materialer, et rum med lasercuttere, 3D printere og et sløjdhjørne, et LEGO-rum og et malerum.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

TIPS OG TRICKS

I alle rum på Mølleskolens FabLab hænger der plakater med tips, tricks og gode ideer. Og overalt hænger der produkter, som eleverne selv har skabt sammen med finurlige dimser, gamle billeder og sjove genstande.

Alt sammen for at pirrer til nysgerrigheden og kreativiteten.

LÆRERE FÅR SPARRING PÅ FORLØB I FABLAB

Vi er overraskede over, hvor hurtigt eleverne lærer at bruge rummet.

Det handler om at have is i maven og lade dem gå i gang.”

LÆRER, MØLLESKOLEN

122

Udgangspunktet for Mølleskolens FabLab er, at man kan lave produkter i alle fag, og FabLab-medarbejderne er klar til at komme med ideer til, hvordan praksisfaglighed kan kobles på alle fag. Eleverne kan efter aftale med deres lærer altid gå ned i FabLab og løse en opgave gennem et produkt. På den måde bliver fremstilling af produkter en naturlig del af opgaveløsningen for de elever, der foretrækker det.

3 VIGTIGE LÆRINGER

1.

Etableringen af det, der i dag er blevet til et stort og veldrevet FabLab, har haft stor indflydelse på, at den praksisfaglige tilgang i dag er en del af Mølleskolens DNA. FabLab har løbende givet både lærere og elever praksisfaglige kompetencer gennem årene.

ELEV, MØLLESKOLEN

SÅDAN FUNGERER RUMMET ELEVER UDDANNES I BRUGEN AF RUMMET For at understøtte skolens lærere i den praksisfaglige undervisning har medarbejderne i FabLab udarbejdet en årsplan, hvor de tilbyder planlagte aktiviteter fra 0. til 7. årgang.

Forløbene er tilrettelagt på en måde, så eleverne løbende bliver mere fortrolige med Fablab både i brugen af rummet og af maskinerne. For hvert forløb bygges der på med ny viden, hvilket gør eleverne mere og mere selvstændige i at bruge rummet.

ET VIGTIGT PAUSE- OG FRIRUM Det faktum, at FabLab er åbent og bemandet i frikvartererne, gør, at det for nogle elever også fungerer som et vigtigt pause- og frirum. Her er trygt at være, hvis skolegården bliver for stor en mundfuld. Og her er voksne, som kan tilbyde en snak, hvis eleven har brug for det. Her kan eleverne samles om noget og ikke nogen.

ANDRE FORMER FOR FÆLLESSKABER Medarbejderne i FabLab oplever, at de opnår en mere ligeværdig relation med eleverne, når de bruger rummene. De indgår i et andet autoritetsforhold, så snart de træder ind i rummet. Samtidig opstår der andre former for fællesskaber i FabLab f.eks. blandt en gruppe elever fra forskellige klasser, der i hvert frikvarter mødes i LEGO-rummet og fordyber sig i at bygge sammen.

2.

Hvis man vil det, så gør det godt. På Mølleskolen har det været en bevidst prioritering fra ledelsen, at der har været tilstrækkeligt med ressourcer, både til den fysiske etablering og designet af rummet og til muligheden for fuldtidsbemanding og drift af lokalerne. Især fuldtidsbemandingen peger skolens ledelse på som afgørende for den succes, som rummet har fået. Det er altid i brug – både i timerne og i frikvartererne.

3.

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB

Det bedste ved rummet er, at man kan gøre sine ideer til et produkt.”

Selvom Mølleskolens FabLab hurtigt voksede ud af det første lokale, har det været godt at starte med en lille prototype af et FabLab-lokale for at fornemme interessen fra lærerne – og så udvide det derfra. Når man bygger et rum op fra bunden og starter i det små, er det Mølleskolens erfaring, at der følger et større ejerskab med fra medarbejderne, som er afgørende for, at et koncept som FabLab kan fungere og holdes i live.

123

ESSAY

“Æstetikken i et gennemsnitligt klasselokale i dag svarer til Tivoli Friheden” VITUS ISTVAN FISCHER Pædagog og rumvejleder på Risskov Skole

P

røv at genkalde dig nogle af de museer, du har besøgt i dit liv. Følelsen af at gå gennem rum, hvor æstetikken er i højsæde. Hvor der er tænkt nøje over placeringen af hver eneste genstand i rummet, hvordan genstanden formidles, og hvordan den opleves af de besøgende. Hvor der er tænkt nøje over, hvor genstanden – uanset om det er en skulptur, et maleri eller et oldtidsfund – er placeret, så den spiller perfekt sammen med resten af rummet. Den famøse røde tråd.

Jeg drømmer om, at vi i højere grad tænker og indretter skolens rum med samme tilgang og

124

nøjsomhed som museer. Jeg drømmer om, at vi får æstetikken og sanseligheden tilbage i skolens rum.

At vi indretter med sans for detaljen – og med en klar plan for, hvad der skal være i klasselokalet og hvorfor. Jeg drømmer om rum, der er overskuelige for eleverne, og som hjælper dem til at yde og være den bedste version af dem selv.

Det lyder ambitiøst. Måske ligefrem umuligt. Særligt i en travl skolehverdag. Men når det lykkes at skabe det overskuelige, æstetiske og tydelige rum, kan det næsten opleves, som at rummet bliver den tredje pædagog. Med det mener jeg, at det gode og velindrettede rum i sig selv bidrager til ro, forudsigelighed og en fast hjerterytme, der banker for børnene. Ligesom pædagogens.

125

ESSAY

Det er uden for enhver tvivl, at den måde vi designer og bruger skolens rum på, påvirker elevernes adfærd, læringsprocesser og trivsel.

Alligevel oplever jeg dagligt som skolepædagog at træde ind i rum, der vil for meget. Der vil formidle alle fag i folkeskolen på en gang. Rum, hvor øjnene flakker rundt og ikke kan finde hvile nogen steder.

Eller retning nogen steder. Mon ikke børnene oplever det samme?

ESSAY

MERE ROD END RO

Æstetikken i et gennemsnitligt klasselokale i dag svarer til Tivoli Friheden. Der er fyldt med kraftige farver i alle afskygninger, med informationer, med tegninger og læringsredskaber til alle fag. Der skal både være plads til bogstaver, tabeller, verdenskort, oversigten over danske insekter og sidste uges krea-projekt. Ingen gider tage det ned mellem hver lektion. Forståeligt nok. Men jeg oplever, at det er med til at skabe rum, der giver mere rod end ro.

Mange af os hænger ofte plakater, opslag og information op på væggene med det formål at have det hele synligt. Men spørg dig selv: Gør du det for elevernes skyld, eller fordi det føles praktisk for dig som underviser? Når vægge bliver overfyldte, oplever jeg, at det skaber en visuel uro, som særligt de yngre elever kan have svært ved at navigere i. For eksempel kan bogstaver hængt rundt om tavlen umiddelbart virke som en god idé, men det kan faktisk fjerne fokus fra undervisningen. Måske er det bedre at introducere bogstaver gennem fortællinger eller aktiviteter, der giver eleverne en oplevelsesbaseret læring.

Jeg drømmer mig ikke tilbage til kolde, hvide vægge. Der er stadig brug for farver og indhold i skolens rum. Men vi skal vælge det med omhu og med æstetikken for øje. Vi kan starte i det små ved at skabe ro og struktur på væggene. Fjerne det overflødige og prioritere det, der virkelig understøtter læringen. Vi kan overveje, hvordan møblernes placering og rummets belysning kan fremme trivsel og fokus. Med små ændringer kan vi skabe rum, der ikke blot er praktiske, men som også

126

inviterer eleverne til at deltage aktivt og føle sig trygge. Hvor rummet ikke bare er en baggrund for undervisningen, men en aktiv medspiller, der kan støtte både os som undervisere og eleverne.

DET ER DERES STED

Jeg drømmer om, at skolens rum i højere grad afspejler de værdier, vi ønsker at fremme – hvad enten det er fællesskab, venskab, mod eller noget helt fjerde. Når eleverne træder ind i rummet, skal de kunne mærke, at det er deres sted, et sted hvor de hører til. Det kan man signalere gennem de små detaljer: Borde i samme højde, hyggelige kroge med puder, beroligende farver på væggene, god udluftning, og bløde steder at sidde.

Når jeg selv er opmærksom på disse detaljer, kan jeg mærke, hvordan det påvirker mig. Jeg føler mig mere i balance og oplever en harmoni med mine omgivelser. Den ro, jeg mærker, smitter direkte af på eleverne og skaber en mere positiv energi i rummet. Det handler om at se helheden – ikke bare i undervisningen, men i den måde, vi skaber rum og relationer på. Når vi gør det, giver vi eleverne de bedste forudsætninger for både at trives og lære.

Det var som om, det aldrig rigtig blev børnenes eget. Derfor besluttede vi, at nu skulle det ændres – rummet skulle tilbage til børnene.”

Jeg drømmer også om, at vi bliver bedre til at give medansvaret for skolens rum tilbage til eleverne.

Elevernes stemme og input bør høres og tages alvorligt, når vi skaber de rum, de færdes og udvikler sig i. Hvordan?

INGEN BØRN GAD VÆRE DER

Lad mig tage dig med en tur til Oasen. Et rum i den SFO, hvor jeg arbejder som pædagog.

Før var Osasen en banegård. Det var ingens. Det var lagerplads. Det var et pauserum. Det var et undervisningsrum. Et madlavningssted. Osasen skulle det hele, og alligevel var der ingen børn, der havde lyst til at være der.

Til sidst holdt vi en fernisering, hvor vi samlede alle deres idéer. Selvom vi ikke kunne realisere alt, var det vigtigt, at børnene følte, at deres idéer blev hørt, og at de voksne kun var der for at facilitere projektet. Oasen var børnenes rum.

INDDRAGELSEN HAR GJORT EN FORSKEL

Selvom rummet egentlig var deres, skiftede det karakter afhængigt af, hvilke voksne der brugte det.

Det var som om, det aldrig rigtigt blev børnenes eget. Derfor besluttede vi, at nu skulle det ændres – rummet skulle tilbage til børnene.

På en uddannelse som indeklimaambassadører lærte mine kolleger og jeg, hvordan indretning kan gøre en stor forskel. Alt fra farver på væggene og stationære elementer til at kode rummet rigtigt og inddrage brugerne – i vores tilfælde eleverne – blev gennemgået. Inspirerede begyndte vi at drømme stort for Oasen. Vi undersøgte andre skolers løsninger, bladrede i billedbøger om indretning og fandt langsomt frem til nogle idéer, der kunne favne både leg og ro. Vi vidste også, at nøglen til succes lå i at inddrage børnene.

Vi bad vores kollegaer om at finde to repræsentanter fra hver klasse, og snart havde vi samlet en gruppe på cirka 25 elever. Vi mødtes tre gange med børnene, hvor vi fortalte dem om vores vision: Vi ville skabe et rum, der var deres – et sted, hvor man kunne lege, spille spil, tegne, være sammen med andre eller bare sidde lidt for sig selv, hvis man havde brug for ro. For at få børnenes egne idéer med, inddelte vi dem i grupper og gav dem materialer som krydsfiner, limpistoler, ispinde, stof og meget mere. Tænk stort, sagde vi – og det gjorde de! De byggede modeller af kuglebade, rutsjebaner, små køkkener og legehuse. De ønskede kunst lavet af børn på væggene og farver, der gav rummet liv.

I dag er Oasen fuld af liv. Børn sidder og tegner, bygger sammen ved LEGO-bordet og spiller spil i små grupper. Det er blevet deres sted – et rum, der emmer af børnenes idéer og behov. Når vi kigger på det nu, kan vi tydeligt se, hvordan processen og inddragelsen har gjort en forskel. Det var ikke bare et projekt om indretning, men om at give børnene ejerskab og skabe et sted, hvor de føler sig hjemme.

ESSAY

Jeg drømmer om, at vi får æstetikken og sanseligheden tilbage i skolens rum.”

Resultatet er blevet fantastisk. Vi malede væggene i en flot blå farve og skabte forskellige zoner: Et LEGO-bord med seks forskellige farver og dupper i midten til byggeprojekter, amerikanerbåse med høje rygge og polstrede sæder til hygge og samtale, faste borde med laminerede billeder af spil og reoler fyldt med brætspil. Der kom et lille legehus, og vi hængte pendler op over bordene, så lyset kunne dæmpes og skabe en intim stemning. Det var vigtigt, at børnene kunne føle, at de sad sammen i deres egen lille verden.

I dag ved man, hvad man kommer til, hver gang man træder ind i det rum. Der er en forudsigelighed i rummet og dets funktioner, som giver ro og tryghed. Den tredje pædagog er med i det rum.

127

Udskolingshuset Gentofte Kommune 128

“Det er meget rarere at have undervisning et sted, hvor der ikke er grimme plakater på væggen, som man bliver forstyrret af. Det er dejligt med farver - at det hele ikke bare er hvidt.”

ELEV, SØHOLMSKOLEN

Søholmskolen Rudersdal Kommune Mød skolen på side 72129

ESSAY

“Vi skal betragte de børn, der hænger i gardinerne, som larmende whistleblowers” LOUISE KLINGE Skoleforsker

S 130

æt dig på din stol. Nu. Sådan lyder det hver dag til mange børn henover de ca. 12.000 timer, de er i skole uden at kunne sige op. Sådan var det ikke, da barnet gik i børnehave eller når det efter skole går i SFO eller klub. Der må barnet gerne sætte sig, hvor det vil, når det vil. Det børnehavebarn, der betragtes som selvstændigt og initiativrigt, vil ofte få skældud i skolen, for i klasseværelset skal man først gå i gang med noget, når man får lov. Derfor går der usigeligt meget tid i børns skoleliv med at vente på at alle har sat sig på deres stol.

fra børnenes perspektiv. Jeg har siddet ved siden af dem, mens der bliver undervist, jeg er gået med dem ud, når klokken ringer, og jeg er trådt med ind i SFO’en, når skoledagen er slut. Næsten alle børnene drømmer om et skoleliv, hvor de er mere aktive, hvor de er mere udenfor og om en fysisk ramme, der er mere menneskevenlig. Bevægelsen Skole i morgen afholdt i foråret 2024 et skolelaboratorium med 1.200 børn og voksne. I rapporten, Hvis man måtte have sin hund med, ville det hjælpe, er der analyseret 350 af børnenes beskrivelser af deres drømmeskole.

Børnene er optaget af det nære, det hyggelige, det hjemlige – og det er realiserbart i morgen.

Efter at have arbejdet som lærer på fem forskellige skoler, har jeg de sidste 15 år som børne- og skoleforsker tilbragt timevis med at observere skolelivet

Som skoleforsker har jeg også lyttet til børnenes lærere og pædagoger, deltaget i forvaltningens arrangementer for skoleledelserne og været til konferencer

131

ESSAY

ESSAY

med magtfulde mennesker omkring skolen. Det er altid dejligt at opleve, at alle voksne i bund og grund ønsker én ting – en skole der formår at bidrage til, at børn trives, har deltagelsesmuligheder og efter endt skolegang både kan og vil bidrage til det samfund, de er en del af som kritiske, kyndige, kreative og empatiske borgere.

Derfor undrer jeg mig over – ligesom mange andre i og udenfor skolen – at skolen ser ud, som den gør. Eller rettere sagt, at klasseværelset ser ud, som det gør. Dér, hvor børnene tilbringer det meste af skolelivet, er der langt fra børnenes drømme om hjemlighed, fra de voksnes visioner om en skole, der realiserer folkeskolelovens formålsparagraf og så til den fysiske ramme, der alt for mange steder er et utroligt uinspirerende, fremmedgørende rum tætpakket med stole og borde. Undervisningen begynder først, når alle har sat sig ned og stopper, hvis nogen rejser sig op. Klasseundervisningen forudsætter ro og indordning, for kun én ad gangen kan have ordet, og der er yderst begrænsede udfoldelsesmuligheder og deltagelsesmuligheder. Over halvdelen af de unge i en undersøgelse med 2.000 udskolingselever fortæller, at de ikke må rejse sig og bevæge sig lidt, når de har brug for det.

Jeg mener, at vi skal betragte de børn, der hænger i gardinerne som larmende whistleblowers. For de viser med deres urolige – eller bevægelsesglade – kroppe, hvad de alle har brug for. At komme op og være i gang som aktive medskabere af læreprocesserne.

SITTING IS THE NEW SMOKING

Børn er født sociale og nysgerrige, og de udvikler sig gennem social interaktion, kropslig udfoldelse, eksperimenteren, imiteren, begejstring, initiativ og leg. Den aktive deltagelse udvikler ikke kun barnet socialt, følelsesmæssigt og motorisk. Barnets kognitive udvikling, dets koncentration og abstrakte tænkning styrkes også af en krop i bevægelse.

Men intet i den fysiske indretning af klasseværelset understøtter dette. Man har stuvet rigtigt mange børn ind i et rum med under 2 m2 per barn, med hårde overflader og dårlig akustik. Aktivitetsniveauet skal ikke stige særligt meget, før der opstår en ubehagelig 132

larm og en stemning af kaos. Der er derfor ikke noget at sige til, at læreren byder børnene at sætte sig ned.

Konsekvensen af for meget stillesidning er veldokumenteret, men alligevel er klasseværelset stadig indrettet, som var det en arbejdsplads fra en svunden tid.”

Konsekvensen af for meget stillesidning er veldokumenteret, men alligevel er klasseværelset stadig indrettet, som var det en arbejdsplads fra en svunden tid. Sitting is the new smoking har i en årrække været udmeldingen fra flere forskere og sundhedsorganisationer, for der er utroligt mange følgesygdomme, der ledsager kroppens passive position på en stol.

Og det er desværre sådan, skolehverdagen ser ud for alt for mange børn og unge. Her er nogle børnecitater, der repræsenterer den generelle oplevelse af undervisningen hos de mange hundrede børn, jeg gennem årene har talt med på skoler vidt forskellige steder i landet: • “Du laver ikke noget – du sidder bare og hører på nogle, der snakker, og så siger de til dig, hvad du skal lave, og hvordan du skal lave det.”

• “Altså, skolen er sjov, men det er undervisningen, der er så kedelig. Der har man ikke lov til at sige noget, og man er bare inde i klassen og hører efter læreren. Bare sidde på den stol og bare skrive hele tiden.”

• “Vores fag er meget så’n, at vi skal sidde stille og lytte på læreren. De snakker og snakker, så vi ikke når at lave noget, og så får vi det for som lektier.”

Heldigvis er der lærere og skolepædagoger, der praktiserer udeskole, stationsundervisning, projektbaseret læring, læring gennem leg og bevægelse, UDL og mange andre didaktiske former, der bringer børnene i spil som aktive deltagere i læreprocessen og som medskabere.

GRUNDLÆGGENDE BEHOV

Når man på tværs af forskningsfelter undersøger, hvad børn egentlig har brug for for at have det godt og udvikle sig positivt, så træder seks grundlæggende behov frem. Jeg har i en årrække undersøgt forskning indenfor pædagogik, udviklingspsykologi, neurovidenskab, motivationsforskning, humanfysiologi og socialpsykolog, Her er de seks behov for sundhed, tryghed, autonomi, kompetence, samhørighed og for at bidrage svære at komme udenom.

Disse behov bør være pejlemærker for, hvordan vi organiserer og indretter børns hverdag i skolen – ikke mindst når det gælder de fysiske omgivelser, børnene tilbringer deres dage i. Derfor rejser det et afgørende spørgsmål: Hvordan kan skolens fysiske ramme muliggøre, at børnenes grundlæggende behov kommes i møde i stedet for at blive hæmmet?

Lad mig give et par eksempler. Forestil dig en fremtidens skole, der er børneparat, og som styrker alle børns trivsel og alsidige udvikling.

Når det handler om behovet for sundhed, ville børnenes livsudfoldelse ikke være til besvær i den børneparate skole. Her ville børnene i stedet møde gode bevægelsesfaciliteter f.eks. med let adgang til det fri, med løbespor og ribber på gangene, motoriske udfordringer inde og ude, hæve/sænkeborde i klassen og gode badeforhold, til når pulsen har været oppe. De ville også være med til at tilberede sunde måltider til alle i skolens produktionskøkken og dyrke grøntsagerne i skolens køkkenhave.

Et andet grundlæggende behov er tryghed. I den børneparate skole ville det manifestere sig i hjemområder med øreklapstole, tæpper, puder og grønne planter. Rare og hyggelige rum at træde ind, hvor skuldrene kan sænke sig, og hvor man kan føle sig tryg. Og altid med steder hvor man kan gøre af sig

selv, når man er ude af sig selv følelsesmæssigt, f.eks. med forhæng, huler og stille kroge.

Skal det grundlæggende behov om autonomi opfyldes, ville det blandt andet indebære, at eleverne i højere grad oplever at sidde ved rattet i eget skoleliv.

Det kan man bl.a. gøre ved at lade faglokaler til billedkunst, musik, idræt mv. være uaflåste og i stedet betjent af en værkstedsansvarlig, så rummene er tilgængelige gennem hele skoledagen, og børnene kan fordybe sig i noget af det, de brænder for.

Når det handler om behovet for kompetence, ser jeg for mig, at fremtidens børneparate skole giver alle elever en oplevelse af at være gode til noget. Her bruges rummet aktivt til at vise, at høj faglighed er meget andet end kun at være bogklog. På gange, i fællesrum og klasseværelser kan klaver, syhjørner, dukketeater, plantebord, værktøjstavler og kreative materialer invitere eleverne til at udforske, skabe og dele deres interesser med hinanden.

ESSAY

Men den afvekslende undervisning sker på trods af klasseværelsets indretning og selvfølgelig på trods af skemastrukturen, der ofte gør det umuligt at nå ud af klassen.

Den børneparate skole vil også have områder med plads til store fællessamlinger, så den enkelte kan få en fysisk oplevelse af at være en del af noget meget større. Det vil bidrage til at imødekomme elevernes grundlæggende behov for samhørighed.

Og sidst, men ikke mindst, vil børns grundlæggende behov for at bidrage kunne indfries bl.a. ved, at hvert barn har en tjans eller særlig opgave i skolen, de skal ordne netop fordi, de er en del af et forpligtende fællesskab. Hvad end det er at vande blomster, vedligeholde bygninger, holde orden i klassens materialer, være legepatrulje, agere pakkepost og dele materialer ud til klasser eller være i skolekøkkenet i perioder og lave mad til andre på skolen.

Sådan kunne en skole se ud, hvor det fysiske rum inviterer til børns medskabelse og udfoldelse. Hvor rummene imødekommer almenmenneskelige behov, samtidig med at der hersker en indlejret fleksibilitet, som giver plads til forskellighed.

Når vi indretter den fysiske ramme omkring børnenes skoleliv, kan de seks grundlæggende behov fungere som navigationspunkter, vi orienterer os efter, så 133

man spørger sig selv, om denne bygning, dette rum eller disse møbler vil støtte eller hæmme behovene.

Heldigvis oplever mange børn i dag at få imødekommet flere af behovene i deres skoleliv – mange af idéerne er realiseret rundtomkring. Men generelt spænder den fysiske ramme sammen med skoledagens struktur ben for, at alle de grundlæggende behov kan støttes. Et alsidigt, trygt læringsmiljø skal være en indlejret del af alle børns skoleliv og ikke en undtagelse fra den fagopdelte klasseundervisning. Derimod skal oplæg og google-søgninger om verdenen være undtagelsen i et skoleliv, hvor børn er engageret og fordybet i en mangfoldighed af aktiviteter, ofte på tværs af alder.

ESSAY

DET STORE SKRIDT ER TÆT PÅ

Jeg har beskrevet en vision for skolens fysiske ramme med afsæt i viden om det, alle mennesker behøver for at trives og udvikle sig positivt. Det kan synes langt fra skemastrukturen, der i dag styrer, hvor og hvem børn skal være sammen med hvornår og om hvad.

Som de generelt ikke har et ord at skulle have sagt om.

Men den skole, der er god for alle, findes allerede i sin grundstruktur på skolens matrikel. I SFO og Klub findes den fleksible struktur og de børnevenlige og alsidige fysiske miljøer, hvor børns forskellighed ikke er et problem – som i det konforme klasseværelse – men en styrke. Børn og unge bevæger sig uproblematisk mellem værksteder og aktiviteter, der fremmer deres nysgerrighed og engagement, og der er intet til hinder for, at værkstederne kunne muliggøre fordybelse i langt flere faglige dimensioner.

Udfordringen med at skabe en menneskevenlig skole bor for mig at se derfor ikke i skolens rum. Den bor i et manglende mod til at lade skolens rum afspejle det børne- og læringssyn, der allerede er en del af mange kommuner og skolers børne- og ungepolitik og i mange beslutningstageres skåltaler. Et børne- og læringssyn, der stemmer overens med virkeligheden.

At alle børn har en iboende læringslyst og socialitet, som folder sig ud, når grundlæggende behov støttes.

Heldigvis er der hver dag fagpersoner, som lader deres praksis ske i overensstemmelse med et forsk-

134

Det kræver, at vi – både som praktikere, beslutningstagere og samfund – stiller os selv det enkle, men afgørende spørgsmål: Støtter denne indretning, denne struktur, denne måde at organisere børns hverdag på, deres grundlæggende behov?” ningsbaseret børne- og læringssyn. Det bliver godt, når de ikke skal lykkes på trods af skolens rum og struktur, fordi vi får modet til at lade børne- og læringssynet manifestere sig i skolens indretning.

Men det er ikke nok, at den enkelte skaber små oaser i et system, der grundlæggende trækker i en anden retning. Hvis vi virkelig vil skabe en skole, hvor børn trives, lærer og udvikler sig, så må vi turde gøre op med de fysiske og strukturelle rammer, der modarbejder dette.

Det kræver, at vi – både som praktikere, beslutningstagere og samfund – stiller os selv det enkle, men afgørende spørgsmål: Støtter denne indretning, denne struktur, denne måde at organisere børns hverdag på, deres grundlæggende behov?

Hvis svaret er nej, må vi have modet til at ændre det.

For børns trivsel og udvikling skal ikke afhænge af tilfældigheder. Det er en rettighed, der skal være indlejret i skolens arkitektur, rytme og rum. Og det begynder med, at vi ser børn som dem, skolen er til for – ikke dem, der skal passe ind.

Kokkedal Skole Fredensborg Kommune Mød skolen på side 108

“Vi vil gerne give mulighed for, at lærerne kan komme ud af klasserummet og afprøve andre former for undervisning, som også kan smitte af på undervisningen i klasserummet.”

LEDER, SKOVVANGSKOLEN

Skovvangskolen Aarhus Kommune Mød skolen på side 104

Stengård Skole Gladsaxe Kommune Mød skolen på side 76

SKOLENS RUM – ET ØKONOMISK OVERBLIK De 18 skoler, der medvirker i SKOLENS RUM, har ud over vigtige erfaringer og overvejelser også delt størrelsen på den økonoimiske investering, der ligger bag deres arbejde med skolens rum og design af nye læringsmiljøer.

Tallene er samlet i dette skema for at give overblik over finansieringen på de 18 medvirkende skoler – herunder investeringsniveauet, og hvorvidt der er tale om en skoleinvestering eller en kommunal investering.

138

Krydserne angiver størrelsen på den økonomisk indsats på de 18 skoler – dog ikke det konkrete beløb, men et estimat for investeringsniveauet.

$

Mindre justeringer og anskaffelser, som kan klares inden for almindelig drift og budget.

$$

Tiltag, der kræver en vis investering, f.eks. ny indretning, mindre ombygninger eller funktioner, som skal planlægges og prioriteres.

ØKONOMI

$$$

Større fysiske ændringer, etablering af nye læringsmiljøer, renoveringer eller energioptimeringer, som kræver betydelige investeringer og en længere tidshorisont.

SKOLEFINANSIERET

KOMMUNALT FINANSIERET

Bjergmarksskolen

$$

Rude Skov Skole

$

Grindsted Skole

$$$

Auning Skole

$

Vestermølle Danske Skole

$$

Spir Efterskole

$$

DET STØRRE FÆLLESSKAB Søndervangsskolen

$$$

Tollundskolen

$$$

Lykkebo Skole

$$$

Peder Lykke Skolen

$$$

Søholmskolen

$$$

Stengård Skole

$$

SKOLENS RUM

DET LILLE FÆLLESSKAB

DET PRAKSISFAGLIGE FÆLLESSKAB Odinskolen

$$$

Udskolingshuset

$$

Kokkedal Skole

$$

Skovvangskolen

$$

Mølleskolen

$$

Mellervangsskolen

$

139

FLUGTVEJE, BRANDKRAV OG INDRETNING – 3 GODE RÅD

SKOLENS RUM

Brandkrav behøver ikke at stå i vejen for at skabe gode læringsmiljøer, og de er enklere, end mange tror. Her er et par vigtige opmærksomhedspunkter.

Brandkrav er afgørende for sikkerheden, og derfor er de vigtige at orientere sig i.

Flugtveje har særlige specifikke krav, hvorimod de øvrige arealer ofte kan designes, som man ønsker det. Med afsæt i vejledning til bygningsreglementet om drift-, kontrolog vedligehold af brandforhold i og ved bygninger og i erfaringer fra skoler, får I her et afsæt for at navigere i det handlerum, der er til rådighed.

1. KEND JERES FLUGTVEJE

Flugtveje er flugtvejsgange, trapper og gårdarealer, der skal sikre, at elever og medarbejdere på skolen kan forlade en bygning på sikker vis og evakueres helt til terræn i det fri. Flugtvejene er en del af skolens godkendte brandstrategi. Her er der særlige krav til design med blandt andet brandhæmmende materialer og fast inventar.

Det handler om, at alle kan komme ud uden at falde over noget, også hvis flugtvejen er røgfyldt og sigtbarheden er nedsat. Sørg derfor for at afdække skolens flugtveje samt flugtvejspassager, så I ved hvilke arealer, der skal efterleve de specifikke krav for flugtveje, inden I ændrer på rummets indretning.

140

2. UDNYT MULIGHEDERNE I RUM, DER IKKE ER FLUGTVEJE

Når flugtvejene er afklaret, er resten af skolens klasse- og opholdslokaler kun i begrænset omfang omfattet af brandmæssige begrænsninger. Her der langt større frihed til indretning af lokalerne, så længe I husker, at udgangsdørene fra lokalerne til det fri eller til flugtvejsgange er tilgængelige.

3. VÆR NYSGERRIGE OG STIL SPØRGSMÅL

Hvis I får at vide, at en ønsket indretning ikke kan lade sig gøre, kan det være ud fra et forsigtighedsprincip eller ud fra en tolkning, der går videre end de egentlige brandkrav i byggelovgivningen. Spørg derfor ind til begrundelsen og få afklaret, om rummet faktisk er en flugtvej. Det kan som regel ske via de drifts- eller ejendomsfunktioner, skolen samarbejder med.

“Eleverne er blevet mere rolige.

Der er ikke så meget pres på mere, og de kan bedre koncentrere sig i de nye omgivelser.”

LÆRER, VESTERMØLLE DANSKE SKOLE

Vestermølle Danske Skole Sydslesvig Mød skolen på side 32

FORFATTERE OG EKSPERTGRUPPE SKOLENS RUM er blevet til i hænderne på publikationens to forfattere, der sammen med en særligt nedsat ekspertgruppe, har udvalgt de 18 medvirkende skoler og samlet vigtige læringer på tværs. Mød dem alle her.

FORFATTERE

SKOLENS RUM

ULLA KJÆRVANG

142

Arkitekt og selvstændig rådgiver med over 20 års erfaring med skolebyggeri og udvikling af læringsrum i krydsfeltet mellem arkitektur, pædagogik og læring.

Hendes faglige fundament forener praksis og forskning. Gennem 9 år ved daværende Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) med indsamling og formidling af viden og forskning og 13 år som rådgiver gennem involvering i over 20 skolebyggeprojekter. Hun har desuden forfattet artikler og bøger om fysiske læringsmiljøer, deltaget i nationale og internationale forsknings- og netværksprojekter samt fungeret som oplægsholder og underviser i ind- og udland.

CHRISTINE SKOVGAARD MADSEN

Cand.mag. i dansk og områdechef i Bygherreforeningen. Christine arbejder med at udvikle og formidle viden om velfærdens fysiske rammer og deres samspil med praksis på tværs af fagligheder. Hun har gennem mange år haft særligt fokus på skolebyggeri og indretning af læringsmiljøer, der understøtter pædagogik og trivsel.

Christine har arbejdet med viden om skolebyggeri i hele Norden og holdt oplæg og workshops om skolens fysiske rammer og det strategiske afsæt i kommunerne.

Christine står blandt andet bag foreningens dialogværktøjer til skole- og erhvervsskolebyggeri og om evaluering af skolebyggeri.

Eksemplerne i SKOLENS RUM er udvalgt i samarbejde med en nedsat ekspertgruppe.

Gruppen samler forskere, skoleledere og rådgivere med forskellige, faglige udgangspunkter og erfaringer fra både forskning, praksis og konkrete bygge- og forandringsprocesserfor at sikre, at eksemplerne er belyst fra flere vinkler.

CHARLOTTE JUHL ANDERSEN

Ekspertgruppen har været med til at forme de fælles opsamlinger i publikationens tre kategorier: Det lille fællesskab, Det større fællesskab og Det praksisfaglige fællesskab.

Alle eksemplerne er drøftet og perspektiveret, og læringer er samlet op på tværs af alle 18 skoler.

Skoleleder på Stengård Skole i Gladsaxe Kommune. Claus har gennemført større udviklingsprojekter omkring fysiske læringsmiljøer, som blandt andet indeholder praksisforsøg og en gennemgribende renovering af skolen.

BODIL HOVALDT BØJER

Forsker ved Det Kongelige Akademi.

Bodil har arbejdet med indretning og brug af læringsrum gennem mange år, og hendes forskning handler om deltagende designprocesser og rumlig ibrugtagning med særligt fokus på innovative læringsmiljøer.

EVA GJESSING

Arkitekt, lærer og ph.d. fra Danmarks Institut for Pædagogik. Hendes arbejde handler om, hvordan skolearkitektur kan understøtte inkluderende fællesskaber og sociale læringsmiljøer.

CLAUS MØLLER

LENE JENSBY LANGE

Indehaver af og direktør i konsulenthuset Autens. Lene rådgiver i læringsmiljøer og pædagogisk innovation. Hun har desuden deltaget i forskningsprojekter, netværk og fagjuryer om skolebyggeri og læringsrum og bidraget til flere bøger om emnet i indog udland.

SKOLENS RUM

EKSPERTGRUPPE

Skoleleder på Tollundskolen i Silkeborg Kommune. Charlotte har erfaring fra større udviklingsprojekter om læringsrum og har som skoleleder deltaget i byggeprocesser på flere skoler – senest på Tollundskolen.

MARTIN ROALD SCHRØDER POULSEN

Arkitekt og partner i NERD Architects med speciale i skolebyggeri og læringsmiljøer.

Martin har mange års erfaring med rådgivning i læringsmiljøer på skoler og uddannelsesinstitutioner både på strategisk niveau og i forhold til konkrete designløsninger.

LASSE ROHDE

Forsker ved Aalborg Universitet, BUILD, med speciale i indeklima i skoler – og dets betydning for trivsel og læring. Lasse arbejder bl.a. med udvikling af værktøjer til indeklima-vurdering, herunder vurdering af lyd, lys, luft og temperaturforhold på skoler.

143

Titel på publikationen: SKOLENS RUM Udgiver: Realdania Alliancen bag Skolens Rum: Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, KL, Bygherreforeningen og Realdania Udgivelsesår: 2026 Forfattere: Ulla Kjærvang og Christine Skovgaard Madsen Bidragsydere essays: Damian Stenander, Vitus Fischer, Ann Berit Lauritsen, Anne Illeborg og Louise Klinge Redaktør: Pernille Helledie Isaksen, FRIDAY Realdania: Anne Gade Iversen og Bettina Weiland Grafisk design og layout: FRIDAY Fotograf: Mette Johnsen, Jacob Nielsen (foto af Dorte Andreas) Tryk: Dystan & Rosenberg 5041 0504

Trykt på: Munken Polar Rough FSC 5041 0504

5041 0504

Oplag: 3800

5041 0504

ISBN: 978-87-93360-57-0

5041 0504

5041 0504 5041 0504

Ap

ta n

& R o se n ber g

5041 0504

Ap

D

ys

ta n

Ap

S

ys

D

For successful printing

& R o se n ber g

For successful printing

Tak til ekspertgruppen, som har bidraget til SKOLENS RUM: For successful printing Charlotte Juhl Andersen, Claus Møller, Bodil Hovaldt Bøjer, Lasse Rohde, Eva Gjessing, Martin Roald Schrøder Poulsen og Lene Jensby Lange D

ys

ta n

Ap

S

& R o se n ber g

S

ta n

S

D

ys

& R o se n ber g

Tak til repræsentanter fra allianceparterne, som har bidraget til SKOLENS RUM: Tine Agenskov (Danmarks Lærerforening), Nikolaj Bloch (Skole og Forældre), For successful printing Claus Drachmann Kaasby-Wang (Danske Skoleelever), Simon Østergaard Lauridsen (BUPL), Claus Ortved Melcher (KL) og Malene Nyenstad (Skolelederforeningen)

HVORDAN KAN SKOLENS RUM MOTIVERE ELEVERNE? Denne publikation giver konkrete eksempler på læringsmiljøer fra 18 skoler, der har arbejdet målrettet med at designe, organisere og bruge skolens rum på nye måder – med et fælles sigte om at styrke elevernes motivation og lyst til at lære.

SKOLENS RUM viser, hvordan klasserummet kan give plads til både ro og variation, hvordan større fællesskaber kan åbne for nye måder at lære sammen på, og hvordan praksisfaglige miljøer kan løfte elevernes engagement og deltagelsesmuligheder. På tværs af de 18 skoler er der fokus på, hvordan rum og pædagogik kan spille bedre sammen og understøtte elevernes motivation i hverdagen samt skabe et bedre arbejdsmiljø for det pædagogiske personale.

Her er ingen quick fixes, men masser af erfaringer, greb og overvejelser, som kan oversættes til jeres egen praksis. SKOLENS RUM inviterer til dialog i teamet og i ledelsen: Hvad motiverer eleverne hos jer? Hvad fungerer allerede i jeres rum og undervisning?

Hvad kan justeres – og hvor er det realistisk at starte?

Lad jer inspirere.

Vælg et greb.

Prøv det af – og byg videre derfra.

Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, KL, Bygherreforeningen og Realdania