Realdania Årsrapport 2025

Livskvalitet gennem det byggede miljø

2025 2025 2025

Virksomhedsoplysninger

Realdania

Jarmers Plads 2 1551 København V

Telefon 70 11 66 66

Hjemmeside www.realdania.dk

E-mail realdania@realdania.dk

CVR-nr. 55 54 22 28

Hjemsted København

Regnskabsår 1. januar – 31. december

Bestyrelse:

Lars Krarup Formand

Mette Kynne Frandsen

Næstforkvinde

Palle Adamsen

Pernille Rüsz Bloch

Per Feldthaus

Christina Holberg Fenger

Lars Hvidtfeldt

Kristine Leth Juul

Dorte Krak

Niels-Ulrik Mousten

Gunde Odgaard

Direktion:

Nina Kovsted Helk

Administrerende direktør CEO

Kenneth Lillelund Winther Investeringsdirektør CIO

Revision: EY

Godkendt Revisionspartnerselskab

Dirch Passers Allé 36, 2000 Frederiksberg

CVR-nr. 30 70 02 28

Mikkel Sthyr

Statsautoriseret revisor

mne26693

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Strandvejen 44, 2900 Hellerup

CVR-nr. 33 77 12 31

Jesper Møller Langvad

Statsautoriseret revisor

mne21328

Design og illustration e-Types

Indhold

Om Realdania

Årsregnskab

Realdanias virke, mål og arbejdsform

I Danmark bor vi ca. seks mio. mennesker. Op mod 1.400 byer og næsten fem mio. bygninger udgør rammerne om vores hverdag. Det er her, vi bor, går på arbejde og i skole, holder fri og i det hele taget lever vores liv. De fysiske rammer er med til at forme vores liv og hverdag, og det er gennem disse rammer – det byggede miljø –at Realdania ønsker at gøre en forskel.

Realdania er en filantropisk forening med omkring 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder med filantropi på basis af afkastet af sin investeringsformue. Vi støtter store og små projekter over hele landet, der samlet set bidrager til at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Vores arbejde skal samlet set gavne alle i Danmark, og vi ønsker at gøre en forskel for både nuværende og kommende generationer.

Realdanias formålsparagraf

Realdanias formål fremgår af vedtægternes § 2:

• at støtte almennyttige og almenvelgørende formål, primært inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet.

• at drive investeringsvirksomhed.

• at erhverve kapitalandele i virksomheder, der udøver aktiviteter inden for det byggede miljø.

• at præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byggede miljø.

• at erhverve og opføre fast ejendom med henblik på at bevare bygningsarven og udvikle byggeriet.

Realdania er reguleret gennem lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og er underlagt Erhvervsstyrelsen som tilsynsmyndighed. Realdania skal som udgangspunkt aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, men har valgt at aflægge koncernregnskab og årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IFRS (IFRS Accounting Standards)

Sådan arbejder vi

Realdania har tre overordnede og strategiske mål for den samlede forenings arbejde, figur 1.

Vi ønsker at sætte vores samlede ressourcer i spil for at nå vores mål. Det gælder vores foreningsaktiviteter, afkastet af vores investeringsformue, vores faglige viden og vores filantropiske aktiviteter. Vi arbejder med et langsigtet perspektiv i alle vores aktiviteter og engagerer os derfor også i svære problemstillinger, hvor løsningen ikke nødvendigvis ligger lige for.

Ved at udnytte vores uafhængighed og vores langsigtede perspektiv arbejder vi problemorienteret, og vi ønsker i partnerskab med andre at bidrage til at løse samfundsudfordringer ved at udvikle og forandre det byggede miljø i en positiv retning. Gennem medlemsdemokratiet og de dagsordener, vi arbejder med, vil vi engagere vores medlemmer i det byggede miljø.

Vi har en helhedsorienteret tilgang til samfundsansvar og bæredygtighed. Det betyder, at vi integrerer økonomiske, sociale,

Realdanias tre overordnede foreningsmål

Vi arbejder sammen

– med andre og i vores forening

• Vi kan mere sammen, end vi kan hver for sig

• Vi bringer interessenter sammen om fælles mål

• Vi tror på styrken i mangfoldighed

• Vi har et levende foreningsdemokrati

Vi er her for nuværende og kommende generationer

• Vi bidrager til bæredygtig udvikling

• Vi sigter mod en værdifast egenkapital på lang sigt

• Vi går ind i langsigtede filantropiske dagsordener

• Vi arbejder primært i Danmark men med internationalt udsyn

Vi fremmer ny viden og innovation

• Vi arbejder altid med afsæt i viden og faglighed

• Vi bidrager til at udvikle ny viden

• Vi opsamler, deler og formidler viden

• Vi skaber engagement i det byggede miljø

Investeringsstrategien – Foreningsstrategien – Filantropistrategien

Figur 1

klima- og miljømæssige og kulturelle hensyn i vores virke. Realdania lægger i alle aktiviteter vægt på åbenhed, dialog og transparens i forhold til vores omverden. Vi arbejder ambitiøst for at nå vores mål, og vi ønsker, at vores samarbejdspartnere og omverdenen i øvrigt opfatter os som kompetente, troværdige, respektfulde og imødekommende.

Vores virkefelt

Realdanias virkefelt er det byggede miljø. Det er de menneskeskabte fysiske rammer for livet i Danmark – f.eks. nye bygninger, historiske bygninger, byrum og parker. Det er også de aktiviteter og processer, der er knyttet til det byggede miljø som f.eks. byggeri, arkitektur, restaurering, forskning og vidensopbygning og byudvikling. Realdania støtter projekter, hvor det byggede miljø spiller en rolle i forhold til at skabe øget livskvalitet, og hvor de fysiske rammer kan gøre en positiv forskel i forhold til menneskers hverdag, relationer, trivsel og sundhed.

Realdanias strategier

Realdania arbejder på at indfri sine mål gennem tre funktionsstrategier, der besluttes af Realdanias bestyrelse. Bestyrelsen inddrager repræsentantskabet som en del af processen i bestyrelsens arbejde med strategierne. Aktuelt formuleres og vedtages strategierne for en syvårig periode.

Strategierne sætter retning for hvert af de centrale aktivitetsområder i Realdania: de kommercielle investeringsaktiviteter, foreningsog medlemsaktiviteter og de filantropiske aktiviteter. Strategierne bygger på Realdanias vedtægter og det grundlag for Realdanias virke, som er fastlagt af bestyrelsen. Tilsammen udgør de tre foreningsmål og de tre funktionsstrategier Realdanias samlede strategi og gælder for Realdania og Realdanias helejede selskaber.

Bestyrelsen genbesøger og revurderer årligt strategierne og de indarbejdede mandater til direktionen som en fast del af bestyrelsens årshjul. I løbet af den syvårige strategiperiode foretager bestyrelsen løbende evalueringsnedslag i form af målrettede analyser af udvalgte delelementer af strategierne. Derudover bliver strategierne evalueret i deres helhed i løbet af den sidste del af den syvårige cyklus ved ekstern bistand, så erfaringerne herfra kan indgå i udvikling af strategierne for den efterfølgende syvårige strategiperiode. Den gældende investeringsstrategi, der blev evalueret i 2025, dækker perioden 2020-2026. Den gældende foreningsstrategi dækker perioden 2021-2028. Den gældende filantropistrategi dækker perioden 2025-2031. Du kan se vores strategier på siden: Sådan arbejder vi

Vores filantropiske tilgang

Den nuværende filantropistrategi har fokus på tre overordnede dagsordner, hvor Realdania har nogle særlige muligheder for at skabe en positiv forandring i samfundet. Under hver dagsorden er der udpeget tre fokusområder for foreningens filantropiske aktiviteter. Dagsordner og underliggende fokusområder vises i figur 22 i afsnittet om Filantropi. Målsætningen med filantropistrategien er – i samarbejde med andre – at initiere og gennemføre aktiviteter og projekter, der er dagsordensættende og viser nye løsninger på væsentlige samfundsmæssige udfordringer, hvor det byggede miljø spiller en særlig rolle. Det kan være bredere landsdækkende indsatser, der udspringer af en større satsning fra Realdanias side,

eller enkeltstående projekter, der udspringer af et lokalt engagement og initiativ.

De filantropiske uddelinger omfatter derfor både økonomisk støtte til små, lokale og ildsjælebårne projekter, til markante, fysiske demonstrationsprojekter og til større, landsdækkende indsatser, der adresserer samfundsproblemer som f.eks. ensomhed, fremtidens boligbehov, klimaudfordringer og den grønne omstilling i byggeriet. Desuden dækker de filantropiske uddelinger over brug af en række forskellige redskaber og tilgange som f.eks. udredninger og analyser, kampagner, netværk, forskning, innovation, byggeri, bygningsrestaurering og formidling.

Fælles for alle de projekter og indsatser, vi støtter, er, at de skal understøtte den filantropiske strategi, være innovative og nytænkende, og at der skal være en klar filantropisk opgave, f.eks. en opgave som markedet eller det offentlige ikke selv løfter.

Samarbejde og videndeling

Samarbejde og partnerskaber er en central del af Realdanias filantropiske arbejdsform. Vores erfaring er, at det giver de bedste, mest forankrede og mest effektfulde løsninger. Vi tror på styrken i mangfoldighed og diversitet i både de projekter, vi støtter, og i vores måde at arbejde på.. Vi mener, at det er en vigtig rolle for en filantropisk forening at kunne samle alle relevante parter, fagligheder og kompetencer om fælles mål på de dagsordener, vi arbejder med.

Realdania arbejder altid med udgangspunkt i viden og faglighed. De projekter og indsatser, vi støtter, skal i sidste ende bidrage til at skabe ny viden, løsninger eller gode eksempler, som andre kan lade sig inspirere af. På den måde bliver effekten af Realdanias bidrag større end den enkelte indsats. Vi ser det som en vigtig opgave at dele den viden og de erfaringer, vi opnår gennem vores arbejde. Derfor er videndeling, i både faglige miljøer og i bredere kredse til f.eks. offentligheden og vores medlemmer, en central del af vores tilgang. Vi mener, at det er med til at skabe større effekt af vores filantropiske indsats, fordi ny viden kan inspirere og være til nytte for andre.

Hvor kommer pengene fra?

Realdania har sine rødder i realkreditvirksomhed. Grundlaget for vores arbejde er skabt gennem ca. 150 år af danske boligejere og virksomheder baseret på finansiering af fast ejendom. Realdania overgik i år 2000 fra at være en finansiel forening til at arbejde filantropisk, da den daværende forening RealDanmark solgte sine realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank. Det blev besluttet, at foreningens basiskapital på 10,5 mia. kr. skulle anvendes til almennyttige formål inden for det byggede miljø. Pengene kom fra det byggede miljø, og pengene skulle gå til det byggede miljø. Foreningen fortsatte – nu blot med et filantropisk formål og med navnet Realdania. Du kan læse mere om vores historie på siden: En historie om at hjælpe

Siden år 2000 har Realdania gennem filantropiske aktiviteter bidraget til samfundet med 24,6 mia. kr., og dertil kommer de indirekte bidrag gennem skattebetalinger, hvor Realdania alene i selskabsskat har betalt 5,8 mia. kr.

Realdanias andel af egenkapitalen udgør 28,8 mia. kr. ved årets udgang. Det er afkastet fra investeringen af Realdanias formue, der danner grundlag for, at der hvert år uddeles penge til store og små indsatser inden for det byggede miljø.

Påtegninger

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Realdania.

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven. Ledelsesberetningen er udarbejdet efter årsregnskabsloven.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, således at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens aktiver, passiver og

finansielle stilling pr. den 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret den 1. januar - 31. december 2025.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat, pengestrømme og finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og modervirksomheden står overfor.

Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse.

København, den 20. februar 2026

Direktion

Nina Kovsted Helk

Kenneth Lillelund Winther

Adm. direktør, CEO Investeringsdirektør, CIO

Bestyrelse

Lars Krarup

Mette Kynne Frandsen Formand Næstforkvinde

Palle Adamsen

Christina Holberg Fenger

Dorte Krak

Pernille Rüsz Bloch

Lars Hvidtfeldt

Niels-Ulrik Mousten

Per Feldthaus

Kristine Leth Juul

Gunde Odgaard

De uafhængige revisorers revisionspåtegning

Til repræsentantskabet i Realdania

Konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Realdania for regnskabsåret den 1. januar - 31. december 2025, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis for såvel koncernen som modervirksomheden. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. den 31. december 2025 samt af resultatet af koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret den 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit “Revisors ansvar for revisionen af koncernregnskabet og årsregnskabet” (herefter benævnt ”regnskaberne”) Vi er uafhængige af koncernen i overensstemmelse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale retningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse krav og IESBA Code. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskaberne omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af regnskaberne er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskaberne eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskaberne og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskaberne

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med IFRS Accounting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde regnskaberne uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskaberne er ledelsen ansvarlig for at vurdere koncernens og modervirksomhedens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskaberne på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere koncernen eller modervirksomheden, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af regnskaberne Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskaberne som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af regnskaberne.

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:

• Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskaberne, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af koncernens og modervirksomhedens interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskaberne på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl

om koncernens og modervirksomhedens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskaberne eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at koncernen og modervirksomheden ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskaberne, herunder noteoplysningerne, samt om regnskaberne afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

• Planlægger og udfører vi koncernrevisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne i koncernen som grundlag for at udforme en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde til brug for koncernrevisionen. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

København, den 20. februar 2026

EY

Godkendt Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 30 70 02 28

Mikkel Sthyr

Statsautoriseret revisor

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Jesper Møller Langvad

Statsautoriseret revisor mne26693 mne21328

Beretning

1. januar - 31. december 2025

Hovedtal for koncernen

Hovedtal, mio. kr.

Resultatopgørelse

Bortfald vedrørende tidligere års uddelinger

Balance

Pengestrømme

Pengestrømme

Pengestrømme

Figur 2

Nøgletal for koncernen

Nøgletal, mio. kr.

Investering

Governance, medlemmer og forening

Filantropi

Aktivitet (omfang)

Skalering

Bevillingsandel

* Alle årlige afkast er beregnet som tidsvægtede afkast (TWR), 5 års gennemsnit er beregnet som et simpelt gennemsnit. ** Markedsrisiko defineres som risikoen for tab som følge af kursændringer på de finansielle markeder. Nøgletal for den kommercielle investeringsformues markedsrisiko er beregnet ved hjælp af Realdanias Value-at-Risk-model og er beregnet ultimo året. En beskrivelse af Value-at-Risk-modellens parametre fremgår af koncernregnskabets note 18. *** Gns. egenkapital er beregnet som gennemsnittet af egenkapital primo og ultimo i året.

Definitionerne af nøgletallene, herunder de anvendte begreber, er beskrevet i koncernregnskabets note 1, Anvendt regnskabspraksis, i afsnittet Nøgletalsdefinition.

Udviklingen i nøgletallene er beskrevet i afsnittene Investering, Governance, medlemmer og forening samt Filantropi.

Figur 3

Resumé

Årets resultat blev et overskud på 205 mio. kr. efter skat. Resultatet anses samlet set for at være tilfredsstillende. Resultatet var i væsentlig grad skabt af et investeringsafkast af den kommercielle investeringsformue på 1.143 mio. kr. og bevillinger til filantropiske aktiviteter på i alt på 650 mio. kr., hvoraf årets udgiftsførte uddelinger udgør 579 mio. kr.

Ved regnskabsaflæggelsen for 2024 blev der udtrykt forventning om et overskud efter skat og uddelinger i 2025 i niveauet 500 mio. kr. Dette var baseret på estimater for gennemsnitsafkast for året samt et uddelingsniveau i størrelsesordenen 600 mio. kr. Forskellen i forhold til det faktiske resultat skyldes primært et lidt lavere investeringsafkast i året end forventet.

Egenkapitalen eksklusive minoritetsinteresser (Realdanias andel) udgør 28.773 mio. kr. ved udgangen af 2025. Den samlede egenkapital udgør 28.877 mio. kr.

Den kommercielle investeringsformue gav i 2025 et samlet afkast på 1.143 mio. kr. svarende til 4,1%. Afkastet blev i overvejende grad drevet af kursstigninger inden for Equities (børsnoterede aktier), som stod for mere end halvdelen af den kommercielle investeringsformues samlede afkast. Rentesænkninger fra centralbankerne medvirkede til stabile afkast for de obligationsbaserede hovedaktivklasser Fixed Income Investment Grade (stats- og realkreditobligationer) og Fixed Income Non-Investment Grade (kreditobligationer), mens svækkelse af USD trak afkastet ned. Arbejdsmarkedet udviklede sig positivt i 2025 og ser fortsat stærkt ud i såvel Nordamerika som Europa, og de øgede geopolitiske spændinger har ikke haft negativ påvirkning på aktiekursudviklingen i det forgangne år. Samlet set resulterede markedsudviklingen i et positivt afkast af de kommercielle investeringsaktiviteter, som dog landede lidt lavere end det oprindeligt forventede investeringsafkast for året.

Over en femårig periode er det gennemsnitlige investeringsafkast opgjort til 7,6% p.a., hvilket i forhold til den kommercielle investeringsformues markedsrisiko vurderes som tilfredsstillende.

Den kommercielle investeringsformues markedsrisiko opgjort ved Value-at-Risk i procent pr. den 31. december 2025 var højere end ved årets start, hvilket primært kan tilskrives en gradvist højere andel af aktier i den kommercielle investeringsformue hen imod slutningen af året. Den kommercielle investeringsformues markedsrisiko opgjort ved

Value-at-Risk i kroner var af samme årsag ligeledes højere end ved årets start.

Hovedaktivklassen missionsrettede investeringer (MRI) har til formål at understøtte Realdanias filantropiske mission og samtidig skabe et markedslignende finansielt afkast. Markedsværdien af Realdanias investeringer inden for MRI steg i 2025 fra 1.158 mio. kr. ved årets indgang til 1.452 mio. kr. pr. den 31. december 2025. Hertil kommer de ikke-kaldte investeringstilsagn, som Realdania har forpligtet til sig at indskyde ved forvalternes anmodning herom. I 2025 blev rammeværket for effektmåling af den filantropiske effekt af de missionsrettede investeringer udbygget yderligere.

I 2025 havde Realdania 25-års jubilæum og valgte i året at sætte fokus på fællesskaber og vigtigheden af relationer – og ikke mindst på de fysiske rammers betydning herfor. Der var derfor, ud over Realdanias øvrige sædvanlige aktiviteter, fokus på en række aktiviteter, der havde fællesskab og livskvalitet som omdrejningspunkt. En af aktiviteterne var, at Realdania gennemførte den hidtil største undersøgelse af danskernes livskvalitet, som bl.a. viste, at relationer og fællesskab er den enkeltstående faktor, der betyder allermest for, at vi som mennesker trives og har det godt.

Realdania udgav i den forbindelse publikationen Vores Livskvalitet, som blev lanceret på en velbesøgt jubilæumskonference i marts 2025 med deltagelse af H.M. Dronning Mary og deltagere fra alle Realdanias debatfora samt samarbejdspartnere og andre interesserede. I efteråret afholdt Realdania derudover en stor Festival for Fællesskab. Festivalen blev afholdt på 25 steder rundt omkring i hele Danmark, som Realdania har støttet gennem årene. Omkring 10.000 besøgende og frivillige deltog hen over en weekend i oplevelser og samtaler, der viste, hvad fællesskab kan, og hvordan de fysiske rammer gør en forskel herfor. Endelig er der i 2025 blevet uddelt 110 ud af de i alt 150 lokale fysiske mødesteder til fællesskaber og foreninger i hele landet, som Realdania giver som gave i forbindelse med jubilæet. Havbønder, herreklubber, biavlere, poesirødder, kroketspillere og rigtig mange andre har fået bedre muligheder for at invitere flere med i deres lokale fællesskaber. Læs mere om Vores Sted, som mødestederne hedder, i afsnittet Filantropi og om de samlede jubilæumsaktiviteter på siden: Et jubilæum for alle

I 2025 arbejdede Realdania også med en fortsat implementering af Foreningsstrategi 2021-2028. Strategien tager udgangspunkt i, at Realdania med

omkring 195.000 medlemmer ved udgangen af 2025, har et demokratisk fundament for sit arbejde med at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Herudover er det en ambition, at foreningen også af kommende generationer oplever opbakningen fra mange medlemmer fordelt i hele Danmark. I 2025 meldte 10.770 nye medlemmer sig ind i Realdania på baggrund af en målrettet rekrutteringsindsats, og målet om rekruttering af 10.000 nye medlemmer i løbet af året blev således indfriet. Der har i årets løb været fokus på at tiltrække medlemmer bredt fordelt i hele landet og dermed fremtidssikre det demokratiske grundlag i alle geografiske valggrupper. Der har ligeledes været fokus på at rekruttere yngre medlemmer. Den gennemsnitlige alder for nyindmeldte medlemmer på indmeldelsestidspunktet var 52 år, mens gennemsnitsalderen for alle medlemmer var 63 år pr. den 31. december 2025. Der blev i 2025 afholdt valg til foreningens repræsentantskab i fire valggrupper, og der var ligesom tidligere år stor interesse for deltagelse i valgmøderne med knap 1.800 deltagere i alt.

Realdanias kommunikationsaktiviteter er i 2025 blevet samlet, først med sammenlægningen af Realdania og datterselskabet Videncenteret Bolius A/S, dernæst med ansættelsen af en ny kommunikationsdirektør, og endelig med en ny organisering af den samlede kommunikationsfunktion. Realdanias samlede kommunikationsaktiviteter bidrager til at sikre kendskab til Realdania som forening og som filantropiske aktør samt til at skabe større effekt af vores filantropiske indsats gennem bl.a. netværksaktiviteter, faglige arrangementer, videndeling og anden kommunikation. I 2025 blev kendskabet bl.a. understøttet af et stort fokus på aktiviteter og

indsatser med fokus på fællesskab og livskvalitet i anledning af Realdanias 25 års-jubilæum.

Realdanias filantropiske aktiviteter har i 2025 fortsat haft fokus på at skabe samfundsmæssig effekt og øget livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Dette er bl.a. sket gennem samarbejder og partnerskaber. Realdania har fokus på at arbejde helhedsorienteret, dataunderstøttet og porteføljestyret, og det at understøtte en bæredygtig udvikling i bred forstand har også i 2025 fyldt meget i det filantropiske arbejde. Det filantropiske arbejde blev udmøntet i filantropiske projekter og indsatser. Nogle projekter blev bevilget støtte på baggrund af uopfordrede ansøgninger, indsendt via de altid tilgængelige ansøgningsskemaer på Realdanias hjemmeside. Andre projekter har taget afsæt i indsatser eller lignende, hvor Realdania selv eller i partnerskab med andre har valgt at arbejde fokuseret med et bestemt problemfelt. Her har ansøgere kunnet søge om støtte til bestemte typer af projektaktiviteter relateret til problemfeltet.

Realdania har i 2025 bidraget til projekter og indsatser i mange størrelsesordener – lige fra lokale projekter drevet af ildsjæle til bredere samfundsmæssige indsatser, der har til formål at understøtte løsninger på nogle af de mere komplekse problemstillinger i samfundet. Nye filantropiske bevillinger i året udgjorde 650 mio. kr., hvoraf 579 mio. kr. er udgiftsført i resultatopgørelsen. Der har været bortfald af tidligere års bevilgede uddelinger svarende til 41 mio. kr. Bortfaldet er indtægtsført i året, og Realdanias samlede bevillinger til filantropiske aktiviteter kan opsummeres således:

Uddelinger, mio. kr.

Bevilgede uddelinger i året

Bevilgede filantropiske ejendomsinvesteringer i året

Bevillinger til filantropiske aktiviteter i året

2025 2024

550 873

100 84

650 957

Heraf investeringselement af filantropiske ejendomsinvesteringer -71 -30

Uddelinger i året, udgiftsført

579 927 Bortfald af tidligere års bevilgede uddelinger, indtægtsført -41 -79 Udgiftsført, netto

538 848

Figur 4

Bortfald dækker over en tilbageførsel af tidligere års bevilgede uddelinger, som f.eks. foretages når et projekt er afsluttet, og der henstår et restbeløb på projektet, eller hvis en bevillingsmodtager f.eks. meddeler, at et projekt mod forventning alligevel ikke realiseres.

Den filantropiske projektportefølje udgjorde 22,1 mia. kr. ultimo 2025, mens antallet af igangværende projekter udgjorde 881 ved udgangen af året mod 913 året før. I 2025 er der afsluttet i alt 311 projekter. Det samlede filantropiske aftryk i 2025 kan opsummeres som i figur 5.

Filantropisk aftryk, mio. kr.

Bevilgede uddelinger i året

Bevilgede filantropiske ejendomsinvesteringer i året

Bevillinger til filantropiske aktiviteter i året

Bortfald af tidligere års bevilgede uddelinger

Bevillinger, netto

Igangværende filantropiske aktiviteter og nøgletal ultimo Værdi af den samlede igangværende filantropiske uddelingsportefølje, brutto (samlet projektøkonomi)

Værdi af den samlede igangværende filantropiske uddelingsportefølje, netto (Realdanias bidrag – bevillinger)

Supplerende nøgletal for filantropiske aktiviteter Værdi af filantropiske ejendomsinvesteringer – markedsværdi*

Værdi af investeringer i arealudviklingsprojekter, nettokostpris – Arealudvikling ApS

Mission Related Investments – markedsværdi

Mission Related Investments, ikke kaldte investeringstilsagn**

873

84

957

* Består af investeringsejendomme i Realdania By & Byg samt Realdanias andel af indre værdi af Arena CPHX og Bispebjerg Bakke. Realdania har forpligtet sig til at indskyde investeringsmidlerne ved anmodning, men sædvanligvis trækkes investeringstilsagn ikke 100%.

Årets aktiviteter og resultat er nærmere beskrevet i de senere afsnit.

På det ordinære repræsentantskabsmøde den 24. april 2025 var der valg til bestyrelsen. Der var anmeldt tre kandidater til de tre pladser, der skulle besættes fra repræsentantskabets midte. Valget resulterede i genvalg af Lars Krarup, Lars Hvidtfeldt og Kristine Leth Juul for en fireårig periode. Bestyrelsen konstituerede sig efter repræsentantskabsmødet med Lars Krarup som bestyrelsesformand og Mette Kynne Frandsen som bestyrelsesnæstforkvinde.

I januar 2025 blev det meddelt, at daværende filantropidirektør, CPO, Nina Kovsted Helk, blev udnævnt som ny adm. direktør, CEO, med virkning fra den 1. april 2025, og at Jesper Nygård fratrådte som adm. direktør, CEO, den 31. marts 2025. Samtidig blev direktionen justeret fra tre til to personer, bestående af adm. direktør, CEO, Nina Kovsted Helk og investeringsdirektør, CIO, Kenneth Lillelund Winther.

Figur 5

Begivenheder efter balancedagen

Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtrådt begivenheder af væsentlig betydning for Realdanias finansielle stilling pr. den 31. december 2025.

Forventninger til 2026

Det økonomiske resultat i Realdania afhænger i væsentligt omfang af kursudviklingen på de globale, finansielle markeder og i mindre målestok af markedsudviklingen for fast ejendom. Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af den økonomiske og geopolitiske udvikling. Forventningerne til resultatet i 2026 er baseret på forudsætninger om et moderat vækstniveau og stabile europæiske renter.

I 2026 forventer Realdania nye filantropiske bevillinger i niveauet 650 mio. kr. Heraf indeholdt forventninger om i størrelsesorden 100 mio. kr. til filantropiske ejendomsinvesteringer, hvoraf i størrelsesorden 50 mio. kr. forventes at være filantropisk uddelingselement. Udgiftsførte uddelinger i året forventes alt

andet lige således at være i størrelsesorden 600 mio. kr. Forventningen ligger på niveau med det seneste års bevillings- og uddelingsniveau og er baseret på estimater for den kommercielle investeringsformues langsigtede afkast. Med udgangspunkt i de konkrete forventninger til udviklingen i det kommende år, og til niveauet for filantropiske uddelinger, forventer Realdania samlet set et overskud efter skat og uddelinger i 2026 i niveauet 500 mio. kr. Det skal bemærkes, at forventningerne er forbundet med usikkerhed.

Der vil i lighed med tidligere år ikke blive udarbejdet perioderegnskaber til offentliggørelse for regnskabsåret 2026.

Koncernoversigt

Realdaniakoncernen består pr. den 31. december 2025 af modervirksomheden Realdania og datterselskaberne

Realdania By & Byg A/S med underliggende dattervirksomheder samt Realdania Invest ApS.

Den juridiske enhed, der tidligere omfattede Videncentret Bolius A/S´s aktiviteter, er likvideret den 10. december 2025 og aktiviteterne er i væsentligt omfang overført til Realdania og i mindre grad ophørt. Oversigt over samtlige konsoliderede virksomheder i 2025 fremgår af side 115.

Realdania By & Byg A/S

Realdania By & Byg arbejder for at medvirke til at realisere Realdanias formål. Realdania By & Byg udvikler byggeri og arealer samt bevarer historiske ejendomme på et bæredygtigt grundlag. Det sker inden for rammerne af Realdanias filantropistrategi gennem filantropiske ejendomsinvesteringer og aktivt ejerskab af ejendomme og arealer.

Realdania By & Byg arbejder med at understøtte filantropistrategien, primært gennem opførelse af udviklingsbyggeri og eksempelbyggeri samt udvikling og bevaring af historiske ejendomme.

Realdania By & Byg opkøber historiske ejendomme med det formål at bringe disse ind i nutiden og fremtiden på et bæredygtigt grundlag. Ejendommene ligger spredt i Danmark og dækker flere forskellige tidsperioder, men fælles for ejendommene er, at de bidrager til fortællingen om udviklingen i Danmark.

Realdania By & Byg tilfører ny inspiration til dansk byggeri gennem udviklingsbyggerier og eksempelbyggeri, hvor der vises nye veje og afprøves ny viden. Det kan bl.a. være i form af nye materialer, bokoncepter, teknologier eller arkitektoniske løsninger.

Ved udgangen af 2025 består ejendomsporteføljen af 72 ejendomme i drift samt 10 igangværende projekter. Selskabet har siden start udviklet, opført og efterfølgende frasolgt 20 udviklingsbyggerier med i alt 33 boliger samt et erhvervslokale. Herudover har

Realdania By & Byg via datterselskaber tre ejendomme med i alt 24 lejemål.

Realdania By & Byg ejer datterselskabet Arealudvikling ApS, hvis formål er at fremme kvaliteten i konkrete arealudviklingsprojekter gennem opkøb, udvikling og salg af arealer til byudvikling og byomdannelse. Projekterne skal være eksempelprojekter på byudvikling med høj kvalitet og til inspiration for andre. Selskabets aktiviteter udøves gennem partnerskaber. Der er etableret projekter i samarbejde med kommunerne Fredericia, Køge, Ringkøbing-Skjern og Høje-Taastrup. Projekterne er organiseret i tilknyttede eller associerede selskaber under Arealudvikling ApS. Der er i 2025 indgået en samarbejdsaftale med Odense Kommune og Freja Ejendomme om etablering af et fælles arealudviklingsprojekt. Projektet forudsætter godkendelse fra Ankestyrelsen.

20 Realdania Årsrapport

I 2026 vil Realdania By & Byg fortsat bidrage til Realdanias filantropistrategi inden for kerneområderne: bygningskultur, udviklingsbyggeri samt arealudvikling. Derudover er det selskabets mål at opbygge og samle viden inden for bevaring og udvikling af det byggede miljø og dermed være kompetencecenter for Realdania.

Formidling er også en vigtig del af Realdania By & Bygs arbejde. Det bestræbes på bedst mulig vis at dele den faglige viden samt formidle porteføljen af historiske ejendomme. Formidlingen sker blandt

andet på realdania.dk, sociale medier, film, rundvisninger, åbent hus-arrangementer i selskabets ejendomme, udgivelse af publikationer om viden om arealudvikling samt om de gennemførte projekter. Endvidere er der formidling og arrangementer tilbudt gennem Realdania By & Byg Klubben.

Direktion:

Adm. direktør, CEO, Peter Cederfeld

For yderligere information henvises til realdania.dk.

Koncernoversigt

Realdania Invest ApS

Helejet datterselskab

Realdania Invest ApS

Realdania Invest blev stiftet i juli 2019 og er et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens (ABL) § 19. I selskabet placeres bl.a. unoterede, kommercielle investeringer, hvor afkastet som udgangspunkt er skattefrit, men hvor der som følge af investeringernes tilbagebetalingsprofil er risiko for, at den faktiske selskabsskat betydeligt kan overstige den almindelige selskabsskat. Ved at overføre investeringerne til Realdania Invest ApS sikres det, at Realdania fortsat kan investere i unoterede, kommercielle investeringer, og at afkastet af disse investeringer beskattes med en skattesats svarende til den almindelige selskabsbeskatning, p.t. 22%.

Videncentret Bolius A/S

Videncentret Bolius A/S er ophørt via en solvent likvidation i 2025. Aktiviteterne er i væsentligt omfang overført til Realdania og indgår i

Som følge af vedtagelse af lovforslag L 28 i Folketinget den 19. december 2024, hvor blandt andet udbytter fra unoterede investeringer, som udgangspunkt, kan modtages skattefrit fra 1. januar 2025, har aktiviteten i Realdania Invest ApS været markant mindre end i tidligere år, primært pga. overdragelse af porteføljer til Realdania. Selskabet forventes likvideret inden for en kort periode.

Direktion:

Adm. direktør, CEO, Nina Kovsted Helk Investeringsdirektør, CIO, Kenneth Lillelund Winther

Realdanias samlede kommunikationsfunktion. Der henvises til afsnittet Kommunikation.

Figur 6

Realdania By & Byg A/S (med dattervirksomheder)

Helejet datterselskab

Realdania

29 mia. kr.

Realdanias investeringsformue udgjorde pr. den 31. december 2025 29 mia. kr.

Investering

7

Nøgletal for de kommercielle investeringsaktiviteter, mio. kr.

4,1%

Afkastet på investeringsformuen blev i 2025 1.143 mio. kr. svarende til 4,1%.

Investeringsformuens markedsrisiko (mio. kr.)**

Investeringsformuens markedsrisiko (%)**

Alle årlige afkast er beregnet som tidsvægtede afkast (TWR), 5 års gennemsnit er beregnet som et simpelt gennemsnit.

** Markedsrisiko defineres som risikoen for tab som følge af kursændringer på de finansielle markeder. Nøgletal for markedsrisiko for den kommercielle investeringsformue er beregnet ved hjælp af Realdanias Value-at-Risk-model og er beregnet ultimo året.

En beskrivelse af Value-at-Risk-modellens parametre fremgår af koncernregnskabets note 18.

Definitionerne af nøgletallene, herunder de anvendte begreber, er beskrevet i koncernregnskabets note 1, Anvendt regnskabspraksis, i afsnittet Nøgletalsdefinition.

Realdanias kommercielle investeringsformue

Pr. den 31. december 2025 udgjorde Realdanias kommercielle investeringsformue 29,0 mia. kr., hvilket er på niveau med den kommercielle investeringsformues størrelse ved indgangen til 2025. Udviklingen i den kommercielle investeringsformue over de seneste fem år er vist i figur 8.

Figur 8

Den kommercielle investeringsformue, mio. kr.

Figur

Den kommercielle investeringsformue gav i 2025 et samlet afkast på 1.143 mio. kr. svarende til 4,1%.

Afkastet blev i overvejende grad drevet af kursstigninger inden for Equities (børsnoterede aktier), som stod for mere end halvdelen af den kommercielle investeringsformues samlede afkast. Rentesænkninger fra centralbankerne medvirkede til stabile afkast for de obligationsbaserede hovedaktivklasser Fixed Income Investment Grade (stats- og realkreditobligationer) og Fixed Income Non-Investment Grade (kreditobligationer), mens svækkelse af USD trak afkastet ned. Arbejdsmarkedet udviklede sig positivt i 2025 og ser fortsat stærkt ud i såvel Nordamerika som Europa, og de øgede geopolitiske spændinger har ikke haft negativ påvirkning på aktiekursudviklingen i det forgangne år. Samlet set resulterede markedsudviklingen i et positivt afkast af investeringsaktiviteterne, som dog landede lidt lavere end det oprindeligt forventede investeringsafkast for året.

Over en femårig periode er det gennemsnitlige investeringsafkast opgjort til 7,6% p.a., hvilket i forhold til den kommercielle investeringsformues markedsrisiko vurderes som tilfredsstillende.

Den kommercielle investeringsformues markedsrisiko opgjort ved Value-at-Risk i procent pr. den 31. december 2025 var højere end ved årets start, hvilket primært kan tilskrives en gradvist højere andel af aktier i den kommercielle investeringsformue hen imod slutningen af året. Den kommercielle investeringsformues markedsrisiko opgjort ved Value-atRisk i kroner var af samme årsag ligeledes højere end ved årets start.

Realdania har fortsat fokus på spredning af markedsrisiko på tværs af aktivklasser, markeder og sektorer for derigennem at sikre robusthed i den kommercielle investeringsformue og derved øge beskyttelsen af egenkapitalen.

Investeringsafkast og markedsrisiko, %

Investeringsafkast

Gns. afkast (5 år)

Markedsrisiko

Gns. risiko (5 år)

7,6%

Realdanias gennemsnitlige investeringsafkast over en femårig periode er på 7,6%.

Figur 9

Fordeling på hovedaktivklasser

Den kommercielle investeringsformue var ved årets udgang placeret i otte hovedaktivklasser: Money Market (pengemarked), Fixed Income Investment Grade (stats- og realkreditobligationer), Fixed Income Non-Investment Grade (kreditobligationer), Equities (børsnoterede aktier), Private Equity

(unoterede aktier), Alternative Investments (alternative investeringer), Real Estate (ejendomme) og Mission Related Investments (missionsrelaterede investeringer). Investeringerne under hver hovedaktivklasse var fordelt på en række investeringsmandater, som reflekterer spredning af den kommercielle investeringsformue geografisk, sektormæssigt og på forskellige investeringstilgange.

Den kommercielle investeringsformue pr. den 31. december 2025, mio. kr.

8 hovedaktivklasser

Den kommercielle investeringsformue var ved udgangen af 2025 fordelt på otte hovedaktivklasser:

Money

Realdanias otte hovedaktivklasser omfatter:

Money Market: Kontant indestående, indskudsbeviser, pengemarkedsplaceringer og taktiske valutapositioner.

Fixed Income Investment Grade: Globale stats-, virksomheds- og realkreditobligationer med høj kreditvurdering.

Fixed Income Non-Investment Grade: Globale stats-, virksomheds- og realkreditobligationer med lavere kreditvurdering.

Equities: Børsnoterede aktier.

Money Market

Fixed Income IG

Fixed Income Non-IG

Equities

Private Equity

Alternative Investments

Real Estate

Mission Related Investments

Samlet investeringsformue: 29.034 mio. kr.

Et af Realdanias tre foreningsmål er, at vi er her for nuværende og kommende generationer. Det er grundlaget for dels at anlægge en langsigtet strategisk investeringshorisont, dels at fastlægge et langsigtet mål for egenkapitaludviklingen.

Private Equity: Unoterede aktier.

Alternative Investments: Investeringer, som i type og risikoprofil ikke passer ind i én af de øvrige hovedaktivklasser.

Real Estate: Kommercielle globale ejendomsinvesteringer.

Mission Related Investments: Noterede og unoterede investeringer, der både skaber afkast og filantropisk effekt på tværs af alle hovedaktivklasser.

Her sigter vi mod at fastholde en inflationsreguleret egenkapital på lang sigt. Som supplement til de langsigtede investeringsbeslutninger implementerer vi taktiske dispositioner, som afspejler forventningerne til den økonomiske udvikling og Realdanias løbende risikostyring.

Figur 10

Sammensætning af afkast

Årets afkast på de globale aktiemarkeder var i første halvår præget af betydelig usikkerhed, navnlig omkring starten af april, hvor USA valgte at indføre markante toldsatser og dermed skabe øget usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling. Uroen blev dog afløst af relativt stabile afkast fra maj måned, og året gav som helhed for europæiske investorer et afkast tæt på markedets forventninger ved årets start. Også Realdanias kommercielle investeringsformue nød godt af årets stigninger fra de globale aktiemarkeder, mens obligationsmarkederne var mere stabile, hjulpet af centralbankernes rentesænkninger i et niveau, der var forventet af markedsaktørerne.

Hovedparten af det opnåede afkast for den kommercielle investeringsformue kan henføres til Equities (børsnoterede aktier), som gav et afkast på 674 mio. kr. i 2025. Den taktiske valutaafdækning af især USD

var hovedårsagen til et afkast på 166 mio. kr. inden for Money Market (pengemarked), mens også de to hovedaktivklasser med obligationer gav positive afkast: Fixed Income Investment Grade (stats- og realkreditobligationer) gav et afkast på 118 mio. kr., og Fixed Income Non-Investment Grade (kreditobligationer) gav et afkast på 71 mio. kr. Der var ligeledes positive afkast inden for Alternative Investments (alternative investeringer), Real Estate (ejendomme) og Mission Related Investments (missionsrelaterede investeringer) på henholdsvis 93 mio. kr., 72 mio. kr. og 52 mio. kr., hvorimod Private Equity (unoterede aktier) gav et negativt afkast på -103 mio. kr. i 2025, overvejende grundet svækkelsen i USD. Sammensætningen af årets afkast fremgår af figur 11.

Afkastet opgjort procentuelt i 2025, i 2024 og det gennemsnitlige afkast over de seneste fem år for de enkelte hovedaktivklasser fremgår af figur 12.

Den kommercielle investeringsformues afkast i 2025, mio. kr.

Den kommercielle investeringsformues afkast i 2025, 2024 og 5 års gennemsnit, %

Figur 11

Figur 12

Investering

Realdanias nuværende investeringsstrategi løber fra den 1. januar 2020 til 31. december 2026.

Investeringsstrategi og risikostyring

Realdanias kommercielle investeringsaktiviteter var i 2025 forankret i foreningens Investeringsstrategi 2020-2026. Investeringsstrategien tager udgangspunkt i strategiske beslutninger om foreningens levetid, mål for egenkapitaludviklingen, investeringshorisont og risikotolerance. Strategien indeholder desuden et årligt mandat til direktionen om bl.a. mål og rammer for den strategiske og taktiske aktivallokering. Bestyrelsen revurderer årligt investeringsstrategien og mandatet til direktionen.

Afkastet fra de kommercielle investeringsaktiviteter udgør grundlaget for de filantropiske aktiviteter, medlemsaktiviteterne og Realdanias drift. Investeringsstrategien udpeger periodens målsætninger for de kommercielle investeringsaktiviteter med henblik på at sikre egenkapitalen, uddelingskapaciteten og vores strategiske mål om også at være her for de fremtidige generationer.

Investeringsstrategien sikrer rammerne for, at den kommercielle investeringsformue skaber det bedst mulige afkast. Realdania påtager sig markedsrisiko som led i investeringsaktiviteterne. Markedsrisikoen skal være i balance med Realdanias profil som langsigtet investor. Detaljer vedrørende risikoopgørelsen pr. den 31. december 2025 findes i koncernregnskabets note 18.

Den gældende investeringsstrategi definerer de overordnede mål og rammer, herunder rammen for den maksimale markedsrisiko, som den kommercielle investeringsformue kan påtage sig, og som vi kalder Realdanias strategiske risikotolerance. Den udtrykker den forventede langsigtede markedsrisiko, hvis den kommercielle investeringsformue udelukkende var investeret i globale aktier (MSCI World)

Strategien tager udgangspunkt i anerkendt markedspraksis og skaber rammerne for en risikotilgang til investeringerne, hvor investeringsbeslutningerne hviler på et solidt datafundament og underbygges af faste processer og grundige analyser af investeringernes risikoprofil og med klare mål og rammer for værdiskabelsen. Investeringsstrategien indeholder en række initiativer om bl.a. missionsrettede investeringer (Mission Related Investments (MRI)) og sigter desuden mod gradvist øget bæredygtighed i vores samlede kommercielle investeringsportefølje med løbende tiltag vedrørende ansvarlige investeringer og miljømæssige, sociale og governancerelaterede (ESG) forhold.

Der er i strategien for den kommercielle investeringsformue fokus på risikostyring og på sammenhængen mellem markedsrisiko og det forventede afkast. Den kommercielle investeringsformue indeholder betydelig eksponering til udviklingen i globale aktier, idet ambitionen på lang sigt er at skabe et afkast på niveau med globale aktier og samtidig yde beskyttelse af egenkapitalen. Som følge heraf forventes på lang sigt et afkastmønster, hvor den kommercielle investeringsformues afkast forventes at være på niveau med eller lidt lavere end globale aktier i perioder med stigende aktiemarkeder. Mens den kommercielle investeringsformues afkast forventes at være højere end afkastet på globale aktier i perioder med uændrede eller faldende aktiemarkeder.

Missionsrettede investeringer

Hovedaktivklassen missionsrettede investeringer (MRI) har til formål at understøtte Realdanias filantropiske mission og samtidig skabe et markedslignende finansielt afkast. Markedsværdien af Realdanias investeringer inden for MRI steg i 2025 fra 1.158 mio. kr. ved årets indgang til 1.452 mio. kr. pr. den 31. december 2025. Hertil kommer værdien af de ikke-kaldte investeringstilsagn på 872 mio. kr., som Realdania har forpligtet til sig at indskyde ved forvalternes anmodning herom. Læs mere om vores arbejde med MRI under afsnittet Redegørelse for samfundsansvar.

Politik for samfundsansvar i de kommercielle investeringer

Realdanias politik for samfundsansvar i de kommercielle investeringer bliver løbende evalueret og opdateret. Politikken er tilgængelig på realdania.dk og er yderligere uddybet i årsrapportens afsnit om Redegørelse for samfundsansvar.

Governance, medlemmer og forening

Governance

Realdanias governance giver effektivitet og sikkerhed i ledelsen af virksomhedens aktiviteter, og ambitionen er at tilstræbe, at Realdania altid overholder alle lovkrav. Vigtige elementer i ledelsen er fastlagte bemyndigelser, krav om rapportering samt gennemsigtighed i virksomhedens aktiviteter.

Ledelsen af Realdania afspejler de vedtægtsmæssige bestemmelser. Ledelsesstrukturen er tostrenget og består af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse, mens direktionen varetager den daglige ledelse. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter direktionen. Intet medlem af direktionen er samtidig medlem af bestyrelsen.

Som led i ledelsen af virksomheden arbejder bestyrelsen løbende med relevante standarder for fondsledelse og selskabsledelse. Bestyrelsen har besluttet, at aktiviteterne i Realdania i alle væsentlige henseender drives i overensstemmelse med både Anbefalinger for god Selskabsledelse og Anbefalinger for god Fondsledelse. Hvor Realdania ikke følger eller delvist følger anbefalingen, forklares årsagen. Undtagelserne vedrører primært Realdanias juridiske status som forening med et medlemsdemokrati. Realdania redegør for arbejdet med Anbefalinger for god Selskabsledelse og Anbefalinger for god Fondsledelse på realdania.dk.

Realdania tiltrådte i 2011 FN’s 10 Global Compactprincipper. Herudover har Realdania gennem medlemskabet af Philea (Philanthropy Europe Association) tilsluttet sig Phileas principper for god fondspraksis (Principles of Good Practice). Læs mere på philea.eu

195.000 medlemmer.

medlemmer i alt pr. den 31.12.

* Antal nye medlemmer (brutto) viser antallet af nye medlemmer i året. Herfra skal trækkes medlemsafgang i året. Resultatet heraf giver stigningen i medlemstallet det seneste år. Størstedelen af medlemsafgangen er begrundet i, at medlemmer ikke længere opfylder medlemskriteriet – ejerskab af fast ejendom – samt dødsfald. I praksis er der meget få aktive udmeldelser, hvor et medlem selv henvender sig for at opsige sit medlemskab.

Repræsentantskabet

Realdania er en filantropisk forening med et repræsentativt demokrati. Repræsentantskabet er Realdanias øverste myndighed.

Medlemmerne af Realdania vælger repræsentantskabet, som består af 109 pladser. Det sker via valg i 10 geografiske valggrupper, hvor 60 repræsentantskabsmedlemmer vælges, og i seks faglige valggrupper, hvor 42 repræsentantskabsmedlemmer vælges. Hertil kommer repræsentantskabets valg af syv medlemmer fra de Særlige Interesseorganisationer. Der vælges herudover tre

såkaldte sagkyndige bestyrelsesmedlemmer, der indtræder i repræsentantskabet, hvis de ikke ved valget allerede er medlemmer af repræsentantskabet. Således kan der være op til 112 medlemmer af repræsentantskabet. Valgperioden er fire år, og der kan ske genvalg. Fra den 1. januar 2026 bortfalder den tidligere vedtægtsbestemte aldersgrænse på 70 år. Fra 1. januar 2027 udvides antallet af medlemmer, der vælges fra de Særlige Interesseorganisationer fra syv til 11 medlemmer.

Pr. den 31. december 2025 var der syv vakancer i repræsentantskabet. Pr. den 31. december 2025 var der 105 medlemmer af repræsentantskabet.

10.770 nye medlemmer meldte sig i løbet af 2025 ind i Realdania. 195.000

109 medlemmer

De 109 medlemmer af repræsentantskabet vælges i hhv. geografiske og faglige valggrupper og fra en række Særlige Interesseorganisationer inden for det byggede miljø.

Realdania har omkring

Figur 13

Repræsentantskabets rolle som øverste myndighed er at godkende årsrapporten og tage stilling til f.eks. vedtægtsændringer, vælge bestyrelse og revision samt føre kontrol og tilsyn med, at bestyrelse og direktion yder sit bedste i realiseringen af Realdanias mission og strategier. Repræsentantskabets medlemmer har også en rolle som ambassadører for bl.a. formidling af kendskab til Realdania over for medlemmer og andre interesserede lokalt og i faglige kredse.

Repræsentantskabet har i 2025 afholdt to vedtægtsbestemte møder. Det ordinære repræsentantskabsmøde blev afholdt den 24. april 2025, hvor repræsentantskabet godkendte årsrapporten og valgte tre medlemmer til bestyrelsen. Repræsentantskabets efterårsmøde blev afholdt den 1. oktober 2025 som et døgnseminar i anledningen af Realdanias 25-års jubilæum. Der har desuden været afholdt to temamøder om henholdsvis Realdanias filantropistrategi og Realdanias datterselskab, Realdania By & Byg.

Honoraret som repræsentantskabsmedlem udgør 25.000 kr. årligt. Hertil kommer en diæt på 2.500 kr. for hvert af de to vedtægtsbestemte møder. I alt kan et repræsentantskabsmedlem årligt modtage 30.000 kr.

Repræsentantskabsmedlemmer valgt fra de faglige valggrupper indtræder desuden i en af de seks debatkomiteer, som i samarbejde med administrationen udvikler og planlægger aktiviteterne i en række debatfora for medlemmer med særlig tilknytning til det byggede miljø. Honoraret som almindeligt medlem af én af Realdanias seks debatkomiteer udgør 15.000 kr. årligt. Honoraret som formand for en debatkomite udgør 45.000 kr. årligt. Et medlem af bestyrelsen valgt til repræsentantskabet fra en af de seks faglige valggrupper kan ikke samtidig være tilknyttet en debatkomite.

Oversigt over repræsentantskabets medlemmer og honorarer fremgår af realdania.dk.

Valgmøder

Der blev i 2025 afholdt valg i fire valggrupper, og der var ligesom tidligere år stor interesse for deltagelse i valgmøderne med knap 1.800 fremmødte deltagere.

Ved årets fire valg blev der samlet valgt 27 repræsentantskabsmedlemmer, heraf blev 16 genvalgt og 11 nyvalgt:

• Syv blev valgt i Valggruppen for område 6 (Aarhus og omegn) med aktiv valghandling.

• Syv blev valgt i Valggruppen for ejerboliger med aktiv valghandling.

• Syv blev valgt i Valggruppen for privat boligudlejning med passiv valghandling.

• Seks blev valgt i Valggruppen for område 2 (Vest- og Midtsjælland samt Lolland og Falster) med aktiv valghandling.

Bestyrelse

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Realdania og består af 11 medlemmer. Bestyrelsen drøfter og vurderer årligt, hvilke kompetencer bestyrelsen samlet set skal råde over for bedst muligt at kunne udføre sine opgaver. Samtidig vurderes det, om bestyrelsen samlet set er i besiddelse af de relevante kompetencer. Drøftelse og vurdering sker med udgangspunkt i anbefalinger fra den nomineringskomite, som bestyrelsen har nedsat. Bestyrelsen gennemgår herudover hvert tredje år en bestyrelsesevaluering ved ekstern konsulentbistand – senest i 2023. Bestyrelsen har formuleret og godkendt nedenstående kompetenceprofil for den samlede bestyrelse.

Figur 14

Bestyrelsens kompetencer

Generelle ledelsesmæssige kompetencer

Særlige kompetencer inden for Realdanias virkefelt

Ledelsesmæssige kompetencer Øvrige kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår*

Foreningsmæssige kompetencer

inden for det byggede miljø

Strategi- og organisationsudviklingsmæssige kompetencer

Erhvervs- og branchemæssige kompetencer

Bestyrelsens kompetencer

Investeringsog finanskompetencer

Kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer

Funktionelle kompetencer

* Dette kan f.eks. være ledelse af – og faglig indsigt i – væsentlige mere generelle rammevilkår, som Realdania forholder sig strategisk til i sit virke, herunder f.eks. klima og bæredygtighed, den internationale og nationale udvikling, digitalisering og AI og landskabet af filantropiske fonde og foreninger samt ledelse af højt specialiserede videnmiljøer, også gennem nationale og internationale samarbejder og netværk.

På side 118 er de enkelte bestyrelsesmedlemmer og deres kompetencer beskrevet.

Bestyrelsen bliver valgt på følgende måde: Repræsentantskabet vælger af sin midte otte bestyrelsesmedlemmer. Repræsentantskabet vælger yderligere tre sagkyndige medlemmer, der skal have en særlig viden om investering, det byggede miljø eller andre områder, der kan komme Realdania til gode i henhold til vedtægternes § 21, stk. 1b). Disse tre medlemmer behøver ikke ved valget at være medlemmer af repræsentantskabet. Valgperioden er fire år, og medlemmer, der er fyldt eller fylder 70 år i valgåret, kan ikke vælges eller genvælges. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde af bestyrelsen på det førstkommende repræsentantskabsmøde, som finder sted, efter at medlemmet er fyldt 70 år.

Kompetencer

På det ordinære repræsentantskabsmøde i april 2025 var der til bestyrelsesvalget tre kandidater til de tre pladser, der skulle besættes fra repræsentantskabets midte i henhold til vedtægternes § 21, stk. 1a) samt § 21, stk. 1b). Valget resulterede i genvalg af Lars Krarup, Lars Hvidtfeldt og Kristine Leth Juul for en fireårig periode.

Bestyrelsen konstituerede sig efter repræsentantskabsmødet med Lars Krarup som bestyrelsesformand og Mette Kynne Frandsen som bestyrelsesnæstforkvinde.

Der blev i 2025 afholdt otte bestyrelsesmøder samt et fagligt seminar med fokus på den historiske portefølje. Bestyrelsens arbejde er reguleret i en forretningsorden, hvis hovedindhold er refereret på realdania.dk.

Bestyrelsen træder i session samlet som revisionskomite i forbindelse med behandling og forberedelse af årsrapporten, hvor også den valgte eksterne revision deltager. Formand for revisionskomiteen er bestyrelsesformand Lars Krarup.

Herudover har bestyrelsen nedsat en nomineringskomite, der består af bestyrelsens formandskab og bestyrelsesmedlemmerne Palle Adamsen og Kristine Leth Juul med bestyrelsens formand som formand for komiteen. Nomineringskomiteen afholder en række faste årlige møder og derudover efter behov, og fungerer – i overensstemmelse med Anbefalinger for god Selskabsledelse – som forberedende udvalg for bestyrelsen. Det gælder f.eks., når der bliver indstillet kandidater til Realdanias ledende organer, repræsentantskabet, bestyrelsen og direktionen, men også når direktionens og bestyrelsens arbejde bliver evalueret. Nomineringskomiteen giver desuden forslag til bestyrelsen vedrørende successionsplanlægning. I løbet af 2025 har komiteen bl.a. arbejdet med indstillinger angående valg til repræsentantskabet og valg

til bestyrelsen i 2026. Den har herunder arbejdet med at videreudvikle kriterierne, der ligger til grund for indstillingerne, således at der i komiteen kan arbejdes ud fra et strategisk og langsigtet perspektiv. Nomineringskomiteens arbejde er beskrevet på realdania.dk.

Bestyrelsen har også – i overensstemmelse med Anbefalinger for god Selskabsledelse – nedsat en investeringskomite, der består af Lars Krarup, Dorte Krak samt investeringssagkyndigt medlem af bestyrelsen Niels-Ulrik Mousten som formand for komiteen. Investeringskomiteen afholder en række faste, årlige møder og fungerer som forberedende udvalg og sparringspartner for bestyrelsen ved spørgsmål af investeringsstrategisk karakter. Investeringskomiteen er også sparringspartner for direktionen vedrørende f.eks. taktisk aktivallokering, Realdanias samlede eksponeringer, herunder sammenhængen med de filantropiske ejendomsinvesteringer, samt ved drøftelser af eventuelle forslag til nye aktivklasser. I løbet af 2025 har komiteen bl.a. arbejdet med følgende: Vurdering af status for den samlede investeringsportefølje, status for arbejdet med MRI, status for de nuværende aktivklasser fastlagt i investeringsstrategien, forudsætningerne for investeringsafkastet, analyse af den filantropiske uddelingskapacitet samt en større evaluering af investeringsstrategien. Arbejdet i investeringskomiteen er beskrevet på realdania.dk.

Bestyrelsesmedlemmerne honoreres med et fast honorar på 300.000 kr. årligt. Bestyrelsesformanden honoreres med 900.000 kr. årligt, og bestyrelsesnæstforkvinden honoreres med 525.000 kr. årligt. Der er ingen medlemmer af bestyrelsen, der modtager variabelt honorar. Den samlede årlige udgift til bestyrelseshonorarer androg 4,1 mio. kr. i 2025. Tallene fremgår desuden af koncernregnskabets note 6. Bestyrelsesmedlemmer modtager ikke honorar som repræsentantskabsmedlem. Der ydes ikke honorar for arbejdet i de nævnte komiteer.

Fremmøde til bestyrelsesmøder og i bestyrelseskomiteerne i 2025

Bestyrelsesmøder Revisionskomite Nomineringskomite Investeringskomite

Lars Krarup (formand) 8/8 1/1 3/3 4/4

Mette Kynne Frandsen (næstforkvinde) 6/8 0/1 3/3

Palle Adamsen 8/8 1/1 3/3

Pernille Rüsz Bloch 7/8 1/1

Per Feldthaus 7/8 1/1

Christina Holberg Fenger 8/8 1/1

Lars Hvidtfeldt 7/8 1/1

Kristine Leth Juul 8/8 1/1 3/3

Dorte Krak 8/8 4/4

Niels-Ulrik Mousten 8/8 1/1 4/4

Gunde Odgaard 8/8 8/8 1/1

Figur 15

Medlemsnyt

Nyhedsbrev med viden, nyheder, konkurrencer og arrangementer.

Sendes ud til mere end 130.000 abonnenter.

Direktion

Direktionen er ansat af bestyrelsen og varetager den daglige ledelse af Realdania. Direktionens arbejde er reguleret i vedtægterne, i forretningsorden for bestyrelsen og i en af bestyrelsen udarbejdet instruks, hvis hovedindhold er refereret på realdania.dk.

Direktionen består, siden den 1. april 2025, af adm. direktør, CEO, Nina Kovsted Helk og investeringsdirektør, CIO, Kenneth Lillelund Winther.

Bestyrelsen fastlægger direktionens vederlag, som består af fast løn, pension og bilordning. De individuelle honorar- og vederlagsoplysninger fremgår af koncernregnskabets note 6 samt på realdania.dk.

Medlemmer

Alle fysiske personer, der ejer fast ejendom – f.eks. boligejere – i Danmark (eksklusive Færøerne og Grønland), kan blive medlemmer. Det gælder også for kommuner, virksomheder og organisationer, der ejer fast ejendom. Sidstnævnte gruppe kaldes for juridiske personer. Et medlem af ledelsen eller en repræsentant, der har bemyndigelse fra ledelsen, repræsenterer den juridiske person i Realdania. Det er således den juridiske person, der er medlem af Realdania, og ikke repræsentanten selv. Der var i alt 194.975 medlemmer pr. den 31. december 2025 fordelt på 189.495 fysiske personer og 5.480 juridiske personer.

Foreningsstrategi 2021-2028

Realdania arbejdede i 2025 med en fortsat implementering af Foreningsstrategi 2021-2028. Strategien er foreningens anden strategi for medlemsarbejdet. Foreningsstrategien tager udgangspunkt i, at Realdania er en filantropisk forening, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Konkret er der i foreningsstrategien tre strategiske mål, der fra 2021 og otte år frem sætter retning for arbejdet med medlemmerne og foreningsdemokratiet:

Der har i 2025 været arbejdet med at udvikle og iværksætte indsatser og aktiviteter, der understøtter strategiens mål.

I 2025 meldte 10.770 nye medlemmer sig ind i Realdania. Det årlige bruttomål for nye medlemmer var 10.000, og dette mål blev således indfriet. Der har i årets løb været fokus på at rekruttere bredt fordelt i hele landet for på den vis at fremtidssikre det demokratiske grundlag i alle geografiske valggrupper. Et særligt fokus har været på at rekruttere medlemmer i underrepræsenterede valgområder. Der har ydermere været fokus på at rekruttere yngre medlemmer. Den gennemsnitlige alder for nyindmeldte medlemmer på indmeldelsestidspunktet var i 2025 52 år. Gennemsnitsalderen for alle medlemmer var 63 år pr. den 31. december 2025. I 2025 er der endvidere gennemført en rekrutteringsindsats i forhold til Realdanias debatfora.

Hertil er der arbejdet med fortsat at styrke relationen til og engagementet hos medlemmer med særlig tilknytning til det byggede miljø. Der er i den forbindelse arbejdet med at styrke grundlaget for et mangfoldigt engagement i medlemsdemokratiet i 2025. Herudover har der i 2025 været fokus på at videreudvikle kommunikationen omkring medlemsdemokratiet. Hertil har der været indledende udvikling af koncepter, der muliggør medlemmernes involvering i Realdanias filantropiske arbejde samt deltagelse i den demokratiske samtale.

I 2025 blev der desuden arbejdet med fortsat at udvikle og tilpasse medlemsfordele til en mangfoldig medlemsskare. Dette bl.a. gennem udviklingen af medlemskommunikationen og udvikling af nye arrangementsformater. Der er også løbende blevet arbejdet med at højne både det generelle kendskab og det kvalificerede kendskab til Realdania som filantropisk forening. Læs mere om dette i næste afsnit om kommunikation.

For yderligere oplysninger om Foreningsstrategi 2021-2028 henvises til realdania.dk.

Arrangementer

• Mål A - Vækst: Vi vil styrke og fremtidssikre foreningens mangfoldige medlemsskare med interesse for det byggede miljø.

• Mål B - Engagement og relation: Vi vil styrke relationen til og engagementet hos flere medlemmer.

• Mål C - Kendskab: Vi vil øge kendskabet til Realdania som filantropisk forening.

1.200

Realdania Debat har ca. 1.200 medlemmer.

Der blev i 2025 vekslet mellem online og fysiske medlemsarrangementer med 13.400 deltagere i årets løb.

Kommunikation

Realdanias kommunikationsaktiviteter er i 2025 blevet samlet, først med sammenlægningen af Realdania og datterselskabet Videncenteret Bolius A/S, dernæst med ansættelsen af en ny kommunikationsdirektør, og endelig med en ny organisering af den samlede kommunikationsfunktion.

De samlede kommunikationsaktiviteter bidrager – sammen med kommunikation i Realdania By & Byg, Boligøkonomisk Videnscenter samt medlemskommunikation – til at sikre et solidt kendskab til Realdania og foreningens aktiviteter og filantropiske arbejde. Det bidrager til at skabe større effekt af vores filantropiske indsats gennem bl.a. netværksaktiviteter, faglige arrangementer, videndeling og anden kommunikation.

Det er centralt for Realdania at dele den viden og de forskellige erfaringer, der opnås gennem de filantropiske projekter, og vores mål er at nå ud til flest muligt. Det sikrer vi med en strategisk tilgang til kommunikation, til forskellige målgrupper – både faglige og bredere – og til forskellige måder at nå ud på, bl.a. gennem digitale medier, trykte udgivelser, events og arrangementer. Emnerne strækker sig fra konkrete filantropiske projekter til større samfundsmæssige emner som f.eks. fællesskaber, livskvalitet og trivsel, bæredygtighed i byggeriet og betydningen af bygningskulturen.

Realdania er en af de filantropiske aktører, som flest danskere angiver, at de kender. I 2025 blev kendskabet bl.a. understøttet af et stort fokus på aktiviteter og indsatser med fokus på fællesskab og livskvalitet i anledning af Realdanias 25 års-jubilæum.

Det omfattede bl.a. Festival for Fællesskab, en stor undersøgelse og udgivelse om danskernes livskvalitet og mange andre aktiviteter. Samlet set fyldte 25-års jubilæet derfor meget i Realdanias kommunikation i 2025, og det resulterede i en lang række spændende og positive omtaler i eksterne medier med en bred eksponering af Realdanias aktiviteter.

Ud over dette var der i løbet af året en lang række andre kommunikationsaktiviteter: I alt udsendte Realdania, som oftest sammen med projektpartnere, op mod 100 pressemeddelelser i 2025. Derudover blev projekter og viden formidlet i en lang række nyheder gennem året. Nyhederne blev omtalt i både faglige, lokale og regionale medier, samt i nogle tilfælde også i nationale medier. Derudover har Realdania bidraget i eksterne medier med interviews, debatindlæg og klummer fra ledelsen og fagpersoner i organisationen.

Realdania udgiver tematiserede nyhedsbreve om bl.a. bæredygtige byer, bæredygtige byggerier og bygningskultur. Hertil kommer foreningens pressenyhedsbrev og Medlemsnyt til foreningens medlemmer, der orienterer om kommende medlemsaktiviteter, foreningsdemokratiet m.v. I 2025 er antallet af modtagere af de tematiserede nyhedsbreve øget fra ca. 29.500 til 37.000 modtagere. Bolius’ nyhedsbreve oplevede et marginalt fald i 2025 fra ca. 276.000 til 272.000 modtagere.

Realdania har også brugt de sociale medier til at sprede kendskab til de filantropiske projekter og de mange aktiviteter i foreningen. I 2025 er der kommet flere følgere til Realdania og Bolius’ forskellige profiler og kanaler:

Presse

I 2025 udsendte Realdania, oftest i samarbejde med projekt- og samarbejdspartnere, op mod 100 pressemeddelelser.

Der blev også i 2025 igangsat og gennemført en række formidlingsaktiviteter. F.eks. bøger, faglige artikler, nyhedsbreve, videoproduktioner, debatarrangementer, podcast og webinarer.

Realdania

Bolius

Figur 16

Realdania har i løbet af året været aktiv på folkemøder, konferencer og events flere steder i landet. Formålet har været at komme i dialog med brugere og samarbejdspartnere – og sprede viden og kendskab til de filantropiske projekter og aktiviteter. Både i foråret og efteråret har Realdania deltaget i Building Green i Aarhus og København og her været aktiv i debatter og med informationsstande. Som tidligere var Realdania repræsenteret på Folkemødet med debatter, events og dialog med de mange deltagere i Allinge på Bornholm.

I september afholdt foreningen for første gang Festival for Fællesskab med koncerter, debatter og andre arrangementer på 25 forskellige lokationer over hele landet med deltagelse af knapt

10.000 danskere. Og i oktober var der på Kulturnatten i København et rekordstort fremmøde foran Realdanias bygning på Jarmers Plads, hvor der var både rundvisning, debatter og koncert.

Realdania har i 2025 udgivet en række trykte bøger, magasiner og andre publikationer. I forbindelse med jubilæet udkom undersøgelsen og bogen Vores Livskvalitet. Den er trykt i flere oplag og i alt 28.000 eksemplarer, der er sendt til en række samarbejdspartnere og uddelt til en lang række arrangementer. Samtidigt er Magasinet Bolius udkommet otte gange med et samlet oplag på ca. 174.000, og er inden for de seneste år set af 850.000 danskere. Dertil udkom Realdanias årsmagasin i en særlig jubilæumsudgave, ligesom der blev udgivet en række faglige bøger og publikationer.

Filantropi

Nøgletal, mio. kr.

Bevillinger

Bevilgede uddelinger i året

Uddelingselement af filantropiske ejendomsinvesteringer i året

Uddelinger i året, udgiftsført

Investeringselement af filantropiske

til filantropiske aktiviteter i året

Bortfald af tidligere års bevilgede uddelinger, indtægtsført

Aktivitet (omfang)

Filantropiportefølje, netto (Realdanias

Skalering Samlet porteføljeværdi, brutto/netto

Bevillingsandel

* Bevillinger, netto består af årets udgiftsførte bevillinger tillagt årets filantropiske ejendomsinvesteringer fratrukket indtægtsført bortfald. Bortfald dækker over en tilbageførsel af tidligere års bevilgede uddelinger, som f.eks. foretages, når et projekt er afsluttet, og der henstår et restbeløb på projektet, eller hvis en bevillingsmodtager f.eks. meddeler, at et projekt mod forventning alligevel ikke realiseres. Gns. egenkapital er beregnet som gennemsnittet af egenkapital primo og ultimo i året.

Definitionerne af nøgletallene, herunder de anvendte begreber, er beskrevet i koncernregnskabets note 1, Anvendt regnskabspraksis, i afsnittet Nøgletalsdefinition.

De filantropiske aktiviteter

Realdanias filantropiske aktiviteter var i 2025 forankret i Filantropistrategi 2025-2031, som har fokus på projekter og indsatser, hvor det byggede miljø kan bidrage til at forbedre livskvaliteten i Danmark. Filantropistrategi 2025-2031 indeholder tre dagsordner og ni underliggende fokusområder, der sætter rammen for, hvor Realdania gennem sit filantropiske arbejde ønsker at fremme en positiv udvikling og gøre en forskel. Dagsordner og underliggende fokusområder vises i figur 22.

Realdanias filantropiske aktiviteter har i 2025 fortsat haft fokus på at skabe samfundsmæssig effekt og øget livskvalitet gennem det byggede miljø. Dette er bl.a. sket gennem samarbejder og partnerskaber. Partnerskaberne fordeler sig på mange forskellige

interessenter, bl.a. lokale frivillige ildsjæle og foreninger, staten, kommuner, fonde, foreninger, forskningsinstitutioner og det private erhvervsliv. Realdania har fokus på at arbejde helhedsorienteret, dataunderstøttet og porteføljestyret, og det at understøtte en bæredygtig udvikling i bred forstand har også i 2025 fyldt meget i det filantropiske arbejde. Det filantropiske arbejde blev udmøntet i filantropiske projekter og indsatser. Nogle projekter blev bevilget støtte på baggrund af uopfordrede ansøgninger, indsendt via de altid tilgængelige ansøgningsskemaer på Realdanias hjemmeside. Andre projekter har taget afsæt i indsatser eller lignende, hvor Realdania selv eller i partnerskab med andre har valgt at arbejde fokuseret med et bestemt problemfelt, udmøntet gennem f.eks. calls, hvor ansøgere har kunnet søge om støtte til bestemte typer af projektaktiviteter relateret til problemfeltet.

Figur 17

881 projekter

Realdanias filantropiske aktiviteter bliver opdelt i filantropiske uddelinger og filantropiske ejendomsinvesteringer. I 2025 blev der samlet bevilget 650 mio. kr. til filantropiske aktiviteter fordelt på filantropiske uddelinger og filantropiske ejendomsinvesteringer. Projekter, der modtager filantropisk støtte fra Realdania, skal understøtte mindst én dagsorden og ét af de ni underliggende fokusområder eller ét af de tre overordnede foreningsmål, hvilket også gjorde sig gældende for alle bevilgede projekter og ejendomsinvesteringer i 2025.

Filantropiske uddelinger

De filantropiske uddelinger omfatter økonomisk støtte til bl.a. lokale, ildsjælebårne projekter, til markante, fysiske eksempelprojekter og større, langvarige indsatser målrettet komplekse problemstillinger i samfundet samt støtte til f.eks. udredninger, netværk, forskning og formidling. Realdania er ledelsesmæssigt og fagligt involveret i projekterne i varierende grad, men bidrager typisk både med økonomiske midler og vidensressourcer. I de fleste projekter deltager Realdania i den overordnede projektledelse med egne medarbejdere. I andre projekter bidrager Realdania ved f.eks. at udpege medlemmer af et bedømmelsesudvalg til et call under en indsats eller medlemmer af en bestyrelse

Den filantropisk portefølje

Ved udgangen af 2025 deltog Realdania i alt i 881 igangværende projekter med samlede bevillinger på 8.864 mio. kr. For at sikre de bedste løsninger samt forankring og ejerskab til projekterne er samarbejde en kerneværdi for Realdania. Det

18

Igangværende projekter

Delprojekter er projekter, der bliver gennemført under et hovedprojekt.

Årets nye projektbevillinger

Der er i 2025 bevilget 650 mio. kr. til filantropiske uddelinger og filantropiske ejendomsinvesteringer. Der er i året bevilget støtte til i alt 280 nye projekter

for en bygningsfond for et byggeprojekt, eller ved at projektet bliver gennemført af Realdania By & Byg. Fokus på fagligt indhold og kvalitet, risikostyring, tid og økonomi, tilpasses behovet i det konkrete projekt eller den konkrete indsats.

Filantropiske ejendomsinvesteringer

Filantropiske ejendomsinvesteringer omfatter erhvervelse og opførelse af fast ejendom med henblik på at sikre bygningsarven eller udvikle byggebranchen, f.eks. gennem ny viden og innovation. Ejendomme i ejerskab drives efter erhvervelse/ opførelse på kommercielle vilkår. Filantropiske ejendomsinvesteringer bliver opdelt i et uddelingselement og et investeringselement. Uddelingselementet bliver udgiftsført i resultatopgørelsen. Den resterende del, investeringselementet, bliver aktiveret i balancen i takt med udbetalingerne. Filantropiske ejendomsinvesteringer anvendes også i de tilfælde, hvor Realdania vurderer, at dette er mest hensigtsmæssigt for at fremme de filantropiske målsætninger. Eksempelvis hvor et permanent eller midlertidigt ejerskab er en forudsætning for sikring og bevarelse af en historisk ejendom, eller hvor et ejerskab til et delelement er et bidrag til realiseringen af et større areal- eller byudviklingsprojekt.

betyder, at Realdania sjældent og kun i helt særlige tilfælde finansierer projekterne alene. Som det ses i figur 18, udgør den samlede projektøkonomi for alle de igangværende filantropiske projekter 22.134 mio. kr. Heraf bidrager Realdania således med 8.864 mio. kr.

Antal projekter Realdanias bidrag (bevillinger)

og delprojekter. Der har været bortfald af tidligere års bevilgede uddelinger svarende til 41 mio. kr. Bortfaldet er indtægtsført i året. For yderligere oplysninger om det filantropiske arbejde og Realdanias projekter henvises til realdania.dk.

Pr. den 31. december 2025 havde Realdania 881 igangværende projekter.

Figur

Udvikling i bevillinger

19

Bevillinger opgjort pr. år, mio. kr.

Bevilgede uddelinger i året

Filantropiske

ejendomsinvesteringer i året

Uddelingselement

Bevillinger til filantropiske

i året

Bortfald af tidligere års

bevilgede uddelinger, indtægtsført

Årets afsluttede projekter

Realdania anser typisk et projekt for afsluttet, når det er gennemført, og der foreligger et godkendt projektregnskab og evt. supplerende dokumentation for projektets gennemførelse eller resultater. Som led

Årets henvendelser og ansøgninger

Realdania modtager henvendelser om projektstøtte i form af:

• Uopfordrede ansøgninger, der løbende modtages.

• Indsatsrelaterede ansøgninger.

• Henvendelser.

Henvendelser og forespørgsler om projektidéer m.m. sker bl.a. på baggrund af, at der på Realdanias hjemmeside lægges op til, at projektansøgere

Modtagne ansøgninger og henvendelser pr. år, antal

Uopfordrede ansøgninger, der løbende modtages

ansøgninger

Færdigbehandlede, uopfordrede ansøgninger pr. år*

Realdanias samlede bevillinger fordelt på uddelinger og filantropiske ejendomsinvesteringer har de sidste 10 år udviklet sig på følgende måde:

* Færdigbehandlede, uopfordrede ansøgninger

i afslutningen af relevante projekter gennemføres en evaluering med sigte på erfaringsopsamling og kvalificering af fremtidige projekter. I 2025 er der afsluttet 132 projekter og herudover 179 delprojekter, som hører under en indsats eller lignende. I alt er der således i 2025 afsluttet 311 projekter.

indledningsvis kan kontakte Realdania om projektidéer.

Alle ansøgninger får en grundig og faglig behandling, som resulterer i, at en samlet direktion eller bestyrelsen træffer beslutning om bevilling eller afslag. Bevillingsindstillinger på projekter af særlig størrelse og karakter forelægger direktionen altid til bestyrelsens beslutning. Beslutninger om bevillinger kan i helt særlige og projektmæssige sammenhænge uddelegeres, og i sådanne tilfælde vil Realdania altid være repræsenteret med beslutningskompetence.

650 mio. kr.

Der er i 2025 bevilget 650 mio. kr. til filantropiske uddelinger og filantropiske ejendomsinvesteringer.

Figur

Figur 20

Figur 21

dagsordener

Realdania arbejder med tre overordnede dagsordener, der skal bidrage til at løse væsentlige udfordringer i samfundet. Under hver dagsorden har vi defineret tre fokusområder, der hver især taler ind i de særskilte problemstillinger, og tilsammen understøtter en positiv udvikling.

På de følgende sider ses eksempler på projekter, der er bevilget, offentliggjort eller åbnet i 2025, eller større projekter, der i øvrigt har været aktuelle i året.

Læs mere om alle filantropiske projekter og indsatser på realdania.dk

Stedets potentialer

Selvom vi i Danmark generelt har en høj livskvalitet, kan der være store forskelle mellem vores ønsker, muligheder og behov, afhængigt af om vi bor i byer, forstæder eller på landet. Samtidig ser vi ensomhed på tværs af befolkningsgrupper, og vi bor og lever mere opdelt. Vi ved, at det er vigtigt for menneskers trivsel, at vi føler, at vi hører til og indgår i et fællesskab med andre, men det er ikke alle, der har mulighed for det. Danmark er bygget op af stærke lokalområder.

Vi har en stærk foreningstradition og et rigt kulturliv, og vores bygningsarv og byer bidrager til følelsen af at høre til. Alt det skal vi styrke ved at udvikle byer, fællesskaber og kulturliv med et fokus på det konkrete steds historie, kultur og hverdagsliv.

Arkitekturens muligheder

Vi står over for store forandringer i fremtiden med ændringer i klima og befolkningssammensætning. Samtidig udvikler teknologien sig hastigt, og vores trivsel er under pres – især blandt unge. Det har stor betydning, hvordan vi bygger og fysisk indretter vores samfund. Arkitektur kan komme med svar på både de større opgaver i samfundet, og på udfordringer med livskvaliteten i hverdagen. Det gælder også, når vi som mennesker er i sårbare situationer, fordi de fysiske rammer betyder noget for vores relationer, og hvordan vi har det.

Vi skal udnytte de muligheder, som arkitekturen giver, for at påvirke og forbedre vores samfund og vores allesammens liv.

Fremtidens byggeskik

Byer og byggeri står for en stor del af Danmarks drivhusgasudledninger, ressourceforbrug og affald, og globalt set belaster bygninger og byggerier kloden. Samtidig påvirker konsekvenserne af klimaforandringerne allerede vores byer og bygninger og truer vores livskvalitet. Vi må derfor både ændre vores måde at planlægge og bygge på, så vi minimerer klimaaftrykket og samtidig ruster vores byer til klimaforandringerne. Det kræver ny teknologi, samarbejde og nytænkning. Byggebranchen, stat og kommuner, civilsamfund og borgere skal arbejde sammen for at udvikle en ny måde at bygge på, så vi alle har mulighed for at træffe mere bæredygtige valg.

Figur 22

Dagsordener og fokusområder

Stedets potentialer

Udvikling på landet

Levende lokalsamfund

Huse med historie

Nyskabende mødesteder hjælper ældre med i fællesskabet (delprojekter bevilget i 2025)

En købmandsbutik i Lime, en genbrugsstation i Viby og et foreningshus ved et nyt landsbytorv på Møn. Det er tre af i alt syv eksempelprojekter, bredt fordelt i landet, som har fået støtte til realisering gennem indsatsen Steder vi mødes. Alle syv projekter kommer med nye og meget forskellige bud på, hvordan et hverdagssted, f.eks. en købmand, kan bruges til flere ting – så det styrker især ældre menneskers muligheder for at være med i fællesskabet. Vi bliver flere ældre, og ensomheden blandt os stiger. Samtidig har vores byer og lokalsamfund i de sidste årtier udviklet sig sådan, at der er længere mellem dér, hvor vi bor og de steder, vi ellers kommer til daglig. Det gør det sværere for især ældre mennesker at være med i fællesskaber og aktiviteter væk fra hjemmet.

Gennem indsatsen Steder vi mødes, tager Realdania fat på den udfordring, og støtter derfor lokale mødesteder forskellige steder i landet, der skal fungere som konkrete eksempelprojekter i den samlede indsats, og som andre aktører kan lade sig inspirere af. Alle mødesteder er udviklet med helt særligt blik for de lokalsamfund, de er en del af, og det specifikke sted, de ligger i. Realdania har støttet indsatsen med 46 mio. kr.

12 boligbyggerier viser vejen til renovering med respekt for klima og arkitektur (delprojekter bevilget i 2025)

Vi kender dem fra hele Danmark – de gedigne boligejendomme, der blev bygget mellem 1930 og 1975. Vi ved fra Realdanias kulturarvsundersøgelse, at der ikke er ret mange, der betragter de bygninger som bevaringsværdige. Men mange af ejendommene har nogle kvaliteter, som vi kan blive langt bedre til at arbejde med. På en måde, hvor man bevarer og udvikler mere af det eksisterende byggeri – til gavn for klimaet, arkitekturen og beboerne.

Derfor har Realdania sat gang i indsatsen Bygningskultur og klima, hvor vi undersøger, hvordan klimakrav og et nyt blik på de moderne boligejendommes arkitektonisk værdi, kan gå hånd i hånd. Det gør vi blandt andet gennem 12 innovative projekter, der på hver sin måde skal inspirere andre til at renovere med kvalitet.

De udvalgte projekter spænder bredt. Flere af projekterne arbejder med at gentænke facader i betonbyggerier. Andre eksperimenterer med at reparere betonaltaner og fredede trapper i stedet for at udskifte dem. I Høje Gladsaxe skal originale vinduer og facadepartier istandsættes frem for at blive udskiftet. I Vollsmose skal nedrivningsmaterialer fra nærområdet genanvendes i en ny facade. Andre projekter sætter fokus på den ofte oversete del i renoveringsarbejdet: bevaring af de oprindelige køkkener. Ambitionen er at vise, at køkkenerne kan bevares og fornys nænsomt, så beboerne igen bliver glade for dem – og til en fornuftig pris. I Bispeparken i København skal forskellige løsninger testes i

stor skala, og i Frederiksborgvænget i Farum kobles materialegenbrug sammen med nye måder at involvere beboerne i vurderingen af kvaliteterne og resultaterne på. Realdania har støttet indsatsen med 35 mio. kr.

Musikhusparken åbnet: Aarhusianerne fejrede byens nye, grønne oase (indviet i 2025)

Aarhus har fået et nyt grønt byrum med plads til fællesskab og oplevelser centralt i bymidten mellem Musikhuset, ARoS og Aarhus Rådhus. Musikhusparken er forvandlet til en åben park, der forbinder nogle af Aarhus’ markante kulturinstitutioner. Projektet viser, hvordan byens grønne strukturer spiller en vigtig rolle i de store byer, og hvordan landskabet kan binde byen sammen og skabe gode rammer for rekreation og fællesskaber. Den nye Musikhuspark er resultatet af en bred borgerinddragelse, hvor mere end 10.000 aarhusianere har bidraget med idéer og ønsker. Det blev grundlaget for parkens nye sommerscene, åbne græsarealer, et frodigt landskab og tæt samspil med byens mange andre kulturinstitutioner.

Parken danner således rum til alt fra koncerter og dans til afslapning og refleksion. Og kobler det grønne og det kulturelle. Parken spiller sammen med ARoS’ nye tilbygning, der omfatter et underjordisk udstillingsrum, et udendørs art square og snart også det internationale kunstværk The Dome, a Skyspace. Det giver mulighed for nye måder at møde kunsten og byen på – også udenfor museumsbygningen. Den nye park er desuden skabt med særligt fokus på at genanvende belægninger og andre fysiske elementer fra den tidligere park samt fokus på en beplantning, som understøtter biodiversitet. Realdania har støttet projektet med 16,3 mio. kr.

Vores Sted: Nye mødesteder til fællesskaber

og foreninger over hele landet (jubilæum 2025)

Realdania markerer sit 25-års jubilæum med en stor jubilæumsindsats med fokus på fællesskaber og livskvalitet. En del af jubilæumsindsatsen er Vores Sted, hvor Realdania uddeler 150 mødesteder til fællesskaber og foreninger over hele landet. Formålet med Vores Sted er at styrke de nære, lokale fællesskaber. Realdanias store undersøgelse af danskernes livskvalitet viser, at det netop er fællesskab og vores relationer til andre mennesker, der betyder allermest for, om vi trives. Mødestederne består af fire forskellige små fælleshuse og åbne træbyggerier på ca. 38 m2, som er udviklet specifikt til Vores Sted. Mødestederne er åbne og uopvarmede og tænkt som små udehuse, der skal give bedre muligheder for at mødes i det fri. Det kan være i det grønne område i kvarteret, i sportsområdet ved hallen, i et naturområde, ved den lokale skole, købmand eller alle mulige andre steder, hvor man gerne vil mødes mere.

Realdania har oplevet massiv interesse fra fællesskaber, der ønsker sig et sted at mødes. I løbet af de to første ansøgningsrunder har foreningen således modtaget mere end 1.200 ansøgninger og uddelt de første 110 mødesteder. Ved udgangen af 2025 stod de første 23 mødesteder færdige. I Tønder har de unge fået et centralt mødested, der er helt deres eget. I Lemvig spirer fællesskabet omkring en fælles køkkenhave med udsigt til Limfjorden. Og i Thy skal et nyt mødested knytte bånd mellem eleverne på HF-Imagine

og -Outdoor og beboerne i den nærliggende landsby, Svankjær. Vores Sted er en del af Realdanias jubilæumsindsats med et samlet budget på 300 mio. kr.

Transformation af skolebygning til moderne kulturhus i Gentofte (bevilget i 2025)

Kulturhuset Byens Hus i Gentofte kan nu realisere sit ambitiøse projekt om at transformere den tidligere skolebygning på Hellerupvej 24 til et visionært kulturbyggeri. Bygningen, der i dag huser Byens Hus, skal omdannes til et mere moderne, tilgængeligt og visionært kulturbyggeri med plads til nye deltagelsesformer og møder på tværs. Og samtidig vække de gamle asfalterede skolegårde til live med nye grønne mødesteder og plads til biodiversitet, åndehuller, leg og bevægelse. Udeområdet skal desuden skabes sammen med billedkunstner Marianne Jørgensen, der med støtte fra Statens Kunstfond vil tilføre et kunstnerisk og kreativt islæt til den grønne oase med et større landart-værk af gule tegl.

Transformationen af den gamle skolebygning til et moderne kulturhus bringer kulturhusets princip om at genbruge og transformere fremfor at købe og bygge nyt op i en stor skala. Ved hjælp af nøje tilpassede ændringer og genbrugsmaterialer skabes et tidssvarende og inspirerende mødested, der favner en bred brugerskare. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med de mange frivillige brugergrupper som arbejder samme om at skabe et levende sted hvor mennesker på tværs af alder, interesser og livsfaser kan mødes. Kulturhuset deler uderum med et udskolingshus, midlertidige boliger til borgere med flugtbaggrund og en sportshal. Samtidig huser Byens Hus i dag ca. 140 foreninger og arrangørgrupper, herunder Ungekulturhus, Headspace samt Frivilligcenter og Selvhjælp Gentofte. Realdania har støttet projektet med 4,5 mio. kr.

OPHAV: Fra pakhus til levende kultur- og oplevelseshus ved Limfjorden (bevilget i 2025)

OPHAV er et kultur- og oplevelseshus, der skal etableres i det tidligere pakhus på havnen i Nykøbing Mors. Et levende samlingssted for turister og lokale, der skal formidle viden om Limfjordens natur, fiskerierhverv og skaldyrsgastronomi. Og hvor foreninger får fælles rammer og mødesteder til at styrke foreningslivet. Med Limfjorden som omdrejningspunkt skal OPHAV styrke forbindelserne mellem havn, by og kyst, og bidrage til at aktivere det lokale erhvervs- og foreningsliv. Den karakterfulde pakhusbygning rummer historisk værdi og et stort potentiale for transformation af et eksisterende byggeri. Det reducerer projektets klimabelastning og understøtter samtidig Nykøbing Mors’ identitet som havne- og fiskerby. Håbet er, at projektet kan inspirere andre kulturhus-projekter til at genaktivere eksisterende bygninger og bygge videre på stedets potentiale.

OPHAV skal indrettes som et levende hus med udstillinger, foreningsliv, café og aktiviteter. Men det skal ikke stå alene. Projektet skal inddrage Pakhustorvet, Toldbodgade og arealerne ned mod havnen og skabe nye forbindelser mellem bymidte, fjord og Ørodde. Målet er at bringe turisme og hverdagsliv tættere sammen og styrke den langsigtede udvikling i en landdistriktskommune med stærkt lokalt engagement. Realdania har støttet projektet med 36 mio. kr.

Arkitekturens muligheder

Kulturhuse for alle (bevilget i 2025)

Året rundt danner Danmarks godt 400 kulturhuse ramme om en bred vifte af aktiviteter. Men der er behov for at blive klogere på, hvordan kulturhusenes arkitektur og fysiske rammer kan udvikles, så de støtter op om husenes sociale og økonomiske bæredygtighed og husenes mangfoldige aktiviteter og målgrupper.

Værksted for arkitektur og livskvalitet

Byggeri til trivsel

Rum for børn og unge

Med en ny, landsdækkende indsats vil Realdania styrke kulturhusene som inkluderende og relevante mødesteder for endnu flere – også dem, der sjældnere finder vej i dag. Det gælder bl.a. unge mennesker og mennesker med sårbarheder eller etnisk minoritetsbaggrund. Det vil vi gøre sammen med praktikere og vidensaktører, der skal skabe ny viden og projekter, der viser, hvordan arkitektur, indretning og organisering kan understøtte husenes rolle som dynamiske og demokratiske samlingspunkter i både by og land.

Indsatsen skal fremme en mere eksperimenterende og lærende praksis i kulturhusene. Hvor der bliver testet løsninger, hentet inspiration og udviklet kompetencer lokalt – med udgangspunkt i konkrete steder og i tæt samarbejde med de mennesker, der bruger og driver husene. Med indsatsen ønsker Realdania at bidrage til en ny generation af kulturhuse, hvor flere oplever dem som endnu stærkere samlingspunkter. Realdania har støttet indsatsen med 125 mio. kr.

Danmarks skolebørn får nyt nationalt skolehavecenter (indviet i 2025)

På Frederiksberg åbnede i 2025 et nyt nationalt læringscenter, der skal vise og udvikle fremtidens måder at lære, lege og leve i samspil med natur, have og mad. Sammen med Frederiksbergfonden har Realdania støttet etableringen af Haver til Mavers nye univers på Allégade 7 ved Frederiksberg Have – et sted, hvor børn og unge inspireres til en grønnere og mere sanselig hverdag med kålrabi, kimchi og kammeratskab.

Læringscentret er et godt eksempel på et civilt-offentligt partnerskab, hvor byens børn kan møde naturen gennem vuggestueaktiviteter, skolehaveforløb, summer camps, foredrag, praktikforløb, sæsonmarkeder og meget mere. Huset bliver et laboratorium for nye læringsforløb, materialer og metoder til landets skolehaver. Og haveformidlere, lærere og pædagoger får mulighed for at udvikle deres færdigheder og bruge skolehaver aktivt i undervisningen. Det 350 m² store hus rummer blandt andet et plantebaseret undervisningskøkken, et laboratorium, aktivitetsrum, klasseværelse og en terrasse med minihave.

Haver til Maver har siden 2006 arbejdet for at styrke børns forståelse af natur, mad og bæredygtighed gennem gastronomiske skolehaver. Visionen er, at huset og den nærliggende skolehave bliver steder, børn og borgere vender tilbage til gennem hele livet – og som samtidig fungerer som inspiration for kommuner og lokalsamfund, der ønsker at udvikle mere bæredygtige byer, byrum og fællesskaber. Realdania har støttet projektet med 7,3 mio. kr.

Publikation om Børsens historie, ombygninger og istandsættelser (udgivet i 2025)

Da Børsen brændte den 16. april 2024, kunne hele Danmark følge med, imens en af landets mest ikoniske bygninger og 400 års historie stod i flammer. Hvad der var startet som en restaurering af bygningen i 2022, blev på en enkelt dag til en genopbygning. Både før og efter branden har der været øget interesse for den historiske bygning, og der var behov for at fortælle mere om Børsens historie, arkitektur og særlige konstruktioner. Det er ambitionen for bogen Børsen – Arkitektur, bygningshistorie og fredning, der udkom på Gads Forlag i september 2025.

Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Birgitte Kleis. Med deres bog samler de op på flere århundreders litteratur om Børsen, og de kobler historien sammen med den viden og de opdagelser om bygningen, der er kommet frem i tiden efter branden. Bogen forholder sig både til den oprindelige arkitektur fra 1624, hvor Børsen stod færdig fire år efter, at Christian IV satte byggeriet i gang, men også til nogle af de mange tilføjelser, der er kommet til bygningen i forbindelse med de ombygninger og istandsættelser, der har fundet sted i de efterfølgende fire århundreder – både før og efter fredningen af Børsen i 1918. Desuden beskriver bogen det store restaureringsarbejde, der blev sat i værk i 2022, og ambitionerne og idéerne til den igangværende genopbygning. Bogen er udgivet med støtte fra Realdania som en del af en samlet pulje på 25 mio. kr. til restaureringen af Børsens ydre og formidlinger om huset historie.

Et campus for mennesker med psykiske udfordringer (bevilget i 2025)

Arkitektur påvirker vores dagligdag, vores tryghed og trivsel –også når der opstår udfordringer i livet. På Østerbro i København bliver der etableret et nyt campus for mennesker med psykiske udfordringer, hvor organisationen Fountain House driver et socialt aktivitetstilbud samt ungdomsuddannelsen Fontanaskolen (STU) Fountain House startede i New York i 1940’erne, og der findes nu omkring 350 steder på verdensplan, der drives som non-profit sociale organisationer. Fountain House har eksisteret i Danmark siden 1986.

Med støtte fra A.P. Møller Fonden og Realdania gennemgår ejendommen i København nu en omfattende ombygning, så de to tilbud samles i ét sammenhængende miljø. I nye, indbydende rammer samles socialpsykiatri, ungdomsuddannelse, specialundervisning og beskæftigelsesstøtte. Her vil unge og voksne med psykiske udfordringer blive mødt med struktur, støtte og fællesskab. Gennem en transformation af bygningen med overskuelige lokaler, fleksibel indretning og åben adgang, skabes der bedre og mere tilgængelige rum til de mange aktiviteter.

Det nye campus vil blive bygget ud fra principper om helende arkitektur med et fokus på blandt andet dagslys, grønne udearealer, værksteder og rum, der imødekommer forskellige præferencer. Ambitionen er, at de erfaringer, der samles her, kan bidrage til en bredere forståelse af, hvordan de fysiske rammer aktivt kan fremme trivsel og deltagelse. Realdania har støttet projektet med 40 mio. kr.

Bymidtefond har løftet bykernen i Nakskov (delprojekter bevilget i 2025)

Som en del af indsatsen Nakskov 2030 blev Nakskov Bymidtefond etableret i 2020 med midler fra Realdania. På det tidspunkt var mange af bymidtens huse nedslidte og triste at se på. Men skrabede man lidt i overfladen, lå kvaliteterne og ventede på at blive trukket frem. Det skulle bymidtefonden hjælpe til med. Formålet var at fremme bymidtens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier ved give tilskud til istandsættelse af tage og facader på bymidtens mange bevaringsværdige bygninger.

Ved udgangen af 2024 var alle midler i Nakskov Bymidtefond uddelt. I alt blev der bevilget støtte til 71 forprojekter og 45 renoveringsprojekter. Støtten har løftet kvaliteten af bygningerne på en måde, hvor utilpassede tilføjelser er blevet fjernet og de kulturhistoriske værdier er blevet bevaret eller genetableret. Bymidtefondens arbejde har også været med til at øge den lokale stolthed, identitet og opmærksomhed på de historiske bygningers betydning for byen.

Mange private ejere har investeret yderligere i deres huse, og en evaluering af resultaterne af Nakskov Bymidtefond fra 2024 viser, at det ikke længere er nedslidte bygninger der dominerer bymidten, og at istandsættelserne har resulteret i et øget indbyggertal. På baggrund af de positive resultater – og for at inspirere andre byer, der kæmper med lignende udfordringer – besluttede Realdania i 2024 at give en ny bevilling til Nakskov Bymidtefond, så endnu flere ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger i Nakskov får mulighed for at istandsætte deres huse. Merbevillingen var på 10 mio. kr., og det samlede støttebeløb til Nakskov 2030 projektet er på 60 mio. kr.

Renovering af Danmarkshuset i Paris (projektkonkurrence afholdt i 2025)

Danmarkshuset i Paris har siden indvielsen i 1955 haft til huse på den berømte Avenue des Champs-Élysées. Siden har Danmarkshuset været et centrum for dansk kultur i Frankrig, og været vært for danske delegationer og samlingspunkt for danskere i forbindelse med større arrangementer, f.eks. til OL i Paris i 2024 og til Tour de France, hvor danske tilskuere år efter år står foran huset, mens cykelrytterne kører forbi på boulevarden.

I dag står Danmarkshuset over for et større renoveringsprojekt, og i den forbindelse har Realdania støttet en forundersøgelse for at afdække de vigtigste pejlemærker i arbejdet. Det mundede ud i tre fokusområder for renoveringen. Fremover skal Danmarkshusets gæster opleve en mere inviterende ankomst og en enklere vej rundt, når de bevæger sig gennem huset. Med både mere grønt i gårdrummet og en ny taghave skal huset fremme natur og biodiversitet midt i byen, så huset i endnu højere grad bliver et trækplaster for besøgende og i øvrigt bidrager til Paris’ klimatilpasningsarbejde på Avenue des Champs-Élysées. Huset skal også være et udstillingsvindue for Danmarks arbejde med klima- og ressourcebevidsthed. Det er ambitionen at mindske energiforbruget betragteligt og renovere med genbrugte eller biobaserede materialer. Renoveringen forventes at starte i efteråret 2026, og Realdania har støttet projektet med 20 mio. kr.

Fremtidens byggeskik

Ny pris hædrer boliger, der får nyt liv (uddelt i 2025)

Byggeriets grønne omstilling

Robuste byer

En bæredygtig hverdag

Fem inspirerende boliger blev i efteråret 2025 hædret med boligprisen Bevar Boligen. Blandt andet i Valby, hvor en tidligere ribbefabrik er ombygget til seks boliger. På Bornholm har et par forvandlet en lade fra 1856 til et moderne hjem med et mix af gamle og nye, naturlige materialer. Og i Aarhus har en familie, ved at renovere, fremhævet de arkitektoniske kvaliteter i et klassisk, men slidt 70’er-parcelhus. Tre eksempler på boliger i eksisterende bygninger, der har fået nyt liv.

Mens cirka 1.100 enfamiliehuse hvert år bliver revet ned for at give plads til nybyggeri, vælger nogle boligejere at gå andre veje. Bevar Boligen-prisen skal inspirere flere danskere til at skabe fremtidens boliger i de bygninger, der allerede findes.

Målet med Bevar Boligen-prisen er vise danske boligejere, de mange muligheder, der ligger i de huse, der allerede er bygget. De fem vindere af prisen – og alle de 88 indstillede projekter – er gode eksempler på boliger, der kan inspirere endnu flere til at renovere og bevare. Og vise de muligheder, der ligger i lidt færre kvadratmeter, naturlige materialer og andre boligtyper, hvor flere familier bor under samme tag. Prisen blev uddelt af Danske BoligArkitekter i samarbejde med og støttet af indsatsen Bevar Mere, som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag. Realdania har støttet indsatsen med 30 mio. kr.

Bo Bæredygtigt og en mere bæredygtig hverdag (bevilget i 2025)

Mange ønsker at bo og bygge mere bæredygtigt, men savner viden om, hvordan de konkret kan gøre det i hverdagen. Indsatsen Bo Bæredygtigt skal gøre det lettere for danskerne at træffe mere bæredygtige valg i forhold til boligen.

Indsatsen styrker både viden og handlemuligheder og sætter fokus på daglig adfærd og forbrug i hjemmet samt de valg, der træffes i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter. Det handler blandt andet om materialevalg, energiforbrug og -forsyning, genbrug, vedligehold og biodiversitet. Målet er at bidrage til at nedbringe den CO₂-udledning, der stammer fra boliger og de beslutninger, der knytter sig til dem.

Med forskellige greb ønsker Realdania at understøtte bæredygtige valg i hverdagen og skabe grundlag for ændrede vaner. Ambitionen er, at grøn omstilling og livskvalitet kan gå hånd i hånd – både i boliger og i boligområder. Bo Bæredygtigt blev igangsat i 2019 i samarbejde mellem Realdania og Bolius. Fra 2026 indgår indsatsen i foreningens fokusområde En bæredygtig hverdag, som Realdania samlet har bevilget 33 mio. kr. til.

Boss Ladies ruster unge kvinder til håndværksfagene (bevilget i 2025)

Når kvinder vælger håndværksfagene, er de alt for ofte de første og eneste kvinder på byggepladsen eller i værkstedet. Dét billede forsøger Boss Ladies at ændre på ved at styrke unge kvinders faglige stolthed, sikre gode lærepladsforløb og skabe bedre trivsel på erhvervsuddannelserne og i branchernes virksomheder. Realdania støtter tredje fase af Boss Ladies’ indsats, der har fokus på et internt kvindeligt fællesskab blandt de faglærte. For nu udgør kvinder blot omkring hver 10. af alle beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen. En andel, der ikke har udviklet sig nævneværdigt i de sidste 20 år. Samtidig står Danmark i en massiv mangel på faglærte. I 2030 vil der mangle knap 100.000, hvor særlig bygge- og anlægsbranchen er blandt de hårdest ramte – netop dér, hvor der er brug for kompetente hænder til bl.a. den grønne omstilling.

Initiativet Boss Ladies samarbejder tæt med virksomheder og erhvervsskoler rundt om i hele Danmark. Gennem intensiverede diversitetsforløb og undervisningsforløb for lærere, vejledere og ledere ruster projektet skoler og virksomheder til at tiltrække og fastholde flere kvinder i de tekniske håndværksfag. Boss Ladies vil i sin tredje fase arbejde på at udvide sit ambassadørkorps til 500 kvindelige håndværkere, der som rollemodeller bliver ét af værktøjerne til at give råd, vejledning og støtte til de næste generationer og mellem hinanden. Realdania har støttet projektet med 1,5 mio. kr.

Byerne og det stigende havvand (offentliggjort i 2025)

Hvordan lever vi side om side med vandet i de danske kystbyer, når stigende havvand og voldsommere stormfloder oftere og oftere vil banke på døren? Det er der en række bud på i publikationen Byerne og det stigende havvand, der blev lanceret i 2025.

Realdania har siden 2018 arbejdet sammen med 19 kystkommuner, forskere og eksperter om at finde de bedste løsninger. Gennem 18 pilotprojekter er der afprøvet nye strategier og metoder til at beskytte byerne mod stormfloder, samtidig med at byerne stadig skal udvikle sig og være attraktive steder at bo og arbejde. Erfaringerne er blevet samlet i den nye publikation, der kommer med en række klare anbefalinger og eksempler på løsninger til at håndtere det vildere og vådere vejr i fremtiden. Ikke kun i den nærmeste fremtid, men løsninger, vi kan få glæde af, mange år i fremtiden.

De 18 pilotprojekter havde til formål at finde nye måder at møde vandet på. Ikke blot beskyttelsesstrategier, høje mure og diger. Men også hvordan, man kan arbejde med at invitere vandet ind i byen, når der bliver banket på – uden at vores boliger, bygninger og byrum bliver ødelagt. Og netop det er en af anbefalingerne i den nye publikation: At planlægge med – og ikke mod – vandet, og tænke i byrum, der kan tåle oversvømmelser i stedet for at satse

på, at vi kan holde vandet ude. Derudover anbefaler rapporten at tænke langsigtet samt satse på fleksible strategier, der kan justeres med tiden. Publikationen er udgivet som en del af indsatsen Byerne og det stigende havvand, som Realdania har støttet med 77 mio. kr. siden 2018.

Otte byggeprojekter skal demonstrere biobaserede materialer i praksis (delprojekter bevilget i 2025)

Hvordan kan halm, hamp, hør og hurtigtvoksende træsorter blive en naturlig del af fremtidens byggeri? Det spørgsmål skal otte byggeprojekter være med til at besvare. Realdania støtter de otte projekter, der skal demonstrere, hvordan biobaserede løsninger kan bruges i praksis – og vise vejen mod et mere bæredygtigt og klimavenligt byggeri i Danmark.

Indsatsen er en del af Realdanias indsats Veje til biobaseret byggeri, der forsøger at fremme brugen af fornybare, biobaserede materialer i dansk byggeri ved at skabe ny viden, opbygge værdikæder og demonstrere materialernes potentiale i praksis.

De udvalgte projekter skal afprøve biobaserede løsninger i alt fra skole- og kontorbyggeri til rækkehuse og etageboliger. Fælles for dem er ambitionen om at nedbryde de barrierer, der i dag hæmmer udviklingen, som f.eks. usikkerhed om pris og forsyning, manglende brand- og fugtdokumentation og begrænset erfaring med udførelsen. Støtten gives til de ekstraomkostninger, som er knyttet direkte til at afprøve og dokumentere brugen af biobaserede materialer i praksis. Realdania har bevilget 46 mio. kr. i alt til indsatsen Veje til biobaseret byggeri.

Risici og risikostyring

Realdania er eksponeret for finansielle risici, risici som følge af fejl og svig (operationelle risici), omdømmemæssige risici og i mindre grad for politiske risici. Alle væsentlige risici vurderes løbende, og procedurer og interne kontroller justeres, såfremt nye risici identificeres.

Alle væsentlige beslutninger inden for foreningens virke, herunder de filantropiske og de kommercielle aktiviteter, foretages på bestyrelsesniveau, hvor beslutningsgrundlaget er gennemarbejdet og begrundet i indstillinger fra direktionen. Direktionen varetager den daglige ledelse.

Risici kan opdeles i følgende hovedgrupper:

• Finansielle risici

• Operationelle risici i filantropiske projekter

• Øvrige operationelle risici

• Omdømmemæssige risici

• Politiske risici

Finansielle risici

Investeringsstrategien skal sætte rammerne for, at den kommercielle investeringsformue skaber det bedst mulige risikojusterede afkast. Realdania påtager sig markedsrisiko som led i investeringsaktiviteterne. Markedsrisikoen skal være i balance med Realdanias profil som langsigtet investor. Detaljer vedrørende risikoopgørelsen pr. den 31. december 2025 findes i koncernregnskabets note 18.

I investeringsstrategien har bestyrelsen fastlagt rammer for den maksimale markedsrisiko, som den kommercielle investeringsformue kan påtage sig, og det kalder vi Realdanias strategiske risikotolerance. Den udtrykker den forventede langsigtede markedsrisiko, hvis den kommercielle investeringsformue udelukkende var investeret i globale aktier (MSCI World)

Investeringsstrategien tager udgangspunkt i anerkendt markedspraksis og skaber rammerne for en risikotilgang til investeringerne, hvor investeringsbeslutningerne hviler på et solidt datafundament og underbygges af faste processer og grundige analyser af investeringernes risikoprofil og med klare mål og rammer for værdiskabelsen.

Der er i investeringsstrategien for den kommercielle investeringsformue betydeligt fokus på risikostyring og på sammenhængen mellem aktivernes markedsrisiko og det forventede afkast, herunder rammer for fordeling på hovedaktivklasserne, brug af investeringsprodukter m.v. Den kommercielle investeringsformue indeholder betydelig eksponering til udviklingen i globale aktier, idet strategien på lang sigt er at skabe et afkast på niveau med globale aktier og samtidig yde beskyttelse af egenkapitalen. Forventningen er således, at den kommercielle investeringsformue og egenkapital beskyttes i perioder med faldende markeder, mens afkastet forventes lidt lavere ved stigende markeder.

De finansielle risici bliver vurderet og løbende drøftet i henholdsvis direktionen, investeringskomiteen og bestyrelsen. De kommercielle investeringer følges tæt af investeringsprofessionelle i den interne overvågning og styring samt via eksterne kapitalforvaltere.

Operationelle risici i filantropiske projekter

Alle større filantropiske projekter følges af erfarne og kvalificerede interne projektledere, der afrapporterer udviklingen til direktionen. Ved større projekter, hvor Realdania har påtaget sig en styrende rolle, indsætter Realdania typisk sine egne repræsentanter i projektorganisationen. Organiseringen sker i disse situationer typisk i form af enten repræsentation fra Realdania eller ved ekstern deltagelse udpeget af Realdania i projektets bestyrelse eller styregruppe. Fælles for denne organisationsform og repræsentation er, at der dels sikres de rette kompetencer, dels sikres en hensigtsmæssig rapportering til ledelsen i Realdania eller i et af Realdanias datterselskaber.

Øvrige operationelle risici Der er faste procedurer for tegningsregler, beføjelser og fuldmagter, som organisationen styrer efter, herunder hvem der kan indgå aftaler, disponere inden for fastlagte beløbsgrænser m.v. De væsentligste elementer i afdækningen af de operationelle risici er – udover at sikre de rigtige kvalifikationer og passende ressourcer i bemandingen i ledelse og medarbejderstab – at procedurerne er hensigtsmæssige og tilstrækkelige, og at de følges i praksis. Procedurerne bliver tilrettelagt ved hjælp af velfungerende forretningsgange, herunder funktionsadskillelse, der har til formål at sikre, at kun godkendte transaktioner bliver gennemført. Kontrollerne er etableret med det formål at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl, uregelmæssigheder og besvigelser. Procedurer og kontroller vurderes årligt af de valgte revisorer i forbindelse med revision af årsrapporten. Foreningen har et stærkt kontrolmiljø, men det er ikke en 100 procent garanti mod fejl og besvigelser.

Realdania har en whistleblowerordning for medarbejdere og andre med tilknytning til foreningen. Der har ikke været indberetninger inden for whistleblowerordningen i 2025.

Der bliver løbende foretaget sikkerhedstest af anerkendte IT-sikkerhedsfirmaer og tilpasning i overensstemmelse med modtagne anbefalinger. Mål og retningslinjer for IT-anvendelsen er fastlagt ud fra veldefinerede styrende principper og retningslinjer. Behovet for forretningsmæssig sikkerhed kræver beskyttelse mod både uheld og bevidste forsøg på at opnå uretmæssig adgang til systemer og data. Sikkerhed bliver opnået ved fysisk sikkerhed, dublering af enheder, kontrolsystemer og anvendelse af autorisationsprocedurer i henhold til foreningens IT-sikkerhedspolitik, retningslinjer og underliggende procedurer. Endvidere har Realdania fortsat fuld fokus på overholdelse af GDPR-lovgivningen.

Omdømmemæssige risici

De væsentligste omdømmemæssige risici er knyttet til manglende legitimitet i forbindelse med filantropiske projekter og kommercielle investeringsaktiviteter. Disse risici bliver reduceret via gennemarbejdede indstillinger, hensigtsmæssige beslutningsprocedurer

samt løbende kommunikationsberedskab. Med henblik på at identificere kommercielle investeringer, som kan være eller er i konflikt med Realdanias rammer for samfundsansvarlige investeringer, bliver den kommercielle investeringsformue jævnligt screenet. Screeningen bliver udført af en ekstern konsulent og omfatter alle børsnoterede aktier og obligationer. Læs mere om screeningerne for 2025 under afsnittet om Samfundsansvar. For at understøtte Realdanias rammer for samfundsansvarlige investeringer stiller vi krav om, at eksterne kapitalforvaltere, som vi samarbejder med, har tilsluttet sig den FN-understøttede organisation Principles for Responsible Investments (PRI), eller at kapitalforvalterne har indarbejdet lignende processer for samfundsansvarlige investeringer, og at de på anden måde således kan dokumentere en adfærd i overensstemmelse hermed. Realdania har fokus på at have en ansvarlig holdning til skattebetalinger generelt og ikke mindst i forbindelse med vores investeringer. Realdania har tidligere tilsluttet sig et fælles skattekodeks for investeringer, som en række pensionsselskaber har udarbejdet. Realdanias skattepolitik fremgår på realdania.dk.

En anden væsentlig omdømmemæssig risiko er Realdanias samarbejde med aktører, der har eller kan have medvirket til aktiviteter, som ikke er i overensstemmelse med godt samfundsansvar. I Realdania er vi opmærksomme på vores samarbejdspartneres adfærd og noterer os medieomtale og andre indikationer på adfærd, som potentielt ikke er i overensstemmelse med godt samfundsansvar. Disse samarbejdspartnere holdes under opsyn, og direktionen vurderer løbende, hvordan Realdania skal forholde sig til det fremtidige samarbejde med de enkelte samarbejdspartnere. Dertil har Realdania i 2025 lanceret et leverandørkodeks, der kommunikerer foreningens generelle retningslinjer og forventninger til samarbejdspartneres adfærd. Realdanias leverandørkodeks er tilgængeligt på realdania.dk.

En tredje væsentlig omdømmemæssig risiko er risikoen for operationelle eller styringsmæssige fejl i eksempelvis større filantropiske projekter. Gennemførelse af f.eks. byggeprojekter er forbundet med en lang række risici, og Realdania arbejder, som tidligere nævnt, for at reducere disse ved bl.a. at sikre, at alle større projekter bliver fulgt af erfarne projektledere, samt at der i organiseringen af projekterne i øvrigt stilles krav om, at de rette kompetencer tilknyttes.

Politiske risici

Realdania har stor opmærksomhed på at respektere de folkevalgte, det politiske system og dets processer, når foreningen udøver sit virke. Realdania er eksponeret for politiske lovindgreb, der kan begrænse virkefeltet inden for aktivitet, formue og beskatningsforhold. Denne risiko har Realdania kun begrænset mulighed for at afdække, men har fokus på at være ajour med gældende lovgivning, der måtte berøre Realdanias virkefelt.

Regnskabsaflæggelse

Det er bestyrelsens opgave at påse, at direktionen har etableret effektive procedurer til identifikation, overvågning og rapportering af risici og betryggende, interne kontrolprocedurer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. I forbindelse med revisionens forberedende revisionsarbejde gennemgår revisionen procedurer og interne nøglekontroller ud fra en risikomæssig synsvinkel.

Ledelsen foretager regelmæssig vurdering og tilpasning af de interne kontrol- og risikostyringssystemer, herunder en vurdering af risici i forbindelse med regnskabsaflæggelsen med henblik på at sikre, at regnskabsaflæggelsen sker med høj kvalitet. Ledelsen har særligt fokus på de regnskabsposter, hvor skøn og vurderinger kan have væsentlig indflydelse på værdien af aktiver og forpligtelser. Disse regnskabsposter er nærmere beskrevet i Anvendt regnskabspraksis.

De væsentligste elementer i regnskabsaflæggelsesprocessen er, udover at sikre passende kvalifikationer i bemandingen af økonomifunktionen, at procedurerne for regnskabsaflæggelsen er betryggende og hensigtsmæssige, herunder ved løbende at overvåge overholdelse af relevant lovgivning m.v. Processen tilrettelægges gennem året ved hjælp af velfungerende forretningsgange, herunder funktionsadskillelse, der har til formål at sikre, at kun godkendte transaktioner registreres i Realdanias bogholderi. Kontrollerne er etableret med det formål at forhindre, opdage og korrigere eventuelle fejl og uregelmæssigheder i rapporteringen, men er ingen garanti mod fejl.

Bestyrelsen behandler udkast til koncernregnskab og årsregnskab med henblik på endelig behandling og godkendelse. På disse møder drøftes bl.a. følgende emner jf. Anbefalinger for god Selskabsledelse:

• Regnskabspraksis på de væsentligste områder

• Væsentlige regnskabsmæssige skøn

• Transaktioner med nærtstående parter

• Usikkerhed og risici

Bestyrelsen træder samlet i session som revisionskomite i forbindelse med behandling og forberedelse af årsrapporten, hvor også den valgte eksterne revision deltager.

Redegørelse for samfundsansvar

Samfundsansvar i det byggede miljø

Samfundsansvar i det byggede miljø handler for Realdania om at tage del i en fælles opgave: at sikre, at de steder, vi skaber i dag, også kan bære fremtidens generationer. Realdania bidrager til den opgave ved at arbejde målrettet for livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Realdanias virke, mål og arbejdsform beskrives på årsrapporten side 4-5, og Realdanias værdikæde beskrives i figur 23.

Figur 23

Realdanias værdikæde*

Opstrøms

Opstrøms aktiviteter omfatter processer og aktiviteter, der går forud for virksomhedens egne aktiviteter, dvs. aktiviteter der muliggør virksomhedens aktiviteter og virke (f.eks. leverandører, samarbejdspartnere, sourcing af materialer)

Egen virksomhed

Egen virksomhed omfatter primære- og støtteaktiviteter, der foregår internt i selve virksomheden, fra produktion til service og administration.

Investeringer af formue

Administration

Direktion og medarbejdere

Nedstrøms

Nedstrøms aktiviteter omfatter de aktiviteter, der kommer efter virksomheden, dvs. aktiviteter der foregår i samfundet/markedet.

Filantropiske aktiviteter

Uddelinger

Til f.eks. foreninger, organisationer, kommuner og forskningsinstitutioner

Filantropiske ejendomsinvesteringer Igennem datterselskabet

Realdania By & Byg

* Realdanias medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i København og vores regionale Realdania By & Byg-kontor

Realdania

Afgrænsning

Realdania var indtil EU's omnibusafstemning i april 2025 omfattet af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) fra regnskabsåret 2025. Med EU's vedtagelse af forslaget om udskydelse af rapporteringspligten fra regnskabsåret 2025 til 2027 og ændringer i størrelsesgrænserne for hvilke virksomheder der omfattes af direktivet, er Realdania ikke omfattet af CSRD.

Denne redegørelse omhandler koncernen Realdania inklusive foreningens datterselskaber og dækker aktiviteter i kalenderåret 2025. Redegørelsen præsenterer Realdanias arbejde med samfundsansvar i 2025 i henhold til Årsregnskabslovens §99a og §99d. Der er derudover hentet inspiration fra den metodiske tilgang i CSRD og emnerne præsenteret i European Sustainability Reporting Standards (ESRS).

Samarbejder

Rådgivning og videndeling

Indkøb

Produkter og tjenesteydelser

Forening

Samarbejder

Samarbejde med eksterne virksomheder om filantropiske indsatser

Governance

Bestyrelse og repræsentantskab

Medlemmer

Valgmøder og medlemsaktiviteter

Videndeling og kommunikation

Foreningens samlede kommunikation til faglige modtagere og befolkningen bredt igennem forskellige kanaler og Videncentret Bolius

Investering af formue

Strategisk ramme for arbejdet med samfundsansvar

Realdania har som samfundsaktør inden for det byggede miljø en væsentlig mulighed for at bidrage til udvikling af løsninger på flere af de store udfordringer i samfundet. Realdanias arbejde med samfundsansvar er bl.a. inspireret af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og af FN’s Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsledelse inden for 1) klima- og miljø, 2) arbejdstagerrettigheder, 3) menneskerettigheder og 4) forretningsetik og antikorruption. Principperne har Realdania været tilsluttet siden 2011 og de danner en overordnet strategisk ramme for Realdanias arbejde med samfundsansvar. Dette arbejde har udspring i værdiskabende og handlingsorienterede indsatser indenfor Realdanias kerneaktiviteter, dvs. i sammenhænge, hvor Realdania bidrager med filantropiske aktiviteter, er bygherre, ejendomsdriftsansvarlig eller kommerciel investor, deler viden om det byggede miljø samt i den daglige drift.

Realdania har de seneste år arbejdet på udvikling af dobbelt væsentlighedsanalyser, opdatering af politikker og retningslinjer, videreudvikling af klimaregnskab, etablering af regnskabsmanualer og processer for dataindsamling. Det er Realdanias ambition at udarbejde en transparent og systematisk redegørelse for udvalgte, væsentlige bæredygtighedsemner relateret til Realdanias virke. Redegørelsen tager primært udgangspunkt i de aktiviteter, hvor Realdania har direkte kontrol og ejerskab. Dermed indeholder redegørelsen en mere udførlig gennemgang af foreningens arbejde med samfundsansvar i den interne drift, i vores kommercielle investeringer og i vores datterselskab Realdania By & Bygs aktiviteter. Her har vi mulighed for, at samfundsansvar tænkes ind i såvel dataindsamling, operationelle aktiviteter og strategiske beslutninger.

Redegørelse for de filantropiske bevillingsaktiviteter medtages på nuværende tidspunkt kun i en overordnet form med en beskrivelse af politikker og styringsmekanismer. Den overordnede tilgang grunder i et ønske om, ikke at pålægge vores bevillingsmodtagere ressourcetunge krav om indsamling af data ud over det, der allerede er gældende praksis i forbindelse med Realdanias bevillingskriterier og evalueringsprocesser.

Dobbelt væsentlighedsanalyse

Realdania har i 2025 udarbejdet en dobbelt væsentlighedsanalyse, som kortlægger:

• Hvordan Realdania i foreningens egne aktiviteter og værdikæder kan have en indvirkning på det omkringliggende samfund, miljø og mennesker (indefra-ud perspektiv).

• Hvordan bæredygtighedsrelaterede risici og muligheder kan have en indvirkning på Realdanias egne aktiviteter og værdikæder – med en potentiel eller faktisk effekt på foreningens finansielle situation og omdømme (udefraind perspektiv)

Som metodisk ramme for dobbelt væsentlighedsanalysen har vi anvendt en vejledning fra EFRAG1, herunder bl.a. EFRAG’s procesbeskrivelse og definitioner af tidshorisonter samt scoringskategorier for vurdering af påvirkninger (sandsynlighed og alvorlighedsgrad) og risici og muligheder (sandsynlighed og finansiel/ omdømmemæssig effekt). Analysen har involveret input fra medarbejdere på tværs af foreningen. Analysen har identificeret og vurderet påvirkninger og herefter risici og muligheder.

Figur 24

Dobbelt væsentlighedsprincippet

Indefra-ud perspektiv

Udefra-ind perspektiv

Figur 25

Dobbelt væsentlighedsanalysens forløb

Etablering af analysens metode og begrebsramme

Analyse af forretningsmodel, værdikæde interessantkortlægning

Skrivebordsundersøgelse af det regulatoriske landskab, globale makrotrends, branche- og industritendenser, mediesøgning

Emnerne er sidenhen blevet prioriteret og valideret af de involverede medarbejdere og ledelsen. Metoden understøtter et fortsat fokus på handlingsorienterede indsatser på de emner, hvor Realdania har den største indvirkning.

Analysen har identificeret 10 relevante bæredygtighedsemner. De miljømæssige emner relateret til klimaændringer, biodiversitet og ressourceanvendelse er de mest relevante for Realdania. Vi fokuserer i årets redegørelse på Realdanias arbejde med

Figur 26

Realdanias væsentlighedsmatrice

Påvirkningsvæsentligt Dobbelt væsentligt

Ikke væsentligt Finansiel væsentligt

Identifikiation af relevante bæredygtighedsemner (påvirkning, risici og muligheder)

Vurdering af de identificerede bæredygtighedsemner klimaændringer og ressourceanvendelse. Derudover udgør Realdanias medarbejdere en væsentlig rolle for foreningens virke, og det samme gør sig gældende i forhold til virksomhedsadfærd og etik, hvor vi som almennyttig forening er særligt opmærksomme på at værne om vores legitimitet gennem et stort fokus på ordentlighed og ansvarlighed. Udover de emner og indsatser, der er vurderet som mest relevante at nævne i dette afsnit, bliver der fortsat arbejdet på en række andre bæredygtighedselementer og -tiltag inden for Realdanias samlede aktiviteter.

Miljømæssige forhold

E1 Klimaændringer

1 Tilpasning til klimaændringer

2 Modvirkning af klimaændringer

3 Energi

E2 Forurening

Luftforurening

Vandforurening

Jordbundsforurening

Levende organismer og fødevareressourcer

Problematiske stoffer

Særligt problematiske stoffer

Mikroplast

E3 Vand og havressourcer

Vand

Havressourcer

E4 Biodiversitet og økosystemer

4 Direkte drivkræfter for virkning på tab af biodiversitet

Virkninger på arters tilstand

Virkninger på økosystemers omfang og tilstand

Virkninger på og afhængigheder af økosystemtjenester

E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

5 Ressourcetilstrømning, herunder ressourceforbrug

Ressourceudstrømning ifbm. produkter og tjenesteydelser

Affald

Sociale forhold

S1 Egen arbejdsstyrke

Arbejdsvilkår

6 Ligebehandling og lige muligheder for alle

7 Andre arbejdsrelaterede rettigheder

S2 Arbejdstagere i værdikæden

8 Arbejdsvilkår

Ligebehandling og lige muligheder for alle Andre arbejdsrelaterede rettigheder

S3 Berørte samfund

Samfundenes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Fællesskabernes borgerlige og politiske rettigheder

Oprindelige folks rettigheder

S4 Forbrugere og slutbrugere

Informationsrelaterede virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere

Forbrugernes og/eller slutbrugernes personlige sikkerhed

Sociale inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere

Ledelsesmæssige forhold

G1 God forretningsskik

9 Virksomhedskultur

Beskyttelse af whistleblowere

Dyrevelfærd

Politisk engagement

Forvaltning af forbindelser med leverandører, inkl. betalingspraksis

10 Korruption og bestikkelse

Identificerede påvirkninger, risici og muligheder

Realdania har med afsæt i væsentlighedsmatricens emner identificeret følgende påvirkninger, risici og muligheder, der relaterer sig til Realdanias egne aktiviteter og værdikæde:

Figur 27

Identificerede påvirkninger, risici og muligheder

ESRS parametre Titel

E1: Klimaændringer

Tilpasning til klimaændringer

Risiko

Faktisk

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

Positiv påvirkning

Potentiel

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

Negativ påvirkning

Faktisk

Tidshorisont:

Lang (+5 år)

Klimarelaterede risici i forbindelse med foreningens ejendomsportefølje

Bidrag til modstandsdygtige byer, lokalsamfund og bygninger

Investering i udledningstunge industrier

Modvirkning af klimaændringer

Negativ påvirkning

Faktisk

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

Energi

Negativ påvirkning

Faktisk

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

Klimapåvirkning forbundet med Realdanias daglig drift

Beskrivelse

Energiforbrug ifm. drift af foreningens ejendomsportefølje

E4: Biodiversitet og økosystemer

Direkte drivkræfter for virkning på tab af biodiversitet

Negativ påvirkning

Potentiel

Tidshorisont:

Lang (+5 år)

Negativ påvirkning

Faktisk

Tidshorisont:

Lang (+5 år)

Investering i virksomheder der kan have en påvirkning på natur og biodiversitet

Påvirkning på biodiversitet i forbindelse med byggeprojekter

Realdania By & Byg er et ejendomsselskab, hvis væsentligste aktiver udgøres af ejendomme og arealudviklingsselskaber i Danmark. Klimaændringer og de dertil følgende risici kan indebære en risiko for dele af ejendomsporteføljen i form af fysiske risici f.eks. oversvømmelser, naturbrande, nedsynkning, kysterosion, hedebølger, storme og jordskred. Manglende tilpasning til disse klimarisici, kan medføre finansielle tab f.eks. reduceret værdi af ejendomsaktiverne.

Realdania kan have en positiv påvirkning gennem sit filantropiske videns- og bevillingsbidrag, f.eks. via forskning, videndeling, eksempelprojekter, byudvikling, og gennem sit datterselskab Realdania By & Bygs arbejde med arealudvikling og ejendomsporteføljen, som kan bidrage til at fremme lokalsamfund, kommuners og regioners tilpasning til klimaændringer.

Realdania har en negativ påvirkning på klima og miljø gennem kommercielle investeringer i udledningstunge industrier. Påvirkningen vil forekomme som en del af vores værdikæde, og Realdania er herved forbundet med påvirkningen, uden at det er inden for Realdanias direkte kontrolsfære.

I forbindelse med Realdanias daglige virke og interne drift er der en række aktiviteter, der har en påvirkning på klimaet direkte eller indirekte f.eks. forbrug af elektricitet, vand og varme samt transport og indkøb af produkter og tjenesteydelser, som bidrager til Realdanias samlede CO2e-udledninger.

Der er i forbindelse med den løbende drift af Realdania By & Bygs ejendomsportefølje en negativ påvirkning på klimaet. Dette gælder særligt i forbindelse med opvarmning og vedligehold af ejendommene, som bidrager til Realdanias CO2e-udledninger.

Realdania kan bidrage til en potentiel negativ påvirkning på biodiversitet og naturressourcer gennem de kommercielle investeringsaktiviteter i f.eks. infrastruktur, fødevareproduktion og skov/landbrug. Påvirkningen vil forekomme som en del af vores værdikæde og Realdania er herved forbundet med påvirkningen, uden at det er inden for Realdanias direkte kontrolsfære.

Som det generelt gør sig gældende i byggebranchen, har de byggeprojekter, Realdania bevilger penge til og selv opfører gennem Realdania By & Byg, også en negativ påvirkning på biodiversitet, primært gennem materialeforbrug.

* En redegørelse for resultatet af det fulde klimaregnskab kan findes under Appendiks.

E5: Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Ressourcetilstrømning, inkl. cirkulariteten af tilstrømningen af væsentlige ressourcer

Negativ påvirkning

Faktisk

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

Positiv påvirkning

Potentiel

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

Positiv påvirkning

Potentiel

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

S1: Egen arbejdsstyrke

Materialeaftryk i restaureringsprojekter

Indarbejdelse af bæredygtige byggematerialer

Missionsrettede investeringer i cirkulær økonomi

Ligebehandling og lige muligheder for alle

Positiv påvirkning

Faktisk

Tidshorisont:

Kort (<1 år)

Risiko

Potentiel

Tidshorisont: Mellemlang (1-5 år)

Medarbejdertrivsel og udvikling

Manglende tiltrækning og/eller fastholdelse af nøglemedarbejdere

S2: Arbejdstagere i værdikæden

Arbejdsvilkår

Negativ påvirkning/ risiko

Potentiel

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

G1: God forretningsskik

Virksomhedskultur

Risiko

Potentiel

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

Arbejdsvilkår i byggeriet

Der kan være en negativ påvirkning forbundet med materialeaftryk i vores ejendomsportefølje. Formålet med Realdania By & Bygs historiske ejendomsportefølje er at bidrage til at bevare dansk bygningskultur. En høj andel af ejendommene er fredede eller bevaringsværdige. For disse ejendomme er der begrænsede muligheder for at påvirke valget af materialer til restaurering. Dermed kan der være en negativ påvirkning ved materialer med et højt CO2e-aftryk.

Der kan være en positiv påvirkning og mulighed forbundet med Realdania By & Bygs arbejde med anvendelse af mere bæredygtige byggematerialer og ressourceeffektive processer, herunder genanvendelse af byggematerialer ved nybyg og restaurering af historiske ejendomme.

I Realdanias missionsrettede investeringer (MRI) investeres der bl.a. i virksomheder, som arbejder med cirkulær økonomi, hvilket kan have en positiv påvirkning på samfundets generelle ressourceforbrug og bidrage til den grønne omstilling af byggeriet.

Realdania kan have en positiv påvirkning på dets medarbejderes trivsel og mulighed for at udvikle sig gennem indsatser såsom kompetenceudvikling, kurser, efteruddannelse, sociale arrangementer mm.

Realdania er en vidensorganisation, og som følge heraf er foreningens medarbejdere en central nøgleressource. Manglende evne til at tiltrække eller fastholde medarbejdere kan dermed potentielt indebære en risiko for Realdania, som er afhængig af medarbejdernes indsigt, faglighed og kompetencer for at kunne udføre foreningens aktiviteter.

Realdania kan som bygherre i regi af Realdania By & Byg, og som filantropisk aktør i byggeriet, have en potentiel negativ påvirkning på menneskerettigheder herunder arbejdstagere på byggepladser. Dette kan f.eks. være emner som arbejdssikkerhed, arbejdsvilkår og løn, der i flere år har været i fokus i byggebranchen. Realdania og Realdania By & Byg har derfor tilsluttet sig anerkendte rammeværk indenfor byggebranchen, bl.a. Byggeriets Samfundsansvar Charter.

Virksomhedskultur og overholdelse af dataetik

Forebyggelse af korruption og bestikkelse

Risiko

Potentiel

Tidshorisont:

Mellemlang (1-5 år)

Utilstrækkelige processer for at imødegå korruption

Realdania er, som en del af foreningens kultur, opmærksom på den potentielle negative påvirkning, Realdania kan have på omverdenen, medlemmer og foreningens medarbejdere, hvis man ikke formår at opretholde en robust datastyring ift. personlige oplysninger og dataetik. Dette er en risiko som vil kunne have en effekt på Realdanias omdømme såvel som medføre eventuelle økonomiske effekter forbundet med betaling af bøder eller tab.

Realdania kan være eksponeret for en potentiel risiko, hvis Realdania ikke formår at overholde god og robust praksis og kontroller relateret til finansielle-, bevillings- og kommercielle investeringsaktiviteter. Det vil kunne have en negativ indvirkning på omverdenen, såvel som en effekt på Realdanias omdømme såvel som eventuelle økonomiske effekter forbundet med betaling af bøder eller tab.

I de følgende afsnit vil vi redegøre for arbejdet med samfundsansvar og bæredygtighed med udgangspunkt i ovenstående væsentlige emner og identificerede påvirkninger, risici og muligheder.

Klimaændringer

Klimaændringer er et væsentligt fokusområde for Realdania og centralt for dette er arbejdet med klimatilpasning, forebyggelse af klimaændringer og energiledelse. Realdania bevilger midler til indsatser, forskning og projekter, der bidrager til arbejdet med klimatilpasning og klimasikring, herunder udvikling af viden, materialer, processer og værktøjer. Fra nytænkning af byplanlægningen for at imødekomme regn- og spildevand i byerne, og klimasikring af havnemiljøer, der beskytter den bagvedliggende by mod stigende havvand – til nytænkning af materialevalg og klimasikring af boligen, så den kan imødekomme fremtidige vejrforhold og bæredygtighedsaspekter.

Hertil arbejder Realdania By & Byg med udviklingsbyggerier med blik for bæredygtige løsninger og i etablering af værktøjer og rammeværk, der bidrager til viden og omstilling af byggebranchen.

Sådan arbejder vi med bæredygtighed og klima i vores filantropiske aktiviteter

I forbindelse med det filantropiske arbejde har Realdania en særlig ambition om at bidrage til at nedsætte klimaaftrykket i byggeriet.

Derfor er der bl.a. udviklet en række bæredygtighedskriterier, som bevillingsansøgere skal leve op til, når der ansøges om midler til byggeri. Overordnet udspringer vores filantropiske bæredygtighedskriterier fra definitionerne i Brundtland-rapporten Vores Fælles Fremtid fra 1987 og FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling.

Med dette udgangspunkt arbejder vi helhedsorienteret med bæredygtighed indenfor såvel økonomiske, sociale, klima- og

Filantropiske bæredygtighedskriterier for bevillingsansøgere

Der er udarbejdet en differentieret ramme af bæredygtighedskriterier, der tilgodeser at projekter og bevillingsmodtagerne kan have forskellige størrelser og dermed kan have forskellig mulighed for at leve op til kriterierne. Dermed ønsker Realdania, at bæredygtighedskriterier skal være proportionelle med projektets karakter. Bæredygtighedskravene skal være rimelige og proportionelle, hvorfor de f.eks. er mere ambitiøse for større byggerier, og hvor Realdania har en betydelig støtteandel.

Kriterierne indebærer blandt andet at nybyggeri, som minimum, skal opføres til kravet i bygningsreglementets frivillige

miljømæssige og kulturelle parametre. Bæredygtighedskriterierne omfatter bl.a., at bevillingsansøgere forholder sig til, om der er alternativer til at bygge nyt, hvis der søges om støtte til nybyggeri, så muligheden for at bruge allerede eksisterende bygninger undersøges. Dette kriterie er opsat, da der ved genbrug af eksisterende konstruktioner kan spares betydeligt på CO2e-udledningen i forhold til opførelse af konventionelt nybyggeri. Derudover bidrager Realdania løbende til udvikling af f.eks. materialer og byggeprocesser med lavere klimabelastning, sikring af modstandsdygtige byer, lokalsamfund og bygninger ved at være særligt opmærksom på byggeri i klimarisikoområder, dvs. områder med forhøjet risiko for oversvømmelser, storme og andre klimarelaterede hændelser.

Sådan arbejder vi med bæredygtighed og klima i vores investeringer

Som det fremgår af dobbelt væsentlighedsanalysen, kan Realdania gennem vores globale, kommercielle investeringsportefølje potentielt medvirke til negative påvirkninger på klimaet i forbindelse med de virksomheder, Realdania investerer i. Derfor har Realdania siden 2020 i relation til de kommercielle investeringsaktiviteter arbejdet med implementering af en ekstra række af tiltag, der sætter fokus på klimaet. Fremdrift på dette arbejde bliver løbende offentliggjort på Realdanias hjemmeside. Derudover har Realdania siden foråret 2024 været en del af Sustainalytics' Net Zero Transition Stewardship, som fokuserer på dekarbonisering af selskaber med høje udledninger.

Realdania har valgt at være en del af dette netværk ud fra devisen om, at mange små aktører sammen kan fremstå stærkere og bidrage til at skabe forandring. I 2025 påbegyndte Realdania et projekt, der skal undersøge, hvordan vi kan udvikle et rammeværk for klassificering af positiv impact på tværs af Realdanias aktivklasser. Det forventes, at udviklingsarbejdet med rammeværket fortsætter i 2026 med ambition om at kunne rapportere på dette i 2026-2027.

lavemissionsklasse, at der udvikles LCA-variantanalyser* på skitse- eller forprojekt for de bygningsdele, der har den største klimabelastning og at der efter opførsel udarbejdes en fuld livscyklusvurdering af byggeriet. For byudviklingsprojekter på planniveau gælder, hvis projektet opfylder DGNB’s basiskrav for certificering af byområder, at planen skal screenes efter DGNB Byområder (plancertificering) eller tilsvarende. For projekter med en samlet anlægssum på over 20 mio. kr. er der yderligere krav; bl.a. skal nybyggeri certificeres på DGNB Platin- eller Guldniveau eller lignende certificering på tilsvarende niveau.

Bæredygtighedskriterierne bliver løbende revideret, så de reflekterer foreningens målsætninger. Læs mere om vores bevillingskriterier på Realdanias hjemmeside.

* LCA-variantanalysemetoden sammenligner forskellige design- og materialeløsninger for et byggeprojekt. Målet med analysen er at identificere den mest bæredygtige løsning ved at analysere miljøpåvirkningen (f.eks. CO2e-udledning) gennem hele byggeprojektets livscyklus fra råmaterialevalg til bortskaffelse.

Missionsrettede investeringer

Realdania har siden 2020 arbejdet målrettet med hovedaktivklassen missionsrettede investeringer (MRI). Det gøres blandt andet gennem kommercielle investeringer inden for cirkulær økonomi og investeringer i ejendomme med fokus på CO₂e-reduktion. Fra 2022 og frem har Realdania årligt opgjort den filantropiske effekt af MRI. Opgørelsen sker pr. år efter modtagelse af alle fondes resultater, så effektrapporten for 2024 udkom i sommeren 2025. Derfor er tal for 2024 medtaget i dette afsnit, og der vil i redegørelsen for 2026 indgå tal for 2025. Opgørelsen af den filantropiske effekt tager udgangspunkt i de berørte impact-temaer:

• Lavere klimaaftryk

• Vedvarende energi

• Cirkulær økonomi

• Understøttende teknologi (PropTech)

Realdanias MRI-portefølje bidrog i 2024 til at undgå udledning af 69.672 ton CO2e. Dette er 15.908 ton CO2e mere i forhold til 2023, hvor tallet var 53.765 ton CO2e. Der er i 2024-rapporten tilføjet et nyt impact-tema, Transformation og bevaring. Her har Realdania investeret i transformation af eksisterende byggeri (primært til boligformål) for at reducere behovet for nybyggeri. Investeringer på tværs af Realdanias MRI-portefølje har bidraget til renovering og eftermontering af 7.691 m2 eksisterende bygninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten og minimere CO2eudledninger i bygningsdriften.

Figur 28 Nøgletal fra klimaregnskabet, opgjort i tCO₂e*

Læs mere om vores arbejde med MRI i rapporten Impact af Realdanias Missionsrettede Investeringer, som hvert år offentliggøres på Realdanias hjemmeside.

Klimaregnskab

Siden 2019 har Realdanias klimaregnskab omfattet udledninger under scope 1 og 2 samt én kategori under scope 3 (kategori 3.6 Forretningsrejser). Som følge af dobbelt væsentlighedsanalysens resultater, hvor Klimaændringer blev vurderet væsentligt for Realdania, påbegyndte Realdania i 2024 en videreudvikling af klimaregnskabet med afsæt i foreningens forretningsmodel og en vurdering af dets opstrøms- og nedstrøms værdikædeaktiviteter.

Opstrøms værdikædeaktiviteter henviser til aktiviteter og processer, der går forud for Realdanias egne aktiviteter, dvs. leverandører, materialer og indgående logistik. Nedstrøms værdikædeaktiviteter henviser derimod til aktiviteter, der følger efter Realdanias egne aktiviteter, dvs. aktiviteter fra et produkt er færdigt til det leveres til en slutbruger, f.eks. bevillinger, kommercielle investeringer og Realdania By & Bygs ejendomsdrift. Med dette udgangspunkt er en række kategorier under scope 3 nu blevet inkluderet i klimaregnskabet, så det viser et repræsentativt billede af vores væsentligste aktiviteter og udledninger.

Direkte udledninger

Scope 1 for Realdania omfatter udelukkende foreningens egne firmabiler, som omfatter diesel, benzinbiler og hybridbiler. Scope 1 udgør mindre end 1 procent af de samlede udledninger.

Scope 1 Scope 2

37

Indirekte energirelaterede udledninger

Scope 2 omfatter el- og fjernvarmeforbrug i foreningens kontorbygninger i København og Odense samt opladning af elbiler. Her foretages både lokations- og markedsbaserede beregninger. Udledningerne udgør mindre end 1 procent af de samlede udledninger.

Scope 3

Indirekte udledninger i værdikæden (de fire største kategorier)

Scope 3 udgør 99 procent af Realdanias samlede udledninger. Det dækker både opstrøms- og nedstrøms aktiviteter i Realdanias værdikæde. De væsentligste scope 3 kategorier er: 3.1 Indkøb af produkter og tjenesteydelser, 3.2 Anlægsaktiver, 3.13 Udlejede aktiver, og 3.15 Investeringer.

Scope 3.13 Udlejede aktiver

Scope 3.1 Indkøb af produkter og tjenesteydelser

3.124

2.312 638

Scope 3.15 Investeringer

Scope 3.2 Anlægsaktiver

941

1.683.607

1.197.820

For at sikre, at klimaregnskabet bygger på et solidt og pålideligt grundlag, har udviklingen heraf taget afsæt i et tæt tværorganisatorisk samarbejde med involvering af medarbejdere, der har bidraget med data og viden. Klimaregnskabet for 2025 har til formål at opgøre og dokumentere Realdanias og dets datterselskabs samlede CO₂e-udledninger i kalenderåret 2025. Vores filantropiske bevillinger er ikke medtaget i klimaregnskabet, da det ikke vurderes hensigtsmæssigt at pålægge vores bevillingsmodtagere en stor byrde relateret til indsamling af data på nuværende tidspunkt. Udarbejdelsen af Realdanias klimaregnskab tager udgangspunkt i metoden præsenteret i GHG-protokollen. Regnskabsprincipper og anvendt metode for vores opgørelse af klimaregnskabet (Scope 1, 2 og 3) er beskrevet i Appendiks.

Forbedringspotentiale og fokus for de kommende år Realdanias klimaregnskab for 2025 er baseret på internationalt anerkendte metoder, med fokus på datakvalitet, transparens og løbende forbedringer. Arbejdet med at løfte datakvaliteten fortsætter i 2026 – særligt for scope 3, hvor værdikædens kompleksitet og mængden af aktiviteter stiller ekstra krav til metodik og dokumentation.

Klimarisikoscreeninger

Som det fremgår af dobbelt væsentlighedsanalysen, udgør klimaændringer en potentiel finansiel risiko for Realdania By & Bygs ejendomsportefølje. En af de foranstaltninger, der er etableret for at afdække ejendommenes eksponering for klimarelaterede risici, er udarbejdelse af løbende klimarisikoscreeninger. Screeningerne giver indsigt og viden, der kan sikre, at vi udviser rettidig omhu og værner om ejendommene, som bl.a. er fredede og bevaringsværdige bygninger, der fremstår som velbevarede eksempler på dansk arkitektur og byggeskik igennem tiden.

I 2023 blev den første klimarisikoscreening gennemført på 14 udvalgte ejendomme i samarbejde med ingeniør- og rådgivningsvirksomheden SWECO. Screeningen tog udgangspunkt i FN-organisationen IPCC’s højeste udledningsscenarie (RCP.8.5) i en betragtningsperiode på 50 år. Der blev identificeret potentielle klimarelaterede risici på 13 ud af de 14 screenede ejendomme. I 2025 blev der foretaget klimarisikoscreeninger på yderligere 15 ejendomme. Resultatet heraf viste, at de fleste af disse ejendomme havde en lav eksponering for klimarelaterede risici dog med undtagelse af fire ejendomme, som havde høj risiko for henholdsvis regnvand eller kysterosion. Dette vurderes at være i tråd med den generelle udvikling i Danmark. Der er i Realdania By & Byg et kontinuerligt fokus på at håndtere og imødegå disse risici og deres betydning for ejendommenes økonomiske værdi, de individuelle driftsforhold og klimatilpasningsbehov.

Klimatilpasning

Klimatilpasningstiltag indgår som et centralt element i driften hos Realdania By & Bygs ejendomsafdeling, som løbende udarbejder og monitorerer langsigtede vedligeholdelsesplaner for hver af de 72 ejendomme i porteføljen. Derudover er der regelmæssig dialog med lejere i udlejningsejendommene, så der indsamles input og viden om tilpasningsbehov. Realdania By & Bygs forsikringsstrategi vurderes løbende. Der arbejdes også med beredskabsplaner og serviceaftaler for tekniske anlæg som dræn og pumper. Dertil udarbejdes risikoscreeninger forud for eventuelle opkøb af nye ejendomme, hvor klimarelaterede risici på ejendommen vurderes, og det kortlægges, hvordan disse vil kunne imødegås.

Figur 29

Antal identificerede klimarisici på udvalgte af Realdania By & Bygs ejendomme

Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Realdania arbejder med den grønne omstilling af byggeriet ved at have fokus på at gentænke ressourceforbrug og materialevalg i forbindelse med opførsel, renovering og restaurering af ejendommene i ejendomsporteføljen og i de bevillinger Realdania giver. Derfor bliver der hvert år bevilget midler til indsatser, forskning og projekter, der undersøger alternative byggematerialer og processer, der kan understøtte f.eks. cirkulær økonomi og en mere bæredygtig ressourceanvendelse i byggeriet såvel som at bidrage til at nedbringe miljø- og CO2e-belastningen, der stammer fra konventionelle byggematerialer. Det sker både i regi af missionsrettede investeringer, filantropiske uddelinger til bevillingsmodtagere og i forbindelse med Realdania By & Bygs aktiviteter. Vi vil fremadrettet yderligere fortsætte vores fokus på at fremme cirkulær økonomi og ressourceminimering i vores byggeprojekter.

Livscyklusvurderinger

Livscyklusvurderinger (LCA) er en metode til at vurdere et byggeris samlede klimapåvirkning over en 50 års periode, hvor man beregner CO2e-udledningen i forskellige faser af byggeriet, f.eks. produktion af materialer, byggeprocessen, bygningsdrift, og fremtidig nedrivning og bortskaffelse af materialer. Arbejdet med LCA i Realdania By & Byg tager afsæt i den europæiske standard EN 15978, hvor modellen er tilpasset restaurering af historiske bygninger med hjælp fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet (AAU BUILD). LCA-beregningerne følger bygningsreglementets krav om, hvilke moduler, som skal medtages i vurderingerne. Siden 2019 har Realdania By & Byg årligt anvendt LCA som strategisk værktøj i bevarelsen og driften af dets portefølje af historiske ejendomme. Realdania By & Bygs historiske ejendomme udvælges ud fra en ambition om at sikre eksempler på den danske bygningskultur over en 500 års periode. En fællesnævner for

ejendommene er, at de alle er blevet restaureret eller transformeret med respekt for den oprindelige kontekst og samtidig tilpasset nutidige brugsbehov. Restaureringsgraden varierer, idet nogle ejendomme har undergået mindre indgreb, mens andre har været genstand for omfattende transformationer. LCA-beregningerne understøtter Realdania By & Bygs beslutningsprocesser ved at identificere de mest klimaeffektive løsninger i alle restaurering- og transformationsprojekter.

For samtlige af Realdania By & Bygs 72 ejendomme udarbejdes en LCA. LCA-beregningerne viser, at der oftest er en lavere CO2ebelastning forbundet med at restaurere eller transformere eksisterende bygninger frem for at opføre nybyggeri. Realdania By & Bygs ejendomme har en gennemsnitlig årlig CO2e-udledning på 7,2 kg/ m²/år. Der er opsat en målsætning om 70% reduktion for opvarmning af ejendomme i 2030 med 2023 som baselineår. I 2030 er det målet, at forbruget skal være reduceret til 3,2 kg CO2e/m². Her bruges LCA som et styringsværktøj, hvor ejendomme med de største udledninger får højest prioritet, når der skal energirenoveres.

Realdania By & Byg har også anvendt LCA til at skabe viden om, hvordan man kan reducere CO2e-aftrykket i både anlæg og drift på en måde, der kan skaleres til hele byggebranchen. Med projektet MiniCO2 Husene opføres der fem huse, som skal undersøge, hvordan nybyggeri kan gøres mere bæredygtigt inden for et gennemsnitligt anlægsbudget og med brug af helt almindelige materialer og hyldevarer. Hvert hus har fokus på forskellige dele af anlægs- og byggefasen – f.eks. ved at minimere materialespild, fejl og uforudsete hændelser, ved at anvende digitale samarbejdsmodeller, der kan skabe mere effektive processer, eller ved at fokusere på materialevalg og forbrug. Ambitionen med dette projekt er at opføre attraktive boliger med lavt CO2e-aftryk, som kan være eksempelbyggerier til inspiration og videnssamling om den grønne omstilling af byggebranchen.

Målsætning for 2030 og udvikling i CO2e-udledninger og -reduktioner i 2023-2025

Målsætning

Figur 30

Egen arbejdsstyrke

Realdania er en vidensorganisation, hvor det er et aktivt tilvalg at udøve vores filantropiske virke ved at arbejde involverende i de filantropiske projekter og bidrage med viden og erfaring hertil, som beskrevet i de indledende afsnit i årsrapporten under Vores filantropiske tilgang og Samarbejde og videndeling. Hertil varetages en række andre arbejdsfunktioner internt i Realdania relateret til både de kommercielle investeringsaktiviteter, der sikrer muligheden for fortsat drift og uddelinger, foreningsaktiviteter, der sikrer overholdelse af de vedtægts- og strategibestemte forenings- og medlemsaktiviteter samt kommunikations-, drifts- og støttefunktioner, herunder økonomi- og revisionsunderstøttende aktiviteter.

Vores medarbejdere i tal

Medarbejdersammensætning (ansættelsestyper og kønsfordeling pr. 31. december*)

Medarbejdergruppen er derfor en nøgleressource og forudsætning for Realdanias virke og som det også fremgår i dobbelt væsentlighedsanalysen, er medarbejdertrivsel og -udvikling et væsentligt fokus for Realdania. Realdania arbejder aktivt for at sikre en høj medarbejdertrivsel, løbende kompetenceudvikling og sikring af gode arbejdsforhold og -vilkår. Foreningens personalehåndbog og andre interne retningslinjer understøtter dette fokus og sikrer et fælles udgangspunkt for Realdanias værdisæt og medarbejderadfærd.

Regnskabsprincipper og anvendt metode for medarbejderrelaterede, sociale datapunkter er beskrevet i koncernregnskabets Appendiks.

* Antallet af medarbejdere tager her udgangspunkt i antal ansatte pr. 31. december 2025. I dette tal medregnes derfor ikke eventuelt fritstillede medarbejdere. Når det totale medarbejdertal opgøres under moderregnskabets note 6 og koncernregnskabets note 6 benyttes ATP-metoden og dermed fremgår her et andet total tal.

Figur 32

Kønsfordeling i øverste og øvrige ledelseslag

direktører *

Kvinder Mænd

* Realdanias to direktionsmedlemmer er tillige indsat som direktion i Realdania Invest ApS. Disse er ikke medregnet i antallet af datterselskabsdirektør(er). Der er derudover sket en reduktion i antallet af datterselskabsdirektører, da datterselskabet Videncentret Bolius A/S er likvideret den 10. december 2025 og aktiviteterne er i væsentligt omfang overført til Realdania. ** Øvrige ledere defineres som ledere i Realdania og Realdania By & Byg med personaleansvar.

Figur 31

Status på bestyrelsessammensætningen pr. den 31. december 2025 er, at den består af 11 medlemmer, hvoraf fem er kvinder og seks er mænd, hvilket kan defineres som en ligelig kønsfordeling. For at sikre en fortsat ligelig kønssammensætning i bestyrelsen er der opstillet følgende mål for rekruttering af det underrepræsenterede køn: Ved bestyrelsens indstilling af nye bestyrelsesmedlemmer er det målet, at minimum 40% af de opstillede kandidater er repræsentanter for det underrepræsenterede køn.

Blandt de øvrige ledende medarbejdere, inklusive direktionen i Realdania og i Realdania By & Byg, er andelen af kvinder 48% og mænd 52%. Realdania lever derfor også op til en ligelig kønsfordeling i øvrige ledelseslag.

Medarbejdersammensætning (aldersfordeling pr. 31. december*)

* Figuren præsenterer aldersfordeling i medarbejdergruppen i 2025 inkl. fastansatte og tidsbegrænsede ansatte.

Figur 33 Figur 34

* Medarbejderomsætning opgøres som andelen af medarbejdere (ekskl. studentermedhjælpere og timelønnede), der er fratrådte i rapporteringsperioden i forhold til det gennemsnitlige antal medarbejdere i regnskabsperioden.

Medarbejderudvikling og -trivsel Realdania ønsker at være en arbejdsplads med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere behandles ligeværdigt og med respekt. Resultatet af den årlige medarbejdertrivselsundersøgelse, der blev foretaget i foråret 2025, viste en generel høj trivsel med en medarbejdersvarprocent på 97 procent. Dette resultat følger tendensen fra tidligere år, hvor Realdania har ligget på et stabilt, højt trivselsniveau. Den løbende medarbejderudvikling og trivsel understøttes også af bl.a. mulighed for deltidsog senioraftaler, så medarbejdere kan afpasse arbejdstid med forskellige livsfaser. Og der er fokus på at udvikle nye tiltag, der understøtter vores samfundsansvar og medarbejdernes trivsel på baggrund af medarbejderinput.

Løbende dialog og medarbejderinvolvering Løbende dialog med medarbejdergruppen foregår bl.a. via fælles informationsmøder og gennem arbejdsmiljøorganisationen, hvis formål er at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I forbindelse med foreningens organisatoriske ændringer i foråret 2025, hvor det blev annonceret, at datterselskabet Videncentret Bolius skulle fusioneres ind i Realdania, blev et dialogforum nedsat med direktionen og medarbejder- og mellemlederrepræsentanter fra foreningen, inklusive datterselskaberne Realdania By & Byg og Videncentret Bolius. Det har bidraget til, at direktionen har kunnet indsamle input gennem dialogforummet og herved være i løbende kontakt med og høre om behov og spørgsmål i forandringsprocessen. Der er i 2025 endvidere blevet opstartet et arbejde med at forberede Realdania på den forventede ikrafttrædelse i 2026 af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, med henblik på at inddrage medarbejderne og ledelsen i den løbende proces hen over de kommende år.

Virksomhedsadfærd, forretningsetik og anti-korruption

I dobbelt væsentlighedsanalysen blev emnerne virksomhedskultur, antikorruption og -bestikkelse vurderet som vigtige for Realdania. Arbejdet med at imødegå korruption og bestikkelse er et fortløbende fokus i alle Realdanias aktiviteter – fra bevillingsaktiviteter og kommercielle investeringer til varetagelsen af den interne drift – og dette gør sig gældende både i 2025 og fremadrettet. For at sikre et robust ledelses-setup har Realdania en række retningslinjer og politikker, der understøtter og sætter rammen for Realdanias fokus på ansvarlighed, forretningsetik og overholdelse af de internationale menneskerettigheder i alle dets aktiviteter.

Det inkluderer bl.a. retningslinjer for håndtering af de af bestyrelsen afgivne mandater inden for filantropi- og investeringsarbejdet, Code of Conduct for ansatte inkl. en antikorruptionspolitik, Politik for samfundsansvar i de kommercielle investeringer, Leverandørkodeks, Whistleblowerpolitik, og Politik for dataetik. Disse politikker danner udgangspunkt for forventningerne til medarbejder-gruppens adfærd, og til at Realdania samlet set agerer med ordentlighed, integritet og uafhængighed. For at understøtte dette fokus, har vi bl.a. i 2025 i ledelsesgruppen genbesøgt vores Code of Conduct med en opfordring til at alle løbende holder sig opdateret med politikkerne. Vores kontrolmiljø for at imødegå uregelmæssigheder, korruption og besvigelser er ydermere beskrevet i årsrapportens afsnit om Risici og risikostyring under Øvrige operationelle risici.

Politik for samfundsansvar i de kommercielle investeringer

I forbindelse med de kommercielle investeringsaktiviteter inddrager Realdania både miljømæssige, sociale og governance-relaterede (ESG) forhold. Dette fokus kommer bl.a. til udtryk i Realdanias politik for samfundsansvar i de kommercielle investeringer og ved at vi stiller krav til eksterne kapitalforvaltere om, at de skal have underskrevet Principles for Responsible Investments (PRI) eller have implementeret lignende principper. Realdania stiller krav til de virksomheder, foreningen investerer i, uanset om der er tale om investeringer i gæld (obligationer m.v.) eller aktier. Vi har en grundlæggende præference for investeringsmandater, hvor der i investeringsprocesser og -principper er fokus på bæredygtighed. Det betyder i praksis, at bæredygtighedsaspekter vurderes ved udvælgelse og implementering af nye investeringsmandater samt ved evaluering af eksisterende mandater i sammenhæng med en vurdering af forventet risiko, afkast og omkostninger.

Aktivt ejerskab og engagement

I forlængelse af politikken udøver vi aktivt ejerskab i vores kommercielle investeringer. Det betyder, at vi mindst to gange årligt laver en aktiv screening af, om virksomhederne overholder Realdanias politik, og at vi sikrer, at vores stemmerettigheder på virksomhedernes generalforsamlinger bliver forvaltet af vores eksterne samarbejdspartnere i overensstemmelse med vores politik. Realdanias strategiske tilgang fokuserer på engagement, hvor vi gennem dialog ønsker at påvirke de virksomheder, vi investerer i, når de ikke agerer inden for rammerne af Realdanias politik. Dette med udgangspunkt i, at det giver større effekt og skaber flere varige forandringer at påvirke virksomhederne til at agere ansvarligt end at vende dem ryggen og sælge vores investering, hvis ikke de overholder politikkerne. Realdanias løbende screening og engagement-proces omfatter alle børsnoterede aktier og obligationer. Dette arbejde gennemføres af en ekstern samarbejdspartner med udgangspunkt i FN’s Global Compacts retningslinjer.

Figur 35

Oversigt over screenede investeringer i 2024-2025, opgjort i antal

Figur 36

Oversigt over engagement-sagerne opdelt på tematikker, opgjort i antal

Ved engagement-sagerne bliver fremgangen målt i fem faser: 1. Den initiale kommunikation er sendt afsted til virksomheden, der er udtaget til engagement, 2. Der er skabt dialog, 3. Virksomheden forpligter sig til at adressere problemstillingen, 4. Virksomheden udvikler en strategi til at adressere problemstillingen, og 5. Virksomheden er langt fremme med at implementere strategien.

Når alle fem faser er gennemført, afsluttes engagementet. Med denne fremgangsmåde kan vi konstatere, at der er sket en positiv udvikling i en stor del af engagement-sagerne i løbet af 2025. Det skyldes at, der har været 16 tilfælde, hvor der er sket fremskridt i de fem faser, hvilket repræsenterer et skridt mod en løsning, og at virksomhederne har adresseret problemstillingerne. Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med oplysninger om igangværende Engagement-sager opdelt på temaer, regioner og sektorer.

Leverandørkodeks

Realdanias leverandører kan have en væsentlig indflydelse på de miljømæssige, sociale og etiske forhold i Realdanias samlede værdikæde. Med ønsket om en tydeligere formidling af forventninger og krav til Realdanias leverandører har Realdania i 2025 udviklet et leverandørkodeks, som der henvises til i opstarten af nye leverandørsamarbejder. Kodekset præsenterer Realdanias generelle retningslinjer for, hvordan vi forventer, at vores leverandører agerer med hensyn til deres miljømæssige, sociale og etiske forretningspraksis, herunder respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder. Dertil præsenterer kodekset hvilke bæredygtighedsrelaterede data Realdania kan bede leverandøren om at bistå med at levere til brug i f.eks. beregningen af Realdanias klimaregnskab. Kodekset gælder alle leverandører for Realdania og dets datterselskab, Realdania By & Byg, dog ikke for foreningens bevillingsmodtagere. Leverandørkodekset er offentligt tilgængeligt på vores hjemmeside.

Whistleblowerordning

Realdania har en whistleblowerordning, som kan benyttes til at indberette om alvorlige forhold eller begrundet mistanke om brud på interne politikker, retningslinjer, overtrædelser af love, regler m.v. Indberetningen kan anmeldes af Realdanias medarbejdere og tidligere ansatte, medlemmer af Realdanias repræsentantskab, bestyrelse og direktion, medlemmer, rådgivere, leverandører og samarbejdspartnere, der har en tilknytning til Realdania. Whistleblowerordningen er tilgængelig via Realdanias hjemmeside. Der kan indberettes fortroligt med angivelse af navn og kontaktoplysninger eller, hvis det ønskes, anonymt i det elektroniske whistleblowersystem, som faciliteres gennem en ekstern, uafhængig tredjepart. Det er alene den ansvarlige sagsbehandler, der har adgang til sagsbehandlingsdelen i systemet. Whistleblowere beskyttes, og alle indberetninger, indgivet i god tro, er beskyttet mod enhver form for repressalier. Hvis en whistleblower vælger ikke at være anonym, behandles indberetningen stadig fortroligt. Realdania har dertil udarbejdet en whistleblowerpolitik, som kommunikerer disse principper og processer. Politikken ligger offentligt tilgængeligt på Realdanias hjemmeside. Der har ikke været indberetninger til whistleblowerordningen i 2025.

Politik for dataetik

Dette afsnit udgør Realdanias redegørelse for politik for dataetik i overensstemmelse med de lovpligtige rapporteringskrav i Årsregnskabsloven § 99d. Dataetik handler om de etiske overvejelser omkring ansvarlig brug af data og nye teknologier, såsom kunstig intelligens og generativ AI. I Realdania arbejder vi aktivt med såvel GDPR som de etiske aspekter af data. Realdanias politik for dataetik omhandler Realdania og de koncernforbundne selskaber, hvor vi har bestemmende indflydelse og omfatter alle medarbejdere. Politikken for dataetik omfatter, hvorledes vi indsamler, behandler, bruger, deler og sletter data. Realdanias politik for dataetik er offentliggjort på Realdanais hjemmeside.

Vores dataetiske værdier er:

• Vi arbejder som standard med dataminimering og med databeskyttelse og registrerer og opbevarer derfor kun de nødvendige data.

• Vi bestræber os på at sikre, at vores brug af data ikke er diskriminerende mod eksempelvis køn, racer, etnicitet eller fællesskaber.

• Vi arbejder med data på en åben og gennemsigtig måde.

• Vi bestræber os på at sikre, at data ikke benyttes på en måde, der vildleder vores interessenter.

• Vi bestræber os på at sikre, at vores brugere, såvel internt som eksternt, får så meget værdi som muligt ud af de data, vi indsamler.

• Vi bestræber os på at sikre, at vi besidder de nødvendige kompetencer til at håndtere dataetiske dilemmaer.

• Vi bestræber os på at sikre, at vi, når vi anvender kunstig intelligens og generativ AI, gør dette med omtanke og en klar vurdering af de eventuelle etiske implikationer.

• Vi bestræber os på at sikre, at vores samarbejdspartnere behandler data på samme måde, som vi selv ville gøre det, herunder i henhold til denne politik.

Koncernregnskab

1. januar - 31. december 2025

Resultatopgørelse

af finansielle poster

Andre driftsindtægter og -udgifter

6 Udgifter til personale og administration

7, 11 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver

8 Resultat af kapitalandele i joint ventures

før medlemsaktiviteter, uddelinger og skat

Årets resultat fordeles således:

Anden totalindkomst Poster, der ikke kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen 11

Årets totalindkomst fordeles således:

Balance pr. den 31. december

Egenkapitalopgørelse

mio. kr.

Pengestrømsopgørelse

fra Skattestyrelsen vedrørende skattesag om fradrag for

Oversigt over noter

1

Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten for perioden den 1. januar til den 31. december 2025 omfatter både koncernregnskab for Realdania og dets tilknyttede virksomheder (koncernen) samt separat årsregnskab for modervirksomheden.

Koncernregnskabet og årsregnskabet for modervirksomheden er udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IFRS) som godkendt af EU og IFRSbekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Bestyrelse og direktion har den 20. februar 2026 behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Realdania. Årsrapporten indstilles til Realdanias repræsentantskabs godkendelse på Realdanias repræsentantskabsmøde den 23. april 2026.

Grundlag for udarbejdelse

Koncernregnskabet og årsregnskabet for modervirksomheden præsenteres i mio. DKK, medmindre andet er angivet.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene. For standarder, der implementeres fremadrettet, korrigeres sammenligningstallene ikke.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis

Koncernregnskabet og årsregnskabet for modervirksomheden er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

Koncernen har implementeret de standarder og fortolkningsbidrag, der træder i kraft for 2025. Ingen af disse har påvirket indregning og måling i 2025 eller forventes at påvirke koncernen.

Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter Realdania (modervirksomheden) og de virksomheder (tilknyttede virksomheder), som Realdania har kontrol over. Kontrol opnås ved direkte eller indirekte at eje eller råde over mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde rent faktisk at udøve kontrol.

Realdania har bestemmende indflydelse på en virksomhed, hvis Realdania er eksponeret for eller har ret til variable afkast fra sin investering i virksomheden og har mulighed for at påvirke disse afkast gennem sin råderet over virksomheden.

Ved vurdering af om Realdania har bestemmende indflydelse, tages hensyn til de facto-kontrol og potentielle

stemmerettigheder, der på balancedagen er reelle og har substans.

Joint arrangements er aktiviteter eller virksomheder, hvori koncernen gennem samarbejdsaftaler med en eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse. Fælles bestemmende indflydelse indebærer, at beslutninger om de relevante aktiviteter kræver enstemmighed blandt de parter, der har den fælles bestemmende indflydelse.

Joint arrangements klassificeres som joint ventures eller joint operations. Ved joint operations forstås aktiviteter, hvor deltagerne har direkte rettigheder over aktiver og hæfter direkte for forpligtelser, mens der ved joint ventures forstås aktiviteter, hvor deltagerne alene har rettigheder over nettoaktiverne.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af modervirksomhedens og dens tilknyttede virksomheders regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis. Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved at sammenlægge regnskabsposter af ensartet karakter. Regnskaberne for de tilknyttede virksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgivning, tilpasses til den af koncernen anvendte regnskabspraksis.

Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt fortjeneste og tab ved samhandel mellem koncernvirksomheder. Urealiserede fortjenester ved transaktioner med associerede virksomheder elimineres i forhold til koncernens ejerandel i virksomheden. Urealiserede tab elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester i det omfang, der ikke er sket værdiforringelse.

I koncernregnskabet indregnes tilknyttede virksomheders regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af egenkapitalen i tilknyttede virksomheder, der ikke ejes 100%, indgår som en del af koncernens resultat henholdsvis egenkapital, men vises særskilt.

Nyerhvervede eller afhændede tilknyttede virksomheder indregnes i koncernregnskabet med resultaterne for perioden, efter kontrollen opnås henholdsvis afgives. Resultater i afhændede tilknyttede virksomheder og resultatet af ophørte aktiviteter medregnes under ophørte og frasolgte virksomheder i resultatopgørelsen.

En koncernoversigt fremgår af afsnittet Koncernoversigt side 21.

1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Minoritetsinteresser

Ved første indregning måles minoritetsinteresser enten til dagsværdi af ejerandelen eller til deres forholdsmæssige andel af dagsværdien af den overtagne virksomheds identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser. I førstnævnte tilfælde indregnes der således goodwill vedrørende minoritetsinteressernes ejerandel i den overtagne virksomhed, mens der i sidstnævnte tilfælde ikke indregnes goodwill vedrørende minoritetsinteressernes ejerandel.

Måling af minoritetsinteresser vælges transaktion for transaktion og anføres i noterne i forbindelse med beskrivelsen af overtagne virksomheder.

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af tilknyttede virksomheders egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af tilknyttede virksomheders resultat opføres i tilknytning til resultatopgørelsen.

Omregning af fremmed valuta

For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende enhed opererer.

Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs.

Balanceposter i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsforskelle, der opstår i forbindelse hermed, indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Præsentationsvalutaen i årsrapporten er DKK.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi.

Modregning af positive og negative værdier af afledte finansielle instrumenter foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto.

Dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata og anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Dagsværdisikring

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse for så

vidt angår den del, der er sikret. Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået fast aftale (firm commitment) bortset fra valutakurssikring behandles som dagsværdisikring.

Pengestrømssikring

Ændringer i den del af dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige betalingsstrømme, indregnes i anden totalindkomst i en særskilt reserve for sikringstransaktioner under egenkapitalen, indtil de sikrede pengestrømme påvirker resultatopgørelsen. På dette tidspunkt reklassificeres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra anden totalindkomst og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede.

Hvis sikringsinstrumentet ikke længere opfylder kriterierne for regnskabsmæssig sikring, ophører sikringsforholdet fremadrettet. Den akkumulerede værdiændring indregnet i anden totalindkomst reklassificeres til resultatopgørelsen, når de sikrede pengestrømme påvirker resultatopgørelsen.

Forventes de sikrede pengestrømme ikke længere at blive realiseret, reklassificeres den akkumulerede værdiændring til resultatopgørelsen straks.

Andre afledte finansielle instrumenter

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Resultatopgørelsen

Finansielle indtægter

Finansielle indtægter omfatter renter af Fixed Income Investment Grade og Fixed Income Non-Investment Grade, renter af indestående i kreditinstitutter, udbytter og udlodninger af investeringer i værdipapirer og investeringsfonde samt øvrige renteindtægter.

Som renteindtægter indregnes årets nominelle rentetilskrivninger.

Udbytter og udlodninger indregnes på transaktionstidspunktet.

Finansielle udgifter

Finansielle udgifter omfatter renteudgifter til kreditinstitutter og gebyrer i forbindelse med erhvervelse og administration af værdipapirer i investeringsformuen, herunder forvaltningsomkostninger vedrørende Equities, Fixed Income Investment Grade og Fixed Income Non-Investment Grade samt øvrige renteudgifter.

Som renteudgifter indregnes årets nominelle rentetilskrivninger.

1

Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Kursreguleringer

Kursreguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer, herunder også gevinster og tab på finansielle instrumenter, værdireguleringer af investeringsejendomme, valutakursreguleringer samt honorarer til kapitalforvaltere i Private Equity, Real Estate, Alternative Investments og Mission Related Investments.

Andre driftsindtægter og -udgifter

Andre driftsindtægter og -udgifter i koncernregnskabet indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til Realdanias hovedaktivitet. I regnskabsposten indgår bruttofortjeneste fra udlejning af investeringsejendomme, nettoomsætning og vareforbrug fra salg af projektejendomme samt bruttofortjeneste fra drift af kursus-, konference-, restaurant- og hotelvirksomhed.

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale og administration omfatter lønninger, vederlag, bidragsbaserede pensionsordninger og øvrige sociale omkostninger m.v. til personale og ledelse samt administrationsudgifter, herunder husleje af lejede lokaler m.v.

Omkostninger af ovenstående karakter, der direkte kan henføres til formidling og håndtering af Realdanias filantropiske aktiviteter eller medlemsaktiviteter, indgår i regnskabslinjen Uddelinger henholdsvis Medlemsaktiviteter med baggrund i, at dette giver et mere retvisende billede af Realdanias samlede filantropiske aktiviteter og medlemsaktiviteter, der også omfatter internt afholdt projektstyring m.m.

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver

Af- og nedskrivninger omfatter årets foretagne af- og nedskrivninger på indretning af lejede lokaler, biler, IT-udstyr og software samt andet inventar.

Resultat af kapitalandele i joint ventures

I koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af resultat efter skat og efter forholdsmæssig eliminering af intern avance/tab i joint ventures.

Udbytte af aktier m.v. i joint ventures modregnes i værdien af kapitalandele i joint ventures.

Medlemsaktiviteter

Omkostninger til medlemsaktiviteter omfatter lønninger og administrationsomkostninger til de medarbejdere og aktiviteter, der er rettet mod foreningens medlemmer, herunder aktiviteterne Realdania Debat og Medlemsnyt, der har til formål at styrke relationen til medlemmerne og tiltrække nye medlemmer.

Uddelinger

Uddelinger omkostningsføres i resultatopgørelsen i det år, hvor Realdania påtager sig en retlig eller faktisk forpligtelse over for tredjemand.

IFRS regulerer ikke, hvorvidt uddelinger skal omkostningsføres i resultatopgørelsen, men International Accounting Standards Board (IASB) såvel som Erhvervsstyrelsen har i 2013 bekræftet, at den korrekte regnskabsmæssige præsentation af Realdanias uddelinger er at præsentere disse som en omkostning i resultatopgørelsen.

Udgifter til personale og administration, der direkte kan henføres til håndtering af Realdanias filantropiske aktiviteter, indgår i regnskabsposten Uddelinger, med baggrund i at dette giver et mere retvisende billede af Realdanias samlede filantropiske aktiviteter, der også omfatter intern projektstyring m.v. Interne uddelinger indgår som en del af koncernregnskabets note 9 og årsregnskabets note 11.

Skat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring i årets udskudte skat samt eventuelle reguleringer til tidligere års beregnede skatter, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og under anden totalindkomst eller direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til poster indregnet under anden totalindkomst eller posteringer direkte på egenkapitalen.

Realdania beskattes efter selskabsskatteloven og har derfor som hovedregel ikke fradragsret for uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål.

Realdania er sambeskattet med samtlige tilknyttede virksomheder. Den aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.

Balancen

Materielle aktiver

Den regnskabsmæssige værdi af materielle aktiver vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet og årsregnskabet, hvis der er forhold, der indikerer, at den regnskabsmæssige værdi af et aktiv muligvis overstiger forventede fremtidige indtægter fra aktivet (genindvindingsværdi)

Såfremt det herefter vurderes, at fremtidige forventede nettoindtægter fra aktivet er lavere end den regnskabsmæssige værdi, nedskrives den regnskabsmæssige værdi til den højeste værdi af dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger og kapitalværdi. Nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen og klassificeres sammen med de tilhørende afskrivninger.

Noter

1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Driftsmateriel og inventar m.v. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar samt indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante aktiver indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør:

Indretning af lejede lokaler 5 år

Biler 5 år

IT-udstyr 1-3 år

Driftsmateriel og inventar 3-5 år

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller i scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

Kunstgenstande måles til den laveste værdi af kostprisen og skønnet markedsværdi. Der afskrives ikke på kunstgenstande, da disse ikke vurderes at undergå økonomisk slitage.

Gevinster og tab på frasolgte og udrangerede aktiver opgøres ved at sammenholde salgsprovenuet med den regnskabsmæssige værdi. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Grunde og bygninger

Grunde og bygninger opdeles i domicilejendomme og investeringsejendomme ud fra anvendelsen heraf.

Domicilejendomme

Domicilejendomme er ejendomme, som i væsentligt omfang anvendes i koncernens egen drift. Realdanias domicilejendom består af domicilet på Jarmers Plads i København.

Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages løbende omvurdering, således at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommes dagsværdi på balancetidspunktet.

Vurderinger til brug for fastsættelse af dagsværdien foretages af koncernens egne vurderingsmænd. Værdiansættelserne

understøttes af eksterne mæglervurderinger minimum hvert tredje år.

Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommenes procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommenes karakteristika svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet.

Stigninger i domicilejendommes omvurderede værdi indregnes under anden totalindkomst. Nedskrivninger, som opvejer tidligere opskrivninger af det samme aktiv, fratrækkes under anden totalindkomst, mens øvrige nedskrivninger føres over resultatopgørelsen.

Efterfølgende omkostninger indregnes i den regnskabsmæssige værdi, når det er sandsynligt, at de afholdte omkostninger vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen, og omkostningerne kan måles pålideligt. Omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen og beregnes systematisk over aktivets forventede brugstid. Afskrivninger beregnes af domicilejendommens omvurderede værdi med fradrag af den scrapværdi, som domicilejendomme forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Der afskrives ikke på grunden. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid, og afskrivningsperioden udgør 50 år. Domicilejendommes scrapværdi og brugstid gennemgås ved hver balancedag og reguleres om nødvendigt.

Investeringsejendomme

Investeringsejendomme omfatter grunde og bygninger, der er erhvervet med det formål at opnå et afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast.

Investeringsejendomme indregnes ved køb til kostpris inklusive transaktionsomkostninger og måles efterfølgende til dagsværdi. Regulering af dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

Dagsværdien af investeringsejendomme opgøres ejendom for ejendom med udgangspunkt i en normalindtjeningsmodel. Modellen tager udgangspunkt i de forventede lejeindtægter (reguleret til markedsleje, hvis denne afviger væsentligt), faktiske og ordinære driftsomkostninger og forventet tomgang m.m. for de enkelte ejendomme.

Kapitaliseringsfaktoren fastsættes af Realdania på grundlag af udviklingen i markedsforholdene for den pågældende ejendomstype, ejendommens beliggenhed, vedligeholdelsesstand og det aktuelle renteniveau.

Note

1

Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Der kan ske korrektion af den beregnede dagsværdi ud fra en konkret vurdering. Dagsværdiansættelsen understøttes af mæglervurderinger efter behov, dog minimum hvert tredje år.

Omkostninger, der tilfører en investeringsejendom nye eller forbedrede egenskaber i forhold til anskaffelsestidspunktet, tillægges den bogførte værdi som en forbedring. Omkostninger, der tilfører nye eller forbedrede egenskaber uden nogen tilsvarende værdistigning, omkostningsføres i resultatopgørelsen under værdiregulering af investeringsejendomme.

Den løbende værdiforringelse af bygningerne afspejles i investeringsejendommenes dagsværdier, og der foretages derfor ikke systematiske afskrivninger over brugstiden.

Investeringsejendomme under opførelse I bygge- og ombygningsfasen indregnes ejendommen til anskaffelsessum med tillæg af det pågældende års forbrug og måles efterfølgende til skønnet dagsværdi. Såfremt ejendommen oppebærer driftsindtægter i bygge- og ombygningsfasen, indgår disse i anskaffelsessummen samt de hertil knyttede driftsomkostninger.

Ledelsen foretager den løbende vurdering af værdiansættelsen, og der indhentes mæglervurderinger ved byggeriernes færdiggørelse.

Kapitalandele i joint ventures

Kapitalandele i joint ventures måles i koncernregnskabet ved første indregning til kostpris og efterfølgende efter den indre værdis metode, hvorved kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af merværdier ved erhvervelsen, herunder goodwill. Kapitalandele i joint ventures testes for værdiforringelse, når der er indikation på værdiforringelse.

Joint ventures med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 kr. Hvis koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække joint ventures underbalance, indregnes denne under forpligtelser.

Tilgodehavender hos joint ventures måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Andre kapitalandele

Andre kapitalandele omfatter investeringer erhvervet med henblik på strategisk medejerskab.

Andre kapitalandele, der er aktier i unoterede virksomheder, indregnes under langfristede aktiver til dagsværdi tillagt omkostninger på handelsdatoen og måles efterfølgende til dagsværdi. Udbytter indregnes i resultatopgørelsen, medmindre udbyttet klart udgør genindvinding af en del af kostprisen

for investeringen. Resterende værdireguleringer indregnes i anden totalindkomst under reserve for dagsværdireguleringer. Ved realisation reklassificeres den akkumulerede værdiregulering fra reserve for dagsværdireguleringer til overført totalindkomst uden at påvirke resultatopgørelsen.

Dagsværdien opgøres til en skønnet dagsværdi opgjort på grundlag af aktuelle markedsdata og anerkendte værdiansættelsesmetoder for unoterede værdipapirer.

Værdiforringelse af kapitalandele i joint ventures samt andre kapitalandele til dagsværdi

Den regnskabsmæssige værdi af andre langfristede aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme fra aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet er en del af.

Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi. Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen. Nedskrivninger tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskrivningen. Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabsmæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville have haft efter afskrivninger, hvis aktivet ikke havde været nedskrevet.

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter (langfristet aktiv)

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter (langfristet aktiv) består af afledte finansielle instrumenter med positiv dagsværdi med udløb efter 12 måneder.

Projektejendomme

Projektejendomme omfatter grunde og færdige ejendomsprojekter til videresalg, igangværende byggeprojekter for egen regning samt igangværende solgte byggeprojekter, som først kan indregnes i omsætningen på afleveringstidspunktet.

Projektejendomme måles ved første indregning til kostpris med tillæg af afholdte omkostninger, som vurderes at tilføre projektet en generel værdiforøgelse, og måles efterfølgende til denne kostpris.

Såfremt den forventede salgspris med fradrag af salgsomkostninger (nettorealisationsværdien) skønnes lavere end den regnskabsmæssige værdi, foretages nedskrivning til den lavere værdi.

1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Andre kortfristede aktiver

Andre kortfristede aktiver består af tilgodehavender og forudbetalte udgifter m.v.

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Nedskrivning til imødegåelse af tab foretages efter den simplificerede expected credit loss-model, hvorefter det samlede tab indregnes straks i resultatopgørelsen, på samme tidspunkt som tilgodehavendet indregnes i balancen på baggrund af det forventede tab i tilgodehavendets samlede levetid.

Værdiforringelse af tilgodehavender, udlån samt andre kortfristede aktiver

IFRS 9 har, baseret på forretningsmodellen og typer af finansielle aktiver og forpligtelser, alene betydning på koncernens nedskrivninger af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris.

For tilgodehavender, udlån og andre kortfristede aktiver anvendes IFRS 9’s simplificerede expected credit loss-model, hvorefter det samlede forventede tab indregnes straks.

Værdipapirer

Værdipapirer omfatter finansielle aktiver til dagsværdi, der værdireguleres via resultatopgørelsen. Klassificeringen afhænger af det formål, som investeringerne er erhvervet med henblik på.

Finansielle aktiver til dagsværdi, der værdireguleres via resultatopgørelsen

Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen, omfatter aktiver, der indgår i investeringsformuen.

Finansielle aktiver klassificeres som finansielle aktiver, der indgår i investeringsformuen ved første indregning, hvis aktivet primært blev anskaffet med henblik på salg på kort sigt, eller hvis det udgør en del af investeringsformuen, hvor der er bevis for kortsigtet realisation af gevinster. Indregning af finansielle aktiver ophører, når retten til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber eller overdrages, og koncernen i al væsentlighed har overført ejendomsretten. Finansielle aktiver indregnes eller ophører med at indregnes på handelsdagen –den dag koncernen forpligter sig til at købe eller sælge aktivet.

Realiserede og urealiserede gevinster og tab, som måtte opstå som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien finansielle aktiver til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår.

Dagsværdien for noterede værdipapirer er baseret på børskurser på balancedagen. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer måles til nutidsværdien af obligationerne.

For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien enten ved brug af værdiansættelsesteknikker eller ved brug af OTC-priser. Disse omfatter anvendelse af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter eller henvisning til andre instrumenter, der i al væsentlighed er tilsvarende, og en analyse af tilbagediskonterede pengestrømme.

For investeringer i Private Equity, Alternative Investments, Real Estate og Mission Related Investments tager fastlæggelsen af dagsværdien udgangspunkt i den senest modtagne rapportering fra de relevante fonde, som baserer sig på anerkendte værdiansættelsesteknikker.

Dagsværdimåling baseres i videst muligt omfang på markedsværdier på aktive markeder (niveau 1) eller alternativt på værdier, der er udledt af observerbare markedsinformationer (niveau 2)

I det omfang sådanne observerbare informationer ikke er til stede eller ikke kan anvendes uden væsentlige modifikationer, anvendes anerkendte værdiansættelsesteknikker og rimelige skøn som grundlag for dagsværdier (niveau 3)

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter (kortfristet aktiv)

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter (kortfristet aktiv) består af afledte finansielle instrumenter med positiv dagsværdi med udløb inden for 12 måneder.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter

Tilgodehavender hos kreditinstitutter omfatter indestående hos kreditinstitutter.

Aktiver bestemt for salg

Aktiver bestemt for salg omfatter langfristede aktiver og afhændelsesgrupper, som er bestemt for salg. Afhændelsesgrupper er en gruppe af aktiver, som skal afhændes samlet ved salg eller lignende i en enkelt transaktion. Forpligtelser vedrørende aktiver bestemt for salg er forpligtelser direkte tilknyttet disse aktiver, som vil blive overført ved transaktionen. Aktiver klassificeres som ”bestemt for salg”, når deres regnskabsmæssige værdi primært vil blive genindvundet gennem et salg inden for 12 måneder i henhold til en formel plan frem for gennem fortsat anvendelse.

Aktiver eller afhændelsesgrupper, der er bestemt for salg, måles til den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi på tidspunktet for klassifikation som ”bestemt for salg” eller dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger. Der afskrives og amortiseres ikke på aktiver fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som ”bestemt for salg”.

Note

1

Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Aktiver og dertil tilknyttede forpligtelser udskilles i særskilte linjer i balancen, og hovedposterne specificeres i noterne. Sammenligningstal i balancen tilpasses ikke.

Egenkapital

Egenkapital omfatter bunden kapital, andre reserver samt opskrivningshenlæggelser på domicilejendom.

Bunden kapital omfatter Realdanias kapital, som ikke kan udloddes til fremme af Realdanias formål. Andre reserver omfatter Realdanias frie reserver, som anvendes til uddelinger m.v.

Opskrivningshenlæggelser på domicilejendomme indregnes over egenkapitalen via totalindkomstopgørelsen, medmindre opskrivningen modsvarer en tidligere nedskrivning.

Minoritetsinteresser

I koncernregnskabet opføres minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af tilknyttede virksomheders egenkapital som en særskilt post under egenkapitalen.

Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af tilknyttede virksomheders resultat opføres i tilknytning til resultatopgørelsen i koncernregnskabet.

Betalbar skat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for ændring af skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser modregnes, hvis virksomheden har en juridisk ret til at modregne aktuelle skatteforpligtelser og skatteaktiver eller har til hensigt enten at indfri aktuelle skatteforpligtelser og skatteaktiver på nettobasis eller at realisere aktiverne og forpligtelserne samtidigt. Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og indregnes kun i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når det udskudte skatteaktiv realiseres, eller den udskudte skatteforpligtelse afregnes.

Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i årets totalindkomst.

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter (langfristet forpligtelse)

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter (langfristet forpligtelse) består af afledte finansielle instrumenter med negativ dagsværdi med udløb efter 12 måneder.

Bevilgede, endnu ikke udbetalte uddelinger

Bevilgede, endnu ikke udbetalte uddelinger indregnes i balancen under henholdsvis kort- og langfristede forpligtelser på bevillingstidspunktet, når koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der vil blive behov for et træk på virksomhedens ressourcer for at afvikle forpligtelsen.

Bevilgede, endnu ikke udbetalte uddelinger måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries.

Gæld til kreditinstitutter

Gæld til kreditinstitutter omfatter modtagne sikkerhedsstillelser fra kreditinstitutter som sikkerhed for positiv dagsværdi af afledte finansielle instrumenter.

Andre kortfristede forpligtelser

Andre kortfristede forpligtelser omfatter skyldige omkostninger, skyldige renteudgifter, handler under afvikling, gæld til offentlige myndigheder, feriepenge m.v. og måles til amortiseret kostpris, som sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter (kortfristet forpligtelse)

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter (kortfristet forpligtelse) består af afledte finansielle instrumenter med negativ dagsværdi med udløb inden for 12 måneder.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den direkte metode og viser pengestrømme fra primær aktivitet, investeringer og finansiering samt likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder vises særskilt under pengestrømme fra investeringsaktiviteter.

Pengestrømme fra erhvervede virksomheder indregnes i pengestrømsopgørelsen fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme fra frasolgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra primær aktivitet beregnes, og der oplyses herved større klasser af kontante bruttoindtægter og bruttoudbetalinger. Under pengestrømme fra primær aktivitet indgår såvel pengestrømme vedrørende uddelinger som pengestrømme vedrørende investeringsvirksomhed.

1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt andre langfristede aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelsen eller sammensætningen af basiskapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af og afdrag på rentebærende gæld.

Likvider omfatter kontantbeholdninger og anfordringsindeståender i kreditinstitutter.

Hoved- og nøgletal

Hovedtal er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS. Nøgletallene er tilpasset Realdanias aktivitet.

Nøgletalsdefinition

Nøgletallene er tilpasset Realdanias aktivitet. Baggrunden for de valgte nøgletal er et ønske om at beskrive hovedaktiviteterne inden for filantropi og investering ud fra følgende:

Filantropi

Filantropiportefølje: Omfanget af igangværende projekter. Værdien er opgjort som den forventede totale udgift på færdiggørelsestidspunktet. Værdien er opgjort brutto (totaludgift af projekterne) og netto (Realdanias andel)

Skalering: Beskriver den samlede filantropiske porteføljeværdi i forhold til Realdanias andel.

Bevillingsandel: Beskriver årets filantropiske bevillinger i forhold til den gennemsnitlige egenkapital.

Investering

Nøgletallene for investering er almindeligt benyttede nøgletal, hvor værdien af den samlede investeringsformue ultimo året samt årets afkast opgøres. Endvidere opgøres markedsrisikoen ultimo året beregnet ved en risikomodel baseret på konceptet Value-at-Risk (VaR). Investeringsafkast beregnes som tidsvægtede afkast (TWR)

2

Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Udarbejdelsen af koncernregnskabet efter IFRS forudsætter visse væsentlige regnskabsmæssige skøn og kræver desuden, at ledelsen foretager vurderinger ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis.

De væsentligste udøvede regnskabsmæssige skøn omfatter værdiansættelse af unoterede værdipapirer og ejendomme samt indregningstidspunkt for uddelinger.

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.

De foretagne skøn og forudsætninger er bl.a. baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige.

Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Som følge af de risici og usikkerheder, som koncernen er underlagt, kan faktiske udfald afvige fra de foretagne skøn. Særlige risici for Realdaniakoncernen er omtalt i ledelsesberetningen og note 18 til koncernregnskabet.

Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.

Dagsværdimåling

Koncernen anvender dagsværdibegrebet i forbindelse med visse oplysningskrav og til måling af finansielle instrumenter. Dagsværdien defineres som den pris, der kan opnås ved at sælge et aktiv, eller som skal betales for at overtage en forpligtelse i en almindelig transaktion mellem markedsdeltagerne (exit price).

Dagsværdien er en markedsbaseret og ikke en virksomhedsspecifik værdiansættelse. Realdania anvender de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville gøre brug af ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen ud fra eksisterende markedsforhold, herunder forudsætninger vedrørende risici. Der tages således ikke hensyn til Realdanias hensigt med at eje aktivet eller afvikle forpligtelsen, når dagsværdien opgøres.

Dagsværdiværdiansættelsen tager udgangspunkt i det primære marked. Hvis et primært marked ikke eksisterer, tages der udgangspunkt i det mest fordelagtige marked, som er det marked, som maksimerer prisen på aktivet eller forpligtelsen fratrukket transaktions- og eventuelle transportomkostninger.

Dagsværdimåling baseres i videst muligt omfang på markedsværdier på aktive markeder (niveau 1) eller alternativt på værdier, der er udledt af observerbare markedsinformationer (niveau 2)

I det omfang sådanne observerbare informationer ikke er til stede eller ikke kan anvendes uden væsentlige modifikationer, anvendes anerkendte værdiansættelsesmetoder og rimelige skøn som grundlag for dagsværdier (niveau 3)

Områder, som indebærer en højere grad af vurdering eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for koncernregnskabet, er:

• Dagsværdi af finansielle aktiver

Der henvises til note 18 for en specifikation af finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen baseret på niveau 3.

For uddybende information om værdiansættelse af investeringsejendomme henvises til note 12.

Dagsværdi af finansielle aktiver

For finansielle aktiver med noterede priser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen.

For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien ved brug af en aktuel OTC-kurs på et tilsvarende finansielt instrument eller med udgangspunkt i værdiansættelser modtaget fra tredjepart i form af rapporteringer.

For investeringer i Private Equity, Alternative Investments, Mission Related Investments og Real Estate tager fastlæggelsen af dagsværdien udgangspunkt i den senest modtagne rapportering fra de relevante fonde, som baserer sig på anerkendte værdiansættelsesprincipper. Modtagne rapporteringer gennemgås og vurderes internt af Realdanias investeringsafdeling samt risikofunktion. Det vurderes, om der skal foretages yderligere dagsværdireguleringer for at tage højde for kredit- eller likviditetsrisiko, samt der skønnes over fremtidige pengestrømme og forrentningskrav. Værdiansættelsen er i mindre grad baseret på observerbare markedsdata, og værdiansættelsen vil således være påvirket af skøn, da der for Private Equity, Alternative Investments, Mission Related Investments og Real Estate ikke er et aktivt marked.

3 Finansielle indtægter

og udlodninger, jf. specifikation

Fixed

Fixed

Renteindtægter, kreditinstitutter

Skattestyrelsen

5

6 Udgifter til personale og administration

Af de samlede personaleudgifter udgør vederlag til:

Antal medarbejdere

Gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede

Gennemsnitligt antal medarbejdere indgår i følgende enheder:

Lønudgiften vedrører medarbejdere, der er eller har været ansat i Realdania eller i Videncentret Bolius A/S, men som udelukkende arbejder med medlemsaktiviteter eller filantropiske projekter.

Videncentret Bolius A/S er ophørt via en solvent likvidation i december 2025.

6 Udgifter til personale og administration (fortsat)

Honorar til repræsentantskabet i alt

Årligt honorar til repræsentantskabet udgør 25.000 kr. (2024: 25.000 kr.) pr. medlem. Hertil kommer en diæt på 2.500 kr. (2024: 2.500 kr.) pr. medlem ved fremmøde til hvert af de to årlige møder. I alt kan et repræsentantskabsmedlem årligt modtage 30.000 kr. (2024: 30.000 kr.)

Bestyrelseshonorarer

Lars Krarup (formand)

Mette Kynne Frandsen (indtrådt som næstforkvinde 06.06.2024)

Palle Adamsen

Pernille Rüsz Bloch

Per Feldthaus

Christina Holberg Fenger

Per Egebæk Have (udtrådt 25.04.2024)

Lars Hvidtfeldt

Kristine Leth Juul (fratrådt som næstforkvinde 06.06.2024)

Dorte Krak (indtrådt 25.04.2024)

Niels-Ulrik Mousten

Gunde Odgaard

Direktionsvederlag

Jesper Nygård (01.01.-31.03.2025)

Vederlag til Jesper Nygård efter fratrædelse som CEO***

Fratrædelsesgodtgørelse, CEO Jesper Nygård***

Direktionen vederlægges ikke på baggrund af incitamentsordninger.

* I gage indgår også værdi af fri bil.

** Nina Kovsted Helk tiltrådte som ny CEO den 1. april 2025 efter at have fungeret som CPO frem til den 31. marts 2025.

*** I posten "Vederlag til Jesper Nygård efter fratrædelse som CEO" indgår den del af den samlede godtgørelse, der kan henføres til perioden efter fratrædelsestidspunktet.

Note 6 Udgifter til personale og administration (fortsat)

Ansættelsesforhold

Nina Kovsted Helk kan opsige ansættelsesforholdet med 6 måneders varsel, og Realdania kan opsige ansættelsesforholdet med 12 måneders varsel. Hvis Realdania opsiger Nina Kovsted Helk inden den 31. december 2026, udbetales der ved ansættelsesforholdets ophør en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 månedslønninger.

Kenneth Lillelund Winther kan opsige ansættelsesforholdet med 3 måneders varsel, og Realdania kan opsige ansættelsesforholdet med 12 måneders varsel. Hvis Realdania opsiger Kenneth Lillelund Winther, udbetales der ved ansættelsesforholdets ophør en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 måneds løn, som forhøjes med 1 måneds løn for hvert kalenderår, ansættelsesforholdet har varet efter den 15. februar 2021, dog maksimum 6 måneder.

Honorar til de valgte revisorer

mio. kr.

Andre erklæringsopgaver med sikkerhed

7 Driftsmateriel og inventar m.v.

primo

tilgang

afgang

ultimo

Af- og nedskrivninger primo

-77,1 Afskrivninger, afhændede aktiver

af- og nedskrivninger

værdi ultimo

Årets af- og nedskrivninger, i alt driftsført i året

Der er ikke identificeret faktorer, som gør, at der er behov for at gennemføre nedskrivningstest for driftsmateriel og inventar m.v.

Note mio. kr.

8 Kapitalandele i joint ventures

Navn Hjemsted

til aktiver bestemt for salg (note 16)

for aktiver, forpligtelser og omsætning er opgjort jf. årsrapport for 2023.

Der henvises i øvrigt til note 16.

9 Uddelinger

Driftsførte uddelinger

Årets bevilligede uddelinger

Bortfald af tidligere års bevillinger

I alt driftsført i året

Bevilgede, endnu ikke udbetalte uddelinger

Saldo primo 4.447,1 4.248,6

Årets bevillinger, driftsført 538,1 847,7 Udbetalt

Af den samlede forpligtelse forventes 768,1 mio. kr. (2024: 1.230,6 mio. kr.) udbetalt inden for et år og 1.007,3 mio. kr. (2024: 1.044,3 mio. kr.) efter fem år.

Når Realdania beslutter at bevilge midler til filantropiske investeringsprojekter, herunder renovering og opførelse af investeringsejendomme, driftsføres de udgifter, der tilfører nye eller forbedrede egenskaber, uden nogen tilsvarende værdistigning. Beløbet hensættes i balancen som en forpligtelse på bevillingstidspunktet. Den resterende del, investeringselementet, bliver på udbetalingstidspunktet tillagt investeringsprojektet/ investeringsejendommen.

10 Skat

Aktuel skat af skattepligtig indkomst

-168,7 Regulering af udskudt skat

Skat vedrørende skattesag om fradrag for lønudgifter for perioden 2008-2023

Skat vedrørende tidligere år

Effektiv skatteprocent (driftsført skat i forhold til årets resultat før skat) Aktuel skatteprocent

skatteprocent

Udbetalt fra Skattestyrelsen vedrørende skattesag om fradrag for lønudgifter for perioden 2008-2023

Overført til Renteindtægter, Skattestyrelsen (note 3)

Det udskudte skatteaktiv vedrører primært det resterende skattemæssige underskud opstået i 2022. Underskuddet kan fremføres tidsubegrænset. Ledelsen har skønnet, at det udskudte skatteaktiv vil blive anvendt inden for en femårig periode.

Investeringsejendomme

(færdiggjort

* Afkastprocent.

Lejeindtægter for koncernens investeringsejendomme indregnet under andre driftsindtægter og -udgifter udgør 111,5 mio. kr. (2024: 109,6 mio. kr.)

Driftsudgifter for koncernens investeringsejendomme indregnet under andre driftsindtægter og -udgifter udgør 35,5 mio. kr. (2024: 40,2 mio. kr.)

Driftsudgifter for koncernens ikke udlejede investeringsejendomme udgør 0 mio. kr. (2024: 0 mio. kr.)

Dagsværdien af investeringsejendomme opgøres ejendom for ejendom med udgangspunkt i en normalindtjeningsmodel. Modellen tager udgangspunkt i de forventede lejeindtægter (reguleret til markedsleje, hvis denne afviger væsentligt), faktiske og ordinære driftsomkostninger og forventet tomgang m.m. for de enkelte ejendomme.

Kapitaliseringsfaktoren fastsættes af Realdania på grundlag af udviklingen i markedsforholdene for den pågældende ejendomstype, ejendommens beliggenhed, vedligeholdelsesstand og det aktuelle renteniveau.

Der kan ske korrektion af den beregnede dagsværdi ud fra en konkret vurdering. Dagsværdiansættelsen understøttes af mæglervurderinger efter behov, dog minimum hvert tredje år.

Note

12 Investeringsejendomme (fortsat)

Følsomhedsanalyse ved ændringer i afkast – dagsværdipåvirkning

af afkast

Note

Hvis afkastkravet ændres +0,50%, vil dette betyde en ændring af værdien af ejendomsporteføljen på -271,7 mio. kr. Modsat, hvis afkastkravet bliver sænket med 0,50%, så vil dette betyde, at værdien af ejendomsporteføljen stiger med 354,7 mio. kr.

Følsomhedsanalyse ved ændringer i nettoleje

af nettoleje

Hvis nettolejen ændres -10,00%, vil det medføre en ændring af ejendomsporteføljens værdi på -315,3 mio. kr., mens en stigning i nettolejen på 10,00% vil medføre en ændring af ejendomsporteføljens værdi på +315,3 mio. kr.

Det vurderes, at koncernens finansielle stilling ikke vil påvirkes i væsentlig grad ved udsving i henholdsvis afkastkrav og reguleringer i lejeniveau.

13 Projektejendomme

Nedskrivning af projektejendomme i 2025 udgør 0 mio. kr. (2024: 60,1 mio. kr.)

Der er i slutningen af 2025 indgået en aftale om salg af aktierne i Arena CPHX og i Arena CPHX Komplementar A/S, som Realdania ejer 50% af. Arena CPHX P/S har opført og driver Royal Arena.

Salget er betinget af, at anvendelsen af arenafacader i stueetagen kan lovliggøres gennem såvel fysiske ændringer som via et kommende tillæg til lokalplanen for området. Overdragelse af aktierne forventes at finde sted i andet halvår af 2026. Aktierne er værdiansat under hensyntagen til den indgåede salgsaftale.

Årets resultat er et underskud på 71,2 mio.kr. (2024: Overskud på 152,5 mio.kr.)

Udlån til joint ventures er ydet som et ansvarligt lån. Lånet inkl. tilskrevne renter forrentes med en årlig variabel rentesats, dog således at renten aldrig kan blive negativ. Renter tilskrives hovedstolen årligt ved årets udgang.

Lånet er afdragsfrit. Lånet kan af kreditor opsiges til indfrielse ved årets udgang, dog tidligst med virkning fra den 1. december 2031. Ved et salg af aktierne, vil lånet dog blive indfriet.

18

Finansielle risici og finansielle instrumenter

Koncernens risikostyringspolitik

Realdania identificerer de væsentligste risici. Disse risici afdækkes eller håndteres gennem styring. Inden for hvert område er risikoen søgt reduceret ved brug af rammer, forretningsgange, funktionsadskillelse og/eller interne kontroller.

Retningslinjerne for styring af de finansielle risici er fastlagt i den af bestyrelsen godkendte investeringsstrategi, herunder rammerne for fordeling af investeringsformuen på hovedaktivklasser.

En væsentlig finansiel risiko er markedsrisikoen knyttet til de kommercielle investeringsaktiver. Markedsrisiko er risikoen for tab som følge af kursændringer på de finansielle markeder. Tab vil primært kunne opstå på grund af ændringer i aktiekurser, renter, valutakurser og ejendomspriser.

Realdania bruger konceptet Value-at-Risk (VaR) til at kvantificere investeringsaktivernes markedsrisiko. I VaR-beregningen kombineres de forskellige positioner på et givet tidspunkt med et skøn over, hvor meget positionernes respektive risikofaktorer svinger over tid. Der tages endvidere højde for risikofaktorernes samvariation.

VaR er et statistisk estimat for det beløb, som et tab med en given sandsynlighed ikke må overstige i løbet af en given tidshorisont. VaR udtrykker derimod ikke noget om størrelsen på tabet, såfremt tabet overstiger det estimerede VaR-beløb.

I Realdanias VaR-model benyttes en tidshorisont på et år og en sandsynlighed på 95%. Pr. den 31. december 2025 er Realdanias samlede markedsrisiko (VaR) estimeret til 6,3 mia. kr. Dette betyder, at tabet inden for det næste år med 95% sandsynlighed ikke vil overstige 6,3 mia. kr., hvilket svarer til 21,7% af investeringsaktiverne. VaR blev pr. den 31. december 2024 estimeret til 6,1 mia. kr. (21,0%)

Kategorier af investeringsaktiver Investeringsaktiverne er fordelt på otte hovedaktivklasser: Money Market, Fixed Income Investment Grade, Fixed Income Non-Investment Grade, Equities, Private Equity, Alternative Investments, Real Estate og Mission Related Investments. Alternative Investments omfatter bl.a. forsikringsprodukter, hedgefonde, energi- og skovinvesteringer.

Valutakursrisiko

Realdanias kommercielle investeringsformue investeres globalt, hvilket som udgangspunkt medfører eksponering mod en række valutaer. Denne valutaeksponering kan reduceres via valutaafdækning.

Under hensyntagen til volatiliteten i den pågældende valuta relativt til volatiliteten i hovedaktivklassen samt den indbyrdes korrelation mellem valutaen og de underliggende aktiver fastlægger bestyrelsen rammer for den strategiske valutaafdækning af væsentlige valutaeksponeringer i den kommercielle investeringsformue. Væsentlige valutaeksponeringer defineres som eksponeringer på 2% pr. valuta eller mere af investeringsformuen.

Til og med 2023 blev væsentlige valutaeksponeringer i alle hovedaktivklasser afdækket strategisk. Fra og med 2024 blev væsentlige valutaeksponeringer kun afdækket strategisk i hovedaktivklasserne Fixed Income Investment Grade, Fixed Income Non-Investment Grade, Alternative Investments og Real Estate. Fra og med 1. maj 2025 afdækkes også væsentlige valutaeksponeringer i hovedaktivklassen Private Equity strategisk som følge af volatilitet på valutamarkederne.

Den strategiske afdækning foretages til enten euro (EUR) eller danske kroner (DKK). I henhold til strategien foretages der ikke strategisk valutaafdækning af investeringer i EUR. Udover den strategiske valutaafdækning er Realdanias direktion bemyndiget rammer til at indgå taktisk valutaafdækning.

Realdania benytter valutaterminsforretninger til afdækning af valutakursrisici forbundet med investeringer i fremmed valuta. Valutaterminsforretningerne indgås typisk med op til 12 måneders løbetid.

Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

Aktivklassernes fordeling på hovedvalutaer

Ultimo 2025 var 59% af USD-positionen og 40% af GBP-positionen afdækket mod enten DKK eller EUR. Ultimo 2024 var 20% af USD-positionen og 11% af GBP-positionen afdækket mod enten DKK eller EUR.

Investeringsaktivernes valutaposition før og efter valutaafdækning

Følsomhed for valutakursrisiko

Forudsat potentielt udsving i valutakurs +/-0%

Potentiel indvirkning på resultat og egenkapital +/-0 +/-80,9 +/-616,9 +/-81,2 +/-263,3

Noter

18

Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

Markedsrisiko

I det nedenstående vises Value-at-Risk (VaR) for de forskellige hovedaktivklasser opgjort i mio. kr. og som procentdel af de respektive hovedaktivklassers værdi på opgørelsestidspunktet.

Som følge af diversifikationseffekter svarer summen af de enkelte hovedaktivklassers VaR (jf. nedenfor) ikke til VaR på de samlede investeringsaktiver.

Renterisiko

Den del af investeringsaktiverne, der er placeret i hovedaktivklassen Fixed Income, er eksponeret for risiko for ændringer i det generelle renteniveau.

VaR relateret til Fixed Income 2025 2024

Aktierisiko

Koncernens aktiekursrisiko er primært relateret til den del af investeringsaktiverne, der er placeret i hovedaktivklasserne Equities og Private Equity.

VaR relateret til aktier og aktielignende investeringer

Markedsrisiko relateret til øvrige aktivklasser

Udover ovennævnte markedsrisikotyper er koncernen eksponeret for markedsrisiko relateret til investeringer i hovedaktivklasserne Real Estate, Alternative Investments og Mission Related Investments.

VaR relateret til øvrige investeringsaktiver

18

Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

Likviditetsrisiko

Det er afgørende, at der løbende er likviditet til at honorere de til enhver tid besluttede filantropiske uddelinger og filantropiske ejendomsinvesteringer på udbetalingstidspunktet.

Investering i omsættelige og mindre omsættelige aktiver kræver af hensyn til optimering af investeringsafkastet, at der løbende arbejdes med likviditetsprognoser. Likviditetsstyringen bruges primært som et redskab for den løbende aktivallokering på omsættelige og mindre omsættelige aktiver for at optimere det langsigtede investeringsafkast.

Kreditrisiko

Kreditrisiko knyttet til investeringsaktiverne relaterer sig til investering i obligationer og modpartsrisiko i forbindelse med indgåelse af afledte finansielle instrumenter.

Beholdningen af kreditobligationer (obligationer med lavere rating end Investment Grade) udgør 1.625,1 mio. kr. pr. den 31. december 2025 svarende til 5,6% af de samlede investeringsaktiver (2024: 1.926,8 mio. kr.)

Dagsværdien af afledte finansielle instrumenter pr. den 31. december 2025 udgør 181,2 mio. kr. (2024: -96,8 mio. kr.)

Pr. den 31. december 2025 omfatter afledte finansielle instrumenter valutaterminskontrakter og optioner til styring af aktierisici med en restløbetid som anført nedenfor. Valutaterminskontrakterne er indgået primært til sikring af valutarisiko i USD og GBP.

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, langfristede aktiver

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, kortfristede aktiver

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, langfristede forpligtelser

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, langfristede forpligtelser

0-3 måneder

3-12 måneder

Afledte finansielle instrumenter

For at øge eller reducere en given markedsrisiko anvendes en variation af afledte finansielle instrumenter. For 2024 har der været anvendt valutaterminsforretninger, børsnoterede aktie- og rentefutures samt optioner på aktieindeks. Anvendelsen af aktie- og rentefutures samt optioner på aktieindeks er begrundet i en taktisk beslutning om at øge eller reducere aktie- eller renteeksponeringen i den kommercielle investeringsformue som en del af den samlede risikostyring.

18

Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

En ulempe ved afledte finansielle instrumenter er modpartsrisikoen. Derfor fordeles den samlede modpartsrisiko på flere engagementer med forskellige modparter, samtidig med at der foretages løbende afregning af tilgodehavender eller sikkerhedstillelse, hvilket begrænser tabsrisikoen væsentligt. Anvendte modparter bliver kreditvurderet mindst én gang pr. år.

Metoder og forudsætninger for opgørelsen af dagsværdier

Obligationer

Børsnoterede obligationer (Fixed Income) indregnes til kostpris i balancen på handelsdagen og måles til dagsværdien på balancedagen. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer måles til nutidsværdien af obligationerne.

Aktier m.v.

Investeringer i aktier m.v. (Equities, Real Estate, Private Equity, Alternative Investments og Mission Related Investments) indregnes til kostpris i balancen på handelsdagen og måles til dagsværdien på balancedagen.

Realdania foretager investeringer i unoterede Private Equity- og ejendomsfonde, investeringsejendomme og projektejendomme samt andre alternative aktiver. For denne type investeringer, hvor der ikke foreligger observerbare markedsdata, indgår skøn som en del af værdiansættelsen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Dagsværdien for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata og anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Dagsværdihierarki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen

Niveau 1: Børsnoterede papirer

Niveau 2: Valutaterminsforretninger samt visse alternative produkter

Niveau 3: Unoterede papirer/fonde

Heri indgår forpligtelser til dagsværdi med 49,2 mio. kr. (2024: 175,4 mio. kr.) i niveau 2.

Noter

Note

18

Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

For investeringer i Private Equity, Alternative Investments, Mission Related Investments og Real Estate tager fastlæggelsen af dagsværdien udgangspunkt i den seneste modtagne rapportering fra de relevante fonde, som baserer sig på anerkendte værdiansættelsesprincipper.

Modtagne rapporteringer gennemgås og vurderes internt af Realdanias investeringsafdeling samt risikofunktionen.

Det vurderes, om der skal foretages yderligere dagsværdireguleringer for at tage højde for kredit- eller likviditetsrisiko, samt der skønnes over fremtidige pengestrømme og forrentningskrav. Værdiansættelsen er i mindre grad baseret på observerbare markedsdata, og værdiansættelsen vil således være påvirket af skøn, da der for Private Equity, Alternative Investments, Mission Related Investments og Real Estate ikke er et aktivt marked.

Finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen baseret på niveau 3

kr.

værdi primo

Dagsværdiregulering i resultatopgørelsen – realiseret (kursreguleringer)

Dagsværdiregulering i resultatopgørelsen – urealiseret (kursreguleringer)

værdi ultimo

Kategorier af finansielle instrumenter

Regnskabsmæssig værdi af følgende kategorier af finansielle aktiver og passiver, som er en delmængde af balancen.

mio. kr.

Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi via resultatopgørelsen

Afledte finansielle instrumenter (aktiver), der måles til dagsværdi via resultatopgørelsen

Udlån og tilgodehavender, der måles til amortiseret kostpris

Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris

Afledte finansielle instrumenter (passiver), der måles til dagsværdi via resultatopgørelsen

Finansielle forpligtelser, der måles til dagsværdi via resultatopgørelsen

Noter

Note

19

Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Realdania har givet tilsagn om deltagelse i investering i unoterede kapitalandele for et beløb på 5.135 mio. kr. (2024: 6.293 mio. kr.). Beløbet forfalder i henhold til Cash Call-princippet.

Realdania har stillet værdipapirer med en værdi af 0 mio. kr. (2024: 139,5 mio. kr.) som sikkerhed over for finansiel modpart som følge af negativ markedsværdi på finansielle instrumenter pr. den 31. december 2025. Realdania har stillet 23,3 mio. kr. (2024: 126,8 mio. kr.) som sikkerhed over for finansiel modpart for eventuel fremtidig negativ markedsværdi på finansielle instrumenter pr. den 31. december 2025.

Note

20 Nærtstående parter

Ingen nærtstående parter har bestemmende indflydelse på Realdania.

Alle transaktioner med nærtstående parter gennemføres på markedsmæssige vilkår.

Medlemmer af Realdanias bestyrelse og direktion har betydelig indflydelse på Realdania. Det samme kan gælde disse medlemmers nære familie og juridiske personer, hvor disse har bestemmende eller betydelig indflydelse. Der har været enkelte transaktioner mellem Realdania og en aftalepart, hvor medlemmer af Realdanis bestyrelse eller direktion har et tillidshverv hos aftaleparten. Der er etableret procedurer for at håndtere dette.

Realdania har betydelig indflydelse på de i note 8 nævnte joint ventures. I note 16 findes yderligere information om udlån til joint ventures, hvoraf renterne på dette i 2025 var 2,6 mio. kr. (2024: 3,2 mio. kr.)

Realdania foretager uddelinger til fonde og andre enheder, hvori Realdania er repræsententeret i ledelsen. Repræsentationen sker oftest som led i sikring af opfyldelsen af formålet med uddelingen.

Note 21 Efterfølgende begivenheder

Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtrådt begivenheder af væsentlig betydning for Realdanias finansielle stilling pr. den 31. december 2025.

Note 22 Ny regnskabsregulering

Der udsendt en række nye standarder og fortolkningsbidrag, der ikke er obligatoriske for Realdania ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2025.

Der er vedtaget ændringer i IFRS 18, der vil medføre ændringer i 2027 årsrapporten med tilretning af sammenligningstallene for 2026. Ændringen forventes ikke at få effekt på årets resultat i forhold til gældende regnskabspraksis. Ændringen forventes således alene at medføre, at opstillingen i resultatopgørelsen vil skulle ændres. Den foreløbige analyse viser, at den kvalitative effekt i alt væsentlighed er mindre. IFRS 18 kræver opdeling af resultatopgørelsens poster i kategorierne drift, investering og finansiering, indkomstskat og ophørte aktiviteter.

Årsregnskab

1. januar - 31. december 2025

(modervirksomheden)

Resultatopgørelse

6 Udgifter til personale og administration

7, 8 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver

9 Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder

10, 17

af kapitalandele i joint ventures

før medlemsaktiviteter, uddelinger og skat

Anden totalindkomst Poster, der ikke kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen

9 Værdiregulering af domicilejendom

Balance pr. den 31. december

Egenkapitalopgørelse

mio. kr.

Egenkapital pr. den 1. januar 2024

Totalindkomst i 2024

Årets resultat

Anden totalindkomst

pr. den 1. januar 2025

Totalindkomst i 2025 Årets

Anden

pr. den 31. december 2025

Pengestrømsopgørelse

finansielle indtægter

finansielle udgifter

Køb og salg af værdipapirer

Udbetalinger til personale og administration

medlemsaktiviteter

fra Skattestyrelsen vedrørende skattesag om fradrag for lønudgifter for perioden 2008-2023

pengestrømme (ændring i likvider)

Oversigt over noter

Noter

1 Anvendt regnskabspraksis

Det separate årsregnskab for modervirksomheden er indarbejdet i årsrapporten, da årsregnskabsloven kræver et separat årsregnskab for modervirksomheden.

Årsregnskabet for modervirksomheden er udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IFRS) som godkendt af EU og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.

Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis I forhold til den beskrevne anvendte regnskabspraksis for koncernregnskabet (se note 1 til koncernregnskabet) suppleres modervirksomhedens anvendte regnskabspraksis med følgende punkter:

Resultatopgørelsen

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder I modervirksomhedens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de tilknyttede virksomheders resultat efter skat og efter forholdsmæssig eliminering af intern avance/tab.

Udbytte af aktier i tilknyttede virksomheder modregnes i værdien af kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Skat

Virksomheder, der anvender skattemæssige underskud i andre virksomheder, betaler sambeskatningsbidrag til modervirksomheden svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud, mens virksomheder, hvis skattemæssige underskud anvendes af andre virksomheder, modtager sambeskatningsbidrag fra modervirksomheden svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud (fuld fordeling)

Balancen

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede virksomheder måles ved første indregning til kostpris og efterfølgende efter den indre værdis metode, hvorved kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter modervirksomhedens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af merværdier ved erhvervelsen, herunder goodwill. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder testes for værdiforringelse, når der er indikation på værdiforringelse.

Tilknyttede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 kr. Hvis modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den tilknyttede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser.

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Leasingkontrakter

Et leasingaktiv og en leasingforpligtelse indregnes i balancen, når Realdania i henhold til en indgået leasingaftale vedrørende et specifikt identificerbart aktiv får stillet leasingaktivet til rådighed i leasingperioden, og når Realdania opnår ret til stort set alle de økonomiske fordele fra brugen af det identificerede aktiv og retten til at bestemme over brugen af det identificerede aktiv.

Leasingforpligtelser måles ved første indregning til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser tilbagediskonteret med en alternativ lånerente. Følgende leasingbetalinger indregnes som en del af leasingforpligtelsen:

• Faste betalinger.

• Variable betalinger, som ændrer sig i takt med ændringer i et indeks eller en rente, baseret på gældende indeks eller rente.

Leasingforpligtelsen måles til amortiseret kostpris under den effektive rentes metode.

Leasingforpligtelsen genberegnes, når der er ændringer i de underliggende kontraktuelle pengestrømme fra ændringer i et indeks eller en rente, eller hvis Realdania ændrer sin vurdering af, om en forlængelsesoption med rimelig sandsynlighed forventes udnyttet.

Leasingaktivet måles ved første indregning til kostpris, hvilket svarer til værdien af leasingforpligtelsen.

Efterfølgende måles aktivet til kostpris fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Leasingaktivet afskrives over den korteste af leasingperioden og leasingaktivets brugstid. Afskrivningerne indregnes lineært i resultatopgørelsen.

Leasingaktivet justeres for ændringer i leasingforpligtelsen som følge af ændringer i vilkårene i leasingaftalen eller ændringer i kontraktens pengestrømme i takt med ændringer i et indeks eller en rente.

Leasingaktiver afskrives lineært over den forventede lejeperiode, der udgør:

• Domicilejendom 10 år

Note

1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

Realdania præsenterer leasingaktivet som domicilejendom i balancen og leasingforpligtelsen særskilt i balancen.

Realdania har valgt at undlade at indregne leasingaktiver med lav værdi og kortfristede leasingaftaler i balancen. I stedet indregnes leasingydelser vedrørende disse leasingaftaler lineært i resultatopgørelsen.

Betalbar skat og udskudt skat

Realdania er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af koncernens tilknyttede virksomheder. Realdania er administrationsvirksomhed for

Note 2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

De anvendte skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Desuden er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra disse skøn. Særlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger for Realdaniakoncernen er omtalt i note 2 til koncernregnskabet.

sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne. Skyldig og tilgodehavende skat opføres under kortfristede aktiver og forpligtelser.

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen.

Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen for modervirksomheden, foretages bl.a. ved vurdering af nedskrivningsbehov på kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Der er i noterne, hvor det er relevant, oplyst om forudsætninger for fremtiden og andre skønsmæssige usikkerheder på balancedagen, hvor der er betydelig risiko for ændringer, der kan føre til en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver eller forpligtelser inden for det næste regnskabsår.

3

4

Noter

6 Udgifter til personale og administration

jf. specifikation

Af de samlede personaleudgifter udgør vederlag til:

For yderligere oplysninger vedrørende honorar til repræsentantskabet og bestyrelsen samt vederlag til direktionen i Realdania henvises til koncernregnskabets note 6.

Antal medarbejdere

Gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede

* Lønudgiften vedrører medarbejdere, der er ansat i Realdania, men som udelukkende arbejder med medlemsaktiviteter eller filantropiske projekter. Forøgelsen i antal medarbejdere, skyldes i alt væsentlighed, overførsel af medarbejdere fra Videncenteret Bolius A/S til Realdania medio 2025.

Honorar til de valgte revisorer

7 Driftsmateriel og inventar m.v.

Af- og nedskrivninger

Der er ikke identificeret faktorer, som gør, at der er behov for at gennemføre nedskrivningstest for driftsmateriel og inventar m.v. Note mio. kr.

8 Leasingaktiv (domicilejendom)

9 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Navn Hjemsted

* Viidencentret Bolius A/S er ophørt via frivillig likvidation den 10. december 2025. december 2025.

10

Kapitalandele i joint ventures Kostpris

Kostpris ultimo

til aktiver bestemt for salg (note 17)

Der henvises i øvrigt til note 17.

Uddelinger

Driftsførte uddelinger Årets bevilgede uddelinger

Bevilgede, endnu ikke udbetalte uddelinger

Saldo primo

Af den samlede forpligtelse forventes 840,3 mio. kr. (2024: 1.282,7 mio. kr.) udbetalt inden for et år og 931,0 mio. kr. (2024: 976,4 mio. kr.) efter fem år.

Når Realdania beslutter at bevilge midler til filantropiske investeringsprojekter, herunder renovering og opførelse af investeringsejendomme, driftsføres uddelingselementet på bevillingstidspunktet (udgifter der tilfører nye eller forbedrede egenskaber uden nogen tilsvarende værdistigning)

Uddelingselelementet driftsføres og hensættes i balancen som en forpligtelse på bevillingstidspunktet. Den resterende del af de bevilgede midler, investeringselementet, aktiveres i balancen i takt med tilførsel af likviditeten.

Skat

Aktuel skat af skattepligtig indkomst

af udskudt skat

Skat vedrørende skattesag om fradrag for lønudgifter for perioden 2008-2023

skatteprocent

Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder og

Udbetalt fra Skattestyrelsen vedrørende skattesag om fradrag for lønudgifter for perioden 2008-2023

Overført til Renteindtægter, Skattestyrelsen (note 3)

Mellemregning

Noter

16

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter

Pr. den 31. december 2025 omfatter afledte finansielle instrumenter valutaterminskontrakter og optioner til styring af aktierisici med en restløbetid som anført nedenfor. Valutaterminskontrakterne er indgået primært til sikring af valutarisiko i USD og GBP. Note mio. kr.

mio. kr.

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, langfristede aktiver

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, kortfristede aktiver

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, langfristede forpligtelser Restløbetid

Dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, langfristede forpligtelser

0-3 måneder

3-12 måneder

17 Aktiver bestemt for salg

Regnskabsmæssig værdi ultimo, Arena CPHX P/S

Regnskabsmæssig værdi ultimo, Arena CPHX Komplementar A/S

Udlån

Der er i slutningen af 2025 indgået en aftale om salg af aktierne i Arena CPHX og i Arena CPHX Komplementar A/S, som Realdania ejer 50% af. Arena CPHX P/S har opført og driver Royal Arena.

Salget er betinget af, at anvendelsen af arenafacader i stueetagen kan lovliggøres gennem såvel fysiske ændringer som via et kommende tillæg til lokalplanen for området. Overdragelse af aktierne forventes at finde sted i andet halvår af 2026. Aktierne er værdiansat under hensyntagen til den indgåede salgsaftale.

Årets resultat er et underskud på 71,2 mio.kr. (2024: Overskud på 152,5 mio.kr.)

Udlån til joint ventures er ydet som et ansvarligt lån. Lånet inkl. tilskrevne renter forrentes med en årlig variabel rentesats, dog således at renten aldrig kan blive negativ. Renter tilskrives hovedstolen årligt ved årets udgang.

Lånet er afdragsfrit. Lånet kan af kreditor opsiges til indfrielse ved årets udgang, dog tidligst med virkning fra den 1. december 2031. Ved et salg af aktierne, vil lånet dog blive indfriet.

Note mio. kr. 2025 2024

18 Leasingforpligtelser (domicilejendom)

Leasingforpligtelse primo

Der forfalder således:

inden for 1 år

inden for 1-5 år

efter 5 år

Note mio. kr. 2025 2024

19 Andre kortfristede forpligtelser Handler under afvikling

med tilknyttede selskaber.

20

Finansielle risici og finansielle instrumenter

Realdanias risikostyringspolitik

Realdania identificerer de væsentligste risici. Disse risici afdækkes eller håndteres gennem styring. Inden for hvert område er risikoen søgt reduceret ved brug af rammer, forretningsgange, funktionsadskillelse og/eller interne kontroller.

En væsentlig finansiel risiko er markedsrisikoen knyttet til de kommercielle investeringsaktiver. Retningslinjerne for styring af de finansielle risici er fastlagt i den af bestyrelsen godkendte investeringsstrategi, herunder rammerne for fordeling af investeringsformuen på hovedaktivklasser.

Data i koncernregnskabets note 18 hidrører fra Realdanias og Realdania Invests investeringsaktiver. I koncernregnskabets note 18 beskrives de samlede data for koncernen samt risikostyring af investeringsaktiverne. Det er samme risici, der gør sig gældende i Realdanias moderselskab. Der henvises således til note 18 i koncernregnskabet.

21

Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Realdania har givet tilsagn om deltagelse i investering i unoterede kapitalandele for et beløb på 5.083 mio. kr. (2024: 5.985 mio. kr.). Beløbet forfalder i henhold til Cash Call-princippet.

Realdania har stillet værdipapirer med en værdi af 0 mio. kr. (2024: 139,5 mio. kr.) som sikkerhed over for finansiel modpart som følge af negativ markedsværdi på finansielle instrumenter pr. den 31. december 2025. Realdania har stillet 23,3 mio. kr. (2024: 126,8 mio. kr.) som sikkerhed over for finansiel modpart for eventuel fremtidig negativ markedsværdi på finansielle instrumenter pr. den 31. december 2025.

Modervirksomheden er sambeskattet med danske dattervirksomheder i koncernen. Som administrationsselskab hæfter virksomheden ubegrænset og solidarisk med de øvrige virksomheder i sambeskatningen for danske selskabsskatter og kildeskatter inden for sambeskatningskredsen. Skyldige selskabsskatter og kildeskatter inden for sambeskatningskredsen udgør 0 mio. kr. pr. den 31. december 2025 (2024: 1,9 mio. kr.). Eventuelle korrektioner af den skattepligtige sambeskatningsindkomst vil kunne medføre, at modervirksomhedens hæftelse udgør et større beløb. Selskaber i sambeskatningen er ikke underlagt kildeskatter af udbytter, renter eller royalties.

Note

22 Nærtstående parter

Ingen nærtstående parter har bestemmende indflydelse på Realdania.

Alle transaktioner med nærtstående parter gennemføres på markedsmæssige vilkår.

Medlemmer af Realdanias bestyrelse og direktion har betydelig indflydelse på Realdania. Det samme kan gælde disse medlemmers nære familie og juridiske personer, hvor disse har bestemmende eller betydelig indflydelse. Der har været enkelte transaktioner mellem Realdania og aftaleparter, hvor medlemmer af Realdanias bestyrelse eller direktion har et tillidshverv hos aftaleparten. Der er etableret procedurer for at håndtere dette.

Realdania udøver kontrol over tilknyttede virksomheder og har betydelig indflydelse på de i note 10 nævnte joint ventures.

Realdania foretager uddelinger til fonde og andre enheder, hvori Realdania er repræsenteret i ledelsen. Repræsentationen sker oftest som led i sikring af opfyldelsen af formålet med uddelingen.

Realdanias transaktioner med tilknyttede virksomheder fremgår af næste side.

Noter

Note mio. kr.

22 Nærtstående parter (fortsat)

Videncentret Bolius A/S

Opkrævet arbejdsudleje og administrationsfee modregnet i Realdanias administrationsudgifter (kontorhold, IT-ydelser m.v.)

af Magasinet Bolius m.v.

Realdania By & Byg-koncernen

Uddelinger

Opkrævet administrationsfee modregnet i Realdanias administrationsudgifter (kontorhold, IT-ydelser m.v.)

Betalt leje vedr. domicilejendom

udbytte

Realdania Invest ApS

Opkrævet administrationsfee modregnet i Realdanias administrationsudgifter (kontorhold, IT-ydelser m.v.)

Realdania har følgende mellemværender med tilknyttede virksomheder og joint ventures

Gæld til tilknyttede virksomheder 1.503,7 67,6

Tilgodehavende hos tilknyttede selskaber 0,0 810,8 Tilgodehavende hos joint ventures

Note 23 Efterfølgende begivenheder

Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtrådt begivenheder af væsentlig betydning for Realdanias finansielle stilling pr. den 31. december 2025.

Note 24 Ny regnskabsregulering

Der henvises til omtale heraf i note 22 i koncernregnskabet.

Konsoliderede virksomheder

Oversigt over konsoliderede virksomheder (virksomheder, hvor Realdania har bestemmende indflydelse)

Realdania

Videncentret Bolius A/S

(opløst efter frivillig likvidation 10.12.2025) (100%)

Arealudvikling ApS (100%)

Kanalbyen i Fredericia P/S (75%)

Etageboligerne i kanalbyen ApS (100%)

Realdania

By & Byg A/S (100%)

Ejendomsselskabet Havtorn ApS (100%)

Realdania Invest ApS (100%)

A/S Hindsgavl (100%)

OBG ApS (100%)

Ringkøbing K ApS (75%)

Ledelseshverv

Bestyrelsen

Lars Krarup

Bestyrelsesformand

Kompetenceprofil

Lars Krarup er mangeårig, nu forhenværende borgmester i Herning Kommune og tidligere salgschef for Carlsberg/Tuborg i Vestdanmark samt tidligere direktør for virksomheden Herning Blue Fox Ishockey.

Herudover bestyrelsesmedlem i en række bestyrelser, herunder formand for Danske Spil og Team Danmark.

I bestyrelsen bidrager Lars Krarup med særlig ekspertise og særligt relevante erfaringer og kompetencer inden for områderne ledelse, strategi- og organisationsudvikling samt foreningsmæssige kompetencer.

Derudover bidrager Lars Krarup med omfattende erfaringer og kompetencer inden for områderne erhvervsog branchemæssige kompetencer, kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer samt øvrige kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår.

Overblik

Navn: Lars Krarup, Herning

Titel: Forhenværende borgmester

Ansættelsessted: Tidl. Herning Kommune

Født: 1972

Uddannelse: Slagter

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania (bestyrelsesformand) samt medlem af bestyrelsen for Team Danmark (formand) Danske Spil (formand), og P-M Group ApS (med datterselskaber) (formand)

Valgt til repræsentantskabet i Realdania: Valggruppen for byudvikling i 2006. Senest genvalgt i Valggruppen for område 7 i 2024. Valgperioden udløber i 2028.

Medlem af Realdanias bestyrelse siden 2013. Senest genvalgt i 2025. Valgperioden udløber i 2029. Bestyrelsesformand fra 2021.

Ikke uafhængig (medlem af bestyrelsen i mere end 12 år)

Mette Kynne Frandsen

Bestyrelsesnæstforkvinde

Kompetenceprofil

Mette Kynne Frandsen er professionelt bestyrelsesmedlem i en lang række bestyrelser, herunder bl.a. Teknologisk Institut samt forperson for Creative Denmark, Dorte Mandrup A/S og Glyptoteket.

Mette Kynne Frandsen er forhenværende Managing Director i Henning Larsen Architects og har tidligere været formand for DI’s branchefællesskab for rådgivervirksomheder og næstformand for bestyrelsen for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

I bestyrelsen bidrager Mette Kynne Frandsen med særlig ekspertise og særligt relevante kompetencer inden for områderne ledelse, strategi- og organisationsudvikling, erhvervs- og branchemæssige kompetencer samt det byggede miljø.

Derudover bidrager Mette Kynne Frandsen med omfattende erfaringer og kompetencer inden for områderne kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer, foreningsmæssige kompetencer og øvrige kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår.

Overblik

Navn: Mette Kynne Frandsen, Frederiksberg

Titel: Professionelt bestyrelsesmedlem Født: 1960

Uddannelse: Arkitekt MAA, MBA-Byg

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania (bestyrelsesnæstforkvinde) og medlem af bestyrelsen for ArtHub Copenhagen (forperson), Care Danmark, Creative Denmark (forperson) Dorte Mandrup A/S (forperson), Glyptoteket (forperson) Glyptotekets Ejendomsselskab (forperson), Per Aarsleff Holding A/S og Teknologisk Institut.

Valgt til repræsentantskabet i Realdania: Valggruppen for område 1 i 2014. Senest genvalgt i 2022. Valgperioden udløber i 2026.

Medlem af Realdanias bestyrelse siden 2016. Senest genvalgt i 2024. Valgperioden udløber i 2028. Bestyrelsesnæstforkvinde fra 2024.

Uafhængig.

Palle Adamsen

Kompetenceprofil

Palle Adamsen er direktør i DAB-Lejerbo og har mange års erfaring fra den almene sektor, den almene sektors organisationer og sektorens politiske interessevaretagelse og samspil med myndigheder, kommunerne og deres organisationer.

I bestyrelsen bidrager Palle Adamsen med særlig ekspertise og særligt relevante erfaringer og kompetencer inden for områderne ledelse og foreningsmæssige kompetencer.

Derudover bidrager Palle Adamsen med omfattende erfaringer og kompetencer inden for områderne strategi- og organisationsudvikling, erhvervs- og branchemæssige kompetencer, funktionelle kompetencer, kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer samt det byggede miljø.

Overblik

Navn: Palle Adamsen, København SV

Titel: Direktør

Ansættelsessted: DAB-Lejerbo Født: 1961

Uddannelse: Cand.scient.adm.

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania.

Valgt til repræsentantskabet i Realdania: Valggruppen for område 1 i 1997. Valggruppen for almene boliger i 2012. Senest genvalgt i 2024. Valgperioden udløber i 2028.

Medlem af Realdanias bestyrelse siden 2013. Senest genvalgt i 2022. Valgperioden udløber i 2026.

Ikke uafhængig (medlem af bestyrelsen i mere end 12 år)

Pernille Rüsz Bloch

Kompetenceprofil

Pernille Rüsz Bloch er partner og advokat (H) hos Advokaterne Nupark og tidligere medlem af og formand for en række bestyrelser samt Holstebro Byråd.

Pernille Rüsz Bloch har været aktiv i en række organisationer med stærkt lokalt engagement, herunder som formand i Vestforsyning (formand)

I bestyrelsen bidrager Pernille Rüsz Bloch med omfattende erfaringer og kompetencer inden for områderne ledelse, strategi- og organisationsudvikling, erhvervs- og branchemæssige kompetencer, funktionelle kompetencer samt foreningsmæssige kompetencer.

Pernille Rüsz Bloch bidrager med relevant erfaring og kompetencer inden for områderne kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer, investerings- og finanskompetencer, det byggede miljø samt øvrige kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår.

Overblik

Navn: Pernille Rüsz Bloch, Holstebro

Titel: Partner, advokat (H) Ansættelsessted: Advokaterne Nupark Født: 1962

Uddannelse: Cand.jur.

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania.

Valgt til repræsentantskabet i Realdania: Valggruppen for område 7 i 2001. Senest genvalgt i 2024. Valgperioden udløber i 2028.

Medlem af Realdanias bestyrelse siden 2017. Senest genvalgt i 2022. Valgperioden udløber i 2026. Uafhængig.

Per Feldthaus

Kompetenceprofil

Per Feldthaus er partner og administrerende direktør i Almenr samt en række datterselskaber, har tidligere været managing partner i SIGNAL og CEO i arkitektvirksomheden Arkitema og har været bosiddende i Beijing i forbindelse med etableringen af Eco:laborate i Kina.

I bestyrelsen bidrager Per Feldthaus med særlig ekspertise og særligt relevante erfaringer og kompetencer inden for ledelse, strategi- og organisationsudvikling samt det byggede miljø.

Derudover bidrager Per Feldthaus med omfattende erfaringer og kompetencer inden for området funktionelle kompetencer.

Overblik

Navn: Per Feldthaus, Aarhus C Titel: Partner og administrerende direktør Ansættelsessted: Almenr Født: 1959

Uddannelse: Arkitekt MAA, MBA-Byg

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania samt medlem af bestyrelsen for EKJ Rådgivende Ingeniører AS.

Medlem af Realdanias bestyrelse som sagkyndigt medlem siden 2009. Senest genvalgt i 2022. Valgperioden udløber i 2026.

Ikke uafhængig (medlem af bestyrelsen i mere end 12 år)

Christina Holberg Fenger

Kompetenceprofil

Christina Holberg Fenger er COO/vicedirektør i Balder Danmark samt næstformand for bestyrelsen i erhvervsorganisationen PropTech Denmark og bestyrelsesmedlem i seniorboligkonceptet Bovieran Danmark.

Christina Holberg Fenger har en bred erfaring med forretningsudvikling, forvaltning og virksomhedsdrift fra ejendomsbranchen og har tidligere fungeret som ejendomsdirektør i ejendomsselskabet Balder Danmark og ejendomschef i ejendomsselskabet Thylander Gruppen samt som daglig leder i ejendomsselskabet Holberg Fenger Invest.

I bestyrelsen bidrager Christina Holberg Fenger med omfattende erfaringer og kompetencer inden for områderne ledelsesmæssige kompetencer, strategiog organisationsudviklingsmæssige kompetencer og funktionelle kompetencer.

Derudover bidrager Christina Holberg Fenger med relevant erfaring og kompetencer inden for områderne erhvervs- og branchemæssige kompetencer, kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer, kompetencer inden for det byggede miljø, foreningsmæssige

kompetencer samt kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår.

Overblik

Navn: Christina Holberg Fenger, Frederiksberg

Titel: Vicedirektør, COO

Ansættelsessted: Balder Danmark A/S

Født: 1981

Uddannelse: Finansiel rådgiver og ejendomsmægler, Lyngby Uddannelsescenter, og Executive Bestyrelsesuddannelse, CBS

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania, medlem af bestyrelsen (næstformand) og forretningsudvalget for PropTech Denmark og medlem af bestyrelsen for Bovieran Danmark A/S. Medlem af en række direktioner for ejendomme og projekter i regi af Balder Danmark A/S.

Valgt til repræsentantskabet i Realdania: Valggruppen for privat boligudlejning i 2025. Valgperioden udløber i 2029.

Medlem af Realdanias bestyrelse siden 2023. Valgperioden udløber i 2027.

Uafhængig.

Lars Hvidtfeldt

Kompetenceprofil

Lars Hvidtfeldt er godsejer på Gl. Kirstineberg Gods og arbejdende bestyrelsesformand i Kirstineberg A/S, hvor han driver virksomhed inden for landbrug, planteskole, fødevarer, skovdrift m.m.

Lars Hvidtfeldt har mange års erfaring og en baggrund som tidligere viceformand i Landbrug & Fødevarer og som bestyrelsesmedlem i en række virksomheder og organisationer inden for industri, landbrug, fødevarer og skovdrift.

I bestyrelsen bidrager Lars Hvidtfeldt med særlig ekspertise og særligt relevante erfaringer og kompetencer inden for områderne ledelse, strategi- og organisationsudvikling, erhvervs- og branchemæssige kompetencer, kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer samt foreningsmæssige kompetencer.

Derudover bidrager Lars Hvidtfeldt med omfattende erfaringer og kompetencer inden for områderne funktionelle kompetencer, investerings- og finanskompetencer, det byggede miljø og øvrige kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår.

Overblik

Navn: Lars Hvidtfeldt, Nykøbing F Titel: Godsejer, direktør Ansættelsessted: Kirstineberg A/S, GL. Kirstineberg Gods, Nykøbing F Født: 1966

Uddannelse: Cand.agro.

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania og medlem af bestyrelsen for Kirstineberg A/S (formand), Danish Quinoa Group F.M.B.A. (formand) Lolland-Falster Folketidende A/S (formand), SEGES Innovation Fonden (formand), Granby Pack A/S (formand), Miljøministeriets Klimaskovfond, LF-Bioenergi A/S (formand), Stensbygård A/S m.fl. (formand), Leverandørforeningen Lolland-Falster Bioenergi A.M.B.A. og medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Hedeselskabet.

Valgt til repræsentantskabet i Realdania: Valggruppen for landbrug i 2007. Senest genvalgt i 2023. Valgperioden udløber i 2027.

Medlem af Realdanias bestyrelse siden 2021. Senest genvalgt i 2025. Valgperioden udløber i 2029.

Uafhængig.

Kristine Leth Juul

Kompetenceprofil

Kristine Leth Juul er rektor ved Arkitektskolen Aarhus og tidligere bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforening. Kristine Leth Juul har i hele sit virke arbejdet som arkitekt, landskabsarkitekt og direktør og som projektleder på store bygge- og anlægsprojekter.

Kristine Leth Juul har tidligere fungeret som arkitekt på Kristine Jensens tegnestue, hos Årstiderne Arkitekter, som administrerende direktør og partner i arkitektvirksomheden Møller & Grønborg, nu Lytt Architecture, og som prorektor ved Arkitektskolen Aarhus.

I bestyrelsen bidrager Kristine Leth Juul med særlig ekspertise og særligt relevante erfaringer og kompetencer inden for ledelse samt det byggede miljø. Derudover bidrager Kristine Leth Juul med omfattende erfaringer og kompetencer inden for strategi- og organisationsudvikling, erhvervs- og branchemæssige kompetencer, funktionelle og foreningsmæssige kompetencer samt øvrige kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår.

Overblik

Navn: Kristine Leth Juul, Aarhus Titel: Rektor, arkitekt MAA/MDL

Ansættelsessted: Arkitektskolen Aarhus Født: 1972

Uddannelse: Cand.arch. og MMD (Master in Management Development)

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania og medlem af bestyrelsen for Riisfort Fonden. Medlem af repræsentantskabet for Akademisk Arkitektforening.

Valgt til repræsentantskabet i Realdania: Særlige Interesseorganisationer i 2019.

Medlem af Realdanias bestyrelse som sagkyndigt medlem siden 2021. Senest genvalgt i 2025. Valgperioden udløber i 2029.

Uafhængig.

Dorte Krak

Kompetenceprofil

Dorte Krak er administrerende direktør i Arp-Hansen Hotel Group samt bestyrelsesmedlem i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Dorte Krak har en bred erfaring med forretningsudvikling, byudvikling og ledelse fra sit virke i hotelbranchen i regi af Arp-Hansen Hotel Group, hvor hun hen over mange år har haft forskellige roller inden for bl.a. salg, hotelledelse og drift på tværs af koncernen – de seneste 21 år som administrerende direktør. Dorte Krak har herudover bestyrelseserfaring fra bl.a. By & Havn, Dades, Danske Færger samt Ruths Hotel.

I bestyrelsen bidrager Dorte Krak med særlig ekspertise og særligt relevante erfaringer og kompetencer inden for områderne ledelse samt strategi- og organisationsudvikling.

Derudover bidrager Dorte Krak med omfattende erfaringer og kompetencer inden for områderne erhvervs- og branchemæssige kompetencer, funktionelle kompetencer, kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer samt det byggede miljø.

Overblik

Navn: Dorte Krak, Værløse

Titel: Administrerende direktør

Ansættelsessted: Arp-Hansen Hotel Group

Født: 1967

Uddannelse: Executive MBA, CBS, cand.merc., Marketing og Strategisk Ledelse, CBS

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania. Medlem af bestyrelsen for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse under Erhvervsministeriet. Medlem af Nordea Bankråd og medlem af repræsentantskabet for Gigtforeningen.

Valgt til repræsentantskabet i Realdania: Valggruppen for område 9 i 2022. Valgperioden udløber i 2026.

Medlem af Realdanias bestyrelse siden 2024. Valgperioden udløber i 2028.

Uafhængig.

Niels-Ulrik Mousten

Kompetenceprofil

Niels-Ulrik Mousten er direktør i Netsuom ApS og bestyrelsesmedlem og -formand i en lang række bestyrelser inden for den finansielle sektor, herunder PFA Pension og Nykredit Invest, samt medlem af investeringskomiteen i Carlsbergfondet. Niels-Ulrik Mousten er desuden bestyrelses-/investeringskomitemedlem i en række family offices.

I bestyrelsen bidrager Niels-Ulrik Mousten med særlig ekspertise og særligt relevante erfaringer og kompetencer inden for områderne ledelse, strategi- og organisationsudvikling samt investerings- og finanskompetencer.

Derudover bidrager Niels-Ulrik Mousten med omfattende erfaringer og kompetencer inden for området funktionelle kompetencer og øvrige kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår.

Overblik Navn: Niels-Ulrik Mousten, København S Titel: Direktør og professionelt bestyrelsesmedlem Ansættelsessted: Netsuom ApS

Født: 1963

Uddannelse: Cand.merc. fra CBS, Chartered Financial Analyst (CFA), ledelsesuddannelser fra INSEAD og Wharton Business School (University of Pennsylvania) samt bestyrelsesuddannelser fra CBS Executive og INSEAD

Tillidshverv: Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for Realdania og medlem af bestyrelsen for CABA Capital (formand), Dancasa (næstformand), Global Health Invest, HL Management, LegalDesk. dk, Nissen Family Group (formand), Nissen Family Group Investment (formand), Nissen Family Group Investment 2 (formand), Nordic Bloom, Northern Horizon Capital, Nykredit Invest (Investeringsforeningen Nykredit Invest, Investeringsforeningen Nykredit Invest Balance, Investeringsforeningen Nykredit Invest Engros, Kapitalforeningen Nykredit Invest Engros og Placeringsforeningen Nykredit Invest; formand), PFA Holding, PFA Pension og Wide Invest. Medlem af investeringskomiteen for Carlsbergfondet og Hosta Family Office og Bohnsen Invest.

Medlem af Realdanias bestyrelse som sagkyndigt medlem siden 2021. Senest genvalgt i 2023. Valgperioden udløber i 2027.

Uafhængig.

Gunde Odgaard

Kompetenceprofil

Gunde Odgaard har stor erfaring med arbejdet inden for byggeriets erhverv og organisationer, herunder som forhenværende sekretariatsleder i BAT-Kartellet gennem mange år og som tidligere bestyrelsesmedlem for Byggeriets Evaluerings Centers Fond samt tidligere formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling.

I bestyrelsen bidrager Gunde Odgaard med særlig ekspertise og særligt relevante foreningsmæssige kompetencer.

Derudover bidrager Gunde Odgaard med omfattende erfaringer og kompetencer inden for områderne ledelse, strategi- og organisationsudvikling, erhvervs- og branchemæssige kompetencer, kommunikations- og stakeholdermæssige kompetencer, kompetencer inden for det byggede miljø samt øvrige kompetencer inden for Realdanias virkefelt og rammevilkår.

Overblik

Navn: Gunde Odgaard, Hillerød Titel: Forhenværende sekretariatsleder, BAT-Kartellet Født: 1963

Uddannelse: Cand.scient.pol., Aarhus Universitet, og Master of Economics, m.econ. UCD, Irland

Tillidshverv: Medlem af bestyrelsen for Realdania.

Tidligere medlem af repræsentantskabet i Realdania fra 2003 til 2023.

Medlem af Realdanias bestyrelse siden 2011. Senest genvalgt i 2023. Valgperioden udløber i 2027.

Ikke uafhængig (medlem af bestyrelsen i mere end 12 år)

Direktionen

Nina Kovsted Helk

Adm. direktør, CEO

Født i 1975

Indtrådt i direktionen i 2018

Uddannelse: Arkitekt MAA

Bestyrelsesmedlem i: Dansk Arkitektur Center (DAC)

Realdania By & Byg A/S

Direktionsmedlem i: Realdania Invest ApS

Kenneth Lillelund Winther

Investeringsdirektør, CIO

Født i 1979

Indtrådt i direktionen i 2020

Uddannelse: Cand.merc. i finansiering og regnskab

Bestyrelsesmedlem i:

Nissen Family Group A/S

Nissen Family Group Investment A/S Nissen Family Group Investment 2 A/S Pensionskassen Arkitekter & Designere (PAD), næstforperson

Realdania By & Byg A/S, formand Sampension Administrationsselskab A/S WISTOV ApS

Direktionsmedlem i: Realdania Invest ApS

Appendiks

Resultat af klimaregnskabet, opgjort i tCO₂e

Scope 3

3.15 Investeringer (kommercielle investeringer)

Scope 2 Markedsbaseret elforbrug samt Outside of scope udledninger medregnes ikke i den udregnede total for klimaregnskabet.

Regnskabsprincipper og anvendt metode for drivhusgasudledninger (Scope 1, 2 og 3)

Klimaregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med GHGprotokollen og omfatter scope 1, scope 2 (lokations- og markedsbaseret) samt alle væsentlige scope 3-kategorier. Beregningerne baserer sig på de senest tilgængelige emissionsfaktorer fra DEFRA, Klimakompasset, EXIOBASE, USEPA, Energistyrelsen m.fl. og kombinerer omkostningsbaseret, aktivitetsbaseret og leverandørspecifikt data. Enkelte leverandørdata er estimeret i 4. kvartal grundet dataindsamlingsperioden (1. januar – 1. september 2025).

Scope 1 (direkte udledninger)

Dette omfatter Realdanias og Realdania By & Byg’s direkte udledninger fra egne køretøjer, herunder forbrug af diesel og benzin. Der er blevet anvendt aktivitetsdata (liter brændstof) med emissionsfaktor fra Klimakompasset.

Scope 2 (lokations- og markedsbaserede indirekte udledninger fra el, varme og køling)

Disse omfatter vores kontorbygninger på hhv. Jarmers Plads i København og Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense, samt forbrug af el til vores firmabiler. Som vist i tabellen er både den markedsbaserede og lokationsbaserede metode anvendt på vores elforbrug. Der er blevet anvendt lokationsbaserede emissionsfaktorer fra HOFOR og Fjernvarme Fyn på fjernvarme til hhv. Jarmers Plads og Oluf Bagers Mødrene Gård. På el er der anvendt emissionsfaktorer fra Energistyrelsen. Til den markedsbaserede udregning er der anvendt el-deklarationen fra Energinet fra 2024.

Scope 3 (indirekte udledninger i værdikæden)

Realdania har identificeret udledninger fra både opstrøms- og nedstrøms-aktiviteter. Med udgangspunkt i en kortlægning og analyse af foreningens forretningsmodel og værdikædeaktiviteter er følgende scope 3 kategorier identificeret som ikke-væsentlige for Realdania: 3.8 Lejede aktiver (opstrøms), 3.9 Transport og distribution (nedstrøms), 3.10 Behandling af solgte produkter, 3.11 Anvendelse af solgte produkter, 3.12 Slutbehandling af solgte produkter, og 3.14 Franchising.

Opstrøms-kategorier

(dækker indirekte udledninger fra aktiviteter i værdikæden før egen drift)

3.1 Indkøbte varer og tjenesteydelser Denne kategori omfatter bl.a. tryk og udgivelse af magasiner, valgmødeaktiviteter, drift af ejendomme samt intern drift. Beregningerne baseres primært på omkostningsbaseret data med brug af emissionsfaktorer fra DEFRA, USEPA, Klimakompasset og EXIOBASE. I 2025 har vi taget en AI-baseret dataplatform i brug, som indfanger flere omkostningsbaserede aktiviteter samt styrker kategorisering af vores omkostningsbaseret data. Vi modtager også leverandørspecifikke data på større udledningskategorier, bl.a. for Bolius-magasinerne, hvor CO₂e beregnes på primære materialedata og energiforbrug. Vi indsamler også CO₂e og fysiske data for andre aktiviteter herunder afholdelse af vores valgmøder, vandforbrug, specifikke hosting-services, kontorartikler og kantineforbrug. På indsamlet aktivitetsbaseret data er der anvendt emissionsfaktorer fra DEFRA, Klimakompasset og Concitos

3.2 Anlægsaktiver

Denne kategori omfatter vedligeholdelses-, restaurerings- og nybygsprojekter i ejendomsporteføljen samt øvrige anlægskøb i regnskabsåret. For ejendomsprojekterne anvendes interne LCAberegninger af materialeforbrug (jf. metodebeskrivelsen i afsnittet om Livscyklusvurderinger under Klimaændringer), der anvendes emissionsfaktorer fra Bygningsreglementet. Biogene CO₂e -udledninger efter overensstemmelse med GHG-protokollen rapporteres særskilt. De materialer, der indgår i beregningen, er specificeret i Bygningsreglementet, kapitel 11, bilag 2, tabel 6. Hvor muligt, efterstræber vi at anvende relevante EPD’er på større kontorindkøb til udregning af CO₂e. Dette er også anvendt på et større elektronikindkøb i indeværende regnskabsår. Derudover indgår omkostningsbaseret data for bl.a. et større indvendigt renovationsprojekt på Jarmers Plads og på øvrige anlægsaktiver. Omkostningsbaserede emissionsfaktorer fra Klimakompasset og USEPA er anvendt.

3.3 Brændstof-og energirelaterede aktiviteter

Denne kategori omfatter udledninger, der opstår ved produktion, distribution og tab af det brændstof og den energi, vi køber og forbruger. Vi har anvendt WTT (Well-to-tank) emissionsfaktorer fra DEFRA på vores brændstof-og energirelaterede aktiviteter i scope 1 og 2. Der anvendes en faktor på 5,19% på transmission and distribution-tab i elnettet fra Enerdata fra 2023.

3.4 Transport og distribution

Denne kategori omfatter opstrøms distribution og transport af varer eller aktiviteter. I 2025 har vi udvidet datagrundlaget i denne kategori med indsamling af kilometer og biltype for transport af AV-udstyr til valgmøder, hvor aktivitetsbaserede emissionsfaktorer fra DEFRA og Klimakompasset anvendes. Derudover har vi indhentet CO₂e-data fra fire leverandører for distributionen af Bolius-magasinerne og ekstrapoleret for årets sidste kvartal jf. dataindsamlingsperioden beskrevet tidligere i dette afsnit. Hvor leverandørdata ikke foreligger, anvendes senest tilgængelige omkostningsbaserede emissionsfaktorer fra Klimakompasset, EXIOBASE og USEPA.

3.5 Affald

Denne kategori omfatter udledninger relateret til vores affaldshåndtering. For byggeriaffald, knyttet til nybyggeri, restaurering og vedligeholdelsesprojekter, stammer de væsentligste udledninger fra restaureringen af Rønne Gamle Elværk samt nybygningsprojektet MiniCO2 Etagehuset PRÆFAB. Beregningerne er udført ved hjælp af LCA-metoden. De biogene udledninger fra disse aktiviteter er adskilt og rapporteres særskilt under Outside of Scope. For øvrig affaldshåndtering i forbindelse med den interne drift er der benyttet omkostningsbaserede emissionsfaktorer fra EXIOBASE, USEPA og Klimakompasset.

3.6 Forretningsrejser

Denne kategori omfatter fly, taxa, bilkørsel i forbindelse med besigtigelser, anden transport, billeje, hotel og fortæring. Data indsamles primært via vores rejsebookingleverandør, som beregner klimaaftrykket baseret på vores køb. For flyrejser, der ikke dækkes af leverandøren, beregnes udledninger aktivitetsbaseret ved at estimere afstande og anvende emissionsfaktorer fra DEFRA og Klimakompasset (inkl. radiative forcing). Kørselsgodtgørelse i forbindelse med besigtigelse af ejendomme omregnes til kilometer via statens takst og udregnes med aktivitetsbaserede faktorer fra Klimakompasset. Hvor aktivitetsdata ikke kan indhentes, anvendes omkostningsbaserede emissionsfaktorer fra EXIOBASE, Klimakompasset, DEFRA og USEPA.

3.7 Medarbejderpendling

Denne kategori er opgjort på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2025, hvor medarbejderne har oplyst transportmiddel, bil- og brændstoftype samt antal kontordage. Ikkebesvarelser er estimeret ud fra øvrige svar. Beregningen anvender nyeste emissionsfaktorer for person-km fra Klimakompasset og DSB samt km-baserede faktorer for biltyper fra DEFRA og Klimakompasset. Den forbedrede datagranularitet forklarer forskellen i udledninger sammenlignet med 2024 resultatet.

Nedstrøms-kategorier

(dækker indirekte udledninger fra aktiviteter efter vores egen drift)

3.13 Udlejede aktiver

Denne kategori omfatter energiforbruget for ejendommene i Realdania By & Bygs portefølje. Grundet dataindsamlingsperioden har vi kun data frem til august for de fleste af ejendommene. Der er én enkelt ejendom, hvor det ikke har været muligt at tilgå data. Vi modtager data for varme og elforbrug via Realdania By & Bygs energiledelse eller fra ejendomsadministratorer. Da vi ikke har data fra hele 2025 for varmeforbruget, er der anvendt graddage korrigering for de resterende måneder. Dette gøres via følgende formel: Forbrug måned = (målt forbrug jan–aug / graddage jan–aug) × graddage normår for måneden. Elforbrug fremskrives ud fra gennemsnitligt månedsforbrug. CO₂e beregnes med emissionsfaktorer fra Bygningsreglementets kapitel 11, bilag 2 for Fjernvarme (i MW) og Ledninggas (i m3). Vi anvender emissionsfaktor fra Energistyrelsen for el (i kWh). Vi rapporterer for andel af ejerskab af ejendommene, derfor medtager vi også kun 50% af energiforbruget for Bispebjerg Bakke grundet 50% ejerskab.

3.15 Investeringer (kommercielle investeringer)

Denne kategori omfatter udledninger fra både vores børsnoterede og unoterede investeringer, hvor vi rapporterer aktivernes scope 1, 2 og 3. For de børsnoterede aktiver anvendes Sustainalyticsdata pr. 1. oktober 2025: 72,1% er baseret på rapporterede data fra selskaberne, 22,2% på Sustainalytics’ estimerede data, og for 5,7% foreligger ingen datadækning. Kun aktiebeholdninger indgår, mens valuta, futures og optioner ikke medtages. Procentsatserne er opgjort efter aktivernes vægtede bidrag i CO₂e-udledninger i scope 1, 2 og 3. For unoterede investeringer er selskabsspecifikke CO₂e-data ikke tilgængelige, og porteføljen er derfor estimeret efter Finans Danmarks PCAF-metode (kategori 3b). Her anvendes Sustainalytics’ globale dataunivers fra oktober 2025 som grundlag for GICS-industri-baserede proxy-værdier (niveau 2). Dataudvælgelsen kræver, at selskaberne har rapporteret scope 1–3 i perioden 2023-2025, er børsnoterede, har en gyldig GICSklassificering og en positiv markedsværdi. Resultaterne for de unoterede investeringer er dermed behæftet med usikkerhed.

Regnskabsprincipper og anvendt metode for sociale datapunkter

Medarbejderfordeling efter køn og ansættelsestyper

Fordeling af medarbejdere er opdelt efter køn og ansættelsestyper pr. 31. december 2025 og kan inddeles i følgende kategorier:

• totale antal ansatte*

• fastansatte

• ansatte i tidsbegrænset ansættelse

*Det totale antal ansatte omfatter fuldtidsansatte, deltidsansatte og tidsbegrænsede ansættelser. Det omfatter medarbejdere, der er registeret i foreningens HR-lønsystem, både fuldtids- og deltidsansatte.

Kønsfordeling i øverste og øvrige ledelse

Kønsfordeling relaterer sig til følgende ledelsesniveauer; bestyrelse, ledelse i alt, direktion, datterselskabsdirektør(er) og øvrige ledere. Øvrige ledere defineres som ledere i Realdania og Realdania By & Byg med personaleansvar. Kønsdiversitet defineres efter de binære køn.

Medarbejderfordeling efter alder

Fordeling af medarbejdere efter aldersgrupper pr. 31. december 2025. Fordelingen tager udgangspunkt i fastansatte medarbejdere, deltidsansatte og tidsbegrænsede ansatte. Alder inddeles i følgende intervaller: < 30 år, 30–50 år og >50 år. Aldersfordeling trækkes fra Realdanias HR-lønsystem.

Medarbejderomsætning

Medarbejderomsætning opgøres som andelen af medarbejdere, der har forladt virksomheden i rapporteringsperioden, i forhold til det gennemsnitlige antal medarbejdere i perioden. Opgørelsen omfatter alle medarbejdere ansat på kontrakt direkte i Realdania, ekskl. timelønnede medarbejdere studentermedhjælpere, vikarer og konsulenter. Følgende kategorier anses som medarbejdere, der har forladt virksomheden; frivillig fratrædelse (opsigelse fra medarbejder), opsigelse fra foreningens side, fratrædelse ved gensidig aftale eller pensionering eller varig uarbejdsdygtighed. Opgørelsesprincip:

• En medarbejder anses for at have forladt virksomheden på datoen for opsigelsens ikrafttræden (også selvom der kan forekomme en længere fritstillingsperiode).

• Omsætningstallet opgøres på baggrund af antal hoveder, ikke FTE.