17. Mindst lide

17. M I N D S T L I D E

K O R T L Æ G N I N G O G G R U P P E I N T E R V I E W M E D B E B O E R N E

BEBOERNES SVARPÅ: “HVILKE(T)STED(ER)KAN DU MINDST LIDE?”

Kedelhavens nuværende udtryk

Kedelbygningen → Beboerne er usikre på Kedelhavens fremtidige udtryk. De fortæller, at de håber den bliver grøn igen.

Kedelig baggård

Utryghed Kedelig baggård

Bunker Slidt Manglende grønt

Trafik, støj og utryghed på Ågade og Vesterbrogade nævnes af mange som noget de ikke kan lide. Flere synes også Spinderigades facade på Ågade opleves monoton.

Spinderihallerne

Hegnet ved åen Ågade

 Trafik og oversigtsforhold

Kedelig baggård

BEBOERNES KORTLÆGNING VISER:

• Gener fra trafik nævnes af en del beboere. De fremhæver støj fra Vesterbrogade og utryghed ved hurtigt kørende biler på Ågade.

• Spinderihallernes facade mod Ågade beskrives som monoton af en håndfuld beboere. De efterlyser en mere indbydende facade, der giver noget at kigge på for gående på Ågade.

• Kedelhavens fremtidige udformning er et emne, som flere beboere peger på. De er usikre på hvad der skal ske med genetableringen af parken og vil gerne have at parkens tidligere grønne udtryk bevares.

• Et par beboere fremhæver bunkeren i Ågade som et sted, der gerne må gøres mere indbydende og anvendeligt for beboerne.

• Handel med stoffer beskrives af en håndfuld beboere, som en del af gadebilledet i kvarteret. En del beboere føler utryghed ved dette, mens andre ser det som et vilkår i kvarteret, som de har lært leve med.

• Flere peger på baggårdene som steder, der kan piftes op.

UDDYBNING AF BEBOERNES VALG

HVAD KAN BEBOERNE MINDST LIDE?

Ågade er det mest markerede område på kortet og det dækker over særligt to ting: Spinderihallernes facade og gener fra trafik.

SPINDERIHALLERNES FACADE ER MONOTON

Flere beboere fremhæver Spinderihallernes facade mod Ågade som et kedeligt, lukket og monotont stræk. En beboer fortæller om strækningen: “Ågade ved Spinderihallerne. Der er så lukket (langs bygningen, red.). Det er jo bare en facade med nogle døre i. Jeg kunne godt tænke mig en indgang.” Der er ikke noget at kigge på, og det er svært at afkode, hvad der egentlig sker inde i hallerne.

TRAFIKKEN I ÅGADE OG VESTERBROGADE: HURTIGE BILISTER OG STØJ

Trafikken i Ågade er den anden ting, som beboerne peger på som negativ. En del beboere føler at bilerne kører hurtigt, fordi det er svært for bilister at passere hinanden. Det gør det også usikkert at være cyklist på Ågade, fortæller flere. En beboer forklarer: “Tårnene ved Tønnesgade. Jeg kan virkelig ikke lide det sving. Det er svært at se om der kommer biler. Generelt hele Ågade. Trafikken der er meget trængt, hvis der kommer en hurtigt kørende person.” Ligeledes er det vanskeligt at køre fra Ågade ud på Vesterbrogade som bilist. Det samme gør sig gældende fra Valdemarsgade, som også er markeret på kortet. Andre beboere fremhæver støjen fra trafikken på Vesterbrogade. Det er særligt støjende at bo ud til gaden, når der er tung trafik og myldretid.

OMBYGNINGEN AF KEDELHAVEN

Flere beboere peger på Kedelhavens omdannelse og usikkerheden om hvad der bliver genetableret. I dag føles den tom, som en beboer forklarer: “Parken som skal laves om. Tomheden i den. Den føles meget tom.” Der er flere som under workshops og dialogvandring siger, at de håber, at der igen bliver et grønt sted med træer, beplantning og græsplæner.

BUNKEREN I ÅGADE

Bunkeren bliver fremhævet af tre beboere, som et sted der gerne må gøres mere indbydende og anvendeligt for alle i kvarteret. Under en workshop har nogle beboere en samtale om bunkeren:

Beboer 1: “Bunkeren. Der er bare nogle træer. Der kunne godt gøres noget. Det er sådan hmmm...”

Beboer 2: “Ja, du kan ikke bruge det til noget. Du kan ikke sætte nogle borde eller stole ud.”

Beboer 3. “Kan man bruge bunkeren til erhverv? Fx lydstudie, wellness? Lige nu står den bare og er gammel.” Under en anden workshop fortæller en beboer også om bunkeren og trekanten: “Trekanten er skummel. Facaderne og bygninger er ikke vedligeholdt.”

I forlængelse siger en anden beboer: “Jeg har også tænkt lidt over det samme sted. Trekanten er lidt uhumsk og lidt skummel.”

BAGGÅRDEN I ENGGADE

Der er nogle beboere, som markerer baggården i Enggade, hvor vi er stoppet under dialogvandringen. De følte sig utilpas ved at være i baggården og fortæller om deres oplevelse:

Beboer 1: “Der var et eller andet uhyggeligt ved den.”

Beboer 2: “Ja, det synes jeg også. Jeg følte mig ikke tryg.” Beboer 1: “Sedlerne i vinduet med dødsbo (er med til at gøre det uhyggeligt, red.). Stemningen...” Beboer 2: “Ja, stemningen.” Der er vidt forskellige indtryk fra det samme sted blandt beboerne. Andre beboere forklarer nemlig under dialogvandringen, at de kom til at tænke på barndomsminder. Baggården skaber associationer og følelser afhængigt af den enkelte beboers egne livserfaringer.

UTRYGHED PÅ GRUND AF HANDEL MED NARKO

Der er flere beboere, som påpeger at de føler sig utrygge ved den handel med narko, der finder sted forskellige steder i kvarteret. Andre beboere oplever dog ikke denne utryghed, men ser det i stedet som et vilkår i kvarteret, de må lære at leve med. Beboerne fortæller om deres oplevelse af handelen i kvarteret:

Beboer 1: “Bagved containerne bliver der solgt. Det kan føles utrygt.” Beboer 2. “Jeg oplever det ikke så utrygt. Jeg går bare forbi.” Beboer 3: “Heller ikke mig.” Beboer 4: “Jeg har været utryg på grund af salg af hash. Men nu oplever jeg det ikke på samme måde.”

Samtalen illustrerer hvor forskelligt beboerne påvirkes af narkohandel i kvarteret. Selv en så åbenlys problematik opleves forskelligt af beboerne.