1 minute read

11. ANALYSEDEL 2: KORTLÆGNING OG GRUPPEINTERVIEW MED BEBOERNE

1 1. A N A L Y S E D E L 2 : K O R T L Æ G N I N G O G G R U P P E I N T E R V I E W

INDLEDNING

Analysedel 2 undersøger beboernes individuelle kortlægning af kvarteret og en efterfølgende fælles samtale om deres valg i et gruppeinterview. Kortlægninger og gruppeinterview bidrager til at lokalisere hvor i kvarteret beboerne blandt andet mødes med andre, føler fællesskab og placerer kvarterets kendetegn. Kortlægningen og gruppeinterview er foregået i et lokale i Spinderihallerne efter dialogvandringen i kvarteret. Beboerne har hver især fået udleveret et kort over kvarteret. Til kortet er der knyttet ni spørgsmål, som beboerne besvarer ved at placere farvede prikker på kortet. De har haft

mulighed for at placere mellem 0-3 prikker til hvert spørgsmål. I praksis varierer antallet af prikker til et givent spørgsmål fra beboer til beboer. Nogle placerer alle tre prikker, andre placerer slet ikke nogen, fordi de ikke føler at de bruger kvarteret til det givne spørgsmål. Dermed får vi også nogle kort som har ganske stor variation i antallet af markeringer fra beboere: Nogle kort har mange prikker og andre kort færre. Alle beboernes svar til et spørgsmål er analyseret og samlet på ét kort. Vi har kodet samtlige kort og dermed fået 9 kort, der viser alle beboernes svar på de forskellige spørgsmål. Dermed kan vi se, hvor i kvarteret der opstår knudepunkter for mødesteder, kendetegn, fællesskaber osv. Kortene med alle beboernes svar bliver uddybet med beboernes egne forklaringer af hvorfor de valgte disse steder i kvarteret og hvad der ligger bag deres valg. Dette er baseret på gruppeinterviewene med beboerne, hvor de har haft mulighed for at forklare om deres valg og kommentere på hinandens valg. Hermed uddybes prikkerne på kortet og deres betydning: Én prik der markerer et mødested på pladsen foran Spinderihallerne kan nemlig betyde flere ting.

Spørgsmålene som beboerne blev stillet ved kortlægningen.

This article is from: