Issuu

LA NDS BYKL YNG ER

Landsbyklynger som Udviklingsstrategi

Muligheder og Barrierer

Titelblad Titel Forfattere Layout Illustrationer

Landsbyklynger som mulig udviklingsstrategi - Muligheder og Barrierer En forundersĂ¸gelse for DGI og Realdania, 2015 Lektor, Lea Holst Laursen, Aalborg Universitet Videnskabelig Assistent, Morten FrĂ¸lund, Aalborg Universitet Lektor, Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet Videnskabelig Assistent, Elias Melvin Christiansen, Aalborg Universitet Hvor intet andet er angivet er illustrationerne forfatternes egne.

Indledning

Definition af “Landsbyklynger”

Baggrund - Landdistrikternes udfordringer og fremtidsperspektiver

3.1 3.2 3.3

4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5

5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6

Demografisk polarisering: vækst og tilbagegang Forandringer i landsbyernes og landdistrikternes rolle Opsamling - Hvad betyder disse udfordringer for landsbyerne og landdistrikterne

Mødesteder

Indledning Definition af mødested Mødesteder og social kapital Typer af mødesteder Forandringer af mødesteder

Screening af Landsbyklynger i LAG-kommuner Indledning Screening – Kvantitativ tilgang og metode Udbredelsen af et landsbyklyngeperspektiv i LAG-Kommunerne Overblik over landsbyklynger nævnt af LAG-kommunerne Definerende afgrænsning af Landsbyklynger Opsummering af screening

6. 6.1 6.2 6.2.1 6.2.2 6.2.3 6.3.1 6.3.2 6.3.3 6.4.1 6.4.2 6.4.3 6.5.1 6.5.2 6.5.3 6.6 6.6.1 6.6.2 6.6.3 6.6.4 6.6.5

7.1 7.2 7.3 7.4

Casestudie af kendte Landsbyklynger Indledning Casestudie – Kvalitativ tilgang Valg af cases Metoden Analysepunkter Falsters Hjerte Guldborgsund Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktet Falsters Hjerte og Guldborgsunds kommuneplan Fjordklyngen Fjordklyngen og Viborgs Kommuneplan Viborgs Landdistriktspolitik Landsbyen de 7 Sogne Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne Morsø Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktet Sammenlignende analyse af landsbyklyngerne Organiseringen i klyngen Stedsidentiteten Sociale relationer og mødesteder Samarbejdet med kommunen Erhvervslivet i området

Konklusion og diskussion - Opstilling af parametre for udviklingen af en landsbyklyngestrategi

30 36 42

Overordnede konklusioner Diskussion af landsbyklynger og forandringer af mødesteder Parametre i en landsbyklyngestrategi Afrunding

Noter

Litteraturliste

Bilag

1. Indledning Denne rapport indeholder en forundersøgelse igangsat af Realdania og DGI omkring mulighederne og barriererne i at etablere landsbyklynger som udviklingsstrategi. Rapporten er udviklet af Aalborg Universitet i samarbejde Syddansk Universitet for DGI og Realdania. Udgangspunktet er, at dannelsen af landsbyklynger muligvis kan være en relevant strategi som udviklings- og styringsværktøjer i forbindelse med planlægning i og for landsbyer. Således har denne rapport som mål at undersøge de muligheder og barriere, der er ved implementeringen af en landsbyklynge. Dette sker gennem en undersøgelse af 4 områder, som forsøger:

netværk og samarbejde, men kombinerer dette med et fokus på stedsidentitet, socialt fællesskab og social kapital, som det vægtes højt i litteraturen omkring mødesteder. Ideen med Landsbyklynger er forholdsvis ny og de eksisterende eksempler er også forholdsvis nye, men potentielt synes ideen at indeholde muligheder for landsbyers udvikling og overlevelse, i en situation hvor flere landsbyer generelt oplever nedskæringer og affolkning. Det gælder bl.a. muligheder for at styrke en gensidig forståelse blandt landsbyerne, for prioriteringer med forståelse for hele området og til at overkomme den konkurrence som kan opstå mellem landsbyer og som er en ulempe for alle5. Omvendt rummer ideen om landsbyklynger en risiko for at blive et hult begreb, der enten reelt er, eller opfattes som, en legitimering af nedskæringspolitikker eller simpelthen ikke møder den nødvendige opbakning i lokalsamfundet og dermed ikke får en effekt. Det er derfor væsentligt at afdække en række parametre som er nødvendige at håndtere, hvis en udviklingsstrategi, der har landsbyklynger som et ledende perspektiv, skal være bæredygtig.

1) at afdække udbredelsen af landsbyklyngeprojekter, der fokuserer på netværk og samarbejder mellem landsbyer 2) at afdække de muligheder og barrierer der er forbundet med sådanne projekter 3) at afdække betydningen af mødesteder i danske landsbyer 4) at skabe en mere klar definition af en landsbyklynge Baggrunden for dette fokus på landsbyklynger er, at dele af de danske landdistrikter står med en række udfordringer af hovedsagligt demografiske karakter med fraflytning, stigende antal ældre og faldende fødselsrater. Dette afføder et behov for at udvikle nye løsningsmodeller, der arbejder med de udfordringer, problemer og potentialer, der er i de danske landdistrikter og i landsbyerne i særdeleshed. Tanken er, at disse udfordringer vanskeligt kan klares af den enkelte landsby alene, og at der derfor er et potentiale i at landsbyerne samarbejder og netværker i klynger for derigennem, at udvikles og tilpasses fremtidige virkeligheder.

Denne rapport præsenterer forundersøgelsens resultater og metoder. Rapporten er kort fortalt opdelt i tre dele. Første del danner baggrunden for at forstå landsbyklynger som en udviklingsstrategi i landdistrikterne. Kapitel 1 er denne indledning, hvor rapportens mål og sigte udfoldes. I kapitel 2 fremstilles definitionen af landsbyklynger, som den er udviklet igennem forundersøgelsen. Kapitel 3 giver en kort redegørelse for udfordringerne i landdistrikterne, og danner således baggrund for, at landsbyklynger diskuteres som strategi for udvikling og tilpasning. I kapitel 4 gives en teoretisk diskussion af begrebet mødesteder og for mødestedernes relevans for landsbyer og landsbyklynger. Med denne diskussion fokuseres der på betydningen af socialt fællesskab og stedsidentitet i arbejdet med landsbyklynger. Rapportens anden del præsenterer den empiriske del af forundersøgelsen. Kapitel 5 fokuserer på udbredelsen af landsbyklyngeprojekter og på udbredelsen af kommunernes fokus på landsbyklynger i deres strategier for udvikling uden for de store byer. Afdækningen er baseret på en screening via en spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner med lokale aktionsgrupper tilknyttet (LAG-Kommuner). Kapitel 6 omhandler forundersøgelsens casestudie af 3 udvalgte landsbyklynger og afdækker erfaringerne herfra i forhold til barrierer og muligheder for et landsbyklyngeprojekt. Rapportens tredje del udgøres

Selve klyngebegrebet og sammenhængen mellem klynger og udvikling er oprindeligt opstået i forhold til industriel økonomisk udvikling1 hvor virksomheder indgår strategiske samarbejder for at styrke sig selv og hinanden. Men et fokus på klynger har potentiale ud over dette og finder også relevans i for eksempel regional udvikling2 og i forhold til turismeklynger som en del af kommunale strategier3. Ideen om landsbyklynger adskiller sig imidlertid fra den oprindelige klyngeteori ved, inspireret af Atherton & Johnston4, at vægte processerne ved udviklingen af landsbyklynger højt og ved sin holistiske tilgang til de mangefacettede størrelser som landsbyliv og landsbyudvikling udgør. Der trækkes på klyngeteoriens fokus på

af kapital 7, der indeholder en konklusion på undersøgelsen, en diskussion af hvad det at lave landsbyklynger har af positiv og negativ betydning for landsbyernes mødesteder samt opstiller en række væsentlige parametre for dannelsen af en landsbyklynge. Kapitlerne 1, 2 , 3, 5 og 6 er udarbejdet af Morten Frølund og Lea Holst Laursen, Aalborg Universitet, kapitel 4 af Pia Heike Johansen, Syddansk Universitet, mens kapitel 7 er udviklet i fællesskab.

og en mere kvalitativ tilgang. Den kvantitative tilgang muliggør en sammenligning mellem mange cases i forhold til et mindre antal elementer, og er derfor velegnet til at undersøge udbredelse af landsbyklynger. Den kvalitative tilgang derimod er velegnet til at afdække komplekse størrelser med mange delelementer som en landsbyklynge er. Den er derfor velegnet til at komme i dybden og afdække forskellige erfaringer, barrierer, muligheder og pege på hensyn for en landsbyklynge strategi. Selvom definitionen af landsbyklynger bygger på begge tilgange, er særligt den kvalitative velegnet til at forankre den i en praksisforståelse og højne dens anvendelighed. Begge metodiske tilgange vil blive uddybet yderligere indledningsvist i de respektive kapitler.

Forundersøgelsen tager overordnet form som et komparativt casestudie, der sammenligner forskellige cases for derigennem at udlede generelle mønstre og tendenser. Denne består af henholdsvis en “screening del” og en “casestudie del”, kendetegnet ved henholdsvist en mere kvantitativ tilgang

Ill. 1: Landsbymiljø i Sundstrup, Fjordklymgen.

2. Definition af “Landsbyklynger” En klar forståelse af hvad en landsbyklynge er, er en forudsætning for at undersøge muligheder og barrierer ved landsbysklynger. En sådan definition må imidlertid være praktisk anvendelig og forankret i faktiske opfattelser. Dette betyder, at den på en gang må være bred nok til at kunne omfatte forskelle i praktiske erfaringer med landsbyklynger og samtidigt være entydig nok til at fungere som et meningsfuldt samlingspunkt for, hvad en landsbyklynge er.

forståelserne fundet hos kommuner og aktørerne i faktiske landsbysamarbejder. Spørgeskemaundersøgelsen i forundersøgelsens screening del (kapitel 5) har tydeliggjort de 2 afgrænsende faktorer: at der må være tale om mere end et enkeltstående kortere projektsamarbejde og ikke udelukkende et projekt, der er del af den kommunale organisation. Med disse afgrænsninger tages der højde for, at landsbyklynger kræver tid og forankring i områdets sociale virkelighed og lokale mødesteder for at udvikles, hvilket undersøgelsens casestudie del har peget på (kapitel 6).

Definition der løbende er udviklet gennem denne forundersøgelse, bygger på en pragmatisk og abduktiv tilgang6. Den er udviklet på baggrund af en indledende definition, en indledende ”ide”, fundet hos af Laursen & Møller7 og i ”Forskningsog udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger”8, hvor den indledende definition lyder som følgende: ”En Landsbyklynge kan defineres som et antal landsbyer, i relativ nærhed til hinanden, der samarbejder i en netværksstruktur, benytter hinandens styrker, samt borgernes evner, viden og erfaring,til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer, og hele klyngen”.

Endelig har kapitel 3 om mødesteder påvirket definitionen ved at påpege, væsentligheden af mødesteder som rammen om det sociale liv, og at det sociale fællesskab skal udfoldes i steder med en fælles stedsidentitet. Undersøgelsens casestudie bakker dette op, som væsentligt for at skabe den nødvendige sammenhængskraft og vilje til at arbejde sammen på tværs af traditionelle landsbyskel. Der kan derfor peges på nødvendigheden af at indføje en form for fælles stedsidentitet for klyngen og et socialt fællesskab som væsentlige elementer i forståelsen af landsbyklynger.

Denne indledende definition er igennem forundersøgelsen løbende præciseret gennem

En landsbyklynge kan defineres som:

et antal landsbyer, i relativ nærhed til hinanden, der har en form for fælles stedsidentitet og socialt fællesskab, og som samarbejder på flere områder, i en netværksstruktur, der ikke udelukkende er del af den kommunale organisation, hvor de benytter hinandens styrker og udfordringer, samt borgernes evner, viden og erfaring, til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer, og hele klyngen. Ill. 2 _Definition på en landsbyklynge udviklet af Laursen og Frølund, til denne rapport

Denne definition danner en bred forståelsesramme, der på den ene side kan danne grundlag for at udvikle udviklingsstrategier i landdistrikterne og på den anden side kan tage højde for lokale forskelle. Definitionen udgør derfor ikke en opskrift på udviklingen af strategier og den må også sammenholdes med den række hensyn, der beskrives i rapportens opstilling af nødvendige

parametre i en landsbyklynge strategi (kapitel 7). Med definition tages der højde for, at et landsbyklyngesamarbejde kan være bredt formuleret omkring mange elementer, eller kan indeholde ganske få veldefinerede fokusområder, såsom idræt, foreningsliv, institutioner, turisme, erhvervsudvikling, naturplaner eller noget helt andet.

Ill. 3: Fysisk identitetsmarkør i Falsters Hjerte._

3. Baggrund - Landdistrikternes udfordringer og fremtidsperspektiver De danske landdistrikter og landsbysamfund er i transformation, hvor hovedsagligt en række demografiske ændringer påvirker landsbyernes og landdistrikternes strukturer og funktioner. Begreber som Den Rådne Banan og Udkantsdanmark har i de senere år stået som ensidige billeder på netop disse udfordringer, men de synes ikke at være fyldestgørende billeder på de danske landsbyer og landdistrikter. De danske landdistrikter skal karakteriseres ved både meget velfungerende og voksende lokalsamfund og ved landsbyer i forfald og tilbagegang. Derudover er alle landsbyer og landdistrikter hjem for borgere som forsøger, at skabe rammerne om det gode hverdagsliv på landet. Med dette i mente, må man dog erkende, at en del af de danske landsbyer og landdistrikter generelt står over for nogle store udfordringer. Dette er især gældende i områder som har en lav urbaniseringsgrad, samt er beliggende længere væk fra de største byområder i Danmark. Derfor vil dette kapitel udelukkende se nærmere på de udfordringer og problemer som dele af de danske landsbyer og landdistrikter står overfor og dermed opridse de grunde og årsager, der kunne tale for at arbejde med landsbyklynger som ny mulig strategi. Kapitlet vil ikke fremstille en komplet udførlig statistisk analyse, men vil udfolde hovedessenser af den udvikling, der sker i de danske landdistrikter og landsbyer9.

en generel urbaniseringsproces fra kommunerne i yderområderne af Danmark til de største danske byer - der sker ligeledes en urbaniseringsproces fra landdistrikter og landsbyer til de større byer i de respektive kommuner i yderområderne12. På national niveau har Danmark i perioden 20042014 oplevet en befolkningsvækst på 4,3 pct13, men denne befolkningsvækst fordeler sig ujævnt. Landsplanredegørelsen fra 201314 opgør geografisk fordelingen af væksten, hvor Sjælland og Østjylland har en samlet vækst på 6-7 pct., de mellemstore byregioner har haft en vækst på 2 pct., mens småbyregionerne har haft et samlet tab på 5 pct. af indbyggertallet15. Mere konkret er den største vækst sket i og omkring de 4 største byer samt Vejle, Herning, Randers og Ringsted Kommuner, mens befolkningstilbagegangen ses i en række kommuner i det vestlige Jylland, det sydlige Danmark og det vestlige Sjælland samt i ø-kommunerne16. Denne tendens med, at de større byer vokser mens de mere perifere kommuner oplever befolkningstilbagegang synes ikke at ændre sig i fremtiden. Befolkningsfremskrivningerne viser, at der forsat vil være en moderat vækst i det samlede folketal, hvor befolkningsfremskrivningen frem mod 2030 vil stige ca. 6 pct., men denne vækst forventes ulige fordelt med størst vækst i hovedstadsområdet og Østjylland og betydelig tilbagegang i småbyregionerne17.

3.1. Demografisk polarisering: vækst og tilbagegang Danmark er et relativt lille land karakteriseret ved mange små og mellemstore byer og landsbyer. Der er kun 4 byer i Danmark med mere en 100.000 indbyggere, hvorimod der er op mod 5848 landsbyer og små bysamfund (tælling af landsbyer med 12-900 indbyggere)10. På trods af landets relative lille størrelse og en generel indsats for at etablere lige adgang til offentlig service og institutioner og dermed opblødningen af forskellene mellem by og land, sker udviklingen ikke jævnt ud over landet. Igennem længere tid er der sket en øget urbanisering og centralisering, der har resulteret i en øget koncentration af mennesker og kapital i de centrale byområder, hvorimod der sker et fald af mennesker og kapital i periferien11. Med andre ord har de større byer befolkningsvækst, hvorimod visse landsbyer og landdistrikter oplever befolkningstilbagegang. Denne udvikling er ikke ny og ej heller usædvanlig, men den er blevet mere udtalt i de senere år. I relation til dette, er en vigtig pointe, at der ikke kun sker

Ud over denne demografiske polarisering, så sker der også en generel aldring af befolkningen. Befolkningens gennemsnitsalder er jævnt stigende og siden 1970’erne er gennemsnitsalderen på landsplan blevet forøget med seks år, bl.a. pga. længere middellevetid og faldende fødselstal18. Selvom dette er en generel udvikling på landsplan, så er udviklingen tydeligst i yderområderne. Ifølge landsplanredegørelsen udgør befolkningsgruppen 65 år og derover 18 pct. på landsplan og forventes at stige til 23 pct. i 203019. I forhold til dette er andelen af 65 årige i småbyregionerne 22 pct. i dag og forventes at stige til 31 pct. i 203020. Forskellen øges derfor også i fremtiden. Dette betyder ”at stadigt færre personer i de arbejdsdygtige aldre skal forsørge stadig flere uden for de erhvervsaktive aldre”21. En tredje demografisk faktor er, et faldende børnetal. Ser man på andelen af børn i alderen 0-14 år i befolkningen var den 2004 18,9 pct. mens den i 2014 kun var 17, 2 pct., hvilket vil sige, at 10

der i perioden 2004 til 2014 er blevet 1,4 pct. færre børn22. Der er dog stadig en højere fødselsrate end antal dødsfald og dette kompenseres bl.a. ved en nettoindvandring23.

er koncentreret i land- og yderkommunerne kan dette tab i industrijob samt ”koncentrationen af de videnstunge erhverv i de større byer, være med til at forklare befolkningsforskydningerne fra land til by”32.

Yderligere kan man pege på to demografiske aspekter som påvirker de danske landsbyer og landdistrikter. Den ene er fraflytningen af unge og den anden er den lavere andel af kvinder i yderområderne. Undersøgelser viser, at de mest flytteaktive er unge i begyndelsen af 20erne. Dette er ofte i forbindelse med uddannelsesstart eller påbegyndelsen af job. Som eksempel på dette flytter flere end hver fjerde af en årgang 20-årige mellem kommuner24. Og da dette ofte er i forbindelse med uddannelse så flytter de unge mod de større byer. Derudover er det i højere grad unge kvinder end mænd, der flytter mod byerne og dermed udgør andelen af kvinder i begyndelsen af 20’erne i nogle yderområder kun en tredjedel25. Dette betyder, at der relativt bliver født flest børn i byerne, da det er her der bor flest kvinder i den højfertile alder26.

3.3. Opsamling - Hvad betyder disse udfordringer for landsbyerne og landdistrikterne Det ovenstående viser, at der er en række udfordringer som især gør sig gældende for en række af kommunerne længst væk fra de store byer. KL’s rapport fra 2014 slår fast, at kommunerne oplever, at de demografiske udfordringer bliver flere og flere33, og selvom man tager et vist forbehold i forhold til, at befolkningsudviklingen ændrer sig fra år til år, så synes udviklingen med befolkningsfremgang i byerne og tilbagegang i yderområderne, at fortsætte i de kommende år34. Men hvad betyder dette for de kommuner og lokalsamfund som står over for disse udfordringer? Først og fremmest må det antages, at kommuner med et mærkbart fald i folketallet har en væsentlig udfordring når udgiftsbudgetterne skal tilpasses også selvom der ydes ekstra tilskud til kommuner med meget store fald i folketallet35. Dette betyder kommunale besparelser og serviceforringelser. Når der er færre børn bliver behovet for skoler mindre og efterspørgsel eller muligheden for at lave et bredt fritidsudbud mindskes. De mange idrætshaller og klubhuse vil måske opleve, at den kritiske masse forsvinder, hvilket forhindrer lokalsamfundet i at bevare det lokale fodboldhold eller at skaffe frivillige til foreningsarbejdet. Når bevarelsen af disse potentielt bliver udfordret, mistes vigtige mødesteder for lokalbefolkningen. Dermed påvirkes lokalsamfundets eksistensgrundlag. Socialt fællesskab og foreningsarbejde har altid været fremherskende i de danske landsbyer og landdistrikter.

3.2. Forandringer i landsbyernes og landdistrikternes rolle Ca. 20 pct. af den danske befolkning bor i landdistrikterne og i landsbyer med op til 1000 indbyggere27. Dette tal er faldende og i 2006 boede der ca. 50.000 flere i landdistrikterne end der gør i dag28. Historisk set har de danske landsbyer og landdistrikter været tæt forbundet med landbruget, men den gradvise industrialisering af landbrugsproduktionen og opskaleringen af produktionsenhederne i de sidste 50 år, har gjort at landbrug og landsby næsten er blevet helt afkoblet fra hinanden. I dag ernærer hovedparten af landsbyernes befolkninger sig ikke længere af erhverv i og omkring landsbyerne, men pendler til de større byer for at gå på arbejde der. Dette betyder, at landsbyen i dag først og fremmest er et sted, hvor folk bor. Landsbyer er således forvandlet fra produktionsfællesskaber til boligområder med stort set de samme funktioner som og et udseende meget lig forstæderners29.

Endelig oplever nogle landsbyer et overskud i boligmassen og problemer med at få solgt de huse, der er til salg, på trods af at huspriserne generelt er lavere her end andre steder. En af de afledte konsekvenser vil ofte være fysisk forfald af bygningsmassen og en manglende lyst til at investere i vedligeholdelse og fornyelse i området generelt og dermed forstærke en negativ udvikling36. Disse afledte konsekvenser af de demografiske udfordringer kan medvirke til at stedsidentiteten og landsbyerne som levende lokalsamfund svækkes og den kritiske masse til at opretholde service, tilbud og kulturliv undermineres. På denne baggrund kan der med fordel tænkes i nye løsningsmodeller, der forsøger at tage hånd om alle disse udfordringer.

Ser man overordnet på beskæftigelsen i landdistrikterne så er der overordnet flere i arbejde i landdistrikterne end i byerne30. Dog viser KL’s rapport ”Danmark i forandring” fra 2014, at 90 ud af landets 98 kommuner har mistet stillinger i perioden 2009 til 2013. Det er især inden for landbrug, industri, bygge og anlæg samt handel og transport, at der er forsvundet arbejdspladser, hvor ”godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien er forsvundet på ti år”31. Da de danske industri- og landbrugsjobs

4. Mødesteder 4.1 Indledning Den demografiske og socio-økonomiske udvikling i landdistrikterne har ført til at mange af de steder, hvor lokalbefolkningen mødes, er nedlagt eller under pres. I landsbyerne er der nogle af disse lokale mødesteder, som betyder meget for borgerne. Det kan være skolen, forsamlingshuset, hallen eller sportspladsen. Når mødesteder som skolen lukkes, og købmanden flytter, ændres lokalsamfundets selvopfattelse og det får betydning for det sociale fælleskab. Når der arbejdes hen imod en styrkelse af landsbyklynger, så har det også en betydning for mødestederne, nogle afvikles og andre vil opstå.

4.2 Definition af mødested Overordnet set er et mødested defineret i forhold til sammensætning af følgende fire elementer: situation/handling, interaktion, sted og læring40. Når et mødested udpeges ses der for det første på den konkrete situation/handling. Det kan være et forenings- eller forældremøde, en sportsbegivenhed, et indkøb eller en fest. For der andet ses der på, hvem der deltager og den måde, hvorpå de deltager i fællesskabet med andre. Det kan være et foreningsmedlem eller en kunde hos den lokale købmand, som taler om, hvad der skal ske med landsbyen fremadrettet, om de nye tilflyttere eller om ændring af kontingentsatser. For det tredje ses på selve stedet. Det kan være privat, offentligt eller foreningsbåret, det kan være f.eks. den lokale kro, skolen, havnepladsen og idrætshallen. For det fjerde ses på læringen. Den kan have en formel karakter. Det kan være at kende til regler for skiftesko i idrætshallen, for at møde op med kage til forældremøder og fælleskørsel til arrangementer. Det kan også være mere uformel læring, som mere handler om tilegnelse af viden om, hvem i lokalsamfundet som har en tilknytning til området, der kan føres langt tilbage i slægt, om det i lokalsamfundet er acceptabelt at sladre om naboerne og om man hilser på hinanden41. Illustration 4 er en Comics stribe af Gary Larson, som på en sjov måde viser koblingen af en situation, et sted, en interaktion og en læring omkring adfærd.

En af de fire vigtigste parametre for fastholdelse og tilflytning af borgere på landet er det sociale liv, som udspiller sig på landsbyens mødesteder37. Det sociale liv er med til at skabe en særlig stedbunden identitet38 og karakteren af den sociale kapital39. En holistisk landsbyklynge tilgang til udvikling på landet må derfor inddrage, hvad det betyder for det sociale liv i og stedstilknytningen til landsbyerne, når der arbejdes mere eller mindre strategisk med udbredelse af landsbyklynger. Dette kapitel vil afklare betydningen af mødesteder, således at det kan vurderes, hvad der sker når mødesteder henholdsvis afvikles, udvikles og samles. Dette kan både være som led i en strategisk indsats for udbredelse af landsbyklynger og som resultatet af de strukturelle forandringer, som landdistrikterne er underlagt. Kapitlet bygger på en bred vifte af international litteratur om mødesteder, lokalsamfundsudvikling, social kapital og sociale forandringsprocesser.

Landsbyborgerne tildeler de forskellige mødesteder i landsbyen og i en landsbyklynge forskellig mening. Borgernes tildeling af mening til et mødested i lokalsamfundet består i en kombination af: tryghed ved situationen inklusiv den handling knyttet til en aktivitet; viden om kommunikationsmåden inklusiv det emotionelle udtryk/indtryk; erfaring fra tidligere situationer og interaktioner på stedet om hvem, der typisk dukker op på mødestedet42. Når det skal afklares, hvad mødesteder betyder for borgerne i en landsby, og hvilken indflydelse det har når et mødested afvikles, udvikles eller samles er udgangspunktet, at der foretages et indgreb i forhold til stedet. Da det netop er stedet der i første omgang er under pres for nedlukning eller under strategisk udvikling, ved ændring af de fysiske rammer.

Ill. 4 : Comic’s stribe af Gary Larson, som illustrerer koblingen mellem situation, sted, interaktion og læring.

4.3 Mødesteder og social kapital Interessen for betydningen af mødesteder blev skærpet i begyndelsen af 1980’erne. Interessen kan ses som en reaktion på den stærke narcissistiske samfundstrend som startede i slutningen af 1960’erne. Trenden var karakteriseret ved på den ene side; en stærk tro på at øget selvbevidsthed vil øge mulighederne for optimal selvrealisering. På den anden side en samfundsudvikling, hvor familie og job blev hverdagens eneste omdrejningspunkter43. Trenden lagde grunden til det individualiserede samfund, som i slutningen af 1990’erne blev sat i tale af blandt andre sociologen Anthony Giddens44 som refleksivt og senere som det ’flydende’ samfund, hvor borgere konstant søger at oparbejde, afprøve og udvikle nye selvbilleder, sådan som det er beskrevet af blandt andre sociologen Zygmund Bauman45. Kendetegnende for disse samfundstrends er, at den enkelte borger i stigende grad opsøger netværk og sociale relationer med et specielt formål for øje, og at der opbygges strategier for loyalitetskodeks inden for familieliv og karrierer46. Den amerikanske politolog Robert Putnam påpeger i sin bog ’Bowling alone’ fra 2000 at disse trends i det amerikanske samfund har ført til et stort tab af social kapital. Hermed mener Putnam tab af tillid mellem borgere og tab af fællesskabsfølelse.

stærkt individualiseret og karriereorienteret samfund, fokuserer på tabet af specifikke ’steds’ betingelser for et social liv, der involverer fællesskabet. 4.4 Typer af mødesteder Definitionen af et mødested som en kobling af sted, situation, interaktion og læring indebærer, at alle mødesteder har sin helt egen identitet. Det enkelte mødested skaber en helt særlig betingelse for et socialt liv, der involverer fællesskabet i landsbyen eller landsbyklyngen. For at kunne afklare mere generelt, hvad det betyder for et lokalsamfund, hvis et lokalt mødested udvikles, afvikles eller samles, er det hensigtsmæssigt at kategorisere mødesteder. Der kan skelnes mellem tre typer af mødesteder; formelle mødesteder, uformelle mødesteder og ’tredje’ mødesteder. Formelle mødesteder er karakteriseret ved at designede ’oppefra’ til at bestemte borgere mødes og ved sit design samtidig at have skabt rammerne for de situationer og den interaktion, der kan udspille sig. Det kan være mødelokale i den lokale forening eller på landsbyskolen og det kan være sportshallen eller kirkerummet. Interaktionen vil oftest være styret og fortrinsvis informativ. Deltagerne vil have en formel rolle, f.eks. medlem af forening og forældre til en elev. I designet af et formelt mødested vil der ofte være fokus på et forudbestemt læringsudbytte i form af en bestemt viden51.

Social kapital er et centralt omdrejningspunkt i 90’erne og 00’erne. Inden for den erhvervsøkonomiske litteratur fokuseres der på, hvordan der igennem iscenesættelse af situationer/ aktiviteter kan skabes sociale relationer og netværk, som både kan nedsætte transaktionsomkostninger og skabe grobund for innovation47. Granovetter’s artikel ’The strengh of weak ties’ fra 1973, som handler om betydningen af netværk ved rekruttering, bliver den mest citerede artikel inden for erhvervsøkonomi og organisationssociologi. Inden for samfundsøkonomien er fokus på skabelse af tryghed og tillid gennem læring om betydningen af frivillighed og socialt entrepreneurskab for økonomisk vækst48. Landdistriktslitteraturen tager disse to social kapital perspektiver til sig ved, på den ene side at orientere sig mod vigtigheden af foreningslivet og de lokale ildsjæle for skabelsen af sammenhold49. På den anden side mod betydningen af forskellige typer af mødesteder som afsæt for situationer/aktiviteter og interaktion, som gennem social læring kan lede til lokal tryghed, identitet og dynamik50. Det førstnævnte perspektiv er orienteret mod landsbyens overordnede organisatoriske rammer, mens det sidstnævnte er orienteret mod landsbyboernes hverdagsliv. Det kan siges, at hverdagslivsperspektivet i stedet for at fokusere på tabet af social kapital som et tab forårsaget af et

Uformelle mødesteder er karakteriseret ved, at de er skabt ’nedefra’ gennem hverdagslivsrutiner som på en eller anden måde giver anledning til en situation, hvor der opstår interaktion. Det kan være en snak i køen hos den lokale købmand eller i omklædningsrummet i hallen, og det kan være ved bilvaskehallen søndag formiddag eller ved kajen, hvor der fiskes med stang. Interaktionen på de uformelle mødesteder bærer præg af en mere rituel karakter, hvor indholdet af samtalen ikke er så vigtig. Det kan være en snak om vejret eller om den nyeste ændring i busplanen eller den kommende fodboldslandskamp. Læringen på uformelle mødesteder er af mere emotionel karakter og knyttet til integration i betydningen, ’at føle sig som en del af et fællesskab’, uden der er knyttet en specielt videns udbytte til dette52. Tredje mødesteder er karakteriseret ved have social interaktion som det primære sigte. Det vil sige, at borgere opsøger disse steder for at være sociale og, at aktiviteten i sig selv ikke er så vigtig. Eksempler på tredje mødesteder i landsbyen er den lokale kro eller fællesspisning i forsamlingshuset og der kan være ’værtshuset’ i et baglokale eller sommerfestivaler.

Den sociale interaktion har typisk god plads til emotionelle udtryk, og der gives god plads til at alle kan komme på banen med synspunkter og fortællinger. Læringen på tredje mødesteder vedrører vedligeholdelse og opbygning af sociale kompetencer i et lokalt forum53.

sammensætning af mødestederne, som former karakteren af lokalitetens sociale liv og stedets identitet og læringsrum54. Illustration 5 viser de tre typer af mødesteder hver især som skaber en særlig hverdagslivsbetingelser for et socialt liv, der på hver sine måde involvere et lokalt fællesskab, og at disse tilsammen former den mening, som tildeles landsbyen eller landsbyklyngen.

I et landsbysamfund vil man typisk kunne finde alle tre typer af mødesteder. Det er den specifikke

Formelle Mødesteder

Uformelle Mødesteder

Information og viden

Integration

Tredje Mødesteder

Sociale kompetencer

Betingelser for socialt liv der involverer fællesskab

Ill. 5: Tre typer af mødesteder og deres kobling til læring samt sammenhængen mellem disse for et socialt liv, der involverer fællesskabet. (Pia Heike Johansen)

4.5 Forandringer af mødesteder Når der sker ændringer af mødesteder vil hverdagslivsbetingelsen for socialt liv, der involverer fællesskabet blive en anden. Simplificeret kan det siges, at sker der en sammenlægning eller udvikling af formelle mødesteder vil der opbygges ny viden baseret på den eksisterende viden om organisering af fælles aktiviteter. Nedlægges der formelle mødesteder tabes der viden om lokale måder at organisere sig på. En sammenlægning og udvikling af uformelle mødesteder kan give anledning til at disse udhules i sin karakter af at være et uformelt mødested, og at der muligvis i stedet vil gro nye uformelle mødesteder op nedefra. Dette kræver imidlertid, at der er grundlag for rutinemæssige situationer/aktiviteter i hverdagen, som giver anledning til interaktion. Tabet af uformelle mødesteder medfører tab af landsbyens evne til at integrere nye viden i hverdagslivet. Sammenlægges eller udvikles tredje mødesteder vil der ske en videreførelse og sammensmeltning af måder at udtrykke sig på og muligheden for opretholdelse og udvikling af sociale kompetencer vil opretholde muligheden for at indgå i et social fællesskab.

Nedlægges tredje mødesteder forsvinder grundlaget for det lokale fællesskabssærkende55. Afvikling, sammenlægning eller udvikling af mødesteder er imidlertid komplekst, idet de tre typer af mødesteder som oftest er tæt forbundne. F.eks. kan der være mange uformelle mødesteder i tilknytning til det formelle mødested som en idrætshal eller en skole udgør. Ligesom der kan være tredje mødesteder i tilknytning til uformelle mødesteder som f.eks. den lokale havn. Konsekvenserne for det sociale fællesskabsliv ved et indgreb overfor et lokalt mødested vil derfor skulle analyseres i forhold til alle tre typer af mødesteder56. Dermed når man påtænker at implementere en landsbyklyngestrategi er det vigtigt i samarbejde med borgere fra de respektive landsbyer, der indgår i klyngen at klarlægge hver enkelt landsbys mødesteder og karakteren af disse.

Ill. 6IdentitetsmarkĂ¸r i Fjordklyngen.

5. Screening af landsbyklynger i LAG-kommuner 5.1 Indledning Undersøgelsens “screening del” har først og fremmest som formål at afdække udbredelsen af landsbyklynger og deres indskrivning i kommunale strategier for udviklingen uden for de større byer. Undersøgelsens afdækker:

deres størrelse reelt arbejder med landdistriktspolitik uden at have en sådan. Disse forbehold er imidlertid ikke af en størrelse, der påvirker konklusionerne af spørgeskemaundersøgelsen. 5.3 Udbredelsen af et landsbyklyngeperspektiv i LAG-Kommunerne Illustration 7 viser udbredelsen af LAGKommunernes strategier for udviklingen uden for de store byer, udbredelsen af landsbyklyngeperspektiver i disse strategier og udbredelsen af landsbyklyngeprojekter i LAG-Kommunerne. Her ses at hovedparten af kommunerne med lokale aktionsgrupper tilknyttet enten har en fungerende eller planlagt strategi for udviklingen uden for de store byer. Samlet set udgør de 85 pct. af de kommuner, der besvarede spørgeskemaundersøgelsen. Det er endvidere interessant at bemærke, at der er en næsten lige stor del af kommunerne, der har et landsbyklyngeperspektiv i deres nuværende eller planlagte strategier, som den del der ikke har et landsbyklyngeperspektiv, nemlig henholdsvis 22 overfor 23 kommuner. Herudover er det kun i omkring halvdelen af de LAG-Kommuner, der besvarede undersøgelsen, at der både er et landsbyklyngeperspektiv og landsbyklyngeprojekter. Dette gør sig gældende både når man vurderer de kommuner med et landsbyklyngeperspektiv i nuværende strategier (47 pct) og, hvis man ser på de 25 kommuner der har landsbyklynger i kommunen og samtidigt har et fungerende eller planlagt landsby-klynge perspektiv (52 pct.). Samme billede tegner sig hos de 11 kommuner, som har samarbejder mellem landsbyer som ikke opfattes som landsbyklyngeprojekter. Heraf har 55 pct. et landsbyklyngeperspektiv i nuværende eller planlagte strategier for udviklingen uden for de store byer. Den eneste tydelige sammenhæng mellem et landsbyklyngeperspektiv og forekomsten af landsbyklynger findes hos de 6 kommuner, der har planer om et landsbyklyngeperspektiv i en planlagt strategi for udviklingen uden for de store byer.

• Hvor findes landsbyklyngeprojekter • Hvad betegnes som landsbyklyngerprojekter eller lignende • Hvad er kommunens rolle • Andelen af LAG-kommuner med et landsbyklyngeperspektiv i deres udviklingsstrategier Denne forundersøgelse skelner altså mellem egentligt fungerende landsbyklynger (samarbejder mellem landsbyer der passer til definitionen) og landsbyklyngeperspektiver, hvor landsbyklyngesamarbejder udgør et fokusområde i kommunale strategier såsom kommuneplan eller landdistriktspolitik. 5.2 Screening – Kvantitativ tilgang og metode Denne screening del af undersøgelsen har visse træk tilfælles med variabel orienterede tilgange til case analyse57 og har en kvantitativ tilgang, hvor vægten ligges på sammenlignelighed af et større antal cases i forhold til et mindre antal karakteristika. Metodisk tager denne screening del form som en spørgeskemaundersøgelse (Bilag 1) udsendt til de 56 kommuner, der har en Lokal Aktionsgruppe (LAG) tilknyttet. Disse kommuner tilhører derfor landdistrikterne og har fællestræk, der højner sammenligneligheden og retfærdiggør en samlet opgørelse. Det valgte fokus på LAG-kommuner skyldes denne mulighed for at kunne sammenligne, men det betyder ikke, at man ikke fremadrettet kan arbejde med landsbyklynger i landsbyer i andre kommuner end LAG-Kommunerne. 86 pct. af LAG-kommunerne har svaret på spørgeskemaundersøgelsen. I det følgende vil resultaterne blive gennemgået på baggrund af disse. 2 kommuner kun delvist besvaret spørgeskemaet og enkelte kommuner har modificeret deres svar efterfølgende. Det er for eksempel Favrskov, der har svaret, at de ikke har et landsbyklyngeperspektiv i deres udviklingsstrategier, men hvor Favrskov Kommunes Landsbyråd har klynger med i sin årsplan og Fanø Kommune, der ikke selv opfatter sig som relevant for undersøgelsen, og derfor har svaret “ved ikke” til det meste, da de på grund af

Til sidst må det påpeges, at andelen af LAGkommuner, der har andre former for samarbejder mellem landsbyer end landsbyklynger, synes noget lav (23 pct.). Den lave andel kan dog hænge sammen med opfattelsen af, hvad en landsbyklynge er. Opfattelsen blandt kommunerne er nemlig bred, som spørgeskemaundersøgelsen antyder. 16

LAG-Kommuner besvarede spørgeskemaet

heraf har en strategi for udviklingen uden for de store byer

heraf har et landsbyklyngeperspektiv i denne strategi

heraf har landsbyklynger i deres kommune

heraf har ikke et landsbyklyngeperspektiv i denne strategi

heraf har landsbyklynger i deres kommune

heraf har ikke en strategi for udviklingen uden for de store byer

3 4

heraf har planer om en sådan strategi

heraf har landsbyklynger i deres kommune

heraf har heraf har planer om et landsbyklynger i deres landsbyklyngekommune perspektiv i denne strategi

heraf har planlagt et landsbyklyngeperspektiv i denne planlagte strategi

heraf har landsbyklynger i deres kommune

Ill. 7: Udbredelsen af strategier for udviklingen uden for de store byer, landsbyklyngeperspektiver og landsbyklyngeprojekter i LAG kommunerne i Danmark. Lavet på baggrund af besvarelser i spørgeskemaundersøgelse.

5.4 Overblik over landsbyklynger nævnt af LAGkommunerne Fra kommunernes tilbagemelding i spørgeskemaundersøgelsen er der nævnt 39 projekter (Ill. 9), som kommunerne har vurderet passer til den indledende definitionen af landsbyklynger eller dele af den. Disse projekter spænder vidt, fra projekter, der fokuserer på enkelte emneområder, til egentlige foreninger, der arbejder strategisk med hele geografiske områder, som “Falsters Hjerte” i Guldborgsund Kommune, “Fursund Egnen” i Skive eller “Landsbyen de 7 Sogne” på Mors. Også med hensyn til involveringen fra officiel side er der et spænd. Fra “Kystbyernes netværk” fra 2008, hvor Thisted Kommune først nu er involveret efter anmodning fra netværket til f.eks. “Nærdemokratimodellen” i Vordingborg Kommune, hvor kommunen virker som igangsætter og organisator samt stiller af faciliteter og midler. Der er dog for hovedparten en involvering fra kommunens side med en grad af facilitering og finansiering, hvor omkring 18 projekter modtager både økonomisk støtte og en form for procesfacilitering, mens omkring 12 projekter modtager økonomisk støtte og 4 modtager procesfacilitering.

landsbyklynger, at der må være tale om mere end et enkeltstående kortere projektsamarbejde, og at projektet ikke udelukkende er del af den kommunale organisation (kapitel 3). Her skal blot nævnes, at en mere klar definition synes væsentligt som udgangspunkt for udviklingsstrategier med et landsbyklyngeperspektiv. 5.6 Opsummering af screening Spørgeskemaundersøgelsen viser overraskelsesvist hele 39 landsbyklyngeprojekter. Denne udbredelse, sammen med kommunernes involvering i disse projekter og den forholdsvis store udbredelse af landsbyklyngeperspektiver i udviklingsstrategier, vidner om en vis klangbund i LAG-kommunerne, hvilket kan tyde på, at landsbyklynger kan være en mulig udviklingsstrategi for danske landsbyer. Derudover viser undersøgelsen at der er tale om en forholdsvis ny tilgang til landsby- og landdistriktsudvikling. Undersøgelsen tyder på, at det er et forholdsvist nyt fænomen med stigende udbredelse, med det ældste startet i 2003 og en stor andel efter 2012. Derudover viser undersøgelsen, at flere kommuner enten allerede inddrager eller påtænker at inddrage en landsbyklynge tilgang i eksisterende politikker og planer.

5.5 Definerende afgrænsning af Landsbyklynger I den brogede mængde af nævnte projekter der helt eller delvist passer til definitionen af en landsbyklynge er der 6 (Ill. 9), der vanskeligt kan betegnes som landsbyklynger, og 3 der må betegnes som i et gråzone-område, på trods af at der både er landsbyer, der deltager, og at der er et vist form for samarbejde. Det er disse projekter, der peger på de nævnte afgrænsende faktorer i definition af

Ill. 8_Landsbyen Nørre Ørslev i Falsters Hjerte.

Udbredelsen af landsbyklynger i LAG-kommuner 2015 5

20 4 3

2 5

24 30 25

12 28 26

1 15 18

6 27

1 3

19 23 3 9

Landsbyklynger Landsbyklynger i gråzone Kan ikke betegnes som landsbyklynge Ill. 9: Udbredelsen af Landsbyklyngeprojekter i kommuner med Lokale Aktions Grupper (LAG-Kommuner). Udarbejdet efter spørgeskemaundersøgelse iblandt LAG-Kommuner.

Alsted-Fjenneslev Lokalforening (Sorø Kommune)

Brandingprojekt mellem Veddum og Skelund (Mariagerfjord Kommune)

Fælles hjemmeside for Lyngså, Præstbro og Voerså (Frederikshavn Kommune)

Falsters Hjerte (Guldborgsund Kommune)

Fjordklyngen (Viborg Kommune)

Fra ide til projekt mod handling (Sorø Kommune)

Fursund Egnen (Skive Kommune)

Fynsland (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Guldborg Fællesråd (Guldborgsund Kommune)

Helnæs Bugt samarbejde (Assens Kommune)

Højderygsklyngen (Ikast-Brande Kommune)

Klyngesamarbejde mellem landsbyerne i Lilleåskolens skoledistrikt (Favrskov Kommune)

Klyngesamarbejde Brobyerne (Faaborg-Midtfyn Kommune)

Kystbyernes Netværk (Thisted Kommune)

Landmandsruten (Hedensted Kommune)

Landsbyen De Syv Sogne (Morsø Kommune)

Landsbypedelordning 5 landsbyer (Hjørring Kommune)

Landsbypedelordninger (Nordfyns Kommune)

Landsbyplaner for Østmøn (Vordingborg Kommune)

Lørslev-Ugilt-Ilbro-Linderum landsbyråd (Hjørring Kommune)

Luft under Vingerne (Odder Kommune)

Netværk i Svendborg (Svendborg Kommune)

Nr. Vedby forum (Guldborgsund Kommune)

Oplevelsesklynge Nordfjends (Skive Kommune)

Plexus Idom-Råsted (Holstebro Kommune)

Samarbejde mmelm landsbyer (Herning Kommune)

Slaglille-Bjernede Lokalforening (Sorø Kommune)

Synlig Sydvest (Favrskov Kommune)

Tør du bo på landet (Slagelse Kommune)

Østudvalget (Holstebro Kommune)

Lokal udviklingsplan for Hejninge Stilling og Havrebjerg (Slagelse Kommune)

Nærdemokratimodellen Vordingborg Kommune (Vordingborg Kommune)

Yderområder på Forkant / "Dialogprojektet" (Faxe Kommune)

Børne bestemte Projekter (Hedensted Kommune)

Fokus Landsbyer (Gribskov Kommune)

Infocafé - Liv i Stubbekøbing (Guldborgsund Kommune)

Jyske Ås (Brønderslev Kommune)

Landsbymakeover (Odsherred Kommune)

Musikfestival i Vest (Mariagerfjord Kommune)

1 2 3

Kommune

Landsbyer

Alsted-Fjenneslev Lokalforening

Sorø Kommune

Alsted og Fjenneslev

Mariagerfjord Kommune

Veddum og Skelund

2014

Frederikshavn Kommune

Lyngså, Præstbro og Voerså

2014

Guldborgsund Kommune

Falkerslev, Virket, Listrup, Nørre Ørslev, Sønder Kirkeby, Egebjerg, Sønder Alslev, Karleby, Tunderup, Eget og Horreby

2011

Beboeres reaktion på skolelukning

2013

Indledende ønske fra forskere og Kommune og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.

2015

Brandingprojekt mellem Veddum og Skelund Fælles hjemmeside for Lyngså, præstbro og Voerså

Falsters Hjerte

Fjordklyngen

Viborg Kommune

Låstrup, Nr. Rind, Skals, Skringstrup, Sundstrup og Ulbjerg

Fra idé til projekt mod handling

Sorø Kommune

Ruds Vedby, Stenlille og Dianalund

Opstartsår / Periode

Landsbyklynge

Fursund Egnen

Skive Kommune

Junget, Selde, Thorum og Åsted

2013

2006

Fynsland

Faaborg-Midtfyn Kommune

Allested-Vejle, Nr. Lyndelse/ Nr.Søby, Rolfsted-Ferritslev, Søllinge, Årslev-Sdr. Nærå, GestelevHeden- Vantinge, Gislev, HerringeRudme-Volstrup, Hillerslev-HøjrupSallinge, Krarup-Espe, Kværndrup, Ringe, Ryslinge, Brobyværk, Korinth- Ø.Hæsinge, Nr. Broby, V.Hæsinge- SH.Lyndelse, Faaborg, V.Åby -Pejrup-Aastrup, FaldsledSvanninge-Millinge, Diernæs, Haastrup, Horne Land, Avernakø, Bjørnø, Lyø

Guldborg Fællesråd

Guldborgsund Kommune

Guldborg og Majbølle

2010 - 2014

Årsag for opstart

Opstod i kølvandet på Projektet Liv i Grødemarken, der havde tættere samarbejde mellem og udvikling af landsbyerne og området som målsætning.

Formål Lokalforenings-samarbejde mellem landsbyer med fælles lokalforening og som bl.a. “deler” en kommunal sportshal, boldbaner og tidligere en kommunal landsbyskole

Organisationsform

Institutionel tilknytning

Forening med bestyrelse

Center for Byråd og Kultur i Sorø Kommune samarbejder og støtter med faciltater og midler og indgår i årlige dialogmøder Mariagerfjord Kommune, Kultur og fritid, er stiller af faciliteter og midler

Markedsføring af lokalområderne

Udvikling af hjemmeside og fælles kalender mm.

Styregruppe samt arbejdsgrupper

Frederikshavn Kommune, Planafdelingen/distriktsudvalget samarbejder

“Foreningens formål er at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug Paraplyorganisation for medlemslandsbyer, med samt institutioner i området. Desuden kan foreningen være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og landsbyambassadører og en bestyrelse kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre på 5 medlemmer interessenter både indenfor og udenfor Falster.”58

1) Guldborgsund Kommune bidrager ifht finansiering 2) Står til optagelse i Blomstrende landsby

PROJEKT FORMÅL: Afprøvning af et nyt udviklingskoncept for landsbyudvikling. FJORDKLYNGEVISIONEN: 1) Et frivilligt, men forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af de seks lokalsamfund, skal skabe et stærkt og sammenhængende område. 2) Vi vil anvende alle de for hånden værende menneskelige, økonomiske, fysiske og naturmæssige ressourcer i og mellem landsbyerne i samarbejdet til gavn for borgerne, erhvervslivet, foreningerne og landsbyerne.

1) Proces facilitering af Aalborg Universitet. 2) Projektet støttes (i en 4-årig periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og Viborg Kommune

Klyngeråd med medlemmer fra landsbyer samt et forretningsudvalg valgt ud af klyngerådet. Forretningsudvalget fungerer som bindeled til Viborg Kommune og Aalborg Universitet og daglig ledelse

Sorø Kommune, Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, virker som igangsætter og organisator, samt stiller af faciliteter og midler bla. til betaling af kursusforløb

Gennem DGI uddannelsesforløbet “projektleder-light”, hvor der arbejdes med afsæt i konkrete projekter i byerne, at “professionalisere” ildsjæle i tre mindre byer og som sidegevinst opnå samarbejder/koordinering på tværs af de tre byer. - at styrke fællesskabet blandt alle beboere på Fursundegnen - at fremme og fremhæve de forskellige områders specielle tilbud og muligheder - at drive en fælles hjemmeside som både informerer om aktiviteter, tilbud og aktuelle tiltag på Fursundegnen og skaber et overblik over erhvervs- og foreningslivet i hele området - at være ”paraply” for foreninger og initiativer og skabe netværk i området - at støtte initiativer af almen, kulturel og erhvervsmæssig karakter - at støtte initiativer, som gør området værd at besøge og opholde sig i for borgere, turister og gæster - at være en aktiv medspiller i debatten om landsbyernes fremtid og fremme viden om de muligheder, man får ved at bo udenfor større byer - at opgradere forestillingerne om ”livet på landet” og dermed fremme tilflytning til landområderne - at være med til at skabe netværk og samspil mellem større byer og de omliggende landsbyer til gensidig nytte og glæde.”59

Delvis “paraply” forening for områdets beboere, foreninger m.m. med en bestyrelse, der varetager foreningens administrative og strategiske interesser bestående af repræsentanter fra landsbyer (2 fra Selde egnen og 1 fra de andre tre) samt et råd med medlemmer fra de fire landsbyer. Foreningen har både individuelt og foreningsmedlemskab

1) støttet af Region Midtjylland gennem projektet “Selde som fremtidens landsby”. 2) Skive Kommune støtter med faciliteter og midler. 3) Med i projekt “Gentænk Landsbyen” gennem Selde

Parablyorganisation for 21 lokalråd i Faaborg-Midtfyn Kommune. ”Fynsland skal skabe rammer for udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune ved at være en koordinerende og idéskabende sparringpart for såvel lokalråd som kommune .”60

Paraply organsation for lokalråd

nteresse organisation med bestyrelse og stærk forankring i Faaborgmidtfyn kommune i kraft af dialog med kommunen indskrevet i kommunens lokalsamfundspolitik og bidragyder til denne samt i kraft af at landdistriktskoordinatoren i FaaborgMidtfyn er ansat som sekretær for Fynsland for at koordinere

Samarbejde omkring lokal udvikling og bosætning

Foreningsbestyrelse

Guldborgsund Kommune, Stab og Plan / Center for Borger & Branding, bidrager med ifht. finansiering

Landsbyklynge

Kommune

Landsbyer

Opstartsår / Periode

Helnæs Bugt samarbejde

Assens Kommune

En række landsbyer i Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner

2013

Højderygsklyngen

Ikast-Brande Kommune

Thorlund, Gludsted, Hampen og Ejstrupholm

2015

Indledende ønske fra forskere og Kommune og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.

Klyngesamarbejde mellem landsbyerne i Lilleåskolens skoledistrikt

Favrskov Kommune

Laurbjerg, Bøstrup, Granslev og Houlbjerg

2015

Efter inspiration fra Fursundegnen

Klyngesamarbejde Brobyerne

Faaborg-Midtfyn Kommune

Nr,. Broby, Brobyværk og Vester Hæsinge

2014

2008

Kystbyernes netværk Thisted Kommune

Landmandsruten

Hedensted Kommune

Årsag for opstart

Stenderup, Bjerre, Hornsyld, Bråskov, Stouby og Barrit

2014 - 2015

Landsbyen De Syv Sogne

Morsø Kommune

Hvidbjerg, Karby, Redsted, Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev

2013

Landsbypedel ordning 5 landsbyer

Hjørring Kommune

Rakkeby, Hundelev, Vejby, Rubjerg og Sdr. Harritslev

2013

Landsbypedelordningen

Nordfyns Kommune

Krogsbølle, Tørresø, Bårdesø, Jersore, Skåstrup, Ore

2014

Landsbyplaner for Østmøn

Vordingborg Kommune

Hjertebjerg, Elmelunde, Borre, NyBorre, Magleby. Udvides pt med Keldby, Råbymagle, evt. Klintholm Havn og evt. kommende

2013

Lørslev-UgiltIlbro-Linderum landsbyråd

Hjørring Kommune

Ilbro, Linderum, Lørslev og Ugilt

2008

Luft under Vingerne

Odder Kommune

Hundslund, Gylling, Randlev og Ørting

2015

Netværk i Svendborg

Svendborg Kommune

Alle landsbyer i Svendborg Kommune, der er opdelt i 13 lokalområder heraf 2 i byen

2014

Nr. Vedby forum

Guldborgsund Kommune

Nr. Vedby, Vålse, Orehoved, Øster Kippinge, Egense

2010 - 2014

Oplevelsesklynge Nordfjends

Skive Kommune

Hald, Ørslevkloster, Lundø, Virksund og Højslev Kirkeby

2010

Plexus Idom-Råsted

Holstebro Kommune

Idom, Råsted

2003 - 2008

Reaktion på nedskæring i faciliteter og skolelukninger og som forlængelse af dannelsen af en friskole

Formål Samarbejde på initiativ af landsbyen Jordløse mellem en række lokalsamfund omkring Helnæsbugten for at skabe fælles fodslag omkring en række emner som lokalsamfundene selv definerer.

Organisationsform Selvbestaltet koordinationsgruppe

Styrke de fire landsbyers område ifht: Kultur, branding, foreningssamarbejde, fællesprojekt, stier og forbindelser i landskabet, fælles kalender, iværksætteri, tilflytning og natur.

Styrke fællesskabet, øge deltagelsen ved lokale arrangementer, bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer og synliggøre områdets kvaliteter

Lokalt fællesråd

At få landsbyerne i den gamle Nr. Broby Kommune til at udarbejde en fælles udviklingsplan

Styregruppe

Samarbejde mellem vestkystbyerne Agger, Stenbjerg, Vorupør og Klitmøller primært omkring bosætning.

Netværket har en styregruppe

At få samlet og synliggjort fortællinger og historier lokalt, og bundet dem sammen for området

Styregruppe for lokalarkiver og lokalråd

“Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejder for at fastholde liv og udvikling i området og gøre det attraktivt for beboere og erhverv at blive i og flytte til området.” 61 At trimme og koordinere diverse driftsopgaver omkring det frivillige foreningsliv og grønne områder

Selvejende institution oprettet på initiativ af beboerforeningerne i Karby, Redsted, TORF og Hvidbjerg, med en styregruppe bestående bl.a. af medlemmer fra beboerforeningerne Forening med bestyrelse

Samarbejde om vedligehold af grønne arealer

Projekterne er forankrede i lokalrådene i Kommunen.

Forskønne og planlægge de fysiske udtryk og muligheder i landsbyerne og har hertil bla. dannet et centralt projekthus

Lokalt forankret og drevet styregruppe

Koordinering af aktiviteter i lokalområdet og afholdelse af fællesaktiviteter i landsbyerne

Skabe attraktive levevilkår i landdistrikterne, øge livskvalitet gennem motion og idræt

Kontakt mellem ildsjæle i lokalområderne. Undersøge, hvad der er i gang af aktiviteter, faciliteter mv. og hvad der mangler At skabe en platform for udvikling og bosætning i området i tilknytning til Nr. Vedby Skole

Foreningsbestyrelse

Fælles udvikling af egnen Nordfjends med fokus på turismeerhvervsudvikling

Oplevelsesklyngens styregruppe

Nedlæggelse af forsamlingshuse i henholdsvis Råsted og Idom til fordel af et nyt center “Plexus Idom-Råsted” med bla. sportshal, fitnesscenter, cafe, mødelokaler, køkken, kiosk og mange frivillige i driften.

Institutionel tilknytning Assens Kommune er tilknyttet som interesseret tilhører og med tilbud om ad hoc støtte 1) Proces facilitering af Aalborg Universitet. 2) Projektet støttes (i en 4-årig periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og IkastBrande Kommune Favrskov kommune, Teknik og Kultur, Kultur og Fritidsafd, er igangsætter og stiller af midler og faciliteter. Med i projekt “Gentænk Landsbyen” Faaborg-Midtfyn, Plan & Kultur, virker som Igangsætter og støtter i form af faciliteter og midler Thisted Kommune har ikke tidligere deltaget, men er nu involveret på efter anmodning fra netværket Hedensted Kommune, Fritid og fællesskab, stiller faciliteter og midler til rådighed og projektudviklingen er støttet gennem kommunens landdistriktspulje Morsø Kommune virker som facillitator på proces og rådgiver ift. fundraising og strategiudvikling Hjørring kommune stiller faciliteter og midler til rådighed bla. til aflønning Nordfyns Kommune koordinator og finansierer projektet.og midler til rådighed bla. til aflønning Vordingborg Kommune, Plan & Byg, har frem til 2015 virket som igangsætter og organisator samt stillet faciliteter og midler til rådighed. Hjørring kommune er samarbejdspartner i kommunens landsbyforum Ledet af og hjemmehørende i DGI Østjylland. Odder Kommune, Byrådsservice, har rollen som igangsætter og som stiller af faciliteter og midler. Svendborg Kommune virker som igangsætter og organisator, samt stiller af faciliteter og midler. Støtte til finansiering fra opstart fra Guldborgsund Kommune, Stab og Plan og afsluttet i regi af Center for Borger & Branding. Skive Kommune, Erhverv og udvikling, støtter med midler og faciliteter som del af Skive Kommunes Turisme- og Oplevelsesklyngepolitik Holstebro Kommune, Sport og Fritid, støtter med faciliteter og midler.

Landsbyklynge

Kommune

Samarbejde mellem Herning Kommune landsbyer

Landsbyer

SYD: Arnborg, Kølkær, Fasterholt og Søby NORDVEST: Vind, Sørvad, Ørnhøj og Abildå

Opstartsår / Periode

Årsag for opstart

2012/2013

Opstartet efter byrådet reviderede Herning Kommunes landdistriktspolitik i 2011.

Slaglille-Bjernede Lokalforening

Sorø Kommune

Slaglille og Bjernede

Synlig Sydvest

Favrskov Kommune

Aidt, Borre, Borridsø, Thorsø og Vejerslev

2015

Tør du bo på landet

Slagelse Kommune

Bisserup, Rude og Venslev

2014

Østudvalget

Holstebro Kommune

Mogenstrup, Herrup-Bjergby, Sevel, Ryde-Stendis, Ejsing, Borbjerg-Hvam, Hogager og Skave

2013

Kirke Stillinge, Havrebjerg Slotsbjergby og Gerlev

2014

Lokal udviklingsplan for Hejninge Stilling og Slagelse Kommune Havrebjerg - Lokal udviklingsplan for Hashøj Nordvest NærdemokratiVordingborg modellen Kommune Vordingborg Kommune

Yderområder på Forkant / “Dialogprojektet”

Faxe Kommune

Alle (byområdebyer og) landsbyer/landdistrikter

2015

Børne bestemte projekter

Hedensted Kommune

Stenderup, Bjerre, Hornsyld, Bråskov, Stouby og Barrit

2013 - 2015

Fokus Landsbyer

Gribskov Kommune

Ingen pt.

2006

Infocafé - Liv i Stubbekøbing

Guldborgsund Kommune

Stubbekøbing og Ore

2010 - 2014

2013

Jyske ås

Brønderslev Kommune

Det er ikke nødvendigvis selve landsbyen der deltager. Det er mere identifikationen af alle landsbyer omkring den geografiske/geologi ske Jyske ås.

Landsbymakeover

Odsherred Kommune

Alle byer i Odsherred

2013

Musikfestival i Vest

Mariagerfjord Kommune

Hvilsom, Snæbum og Hannerup

2014 - 2014

Formål

Demonstrationsprojekt for at øge samarbejdet mellem landsbyer og fælles markedsføring af områdets kvaliteter

Lokalforeningssamarbejde mellem to landsbyer med fælles lokalforening, der tidligere har “delt” en kommunal landsbyskole At synliggøre området som et godt levested med spændende historie og smuk natur og at skabe samarbejde og aktiviteter på tværs af landsbyer, foreninger og institutioner i området Formålet er at skabe synlighed med henblik på tiltrækning af nye borgere. Hertil laves der en fælles oplevelsesweekend der sætter fokus på værdierne i 3 lokalområder Samle ressourcer fra alle borgerforeninger for nemmere at lave større arrangementer med større rækkevidde og publikumspotentiale. Deling af erfaringer og gode idéer mellem borgerforeningernes formænd

Organisationsform

Institutionel tilknytning

Organiseringen er defineret ved to geografiske områder omkring landsbyer i henholdsvist syd og nordvest Herning Kommune. I begge tilfælde organiseret omkring 5 projekter, der bla. indbefatter en form for lokal orienteret gruppe, fokuseren på stedbundne ressourser og markedsføring samt ledt af NIRAS på foranledning af Herning Kommune.

Stærk forankring i Herning Kommune, da projektet dels er initieret af denne og faciliteret af denne gennem NIRAS

Forening med bestyrelse

Center for Byråd og Kultur i Sorø Kommune samarbejder og støtter med faciltater og midler og indgår i årlige dialogmøder Landsbyrådet i Favrskov kommune har bevilliget midler til aktiviteter

Projektgrupper

Slagelse Kommune, Center for HR og Udvikling, virker som igangsætter, organisator og facilitator

Bestyrelse

Støttet af daværende LAG Holstebro.

At lokalrådene i området laver en samlet vision for hvordan de ønsker udviklingen i deres lokalområder

Projektgrupper for lokalområderne

Slagelse Kommune, Center for HR og Udvikling, virker som igangsætter og organisator.

“I forbindelse med Vordingborg Kommunes nærdemokratimodel, er kommunen inddelt i 16 lokalområder med hver sit lokalråd. Alle borgere i Vordingborg Kommune er derfor medlem af et lokalråd”

Politiske Dialogudvalg, 16 Lokalråd holder fællesmøder

Vordingborg kommuner virker som Igangsætter og organisator samt stiller af faciliteter og midler.

Etablering af en “lokalområde/landsbystruktur”, der kan være grundlag for dels en løbende dialog mellem lokalområde og kommune, dels tilvejebringelse af udviklingsstrategier med et 2030-perspektiv

Direktion og chefforum

Skabe projekter bestemt, udviklet og gennemført af børn

Projektstyregruppe og forslagsstiller som ansvarsperson

Faxe Kommune, Erhvervs- og direktionssekretariatet, agter at understøtte forum for deltagende landsbyklynger og virke som igangsætter, organisator og som stiller af faciliteter og midler. Projektbeskrivelse er pt. til godkendelse i Realdania. Hedensted Kommune, Fritid og fællesskab, virkede som igangsætter, samt som stiller af faciliteter og midler.

Udvikling af landsbyer med blik på: Fysisk udvikling, Omgivelser, Kulturhistorie Udviklingsmuligheder, Social kapital

Gribskov virker som igangsætter

Borgerdrevet inforcafé som erstatning for en nedlagt turistinformation og platform for videre udvikling

Foreningsbestyrelse

Guldborgsund Kommune, Stab og Plan / Center for Borger & Branding, bidrager med ifht. finansiering, faciliteter og midler.

Fremme af bosætning og erhvervsudvikling (primæert turisme) med afsæt i stedbundet potentiale.

Styregruppe med frivillige og repræsention fra Brønderslev Kommunes Udvikling og Planlægnings- samt Teknik og Miljø afdelinger

Brønderslev Kommune støtter i form af faciliteter og midler og har en rolle som med-organisator.

Fremme af forskønnelse og fællesskab i landsbyer og gensidigt inspiration mellem landsbyer

Styres af administrationspersonale og lokalpolitikere.

Musikfestival på tværs af flere lokalområder

Lokalråd

Odsherred Kommune virker som igangsætter og organisator samt leverer faciliteter og midler. Mariagerfjord Kommune, Kultur og fritid, er stiller af faciliteter og midler.

6. Casestudier af kendte Landsbyklynger 6.1 Indledning Undersøgelsens casestudie del har som formål at afdække erfaringer med og vilkår for konkrete landsbyklynger, som på forhånd var kendte. Denne analyse gør det muligt at afdække muligheder og barrierer for at benytte landsbyklynger som udviklingsstrategi. Herudover vil denne del, på et dybere niveau end screening delen afdække, hvordan landsbyklynger i praksis forstås og praktiseres. Yderligere giver denne del mulighed for at tilføre definitionen af en landsbyklynge en højere grad af klarhed.

Mere konkret er der i forhold til Landsbyen de 7 Sogne gennemført et gruppeinterview med omkring 11 deltagende personer (formand, styregruppemedlemmer og flere) og et interview med Chefkonsulent for Projekter fra Natur & Miljø i Morsø Kommune. I Falsters Hjerte er der gennemført et gruppeinterview med 3 personer fra landsbyklyngen (formand og 2 bestyrelsesmedlemmer) og et interview med 2 medarbejdere fra Center for Borger og Branding i Guldborgsund Kommune. I forhold til Fjordklyngen har fremgangsmåden været lidt anderledes, da det på grund af dens korte levetid er skønnet mere frugtbart at kombinere et gruppeinterview med 3 personer fra Fjordklyngen (formand og 2 bestyrelsesmedlemmer) med dokument analyse og indspark fra en deltagende forsker.

6.2 Casestudie – Kvalitativ tilgang Casestudie delen har modsat screening delen en kvalitativ tilgang og fokusere på et lavt antal cases med en høj detaljegrad og kompleksitet62. På trods af den forskellighed, der uundgåeligt vil være mellem de undersøgte cases, vil denne del af undersøgelsen også vægte sammenlignelighed og muligheden for at generalisere ud over den enkelte case højt for derigennem at afdække muligheder og barrierer. For at opnå sådan sammenlignelighed og generalitet er det nødvendigt med en vis enshed i analysepunkter (se nedenfor) og særligt fokus på udvælgelsen af cases63.

Denne metode vil bringe forskellige perspektiver på klyngerne frem og hermed håndtere den risiko for ensidighed, der kan ligge i kvalitative interview af et mindre antal personer, selvom den ikke kan fjernes helt. Herudover er der foretaget studier af kommunernes plandokumenter og strategier på landdistrikts-/landsbyområdet. 6.2.3 Analysepunkter Analysen af landsbyklyngerne og interviewene tager udgangspunkt i teorien om co-evolution65, der opstiller syv, gensidigt relaterede, sfærer som udvikling kan forstås i forhold til. De er:

6.2.1 Valg af cases Landsbyklyngerne Falsters Hjerte i Guldborgsund Kommune, Fjordklyngen i Viborg Kommune og Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune er udvalgt som cases ud fra en tilgang om størst mulig variation mellem “ekstreme” cases og efter et “informationsbaseret valg” med forventningen om deres indhold64. De repræsenterer nemlig tilsyneladende forskelle i tilgangen til organisering og hvorledes de er opstået: på beboer initiativ eller fra mere professionel og officiel side (Ill. 10). Disse kriterier er interessante ift. parametre som:

• Teknologier og organisatoriske former (f.eks. kommunikations- eller arbejdsformer) • Sociale relationer (f.eks. sociale mødesteder eller relationer på tværs af alder) • Institutionel og administrativ arrangement (f. eks. kommunale strukturer eller lokalråd) • Produktion og arbejdsprocesser (f.eks. virksomheder eller pendling) • Reproduktion af hverdagsliv (f.eks. boliger eller fritidsaktiviteter) • Mentale koncepter om verden (f.eks. selvforståelser af roller eller landsbyidentitet) • Relationer til naturen (f.eks. naturoplevelser eller -ressourcer)

• Forankring i lokalmiljøet • Formen for aktiv deltagelse fra kommunen • En “ydre fjende” • Forankring i de individuelle landsbyer • Klyngens organisatorisk politiske rolle • Deltagelsen af professionelle 6.2.2 Metoden Metodisk tager casestudie delen form som samtale lignende semi-strukturerede interview.

Dette udgangspunkt sikrer et holistisk syn på landsbyklyngerne og de syv sfærer anvendes her på to måder:

Pointerne fra interviewene er opskrevet i analyseskemaerne i Bilag 3. I det følgende vil hver af landsbyklyngerne kort blive beskrevet og herefter vil de blive analyseret samlet for at udlede de interessante perspektiver i forhold til de parametre, der er udledt gennem analysen. Disse er: Organiseringen i klyngen, stedsidentiteten, sociale relationer og mødesteder, samarbejdet mellem kommune og klynge og erhvervslivet i området. Konklusioner i forhold til muligheder og barrier vil blive opsamlet i undersøgelsens opsummerende kapitel, hvor også betydningen af landsbyklynger som udviklings- og tilpasningsstrategi vil blive diskuteret.

• I kraft af deres generelle tilsnit, anvendes sfærerne som et bredt udgangspunkt til, at analysere og sammenligne komplekse og forskelligartede cases - som analysepunkter til at afgøre, hvor casene er ens, og hvor de adskiller sig. Disse syv sfærer er også anvendt ved den interviewguide (Bilag 2), der er udarbejdet forud for casestudiet og i opstillingen af en række emner og stikord, som blev fremsendt som inspiration til interviewene (Bilag 2). • Sfærerne anvendes, sammen med opstillede emner, som udgangspunkt til at præcisere mere konkrete parametre, der har en generel relevans for landsbyklynger. Disse parametre udledes gennem analysen. Parametrene afspejler ikke én-til-én de syv sfærer, men relaterer sig til flere.

Landsbyklynge Kommune

Landsbyen de 7 Sogne

Falsters Hjerte

Fjordklyngen

Morsø Kommune

Landsbyer Hvidbjerg, Karby, Redsted, Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev

Falkerslev, Virket, Listrup, Nørre Ørslev, Guldborgsund Sdr. Kirke- by, Kommune Egebjerg, Sdr. Alslev, Karleby, Tunderup, Eget og Horreby. Viborg Kommune

Låstrup, Nr. Rind, Skals, Skringstrup, Sundstrup og Ulbjerg.

Ill. 10: Landsbyklynger i casestudiet og udvælgelseskriterier.

År for opstart

Årsag for opstart

Udvalgt efter antagelse

2013

Reaktion på nedskæring i faciliteter og skolelukninger og som forlængelse af lokalt engagement

- Bottom-up tilgang - Nogen grad af facilitering - Selvejende instituition Velkørende

2011

- Bottom-up tilgang - Mindre grad af facilitering Beboeres reaktion på - Foreningsstruktur skolelukning - Stærk institutionel rolle for landsbyer - Måske velkørende

2015/ 2013

Indledende ønske fra forskere og Kommune og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.

- Topdown tilgang - Høj grad af facilitering - Foreningsstruktur

Falsters Hjerte Opstart

Organisationsform

2011

Paraplyorganisation for medlemslandsbyer, med landsbyambassadører og en bestyrelse på 5 medlemmer.

Årsag

Beboeres reaktion på skolelukning.

Institutionel tilknytning

1) Guldborgsund Kommune bidrager ifht finansiering 2) Samarbejde med Guldborgsund Kommune 3) Står til optagelse i Blomstrende landsby

Formål

“Foreningens formål er at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug samt institutioner i området. Desuden kan foreningen være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre interessenter både indenfor og udenfor Falster.”66

Falkerslev Virket Listrup Horreby Eget Karleby Tunderup Nørre Ørslev Sønder Kirkeby Sønder Aslev Egebjerg

GULDBORGSUND KOMMUNE 1:200.000 Ill. 11: Falsters Hjerte i Guldborgsund Kommune 30

2007

2015

Falkerslev 291

Falkerslev 277

Horreby Nørre Ørslev 564 Karleby 481 299 Sønder Kirkeby 278 Sønder Alslev 135

Horreby Nørre Ørslev 508 Karleby 455 266 Sønder Kirkeby 261 Sønder Alslev 106

Ill. 12_: Befolkningstal.

Ill. 13_: Befolkningstal.

2007

2015 Kvinder 995 - 48,6%

Kvinder 903 - 48,2%

Mænd 1053 - 51,4%

Mænd 970 - 51,8%

Ill. 14_: Andel mænd og kvinder

2007

< 15 år 21%

21 - 28 år 5%

: Andel mænd og kvinder Ill. 15_

2015 16 - 20 år 6%

< 15 år 17%

21 - 28 år 7%

29 - 66 år 56%

Ill. 16_: Aldersfordeling.

16 - 20 år 7%

29 - 66 år 52% ≥ 67 år 16%

≥ 67 år 12%

Ill. 17_ : Aldersfordeling.

Demografisk data på sogne niveau Følgende data er udviklet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:

perioden 2007 - 2015. I forhold til aldersfordelingen så er der i perioden 2007 - 2015 sket et fald i andelen af 0-15 årige på hele 26 pct. mens der er sket en lille stigning på 1pct. i andelen af 16-20 årige og en stigning i andelen af 21-28 årige på hele 25 pct. Yderligere er andelen af 29-66 årige faldet med 14 pct. mens andelen af ≥67 er steget med 28 pct. i perioden 2007 - 2015.

I de fem sogne som tilsammen udgør Falsters Hjerte bor der 1873 indbyggere, hvilket svarer til et fald på 9 pct. siden 2007. Kønsfordelingen viser, at der bor lidt flere mænd end kvinder, og at der stort set er sket det samme fald i andelen af kvinder og mænd i

DST (Danmarks statistik) (2015): KM5: Folketal 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab, www.statistikbanken.dk tilgået 11. august 2015

6.3.1 Falsters Hjerte Falsters Hjerte er en forening bestående af de 11 landsbyer Egebjerg, Eget, Falkerslev, Horreby, Karleby, Listrup, Nørre Ørslev, Sønder Alslev, Sønder Kirkeby, Tunderup og Virket (Ill. 11); placeret midt på Falster og derved i den østlige del af Guldborgsund Kommune. Området som Falsters Hjerte dækker, falder sammen med sognene Falkerslev, Horreby, Nørre Ørslev, Sønder Kirkeby, Sønder Alslev og Karleby. Dette sammenfald er væsentligt for landsbyklyngen Falsters Hjerte, da Møllebakkeskolen i Horreby var dannet som et samarbejde mellem disse sogne, og hvis planlagte lukning udløste en stor borgermodstand og var en afgørende faktor for dannelsen klyngen67. Således falder dette område sammen med det gamle skoledistrikt omkring den centrale skole Møllebakkeskolen i Horreby, men efter dannelsen af nye skoledistrikter i forbindelse med kommunesammenlægningen krydser Falsters Hjerte i dag tre skoledistrikter.

Denne stærke identitet er også skabt historisk gennem en tradition for engagement i området68 og ikke mindst indflydelsen fra områdets højskole69. Således fremgår det af foreningens hjemmeside, at deres formål er: ”at arbejde for at finde frem til områdets interesser gennem dialog med borgere og foreninger, råd, laug samt institutioner i området”, samt ” være med til at koordinere og formidle arrangementer, projekter og kontakter til myndigheder, politikere, virksomheder og andre interessenter både indenfor og udenfor Falster70. Falsters Hjerte arbejder bevidst, konstruktivt og strategisk som en samarbejdspartner med kommunen71. Dette er en opfattelse som deles, og værdsættes af Guldborgsund Kommune72 og der er et velfungerende samarbejde, bl.a. ad hoc omkring konkrete projekter73 og i form af deltagelse i et borgerinddragelsesudvalg74. 6.3.2. Guldborgsund Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktet Guldborgsund Kommune har en samlet befolkning på 60.829 personer i 2015 som forventes at falde til 56.077 i 204075. Denne befolkning er fordelt så ca. 1/3 (i 2013) bor i henholdsvis hovedbyen Nykøbing Falster (16.446 i 2014) og i kommunens mindre landsbyer. Det er dog særligt den sidste andel, der forventes at falde jf. den nævnte befolkningstilbagegang76. Der forventes også et fald i andelen af beboere under 67 år, særligt for gruppen 29-66 årige, mens andelen af personer over 67 forventes at stige (Ill. 18).

Falsters Hjerte har en stærk identitet som samlet område og netop det gamle skoledistrikt omkring Møllebakkeskolen har en stor betydning. Falsters Hjerte søger at påvirke Guldborgsund Kommune med udgangspunkt i en forståelse af at være et særegent og sammenhørende område og at landdistrikterne ikke er bør behandles som én masse. Falsters Hjerte opfatter, at særligt kommunesammenlægningen i 2007 af 6 kommuner udstillede en tabt forståelse hos kommunen om, at området der udgør Falsters Hjerte hænger sammen.

40.000

Guldborgsund

2015

29 - 66 år

30.000

> 67 år

20.000 10.000

2040

0 - 15 år 21 - 28 år

16 - 20 år

Ill. 18: Guldborgsund Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115

Landsbyklynger er ikke en del af Guldborgsund Kommunes strategi for udviklingen uden for de store byer, men som kortlægningen af landsbyklynger i denne forundersøgelse viser, støtter Guldborgsund flere af slagsen og Guldborgsund Kommune arbejder også efter et kvalitativt projekt spor, med bl.a. samarbejder omkring konkrete projekter med Falsters Hjerte (for eksempel et stiprojekt og et tilflytterprojekt)77. I Guldborgsunds kommuneplan er der også målsætninger, der er relevante for et landsbyklyngeperspektiv. Kommuneplanen blev udviklet i kølvandet af den nye kommunestruktur og er en direkte forlængelse af Miljøministeriets Sjællandsplan.

for udviklingsmulighederne i landdistrikterne83. Både de aktive borgere og de sociale og fysiske mødesteder, der opstår omkring foreninger er yderst relevante i et landsbyklyngeperspektiv. 6.3.3 Falsters Hjerte og Guldborgsunds kommuneplan Landsbyerne i Falsters Hjerte ligger alle i det som Guldborgsund definerer som ”landdistriktet” og uden for Guldborgsunds perspektivområde. Dermed ligger landsbyerne ikke i kommuneplanens højt prioriterede områder. Landsbyerne defineres imidlertid forskelligt. Horreby er som den eneste af landsbyerne i Falsters Hjerte defineret som ”landdistriktscenter”, og kan ifølge kommuneplanen fungere som samlingspunkt for det omkringliggende landdistrikt84. Horreby er også den største af landsbyerne i Falsters Hjerte med 310 indbyggere i 201485 og huser både Møllebakkeskolen og børneinstitutionen Møllebakken, der begge spiller en væsentlig rolle i udviklingen af Falsters Hjerte.

Kommuneplanen i Guldborgsund må betegnes som en centraliseringsstrategi, der optegner et perspektivområde og et bymønster, der “vil koncentrere bosætningen og bymønsteret yderligere”78. Ifølge kommuneplanen danner perspektivområdet fokus for områdets udvikling, både når det gælder bosætning, erhverv, detailhandel samt serviceudbud. Perspektivområdet er centreret omkring en transportkorridor omkring hovedbyen Nykøbing Falster og motorvejene til hovedstadsområdet og det øvrige Europa, bl.a. ved den kommende Femern forbindelse79. Guldborgsund Kommune påpeger, at landdistrikternes “demografiske udvikling udhuler og udfordrer de traditionelle serviceudbud, og det er et grundvilkår at der er længere til det meste...”80, men opretholder et mål om, at i videst muligt omfang at fastholde de basale servicefunktioner der skal til for at familie- og arbejdsliv kan være velfungerende81. Det er netop omkring sådanne, at Falsters Hjerte er opstartet, og at der sommetider opstår en interessekonflikt med Guldborgsund Kommune.

Karleby og Sønder Kirkeby er definerede som ”større landsbyer”, hvor Karleby i 2010 havde 207 indbyggere86. Disse vurderes af en størrelse så “en udbygning af dem ikke vil kunne danne grundlag for et større serviceniveau”87. Karleby rummer imidlertid forskelligt erhverv og Sønder Kirkeby har en aktiv lokal menighedsgruppe som også samarbejder med Falsters Hjerte. Egebjerg, Eget, Falkerslev, Listrup, Nørre Ørslev, Sønder Alslev, Tunderup og Virket er i kommuneplanen definerede som ”landdistriktet” og udgør de mindre landsbyer både i Guldborgsund Kommune og i Falsters Hjerte. Guldborgsund Kommune tager med deres kommuneplan ikke antag til at udbygge serviceniveauet i disse landsbyer, da Horreby dels udgør landdistrikscenter for dem og kommuneplanen fastslår at: “Bosætning i landdistriktet må ske med en bevidsthed om at natur og herlighedsværdier på landet ikke opnås uden stadig større afstand til services, private såvel som offentlige”88. Landsbyerne huser imidlertid forskellige stedbundne ressourcer for området og Falsters Hjerte. Disse ressourcer indbefatter bl.a. mødesteder i form af boldklubben i Nørre Ørslev, golfbanen ved Virket og natur- og Friluftsområder nær Falkerslev, Eget og Tunderup.

Interessant nok er det netop på aktive borgere, at Guldborgsund Kommune peger, når udviklingsperspektivet for landsbyerne kommenteres i kommuneplanen. Her står: “Landsbyerne skal fortsat have mulighed for at udvikles der, hvor aktive borgere bakker op og gør en indsats. Kommunen vil arbejde for at forbedre udviklingsmulighederne i udvalgte landsbyer med hensyn til mindre erhverv”82. Det bør nok understreges, at Guldborgsund Kommune særligt fokuserer på udviklingen indenfor perspektiv området, men kommuneplanen fremhæver også betydningen af velfungerende foreningsliv, netværk samt klub- og forsamlingshuse

Mødesteder i Falsters Hjerte Møllebakkeskolen som ses nederst er et meget centralt omdrejningspunkt for Falsters Hjerte, både som mødested og da dennes varslede lukning medførte en borgermodstand som lagde grunden til dannelsen af Falsters Hjerte. Billedet til øverst viser børnehaven Møllebakken, hvor uformelle hverdagsmøder opstår mellem forældre og børn i forbindelse med at børn afleveres og hentes. Nederst til højre viser billedet den lokale købmand i Horreby – et sted hvor landsbyens borgere mødes og interagere. Ill. 19_

Ill. 20_

Ill. 21_

Ill. 22_

Billedet øverst viser et centralt mødested i landsbyklyngen, nemlig foldboldklubben i Nr. Ørslev. Dette benyttes til både de mange planlagte aktiviteter og som samlingspunkt for uformelle fodboldkampe blandt byens børn. Billedet øverst viser et socialt (tredje) mødested i Karleby, omkring vafler eller en øl. Endelig viser billeder nederst til højre viser de faciliteter (kirken, menighedshuset og de tilknyttede ude arealer) menigheden i Sdr. Kirkeby aktivt bruger og dermed skaber liv og mulighed for socialt fællesskab. Ill. 23_

Ill. 24_

Fjordklyngen Opstart

Organisationsform

2013

Årsag

Indledende ønske fra forskere og Kommune og efterfølgende ejerskab fra beboeres side.

Klyngeråd med medlemmer fra landsbyer samt et forretningsudvalg valgt ud af klyngerådet. Forretningsudvalget fungerer som bindeled til Viborg Kommune og Aalborg Universitet og daglig ledelse.

Formål

Institutionel tilknytning

1) Proces facilitering af Aalborg Universitet. 2) Projektet støttes (i en 4-årig periode) økonomisk af Ministeriet for By Bolig og Landdistriktet og Viborg Kommune.

Afprøvning af et nyt udviklingskoncept for landsbyudvikling. FJORDKLYNGEVISIONEN: 1) Et frivilligt, men forpligtende og langsigtet samarbejde på tværs af de seks lokalsamfund, skal skabe et stærkt og sammenhængende område. 2) Vi vil anvende alle de for hånden værende menneskelige, økonomiske, fysiske og naturmæssige ressourcer i og mellem landsbyerne i samarbejdet til gavn for borgerne, erhvervslivet, foreningerne og landsbyerne.

Sundstrup Ulbjerg Nørre Rind Låstrup Skringstrup Skals

VIBORG KOMMUNE

1:200.000 Ill. 25: Fjordklyngen i Viborg Kommune 36

2007

2015 Ulbjerg 944

Ulbjerg 977

Låstrup 414

Lynderup 265

Lynderup 233

Skals 2116

Ill. 26_: Befolkningstal.

Ill. 27_: Befolkningstal.

2007

2015 Kvinder 1855 - 49,6%

Skals 2211

Kvinder 1915 - 50,3%

Mænd 1884 - 50,4%

Mænd 1895 - 49,7%

Ill. 28_: Andel mænd og kvinder

2007

Låstrup 389

Ill. 29_: Andel mænd og kvinder

2015

16- 20 år 6%

< 15 år 22%

< 15 år 20%

16- 20 år 6%

21 - 28 år 6%

21 - 28 år 6% 29 - 66 år 52%

29 - 66 år 50% ≥ 67 år 18%

≥ 67 år 14% Ill. 30_ : Aldersfordeling.

Ill. 31_ : Aldersfordeling.

Demografisk data på sogne niveau Følgende data er udviklet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:

hvor nogle har oplevet vækst og andre tilbagegang. I forhold til alders fordelingen så er der sket et fald i alderen 0-15 årige på 9 pct., mens der er sket en lille stigning for både alderen 16-20 år og alderen 21-28 årige på henholdsvis 5 pct. og 3 pct. For alderen 2966 årige er der sket et lille fald mens der er sket en markant stigning i andelen af ≥67 årige på hele 33 pct. i perioden 2007-2015.

Ser man på folketallet for de fire sogne hvor i de 6 landsbyer, der tilsammen udgør Fjordklyngen ligger, så bor der i dag (2015) 3810 indbyggere, hvilket svarer til en lille befolkningsvækst på 2 pct. fra 2007 2015. Dette fordeler sig dog ujævnt mellem sognene,

DST (Danmarks statistik) (2015): KM5: Folketal 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab, www.statistikbanken.dk tilgået 11. august 2015

6.4.1 Fjordklyngen Fjordklyngen opstod som den eneste af de tre cases med en mere top-down tilgang, på initiativ af forskere fra Aalborg Universitet i samarbejde med Viborg Kommune. De deltagende landsbyer blev først udpeget af Viborg Kommune i samarbejde med forskerteamet, hvorefter de blev kontaktet og spurgt om de ønskede at deltage. Dette foregik i dialog mellem repræsentanter fra landsbyerne både i form af samtaler med repræsentanter fra borgerforeningerne i de respektive landsbyer og igennem et samlet formøde, hvor ideen om en landsbyklynge formelt blev præsenteret. Der er altså en høj grad af involvering af professionelle i form af finansiering fra Viborg Kommunes side og processtøtte gennem Aalborg Universitet i løbet af efteråret 2014 frem til, at Fjordklyngen blev dannet som forening ved en generalforsamling den 15. april 2015 og fremadrettet til forskningsprojektet stopper ultimo 2016. Dog har det været vigtigt i opstartsfasen såvel som i selve processen at sikre den demokratiske proces og skabe ejerskab blandt borgerne og selvom det har været en proces styret af professionelle så har det været vigtigt kun at udstikke rammerne og lade borgerne fylde disse rammer ud ved at definere indholdet. I dette forløb har landsbyerne deltaget i en proces som bl.a. har inkluderet SWOT- analyser med deltagelse fra de 6 landsbyer, workshops i hver enkelt landsby med fokus på den enkelte landsbys rolle i

60.000

klyngesamarbejdet, udarbejdelse af en strategi og en handlingsplan og en besøgstur rundt til de 6 landsbyer. Fjordklyngen ligger i nordvestlige del af Viborg Kommune. Den dannes af Låstrup, Nørre Rind, Skringstrup, Sundstrup, Ulbjerg og Skals (Ill. 25). Med Skals’ indbyggertal på 1.831, som er den 5. største by i Viborg Kommune, Ulbjergs indbyggertal på 509 og Skringstrups på 6489 har klyngen en stor variation i indbygger størrelser og adskiller sig på denne måde også fra de øvrige to klynger i dette casestudie. Det betyder også, at klyngen foruden landsbyer (bebyggelser med mellem 200 og 1000 indbyggere) også inkluderer det der betegnes som en by med Skals’ mere end 1000 indbyggere. Dermed er der stor forskel på, hvad de enkelte lokalsamfund har af servicefunktioner, foreningsliv og handelsmuligheder. Dette kan på den ene side potentielt skævvride klyngen, men på den anden side kan dette muliggøre særlige initiativer eller projekter. 6.4.2 Fjordklyngen og Viborgs Kommuneplan Viborg Kommune har i 2015 94.985 indbyggere som forventes at stige til 102.192 i 204090. Stigningen forventes dog hovedsageligt at finde sted i gruppen af indbyggere over 67 år (Ill. 32).

Viborg

2015

29 - 66 år

45.000 30.000

> 67 år

0 - 15 år 15.000

2040

21 - 28 år

16 - 20 år

Ill. 32: Viborg Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115.

Herudover forventes befolkningstilvæksten hovedsageligt at ske i Viborg by (fra 37.962 i 2015 til 44.376 i 2030)91, i de tætteste oplandsbyer til Viborg by og kommunes største byer. Hvorimod i nogle af kommunens mindste byer og landsbyer forventes en tilbagegang92.

Viborg Kommune forventer en 2 pct. tilbagegang i indbyggertal i Ulbjerg og vil kun bevare den eksisterende udvidelse af boligområder98. 6.4.3 Viborgs Landdistriktspolitik Viborg Kommunes landdistriktspolitik omfatter alt uden for Viborg og Bjerringbro byer99 og dermed hele Fjordklyngen. Der indgår ikke landsbyklynger specifikt i landdistriktspolitikken, men flere elementer der er relevante. For det første indgår der borgerplaner. Disse spænder fra udviklingsplaner til korte beskrivelser udarbejdet af lokale og skal bruges som inspiration for byrådets forarbejde med kommuneplanen og for administrationen når drifts- og serviceopgaver tilrettelægges og konkrete projekter planlægges100. Borgerplanerne for Låstrup, Nørre Rind, Skringstrup, Sundstrup, Ulbjerg og Skals er udarbejdede før Fjordklyngen blev dannet, nogle så langt tilbage som 2004, og vil ikke blive gennemgået her. Men inddragelsen af borgerplaner kunne dels tyde på et ønske fra Viborg Kommunes side om at tage hensyn til byernes særpræg, hvilket også fremhæves i landdistriktspolitikken, der vil forbedre ”byernes miljø ved forskønnelse og byfornyelse i respekt for byernes særpræg”101. Det kunne også tyde på en høj vægtning af lokalt engagement, hvilket også understøttes af Viborgs involvering i landsbyklyngen Fjordklyngen. Hertil fremhæves det lokale engagement i landdistriktspolitikken som en nødvendighed for at udvikle landdistrikterne: “Levende byer og lokalsamfund er et vigtigt element i Visionen for Viborg Kommune. Det lokale engagement er drivkraften - og med andre ord skal lokaldemokratiet og foreningslivet virke nedefra samt bygge på initiativer og idéer lokalt”102. Fjordklyngen oplever da også efter deres dannelse en stor interesse og imødekommenhed fra kommunes side med opfordringer til at tage kontakt103 Der er udpeget en kontaktperson fra kommunens side, indtil nu har kommunen deltaget ved Fjordklyngens borgermøder og generalforsamling. Fremadrettet er der planer om at etablere et mere formelt samarbejde, planlagt at påbegynde i efteråret 2015.

Nørre Rind, Låstrup, Skringstrup og Sundstrup defineres i Viborgs kommuneplan som ”afgrænsede landsbyer”, hvilket betyder at “der kan ske en begrænset udvikling i byen i form af enkelte nye boliger, mindre lokale erhverv med tilknytning til landbruget eller en lokal butik”93. Fjordklyngens største byer Ulbjerg og Skals betegnes i kommuneplanen som byer og beskrives som de to eneste i Fjordklyngen individuelt i Kommuneplanens byskitser. Skals betegnes som attraktiv i kraft af et aktivt foreningsliv; god adgang til vejnet; boligområder med udsigt over fjorden med mulighed for nye byggegrunde; et varieret udbud af boligtyper, et relativt højt serviceniveau med bl.a. skole (0-9 klasse), dagligvarer, plejehjem og idrætsfaciliteter; og den aktivitet i byrummene der blandt opstår i kraft af byens svømmehal, efterskole og højskole. Skals betragtes også som oplandsby for de omkringliggende mindre bysamfund94. Viborg Kommune anslår at indbyggertallet i Skals frem til 2025 vil stige med 12 pct.95 og Viborg Kommune vil i tråd med dette planlægge for flere nye boligområder og endvidere udvide et erhvervsområde96. Ulbjergs særlige styrker fremhæves som “de meget naturskønne omgivelser og et forholdsvis stort serviceudbud”97. Serviceudbuddet omfatter bl.a. dagligvarebutik, skole (0. - 6. klasse) med SFO, forsamlingshus, bibliotek og forskellige idrætsfaciliteter”. De naturskønne omgivelser omfatter udsigten over fjorden, ådalen og Ulbjerg klint samt et særegent blomsterliv og den sydlige del af Ulbjergs beliggenhed i et kuperet område. Herudover fremhæves en overskuelig nærhed til Skals, med sine flere faciliteter og arbejdspladser.

Mødesteder i Fjordklyngen Ud over Ulbjerg Forsamlingshus er der i Ulbjerg ligeledes Multihuset, der ligger som en integreret del af skolen. Disse to mødesteder bruges til en bred vifte af aktiviteter, men man kan forestille sig at de til tider også konkurrere lidt om aktiviteterne i landsbyen. Billedet øverst til venstre viser annonceringen af årets Sankt Hans fest ved byskiltet i Skringstrup. Dette er en af de aktiviteter som man i Fjordklyngen ønsker at fortsætte i alle landsbyerne, da dette vægtes som havende stor betydning for deres sociale relationer. Endelig kan man øverst til højre se en pavillon, opsat i parken i Skringstrup, som er et område, landsbyens borgere har investeret meget tid og energi i at anlægge.

Ill. 33_

Ill. 34_

Ill. 35_

Ill. 36_

Billedet øverst viser klubhuset i den lokale boldklub, der ligger i Låstrup, men som har betydning for hele området. I midten viser billedet Skringstrup Kulturhus som er et andet vigtigt mødested i landsbyen og som er renoveret fornyeligt. Nederst på siden viser billedet et centralt sted på hovedgaden i Ulbjerg med købmanden til venstre og parkeringspladsen foran banken til højre.

Ill. 37_

Ill. 38_

Landsbyen de 7 Sogne Opstart 2013

Årsag

Reaktion på nedskæring i faciliteter og skolelukninger og som forlængelse af dannelsen af en friskole

Formål

Organisationsform

Selvejende institution oprettet på initiativ af beboerforeningerne i Karby, Redsted, TORF og Hvidbjerg, med en styregruppe bestående bl.a. af medlemmer fra beboerforeningerne.

Institutionel tilknytning

Morsø Kommune virker som facillitator på proces og rådgiver ift. fundraising og strategiudvikling

Tæbring Outrup Fjallerslev Rakkeby Redsted Hvidbjerg Karby

1:100.000 Ill. 39: Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune

MORSØ KOMMUNE

2007

2015 Tæbring Ovtrup 235 274 Rakkeby 186

Karby 571

Hvidbjerg 581

Tæbring Ovtrup 214 223 Rakkeby 166

Karby 472

Redsted 585

Hvidbjerg 498

Ill. 40_ : Befolkningstal.

Ill. 41_: Befolkningstal.

2007

2015 Kvinder 1190 - 48,9%

Kvinder 1026 - 47,9%

Mænd 1242 - 51,1%

Mænd 1115 - 52,1%

Ill. 42_: Andel mænd og kvinder

2007

21 - 28 år 5%

Redsted 540

Ill. 43_: Andel mænd og kvinder

2015

< 15 år 22% 16 - 20 år 6%

21 - 28 år 8%

< 15 år 17% 16 - 20 år 7%

29 - 66 år 51%

29 - 66 år 48% ≥ 67 år 20%

≥ 67 år 16% Ill. 44_ : Aldersfordeling.

Ill. 45_ : Aldersfordeling.

Demografisk data på sogne niveau Følgende data er udviklet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik:

klyngen, og at der er sket et lidt større fald i andelen af kvinder end mænd. Ser man på fordelingen mellem aldersgrupper, så er der i perioden 20072015 sket et fald på 34 pct. i andelen af de 0-15 årige; en lille vækst på 5 pct. i andelen af 16-20 årige, mens der er sket en vækst på hele 23 pct. i andelen af 21-28 årige. Endelig er andelen af 29-66 årige faldet med 16 pct., mens andelen af ≥67 årige er steget med 13 pct. i perioden 2007-2015.

I de 6 sogne der tilsammen udgør Landsbyen de 7 Sogne bor der i dag (2015) 2141 indbyggere, dette er 291 færre end i 2007, svarende til et fald på 12 pct. over de sidste 9 år. Kønsfordelingen i både 2007 og 2015 viser, at der bor flere mænd end kvinder i

DST (Danmarks statistik) (2015): KM5: Folketal 1. januar efter sogn, køn, alder og folkekirkemedlemsskab, www.statistikbanken.dk tilgået 11. august 2015

6.5.1 Landsbyen de 7 Sogne Landsbyen de 7 Sogne er en selvejende institution, der udgøres af de fire beboerforeninger i Karby, Redsted, TORF (landsbyerne: Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev) og Hvidbjerg og dækker det samme geografiske område i den sydvestlige del af Mors som beboerforeningernes 7 landsbyer (Ill. 39).

udpegningen af områdets stedbundne potentialer108, som også udgør strategiske punkter for Landsbyen de 7 Sogne. Den kommunale medarbejder virker som kommunal projektleder af de nævnte projekter, men har også i en periode været frivillig i klyngen, hvor Morsø Kommune ellers ikke var involveret. Styregruppen har bestemt retningen for landsbyklyngens udvikling og de strategiske mål for området har i høj grad været fastsat på borgermøder, men den kommunale medarbejder har gennem udviklingen af klyngen virket som proceskonsulent og facilitator af processen og hermed været en aktiv medspiller. Landsbyen de 7 Sogne har herudover ønsket en rollefordeling, hvor Morsø Kommune håndterer økonomistyringen, mens styregruppen fokuserer på det frivillige engagement109. Herudover er en af de væsentlige aktive i landsbyklyngen ikke bosiddende i klyngen110.

Startskuddet til Landbyen De Syv Sogne skete ved skolelukningen af Hvidbjerg skole og den efterfølgende kamp fra Hvidbjerg beboerforenings side med kommunen om at måtte bruge skolens lokaler. Herudover bygger dannelsen af Landsbyen de 7 Sogne videre på et lokalt engagement, der opstod omkring et frivilligt halbyggeri i Hvidbjerg. Dette halbyggeri påvirkede også afgrænsningen af Landsbyen de 7 Sogne. Denne afgrænsning beskrives som oplagt ved opstarten, da både idrætsforeningen VIF og engagementet omkring dannelsen af hallen, samt kirkesognene har samme geografiske opland som de fire beboerforeninger105. I dag arbejder Landsbyen de 7 Sogne efter en strategisk prioterings plan som er udarbejdet ud fra lokale beboeres ønsker til området, i tæt samarbejde med Morsø Kommune og med støtte fra bl.a. Realdania gennem Stedet Tæller.

Dette positive samarbejde mellem landsbyklyngen og kommunen er imidlertid noget der har udviklet sig. I Landsbyen de 7 Sognes perspektiv, blev de først opfattet som til besvær og først taget seriøst som landsbyer, efter de havde organiseret sig i Landsbyen de 7 Sogne og i kraft af den store interesse der har været nationalt og internationalt for klyngen111. Opmærksomheden på Landsbyen Se Syv Sogne er da også øget internt i kommunen i takt med denne interesse “udefra”112.

6.5.2 Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne har arbejdet tæt sammen fra kort tid efter dannelsen af landsbyklyngen. Både Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne er yderst positive over samarbejdet, der fra kommunens side i høj grad har været båret af en enkelt medarbejder106. Samarbejdet kom i stand på initiativ af Landsbyen de 7 Sogne (efter at have modtaget midler til projektudvikling fra Realdania). Samarbejdet har i høj grad været omkring udviklingen af klyngeprojektet, Morsø Kommunes forsøgsprojekt omkring strategisk tilpasning107 og

6.5.3 Morsø Kommunes strategi for landsbyer og landdistriktet Som for Guldborgsund forventes der et fald i indbyggertallet i Morsø Kommune; her fra 20.816 i 2015 til 18.749 i 2040113. Den forventede befolkningssammensætning ligner også Guldborgsunds med en stigning i andelen af ældre end 67 og et fald for de resterende aldersgrupper (Ill. 46).

12.000

Morsø

2015

2040

29 - 66 år 9.000 > 67 år

6.000 0 - 15 år 3.000

16 - 20 år

21 - 28 år

Ill. 46: Morsø Kommunes befolkningsfordeling på alder i 2015 og prognose for 2040. Lavet efter Danmark Statistik (2015), FRKM115.

Morsø Kommunes kommuneplan 2013-2025 er kommunes overordnede planlægningsdokument og indeholder elementer, der er relevante for udviklingen af Landsbyen De Sy Sogne. Selvom “landsbyklynger” ikke direkte er nævnt i kommuneplanen er denne form for samarbejder langt fra et fremmet perspektiv, da kommuneplanen nævner, at det “er Kommunalbestyrelsens mål (...)at bakke op om strategiske ‘bynetværk’ og samarbejder baseret på bymosaikkens udpegning af potentialer”114. Kommuneplanen opererer med en bymosaik, som dels danner et bymønster baseret på en vurdering af byernes udviklingsmæssige potentialer, “der hver især kan tilskrives en væsentlig betydning i forhold til den aktuelle byudvikling”115. Bymosaikken danner også grundlaget for kommunens pilotprojekt “Strategisk tilpasning i ’Landsbyen de 7 sogne’ på Mors”116. Dette projekt skal “udvikle og afprøve værktøjer til dialog om, prioritering af, og beslutning om strategisk, fysisk tilpasning af landsbyer i samarbejde med lokale borgere”117 og tager direkte udgangspunkt i det netværkssamarbejde Landsbyen de 7 Sogne har skabt. Bymosaikken udtrykker derfor Kommunens officielle opfattelse af landsbyerne og har konsekvenser for udviklingen i Landsbyen de 7 Sogne. Grundlaget for denne vurdering er imidlertid skabt i 2009 og er baseret på enkelte parametre. Morsø Kommune har da også planer om en revurdering med en ny kommuneplan118.

Landsbyerne i Landsbyen de 7 Sogne defineres på følgende måde119: • Hvidbjerg: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og erhverv • Karby: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning og turisme • Redsted: Byer med et særligt potentiale i forhold til bosætning. • Tæbring: Byer med landsbyens gængse potentiale • Outrup: Byer med landsbyens gængse potentiale • Rakkeby: Byer med landsbyens gængse potentiale • Fjallerslev: Byer med landsbyens gængse potentiale På trods af at vurderingen af landsbyerne i bymosaikken bygger på et noget forenklet billede, der for eksempel ikke medtager landsbyernes sociale kapital, samt må opfattes som potentielt kontroversielt i forhold til landsbyernes selvforståelse og de fordelingspolitiske konsekvenser, opleves der i samarbejdet mellem Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne, en stigende accept af bymosaikkens skelnen mellem landsbyer med og uden de store udviklingspotentialer120. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er kritik af Morsø Kommune fra Landsbyen de 7 Sognes side, da de oplever beslutninger, hvor kommunen tilsidesætter dem, som ved lukningen af Næssund Færgen og placeringen af en radiomast121.

Mødesteder i Landsbyen de 7 Sogne øverst til venstre ses købmanden i Hvidbjerg, hvor de lokale har gjort en stor indsats for at bevare købmanden og dermed bevare et vigtigt samlingspunkt både i forhold til handel og møde mellem borgerne. Øverst til højre ses Rakkeby Kirke. Den lille landsbykirke har som mange andre kirker et begrænset antal brugere og medlemmer af Landsbyen de 7 Sogne er godt klar over, at dette måske ikke er en holdbar situation i fremtiden. Billedet i midten viser Sydvestmors friskole i Hvidbjerg og hallen. Hallen er skabt ud af et frivilligt engagement, som også lagde grunden for Landsbyen de 7 Sogne. Endelig viser billedet nederst de lokaler i den tidligere kommuneskole, der ligger i forlængelse af hallen og friskolen, og som danner rammen for de nye mødesteder, såsom legoklub og MC-klub. Det er opstået som del af det arbejde, der er lavet i klyngesamarbejdet og lukningen af skolen var en af årsagerne til, at Landsbyen de 7 Sogne blev dannet.

Ill. 47_

Ill. 48_

Ill. 49_

Ill. 50_

Øverst på siden viser billedet den tomme grund, hvor der tidligere lå Hvidbjerg Forsamlingshus. Landsbyklyngesamarbejdet samlede en lang række aktiviteter ved Sydvestmors Friskole og fik skabt et knudepunkt i området og i den forbindelse besluttede man at rive forsamlingshuset ned. I dag bruges området til parkeringsplads, men det er klyngens ønske, at der i fremtiden bliver etableret en ny funktion. Billedet nederst viser havnepavillonen i Tissinghuse Havn. Denne er opført af de lokale og beskrives som et vigtigt samlingssted på havnen. Ill. 51_

Ill. 52_

6.6 Sammenlignende analyse af landsbyklyngerne En sammenlignende analyse af de praktiske erfaringer fra landsbyklyngerne kan føre til konklusioner på 2 områder, der er relevante når et landsbyklyngeperspektiv på udvikling eller tilpasning overvejes. Disse er henholdsvis barrierer og muligheder for et landsbyklynge samarbejde samt en bedre definition af en landsbyklynge. Gennem analysen af interviewene er 5 parametre blevet identificeret, som væsentlige i et landsbyklyngsamarbejde, nemlig: Organiseringen i klyngen, stedsidentiteten, sociale relationer og mødesteder, samarbejdet mellem kommune og klynge samt erhvervslivet i området. Det bør understreges, at parametrene er gensidigt afhængige og relaterer sig til flere af de syv analysesfærer. Herudover er der både forskellige perspektiver og modsætninger forbundet med hvert område. De vil blive nævnt i det følgende.

af landsbyerne125. Der er tale om en form for funktionsbestemt tilgang til inddragelse, hvor de aktive i Falsters Hjerte er plukkede fra foreninger ud fra om de viser en særlig interesse i administrativt arbejde eller om de hellere vil kontaktes ifht konkrete opgaver. Bestyrelsen har så rollen som dem der har tålmodigheden til snak, møder og det længerevarende strategiske arbejde126. Sat lidt på spidsen, ser det ud til at Falsters Hjerte har en form for top-down tilgang i et bottom-up landsbyklyngeprojekt. Det er selvsagt en vanskelig balancegang mellem topstyring og landsbyautonomi. Falsters Hjerte er bevidste om at forankre sit arbejde i den sociale virkelighed i området og har en meget inkluderende tilgang i foreningen127. Konkret gøres dette bl.a. ved brug af en “ide bank”. Denne blev skabt ved opstarten af Falsters Hjerte, hvor der på et stormæde blev indsamlet idé-kort med drømme til området, sammen med kontaktoplysninger og kompetencer. Udover et stort antal ambassadører og bestyrelsemedlemmer arbejdes der også bevidst med at inddrage personer til konkrete opgaver. Dette gøres for at skabe en kritisk masse til at løfte landsbyklyngen og give det legitimitet. Samlet set giver det en arbejdsform med plads til forskelle i aktivitetsniveau og betydning, uden at projektet afhænger af enkelte personer128. Herudover kan Falsters Hjerte i kraft af sine medlemmers sociale relationer fra skoler, idrætsforeninger med mere afdække, hvad der rør sig, og hvad der er kontroversielle emner og derfra også afgøre, hvilken holdning foreningen skal have til konkrete sager, og hvilke de ønsker at beskæftige sige med. Falsters Hjerte har for eksempel afholdt sig fra en sag omkring vindmøller, da holdningerne i området vurderedes for forskellige129.

6.6.1 Organiseringen i klyngen122 Organiseringen af Landsbyen de 7 Sogne, Fjordklyngen og Falsters Hjerte er formelt set forskellig. Hvor Landsbyen de 7 Sogne er en selvejende institution, er Fjordklyngen og Falsters Hjerte foreninger. Trods denne formelle forskel ser der ikke ud til at være en forskel på deres perspektiver i forhold til landsbyernes rolle i klyngen. Alle arbejder med en strategisk og pragmatisk tilgang. Fjordklyngens arbejde er dog i sin vorden, men landsbyernes selvstændighed står stærkt og er afspejlet i klyngerådets sammensætning med 2 medlemmer fra hver landsby. Landsbyen de 7 Sogne er netop en selvejende institution, da dette muliggør at styregruppen er repræsenteret ved de 4 beboerforeninger. Styregruppen er ikke udførende, men fokuserer på det samlede billede for at fremme kontinuitet og at initiativer sker i landsbyerne123. Hos Falsters Hjerte vægtes landsbyernes selvstændighed også højt, men det udrykkes mere i foreningens tilgang til samarbejdet, i en åbenhed overfor, at landsbyerne selv fastsætter arbejdsgange og mål124 end nødvendigvis i den formelle struktur. I Falsters Hjerte er der tale om en form blanding af intern topstyring og respekt for landsbyernes autonomi. Organiseringen i Falsters Hjerte er todelt i en bestyrelse og i landsbyambassadører, der er bindeleddet mellem landsbyerne og foreningen. Imidlertid er landsbyambassadørerne målrettet udvalgt, så de afspejler Falsters Hjertes strategiske og konstruktiv-kritiske arbejdsform og ikke valgt

Samme betydning af åbenhed og forankring i områdets sociale relationer fremhæves hos Landsbyen de 7 Sogne, hvor det at landsbyklyngen ikke har en selvstændig økonomi, og må opnå driftsmidler andre steder fra, opfattes som positivt, da det bl.a. sikrer en dialog med andre foreninger. Herudover arbejder både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne for tiltag, der berører hele området130. Og netop forholdet mellem landsbyerne og klyngen som helhed er væsentlig for en klynges udvikling. Det hænger sammen med klyngen og områdets identitet.

“ “

“Fordi de [Falsters Hjerte] har mobiliseret sig omkring deres kultur, deres identitet, og deres prioriteringer og deres ønsker, så har de her egentligt opnået at synliggøre sig selv og derved også at blive stærke i fortællingen om hvem de er” - (Guldborgsund Kommune, 2015, 1:03:43)

“Landdistriktet er ikke en masse, vi er ikke repræsentative for Guldborgsunds landdistrikter, vi er repræsentative for Falsters Hjerte” - (Falsters Hjerte, 2015, 1:56:24)

6.6.2 Stedsidentiteten131 Stedsidentiteten hos landsbyklyngen er væsentlig, både når det gælder dens sammenhængskraft og når der skal prioriteres mellem midler og tilbud. Falsters Hjerte har en stærk identitet for et samlet område132 og der findes en villighed til at fordele efter helheden, med en anerkendelse af, at landsbyer godt kan have forskellige tilbud og kvaliteter, samtidigt med at det er vigtigt, at det er området som helhed, der er i fokus133. Hos Landsbyen de 7 Sogne er identiteten for hele området under udvikling med bl.a. tiltag som skiftning, fælles hjemmeside mm. Borgerne er meget stolt over deres område og italesætter især de landskabelige kvaliteter på Sydvestmors som ganske særlige. Også landsbyernes individuelle identitet står stærk, særligt når det gælder fordelingen af midler, hvor en tendens synes at være, at landsbyerne opfatter sig som i modsætning til hinanden134. En stærkere helhedsorientering er imidlertid under udvikling og Landsbyen de 7 Sogne fordeler faktisk midler efter sine prioriteringer for hele området. Ved fordelingen af grøn energi midler samarbejdede Landsbyen de 7 Sogne med to andre beboerforeninger og udarbejdede en fordeling, hvor de to fik hver deres andel og hvor landsbyklyngen klumpede pengene og brugte dem efter deres strategiske mål. Kommunen accepterede denne fordelingsform og således kunne man fokusere på konkrete projekter og styrkelsen af disse135. Herudover har landsbyklyngen på Mors også egenhændigt lukket tilbud nogle steder, som f.eks.

“

et forsamlingshus og et idrætstilbud, for at styrke de andre136. Denne erkendelse af at udvikle nogle steder og afvikle andre er til stede i Landsbyen de 7 Sogne, hvor de er bevidste om at opgraderes og udvikles f.eks. Hvidbjerg Skole som lokalt samlingssted, så kan konsekvensen være at forsamlingshuset må lukke. På trods af, at det nære fællesskab i Landsbyen de 7 Sogne fortsat er i landsbyerne, opleves der en stigende grad af involvering i aktiviteter på tværs af landsbyer og en tendens til at opfatte et “vi” fremfor et “os”. Særligt hos de unge sker denne overskridelse af traditionelle grænser mellem landsbyerne. Denne tendens blev allerede anlagt ved det frivillige engagement i skabelsen af hallen i Hvidbjerg forud for dannelsen af Landsbyen de 7 Sogne137. Hos Fjordklyngen opleves også en stigende bevidsthed om sammenhæng, hvilket blev styrket gennem en indledende tur rundt til de involverede landsbyer. Landsbyidentiteten står dog meget stærk i dette område, hvilket også afspejles i perspektivet på fordeling af tilbud i området. Det fremstår væsentligt for klyngen, at alle landsbyer har kulturelle tilbud, gerne af frivillig karakter, men med et fokus på landsbyens særlige styrker, som f.eks. en særegen traditionel tilgang til linedance138. Det der især skaber sammenhængskraften og den fælles identitet er det omkringliggende fjordlandskab. Dette står stærk hos alle landsbyerne som noget de er meget stolte over og hvor i de ser et potentiale som de ønsker at udnytte i forhold til både fælles bosætningsstrategi og fælles turismestrategi.

“Vi skal ikke nødvendigvis alle sammen have det hele, men der skal være noget alle steder” (Falsters Hjerte, 2015, 1:51:52)

I Falsters Hjerte arbejder man bevidst med at fastholde og styrke områdets samlede identitet. Det betyder konkret at aktiviteter altid har et fællesskabsdannelses-perspektiv. Det kan være synlige blomsterkummer i landskabet eller fællesspisning efter aktiviteter, der synliggør antallet af deltagere og sammenhængen mellem landsbyer. Herudover er ambassadørerne i hver landsby, med til at sikre følelsen af tilknytning og nærhed til Falsters Hjerte i kraft af den personlige kontakt. Også navngivningen af Falsters Hjerte afspejler en opfattelse af et helt sammenhængende område - ikke en Hovedby (Horreby) med omegn139. I både Landsbyen de 7 Sogne og Falsters Hjerte arbejdes der med den fysiske identitet for området, henholdsvis i form at skilte140, de nævnte blomsterkummer og klistermærket “jeg bor i Falsters Hjerte”. Hos Fjordklyngen er der også en stærk bevidsthed om sådanne fysiske identitetsmarkører, hvor de lokale skilte i Ulbjerg er eksempler på dette, og muligheden for at opstille ”klyngeskilte” omkring klyngen fremhæves også141. Herudover afholdtes i processen mod, at danne Fjordklyngen en event hvor landsbyklyngen skulle navngives. Det må betragtes som et væsentligt bidrag til en fælles identitet for landsbyklyngen.

vanskeligt at opbygge144. Denne følelse hænger som nævnt tæt sammen med de sociale relationer i området og det indeholder potentialet for at udvikle de selvdefinerede lokalområder, som giver en mere holdbar mulighed for samarbejder mellem kommuner og områder i landdistriktet145. Interessant nok er der også begyndende strategiske samarbejder mellem Falsters Hjerte og andre landsbyområder og foreninger lokalt i erkendelsen af, at der er tale om fællesskaber på forskellige niveauer omkring sammenfaldende interesser146. 6.6.3 Sociale relationer og mødesteder147 De sociale relationer i særligt Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne er stærke og der er i områderne en vis trodsighed i forhold til blot at affinde sig med forhold og en tradition for at handle. En trodsighed og tradition der også opleves i Fjordklyngen148. Fælles mødesteder som skole, idrætsforeninger, foreningsliv og lignende har haft stor betydning for samhørigheden, kendskabet til hinanden og de sociale relationer149. Hos Falsters Hjerte nævnes konkret betydningen af, at mange beboere føler de hører til området og skolen, hvor mange har gået. Herover nævnes den relativt lille afstand mellem landsbyerne som en fordel i udviklingen af de stærke sociale relationer150. Hos Fjordklyngen er de sociale relationer på tværs af landsbyskel under opbygning, hvor busturen rundt til landsbyerne øgede kendskabet og interessen for hinanden og gav engagement i klyngeprojektet151. Det er væsentligt for et holdbart klyngesamarbejde, at de sociale relationer ikke er fasttømrede til den enkelte landsby, men at der eksisterer en form for fælles identitet og vilje til at vurdere hele området samlet. Dette er særligt vigtigt når der skal prioriteres mellem indsatser og aktiviteter.

Stedsidentiteten som et samlet område er væsentlig for en klynges udvikling. Det gælder enten klyngen har et udgangspunkt i et mere strategisk båret samarbejde eller om udgangspunktet er mere kulturbåret. En sådan skelnen er langt fra klar i tilfældene Landsbyen de 7 Sogne, Fjordklyngen og Falsters Hjerte, men der er en tendens til, at hvor de to første hælder mod det strategiske, hælder den sidste mod det kulturbårne142. Hvad der konkret skal til for en sådan samlet identitet opstår er svært at give et entydigt svar på. Men erfaringerne fra Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne tyder på den ene side på, at den kan udvikles, men også at den må have en form for grundlag. I begge klynger er der tale om historiske sociale relationer, et sammenfald mellem det geografiske område for landsbyklyngen og andre administrative eller kulturelle områder, som idrætsforeninger, sogne og skoledistrikter. Og ikke mindst en opfattelse af naturlig historisk afgrænsede områder143. Noget der fremhæves som

“

Der er imidlertid forskel i den betydning forskellige aktiviteter har for landsbyerne. Nogle aktiviteter har en stærk social tradition i hver landsby, som ønskes bevaret (eksempelvis Sankt Hans Fester i Fjordklyngen), modsat afholdes Fastelavnsfesten i Landsbyen de 7 Sogne nu kun et sted for, at man kan samle deltagere nok. Andre har en økonomisk betydning for at opretholde sociale mødesteder som eksempelvis forsamlingshuset i Skringstrup152.

“Villigheden til at ofre noget på egen hjemmebane for det fælles bedste - som dem der nu i Karby siger vi skal ikke spille badminton her længere, for det skal vi i Hvidbjerg for ellers kan Hvidbjerg ikke løbe rundt og vi kan slet ikke. Så det tror jeg virkeligt er nøglen...” - (Morsø Kommune, 2015, 47:37)

I Falsters Hjerte fremhæves foreninger i området som rygraden i klyngen. De står ikke for det praktiske arbejde, for at undgå at arbejdsbyrden for de aktive i området bliver for stor, men de sikrer kommunikation, kontakt og klyngens forankring i den sociale virkelighed153. Heller ikke i Landsbyen de 7 Sogne indgår foreninger i området direkte i klyngen154. De er en del af det uformelle netværk, som ser ud til at have stor betydning for klyngen. Hos Fjordklyngen har den lokale boldklub for eksempel stor betydning for de sociale relationer i området155 og grænserne mellem foreninger, mødesteder i landsbyerne og landsbyklynger er vanskelige at trække. Den hal i Hvidbjerg, hvis dannelse var en væsentlig grundlag for udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne, udgør nu et formelt mødested for eksempelvis idrætsaktiviteter og friskolen samt uformelle mødesteder i forbindelsen med disse og tredje mødesteder til for eksempel konfirmationsfester156. Det samme gælder et motionscenter i Horrebyhallen som i høj grad benyttes af forældre, der har bragt deres børn til idræt157. Selvom eksemplerne strengt taget ikke er landsbyklyngernes foreningsaktiviteter, udgør de mødesteder, hvor den uformelle kommunikation mellem landsbyklyngen og beboerne i området kan trives. I tilfældet Landsbyen de 7 Sogne er det strengt taget det arbejde, der er lavet i klyngen som muliggør, at der stadig er skole i Hvidbjerg, og at der nu også er et hav af foreninger og aktiviteter der høre hjemme der. Ligeledes har de lavet en aktivitetsfordeling, hvor man forsøger at samle en aktivitet et sted og samtidig også fordeler de forskellige aktiviteter imellem sig. Overordnet opfatter Landsbyen de 7 Sogne dette som positivt, men der kan også opstå negative konsekvenser af denne omstrukturering da nogle landsbyer måske mister et væsentligt mødested i denne proces, hvilket man skal være opmærksom på (jf. kapitel 4).

på tværs af alder, hvor foreningsaktiviteter oftest er aldersopdelte. Der er også barrierer forbundet med landsbyklyngernes forankring i sociale relationer og frivilligt engagement. For det første er projekterne særligt i deres startfaser i høj grad båret af en lille gruppe hos både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen De 7 Sogne. Det må betragtes som en usikkerhed og opfattes også sådan hos kommunerne160. Herudover er der en reel risiko for, at de frivillige, som lægger meget arbejdstid, brænder ud. Det påvirker landsbyklyngens levedygtighed og giver et moment af usikkerhed for kommunen i forhold til samarbejde161. Dette kan afhjælpes af f.eks. Falsters Hjertes fokus på en kritisk masse, Landsbyen de 7 Sognes fokus på at forpligte personer til konkrete projekter i tidsafgrænsede perioder162 eller Fjordklyngens prioritering mellem sine strategiske arbejdssøjler163. Der ligger imidlertid et interessant potentiale i den formalisering eller struktur af de sociale relationer, der opstår på grund af klyngesamarbejdet. Det kan for det første skabe en struktur af formelle mødesteder, hvor viden kan opnås, udvikles og deles. Noget som ellers vil være svært at overkomme som frivillig. Dette skaber et vidensgrundlag som for eksempel er afgørende for den tilgang til arbejdet som Falsters Hjerte beskriver som evidensbaseret164 eller Fjordklyngens fremhævelse af at ville stille gennemarbejdede forslag165. For det andet kan det afføde en struktur, hvor ideer kan søsættes og kontakten borgerne imellem opfattes mere legitim af borgerne selv. Konkret kan det betyde, at landsbyambassadørerne i Falsters Hjerte får en rolle som dem, der tager kontakt til tilflyttere, og at Falster Hjerte kan indgå i løsningen af kontroversielle sager som boligforskønnelse af en privat ejendom, hvor Falsters Hjerte har deltaget i møder som medsider og hvor kommunen har kompetencer i områder som regler, midler og indsigt i registre166. Falsters Hjerte kan netop spille den rolle i kraft af de sociale relationer og den tillid, der er forbundet med disse. Den sociale tillid som bestyrelsen i Falsters Hjerte nyder blandt områdets beboere, gør også, at de kan fungere som “lynafledere” i forhold til de beboere, der ikke deler samme tålmodighed med hastigheden af forandringerne eller ikke ønsker forandring167. For det tredje skaber Landsbyen de 7 Sogne et formelt mødested og et længerevarende samarbejde, med en fortsættende samtale, hvor uenigheder mellem beboerne eller klyngemedlemmerne, kan håndteres og overensstemmelse findes. Det er især vigtigt i en lokalkultur, kendetegnet ved: “hvis der var uenighed, så gik samtalen simpelthen i stå”168.

I alle klynger oplever de et stort engagement fra områdets beboere og en bevidsthed om nødvendigheden af denne nu og i fremtiden158. For at sikre et sådan engagement arbejder Falsters Hjerte med konkrete arrangementer, som fællesspisninger for alle landsbyerne i klyngen, og aktiviteter der skaber synlige elementer i området, som et bevidst supplement til det strategiske arbejde med kommunen. Og de oplever at der særligt er entusiasme i forlængelse af sådanne konkrete projekter og en fornemmelse af at løfte i flok159. Disse aktiviteter er med at styrke de sociale relationer i området, skabe konkrete, formelle, uformelle og tredje mødesteder for beboerne og de gør, at personer, der ikke er deltagende i andre sammenhænge, får et sted i kraft af Falsters Hjerte. Der er endvidere tale om engagement og relationer

6.6.4 Samarbejdet med kommunen169 Samarbejdet med kommunerne for både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen de 7 Sogne beskrives som godt og både Guldborgsund Kommune, Viborg Kommune og i særdeleshed Morsø Kommune har i deres strategier for udviklingen uden for de store byer perspektiver, der er relevante for samarbejder med landsbyklynger. Men samarbejdet har også været under udvikling og indeholder både muligheder og barrierer.

start var drevet af “ildsjælen i” den kommunale medarbejder. Det har på den ene side betydet, at samarbejdet oplevede vanskeligheder i den periode, hvor projektmedarbejderen ikke var ansat, mens det på den anden side har det sikret en “ambassadør” for Landsbyen de 7 Sogne i Morsø Kommune170. På trods af dette personbårne samarbejde, vurderes det ikke, at det er de personlige relationer, der har været afgørende for udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne171.

Hos Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne har samarbejdet i høj grad været båret af enkelte personer, både fra landsbyklyngernes og kommunernes side. I Landsbyen de 7 Sogne har dette været mest udtalt for kommunens vedkommende, hvor kommunens involvering fra

Tilgangen til samarbejdet har også en væsentlig indvirkning på om et landsbyklyngeperspektiv er holdbart. I både Landsbyen de 7 Sogne og Fjordklyngen nævnes negative erfaringer med kommunens brug af frivillige som undskyldning for fjernelse af services i landsbyer172.

“

“Én negativ sagsbehandling, Top-down, den skal opvejes af rigtig mange timers bottom-up og proces, før vi er i neutral igen” - (Morsø Kommune, 2015, 25:58)

Herudover har både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne negative erfaringer med beslutninger truffet uden involvering af lokalområdet og på trods af lokalområdets ønsker. Placeringen af en radiomast i Landsbyen de 7 Sogne, som tidligere nævnt, og inddelingen af skoledistrikter i Guldborgsund Kommune er to eksempler på dette. Inddelingen i skoledistrikter opdeler Falsters Hjerte og har for eksempel planmæssige og infrastrukturelle konsekvenser henholdsvis i form at vurdere befolkningstallet og adgangen til skoler173. I Landsbyen de 7 Sogne har placeringen af radiomasten gjort, at nogle partnere har trukket sig fra samarbejdet174 og i den forbindelse har kommunikation fra kommunen været opfattet som uærlig og intentionerne som utroværdig. Det skaber mistillid og skader det gode samarbejde. Netop tilliden er en afgørende faktor i et klyngesamarbejde, en pointe fremhævet i flere undersøgelser af klyngesamarbejder175. Her er kommunens åbenhed omkring sin reelle vilje til at støtte tiltag hos landsbyklyngerne væsentlig. Det fremhæves af Landsbyen de 7 Sogne176 som et usikkerhedsmoment i deres egne overvejelser om at prioritere området ved den lukkede Næssund Færge. I lighed med dette fremhæver Fjordklyngen177 klare linier, som en forudsætning for at indgå i samarbejde omkring selv at fordele penge i klyngen og der ligger en frygt i klyngen (af varierende grad) for at kommunen vil bruge det til afvikling af service i området. Dette ikke er dagsordenen i landsbyklyngerne.

Omvendt kan kommunen sagtens spille en konstruktiv rolle som med- og modspiller og udfordre holdninger, som det fremhæves af Landsbyen de 7 Sogne178. Både Morsø Kommune179 og Guldborgsund Kommune180 fremhæver også, at kommunen bør have en empatisk inddragende tilgang. Men der peges også på den rolle som kommunen har som ansvarlig for hele området, hvilket kan stå i modsætning til en landsbyklynges eller et områdes særinteresser181. En mindre ønskværdig rolle som modspiller for kommunen kan imidlertid også være i form af en ”ydre fjende” som landsbyerne i landsbyklyngen kan organisere sig imod. Det har for eksempel været tilfældet i Falsters Hjerte i forbindelse med den nævnte planlagte skolelukning af Møllebakke skolen. En sådan rolle er måske ikke konstruktiv for et langvarigt samarbejde, men har ikke desto mindre været en væsentlig faktor i klyngeudviklingen182. Af en mere positiv karakter kan kommunen bidrage til identitetsskabelsen i landsbyklyngen. Det kan for eksempel være som Guldborgsund projekt “landsbyportrætter”, der i 2010 bidrog til bevidstheden om identiteten i området og opstarten af Falsters Hjerte, ved at sætte fokus på den lokale kulturhistorie. Eller indsatsen fra LAG koordinatoren i Guldborgsund Kommune i 2013 for at præsentere Falsters Hjerte, som et godt lokalt eksempel. Det var medvirkende til at skabe opmærksomhed for Falsters Hjerte i officielle institutioner183. 52

I forhold til midler kan samarbejdet mellem kommunen og landsbyklynge også være frugtbart. For eksempel er driftsbudgetter en barriere i et landsbyklynge projekt som Landsbyen de 7 Sogne, da det er vanskeligt at få finansieret drift som frivillig organisation, f.eks. gennem fonde184. Her kan kommunen spille en rolle med direkte finansiering, som er en udbredt rolle for kommunerne, eller hjælp til at skaffe finansiering. Det kan også ske med en mere udtalt rollefordeling som i Landsbyen de 7 Sogne, hvor denne har bedt om, at kommunen håndtere administrative og økonomistyrende områder, mens Landsbyen de 7 Sogne styrer mobilisering af frivillighed og forankring af ejerskabet til projektet. For at sikre en selvbærende landsbyklynge, bør kommunen lære sine kompetencer fra sig - f.eks. i form af en følordning185. Der ligger imidlertid en risiko for at samarbejdet mellem kommune og landsbyklynge slutter hvis puljemidler stopper eller hvor det er vanskelige at opnå LAG-midler186. Organiseringen af landsbyer i klynger gør dog at de kan opnå en størrelse, hvor de bliver vægtet højere ved ansøgninger187 og i den politiske sfære i kommunerne, som det opleves i både Falsters Hjerte, Fjordklyngen og i Landsbyen de 7 Sogne188.

udviklingen. Den fælles stedsidentitet for området indeholder muligheden for at skabe et fælles brand for området med en bestemt erhvervsprofil som enten bæredygtig produktion193 eller et godt sted for mikrovirksomheder194. I Falsters Hjerte ligger indsatsen på tegnebrættet og vil i første omgang være at danne overblik over mikrovirksomhederne i området. Her er også en ambition om at danne et fællesskab for områdets virksomheder og derigennem sikre bedre forhold og mulighed for at formulere fælles behov195. Det ligger imidlertid en barriere for klyngen i at opnå viden om disse, da området dækker flere postnumre og arbejdsbyrden bliver meget stor196. Her ligger en god mulighed for samarbejde mellem kommune og klynge, hvor kommunen har adgang til den nødvendige viden, mens selve koblingen mellem virksomheder og landsbyklynge beror på konkret kontakt og er en rolle landsbyklyngen kan spille197. I Landsbyen de 7 Sogne er de involverede i projektet Karby Kuber198 (omdannelse af den gamle skole til vandrehjem i forbindelse med generel turisme satsning omkring vandreferier), som har et turisterhvervs potentiale for området. Herudover oplever landsbyklyngen flere virksomheder, der orienterer sig lokalt, for eksempel ved ansættelser199. Om dette skyldes en identificering med Landsbyen de 7 Sogne som sådan eller mere med området, er ikke til at afgøre. Men den lokale identitet er tilstede som en Landsbyklynge kan agere i forhold til, selvom det på ingen måde er sikkert at en virksomhed identificerer sig med et område, selvom den er belliggende i det. Visse typer af virksomheder er dog afhængige af en forankring i området, som for eksempel en lokal dagligvarebutik200 og Landsbyen de 7 Sogne har da også spillet en rolle i overlevelsen af den lokale købmand i Hvidbjerg.

Organiseringen af landsbyer i klynger har også planlægningsmæssige fordele for kommunen, da et samarbejde mellem kommune og landsbyklynger giver mulighed for eksperimentielle skridt omkring udvikling og investering i moderne landsbyliv189. Dette er også, hvad samarbejdet mellem Morsø Kommune og Landsbyen de 7 Sogne afspejler. Herudover kan landsbyklyngerne udgøre socialøkonomiske bæredygtige enheder, i det de kan afspejle områder, der har en social klangbund hos de mennesker, der bor i området og derved virke efter hensigten, som f.eks skoledistrikter hvor folk vælger skolerne som planlagt. Derved kan områderne hænge økonomisk sammen, som Falsters Hjerte påpeger190. Også i forhold til udviklingsprocesser kan Landsbyklynger spille en rolle, som for eksempel Landsbyen de 7 Sogne, der tilbyder meget af den nødvendige organisatoriske infrastruktur omkring Morsø Kommunes projekt om landsbyudvikling og strategisk tilpasning, da de udgør et dialogforum for samarbejdet mellem kommune og landsbyerne191.

Det spores også, at en del af incitamentet hos de tre landsbyklynger ligger i at, et klynge samarbejdet potentielt kan bidrage til vækst i områder som generelt står med en række udfordringer. Fjordklyngen fokuserer netop på turismeudvikling i en af deres deres strategiske søjler og Landsbyen de 7 Sogne arbejder bevidst med forskellige former for turistudvikling. Af barrierer for et sådant ønske om udvikling er pludselige ydre forandringer; som eksempelvis når Thisted og Morsø Kommuner vælger at lukke færgen mellem Næssund og Hurup og derved giver pendlere til og fra Sydvestmors længere kørselstid.

6.6.5 Erhvervslivet i området192 I forhold til erhvervslivet i området kan der spores en hvis mulighed for, at landsbyklynger kan påvirke

7. Konklusion og diskussion - Opstilling af parametre for udviklingen af en landsbyklyngestrategi Denne forundersøgelse har afdækket 4 områder med relevans for at vurdere muligheder og barrier for landsbyklynger. For det første har forundersøgelsen peget på betydningen af mødesteder for landsbyernes liv. For det andet har undersøgelsen præciseret en definition af landsbyklynger. For det tredje er der i kraft af en spørgeskemaundersøgelse, afdækket udbredelsen af landsbyklyngeprojekter i LAG-Kommuner. Yderligere er der gennem et casestudie af 3 landsbyklynger afdækket erfaringer og udpeget dels muligheder og barrierer for udviklingen af en landsbyklynge.

2) Lidt under halvdelen af LAG-Kommunerne har et landsbyklyngeperspektiv i fungerende eller planlagte strategier for udviklingen uden for de store byer, men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem om kommunen har et sådan landsbyklyngeperspektiv og om der er landsbyklynger beliggende i kommunen. 3) Den forholdsvis store udbredelse af et landsbyklyngeperspektiv hos LAGkommunerne og den kommunale involvering i landsbyklyngerprojekterne, vidner om en vis klangbund hos LAG-kommunerne overfor landsbyklynger som én mulig udviklingsstrategi for landsbyer.

7.1 Klangbund for landsbyklynger Overordnet kan der, på baggrund af analyserne og i særdeleshed de statistiske data i kapitel 3, fremhæves følgende grunde til, at landsbyklynger tilbyder et interessant perspektiv for udviklingen af landsbyer og landdistrikter:

Gennemgangen af både LAG-Kommunernes tilbagemeldinger omkring landsbyklyngeprojekter og udviklingsstrategier kan føre til 3 overordnede konklusioner:

7.2 Diskussion af landsbyklynger og forandringer af mødesteder Casestudiet af de tre landsbyklynger har understøttet mødestedslitteraturens fremhævelse af stedsidentitet og socialt fællesskab som væsentlige for landsbyerne. Det gælder også for landsbyklynger. Betydningen af mødesteder for lokalsamfundsudvikling undersøges ofte med et isoleret afsæt i en af de tre nævnte mødestedstyper. Der mangler derfor generelt undersøgelser af, hvad der sker for hverdagsbetingelserne for et socialt fællesskabsliv, når et mødested udvikles, afvikles eller sammenlægges201. Dette synes relevant i forhold til etableringen af landsbyklynger, da mødestedernes betydning for udviklingen af landsbyklynger og i særdeleshed for landsbylivet er stor. Selvom der ikke har været tale om en egentlig screening af mødestederne, har undersøgelsen bidraget med viden omkring mødestedernes betydning for landsbyklyngerne og omvendt.

1) I lidt over halvdelen af LAG-kommunerne mener man, at der er projekter, der helt eller delvist passer til en definition af landsbyklynger. For hovedparten af projekterne er kommunerne involverede med økonomisk støtte og/eller proces-facilitering af forskellig art. Der er imidlertid stor variation af, hvad der opfattes som en landsbyklynge.

Imidlertid må det understreges, at de undersøgte landsbyklynger har eksisteret relativt kort tid. Det gør det vanskeligt at konkludere på den faktiske effekt landsbyklyngerne har på mødesteder i landsbyerne. Men da der ser ud til, at være en effekt af landsbyklyngerne, positivt som negativt, på mødestederne i landsbyerne, må det anbefales,

• Fordi mange landsbyer og landdistrikter er udfordrede, mange oplever et fald i folketal. • Fordi sammen står man stærkere og man kan opbygge en kritisk masse både i forhold til aktiviteter og foreningsarbejde, men også i forhold til dialog med kommune og andre instanser • Fordi det giver mulighed for at arbejde strategisk med de udfordringer og potentialer som er tilstede og dermed hæve muligheden for en kvalificeret indsats i eget lokalområde. • Fordi der er behov for at samarbejde for at styrke landsbyerne, sikre fundamentet for tilbud og arbejde med de udfordringer der er.

at monitorere denne udvikling nøje under de kommende pilotprojekter omkring landsbyklynger. Der tegnes imidlertidig nogle konturerer som er værd at behandle nærmere.

for social rummelighed. Derfor er det centralt ved udvikling og sammenlægning af tredje mødesteder at tilbyde stedet, og derefter at stederne gives mulighed for på egne betingelser at tilpasse sig de nye rammer204. Hallen i Hvidbjerg er et eksempel på dette. Her opleves der en stigende brug af stedet til eksempelvis fælles konfirmationsfester. Konfirmationsfester er en funktion, der traditionelt har hørt til i forsamlingshuset, men om dette er en effekt af landsbyklyngen, er ikke til at sige. Også lokalerne i den nu nedlagte skole i Hvidbjerg har ændret betydning. De bruges nu, foruden til mødelokaler for landsbyklyngen (formelt mødested), til bl.a. en legoklub, der må betegnes som både et tredje og et formelt mødested. Der er ingen garanti for, hvad der vil komme ud af denne tilpasning, og det kan også vise sig, at der ikke er muligt at der skabes et ’nyt’ tredje mødested uden at der vil der ske et tab.

I et landdistriktsudviklingsperspektiv er det sociale landsbyliv et af de centrale parametre for fastholdelse og tiltrækning af nye borgere. Set fra dette perspektiv er omdrejningspunktet i en landsbyklynge, dennes evne til at skabe en stedsidentitet gennem betingelserne for et socialt liv, der involverer fællesskabet. Sådanne betingelser skabes bl.a. gennem de tre typer af mødesteder. Landsbyklynger, både de som er opstået ’nedefra’ som de lokales svar på ændringer i strukturelle rammebetingelse og de som er skabt ’oppefra’ som et led i en strategisk indsats for landdistriktsudvikling, vil ofte først fokusere på de formelle mødesteder med den mere styrede form for interaktion og læring. Disse mødesteder er ofte lettest at gribe fat i, da der er formelt udpegede personer med formelle funktioner, som man kan rette henvendelse til eller som har mandat til selv at handle. Det betyder ikke, at tredje mødesteder, med deres sociale fokus, ikke er en del landsbyklyngernes fokus, men hos de tre undersøgte landsbyklynger, er en indsats for at styrke sådanne mødesteder noget, der kommer til i processen eller noget, der skal huskes at prioriteres202.

Uformelle mødesteder er vanskelige at genskabe, da de opstår som en del af hverdagslivet og dagligdagens rutiner. Opbrydes rutinernes knyttet til et sted ved dets nedlæggelse, sammenlægning eller strategiske udvikling, er det ikke sikkert, at de nye rutiner giver anledning til at stoppe op og få sig en snak om vind og vejr. Det er ofte først når et uformelt mødested er truet eller er lukket ned, at de lokale borger reagerer og erkender, hvor stor en betydning det uformelle mødested havde som betingelse for socialt fællesskab og følelsen af at høre til stedet205. Dette var jo eksempelvis det der i både Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sogne var baggrunden for dannelsen af disse klynger; nemlig i form af en skolelukning. Både ved nedefra og oppefra kommende initiativer for udvikling af landsbyklynger kan det derfor være svært altid at få øje på, de uformelle mødesteder206. Det kræver derfor en særlig opmærksomhed både i forhold til afdække de uformelle mødesteder i landsbyen og i landsbyklyngen, som giver borgerne en følelse af tilhørsforhold til stedet, snarere end til aktiviteten og så værne om disse steder.

Udvikling og sammenlægning giver gode betingelse for deling af information og viden mellem bestemte grupper af lokale borgere, mens de som f.eks. ikke er med i en forening eller har børn i skolen hurtigt kan blive sat udenfor. Omvendt kan landsbyklyngen tilbyde mødesteder til de, der ikke er aktive andre steder og tilbyde aktiviteter, der går på tværs af aldersgrænser. Der kan være en risiko for, at mødestederne fremstår som isolerede ’bobler’ uden forbindelse til hinanden, og at mødestederne delvist afkobles selve stedet og dermed undergraver dets funktion i opbygningen af stedsidentiteten. Det er derfor nødvendigt både i nedefra og oppefra styrede processer omkring landsbyklynger at rette opmærksomheden både mod tredje steder og uformelle mødesteder, der sikrer den sociale lim i området.

Det er derfor interessant at holde sig for øje om aktiviteter som Falsters Hjertes anlæggelse af blomsterkummer ved landsbyernes byskilte skaber steder for social interaktion efter selve anlæggelsen. Og anlæggelserne af stier mellem landsbyerne, som alle tre landsbyklynger er involverede i, kunne danne nye rum for uformelle mødesteder. Herudover er det interessant det tilfældige møde på gaden kan indgå i den måde landsbyklyngen arbejder på, som Falsters Hjerte207 nævner, og at Landsbyen de 7 Sogne har været med til at sikre købmanden i Hvidbjerg.

Tredje mødesteder som f.eks. Sankt Hans festen, fællesspisning og lokale loppemarkeder er typiske initiativer som giver god mulighed for at udtrykke sig emotionelt og prøve sociale kompetencer af. De er dog også karakteriseret ved at have en helt egen logik, stemning eller kultur, som ikke let lader sig forandre203. Selve stedet er ikke nødvendigvis altid det vigtigste ved tredje mødesteder. Det er formen

7.3 Parametre i en landsbyklyngestrategi Casestudiet af landsbyklyngerne Falsters Hjerte, Fjordklyngen og Landsbyen de 7 Sogne og de respektive kommuner, Guldborgsund, Viborg og Morsø har tydeliggjort en række parametre som synes relevante, at inddrage i fremtidige landsbyklyngeprojekter. De studerede landsbyklynger har flere lighedspunkter, hvor især Falsters Hjerte og Landsbyen de 7 Sognes stærke sociale relationer, en fælles følelse af slægtsskab og skæbnefællesskab, samt tradition i alle tre landsbyklynger for at handle for at overleve, står stærkt. Men der er også tale om forskelle. For eksempel med hensyn til indflydelsen af professionelle som Morsø Kommunes større grad af involvering i udviklingen af Landsbyen de 7 Sogne over for Guldborgssunds mindre involvering til involveringen af forskere i udviklingen af Fjordklyngen. Der har dog været tale om involvering fra kommunerne i alle tre tilfælde. Det er imidlertid interessant at bemærke, at hovedparten af de barrierer landsbyklyngerne selv peger på relaterer sig til forholdet til kommunen. Det gælder både med hensyn til negative erfaringer med for eksempel sagsbehandling og med den administrative inddeling i skoledistrikter. Barriererne internt i klyngerne omhandler primært traditionelle skel mellem landsbyer, som er i opbrud, mens engagementet hos områdets beboere opleves som højt og essentielt. Yderligere er alle tre cases opstået med direkte involvering af borgere og i to af tilfældene på borgernes eget initiativ. Dermed har der været en lokal opbakning til etableringen af klyngerne og de tre klynger er ikke igangsat som en afviklingsstrategi af de respektive områder; også selvom klyngerne har realistiske opfattelser af eget lokalområde. Tværtimod ønsker alle klyngerne, at der skal ske en bevaring og udvikling af de lokalsamfund der tilsammen danner klyngerne. Klyngesamarbejdet giver en stærkere stemme og flere muligheder i den kommune klyngen er placeret i.

dvs. i forhold til stigende folketal, stigende huspriser eller flere arbejdspladser. Der er altså ikke tale om en opskrift, men om parametre, der må findes lokale løsninger til og som indeholder både barrierer og potentialer for en landsbyklyngestrategi. # Landsbyklyngens forankring i den sociale virkelighed i området. Dette kan opnås både ved organisatorisk at være repræsenteret ved beboerforeninger, men måske mere vigtigt, ved en inkluderende organisationskultur med lydhørhed og forankring i områdets sociale relationer og eksisterende mødesteder. Det har den planmæssige fordel for kommunen, at området kan afspejle et administrativt område med social klangbund hos de mennesker, der bor i området og derved være socialt og økonomisk bæredygtigt. Det er også denne sociale forankring, der kan gøre en strategisk tilgang til udvikling legitim, som både forekommer væsentlig for samarbejdet med kommunen og for at prioritere helhedsorienteret for området mellem forskellige tilbud og indsatser. Endelig er det en klar forudsætning for at sikre frivillige til at løfte arbejdsopgaverne i klyngen og kan medføre, at nye mødesteder, formelle, uformelle og tredje, opstår, og at den nødvendige vilje og entusiasme til landsbyklyngen er til stede. # Forekomsten af en fælles stedsidentitet for området. Den er nødvendig for at viljen til reelt at ville samarbejde på tværs af landsbyer i en landsbyklynge opstår og kan afspejles i en følelse af slægtsskab eller skæbnefællesskab i området. Dette hænger tæt sammen med de sociale relationer i området og den lokale kultur. Det kan bygge på en eksisterende bevidsthed, men kan også fremelskes ved at skabe fokus på områdets lokalhistorie eller ved at styrke de sociale relationer. Det indeholder potentialet til at udvikle selvdefinerede lokalområder, der opleves som naturligt afgrænsede, giver en villighed til at prioritere ud fra et helhedssyn versus et landsby-centreret syn og giver en mere holdbar klynge og samarbejdspartner for kommunen. Det er netop en manglende fælles identitet, eller en stærk landsby-centreret identitet, der udgør en væsentlig barriere for en landsbyklyngestrategi. Især med hensyn til afvikling eller samling af tilbud i området.

I det følgende oplistes en række parametre, der skal tages hensyn til for, at en landsbyklynge kan udvikles og etableres. Parametrene bliver uddybet enkelvist. De er udledt fra casestudie af de 3 landsbyklynger og afspejler derfor også disse. Men der er tale om cases, der, for især Falsters Hjertes og Landsbyen de 7 Sognes vedkommende, har gjort sig erfaringer gennem et par år og som fremstår som relativt levedygtige landsbyklynger. På den baggrund er det rimeligt at antage, at der kan udledes nogle parametre med en mere general relevans. Det må dog understreges, at ingen af klyngerne, og så vidt det vides heller ingen af de nævnte i screenings-delen, har været aktive længe nok til at faktiske effekter i forhold til bæredygtigheden af en udviklings- eller tilpasningsstrategi kan fastslås,

# Landsbyklyngens forhold til sociale relationer og mødesteder. Landsbyklyngen kan have indflydelse på de sociale relationer i hele området, for eksempel i kraft af konkrete aktiviteter, der styrker både de sociale relationer og de konkrete mødesteder der opstår på baggrund af aktiviteterne. Som litteraturen omkring mødesteder viser er sådanne særdeles væsentlige for landsbyerne (kapitel 4). Samlingen af aktiviteter kan sikre en kritisk masse

til at opretholde disse og styrke de sociale relationer på tværs af landsbyerne. Det kræver imidlertid vilje til at samarbejde og til at opgive noget hos sig selv. En sådan vilje kan styrkes gennem en fælles identitet, øget kendskab til hinanden og hinandens styrker, samt gennem en tilgang til strategisk fordeling, der betyder, at alle får noget, men ikke det samme. De mødesteder og det sociale liv der konkret skabes, kan gøre området og de enkelte landsbyer mere attraktive for tilflyttere, især dem der søger fællesskabet og de trygge forhold i landsbyerne208. Påvirkningen af de sociale relationer kan også ske i form af den struktur til de sociale relationer og mødesteder som landsbyklyngen skaber. Den kan på den ene side give et forum for ideer og uoverensstemmelser og på den anden side forandre uformelle mødesteder, som ellers forsvinder. Der ligger dog en risiko for, at dette fører til en formalisering af uformelle mødesteder. Begge dele har imidlertid potentiale for at styrke områdets sociale bæredygtighed og dets økonomiske bæredygtighed i form at sikre en kritisk masse af beboere. Hertil kan landsbyklyngens forankring i sociale relationer, muliggøre et samarbejde mellem kommune og landsbyklynge til at håndtere kontroversielle sager eller spille rollen som ”lynafleder” ved langsomme forandringer. Der kan imidlertid også ligge en barriere for samling eller afvikling af aktiviteter i disses forankring i sociale relationer. Det gælder aktiviteter, der enten har stor traditionel social betydning for en landsby eller har økonomisk betydning for at opretholde mødesteder, som for eksempel til at sikre den økonomiske drift af forsamlingshuse.

samarbejdsrelationer mellem kommune og klyngen. Disse tilgange ser ud til at fremme et holdbart samarbejde og tillid til hinandens intentioner. # Styrkelsen af erhvervslivet i området. Det kan ske i kraft af en fælles stedsidentitet og markedsføringsprofil for området som virksomhederne kan trække på. Det kan også ske i kraft af landsbyklyngens sociale relationer og organisation, der kan bidrage til at danne et fællesskab for virksomheder, der gør det mere attraktivt at placere sig i området og giver mulighed for at formulere fælles behov. Endeligt kan Landsbyklyngen indgå i samarbejder med eksempelvis kommunen om at fremme erhvervslivet i området. Dette er områder, der kan fremme økonomisk bæredygtighed i områderne, men som der ikke er erfaringer med i de landsbyklynger som er undersøgt og derved ikke et empirisk grundlag til reelt at vurdere på. Alle klyngerne har dog planer om at tage fat i forskellige aspekter omkring erhvervsfremme i relation til klyngesamarbejdet. 7.4 Afrunding Landsbyklynger rummer altså både muligheder og barrierer for at kunne danne grundlag for en udviklings- eller tilpasningsstrategi for landsbyer og landdistrikter. Landsbyklynger bygger på lokale forhold som lokalhistorie og geografi og er ikke en universel strategi, der er relevant alle steder. Der skal være vilje til samarbejde, sociale fællesskaber og udviklingen af en stedsidentitet på tværs af landsbyerne, hvilket ikke altid er tilstede. Den vilje som denne forundersøgelse har sporet i de 3 undersøgte landsbyklynger, kunne afspejle, at det er de positivt indstillede, der er blevet spurgt. Alle tre landsbyklynger oplever imidlertid stor lokal opbakning til projekterne, hvilket kunne tyde en bredere funderet vilje. Under alle omstændigheder ser det ud til at være nødvendigt for udviklingen af landsbyklynger. Det forudsætter både villighed fra landsbyernes beboere og fra kommunen til at ville samarbejde åbent og ærligt. Yderligere forudsætter det, at kommunen er villig til at bakke op med den nødvendige hjælp, faciliteter og midler. Det er nødvendigt hvis en landsbyklyngestrategi ikke skal blive en ren afviklingsstrategi af landsbyerne, men en strategi, der udvikler, bevarer og tilpasser landsbyerne i deres forandringsproces. Omvendt kræver strategien en villighed fra landsbyerne til at nedprioritere tilbud nogen steder for at sikre deres overlevelse andre, hvilket kan fremmes af en fælles stedsidentitet og sociale relationer på tværs af landsbyer. Landsbyklynger kræver tid, tillid og konkrete tiltag, men rummer potentialet til at fremme samarbejde, aktiv lokal deltagelse og det sociale liv i landsbyerne.

# Tilgange til samarbejdet mellem landsbyklynge og kommune. Kommunens involvering i udviklingen af og i samarbejde med landsbyklynger, ser ud til at være en styrke, hvis ikke en nødvendighed. Men kommunen må i sit samarbejde med landsbyklynger finde en balance, der muliggør inddragelse og lydhørhed over for landsbyklyngen i beslutninger, samtidigt med at hele kommunen tilgodeses. En ærlig kommunikation og en inddragende, empatisk tilgang kan skabe den nødvendige tillid for samarbejdet. Og kommunen må være åben om sin reelle vilje til at bakke op omkring tiltag. Dette er nødvendigt hvis ikke samarbejdets eller klyngens legitimitet skal undermineres, eller at landsbyklyngen reelt bliver ”nyttige idioter” for en kommunal top-down afviklingsstrategi. Kommunens betydning som ydre fjende for udviklingen af landsbyklynger kan ikke underkendes, men må betragtes uholdbar for, at en landsbyklynge kan overleve. Herudover opleves en strategisk, grundig og samarbejdsvillig tilgang som positivt. Denne kan fremmes gennem klyngens strategiske udfyldning af foreningsposter eller gennem gode

Muligheder At skabe en kritisk masse At landsbyklyngen kan afspejle et administrativt område med samlet klangbund En helhedsorienteret strategisk tilgang, der kan sikre en prioriteret indsats At styrke eksisterende og skabe nye sociale relationer At skabe fællesskabsfølelse At være ”lynafledere” - være linket mellem forskellige instanser og være forum der kan håndtere forandring At være forum der skaber gode samarbejdsrelationer mellem lokalsamfund og kommune

Barrierer Manglende opbakning fra og samarbejde med kommunen Forskellige ”landsbytraditioner” –forskellighed i arbejdsmåde, organisering, tankesæt og historie At landsbyklyngen udelukkende bliver en afviklingsstrategi At den fælles identitet ikke skabes At samling eller afvikling af centrale mødesteder eller aktiviteter der traditionelt har stor betydning for den enkelte landsby opfattes som et tab eller negativ forandring

Fokuspunkter Afdække de deltagende landsbyers sociale fællesskab og stedsidentitet igennem landsbyernes eksisterende mødesteder og deres brug, funktion og betydning Sikre involvering og samarbejde mellem klynge og kommune igennem ærlig og inddragende kommunikation Sikre fælles forståelse og fælles udgangspunkt med respekt for forskellighed samt åbenhed overfor nyt Sikre lokal opbakning – både med repræsentanter fra alle landsbyer og generelt ud i lokalområderne Udvikle fælles stedsidentitet Udvikle klare mål for samarbejdet – hvad samarbejdes om og hvordan

Ill. 53: Opstilling af muligheder, barrierer og fokuspunkter i forbindelse med landsbyklynger.

Noter 1. Michael Porter, The Competitive Advantage of Nations (New York: The Free Press, 1990). 2. Philip Cooke, ”From Clusters to Platform Policies in Regional Development,” European Planning Studies 20, nr.8 (2012). 3. Peter Kvistgaard, John Hird & Bodil Blichfeldt, Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015 (Aalborg Universitet, 2015). 4. Andrew Atherton & Andrew Johnston, ”Clusters formation from the ‘bottom-up’: a process perspective,” I Handbook of research on cluster theory, red. Charlie Karlsson (Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing Limited, 2008). 5. Lea Holst Laursen & Jørgen Møller. “The concept of clustervillages as planning tool in the rural districts of Denmark,” konference artikel præsenteret ved The ‘new peripherality’: scaled, contested and relational conference (Aalborg University 28/10/201330/10/2013). 6. Charles S. Peirce (1902), ”A definition of pragmatic and pragmatism,” I Philosophies of social science: the classic and contemporary readings, red. Gerard Delanty & Piet Strydom (Maidenhead, UK: Open University Press, 2010). 7. Lea Holst Laursen & Jørgen Møller. “The concept of clustervillages as planning tool in the rural districts of Denmark,” 8. Jørgen Møller, Lea Holst Laursen & M. Knudsen, Projektbeskrivelse for forskningsog udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger (Aalborg Universitet, 2013). 9. For mere dybdegående analyser henvises til rapporterne: Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark (Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant, 2015). ; KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport (KL, 2014).; Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013). 10. Jørgen Møller & Jan Kloster Staunstrup, ”De små og mindste landsbyer og bosættelser i Nordjylland – en overset forsknings-, udviklings- og planlægningsudfordring?” I Nordjyske udviklingsperspektiver – afvikling eller udvikling?, red. Jesper Lindegaard Christensen (Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2012). 11. Lea Holst Laursen & Lasse Andersson, “Differentiated decline in Danish outskirt areas – Spatial restructuring and citizen-based development in the village of Klokkerholm,” Danish journal of Geoinformatics and Land Management 46, nr.1 (2011). 12. Lea Holst Laursen, Shrinking Cities or Urban Transformation! (PhD-thesis from the Department of Architecture, Design and Media Technology, Doctoral School of Planning and Development, Faculties of Engineering, Science and Medicine Aalborg University, 2009); Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark (Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant, 2015): 26. 13. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. 14. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013). 15. Landsplanredegørelsen opdeler Danmark ifølgende landsplanområder: Hovedstadsområdet, Øvrige Sjælland, Ostjylland-Nord, Trekantsområdet, Odense og Aalborg, Mellemstore byregioner (dækker over Struer, Skive, Holstebro, Viborg, Herning, IkastBrande, Esbjerg og Varde) og småbyregioner (dækker over øerne, Lolland-Falster, Sønderborg, Tønder, Aabenraa, RingkøbingSkjern, Lemvig, Mors, Thy, Hjørring og Frederiskhavn) Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013): 23. 16. KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport (KL, 2014).

17. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013 (Miljøministeriet, 2013): 31. 18. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. 19. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013. 20. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013, 31. 21. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 38. 22. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. 23. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. 24. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. 25. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport. 26. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport. 27. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013. 28. Miljøministeriet, Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013. 29. Jørgen Møller, Villages in landscapes: the importance of appearance (Brandbjerg, dk: Museum Tusculanum, 2008). 30. Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. 31. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 94. 32. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 94. 33. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport, 24. 34. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport. 35. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport. 36. KL, Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport. 37. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006).; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011). 38. Pia Heike Johansen, “Contemporary Rural Imitation – A Tardean analysis of five Danish rural parishes,” Social & Cultural Geography 14, nr. 1 (2013). 39. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,“ I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006).; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Pia Heike Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning (Syddansk Universitetsforlag, 2008). 40. Pia Heike Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning (Syddansk Universitetsforlag, 2008). 41. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. 42. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. 43. Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).

44. Anthony Giddens, Modernity and Self-Identity: Self and Society in the Late modern Age (Stanford University Press, 1991). 45. Bauman, Zygmunt, Liquid modernity (Polity Press, 2000). 46. Oldenburg & Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; James Coleman, “Social Capital in the Creation of Human Capital,” The American Journal of Sociology 94 (1988). 47. Nan Lin, “Building a Network Therory of Social Capital,” Connection 22, nr.1 (1999). 48. Robert D. Putnam, Making Democracy Work. Civic traditions in modern Italy (Priceton University Press, 1993).; Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen, Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions (Edwar Elgar Publishing, 2004); Elinor Ostrom & T.K. Ahn, red., Foundations of Social Capital (Edgar Elgar Publishing, 2010). 49. Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen, Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions (Edwar Elgar Publishing, 2004).; Gunnar Lind Haase Svendsen & J.F. Sørensen, ”The socio-economic power of Social Capital: A doubble test of Putnam’s civic society argument,” International Journal of Sociology and Social Policy 26, nr. 9/10 (2006). 50. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. 51. Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard. Development and Change from a local community point of view.; Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007); Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011). 52. Erving Goffman, Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior (Random House Inc., 1967).; G.Kingsley Garbett, “The analysis of social situations,” Man, New series, 5, nr.2 (1970).; Mark S Granovetter, “The Strengh of weak ties,” The American Journal of Sociology 78, nr.6 (1973).; Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Pia Heike Johansen, & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” i Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University of Akureyri Iceland, 2006); Gunnar Lind Haase Svendsen, & J.F. Sørensen, ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark,” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. 53. Erving Goffman, Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior (Random House Inc., 1967); Bruce Kapferer, “Norms and manipulation of relationship in a work context,” I Social networks in urban situations, red. James Clyde Mitchell (Manchester University Press, 1969).; G.Kingsley Garbett, “The analysis of social situations,” Man, New series, 5, nr.2 (1970).; Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982).; Nancy Eisenberg & Janet Strayer, red., Empathy and its development (Cambridge University Press, 1987).; Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001). 54. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning.; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011). 55. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001); Pia Heike Johansen & K. Lindegaard, “Development and Change from a local community point of view,” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference (University

of Akureyri Iceland, 2006).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011). 56. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. 57. Donatella della Porta, ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research,” I Approaches and methodologies in the social sciences: a pluralist perspective, red. Donatella della Porta & Michael Keating (Cambridge: Cambridge University Press, 2008). 58. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www. falstershjerte.dk/formaal. 59. “Foreningen for Fursundegnen,” Fursundegnen, tilgået maj, 2015, http://www.fursundegnen.dk/foreningen-forfursundegnen.htm 60. “Fynsland: lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune,” Fynsland, tilgået maj, 2015, “https://www.facebook.com/ lokalmfund/info?tab=page_info 61. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne. (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN). 62. Donatella della Porta, ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research,”; Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research,” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006). 63. Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research,” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006). 64. Bent Flyvbjerg, ”Five misunderstandings about case-study research.” 65. David Harvey, The enigma of capital: and the crises of Capitalism (London: Profile Books, 2010). 66. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www. falstershjerte.dk/formaal. 67. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Nr. Ørslev, 4800 Nykøbing F., 13. Juni 2015. 68. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 69. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Nykøbing F., 15. Juni 2015. 70. ”Formål,” Falsters Hjerte, tilgået maj, 2015, http://www. falstershjerte.dk/formaal. 71. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 72. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 73. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 74. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 75. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www. statistikbanken.dk/FRKM115. 76. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur (Nykøbing Falster, 2013). 77. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 78. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 29. 79. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur. 80. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 34. 81. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur. 82. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 29.

83. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur. 84. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33. 85. ”Så mange bor der i din by,” Bolius, 2015, tilgået august 2015, https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/. 86. ”Så mange bor der i din by,” Bolius, 2015, tilgået august 2015, https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/. 87. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33. 88. Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur, 33. 89. ”Byer og landsbyer,” Viborg Kommune, 2014, tilgået maj, 2015, http://kommune.viborg.dk/Om-kommunen/Viborger/ Byer-og-landsbyer. 90. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www. statistikbanken.dk/FRKM115. 91. Viborg Kommune, Befolkningsprognose 2015-2030 (Viborg Kommune, 2015). 92. Viborg Kommune, Befolkningsprognose 2015-2030. 93. ”Landsbyer,” Viborg Kommune, tilgået maj, 2015, http:// viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?pageId=11. 94. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg. viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180. 95. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg. viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180. 96. ”Skals,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg. viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=180. 97. ”Ulbjerg,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg. viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=186. 98. ”Ulbjerg,” Viborg Kommune, tilgået juni, 2015, http://viborg. viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan.aspx?pageId=186. 99. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015 (Viborg Kommune, 2011). 100. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015. 101. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015, 7. 102. Viborg Kommune, Landdistriktspolitik 2011-2015, 4. 103. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Skringstrup, 8832 Skals, 18. Juni 2015. 104. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN). 105. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet Nykøbing M., 19. Juni 2015. 106. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet Nykøbing M., 19. Juni 2015. 107. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors (Morsø Kommune, 2014). 108. Ann-Sophie Øberg & Line Toft, Landsbyen de 7 Sogne (Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN). 109. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, 2015). 110. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 111. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 112. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, Nykøbing M., 19. Juni 2015. 113. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder,” Danmarks Statistik, 2015, tilgået maj 2015, http://www. statistikbanken.dk/FRKM115. 114. ”Bymosaik og befolkning,” Morsø Kommune, 2015, tilgået maj, 2015, http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan. aspx?pageId=420. 115. ”Bymosaik og befolkning,” Morsø Kommune, 2015, tilgået maj, 2015, http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan. aspx?pageId=420. 116. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i

’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors. 117. Morsø Kommune, Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors, 7. 118. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 119. Niras Konsulenterne, Projekt bymosaik - nyt byrollekoncept for Morsø Kommune (Morsø Kommune, 2009). 120. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 121. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 122. Organiseringen i klyngen er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”teknologier og organisatoriske former” ifht. f.eks. foreningsstruktur og arbejdsgange og på ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” med hensyn til forankringen i den sociale virkelighed og frivilligt arbejde. 123. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 124. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 125. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 126. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 127. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 128. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 129. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 130. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 131. Stedsidentiteten er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”sociale relationer”, ”mentale koncepter om verden” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht. den sociale, geografiske og mentale horisont for landsbyklyngens og beboerne. 132. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 133. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 134. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 135. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 136. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 137. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 138. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 139. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 140. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 141. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 142. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 143. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 144. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 145. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 146. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.

147. Sociale relationer og mødesteder er et parameter, der er opstillet med blik på særligt sfærerne ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht landsbyklyngens forankring i den sociale virkelighed og hverdagsliv. 148. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 149. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 150. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 151. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 152. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 153. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 154. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 155. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 156. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 157. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 158. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 159. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 160. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 161. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 162. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 163. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 164. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 165. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 166. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 167. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 168. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet, 1:11:22). 169. Samarbejdet med kommunen er et parameter, der er opstillet med blik på særligt sfærerne ” Institutionel og administrativ arrangement”, ”sociale relationer” og ”reproduktion af hverdagsliv” idet det berører kommunens administrative og fysiske organisering med frivilligt arbejde. 170. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 171. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 172. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 173. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 174. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 175. F.eks. Kvistgaard, Hird & Blichfeldt, Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015. 176. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.

177. Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 178. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 179. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 180. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 181. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 182. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 183. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 184. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.. 185. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 186. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 187. Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 188. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Fjordklyngen, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.; Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet.. 189. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 190. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 191. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 192. Erhverslivet i området er et parameter, der er opstillet med blik på især sfærerne ”produktion og arbejdsprocesser”, ”teknologier og organisatoriske former”, ”mentale koncepter om verden” og ”reproduktion af hverdagsliv” ifht. samspillet mellem virksomhedsinteresser og frivillige foreninger, med deres ønsker til områdets udvikling og forestillinger om området potentialer. 193. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 194. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 195. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 196. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 197. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 198. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet; Morsø Kommune, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 199. Landsbyen de 7 Sogne, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 200. Guldborgsund Kommune, Borger & Branding, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 201. Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).; Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning; Pia Heike Johansen & A. AA. Thuesen, Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder (CLF Report, 2011). 202. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 203. Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982); Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001).

204. Erving Goffman, Behavior in Public Spaces. Notes on Social Organization of Gatherings (New York: The Free Press, 1963); Ramon Oldenburg & David Brisset, ”The third place,” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982); Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001); 205. (Ramon Oldenburg, Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community (Marlowe & Company, 2001); Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. 206. Johansen, Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. 207. Falsters Hjerte, interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. 208. Hans Skifter Andersen, Helle Nørgaard, Jesper Ole Jensen & Carola Simon, Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier. SBi 2010:5 (Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2010).

Litteraturliste Andersen, Hans Skifter, Helle Nørgaard, Jesper Ole Jensen & Carola Simon. Tilflyttere til yderområder: forandring, integration og strategier. SBi 2010:5, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2010.

Harvey, David. The enigma of capital: and the crises of Capitalism. London: Profile Books, 2010. Johansen, Pia Heike. Informal Meeting Places, Interaction, and Learning. Syddansk Universitetsforlag, 2008.

Atherton, Andrew & Andrew Johnston. ”Clusters formation from the ‘bottom-up’: a process perspective.” I Handbook of research on cluster theory, redigeret af Charlie Karlsson, 93-113. Cheltenham, UK: Edward Elgar Publishing Limited, 2008.

Johansen, Pia Heike. “Contemporary Rural Imitation – A Tardean analysis of five Danish rural parishes.” Social & Cultural Geography 14, nr. 1 (2013).

Bauman, Zygmunt. Liquid modernity. Polity Press, 2000.

Johansen, Pia Heike & K. Lindegaard. “Development and Change from a local community point of view.” I Aradóttir. Proceedings of NSN’s Annual Conference. University of Akureyri Iceland, 2006.

Bolius. ”Så mange bor der i din by.” Bolius. 2015. Tilgået august 2015. https://www.bolius.dk/danmarkskort/indbyggertal/.

Johansen, Pia Heike & A. AA Thuesen. Det, der betyder noget for livet på landet….: - en undersøgelse af positiv landdistriktsudvikling i from af befolkningsfremgang i et landsogn i hver af de fem regioners yderområder. CLF Report, 2011.

Coleman, James. “Social Capital in the Creation of Human Capital.” The American Journal of Sociology 94 (1988): 95-120. Cooke, Philip. ”From Clusters to Platform Policies in Regional Development.” European Planning Studies 20, nr. 8 (2012): 14151424.

Kapferer, Bruce. “Norms and manipulation of relationship in a work context.” I Social networks in urban situations, redigeret af James Clyde Mitchell. Manchester University Press, 1969.

Danmarks Statistik. ”Befolkningsfremskrivning 2015 efter kommune, køn og alder.” Danmarks Statistik. 2015. Tilgået maj, 2015. http://www.statistikbanken.dk/FRKM115.

KL. Danmark i forandring: udvikling i lokal balance, analyserapport. KL, 2014, http://www.kl.dk/Tema/DKiforandring/

della Porta, Donatella. ”Comparative analysis: case-oriented versus variable-oriented research”. I Approaches and methodologies in the social sciences: a pluralist perspective, redigeret af Donatella della Porta & Michael Keating, 198-222. Cambridge: Cambridge University Press, 2008.

Kvistgaard, Peter, John Hird & Bodil Blichfeldt. Turismeudvikling i oplevelsesklynger: Fokus: Skive Kommune 2008-2015. Aalborg Universitet, 2015. Laursen, Lea Holst & Jørgen Møller. “The concept of clustervillages as planning tool in the rural districts of Denmark,” konference artikel præsenteret ved The ‘new peripherality’: scaled, contested and relational conference, Aalborg University 28/10/2013 30/10/2013.

Eisenberg, Nancy & Janet Strayer, red. Empathy and its development. Cambridge University Press, 1987. Falsters Hjerte. ”Formål.” Falsters Hjerte. Tilgået maj, 2015. http://www.falstershjerte.dk/formaal.

Laursen, Lea Holst & Lasse Andersson. “Differentiated decline in Danish outskirt areas – Spatial restructuring and citizen-based development in the village of Klokkerholm.” Danish journal of Geoinformatics and Land Management 46, nr.1 (2011): 96-113.

Flyvbjerg, Bent. ”Five misunderstandings about case-study research.” Qualitative Inquiry 12, nr.2 (2006): 219-245. Fursundegnen. “Foreningen for Fursundegnen.” Fursundegnen. Tilgået maj, 2015. http://www.fursundegnen.dk/foreningen-forfursundegnen.htm

Laursen, Lea Holst. Shrinking Cities or Urban Transformation! PhDthesis from the Department of Architecture, Design and Media Technology, Doctoral School of Planning and Development, Faculties of Engineering, Science and Medicine, Aalborg University, 2009.

Fynsland. “Fynsland: lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn Kommune.” Fynsland. Tilgået maj, 2015. “https://www.facebook. com/lokalmfund/info?tab=page_info

Lin, Nan. “Building a Network Therory of Social Capital.” Connection 22, nr.1 (1999).

Garbett, G.Kingsley. “The analysis of social situations.” Man, New series 5, nr.2 (1970).

Miljøministeriet. Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark, Landsplanredegørelse 2013. Miljøministeriet, 2013, http://www2.nst. dk/download/planlaegning/landsplanredegoerelse2013.pdf

Giddens, Anthony. Modernity and Self-Identity: Self and Society in the Late modern Age. Stanford University Press, 1991.

Morsø Kommune. ”Bymosaik og befolkning.” Morsø Kommune. 2015. Tilgået maj, 2015. http://morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/ dkplan/dkplan.aspx?pageId=420.

Goffman, Erving. Interaction Ritual. Essays in Face to Face behavior. Random House Inc., 1967. Goffman, Erving. Behavior in Public Spaces. Notes on Social Organization of Gatherings. New York: The Free Press, 1963.

Morsø Kommune. Strategisk tilpasning af mindre byer i ’Landsbyen De 7 Sogne’ på Mors. Morsø Kommune, 2014. Tilgået maj, 2015. http://superlandsbyen.dk/uf/80000_89999/80235/ e252c76ed0f92c4fbbc949c6beaa58db.pdf.

Granovetter, Mark S. “The Strengh of weak ties.” The American Journal of Sociology 78, nr.6 (1973): 1360-1380.

Møller, Jørgen. Villages in landscapes : the importance of appearance. Brandbjerg, dk: Museum Tusculanum, 2008.

Guldborgsund Kommune. Kommuneplan 2013-2025: del 1, indsatser og hovedstruktur. Nykøbing Falster, 2013.

Møller, Jørgen, Lea Holst Laursen & M. Knudsen. Projektbeskrivelse for forskningsog udviklingsprojektet om muligheder og barrierer for at anvende begrebet landsbyklynger. Aalborg Universitet, 2013.

Viborg Kommune. Befolkningsprognose 2015-2030. Viborg Kommune. 2015. Tilgået maj, 2015. http://kommune.viborg. dk/acadre/Dagsorden/Files_765_5543607/5543607-15-042015pct.20-pct.20Bilagpct.2007.01pct.20Befolkningsprognosepct. 20forpct.20Viborgpct.20Kommunepct.202015-2030.pdf.

Møller, Jørgen & Jan Kloster Staunstrup. ”De små og mindste landsbyer og bosættelser i Nordjylland – en overset forsknings-, udviklings- og planlægningsudfordring?” I Nordjyske udviklingsperspektiver – afvikling eller udvikling?, redigeret af Jesper Lindegaard Christensen. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2012.

Viborg Kommune. ”Landsbyer.” Viborg Kommune. Tilgået maj, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan. aspx?pageId=11. Viborg Kommune. ”Skals.” Viborg Kommune. Tilgået juni, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan. aspx?pageId=180.

Niras Konsulenterne. Projekt bymosaik - nyt byrollekoncept for Morsø Kommune. Morsø Kommune, 2009. Tilgået juni, 2015, http:// morsoe.viewer.dkplan.niras.dk/media/31962/bymosaik.pdf.

Viborg Kommune. ”Ulbjerg.” Viborg Kommune. Tilgået juni, 2015. http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/dkplan. aspx?pageId=186.

Oldenburg, Ramon & David Brisset. ”The third place.” Qualitative Sociology 5, nr.4 (1982): 265-284. Oldenburg, Ramon. Celebrating the third place. Inspirring stories about the ’great good places’ at the heart of our community. Marlowe & Company, 2001.

Viborg Kommune. Landdistriktspolitik 2011-2015. Viborg Kommune, 2011.

Ostrom, Elinor & T.K. Ahn, red. Foundations of Social Capital. Edgar Elgar Publishing, 2010.

Interviews: Falsters Hjerte. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nr. Ørslev, 4800 Nykøbing F., 13. Juni 2015.

Peirce, Charles S. (1902). ”A definition of pragmatic and pragmatism.” I Philosophies of social science: the classic and contemporary readings, red. Gerard Delanty & Piet Strydom, 286-289. Maidenhead, UK: Open University Press, 2010.

Fjordklyngen. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Skringstrup, 8832 Skals, 18. Juni 2015.

Porter, Michael. The Competitive Advantage of Nations. New York: The Free Press, 1990.

Guldborgsund Kommune, Borger & Branding. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nykøbing F., 15. Juni 2015.

Putnam, Robert D. Making Democracy Work. Civic traditions in modern Italy. Priceton University Press, 1993.

Landsbyen de 7 Sogne. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Hvidbjerg, 7960 Karby, 19. Juni 2015.

Putnam, Robert D. Bowling Alone. The Collapse and Revival of American community. Simon & Schuster Paperback, 2001.

Morsø Kommune. Interview af Morten Frølund, Aalborg Universitet. Nykøbing M., 19. Juni 2015.

Realdania, KL, Miljøministeriet og Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter. Det lokale Danmark. Rapport udarbejdet til kampagnen Yderområder på Forkant. Tilgået august, 2015, http://www.paaforkant.dk/aktuelt/aktuelt/ny-rapport-gaar-idybden-paa-forholdet-mellem-land-og-by. Svendsen, Gunnar Lind Haase & Gert Tinggaard Svendsen. Creation and Destruction of Social Capital: Entrepreneurship, Co-operative movements and Institutions. Edwar Elgar Publishing, 2004. Svendsen, Gunnar Lind Haase & J.F. Sørensen. ”There is more to the picture than meets the eye: Measuring tangible and intangible capital in two marginal communities in rural Denmark.” Journal of Rural Studies 23, nr.4 (2007). Svendsen, Gunnar Lind Haase & J.F. Sørensen. ”The socioeconomic power of Social Capital: A doubble test of Putnam’s civic society argument.” International Journal of Sociology and Social Policy 26, nr. 9/10 (2006): 411 – 429. Øberg, Ann-Sophie & Line Toft. Landsbyen de 7 Sogne. Morsø Kommune & Landskabslaboratoriet GRÜN. Tilgået maj, 2015. http://superlandsbyen.dk/ uf/80000_89999/80235/bedc4367c7bca8a1e118b554bc496c91. pdf. Viborg Kommune. ”Byer og landsbyer.” Viborg Kommune. 2014. Tilgået maj, 2015. http://kommune.viborg.dk/Om-kommunen/ Viborger/Byer-og-landsbyer.

Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse til screening Bilag 1

Medfølgende mail til spørgeskema Kære XXXXX Jeg skriver til dig i forbindelse med en forundersøgelse igangsat af Realdania og DGI omkring landsbyklynger som bæredygtig strategi til tilpasning og udvikling i landdistrikterne. Forundersøgelse, der foretages i et samarbejde mellem DGI, Realdania, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet skal indhente viden om udbredelsen af projekter, der fokuserer på netværk og samarbejder mellem landsbyer (en landsbyklynge) samt de muligheder og barrierer der er forbundet med sådanne projekter. Du kan læse mere om pilotprojektet på dette link: http://realdania.dk/samlet-projektliste/landsbyklynger/nyheder/landsbyklynger_kanlandsbyerne-mere-sammen_27032015 I forbindelse hermed indsamler Aalborg Universitet viden om udbredelsen af samarbejder og netværk mellem landsbyer og udsender derfor dette spørgeskema til kommuner, der har en Lokal Aktion Gruppe (LAG) tilknyttet. Linket herunder er til en online spørgeskemaundersøgelse, der tager ca 15 minutter at besvare. Her finder du en definition af “en landsbyklynge” og en kort række spørgsmål til en første screening af landsbyklynge eller landsbyklynge-lignende projekter. Vi håber du vil hjælpe ved at besvare spørgsmålene eller videresende denne mail til den rette, hvis det skulle være nødvendigt. Vi har brug for svar senest den 8/6-2015. Hvis du/I er interesserede i at modtage forundersøgelsens resultater, er der et felt, der kan udfyldes sidst i spørgeskemaet. Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller andet. På vegne af projektgruppen omkring landsbyklynger Bedste hilsner Morten Frølund Videnskabelig assistent Aalborg Universitet Institut for Arkitektur, Design og Medie Teknologi Email: mofr@create.aau.dk Tlf.nr 42776202 [LINKET] Indledende tekst i spørgeskemaet Tak for din deltagelse i pilotprojektet omkring landsbyklynger igangsat af Realdania og DGI. I det følgende kommer en kort række spørgsmål, hvor du automatisk ledes videre til det næste spørgsmål. Spørgsmålene tager ca 10-15 minutter at udfylde. Hvis I har flere landsbyklynge projekter i kommunen kan du besvare spørgsmål for hvert projekt et af gangen. Definition af en landsbyklynge: En Landsbyklynge kan defineres som ·

et antal landsbyer,

i relativ nærhed til hinanden,

der samarbejder i en netværksstruktur,

benytter hinandens styrker,

samt borgernes evner, viden og erfaring,

til at udvikle den individuelle landsby udover dens egne potentialer,

og hele klyngen.

Et klyngesamarbejde kan være formuleret helt bredt og indeholde mange elementer, eller kun ganske få veldefinerede fokusområder, såsom idræt, foreningsliv, institutioner, turisme, erhvervsudvikling, naturplaner eller noget helt andet. Spørgsmålene 1. Er der i jeres kommunes politik for landdistrikter/landsbyer en strategi for udviklingen uden for de store byer? a. Nej: i. [Hvis Nej] Er der planer om udvikle en sådan strategi? 1. Nej: 2. Ja: a. [Hvis Ja] Er der planer om at integrere et landsbyklynge-perspektiv i denne planlagte strategi? i. Ja: ii. Nej: b. Ja: i. [Hvis Ja] Er landsbyklynge-perspektivet en del af denne strategi? 1. Ja: 2. Nej: a. [Hvis Nej] Er der planer om at integrere landsbyklynge-perspektivet i denne strategi? i. Ja: ii. Nej: 2. Findes der netværkssamarbejder mellem landsbyer i jeres kommune, som ikke passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den? a. Nej: b. Ja: i. [Hvis Ja] Antal af andre former for netværkssamarbejder 1. mindre end 5: 2. 5-9: 3. 10-19: 4. Flere end 20: 3.

Er der i jeres kommune projekter der passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den? a. Nej: b. Ja: [Hvis Ja] i. Projektets navn [Tekst boks] ii. Årstal for opstart af projekt [Tekst boks] iii. Er projektet afsluttet? 1. Nej: 2. Ja: a. [Hvis Ja] Angiv årstal for afslutning [Tekst boks] iv. Hovedfokus for projekt [Tekst boks] v. Hvilke landsbyer deltager? [Tekst boks] vi. Er der i projektet tilknyttet en styregruppe, råd eller lignende? 1. Nej: 2. Ja: a. [Hvis] Hvilken form er der tale om [Tekst boks] vii. Er der i projektet aktive deltagende borgere fra alle involverede landsbyer? 1. Ja: 2. Nej: viii. Hvilke(n) kommune(r) er projektet hjemmehørende i? [Tekst boks] ix. Hvilke(n) afdeling(er)/organisation(er) i kommunen er projektet hjemmehørende i? [Tekst boks] x. Hvilke(n) rolle(r) spiller jeres kommune i projektet (vælg gerne flere)? 1. Igangsætter: 2. Stiller af faciliteter / midler:

xi.

xii.

xiii.

3. Organisator: 4. Andet: 5. Ingen: 6. Uddyb gerne [Tekst boks] Indgår der fondsmidler til projektet? 1. Nej: 2. Ja: [Hvis Ja] a. Fondens navn [Tekst boks] b. Støtter fondsmidlerne (Vælg gerne flere): i. Faciliteter: ii. Drift: iii. Projektudvikling: iv. Andet [Tekst boks] Er der foreninger involveret i landsbyklynge projektet? 1. Nej: 2. Ja: [Hvis Ja] a. Hvilken type forening er der tale om (vælg gerne flere)? [Flere muligheder kan vælges under spørgsmål] i. Kulturel: ii. Lokalt orienteret: iii. Erhvervs: iv. Idræts: v. Andet [Tekst boks] Evt. kort beskrivelse af landsbyklynge projektet [Tekst boks]

4. Er der i jeres kommune flere projekter der passer til ovenstående definition af en landsbyklynge eller dele af den? a. b.

Nej [Spørgeskema afsluttet] Ja [Hvis Ja, gentages spørgsmål 3 og 4]

Hvis du/I er interesserede i at modtage rapporten for dette pilotprojekt angiv da navn og mailadresse her: [Tekst boks] Vi takker for din deltagelse. Projektgruppen omkring landsbyklynger

Naturen

Socialt / sammenhængskraft

Entusiasme

Kommunes rolle

Organisationsform

Projektet

EMNER

Orientering mod andre landsbyer?

Stærkt tilhørsforhold til landsbyer og/eller området bredere?

Barrierer landsbyerne i mellem

Socialt liv forud og udover projektet -Socialt liv på tværs af landsbyer -Formen for det sociale liv -Stærkt naboskab

Betydningen af socialt fællesskab for projektet -Udfylder det et tomrum? -Er det en bærende faktor?

Hvad tændte/tænder folk? -Nød? -Inspiration? -Trods/modstand?

Er der en fornemmelse af at "løfte i flok"?

Hvilken periode mindst entusiasme

Hvilken periode mest entusiasme

Er der forskelle i opfattelsen af kommunens deltagelse?

Er kommunen en ligeværdig partner?

Er kommunens deltagelse nødvendig eller til besvær?

Hvilke rolle spillede kommunen ved opstarten?

Hvilken rolle spiller kommunen nu?

Hvorfor valgte I den/blev det denne form? Repræsentantskab eller forum for "ildsjæle"/"tordenskjoldssoldater" ifht: -Landsbyer som enhed vs fælles forening -De ikke-aktive

Hvordan virker denne?

Beskriv formen

Det mest givende/sjoveste ved projektet?

Det mest opløftende ved projektet?

Det vigtigste ved projektet? Og målsætningen

Historisk rids af projektet?

STIKORD

CASES -Falsters Hjerte i Guldborgsund Kommune -Fjordklyngen i Viborg Kommune -Landsbyen De Syv Sogne i Morsø Kommune

OVERBLIK

FORSKELLIGT FOKUS ERFARINGER

LÆRINGOMRÅDER

INTERVIEW FORM -Semi-struktureret interview organiseret omkring temaer og stikord. -Interviews optages og væsentlige pointer transskriberes

INTERVIEW GUIDE TIL KENDTE CASES

ENTUSIASME

IDENTITET

INTERVIEW SUBJEKTER -Kommunal ansvarlig -Rådsmedlem(mer) -Andre, f.eks. Ildsjæl eller ambassadør fra anden landsby

Bilag 2 - Interviewguide

Signatur forklaring

Relationer til naturen

Mentale koncepter om verden

Reproduktion af hverdagsliv

Produktion og arbejdsprocesser

Institutionelt og administrativt arrangement

Sociale relationer

Teknologier og organisatoriske former

Sfærer:

Guldborgsund Kommune (Dokument)

Guldborgsund Kommune (Interview)

Falsters Hjerte (Interview)

F.H. arbejder fra grundideeen at det er det samlede område der skal profitere fra tiltag og projekter (f.eks en opgradering af netforbindelse i samarbejde med TDC, hvor kravet er at denne skal gælde for alle ikke kun for Horreby) Relativt stærke traditionelle modsætninger/konflikter mellemlandsbyer kan forhindre et samarbejde, MEN det overvindes ofte af en stærkere ydre fjende. Det vil være konstruktivt at udarbejde en struktur der kan skabe sammenhængen uden den ydre fjende. "Fordi de [Falsters Hjerte] har mobiliseret sig omkring deres kultur, deres identitet, og deres prioriteringer og deres ønsker, så har de her egentligt opnået at synliggøre sig selv og derved også at blive stærke i fortællingen om hvem de er - og det var også det der var formålet med projektet landsbyfortællinger, så det har i hvertfald virket efter hensigten." (1:03:43)

Udveksling af ideer og samarbejde (konkret ifht Blomstrende landsby) med møder i dagtimerne er en barriere når der er tale om frivillig arbejdskraft.

Landbyer kan godt have forskellige tilbud og kvaliteter, men det er og har været vigtigt at det er området som helhed der er i fokus: "Vi skal ikke nødvendigvis alle sammen have det hele, men der skal være noget alle steder" (1:51:52).

F.H. planlægger en rolle ifht virksomheder som dem der kan skabe fællesskabet mellem småvirksomheder i området.

Landsbyernes autonomi (internt i F.H.) afspejles i åbenhed overfor landsbyernes forskellige arbejdsgange (virket af ambassadørerne) og at det er landsbyerne selv der udstikker mål.

Inddragelsen ifht konkrete opgaver gør at personer, der ikke er deltagende i andre sammenhænge, får et sted i kraft af F.H. "Formalisering" af sociale relationer. Landsbyambassadørerne har rollen at legitimt at tage i mod nye beboere i landsbyer. Sikrer tilhørsforhold til landsbyer i en nu nutid, hvor kontakten ikke bare tages og nye beboere kan kontakte ambassadøren med spørgsmål eller blot som socialkontakt. Social tillid: F.H. kan spille en rolle som lynafleder ifht dem i lokalområdet, der synes ændringer sker for langsomt, da der er tillid til at når bestyrelsen arbejder for ændrigerne.

Foreninger i området udgør rygraden, men laver ikke det praktiske arbejde, for at undgå at arbejdsbyrden for de aktive i området ikke blev for stor. Strategisk og konstruktiv kritisk arbejdsform i forening. Opleves som at kommunen værdsætter formen og det menes at virke bedst. Der er målrettet udvalgt folk, som ambassadører, som afspejler denne holdning. Begyndende strategisk samarbejder mellem F.H og andre landsbyområder/foreninger lokalt. Fællesskaber på forskellige niveauer, omkring ens interesser. F.H. udfylder rollen som den den der kan arrangere politiske arrangementer (og lignende) som ikke tidligere var nogle der løftede i området.

Falsters Hjerte blev opstartet på initiativ af konkrete mennesker. Kirsten som formand for skolebestyrelsen.

Inspiration fra møde på kommunen omkring Blomstrende Landsbyer (med eksempler fra andre landsbyer) inspirerede konkret til foreningsdannelsen. Gav en værktøjskasse til hvordan man opstarter. Men F.H. har alligevel gjort det på en helt anden måde.

ORGANISERING I LANDSBYKLYNGEN

Morsø Kommune (Interview)

Landsbyen De Syv Sogne (Interview)

LDSS er organiseret som en selvejende institution, da dette muliggører en organisering, så styregruppen er repræsenteret ved de 4 borgerforeninger. Det giver kontinuitet og fremmer at initiativer sker i landsbyer.

Med LDSS's organisering og klare mål, står de stærkere ifht søgning af projektmidler (som i Morsø kommunes Landdistriktsråd) og fondsmidler.

Det at LDSS ikke har en selvstændig økonomi fremhæves som positivt, da det sikrer en dialog med andre foreninger m.m. og hermed en åbenhed. Der arbejdes med projektgrupper, hvor det er vigtigt at der er en tidsplan/tidshorisont, så projekterne forløber i afgrænsede perioder og deraf afgrænsede perioder, hvor folk er forpligtede.

Styregruppen er ikke udførende, men fokuseret på det samlede billede og de faktiske initiatiover sker i landsbyer.

Idrætsforeninger og lignende er kun sekundært involverede.

Intern lokal styrel fordeling af midler: Ved fordelinggen af grøn energi midler samarbejdede LDSS med to andre beboerforeninger og udarbejdede en fordeling hvor de to fik her deres andele og hvor de i LDSS klumpede pengene og brugte dem efter deres strategiske mål. Kommunen accepterede denne fordelingsform.

Fjordklyngen (Interview)

Dannelsen af Fjordklyngen giver en større selvtillidtil at handle og ville høres, udover den styrke der ligger i at fysisk at indbefatte flere mennesker.

Ser Fjordklyngen som en paraply over de 6 landsbyer.

Væsentligt at landsbyer opretholder deres, liv og særkende. Det betyder dog ikke at der skal være de samme tilbud i alle landsbyer, men at landsbyerne har forskellige styrker der skal værnes om. Det gælder også det nære sociale liv som f.eks sankt hans festen Forskel i hvilke aktiviteter der opfattes som mulige at centralisere bestemte steder i klyngen og aktiviteter der ikke er mulige. Til den sidste hører for eksempel aktiviteter der giver en økonomisk afkast og som sådan finansierer driften af f.eks Skrigstrup forsamlingshus. Der kan altså ligge en barriere for et klyngesamarbejde - som afviklingsstrategi af aktiviteter - i manglende muligheder for at dække drift af andre veje. I hvert fald hvis selve forsamlingshuset ønsket bevaret. Og forsamlingshuset opfattes som et nødvendigt mødested i mange små landsbyer (Fjordklyngen, 2015). Eller aktiviteter som f.eks lokale Sankt Hans fester, der har en stærk social tradition i landsbyen.

I dannelsen af arbejdsgrupperne trækkes, der på det sociale kendskab til folks kompetenser.

Klyngerådets medlemmer fungerer som bindeled mellem landsbyer og Klyngerådet/Fjordklyngen.

Trods størrelsen af landsbyerne er der enighed om ligevætdigt samarbejde, hvilket også afspejles i bestyrelselsens sammensætning. Opstarter ved møde mellem beboerforeninger i Skals og i Uldbjerg og fortsætter det samarbejde der allerede eksisterer mellem (f.eks) Ulbjerg og Sunds. Arbejder med 6 søjler, der definerer Fjordklyngens perspektiv og arbejder med 3 af dem i 2015 for at holde et realistisk arbejdsniveau.

Bilag 3 - Analyseskemaer fra interview

Institutionelt og administrativt arrangement

Sociale relationer

Teknologier og organisatoriske former

Sfærer Der er i LDSS både blik for kortsigtede synlige ændringer, men også et langsigtet perspektiv (som strategisk tilpasning i projektbeskrivelsen). Dette vurderes som nødvendigt for overlevelsen af et landbyklyngeprojekt.

"Noget af det der sådan fik mig med på banen var da da [forskeren fra Aalborg Universitet] sagde at det er jo ikke meningen at I skal udrederes som landsbyer, I skal jo hver have jeres særpræg så det biiver spændende områder. Og I skal have noget som er jeres og så skal I finde ud af hvor det er smart at arbejde sammen." (Fjordklyngen, 2015, 11:02)

Udvikling af liv i landområderne kræver et fokus på sammenhængende områder - ikke en landsby - og den rette afgrænsning. F.H. opleves som naturligt historisk sammenhæng. Området F.H. afspejler en forståelig administrativ inddeling i form af sogne og skoledistrikter og en sammenængende geografi (landsbyer i tæt afstand, ikke klynger uden om).

Skolens placering i midten af de de syv sogne der gik sammen om at skabe den.

Skoledistrikter/Møllebakkeskolen dannede rammen om at området hænger sammen. Betegnes som en historisk naturligt sammenhæng.

Kommunesammenlægninger af 6 kommuner udstillede tabt viden/forståelse hos kommunen om at området Falsters Hjerte hænger sammen.

Hovedfokus for LDSS har været at fordele faciliteter (inkl. aktiviteter).

LDSS har ikke til hensigt at pådutte sociale relationer, men har en villighed til at lade dem udvikle sig. Dette afspejler grundsynspunktet at udviklingen skal forankres i beboerne i området. Bevidsheden omkring LDSS i kommunens institution er skabt med den stigende interesse udefra. Hvilket har afhængt af LDSS's held til at få formidlet projektet. Den juridiske status som LDSS har (selvejende institution), har med det juridiske ansvar og demokratiske organisering gjort samarbejdet mellem kommune og LDSS lettere, særligt i en situation med midler/penge involveret. Med ekspansionen af projektet LDSS (ifht midler/tilknyttede projekter) er flere kommunale organer blevet involverede og LDSS er blevet mere forankret i kommunes bevidshed.

Det opfattes i sær blandt de unge at der sker en overskridelse af traditionelle grænser mellem landsbyerne.

LDSS opleves som har godt fat omkring at forstå værdien af at samarbejde, men er ifht fordeling af midler i praksis centreret omkring hver landsby som i modsætning til hinanden. Der er en begyndende bevægelse mod flere sociale arrangementer for hele området og en stigende identitet som helt område, uden dog at landsbyidentiteten er væk (for alle) LDSS er faktisk kun 6 sogne. Frøslev var tænk ind i klyngen fra start, men dennes relation og orientering sig mod et andet område. Det opleves som om området er præget af stærke sociale relationer, en vis trodsighed ifht at affinde sig med forhold og en tradition for at handle.

Identiteten som område og organisatoriske former: Styregruppen har en bottom-up tilgang, hvor det der gøres skal have rod i de mennesker, Fjordklyngen danner et forum, har et råd og arbejdsgrupper til at løfte Ambasadører i hver landsby, for at sikre følelsen af tilknytning og nærhed styregruppen repræsenterer. Borgermøder virker med til at indsamle ideer og fastlægge ønsker til tilbud i området og indledende lokale ideer op. I første omgang er der fokuseret på turisme og til F.H. ved kendskabet til en person priorioteringer ifht placering af tilbud kun nogle steder. Borgermøderne branding. afholdes for alle i området (typisk med 80-100 deltagende) og har skabt en fælles forståelse for nødbendigheden af selv at handle og prioritere. LDSS arbejder strategisk udfra det grundlag der er skabt med Foreninger i området blev indkaldt til møde om ide til Falsters Hjerte for at projektbeskrivelsen, men en åbenhed over for at tingene tager tid og at give legimitet. der i perioder kan fokuseres på bestemte emneområder. F.H beskæftiger sig primært med områder der er konsensus til (og som Troværdig aktør: LDSS fremhæver sin realistiske tilgang til samarbejdet erkendes gennem kendskab til området og sociale relationer), men er i og projekter, hvor der skal være sikkerhed for at de projekter de ansøger en åbnende fase ifht at beskæftige sig med mere kontroversielle emner om eller det de melder ud har en realistisk bund i faktiske forhold. også. Afspejler et ønske om at repræsentere hele området.

Lokal historisk tradition for at arbejde/kæmpe for forandringer, ikke tage et nej for et nej, og tage den tid det tager. En tradition der blandt andet udspringer af Højskolen

STEDSIDENTITET

Mentale koncepter om verden

Reproduktion af hverdagsliv

Produktion og arbejdsprocesser

Institutionelt og administrativt arrangement

Sociale relationer

Teknologier og organisatoriske former

Sfærer SOCIALE RELATIONER

Stærk tradition i området for slægtsskab med området - slægtsgården.

Afgrænsningen af LDSS forekom oplagt da både idrætsforeningen VIF og engagementet omkring dannelsen af hallen, samt kirkesognene har samme geografiske opland som LDSS.

Mødestederne i Fjordklyngen skal i 2015 vurderes ifht om nogle af bygningerne kan bruges på en anden måde. Det er en måde at undgå at nogle steder konkurrerer med hinanden og fokusere på stedets styrker. Samlet set giver det et bredt udbud af kulturelle tilbud.

Arrangementer, som fællesspisninger, der giver mødesteder i en situation, hvor folk arbejde et andet sted end de bor, og som giver fællesskab og entuisiasme og passer ind i et familie-hverdagsliv.

Forankring af F.H. i den sociale virkelighed i området: Ved opstarten af holdtes et stormøde hvor der indsamledes idé-kort med drømme til området, sammen med kontaktomlysninger og kompetenser. Den Idé bank, der skabtes bruges i det fortløbende arbejde. F.H. danner en struktur hvor viden kan opnåes og deles som ellers vil være svær at overkomme som frivillige. Vidensgrundslaget er afgørende for F.H.'s tilgang til arbejdet som evidensbaseret.

"Noget af det som sådan nogle små byer som Skingstrup overlever på det er jo det her tætte daglige sammenhold, hvor man passer på hinanden og hjælper hinanden..." (Fjordklyngen, 2015, 11:38)

Fjordklyngens område falder sammen med fodboldklybbens område.

Den indledende bustur har styrket kendskabet til hinandens landsbyer og en forståelse for nærheden til hinanden.

Fjordklyngen har organisere sig med repræsentanter fra landsbyerne.

Grænser mellem landsbyerne: Det nære fællesskab er fortsat i men der opleves en stigende grad af involvering i aktiviteter Skole, idrætsforeninger og lignende havde betydning for samhørigheden i landsbyerne, på tværs af landsbyer og en tendens til at opfatte et "vi" fremfor et "os". kraft af kendskab og relationer. Noget der også blev styrket ved det frivilliige engagement i skabelsen af hallen.

F.H. kan i kraft af sine sociale relationer indgå i løsningen af kontroversielle sager (konkret boligforskønnelse af ejendom), så der kommer en inddragelnde tilgang i stedet for påbud. (Påbud fra F.H. side ømskes heller ikke) Sociale/økonomisk bæredygtige enheder: Udvikle administative områder (f.eks skoledistrikter), der har en social klangbund hos de mennesker der bor i området og derved virke efter hensigten. Og derved hænge økonomisk sammen eller faktisk være besparelser. Guldborgsund kommune har ikke en lokalrådsstruktur, hvilket på den ene side gør samarbejde med lokalråd vanskeligt. På den anden side gør det det muligt at basere et samarbejde på enheder der er dannet lokalt udfra sociale relationer i området, og som derfor opfattes som mere holdbare (med det forbehold at aktivitetesniveauet varierer) end end enheder bestemt oppefra.

På trods af at samarbejdet mellem kommune og LDSS har været personbåret, vurderes det ikke at det er de personlige relationer, der har været afgørende for udviklingen af LDSS. Betydningen af de uformelle netværk og repræsentation for området: De Med en decentral struktur / de mange aktive undgås at projektet afhænger aktive kontaktspersoner i området (Formanden for LDSS og af en enkelt ildsjæl, med risiko for vanskeligheder på grund af gamle borgerforeninger) opleves som værende "med i alt" og derfor så udbredte negative sociale relationer. sociale relationer, at de ved hvad der foregår og fungerer som knudepunktspersoner for deling af information. "Formalisering" af sociale relationer. Landsbyambassadørerne har rollen Samarbejdet mellem kommunen og LDSS har i høj grad været båret af at legitimt at tage i mod nye beboere i landsbyer. Sikrer tilhørsforhold til enkeltpersoner, hvilket opfattes som en sårbarhed, som en periode hvor landsbyer i en nu nutid, hvor kontakten ikke bare tages og nye beboere kommunensmedarbejder var fraværende (som ansat) vidner om. kan kontakte ambassadøren med spørgsmål. F.H. har fået en rolle og danner en struktur, hvor ideer kan søsættes og kontakten borgerne imellem opfattes mere legitimt (af borgerne selv). En form for formalisering af sociale relationer. Samarbejdet mellem Guldborgsund kommune og F.H har været meget personbåret, men der stræbes efter en mere fokuseret arbejdsform hos kommunen med samrbejde med klynger. Opstarten af F.H opleves som i meget høj grad at afhænge af enkelte personer, der med en meget indkluderende tilgang og en stor social berøringsfalde har formået at skabe en en holdbar udvikling af foreningen. Desuden er området kendetegnet ved ekstremt ressource stærke personer. Det opleves som om området er præget af stærke sociale relationer, en vis trodsighed ifht at affinde sig med forhold og en tradition for at handle. Størrelsen af LDSS (ca 1/3 af Mors) gør at kommune bliver nødt til at Bestyrelsen udpeger ambasadører, men åbenhed om at gøre det mere forholde sig til dem og at der er lokalpolitikere fra området øger også demokratisk i form af at de er valgte indflydelsen.

Ambasadører i hver landsby, for at sikre følelsen af tilknytning og nærhed til F.H. ved kendskabet til en person

Signatur forklaring

Relationer til naturen

Mentale koncepter om verden

Reproduktion af hverdagsliv

Institutionelt og administrativt arrangement Produktion og arbejdsprocesser

Sociale relationer

Teknologier og organisatoriske former

Sfærer ENTUSIASME

Guldborgsund Kommune (Dokument)

Guldborgsund Kommune (Interview)

Falsters Hjerte (Interview)

Arbejder med konkrete arrangementer, der er synlige i området, som et bevidst supplement til det stragiske arbejde med kommunen. Oplever at der særlit er entusiasme i forlængelse af sådanne konkrete projekter. Følelsen af at have fat i et projekt, der opfattes som væsentlgt for landdistriktsudviklingen giver entusiasme. F.H´s styrke er at de har overbevist omverdenen om deres værdi.

Foreningsdannelsen byggede videre på de mobiliserede fra protesten mod den planlagte lukning af Møllebakkeskolen.

Morsø Kommune (Interview)

Landsbyen De Syv Sogne (Interview)

(Givtige vilkår: I dannelsen af Friskolen i Hvidbjerg, var Karby Friskole i en situaltion med lavt børnetal og indstillet på ar skifte adresse til Hvidbjerg. Dermed kunne etableringsfacen (det formaliserende arbejde) undgås.)

Særligt i det indledende samarbejde mellem kommune og LDDS har samarbejdet været personbåret og haft præg af en ildsjæls indsats fra kommunens medarbejder side. Det opleves som om gejsten hos de frivillige i LDSS har været størst - og stort En struktur der er decental for at opnå en kritisk masse til at løfte projektet. - i forbindelse med visionsudviliing og ved mere synlige praktiske processer og Sammensætningen af bestyrelsen, der supplerer hinanden med forskellige egenskaber. Ambassadører der sammen med bestyrelsen skaber et stort antal af mindre ved de mere administative og møder omkring formaliseringen af projektet (f.eks vedtægter). Det kædes sammen med at de frivillige mere er aktive, med plads til forskelle i aktivitetesniveau og betydning, uden det er en enkelt projektetet afhænger af. folk der arbejder fysisk frem for bag en computer. Foreninger i området udgør rygraden, men laver ikke det praktiske arbejde, for at LDSS oplever et stort engagement og villiighed til at deltage, men erkender på undgå at arbejdsbyrden for de aktive i området ikke blev for stor. samme tid at der særligt ved opstarten er brug for enkelte som "primus motor". Det gælder både som ambassadører i kommunen og internt i LDSS. Funktionsbestemt tilgang til inddragelse: Aktive i F.H. plukkede fra foreninger Åbenhed, konkret med referater, fremhæves som væsentlgt for at sikre dialog, udfra en interesse i administativt arbejde eller kontaktes ifht konkrete opgaver, input og forankring hos områdets beboere. hvis dette afspejler ønsket om deltagelse. Bestyrelsen er dem der har tålmodgheden til snak, møder og det længerevarende arbejde. Der opleves en fornemmelsen af at løfte i flok, at være en del af F.H., f.eks efter LDSS bygger videre på et engagement imkring et frivilligt halbyggeri konkrete aktiviteter og fælles opsamling. Inddragelsen ifht konkrete opgaver gør at personer, der ikke er deltagende i andre Styregruppen i LDSS fungerer som fantastiske ambassadører for projektet. De har uenigheder og forskelle, men er enige om selve projektet og styrken ved sammenhænge, får et sted i kraft af F.H. samarbejdet. Ydre fjende: Startsskuddet til LDSS sker ved skolelukningen af Hvidbjergskole om Hvidbjergs beboerforenings kamp med kommunen om at måtte bruge lokaler (de fik ca 1/3).

Foreningsdannelsen byggede videre på de mobiliserede fra protesten mod den planlagte lukning af Møllebakkeskolen.

Fjordklyngen (Interview)

Kendskabet til hinanden, med busturen rundt, gav engagement i projektet og interesse for hinanden

Det opleves om væsentligt for entusiasmen omkring og ejerskabet til landsbyklyngeprojektet at de involverede forskere (eller andre) finder en balance mellem at skubbe til og trække sig.

De indledende møder trak mange deltagere og der opleves generelt stor vilje til engagement.

Institutionelt og administrativt arrangement

Sociale relationer

Teknologier og organisatoriske former

Sfærer: SAMARBEJDET MELLEM LANDSBYKLYNGEN OG KOMMUNEN

Styregruppen er ikke udførende, men fokuseret på det samlede billede og de faktiske initiatiover sker i landsbyer.

Idrætsforeninger og lignende er kun sekundært involverede.

Rollefordelingen mellem kommune og LDSS i samarbejdet har skiftet undervejs. Efter kontakt fra LDSS´s side (efter at have modtaget midler til projektudvikling fra Realdania) har den kommunale medarbejder virket som proceskonsulent ("pennefører") og facilitator af processen, men med styregruppen som dem der bestemte retningen. I en periode har den kommunale medarbejder arbejdet frivilligt. Nu har LDSS ansøgt kommunen om at blive projektejer (efter at have modtaget midler til at realisere projektet fra Realdania) og den kommunale medarbejder er nu projektleder med beslutningsret og styregruppen er nu partner - sparringsrolle. LDSS har bedt om en rollefordeling, hvor kommunen håndterer den administrative og økonomistyrende del, men LDSS styrer mobiliserng af frivillighed og forankring af ejerskabet til projektet. Det opleves som en fornuftig rollefordeling ifht kompetancer i en samarbejde. For at sikre en selvbærende landsbyklynge, bør kommunen lære sine kompetencer fra sig - f.eks i form af en følordning.

Landsbyernes autonomi (internt i F.H.) afspejles i åbenhed overfor landsbyernes forskellige Perspektivet for projektet og samarbejdet fra kommunens side er omkring arbejdsgange (virket af ambassadørerne) og at det er landsbyerne selv der udstikker mål. projektsamarbejder og som inspiration for andre. Inspiration med hensyn til samarbejde og villigheden til at fordele funktioner, ikke i form af kopiering eller en struktur omkring klynger. F.H. deltager i forskellige samarbejder med kommunen som borgerrepræsentanter (f.eks i LDSS er organiseret som en selvejende institution, da dette muliggører en organisering, så forhold til borgerinddragelsesudvalg og til bosætningsindsats/fremstød). Vigtigt for forening styregruppen er repræsenteret ved de 4 borgerforeninger. Det giver kontinuitet og fremmer ifht kontakter og kendskab. at initiativer sker i landsbyer. Der er en mærkbar styrkeforskel mellem kommune og lokalmiljøer, hvor kommunen har LDSS fremhæver deres bevidshed omkring de midler de har adgang til, konkret de midler, ressourcer og adang til viden og hvor lokalmljøerne må klare sig med væsentligt strategiske tilpasningsmidler, skal bruges strategisk. Det betyder blandt andet at de er mindre og frivillig arbejdskraft. Det er derfor kommunens forpligtelse af danne grundlaget for bevidste om ikke at ville bruge pengene på områder, hvor der ikke er villighed fra et ligeværdigt samarbejde (Min kommentar: Udabrjdelsen af grudlaget gver naturligvis også kommunen til at bidrage (i forhold til f.eks driften af et omdannet Næssund færgeleje) og en difinitionsmagt) . hvor LDSS's midler, derfor reelt vil bluve brugt til at "rydde op efter kommunen"(1:15:29).

For at kommune og landsbyklynger / lokalsamfund skal kunne samarbejde konstruktivt må kommunen have en empatisk tilgang. Kommunen har retten til at prioritere, men må gå i en empatisk dialog for at tage hensyn og afbøde konsekvenserne for lokalsamfundende. Inddragelsen ifht konkrete opgaver gør at personer, der ikke er deltagende i andre sammenhænge, får et sted i kraft af F.H. "Formalisering" af sociale relationer. Landsbyambassadørerne har rollen at legitimt at tage i mod nye beboere i landsbyer. Sikrer tilhørsforhold til landsbyer i en nu nutid, hvor kontakten ikke bare tages og nye beboere kan kontakte ambassadøren med spørgsmål eller blot som socialkontakt. Social tillid: F.H. kan spille en rolle som lynafleder ifht dem i lokalområdet, der synes ændringer sker for langsomt, da der er tillid til at når bestyrelsen arbejder for ændrigerne. De stærke lokalmiljøer udgør i kommunens perspektiv både en styrke i kontruktivt samarbejde mellem kommunen og disse lokalmiljøer, men samtidigt en risiko for at det tilgodeser udvikling for disse på bekostning af ikke-stærke lokalmiljøer (under forudsætning af at midlerne er begrænsede). F.H. ser sig selv, og vil gerne være, en samarbejdespartner for kommunen og har det indtryk at kommunen værdsætter dette, især det politiske niveau, der sætter aktive Morsø kommunes planstrategiske Bymosaik, er ikke opdateret og skal revideres ved næste lokalmiljøer højt. Stisystemet er et eksempel på et sådant samarbejde, hvor kommunen kommuneplan, men passer i hovedtræk til LDSS's eget stratetiske fokus (jf. rapporten) hjælper med at skaffe midler og F.H. har kontakt til f.eks lokale lodsejere. Der er en forventning fra politikernes side om at de aktive lokalsamfund, F.H, leverer resultater. Med LDSS's organisering og klare mål, står de stærkere ifht søgning af projektmidler (som i Morsø kommunes Landdistriktsråd) og fondsmidler.

Der arbejdes med projektgrupper, hvor det er vigtigt at der er en tidsplan/tidshorisont, så projekterne forløber i afgrænsede perioder og deraf afgrænsede perioder, hvor folk er forpligtede. Guldborgsund kommunes kommuneplan værktøj afspejler et prioritering behov/ønske ifht LDSS oplever en stigende lydhørhed fra kommunens side og efterhånden et godt projekter, men er ikke praktisk i anvendelse (planen opstod i kølvandet på den nye samarbejde, med flere afdelinger i kommunen. Det er dog stadig opfattelsen at der har kommunestruktur, en stor mængde ansøgninger til projekter i landdistrikterne og er en været tale om at kommunen har haft modstand på det, hvilket er affødt af en negativ historie direkte forlængelse af Miljøministerietes Sjællandsplan). Kommune arbejder (også) efter et (blandt andet omkring fravær vilje til dialog fra kommunens side) og beslutninger truffet over mere kvalitativt projekt spor, med blandt andet landdistrikspuljer, som kan søges. hovedet på borgerne. Vilje og forståelse i Guldborgsund kommune for F.H. som aktive borgere med hvem man Troværdig aktør: LDSS fremhæver sin realistiske tilgang til samarbejdet og projekter, hvor kan samarbejde. F.H's strategiske arbejde opleves som positivt, da deres bevidsthed om der skal være sikkerhed for at de projekter de ansøger om eller det de melder ud har en mål gør samarbejde / forhandlinger nemmere. realistisk bund i faktiske forhold. Samarbejdet mellem Guldborgsund kommune og F.H er ad hoc og omkring konkrete projekter. Perspektivet for samarbejdet fra Kommunes side er fortsat omkring projekter, men med facilitering fir at sikre overlevelse. F.H arbejder evidensbaseret for at sikre reelle gode ændringer.

Foreninger i området udgør rygraden, men laver ikke det praktiske arbejde, for at undgå at arbejdsbyrden for de aktive i området ikke blev for stor. Strategisk og konstruktiv kritisk arbejdsform i forening. Opleves som at kommunen værdsætter formen og det menes at virke bedst. Der er målrettet udvalgt folk, som ambassadører, som afspejler denne holdning. F.H. udfylder rollen som den den der kan arrangere politiske arrangementer (og lignende) som ikke tidligere var nogle der løftede i området.

Falsters Hjerte blev opstartet på initiativ af konkrete mennesker. Kirsten som formand for skolebestyrelsen.

Fjordklyngen har en målsætning om en højere grad af formaliseret samarbejde med kommunen, med f.eks høringsret.

Fjordklyngen forventes at betyde en større slagkraft ifht kommunen.

Der opleves stor interesse fra kommunens side.

Forskelige holdninger i Fjordklyngen til at skulle modtage og administrere en pose penge fra kommunen. Holdninger på den ene side der betragter det som en nedskæringsstrategi og på den anden side en mulighed. Men det fremhæves som en forudsætning at det er helt klart hvad beløbet skal dække.

Negative erfaringer med kommunen i fht frivillighed førte til fjernelse af service

Tilsigter en gensidig ærlig og seriøs dialog mellem kommune og klynge og en troværdigt gennemarbejdet tilgang til at stille forslag.

Kommunen har udnævnt en kontaktperson til Fjordklyngen. Og der har været deltagere til alle borgermøder.