Som afslutning på Landsbyklyngekampagnen er det fra Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfondens side valgt at evaluere kampagnen, hvor Aalborg Universitet er blevet bedt om at udføre denne evaluering. Det er valgt at lave en evaluering bestående af tre del-evalueringer:
•Delevaluering 1: Procesevaluering af landsbyklynger som metode (2019);
•Delevaluering 2: Kvalitativ effektevaluering (2022);
•Delevaluering 3: Kvalitativ evaluering af den kommunale erfaring med landsbyklynger (2022).
Den samlede evaluering vil foregå over en fi reårig periode fra 2019-2022 og vil ende ud i en samlet konklusion. Formålet med den samlede evaluering er belyse, om en landsbyklyngetilgang kan være én mulig tilgang til at skabe mere bæredygtige og robuste landsbyer. Evalueringen har til formål at anskueliggøre kampagnens resultater og identificere, hvilke udfordringer der har været samt undersøge om de mål, tanker og ideer, der ligger til grund for kampagnen, har haft en positiv indvirkning på de medvirkende landsbyer.