Issuu

LÆRING FRA

PILOTKOMMUNER PÅ VEJ MOD KLIMANEUTRALITET OG KLIMAROBUSTHED

Oktober 2021 Redaktør og design Kathrine Østergaard Wehrs, researcher, CONCITO Redaktion Anna Esbjørn, programchef, CONCITO Inge Nilsson, seniorkonsulent, CONCITO Henrik Gudmundsson, seniorkonsulent, CONCITO Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker, CONCITO Laura M. V. Knudsen, projektmedarbejder, CONCITO Udgiver CONCITO - Danmarks Grønne Tænketank Læderstræde 20, 1201 København K, Danmark Foto Claus Fisker DK2020 Rapporten er finansieret af Realdania som en del af projektet DK2020. Rapportens konklusioner og anbefalinger er alene udtryk for CONCITOsekretariatets faglige vurdering.

Forord I 2019 blev 20 danske kommuner en del af DK2020 pilotprojektet og forpligtede sig hermed til at udvikle klimahandlingsplaner, der flugter med Parisaftalen. Planerne skal vise, hvordan kommunerne bliver klimaneutrale og klimarobuste senest i 2050 med ambitiøse delmål på vejen. Målene er vidensbaserede og dækker alle sektorer inden for kommunernes geografi. DK2020-arbejdet tager udgangspunkt i C40s internationale standard for klimaplanlægning, Climate Action Planning Framework, og går i fodsporene på de mest klimaambitiøse byer i verden. De danske DK2020-kommuner har dog ikke blot anvendt den internationale standard, men også videreudviklet arbejdet med lokale klimaindsatser til inspiration for flere typer af byer og kommuner i både Danmark, Norden og resten af verden, bl.a. kommuner i det åbne land. Det er foreningen Realdania, der sammen med det internationale bynetværk C40 Cities og CONCITO – Danmarks Grønne Tænketank, står bag DK2020 pilotprojektet. Siden er DK2020 vokset til et større partnerskab bestående af Realdania, KL og de fem danske regioner, som gennemføres i samarbejde med CONCITO og C40 som videnspartnere. På nuværende tidspunkt er 95 danske kommuner en del af DK2020. I denne publikation præsenteres inspirerende eksempler fra de første 20 kommuners klimaplanlægning i DK2020. Kommunerne kan hver især inspirere med deres respektive klimaplanlægning og indsatser – men også med deres samarbejde i DK2020, der har skabt en samlet platform for viden og erfaringer og samtidig en fælles vision og retning for de danske kommuners bidrag til realisering af de nationale klimamål og Parisaftalen. Fra Realdanias side glæder vi os over, at DK2020 har bidraget til, at så mange danske kommuner har ladet sig inspirere af C40-byerne og fundet mening i at arbejde inden for et fælles rammeværk for klimahandling. Kommunerne viser herigennem os – og hele verden – beslutsomt og handlingsorienteret klimalederskab. Vi ser frem til det videre samarbejde i DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.

Pelle Lind Bournonville Projektchef, Byernes klimaindsats, Realdania

Side 3 af 33

INDHOLD Introduktion til DK2020 …………………….………….………. 4 Inspiration fra frontløberne …………………………………. 7 8 Klimaneutralitet …….……………………………..…... Klimarobusthed …………………………………….…….11 Inklusion og merværdier …………………………...….. 13 Samarbejde og styring ………………………….……… 15 Læring fra DK2020……………………………….……… 19

I fodsporene på DK2020 ……………………………………... 20 Planerne i praksis …………………………………………….. 24 Anbefalinger …...…………………………………...........…. 28 Metode…………….……………………………..………….… 32

”

En kommune uden en klimaplan er som et skib uden ror. - Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi

INTRODUKTION TIL DK2020

Introduktion til DK2020

Side 5 af 33

20 KOMMUNER VISER VEJEN Klik på kortet for at finde klimahandlingsplanerne

I 2019 indtrådte 20 danske kommuner som deltagere i DK2020-projektet, der var igangsat af Realdania i samarbejde med C40 Cities og CONCITO. Målet med DK2020 var og er fortsat at hjælpe kommunerne med at igangsætte klimaplanlægning med et ambitionsniveau, der lever op til Parisaftalens mest ambitiøse målsætning om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 1,5 grader.

DK2020 har sin baggrund i rapporten Deadline 2020, der blev udgivet i kølvandet på Parisaftalen i 2016 af C40 Cities og konsulentbureauet Arup. Rapporten påpeger, at verdens byer og kommuner kan bidrage med op til 40% af de CO2-reduktioner, der er nødvendige for opnåelse af Parisaftalens målsætninger. C40 Cities har siden rapporten udviklet Deadline 2020-programmet til at understøtte og give en ramme for de nu 97 medlemsbyers arbejde med at udvikle klimahandlingsplaner, der lever op til C40 Cities’ globale standard for pariskompatibel klimaplanlægning - Climate Action Planning Framework (CAPF). Det er med udgangspunkt i CAPF, at de 20 udvalgte danske kommuner nu har udviklet, opdateret eller tilpasset deres klimahandlingsplaner til at være pariskompatible ud fra C40 Cities’ globale standard.

I DK2020 har kommunerne fået mulighed for at følge i fodsporene på nogle af verdens mest klimaambitiøse byer. Samtidigt har de 20 danske kommuner gjort sig erfaringer med brugen af CAPF i en kommunal kontekst til inspiration for mindre byer og kommuner internationalt. De 20 deltagende kommuner har således været frontløbere i både Danmark og globalt og har været med til at skrive international klimahistorie. Formålet med denne publikation er at fremhæve særligt inspirerende eksempler fra de deltagende kommuners klimaplanlægning, så andre kommuner og byer i Danmark, Norden og internationalt kan lære af DK2020-kommunernes erfaringer. Derudover præsenteres resultaterne af CONCITOs evaluering af DK2020 pilotprojektet.

”

Den helt store gevinst ved DK2020 er, at det nu er langt over halvdelen af de danske kommuner, der går efter meget ambitiøse mål og delmål. - Simon Kjær Hansen, tidligere Managing Director, Climate Solutions and Networks, C40 Cities Climate Leadership Group

Introduktion til DK2020

Side 6 af 33

INTERNATIONAL Planlægning af klimatiltag i KLIMASTANDARD Planlægning af klimatiltag i af klimatiltag i overensstemmelse med Parisaftalen 01 Planlægning C40 CLIMATE ACTION PLANNING FRAMEWORK

01.08.2020 • 4

C40 CLIMATE ACTION PLANNING FRAMEWORK

01.08.2020 • 4

C40 CLIMATE ACTION PLANNING FRAMEWORK

01.08.2020 • 4

01 01

overensstemmelse med Parisaftalen overensstemmelse med Parisaftalen Kommunernes klimahandlingsplaner er i DK2020

blevet godkendt som levende op til C40 Cities’ globale standard for pariskompatibel klimaplanlægning. En k lim a h a n d lin g s p la n er et strategis k dokument (ellerC40 en række planer og dokumenter), der En k lim a h a n d lin g s p la n er et vil strategis k dokument (eller en planer og dokumenter), der vis er, hvordan en kommune leve op til sin forpligtels e tilrække at håndtere klimaforandringerne. Cities definerer en pariskompatibel klimahandlingsEn k l im a h a n d li n g s p la n er dokument et vil strategis k(eller dokument (eller en række planer og dokumenter), der vis er, hvordan en kommune leve op til sin e til atkrevet håndtere klimaforandringerne. C40 definerer en Paris kompatibel klimahandlings plan som bes nedenfor. plan som et strategisk enforpligtels række vis er,definerer hvordan enParis kommune vil leve op til sin e til atkrevet håndtere klimaforandringerne. C40 en kompatibel klimahandlings plan som bes nedenfor. planer og dokumenter), der skal levere påforpligtels følgende C40 definerer en Paris kompatibel klimahandlings plan s om bes krevet nedenfor. En Kommunen vil gøre dette ved at: fireklimahandlingsplan nøgleelementer.skal:

En klimahandlingsplan skal: Kommunen vil gøre dette ved at: En klimahandlingsplan Kommunen vil gøre dette ved at:ukt ion 1 Ud vikleskal: et hand ling sf orløb , d er skal Bet rag t e klim at ilp asning og red Klimaneutralitet 1 vikle tet hand ling sf orløb , d erm skal ragning t e klim ilp asning ukt ion viserUdvejen il en klim aneut ral kom une af Bet ud led er at som et samog letred hele og En klimahandlingsplan skal udvikle der viser viser il ang en klim aneut ral kom uneet handlingsforløb, af udifiled ning er som et sam letred hele og ind en udtg en ling 2050, id ent c ere g ensid e afhæng ig hed er, 1 Udvejen vikle et hand sf orløb , dinklusiv erm skal Bet rag t e klim at ilpig asning og ukt ion vejen til en kommune af 2050, ind enitvejen ud gilklimaneutral ang en aneut 2050, inklusiv id ent ifiled c ere g ensid e afhæng er, am b iøse dtelm d er kan forb ed resom e igekt et en bhed eg og ge viser enål.klim ral kom m uneinden udgangen af ud ning er et ivit sam let afig hele am b d elm ål.en delmål. d er forb ed re erisici ivit et en afig bhed eger. ge ele og m inim invest ering ind enit iøseambitiøse ud g ang 2050, inklusiv id entkan ifi c ere gere ensid igekt e ved afhæng er, inklusiv elekan og m inim invest am it nskuelig iøse d elm ål. hvord an kom m unen d er forb edere re erisici ektved ivit et en afering b eger. ge 2 bA g øre 2 A nskuelig gtøre hvord an kom m unen d ele og mejd inim ere risici vedvid invest ering er., p lanlæg g er at ilp asse sig og forb ed re Ud arb e en ensb aseret Klimarobusthed p lanlæg at gsd tøre ilpyg asse sigan - over og forb eddre Ud arb ejd ee 8 og enrealiserb vidar ensb aseret sin mnskuelig odgsterand thvord ig hed forunen e inklud erend p lan for, 2 A kom m En klimahandlingsplan anskueliggøre, hvordan kommunen sin m odgsterand yg over forbed dre inklud erend p lan for, klim aforand ring er, dt ig erhed kanskal e åd e at Ud oparb nå g ennem g realiserb rib endvid e ar st rukt urelle p lanlæg at sd t ilp asse sig -ram og m forb ejd ee 8 og en ensb aseret planlægger atsd tilpasse sig –m og sin inklud modstandsdygtighed over de klim aforand ring dt ig erhed kan ram e åd at opilling nå g ennem ribeend e ukt st for rukt urelle nu og i frem t id iger, e klim ascenarier. om st er red ionsog sin m od st and yg over forbforbedre de e erend e 8p åogbgåd realiserb ar p lan for nu og i fremring t id iger, e klim ascenarier. om st illing er pen å klimascenarier. bgåd eend red ionst ilp asning und hensynt agurelle en og t il klimaforandringer, der kan både nu og i fremtidige klim aforand d er kan ramramme m e b åd e at op nå ssid g ennem riber e ukt st rukt tkom ilp asning ssid hensynt agred enere t il unens eføjelser enionsb nu i frem t id ig elokalsam klim ascenarier. om stmilling er bpen å und b åder e og red d ukt og 3 og Eng ag ere fund et og menhæng unens 3 Eng agdere lokalsam fund et e og sam m ,eføjelser d en år i.d en b tkom ilp asning ssidben undind er gog hensynt agred enere t il b eskrive eog sociale, m iljøm æssig Inklusion afledte effekter sam m d en ind gog år i.d en b red ere b eskrive dere e g sociale, iljøm 3 Eng ag lokalsam fund et e ier, og kom menhæng unens b ,eføjelser økonom iske evinst ermog mæssig erværd En klimahandlingsplan skalerværd engagere lokalsamfundet og, beskrive dei. sociale, økonom iske g evinsteermsom og sam d ent ransp ind g år meskrive an kan følg ee ier, af Etm abenhæng lere en arent p roces b d e forvent sociale, iljømmæssig og miljømæssige og og tmerværdier, man kan forvente som m forvent elanen følg gevinster emier, af p roces økonom iske g evinst er som og og m erværd iman p lemkan ent ering af pøkonomiske være ed il Etatab lere følg e en op ptåransp og arent kom m unikere im p lem ent ering af pelanen og ed tgilennem følg e en op en ptaf åransp ogparent kom m unikere følge af implementering af være planen og være med tillere at sikre retfærdig fordeling t il an at sikre en ret færd ig ford eling af edmisse f ørelsen lanens t ilt ag af m kan forvent som følg af Etatab p roces tgilevinst at sikre ret færd ig fordt og af til dg p lanens t ilt agi im p lem enten ering afog p lanen være misse ed tg ilennem atop følg p af å ap og komning m unikere er og m erværd ier ileling ind byg ere og df ørelsen at e ereop klim lanlæg en disse gevinster merværdier indbyggere og lokalsamfund. er en ogfund m erværd ind byg ere og op df ørelsen at ere klim aped lanlæg nings-en og overensst em m else st yring tg ilevinst atlokalsam sikre ret færd ig ier fordt ileling af dgisse g ennem afm p lanens t ilt og agi og lokalsam overensst em m else st yring rap p ort ssyst emm er.ed g evinst er ogfund m erværd ier t il ind byg g ere og op ering d at ere klim ap lanlæg nings-en ogi Samarbejde og styring rap p ort ering er.ed st yring s- og og overensst em ssyst m elseemm 4 lokalsam Beskrivefund kom m unens b eføjelser og En klimahandlingsplan oger.kapacitet samt de 4 Beskrive kom unens b eføjelser rap p ortbeføjelser ering ssyst em kap acit et sam t d emsam arbskal ejd spbeskrive art nerog e, kommunens kap etindsam t desemfor sam ejd sp art nerog e, samarbejdspartnere, der skal inddrages for at sikre indfrielsen af kommunernes d er acit skal d rag atarb sikre ind frielsen 4 Beskrive kom unens b eføjelser d skal d rag at sikre ind frielsen kap acit sam tklim dese for sam arb ejd sp er art neren e, aferkom metind unens am ålsæt ning ind klimamålsætninger inden for både reduktion og klimatilpasning. af unens am ålsæt ning er ind en for bskal ådmeind red ion ogat klim at ilp . d erkom d ukt ragklim es for sikre indasning frielsen forkom b ådmeunens red uktklim ion am og ålsæt klim at ilp asning . af ning er ind en Det er indenforfor disse nøgleelementer, at .der i det følgende kapitel vil præsenteres inspirerende b åd e redfire ukt ion og klim at ilp asning

eksempler fra de første 20 kommuner, der har deltaget i DK2020.

Selv om d er ikke er et b est em t form at eksist erend e p laner såvel som nye. Den kan være Selv om ahand d er ling ikkesp lanen er et, bskal est em talleformdate eksist laner såvel Denog kan være for klim ret t et erend m od oe pent lig hed en som i b ådnye. e st ørre m ind re for klim ling sperlanen date ret t et. erend m od oehver lig hed enkom i b åd e st ørre og m ind re ovennævnt ed er elem ent g, å bi skal d okum ent at ion g rad Mens by eller mnye. une sand synlig vis Selv om ahand ikke erindet est em talle form eksist pent laner såvel som Den kan være ovennævnt e elem ent erlanen g, å i skal d kan okumalle g eller kom mud une sand synlig af klim ap lanlæg ning en . ind Planen bent estat å ion vilrad e forskellig t ilgen ang ør am bm it ioner, for klim ahand ling sp daf e ret tvælg et. Mens m od ohver entby ligehed i be, åd e stgørre og indvis re af klim ap lanlæg ning . ind Planen kan bent est å ion af vil vælg e forskellig ilg ang ud g ør bværet it ioner, ovennævnt e elem ent gent å i d okum at g rad . Mens hver og byeeller kome, une sand synlig vis et enkelt sam lend e en derokum eller en række frem skynd else gtennem fm ørelse afamkonkret e glad for Jeg har et sam lend eent d Framework okum entkan eller en frem skynd else og gtennem f ørelse Climate Action Planning (CAPF) d elpenkelt laner d okum er. Den om fat t erække båådaf e t ilt ag nøg enteer i klim lanlæg ning . e af klim apog lanlæg ning en . Planen kan b est vil vælg e leelem forskellig ilg angap e, ud g ør af amkonkret ben it ioner, CAPF. Det er tydeligt, at alle d elpenkelt laner og d– okum ent er. Den om fat bfor åd eklimaplanlægning t ilt agskynd nøg leelem ent er i klim ap lanlægaf ning en . e et sam lend d okum entkan eller ent erække frem else og g ennem f ørelse konkret eneinternational standard de erfaringer, der er samlet i d elp laner og d okum ent er. Den kan om fat t e b åd e t ilt ag nøg leelem ent er i klim ap lanlæg ning en .

”

C40 er en overbygning på Med6.CAPF C40 Cities udviklet enb ratramme af lokale Med ”amhar b it iøse” m enes m ål, som fører t il et / konst antfor fald planlægning i ud led ning af d rivhusg asser, afhæng ig t af d en p åg æld end e by eller kom m unes klimaplaner, der hidtil ud Med led ning pbr.it ind bygm genes er sam t b rut t onat ionalp ukt/ konst (BNP) ind ibyg g er.ning af d rivhusg klimatiltag. præsenterer de elementer i en asser, afhæng ig t af dtidligere 6. ”amCAPF iøse” m ål, som fører t ilgrundlæggende etrod b rat antp r.fald ud led en p åg æld end e by eller kom m unes ud led ning p r. ind byg g er sam t b rut t onat ionalp rod ukt (BNP) p r. ind byg g er. har fokuseret meget på pariskompatibel fordelt 6. it iøse”klimahandlingsplan m” enes m ål, som fører il etkont b rat / konst ant isøjler: ud led ningb org af dmrivhusg asser, afhæng ig t (fx af dben p åg æld endier) e byogeller kom m unes 7. Med Ord et”am ”bbeføjelser refererer t il g rad en taf rol ellerpå ind tre ﬂfald yd else, som est re har over akt iver usser, cykelst funkt ioner (fx klimareduktion og ikke tænkt

1. 2. 3.

ud led r. ind byg”,garealp er samlanlæg t b rut onat ionalp rod ukt (BNP) p r.ﬂ yd ind byg gsom er.m unens økonom vikling ning p åaft værs af alle eller kom sekt 7. Ordning etisk ”bpud eføjelser refererer t il tg rad)en kont rol ellerbyens ind else, b org m estorer. re har over akt iver (fx b usser, cykelst ier) og funkt ioner (fx økonom isk ud vikling , arealp lanlæg ning ) p å t værs af alle byens eller kom m unens sekt orer. 7. Ord”inklud et ”b eføjelser il g rad en af kont eller ind ﬂerydinvolveres else, somi pblanlæg org m est re sp har over aktat iver (fxikkens b usser, cykelst ier)ogog funkt ioner 8. En er end e” ”p refererer lan sikrer, tat en b red g rup p erol int eressent ning rocessen, p olit ud form ning g ennem f ørsel(fx er økonom iskog ud ,parealp lanlæg )red p åg trup værs eller kom unens sekt orer. retEn færd ig ilend at e” forst å og at g evinst ved klim atalle ilt agbyens ene er ford eles lig m elig . 8. ”inklud ert vikling lan sikrer, at ning en berne p eafint eressent involveres i pt lanlæg ning sp rocessen, at p olit ikkens ud form ning og g ennem f ørsel er

Tilslutning til klimamål og samarbejde de andre aspekter ind. Det er Identifikation af udfordringer og muligheder en mere moden måde at ret færd ig og t il at forst å og at g evinst erne ved klim at ilt ag ene ford eles lig elig t . 8. EnFremskyndelse ”inklud er end e” p lan sikrer, at en b red g rup p e int eressent er involveres i p lanlæg ning sp rocessen, at p olit ikkens ud form ning og g ennem f ørsel er og implementering af gennemgribende arbejde med klima på. ret færd ig og t il at forst å og at g evinst erne ved klim at ilt ag ene ford eles lig elig t . strukturelle tiltag

Læs mere om CAPF her.

- Tina Unger, programleder fødevarer, erhverv og bæredygtighed i Lejre Kommune

INSPIRATION FRA FRONTLØBERNE

Inspiration fra frontløberne

Side 8 af 33

KLIMANEUTRALITET I DK2020 har kommunerne forpligtet sig til at opnå nettonuludledning senest i 2050 og sætte ambitiøse delmål. At være en klimaneutral kommune defineres i DK2020 på følgende måde: ▪ Nettonuludledning fra energiforbrug i bygninger, transport, landbrug og industri (scope 1) ▪ Nettonuludledning fra anvendelse af energi fra forsyningsnettet (scope 2) ▪ Nettonuludledning fra affaldshåndtering inden for byens grænser (scope 1 og 3) ▪ Mindsket udledning af drivhusgasser som følge af varer og tjenester produceret uden for byens grænser, der forbruges af byens indbyggere, virksomheder og offentlige sektor (scope 3), hvor det er muligt.

Omstilling af den lokale færgedrift med biogas fra landbruget Samsø Kommune beskriver etableringen af et biogasanlæg på øen som den vigtigste enkelthandling, der ved at producere brændstof til øens to bilfærger kan halvere transportsektorens emissioner. Derudover bidrager biogasanlægget til at mindske landbrugets udledning af metangas fra staldene. Kommunen har et mål om, at al gylle behandles i biogasanlæg i 2025. Etableringen af biogasanlægget er en stor investering i forhold til kommunes størrelse, men med den lokale produktion af brændstof sikres både stabile brændstofpriser og skabes lokale arbejdspladser. Udover biogasanlægget reduceres emissioner fra landbruget bl.a. ved at udtage landbrugsjord til skovrejsning eller vådområder. Udover omlægningen til biogas reduceres transportsektorens udledninger også ved omlægning af busser og renovationskøretøjer til biodiesel.

Tre drivhusgasregnskaber og udfasning af biomasse

Mål og delmål

I Køge Kommunes ”DK2020 Klimaplan” præsenteres tre forskellige drivhusgasregnskaber. Udover et regnskab for kommunen som geografisk område præsenteres et regnskab, hvor udledninger fra afbrænding af biomasse medtages, samt et regnskab hvor udenlandske emissioner medtages for at synliggøre handlemuligheder i forhold til kommunens globale klimaaftryk. Kommunen adresserer udledningerne i de to videregående drivhusgasregnskaber med en række tiltag og estimerer reduktionseffekterne. For at skabe en klimaneutral varmeforsyning arbejder kommunen for fremtidens fjernvarmesystem baseret på vedvarende energikilder så som solvarme, store varmepumper og geotermi. Kommunen er allerede i gang, bl.a. ved at anvende overskudsvarme fra en lokal fabrik. Kommunen vil indgå i dialog med VEKS og Borup Varmeværk i arbejdet og har i tidsplanen taget hensyn til den lange levetid for de nuværende biomasseanlæg.

De fleste af kommunerne har sat reduktionsmål for deres geografiske område på linje med Klimalovens 70% målsætning i 2030 og nettonul i 2050. Fire kommuner har dog mål om at være klimaneutrale før 2050. Frederiksberg Kommune vil være klimaneutral i 2030, Aarhus Kommune i 2030, Roskilde Kommune i 2040 og Helsingør Kommune i 2045.

Ud over disse overordnede mål har mange kommuner sat delmål for de enkelte sektorområder, fx øget produktion af vedvarende energi frem mod 2030.

”

DK2020 har uddybet det langsigtede perspektiv i forhold til, hvad der sker efter 2029. ProjectZero fokuserer på CO2-neutralitet i energisystemet, hvor DK2020 handler om klimaneutralitet i senest 2050 for det hele. - Marie Grove Ingildsen, civilingeniør/byplanlægger i Sønderborg Kommune

Inspiration fra frontløberne

Side 9 af 33

Reduktionstiltag Årlige bindende klimamål og afbetalt klimagæld i 2050 I 2008 satte Aarhus Byråd sig et mål om at være et CO2-neutralt bysamfund i 2030. I april 2020 vedtog byrådet en beslutning om bindende årlige klimamål. Med beslutningen forpligter byrådet sig til at igangsætte yderligere indsatser, hvis de årlige klimamål ikke nås. De årligt bindende mål baserer sig på et scenarie udarbejdet af et eksternt firma, der viser effekten af en række kendte tiltag. Udover de bindende mål vedtog byrådet samtidig udarbejdelsen af en klimastrategi frem til 2030 og en klimaplan for 2021-2024 til at realisere de bindende mål. Efter 2030 og frem mod 2050 arbejder kommunen for at afdrage på CO2-gæld via Carbon Capture-teknologi ud fra en forståelse om, at al udledning efter 2018 er en opbygget klimagæld. For at nå sine mål har byrådet ydermere besluttet, at de kendte handlemuligheder og Carbon Capture skal prioriteres over kompensation via køb og annullering af kvoter.

Drivhusgasregnskaber og scenariearbejde I DK2020 har kommunerne via drivhusgasregnskaber og scenariearbejde angivet reduktionsstier frem til året for deres mål om klimaneutralitet for kommunen som geografisk område. Kommunerne har typisk opstillet hhv. et business-as-usual-scenarie, et scenarie med effekten af klimahandlingsplanens reduktionstiltag og et scenarie for deres målsætninger. Med scenariearbejdet skabes klarhed over, hvilken reduktion der opnås med de aktuelle reduktionstiltag nationalt og lokalt, både eksisterende og de nye planlagte tiltag i DK2020. Kommunerne er i evalueringen af projektet blevet spurgt til, i hvilken grad deltagelsen i DK2020 har bidraget til mere opdaterede og dækkende CO2-regnskaber (se figur 1). Her har de gennemsnitligt angivet 7,6 på en skala fra 1-10. Bemærk at der med CO2regnskaber menes drivhusgasser bredt forstået. Der har været metodefrihed til kommunernes arbejde med drivhusgasregnskaber og scenarier. Kommunerne har i forskellig grad anvendt konsulentvirksomheder til at understøtte arbejdet, der fx har forudsat en række antagelser til håndtering af usikkerheder om teknologiske og politiske udviklinger frem mod målåret, men også overvejelser om den bedste anvendelse af det tilgængelige data inden for de forskellige sektorer.

Kommunerne har i deres klimahandlingsplaner præsenteret konkrete tiltag, der skal bidrage til opnåelse af målsætningen om klimaneutralitet. Som CAPF foreskriver, har kommunerne fokuseret særligt på de sektorer, der udgør de største kilder til udledning (se eventuelt figur 2). Herunder følger eksempler på reduktionstiltag inden for sektorerne samt for kommunen som virksomhed. Energi og bygninger Eksempelvis solcelleanlæg (på tag eller mark), vindmøller (hav og land), energieffektivisering og -renovering af bygninger. Desuden udfasning af olie- og gasfyr og lavtemperaturfjernvarme. Transport og mobilitet Eksempelvis strategier for og udrulning af ladeinfrastruktur, flere og bedre cykelstier, herunder supercykelstier. Desuden omstilling af kollektiv trafik til fossilfrie drivmidler, fremme af samkørsel, fx via apps samt optimering og omstilling af varekørsel til fossilfrie drivmidler. Landbrug og arealanvendelse Eksempelvis udtagning af kulstofrige lavbundsjorde, skovrejsning og partnerskabsaftaler med landboorganisationer. Dertil omlægning til klimavenlige driftsformer og forsøg med biokul. Kommunen som virksomhed Eksempelvis energieffektivisering og renovering af kommunale bygninger, reduktion af madspild, grøn indkøbspolitik og planer for cirkulær økonomi. Desuden omlægning af kommunens bilflåde til fossilfrie drivmidler.

Aktivt arbejde for omstilling til elbiler og cyklisme I Frederiksberg Kommune er bæredygtig mobilitet i fokus. Kommunen har mål om at være Danmarks elbilby nr. 1 og samtidig mål om at være den mest cyklende by. Visionen om at være førende elbilby stammer fra den vedtagne elbilstrategi fra 2019 og er bl.a. blevet konkretiseret i et tiltag om ladegaranti til borgere, så de kan oplade deres elbil inden for 250 meter fra deres bolig inden udgangen af 2021. Et andet tiltag fokuserer på gode parkerings-forhold for elbiler ved at reservere et antal p-pladser på offentlig vej til elbiler. Antallet skal ligge 50% over antallet af indregistrerede elbiler og plug-in hybrider i kommunen. Visionen om øget cyklisme konkretiseres med tiltag som bedre cykelstier, etablering af 1200 nye cykel p-pladser og ved, at bilparkeringsnormer sænkes for alle boligformer og erhverv. Kommunens fokus på mobilitet gælder også kollektiv transport, der elektrificeres.

Figur 1: I hvilken grad vurderes deltagelsen i DK2020 at have bidraget til mere opdaterede og dækkende CO2-regnskaber?

Inspiration fra frontløberne

Side 10 af 33

Manko Som CAPF foreskriver, har kommunerne opgjort mankoen i deres respektive målår for klimaneutralitet, forstået som den tilbageværende udledning af drivhusgasser efter at alle teknisk og økonomisk mulige tiltag er gennemført. Kommunerne har alle efter de aktuelt planlagte tiltag en manko i målåret. Kommunerne angiver særligt transport- og landbrugssektoren som kilder til den resterende udledning. Kommunerne har forskellige udgangspunkter i reduktionsindsatsen, og nogle sektorområder har vist sig mere udfordrende for kommunerne at reducere inden for. Eksempelvis er landbruget kilde til stor udledning, der hvor produktionen ligger, og kommuner med meget landbrug er udfordret i forhold til effektfulde tiltag pga. relativt umodne teknologier og rammebetingelserne fra nationalt niveau og EU. Også i forhold til at omstille transportområdet oplever kommunerne barrierer.

Lokalt virkemiddelkatalog udarbejdet af §17 stk. 4 udvalg Byrådet i Helsingør Kommune vedtog i januar 2020 at nedsætte et klimaudvalg (§17, stk. 4 udvalg) til at understøtte kommunens ”Vision 2030” om at styrke natur, træffe bæredygtige valg og handle klimavenligt. Klimaudvalget blev nedsat for at understøtte kommunens reduktionsindsats ved at afdække og drøfte muligheder og lokale virkemidler til reduktion af virksomheders og borgeres drivhusgasudledninger. Klimaudvalget har holdt 5 møder, og arbejdet er mundet ud i et lokalt virkemiddelkatalog. I arbejdet med at udvikle virkemiddelkataloget har der været fokus på boliger og bygninger, privat persontransport, kollektiv transport, samtænkning af transportformer samt den tunge transport. Nedsættelsen af udvalget havde til formål at styrke samarbejdet mellem byrådspolitikere, borgere og erhvervslivet og sikre et aktivt samarbejde om at realisere klimaplaner og indsatser.

Kommunernes opgørelsesmetoder varierer, og størrelsen på deres manko kan derfor ikke sammenlignes, da der ligger forskellige antagelser og datamateriale bag. Kommunerne skal arbejde aktivt på at reducere deres manko, og klimahandlingsplanerne skal som minimum revideres hvert 5. år, hvilket indebærer opdaterede drivhusgasregnskaber, scenarier og ajourføring af mankoen.

Fokus på transportsektoren i bredden Lolland Kommune har i mange år haft fokus på at være førende inden for demonstrations- og udviklingsområder for vedvarende energikilder og lagringsmuligheder. Kommunen har i udarbejdelsen af ”Klima- og Energiplan 2020-2050” haft fokus på at arbejde med nye og udfordrende områder, herunder transportsektoren. Med bl.a. landbrugets maskiner og fire færger udgør transportområdet en væsentlig kilde til udledningen i kommunen. Med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland øges trafikken og dermed drivhusgasudledningen yderligere. Kommunen har planlagt en række tiltag, hvoraf flere allerede er i gang. Eksempelvis elektrificeres lokalbanen i samarbejde med Lollandsbanen frem mod 2030, og muligheder for indkøb af eldrevne færger undersøges i kommende udbud. Dertil kommer tiltag med fokus på omlægning til CO2-neutrale drivmidler i vejtransporten samt på at øge alternative transportformer som delekøretøjer og ved etablering af en ny og cykelvenlig station.

Figur 2: I hvilken grad vurderes deltagelsen i DK2020 at have bidraget til mere målrettede reduktionstiltag indenfor sektorer med de største udledninger?

Under arbejdet med at revidere planerne skal kommunerne holde sig opdaterede på nye teknologier og eventuelle forandringer internt i kommunerne og i deres rammebetingelser på klimaområdet. Biomasse og globalt klimaaftryk Kommunerne har i DK2020 også vist eksempler på videregående elementer, end hvad der har været kravet i CAPF. Eksempelvis forholder flere kommuner sig til, at forbrugsadfærd både for kommunen, virksomheder og borgere har et globalt klimaaftryk uden for kommunen som geografisk område (scope 3). Flere kommuner har tiltag til at adressere disse udledninger, fx i offentlige indkøb eller via informationskampagner til borgerne. I Køge Kommune er der både fokus på scope 3-udledninger og på biomasse i fjernvarmen. Biomasse defineres ifølge FN’s opgørelsesmetode som klimaneutralt, men da reel bæredygtig biomasse er en begrænset ressource, anbefaler CONCITO m.fl., at biomasseforbruget i Danmark reduceres markant ift. i dag. Desuden anbefaler CONCITO, at opgørelsesmetoder ændres, så biomasse ikke defineres som klimaneutralt i fremtiden. Det er vigtigt, at kommuner og forsyningsselskaber sætter fart på omstilling til en fremtid, hvor varmeproduktion i stigende grad elektrificeres, og brugen af biomasse reduceres markant. De bør desuden forberede sig på, at der kan ske ændringer i rammevilkår og måden udledninger defineres på. Læs eksempelvis CONCITOs rapport fra 2013 og notat fra 2020 om biomasse.

Inspiration fra frontløberne

Side 11 af 33

KLIMAROBUSTHED Ifølge CAPF skal en klimahandlingsplan anskueliggøre vejen til klimarobusthed overfor konsekvenserne af klimaforandringer både nu og på sigt. Kommunerne har derfor sat sig mål og delmål for deres klimatilpasningsindsats. Med økonomiaftalen i 2013 forpligtede kommunerne sig til at udarbejde klimatilpasningsplaner som en del af eller et tillæg til deres kommuneplaner. Arbejdet og erfaringer med klimatilpasning har varieret fra kommune til kommune afhængigt af graden af udsathed. CAPF foreskriver, at risikoscenarierne, hvor det er muligt, bør baseres på enten lokale standardmetoder eller som minimum på et af IPCC’s mellemscenarier for udledninger (RCP 4.5). Kommunerne har således skulle sikre et opdateret datagrundlag for deres klimatilpasningsindsats. Herudover skal risikovurderingen omfatte det fulde risikobillede, herunder hele vandkredsløbet.

Klimatilpasning i samarbejde med nøgleaktør og erfaringsrigt forsyningsselskab Allerød Kommune udviklede deres eksisterende ”Handlingsplan for Klimatilpasning” fra 2017 i et tæt samarbejde med det fælleskommunale forsyningsselskab Novafos. Kommunen og Novafos har i en lang årrække samarbejdet om at klimasikre kommunens kloaksystem. Også i udarbejdelsen af ”Klimaplan 2020” er der foregået en systematisk inddragelse af forsyningsselskabet, der betragtes som en nøgleaktør i forhold til klimatilpasning. Parallelt med DK2020 gennemførtes en helhedsanalyse af regn- og spildevandshåndteringen i kommunen, suppleret med analyser af klimaforandringers konsekvenser for det åbne land. Der ventes en detaljeret områdeplan klar i 2021, der både skal udpege risikoområder og anvendes i dialog med Novafos om, hvordan man i fællesskab sikrer en helhedsorienteret forvaltning af vand - på tværs af infrastruktur, vandløb og naturområder.

Højtstående grundvand anvendes i fjernvarmen – synergi mellem tilpasning og reduktion Høje-Taastrup Kommune har som mål, at olie og naturgas er udfaset i alle ejendomme i kommunen i 2030 via udvidelse af fjernvarmenettet og etablering af individuelle varmepumper. Høje Taastrup Fjernvarme arbejder med omstilling til grønnere fjernvarme via bl.a. omlægning til lavtemperaturfjernvarme i dele af kommunen og varmepumper til udnyttelse af varme fra grundvandet. I Høje-Taastrup Kommune er højtstående grundvand den største udfordring ift. klimatilpasning. Udfordringen tilgås via partnerskaber med virksomheder, forsyningsselskaber, forskere og andre kommuner for at sikre innovative løsninger. I 2016-17 indledte kommunen i samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme et projekt, der udnytter varmen i grundvandet og samtidig sænker grundvandet. Det oppumpede grundvand ledes ind i en nyetableret eldreven varmepumpe, der forventes at dække 4% af fjernvarmeforbruget i kommunen.

Kommunerne har afventet data og redskaber fra staten, der blev gjort tilgængelige ultimo 2020. I DK2020 pilotprojektet har kommunerne derfor fået mulighed for at foretage strategiske granskninger af deres eksisterende indsatser og planer for klimatilpasning og forpligtet sig til at opdatere og vedtage deres klimatilpasningsplaner senest første kvartal 2022. Da 18 ud af 20 kommuner har benyttet denne mulighed, præsenteres der i dette afsnit ikke eksempler direkte fra DK2020-arbejdet. I stedet fremhæves en række inspirerende eksempler fra kommunernes klimatilpasningsarbejde over en længere årrække, også før DK2020.

Inspiration fra frontløberne

Side 12 af 33

Progressiv klimatilpasning med Mike Urban-modellering Roskilde Kommune har arbejdet med klimatilpasning i mange år med særligt fokus på vand. I 2013 vedtog byrådet kommunens ”Strategi for Vand og Klimatilpasning” med målsætninger baseret på grundig kortlægning og analyse af risikobilledet i kommunen fra det samlede vandkredsløb (åer, søer, fjorde, grund- og regnvand samt spildevand). I juni 2020 vedtog byrådet en ny ”Vand og Klimatilpasningsplan” med 26 konkrete handlinger for perioden 2020-2023. Som den tredje handleplan i rækken bygger klimatilpasningsplanen videre på strategien fra 2013 og er udviklet i tæt samarbejde og dialog med Fors A/S, Roskilde Brandvæsen og diverse private aktører. Fors A/S anses som nøgleaktør og har været en fast del af arbejdsgruppen. Kommunens kortlægning af risiko baserer sig på Mike Urbanmodellering, der tager højde for lokale nedbørs- og terrænforhold, havvandstigninger samt kapaciteten i kloaknettet.

Med de strategiske granskninger har kommunerne skabt grundlag for arbejdet med at opdatere deres klimatilpasningsplaner, så de lever op til CAPF, både med hensyn til opdaterede data som grundlag for beregningen af risikoscenarier samt konsekvensanalyser, men også i forhold til at sikre de andre kerneelementer i en klimatilpasningsplan, herunder inklusion og merværdier samt samarbejde og styring.

Synergier mellem reduktion og tilpasning Udover opdateringer og tiltag til at blive en klimarobust kommune foreskriver CAPF, at der i klimaplanlægningen er et fokus på eventuelle synergier mellem reduktions- og tilpasningsindsatser.

”

Det er nyt, at vi skal tænke klimatilpasning samtidigt. Det har vi ikke prøvet før, selv om vi har talt om, at der kunne være synergier. - Jacob Skjødt Nielsen, grøn ambassadør i Køge Kommune

Kommunerne har i de strategiske granskninger beskrevet, at dét at tænke i synergier bliver et fokus i deres opdatering af klimatilpasningsplanerne. Kommunerne fortæller det samme i evalueringen af DK2020 pilotprojektet, hvor det også fremhæves, at det er nyt og udfordrende at samtænke reduktions- og klimatilpasningsindsatsen, der ofte er placeret forskellige steder i forvaltningen.

”

Det gode ved DK2020 er, at skybrudsplanen og klimasikring er blevet koblet sammen med reduktionsindsatsen, så vigtigheden af klimatilpasning bliver tydelig. - Anne Adamsen, civilingeniør i Albertslund Kommune

Inspiration fra frontløberne

Side 13 af 33

INKLUSION OG MERVÆRDIER I udarbejdelsen af klimahandlingsplanerne skal borgerne engageres, og det skal beskrives, hvilke sociale, miljømæssige og økonomiske merværdier, der forventes at følge af planernes implementering. Desuden skal planerne være med til at sikre en retfærdig fordeling af merværdierne. Kommunerne har grebet arbejdet med inklusion og merværdier an på forskellig vis, men et fællestræk er, at de i høj grad har trukket på deres eksisterende erfaringer og måder at arbejde med merværdier. Eksempelvis har mange kommuner, der i forvejen har arbejdet med FN’s Verdensmål, anvendt disse som en måde at operationalisere og arbejde med at tænke i merværdier. Flere har omsat tænkningen i sociale, miljømæssige og økonomiske merværdier til forskellige typer af bæredygtighed, der indtænkes i klimaplanlægningen.

Bæredygtig byudvikling giver merværdier for den brede befolkning Albertslund Kommune står over for en omdannelse, hvor store dele af byen moderniseres, og nye byområder etableres. I tråd med værdierne i kommuneplanstrategien ”Mere Albertslund” er bæredygtig byudvikling et tværgående element i kommunens ”Klimaplan 2050”. I denne er byudvikling i balance med klimaet et centralt fokus, og klimaplanen belyser en række afledte kvaliteter eller merværdier, der kommer den brede befolkning til gode, blandt andet med øget adgang til naturoplevelser, attraktivt byggeri og vand som rekreativ værdi. Samtidig har merværdiskabelsen haft til formål at tiltrække nye borgere til kommunen. Ligesom kommuneplanstrategien beror klimaplanen på et værdisæt med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål, hvor merværdiskabelse mellem natur og øget biodiversitet, innovation, arbejdspladser og robust samfundsøkonomi samt sundhed og trivsel ligger i tråd med verdensmål 15, 8 og 3.

Jobskabelse og vækst som merværdi af klimaindsatsen I Frederikshavn Kommune skal grøn omstilling være en vækstmotor. Ved at anvende nøgletal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Fagligt Fælles Forbund (3F) har man derfor estimeret potentialet for øget beskæftigelse ved klimaplanens reduktionshandlinger. Ved en samlet offentlig/privat investering i klimavenlige projekter i 2020-2050 på 23,75 mia. kr. anslås det, at der kan skabes 485 permanente jobs. Udover disse anslås det, at der årligt vil skabes 1831 midlertidige jobs i perioden 2020-2030. Da kommunen er i gang med at revidere klimatilpasningsplanen, er beskæftigelsespotentialet for kommunens tilpasningstiltag endnu ikke opgjort. Frederikshavn Kommune har i mange år haft omstilling af energiområdet som en del af det grønne vækstspor i deres udviklingsstrategi. Med Byrådets vedtagelse af udviklingsstrategien 2020-2024 udvides det grønne spor til også at fokusere på recycling.

I evalueringen svarer kommunerne 7,3 på en skala fra 1-10 på, hvor centralt arbejdet med merværdier og afledte effekter har været i deres DK2020arbejde (se figur 3). Det kan således siges at have været relativt centralt for kommunerne.

”

Det udfordrende ved at arbejde med afledte kvalitative effekter er ikke at italesætte det eller skrive det ind i en plan. Udfordringen er, at kvalitative effekter kan være svære at måle. - Tina Unger, programleder fødevarer, erhverv og bæredygtighed i Lejre Kommune

Figur 3: Hvor centralt har arbejdet med merværdier og afledte effekter været i jeres DK2020-arbejde?

Inspiration fra frontløberne

Side 14 af 33

Vækst, kompetencedannelse og uddannelse

Klima på skoleskemaet Lemvig Kommune anser udbredelse og generering af viden som et vigtigt element i den grønne omstilling. De har derfor en ambition om at højne vidensniveauet i befolkningen generelt på klimaområdet, men med et særligt fokus på børn og unge. Med projektet ”Klima, Teknologi og Os” sætter kommunens folkeskoler fokus på at øge teknologiforståelsen som faglighed. På Lemvig Gymnasium uddannes i årene 2020-2023 de første klimastudenter, der som en del af deres studentereksamen vil få en række undervisningsforløb med fokus på klimaudfordringer. Som en del af det årlige klimamøde, Klimatorium, i Lemvig afholdtes i 2020 for første gang et Børnenes Klimamøde, der var et virtuelt møde med mere end 4.000 børn fra hovedsageligt 4. og 5. klasse fra hele landet. Børnenes Klimamøde vil fremadrettet være en fast del af det årlige klimamøde.

Flere kommuner har som allerede nævnt et fokus på, at den grønne omstilling indeholder et vækstpotentiale, og at der er brug for flere grønne kompetencer. Dette kommer bl.a. til udtryk i forløb for ledige i kommunen, men der er et særligt udbredt fokus i kommunernes klimahandlingsplaner på at uddanne den næste generation til en større klimaviden og grønnere adfærd ved at sætte klima på skoleskemaet i kommunen. Inklusion

De fleste kommuner angiver, at de i forvejen har arbejdet med merværdier i kommunen, eksempelvis i forbindelse med klimatilpasningsindsatser, fx rekreative områder og natur i forbindelse med regnvandshåndtering. Flertallet af kommunerne angiver desuden, at det passer til deres eksisterende måde at arbejde på, fx dét at tænke over, at investeringer bør afkaste mest muligt værdi. En kommune angiver i forlængelse heraf, at DK2020 bidrager til at fastholde og styrke tilgangen. Det udfordrende ved at arbejde med merværdier har særligt været kvantificeringen af det, herunder til brug for sammenligning af tiltag. Desuden har det været udfordrende at vurdere, hvor stor og valid effekten skal være for at kunne tælles med. En kommune angiver, at merværdier har været et element i prioriteringen af reduktionstiltagene, mens en anden angiver, at merværdier også er væsentlige til at engagere politikere, erhverv og borgere. Eksempler på merværdier i kommunernes klimahandlingsplaner er øget biodiversitet, mere natur og adgang hertil samt etablering af rekreative områder ved regnvandshåndtering. Desuden tænker flere kommuner i vækst- og jobpotentialer samt i kompetencedannelse i den grønne omstilling (se også nedenfor). Herudover indgår også øget sundhed, fx ved mindre luft- og støjforurening ved cyklisme og elektrificering af biler i flere af planerne.

Flere kommuner anvender social og økonomisk bæredygtighed eller FN’s Verdensmål i forhold til inklusion. Nogle har vurderet alle tiltag ud fra lighed som parameter, mens andre adresserer inklusion løbende eller i et særskilt afsnit i planen. Flere tiltag har merværdier, der kommer alle byens borgere til gode, fx rekreative områder eller øget mobilitet. Andre har fokus på specifikke grupper, fx unge eller beboere i almene boligområder. Flere kommuner fremhæver omkostninger for nogle grupper af borgere ved implementeringen af planen. Eksempelvis vil udfasning af olie- og gasfyr enten via fx varmepumpeløsninger eller tilslutning til fjernvarmen betyde økonomiske omkostninger for boligejerne.

Bæredygtighedsforløb for ledige - grønne kompetencer Med et bæredygtighedsforløb vil Randers Kommune styrke lediges og iværksætteres evne til at fungere som grønne forandringsagenter i lokale virksomheder. Kommunen samarbejder med lokale virksomheder og integrerer bæredygtighedsforløbet i det nye jobcenterprojekt ”Vejen til job”, hvor ledige spottes og matches med relevante virksomheder med eventuel mulighed for opkvalificering. Jobcenter Randers Erhverv er en central samarbejdspartner i projektet og opkvalificeringen af ledige kan bl.a. ske i samarbejde med Erhvervsakademi Dania. Desuden vil kommunen tilpasse et eksisterende iværksætterforløb til også at omfatte bæredygtighed. Med opkvalificeringen skabes både bedre jobmuligheder for de ledige, samtidig med at der udvikles mere lokal viden om grøn omstilling og bæredygtig produktion til gavn for de lokale virksomheder.

”

Vi har i forvejen en tradition i Danmark for at prøve at ligestille folk, uanset hvor de bor, eller hvilken uddannelse de har. - Gunilla D. Ørbech, biolog i Assens Kommune

Inspiration fra frontløberne

Side 15 af 33

SAMARBEJDE OG STYRING For at sikre indfrielsen af målsætningerne i klimahandlingsplanerne har kommunerne skullet beskrive deres egne beføjelser og kapacitet og desuden identificere relevante samarbejdspartnere og nøgleaktører, der er nødvendige at inddrage for, at planerne kan realiseres. Ledelsesmæssige tiltag til omstilling Styring og ledelse Kommunernes har organiseret deres DK2020-arbejde forskelligt, både hvor det har været forankret, og hvordan byråd og politiske udvalg er blevet inddraget. Kommunerne er i forbindelse med evalueringen blevet spurgt til i hvor høj grad, det har været nødvendigt at samarbejde på tværs i kommunen. Her angiver de 8,6 på en skala fra 1-10 (se figur 4), og uddybende angiver flere kommuner, at de har samarbejdet med andre dele af kommunens organisation. For nogle har det dog særligt været forankret i Teknik og Miljø- forvaltningen med samarbejde mellem afdelinger internt i forvaltningen.

Middelfart Kommune har planlagt og indført flere ledelsesmæssige tiltag i forhold til at få klima og bæredygtighed ind i hverdagshandlingerne i kommunen. Eksempelvis et tiltag om at indlejre klima og bæredygtighed i alle kommunens sagsfremstillinger for at påvirke tankegang og beslutninger. Kommunen har arbejdet med tiltaget siden efteråret 2019. Erfaringen er ifølge klimachef Morten Westergaard, at det kræver tid, da det er nyt for dem, der laver sagsfremstillingerne. For at klæde medarbejderne på afholdes månedlige træningsmøder, hvor både borgmester og kommunaldirektøren deltager. Det gode råd til andre kommuner er at få topledelsen med, fordi det politiske lederskab i forandringen er afgørende. Et andet eksempel er, at byrådet i november 2020 vedtog, at Middelfart Kommune fra 2021 og frem skal klimavurdere budgetforslag i forhold til udledning af drivhusgasser.

Klimaambassadører i hele kommunen I Assens Kommune har man organiseret DK2020-arbejdet i et klimasekretariat, og under hvert fagchefområde udpeget en klimaambassadør med hovedansvaret for tilhørende indsatser. Klimaambassadørerne har været klimasekretariatets indgang til de givne fagchefområder og har haft ansvaret for at bringe indsatserne ind til beslutning i de tilhørende politiske fagudvalg. Efter vedtagelsen af kommunens ”Klimastrategi 2020-2050” er organiseringen med klimasekretariat og klimaambassadører til hvert fagchefområde fortsat. Klimaarbejdet er organiseret ud fra udgangspunktet om, at alle politiske udvalg, direktørområder og tilknyttede fagchefområder har et ansvar. Der er siden vedtagelsen blevet ansat en klimakoordinator til at organisere, strukturere og drive klimaarbejdet i kommunen, samt til at mobilisere og engagere til igangsættelse af klimaindsatser og til at andre tager (med)ansvar for fremdriften.

Figur 4: I hvor høj grad har det været nødvendigt at samarbejde på tværs i kommunen?

Som vigtige erfaringer fra samarbejdet internt i kommunen angiver kommunerne blandt andet, at det er vigtigt at skabe ejerskab hos alle i kommunen. Ledelsen skal bakke op og signalere, at det er en dagsorden og opgave for hele kommunen. Dertil kommer, at der bør være klare rammer i forhold til, hvordan forskellige medarbejdere skal bidrage, herunder i forhold til arbejdstid. Flere angiver, at det er nyt for mange af kommunens medarbejdere at arbejde med klima, og at det er vigtigt at være bevidste om, at det er en læringsproces.

Inspiration fra frontløberne

Side 16 af 33

Klimapartnerskab med landboorganisationer I Jammerbugt Kommune har man i mange år haft dialog med landbruget, og det har hele tiden været ønsket at understøtte landbruget i at lave klimatiltag. DK2020 har givet anledning til at etablere et mere formelt og stærkt samarbejde med Agri Nord og Landbonord om at bekæmpe klimaudfordringer og arbejde sammen om konkrete emner. Flere politikere, herunder borgmesteren, har engageret sig i etableringen af samarbejdet. På nuværende tidspunkt formaliseres samarbejdet i en klimapartnerskabsaftale, der indeholder syv punkter, som parterne er enige om at samarbejde omkring. Parterne er bl.a. enige om at nedsætte en styregruppe til at udvikle processen omkring klimatiltag i samarbejdet. Allerede nu samarbejder parterne om et pilotprojekt med udtagning af lavbundsjorder, der skal give kommunen og landboorganisationerne erfaring til gavn for lignende projekter.

Inddragelse af nøgleaktører og samarbejdspartnere Kommunerne beskriver, hvordan de kan gå foran i forhold til deres egen virksomhed, men det kræver samarbejde med og bidrag fra en lang række nøgleaktører for at nå klimahandlingsplanernes mål. Ikke kun i implementeringen, men også allerede i planlægningsfasen. Kommunerne er i forbindelse med evalueringen blevet spurgt til, i hvilken grad de oplever, at de er lykkes med at inddrage relevante aktører i klimaplanlægningen. På en skala fra 1-10 angiver de 7,5 (se figur 5), og de uddyber, at selvom året har været præget af nedlukninger, så har flere haft et stort fokus på samskabelse og inddragelse.

Figur 5: I hvilken grad oplever du, at I er lykkedes med at inddrage relevante aktører i jeres klimaplanlægning?

”

Jeg kalder det at gå fra sagsbehandling til samskabelse. - Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune

Det er varierende, hvem kommunerne særligt har fokuseret på at skabe dialog og mere forpligtende samarbejder og partnerskaber med. Kommunerne har angivet i spørgeskemaundersøgelsen, hvem de har fundet vigtige at inddrage i klimaplanlægningen. Nedenfor opremses de aktører, som kommunerne har nævnt som relevante at inddrage: ▪ Erhvervslivet, både større virksomheder, SMV’er og tung industri ▪ Vidensinstitutioner og eksperter ▪ Borgere og civilsamfundet, fx klimaråd og grønne foreninger ▪ Kommunale politikere ▪ Medarbejdere i andre afdelinger og forvaltninger i kommunerne ▪ Forsyningsselskaber ▪ Interesseorganisationer ▪ Transportselskaber og andre aktører i transportsektoren ▪ Landbruget ▪ De andre DK2020-kommuner ▪ Konsulentvirksomheder ift. datagrundlag og kortlægning af udledning ▪ Nabokommuner ▪ Affaldsselskaber ▪ CONCITO

Inspiration fra frontløberne

Side 17 af 33

Fællesskabet som drivkraft for klimaomstillingen Adspurgt til deres erfaringer med aktørinddragelsen angiver kommunerne, at de har oplevet en stor samarbejdsvillighed og interesse. Flere kommuner påpeger, at det er vigtigt at få inddraget relevante nøgleaktører tidligt i processen, fx til input til klimahandlingsplanernes tiltag. Kommunerne oplever desuden, at inddragelsen giver ejerskab og handlekraft hos de eksterne aktører i kommunen. Det påpeges dog også, at organisationer kan være lettere at engagere end borgerne i forhold til bidrag til klimahandlingerne.

I Lejre Kommune skal grønne løsninger findes via fællesskabet og handlekraften, der karakteriserer de 49 små bysamfund. Kommunen har kernefortællingen om Lejre som ”Vores Sted” og har arbejdet med bæredygtighed i mange år med satsningen ”Den Økologiske Kommune”. Passion for bæredygtighed og evnen til at inspirere andre ses sammen med vilje som drivkræfter for kommunens klimaomstilling. Målet er 2.000 klimamedarbejdere i kommunen og 28.000 ambassadører for klimahandling - alle borgere, foreninger og virksomheder. Klimaplanen har afsæt i ”Vores Sted” og FN’s 17 Verdensmål med en helhedsorienteret tilgang til udvikling, der integrerer flere bundlinjer med sociale, økonomiske og natur- og miljømæssige forhold. Klimaplanen handler om mere end reduktion af drivhusgasudledninger, da klimaomstillingen skal ske helhedsorienteret og integreret i det eksisterende liv og fællesskab i kommunen.

Som udfordringer ved arbejdet med at inddrage relevante aktører nævnes både ressourcer og et tidspres, men også at det er en kunst, når det handler om tiltag og områder, som har uventede omkostninger og konsekvenser for de inddragede, fx udfasning af biomasse eller mindre kød i borgernes kost. Inddragelsen og udformningen af samarbejdet varierer både fra kommune til kommune, men særligt fra aktør til aktør. Det hænger også sammen med, at kommunerne har flere roller med forskellige beføjelser: kommunen som virksomhed, kommunen som myndighed, kommunen som ejer og kommunen som facilitator.

En klimaindsats i musketérånd med ProjectZero og Sønderborg Forsyning Sønderborg Kommune har i mere end 10 år arbejdet målrettet på at blive en CO2-neutral kommune. Arbejdet i DK2020 samt implementeringen af klimahandlingsplanen er organiseret i et partnerskab med ProjectZero og Sønderborg Forsyning, hvis bestyrelser har bekræftet ”musketérånden” i partnererklæringer. ProjectZero stiftedes i 2007 og er et offentligt-privat partnerskab mellem Sønderborg Kommune og en række væsentlige aktører med en vision om at reducere Sønderborgområdets udledning fra energisystemet til nul i 2029. Ifølge Peter Rathje er DK2020-projektets holistiske tilgang et godt match med Sønderborgs eksisterende og ambitiøse ProjectZero-projekt. Ligesom DK2020 handler ProjectZero ikke om at skalere én slags løsning til at realisere nuludledning i 2029. DK2020-styregruppens ambition er, at DK2020 Sønderborg-projektet fremadrettet vil styrke områdets allerede ambitiøse klimaindsatser.

Kommunen som ejer Flere kommuner beskriver, at de gennem deres rolle som ejer vil anvende ejerstrategier af fx forsyningsselskaber til at øge fokus på den grønne omstilling. Nogle kommuner har desuden samarbejdet meget tæt med deres spildevandsselskaber i forbindelse med klimatilpasningsindsatser, hvilket, de angiver, vil fortsætte i arbejdet med at opdatere deres klimatilpasningsplaner.

”

Et konkret godt råd er at få noget handling ind i partnerskabsaftalerne med virksomheder. -

Gunilla D. Ørbech, biolog i Assens Kommune

Inspiration fra frontløberne

Side 18 af 33

Partnerskaber

Energi- og klimaforum vokser ud af eksisterende erhvervssamarbejde Fredericia Kommune har arbejdet med klima i mange år, og med DK2020 blev arbejdet med at udvikle en klimaplan udvidet med en projektleder med erfaring fra samarbejdet med virksomhederne i kommunen. Virksomheder udgør en væsentlig kilde til kommunens udledning, og området blev et centralt fokus i kommunens DK2020arbejde og i organiseringen af dette. Kommunens eksisterende samarbejde med virksomheder via erhvervsorganisationen Business Fredericia blev koblet til DK2020-arbejdet, og kommunen kunne understøtte organisationens arbejde med at udvikle et erhvervsnetværk med fokus på energi og klima. Det har udmøntet sig i et nyt energi- og klimaforum for erhvervsaktører med fokus på, hvordan den grønne omstilling kan være med til at løfte Fredericia og skaffe arbejdspladser og vækst til virksomhederne og samtidigt bidrage til lavere CO2-udledning for Fredericia Kommune som geografisk område.

”

Vi har mødt stor velvillighed fra landbruget. De har været meget åbne og imødekommende og vil gerne i gang med handling nu. -

Arendse Dahlstrøm-Kronborg, klimakoordinator i Jammerbugt Kommune

Som en måde at engagere bl.a. virksomheder og landbruget i kommunens klimaindsats har flere kommuner skabt mere formaliserede partnerskaber, hvor kommunen og samarbejdspartnerne forpligter hinanden på at arbejde for grøn omstilling. Borgere og civilsamfund – klimaråd og uddannelse Kommunerne har ligeledes haft et stort fokus på at engagere borgerne på den grønne dagsorden. I klimahandlingsplanerne indgår en række af forskellige tiltag med dette formål. Fx havde flere kommuner i forvejen borgerhuse, der kan agere grønne platforme for inddragelsen af borgerne. Flere kommuner har som allerede nævnt haft et særligt fokus på uddannelse og at udbrede viden, herunder blandt børn og unge i kommunen i folkeskoler mv. Flere kommuner havde eller har etableret klimaråd, borgerting eller udvalg som mere direkte kontaktflader mellem borgere og kommunale politikere.

Forankring i politiske udvalg Det er vigtigt for Klimaudvalget (§17 stk. 4 udvalg) i Vejle Kommune, at klimaindsatsen forankres på tværs af alle politiske udvalg. Derfor satte Klimaudvalget alle 10 politiske udvalg i gang med at lave egne klimahandlingsplaner. De 10 nu godkendte klimahandlingsplaner viser et mangfoldigt billede af, hvordan man vil gribe klimaindsatsen an i hvert udvalg. Børn & Unge arbejder med #greenteam af unge klimaambassadører og klimahaver i skoler og institutioner. På senior- og voksenområderne arbejdes med bl.a. forbrug, kørsel og madspild på de enkelte bosteder, og i Kultur vil man arbejde med bæredygtig kulturproduktion. Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati har udloddet midler til en landsby, der vil være klimalandsby, og Teknisk Udvalg og Natur- og miljøudvalget skal i gang med de store klimaindsatser om energi, transport, landbrug og byggeri. Økonomiudvalget står for grøn indkøbspolitik, partnerskaber med erhvervslivet, grøn turisme og ledelse af bæredygtighed for kommunens medarbejdere.

”

DK2020-projektet har sat en næsten national 01.08.2020 • 4 bevægelse i gang, som jeg i min vildeste fantasi ikke havde forestillet mig.

LÆRING af klimatiltag i FRAPlanlægning overensstemmelse med Parisaftalen 01 DK2020 C40 CLIMATE ACTION PLANNING FRAMEWORK

- Pelle Lind Bournonville, projektchef, Byernes klimaindsats, Realdania

C40 CLIMATE ACTION PLANNING FRAMEWORK

01.08.2020 • 4

C40 CLIMATE ACTION PLANNING FRAMEWORK

01.08.2020 • 4

Planlægning afharklimatiltag i og dokumenter), der En k lim a h a n d lin g s p l a n er et strategis k dokument (eller en række planer Som det fremgår af afsnittene ovenfor, viser, hvordan en kommune vil leve op til sin forpligtelse til at håndtere klimaforandringerne. DK2020 bragtoverensstemmelse erfaringer og læring med sig. Parisaftalen C40 deﬁnerer en Pariskompatibel klimahandlingsplan med som beskrevet nedenfor. Læringen i DK2020 for de fire nøgleelementer Planlægning af klimatiltag i opsummeres herunder. En klimahandlingsplan skal: Kommunen vil gøre dette ved at: overensstemmelse med Parisaftalen

01 01 01

C40 CLIMATE ACTION PLANNING FRAMEWORK

Ud vikle et hand ling sf orløb , d er skal

01.08.2020 • 4

Bet rag t e klim at ilp asning og red ukt ion

En k lim a h a n d lin g s p la n er et strategisk dokument (eller en række planer og dokumenter), der viser vejen t il en klim aneut ral kom m une af ud led ning er som et sam let hele og viser, hvordan en kommune vil leve op til s in forpligtels e til klimaforandringerne. Klimaneutralitet ind en ud g ang en 2050, inklusiv id entat iﬁ chåndtere ere g ensid ig e afhæng ig hed er, C40 deﬁnerer klimahandlings plan som bes krevet nedenfor. ▪amen sig på Parisaftalens mål, men bKommunerne itParis iøse dkompatibel elm ål. har forpligtet d er kan forb ed reogså e ektformuleret ivit et en af begne eg g e

Planlægning af klimatiltag i overensstemmelse med Parisaftalen

d ele og mplaner inim ere og risici ved invest eringder er. delmål inden de forskellige sektorer. En k lim a h a n d lin g s p la n er et for strategis k dokument (eller en række dokumenter), A nskuelig g ørehar an komen En er, klimahandlingsplan skal: Kommunen vil gøre vedfortsat at: ▪2 en Kommunerne planlagt bred vifte afereduktionstiltag, mendette de har en vis hvordan kommune vilhvord leve op til sm inunen forpligtels til at håndtere klimaforandringerne. p lanlæg g eri at t ilp asse sig - og målår forb edfor re klimaneutralitet. Ud arb ejd e reduktion en vidmankoen ensb aseret , manko deres respektive For af C40 deﬁnerer en Pariskompatibel klimahandlings plan som beskrevet nedenfor. 8

sin m od st and yg tling ig hed over, dfor de inklud erend e og ar red p lan for 1 Ud vikle et sd hand sf orløb er skal t e klim at ilprealiserb asning og ukt ion kræves modning afkan teknologier, innovation ogBet derag rette rammebetingelser, men også klim d er ramkom mem b åd e at opled nå ning g ennem g ribet end e let st rukt urelle viseraforand vejen tring il ener, klim aneut ral une af ud er som sam hele og fortsat ambitiøs og målrettet klimahandling og tilegnelse af viden i kommunerne. En klimahandlingsplan skal: Kommunen ved at: nu ig eenklim ascenarier. om st ifi illing er vil ågøre b åd e red ukt ionsind og en i frem ud gt id ang 2050, inklusiv id ent c ere gpensid igdette e afhæng ig hedog er, ▪am bArbejdet med drivhusgasregnskaber og scenarier udfordringer ssid und er ivit hensynt il itp iøse der elm erasning kan indeholder forb eden reog e dokumenter), ekt et en afagift. ben eg gt e En k lim a h a n d lin g s la n etål.strategisk dokument (eller entdilp række planer der 13 anvendelse Ud vikle et hand ling sf orløb d er samt skal Bet rag klim atog ilp asning og ukt ion af datagrundlaget tilatm antagelser usikkerheder i ere kom unens bere eføjelser og invest d enred bering red Eng ag ere lokalsam fund, et og i forhold d ele og mt einim risici ved er. viser, hvordan en kommune vil leve op til s in forpligtels e til håndtere klimaforandringerne. viser en klim aneut ralkom kommmeunen une af ning er, dsom et gsam samud mled enhæng en ind år i.let hele og b2 eskrive d et il sociale, m iljøm æssig og scenariearbejdet. Avejen nskuelig g øre hvord an C40 definererind en kompatibel klimahandlings plan somidbes krevet nedenfor. enParis 2050, inklusiv ent c ere igaseret hed er,, økonom iske g evinst er sig og - m p lanlæg gud er gatang t ilpen asse ogerværd forb edier, re Udifiarb ejd e g ensid enig e afhæng vid ensb am b it iøse dand elm ål.yg t eig hed dinklud erEtkan forb eed re e t realiserb ekt ivitarent et en af eg for ge 8en m an kan forvent somover følgfor e dafe aberend lere ransp pbroces sin m od st sd og ar p lan Klimarobusthed dtat ognå m inim risici ved e invest er. En klimahandlingsplan Kommunen vilere gøre dette ved im p lem entskal: ering af p være ede ileleat følg op pgårib og kom mering unikere klim aforand ring er, d lanen er kanog ram m e bmåd op geennem end st at: rukt urelle ▪2t il atMange har foran at opdatereg ennem deres fklimatilpasningsindsats. De har Asikre nskuelig øre hvord aneling komaf msig unen enkommuner færd ig ford d isse ørelsen af e pred lanens nu og i frem tret idgig e klim ascenarier. om st illing er p å b åd ukt ions-t ilt ag og foretaget strategiske granskninger forpligtet til, at g er t erværd ilp asse sig forb ed re og politisk Ud arbdtejd e sig en vid aseret 1pg lanlæg Ud vikle etatm hand ling sf orløb , d er skal Bet rag eatssid klim at ilp asning ogensb red ukt iont il,i evinst er og ier t-il og ind byg g ere og op ere klim ap lanlæg ning en t ilp asning en und eropdateringerne hensynt ag en 8 sin m odag st yg t ig hed over dog e erend em og realiserb pblan for viser vejen tand ilfund ensd klim aneut ral kom m une afinklud ud m led ning er som et sam op til CAPF, herunder ift. risikovurderinger og konsekvensanalyser, tænkning i og lokalsam overensst em else m ed yring s- og og kom unens b eføjelser og stlet dar enhele red ere 3 lever Eng ere lokalsam fund etfor klim aforand er, kan ram m e beådog e op g ennem gigrib end urelle ind en ud ang en d er m 2050, inklusiv idat ent cnå ere gissyst ensid eer. ig hed er, rap pifi ort ering em synergier, inddragelse og samarbejde samt tænkning merværdier. sam m enhæng , d en ind gafhæng åre i.st rukt b eskrive dg ering sociale, iljøm æssig i frem t id ig em klim ascenarier. st illing ered preåfulde uktaf ionsam bog itBeskrive iøse dfor elm ål. dom er kan forb eb åd ekterisikobillede, ivitred et en b eg gog e 4økonom kom unens bm eføjelser ognyt at arbejde iske g evinst eraf og erværd ier, ▪nu Det er mange kommunerne med det ilpEt asning ssidere en risici und er agp en dtele og m inim vedhensynt invest ering er.t il kap acit et sam t d e sam arb ejd sp art ner e, m an kan forvent e som følg e af ab lere en t ransp arent roces herunder det samlede vandkredsløb. kom m unens eføjelser d enmbunikere red ere Eng ag etm 23dimerpAskal nskuelig g øre hvord anfund kom unen indere d rag es for at sikre ind frielsen lem ent ering aflokalsam p lanen og være mog ed t il at følg e bop p å ogog kom sam m enhæng ind gp årlanens i.ensb aseret eatret sociale, m iljøm æssig ed isse og pbaf erden t ilp asse sig - og forb ed re arb ejd e , d en af vid , kom mg unens klim am ning er en tlanlæg ileskrive at sikre færd igålsæt ford eling afind g Ud ennem f ørelsen t ilt ag 8 Inklusion og afledte effekter økonom iske gm evinst er og mind erværd sin m ode st and sd yg t ig hed for gdier, e. inklud realiserb ar ning p lan enfor i for b åd red ion og klim ilp asning g evinst er ogukt erværd ier tover ilat byg ere og erend op d ateereogklim ap lanlæg kan forvent e kan som følg ab enelse t ransp purelle roces klim aforand er, dudbredt er ram m e bekommunerne åd eaf atoverensst op nålere gem ennem gmerværdier rib end rukt ▪m harring været blandt atEt arbejde med inden oganDet lokalsam fund m m edearent ststyring sog im og pDK2020. lem ent ering p lanen og være m ed trap il stat op å eer. og m unikere nu i frem t id ig eafklim ascenarier. om er e pssyst å bp åd redkom ukt ionsog pilling ortfølg ering em sikre en ret færd ig fordbeling af d isse gkommunerne ennem afergrad p lanens t ilttag t ilp asningf ørelsen ssid en iund hensynt ag en il ▪t4il atI Beskrive arbejdet med har høj trukket på kom mklimahandlingsplanerne unens eføjelser og gkap evinst og ier ilejd ind gog ere og empop d at ere klim lanlæg en kom unens b eføjelser og d enning b red ere i Selv om d3er ikkeer er bsam est em form atner eksist erend laner såvel somap nye. Den kan være Eng ag etbyg acit et ere sammet t erværd dlokalsam eerfaringer arbttfund sp art e,at eksisterende og måder indtænke merværdier i planlægningen, fx via overensst m, en else meg ed enhæng d en år i.st yring for klim ahand ling skal alle od oment ligem hed i bind åd st ørre og ms-indog re bog dlanen e dfund sociale, matiljøm æssig e og ret t et m sam deskrive erlokalsam skalspind rag, es for sikre ind d frielsen FN’s Verdensmål. raphver p ort ering ssyst emm er. ovennævnt eøkonom elem ent er ind gklim å i am d okum at er ionind by eller kom une sand synlig vis g evinst er og ent mning erværd ier, af kom miske unens ålsæt eng rad . Mens ▪4 anDK2020 har bidraget tilest atfølg fastholde et fokusEtpå tilgang planlægning af klim ap lanlæg ning . forvent Planen kan af ten ilg ang e, ud arent g ørtilam bpitroces ioner, Beskrive kom meog unens eføjelser og m kan som e af abden lere ebredere t ransp for b åd een red ukt ion klimbbat ilpåasning . vil vælg e forskellig med sociale, og miljømæssige kap acit etdfokus sam t på d sam ejdvære sp artøkonomiske ner et enkelt sam lend eent okum ent ellerarb en række og e g ennem af mkonkret im p lem ering afe pbåde lanen og m ede, frem skynd t il else at følg op pværdier. åf ørelse og kom unikeree d elp laner ogt ▪ d ent er. Den fat tat eind bdet åd esvære ag nøg leelem er i klimaf ap lanlæg ning en er skal ind dret rag eskan for at sikre angiver, har været tænkningen ipmerværdier, men il okum atKommunerne sikre en færd ig om ford eling affrielsen d isse t iltikke g ennem fent ørelsen lanens t ilt. ag kom m klim amier ålsæt er ind en fx til brug gaf evinst erunens og mat erværd t il ning ind byg g ere og op d at ere klim ap nærmere skulle kvantificere dem, i prioriteringen af lanlæg tiltag. ning en i forlokalsam bikke åd e red ukt klimt atform ilp asning overensst emsåvel m elsesom m ed yring s- være og Selv om dog er erfund etionb og est em at . eksist erend e p laner nye.stDen kan rap p ort ering ssyst em er.e st ørre og m ind re for klim ahand ling sp lanen , skal alle d e ret t et m od o ent lig hed en i b åd 6. Med ”am b it iøse” m enes m ål, som fører t il et b rat / konst ant fald i ud led ning af d rivhusg asser, afhæng ig t af d en p åg æld end e by eller kom m unes Samarbejde og styring 4 elem kom unens b ent eføjelser ovennævnt ent ind g åmirod dukt okum ud led ning p r. inde byg g er Beskrive sam t b er rut t onat ionalp (BNP) p r.at indion byg g og er. g rad . Mens hver by eller kom m une sand synlig vis ▪ Klima er en opgave for hele kommunen, og det kræver ledelsesmæssig og politisk kap acit eten sam t d e samkan arb ejd spåartaf ner e, vil vælg e forskellig e t ilg ang e, ud g ør am b it ioner, af klim ap lanlæg ning . Planen b est 7. Ord et ”b eføjelser ” refererer t il g rad en af kont rol eller ind fl yd else, som b org m est re har over akt iver (fx b usser, cykelst ier) og funkt ioner (fx prioritering. Selv om sam ddererlend ikke etentfor b est em ten form at eksist erendelse e p laner som nye. Den væree skal ind dning rag at sikre ind frielsen et enkelt elanlæg d er okum eller række frem skynd og såvel g ennem f ørelse af kan konkret økonom isk ud vikling , arealp ) pes å t værs af alle byens eller kom m unens sekt orer. for klim ahand ling sp lanen , skal alle d e ret t et m od o ent lig hed en i b åd e st ørre og m ind ▪ Kommunerne kan og vil gerne gå foran, men det er nødvendigt at engagere af kom m unens klim am ålsæt ning er ind en d elp laner og d okum ent er. Den kan om fat t e b åd e t ilt ag nøg leelem ent er i klim ap lanlæg ning en . re 8. En ”inklud er end e” p lan sikrer, at en b red g rup p e int eressent er involveres i p lanlæg ning sp rocessen, at p olit ikkens ud form ning og g ennem f ørsel er ovennævnt e for elem ent er ind gion åandre i og d okum ent at ionaktører g rad . Mens hver by eller kom m une sand synlig vis b åd e red ukt klim at ilp asning . borgerne og relevante ret færd ig og t il at forst å og at g evinst erne ved klim at ilt ag ene ford eles lig elig t . via partnerskaber og forpligtende samarbejder af klim ap lanlæg ning en . Planen kan b est å af vil vælg e forskellig e t ilg ang e, ud g ør am b it ioner, for at kunne nå reduktions- og tilpasningsmålene. et enkelt sam lend e d okum ent eller en række frem skynd else og g ennem f ørelse af konkret e 6. Med ”am b it iøse” m enes m ent ål, som et b rat / konst af ag d rivhusg afhæng t afi dklim en p åg æld end e byning eller kom d elp laner og d okum er.fører Dent il kan om fatant t e fald b ådi ud e led ningt ilt nøgasser, leelem entiger ap lanlæg en .m unes ud led ning p r. ind byg g er sam t b rut t onat ionalp rod ukt (BNP) p r. ind byg g er. Selv om d er ikke er et b est em t form at eksist erend e p laner såvel som nye. Den kan være 7. Ord etklim ”b eføjelser ” refererer t il g rad ,en af skal kont rol eller somret b org m est (fxen b usser, ier) og ionerre(fx for ahand ling sp lanen alleind fl yddelse, e spil t et mre odharo over entakt ligiver hed ivil b ådcykelst e st ørre ogfunkt m ind DK2020 har og hvad det sige at være en økonom isk ud vikling , arealp lanlæg ning ) p å bragt t værs af alleviden byens ellerikom m unens sektvist, orer. ovennævnt e elem ent er ind g å i d okum ent at ion g rad . Mens hver by eller kom m une sand synlig vis 6. Med ”amambitiøs b it iøse” m enes m ål, som fører t il et b rat / konst ant fald i ud led ning af d rivhusg asser, afhæng ig t af d en p åg æld end e by eller kom m unes kommune på klimadagsordenen. 8. En ”inklud erlanlæg end e” p lan sikrer, at enPlanen b red g rup pkan e int eressent er involveres ivil p lanlæg ning rocessen, atep olit g ennem f ørsel er af klim b est vælg e sp forskellig t ilgikkens angud e,form udning g ørogam b it ioner, ud led ning ap p r. ind byg g erning sam t en b rut. t onat ionalp rod ukt (BNP) p r.åindaf byg g er. ig og t il at forst å og at g evinst erne ved klim at ilt ag ene ford eles lig elig t . etret færd enkelt sam lend e d okum ent eller en række frem skynd else og g ennem f ørelse af konkret e Christian Peter Villefrance Ibsen, 7. Ord et ”b eføjelser ” refererer t il g rad en af kont rol eller ind fl yd else, som b org m est re har over akt iver (fx b usser, cykelst ier) og funkt ioner (fx døkonom elp laner og d okum ent er. Den kan om fat t e b åd e t ilt ag nøg leelem ent er i klim ap lanlæg ning en . direktør i CONCITO isk ud vikling , arealp lanlæg ning ) p å t værs af alle byens eller kom m unens sekt orer.

”

8. En ”inklud er end e” p lan sikrer, at en b red g rup p e int eressent er involveres i p lanlæg ning sp rocessen, at p olit ikkens ud form ning og g ennem f ørsel er

I FODSPORENE PÅ DK2020

I fodsporene på DK2020

Side 21 af 33

DK2020 SOM FÆLLES PLATFORM I DK2020 har kommunerne både skabt klimahandlingsplaner og indsatser, der kan inspirere. Samtidigt er der også skabt et særligt samarbejde og fællesskab mellem de 20 danske kommuner på klimaområdet. Sidenhen er 75 kommuner påbegyndt udviklingen af lignende klimahandlingsplaner, og fællesskabet udvides og bliver endnu større.

”

DK2020 har været med til at skabe en ramme for at møde ligesindede, hvor de ambitiøse kommuner kan være ambitiøse. Her kan man sætte borgmestre sammen, og det er unikt. - Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune

Kommunerne er blevet spurgt til, hvordan samarbejdet mellem dem har fungeret i DK2020. På en skala fra 1-10, hvor 1 er dårligt og 10 er godt, har de angivet 7,6 (se figur 6). Kommunerne har været inddelt i peergrupper, men det er særligt det mere uformelle samarbejde og sparring, som kommunerne fremhæver i evalueringen. Flere kommuner angiver, at samarbejdet mellem kommuner er styrket med DK2020, der bl.a. har styrket den fælles interessevaretagelse. Andre fremhæver, at de i forvejen havde regionale samarbejder, som dog også beskrives som konsoliderede.

Helt fra starten har det været ambitionen at skabe et netværk af peerbaseret sparring mellem kommunerne på klimaområdet. Flere kommunerne angiver, at de har fundet stor inspiration hos andre kommuner, der sidder med lignende problemstillinger som dem selv. Samarbejdet i DK2020 beskrives af flere kommuner som bidragende til større viden i klimaarbejdet, men også bidragende til øget sparring om arbejdet med at udarbejde klimahandlingsplaner ud fra den fælles ramme i form af CAPF. Helt konkret beskriver DK2020 projektlederne, at de nu kender hinanden og ved, hvem de kan sparre med.

”

DK2020 har givet nye relationer, og vi har fået konsolideret eksisterende relationer med andre kommuner. -

Anja Schaumburg, bæredygtighedskonsulent i Fredericia Kommune

Figur 6: Hvordan har samarbejdet mellem kommunerne i DK2020 pilotprojektet fungeret?

”

Jeg har savnet noget, hvor man kunne spejle sig i andre kommuner og sige, vi gør noget fælles her. Det har DK2020 gjort. Det har givet os en fælles platform. - Arendse Dahlstrøm-Kronborg, klimakoordinator i Jammerbugt Kommune

I fodsporene på DK2020

Side 22 af 33

DK2020KOMMUNERNES GODE RÅD Vi har i forbindelse med evalueringen af DK2020 pilotprojektet spurgt kommunerne om deres gode råd til andre kommuner, der skal lave lignende klimahandlingsplaner. Disse råd har vi samlet til nedenstående 7 punkter. Rådene kan også inspirere bredere end DK2020 til andre lokale politiske myndigheder og enheder, der vil udvikle pariskompatible klimahandlingsplaner. 1) Hav mod Både udarbejdelsen af klimahandlingsplaner og den efterfølgende realisering er en stor og ny opgave, og ifølge frontløberkommunerne i DK2020 skal man som kommune være modig. Det gælder både i opbygningen af viden og erfaringer med nye tiltag, men også i forhold til omstilling af måden kommunen arbejder med klima på. Ikke mindst gælder det også i forhold til at kaste sig ud i dialog og indgåelse af partnerskaber med relevante aktører. Kast jer ud i det er budskabet fra kommunerne i DK2020.

”

Sørg for at engagere både politikere, chefer og medarbejdere. Motivation og engagement er det vigtigste, så man kan være et samlet hold. -

Arendse Dahlstrøm-Kronborg, klimakoordinator i Jammerbugt Kommune

”

Tag fat i en af os gamle [pilotkommuner], for vi har jo været der. - Anja Schaumburg, bæredygtighedskonsulent i Fredericia Kommune

3) Find ildsjæle og skab et stærkt ejerskab Flere kommuner understreger, at det kræver ildsjæle internt i kommunen til at skabe fremdrift i klimaplanlægningen samt i realiseringsfasen. Derudover bemærker kommunerne, at det er vigtigt at prioritere inddragelse af det politiske niveau, da klimaindsatsen kræver 100% opbakning.

2) Del og inspirér En klar opfordring fra flere af de 20 første DK2020-kommuner er, at de nye kommuner skal hente inspiration og læring fra pilotkommunerne, både fra de færdige klimahandlingsplaner, men også ved at hive fat i kommuner, der har stået med sammenlignelige problemstillinger. Derudover opfordres der til, at de nye kommuner deler deres erfaringer og viden med hinanden også. Sparring og videndelingen er både processuel, fx i forhold til forståelse af CAPF som ramme, men også i forhold til hvilke klimatiltag, der har fungeret for andre.

”

Find ildsjæle blandt medarbejderne, som kan drive processen fremad. - Anne Adamsen, civilingeniør i Albertslund Kommune

I fodsporene på DK2020

Side 23 af 33

GODE RÅD FORTSAT 4) Klima skal ind i maskinrummet

Udover ildsjæle og politisk prioritering er det ifølge flere af kommunerne afgørende, at klima kommer helt ind i maskinrummet i kommunen. De påpeger, at er nødvendigt at engagere og skabe ejerskab bredere i kommunens organisation. Klima skal forstås som en opgave for hele kommunen.

”

Et godt råd til andre kommuner: Sæt midler af, så der er nok ressourcer til medarbejdere. Lad være med at bruge alle pengene på konsulentbistand, men få inhouse viden, der bagefter kan bruges til at følge op på tingene. - Jacob Skjødt Nielsen, grøn ambassadør i Køge Kommune

6) Engager relevante aktører

En klimaplan skal helt ind i maskinrummet. Klima handler om mere end det tekniske område og bliver nødt til at blive integreret i alt det liv, som kommunen er en del af og som derfor er et ansvarsområde for borgmesteren og kommunaldirektøren. - Tina Unger, programleder fødevarer, erhverv og bæredygtighed i Lejre Kommune

Aktørinddragelsen er central i DK2020, og kommunerne har flere råd relateret hertil. Flere kommuner påpeger, at man skal inddrage aktører tidligt i processen, gerne allerede i idégenereringsfasen. Der bør være en tæt kobling mellem indsatser og eventuelle partnerskaber, og hvis muligt bør handling skrives ind i partnerskabsaftalerne. Det er vigtigt at lytte til ønsker, behov og ideer hos de andre aktører.

7) Ejerskab og klarhed forud for implementering 5) Sæt ressourcer af og opbyg kompetencer Udover politisk og ledelsesmæssig prioritering bør der ifølge kommunerne sikres de ressourcer, som det kræver både at udvikle klimahandlingsplanerne, men også til at udføre det planlagte i realiseringsfasen. I udarbejdelsen af klimahandlingsplanerne er bl.a. aktørinddragelse noget, der bør sættes tid af til.

Allerede i planlægningsfasen skal der være en bevidsthed om implementeringsfasen. Ifølge kommunerne skal der skabes ejerskab hos de aktører, der skal bidrage til at realisere planerne, både internt i og eksternt fra kommunens egne forvaltninger. Der skal være en klarhed over, hvem der skal arbejde videre med hvilke tiltag i implementering, og hvordan der sikres fremdrift og opfølgning.

PLANERNE I PRAKSIS

Planerne i praksis

Side 25 af 33

FRA PLAN TIL HANDLING Efter politisk vedtagelse og godkendelse skal klimahandlingsplanerne realiseres. Der er i CAPF et fokus på, at klimaplanlægningen skal lægge sporene for implementeringen, særligt i forhold til tiltag på kortere sigt. Derfor har kommunerne både udarbejdet tidsplaner, beskrevet de nødvendige økonomiske ressourcer og identificeret barrierer for implementeringen af de planlagte tiltag i klimahandlingsplanerne.

”

Den store opgave er nu at få klimaplanerne ud i samfundet. Ud til overvejelse, diskussion, ejerskab og handling. Man skal føle, at hånden er på kogepladen og gøre noget, der batter. Nødvendighed opstår, når folk kan se og mærke hvorfor. - Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi

Kommunerne er i evalueringen af projektet blevet spurgt til i hvilken grad, de er klædt på til at implementere deres klimaplaner. Her angiver de 8,2 på en skala fra 1-10, hvor 10 angiver i høj grad (se figur 7). Kommunerne ser således sig selv som godt klædt på til realiseringsfasen. Uddybende tilføjer flere kommuner, at arbejdet med at føre planlagte tiltag ud i livet allerede er i gang. Det fremhæves dog også, at det er en stor opgave, der også er afhængig af andre aktører. Figur 7: I hvilken grad føler I jer klædt på til at implementere jeres klimaplan?

Udfordringer og forudsætninger Kommunerne er klædt på til implementeringen, men de angiver også en række udfordringer og forudsætninger for, at implementeringen kan lykkes. Det fremhæves af kommunerne, at der er behov for de rette rammevilkår både ift. national lovgivning og fra EU, samt at der på flere områder er brug for national koordinering, fx på transportområdet. Flere kommuner nævner økonomien som en potentiel udfordring, når tiltagene skal finansieres. Desuden er det en forudsætning, at alle medarbejdere engageres. Det er også afgørende at engagere civilsamfundet, men det kan være en udfordring. Implementeringens fremdrift vil derudover afhænge af, hvordan forskellige teknologier modnes, fx CCS/CCU og Power-to-X. Flere fremhæver, hvordan det er en helt afgørende

forudsætning at opretholde opmærksomheden og prioriteringen af det hen over den lange tidshorisont, hvor der vil være skiftende byråd og politiske dagsordener.

Monitorering og evaluering i implementeringsfasen Kommunerne har fastsat procedurer for monitorering og evaluering af fremskridt i deres implementering af klimahandlingsplanerne. Kommunerne har fastlagt sådanne procedurer forskelligt, men et fællestræk er opdateringer af drivhusgasregnskaber, enten årligt eller hvert andet år. Procedurerne for evaluering og opdatering af planerne varierer, men oftest har kommunerne valgt en fireårig kadence, så nye byråd og kommunalbestyrelser forelægges opdaterede klimahandlingsplaner til politisk behandling og vedtagelse.

”

At lave klimaplanen har været en meget stor kommunikationsopgave. Nu hvor vi skal gå fra plan til handling er kommunikationen mellem borgere, interessenter og politikere en afgørende faktor for at komme i mål. - Lisbet Wolters, stadsarkitekt og klimachef i Vejle Kommune

Planerne i praksis

Side 26 af 33

DK2020 SÆTTER SIT PRÆG Med de første 20 kommuners nu vedtagne og godkendte klimahandlingsplaner og endnu 75 kommuner i gang med at udarbejde pariskompatible klimahandlingsplaner, sætter DK2020 sit præg på både den danske og den internationale klimaindsats.

”

Realdania gik ind i projektet ud fra en idé om, at der ville være masser af international viden, der kunne trækkes til Danmark. Men også viden fra Danmark, der kunne eksporteres ud i C40 netværket for at accelerere den internationale grønne omstilling og fremme danske interesser. - Pelle Lind Bournonville, projektchef, Byernes klimaindsats, Realdania

Den danske klimaindsats

I evalueringen er kommunerne blevet spurgt til, hvad DK2020 betyder for kommunernes rolle i den danske klimaindsats. Hertil lyder svarene, at DK2020 har rykket kommunernes klimaindsats og højnet ambitionsniveauet. Der er skabt endnu større politisk ejerskab, vilje og handlekraft. Der er også kommet nationalt fokus på DK2020 og på kommunerne som nøgleaktører på klimaområdet. Med DK2020 er der potentiale for at præge rammevilkårene for kommunernes bidrag til den danske klimaindsats, herunder at udpege lovgivningsmæssige barrierer, der med fordel kan justeres. En af besvarelserne lyder, at hver kommune har 1/98 del af ansvaret for Danmarks klimaindsats.

”

Med nu 95 deltagende danske kommuner er DK2020 godt på vej til at blive den nye nationale klimaplatform for kommunernes omstilling og samarbejde. - Peter Rathje, direktør for ProjectZero

Den internationale klimaindsats

DK2020 har også potentiale til at sætte præg på den internationale klimaindsats, da Danmark med projektet er det første land i verden, hvor et flertal af de lokale politiske myndigheder anvender C40s standard for pariskompatibel klimaplanlægning.

Kommunerne har gjort og vil fortsat gøre sig erfaringer med at anvende C40s standard i en kommunal kontekst og i mindre enheder, der kan inspirere og vise, hvordan det kan lade sig gøre for andre lokale politiske myndigheder verden over.

”

De første 20 kommuner bliver jo en del af de førende byer til COP26, og vi er kun lige begyndt på at se på, hvilken viden DK2020 kan bringe ud i verden. DK2020 er kort sagt også en pilot globalt set. - Christian Peter Villefrance Ibsen, direktør i CONCITO

Udover at inspirere kan DK2020 også være med til at understrege betydningen af transnationale aktører på klimaområdet. Frem mod COP26 sætter C40 Cities som partner i FNkampagnen Race to Zero fokus på at mobilisere byer for at opbygge momentum op til de statslige klimaforhandlinger. Næsten alle DK2020kommuner har tilmeldt sig Race to Zero.

”

Når kommuner kan, når virksomheder kan, og når byer kan – hvorfor skulle stater så ikke også kunne? - Simon Kjær Hansen, tidligere Managing Director, Climate Solutions and Networks, C40 Cities Climate Leadership Group

ANBEFALINGER

Anbefalinger

Side 29 af 33

CONCITOS ANBEFALINGER I 2019 foretog CONCITO en kortlægning af kommunernes klimaplanlægning, hvad angår reduktionsindsatsen, som den tog sig ud, inden DK2020 var slået igennem. Analyse af kortlægningens resultater gav anledning til at opstille fem anbefalinger til at styrke indsatsen væsentligt fremover. Nu har 20 kommuner udarbejdet og vedtaget klimahandlingsplaner, der er godkendt ud fra C40s standard. De har vist, hvad der er muligt som klimaambitiøse kommuner, og det er blevet tydeligere, hvor der fortsat er plads til at skærpe den kommunale indsats og forbedre rammebetingelserne herfor. På den baggrund har CONCITO genbesøgt de tidligere anbefalinger og kommer her med et opdateret bud på, hvad der skal til for at understøtte og videreudvikle kommunernes bidrag til den danske klimaindsats.

1) Bedre rammebetingelser for kommunernes klimainitiativer ▪ Der bør foretages en gennemgang af relevant lovgivning og regulering med henblik på at skabe de bedst mulige rammebetingelser for kommunernes klimaindsats. Gennemgangen skal ske i tæt samarbejde med kommunerne og med udgangspunkt i deres erfaringer. ▪ I DK2020 har kommunerne identificeret konkrete barrierer for implementering af deres klimahandlingsplaner. Rammebetingelser er en central udfordring, særligt på områderne transport og landbrug. ▪ På transportområdet ønsker mange kommuner bedre muligheder for at fremme elbiler gennem medvirken til at sikre tilstrækkelige opladningsmuligheder. Kommunerne har også meget begrænsede muligheder for at anvende intelligente afgifter ift. kørsel og parkering. Omstilling af især den tunge transport kunne desuden fremmes, hvis der blev åbnet mere for etablering af miljø- og nulemissionszoner. ▪ På landbrugsområdet står jordfordeling og udtagning af lavbundsjorde højt på klimadagsordenen. Kommunerne kan spille en vigtig rolle som facilitator, men der er behov for højere fart på udtagningen af organiske jorde og dertil øget finansiering af arbejdet, herunder kompensation for udtagning af jorde. Der skal være en klarhed om, hvad kommunernes rolle skal være i forbindelse med udtagningen.

2) Klimaplaner for alle kommuner ▪ Alle kommuner bør have en klimahandlingsplan, der understøtter Parisaftalen. Klimahandlingsplanerne skal indeholde ambitiøse mål og konkrete indsatser for de områder, hvor kommunerne kan spille en nøglerolle. Planerne skal udvikles med inddragelse af borgere og indgåelse af partnerskaber og forpligtende samarbejder med nøgleaktører. ▪ Det er vigtigt, at kommunerne benytter alle muligheder for at samarbejde om sparring og udvikling af klimaindsatsen, herunder gennem DK2020 og andre tværkommunale og fælles initiativer. ▪ Det ville være hensigtsmæssigt for den samlede indsats og koordinering, at kommunernes udarbejdelse af pariskompatible klimahandlingsplaner fremover blev gjort obligatorisk som led i lovgivning eller politiske aftaler.

Anbefalinger

Side 30 af 33

3) Markant løft af datagrundlaget for kommunernes klimaindsats ▪ Staten skal sikre, at kommunerne har adgang til opdaterede data og fremskrivningsværktøjer som grundlag for deres klimaindsats. Over de seneste år er eksempelvis data til brug i klimatilpasningsindsatsen blevet forbedret og opdateret. Der er dog fortsat mangler i forhold til opdaterede data for bl.a. landbruget, transporten og muligheden for fremskrivninger. Kommunerne og staten bør i den forbindelse samarbejde om at skabe mere ensartede klimaregnskaber og standarder for afrapportering. ▪ Der bør skabes data- og metodegrundlag for opgørelse af kommunernes forbrugsbaserede emissioner på kommunalt niveau med henblik på at styrke kommunernes indsats for at understøtte klimavenlig livsstil, virksomhedernes kædeansvar og kommunernes egne indkøbs- og anlægsaktiviteter. ▪ Der bør derudover samarbejdes om udvikling af handlingsorienterede klimaindikatorer, fx om klimabevidsthed og -adfærd hos borgere og virksomheder i kommunen, da dette kan bruges til at målrette klimaomstillingen lokalt og samtidig understøtte realisering af Klimalovens mål.

4) Løbende monitorering og evaluering af kommunernes klimaplaner ▪ Kommunerne bør udarbejde og offentliggøre klimaregnskaber hvert år. ▪ Kommunerne bør evaluere effekten af klimaindsatsen og vurdere fremdrift og behov for ændringer som følge af ændrede forudsætninger, rammebetingelser, nye teknologier og lignende minimum hvert 5. år. Det kan også være i midten af hver byrådsperiode eller forud for revision af kommuneplanen. ▪ Det anbefales, at der udvikles en fælles platform for rapportering, monitorering og evaluering, som sikrer, at de bedste løsninger og erfaringer dele på tværs af landet. Udover gensidig erfaringsudveksling kan platformen sikre relevante aktørers mulighed for at understøtte løbende med ny viden bredt i den kommunale klimaindsats. ▪ Den løbende monitorering og evaluering bør anvendes aktivt til at sikre fremdrift og fastholdelse af klimaambitioner på tværs af skiftende byråd.

5) Løbende udvikling og anvendelse af ny viden om virkemidler ▪ Kommunernes klimaindsats bør fortsat understøttes med viden om virkemidler, særligt indenfor sektorer, der er nye eller udfordrende for kommunerne at arbejde med, eller hvor der fremkommer nye løsningsmuligheder. ▪ Kommunerne bør i deres løbende revision af klimaplanen forpligte sig til at følge ny viden om virkemidler, der bør inddrages i revisioner af klimahandlingsplaner, så planerne er opdaterede ud fra nyeste viden og teknologi. Det løbende udviklings- og videnspor er afgørende i kommunernes arbejde med at reducere deres manko.

6) Ambitiøs klimaledelse og politisk fællesskab i implementeringen ▪ Det politiske lederskab er afgørende for kommunernes bidrag til at nå danske klimamål og bør derfor fastholdes og konsolideres hele vejen gennem udarbejdelse, implementering og videreudvikling af klimaplanerne. ▪ Det anbefales at gøre DK2020 Klimaalliancen til en central platform for et fælles politisk fokus på den kommunale klimaindsats og for samarbejde for bedre rammevilkår for kommunernes klimaindsats, herunder national lovgivning og datagrundlag. ▪ Der bør være åbenhed og handlepligt for kommuner i Klimaalliancen, hvor kommunerne skal leve op til et ’følg-eller-forklar’ princip. Såfremt de ikke kan leve op til egne mål eller gennemføre vedtagne indsatser, skal kommunerne stå på mål over for peers og fagfolk. Dette skal bruges til at finde nye løsninger på klimaudfordringerne.

En stor tak skal lyde til de første 20 deltagende kommuner i DK2020, herunder for deres bidrag til denne erfaringsopsamling og evaluering. Desuden tak til Realdania for at tage initiativ til DK2020 pilotprojektet. For deres faglige bidrag og inspiration til projektet skal også lyde en tak til C40 Cities. Endelig en tak til projektets styregruppe bestående af Pelle Lind Bournonville (Realdania), Simon Kjær Hansen (C40 Cities) og Christian Peter Villefrance Ibsen (CONCITO) for deres ledelse af DK2020 pilotprojektet.

DK2020 er en vigtig klimafront i den danske klimaindsats, og kommunerne har markeret sig som centrale aktører, der leverer og bidrager til opnåelsen af Klimalovens mål. Med projektet har den kommunale klimaplanlægning rykket sig. En udvikling, som det er afgørende at holde fast i. Kommunerne skal fortsat videreudvikle både deres egen klimaindsats og det tværkommunale samarbejde for at holde hinanden op på ambitionsniveauet og skabe ny vigtig viden sammen. Vi glæder os til det videre samarbejde i DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.

METODE

Metode

Side 33 af 33

METODE Denne publikation er udarbejdet i forbindelse med evalueringen af DK2020 pilotprojektet i foråret 2021. Formålet har været at opsamle erfaringer og viden til brug i det videre DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark samt præsentere de første 20 kommuners erfaringer til inspiration for både nationale og internationale byer og kommuner.

Interviews og citater Der er foretaget interviews med projektledere i 8 kommuner, der blev udvalgt ud fra et ønske om at belyse en bred vifte af erfaringer fra kommuner med forskellige fokusområder og karakteristika. Det drejer sig om følgende kommuner: •

Albertslund Kommune

Publikationens indhold baserer sig på pilotkommunernes klimahandlingsplaner og tilhørende materiale, en spørgeskemaundersøgelse blandt pilotkommunerne og interviews med udvalgte projektledere og projektets styregruppe. Herunder udfoldes nærmere om dataindsamling.

•

Assens Kommune

•

Fredericia Kommune

•

Jammerbugt Kommune

•

Køge Kommune

•

Lejre Kommune

•

Middelfart Kommune

•

Sønderborg Kommune

Spørgeskemaundersøgelse Der er i april 2021 blevet foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 20 kommunale projektledere i DK2020 pilotprojektet. Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen er 95% med 19 respondenter ud af en population på de 20 DK2020 pilotkommuner. Kommunerne er blevet spurgt til 8 emner i spørgeskemaundersøgelsen: Deltagelsen i DK2020, Climate Action Planning Framework, arbejdet i DK2020, samarbejdet med CONCITO, samarbejdet i kommunen, resultater, implementering og samarbejdet med andre kommuner i DK2020.

Desuden er der foretaget interviews med projektets styregruppe bestående af Pelle Lind Bournonville (Realdania), Simon Kjær Hansen (C40 Cities) og Christian Peter Villefrance Ibsen (CONCITO) med et fokus på deres betragtninger og refleksioner om DK2020 pilotprojektet. Udover de interviewede er der indhentet citater fra Peter Rathje, direktør for ProjectZero, Lisbet Wolters, stadsarkitekt og klimachef i Vejle Kommune samt Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi.