2 minute read

4.6 Bølgemodellering

NIRAS har opstillet en detaljeret MIKE21 SW bølgemodel til bestemmelse af bølgeklimaet ved Assens Næs. Modellen dækker området vist i Figur 4.7.

Figur 4.7 Modelområde for MIKE21 SW bølgemodel med dybder og beregningsnet

Modelområdet er valgt således, at alle frie stræk, som har betydning for bølgerne ved Assens Næs er inkluderet i modellen.

Modellen er en 2D spektral bølgemodel baseret på DHI’s modelværktøj Mike21 SW FM.

Modellen er drevet af Cosmo vind fra Deutche Wetterdienst. Vinden har en opløsning på 2,8km i planen og 3 timer i tid. NIRAS er i besiddelse af 20 års vinddata.

Vandstanden er inkluderet ved at antage, at vandstanden i Assens Havn er alment gældende for hele området. Dette har ingen betydning på dybere vand og vil være korrekt tæt ved Assens, hvor effekterne på lavt vand bliver vigtige.

Der er observeret udfald i vandstandsdataene fra Assens Havn, som er erstattet af data fra den nærtliggende station ved Fynshav.

Beregningsnet i modellen er opstillet således, at alle de vigtigste dele af kysten og havnen nær Assens er opløst. Beregningsnettet udvides gradvist væk fra projektområdet.

Bathymetrien er udtrukket fra C-map (digitale søkort) samt fra farvandsvæsenets data, samt den nye opmåling af området ved Assens Næs, se Figur 4.2.

Figur 4.8 Lokal udsnit af modelbathymetri og placering af bølgeklimaer

NIRAS har med MIKE 21 SW FM simuleret tidsserierier af bølgeforhold og tilhørende vandstand over en periode på 20 år til brug for beregning af dimensionsgivende bølgeparametre og modellering af sedimenttransport og kystmorfologi af strande og klitter.

Figur herover viser udtrækspunkter for bølgeklimaerne ved Assens Næs og bølgeklimaerne er vist i form af bølgeroser med bølgehøjde (Hrms) og bølgeperiode (Tp) i Figur 4.9 til Figur 4.15.

Figur 4.9 Bølgeklima ved Punkt 1 (2000-2020), Hrms, m og Tp, s

Figur 4.10 Bølgeklima ved Punkt 1.1 (2000-2020), Hrms, m og Tp, s

Figur 4.11 Bølgeklima ved Punkt 2 (2000-2020), Hrms, m og Tp, s

Figur 4.12 Bølgeklima ved Punkt 2.1 (2000-2020), Hrms, m og Tp, s

Figur 4.13 Bølgeklima ved Punkt 3 (2000-2020), Hrms, m og Tp, s

Figur 4.14 Bølgeklima ved Punkt 4 (2000-2020), Hrms, m og Tp, s

This article is from: