
1 minute read
3.1.2 Delstrækning Torø Huse-Assens Næs
3.1.2 Delstrækning Torø Huse-Assens Næs
Oversigtskort og lokationer på strækningen fra Torø Huse til Assens Næs er vist i Figur 3.7 med stationeringer (x 50m).
Den gennemsnitlige årlige ændring af strandlinjen samt det gennemsnitlige årlige sedimentbudget for strækningen er vist i figur herunder.
Figur 3.7 Oversigtskort over strækningen fra Torø Huse til Assens Næs med lokationer og stationeringer.
Ved Torø Huse er der sket en fremrykning af strandlinjen, hvilket også gør sig gældende for det meste af strækningen.
Kystfremrykningen på delstrækningen kan skyldes, at sedimentet fra erosionen af Torø bliver transporteret ind i bugten og at der er sydvestgående transport på den sydligste del af strækningen.
På Assens Næs er der en fremrykning af kysten på op til ca. 2 m/år i gennemsnit, hvilket primært skyldes opfyldning.
Det totale sedimentbudget for strækningen er på +3400 m3/år, hvilket betyder, at der forekommer en netto aflejring/kystfremrykning af strækningen,
specielt på selve Assens Næs grundet opfyldning. Størrelsen på budgettet på 3400 m3/år er således delvist kunstig.
Den tidslige udvikling i kystændringen viser, at der siden år 2013 har været en årlig tilbagerykning af strandlinjen på Assens Næs.

Figur 3.8 Den gennemsnitlige årlig kystændring (øverst) samt årlige sedimentbudget (nederst).

Figur 3.9 Den tidslige udvikling af den årlige strandlinjeændring i Torø Huse, Nyhuse, Opfyldning, Sommerhuse og Assens Næs.
Oversigtskortet over de digitaliserede strandlinjer på Assens Næs viser, at der har været aflejring og dermed fremrykning af kysten på den nordlige del af næsset, se Figur 3.10.

Figur 3.10 Historisk kystudvikling på Assens Næs 1954-2019. De gule linjer markerer de digitaliserede strandlinjer.