
1 minute read
Delanalyse 2: Lokal analyse af sedimenttransporten og
Assens Kommune har udpeget havneområdet i Assens som indsatsområde som følge af risiko for oversvømmelse fra havet.
Politisk er det prioriteret på sigt at fremme en ydre oversvømmelsesbeskyttelse langs kysten ved Assens, som skal beskytte byen mod højvandshændelser. Den ydre sikringslinje er beskrevet som en digeløsning med en stormflodsport ved indsejlingen til havnen.
Udviklingsprojektet for højvandsbeskyttelsen af Assens Næs er udarbejdet som en del af den overordnede beskyttelsesplan og beskriver mulighederne for at etablere et klitlandskab med rekreative funktioner på Assens Næs.
Projektet ved Assens Næs er et ud af i alt otte pilotprojekter i Danmark, som modtager støtte fra kampagnen ”Byerne og det stigende havvand”, der er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljø- og Fødevareministeriet.
Partnerskabet har til formål at samle faglig viden til udvikling af nytænkende og helhedsorienterede løsninger, som kan bidrage til byernes beskyttelse og bæredygtighed.
Formålet med udviklingsprojektet for Assens Næs er at beskrive mulighederne for etablering af et klitlandskab på Assens Næs, der beskytter området mod fremtidige oversvømmelse og erosion samtidig med, at det skaber sammenhænge og kvaliteter til eksisterende omgivelser og giver området et landskabeligt og alligevel urbant løft, der udvikler kanten mellem by og kyst. Der kan skabes værdier, som kan understøtte, at området får et liv, der både favner sommerens intensitet og varme, vinterens kulde og klarhed og stormenes drama.
Klitlandskabet designes, så ny natur får mulighed for at udvikle sig i kombination med fastholdelse og opbygning af klitten. Derudover tænkes området sammen med rekreative funktioner.
Udviklingsprojektets forslag til højvandsbeskyttelse og landskabelige bearbejdning bygger på kysttekniske analyser af kystmorfologi og dynamik. Det vil sikre en robust beskyttelse både i forhold til sikkerhed og drift, men også at klitterne ikke kommer til at fremstå som et teknisk anlæg, men som en integreret del af naturen ved Assens, hvor byliv, nærhed til natur og mange rekreative aktiviteter kan udfoldes.