
1 minute read
0 Introduktion
Projekt ID: MGTB.ACQ Ændret: 24-04-2021 15:34
Revision 3.0
Udarbejdet af CHLD, ANSL, KLBU, MML Kontrolleret af KMR
Godkendt af CHLD
Assens Kommune har bedt NIRAS udarbejde et udviklingsprojekt for naturbaseret højvandsbeskyttelse af Assens.
Højvandsbeskyttelsen udformes primært som en naturligt udseende klit, som kombineres med sandstrande foran.
NIRAS har udarbejdet udviklingsprojektet sammen med landskabsarkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard som underrådgiver.
Projektet omfatter kysttekniske analyser af sedimenttransport og geomorfologiske processer langs kysten ved Assens.
Opgaven omfatter desuden en nærmere beskrivelse af baggrunden for udviklingsprojektet og hvordan det er integreret i omgivelserne ved Assens Næs, se også (NIRAS-H&K, 2021).
Resultaterne af de kysttekniske analyser danner grundlag for det videre arbejde med dimensionering af strande og klitlandskab på Assens Næs, hvis primære funktion er oversvømmelsesbeskyttelse under hensyntagen til akut erosion og kronisk erosion.
De kysttekniske analyser af sedimenttransport og geomorfologiske processer omfatter kysten ved Assens fra Sønderby Klint til cirka 3 km nord for Assens Havn som vist på Figur 0.1.
Figur 0.1 Kortudsnit med geografisk udstrækning af Delanalyse 1, 2 og 3