Kulturhuse caseanalyse

KULTURHUSE CASEANALYSE AF ARKITEKTURENS BETYDNING FOR DELTAGELSE, FÆLLESSKAB OG BRUG

REALDANIA, LOKALE OG ANLÆGSFONDEN, KULTURHUSENE I DANMARK

dentitet

KULTURHUSE CASEANALYSE AF ARKITEKTURENS BETYDNING FOR

Partnerskabets Partnerskabets logoer Partnerskabets logoer logoer

DELTAGELSE, FÆLLESSKAB OG BRUG

Denne rapport er udarbejdet af sociolog

Emma Nielsen og arkitekt Uffe Leth (LETH & GORI) for Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Kulturhusene i Danmark, 2026.

Layout og grafik: Mia Christina Forslund.

21/05/2026 21/05/2026 21/05/2026

KULTURHUSE CASEANALYSE AF ARKITEKTURENS BETYDNING FOR DELTAGELSE, FÆLLESSKAB OG BRUG

REALDANIA, LOKALE OG ANLÆGSFONDEN, KULTURHUSENE I DANMARK

1

Forord ..................................................................................................................................................................... 3 Læsevejledning .............................................................................................................................................. 4 Introduktion ...................................................................................................................................................... 5 Hvad er et kulturhus? ................................................................................................................................. 7 Ikke kun en bygning .................................................................................................................................. 8 Arkitektur der inviterer ............................................................................................................................ 9 De ti casekulturhuse ................................................................................................................................ 11 Tværgående konklusioner .................................................................................................................. 13 Kulturhuset i byen ................................................................................................................. 15 Kulturhuset som vært ....................................................................................................... 25 Kulturhuset som udfoldelsesrum ............................................................................ 35 Anbefalinger .................................................................................................................................................. 47 Eksempelsamling....................................................................................................................................... 49 Trekanten Aalborg ................................................................................................................. 51 Huset no 7 Herning .............................................................................................................. 55 Platform K Horsens .............................................................................................................. 59 Mejeriet Sønderborg ........................................................................................................... 63 Sønderborghus Sønderborg ......................................................................................... 67 Motorfabrikken Marstal ..................................................................................................... 71 Borgerforeningen Svendborg ...................................................................................... 75 INSP! Roskilde ........................................................................................................................... 79 Telefonfabrikken Gladsaxe ............................................................................................ 83 Kulturlab Brøndby Strand Brøndby ....................................................................... 87 Internationale eksempler ............................................................................................... 91 Tilgang og metode ................................................................................................................................... 97 Ordbog ................................................................................................................................................................ 99 Referencer ...................................................................................................................................................... 101

| KULTURHUSE FOR ALLE | INDHOLD

INDHOLD

INSP! aktivitetsrummet Hangaren

3 | KULTURHUSE FOR ALLE | FORORD

FORORD I Danmark findes omkring 400 kulturhuse i både

står med nogle af de samme spørgsmål: Hvordan

infrastruktur – i byen, i forstaden og på landet. Fælles

skaber vi mere liv, engagement og deltagelse i

byer og lokalsamfund. Til sammen udgør de en unik for dem er, at de er ligeværdige og demokratiske mødesteder for mange lokale fællesskaber og

forskellige deltagerformer. I kulturhusene kommer nogle brugere for fællesspisning, andre for

værksteder, debat, musik eller bare for at være et sted sammen med andre.

Arkitekturen spiller en afgørende rolle for de danske kulturhuse. Derfor lancerede Realdania i 2025

indsatsen Kulturhuse for alle for de næste år at stille

skarpt på kulturhusenes arkitektur. For bygningen,

rummet og indretningen har betydning for, hvordan et kulturhus bliver brugt. Føler man sig velkommen?

Vækker huset nysgerrighed og inviterer indenfor?

Er der plads til både fællesskab, ro, aktiviteter og forskellige måder at være med på? De fysiske

rammer påvirker vores måde at være sammen på – også i et kulturhus.

Denne publikation er et første resultat af et centralt

får vi flere til at føle sig velkomne her? Hvordan

huset? Hvordan opleves stemningen i kulturhuset?

Hvordan kan huset og indretningen af det være med til at skabe et mødested, der er relevant, levende og bæredygtigt – både socialt og økonomisk?

Vi ved fra mange kulturhuse og kommuner, at

der er et ønske om mere viden og flere konkrete erfaringer om, hvordan man lokalt kan arbejde med kulturhusenes arkitektur og indretning for at understøtte deltagelse, fællesskab og brug.

’Kulturhuse - Caseanalyse af arkitekturens betydning for deltagelse, fællesskab og brug’ er et første skridt

i denne vidensopbygning og samler erfaringer, idéer og eksempler, som forhåbentlig kan inspirere andre til at se deres muligheder med nye øjne. Vi håber, at alle jer der har jeres dagligdag med at drive,

understøtte eller være frivillige i et kulturhus eller som arbejder med kulturhuse i landets kommuner, kan hjælpes og inspireres af publikationen.

partnerskab med Kulturhusene i Danmark og Lokale

En stor tak til de kulturhuse, medarbejdere, frivillige

indsatsen. Den samler erfaringer og eksempler fra ti

undervejs og gjort publikationen mulig.

og Anlægsfonden i regi af Kulturhuse for alle-

kulturhuse rundt om i landet, der på hver sin måde

arbejder bevidst med deres huse, rum og indretning.

Ikke fordi der findes én rigtig model for det gode

kulturhus, men fordi mange kulturhuse og kommuner

og brugere, der har delt erfaringer og perspektiver Realdania Lokale og Anlægsfonden Kulturhusene i Danmark

Motorfabrikkens maskinhal

5 | KULTURHUSE FOR ALLE | INTRODUKTION

INTRODUKTION Der findes ikke en fast opskrift på, hvad et kulturhus

er eller rummer – eller hvordan det ser ud. Fælles for

kulturhusene er, at de på tværs af Danmark er steder, hvor lokalsamfund kan mødes og være en del af kulturelle tilbud og fællesskaber.

Samtidig ved vi, at fysiske rammer har stor betydning for vores trivsel, oplevelse af at høre til og lyst til at engagere os. Byggeriet spiller også en vigtig

rolle i hverdagens drift og den langsigtede sociale,

økonomiske og grønne bæredygtighed. Arkitekturen i de danske kulturhuse er derfor ikke blot kulissen for

aktiviteter, men en aktiv medskaber af den kultur, der udfolder sig.

Denne caseanalyse stiller skarpt på netop de

fysiske rammers rolle og den måde, arkitekturen

understøtter kulturhusenes formål og daglige virke,

og hvordan indretningen kan bidrage til, at alle føler sig velkomne — fra unge til ældre, familier, dem der lever med eller uden et handicap.

I analysen indgår viden og erfaringer indsamlet gennem besøg og interviews foretaget hos ti

danske kulturhuse. Analysen trækker ligeledes

på perspektiver fra seks internationale cases. De

ti danske huse repræsenterer en mangfoldighed i organisering, størrelse og fysik. Gennem deres forskellighed viser de en række fysiske greb og

virkemidler, der kan inspirere som gode eksempler.

Rapportens konklusioner og anbefalinger skal ikke læses som en facitliste eller en fast model for det

gode kulturhus. I stedet er det vores ønske, at den tages med som inspiration og dialog — både for dem, der skal udvikle et nyt tilbud, og dem, der ønsker at gøre noget i eksisterende rammer.

Rapporten er inddelt i fire hoveddele.

Del 1 introducerer de ti kulturhuse og de vigtigste

udfordringer og dilemmaer, som husene arbejder med i dag.

Del 2 samler rapportens vigtigste indsigter og

anbefalinger gennem tre perspektiver: Kulturhuset i byen, kulturhuset som vært og kulturhuset som udfoldelsesrum. Her undersøges det, hvordan bygninger og indretning påvirker hverdagsliv,

aktiviteter, fællesskab og deltagelse i kulturhusene.

Del 2 afsluttes med en række anbefalinger til

kulturhuse, kommuner og rådgivere, som arbejder med udvikling, ombygning eller drift af kulturhuse

Hop direkte til anbefalingerne på s. 47.

Del 3 fungerer som en eksempelsamling med de ti

danske kulturhuse og seks internationale eksempler, der indgår i analysen. Eksempelsamlingen viser forskellige måder at arbejde med arkitektur,

fællesskab, værtskab og kulturaktiviteter på i praksis.

Del 4 indeholder en beskrivelse af analysens metodiske tilgang og datagrundlag, samt litteraturliste og kildehenvisninger.

Huset No. 7 - Plante event

7

Et kulturhus arbejder på tværs af kunstarter og sektorer - ikke kun i kulturen, men også med civilsamfund, socialsektoren, erhvervsliv eller foreningslivet.”

Kulturhusene i Danmark

HVAD ER ET KULTURHUS? De danske kulturhuse rummer alt fra værksteder

Fælles for brugerne er, at deres brug af kulturhusene

fællesskaber. De er store og små, professionelt eller

kan variere i et spænd mellem at være mere

og scener til caféer, åbne fællesrum og sociale

frivilligt drevne, og arbejder for at understøtte både bredde- og nichekultur. Men husene påtager sig

derudover en lang række samfundsmæssige formål, såsom at være et demokratisk rum for deltagelse

og medborgerskab, et lokalt og socialt mødested,

et tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter, støtte til iværksættere og vækstlag og at være en aktiv medspiller i byudvikling.

Kulturhusene er samtidig steder med mange

deltagelsesformer. Det er steder, hvor brugerne

ofte er med til at definere og forme, hvad der sker.

ofte er lystbetonet, men deres deltagelsesniveau

passivt oplevende, hvor man kommer for fx at se en koncert eller et foredrag, til aktivt producerende og

arrangerende, hvor man kommer for at udfolde sig.

(Eriksson, Hansen og Nordentoft, 2021; Københavns Kommune Kultur og Fritidsforvaltningen, 2024) Det kan derfor være svært at komme med en

entydig betegnelse for, hvad der udgør et kulturhus.

Denne rapport trækker på Kulturhusene i Danmarks definition, der fremhæver både kulturhusenes rolle

som facilitator af mangfoldig deltagelse, såvel som indsatsernes bredde i både kunstarter og sektorer.

| KULTURHUSE FOR ALLE | HVAD ER ET KULTURHUS?

“Et kulturhus faciliterer deltagelse i fællesskaber, aktiviteter og programmer - ikke kun som publikum, men også som arrangører, medskabere, ingangsættere og bidragsydere.

IKKE KUN EN BYGNING ARKITEKTUR MELLEM DRIFT, POLITIK OG LOKALMILJØ

Kulturhusenes fysiske rammer og arkitektoniske

det kan være vanskeligt at sikre langsigtede

selv. Husene formes af en lang række forskellige

lave gennemgribende og helhedsorienterede

ambitioner kan ikke forstås som en enhed i sig

organisatoriske, økonomiske og politiske forhold nogle er givet, andre kan forhandles.

DRIFT OG KLUDETÆPPEØKONOMI De fleste kulturhuse er kendetegnet ved at have en sammensat økonomi og drift. Uanset om de

er selvejende eller kommunale, finansieres drift,

medarbejderlønninger, aktiviteter og bygninger typisk gennem en kombination af kommunale

tilskud, projektmidler, fondsstøtte og egne indtægter fra fx arrangementer og lokaleudlejning. En

undersøgelse af kulturhuse i Region Midtjylland viste, at kommunal støtte i gennemsnit udgjorde 54%

af finansieringen, mens indtægter fra fx lokaleleje udgjorde 23% (Urban Goods, 2020).

En del af husenes indtægt kommer gennem projektmidler. At have midlertidige projekter og kortvarige indsatser kan skabe et

eksperimenterende miljø med løbende udvikling

investeringer i bygningerne og udfordrende at renoveringer og vedligehold. I stedet udføres

vedligehold og forbedringer mere ad hoc, når der er midler til rådighed.

EJER- OG ORGANISERINGSFORM Afhængigt af om husene er kommunale eller

selvejende, er der både forskellige og ensartede

forhold, der påvirker, hvordan husene kan udvikle sig arkitektonisk. Kommunale kulturhuse har ofte et dobbelt tilhørsforhold til deres nærområde og

lokale kulturmiljøer og de kommunale forvaltninger, de er tilknyttet, der kan medføre spændinger

mellem lokale ønsker og de offentlige rammer og krav. (Københavns Kommune Kultur og Fritidsforvaltningen, 2024).

Selvejende kulturhuse har typisk større autonomi, når det kommer til deres fysiske rammer og til, hvad de

kan igangsætte. De vil dog ofte stadig være bundet af kommunale regler og tilskudsbetingelser.

af nye tiltag, men også usikkerhed om bemanding

Uanset om husene er kommunale eller er selvejende,

samme gør sig gældende for de fysiske rammer,

eksterne dagsordener en rolle i, hvad kulturhusene

og videreførelse af succesfulde aktiviteter. Det hvor denne ‘kludetæppeøkonomi’ betyder, at

spiller skiftende politiske prioriteringer, lovgivning og og de fysiske rammer skal rumme.

9 | KULTURHUSE FOR ALLE | HVAD ER ET KULTURHUS?

ARKITEKTUR DER INVITERER Ethvert rum bærer på en stemning, en rytme og en

tavs fortælling om, hvordan vi kan være til stede, og

allerede i mødet med et sted aflæser vi dets rumlige logik. Tilbage i 1950’erne viste miljøpsykologer, at

vores handlinger i højere grad formes af de rum, vi befinder os i, end vores individuelle ageren. Når vi

er i et klasselokale, på et bibliotek, i et supermarked eller i en kirke, ved vi instinktivt, hvordan vi bør

opføre os – hvis vi altså har været der før – og vi

tilpasser os stedet. Det handler bl.a. om de sociale ‘koder’, vi får gennem et steds arkitektur og om de handlemuligheder, som fx møblementet inviterer

til. En stol tilbyder et sted at sidde ned, men der er

forskel på den måde, en kontorstol og en lænestol inviterer dig til at sidde. (Barker og Wright, 1971; Gibson, 1977).

I dag ved vi, at rum ikke blot påvirker vores

handlinger, men også vores oplevelse af at høre til og føle os trygge, og de har en direkte indflydelse

på vores sundhed. Materialevalg, farver og lys kan

understøtte ro og mental velbefindende. Modsat kan dårligt indeklima, trængsel og rod gøre os syge og

stressede. Arkitekturen er også en vigtig medspiller ift. den daglige drift og økonomi og i forhold til

at sikre en langsigtet social, økonomisk og grøn

bæredygtighed. (Bjørn, 2024; Ellard, 2014; Social Life, 2014).

Når vi arbejder med kulturhusenes arkitektur, er det

derfor interessant at forstå de forskellige invitationer til handling, som arkitekturen og indretningen

tilbyder, og den måde, de fysiske rammer kan bidrage til vores trivsel.

Rum kan invitere til forskellige handlinger alt efter, hvilken indretning, det har. INSP! Hangaren

TREKANTEN AALBORG

HUSET NO 7 HERNING

PLATFORM K HORSENS TELEFONFABRIKKEN GLADSAXE KULTURLAB BRØNDBY STRAND BRØNDBY INSP! ROSKILDE

MEJERIET SØNDERBORGHUS

BORGERFORENINGEN SVENDBORG TEATER SVENDBORG

SØNDERBORG

MOTORFABRIKKEN MARSTAL

11 | KULTURHUSE FOR ALLE | DE TI CASEKULTURHUSE

DE TI CASEKULTURHUSE De ti kulturhuse, der indgår i undersøgelsen, er

udvalgt, fordi de tilsammen repræsenterer et bredt

spektrum ift. bygningstypologi, organiseringsformer og brugergrupper – og fordi de hver især rummer arkitektoniske greb og løsninger, der kan inspirere andre.

I udvælgelsen har der været fokus på huse, der: •

Er mellemstore

•

Er geografisk spredt på tværs af landet

•

Dækker forskellige bygningstyper med et særligt fokus på transformationsprojekter – dvs. steder, hvor der er sket en ombygning fra fx en skole til et kulturhus.

•

Har en diversitet i organisations- og ejerformer

•

Har en diversitet i brugergrupper (både den brede befolkning og udvalgte målgrupper,

herunder tilbud til unge, mennesker der oplever sårbarhed, mennesker med minoritetsetnisk baggrund)

Tværgående konklusioner

Denne del samler rapportens vigtigste indsigter og læringer fra analysen af de ti kulturhuse.

Analysen er opdelt i tre hovedafsnit: Kulturhuset i byen, Kulturhuset som vært og Kulturhuset som udfoldelsesrum. De tre afsnit handler om, hvordan bygningernes placering, indretning og rum påvirker aktiviteter, fællesskab, deltagelse og hverdagsbrug i kulturhusene.

Opdelingen følger samtidig en bevægelse gennem kulturhuset – fra kulturhusets rolle i byen og lokalområdet til brugerens møde med bygningen og oplevelse af de enkelte rum.

Hvert hovedafsnit samler en række fokusområder, der viser, hvilke fysiske greb og rumlige kvaliteter der understøtter eller udfordrer kulturhusenes aktiviteter, fællesskaber og daglige brug.

13 | KULTURHUSE FOR ALLE | Tværgående konklusioner

KULTURHUSET I BYEN BYGNINGENS FORM,

YDRE FREMTRÆDEN

OG RELATION TIL STEDET

KULTURHUSET SOM VÆRT BYGNINGENS INDVENDIGE DISPONERING, RUMLIGE

RELATIONER OG FUNKTIONER

KULTURHUSET SOM UDFOLDELSESRUM RUMMENES FUNKTIONALITET,

ATMOSFÆRE OG DETALJERING

Kulturhuset i byen

Kulturhuset i byen er det første af de tre hovedafsnit, og handler om forholdet mellem kulturhuset og det omkringliggende lokalområde.

Det handler både om, hvor huset er placeret, og hvordan bygningen møder byen og inviterer mennesker indenfor.

Afsnittet handler også om kulturhusets synlighed og identitet, og om hvordan arkitektur, indgange, skiltning og visuel identitet kan gøre huset lettere at få øje på, finde ind i og genkende som et åbent og inviterende sted.

Kulturhuset i byen handler om: 1.

SYNLIGHED OG PLACERING DER STYRKER (ELLER SVÆKKER)

2.

EN TYDELIG IDENTITET OG PROFIL

3.

OVERGANGE DER BINDER UDE OG INDE SAMMEN

4.

KULTURHUSET SOM DRIVER FOR STEDSUDVIKLING

15 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset i byen

KULTURHUSET I BYEN BYGNINGENS FORM,

YDRE FREMTRÆDEN

OG RELATION TIL STEDET

KULTURHUSET SOM VÆRT BYGNINGENS INDVENDIGE DISPONERING, RUMLIGE

RELATIONER OG FUNKTIONER

KULTURHUSET SOM UDFOLDELSESRUM RUMMENES FUNKTIONALITET,

ATMOSFÆRE OG DETALJERING

1. SYNLIGHED OG PLACERING DER STYRKER (ELLER SVÆKKER) Kulturhusenes synlighed og placering har betydning for, om folk kender og bruger dem. Det handler dels om den måde, husene kobler sig op på og

orienterer sig mod byen, og dels om mulighederne for at komme hen til huset via offentlig transport, stisystemer, veje og parkering.

Jo bedre forbundne og synlige husene er i det lokale liv og bymiljø, desto mindre skal de gøre for at blive opdaget.

Analysen viser, at en del af de ti casekulturhuse i dag er udfordrede af, at de - trods en central placering - vender ‘ryggen mod byen’. Det kan være, hvis

bagsiden af bygningen er det første, man møder, og hovedindgangen er ‘gemt væk’ i et gårdmiljø.

Når bygningen ikke åbner sig op mod byen, er det

sværere for særligt nye brugere at finde huset. Det

risikerer desuden at skabe en oplevelse af huset som et mere lukket fællesskab. Skal man derfor i gang

med et transformationsprojekt af en bygning, der

ikke er optimalt placeret, er det relevant at arbejde med placering af indgangspartierne.

For nogle huse har den generelle udvikling i byen

og området gjort, at de er blevet mere eller mindre

centralt placeret. Områderne ved INSP! og Trekanten har gennemgået en større byudvikling, og de spiller i dag en central rolle i bydelen. Men modsat kan en

bys udvikling også medføre, at kulturhusene utilsigtet

Kulturhusene Sønderborghus og Mejeriet har fået en mere afsides placering pga. den lokale byudvikling,

hvor man har samlet kulturtilbud ved byens havn. En markant facade, som på Mejeriet, kan her fungere

som blikfang og sikre, at huset fortsat bliver et lokalt vartegn

får en mere afsides placering, hvis der satses på at placere andre kulturtilbud et andet sted.

Selvom distancen i praksis er kort, kan en skjult

placering gøre den oplevede afstand lang og risikere, at folk glemmer huset som lokalt tilbud og mulighed.

Her spiller veje og stisystemer også en rolle. Er der

gode forbindelser til resten af byen, styrkes husets

tilstedeværelse. Men en hullet vej kan omvendt virke afskrækkende for nogle.

En mere skærmet placering kan også være en gave for nogle kulturhuse. Det gør sig især gældende for huse med en mere specialiseret målgruppe som

unge, hvor en skærmet placering kan give en følelse af at være en oase midt i byen.

Nogle huse er placeret, så de utilsigtet vender

‘ryggen’ mod byen og nye potentielle brugere

17

Medarbejder, Kulturlab Brøndby Strand

Kulturlab Brøndby Strand er placeret lidt gemt i et buskads. Det gør huset svært at finde for

samarbejdspartnere. Til gengæld er huset der, hvor de unge selv er

| KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset i byen

“Hvis vi skulle være nede ved Esplanaden, ville vi slet ikke have den samme tryghed, fordi der er så mange mennesker, der passerer forbi og ville have kigget ind, og man ville blive distraheret på så mange måder. Så man havde ikke fået lavet så meget.

Her fungerer det meget bedre med at være lowkey.”

2. EN TYDELIG IDENTITET OG PROFIL Kulturhusene navigerer i et politisk landskab, hvor

de skal balancere lokal forankring, målgrupper og

aktiviteter med de økonomiske rammer og vilkår, de er underlagt.

For alle kulturhuse gælder det, at en stærk identitet og profil bidrager til at manifestere sig som lokalt

kulturtilbud og vigtig samarbejdspartner. En tydelig

profil er med til at understrege, hvorfor kulturhusene eksisterer, og handler ikke kun om at vise, hvad

man gør, men også om, hvem huset er for - og her spiller de fysiske rammer en vigtig rolle.

Når husets fortælling hænger sammen på tværs af arkitektur, indretning, aktiviteter og kommunikation, styrker det både genkendelighed og relevans.

Afspejler rammerne ikke tilbuddet, kan det omvendt være svært at afkode, hvad og hvem huset er

for. Når man udvikler og arbejder med de fysiske

rammer, er det vigtigt at være præcis og bevidst om, hvad rammerne skal kommunikere ift. målgruppe

og rolle i lokalsamfundet. Som en af de interviewede specialister understreger: “Man skal løfte blikket

fra det fysiske behov og sætte det ind i en større

mission” (Åsmund Kverneland Boye, Kulturens

Analyseinstitut).

At være i et hus med en historie rummer et stort potentiale. En stor del af de ti casekulturhuse er

placeret i bygninger, der tidligere har haft en anden

funktion, og mange bruger aktivt historien og fysikken i den generelle fortælling - det ses især hos de

huse, der er indrettet i tidligere industribygninger, hvor industriæstetikken bruges til at give kant og

understøtte et kreativt miljø. At bevare og respektere det, man kommer fra, kan ligeledes have en stor værdi for lokalbefolkningen og bidrage til både ejerskab og stolthed.

Det er samtidig vigtigt også at have nærmiljøet for øje: er der kvaliteter lokalt, man kan bruge?

Den tidligere identitet kan også stå i vejen, hvis den overskygger husets nuværende funktion, ligesom

en uændret facade kan gøre det svært at aflæse,

at huset er noget andet i dag, end det var tidligere.

Bevidste fysiske greb kan her være med til at formidle en ny retning.

Motorfabrikken i Marstal har bevaret den gamle

motorfabrik i både kulturhusets navn, i skiltningens typografi og i den indvendige og udvendige fremtoning

19

Medarbejder, Telefonfabrikken

Flere huse oplever, at deres ydre ikke afspejler det

indre liv. I Telefonfabrikken er man fx udfordret af, at

husets facade ikke tydeligt kommunikerer de mange tilbud, huset tilbyder

| KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset i byen

“Det ydre afspejler ikke det indre.

Det er rigtig svært, og det er det samme, når vi kommer ind på gangene. Der kan man heller ikke se, hvad der sker.”

3. OVERGANGE DER BINDER UDE OG INDE SAMMEN Aktive og åbne stueetager og uderum kan

synliggøre aktiviteter og hvad et kulturhus står for. Når inde og ude tænkes sammen styrkes

både husets tilstedeværelse i byen, og der skabes en mere inviterende og glidende overgang til deltagelse.

Grundlæggende er det vigtigt at tænke i øjenhøjde og være opmærksom på, hvad man møder som forbipasserende, og hvordan dette møde kan

bruges til at formidle husets tilbud og aktiviteter.

Der er på tværs af husene en udfordring om, at det

kan være svært at se, hvad der foregår indenfor. Men

der er samtidig flere gode greb, som husene benytter for at overkomme denne problemstilling.

Porte, døre og terrasser kan give mulighed for at

åbne huse fysisk op og samtidig udvide husenes areal i sommerhalvåret, så ude og inde bindes

sammen. Et godt eksempel på dette er i Horsens,

hvor Platform K har etableret udendørs pavilloner til

bl.a. lyd- og podcaststudier og bruger terrasser som scener til koncerter.

I huset No7 er en pergola med farvestrålende flag og

Huset No7s pergola

møbler med til at lede folk ned mod husets indgang.

En pavillon i det store gårdrum giver ligeledes

mulighed for at have et udendørs værksted, der

også kan bruges som bar til større arrangementer

som udendørs festivaler. Alle de forskellige greb har blikfang, men også risiko for at skabe visuel støj.

Det er derfor vigtigt at tænke udendørs elementer

sammen med husets profil, og hvordan de kan være med til at understøtte den generelle fortælling.

Glaspartier, porte og døre kan tilbyde indkig og kan åbne et hus op, så forbipasserende kan fornemme husenes liv. De kan også bruges til at formidle

aktiviteter, så forbipasserende kan se, hvad husene tilbyder

21

Medarbejder, Platform K

Aktive udendørs arealer og pavilloner giver

Platform K mulighed for at afprøve midlertidige indsatser og tilbyde flere aktiviteter

| KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset i byen

“Der er enormt smukt hernede om sommeren, der er den der følelse af, at det er tilpas rodet og råt til, at man godt kan få ting til at ske. Vores udendørs faciliteter er også en kæmpe fordel i forhold til arrangementer.

Indenfor har vi en black box, der er en typisk scene. Herude kan vi lave andre formater.”

4. KULTURHUSET SOM DRIVER FOR STEDSUDVIKLING Kulturhusene udgør en vigtig lokal og social

infrastruktur, hvor de i deres rolle som åbent tilbud

er med til at binde områder og befolkningsgrupper sammen på tværs af socioøkonomiske og

demografiske skel. Husene besidder en stor lokal

viden og arbejder for nogle af de dagsordener, der

er vigtige lokalt – afsnittet handler om hvordan man forholder sig til sin kontekst og hvordan man bygger videre på noget eksisterende eller bruger en anden måde at tilføje noget på.

Det giver kulturhusene en udvidet rolle, hvor de -

foruden at være en destination som kulturelt tilbud i sig selv - kan fungere som en vigtig strategisk

medspiller og sparringspartner, når fx kommuner og boligselskaber skal udvikle en bydel (BARC Scandinavia & SocialRespons, 2026). Alligevel

kæmper mange huse med at blive anerkendt for netop dette arbejde.

Blandt de ti kulturhuse i analysen er der både huse, der har været med som frontløbere, når et nyt by-

eller boligområde skal udvikles, og huse, der har en lang tradition som lokalt ankerpunkt og mødested

I Brøndby gjorde muligheden for at bygge en lettere

har været en nøglespiller, da det nye boligområde,

mindre grund midt i boligområdet, som man ellers

for lokalbefolkningen. Det ses fx i Roskilde, hvor INSP! Slagteriet, blev udviklet. INSP! er her brugt som

socialt mødested og kulturel tiltrækningskraft: her

afholdes beboermøderne, ligesom der jævnligt er fællesspisning henvendt til naboerne.

I Aalborg Øst var Trekanten en integreret del af

planen, da man styrkede det lokale bydelscenter i projektet ‘Kickstart Tornhøj’. Trekanten ligger lidt skjult pga. en større vej og kuperet terræn, men i

forbindelse med projektet fik huset en ny indgang, der åbner og forbinder huset bedre med bydelen.

Midlertidighed og midlertidigt byggeri bruges også som greb til at afprøve og starte aktiviteter op,

inden et område er færdigudviklet. Der er blandt kulturhusene flere erfaringer med at anvende

midlertidighed. Det ses fx hos Platform K i Horsens og Kulturlab Brøndby Strand.

midlertidig konstruktion det muligt, at bygge på en ikke kunne have bygget på

23

Nabo, INSP!

Da man udviklede boligområdet Slagteriet, var der fra

Boligselskabet Sjællands side et ønske om, at bruge

INSP! aktivt til at styrke det lokale fællesskab

Mange kulturhuse arbejder også med at styrke

bosætning, særligt i landområderne. I Marstal har man haft det som en vigtig indsats fra starten.

Gennem aktiviteter og kulturarrangementer, der ikke kun henvender sig til lokale, viser de øens og byens kvaliteter og styrker samtidig øens

tiltrækningskraft for potentielle nye tilflyttere, og

træner ‘hjemstavnsmusklen’ hos ærøboere, der er flyttet til fastlandet.

Selvom der blandt husene er gode erfaringer med at indgå i byudviklingsprocesser, oplever mange kulturhuse, at være udfordret af at blive overset i

byudviklingssammenhænge. Erfaringerne er, at de inddrages sent eller slet ikke. Mange huse ender

med at skulle kæmpe for at være med og med at

få lov til at bidrage med deres viden og erfaring fra lokalmiljøet.

Der ligger en stor styrke og en masse synergier i at samtænke kulturhusene med den lokale

stedsudvikling, så steder og huse arbejder sammen.

Kulturhusene kan medvirke til at give stederne identitet og sammenhængskraft, og de lokale

infrastrukturelle forbindelser og byrum kan være afgørende for husenes eksistens.

Øhavet festival, som Motorfabrikken holder hvert år,

bringer folk fra fastlandet og tidligere Marstallere til øen

| KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset i byen

“Jeg bor her i Slagteriet, og der har vi fællesspisning i INSP! en gang om måneden, cirka. Det er et rigtig fint sted at være nabo til. Vi har i boligselskabet en bestyrelse, der er meget aktiv i at lave fælles ting, og det var et krav, da man flyttede ind, at man skulle være indstillet på at deltage i ting.”

Kulturhuset som vært

Kulturhuset som vært handler om, hvordan de fysiske rammer er med til at skabe en god modtagelse og gøre det nemt at føle sig velkommen i huset. Det handler også om, hvordan bygningens indretning hjælper brugere og gæster med at finde rundt og bevæge sig naturligt gennem huset.

Afsnittet ser samtidig på, hvordan kulturhuset kan rumme forskellige fællesskaber og skabe plads til mennesker med forskellige behov, interesser og baggrunde.

Kulturhuset som vært handler om: 5.

ANKOMSTRUM DER BYDER VELKOMMEN

6.

FLOW, WAYFINDING OG OVERGANGE

7.

PLADS TIL STORE OG SMÅ FÆLLESSKABER

8.

HUSE FOR ALLE

25 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som vært

KULTURHUSET I BYEN BYGNINGENS FORM,

YDRE FREMTRÆDEN

OG RELATION TIL STEDET

KULTURHUSET SOM VÆRT BYGNINGENS INDVENDIGE DISPONERING, RUMLIGE

RELATIONER OG FUNKTIONER

KULTURHUSET SOM UDFOLDELSESRUM RUMMENES FUNKTIONALITET,

ATMOSFÆRE OG DETALJERING

5. ANKOMSTRUM DER BYDER VELKOMMEN Måden, kulturhuset tager imod og byder

velkommen på, når man træder indenfor, har stor betydning for de besøgende. I de gode eksempler bliver arkitekturen en form for vært, som byder velkommen og guider den besøgende videre.

Det handler også om tilgængelighed og om at kunne komme ind uanset funktionsniveau og

hjælpemidler. Det gør det trygt og nemt at træde

indenfor. I andre eksempler skaber arkitekturen en

barriere, som kræver en højere grad af skiltning eller menneskeligt værtskab.

Der er stor forskel på, hvordan forskellige huse

løser denne opgave, og der findes ikke ét svar på, hvordan man skal ankomme til et kulturhus. De

enkelte huses rumlige organisering og placering i byen betyder desuden, at deres ankomstrum og

hovedindgange varierer meget. Nogle huse har én

primær hovedindgang, hvorfra man ledes videre ind i huset. For andre huse, som fx Telefonfabrikken og

Motorfabrikken, betyder den tidligere funktion som

fabrik, at de er bygget op som flere huse i ét hus, hvor hver del har sin egen indgang.

Forskellige organiseringer fordrer forskellige tilgange

til ankomstrum og bygningens værtskab, men det er afgørende, at ankomstrummene er nemme at finde

og forstå. Hvis de fysiske rammer ikke naturligt byder velkommen, kræver det en større tilstedeværelse

af personalet og flere ressourcer at møde og guide besøgende rundt i huset.

En god ankomst og velkomst skal bidrage til, at man nemt kan få et overblik over aktiviteter og husets tilbud. Flere steder løser dette gennem skærme, aktivitetsskemaer og plakater. Men det er en

balance, der skal findes - for meget information kan gøre det svært at finde den viden, man har brug for.

I flere huse går man direkte ind i husets centrum og

hovedrum, fx Platform K. Derfor lander man naturligt i

husets sociale hjerte, bliver mødt og budt velkommen

27

Medarbejder, Trekanten

Når man træder indenfor hos Trekanten er personale,

skærme og udstillinger med til at byde de besøgende velkommen og introducere husets tilbud

Hos INSP! har de bygget en kaffebar og en

arbejdsdesk ved ankomsten, så personalet naturligt er til stede til at tage imod og byde velkommen

| KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som vært

“Det er jo fedt, at vi har en arkitektur, som understøtter noget af det vigtigste for os: at have en lav ‘indstigning’ på aktiviteter. At alle kan komme ind i huset. Og en del af det er, at der er nogen, der siger hej, når man kommer for første gang.

For nogen er det måske den eneste gang den dag. Så det der med at være velkommen, det er super vigtigt for os.”

Illustration af et indre gadeforløb, der forbinder kulturhusets funktioner

6. FLOW, WAYFINDING OG TRANSPARENS Når man er kommet ind i bygningen, er det vigtigt at

verdener). Her hænger ankomstrum og flow i

Fælles for størstedelen af de ti kulturhuse er, at de

besøgende i hånden.

kunne orientere sig og blive ledt det rigtige sted hen. favner en bred vifte af tilbud i nogle ofte komplekse bygninger.

Wayfinding i husene handler både om den fysiske

indretning og placeringen af rummene, om overblik og visuel transparens, så arkitekturen i sig selv kan understøtte et naturligt flow gennem huset. Evnen

til intuitivt at kunne navigere - både første gang og som tilbagevendende bruger - har stor betydning for oplevelsen af tilgængelighed og tryghed.

En del af de ti kulturhuse er bygget op, så den

rumlige disponering skaber et centralt hovedrum,

der giver et overblik over hele huset og de forskellige aktivitetstilbud.

Det giver et godt afsæt for at kunne overskue og

forstå husets opbygning. Et eksempel kunne være Trekanten, som oprindeligt er skabt med en klar

organisering omkring et forløb af indre gader og

pladser, som forbinder alle husets funktioner (eller

bygningen nøje sammen, og bygningen tager den Der er forskel på, om bygningerne er udviklet til

at tage imod mange mennesker eller ej. Særligt

de tidligere industribygninger er udviklet gennem knopskydninger, hvor tilbygninger og rum er føjet til løbende. Det betyder, at der oprindeligt ikke er

skabt et naturligt flow gennem huset til nøglerum som café, foredragssal og aktivitetsrum, hvilket

dels risikerer at skabe en fornemmelse af at være i en labyrint, men mere afgørende kan skabe

udfordringer i forhold til publikumsflow og brandkrav.

I de tidligere industrihuse er der derfor særligt stort behov for at arbejde med wayfinding og flow.

Kulturhusene er levende og foranderlige bygninger, hvor nye interesser og trends opstår. Skiltning

og kodning af rummene skal derfor - særligt i

breddekulturhusene - være tilpas fleksible, så huset

og dets brugere kan udvikle sig og ikke fastlåses i en bestemt funktion.

29 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som vært

Et greb til at skabe transparens og overblik i en

tidligere industribygning ses i Marstal, hvor man har lavet åbninger, glasvægge og vinduer, der giver et kig gennem hele huset. Det sikrer en

større sammenhæng på tværs og åbner huset

op for brugerne, så de kan fornemme aktiviteter og livet i bygningen

Huset No7 er som en gammel skole bygget

til at tage imod mange mennesker. Det store

trapperum kan tage imod mange brugere på samme tid uden, at man føler, der er mange i huset

7. PLADS TIL STORE OG SMÅ FÆLLESSKABER Kulturhusene rummer en bred vifte af fællesskaber: fra de åbne fællesskaber, hvor alle kan deltage,

det store husfællesskab på tværs af kulturhuset til mere specialiserede og afgrænsede

interessefællesskaber i foreninger, klubber og

værksteder. Nogle er bygget op over lang tid og

er forpligtende, andre opstår flygtigt og er mere midlertidige.

At have rum i forskellige skalaer og med forskellige grader af åbenhed gør det muligt at favne både

store og små fællesskaber. Forskellige rumligheder

og typer af indhold og ophold kan samtidig bidrage til at skabe synergier, så brugere bliver nysgerrige

på at prøve noget nyt og på at blive en del af andre og flere fællesskaber.

Åbne, centralt placerede rum som café- og

loungeområder er vigtige ift. at tilbyde mulighed

for at deltage og være en del af fællesskaber, der

er lette at træde ind og ud af. Jo nemmere de er at tilgå, og jo mere naturligt, man ledes forbi, jo mere central bliver deres funktion som husets sociale hjerte. Disse rum og gangarealer fungerer som

vigtige steder, hvor man kan fornemme og føle sig som en del af det store husfællesskab.

Samtidig er det en kvalitet, at der i de store fællesog caférum også er små lommer og nicher, hvor

man kan sidde mere skærmet. Det kan give plads til at være en del af rummet uden at føle, at man skal forpligte sig til aktivt at være en del af det, der sker.

At observere, orientere sig og gradvist vælge til i sit

eget tempo giver valgfrihed og sænker tærsklen for deltagelse.

Specialiserede værksteder og lokaler, man kan

lukke af og bruge til mindre møder, er vigtige rum

for mindre grupper og hold. Det er rum, der i højere

grad er bygget op omkring fordybelse og en fælles interesse. Denne form for socialt samvær side om

side betyder, at man ikke behøver at samtale, men at den naturligt kan opstå som et resultat af aktiviteten eller fordybelsen. Det giver en tryg og overskuelig

måde at blive bekendt med andre i huset. Men det

er vigtigt, at disse rum ikke er helt lukkede socialt og fysisk.

Flere af husene har sale i flere størrelser. Det gør det muligt at skalere op og ned, så hvis et foredrag, en

forestilling eller en koncert ikke har solgt nok billetter,

kan man flytte til et mindre lokale, og det føles stadig intimt. Samtidig tilbyder denne rumlige fleksibilitet plads til at eksperimentere og gode rammer til

det kreative vækstlag. På den måde understøtter

arkitekturen det kulturelle økosystem, ved at gøre det muligt for husene at favne både større og up-andcoming kunstnere.

Analysen viser, at nogle steder excellerer mere i

den ene type fællesskab frem for den anden, men at de mest inkluderende miljøer opstår, når der

er mulighed for begge. Men mangler fx det åbne

caférum eller loungeområde, er der færre møder

på tværs, og kulturhuset opleves i højere grad som mange små universer frem for et samlet hele.

God sammenhæng mellem specialiserede rum og resten af huset kan give flere lyst til at deltage

31 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som vært

Mejeriets åbne loungerum udgør husets kerne. Det fungerer både som et samlingssted for brugerne i hverdagen, og et mere roligt område, man kan

trække ud i, og hvor man kan få en pause til koncerter

Smykkeværkstedet er et af Telefonfabrikkens mange velfungerende værksteder, der tilbyder muligheder for fordybelse og interessefællesskaber

8. HUSE FOR ALLE

FYSISK OG SOCIAL TILGÆGELIGHED

Der findes i kulturhusene mange store og små

Borgere i mere udsatte og sårbare positioner,

plads og at huset er for alle. Kulturhusene favner

påvirkede af et steds fysiske, psykiske og sensoriske

greb, der bidrager til en følelse af rummelighed, generelt et bredt udsnit af befolkningen, men

nogle grupper er mindre repræsenterede blandt

de faste brugere. Det gælder særligt borgere med

minoritetsetnisk baggrund, borgere i udsatte eller

sårbare livssituationer samt unge mellem 16 og 25 år (Hansen og Nordentoft, 2020).

Analysen har derfor haft et ekstra fokus på, hvilke

forhold der understøtter disse målgruppers brug af kulturhusene, så kulturhusene kan blive for alle.

PLADS TIL MEDBESTEMMELSE Blandt de unge, der blev interviewet til analysen,

fremhæves især betydningen af medbestemmelse og rammer, der er udviklet af unge til unge. Flere

peger desuden på værdien af rammer, der fremstår seriøse og professionelle, hvor deltagelse og frivilligt engagement samtidig giver mulighed for at udvikle kompetencer med relevans for uddannelse og arbejdsliv.

herunder brugere med handicap, er særligt

tilgængelighed. For ældre bygninger er fysisk

tilgængelighed ofte et problem, men også nyere byggeri kan være udfordrende. De ti besøg

fremhæver behovet for et kontinuerligt arbejde med tilgængelighed og universelt design i bred forstand.

Der findes mange gode guides, der kan hjælpe med inspiration til tilgængelighed og universelt design, men det anbefales også at inddrage brugere

med særlige tilgængelighedsbehov i udviklingen

af løsninger. Villigheden i hverdagen til at lytte og

handle på behov og mangler styrker oplevelsen af at blive set og hørt, ligesom tydelig og retvisende information om tilgængelighed gør det lettere at planlægge et trygt besøg.

Kulturhusenes afslappede miljø og funktion som

‘tredje sted’, der hverken er hjemme eller arbejde, fremhæves af brugere i mere sårbare positioner

som særligt betydningsfulde. De uformelle rammer kan skabe adgang til fællesskaber og aktiviteter

33

Bruger, INSP!

uden at rammerne signalerer de forventninger, der

lokaler fast kan ligeledes udgøre en barriere for

sammenhænge. Af denne grund benyttes flere huse

ses der en udvikling i måden, vi i Danmark er frivillige

ofte forbindes med mere formelle institutionelle

af sociale og kommunale indsatser til fremskudt sagsbehandling og ungeindsatser, fordi netop

indretningen kan bidrage til en anden type samtale.

KENDSKAB OG ERFARING SOM FORUDSÆTNING FOR DELTAGELSE

Flere forhold spiller ind, når borgere med minoritetsetnisk baggrund er mindre

repræsenterede blandt kulturhusenes brugere. Det

borgere uden erfaring med foreningslivet. Generelt og engagerede på. Deltagelse foregår i stigende grad uden for traditionelle foreningsstrukturer,

og mange – særligt unge – efterspørger fleksible deltagelsesformer, hvor man kan deltage uden

langvarig forpligtelse eller tilmelding. Dette stiller nye krav til kulturhusenes måder at engagere frivillige og brugere på.

ET STED MAN KAN VÆRE – OGSÅ UDEN STOR

handler bl.a. om kendskab og erfaring med at bruge

ØKONOMI

kulturhus, kan det første skridt indenfor være sværere

som væsentlig, særligt for unge og borgere med

kulturhusene. Er man ikke vant til at komme i et

Endelig fremhæves økonomisk tilgængelighed

– for hvad kan husene overhovedet tilbyde?

begrænsede økonomiske ressourcer. Som en ung

Aktiviteter, der tydeligt henvender sig til bestemte grupper, kan hjælpe med at invitere indenfor og

bruger af kulturhuset Platform K fortalte:

“Hvad der gør det attrativt for os unge, er nok også

signalere, at husene også er for dem. Her spiller

det der med, at vi alle sammen er trætte af den der

dansk og engelsk, styrkes forståelsen for brugere, der

kop kaffe og sidde på en café, hvor der er virkelig

Krav om foreningsdannelse for at kunne bruge

du kan tage din egen kaffe og mad med hjemmefra

sprog også en vigtig rolle. Er information fx på både ikke kan dansk.

fucking kaffeaftale, hvor du skal betale 60 kr. for en

mange mennesker. Og her, der er der bare luft, og

eller få en kop kaffe på stedet.” (Bruger, Platform K)

| KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som vært

“Selv på en dårlig dag, der kan miljøet her gøre, at man går hjem og har en bedre dag. Det er en slags forlænget dagligstue, og det giver en følelse af, at det er ok at sidde her. Her kan jeg komme som jeg er, der er ikke nogen, der stiller krav”

Kulturhuset som udfoldelsesrum

Kulturhuset som udfoldelsesrum handler om de fysiske rammer, der gør det muligt at skabe aktiviteter, fællesskaber og kreative miljøer. Det handler både om, hvor nemme rummene er at forstå og tage i brug, og hvordan stemning og atmosfære påvirker oplevelsen af huset.

Afsnittet ser også på, hvordan rummene understøtter forskellige aktiviteter og behov i hverdagen – fra opbevaring og praktiske funktioner til drift og bæredygtighed.

Kulturhuset som udfoldelsesrum handler om: 9.

TYDELIGE RUM DER ER LETTE AT AFLÆSE

10.

RUM MED EN SÆRLIG STEMNING OG ATMOSFÆRE

11.

RUMMET SOM PERFORMER

12.

OPBEVARING OG DEPOT

13.

DRIFT OG BÆREDYGTIGHED

35 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som udfoldelsesrum

KULTURHUSET I BYEN BYGNINGENS FORM,

YDRE FREMTRÆDEN

OG RELATION TIL STEDET

KULTURHUSET SOM VÆRT BYGNINGENS INDVENDIGE DISPONERING, RUMLIGE

RELATIONER OG FUNKTIONER

KULTURHUSET SOM UDFOLDELSESRUM RUMMENES FUNKTIONALITET,

ATMOSFÆRE OG DETALJERING

9. TYDELIGE RUM DER ER LETTE AT AFLÆSE Når et rum er tydeligt i sin indretning og signalerer, hvad man må, og hvad der kan ske, bliver det

lettere at afkode, og trygt at træde ind i og være

en del af. En kvalitet, der er vigtig for både brugere og frivillige. Omvendt kan uklare rum skabe usikkerhed: hvad må jeg her? Hører jeg til?

Værksteder og aktivitetsrum er ofte de mest

specialiserede og let aflæselige rum. Det gør det både nemt og intuitivt at vide, hvad man kan og

må. Samtidig kan det bidrage med en autenticitet, der understøtter og forstærker kulturoplevelsen

og kan give en oplevelse af at blive taget seriøst

og være værdsat. Det handler også om det, man kan beskrive som rummets og indretningens

kvalitet, at der er indrettet med de rigtige møbler, redskaber og teknologi af høj kvalitet, som gør det fedt og inspirerende at være en del af. Det

taler ind i begrebet flerfunktionalitet, der handler om at skabe en variation af rum, der opfylder bestemte behov (Seismonaut, 2022). Men at

have mange specialiserede rum kan også være

omkostningstungt og minimere husenes fleksibilitet.

Multifunktionelle rum kan optimere plads ved at

rumme mange aktiviteter samme sted og have en energi og en summen, fordi mange ting sker på

samme tid. Men ikke alle rum kan bære at være

multifunktionelle. Når et rum vil for meget, risikerer det at miste sin funktion og identitet. Hos INSP!

bruges det store Folkerum både til fællesspisning,

koncerter, brætspil og legestue. Det multifunktionelle fungerer her, fordi de forskellige funktioner som

udgangspunkt er placeret i hver deres zone, samtidig med at rummet som en overordnet stemning er indrettet med hjemlige møbler som en stue.

‘Tomme’ eller udefinerbare rum kan skabe en

åbenhed, der kan inspirere til nye måder at bruge huset på og andre aktiviteter. Disse rum er mere diffuse og svære at indtage, men gavnlige, når husene gerne vil afprøve og teste muligheder

løbende og give plads til, at brugerne får idéer.

Det handler om at finde den rette balance mellem

fler- og multifunktionalitet, og mellem specialiserede rum og rum, der er åbne for fortolkning.

INSP! arbejder med et ‘tomrums’-princip, hvor huset altid har min. et udefinerbart rum klar til at blive indtaget på nye måder

37

Ung, Kulturlab Brøndby Strand

Produktionsrummene i Kulturlab Brøndby Strand er

præcist indrettet og det er tydeligt at se, hvad man skal

| KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som udfoldelsesrum

”Jeg kan huske første gang jeg kom ind her, så følte jeg, at det var meget fokuseret, koncentreret, og man vidste ligesom, hvordan man gik ind til det. Det er keyboards, pads, højtalere, en computer, en god stol at sidde på, så jeg ved, hvad jeg skal her, og du ved, hvad du går ind til. ”

10. RUM MED EN SÆRLIG STEMNING OG ATMOSFÆRE Kulturhusene kan beskrives som tredje steder -

steder, der hverken er hjem eller arbejde. De skal i deres udtryk og atmosfære balancere mellem det hjemlige og det institutionelle, og denne

balancegang er forskellig fra hus til hus: nogle er

mere kommercielle og professionelle i deres udtryk, mens andre dyrker oplevelsen af at være et frirum og en dagligstue.

På tværs af de ti kulturhuse er der taget en række greb i brug for at skabe en særlig identitet og atmosfære inden døre. Nogle steder består

det i at give brugerne medbestemmelse over

indretningen. Andre steder bruges husenes historie og arkitektoniske særpræg og mærkværdigheder som afsæt.

Flere huse inviterer aktivt deres brugere med, når

husene skal udsmykkes og indrettes. Det kan være direkte ved, at brugerne er med til at indrette og

dekorere, eller ved at udstille brugernes produktion.

At kunne sætte sit eget aftryk som bruger påvirker både følelsen af ejerskab og følelsen af at høre til. Det kræver, at der med mellemrum laves en

gennemgang, hvor man tager stilling til, hvad der skal bevares, hvad der skal fjernes, og hvad der

kan tilføres, så huset fortsat føles relevant. Samtidig

rummer arbejdet med at skabe en særlig atmosfære og stemning også en række iboende dilemmaer. Det, der kan opleves som imødekommende og hjemligt for nogle, kan virke helt anderledes for andre.

Derfor er det vigtigt løbende at overveje, hvordan

indretningen kan skabe et trygt og genkendeligt miljø for så mange som muligt.

Et hus’ historie og arkitektur kan også danne afsæt

for æstetikken. At bevare kan understrege kulturarv

og forbinde nutiden med fortiden. Men det er vigtigt, at de indre udtryk passer sammen med husets

overordnede profil og identitet. Motorfabrikken i

Marstal har som dogme i den fysiske transformation haft at bevare så meget af den eksisterende fabrik som muligt. Det betyder, at man bl.a. har gemt

rørføringer, udvalgte maskiner og ladet gulvet stå råt i maskinhallen.

Kunst og stedsspecifikke kunstværker kan være med til at højne udtrykket og understrege husenes formål som kulturformidlere og kulturelt udfoldelsesrum.

39 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som udfoldelsesrum

“Udvendigt har det en charme, og indvendigt har det ændret sig en del, siden jeg begyndte at komme her.

Der er detaljer over det hele, og det er skidefedt. Vi havde en workshop, hvor vi fik lov til at lave stencils i pap og fik en graffitidåse, og så kunne vi gå rundt og tagge på væggene. Altså bare det, at vi får lov til det – det er jo ikke mange steder, man må det. Og vi havde det skidesjovt med det, og du tilføjer noget fra dig” Bruger, Mejeriet

I Mejeriet har de unge taget ejerskab over huset ved

blandt andet at tagge på væggene og indrette med møbler og plakater

Motorfabrikken har brugt de gamle fabriksdele som

dekorative elementer til at skabe stemning på tværs af huset

“Teatersalen er nærmest det ypperste til at spille på for børn, fordi den er det, man forestiller sig, ikke? Hvis man skulle forestille sig det flotteste når man er barn” Medarbejder, Børne- og Ungeteatret,

Borgerforeningen Svendborg Teater

Hos Borgerforeningen Svendborg Teater betyder

rummenes autencitet som klassisk teatersal meget

for helhedsoplevelsen

Borgerforeningen Svendborg Teater - teatersal

41 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som udfoldelsesrum

11. RUMMET SOM PERFORMER Det er forskelligt fra rum til rum, hvad de skal kunne.

Komfort og indeklima, akustik, dagslys (eller intet

lys), særligt udstyr, inventar mv. er vigtige faktorer, som kan afgøre, om rummet fungerer eller ej - om det performer.

Uanset om bygningen er skabt til formålet eller ej,

er kulturhusenes aktiviteter og funktioner i de fleste tilfælde så omskiftelig en affære, at der ligger en konstant opgave i at arbejde med rummene og deres perfomance.

De basale performance-krav handler om indeklima og komfort. Men selv om de er basale, er de ikke

nødvendigvis enkle at opfylde. Hvis der er for koldt i et rum, eller der er trækgener, for meget støj

eller for mørkt, kan det være ødelæggende for

anvendeligheden af rummet til nogle aktiviteter.

I andre tilfælde kan problemet være, at der er for

varmt, for lidt luftcirkulation, for lidt efterklang og for lyst. I særligt gamle bygninger kan komforten være

udfordret og utrolig ressourcekrævende at forbedre – og hvis bygningen har skiftet anvendelse fra fx fabrik, skole el. lign. til at være kulturhus, kan der

være en række ændrede komfortrelaterede lovkrav, som bygningen skal opfylde.

Et eksempel på kulturhuse, som har arbejdet med

de basale indeklima- og komfortkrav og regler på en bevidst og vellykket måde, er Motorfabrikken og Telefonfabrikken. Her er forskellige zoner i

bygningerne indrettet som forskellige klimazoner.

På Motorfabrikken i den gamle værkstedshal, som

benyttes til events og arrangementer, er der fx ikke

opvarmet til daglig, og rummet er ikke fuldt isoleret (det gamle værkstedsgulv er fx bevaret). Rummet

kan i stedet opvarmes efter behov. I andre zoner af

huset er der skruet mere op for komforten, fx i husets værksted, FabLab, som er fuldt (efter)isoleret og opvarmet.

Rummets performance kan også afhænge af

indretning, udstyr, aptering og andre ting, som ligger ud over de basale komfortkrav. Særligt i de store

koncert- og teatersale er der krav til indretning og akustik, for at de kan lykkes med deres tilbud. På

værksteder er der ligeledes en række performancemæssige nødvendigheder for, at man kan udfolde

sig - fx ventillationssystemer i rum med meget støv eller farlige gasser.

Ved Telefonfabrikken fungerer et stort tomt

rum, mellemrummet, som mulighedsrum for husets aktører: kulturhuset Telefonfabrikken,

ungdomsklubben UNiG og spillestedet Harders

12. OPBEVARING OG DEPOT Kulturhusenes mange og forskelligartede aktiviteter

afføder en masse ting og udstyr, som, når det ikke er i brug, skal opbevares.

Funktionelle løsninger, gerne løsninger integreret i rummene, er derfor vigtige for at få hverdagen til at glide og muliggøre skiftende aktiviteter.

Opbevaring har også en særlig funktion i forhold til

at understøtte nogle af husenes mere kommercielle aktiviteter, hvor det kan være nødvendigt at

opbevare stole, borde og andet grej til større

arrangementer og events, der ikke indgår som en aktiv del af hverdagen.

Kulturhusene håndterer opbevaring på mange

forskellige måder, men generelt kan man konkludere, at opbevaring for de fleste kulturhuse er en

udfordring. På tværs af husene er depotrum generelt en mangelvare, da kvadratmeterne så vidt muligt

prioriteres til aktiviter. Den omskiftelige hverdag med

mange aktiviteter og brugere i de fleste huse gør ikke situationen nemmere, da aflejringer af ting og udstyr fra den forrige aktivitet forhindrer, at den næste aktivitet kan komme ordentligt i gang.

For en del af husenes vedkommende er rod og en let adgang til alt blevet en form for ideologi og identitet.

Eksempelvis INSP!, hvor de selv taler om en særlig

INSP!-hed, som delvist er affødt af, at alt hvad man kan tænke sig at skulle bruge af udstyr, møbler, redskaber mv., er til stede og synligt i rummet.

I Kulturlab Brøndby Strand arbejder de også bevidst med at ‘udstille’ udstyr som kameraer mv. på åbne

hylder, så brugerne kan se det og få lyst til at bruge det.

Integrerede opbevaringsløsninger kan hjælpe med at friholde rum til aktiviteter og samtidig inspirere

til brug, hvis det opbevarede er synligt. Det kræver dog ofte specialbyggede møbler og omtanke for,

hvordan man undgår visuelt rod og sikrer fleksibilitet, hvis rummets funktion skulle ændre sig.

43

Bruger, Platform K

Opbevaring, Platform K

Hos INSP! er let adgang til alt blevet en del af husets DNA og identitet

| KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som udfoldelsesrum

“Det er fedt, at man må rykke på tingene. Det er ‘tilfældigt-perfekt’, og det ser cool ud uanset, hvordan man sætter tingene. Hver evig eneste gang, jeg kommer i huset, så føler jeg, at der er et eller andet nyt: nye billeder, ny indretning, og det gør det sjovt at komme.”

“Jeg tror faktisk, det betyder meget, at man har bevaret så meget. For der kommer jo mange, der har stået i lære og arbejdet her, og det er jo en helt anden genkendelses glæde, de oplever, når de ser, at det gamle stadivæg er der. Det havde ikke været det samme, hvis lokalerne var blevet renoveret fra top til tå.”

Bruger, Motorfabrikken

Den gamle port er brugt som væg til et nyt depot

Motorfabrikkens maskinhal er et rum hvor stedets

historie er bevaret og enkle præcise tiltag åbner for

en række aktivitets- og anvendelsesmuligheder

45 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturhuset som udfoldelsesrum

13. DRIFT OG BÆREDYGTIGHED Drift og bæredygtighed er vigtige temaer for alle

kulturhuse at forholde sig til, men kan også være

udfordrende i en hverdag med højt aktivitetsniveau

og en stor grad af omskiftelighed samt begrænsede økonomiske midler.

Langt størstedelen af kulturhusene er placeret i

bygninger, som ikke er bygget til formålet, og dette

komplicerer ofte situationen. Når bygninger ændrer anvendelse fra én funktion til en anden, fx fra fabrik til kulturhus, udløser det en række krav til brand,

tilgængelighed og energiforbrug, som i sig selv kan være krævende at leve op til. Men der kan også

være en række andre udfordringer som utætheder, træk, fugt og konstante småreparationer og

vedligeholdelsesopgaver, som kræver både tid og økonomi at håndtere.

Kulturhusene er desuden udfordret af, at deres

økonomiske grundlag kommer mange steder fra og ofte er bundet op på at levere specifikke projekter

og aktiviteter. Det kan gøre det svært at finde midler til renoveringer og vedligehold. Ofte foretages

vedligehold løbende, når pengene er der. Det er

derfor sjældent muligt at lave mere gennemgående og strukturelle valg.

De fleste kulturhuse kæmper med at finde

balancen ift. de større helhedsløsninger, og

de mindre nålestiks- lappeløsninger og ofte kan de konkrete løsninger og tiltag svække

kulturhusene i stedet for at styrke dem, fx kan

implementeringen af brandmæssige adskillelser svække de visuelle forbindelser i husene. Og en

fuldstændig energirenovering af en bygning eller

implementeringen af mekanisk ventilation kan sluge areal samt sløre husets historie og identitet.

Et strategisk arbejde med drift og bæredygtighed

kræver tid, ressourcer og rådgivning. Men den rette stategi og implementering af denne i konkrete

tiltag kan til gengæld spare både tid, økonomi og ressourcer i kulturhusene. Og implementeringen behøver ikke kompromittere kulturhusenes

performance eller udfoldelsesmuligheder, men kan

derimod være med til yderligere at åbne husene for nye brugere og aktiviteter.

Anbefalinger De danske kulturhuse er en sammensat størrelse ift. både indhold og fysik med mange variabler. Husene dækker en bred vifte af bygningstyper, størrelser og brugergrupper.

Derfor er det ikke muligt at give én universel opskrift på, hvordan den ideelle arkitektur til et kulturhus ser ud.

Rapportens konklusioner er derfor heller ikke samlet i en række krav, som alle huse skal leve op til, men i stedet ti anbefalinger, som vi håber kan bruges til inspiration i arbejdet med at udvikle motiverende rammer, der fremmer deltagelse, fællesskab og brug – både for husene, samarbejdspartnere og andre aktører, der støtter og medudvikler de fysiske rammer.

1.

Lyt til husenes historie og arkitektur og brug den aktivt til at skabe forbindelser mellem fortid og nutid.

2.

Definér en klar identitet og profil og lad den afspejle sig i både facade, indretning, aktiviteter og kommunikation.

3.

Overvej om der er særlige stedbundne kvaliteter som kulturhuset skal knytte sig til eller arbejde videre med.

4.

Hav øje for målgrupper og forskellige behov, så der er plads og udfoldelsesmuligheder til alle.

5.

Skab gode overgange mellem ude og inde og gør bygningen til en del af værtskabet, så arkitekturen hjælper med at tage imod og vise vej.

47 | KULTURHUSE FOR ALLE | Anbefalinger

6.

Tilbyd store og små, åbne og lukkede opholdsrum og aktivér mellemrum, så alsidige fællesskaber og spontane møder kan finde sted.

7.

Tænk i sammenhænge, synlighed og fordybelsesniveau, når aktiviteter og tilbud skal placeres, så synergier mellem tilbud opstår og flere inspireres til at være med.

8.

Spørg rummet, hvad det gerne vil være. Hvis rummet er tydeligt og bevidst programmeret og indrettet, er det også mere inviterende og lettere at indtage.

9.

Arbejd strategisk med udfordringer så bygningernes bevaringsværdi, brandsikkerhed og andre begrænsninger og særligheder bliver til styrker.

10. Tænk drift og bæredygtighed ind i løsningerne. Så bliver hverdagen nemmere samtidig med at vi passer på økonomien og jordkloden.

Eksempelsamling

Del 3 rummer rapportens eksempelsamling, der beskriver hvert af de ti kulturhuse mere i dybden.

Eksempelsamlingen placerer både husenes arkitektur i en historisk og lokal kontekst og fremhæver nogle af de gode eksempler og arkitektoniske løsninger, der fungerer særligt godt hos de ti huse.

TREKANTEN AALBORG HUSET NO 7 HERNING PLATFORM K HORSENS MEJERIET SØNDERBORG SØNDERBORGHUS SØNDERBORG MOTORFABRIKKEN MARSTAL BORGERFORENINGEN SVENDBORG INSP! ROSKILDE TELEFONFABRIKKEN GLADSAXE KULTURLAB BRØNDBY STRAND BRØNDBY

49

| KULTURHUSE FOR ALLE | Eksempelsamling

Trekantens indre gade ved biblioteket

Trekanten

51 | KULTURHUSE FOR ALLE | Trekanten

STED Nørre Tranders, Aalborg Øst

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Familie- og aktivitektssted

ARKITEKT Sunday Sytmens Tegnestue (1982), Aalborg Kommunes Rådgivende Arkitektkontor (2005), Kærsgaard Andersen (2012) KULTURHUS STARTET 1984

KULTURHUSET SOM DRIVER FOR

PLADS TIL STORE OG SMÅ FÆLLESSKABER

TYDELIGE RUM DER ER LETTE AT

EJERFORM Kommunalt ejet

STEDSUDVIKLING

AFLÆSE

Kulturhuset Trekanten i Aalborg er et levende

oprindelige plandisponering, med et indre forløb af

initiativer og fællesskaber. Huset tilbyder en bred

og forbinder alle funktioner, er bevaret. Mange af

MÅLGRUPPE/PROFILERING Bredde

kulturhus, der samler og understøtter lokale kulturelle vifte af aktiviteter og faciliteter, herunder bibliotek,

café, makerspace, øvelokaler, podcaststudie og rum til sociale og kulturelle arrangementer.

Trekanten er placeret i byområdet Aalborg Øst med almene boligområder, institutioner og infrastruktur

gader og pladsrum, der strækker sig fra øst til vest

de oprindelige rum og funktioner, som værksteder, møderum, multisal, kontorer og café, findes også

stadig og er suppleret med andre rum og funktioner, eksempelvis biblioteket, som er placeret i det nordvestlige hjørne af huset.

som naboer. Oprindeligt blev Trekanten etableret

De indre gader og pladsrum, med højt til loftet og

starten af 80’erne. Siden er bygningen omdannet

velfungerende som et velkommende ankomstrum

som et familie- og aktivitetscenter for området i

til kulturhus og udvidet ad flere omgange, men den

forskellige åbninger mod himlen og dagslyset, er i huset. Det giver et naturligt flow og overblik i

Arkivtegning 1982, stueplan med markering af indre gade- og pladsrum

huset, men også indblik i de enkelte funktioner og

Hvis man kigger på Trekantens historiske udvikling,

både som opholdsrum, event- og udstillingsrum

de indre gader og pladsrum godt. Idéen har været

verdener i Trekanten, og rummene bliver brugt og som et sted, hvor man møder personale og

andre brugere. Til gengæld har denne livlige indre verden den konsekvens, at huset udadtil fremstår en anelse lukket og hemmelighedsfuldt. Men er

man først kommet indenfor, folder huset sig virkelig ud og inviterer til aktivitet og deltagelse på mange forskellige niveauer.

Som kulturhus gør Trekanten et stort stykke arbejde for at være et attraktivt og let tilgængeligt sted for

fungerer husets oprindelige arkitektoniske idé med robust nok til, at huset med tiden er vokset sig større.

Nogle af tilføjelserne, som biblioteket, føjer sig mere naturligt til den oprindelige struktur og åbner med

sine glasfacader huset mere op mod omverdenen.

Den nyeste tilbygning, Orangeriet, var tænkt som en lignende åbning af huset mod øst, hvilket

delvist lykkes, men til gengæld arbejder lidt imod

husets oprindelige idé med indgang via det indre gadeforløb.

lokalsamfundet. Huset fungerer godt som ramme

Generelt er der rigtig meget godt at sige om

samtidigt uden de store problemer. Huset har også

fungerer godt som ramme for et levende og

for mange forskellige aktiviteter, som kan foregå plads til både små og store fællesskaber samt

planlagte og uplanlagte aktiviteter. Caféen, som

Trekanten selv driver, er desuden et stort aktiv, der skaber liv og kan fungere som en destination i sig

selv. Trekanten er et kulturhus, som søger at favne bredt, og som både fysisk og menneskeligt lykkes med dette.

Trekanten, og den lidt anonyme 80’er-bygning dynamisk moderne bydelskulturhus med masser af aktivitet, fællesskaber og udfoldelsesmuligheder.

53 | KULTURHUSE FOR ALLE | Trekanten

Trekantens indre gade ved caféen

“Jeg synes faktisk, at det er godt, at man er god til at favne alle her på hver sin måde.”

Bruger, Trekanten

Den nyeste tilbygning, Orangeriet, mod øst

Huset No. 7 - café

Huset No7

55 | KULTURHUSE FOR ALLE | Huset No7

STED Nørregade, Herning

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Skole

ARKITEKT Søren Jensen Arkitekt (1956), Arkitec (2013) KULTURHUS STARTET 2013

EJERFORM Kommunalt ejet

RUM MED EN SÆRLIG STEMNING OG ATMOSFÆRE

MÅLGRUPPE/PROFILERING Bredde

SYNLIGHED OG PLACERING DER STYRKER (ELLER SVÆKKER)

Huset No. 7 er et breddekulturhus beliggende på

kulturhuset fik sin nuværende identitet som Huset

fungerer i dag som et åbent samlingssted for

låne lokaler, men uden det stærke fællesskabs- og

adressen Nørregade 7A midt i Herning. Kulturhuset fællesskaber, kreative værksteder, cafédrift,

arrangementer og sociale aktiviteter, men bygningen rummer en langt ældre historie, som stadig præger stedet arkitektonisk og rumligt.

Bygningen blev oprindeligt opført som skole og

består af en ældre muret bygning fra 1917 samt

en ny fløj og mellembygning fra 1951. Efter skolens udflytning i 1988 blev bygningen anvendt til

forskellige kulturelle og kommunale formål. Indtil

FLOW WAYFINDING OG OVERGANGE

No. 7, var huset primært et sted, hvor man kunne kulturmiljø, som senere blev udviklet.

Kulturhuset Huset No. 7 åbnede officielt i august

2013. Udviklingen af huset skete gradvist gennem

ombygninger, omorganisering og en omfattende kulturel rebranding. Visionen var at skabe et sted,

hvor brugerne ikke blot var gæster, men medskabere af husets aktiviteter og identitet. Ifølge husets egne

beskrivelser har processen handlet om at opbygge

ejerskab, frivillighed og et bredt fællesskab omkring huset.

Plantegningen viser, hvordan nogle etager har

nedbrudt den tidligere struktur, så der er skabt større, åbne miljøer frem for lukkede klasseværelser

De bygningsmæssige rammer er centrale for

hvor konstruktive indgreb i bygningen har åbnet

den tidligere skolegård vest for bygningen via en

klasseværelser og midtergang. Der er samtidig

husets identitet. Man ankommer til Huset No. 7 fra indgang i mellembygningen. Ved indgangen er

der forbindelse til husets farverige café samt en

stor central trappe, som forbinder husets mange

etager og aktiviteter. Huset er stort, og den vertikale

organisering med mange etager giver mulighed for en bred vifte af funktioner under samme tag, men gør også huset sværere at overskue.

Huset er indrettet med forskellige funktioner på

hver etage, men den oprindelige institutionsstruktur kan stadig aflæses i bygningens lange gange,

klasseværelser, den skoleinspirerede navngivning af funktioner (aulaen, lærerværelset etc.) og den robuste velfærdsarkitektur.

Rent arkitektonisk er der gennemført en del i transformationen fra skole til kulturhus,

eksempelvis i caféen og værkstedsfløjen på 1. sal,

rummene og nedbrudt den tidligere struktur med gennemført en gennemgribende farvesætning af bygningen, som giver den karakter og modspil til

institutionsarkitekturen. Der er dog i høj grad bygget videre på de eksisterende strukturer frem for at

ændre bygningen radikalt, og mange af rummene er derfor blevet genanvendt med relativt enkle greb.

Huset No. 7 er lidt udfordret af, at skolestemningen stadig hænger ved, og kulturhuset er på trods af

sin centrale placering lidt hemmeligt og svært at

finde ind i. Men på trods af dette fungerer Huset No. 7 virkelig godt som kulturhus, og selvom bygningen

er stor, er der rift om pladsen til de mange funktioner og aktiviteter. De greb, Huset No. 7 har gennemført i huset – fysisk og aktivitetsmæssigt – for at åbne

huset op, giver det sin egen identitet og de forskellige rum, bygningen indeholder, er både gode og inspirerende.

57

Bruger, Huset No7

Yoga og bevægelsessal i tidl. klasselokale.

Den tidligere skoles meget reelle rum, gør det nemt at indtage til nye funktioner

Hovedtrappe med elevator. Gennem hele huset er

farver brugt til at skabe en ny stemning og identitet

| KULTURHUSE FOR ALLE | Huset No7

“Jeg synes faktisk at åbenheden, hvor væggene er fjernet og rummet er åbent, betyder meget. Både for fornemmelsen af luft, men også den der samhørighed værkstederne i mellem. Det ville ikke være det samme, hvis der var en lukket dør.

Her kigger man jo ind, fordi det er åbent, og så snakker man sammen og viser, hvad der sker.”

Platform K indgang

Platform K

59 | KULTURHUSE FOR ALLE | Platform K

STED Madevej, Horsens

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Sennepsfabrik

ARKITEKT Johan Christian Fussing Arkitekt (1928), Skala Architects (2021)

KULTURHUS STARTET 2021

EJERFORM Erhvervsdrivende fond

MÅLGRUPPE/PROFILERING Bredde/unge

OVERGANGE DER

BINDER INDE OG UDE SAMMEN

PLADS TIL STORE OG SMÅ FÆLLESSKABER

DRIFT OG BÆREDYGTIGHED

Platform K i Horsens er et relativt nyt kulturhus,

kulturmiljøet Det Gule Pakhus. Tanken var at samle

kulturhistorie og en ambition om at skabe et samlet

koncerter, kreative værksteder, sociale aktiviteter og

men stedet bygger videre på en længere lokal

miljø for musik, kreative fællesskaber og ungekultur i byen. Kulturhuset ligger på Madevej tæt ved

Horsens Banegård og byens nye campusområde i et tidligere industri- og godsbaneområde, hvor

en gammel sennepsfabrik har dannet ramme om transformationen til kulturhus.

Platform K opstod officielt i 2021 som et nyt kulturelt samlingspunkt i Horsens. Projektet blev etableret

gennem en sammensmeltning af to eksisterende kulturaktører: spillestedet KulisseLageret og

kræfterne i et fælles hus med bedre plads til både uformelle møder mellem mennesker.

Navnet “Platform K” refererer både til idéen om en platform for kultur, kreativitet og fællesskab og til stedets placering i det tidligere bane- og

erhvervsområde. Allerede fra begyndelsen blev huset beskrevet som et sted, der skulle rumme “kultur, kreativitet, kaffe, koncerter, kærlighed og kant”.

Visionen var ikke blot at skabe endnu et spillested, men et åbent kulturhus, hvor brugerne selv kunne præge aktiviteter og udvikling.

Caférummet i den nyere tilbygning. Tilbygningen

mange forskellige opholdsmuligheder gør det muligt at bruge den til forskellige ting på samme tid

De fysiske rammer spiller en vigtig rolle for husets

Platform K og er indrettet med en række plads- og

spillested, øvelokaler, værksteder samt kontor- og

af midlertidig karakter. Pavillonerne er indrettet

identitet. De tidligere industribygninger, som huser mødelokaler, er suppleret med en nyere midlertidig pavillonbygning med opholds- og fællesrum. At

bygge midlertidigt har givet Platform K mulighed for at afprøve fysiske løsninger, der senere udvikles til blivende arkitektur.

Indvendigt flyder husets forskellige funktioner

bevidst sammen, så stedet både kan fungere

som arbejdsrum, spillested, hænge-ud-sted og hverdagskulturhus.

Overgangen mellem inde og ude er også artikuleret på en fin og naturlig måde med en veranda på

ankomstsiden og en kombineret terrasse og scene

mod bagsiden. Udearealerne spiller en vigtig rolle for

haverum samt fritliggende pavilloner og strukturer som øvelokaler, podcaststudie, projektrum mm. og er både med til at aktivere uderummene, udvide aktivitetsrummet samt give Platform K en særlig identitet.

Ifølge Platform K selv er kulturhuset “noget, vi

laver sammen”, og den åbne og midlertidige

karakter er en vigtig del af identiteten. Og som

kulturhus- og miljø er Platform K virkelig interessant og et inspirerende eksempel på et sted, hvor

midlertidighed, udfoldelse og kreativitet smelter

sammen til et særligt kulturmiljø, og hvor aktiviteter inde og ude flyder sammen, så kulturhuset dermed bliver mere end bare en bygning.

61 | KULTURHUSE FOR ALLE | Platform K

“Jeg følte mig bare hjemme instantly.

Det er stedet, menneskene, hvad det står for – der er rum til alt og alle” Bruger, Platform K

Lounge i den gamle fabriksbygning

Den nye tilbygning

Mejeriet indgangsfacade

Mejeriet

63 | KULTURHUSE FOR ALLE | Mejeriet

STED Sønderborg

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Mejeri ARKITEKT Tegnestuen Mejeriet (2019) KULTURHUS STARTET 2019

EJERFORM Kommunalt ejet

MÅLGRUPPE/PROFILERING Unge

EN TYDELIG IDENTITET OG PROFIL

FLOW WAYFINDING OG OVERGANGE

RUM MED EN SÆRLIG STEMNING OG ATMOSFÆRE

Ungdomskulturhuset Mejeriet i Sønderborg er et

Huset fungerer både som koncertsted, opholdssted

Huset åbnede i 2019 som et ungdomskulturhus

møder samt kreative og sociale aktiviteter. Ifølge

kultur- og mødested for unge mellem 15 og 30 år. etableret af kommunen, og er bygget i

sammenhæng med en tidligere mejeribygning på Løngang i Sønderborg. Formålet med huset var at

skabe et sted, der i høj grad er de unges sted, hvor unge selv kan være med til at skabe aktiviteter, arrangementer og fællesskaber.

Mejeriet adskiller sig fra traditionelle

kulturinstitutioner ved at være organiseret omkring brugerinddragelse og ungdomsdrevne aktiviteter.

og kreativt miljø, hvor unge kan arrangere koncerter, Mejeriets egen beskrivelse er ambitionen, at unge selv skal kunne planlægge og afvikle events og

dermed bidrage aktivt til byens kulturliv og sociale fællesskaber.

Musik og livearrangementer spiller en central rolle i husets identitet. Mejeriet rummer en koncertsal og

fungerer som scene for både lokale og internationale kunstnere. Derudover har huset faciliteter som musikstudie, lounge, mødelokaler og kreative værkstedsrum, som unge kan benytte.

Tidlig håndskitse af Mejeriet

Kombinationen af koncertsted og opholdsmiljø gør,

Udvendigt er forskellen imellem nyt og gammelt

men også som et dagligt socialt samlingspunkt.

bygningerne sammen på en fin og naturlig måde.

at Mejeriet ikke kun fungerer som et sted for events, Bygningen har samtidig en tydelig historisk og

arkitektonisk identitet. Den oprindelige mejeribygning stammer fra begyndelsen af 1920’erne og var

tidligere en del af Sønderjyllands største mejeri.

I forbindelse med etableringen af

ungdomskulturhuset blev den eksisterende bygning renoveret og kombineret med en ny tilbygning

med sit eget formsprog og identitet. Den tidligere

mejeribygning blev omdannet til en “black box” til koncerter og arrangementer, mens tilbygningen indeholder opholdsrum, køkken, bar, lydstudie,

kreaværksted og møderum. I tilbygningen er der

desuden et mindre gårdrum med en siddetribune Arkitektonisk er Mejeriet karakteriseret ved mødet

mellem den ældre industrielle murstensbygning og

den nyere tilbygning med røde aluminiumsfacader.

tydeligt artikuleret, men indvendigt flyder

Mejeriet fungerer som et socialt og kulturelt frirum, hvor unge i Sønderborg kan mødes på egne

præmisser og deltage aktivt i udviklingen af lokale kulturaktiviteter. Den store selvbestemmelse er

tydelig i indretningen, og brugerne udtrykker stor begejstring for den frihed og det mulighedsrum,

selvbestemmelsen medfører. Man mærker også

dette i huset, som er indtaget og indrettet på en helt særlig måde, der kun kan opstå som et resultat af

virkelyst, engagement og frihed. Det fungerer virkelig godt og er alt andet end institutionelt.

Mejeriet er et lille kulturhus, men fint afstemt ift. både at rumme fællesskaber og give plads til udfoldelse.

Det er et sted, der fungerer som et godt ankerpunkt for den unge brugergruppe og giver dem plads og frihed til at udvikle sig individuelt og i fællesskab.

65 | KULTURHUSE FOR ALLE | Mejeriet

“I think it’s really special. I feel like you can tell that it’s been made by many different people coming together. There’s some mismatching colors, but I find it very unique. It has its own aesthetic, and I like that it is a bit wacky. A lot of the stickers are from bands that have been here, so they’re part of the history and it brings a lot of atmosphere” Bruger, Mejeriet

Fællesrummet fungerer som husets sociale hjerte

“The size is not too big or too small, it feels just right actually. Eventhough it is sometimes quite crowded, there is still the courtyard you can escape to or the lounge area. It’s a pretty good balance, because there’s options to choose between” Bruger, Mejeriet

Black Box i den tidligere mejeribygning

Arkitekten Martin Nyrops originale tegninger fra 1912

Sønderborghus

67 | KULTURHUSE FOR ALLE | Sønderborghus

STED Sønderborg

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Forsamlingshus

ARKITEKT Martin Nyrop (1914) Zeni Arkitekter (2014) KULTURHUS STARTET 2022

EJERFORM Kommunalt ejet

MÅLGRUPPE/PROFILERING Bredde

SYNLIGHED OG PLACERING DER STYRKER (ELLER SVÆKKER)

Sønderborghus i Sønderborg er et kultur- og

kamtakkede gavle. Bygningen er organiseret som

Sønderborghus som kulturhus med koncerter,

mange mindre rum og sale. Huset fungerede dog

medborgerhus med historiske rødder. I dag fungerer foredrag, kreative værksteder, møder og forskellige kulturelle arrangementer.

Bygningen blev oprindeligt opført som

forsamlingshus for det dansksindede mindretal i

Sønderborg under det tyske styre i Sønderjylland.

Bygningen blev indviet i 1914 og er tegnet af Martin Nyrop, som også er arkitekten bag Københavns

Rådhus. Sønderborghus blev opført som en slags

ANKOMSTRUM DER BYDER VELKOMMEN

RUMMET SOM PERFORMER

et firefløjet anlæg omkring et indre gårdrum med kun kortvarigt som dansk forsamlingshus, før 1.

verdenskrig brød ud i 1914, hvorefter bygningen

blev anvendt til internering af danske fanger og senere som lazaret. Efter Genforeningen i 1920

fortsatte huset som forsamlingshus, selskabslokaler og hotel, inden kommunen i 1970’erne gradvist

omdannede bygningen til det nuværende kultur- og medborgerhus.

“danskhedens borg” for den danske befolkning i

I dag fungerer Sønderborghus som regionalt

idealer med røde mursten, rødt tegltag og markante

arrangementer og aktiviteter. Huset rummer to sale

Sønderborg og er præget af nationalromantiske

spillested og kulturhus med et bredt program af

Sønderborghus, stueplan 2014, ankomstsareal fremhævet samt mindre møde- og aktivitetsrum, øvelokaler,

ligger i anvendelsen af historiske bygninger. For

i Sønderborghus ligger samme sted som den

mennesker, er dens noget lukkede og indadvendte

værksteder og opholdsarealer. Den store teatersal oprindelige forsamlingssal fra 1914 og bærer tydelige spor af historien. Salen, som ligger på 1. sal, kan

rumme 420 stående og 290 siddende gæster, og det er tydeligt, at Sønderborghus er bygget til at rumme store forsamlinger.

I 2014 blev huset udvidet med en ny hovedindgang og publikumslounge i bygningens lukkede

sydgavl samt nye foyer- og publikumsfaciliteter,

forbedret tilgængelighed og interne forbindelser.

Udvidelsen i glas og cortenstål forsøger at åbne den lidt lukkede og borglignende bygning mere op mod byen, hvilket lykkes et stykke ad vejen.

selvom bygningen er bygget til kultur, fest og mange karakter samt det faktum, at den vender ryggen

mod byen, en udfordring for et moderne kulturhus.

Det er, som om byens udvikling har arbejdet sig lidt væk fra huset og glemt den fine bygning en smule.

I udviklingen fra forsamlingshus til lazaret, hotel og

tilbage til forsamlings- og kulturhus har bygningen

også mistet sit historiske ankomstrum, gårdrummet.

Huset havde oprindeligt en port mod Løngang,

og ankomsten til bygningen skete via porten og

gårdrummet – en ankomst og et ankomstrum, som

åbnede huset indefra på en måde, der ikke findes og måske savnes i dag.

Til gengæld er udvidelsen og ombygningen

På trods af udfordringerne med den lidt glemte og

den historiske bygning og formår samtidig ikke at

at skabe gode arrangementer, aktiviteter og

yderligere med til at udviske kvaliteter og spor fra

løse tilgængelighedsproblemerne, da man stadig skal ind i bygningen via en elevator på bagsiden.

Bygningen har tidligere huset en café, men denne er pt. lukket, og Sønderborghus arbejder på en ny fællesskabsorienteret anvendelse af lokalerne.

Som kulturhus er Sønderborghus et godt eksempel på nogle af de potentialer og udfordringer, der

lukkede historiske bygning formår Sønderborghus fællesskaber i de historiske rammer. De små

kreative værkstedsfællesskaber med stor aktivitet og dedikerede frivillige samt koncerter og

arrangementer i husets historiske sale er af høj

kvalitet. Sønderborghus er en unik og ret fantastisk

bygning med en lang historie som ramme for kultur og fællesskaber.

69 | KULTURHUSE FOR ALLE | Sønderborghus

“Opgaven er at få folk ud i fællesarealerne. At kunne trække det gode fra værkstederne ud i det fælles, så fællesarealerne bliver et sted, hvor man kan mødes, og et sted, der også er til aktivitet“ Medarbejder, Sønderborghus

Sønderborghus er placeret i udkanten af Sønderborgs

handelscentrum og langt fra de nye kulturinstitutioner

på havnefronten

Foyer i stueetagen

Teatersalen på 1. sal

Motorfabrikkens gadefacade

Motorfabrikken

71 | KULTURHUSE FOR ALLE | Motorfabrikken

STED Marstal, Ærø

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Elværk (1900), Motorfabrik (1946 - 95) ARKITEKT ARTIFO (2017)

KULTURHUS STARTET 2017

EJERFORM Privat- / fondsejet

MÅLGRUPPE/PROFILERING Bredde

EN TYDELIG IDENTITET OG PROFIL

PLADS TIL STORE OG SMÅ FÆLLESSKABER

DRIFT OG BÆREDYGTIGHED

Motorfabrikken er et kultur- og iværksætterhus

de velkendte Marstal-motorer. Udvidelserne mod

Marstal på Ærø. Motorfabrikken rummer i dag

1950’erne og 1960’erne, hvor fabrikken beskæftigede

indrettet i en tidligere motorfabrik på havnen i kontorfællesskab, FabLab, motormuseum og

faciliteter til møder og events, og de fysiske rammer har en stærk tilknytning til og tydelige spor fra den

tidligere fabrik samt tilknytning til havnen, skibsfarten og byens identitet som søfartsby.

Den midterste del af bygningen blev oprindeligt opført omkring år 1900 som elværk for Marstal

Staalskibsbyggeri. I 1946 overtog virksomheden

Motorfabriken Marstal bygningerne, som herefter

blev udvidet flere gange i takt med produktionen af

syd og nord vidner stadig om fabrikkens storhedstid i en stor del af byens mænd og producerede

skibsmotorer til både det danske og internationale marked.

Fabrikkens industrielle logik kan stadig aflæses i

bygningen i dag gennem de store produktions- og værkstedsrum, maskiner samt bevarede objekter og spor efter arbejdslivet på stedet. Den sidste

nyproducerede Marstal-motor forlod fabrikken

omkring 1995, hvorefter bygningen stod tom og gradvist forfaldt.

Møderum placeret mellem motorsamling, fabrikshal

Motorsamlingen

og FabLab

I 2017 blev motorfabrikken købt på tvangsauktion

forbindelse og fællesskab på tværs er virkelig stærkt

Søndergaard, Julie Skaar og Nina Rydahl Andersen.

mennesker, funktioner og dagsrytmer i huset, men

af tre lokale ildsjæle med rødder i Marstal: Lone

De ønskede at redde den historiske industribygning og samtidig skabe et nyt samlingspunkt for øens fællesskaber, kultur og iværksætteri. Projektet

voksede gradvist frem gennem frivilligt arbejde, lokal opbakning og støtte fra forskellige fonde, og senere blev Fonden Motorfabrikken Marstal etableret for at drive og udvikle stedet videre.

Motorfabrikken fungerer i dag som et

hybridkulturhus, hvor flere forskellige funktioner er samlet under samme tag. De enkelte funktioner, som motorsamling/motormuseum, FabLab,

kontorfællesskabet Dynamo og eventrummet

Maskinhallen, har alle egen indgang og kan fungere

selvstændigt. Der er dog samtidig etableret åbninger mellem funktionerne, så der både er fysisk og visuel

forbindelse imellem dem. Dette greb med autonome funktioner placeret som “huse i huset” samt

og velfungerende. Det giver plads til forskellige

det åbner også for differrentierede tilgange og

muligheder ift. transformationen af Motorabrikken.

Forskellige funktioner og udfoldelsesrum stiller

forskelligartede krav til indeklima, komfort, dagslys

mv. og behandlingen af dette har været en tydelig strategi som er meget vellykket i Motorfabrikken.

Arkitektonisk er transformationen kendetegnet ved, at der i høj grad er bygget videre på fabrikkens eksisterende industrielle karakter frem for at

omdanne bygningen radikalt. Fabriksrum, maskiner og historiske artefakter er bevaret i huset og

suppleres med enkle, velovervejede arkitektoniske

indgreb. Motorfabrikken fremstår derfor både som

et kulturhus og som et levende industriminde, hvor fortællingen om arbejde, produktion og maritim

kultur stadig er tydeligt til stede i arkitekturen og atmosfæren.

73 | KULTURHUSE FOR ALLE | Motorfabrikken

“Ombygningen har været ekstremt omfattende, men det er ikke fordi, at vi har bygget om som sådan. Det er mere end en restaurering. Æstetisk har vi gjort ekstremt lidt – det er jo også det, der gør, at det er sjovt og rart at være her, for man kan mærke, det der har været her før. Der er ligesom en medfølgende sjæl.”

Medarbejder, Motorfabrikken

Fabrikshal som forsamlingsrum

Indgang til kontorfællesskabet Dynamo .

Borgerforeningen Svendborg Teater - teatersal

STED Svendborg

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Borgerforening, Teater

ARKITEKT Emil Schwanenflügel og Th. Hoffmann (1897), Praksis Arkitekter (2010) KULTURHUS STARTET 1884

EJERFORM Erhvervsdrivende forening MÅLGRUPPE/PROFILERING Bredde

EN TYDELIG

IDENTITET OG PROFIL

FLOW, WAYFINDING OG TRANSPERANS

RUM MED EN SÆRLIG STEMNING OG ATMOSFÆRE

Borgerforeningen Svendborg Teater er et kulturhus

i Danmark. I slutningen af 1800-tallet opstod der

historiske bymidte. Huset fungerer i dag som et

Svendborg, og derfor opførte Borgerforeningen

og spillested centralt placeret i Svendborgs

moderne kulturhus med koncerter, teater- og

balletforestillinger, foredrag, comedy, møder og

restaurant, men stedet har en lang historie, som strækker sig 175 år tilbage i tiden.

Borgerforeningen i Svendborg blev grundlagt som forening i 1851 og fik i 1884 sin egen bygning, som hurtigt blev et vigtigt samlingspunkt for byens

sociale og kulturelle liv. Borgerforeninger og -saloner er et eksempel på 1700- og 1800-tallets mødesteder for debat, oplysning og kulturelle aktiviteter og kan derfor ses som forløbere for moderne kulturhuse

et ønske om at etablere en egentlig teatersal i

Svendborg Teater i 1897 på grunden ved siden af forsamlingsbygningen.

Arkitektonisk er Borgerforeningen Svendborg Teater præget af de historiske sale, rum og detaljer, som

tydeligt afspejler bygningernes oprindelige funktion som teater og forsamlingshus. I forbindelse med

transformationen til et samlet moderne kulturhus

har Praksis Arkitekter i 2010 tegnet en ny samlende foyer, som forbinder Borgerforeningen og teatret

både funktionelt og rumligt. Den nye foyer fungerer som husets centrale ankomstrum og skaber

| KULTURHUSE FOR ALLE | Borgerforeningen Svendborg Teater

Borgerforeningen Svendborg Teater

75

Svendborg Teater facaderenovering, håndtegning fra 2006

bedre sammenhæng mellem de forskellige sale,

Borgerforeningen Svendborg Teater fungerer

den et mere åbent og nutidigt lag til de historiske

men har siden 2024 været base for et professionelt

publikumsområder og aktiviteter. Samtidig tilfører bygninger. Særligt Guldsalen i Borgerforeningen

og den historiske teatersal er fortsat centrale rum i huset og bruges til både scenekunst, koncerter og større arrangementer.

Som et kulturhus der er vokset ud af to selvstændige institutioner er Borgerforeningen Svendborg

Teater lykkes med en fysisk sammenbinding af

bygningerne og sammenvævning med byen. Det fungerer udmærket, at der stadig er en seperat

indgang til teatret. Det havde været en skam for

teaterbygningen at lukke den, og forbindelsen til

den nye hovedindgang og foyer fungerer fint, hvis man kommer ind i huset derfra. Der kunne ligge

primært som et hus til kulturelle arrangementer,

klassisk balletkompagni og huser også et børne- og ungeteater. Transformationen af Borgerforeningen og teatret til et samlet moderne kulturhus er i høj grad sket med respekt for bygningernes historie og identitet. De historiske rum og arkitektoniske

detaljer giver huset en særlig atmosfære, og den nye tilføjelse binder det hele sammen og gør

det til ét hus. Det er et kulturhus med nogle helt unikke, profesionelle udfoldelsesrum, og det, at

huset også er blevet et producerende kulturhus

via balletkompani og børne- og ungeteater, giver huset et nyt liv og åbner for nye muligheder (og udfordringer).

et potentiale i at øge husets ativiteter ved siden

Som kulturhus rummer Borgerforeningen Svendborg

imellem byen og kulturhuset. Og dette er også noget

scenekunsten, men også et stort potentiale i forhold

af arrangementerne og dermed styrke kontakten

Borgerforeningen Svendborg Teater selv italesætter som en mulghed.

Teater nogle helt unikke professionelle rammer for til nye fortællinger, aktiviteter og fællesskaber.

77 | KULTURHUSE FOR ALLE | Borgerforeningen Svendborg Teater

“Vi flyttede til Svendborg for et par år siden og en af de ting, der gjorde udfaldet for, hvor vi flyttede til, det var, at kulturen er sindssygt god i Svendborg – og der er Borgerforeningen et samlingspunkt i byen. Og den her kombination med, at den har Guldsalen til koncerterne, og så teatret ved siden af, den er helt unik.”

Bruger, Borgerforeningen Svendborg Teater

Det nye ankomstparti samler de eksisterende huse i ét hele

Guldsalen

INSP! - ankomstplads

INSP!

79 | KULTURHUSE FOR ALLE | INSP!

STED Roskilde

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Skoleslagteri ARKITEKT Cornelius Vöge (2023) KULTURHUS STARTET 2011

EJERFORM Ejendomsfonden INSP! (ejer), Foreningen

RUM MED EN SÆRLIG STEMNING OG ATMOSFÆRE

INSP! (daglig drift)

MÅLGRUPPE/PROFILERING Bredde

KULTURHUSET SOM DRIVER FOR STEDSUDVIKLING

INSP! er et kulturhus i Roskilde indrettet i de

hvor relationer, kreativitet og lokalt engagement

slagteriområde tæt på bymidten. Huset fungerer

et alternativ til mere traditionelle institutioner – med

tidligere slagteriskolebygninger ved det gamle

som et åbent fællesskab, hvor borgere kan mødes,

skabe projekter, spise sammen, deltage i koncerter, workshops, foredrag og sociale aktiviteter. INSP!

beskriver selv stedet med mottoet “Hæng ud · vær med · skab selv”.

INSP! opstod omkring 2010, hvor fem roskildensere fik idéen om at skabe et “inspiratorium” - et sted, hvor

mennesker på tværs af alder, baggrund og faglighed kunne mødes og udvikle idéer sammen. Navnet

INSP! kommer netop af ordet “inspiratorium”. Ideen var at skabe et frirum og et socialt laboratorium,

KULTURHUSE FOR ALLE

kunne opstå nedefra. Kulturhuset blev udviklet som fokus på samskabelse, frivillighed, værtskab og deltagelse frem for faste brugerroller.

Bygningerne, som huser INSP!, stammer fra det

tidligere slagteri- og slagteriskolemiljø fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Efter at slagterifunktionen forsvandt, stod dele af området

tomt, hvorefter INSP! gradvist fra 2011 transformerede de gamle bygninger til kulturhus. Transformationen har forsøgt at bevare stedets industrielle karakter,

samtidig med at rummene er blevet åbnet for kultur, sociale aktiviteter og iværksætteri.

Tegning af bygninger, INSP!

Arkitektonisk er INSP! interessant, fordi huset i høj

velkommen og let kan afkode rummets muligheder

frem for at transformere dem radikalt. Huset

i gang med en aktivitet. Kombinationen af de særlige

grad bygger videre på de eksisterende bygninger fremstår derfor konstant i forandring og præget

af de mennesker og aktiviteter, der bruger det. De forskellige rum og bygninger er koblet sammen gennem uformelle opholdsrum, værksteder og udearealer, som understøtter møder mellem

mennesker og gør huset åbent mod byen og lokalområdet.

De historiske rammer er dog ikke kun en fordel for

INSP!, men byder også på udfordringer. Indvendigt

er INSP! et lidt uoverskueligt og labyrintisk kulturhus, og som kompensation for dette manglende

bygningsmæssige værtskab er INSP! afhængig af en høj grad af menneskeligt værtskab. Driftsmæssigt

er der også en række udfordringer ved en gammel, istandsættelsestrængende, utæt og uisoleret industribygning.

Til gengæld er INSP! et hus, hvor de enkelte rum i

kulturhuset er indrettet på en måde, så man føler sig

samt få adgang til det, man skal bruge for at komme INSP!’ske rammer og den store (med)menneskelige tilstedeværelse samt det sociale engagement gør INSP! til et helt specielt kulturhus.

Udviklingen af INSP! har været tæt forbundet

med den bredere byudvikling i Roskilde, særligt transformationen af de tidligere industri- og

baneområder omkring stationen til nye bykvarterer med kultur, uddannelse, boliger og fællesskaber.

INSP! har været med til at aktivere et tidligere

overset område og skabe liv, aktivitet og sociale

mødesteder, længe før området var færdigudviklet.

På den måde har kulturhuset fungeret som en slags byudviklingslaboratorium, hvor midlertidighed,

fællesskab og borgerdrevne initiativer har været

med til at præge områdets identitet og udvikling. En udvikling der til dels er kommet nedefra, skabt på initiativ af og udviklet af byens borgere.

81 | KULTURHUSE FOR ALLE | INSP!

“Jeg synes, det er genialt, det synes mit barnebarn på 3 år også, og min gamle mor kunne også være med.”

Bruger, INSP!

INSP! - placering i byen

Folkerummet i dagtimerne

Folkerummet som spillested

Telefonfabrikken - fællesrum

STED Gladsaxe

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Telefonfabrik

ARKITEKT Dan Fink (1947), BBP Arkitekter (2019) KULTURHUS STARTET 2011

EJERFORM Kommunalt ejet

MÅLGRUPPE/PROFILERING Bredde

EN TYDELIG IDENTITET OG PROFIL

PLADS TIL STORE OG SMÅ FÆLLESSKABER

TYDELIGE RUM DER ER LETTE AT AFLÆSE

Telefonfabrikken i Gladsaxe er et kultur- og

og senere telefoner. I 1949 flyttede produktionen

Automatic. Kulturhuset fungerer i dag som et åbent

store fabriksanlæg på Telefonvej. Fabrikken

medborgerhus indrettet i den tidligere telefonfabrik samlingssted for foreninger, kreative aktiviteter, musik, undervisning, værksteder, cafédrift og

kulturelle arrangementer, men bygningen rummer samtidig en tydelig fortælling om Gladsaxes industrielle udvikling og velfærdshistorie.

Fabrikken var i mange år en af områdets største arbejdspladser og spillede en central rolle i udviklingen af dansk telekommunikation.

Virksomheden Automatic blev grundlagt i 1892 og

producerede blandt andet ringeanlæg, hustelefoner

til Søborgs industrikvarter, hvor der blev opført

voksede gennem efterkrigstiden og beskæftigede på sit højeste mere end 1.800 medarbejdere.

Her blev blandt andet den kendte telefonmodel

danMark produceret, men i takt med international konkurrence og strukturændringer i industrien

lukkede produktionen gradvist ned frem mod 1990.

Efter fabrikkens lukning overtog Gladsaxe Kommune dele af bygningen i 2003 med ambitionen om at

skabe et nyt kultur- og aktivitetscenter i området.

Efter en omfattende renovering flyttede Aktivcentret

| KULTURHUSE FOR ALLE | Telefonfabrikken

Telefonfabrikken

83

Telefonfabrikkens sydfacade som er åbnet op ifm. den seneste ombygning af huset i 2019

ind i bygningen i 2005, og i 2011 fik stedet navnet Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus.

I dag rummer Telefonfabrikken blandt andet kreative

værksteder, øvelokaler, dansesale, undervisningsrum, café, teaterfaciliteter, musikundervisning og lokaler til foreninger og aftenskoler. Huset bruges af både amatørteater, lokale bands, kunsthåndværkere,

kulturforeninger og Gladsaxe Musik- og Billedskole.

Senere er dele af de tidligere fabrikshaller også blevet transformeret til ungekulturhus, UNiG, og

bygning er pakket med aktiviteter, rum og særlige

miljøer, fællesskaber og verdener. I forbindelse med

den nylige indretning af ungekulturhus og spillested er nye vindues- og dørpartier i sydfacaden skåret ind i facaderne for at åbne huset mere op mod

omgivelserne og skabe bedre forbindelser mellem

ude og inde. Mellem spillestedet og ungdomsklubben blev et område kaldet Mellemrummet etableret som en mere rå, uopvarmet og uprogrammeret zone i bygningen.

spillestedet Richter, multisalen Mellemrummet. Der

Som kulturhus savner Telefonfabrikken lidt i forhold

beslægtede, uafhængige institutioner, der eksisterer

mange funktioner. Indgang, forbindelsesrum og

er derfor ikke tale om ét samlet kulturhus, men flere under samme tag i Telefonfabrikken.

Som hus er Telefonfabrikken interessant, fordi transformationen i høj grad bygger videre på

fabrikkens eksisterende industrielle strukturer og

materialitet. De tidligere fabriksbygninger er præget af store betonhaller med shedtage og robuste

konstruktioner, som giver rummene stor fleksibilitet

og særlige kvaliteter, fx de høje nordvendte ovenlys.

I ombygningerne er mange af de rå

betonkonstruktioner bevaret, så bygningens

industrielle historie fortsat er tydelig. Den store

til det store fællesskab og værtskab mellem de fællesrum har et lidt institutionelt præg, og det

er ret svært at finde rundt i huset. Til gengæld er

Telefonfabrikken et eksempel på et projekt med store kvaliteter og stor variation i tilgangen til ombygning

og transformation af tidligere fabriksbygninger – fra rum, hvor der er gjort relativt lidt, til rum, hvor der

er gjort meget. Transformationen viser, hvordan en

tidligere industribygning kan omdannes til et levende kulturmiljø uden at miste sin oprindelige karakter.

De enkelte funktioner, miljøer og små fællesskaber i

huset er virkelig velfungerende, varierede, inviterende og inspirerende.

85 | KULTURHUSE FOR ALLE | Telefonfabrikken

“Da huset blev ombygget, sagde folk, hvad de gerne vil have: ‘jeg vil gerne have en blackbox’, ‘jeg vil gerne have en scene på x antal kvadratmeter’.

Og på mange måder er det også kendetegnende for det her hus, at det er indholdet, der er drivende.”

Medarbejder, Telefonfabrikken

Ét af flere opholdsområder i gangarealerne

“Det betyder meget, at det er en teatersal, og det føles rigtigt, når et barn stiller sig op på scenen, og det føles som et teaterrum, og man går ind i den oplevelse. Jeg har også prøvet at undervise i nogle gymnastiksale, hvor man låner lokaler i de tre timer, og det er ikke det samme.”

Medarbejder, Teaterforening i Telefonfabrikken

Teaterforeningen Gawenda har deres egen black box med scene og backstage

Kulturlab Brøndby Strand - ankomstfacade

Kulturlab Brøndby Strand

87 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturlab Brøndby Strand

STED Brøndby

OPRINDELIG BYGNINGSFUNKTION Ny bygning i alment boligområde fra start 1970erne ARKITEKT Arcgency (2023)

KULTURHUS STARTET 2018 (det midlertidige byggeri blev indviet i 2023)

KULTURHUSET

ANKOMSTRUM DER BYDER VELKOMMEN

TYDELIGE RUM DER ER LETTE AT AFLÆSE

EJERFORM NGO

MÅLGRUPPE/PROFILERING Unge

SOM DRIVER FOR STEDSUDVIKLING

Kulturlab Brøndby Strand er et ungedrevet

Her blev lokale børn og unge inviteret til at arbejde

Strand. Kulturhuset fungerer som et åbent kreativt

professionelle instruktører. Projekterne blev udviklet

kulturlaboratorium placeret i Hallingparken i Brøndby fællesskab for børn og unge med aktiviteter inden for musik, film, foto og andre kunstneriske udtryksformer.

Kulturlab drives af Kulturlab Brøndby Strand, en

nonprofitorganisation, som siden 2018 har arbejdet

med kreative projekter og kulturaktiviteter for børn og unge i Brøndby Strand.

Udviklingen af Kulturlab udspringer af Kulturlab

Brøndby Strands tidligere midlertidige projekter i

området, hvor organisationen arbejdede med mobile containere indrettet som lyd- og medieværksteder.

med musik, foto og film i samarbejde med

i samarbejde med blandt andet Brøndby Strand

Projektet og Copenhagen Photo Festival og havde fokus på at give de unge mulighed for at fortælle deres egne historier om livet i Brøndby Strand.

I 2019 modtog Kulturlab Brøndby Strand en større

bevilling fra Bikubenfonden til projektet “Stemmer fra Blokken”, som gjorde det muligt at etablere mere permanente kulturlaboratorier i almene

boligområder – først i Brøndby Strand og senere i Roskilde. Kulturlab Brøndby Strand åbnede i sin

Situationsplan, Kulturlab Brøndby Strand

nuværende form i 2023 som Danmarks første

Kulturlab er samtidig tæt knyttet til den bredere

Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Arcgency som

Kulturlab Brøndby Strand arbejder aktivt med at

kulturlaboratorium i et alment boligområde.

en mindre, fleksibel bygning med fokus på åbenhed, fællesskab og kreative arbejdsrum. Kulturlab i

Brøndby Strand er omkring 250 m² og rummer blandt andet musikstudie, foto- og filmfaciliteter samt

fællesrum til workshops, udstillinger, debatter og arrangementer.

udvikling af Brøndby Strand som boligområde.

skabe positive modfortællinger om området gennem de unges kunst- og kulturproduktioner. Mange af de

unge arbejder med temaer som fællesskab, identitet, tilhørsforhold og stigmatisering, og kulturhuset

fungerer derfor både som kreativt værksted og som socialt og kulturelt samlingssted i bydelen.

Kulturlab Brøndby Strand er etableret som en

Som kulturhus er Kulturlab Brøndby noget helt

midt i et eksisterende boligområde mulig uden en

udvikling og arbejde gennem kunst og kultur, og

midlertidig bygning hvilket har gjort placeringen

langvarig lokalplanproces eller lignende. Midlertidigt byggeri kan desuden etableres med nogle lempede

krav som kan gøre det både billigere og hurtigere at bygge.

Bygningen er opført som et enkelt og robust kulturhus med synlige trækonstruktioner og

særligt i kraft af det store engagement i de unges hvordan dette engagement er manifesteret som en fysisk lokalforankret bygningsstruktur. Som et

lille kulturhus formår Kulturlab både at facilitere et stort, åbent og inviterende fællesskab, samtidig med at huset rummer professionelle rum og udfoldelsesmuligheder for de unge.

translucente facader i polykarbonatplader. Mod

Det er et hus og miljø, som tager de unge og kunsten

stiforbindelse i området, og mod nord har bygningen

opgave både i hverdagssituationen og i forbindelse

syd er der etableret en indgang mod en fælles

en terrasse og scene i forbindelse med et grønt udeareal.

seriøst og tilbyder rammer, der kan løfte denne

med større fælles arrangementer og koncerter.

89 | KULTURHUSE FOR ALLE | Kulturlab Brøndby Strand

“Det er en kreativ oase midt i et boligområde – og samspillet mellem naturen og arkitekturen, det har en ret fed connection.”

Medarbejder, Kulturlab Brøndby Strand

Lydstudie

“Brøndby er ret stort, og vi kunne nok godt have været et andet sted, hvor der var mere plads. Men jeg føler, at placeringen respekterer, hvem der bruger vores tilbud, og hvor vi er henne. Vi er der, hvor de unge bor, det er nemt for dem at komme hertil.

Det skaber også en enorm tryghed for forældrene, at deres børn ikke skal løbe helt ned til stationen. Vi er i deres baghave. Det har været enormt vigtigt.”

Medarbejder, Kulturlab Brøndby Strand

Den lette, midlertidige struktur har gjort det muligt at bygge midt i boligområdet

Internationale eksempler

For at få yderligere perspektiver på kulturhusenes arkitektur og fysiske rammer har vi løftet blikket fra det nære og kigget ud i verden omkring os på nogle intenationale eksempler. Eksemplerne dækker små og store kulturorganisationer og repræsenterer hver især interessante greb eller idéer, som måske kan tjene til inspiration i en dansk kontekst. Projekterne er ikke beskrevet i detaljer, men udelukkende med fokus på ét tema eller greb som er helt særligt og inspirerende.

De internationale eksempler er: YARDHOUSE LONDON KW INSTITUTE BERLIN SALA BECKETT BARCELONA JARDINS DO BOMBARDA LISSABON WOLVES LANE CENTRE LONDON KULTURHUSET STADSTEATERN STOCKHOLM

91

BELIGGENHED Stratford, London FUNKTION Værkstedsbygning ARKITEKT Assemble Studio

Yardhouse er et eksempel på, hvordan midlertidig arkitektur kan skabe varige sociale og lokale værdier.

Projektet blev opført i Stratford i London som en fleksibel værkstedsbygning for kunstnere og små virksomheder.

Bygningen var tænkt som en midlertidig struktur, der senere kunne flyttes og genbruges et andet sted, og projektet var et resultat af lokal inddragelse og

KW INSTITUTE FOR CONTEMPORARY ART BELIGGENHED Berlin FUNKTION Café

KUNSTNER Dan Graham Dan Grahams værk Café Bravo til KW Institute for Contemporary Art i Berlin blev opført i 1999 i samarbejde med arkitekten Johanne Nalbach. Værket består af to kuber som er etableret som en tilbygning til de tidligere fabriksbygninger og indeholder udstillingsstedets café.

Værket udspringer af Grahams mangeårige interesse for forholdet mellem arkitektur, og menneskelig adfærd.

medskabelse. Assemble Studio arbejdede med en gørdet-selv-tilgang, hvor brugerne og det lokale miljø blev en aktiv del af byggeprocessen. Facaden blev lavet af håndstøbte facadefliser, som blev produceret i en kollektiv, værkstedsbaseret proces, hvor man eksperimenterede med farver, teksturer og sammensætninger. Hver enkelt flise fik sit eget udtryk, hvilket gav facaden en helt særlig levende karakter. Yardhouse blev ikke kun et sted at arbejde, men også et socialt og kreativt fællesskab, der viste, hvordan midlertidige bygninger kan aktivere oversete byrum og skabe nye relationer mellem mennesker.

Inspireret af modernistisk arkitektur, butiksfacader og urbane mødesteder skabte han et rum, hvor kunst og social interaktion smelter sammen.

Pavillonen er opbygget af glas, spejlflader og stål, som konstant ændrer oplevelsen af rummet. De reflekterende overflader gør, at besøgende både kan observere andre og samtidig blive bevidste om sig selv som en del af værket.

Café Bravo er ikke kun en skulptur, men også et funktionelt og socialt rum samt en fysisk struktur, som både føjer et nyt lag til de historiske bygninger og byrum samt via reflektion og spejling peger tilbage på disse.

| KULTURHUSE FOR ALLE | Internationale eksempler

YARDHOUSE

Sala Beckett i Barcelona

93

BELIGGENHED Barcelona FUNKTION Teater

ARKITEKT Flores & Prats Flores & Prats’ ombygning af Teatre Beckett i Barcelona er et markant eksempel på transformationsarkitektur, hvor eksisterende bygninger gives nyt liv gennem en følsom og poetisk tilgang. Projektet omdanner en bygning i bydelen Poblenou i Barcelona, opført i 1924 som arbejderkooperativ, til et levende kulturhus med teatersale, foyer, café mm.

Arkitekterne har bevaret spor af bygningens historie –

slidte overflader, gamle konstruktioner og rumlige lag – og kombineret dem med nye elementer, der understøtter teatrets sociale og kulturelle funktion. Resultatet er en arkitektur, der både fremstår rå, intim og inviterende, og som understreger forbindelsen mellem historie, byliv og scenekunst.

Sala Beckett er et kulturhus hvor man tydeligt fornemmer historien, men hvor bygningen igennem transformationen er løftet og genfortryllet med nye lag, steder og fortællinger.

JARDINS DO BOMBARDA BELIGGENHED Lissabon

FUNKTION Kulturhus, kontorfællesskab, maker space, artist residency m.m.

ARKITEKT Black Polar Bear Jardins Do Bombarda er et kulturelt og socialt samlingssted i centrum Lissabon beliggende i de historiske rammer i det tidligere psykiatriske hospital Miguel Bombarda. Projektet udspringer af kooperativet Largo Residências, der efter at have drevet kulturelle tilbud i to andre lokationer i over et årti flyttede til den nuværende placering i 2024. Området drives som et socialøkonomisk og kooperativt tilbud, hvor medlemmerne løbende er med til at udvikle både nye sociale og fysiske tiltag.

Jardins Do Bombarda er et interessant eksempel på, hvordan man kan udvikle et tilbud mellem bygningerne og i udearealer. Da det af forskellige årsager ikke har været muligt at bruge de eksisterende bygninger, er kulturcentret nemlig primært etableret på de ca. 6.000m2 udearealer.

Det har krævet en alternativ arkitektonisk tilgang, hvor man gennem midlertidige pavilloner har aktiveret områdets grønne arealer. Pavillonernes design og materialer er valgt med tanke på at kunne lave lette, billige konstruktioner, der er nemme at etablere og som kan flettes ind mellem eksisterende bygninger og beplantning. På denne måde kan træerne fx bidrage med skygge og som naturlig klimaskærm.

| KULTURHUSE FOR ALLE | Internationale eksempler

SALA BECKETT TEATER

Wolves Lane Centre i London

95

BELIGGENHED Haringey, London

FUNKTION Kulturhus, fødevarefællesskab m.m.

ARKITEKT Material Cultures og Studio Gil

Wolves Lane Centre er et projekt udviklet af Material Cultures og Studio Gil som en transformation af et eksisterende drivhus- og fællesskabsanlæg med fokus på regenerative materialer og lokal ressourceproduktion.

Projektet undersøger, hvordan arkitektur kan understøtte cirkulære byggemetoder og samtidig fungere som et sted for dyrkning, læring og fællesskab.

En central del af projektets bæredygtighed er brugen af biobaserede materialer med lavt CO2-aftryk. Projektet arbejder med plantebaserede materialer, som både reducerer indlejret energi og kan indgå i naturlige kredsløb efter brug. Materialerne er valgt ud fra deres mulighed for lokal produktion og minimale transportafstande.

Projektet bygger videre på eksisterende strukturer frem for at nedrive og bygge nyt. Genbrug af bygninger og infrastrukturer reducerer ressourceforbrug og affaldsmængder betydeligt. Samtidig udvikles bygningen som et åbent produktionsmiljø, hvor dyrkning, kompostering og materialeforståelse bliver synlige dele af arkitekturen.

KULTURHUSET STADSTEATERN BELIGGENHED Stockholm FUNKTION Kulturhus

ARKITEKT Peter Celsing Stockholms Stadsteater, tegnet af Peter Celsing og opført som en del af Kulturhuset ved Sergels Torg, blev tænkt som et åbent og demokratisk kulturhus midt i byen. Celsing ønskede at skabe en bygning, hvor kultur ikke var skjult bag monumentale facader, men tværtimod blev synlig som en del af hverdagslivet. De store glasfacader giver direkte visuel kontakt mellem teatret og byens rum, så aktiviteter, mennesker og bevægelser bliver en del af det offentlige liv omkring pladsen.

For Celsing handlede transparensen ikke kun om lys og udsyn, men om at nedbryde grænsen mellem institution og offentlighed. Bygningen skulle fungere som en forlængelse af byen, hvor man kunne bevæge sig frit gennem huset uden nødvendigvis at have en billet til en forestilling.

Stadsteatret og Kulturhuset blev dermed udformet som et levende urbant landskab snarere end en lukket kulturinstitution.

Arkitekturen understøtter denne idé gennem de åbne etager, de store rumlige sammenhænge og facadernes refleksioner af livet på Sergels Torg. Bygningen bliver et sted, hvor byen konstant spejler sig i kulturen og kulturen i byen.

| KULTURHUSE FOR ALLE | Internationale eksempler

WOLVES LANE CENTRE

For at opnå en nuanceret viden om arkitekturens betydning for de danske kulturhuse, trækker undersøgelsen på både en sociologisk og arkitektoniske tilgang. Undersøgelsen er udført som et kvalitativt casestudie af ti danske kulturhuse.

Der er valgt et casestudie, hvor ti huse besøges, da det giver mulighed for at identificere mønstre på tværs, samtidig med, at besøgene hos de enkelte huse kan udfolde individuelle nuancer og eksempler.

Tilgang og metode

Datagrundlaget bygger på en blandet metodisk tilgang, inklusiv en desk research, samtaler med eksperter og nøgleaktører, dybdegående casebesøg og brugerinterviews hos hver af de ti kulturhuse.

Hvert besøg har så vidt muligt fulgt det samme forløb, hvor der først er gennemført fælles gennemgang af husene med medarbejdere og brugere, der kortlægger rum, funktioner og oplevelser. Disse gennemgange er suppleret med fotoregistreringer og interviews med både ledelse, medarbejdere, frivillige og brugere af huset.

Specialisterne var udvalgt på baggrund af deres erfaring med feltet og for at belyse organisatoriske og sociale forhold, som ikke blev berørt under casebesøgene.

De interviewede specialister var: Birgit Eriksson, Aarhus Universitet Åsmund Boye Kverneland, Kulturens Analyseinstitut Anna Krarup, Nordea Fonden Dea Forchhammer og Mariann Burup, Ungdomsøen Xiaobo Mimi Shen, Roskilde Universitet Mikkel Gjelsted, Realdania og Turning Tables Matilde Lund Larsen og Sara Bech Jakobsen, Kulturhusene i Danmark

Tak til alle kulturhuse, brugere og specialister, der deltog i undersøgelsen.

97

Overblik over national og international viden og best practice

INDLEDENDE SAMTALER OG SPECIALIST TJEK-IN 6 indledende samtaler med eksperter og nøgleaktører 10 indledende samtaler med ledelse og medarbejdere fra case-kulturhusene

CASEBESØG M. LOKAL KORTLÆGNING AF DE FYSISKE RAMMER 10 casebesøg med brug af walk-through metode og fotoregistrering.

I alt deltog 28 prs. på walk-through.

KVALITATIVE INTERVIEWS Individuelle interviews og gruppesamtaler med i alt 61 brugere.

VALIDERINGSMØDE Validering af resultater med ledelse og medarbejdere fra seks af de ti casekulturhuse og interviewede specialister.

| KULTURHUSE FOR ALLE | Tilgang og metode

DESK RESEARCH

Ordbog

99 Stedsspecifikke kvaliteter

Atmosfære er den stemning og sanselige oplevelse, der opstår i et rum gennem samspillet mellem mennesker, lys, lyd, materialer og indretning. Atmosfæren giver rummet identitet og gør det rart at opholde sig i.

Stedsspecifikke kvaliteter handler om at tage afsæt i det, der allerede findes på stedet: bygningens eller områdets historie og særegenhed, materialer, naturen og landskabet.

Det kan understøtte lokalt ejerskab og relevans.

Aptering

Transformation

Aptering er den måde, et rum indrettes og færdiggøres på gennem valg og placering af faste elementer som inventar, materialer og detaljer.

Begrebet transformation bruges i byggeprojekter, når eksisterende bygninger restaureres og bygges om for at give dem nyt liv eller en ny funktion. Fx når en tidligere skole eller industribygning omdannes, så rammerne passer til et kulturhus.

Breddekulturhus Et kulturhus med aktiviteter og tilbud til mange forskellige målgrupper og interesser.

Disponering Disponering handler om, hvordan rum og funktioner placeres i forhold til hinanden. En god disponering understøtter drift, flow og møder mellem mennesker.

Flerfunktionalitet (og multifunktionalitet) Flerfunktionalitet handler om at skabe forskellige rum, der imødekommer specifikke behov kombineret med fællesfaciliteter og mødesteder modsat multifunktionalitet, der handler om at samle flere funktioner i det samme rum.

Identitet Et kulturhus’ identitet handler om, hvad huset signalerer, og hvem det opleves relevant for. Identiteten opstår i samspillet mellem aktiviteter, arkitektur, indretning og det, der kommunikeres.

Indeklima- og komfortkrav Der findes i bygningsreglementet en række indeklima- og komfortkrav, som bygninger skal leve op til. Det dækker bl.a. forhold omkring temperatur, akustik og støj, dagslys og belysning m.m.

Transparens Transparens i bygninger handler om synlighed og indkig mellem rum gennem fx glaspartier, døre og vinduer.

Transparens kan hjælpe til at åbne et hus op på tværs og se, hvad der foregår på forhånd.

Tredje sted Et tredje sted er et socialt samlingssted adskilt fra dit hjem (første sted) og din arbejdsplads/skole (andet sted).

Begrebet tredje sted blev introduceret af sociologen Ray Oldenburg.

Typologi Typologi eller bygningstypologi er en måde at beskrive en bygningstype på. Fx forsamlingshus, industribygning, skole eller kulturhus.

Tærskel En tærskel kan være en konkret, fysisk eller en abstrakt, oplevet overgang mellem ude og inde. Bygninger kan skabe ‘høje tærskler’ i overført betydning gennem manglende tilgængelighed, lukkede facader og uklare rum.

Værtskab

Områder i bygningen med forskellige niveauer af varme, ventilation eller komfort afhængigt af brugen. Fx kan et værksted have andre behov end et mødelokale.

Værtskab handler om den måde, som gæster bliver taget imod på. Det gode værtskab bygger på imødekommenhed og handler om at give gæsten følelsen af at blive set, være velkommen og værdsat – og her spiller både det sociale og arkitekturen ind.

Mellemrum

Wayfinding

I bygninger er mellemrum de steder, der opstår mellem funktioner og rum. Det kan være gangarealer, foyers, trapper. Gode mellemrum er ikke bare transportarealer, men aktive sociale rum.

Wayfinding handler om, hvordan mennesker finder vej gennem en bygning, og dækker bl.a. skiltning, orienteringsmuligheder, farvekodning m.m. Når wayfinding fungerer godt, guider huset selv brugeren.

Midlertidighed

Universelt design

Midlertidighed handler om at afprøve aktiviteter eller rum midlertidigt for at teste behov, før det bliver permanent.

Midlertidigt byggeri dækker typisk flytbare pavilloner eller lette konstruktioner, der er godkendt til at stå i en begrænset periode - oftest op til fem år.

Universelt design handler om at skabe design og bygninger, der kan bruges af flest mulige mennesker – uanset alder, funktionsevne eller livssituation. Begrebet går videre end den måde, der traditionelt er arbejdet med tilgængelighed i byggeriet, og fokuserer på både fysisk, psykisk og sensorisk tilgængelighed.

Klimazoner

Rumlige forbindelser De forbindelser, der binder huset sammen fysisk og visuelt.

Fx åbninger, kig mellem rum eller fælles opholdsarealer, der gør det lettere at orientere sig og føle sammenhæng i huset.

Zonering Zonering i byggeri betyder at arbejde med, hvordan forskellige områder kan tilbyde forskellige grader af aktivitet, lyd, åbenhed eller fordybelse. At arbejde bevidst med zonering kan åbne op for flere måder, som mennesker kan deltage på.

| KULTURHUSE FOR ALLE | Ordbog

Atmosfære

Referencer

101 BILLED- OG FIGUR KREDITERING

BARC Scandinavia & SocialRespons (2026). Social

Forside: Øverst i midten, kredit: Mejeriet.

mobilisering i Danmarks kulturhuse. Kulturhusene i

Forside: Midten til venstre, kredit: INSP!

Danmark.

Forside: Nederst til højre, kredit: Huset No.7.

Barker, R. G. og H. F. Wright (1971). Midwest And Its Children

S. 6: Huset No.7, kredit: @rinus_foto.

– The Psychological Ecology of an American Town. Archon Books.

S. 16: Mejeriet, kredit: Tina Liv og Jane Ohlsen.

Bjørn, N. (2024). Det menneskelige habitat - Hvordan

S. 23: Øhavet Festival, kredit: Motorfabrikken.

arkitektur hindrer stress, ensomhed & eksklusion samt styrker tryghed, tilknytning og sundhed. Dansk Byplanlaboratorium.

Ellard, C. (2015). Places of the Heart – The Psychogeography of Everyday Life. Bellevue Litterary Press.

Eriksson, B., L. E. Hansen og K. Nordentoft (2021). Deltagelse i kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner.

Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Gibson, J. J. (1979). Ecological Approach to Visual

S. 31: Mejeriet, kredit: Mejeriet.

S. 43: Opbevaring, kredit: Platform K. S. 52: Trekanten, kredit: arkivtegning fra 1982.

S. 56: Plantegninger, kredit: grundlag af arkitec ac.

S. 62: Mejeriet, kredit: Tina Liv og Jane Ohlsen.

S. 64: Håndskitser, kredit: Tegnestuen Mejeriet Arkitekter.

Perception. Taylor & Francis Group

S. 66: Martin Nyrops originale tegninger fra 1912.

Hansen, L. E., og K. Nordentoft (2020). Kulturhuse i Danmark

S. 68: Sønderborghus, stueplan 2014, arkiv.

– et kvantitativt studie af et mangfoldigt felt. Center for Kulturevaluering, Aarhus Universitet og Kulturhusene i

S. 76: Håndtegning fra 2006, kredit: Clausen & Weber A/S

Danmark.

Arkitekter.

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

S. 80: Aksonometrisk tegning, kredit: Cornelius Vöge.

(2024). Kulturhusenes virke og betydning. Biblioteks- og Kulturudvikling.

Urban Goods (2020). Kulturhuse i Region Midtjylland – En undersøgelse af grundvilkår for kulturhuse som lokalt samlingspunkt og middel til udvikling. Region Midtjylland.

Seismonaut (2022). Fremtidens kulturbyggerier Trendanalyse. Lokale og Anlægsfonden.

Social Life (2021). Connective Social Infrastructure - How London’s Social Spaces And Networks Help Us Live Well Together. Mayor of London.

S. 81: INSP! koncert, kredit: INSP! S. 88: Situationsplan, kredit: Arcgency - Architectural Office CPH. S. 91: Yardhouse fotografier, kredit: Assemble.

S. 91: KW Institute for Contemporary Art fotografier, kredit: Frank Sperling og KW Institute.

S. 93: Sala Beckett Teater fotografier, kredit: Flores and Prats og Adrià Goula.

S. 93: Jardins Do Bombarda fotografier, kredit: Black Polar Bear og César Rodrigues.

S. 95: Wolves Lane Centre fotografier, kredit: Luke O’Donovan.

S. 95: Kulturhuset Stadsteatern fotografi, kredit: Matilda Rahm.

S. 95: Kulturhuset Stadsteatern illustration, kredit: Celsingarkivet.

Alle øvrige fotos og illustrationer af forfatterne.

| KULTURHUSE FOR ALLE | Referencer

LITTERATUR

dentitet

Kulturhusene i Danmark er en landsdækkende,

politisk interesseorganisation for landets kulturhuse.

Kulturhusene i Danmark faciliteter professionelle

fællesskaber gennem opkvalificerende aktiviteter samt årlige møder med fokus på udvikling, vidensdeling og samhørighed.

Lokale og Anlægsfonden udvikler fremtidens

bæredygtige mødesteder inden for kultur, idræt og aktivt udeliv i Danmark, i Grønland og på

Færøerne. Som udviklingsfond arbejder Lokale og

Anlægsfonden med viden, rådgivning og økonomisk støtte til fysiske faciliteter, som er nyskabende og innovative i deres form og indhold.

Partnerskabets Partnerskabets logoer Partnerskabets logoer logoer

Realdania er en filantropisk forening med omkring 195.000 medlemmer. Realdania arbejder for at

skabe livskvalitet for alle gennem det byggede

miljø. Realdania støtter projekter, partnerskaber og initiativer, der udvikler de fysiske rammer for hverdagslivet – fra boliger og byrum til parker, kulturarv og byudvikling.

21/05/2026 21/05/2026 21/05/2026

TAG KONTAKT Hvis du har spørgsmål til fysiske forandringer i

dit kulturhus eller vil høre mere om arbejdet med

publikationen og arkitekturens betydning, så kontakt Mette Margrethe Elf fra Realdania, Anna Hassel fra

Lokale og Anlægsfonden eller Matilde Lund Larsen fra Kulturhusene i Danmark.

Mette Margrethe Elf 40489410 mel@realdania.dk

Anna Hassel 32 83 03 51 ah@loa-fonden.dk

Matilde Lund Larsen 93608744 matilde@kulturhusene.dk

REALDANIA, LOKALE OG ANLÆGSFONDEN, KULTURHUSENE I DANMARK