Kulturarvsundersøgelse - komparativ analyse 2017 og 2020

– komparativ analyse 2017 og 2020

02 02

Kulturarvsundersøgelse Livskvalitet gennem det byggede miljø

|

Danskerne i det byggede miljø – 2019 |

02 02 02

Forord Denne publikation viser resultaterne af en kulturarvsundersøgelse, som vi har fået gennemført i både 2017 og 2020.

Formålet med undersøgelsen er dels at skabe indsigt i, hvad kulturarven betyder for danskerne, deres livskvalitet og fællesskaber.

Dels at få indblik i, hvordan danskerne bruger kulturarven og hvad de særligt interesserer sig for. Vi undersøger samtidig om billederne ændrer sig over tid.

Undersøgelsen viser overordnet, at vores kulturarv og bygningskultur er vigtig for

rigtig mange danskere. F.eks. mener flertallet, at historiske steder giver dem en bedre forståelse af, hvem de selv er. Flertallet vil også gerne vide mere om kulturarven i deres lokalområde. Og omkring hver tredje dansker mener, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet og fællesskab med andre.

Vi håber den viden og indsigt, der gives med undersøgelsen, kan inspirere flere til at beskytte, udfordre og udvikle den danske bygningskultur, så den både i dag og for fremtiden kan skabe værdi for den enkelte såvel som for fællesskabet.

Rigtig god læselyst!

Undersøgelsen er gennemført for Realdania af analyseinstituttet YouGov. I 2017 deltog 1.000 danskere i undersøgelsen. I 2020 udvidede vi den til i alt 2.000 danskere i alderen 18-74 år.

Nina Kovsted Helk

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

3

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund om respondenterne 2. Danskernes forhold til kulturarv 3. Danskernes syn på kulturarv og bolig 4. Danskernes syn på kulturarv og turisme 5. Danskernes betalingsvillighed i forhold til kulturarv 6. Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

4

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Baggrund om respondenterne

02 02

Kapitel 1

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

5

Baggrund om respondenterne – Er du medlem af en kulturarvsforening (lokalhistorisk forening, bevaringsog fredningsforening, museumsforening mv.)?

Et markant flertal af de adspurgte er ikke medlem af en kulturarvsforening.

Svar fordelt på år (tal i pct.)

2017

7

93

2020

6

94

Ja

Nej

Svar i 2020 fordelt på køn, alder og region (tal i pct.)

Kvinde 5 7 12 Mand 8

91

18-35 5 36-45 6

95

46-55 4 6 56-74 11

90 81

46-55 6 56-74 12

94

0

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

94

90

Nordjylland 8

|

Kvinde 6 Mand 9

81

Syddanmark 7 Midtjylland 5

6

80

18-35 4 15 36-45 4 6 8

Hovedstaden 5 10 8 Sjælland 9

Ja

88

Svar i 2017 fordelt på køn, alder og region (tal i pct.)

85

92 91

86

Syddanmark 9 Midtjylland 6

80

Nordjylland 8

92

84

9 12 20

88

Hovedstaden 8 Sjælland 6

83

9

94

40

Nej, men har tidligere været

60

80

100

Nej, og har aldrig været

0

94 94

20 Ja

Nej

40

60

80

100

Baggrund om respondenterne – Hvor ofte ser eller hører du udsendelser om kulturarv eller læser om kulturarv i medierne, på internettet, Facebook, Instagram, bøger eller magasiner?

Flest af de adspurgte svarer, at de sjældent eller en gang i mellem ser/ hører/læser om kulturarv gennem medierne.

Svarene fra 2017 og 2020 har ikke ændret sig markant.

Svar fordelt på år (tal i pct.)

Meget ofte

2 3

Ofte

10 10

En gang i mellem

33 33

Sjældent

32 34

Aldrig

17 15

Ved ikke

4 3 0

10 2020

20

30

40

2017

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

7

8

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Danskernes forhold til kulturarv

02 02

Kapitel 2

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

9

Danskernes forhold til kulturarv – Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?

Historiske steder fra før 1960 anses af danskerne som mest bevaringsværdige.

Runesten og slotte anses som mest bevaringsværdige, herefter følger et historisk bymiljø.

Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer? (Du må markere flere svar (tal i pct.))

Runesten fra 1000-tallet

82

Slot med park fra 1600-tallet

81

Et historisk bymiljø

77

Landsby fra 1600-tallet

76

Militærbunker fras 1950'erne

61

Ventesal på jernbanestation fra 1930'erne

58

Industrianlæg fra 1800-tallet

38

Vandtårn fra 1960'erne Åbent landbrugsareal med markanlæg, der er flere hundrede år gamle Legeplads i park fra 2010'erne

33

Idrætsstadion fra 1950'erne

12

Rækkehusområde fra 1960'erne

11

30 13

Højhus fra 1960'erne

6

Ingen af disse steder

3 0

10

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

20

40

60

80

Danskernes forhold til kulturarv – Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1?

Flertallet svarer, at historiske steder giver en forståelse for fortiden og nutidens forhold, og giver en øget forståelse af, hvem de selv er.

Historiske steder giver mig en øget forståelse for, hvordan det var i fortiden (tal i pct.)

Historiske steder giver mig en øget forståelse for hvem jeg er (tal i pct.)

50

50

40

43

40

37

20

20 12 10 2 0

30

30

30

Passer Passer meget fint godt

3

3

Hverken Passer ikke Passer Ved ikke eller så godt slet ikke

29

14

12

10 0

11 4

Passer Passer meget fint godt

Hverken Passer ikke Passer Ved ikke eller så godt slet ikke

Historiske steder giver mig en øget forståelse for nutidens forhold (tal i pct.)

50

43

40 30 20

24 16

10 0

7 Passer Passer meget fint godt

6

Hverken Passer ikke Passer Ved ikke eller så godt slet ikke

Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.

1

4

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

11

Danskernes forhold til kulturarv – Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1?

Næsten hver tredje dansker finder fællesskab med andre gennem historiske steder.

Historiske steder har betydning for min livskvalitet (tal i pct.)

50

50

40

38% svarer, at det ”passer meget fint” eller ”passer godt”, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet. 31% svarer ”hverken eller” og 27% svarer ”passer ikke”.

12

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Historiske steder gør at jeg finder fællesskab med andre mennesker (tal i pct.)

40

30

27

31

34

30 22

20 10 0

14

11

20

13 4

Passer Passer meget fint godt

Hverken eller

Passer ikke så godt

Passer Ved ikke slet ikke

10 0

17 7 Passer Passer meget fint godt

6 Hverken eller

Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.

1

14

Passer ikke så godt

Passer Ved ikke slet ikke

Danskernes forhold til kulturarv – Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1?

16% af de adspurgte svarer ”ved ikke” til forholdet mellem historiske steder og klima/bæredygtighed.

Historiske steder er vigtige i forhold til klima og bæredygtighed (tal i pct.)

50 40

34

30 18

20 10 0

13

16

7 Passer Passer meget fint godt

Hverken eller

Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.

1

12

Passer ikke så godt

Passer Ved ikke slet ikke

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

13

14

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Danskernes syn på kulturarv og bolig

02 02

Kapitel 3

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

15

Danskernes syn på kulturarv og bolig – Danskernes bopæl sammenlignet med hvor de gerne vil bo, hvis de kunne vælge frit1.

Blandt de adspurgte er der en uoverensstemmelse mellem, hvilken type bolig de bor i, og hvilken type bolig de helst vil bo i, hvis de kunne vælge frit.

Danskernes bopæl sammenlignet med hvor de gerne vil bo, hvis de kunne vælge frit (tal i pct.)

24

Etplansvilla

27 21

Klassisk etageejendom

7 14

Rækkehus

13 13

Murmestervilla

28 8

Montagebyggeri 2 Ny etageejendom

5

Gård / Husmandssted

5

14 18 1

Funkisvilla

21 8

Anden type bolig 2 1

Ved ikke

4 0

5 Bor i

16

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

10

15

20

25

Ønsker at bo i

Sammenligning af spørgsmålene “Hvilke af disse boligtyper minder mest om der, hvor du bor?” og “Hvis du kunne vælge frit, hvilken type bolig ville du helst bo i?”

1

30

Danskernes syn på kulturarv og bolig – Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl?

Hver fjerde dansker svarer, at kulturarven har ”hverken eller” betydning for valg af bopæl.

Godt hver fjerde dansker svarer, at kulturarven har ”meget stor” eller ”stor” betydning.

Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl? (tal i pct.)

Meget stor

6 8

Stor

20 18

Hverken eller

35 32

Lille

13 16

Meget lille

21 20

Ved ikke

5 6 0

10 2020

20

40

2017

Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

1

30

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

17

Danskernes syn på kulturarv og bolig – Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl?

Generel ikke stor forskel på tværs af alder, køn og region.

Lidt større betydning for mænd og de 56-74 årige.

Interessen i Midtjylland er en anelse mindre end i resten af landet, da kun 16% har svaret, at kulturarven har stor betydning.

Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl? (svar fordelt på køn, alder og region, tal i pct.)

Kvinde

7

18

34

14

20

7

Mand

6

21

35

13

21

4

18-35

6

17

32

15

22

8

36-45

15 20 25

36 34 37

14 11

56-74

5 6 8

12

25 24 14

5 5 4

Hovedstaden

6

22

38

12

18

4

Sjælland

6

23

31

10

24

6

Syddanmark Midtjylland

7 6

19 16

35 35

13 17

21 16

5 7

Nordjylland

8

19

27

13

26

7

46-55

0

10 Meget stor

18

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

20 Stor

30 Hverken eller

40

50 Lille

60 Meget lille

70

80

90

100

Ved ikke

1 Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie

Danskernes syn på kulturarv og bolig – I hvor høj grad er du interesseret i at få større kendskab til kulturarven i dit område?

Næsten hver femte dansker svarer, at de er ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” interesseret i at få et større kendskab til kulturarven i deres område.

60% af danskerne er generelt interesseret i at få et større kendskab til kulturarven i deres område.

I hvor høj grad er du interesseret i at få større kendskab til kulturarven i dit område? (tal i pct.)

I meget høj grad

5 4

I høj grad

14 13

I nogen grad

41 42

I ringe grad

26 26

Slet ikke

11 9

Ved ikke

3 6 0

10 2020

20

30

40

50

2017

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

19

Danskernes syn på kulturarv og bolig – Du kan vælge mellem to forskellige boliger (egen bolig) til forskellig pris – hvilken vil du vælge?

Flest af de adspurgte svarer, at de vil vælge en bolig uden særlige kulturarvsværdier, som er 600 kr. billigere om måneden.

Hvilken bolig vil du vælge? (tal i pct.)

Svar fra 2020 fordelt på alder (tal i pct.)

60

100

50

80

40

Jo ældre danskerne er, jo mere tilbøjelige er de til at betale mere for at bo et sted med kulturarvsværdier.

23

23

19

25

28

63

58

55

49

18-35 år

36-45 år

46-55 år

56-74 år

40

20 10

56

55

25

24

19

21

20 0

2020

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

20

30

En bolig i en En bolig i en bygning uden særlig bygning med kulturarvsværdier, men en særlig som koster 600 kr. kulturarvsværdi mindre om måneden

|

23

60

0

20

14

Ved ikke

2017

Kulturarvsværdier er her forstået som arkitektonisk og historisk værdi.

Ved ikke En bolig i en bygning med en særlig kulturarvsværdi En bolig i en bygning uden særlig kulturarvsværdier, men som koster 600 kr. mindre om måneden

Danskernes syn på kulturarv og bolig – Din gode nabo ønsker at udvide sit hus, men det må han ikke ifølge den bevarende lokalplan for området. Der findes to forslag – hvilket finder du mest rimeligt?

Hvilket forslag finder du mest rimeligt? (tal i pct.)

Forslag A: Dispensation Indebærer at naboen får dispensation fra kommunen og dermed ret til at udvide sit hus.

Forslag B: Ingen dispensation Indebærer at kommunen fastholder sin beslutning i henhold til den bevarende lokalplan og din nabo får nej til at udvide huset.

60 50 40 30 20 10 0

28 20,9 Forslag A: Dispensation

24,8

51

31,5

Forslag B: Ingen dispensation

21 45,9 Ved ikke

Flertallet svarer, at kommunen bør fastholde den bevarende lokalplan og naboen får et afslag til at udvide sit hus.

Undersøgelse 2020

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

21

Danskernes syn på kulturarv og bolig – Din gode nabo ønsker at udvide sit hus, men det må han ikke ifølge den bevarende lokalplan for området. Der findes to forslag – hvilket vælger du?

Blandt de ældre borgere vil flertallet ikke have, at kommunen giver dispensation.

Flere af de yngre borgere end af de ældre borger synes, at naboen godt må få dispensation.

Hvilket forslag vælger du? (svar fordelt på køn, alder og region tal i pct.)

Kvinde

28

50

22

Mand

29

52

19

18-35

35

44

21

36-45

33

42

25

46-55

21 23

57 59

22 18

25 30 33 29 26

52 49 49 50 53

23 21 18 21 21

56-74 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 0

10

20

Forslag A: Dispensation

22

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

30

40

50

Forslag B: Ingen dispensation

60 Ved ikke

70

80

90

100

Danskernes syn på kulturarv og turisme

02 02

Kapitel 4

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

23

Danskernes syn på kulturarv og turisme – Hvor ofte opsøger du kulturarv på ture, udflugter og ferier?

Antal af adspurgte som svarer, at de ofte eller meget ofte opsøger kulturarv er faldet fra 2017 til 2020.

Kulturarv er et yndet udflugtsmål, de fleste svarer dog at de opsøger kulturarv på udflugter en gang i mellem.

Hvor ofte opsøger du kulturarv på ture, udflugter og ferier? (tal i pct.)

Meget ofte

10 12

Ofte

25 31

En gang i mellem

39 38 18 13 5 3 3 3

Sjældent Aldrig Ved ikke

0

10 2020

24

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

20 2017

30

40

50

Danskernes syn på kulturarv og turisme – Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder?

Klassiske kulturmiljøer såsom ældre byer og byggeri er de mest besøgte.

Militærhistoriske og transporthistoriske kulturmiljøer er mindst besøgt.

22% svarer, at de ikke har besøgt et historisk sted.

Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder? (mulighed for flere svar, tal i pct.) Ældre byggeri åbent for offentligheden (f.eks slot, borg, rådhus, kirke)

47

Bymidte med ældre huse (f.eks Ribe, Ebeltoft, Kerteminde, Dragør)

47

Ældre parkanlæg (f.eks Kongens Have, Herregårdshave

34

Fortidslevn (f.eks en runesten eller en ruin)

25

Bevaret industrimiljø, der ikke længere anvendes til industriel produktion (f.eks fabrik, smedje, mine, mølle) Herregård

17 16

Militærhistorisk miljø (f.eks kaserne eller militærflyveplads)

14

Transporthistorisk miljø (f.eks museumsjernbane)

7

Andet

6

Nej, jeg har ikke besøgt et historisk sted Ved ikke

22 3 0

10

20

30

40

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

50

25

Danskernes syn på kulturarv og turisme – Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder?

Flere mænd end kvinder besøger militærhistoriske miljøer og transporthistoriske miljøer.

De 56-74 årige er dem, som besøger flest steder med kulturarv.

48% af adspurgte i Hovedstaden har senest besøgt et ældre parkanlæg, hvorimod det kun er 23% af de adspurgte i Midtjylland som senest har besøgt et ældre parkanlæg.

20% af de adspurgte i Nordjylland har senest besøgt en herregård, mens dette tal kun er 13% af de adspurgte i København.

26

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder? (svar fordelt på køn, alder og region , tal i pct.)

Kvinde 50 Mand 44

46 47

18-35 42

39

36-45 46

44

46-55 50 56-74 51

47 55

36

Hovedstaden 51

43

48

Sjælland 48

50

30

Syddanmark 47

52

31

Midtjylland 43 Nordjylland 42

47 40

0

50

35 32 32

23

15 18

27 22

34

15

11 13

25

17

23

17 16

27

100

17 20

150

Ældre byggeri åbent for offentligheden

Bymidte med ældre huse Militærhistorisk miljø

Nej, jeg har ikke besøgt et historisk sted

Ved ikke

14 14

12 4 6 26 17 8 6 26

Bevaret industrimiljø

Herregård

18 23

18

17

3

5 7 7

13 18

18 14

17

17 18

24 28 24 21

15

16 28

10 4 6 23 3 19 9 5 21

6 4 20

13

26 34

24

16 17

23

4

6 7 24 2 14 7 5 22 6 5 19 9 6

3

23

8 5 19

1

3 3

4 5

200 Ældre parkanlæg Transporthistorisk

250

300 Fortidslevn

Andet

Danskernes syn på kulturarv og turisme – Er du enig eller uenig i at kulturarven er en væsentlig faktor for at tiltrække turister?

Der er klar enighed i, at kulturarven tiltrækker turister.

Procenten af ”helt enige” er faldet fra 2017 til 2020.

Er du enig eller uenig i at kulturarven er en væsentlig faktor for at tiltrække turister? (tal i pct.)

Helt enig

42 47

Delvist enig

38 37

Hverken eller

11 9

Delvist uenig

2 1

Helt uenig 1 0 Ved ikke

6 6 0

10 2020

20

30

40

50

2017

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

27

28

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Kapitel 5

02 02

Danskernes betalingsvillighed i forhold til kulturarv

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

29

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – I hvor høj grad bør din kommune tage hensyn til kulturarven ved nybyggeri, trafikforhold, erhvervsområde og udviklingsplaner?

De adspurgte mener, at kommunerne bør tage hensyn til kulturarven.

Heraf mener 27% i 2020, at kommunerne bør tage hensyn til kulturarven ”i meget høj grad”.

I hvor høj grad bør din kommune tage hensyn til kulturarven ? (tal i pct.)

I meget høj grad

27 23

I høj grad

33 35

I nogen grad

26 28

I ringe grad

4 3

Slet ikke

2 2

Ved ikke

8 9 0

10 2020

30

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

2017

20

30

40

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – Hvem har ansvaret for at finansiere kulturarven1?

Der er enighed i, at det offentlige har et økonomisk ansvar.

Det offentlige har et ansvar (tal i pct.)

37% svarer ”helt enig” og 40% svarer ”delvist enig”.

I meget høj grad

37 32

I høj grad

40 41

I nogen grad

10 11

I ringe grad

4 3

Slet ikke

2 1

Ved ikke

7 12 0

10 2020

20

30

50

2017

Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

1

40

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

31

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – Hvem har ansvaret for at finansiere kulturarven1?

Sammenlignet med forrige spørgsmål hersker der mere tvivl om og uenighed i, at det er ejerens ansvar alene.

Det er alene ejernes ansvar (tal i pct.)

Helt enig

5 6

Delvist enig

27 28

Hverken eller

23 22

Delvist uenig

24 21

Helt uenig

12 10

Ved ikke

9 13 0

10 2020

32

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

20

2017

Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

1

30

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – I din kommune er der behov for et nyt plejehjem.

Der findes to forslag – hvilket vælger du?

Hvilket forslag vælger du? (tal i pct.)

Forslag A: Nedrivning Indebærer at en 100 år gammel murstensbygning rives ned for at give plads til en ny bygning.

Nedrivning og nybyg er billigere for kommunen.

Forslag B: Bevaring Indebærer at den gamle murstensbygning bevares og ombygges til plejehjem. Det indebærer, at byggeriet bliver 2 mio. kr. dyrere end ved nybyg.

50 40 30 20 10 0

37 20,9 Forslag A: Nedrivning

24,8

49 Forslag B: Bevaring

31,5

14 45,9 Ved ikke

Der er et flertal på 49%, som svarer, at bygningen skal bevares og ombygges, selvom denne løsning er dyrere.

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

33

Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – I din kommune er der behov for et nyt plejehjem.

Der findes to forslag – hvilket vælger du?

Mænd og kvinder er lige enige om at bevare, dog er der mange kvinder, som svarer ”ved ikke”.

Aldersgrupperne 46-55 år og 56-74 år er dem, hvor flest har valgt bevaringsmuligheden.

I region Hovedstaden vil flest af de adspurgte bevare. Færrest vil i Region Sjælland.

Hvilket forslag vælger du? (svar fordelt på køn, alder og region tal i pct.)

Kvinde

35

48

17

Mand

40

49

11

18-35

42

43

15

36-45

38

46

16

46-55

33 35

50 55

17 10

35 41 36 39 39

52 44 49 48 46

13 15 15 13 15

56-74 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 0

10

20

Forslag A: Nedrivning

34

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

30

40

Forslag B: Bevaring

50

60 Ved ikke

70

80

90

100

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne

02 02

Kapitel 6

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne Formål

Grundlag

• At sammenligne undersøgelser fra 2017 og 2020

• Antal deltagere: 1.000 personer i 2017 2.000 personer i 2020

• At belyse kulturarvens betydning for danskerne • At belyse hvordan danskerne bruger kulturarven

36

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

• Undersøgelsen er gennemført for Realdania af analyseinstituttet YouGov i 2017 og 2020 • Danskere i alderen 18-74 år

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?”

Bilag 1.

Slot med park fra 1600-tallet

Rækkehusområde fra 1960’erne

Billederne er vist til de adspurgte i forbindelse med spørgsmålet ”Hvilke typer af steder, mener du, bør bevares for de kommende generationer?”

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

37

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?”

Militærbunker fra 1950’erne

38

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Idrætsstadion fra 1950’erne

Landsby fra 1600-tallet

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?”

Legeplads i park fra 2010’erne

Industrianlæg fra 1800-tallet

Højhus fra 1960’erne

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

39

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?”

Runesten fra 1000-tallet

40

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Åbent landbrugsareal med markanlæg, der er flere hundrede år gamle

Ventesal på en jernbanestation fra 1930’erne

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?”

Et historisk bymiljø

Vandtårn fra 1960’erne

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

41

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til spørgsmål om hvor danskerne bor og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit Bilag 2.

Billederne er eksempler på forskelligt byggeri til spørgsmålet om hvor danskerne bor og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit.

42

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Murermestervilla

Funkisvilla

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til spørgsmål om hvor danskerne bor og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit Klassisk etageejendom

Ny etageejendom

Montagebyggeri

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

43

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til spørgsmål om hvor danskerne bor og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit Gård/Husmandssted

44

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

Etplansvilla

Rækkehus

Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Kreditering til billeder i bilag Spørgsmål: Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?

Spørgsmål: Danskernes bopæl sammenlignet med hvor de gerne vil bo, hvis de kunne vælge frit

Slot med park fra 1600-tallet: På billedet: Ledreborg Fotograf: Jørgen Jørgensen

Runesten fra 1000-tallet: På billedet: Jellingestenene Fotograf: Christian Ringbæk/Ritzau Scanpix

Murermestervilla: På billedet: Murermestervillaer i Brønshøj Fotograf: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Rækkehusområde fra 1960’erne: På billedet: Elementbyen Fotograf: Anne Prytz Schaldemose

Åbent landbrugsareal med marker der er flere hundrede år gamle: På billedet: Luftfoto af Højer Fotograf: Leif Tuxen

Funkisvilla: På billedet: Funkisvilla på Frederiksberg Fotograf: Jørgen True/Ritzau Scanpix

Militærbunker fra 1960’erne: På billedet: Regan Vest Fotograf: Lars Horn/Baghuset

Ventesal på en jernbanestation fra 1930’erne: På billedet: Nørrebro station Fotograf: Nicholas Ransome/Arkitekturbilleder.dk

Klassisk etageejendom: På billedet: Nørrebro Fotograf: Colourbox

Idrætsstadion fra 1950’erne: På billedet: Hvidovre Stadion Fotograf: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Et historisk bymiljø: På billedet: Christiansfeld Fotograf: Leif Tuxen

Ny etageejendom: På billedet: Generelt byggeri Ørestad Fotograf: Claus Bjørn Larsen

Landsby fra 1600-tallet: På billedet: Måle og Viby Fotograf: Anne Prytz Schaldemose

Vandtårn fra 1960’erne: På billedet: Svaneke Vandtårn Fotograf: Per Munkgaard Thorsen/Arkitekturbilleder.dk

Montagebyggeri: På billedet: Gellerup Fotograf: Emilie Koefoed

Legeplads i park fra 2010’erne: På billedet: Nørre-Snede Skole Fotograf: Leif Tuxen

Gård/ Husmandssted: På billedet: Trehøje Fotograf: Cathrine Koppel

Industrianlæg fra 1800-tallet: På billedet: Maltfabrikken i Ebeltoft Fotograf: Den Ny Maltfabrik

Etplansvilla: På billede: Etplansvilla Kreditering: Jørgen Bausager/Ritzau Scanpix

Højhus fra 1960’erne: På billedet: Vollsmose Fotograf: Realdania

Rækkehus: På billedet: Rækkehuse på Frederiksberg Fotograf: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |

45

46

|

Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |