– komparativ analyse 2017 og 2020
02 02
Kulturarvsundersøgelse Livskvalitet gennem det byggede miljø
|
Danskerne i det byggede miljø – 2019 |
02 02 02
Forord Denne publikation viser resultaterne af en kulturarvsundersøgelse, som vi har fået gennemført i både 2017 og 2020. Formålet med undersøgelsen er dels at skabe indsigt i, hvad kulturarven betyder for danskerne, deres livskvalitet og fællesskaber. Dels at få indblik i, hvordan danskerne bruger kulturarven og hvad de særligt interesserer sig for. Vi undersøger samtidig om billederne ændrer sig over tid. Undersøgelsen viser overordnet, at vores kulturarv og bygningskultur er vigtig for
rigtig mange danskere. F.eks. mener flertallet, at historiske steder giver dem en bedre forståelse af, hvem de selv er. Flertallet vil også gerne vide mere om kulturarven i deres lokalområde. Og omkring hver tredje dansker mener, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet og fællesskab med andre.
Vi håber den viden og indsigt, der gives med undersøgelsen, kan inspirere flere til at beskytte, udfordre og udvikle den danske bygningskultur, så den både i dag og for fremtiden kan skabe værdi for den enkelte såvel som for fællesskabet. Rigtig god læselyst!
Undersøgelsen er gennemført for Realdania af analyseinstituttet YouGov. I 2017 deltog 1.000 danskere i undersøgelsen. I 2020 udvidede vi den til i alt 2.000 danskere i alderen 18-74 år. Nina Kovsted Helk
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
3
Indholdsfortegnelse 1. Baggrund om respondenterne 2. Danskernes forhold til kulturarv 3. Danskernes syn på kulturarv og bolig 4. Danskernes syn på kulturarv og turisme 5. Danskernes betalingsvillighed i forhold til kulturarv 6. Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne
4
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Baggrund om respondenterne
02 02
Kapitel 1
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
5
Baggrund om respondenterne – Er du medlem af en kulturarvsforening (lokalhistorisk forening, bevaringsog fredningsforening, museumsforening mv.)? Et markant flertal af de adspurgte er ikke medlem af en kulturarvsforening.
Svar fordelt på år (tal i pct.) 2017
7
93
2020
6
94
Ja
Nej
Svar i 2020 fordelt på køn, alder og region (tal i pct.) Kvinde 5 7 12 Mand 8
91
18-35 5 36-45 6
95
46-55 4 6 56-74 11
90 81
46-55 6 56-74 12
94
0
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
94
90
Nordjylland 8
|
Kvinde 6 Mand 9
81
Syddanmark 7 Midtjylland 5
6
80
18-35 4 15 36-45 4 6 8
Hovedstaden 5 10 8 Sjælland 9
Ja
88
Svar i 2017 fordelt på køn, alder og region (tal i pct.)
85
92 91
86
Syddanmark 9 Midtjylland 6
80
Nordjylland 8
92
84
9 12 20
88
Hovedstaden 8 Sjælland 6
83
9
94
40
Nej, men har tidligere været
60
80
100
Nej, og har aldrig været
0
94 94
20 Ja
Nej
40
60
80
100
Baggrund om respondenterne – Hvor ofte ser eller hører du udsendelser om kulturarv eller læser om kulturarv i medierne, på internettet, Facebook, Instagram, bøger eller magasiner? Flest af de adspurgte svarer, at de sjældent eller en gang i mellem ser/ hører/læser om kulturarv gennem medierne. Svarene fra 2017 og 2020 har ikke ændret sig markant.
Svar fordelt på år (tal i pct.) Meget ofte
2 3
Ofte
10 10
En gang i mellem
33 33
Sjældent
32 34
Aldrig
17 15
Ved ikke
4 3 0
10 2020
20
30
40
2017
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
7
8
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Danskernes forhold til kulturarv
02 02
Kapitel 2
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
9
Danskernes forhold til kulturarv – Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer? Historiske steder fra før 1960 anses af danskerne som mest bevaringsværdige. Runesten og slotte anses som mest bevaringsværdige, herefter følger et historisk bymiljø.
Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer? (Du må markere flere svar (tal i pct.)) Runesten fra 1000-tallet
82
Slot med park fra 1600-tallet
81
Et historisk bymiljø
77
Landsby fra 1600-tallet
76
Militærbunker fras 1950'erne
61
Ventesal på jernbanestation fra 1930'erne
58
Industrianlæg fra 1800-tallet
38
Vandtårn fra 1960'erne Åbent landbrugsareal med markanlæg, der er flere hundrede år gamle Legeplads i park fra 2010'erne
33
Idrætsstadion fra 1950'erne
12
Rækkehusområde fra 1960'erne
11
30 13
Højhus fra 1960'erne
6
Ingen af disse steder
3 0
10
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
20
40
60
80
Danskernes forhold til kulturarv – Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1? Flertallet svarer, at historiske steder giver en forståelse for fortiden og nutidens forhold, og giver en øget forståelse af, hvem de selv er.
Historiske steder giver mig en øget forståelse for, hvordan det var i fortiden (tal i pct.)
Historiske steder giver mig en øget forståelse for hvem jeg er (tal i pct.)
50
50
40
43
40
37
20
20 12 10 2 0
30
30
30
Passer Passer meget fint godt
3
3
Hverken Passer ikke Passer Ved ikke eller så godt slet ikke
29
14
12
10 0
11 4
Passer Passer meget fint godt
Hverken Passer ikke Passer Ved ikke eller så godt slet ikke
Historiske steder giver mig en øget forståelse for nutidens forhold (tal i pct.) 50
43
40 30 20
24 16
10 0
7 Passer Passer meget fint godt
6
Hverken Passer ikke Passer Ved ikke eller så godt slet ikke
Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.
1
4
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
11
Danskernes forhold til kulturarv – Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1? Næsten hver tredje dansker finder fællesskab med andre gennem historiske steder.
Historiske steder har betydning for min livskvalitet (tal i pct.) 50
50
40
38% svarer, at det ”passer meget fint” eller ”passer godt”, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet. 31% svarer ”hverken eller” og 27% svarer ”passer ikke”.
12
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Historiske steder gør at jeg finder fællesskab med andre mennesker (tal i pct.) 40
30
27
31
34
30 22
20 10 0
14
11
20
13 4
Passer Passer meget fint godt
Hverken eller
Passer ikke så godt
Passer Ved ikke slet ikke
10 0
17 7 Passer Passer meget fint godt
6 Hverken eller
Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.
1
14
Passer ikke så godt
Passer Ved ikke slet ikke
Danskernes forhold til kulturarv – Hvordan passer følgende udsagn på din opfattelse af historiske steder1? 16% af de adspurgte svarer ”ved ikke” til forholdet mellem historiske steder og klima/bæredygtighed.
Historiske steder er vigtige i forhold til klima og bæredygtighed (tal i pct.) 50 40
34
30 18
20 10 0
13
16
7 Passer Passer meget fint godt
Hverken eller
Med historiske steder menes fortidslevn, bygningsarv, gamle industrimiljøer, herregårde, parkanlæg, bymidter med ældre huse mv.
1
12
Passer ikke så godt
Passer Ved ikke slet ikke
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
13
14
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Danskernes syn på kulturarv og bolig
02 02
Kapitel 3
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
15
Danskernes syn på kulturarv og bolig – Danskernes bopæl sammenlignet med hvor de gerne vil bo, hvis de kunne vælge frit1. Blandt de adspurgte er der en uoverensstemmelse mellem, hvilken type bolig de bor i, og hvilken type bolig de helst vil bo i, hvis de kunne vælge frit.
Danskernes bopæl sammenlignet med hvor de gerne vil bo, hvis de kunne vælge frit (tal i pct.) 24
Etplansvilla
27 21
Klassisk etageejendom
7 14
Rækkehus
13 13
Murmestervilla
28 8
Montagebyggeri 2 Ny etageejendom
5
Gård / Husmandssted
5
14 18 1
Funkisvilla
21 8
Anden type bolig 2 1
Ved ikke
4 0
5 Bor i
16
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
10
15
20
25
Ønsker at bo i
Sammenligning af spørgsmålene “Hvilke af disse boligtyper minder mest om der, hvor du bor?” og “Hvis du kunne vælge frit, hvilken type bolig ville du helst bo i?”
1
30
Danskernes syn på kulturarv og bolig – Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl? Hver fjerde dansker svarer, at kulturarven har ”hverken eller” betydning for valg af bopæl. Godt hver fjerde dansker svarer, at kulturarven har ”meget stor” eller ”stor” betydning.
Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl? (tal i pct.)
Meget stor
6 8
Stor
20 18
Hverken eller
35 32
Lille
13 16
Meget lille
21 20
Ved ikke
5 6 0
10 2020
20
40
2017
Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.
1
30
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
17
Danskernes syn på kulturarv og bolig – Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl? Generel ikke stor forskel på tværs af alder, køn og region. Lidt større betydning for mænd og de 56-74 årige. Interessen i Midtjylland er en anelse mindre end i resten af landet, da kun 16% har svaret, at kulturarven har stor betydning.
Hvilken betydning har kulturarven1 for dit valg af bopæl? (svar fordelt på køn, alder og region, tal i pct.) Kvinde
7
18
34
14
20
7
Mand
6
21
35
13
21
4
18-35
6
17
32
15
22
8
36-45
15 20 25
36 34 37
14 11
56-74
5 6 8
12
25 24 14
5 5 4
Hovedstaden
6
22
38
12
18
4
Sjælland
6
23
31
10
24
6
Syddanmark Midtjylland
7 6
19 16
35 35
13 17
21 16
5 7
Nordjylland
8
19
27
13
26
7
46-55
0
10 Meget stor
18
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
20 Stor
30 Hverken eller
40
50 Lille
60 Meget lille
70
80
90
100
Ved ikke
1 Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie
Danskernes syn på kulturarv og bolig – I hvor høj grad er du interesseret i at få større kendskab til kulturarven i dit område? Næsten hver femte dansker svarer, at de er ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” interesseret i at få et større kendskab til kulturarven i deres område. 60% af danskerne er generelt interesseret i at få et større kendskab til kulturarven i deres område.
I hvor høj grad er du interesseret i at få større kendskab til kulturarven i dit område? (tal i pct.) I meget høj grad
5 4
I høj grad
14 13
I nogen grad
41 42
I ringe grad
26 26
Slet ikke
11 9
Ved ikke
3 6 0
10 2020
20
30
40
50
2017
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
19
Danskernes syn på kulturarv og bolig – Du kan vælge mellem to forskellige boliger (egen bolig) til forskellig pris – hvilken vil du vælge? Flest af de adspurgte svarer, at de vil vælge en bolig uden særlige kulturarvsværdier, som er 600 kr. billigere om måneden.
Hvilken bolig vil du vælge? (tal i pct.)
Svar fra 2020 fordelt på alder (tal i pct.)
60
100
50
80
40
Jo ældre danskerne er, jo mere tilbøjelige er de til at betale mere for at bo et sted med kulturarvsværdier.
23
23
19
25
28
63
58
55
49
18-35 år
36-45 år
46-55 år
56-74 år
40
20 10
56
55
25
24
19
21
20 0
2020
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
20
30
En bolig i en En bolig i en bygning uden særlig bygning med kulturarvsværdier, men en særlig som koster 600 kr. kulturarvsværdi mindre om måneden
|
23
60
0
20
14
Ved ikke
2017
Kulturarvsværdier er her forstået som arkitektonisk og historisk værdi.
Ved ikke En bolig i en bygning med en særlig kulturarvsværdi En bolig i en bygning uden særlig kulturarvsværdier, men som koster 600 kr. mindre om måneden
Danskernes syn på kulturarv og bolig – Din gode nabo ønsker at udvide sit hus, men det må han ikke ifølge den bevarende lokalplan for området. Der findes to forslag – hvilket finder du mest rimeligt? Hvilket forslag finder du mest rimeligt? (tal i pct.)
Forslag A: Dispensation Indebærer at naboen får dispensation fra kommunen og dermed ret til at udvide sit hus.
Forslag B: Ingen dispensation Indebærer at kommunen fastholder sin beslutning i henhold til den bevarende lokalplan og din nabo får nej til at udvide huset.
60 50 40 30 20 10 0
28 20,9 Forslag A: Dispensation
24,8
51
31,5
Forslag B: Ingen dispensation
21 45,9 Ved ikke
Flertallet svarer, at kommunen bør fastholde den bevarende lokalplan og naboen får et afslag til at udvide sit hus.
Undersøgelse 2020
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
21
Danskernes syn på kulturarv og bolig – Din gode nabo ønsker at udvide sit hus, men det må han ikke ifølge den bevarende lokalplan for området. Der findes to forslag – hvilket vælger du? Blandt de ældre borgere vil flertallet ikke have, at kommunen giver dispensation. Flere af de yngre borgere end af de ældre borger synes, at naboen godt må få dispensation.
Hvilket forslag vælger du? (svar fordelt på køn, alder og region tal i pct.) Kvinde
28
50
22
Mand
29
52
19
18-35
35
44
21
36-45
33
42
25
46-55
21 23
57 59
22 18
25 30 33 29 26
52 49 49 50 53
23 21 18 21 21
56-74 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 0
10
20
Forslag A: Dispensation
22
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
30
40
50
Forslag B: Ingen dispensation
60 Ved ikke
70
80
90
100
Danskernes syn på kulturarv og turisme
02 02
Kapitel 4
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
23
Danskernes syn på kulturarv og turisme – Hvor ofte opsøger du kulturarv på ture, udflugter og ferier? Antal af adspurgte som svarer, at de ofte eller meget ofte opsøger kulturarv er faldet fra 2017 til 2020. Kulturarv er et yndet udflugtsmål, de fleste svarer dog at de opsøger kulturarv på udflugter en gang i mellem.
Hvor ofte opsøger du kulturarv på ture, udflugter og ferier? (tal i pct.) Meget ofte
10 12
Ofte
25 31
En gang i mellem
39 38 18 13 5 3 3 3
Sjældent Aldrig Ved ikke
0
10 2020
24
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
20 2017
30
40
50
Danskernes syn på kulturarv og turisme – Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder? Klassiske kulturmiljøer såsom ældre byer og byggeri er de mest besøgte. Militærhistoriske og transporthistoriske kulturmiljøer er mindst besøgt. 22% svarer, at de ikke har besøgt et historisk sted.
Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder? (mulighed for flere svar, tal i pct.) Ældre byggeri åbent for offentligheden (f.eks slot, borg, rådhus, kirke)
47
Bymidte med ældre huse (f.eks Ribe, Ebeltoft, Kerteminde, Dragør)
47
Ældre parkanlæg (f.eks Kongens Have, Herregårdshave
34
Fortidslevn (f.eks en runesten eller en ruin)
25
Bevaret industrimiljø, der ikke længere anvendes til industriel produktion (f.eks fabrik, smedje, mine, mølle) Herregård
17 16
Militærhistorisk miljø (f.eks kaserne eller militærflyveplads)
14
Transporthistorisk miljø (f.eks museumsjernbane)
7
Andet
6
Nej, jeg har ikke besøgt et historisk sted Ved ikke
22 3 0
10
20
30
40
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
50
25
Danskernes syn på kulturarv og turisme – Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder? Flere mænd end kvinder besøger militærhistoriske miljøer og transporthistoriske miljøer. De 56-74 årige er dem, som besøger flest steder med kulturarv. 48% af adspurgte i Hovedstaden har senest besøgt et ældre parkanlæg, hvorimod det kun er 23% af de adspurgte i Midtjylland som senest har besøgt et ældre parkanlæg. 20% af de adspurgte i Nordjylland har senest besøgt en herregård, mens dette tal kun er 13% af de adspurgte i København.
26
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Hvilke, hvis nogen, af følgende steder har du besøgt inden for de seneste 12 måneder? (svar fordelt på køn, alder og region , tal i pct.) Kvinde 50 Mand 44
46 47
18-35 42
39
36-45 46
44
46-55 50 56-74 51
47 55
36
Hovedstaden 51
43
48
Sjælland 48
50
30
Syddanmark 47
52
31
Midtjylland 43 Nordjylland 42
47 40
0
50
35 32 32
23
15 18
27 22
34
15
11 13
25
17
23
17 16
27
100
17 20
150
Ældre byggeri åbent for offentligheden
Bymidte med ældre huse Militærhistorisk miljø
Nej, jeg har ikke besøgt et historisk sted
Ved ikke
14 14
12 4 6 26 17 8 6 26
Bevaret industrimiljø
Herregård
18 23
18
17
3
5 7 7
13 18
18 14
17
17 18
24 28 24 21
15
16 28
10 4 6 23 3 19 9 5 21
6 4 20
13
26 34
24
16 17
23
4
6 7 24 2 14 7 5 22 6 5 19 9 6
3
23
8 5 19
1
3 3
4 5
200 Ældre parkanlæg Transporthistorisk
250
300 Fortidslevn
Andet
Danskernes syn på kulturarv og turisme – Er du enig eller uenig i at kulturarven er en væsentlig faktor for at tiltrække turister? Der er klar enighed i, at kulturarven tiltrækker turister. Procenten af ”helt enige” er faldet fra 2017 til 2020.
Er du enig eller uenig i at kulturarven er en væsentlig faktor for at tiltrække turister? (tal i pct.) Helt enig
42 47
Delvist enig
38 37
Hverken eller
11 9
Delvist uenig
2 1
Helt uenig 1 0 Ved ikke
6 6 0
10 2020
20
30
40
50
2017
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
27
28
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Kapitel 5
02 02
Danskernes betalingsvillighed i forhold til kulturarv
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
29
Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – I hvor høj grad bør din kommune tage hensyn til kulturarven ved nybyggeri, trafikforhold, erhvervsområde og udviklingsplaner? De adspurgte mener, at kommunerne bør tage hensyn til kulturarven. Heraf mener 27% i 2020, at kommunerne bør tage hensyn til kulturarven ”i meget høj grad”.
I hvor høj grad bør din kommune tage hensyn til kulturarven ? (tal i pct.) I meget høj grad
27 23
I høj grad
33 35
I nogen grad
26 28
I ringe grad
4 3
Slet ikke
2 2
Ved ikke
8 9 0
10 2020
30
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
2017
20
30
40
Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – Hvem har ansvaret for at finansiere kulturarven1? Der er enighed i, at det offentlige har et økonomisk ansvar.
Det offentlige har et ansvar (tal i pct.)
37% svarer ”helt enig” og 40% svarer ”delvist enig”.
I meget høj grad
37 32
I høj grad
40 41
I nogen grad
10 11
I ringe grad
4 3
Slet ikke
2 1
Ved ikke
7 12 0
10 2020
20
30
50
2017
Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.
1
40
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
31
Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – Hvem har ansvaret for at finansiere kulturarven1? Sammenlignet med forrige spørgsmål hersker der mere tvivl om og uenighed i, at det er ejerens ansvar alene.
Det er alene ejernes ansvar (tal i pct.) Helt enig
5 6
Delvist enig
27 28
Hverken eller
23 22
Delvist uenig
24 21
Helt uenig
12 10
Ved ikke
9 13 0
10 2020
32
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
20
2017
Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur, dvs. de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.
1
30
Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – I din kommune er der behov for et nyt plejehjem. Der findes to forslag – hvilket vælger du? Hvilket forslag vælger du? (tal i pct.)
Forslag A: Nedrivning Indebærer at en 100 år gammel murstensbygning rives ned for at give plads til en ny bygning. Nedrivning og nybyg er billigere for kommunen.
Forslag B: Bevaring Indebærer at den gamle murstensbygning bevares og ombygges til plejehjem. Det indebærer, at byggeriet bliver 2 mio. kr. dyrere end ved nybyg.
50 40 30 20 10 0
37 20,9 Forslag A: Nedrivning
24,8
49 Forslag B: Bevaring
31,5
14 45,9 Ved ikke
Der er et flertal på 49%, som svarer, at bygningen skal bevares og ombygges, selvom denne løsning er dyrere.
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
33
Danskernes betalingsvillighed til kulturarv – I din kommune er der behov for et nyt plejehjem. Der findes to forslag – hvilket vælger du? Mænd og kvinder er lige enige om at bevare, dog er der mange kvinder, som svarer ”ved ikke”. Aldersgrupperne 46-55 år og 56-74 år er dem, hvor flest har valgt bevaringsmuligheden. I region Hovedstaden vil flest af de adspurgte bevare. Færrest vil i Region Sjælland.
Hvilket forslag vælger du? (svar fordelt på køn, alder og region tal i pct.) Kvinde
35
48
17
Mand
40
49
11
18-35
42
43
15
36-45
38
46
16
46-55
33 35
50 55
17 10
35 41 36 39 39
52 44 49 48 46
13 15 15 13 15
56-74 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 0
10
20
Forslag A: Nedrivning
34
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
30
40
Forslag B: Bevaring
50
60 Ved ikke
70
80
90
100
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne
02 02
Kapitel 6
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne Formål
Grundlag
• At sammenligne undersøgelser fra 2017 og 2020
• Antal deltagere: 1.000 personer i 2017 2.000 personer i 2020
• At belyse kulturarvens betydning for danskerne • At belyse hvordan danskerne bruger kulturarven
36
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
• Undersøgelsen er gennemført for Realdania af analyseinstituttet YouGov i 2017 og 2020 • Danskere i alderen 18-74 år
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?” Bilag 1.
Slot med park fra 1600-tallet
Rækkehusområde fra 1960’erne
Billederne er vist til de adspurgte i forbindelse med spørgsmålet ”Hvilke typer af steder, mener du, bør bevares for de kommende generationer?”
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
37
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?” Militærbunker fra 1950’erne
38
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Idrætsstadion fra 1950’erne
Landsby fra 1600-tallet
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?” Legeplads i park fra 2010’erne
Industrianlæg fra 1800-tallet
Højhus fra 1960’erne
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
39
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?” Runesten fra 1000-tallet
40
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Åbent landbrugsareal med markanlæg, der er flere hundrede år gamle
Ventesal på en jernbanestation fra 1930’erne
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til ”Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?” Et historisk bymiljø
Vandtårn fra 1960’erne
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
41
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til spørgsmål om hvor danskerne bor og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit Bilag 2. Billederne er eksempler på forskelligt byggeri til spørgsmålet om hvor danskerne bor og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit.
42
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Murermestervilla
Funkisvilla
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til spørgsmål om hvor danskerne bor og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit Klassisk etageejendom
Ny etageejendom
Montagebyggeri
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
43
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Billeder til spørgsmål om hvor danskerne bor og hvor de helst ville bo, hvis de kunne vælge frit Gård/Husmandssted
44
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
Etplansvilla
Rækkehus
Baggrund for spørgeskemaundersøgelserne – Kreditering til billeder i bilag Spørgsmål: Hvilke typer af steder mener du bør bevares for de kommende generationer?
Spørgsmål: Danskernes bopæl sammenlignet med hvor de gerne vil bo, hvis de kunne vælge frit
Slot med park fra 1600-tallet: På billedet: Ledreborg Fotograf: Jørgen Jørgensen
Runesten fra 1000-tallet: På billedet: Jellingestenene Fotograf: Christian Ringbæk/Ritzau Scanpix
Murermestervilla: På billedet: Murermestervillaer i Brønshøj Fotograf: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Rækkehusområde fra 1960’erne: På billedet: Elementbyen Fotograf: Anne Prytz Schaldemose
Åbent landbrugsareal med marker der er flere hundrede år gamle: På billedet: Luftfoto af Højer Fotograf: Leif Tuxen
Funkisvilla: På billedet: Funkisvilla på Frederiksberg Fotograf: Jørgen True/Ritzau Scanpix
Militærbunker fra 1960’erne: På billedet: Regan Vest Fotograf: Lars Horn/Baghuset
Ventesal på en jernbanestation fra 1930’erne: På billedet: Nørrebro station Fotograf: Nicholas Ransome/Arkitekturbilleder.dk
Klassisk etageejendom: På billedet: Nørrebro Fotograf: Colourbox
Idrætsstadion fra 1950’erne: På billedet: Hvidovre Stadion Fotograf: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Et historisk bymiljø: På billedet: Christiansfeld Fotograf: Leif Tuxen
Ny etageejendom: På billedet: Generelt byggeri Ørestad Fotograf: Claus Bjørn Larsen
Landsby fra 1600-tallet: På billedet: Måle og Viby Fotograf: Anne Prytz Schaldemose
Vandtårn fra 1960’erne: På billedet: Svaneke Vandtårn Fotograf: Per Munkgaard Thorsen/Arkitekturbilleder.dk
Montagebyggeri: På billedet: Gellerup Fotograf: Emilie Koefoed
Legeplads i park fra 2010’erne: På billedet: Nørre-Snede Skole Fotograf: Leif Tuxen
Gård/ Husmandssted: På billedet: Trehøje Fotograf: Cathrine Koppel
Industrianlæg fra 1800-tallet: På billedet: Maltfabrikken i Ebeltoft Fotograf: Den Ny Maltfabrik
Etplansvilla: På billede: Etplansvilla Kreditering: Jørgen Bausager/Ritzau Scanpix
Højhus fra 1960’erne: På billedet: Vollsmose Fotograf: Realdania
Rækkehus: På billedet: Rækkehuse på Frederiksberg Fotograf: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |
45
46
|
Kulturarvsundersøgelse – 2017/2020 |