individuelle varmepumper

9. Perioden frem til BR2018 med omtrentlig ligestilling i regulering mellem fjernvarme og individuelle varmepumper

I 2005 blev der vedtaget et politisk krav om reduktion af energibehovet til nye bygninger med tre gange 25 % over de efterfølgende tre bygningsreglementer, dækkende en periode på ca. 15 år. I forbindelse med gennemførelsen af første trin af den politiske beslutning med fastlæggelse af energikravene i Bygningsreglementet fra 2006 blev det regulatoriske konkurrenceforhold mellem opvarmning af nye bygninger med henholdsvis fjernvarme og individuel varmepumpe nøje vurderet. I dette bygningsreglement var primærenergifaktoren for el fastlagt til 2,5 på grund af kulfyring til produktion af el i det samlede energisystem. På tilsvarende måde blev primærenergifaktoren for fjernvarme fastlagt til 1,0, idet en stor del af varmen til rumopvarmning ved fjernvarmesystemerne kom netop ved anvendelse af spildvarmen fra samproduktionen af el og varme og fra naturgas. Sammenligningen mellem de to opvarmningsformer med en på det tidspunkt ganske effektiv varmepumpe med en års COP på 2,5 betød, at opvarmningsformerne omtrent blev stillet regulatorisk lige. Ved den senere justering af energikravene i bygningsreglement 2010 blev der igen nøje vurderet på at fastholde et lige konkurrenceforhold mellem opvarmning med fjernvarme og individuelle varmepumper. Energifaktorerne blev fastholdt med 2,5 for el og fjernvarmefaktor på 1,0. Dermed var det lige konkurrenceforhold mellem fjernvarme og individuelle varmepumper fastholdt for en varmepumpe med års COP på 2,5. Ved revisionen af bygningsreglementets energikrav i bygningsreglement 2015 begyndte det at knibe med ligestillingen, da kulforbruget til el-produktion begyndte at blive betydeligt nedtrappet både gennem en udbygning med vindkraft til el-produktion. Primærenergifaktoren for el blev fastholdt på 2,5, mens fjernvarmefaktoren blev sænket til 0,8. Dette førte til en fastholdt en neutralitet mellem fjernvarme og individuelle varmepumper nu med en års COP på omkring 3,1, som varmepumperne nu kunne levere. SBI udgav i 20176 en gennemgang af udviklingen i primærenergifaktorerne og deres betydning forud for revisionen af Bygningsdirektivet. Her blev også vurderet på de nye betingelser for fastlæggelse af de nationale primærenergifaktorer baseret udelukkende på de fossile primærenergifaktorer, som var fremlagt fra Kommissionens side. I Bygningsreglement 2015 blev defineret den nye Bygningsklasse 2020 med et strammere totalenergikrav. For denne klasse blev primærenergifaktorerne fastsat for el til 1,8 og for fjernvarme til 0,6, således at teknologineutraliteten i forhold til opfyldelse af energikravene matchede mellem fjernvarme og en varmepumpe med en års COP på 3,0. I BR15, Kapitel 7.2.1 stk. 11 om den frivillige Bygningsklasse 2020 står således:

6Kilde: ”Energifaktorer ved energiberegning”, SBI 2017:04, af Søren Aggerholm, https://sbi.dk/Assets/Energifaktorer-ved-energiberegning/SBi-2017-04n.pdf