Issuu

August 2026

Fra jord til hvor vi bor Casesamling med biobaserede byggematerialer i byggeriet

Tak for bidrag fra Anders Mainz ApS Arcgency ApS Atelier Desmichelle Boligfællesskab.dk BygKlogt ApS Christensen og Co Bygningsrådgivning Det Levende Hus EcoCocon Danmark ApS Ginnerup Arkitekter A/S Gramitherm Hamphus Byggemarked ApS Havnens Hænder ApS

IsoHemp JDH-Byg A/S LAARK Arkitektfirma ApS Logik og Co. A/S Naturbolig ApS Nviro A/S Tegnestuen Lokal ApS Thermofloc DK ApS Perma Arkitekter ApS Walther Rådgivende Ingeniør Brancheforeningen for Biobaserede Isoleringsmaterialer

Forsidebillede: 3-Generationshuset Foto: Perma Arkitekter (redigeret af Transition)

Udgivelsesdato: 14.08.2026

Penneførere: Emily Helsengreen August Sørensen Nana Mønster Frost Cecilie Camilla Refsgaard Line Nørmark

Spørgsmål kan stilles til:

Udarbejdet af:

Line Nørmark Jakobsen Chef for Bæredygtighed i Byggeriet, Partner +45 5065 9358 line@transition.nu

Transition ApS CVR: 35894373 Havnevej 1, 2. sal 8000 Aarhus C www.transition.nu

Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania

Eksemplets kraft skaber værdi og udvikling for de biobaserede materialer. Eksempler beviser en realitet og en sandhed, som både giver vished, inspiration og tryghed. De inspirerer andre til at tænke nyt, og de viser vejen for dem, som ønsker at anvende biobaserede byggematerialer, men ikke ved hvilken retning de skal gå. De færdige projekter viser muligheder og inspirerer. Eksisterende projekter bekræfter, hvorvidt vores individuelle ønsker til byggeri kan indfries. De giver mulighed for at opnå en bedre forståelse for materialernes egenskaber. Anvendelsen af biobaserede byggematerialer har gennemgået en markant udvikling de seneste år. En generel øget opmærksomhed på bæredygtighed og cirkularitet i byggeriet, og i særdeleshed et øget fokus på ressourceknaphed, kulstoflagring (up-front karbon) og fornybare materialer, har fremhævet de biobaserede byggematerialers potentialer og egenskaber.

Indhold 5

1 Resumé

2 Introduktion

3 Metode og datagrundlag

Udvælgelse af cases

Interviews

Dokumentation og teknisk data

Sammenstilling og formidling

Metodisk begrænsning

4 Konstruktiv beskyttelse

5 Cases

Pension Kildegård

Skovhuset

81 Logements

Tyendet (Ålholm slot)

47 Dwellings

3-Generationshuset

Feng Shui-Træhus

Fiskerhuset

School in Couillet

Vejsgård

Eco-friendly-house

Trandershøje

Adelgade

Autismecentret Fredericia

6 Lokalplaner - I medgang og modgang

7 Vidensdeling og formidling

8 Fremtid

9 Konklusion

10 Perspektivering

1 Resumé Formålet med denne casesamling er at inspirere og fremme anvendelsen af biobaserede byggematerialer. Publikationen er baseret på færdige nybyg- og renoveringsprojekter i Danmark og udlandet med forskellige bygningstypologier fra enfamiliehuse til store erhvervsejendomme. Anvendelsen af biobaserede byggematerialer har udviklet sig markant de seneste år. Hvor biobaseret byggeri tidligere primært var forbundet med mindre byggeprojekter, anvendes materialerne i dag i et stadigt bredere udsnit af byggeriet. Samtidig efterspørger både private og offentlige bygherrer i stigende grad løsninger med et lavere klimaaftryk og et mere ressourcebevidst materialevalg. De udvalgte cases giver indblik i materialernes anvendelse, egenskaber og de erfaringer, projektet har medført undervejs. Samlet viser de bredden i mulighederne for biobaseret byggeri og bidrager med viden, inspiration og konkrete erfaringer til byggebranchens videre arbejde med bæredygtige materialevalg. Alle cases bidrager med et indblik i de biobaserede materialers egenskaber og muligheder. De beviser en realitet og en sandhed, som både giver vished, inspiration og tryghed. Projekterne understreger, at biobaserede materialer i højere grad bør betragtes som traditionelle fremfor alternative byggematerialer. Der kan læses mange flere publikationer om afgrøder og arealer, værdikæder og biobaserede materialers egenskaber, som er udarbejdet i Realdanias projekt Veje til Biobaseret Byggeri.

2 Introduktion Biobaserede byggematerialer er ikke et nyt eller revolutionerende fænomen. Materialerne har været en del af den historiske kulturarv i årtusinder. Men under industrialiseringen vandt stål og beton mere indpas, og efter to verdenskrige opstod et behov for at bygge adskillige boliger. Det skulle være billigt og gå hurtigt. Men få mennesker var bevidste om forbrugets konsekvenser. Nu er biobaserede byggematerialer tilbage i byggebranchen i en ny og mere moderniseret form. Materialernes genopstandelse er en positiv udvikling. De seneste år har Earth Overshoot Day understreget, at det ville kræve cirka fire jordkloders ressourcer om året, hvis hele verdens befolkning levede og forbrugte som danskerne. Derfor er det nødvendigt at genoverveje, hvilke ressourcer og mængder der anvendes, og hvordan de forvaltes. Interessen for biobaserede byggematerialer er steget markant de seneste år. Samtidig efterspørger mange aktører i byggeriet mere viden om, hvordan materialerne anvendes i praksis, hvilke erfaringer projekterne har gjort sig, og hvordan udfordringer er blevet håndteret. I analysen Opskalering af Biobaserede Byggematerialer var en af hovedkonklusionerne, at den største drivkraft for markedets udvikling er de eksisterende bygninger med biobaserede materialer. Eksisterende projekter skaber et mere solidt grundlag for at træffe beslutninger og omsætte ambitioner til handling. Projekterne giver indsigt i både muligheder og begrænsninger, og de bidrager til den tryghed, der er nødvendig for at fremme nye løsninger i almindelig byggepraksis. Dette er årsagen til denne casesamlings tilbliven. Denne casesamling er en samling af en række nybyggerier og renoveringsprojekter i Danmark og udlandet, hvor biobaserede byggematerialer har spillet en central rolle. Projekterne spænder fra enfamiliehuse til større erhvervs- og institutionsbyggerier, og de repræsenterer forskellige geografiske, tekniske og arkitektoniske kontekster. Hver case formidler erfaringer, overvejelser og læringer, som er opstået undervejs i projekterne. Samlingen skal skabe et fælles erfaringsgrundlag, der kan inspirere, kvalificere beslutninger og understøtte udviklingen af fremtidens byggeri. Samlet viser projekterne, at biobaserede byggematerialer ikke længere alene hører hjemme i eksperimenterende demonstrationsbyggerier, men i stigende grad indgår som en naturlig del af moderne byggepraksis.

Casesamlingen præsenterer både biobaserede byggematerialer og ikke-ressourceknappe materialer; ler og kalk, som ligeledes kan erstatte klimatunge materialer. Dette beror på, at der ikke kun hersker klimaudfordringer, men også en råstofkrise, som tvinger byggebranchen til at genoverveje anvendelsen af ressourcer. Analysen Opskalering af Biobaserede Byggematerialer kan læses på Realdanias og Transitions hjemmeside.

Læsevejledning

I næste afsnit præsenteres biobaserede byggematerialer. Herefter beskrives de kvalitative og kvantitative metoder, der er anvendt til at indsamle data til casesamlingen samt deres begrænsninger. Dernæst præsenteres én case ad gangen. Hver case indeholder billeder og beskrivelser af projektet samt resultater fra beregninger af den biobaserede masse i bygningen samt nybyggeriernes klimapåvirkning. Projekterne er inddelt i kategorierne: Enfamiliehuse, række- og klyngehuse, etageboliger og erhverv. Til sidst præsenteres vidensplatforme, hvor det er muligt at få endnu mere inspiration til materialeanvendelse, konstruktionsopbygninger og projekter – både i ind- og udland.

Fra biogene ressourcer til biobaserede byggematerialer

Biobaserede byggematerialer består af naturlige, organiske råstoffer. De har oprindelse i biosfæren, hvor de optager CO2 ved fotosyntesen under deres vækst. Planterne binder naturligt kulstoffet [C] fra kuldioxiden [CO2] i deres kemiske byggesten og frigiver ilten [O2] til atmosfæren. Det biogene kulstof lagres i de biologiske materialer som blandt andre; halm, træ, græs, hamp og tang. I deres rene, naturlige form er de biogene materialer. [Bio; levende organismer, gen; biokemisk struktur, som bestemmer arveanlæg].

Kulstoflagring og regenerering

De biobaserede byggematerialer er baseret på biogene ressourcer. Deres CO2-optag i vækstfasen gør det muligt at lagre CO2 i vores bygninger. Kulstofbalancen i biobaserede materialers ’upfront carbon’ i produktfasen skaber et stort potentiale for at reducere vores CO2-udledning, såfremt de kan erstatte de mere klimatunge og ikke-fornybare ressourcer. Sideløbende med den stigende anvendelse af biobaserede byggematerialer har ler og kalk også vundet mere indpas. De er ikke biogene ressourcer men derimod mineralske, uorganiske materialer. Materialerne har enestående styrker. De er ressourcerige materialer, som ikke kræver nær så megen forarbejdning som de klimatunge materialer, de kan erstatte. De biogene ressourcer er fornybare og reproduceres i naturen. De er dermed ikke begrænsede ressourcer. Dog er det stadig essentielt at værne om et ansvarligt forbrug af biogene ressourcer, således naturen ikke lider overlast. Derfor bør der tages højde for det enkelte biogene materiales regenerering, således vi i højere grad bygger på naturens præmisser. Det enkelte biobaserede materiale skal anvendes netop dér, hvor det gør mest gavn, og hvor der er mest brug for det.

Biobaserede

Geologiske

Fossile

Fra globale materialestrømme til lokale ressourcer

Biobaserede byggematerialer er ikke én samlet ressource, men dækker over en lang række materialer med meget forskellige vækstbetingelser, dyrkningsarealer og forsyningskæder. Nogle ressourcer, som halm, ålegræs og græsfibre, findes allerede i betydelige mængder eller kan produceres regionalt, mens andre materialer fortsat er afhængige af import. Et eksempel er hamp, hvor en stor del af de produkter, der anvendes i dansk byggeri i dag, produceres uden for landets grænser. Materialernes tilgængelighed har betydning for både forsyningssikkerhed, transport og mulighederne for at opskalere anvendelsen. Samtidig varierer planternes væksthastighed og regenerering betydeligt. Hurtigtvoksende afgrøder kan gendannes på få måneder eller år, mens andre biologiske ressourcer kræver årtier. Derfor bør materialevalg ikke alene baseres på klimaaftryk, men også på, hvor tilgængelige ressourcerne er, hvor hurtigt de regenereres, og om de anvendes dér, hvor de skaber størst værdi. Anvendelsen af biobaserede byggematerialer er samtidig tæt knyttet til biodiversitet. De biologiske ressourcer produceres på levende arealer, hvor dyrkningsform, artsvalg og arealforvaltning har stor betydning for naturens tilstand. En øget efterspørgsel af biobaserede materialer bør derfor følges af en ansvarlig produktion, som understøtter jordens frugtbarhed, varierede landskaber og levesteder for alle levende arter. Materialevalg handler således ikke alene om at reducere klimaaftryk, men også om at understøtte en arealanvendelse, hvor produktion af byggematerialer og hensynet til biodiversiteten går hånd i hånd.

Når materialevalg ændrer markedet

Materialevalg påvirker ikke kun det enkelte byggeri, men også de markeder og produktionssystemer, som leverer materialerne. En stigende anvendelse af biobaserede byggematerialer kan eksempelvis øge den regionale produktion af hurtigtvoksende afgrøder, skabe nye værdikæder og reducere behovet for mere klima- og ressourceintensive materialer. Tilsvarende kan genbrug af eksisterende materialer mindske behovet for ny produktion, hvis de erstatter nye materialer med samme funktion.

3 Metode og datagrundlag Denne casesamling er udarbejdet på baggrund af både kvalitative og kvantitative arbejdsmetoder. Formålet har været at dokumentere og formidle erfaringer fra konkrete byggeprojekter, hvor biobaserede materialer er anvendt i praksis. Kombinationen af arbejdsmetoder gør, at det er muligt både at beskrive målbare forhold ved projekterne samt at indsamle erfaringer, refleksioner og læringer fra de involverede aktører.

Udvælgelse af cases

Casesamlingen omfatter færdigmeldte nybyggeri- og renoveringsprojekter fra Danmark og udlandet. Projekterne er udvalgt med henblik på at repræsentere en bred variation af bygningstypologier, størrelser, geografiske placeringer og anvendelser af biobaserede byggematerialer. Udvælgelsen er foretaget med fokus på at vise bredden i de biobaserede materialers anvendelsesmuligheder og samtidig skabe et erfaringsgrundlag, som er relevant for forskellige aktører i byggebranchen. Projekterne spænder derfor fra mindre bygningstypologier som enfamiliehuse til større institutions-, erhvervs- og boligprojekter.

Interviews

Den kvalitative del af arbejdet består af semistrukturerede interviews med centrale aktører fra de enkelte projekter. Afhængigt af projektets organisering omfatter dette blandt andet bygherrer, arkitekter, rådgivere, entreprenører og brugere af bygningerne. Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en fælles interviewguide, der fokuserer på projektets baggrund, materialevalg, projekterings- og udførelsesproces, erfaringer med de biobaserede materialer samt de muligheder og udfordringer, der er opstået undervejs. Interviewformen giver mulighed for at indsamle sammenlignelige data på tværs af projekterne, samtidig med at der skabes plads til projektspecifikke erfaringer og perspektiver. De kvalitative interviews udgør en central del af casesamlingen, da de bidrager med viden, som ofte ikke fremgår af tekniske beskrivelser og projektdokumentation alene.

Dokumentation og teknisk data

Der er indsamlet tekniske data og projektmæssig dokumentation på alle cases. Dette omfatter blandt andet oplysninger om bygningstype, størrelse, opførelsesår, materialeanvendelse, konstruktioner samt miljø- og klimadata, hvor disse har været tilgængelige. Dokumentationen er indhentet gennem projektmateriale, tegningsmateriale, offentligt tilgængelige kilder samt materiale stillet til rådighed af de involverede aktører. Oplysningerne bidrager med et kvantitativt grundlag, som understøtter de kvalitative erfaringer fra interviewene.

Sammenstilling og formidling

Alle cases er bygget op efter en fælles struktur. Hver case kombinerer faktuelle projektoplysninger med erfaringer og refleksioner fra de involverede aktører. Målet er ikke at udpege én optimal løsning, men at synliggøre forskellige tilgange til anvendelsen af biobaserede byggematerialer. Casesamlingen skal dermed fungere som et erfaringskatalog, hvor læseren kan hente inspiration, viden og konkrete eksempler fra projekter, der allerede er realiseret.

Metodisk begrænsning

Casesamlingen bygger på et udvalg af projekter, som har valgt at anvende biobaserede byggematerialer. Publikationen giver derfor ikke et repræsentativt billede af hele byggebranchens praksis, men fokuserer bevidst på projekter, hvor materialerne er blevet afprøvet og implementeret. Erfaringerne er desuden knyttet til de enkelte projekters kontekst, herunder bygningstype, geografi, lovgivning, økonomi og organisering. Resultaterne kan derfor ikke nødvendigvis overføres direkte til andre projekter. Til gengæld giver de konkrete erfaringer et værdifuldt indblik i de muligheder, udfordringer og løsninger, som er opstået i virkelige byggerier, og som kan danne grundlag for videre læring og udvikling i branchen.

4 Konstruktiv beskyttelse Konstruktiv beskyttelse er et grundlæggende princip i anvendelsen af biobaserede byggematerialer. I stedet for at gøre materialerne modstandsdygtige gennem kemisk behandling eller anden forarbejdning, tager princippet udgangspunkt i materialernes naturlige egenskaber og de påvirkninger, de udsættes for gennem bygningens levetid. Målet at designe bygningen, så materialerne kan fungere optimalt på deres egne præmisser. Det stiller særlige krav til designprocessen. Valget af materialer kan ikke betragtes som en afsluttende beslutning, men bør være en integreret del af projektets tidlige faser, hvor arkitektur, konstruktion og detaljering udvikles i samspil. Bygningens form, orientering, tagudhæng, sokkelhøjder, facadeopbygning og samlingsdetaljer får stor betydning for materialernes levetid. En vellykket løsning opstår derfor gennem et tæt samspil mellem arkitektur, byggeteknik og ingeniørkundskaber, hvor designet understøtter materialernes egenskaber frem for at modarbejde dem. For de fleste biobaserede materialer er fugt den væsentligste nedbrydningsmekanisme. Konstruktiv beskyttelse handler derfor først og fremmest om at begrænse langvarig opfugtning og sikre, at materialerne hurtigt kan tørre ud, hvis de bliver våde. Det kan blandt andet ske gennem tilstrækkelige tagudhæng, afstand til terræn, veldesignede inddækninger, ventilerede konstruktioner og detaljer, der leder regnvand væk fra facader og samlinger. Samtidig bør konstruktionerne være diffusionsåbne og udformes, så eventuel fugt kan transporteres ud af konstruktionen uden at blive indesluttet. Principperne er ikke nye. Historiske bygninger opført i træ, strå og ler demonstrerer, at naturmaterialer kan have meget lange levetider, når de anvendes under de rette betingelser. Mange af disse bygninger har stået i flere hundrede år, fordi bygningerne var udformet med respekt for materialernes naturlige egenskaber og de lokale klimaforhold. Konstruktiv beskyttelse bør derfor ikke betragtes som en begrænsning, men som et designparameter. Når bygningen udformes med forståelse for materialernes styrker og sårbarheder, reduceres behovet for kemisk beskyttelse, vedligeholdelse og udskiftning. Resultatet er bygninger med længere levetid, et lavere ressourceforbrug og konstruktioner, der i højere grad arbejder sammen med naturens egne processer frem for imod dem.

5 Cases De følgende cases repræsenterer en bred vifte af byggeprojekter, hvor biobaserede byggematerialer har spillet en central rolle. Projekterne spænder fra mindre enfamiliehuse til større bolig-, erhvervs- og institutionsbyggerier og viser, hvordan biobaserede løsninger kan anvendes på tværs af forskellige bygningstyper, konstruktionsprincipper og arkitektoniske udtryk. Hver case præsenterer projektets baggrund, de anvendte materialer og de erfaringer, som de involverede aktører har gjort sig undervejs. Hvor datagrundlaget har gjort det muligt, indgår desuden beregninger af bygningens klimapåvirkning og andelen af biobaserede materialer. Formålet er ikke at udpege én optimal løsning, men at formidle konkrete erfaringer og inspirere til nye måder at tænke materialevalg, konstruktion og byggeri på. Hver case er således et eksempel på, hvordan naturens ressourcer kan omsættes til byggeri, og hvordan erfaringerne fra ét projekt, kan danne afsæt for det næste.

”

Huset har det godt. Jeg har det godt. Miljøet har det godt. Og det har været en sjov proces! - Charlotte, ejer af Fiskerhuset

Pension Kildegaard Foto Kamilla Bryndum

Projekt Pensionat (renovering) Opførelsesår 1904 Geografi Gribskov kommune Etageareal 922 m2 Kontakt

Christiansen og Co

Fremhævning: Træ, træfiber (løs), græsfiberisolering, hampblokke, korkog kalkbaseret puds Tlf.: 2683 3305 Mail: hc@christiansenogco.dk

Pension Kildegaard beskrives som den hyggeligste og bedst bevarede hemmelighed i Tisvildeleje. Det har fungeret som pensionat siden 1904, hvor en bonde ombyggede ejendommen med værelser til københavneres sommerophold. Kildegaard har dannet rammerne for manges sommerminder, og ånden samt traditionerne er blevet bevaret gennem en nænsom renovering, hvor biobaserede materialer har fået en central rolle. Gulvene er blevet efterisoleret med indblæst træfibergranulat. Indervæggene er efterisoleret for at minimere lydgener mellem værelserne, og gangene er efterisoleret med græsisolering beklædt med en formaldehydfri træfiberplade. Ydervæggene af efterisoleret med hampblokke indvendigt, som er afsluttet med kalkpuds. Under vinduesbrystningerne er der pudset med diffusionsåben kork og kalkbaseret mørtel. Løsningen har gode termiske og fugtregulerende egenskaber. Det skyldes, at kork har mange cellemellemrum, hvor der er stillestående luft, hvilket gør materialet godt termisk isolerende. Parret, som ejer Pension Kildegaard, har en stærk tilknytning til stedet. De købte det i 2023 efter mange år som stamgæster. Selvom pensionatet i dag drives af forpagtere, har parret stået bag den omfattende, men nænsomme, renovering af de historiske bygninger med et klart ønske om at bevare stedets ånd og skabe et sted, der fortsat føles rart at opholde sig i – ikke bare noget, der ser flot ud.

Renoveringen tog fra start afsæt i en interesse for mere ansvarlige materialer. Interessen udsprang af parrets tidligere arbejde, hvor klimaaftryk og ansvarlighed i mange år har været centrale temaer. Derfor gav det ikke mening for dem at renovere konventionelt. I stedet blev projektet en undersøgelse af, hvordan man kan bygge med større hensyn til klima, indeklima og ressourceforbrug – ikke som et perfekt bæredygtigt projekt, men som en lærende proces, hvor man udfordrer de valg, der normaliseres i byggeriet. Særligt blev samspillet mellem æstetik, klima og trivsel styrende for materialevalgene. Træ og andre biobaserede løsninger blev valgt for deres evne til at skabe en varm, ærlig og sanselig oplevelse i bygningerne. Efter renoveringen oplever parret en tydelig forskel i både stemning og indeklima. Huset føles roligere og mere behageligt at opholde sig i. Luften virker anderledes, akustikken er blødere, og temperatur samt fugtighed opleves som mere stabile. Samtidig fremhæver de, at materialerne ældes smukt, og gæsterne bemærker ofte en særlig ro, selvom de ikke nødvendigvis kan pege på hvorfor. Processen har dog også vist, hvor komplekst biobaseret byggeri stadig er i praksis. Det krævede omfattende research, opsøgende arbejde og tæt dialog med rådgivere, håndværkere og materialeleverandører at finde de rette løsninger. Erfaringen har gjort det tydeligt for parret, at biobaseret byggeri stadig har en lang rejse foran sig, men også at der findes stor viden og passion, når man finder de rette folk.

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - Eksisterende murstenvæg - 75 mm hampblokke - 10 mm kalkpuds Klimapåvirkning: 98,3 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Foto: Kamilla Bryndum, Pension Kildegaard

Skovhuset Foto Helene Høyer Mikkelsen

Projekt Enfamiliehus (nybyg) Opførelsesår 2023 Geografi Næstved kommune Etageareal 133 m2 + 65 m2 overdækket udeareal LCA 5,3 kg CO2-eq. / m2 / år Kontakt

Det Levende Hus

Fremhævning: Træ og træfiber (batts)

Tlf.: 5350 0592 Mail: jens.martin.hojrup@gmail.com

Skovhuset er et japansk-inspireret træhus, hvor arkitektur, indretning og natur tænkes som en helhed. Inspirationen kommer fra både den danske længehustradition og japanske pincipper om at skabe rolige overgange mellem inde og ude. Et af husets vigtigste elementer er Engawaen - Det store overdækkede uderum, som fungerer som en mellemzone mellem boligen og landskabet. Her kan hverdagen flytte udenfor, når vejret tillader det, samtidig med at tagudhænget beskytter træfacaden mod regn, sol og overophedning. Skovhuset er opført på skruefundamenter og er bygget i et træskelet med træfiberisoleringsbatts, som er beklædt med lodret fyrretræ på facaden og gips på indersiden. Husets tag er beklædt med tagpap. Huset har ingen bærende indervægge, hvilket gør indretningen åben og giver mulighed for at tilpasse rumfordelingen til forskellige behov gennem livet. Arkitekturen arbejder bevidst med lys, udsyn og overgange mellem ude og inde. På den måde opleves relativt få kvadratmeter rummelige og varierede. Skovhuset findes i flere størrelser og kan både fungere som helårsbolig eller sommerhus. Arkitekten har, i tæt samarbejde med tømreren, udviklet byggemetoden løbende. De har haft fokus på at skabe et tilgængeligt og rationelt byggeri uden at gå på kompromis med de biobaserede materialer. Nu har de udviklet biobaserede præfabrikerede løsninger. Dels for at kunne lukke bygningen hurtigt, men også i høj grad for at reducere materialespild og transport af materialer. På nuværende tidspunkt er der opført tre Skovhuse i Danmark, og yderligere fire er under udførelse.

Carsten er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, og han har bygget Skovhuset. Han har i mange år arbejdet med klassiske armeringsopgaver, særligt i badeværelser og køkkener. Her oplevede han dog et begrænset udviklingsrum, da løsningerne ofte skulle tilpasses eksisterende byggestil. I 2020 blev flere projekter sat på pause, og dette skulle blive et vendepunkt for Carsten. Den ekstra tid gav ham mulighed for at gentænke sit arbejdsliv, og han begyndte at interessere sig for nybyg, økologi og bæredygtighed. Interessen udviklede sig gradvist til en ambition om at bygge i træ og samtidig udelukke plastik fra byggeriet for at skabe et bedre indeklima. Gennem sit netværk i branchen blev Carsten introduceret til nye metoder, som udvidede hans faglige horisont. Det førte til opførelsen af Skovhuset i Glumsø – et træbyggeri på skruefundament, hvor det dog primært var arkitekturen, der tiltrak kunderne, snarere end materialevalget. I dag oplever Carsten fortsat, at æstetik og ønsket om et sundt hjem uden skadelig kemi er de primære drivkræfter hos kunderne. Interessen for biobaserede materialer spiller ofte en mere sekundær rolle. Samtidig oplever han, at nogle kunder springer fra, når de bliver opmærksomme på de højere omkostninger ved biobaserede materialer sammenlignet med konventionelt byggeri. For Carsten er arbejdet med træ ikke blot blevet en levevej, men også et materialevalg han forbinder med et sundere og mere behageligt arbejdsmiljø sammenlignet med de materialer, han tidligere har arbejdet med. Han foretrækker dog fortsat materialer, han har tillid til, og som er veldokumenterede, hvilket gør ham mere tilbageholdende over for nyere løsninger som hamp- og græsisolering. Det peger på et generelt behov for mere vidensdeling og bedre dokumentation i branchen, så flere får mod på at vælge biobaserede byggeløsninger.

Fordeling af masse

Fundament

Biobaseret, 73%

Terrændæk

Ydervægge

Indervægge Konstruktioner

Tage

Ikke-biobaseret, 27%

Vinduer, døre, glasfacader Installationer 19

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 25 mm brædder - 45x22 mm afstandslister - 9 mm gipsvindspærre - 265 mm træfiber i træskelet - 15 mm gips - 9 mm gips Klimapåvirkning: 39,0 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Med en samlet udledning på 5,3 kg CO2-eq. / m2 / år har bygningen et samlet klimaaftryk, der placerer sig lavt, sammenlignet med tilsvarende bygninger i samme typologi. Resultatet er beregnet over bygningens referencelevetid og omfatter både materialernes fremstilling, udskiftninger og slutningen af livscyklussen, jf. bygningsreglement. Fordelingen af klimapåvirkningen viser, hvilke bygningsdele der bidrager mest til det samlede resultat. Her ses det at det særligt er terrændæk og vinduer, døre og glasfacader, der dominerer klimapåvirkningen, mens tydervægge og installationer ligeledes udgør en væsentlig andel af den samlede klimapåvirkning. Det afspejler, at de største miljøpåvirkninger ofte knytter sig til bygningsdele med store materialemængder, materialer med et højt klimaaftryk eller komponenter med kortere levetid, som skal udskiftes flere gange gennem bygningens levetid. Analysen peger således også på, hvilke bygningsdele der rummer det største potentiale for yderligere reduktioner og kan danne grundlag for fremtidige designoptimeringer.

Fordeling af emissioner 5 4.5 4

kg CO2-eq. / m2 / år

3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0

Installationer Vinduer, døre og glasfacader Tage Konstruktioner Indervægge Ydervægge Terrændæk Fundamenter Drift

Foto: Helene Høyer Mikkelsen, Skovhuset

81 logements, ZAC Mellinet Foto Charles Bouchaib

Projekt Etageejendom (nybyg) Opførelsesår 2025 Geografi Nantes, Frankrig Etageareal 6.814 m2

Fremhævning: Træ, hampelementer, kalkpuds, bomulds-, hampe-, og hørfibre

I Mellinet-kvarteret i Nantes er der opført 81 boliger med erhvervsfunktioner i stueetagen. Projektet indgår i transformationen af den tidligere Mellinet-kaserne og er udviklet med fokus på sammenhæng mellem eksisterende bystruktur, landskab og nye boligtypologier. Byggeriet er udført med en bærende trækonstruktion kombineret med facader i hampblokke med kalkpuds, som naturligt regulerer bygningens fugtighed og bidrager til høj termisk komfort. De nederste etager, trapper og elevatorområder er udført i beton, mens de øvrige bygningsdele er opført som søjle-bjælke-konstruktioner i træ. Projektet anvender præfabrikerede facadeelementer i hampblokke, som er udviklet specifikt til byggeriet med fokus på effektiv udførelse og kontrol af tørreprocesser. De præfabrikerede elementer har minimeret forstyrrelser i byggeriet og reduceret spild af materialer. Produktionen på værkstedet gjorde det også muligt at skabe en flydende arkitektonisk stil med buede former, som blødgør og opliver facaderne. Projektet har åbnet nye horisonter for biobaseret byggeri og blev nomineret til Équerre d’Argent i kategorien ’Bolig’, og modtog den nationale hampbyggerpris i kategorien ’Kollektivboliger’.

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 20 mm sandspartel - 300 mm hampemodul - 145 mm træskelet i modul - 15 mm OSB - Dampspærre - 45 mm fiberisolering i træskelet (bomuld, hamp og hørfibre) - 2x12,5 mm gips Klimapåvirkning: 23,5 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Fotos Venstre, Simon Guesdon Højre, Ramdan & Palast

Da projektet blev igangsat i 2019, tillod professionelle standarder for hampkonstruktion kun bygninger på op til to etager (R+2). Mere end 130 tekniske punkter blev identificeret og specifikt undersøgt for at garantere brandsikkerhed, seismisk modstandsdygtighed, revnemodstand og vandbeskyttelse. Installation af gesimser samt adskillelse af træbjælkesystemet fra den selvbærende struktur i hvert facademodul er blandt de løsninger, der muliggjorde brugen af hampblokke ud over to etager. Prototyper af modulerne, der først blev testet som skalamodeller, derefter digitalt og endelig i fuld skala, blev valideret af CERIB (Industriteknisk referencecenter for byggeri (materialer og præfabrikerede produkter) for at opnå monteringsrettigheder. Alle de udførte tests og de tekniske løsninger er nu tilgængelige for hele den biobaserede byggesektor, hvilket muliggør hurtigere udvikling af fremtidige projekter baseret på denne type struktur.

Foto: Javier Callejas, 81 logements, ZAC Mellinet

Kommuner Kommunerne spiller en central rolle i omstillingen af byggeriet. Som bygherre for skoler, daginstitutioner og kulturbyggerier har kommunerne direkte indflydelse på, hvilke materialer og konstruktionsprincipper der efterspørges i markedet. Når kommuner stiller ambitiøse krav til CO2-aftryk, cirkulære designprincipper og biobaserede materialer i deres udbud, sender det et signal, der rækker langt ud over det enkelte projekt. Casene herunder viser, hvordan kommuner bruger bygherrerollen aktivt til at drive udviklingen mod et byggeri, der viser vejen frem med de biobaserede materialer.

Projekt: Serinedalen Opførelsesår: 2024 Geografi: Aarhus Kommune Etageareal: 830 m2 Primære materialer: Træ, træfiber og papiruldsisolering

Renderinger Øverst, Arkitektfirmaet Frost Larsen Midt, GPP Arkitekter Nederst, Ginnerup Arkitekter

Serinedalen er opført som et let træbyggeri, hvor de biobaserede materialer er valgt for både deres klimamæssige og bygningsfysiske egenskaber. Isoleringen består primært af træfiber og papiruld, der er diffusionsåbne materialer med høj varmekapacitet, som bidrager til termisk komfort og et sundt indeklima. Facadebeklædningen inkluderer genbrugs- og 2. sorteringsmaterialer, og i udvalgte rum er der anvendt genbrugte træbetonlofter. Projektet viser, hvordan biobaserede materialer kan integreres teknisk og konstruktivt i et daginstitutionsbyggeri.

Projekt: Rønde Børnehus Opførelsesår: 2026 Geografi: Syddjurs Kommune Etageareal: 955 m2 Primære materialer: Halmelementer og træ Med Rønde Børnehus arbejdes der med cirkulære designprincipper og et markant lavt CO2-aftryk. Ydervæggene består af EcoCocon halmelementer, præfabrikerede elementer af træ og halm med høj isoleringsevne og gode bygningsfysiske egenskaber, og facaderne er beklædt med genbrugsmaterialer beskyttet under et stort tagudhæng. Ambitionen for projektets livscyklusvurdering er bemærkelsesværdig: konkurrenceprojektet ligger allerede 20 % under udbudskravet, og den endelige målsætning er en udledning på blot 3,2 kg CO2-eq. / m2 / år.

Projekt: Stjær Børnehus Opførelsesår: 2025 Geografi: Skanderborg Kommune Etageareal: 615 m2 Primære materialer: Træ og papiruldsisolering Stjær Børnehus er et klassisk gavlhus med sadeltag og facade af varmebehandlet træ med lodrette lameller. Bygningen er opført med træskeletvægge og saksespær i taget som bærende konstruktion og isoleret med papiruld, både i ydervægge og tagkonstruktion. Der er lagt vægt på Cradle-to-Cradle-certificerede materialer med lang levetid og lav miljøbelastning. Den gennemgående biobaserede materialepalette resulterer i et samlet CO2-aftryk under 10,5 kg CO2-eq. / m2 / år, inden for de skærpede krav fra 2024.

Tyendet (Aalholm Slot) Foto Landfolk

Projekt Langhus (renovering) Opførelsesår 1877 Geografi Guldborgsund kommune Etageareal 696 m2 Kontakt

3B Gruppen

Fremhævning: Hampblokke, hampeskærver og kalkpuds

Tlf.: 2533 9896 Mail: J@3bg.dk

Tyendet er et historisk langhus med en rig fortid. Det blev oprindeligt opført for at huse tjenestefolkene, der arbejdede for herskabet og driften ved Aalholm Slot. Langhuset er et traditionelt bindingsværk, der er placeret med udsigt til Aalholm Slotspark og den gamle middelalderborg. Bygningen har været igennem en gennemgribende renovering med respekt for de oprindelige byggematerialer. I dag rummer bygningen ferielejligheder. Renoveringen har bevaret historiske elementer som bindingsværket. Bindingsværket er blevet efterisoleret med hampblokke, som efterfølgende er pudset med kalkpuds og afsluttet med silikatmaling. Projektet er et inspirerende eksempel på, hvordan man kan bevare den gamle arkitektoniske kultur og kombinere historisk æstetik med nutidig elegance og biobaserede byggematerialer. Materialerne bidrager både til sundere konstruktioner i ejendommen samt et bedre arbejdsmiljø for håndværkerne. En af dem, der har stået med de biobaserede materialer i hænderne under renoveringen, er Joseph. Joseph er uddannet tømrer og begyndte for omkring fem år siden at arbejde som totalentreprenør med fokus på renovering af ældre, bevaringsværdige og fredede bygninger. For cirka tre år siden begyndte han at arbejde med biobaserede byggematerialer, fordi han oplevede, at traditionelle løsninger med gips, dampspærre og mineraluld ofte fungerede dårligt i de ældre bygninger. Bygningerne har behov for materialer, der kan ’ånde’.

Biobaserede materialer – herunder særligt hampblokke og kalk – vurderer Joseph som bedre egnet til bygningernes naturlige bevægelser og fugtforhold, især i bindingsværkshuse, der kan være mere end 100 år gamle. Hans viden er i høj grad opbygget gennem ’learning by doing’ frem for formel uddannelse, og han oplever generelt få vanskeligheder ved at arbejde med biobaserede materialer sammenlignet med konventionelle løsninger. Joseph beskriver desuden en personlig tilfredsstillelse ved arbejdet, som han sammenligner med at vælge økologiske produkter i supermarkedet frem for konventionelle alternativer. Selvom Joseph ser et stort potentiale i biobaserede materialer, peger han samtidig på en række udfordringer. Den væsentligste er økonomien, da løsningerne ofte er markant dyrere end konventionelle materialer. Han oplever i forvejen sjældent, at efterspørgslen kommer direkte fra kunderne. Selvom han hos visse kunder formår at overbevise dem ved at fokusere på kvalitet og langtidsholdbare løsninger, kan prisen udgøre en væsentlig barriere i dialogen med mere prisfokuserede kunder. Derudover oplever han en vis usikkerhed som udførende, idet han som entreprenør hæfter for det endelige resultat. Markedet vurderes desuden fortsat som umodent, og Joseph har tidligere haft udfordringer med en uprofessionel forsyningskæde samt begrænset tilgængelighed. I praksis arbejder Joseph derfor selektivt og erfaringsbaseret, og han anvender kun biobaserede materialer, når han mener, de giver klar teknisk og faglig mening.

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - Eksisterende væg - 100 mm hampblokke - 20 mm kalkpuds Klimapåvirkning: 90,3 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

47 Dwellings Foto David Boureau

Projekt Etageboliger (nybyg) Opførelsesår 2025 Geografi Saint-Denis, Frankrig Etageareal 2.900 m2

Fremhævning: Træ og græsfiberisolering

Boligprojektet Dupont i Saint-Denis nord for Paris er et socialt boligbyggeri med 47 boliger. Projektet indgik i byfornyelsen af kvarteret Cristino Garcia i 2025. Den arkitektoniske tilgang prioriterer boligkvalitet og konstruktiv enkelhed, der har muliggjort effektiv præfabrikation af ydervæggene. Ydervæggen er opbygget som en træskeletkonstruktion med græsisolering. På indersiden er der anvendt en OSB-plade kombineret med en dampbremse, som sikrer et godt og stabilt fugtniveau indenfor. På ydersiden er der monteret en træfiberplade som vindspærre. Kombinationen af en OSB-plade og en træfiberplade som vindspærre medfører en diffusionsåben konstruktion, der tillader fugttransport gennem bygningsdelen, hvilket skaber et sundere indeklima. Facaden er beklædt med lærketræ i profillister med fer/not-samling, som er monteret på lægter med ventileret hulrum, der sikrer udtørring af facaden. Projektet er certificeret som biosourcé-byggeri — en fransk certificering for byggeri med en høj andel af biobaserede materialer — og er energimærket Effinergie+, som svarer til et lavenergibyggeri i Danmark.

Arkitekterne bag projektet arbejder ud fra deres egne etiske overvejelser omkring ressourceforbruget i byggebranchen. Jorden trådte for et stykke tid siden ind i en ny ”geologisk æra”: Antropocæn. Dette udtryk karakteriserer den periode i dens historie, der begyndte, hvor menneskelige aktiviteter havde en betydelig global indvirkning på den biologiske balance. Tegnestuen arbejder ud fra spørgsmålene: Hvordan satte vi en proces i gang, der i sidste ende vil gøre Jorden mindre og mindre beboelig? Hvordan kan vi vende denne tendens? Visionen på tegnestuen er at integrere arkitektur i en proces inspireret af dynamikken i levende ting. Deres ekspertise inden for biobaserede og geobaserede materialer, sigter mod at lukke materiale- og energikredsløb igen og minimere alle typer affald. Deres projekter er opmærksomme på lokale interaktioner og stræber konstant efter at innovere ved at reducere brugen af knappe ressourcer og materialer, som har store, negative klimapåvirkninger. Hvert element skal opfylde så mange funktioner som muligt i sin enkleste og mest basale form. ”Lavteknologiske” løsninger optager langt størstedelen af det byggede rum, mens ”højteknologiske” løsninger bruges sparsomt som supplerende elementer for at opnå optimal komfort.

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 26 mm brædder - 25x50 mm lægter - 25x50 mm afstandsprofiler - 8 mm træfiberplade - 200 mm træfiberisolering i træskelet - 12 mm OSB - 48 mm mineraluld i installationslag - 18 mm gips Klimapåvirkning: 25,6 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Fotos David Boureau

3-generationshuset Rendering Mikkel Frisbæk

Projekt Landejendom (renovering og nybyg) Opførelsesår 2026 Geografi Ikast-Brande kommune Etageareal 236 m2 LCA 4,5 kg CO2-eq. / m2 / år Kontakt Lasse

Fremhævning: Halm, træfiber (løs), lerpuds, lermaling, kalkpuds og træ

Tlf.: 2880 1071

3-generationshuset er et renoverings- og nybyggeriprojekt i Østjylland, hvor en eksisterende landejendom ombygges til et boligmiljø for en families tre generationer. Projektet omfatter renovering af det eksisterende stuehus samt opførelse af to nye boliger. De nye boliger er opført som halmhuse, hvor både terrændæk, ydervægge og tagkonstruktionen primært består af halmmoduler. Ydervægge og lofter er afsluttet med lerpuds og lermaling på den indvendige side, mens ydervæggene er afsluttet med bræddebeklædning udvendigt. Terrændækket er afrettet med lerpuds, hvorefter trægulvet er opbygget på strøer. Boligerne er funderet på skruefundamenter. Denne løsning reducerer behovet for terrænindgreb og muliggør bevarelse af eksisterende træer. Det har været særligt vigtigt for både beboerne og arkitekten at skåne det eksisterende rodnet. Løsningen med skruefundamenterne medfører, at de gamle træer kan stå tæt på boligens facade. Bebyggelsen er organiseret med reference til den traditionelle gårdstruktur, hvor fællesarealer åbner sig mod naturen. De indvendige rum er disponeret med åbne planløsninger og varierende rumhøjder. Det skaber lange, smukke kig fra fællesarealerne, som indrammes af skovens trækroner. Projektet viser en stor anvendelse af biobaserede materialer i synergi med en stedstilpasset arkitektonisk tilgang.

Familien tager stor del i opførelsen af huset. En af beboerne er Lasse, som husker, at hans far allerede i Lasses barndom drømte om at bo i et halmhus. Begejstringen for materialet er gået i arv, og første gang Lasse selv trådte ind i et halmhus, var han ikke i tvivl: Indeklimaet og akustikken var noget helt særligt – en ro, som han mener, konventionelle materialer har svært ved at matche. I dag er drømmen blevet til virkelighed. Far og søn bor sammen i et tre-generationshus bygget af halm. Kvaliteten i hverdagen – med et sundt indeklima og en beha gelig akustik – har været afgørende. Men et mere grundlæggende spørgsmål har også fyldt: Hvis vi allerede har huse nok i verden, hvordan kan vi så forsvare at bygge nyt? Ifølge Lasse ligger svaret i både materialerne og intentionen. Det handler om at bygge med omtanke og skabe sunde rammer at leve i. Med et materiale som halm lagres CO2 frem for at udlede det. Vejen til det færdige hus har dog ikke været uden benspænd. Meget af den nødvendige viden findes ikke i manualer eller standarder, men i erfaringer, der må opsøges og omsættes. Godkendelser, forsikring og finansiering har krævet både tålmodighed og vedholdenhed – og over et års forberedelse. Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, men fordi det stadig er utraditionelt. Det har ikke holdt familien tilbage. Det kan lade sig gøre. Og når man først står i det, opdager man, hvor meget der kan bygges med egne hænder, uden masker og uden materialer, der klør.

Fordeling af masse Fundament

Terrændæk

Biobaseret, 90%

Ydervægge

Indervægge Konstruktioner Tage

Vinduer, døre, glasfacader Installationer 32

Ikke-biobaseret, 10%

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 22 mm brædder - 25x50 mm lægter - 35 mm lerpuds - 400 mm halmelement - 35 mm lerpuds Klimapåvirkning: 30,0 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Med en samlet udledning på 4,5 kg CO2-eq. / m2 / år har bygningen et samlet klimaaftryk, der placerer sig lavt, sammenlignet med tilsvarende bygninger i samme typologi. Resultatet er beregnet over bygningens referencelevetid og omfatter både materialernes fremstilling, udskiftninger og slutningen af livscyklussen, jf. bygningsreglement. Fordelingen af klimapåvirkningen viser, hvilke bygningsdele der bidrager mest til det samlede resultat. Her ses det at det særligt er taget, der dominerer klimapåvirkningen, mens terrændækket, ydervægge og vinduer, døre og glasfacader ligeledes udgør en væsentlig andel af den samlede klimapåvirkning. Det afspejler, at de største miljøpåvirkninger ofte knytter sig til bygningsdele med store materialemængder, materialer med et højt klimaaftryk eller komponenter med kortere levetid, som skal udskiftes flere gange gennem bygningens levetid. Analysen peger således også på, hvilke bygningsdele der rummer det største potentiale for yderligere reduktioner og kan danne grundlag for fremtidige designoptimeringer.

Fordeling af emissioner 5 4.5 4

kg CO2-eq. / m2 / år

3.5 3 2.5

Installationer Vinduer, døre og glasfacader Tage Konstruktioner Indervægge

Ydervægge

1.5

Terrændæk

Fundamenter

0.5 0

Fotos Mikkel Frisbæk

Pensionskasser Pensionskasser forvalter betydelige kapitalreserver med lange investeringshorisonter. Det gør dem til særligt velegnede investorer i bæredygtigt byggeri. Når pensionskasser vælger at investere i byggerier med biobaserede materialer, sender det et markant signal til markedet om, at grøn omstilling er en sund og langsigtet investering. Casene herunder viser, hvordan pensionskasser bruger deres rolle som investor og bygherre til at sætte en ny standard for, hvad storskalabyggerier kan og bør være.

Projekt: Sommarivabyen Opførelsesår: 2025 Geografi: Helsingør Kommune Pensionskasse: PensionDanmark Etageareal: 20.600 m2 Primære materialer: Træ, træfiber, lerplader og lerpuds

Renderinger og foto Øverst, Tegnestuen LOKAL Midt, Lendager Nederst, LAARK

Sommarivabyen er et rækkehusprojekt, hvor bæredygtighed har været en gennemgående designparameter fra de tidlige faser. En af projektets ambitioner var at overholde Reduction Roadmap 67%-scenariet. Hertil blev der foretaget et LCA-optimeringsstudie, der kortlagde projektets fulde CO2-reduktionspotentiale ved brug af biobaserede materialer - herunder træskelet, træfiberisolering og lerplader med lerpuds frem for konventionelle gipsplader. Studiet viste, at disse tiltag samlet kunne reducere projektets CO2-udledning med op til 47 % relativt til baseline.

Projekt: TRÆ Opførelsesår: 2025 Geografi: Aarhus Kommune Pensionskasse: PFA Pension Etageareal: 14.850 m2 Primære materialer: Limtræ, genbrugstræ, papiruldsisolering og hampisolering TRÆ er Danmarks højeste træbygning. Bygningen er 78 meter høj og opført med en bærende trækonstruktion og isolering af papiruld og hampefibre. De materialer kombinerer lavt klimaaftryk med gode bygningsfysiske egenskaber. Facaderne er beklædt med genbrugte aluminiumsplader, og genanvendte vindmøllevinger som solafskærmning. Den endelige klimapåvirkning ligger på 8,5 kg CO2-eq. / m2 / år.

Projekt: Gl. Kongevej - Fra erhverv til boliger Opførelsesår: 2026 Geografi: Københavns Kommune Pensionskasse: Akademiker Pension Etageareal: 650 m2 Primære materialer: Træ, træplader, hamp og græsfiberisolering En ombygning af et tidligere erhvervslejemål til otte nye udlejningsboliger er gennemført med en holistisk og ressourcebevidst tilgang til renovering. Fokus har været på at genbruge så meget som muligt fra nedrivningen, vælge genbrugte materialer frem for nye og fortrinsvist anvende biobaserede samt åndbare materialer, hvor nye materialer har været nødvendige. Alt er udført med henblik på at skabe klassiske lejligheder, der forholder sig til bygningens eksisterende karakter - blot med en anderledes tilgang til renovering.

Feng shui-Træhus Foto Orla Jensen

Projekt Enfamiliehus (nybyg) Opførelsesår 2002 Geografi Silkeborg kommune Etageareal 240 m2 LCA 4,4 kg CO2-eq. / m2 / år Kontakt

Orla Jensen

Fremhævning: Træ, træfiber (løs), lerindskud, lerpuds og lermaling

Tlf.: 9383 5133 Mail: byggemarked@hamphus.nu

Feng shui-Træhuset er et nybygprojekt i Midtjylland, der startede i 2002, til en families tre generationer, som har stort fokus på at bo sundt efter kvantefysiske-, geobiologiske- og byggebiologiske grundprincipper. Boligen er opført som et træhus med indblæst træfiberisolering, der er afsluttet med vindspærreplade i træfiber og træbeklædning udvendigt og tagrørsnet med lerpuds på den indvendige side. Tagkonstruktionen er opført med rundtømmerspær og indblæst træfiberisolering samt afsluttet med tagpap udvendigt og loftsbrædder med lerpuds indvendigt. Huset er funderet på punktfundamenter med en pude af muslingeskaller, der er afrettet med ler, som strøer og trægulv er bygget ovenpå. Dette gode eksempel fungerer i dag som springbræt for andre, som ønsker at bygge et hus af biobaserede materialer. Projektet har allerede inspireret en kvinde, som, efter mødet med ejerne af træhuset, i 2025 selv er gået i gang med at bygge et biobaseret hus i Silkeborg Kommune. Dette projekt er navngivet Hamp-Energi-Huset, og her er idéen om sundt indeklima, selvbyg og naturlige materialer med lav miljøbelastning videreført fra Feng shui-Træhuset. Hamp-Energi-Huset opføres udelukkende med stormfaldstræ til det bærende træskelet, inkl. lofter. Ydervæggene støbes med en blanding af hampefibre, ler og vand, som udvendigt pudses med ler. Det gælder også alle indvendige skillevægge. Husets fundament fyldes med 90 centimeter muslingeskaller. Læs mere om projektet på hamphus.nu. De to gode eksempler skal drive de biobaserede projekter videre, hvor der er planer om efterfølgende at udvikle en helt ny landsby med boliger udelukkende af biobaserede byggematerialer. Formålet med landsbyprojektet er at bevise de biobaserede materialers egenskaber og dokumentere, at det ikke er dyrere at bygge boliger, som er sundere for mennesker og naturen.

Familien i Midtjylland valgte at bryde med klassiske boligformer og samle tre generationer på én stor grund. Med afsæt i fællesskab, biobaserede materialer og ønsket om et sundere liv opstod idéen om to sammenbyggede huse med fællesrum og individuelle, runde boliger. For datteren og faren var visionen et enkelt og sundt hjem bygget med biobaserede materialer – og samtidig en vej til mere frihed og mindre økonomisk afhængighed. Farens mangeårige gør-det-selv-erfaring har været central, suppleret af kurser og netværk, hvor han og svigersønnen løbende opbyggede viden om byggeri med biobaserede materialer. Tilgængeligheden og priserne på materialerne var en vedvarende udfordring i projektet. Dog havde familien en ’go-with-the-flow’-tilgang, hvor de hele tiden troede på, at løsningerne nok skulle vise sig. Den oprindelige tanke var at opføre fællesboligen i halm. Men på grund af materialetilgængelighed og tidsforbruget ændrede det sig senere til træfiberisolering. Løbende tilpasning og god tid var afgørende for, at familien kunne trives i processen. Byggeriet voksede organisk frem: vinduer, døre og gulve blev fundet undervejs – ofte genbrug fra nedrivninger – og huset blev tilpasset de materialer, der var til rådighed, frem for omvendt. Resultatet er et eksperimenterende biobaseret byggeri, hvor sundhed, genbrug og materialebevidsthed går hånd i hånd med en praktisk tro på læring gennem handling.

Fordeling af masse Fundament

Terrændæk

Biobaseret, 82%

Ydervægge

Indervægge

Konstruktioner

Tage

Ikke-biobaseret, 18%

Vinduer, døre, glasfacader Installationer 37

Fotos Orla Jensen

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 2x12,5 mm brædder - 25x50 mm lægter - 18 mm træfiberplade - 300 mm træfiberisolering i træskelet - 25 mm forskalling - 30 mm lerpuds Klimapåvirkning: 12,2 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Med en samlet udledning på 4,4 kg CO2-eq. / m2 / år har bygningen et samlet klimaaftryk, der placerer sig lavt, sammenlignet med tilsvarende bygninger i samme typologi. Resultatet er beregnet over bygningens referencelevetid og omfatter både materialernes fremstilling, udskiftninger og slutningen af livscyklussen, jf. bygningsreglement. Fordelingen af klimapåvirkningen viser, hvilke bygningsdele der bidrager mest til det samlede resultat. Her ses det at det særligt er taget, der dominerer klimapåvirkningen, mens terrændækket, vinduer, døre og glasfacader og installationer ligeledes udgør en væsentlig andel af den samlede klimapåvirkning. Det afspejler, at de største miljøpåvirkninger ofte knytter sig til bygningsdele med store materialemængder, materialer med et højt klimaaftryk eller komponenter med kortere levetid, som skal udskiftes flere gange gennem bygningens levetid. Analysen peger således også på, hvilke bygningsdele der rummer det største potentiale for yderligere reduktioner og kan danne grundlag for fremtidige designoptimeringer.

Fordeling af emissioner 5 4.5 4

kg CO2-eq. / m2 / år

3.5 3 2.5

Installationer Vinduer, døre og glasfacader Tage Konstruktioner Indervægge

Ydervægge

1.5

Terrændæk

Fundamenter

0.5 0

Fiskerhuset Foto Charlotte Nielsine Bøcher

Projekt Bondehus (renovering) Opførelsesår 1778 Geografi Roskilde kommune Etageareal 89 m2

Fremhævning: Hampblokke, hampeskærver, træfiberisolering, tagrør, lerpuds og kalkpuds

Et fint, gammelt bondehus er blevet renoveret med biobaserede materialer og stor respekt for husets oprindelse. Bag de gamle mure gemmer der sig mere end to århundreders historie, håndværk og levet liv. Huset står som et vidnesbyrd om en tid, hvor mennesker levede tæt på naturen og havet, og hvor hver en sten, bjælke og detalje havde en funktion og en fortælling. Huset er opført på et fundament af syldsten. Ydervæggene er lerklinede med granrafter, ler og snittet halm, som er pudset med kalk udvendigt. Ydervæggene er blevet efterisoleret med hampblokke og løse hampeskæver, som hulrummet mellem de oprindelige ydervægge og hampblokkene dannede. Hampblokkene er pudset med lerpuds på den indvendige side. Taget er tækket med tagrør og etagedækket er blevet efterisoleret med træfiberisolering. Charlotte bor i det 250 år gamle fiskerhus, som er bygget af lokale lersten fra Klinten. Allerede da hun købte huset for 27 år siden, blev hun fascineret af, hvordan de gamle materialer stadig fungerede: huset var uisoleret og gulvbrædderne lå på strøer ovenpå jorden, men der var ingen råd eller fugtskader. ”De kunne altså noget dengang”, fortæller hun. Oplevelsen af et sundt og velfungerende hus blev starten på hendes interesse for biobaserede byggematerialer.

Da Charlotte besluttede at renovere huset, begyndte hun at undersøge, hvordan man kunne bevare det gamle hus uden at “pakke det ind i plastik”. Hun oplevede hurtigt, at den gængse rådgivning var præget af traditionelle løsninger som glasuld, gips og stålkonstruktioner – løsninger, der ikke gav mening for hende i et gammelt hus med originale lersten og træværk. Først da Charlotte fandt virksomheden Havnens Hænder, faldt brikkerne på plads. Her blev hun introduceret til hamp, træfiberisolering samt ler- og kalkpuds, der kunne understøtte et diffusionsåbent hus og bevare husets oprindelige kvaliteter. Motivationen for at vælge de biobaserede materialer var både hensynet til huset, miljøet og sundhed. Husejeren, der er astmatiker, mærker tydeligt forskel på indeklimaet hjemme hos sig selv og i moderne bygninger. Samtidig synes hun, at materialerne er behagelige at arbejde med: ”Man behøver hverken åndedrætsværn eller handsker, og hampeskærverne kan bare smides ud til roserne.” Både materialernes egenskaber og arbejdet med dem har overrasket husejeren positivt. De eneste negative overraskelser i processen har været den begrænsede viden om biobaserede byggematerialer hos både byggemarkeder og entreprenører samt den begrænsede adgang til materialerne. Blandt andet produceres hampblokkene ikke i Danmark på grund af den nuværende lovgivning, og de må derfor importeres fra lande som Sverige, Belgien og Frankrig. Alligevel er husejeren ikke i tvivl om, at hun ville vælge biobaserede materialer igen: ”Huset har det godt. Jeg har det godt. Miljøet har det godt. Og det har været en sjov proces!”. Følg med i renoveringen på Instagramprofilen Fiskerhuset_1778. Her deles opslag om husets historie, renoveringen, de små fund undervejs samt glæden ved at bevare et stykke dansk bygningskultur.

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - Eksisterende bindingsværk - 90 mm hampblokke - 15 mm lerpuds Klimapåvirkning: 71,6 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Foto: 42 Charlotte Nielsine Bøcher

School in Couillet Foto Igretec

Projekt Skole (renovering) Opførelsesår 2022 Geografi Charleroi, Belgien Etageareal 5.840 m2

Fremhævning: Træ og græsfiberisolering

Energirenoveringen af det kommunale ungdomsuddannelsescenter CECS, i bydelen Couillet-Marcinelle i Charleroi, er et eksempel på, hvordan biobaserede materialer kan spille en central rolle i renovering af eksisterende offentlige bygninger. Bygningen fra det 19. århundrede huser dagligt over 400 elever samt et kunstakademi og et bibliotek. I projektet er der særligt fokus på anvendelsen af Gramitherm isoleringsplader. Produktet er fremstillet af overskudsgræs fra landbruget, der ellers var gået til spilde. Gramitherm har gode varmeisolerende egenskaber og er samtidig fugtregulerende, hvilket betyder, at materialet aktivt optager og afgiver fugt, og dermed bidrager til et mere stabilt og sundt indeklima. Det ses sjældent, at græsisolering anvendes i renoveringsprojekter af denne skala, og projektet er dermed et innovativt eksempel på, at biobaserede restprodukter kan finde vej ind i det byggede miljø og renoveringsstrategier. Renoveringen forventes at spare 621.000 kWh gas og 27.000 kWh el årligt, svarende til en reduktion på 168 tons CO2 om året. Hertil kommer en direkte forbedring af brugerkomforten for elever og personale i form af mere stabile temperaturer og bedre luftkvalitet, der understøttes af de fugtregulerende egenskaber ved de biobaserede materialer.

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 21 mm træbeklædning - 240 mm græsfiberisolering i træskelet - 165 mm eksisterende væg Klimapåvirkning: 16,5 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Foto Igretec

Vejsgård Foto Jakobsen Huse ApS

Projekt Parcelhus (nybyg) Opførelsesår 2017 Geografi Syddjurs kommune Etageareal 161 m2 LCA 6,3 kg CO2-eq. / m2 / år Kontakt

BygKlogt

Fremhævning: Træ, træfiber (løs) og papiruld

Tlf.: 4290 9493 Mail: maria@bygklogt.dk

Parcelhuset er opført i ét plan i Syddjurs Kommune med udsigt til store, åbne markarealer mod bagsiden og et klassisk villakvarter mod forsiden. Mads, der er uddannet arkitekt, har selv tegnet huset. I 2016 tog han kontakt til en hysbyggervirksomhed, hvis koncept, viden og filosofi harmonerede med hans tanker om at bygge bedre. Huset er opført med et traditionelt, mineralsk fundament og terrændæk. Yder- og indervægge er opført med et træskelet med papiruldsisolering, mens taget er opbygget som fladt tag med træspær og træfiberisolering. Udvendigt er huset beklædt med Kebony-træ, suppleret med naturskifer på udvalgte flader. Indvendigt er materialerne holdt i en enkel palette med malede gipsvægge, trægulve, klinker i badeværelse samt akustiklofter i træbeton. Boligen opvarmes med luft til vand varmepumpe, som fungerer i samspil med ventilationsvinduer, som giver et stabilt luftskifte uden et klassisk ventilationsanlæg. Områdets lokalplan tillod ikke træ som facadebeklædning, og derfor måtte familien søge dispensationen hos kommunen for at få tilladelse til at anvende flere biobaserede byggematerialer. En dispensation, som heldigvis blev tildelt hurtigt. Men områdets lokalplan er i dag – ti år senere – fortsat den samme, og derfor har et enfamiliehus længere nede ad vejen måttet søge den nøjagtig samme dispensation, da de ligeledes ønskede en træfacade.

Familien, som fik bygget huset, bor der fortsat i dag. De boede tidligere i et gammelt træhus i Bergen, og det blev startskuddet til Mads’ interesse for biobaserede byggematerialer. Huset var, efter nutidens standard, dårligt isoleret og havde utætte vinduer, men indeklimaet blev alligevel oplevet som behageligt – da der var naturlig udluftning og en særlig ro i rummene. Kontrasten var tydelig, da familien senere flyttede tilbage til Danmark og ind i et tæt rækkehus af beton og mursten. Her føltes luften tungere, og materialerne gav en mere hård og rungende akustik. Da Mads og familien senere skulle bygge deres eget hus, blev ønsket om et sundt og naturligt indeklima afgørende for materialevalget. Erfaringerne fra Norge, kombineret med Mads’ faglige interesse for træbyggeri, blev det naturlige udgangspunkt. I 2017 var byggeri med biobaserede byggematerialer dog meget nyt i Danmark, og det var vanskeligt at finde rådgivere med praktisk erfaring. Processen var derfor ikke uden tvivl for Mads og familien. Manglen på sammenlignelige projekter, venners bekymringer om risiko for råd i træet, spørgsmål om lokalplanens rammer og usikkerhed, da huset skulle trykprøves, fyldte undervejs. Som arkitekt gav løsningen dog fagligt mening for Mads, og beslutningen blev truffet i tillid til både konceptet og rådgiveren. I dag – næsten ti år senere – er tvivlen forduftet. Godkendelser og tekniske tests forløb uden problemer, og familien oplever et markant bedre indeklima med stabile temperaturer og mindre behov for udluftning. Samtidig er tidligere gener som eksem og astma aftaget, og familien har endda fået hund – noget, der tidligere ikke var muligt i et hjem med tungere og mere stillestående luft.

Fordeling af masse Fundament

Biobaseret, 12%

Terrændæk

Ydervægge Indervægge Konstruktioner Tage Vinduer, døre, glasfacader Installationer Andet

Ikke-biobaseret, 88%

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 21 mm brædder - 25x50 mm regler - 12 mm træfiberplade - 295 mm papirgranulat i træskelet - 45 mm papirgranulat i installationslag - 13 mm fibergips - 2 mm puds Klimapåvirkning: 30,6 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Med en samlet udledning på 6,3 kg CO2-eq. / m2 / år har bygningen et samlet klimaaftryk, der placerer sig lidt under gennemsnittet, sammenlignet med tilsvarende bygninger i samme typologi. Resultatet er beregnet over bygningens referencelevetid og omfatter både materialernes fremstilling, udskiftninger og slutningen af livscyklussen, jf. bygningsreglement. Fordelingen af klimapåvirkningen viser, hvilke bygningsdele der bidrager mest til det samlede resultat. Her ses det at det særligt er taget, der dominerer klimapåvirkningen, mens terrændækket, ydervægge og installationer ligeledes udgør en væsentlig andel af den samlede klimapåvirkning. Det afspejler, at de største miljøpåvirkninger ofte knytter sig til bygningsdele med store materialemængder, materialer med et højt klimaaftryk eller komponenter med kortere levetid, som skal udskiftes flere gange gennem bygningens levetid. Analysen peger således også på, hvilke bygningsdele der rummer det største potentiale for yderligere reduktioner og kan danne grundlag for fremtidige designoptimeringer.

Fordeling af emissioner 7 6

kg CO2-eq. / m2 / år

5 4 3 2 1

Andet Installationer Vinduer, døre og glasfacader Tage Konstruktioner Indervægge Ydervægge Terrændæk Fundamenter Drift

Eco-friendly-house Fotos Mr. Verstappen, ejer

Projekt Parcelhus (nybyg) Opførelsesår 2020 Geografi Heeze-Leende, Holland Etageareal 365 m2

Fremhævning: Træ, træfiber (løs) og hampblokke

Huset i Holland er konstrueret med et bærende søjle-bjælkesystem i træ. Væggene er opbygget med hampblokke, og taget er isoleret med træfiber. Huset er opført med diffusionsåbne løsninger med fokus på et stabilt og behageligt indeklima. Det flade tag er kombineret med et sedumtag, som bidrager til bygningens samlede udtryk og materialitet. Indeklimaet reguleres gennem et ventilationssystem, der tilpasser sig boligens luftfugtighed og CO2-niveau. Huset opvarmes og køles med varmepumpe, og det viser, hvordan biobaserede materialer og tekniske løsninger kan kombineres i nutidigt boligbyggeri. 75-årige, hollandske husejer har gennem hele livet haft en stor interesse for byggeri og energiløsninger. Allerede under den anden oliekrise i slutningen af 1970’erne begyndte han at interessere sig for energieffektive løsninger som varmepumper og ekstra isolering – længe før det blev almindeligt. Efter at være gået på pension besluttede ejerne af huset, at de ville bygge deres eget energineutrale træhus med fokus på et sundt og behageligt indeklima. Gennem en arkitekt, med erfaring inden for biobaseret byggeri, blev familien introduceret til biobaserede materialer som hampblokke, træfiberisolering samt kalkbaseret puds og maling. “Da jeg i den forbindelse besøgte et hus bygget med de samme materialer, kunne jeg med det samme mærke, hvor behageligt indeklimaet var,” fortæller husejeren. Undervejs fandt han desuden viden og rådgivning gennem messer, udstillinger, internettet og VIBA-netværket – en hollandsk forening for integreret biobaseret arkitektur. Dog understreger husejeren, at projektet krævede en stor indsats af dem, fordi det var vanskeligt at finde håndværkere med erfaring med biobaserede løsninger, og fordi både entreprenører, kommunale instanser og forsikringsselskaber havde begrænset viden om materialerne. Det krævede derfor en ekstra indsats at få alle parter med på projektet.

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 18 mm brædder - 28x50 mm lægter - Vindfolie - 300 mm hampblokke - 150 mm hampblokke med træskelet - 15 mm puds Klimapåvirkning: 71,8 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Huset er opført med en trækonstruktion fra Finland kombineret med hampblokke og træfiberisolering – materialer, som ikke var vanskelige at anskaffe i Holland. Materialerne blev både valgt på grund af deres isoleringsevne, deres evne til at regulere fugt og temperatur, samt fordi de er relativt enkle at arbejde med. I dag har parret et hus med stabil temperatur, naturlig ventilation og et indeklima, som både familien og besøgende bemærker. Nogle venner er siden blevet inspireret til selv at bygge med biobaserede materialer, hvor husejeren har delt ud af sin viden og hjulpet dem i processen.

Boligfællesskaber Boligselskaber forvalter en betydelig del af den danske bygningsmasse og har dermed stor indflydelse på byggesektorens samlede klimaaftryk. Det gør dem til centrale aktører i byggebranchens omstilling. Flere almene boligselskaber viser i dag, at ambitiøse klimamål og sund økonomi kan gå hånd i hånd — ved at investere i biobaserede byggematerialer. Casene herunder er eksempler på, at boligselskaber ikke blot følger udviklingen, men aktivt er med til at definere, hvad fremtidens byggeri kan være.

Projekt: Alkes Have (Nybyg) Opførelsesår: 2024 Geografi: Holbæk Kommune Etageareal: 3.576 m2 Primære materialer: Træ og træfiberisolering Alkes Have er et bofællesskab opført i konstruktionstræ og træfiberisolering, som er beklædt med ubehandlet rødgran. Et særligt træk er den optimerede ydervæg i delt ribbekonstruktion, der reducerer træforbruget og øger isoleringstykkelsen. Denne diffusionsåbne konstruktion er et relativt nyt koncept, og i samarbejde med Byggeskadefonden er der indbygget fugtloggere i ydervæggen til løbende overvågning. Projektets livscyklusvurdering er 4,3 kg CO2 / m2 / år, som understreger, hvilken forskel anvendelse af biobaserede materialer kan gøre.

Projekt: Fridlev (Nybyg) Opførelsesår: 2023 Geografi: Lejre Kommune Etageareal: boliger 65 – 140 m2 + fælleshuse på 700 m2 Primære materialer: Træ, træfiberisolering og papiruldsisolering Fridlev har fået sin inspiration fra norske gårdklynger, hvor bebyggelserne er arrangeret omkring et fælles gårdrum. Byggeriet er opført af træ, træfiberisolering og papiruldsisolering, som er beklædt med varmebehandlet lærketræ. Træfacaderne giver bebyggelsen et jordbundent udtryk. De er malet i rød, mørkegrøn, lysegrøn og grå, hvilket har en stor æstetisk værdi for projektet. Det varmebehandlede træ er fri for kemikalier og får igennem varmebehandlingen en naturlig modstandsdygtighed overfor råd og svamp, hvilket sikrer en længere levetid for facaden.

Projekt: Sjællandsk Muld (Hyllegaard Høje) (Nybyg) Opførelsesår: 2025 Geografi: Lejre Kommune Etageareal: 35 boliger 50 - 125 m2 Primære materialer: Træ, træfiberisolering og papiruldsisolering Sjællandsk Muld er et innovativt bofællesskab, der forsyner sig selv med energi og varme, og hvor den vilde natur får plads. Projektet er primært opført i træ og er designet til adskillelse. Nogle af de vigtigste fokusområder for projektet har været et sundt indeklima og anvendelse af fornybare ressourcer, hvilket har motiveret anvendelsen af biobaserede materialer samt diffusionsåbne konstruktioner. Materialerne bidrager til, at vanddamp frit kan transporteres gennem bygningsdelen uden at kondensere, hvilket mindsker risikoen for fugtophobning og understøtter et sundt indeklima.

Fotos Øverst, Alkes Have Midt, Loop Architects Nederst, Jonas Halfter

Trandershøje Foto A. Enggaard

Projekt Rækkehus (nybyg) Opførelsesår 2025 Geografi Aalborg kommune Etageareal 284 m2 LCA 5,5 kg CO2-eq. / m2 / år Kontakt

Lars

Fremhævning: Træ, træfiber (batts), halm, hampblokke, lerpuds, lermaling og kalkpuds

Tlf.: 2024 0505 Mail: lars@EcoCocon.dk

Halmhusene er et nybygget rækkehusprojekt i Aalborg bestående af tre boliger på cirka 94 m2 hver. Projektet har undersøgt, hvordan biobaserede byggematerialer kan anvendes i moderne boligbyggeri for at reducere klimaaftrykket, samtidig med at gældende krav til blandt andet brand, lyd og isolering, overholdes. Byggeriet har haft fokus på anvendelsen af biobaserede materialer i vægkonstruktionerne. Rækkehusene er opført med halm som isolering, hampblokke i ydervæggene og træspån som tagbeklædning. Facaderne er kalkpudsede, mens de indvendige vægge er udført med lerpuds. De tungere bygningsdele, herunder fundamentet, er udført med mere konventionelle materialer, da disse ikke har været en del af formålet med forsøgsprojektet.. Projektet har fungeret som et demonstrationsbyggeri, hvor de biobaserede materialers egenskaber og anvendelighed er blevet afprøvet og dokumenteret gennem hele byggeprocessen. Erfaringerne bidrager med ny viden om, hvordan materialerne kan integreres i fremtidens byggeri og har samtidig skabt den nødvendige dokumentation og de klassifikationer, der gør det lettere for andre aktører at anvende materialerne i kommende byggeprojekter.

For projektlederen og resten af teamet handlede processen i høj grad om at turde afprøve nye løsninger og opbygge erfaring undervejs. Derfor samarbejdede de blandt andet med erfarne lerpudsere for at sikre kvaliteten i udførelsen. Som et led i dette, er lokale murere sendt på kursus i at arbejde med ler, for at skabe bredere erfaring blandt håndværkere og for at høre om deres oplevelse med materialerne og byggemetoden. Projektet har givet konkrete erfaringer med blandt andet fugthåndtering, brand- og lydkrav samt materialernes slidstyrke i daglig brug. Halmhusene bestod uden problemer brandtesten, mens lydkravene i lejlighedsskel krævede justeringer med ekstra fyld i konstruktionerne. Dialog med beboerne viste desuden, at de lerpudsede vægge er mere porøse og lettere får pletter end traditionelle vægge. Alt sammen erfaringer, der kan bringes videre i fremtidige byggerier. En vigtig læring fra Tranders Høje har været værdien af et afgrænset fokus. I projektet blev indsatsen koncentreret om vægkonstruktionerne, mens resten af byggeriet blev udført med kendte løsninger. Det skabte et mere kontrolleret rum for læring, og det gjorde processen mere overskuelig. Det står klart for projektlederen, at dialogen om biobaserede materialer i sig selv er en væsentlig drivkraft i den grønne omstilling – også selvom løsningerne endnu ikke er perfekte og stadig er under udvikling. For ham er den største gevinst derfor ikke kun de tre rækkehuse, men også den viden, erfaring og dialog, som projektet har skabt, og som kan bringes videre i kommende byggerier.

Fordeling af masse

Biobaseret, 29% Fundament

Terrændæk

Ydervægge

Indervægge Ikke-biobaseret, 71% Tage Vinduer, døre, glasfacader Installationer Andet 52

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 15 mm kalkpuds - 75 mm hampblokke - 6 mm krydsfiner - 300 mm halmelement - 22 mm lerpuds - 3 mm finpuds Klimapåvirkning: 31,3 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Med en samlet udledning på 5,5 kg CO2-eq. / m2 / år har bygningen et samlet klimaaftryk, der placerer sig lavt, sammenlignet med tilsvarende bygninger i samme typologi. Resultatet er beregnet over bygningens referencelevetid og omfatter både materialernes fremstilling, udskiftninger og slutningen af livscyklussen, jf. bygningsreglement. Fordelingen af klimapåvirkningen viser, hvilke bygningsdele der bidrager mest til det samlede resultat. Her ses det at det særligt er terrændæk, der dominerer klimapåvirkningen, mens fundamenter, tage og installationer ligeledes udgør en væsentlig andel af den samlede klimapåvirkning. Det afspejler, at de største miljøpåvirkninger ofte knytter sig til bygningsdele med store materialemængder, materialer med et højt klimaaftryk eller komponenter med kortere levetid, som skal udskiftes flere gange gennem bygningens levetid. Analysen peger således også på, hvilke bygningsdele der rummer det største potentiale for yderligere reduktioner og kan danne grundlag for fremtidige designoptimeringer.

Fordeling af emissioner 6

kg CO2-eq. / m2 / år

Andet Installationer Vinduer, døre og glasfacader Tage

Indervægge Ydervægge

Terrændæk Fundamenter Drift

Fotos A. Enggaard

Adelgade Foto Havnens Hænder

Projekt Etageejendom (renovering) Opførelsesår 1890 og 1966 (sambygning) Geografi Københavns kommune Etageareal 4.200 m2

Fremhævning: Træfiber (batts), hampblokke, hampeskærver og kalkpuds

Adelgade er et renoveringsprojekt i København, igangsat af Akademiker Pension, hvor en eksisterende seks etagers ejendom fra 1966 efterisoleres med biobaserede materialer for at reducere varmetab og forbedre bygningens energieffektivitet. Projektet illustrerer, hvordan eksisterende bygninger kan forbedres med naturlige og diffusionsåbne materialer med fokus på både energiforbrug og indeklima. Ejendommen er blevet efterisoleret med træfiberbatts i taget og på gavlvæggene, mens ydervæggene har fået monteret hampblokke både indvendigt og udvendigt. Materialet fungerer både som isolering og fugtregulerende lag, mens gårdfacaderne er afsluttet med kalkpuds, der sikrer en åndbar og vejrbestandig overflade. Denne egenskab bidrager til, at murværket holder sig tørt, hvilket forlænger bygningens levetid. De områder, hvor de eksisterende vægge er ujævne, er der anvendt løse hampeskæver som bagfyld for at skabe en stabil og fugtteknisk sikker konstruktion. Hampblokkene er ikke kun solide og isolerende. De har samtidig gode brandtekniske egenskaber, som er essentielt i renoveringsprojektet, der er beliggende i et tætbebygget byområde. Materialets kombination af brandsikkerhed, lang holdbarhed og naturlig fugtregulering gør det til en attraktiv løsning ved efterisolering, især i projekter hvor både funktionalitet, indeklima og levetid vægtes højt.

Da bygherren ønskede at renovere med biobaserede materialer, henvendte de sig til håndværkere, der har mange års erfaring med at bruge materialerne i renoveringsopgaver. Et byggefirma med det gode håndværk, høj genanvendelighed og formbarhed samt social ansvarlighed som deres kerneværdier. Ifølge tømreren, Balder, forener hampblokkene flere funktioner i én løsning. Materialet er både robust, effektivt og enkelt at arbejde med samtidig med, at det kombinerer isolering og fugthåndtering. Hampblokkene har bidraget til en enkel arbejdsproces i projektet. Selv håndværkere uden tidligere erfaring med materialet kan hurtigt lære teknikken, selvom arbejdsmetoderne adskiller sig fra mere traditionelle løsninger. Blokkene er desuden relativt lette, hvilket gør dem nemmere at transportere og håndtere på byggepladsen. De kan tilpasses efter behov og giver mulighed for at korrigere mindre unøjagtigheder under monteringen. Balder fremhæver desuden materialets potentiale i forhold til at reducere ressourcespild. Overskydende materiale kan knuses og genanvendes i andre projekter, hvilket giver en mere cirkulær tilgang til byggeprocessen og mindsker mængden af affald. Projektet viser, hvordan biobaserede materialer kan integreres effektivt i mere omfattende renoveringer af større etageejendomme. Samtidig demonstrerer det, hvordan efterisolering med naturlige materialer kan bidrage til at reducere varmetab og kuldebroer, forbedre indeklimaet samt sænke energiforbruget i eksisterende bygninger.

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 15 mm kalkpuds - 75 mm hampblokke - Eksisterende væg - 200 mm hampblokke - 15 mm kalkpuds Klimapåvirkning: 89,4 kg CO2-eq. / m2 ydervæg. Det bemærkes, at projektet er en sambygning af to bygninger, hvorfor der isoleres forskelligt. I den gamle del isoleres udvendigt, og i den nyere del isoleres indvendigt.

Autismecentret Fredericia Foto Region Syddanmark

Projekt Bolig (nybyg) Opførelsesår 2025 Geografi Fredericia kommune Etageareal 2.943 m2 LCA 7,6 kg CO2-eq. / m2 / år

Fremhævning: Træ og papiruldsisolering

Autismecenter Nymarksvej er et nybyggeri i Fredericia, der omfatter fællesarealer samt 21 boliger til voksne med autisme. Projektet er udviklet med fokus på at skabe trygge, overskuelige og understøttende rammer, hvor arkitektur, materialevalg og landskab bidrager til beboernes trivsel og livskvalitet. Bebyggelsen er opført som træbyggeri og disponeret i mindre enheder omgivet af grønne opholdsarealer. Facaderne er beklædt med varmebehandlede profilbrædder i faldende længder, hvilket reducerer materialespild og letter vedligeholdelsen over tid, da enkelte brædder nemt kan udskiftes uden at påvirke det samlede udtryk. Materialer, farver og former er nøje afstemt for at skabe rolige og sanseligt afbalancerede omgivelser, mens støjabsorberende overflader er integreret for at imødekomme beboernes sensoriske behov. Bygningerne er samtidig indrettet med fokus på gode lysforhold, overskuelig orientering og mulighed for at være en del af fællesskabet på egne præmisser. Projektet er DGNB Guld-certificeret, hvilket dokumenterer en høj samlet bæredygtighed på tværs af miljømæssige, sociale og økonomiske parametre. Samtidig illustrerer projektet, hvordan naturintegration, træbyggeri og sociale hensyn kan forenes i udviklingen af specialiserede botilbud.

Da de første beboere flyttede ind på Autismecenteret på Nymarksvej, var håbet at skabe mere end blot nye bygninger. Ambitionen var at skabe et sted, hvor mennesker med autisme kunne føle sig trygge, finde ro og opleve en hverdag med færre sansemæssige belastninger. For afdelingsleder, Henriette, som har været med siden projektets tidligste skitser, er det netop den oplevelse, der kendetegner stedet i dag. Fra begyndelsen var det et mål, at bygningerne skulle opnå DGNB Guld-certificering. På den baggrund foreslog arkitekterne at arbejde med biobaserede byggematerialer og samtidig bringe naturen tættere på både bygninger og mennesker. Træ, naturlige materialer, grønne nuancer og biodiverse udearealer blev tænkt sammen som en helhed. Rundt om bygningerne får naturen lov til at vokse mere frit, og harer samt rådyr er blevet en naturlig del af beboernes hverdag. Selvom det er svært at måle præcist, oplever Henriette, at omgivelserne har stor betydning for både beboere og medarbejdere. De dæmpede farver, de varme materialer og den gode akustik skaber en særlig ro i bygningerne. Flere borgere, som tidligere havde udfordringer med udadreagerende adfærd, er faldet til hurtigere end forventet, og de fremstår i dag mere trygge i deres hverdag. Også blandt medarbejderne mærkes forskellen. Bygningerne understøtter arbejdsro og skaber et behageligt miljø at opholde sig i hele arbejdsdagen. Projektet har vakt interesse langt ud over centerets egne rammer. Kommuner, regioner og fagfolk fra hele landet har besøgt Nymarksvej for at hente inspiration til egne byggerier. For Henriette er det en stor anerkendelse, at erfaringerne herfra kan være med til at skabe bedre rammer for endnu flere mennesker i fremtidens sociale byggerier.

Biobaseret, 8% Fundament

Terrændæk

Ydervægge Indervægge Konstruktioner Tage Vinduer, døre, glasfacader

Ikke-biobaseret, 92%

Opbygning af ydervæg, ude til inde: - 21 mm træbeklædning - 27 mm afstandslister - 20x50 mm lægter - 9 mm fibercement - 100 mm mineraluld i træelement - 45 mm mineraluld i installationslag - 2x12,5 mm gips Klimapåvirkning: 30,5 kg CO2-eq. / m2 ydervæg.

Med en samlet udledning på 7,6 kg CO2-eq. / m2 / år har bygningen et samlet klimaaftryk, der placerer sig gennemsnitligt, sammenlignet med tilsvarende bygninger i samme typologi. Resultatet er beregnet over bygningens referencelevetid og omfatter både materialernes fremstilling, udskiftninger og slutningen af livscyklussen, jf. bygningsreglement. Fordelingen af klimapåvirkningen viser, hvilke bygningsdele der bidrager mest til det samlede resultat. Her ses det at det særligt er terrændæk og fundamenter, der dominerer klimapåvirkningen, mens ttaget, vinduer, døre og glasfacader samt installationer ligeledes udgør en væsentlig andel af den samlede klimapåvirkning. Det afspejler, at de største miljøpåvirkninger ofte knytter sig til bygningsdele med store materialemængder, materialer med et højt klimaaftryk eller komponenter med kortere levetid, som skal udskiftes flere gange gennem bygningens levetid. Analysen peger således også på, hvilke bygningsdele der rummer det største potentiale for yderligere reduktioner og kan danne grundlag for fremtidige designoptimeringer.

Fordeling af emissioner 9 8

kg CO2-eq. / m2 / år

7 6

Andet Installationer Vinduer, døre og glasfacader Tage

5 4

Konstruktioner Indervægge Ydervægge

3 2

Terrændæk Fundamenter Drift

1 0

Storbyggeri Biobaserede materialer forbindes ofte med mindre bygningstypologier: boliger, institutioner og mindre erhvervsbygninger. Men en række projekter viser, at biobaserede konstruktioner kan skaleres til bygninger af betydelig størrelse uden at gå på kompromis med ydeevne og bygbarhed. Når logistikcentre på over 100.000 m2 og kontorbyggerier i flere etager opføres med biobaserede materialer som primære materialer, flytter det den faglige forståelse af mulighederne inden for biobaseret byggeri.

Projekt: Logistics Center West (Nybyg) Opførelsesår: 2026 Geografi: Lelystad, Holland Etageareal: 155.000 m2 Primære materialer: Træ og halmelementer Logistics Center West er Europas største logistikcenter opført i træ - 155.000 m² med konstruktionstræ og halmelementer som de primære biobaserede materialer. Anvendelsen af træ og halm i et projekt af denne skala viser, at der er et reelt potentiale for opskalering af det biobaserede byggeri, som rækker langt ud over bolig- og institutionsbyggeri. Halmelementerne, der anvendes som ydervægge, er præfabrikerede, hvilket understøtter en effektiv byggeproces - selv i storskala. Kombinationen af træ og halm giver desuden en høj isoleringsevne og gode bygningsfysiske egenskaber, herunder diffusionsåbenhed og termisk masse. Projekt: Bålsta Logistics park (Nybyg) Opførelsesår: 2024 Geografi: Stockholm, Sverige Etageareal: 20.000 m2 Primære materialer: Træ og hampisolering Bålsta Logistics Park er opført i træ og isoleret med hampisolering - et biobaseret materiale med en bemærkelsesværdig kort produktionskæde. Der går kun 100 dage fra frø til færdig isolering. Hampefibrene har gode isoleringsegenskaber og er diffusionsåbne, hvilket understøtter et sundt indeklima og mindsker risikoen for fugtophobning i konstruktionen. I de 6.500 m3 isolering, som er anvendt i projektet, er nettooptaget 450 tons CO2. Et centralt fokus i projektet har været at minimere materialespild. Ved at tilpasse isoleringen til bygningens præfabrikerede facadeelementer er det lykkedes at opnå et spildniveau på 0 % - et resultat, der både reducerer omkostninger og klimaaftryk i produktionsfasen. Projekt: Headquarters of the Office National des Forêts (Nybyg) Opførelsesår: 2022 Geografi: Maisons-Alfort, Frankrig Etageareal: 7.600 m2 Primære materialer: Træ og græsfiberisolering Den franske Skovstyrelses nye hovedkontor er opført med en femetagers trærammestruktur, som er isoleret med græsisolering. Træ er ikke blot valgt som konstruktivt materiale. Det findes i facaderne, vinduesrammer og indvendige overflader. Det er en gennemgående materialestrategi, der afspejler bygherrens kerneopgave som forvalter af franske skove. 80 % af træet stammer fra lokalt forvaltede skove, hvilket giver projektet en direkte kobling mellem materialeforsyning og ansvarlig skovdrift. Byggesystemet er konstrueret i limtræ og CLT, som giver stor fleksibilitet i planlægningen. Limtræet er anvendt i søjler og dragere, mens CLT er brugt til dæk og gavle.

Fotos og renderinger Øverst, Henning Larsen & Aesthetica Studio Midt, Logicenter Nederst, Yarissa.millaflores, CC BY-SA 4.0

6 Lokalplaner - I medgang og modgang

Flere af projekterne i denne casesamling belyser, at lokalplaner og ældre byplanvedtægter kan have stor betydning for mulighederne for at anvende biobaserede byggematerialer. Udfordringen er sjældent, at reglerne direkte forbyder biobaserede løsninger, men snarere at bestemmelserne er udarbejdet med fokus på bygningers arkitektoniske udtryk, materialekarakter og områders visuelle sammenhæng – uden hensyn til materialernes klima- og miljøpåvirkning. I flere tilfælde har bygherrer været nødt til at søge dispensation for at kunne anvende træbeklædning, træspån eller andre biobaserede materialer, selv når de ønskede løsninger i høj grad harmonerede med områdets eksisterende bebyggelse. Nogle dispensationer er blevet godkendt uden større udfordringer, mens andre er blevet afvist med henvisning til gældende lokalplanbestemmelser. Resultatet kan være, at bygherrer må vælge mere klimabelastende materialer for at overholde regler, der oprindeligt er udarbejdet med andre hensyn for øje. Casesamlingen viser også eksempler på projekter, hvor lokalplaners krav til tagformer, taghældninger eller facadeudtryk har medført længere myndighedsprocesser, før byggeriet kunne realiseres. I enkelte tilfælde har kommuner valgt at udarbejde nye lokalplaner eller foretage ændringer for at muliggøre alternative byggeløsninger, mens andre projekter har måttet tilpasse sig de eksisterende rammer. Erfaringerne illustrerer et generelt dilemma i omstillingen af byggeriet. Lokalplaner spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre arkitektonisk kvalitet og sammenhæng i vores byer og landskaber, men de kan samtidig være udformet ud fra forudsætninger, der ikke afspejler nutidens fokus på klima, ressourceforbrug og materialers miljøpåvirkning. Flere af projekterne peger på et potentiale i løbende at revidere og opdatere ældre planbestemmelser, så hensynet til arkitektur og kulturmiljø i højere grad kan gå hånd i hånd med ambitionerne om et mere ansvarligt og ressourcebevidst byggeri.

7 Vidensdeling og formidling Vidensdeling spiller en central rolle i udbredelsen af biobaserede byggematerialer. Mange af de udfordringer byggebranchen oplever i forbindelse med materialernes anvendelse, handler ikke nødvendigvis om tekniske begrænsninger. De handler om manglende erfaring, dokumentation og kendskab til eksisterende løsninger. Når erfaringer deles på tværs af projekter, virksomheder og landegrænser, styrkes branchens samlede vidensgrundlag, og flere aktører får mod på at anvende biobaserede materialer i praksis. Flere af de medvirkende projekter peger på, at konkrete eksempler har stor betydning for beslutningstagere, rådgivere og bygherrer. Færdige byggerier dokumenterer ikke blot, at løsningerne er mulige. De giver også indblik i de læringer, udfordringer og løsninger, som har været en del af processen. Dermed bliver vidensdeling et redskab til at reducere usikkerhed og styrke tilliden til nye materialevalg. De biobaserede materialer og viden omkring deres egenskaber og bygbarhed er blandt andet tilgængelig hos Havnens Hænder. Det er et byggemarked, som sælger biobaserede byggematerialer, byggesystemer og rådgivning omkring anvendelsen af dem. I de senere år er der etableret en række initiativer og vidensplatforme, som bidrager til at samle og formidle erfaringer med biobaseret byggeri. Den filantropiske forening Realdanias initiativ, Veje til Biobaseret Byggeri, har styrket anvendelsen af biobaserede byggematerialer gennem erfaringsudveksling, dokumentation og vidensopbygning – både i forbindelse med forskning og konkrete byggeprojekter. Realdania har ligeledes støttet Center for Biobaserede Byggevejledninger. Centeret samler teknisk viden samt udarbejder og formidler byggevejledninger, der kan understøtte projektering og udførelse af biobaserede konstruktioner. I udlandet er der ligeledes initiativer, som skaber rum for vidensdeling og præsenterer cases. March Materials er en platform, som samler inspirerende arkitektur med biobaserede materialer samt byggematerialer af ler og kalk på tværs af lande og fagligheder. Arkitekterne bag platformen er drevet af at skabe transparens i materialevalg og øge synligheden af mere ansvarligt byggeri. Frankrig – og især Paris – står i øjeblikket i spidsen for biobaseret byggeri i Europa. Her formidler initiativet, Paris is Biobased, omfattende udforskning af byggepraksis, som har anvendt biobaserede, geobaserede og genbrugsmaterialer i hele Parisregionen. Hjemmesiden indeholder eksemplariske projekter, fra eksperimentelle til storskala. Projekterne præsenteres både med billeder, geografisk placering, materialeanvendelse og beskrivelser, som inspirerer og deler viden og erfaringer med biobaserede materialer.

8 Fremtiden De projekter, der er samlet i denne casesamling, viser, at biobaseret byggeri allerede fungerer i praksis. Men de viser også noget større: at udviklingen er ved at bevæge sig fra enkeltstående demonstrationsprojekter til en bredere markedsbevægelse. Hvor de første projekter primært blev drevet af idealisme og enkeltstående ildsjæle, ser vi nu en langt bredere bevægelse. Store, professionelle bygherrer investerer i højere grad i biobaserede byggematerialer. Ikke alene for at reducere byggeriets klimaaftryk, men fordi materialerne i stigende grad vurderes som teknisk robuste, økonomisk attraktive og fremtidssikrede. Samtidig bliver dokumentationen stærkere, og erfaringerne vokser for hvert nyt projekt. De cases, der er samlet i denne publikation, viser, at udviklingen ikke længere handler om, hvorvidt biobaserede materialer kan anvendes, men i langt højere grad hvordan de anvendes bedst. Boligselskaberne spiller samtidig en vigtig rolle som gentagne bygherrer. Når de tilvælger biobaserede løsninger, skaber de kontinuitet i markedet og giver producenter, rådgivere og entreprenører mulighed for at opbygge erfaring, effektivisere processer og reducere omkostninger. Dermed bliver de ikke blot deltagere i byggebranchens omstilling, men aktive drivkræfter bag udviklingen af fremtidens byggeri.

9 Konklusion Projekterne i denne casesamling viser, at biobaserede byggematerialer ikke blot hører hjemme i en eksperimenterende niche. De indgår i dag i alt fra enfamiliehuse til etageboliger, institutioner og større erhvervsbyggerier. Samlet dokumenterer projekterne, at biobaserede materialer kan anvendes på tværs af bygningstyper, konstruktionsprincipper og arkitektoniske udtryk. Samtidig understreger casesamlingen den betydning, konkrete eksempler har for byggebranchens udvikling. Hvert gennemført projekt bidrager med erfaringer, som reducerer usikkerhed og gør det lettere for kommende bygherrer, rådgivere og entreprenører at træffe beslutninger. Eksemplets kraft skaber tillid, og tillid er en afgørende drivkraft i omstillingen af byggeriet. Casesamlingen viser også, at graden af biobaseret byggeri varierer betydeligt mellem projekterne. Selvom mange bygninger anvender biobaserede materialer i ydervægge, tagkonstruktioner, bærende konstruktioner og indvendige vægge, udgør fundamenter og terrændæk ofte en stor del af den samlede materialemasse. Betonens høje densitet betyder, at selv relativt små mængder kan dominere bygningens samlede masse og dermed give indtryk af, at bygningen kun i begrænset omfang er biobaseret. Den biobaserede masse bør derfor altid fortolkes i sammenhæng med bygningens konstruktive opbygning. Flere af projekterne peger samtidig på, at andre funderingsprincipper kan ændre dette billede markant. Skruefundamenter, punktfundamenter og hævede terrændæk reducerer behovet for beton og gør det muligt at øge andelen af biobaserede materialer væsentligt. Casesamlingen viser dermed, at omstillingen ikke alene handler om at udskifte ét materiale med et andet, men om at gentænke bygningens konstruktion, materialeanvendelse og samspillet mellem de enkelte bygningsdele. På tværs af projekterne tegner der sig derfor en fælles erkendelse: Fremtidens biobaserede byggeri skabes ikke alene gennem nye materialer, men gennem en ny måde at designe bygninger på, hvor materialernes egenskaber, tilgængelighed og regenerering tænkes ind som en naturlig del af arkitekturen.

10 Perspektivering Byggebranchen står over for en omstilling, hvor klima, biodiversitet og ressourceforbrug i stigende grad bliver styrende parametre for fremtidens byggeri. Biobaserede byggematerialer udgør en væsentlig del af denne udvikling, men casesamlingen peger samtidig på, at potentialet rækker længere end til materialerne alene. Den største gevinst opstår, når materialevalg kombineres med nye konstruktionsprincipper, lokale værdikæder og en designproces, der arbejder med naturens præmisser frem for imod dem. Udviklingen peger samtidig mod et behov for at udvide den måde, byggeriets bæredygtighed vurderes på. Klimapåvirkning vil fortsat være et centralt parameter, men fremtidens beslutninger bør i højere grad også inddrage ressourceknaphed, materialernes regenerering, biodiversitet, arealanvendelse og de konsekvenser, som materialevalg har for samfundets samlede ressourceforbrug. Dermed flyttes fokus fra at optimere det enkelte byggeri til at understøtte en mere robust og regenerativ udvikling af hele byggesektoren. Casesamlingen viser, at denne udvikling allerede er begyndt. Hvert nyt projekt bidrager med erfaringer, dokumentation og inspiration, som gør det lettere for de næste projekter at gå et skridt videre. Omstillingen sker derfor ikke gennem ét banebrydende byggeri, men gennem en voksende mængde eksempler, der tilsammen flytter branchens forståelse af, hvad der er muligt. Det er netop eksemplets kraft, der gør udviklingen selvforstærkende. Når erfaringer deles, løsninger dokumenteres og nye projekter realiseres, reduceres usikkerheden, markedet modnes, og biobaserede materialer bliver en stadig mere naturlig del af byggeriet. Denne casesamling er et bidrag til den udvikling, der forhåbentlig kan inspirere endnu flere til at bygge med udgangspunkt i naturens ressourcer og naturens præmisser.

Foto: David Boureau, 47 Dwellings

August 2026

Spørgsmål kan stilles til: Line Nørmark Jakobsen Chef for Bæredygtighed i Byggeriet, Partner +45 5065 9358 line@transition.nu

Udarbejdet af: Transition ApS CVR: 35894373 Havnevej 1, 2. sal 8000 Aarhus C www.transition.nu