
1 minute read
Naborelationer – resumé
Dette kapitel omhandler naborelationer og fællesskaber. Her er fokus på relationerne mellem beboerne i lokalområderne rundt i Danmark.
Kapitlet viser bl.a.:
• Knap 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer, men tilfredsheden er let faldende til faldende over tid.
Kapitlet undersøger både de aktiviteter, som vi har med naboerne, og danskernes vurdering af kvaliteten af naboskabet.
Endelig sætter kapitlet fokus på forholdet mellem naborelationer og livskvalitet.
• Samtidig er der meget lidt forskel fra kommune til kommune, når det kommer til tilfredsheden med naboskabet. Mere end halvdelen af danskerne omgås ikke deres naboer særligt meget eller slet ikke. Det gælder særligt i de store byer og Hovedstadsområdet.
• Danskernes fællesskaber med naboerne hænger sammen med, hvordan vi har valgt at bo. F.eks. er der en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.
• Der er en tendens til, at naborelationerne er bedst på landet og i de små byer, mens vi i hovedstaden finder de dårligste naborelationer.
• Danskere med gode nabofællesskaber har højere oplevet livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer.
• 4 ud af 10 danskere har områder i deres lokalområder, hvor de bevidst undgår at færdes, fordi det føles utrygt. Det er særligt udbredt i de større byer og Hovedstadsområdet.