Issuu

02 02

Danskerne i det byggede miljø

– en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Videncentret Bolius og Realdania

Livskvalitet gennem det byggede miljø |

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

for data for deling for tidens tendens 2

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Introduktion Forord Denne publikation er den fjerde udgave af undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”, udarbejdet af den filantropiske forening Realdania og Videncentret Bolius. Formålet med undersøgelsen er at belyse boligens betydning for vores hverdag og livskvalitet. Derudover afdækker undersøgelsen også, hvor tilfredse vi er med vores naboskab, hvor glade vi er for vores lokalområde, hvordan vi vedligeholder og ombygger vores hjem, samt hvilke glæder og bekymringer boligen giver os. Dette års udgave skal igen ses i lyset af coronakrisen. Måske er den forklaringen på, at

vi finder et fortsat fald i danskernes livskvalitet. Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Men vi kan bl.a. se, at vi har færre aktiviteter med naboerne, og vi kan se, at flertallet af danskerne generelt oplever, at corona har påvirket deres livskvalitet negativt. Til gengæld kan vi se, at mange danskere bruger naturen mere. Undersøgelsen viser også, at flere danskere overvejer, om de med digitale arbejdsmuligheder skal flytte længere væk fra deres arbejdsplads. Det gælder særligt omkring de store byer. Man kan sige, at coronakrisen betyder, at vi ser på vores hjem og lokalområde med nye

øjne, og det bliver interessant at følge effekterne af dette i de kommende år. Undersøgelsen er baseret på i alt 7.128 repræsentative interviews blandt personer i den danske befolkning over 25 år. Data er indsamlet af Kantar Gallup i 2021. God læselyst!

Jesper Nygård, adm. direktør, Realdania

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Indholdsfortegnelse 1. Boligens betydning, side 5 - Boligen og livskvalitet - Det optager boligejerne

2. Det bekymrer danskerne, side 21 - Overblik over bekymringer - Det bekymrer boligejerne - Det bekymrer lejerne

3. Naborelationer, side 31 - Overblik over naborelationer - Naborelationer og livskvalitet - Tryghed omkring boligen

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

4. Oplevelse af lokalområdet, side 47 - Valg af bopæl - Lokalområde og livskvalitet

5. Boligens sundhed og indeklima, side 57 - Overblik over indeklimaproblemer - Forebyggelse og forbedringer - Indeklima og livskvalitet

6. Energirenovering og bæredygtighed, side 67 - Motiver og barrierer - Energirenovering

7. Boligforbedringer, side 83 - Motiver og barrierer

8. Corona og det byggede miljø, side 99 - Livskvalitet og boligforhold i forbindelse med corona

9. Metode, side 111 - Oversigt over variable

Kapitel 1

02 02

Boligens betydning

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens betydning – resumé Dette kapitel beskriver danskernes syn på deres boliger. Kapitlet viser, hvad boligen betyder for danskerne, og hvad der specifikt optager boligejerne.

Kapitlet viser bl.a.: • Danskernes livskvalitet har været faldende siden 2018. • Boligen tillægges stor betydning for den oplevede livskvalitet, men er faldet i forhold til 2020. • Dem der har boet længst tid i deres nuværende bolig oplever den højeste livskvalitet gennem deres bolig. • Ejere oplever i højere grad end lejere, at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet. • Beboere i villa eller parcelhus oplever i højere grad at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet. • De, der bor i en landejendom, er de eneste, der oplever en stigning i boligens betydning for den oplevede livskvalitet, når der sammenlignes med 2020. • Især de, der bor i patriciervilla/murermesterhus eller i funkisvilla/bungalow oplever, at boligen har en positiv betydning for den oplevede livskvalitet. • Desto større boligen er, desto større betydning vurderes boligen at have for den oplevede livskvalitet. Det gælder både blandt dem, der bor i hus, og blandt dem, der bor i etageejendom.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens betydning – Oplevet livskvalitet over tid Gennem de seneste fire år er der spurgt til danskernes oplevede livskvalitet på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er meget utilfreds, og 10 er meget tilfreds.

Danskernes oplevede livskvalitet (gennemsnit på en skala fra 0-10). 10 9

Som det fremgår, har livskvaliteten været aftagende siden 2018.

Både i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse i 2020 og 2021 har COVID-19 været aktuel.

7,71

7,59

7,39 7,05

5 4

I 2020 blev data indsamlet, netop som Danmark ”lukkede ned”, hvilket må antages at være en væsentlig del af forklaringen på faldet fra 2019 til 2020. I 2021 ser vi et endnu mere markant fald i den oplevede livskvalitet. Om det er COVID-19 der er årsag, vil de kommende års analyser kunne hjælpe med at svare på.

3 2 1 0 2018

Base: Fuld, n = 7.128

2019

2021

2020

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens betydning – Danskernes oplevede livskvalitet, fordelt på køn og alder Ser vi på de klassiske baggrundsvariable som køn og alder, er der ikke forskel på den oplevede livskvalitet hos mænd og kvinder.

Danskernes oplevede livskvalitet. Fordelt på køn (gennemsnit på en skala fra 0-10). 8,0

Danskernes oplevede livskvalitet. Fordelt på alder (gennemsnit på en skala fra 0-10). 8,0

7,70 7,34

Den oplevede livskvalitet er derimod stigende med alderen. Således oplever den ældre del af befolkningen en højere livskvalitet end den yngre del.

7,0

7,08 7,04

6,0

5,0

4,0

4,0 Kvinde

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

6,76 6,41

Base: Fuld, n = 7.128

Mand

25-39 år

40-49 år

50-69 år

70+ år

Boligens betydning – Danskernes livskvalitet fordelt geografisk

6,0

7,69 7,70 7,32 7,19

7,69 7,60 7,43

7,72 7,64 7,41 7,20

7,13

7,03

Lavest ligger livskvaliteten fortsat i Region Hovedstaden, og højeste livskvalitet finder vi i Region Syddanmark.

6,92

7,0 6,5

Region Hovedstaden

2018

2019

Region Sjælland

2020

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2021

7,0

6,82

7,55 7,40 7,22 6,95

7,56 7,51 7,30

7,12

7,5

7,30

8,0

7,76 7,56 7,39

7,93 7,83 7,64

Alt i alt, hvor tilfreds vil du sige, at du er med tilværelsen for tiden? (Tal som gennemsnit på en skala fra 0 til 10)

7,14

Vi finder endvidere den højeste livskvalitet på landet og i de små byer, mens livskvaliteten er lavest i Hovedstadsområdet og de store byer.

7,65 7,49 7,31

7,5

Den oplevede livskvalitet er dog faldet lidt i de seneste tre år.

Det største fald i livskvalitet finder vi i Region Sjælland og Region Midtjylland.

7,86 7,63 7,53

Alt i alt, hvor tilfreds vil du sige, at du er med tilværelsen for tiden? (Tal som gennemsnit på en skala fra 0 til 10) 8,0

7,88 7,65 7,48

Danskerne har generelt en høj tilfredshed med livet sammenlignet med indbyggere i andre lande.

6,5 6,0 Et landdistrikt 2018

2019

Base: Fuld, n = 7.158 * København + omegnskommuner

En by med under 10.000 indbyggere 2020

En by med 10.001-50.000 indbyggere

En by med 50.001-500.000 indbyggere

Storkøbenhavn*

2021 |

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Danskernes oplevede livskvalitet – Boligens betydning for oplevet livskvalitet , fordelt på antal år i boligen og ejerforhold Generelt tillægges boligen en stor betydning for danskernes oplevede livskvalitet. Det er fortsat dem, der har boet i længst tid i deres nuværende bolig, der oplever den højeste livskvalitet gennem deres bolig. Således svarer 64% af dem, der har boet i deres bolig i mere end 20 år, ”stor betydning”. Ejerformen har også betydning for den oplevede livskvalitet. Det er således især blandt boligog andelsboligejerne, vi finder dem, der vurderer, at deres bolig har stor betydning for deres oplevede livskvalitet.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

I hvor høj grad oplever du, at din bolig har betydning for din oplevede livskvalitet? Andel, der svarer “stor betydning” fordelt på antal år i nuværende bolig (tal i pct.). 70

64,0

54,7

54,0

I hvor høj grad oplever du, at din bolig har betydning for din oplevede livskvalitet? Andel, der svarer “stor betydning” fordelt på ejerforhold (tal i pct.).

49,1

59,9 52,4

46,7

0 Under 10 år

Base: Fuld, n = 7.128

10-19 år

Mere end 20 år

Total

Ejerbolig

Andelsbolig

Lejebolig/Tjenestebolig

Boligens betydning – Boligens betydning for oplevet livskvalitet fordelt på boligtype Beboere i hus, villa eller parcelhus samt de, der bor i en landejendom oplever i højere grad, at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet. Sådan var det også i undersøgelsen fra 2020.

I hvor høj grad vurderer du, at din bolig har betydning for din oplevede livskvalitet? Hvad beskriver bedst den bolig, du bor i? (Fordelt på boligtype (skala 0-10)) 8,0 7,9

7,7

7,7 7,5

7,5 7,4

7,4

7,2

I modsætning til i de andre boligtyper er de, der bor i en landejendom, de eneste, der oplever en stigning i boligens betydning for den oplevede livskvalitet, når der sammenlignes med året før. Beboere i etageejendom er fortsat dem, der i mindst grad vurderer, at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet.

7,0

6,5

6,0 Hus/villa/parcelhus

2020

Base: Fuld, n = 7.128

Række-/klynge-/kædehus

Gård/landejendom

Etage-/beboelsesejendom (lejlighed)

2021

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens betydning – Oplevet livskvalitet i hus fordelt på hustype Generelt vurderes boligen at have betydning for den oplevede livskvalitet, når der fokuseres på boligejere. Især de, der bor i patriciervilla/murermesterhus eller i funkisvilla/bungalow, oplever, at boligen har en positiv betydning. Beboere i byhuse i områder med 10.00050.000 indbyggere vurderer i mindre grad, at boligen har en betydning for den oplevede livskvalitet. Det kan bl.a. hænge sammen med, at man her er plaget af støjproblemer, især fra industri, fabrikker eller lignende.

I hvor høj grad vurderer du, at din bolig har betydning for din oplevede livskvalitet? Hvad beskriver bedst den bolig, du bor i? (Gennemsnit på en skala fra 0-10) 8,0

7,84

7,75

7,85

7,76

7,73

Parcelhus

Række-/dobbelt-/ kædehus

Total

7,09

7,0

6,0

5,0

4,0 Bindingsværkshus/ landhus

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Byhus

Base: Boligejere i hus, villa, parcelhus, gård, n = 3.691

Patriciervilla/ Murermesterhus

Funkisvilla/ Bungalow

Boligens betydning – Boligens betydning for oplevet livskvalitet i etageejendomme ud fra ejendommens alder Ses der specifikt på dem, der bor i etageejendom, som er dem, der i mindst grad oplever, at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet, er der forskelle på svarene, afhængig af hvor gamle ejendommene er. Blandt dem, der bor i de ældste etageejendomme opført før 1920, og dem, der bor i de nyere etageejendomme opført efter år 2000, finder man i højere grad dem, der vurderer, at deres bolig har betydning for deres oplevede livskvalitet.

I hvor høj grad vurderer du, at din bolig har betydning for din oplevede livskvalitet? Hvad beskriver bedst den bolig, du bor i? (Gennemsnit på en skala fra 0-10) 8,0 7,6 7,4 7,1

7,1

Etageejendom opført mellem 1920-1959

Etageejendom opført mellem 1960-2000

7,2

7,0

6,0

4,0 Etageejendom opført før 1920

Base: Etageejendom, n = 3.374

Etageejendom opført efter 2000

Total

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens betydning – Boligens størrelse Desto større boligen er, desto større vurderes boligens betydning at have for den oplevede livskvalitet. Effekten er størst, når man går fra boliger på mellem 50-74 m2 og op til boliger på 75-99 m2 og til boliger på 100-149 m2. Derefter flader væksten i den oplevede livskvalitet ud, når der ses på boliger på 150-200 m2 og over 200 m2.

Sammenhæng mellem boligens størrelse og vurderingen af boligens betydning for den oplevede livskvalitet (gennemsnit på en skala fra 0-10). 9

7,8

7,9

7,6 7,3

6,9 6,6

4 Under 50 m²

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Fuld, n = 7.128

50-74 m²

75-99 m²

100-149 m²

150-200 m²

Over 200 m²

Boligens betydning – Boligens størrelse Ses der på dem, der bor i etageejendom, finder man samme sammenhæng – desto større bolig, desto større vægt tillægges boligen for den oplevede livskvalitet. Især blandt dem, der bor i de helt små boliger, har boligen en mindre betydning for den oplevede livskvalitet.

Sammenhæng mellem boligens størrelse og vurderingen af boligens betydning for den oplevede livskvalitet blandt personer, der bor i etageejendom (gennemsnit på en skala fra 0-10). 9

7,8 7,5

7,5 7,3

7,2

6,9 6,7

Det er et forhold, der er forstærket kraftigt i denne undersøgelse fra 2021. Niveauet stiger dog hurtigt, når man bevæger sig op i boliger, der er 50 m2 eller mere.

4,3

4 Under 50 m²

2020

50-74 m²

75-99 m²

100 m² eller mere

2021

Base: Bor i etageejendom, n = 2.374

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens betydning – Forholdet til ens bolig fordelt på køn og ejerforhold Boligen kan tillægges forskellig betydning. Flere kvinder end mænd svarer, at deres bolig betyder rigtigt meget for deres liv. Omvendt er der en overvægt af mænd, der svarer, at deres bolig mest er en base, som de ikke går så meget op i.

Hvilken af følgende passer bedst på dig? Fordelt på køn (tal i pct.). Min bolig er mest bare en base – den er ikke noget, jeg går op i

11,2%

Min bolig er en del af min tilværelse – dog uden at den fylder for meget eller for lidt

39,5% 49,9%

Min bolig betyder rigtig meget for mit liv – jeg indretter boligen til min smag og behov

52,6% 36,1%

10 Kvinde

Blandt lejerne finder man den største andel, der svarer, at deres bolig mest er en base, noget de ikke går op i. Men samtidig er der en stor andel af lejere, der svarer, at deres bolig betyder rigtigt meget for dem – næsten på niveau med boligejerne.

5,6%

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Hvilken af følgende passer bedst på dig? Fordelt på ejerforhold (tal i pct.). 6,1% 8,3%

Min bolig er mest bare en base – den er ikke noget, jeg går op i

12,1% 46,6% 48,2%

Min bolig er en del af min tilværelse – dog uden at den fylder for meget eller for lidt

40,4% 45,2% 41,8% 44,0%

Min bolig betyder rigtig meget for mit liv – jeg indretter boligen til min smag og behov 10 Ejerbolig

Mand

Base: Fuld, n = 7.128

20 Andelsbolig

30 Lejebolig

Boligens betydning – Fordelt på om de ejer sommehus Uanset om man bor i ejerbolig eller i lejebolig, er der en større oplevet livskvalitet, når man er ejer af et sommerhus. Det er mest udbredt blandt lejere.

Danske boligejeres livskvalitet, fordelt på om de ejer et sommerhus (gennemsnit på en skala fra 0-10). 8,0

Danske lejeres livskvalitet, fordelt på om de ejer et sommerhus (gennemsnit på en skala fra 0-10). 8,0

7,7

7,6 7,3

7,0

7,0 6,5

6,0

5,0

4,0

4,0 Nej, ejer ikke sommerhus

Base: Ejere, n = 3.949 / lejere, n = 2.382

Ja, ejer sommerhus

Nej, ejer ikke sommerhus

Ja, ejer sommerhus

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens betydning – Det optager boligejerne over tid

57,4

14,4 17,4 14,7 18,0 18,5

46,8 41,8 39,3 34,3

31,3

46,2 42,6 39,9 39,9

44,5 49,2 46,1 41,3

36,3

44,0

40,9

49,4

2015

66,1

2013

50,0

Indeklima

33,8 35,6

Haven

40 26,5

Boliglån og boligøkonomi er i dag på et markant lavere niveau end i 2013, da denne analyse blev gennemført for første gang.

47,6 44,2 51,4

Generel vedligeholdelse

72,4

67,7% 62,3% 65,0% 64,4% 64,4%

59,9 58,3 58,8 57,7

100

60,0% 60,7% 67,5% 66,1% 66,0%

Boligens arkitektur og skader på boligen har over de seneste år optaget danske boligejere mere og mere. Indbrud er der over perioden færre og færre, der er optaget af.

Hvad optager den danske boligejer? (Tal i pct.) 94,1% 87,4% 92,9% 89,2% 89,2%

Generel vedligeholdelse vedbliver at være det, der optager de danske boligejere mest.

Undersøgelsen er en conjoint-analyse, hvor emnerne er tilføjet en trade-off dimension. Modellen bagved tallene udvikler en intervalbaseret præferenceskala for de indgående emne-kombinationer, hvor respondenten skal forholde sig til, hvilke af de viste emner vedkommende mest interesserer sig for. Hermed fås information om, hvilket emner der generelt optager mest, samt hvor meget eller lidt interessant det er i forhold til alternativerne.

2017

Energi og energirenovering 2019

Boligens arkitektur

Skader på boligen

Boligens bæredygtighed

Indbrud

Større til- og ombygninger

2021

Skalaen 0-100 udtrykker vigtighedsværdien for hvert af de nævnte emner (et emnes relative betydning sammenlignet med de øvrige emner)

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Boligejere i hus, villa, parcelhus, gård, n = 3.691

Boliglån og boligøkonomi

Køb/salg af bolig

Det bekymrer danskerne

02 02

Kapitel 2

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Det bekymrer danskerne – resumé Kapitlet omhandler de emner, der bekymrer danskerne generelt og specifikt, for hhv. boligejere og lejere. Det er ikke helt de samme bekymringer, og der er således også stillet lidt forskellige spørgsmål til ejere og lejere, da lejerne f.eks. ikke har samme direkte forpligtelse og ansvar – og dermed potentielt bekymringer – i forhold til vedligehold og skader, som boligejerne har.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Kapitlet viser bl.a.: • Stigende skatter og udgifter er det, der bekymrer de danske boligejere allermest. • De, der bor i hovedstadsområdet, er i højere grad bekymret for klimaændringer, dårligt naboskab, rentestigninger og fejlbehæftede ejendomsvurderinger. • Bor man i et landdistrikt, går bekymringen mere på, om boligen bliver svær at sælge, samt stigende skatter og energipriser. • Stigende husleje, dårligt indeklima og dårligt naboskab er det, der bekymrer de danske lejere mest. • Lejere i privat udlejning er i højere grad bekymret for dårlig økonomi og ikke at have råd til deres bolig, mens de, der bor i almene lejerboliger, i højere grad er bekymret for dårligt naboskab, og stigende husleje.

Det bekymrer danskerne Overordnet kan danskernes bekymringer opdeles i tre hovedkategorier: Økonomi, der er den største kategori, omhandler bl.a. privatøkonomi, skatter, husleje, energipriser, renteændringer, afdragsfrihed samt ejendomsvurderinger.

Hvad bekymrer dig? (Prioriter tre svar, tal i pct.)

Stigende energipriser og -afgifter Dårligt indeklima (råd og skimmelsvamp) Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig Dårligt naboskab Rotter og andre skadedyr

Udefrakommende forhold er samlet den næststørste kategori, og her finder vi bekymringer om indbrud, naboskab og klimaændringer.

Indbrud Stigende skatter/offentlige udgifter Stigende husleje Klimaændringer, der fører til flere skybrud, stormskader mv. Rentestigninger og/eller ændringer i gebyr ifm. bank-/realkreditlån

Skader på boligen er den tredjestørste kategori, hvor det er råd og skimmelsvamp samt rotter og skadedyr, der er årsag til bekymring.

At boligen bliver svær at sælge i mit lokalområde Fejlbehæftede/nye ejendomsvurderinger Ophør af afdragsfrihed i forbindelse med lån Udlejer opsiger lejeaftalen

6,3%

13,8%

12,5%

8,9%

9,7%

10,0%

10,2%

9,0%

8,8%

7,9%

8,7%

6,3%

9,2%

9,4%

6,1%

7,0%

8,5%

7,2%

7,6%

6,4%

7,0%

6,9%

4,7%

4,3%

4,4%

5,4%

2,7%

5,0%

5,1%

5,2%

3,5%

3,3%

1,5% 3,0%

3,6%

1,5% 1,9% 1,6% 1,3% 1,4% 2,1%

5 Bekymrer mest

Base: Fuld, n = 7.128

9,0%

Bekymrer næstmest

Bekymrer tredjemest

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Det bekymrer boligejerne Stigende skatter og udgifter er det der bekymrer de danske boligejere allermest. Derefter følger dårlig økonomi – og deraf problemer med at have råd til boligen eller med at kunne sælge boligen.

Hvad bekymrer dig mest som boligejer? (Kun et svar, tal i pct.)

Stigende skatter og udgifter til det offentlige

12,2%

Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig

8,9%

At boligen bliver svær at sælge i mit lokalområde

8,5%

Dårligt indeklima (råd og skimmelsvamp)

7,5%

Rotter og andre skadedyr

7,1%

Stigende energipriser og -afgifter

7,1%

Indbrud

Bekymringer vedrørende rentestigninger, ophør af afdragsfrihed samt ejendomsvurderinger er det, der bekymrer mindst.

6,7%

Dårligt naboskab

5,7%

Klimaændringer, der fører til flere skybrud, stormskader mv.

5,6%

Rentestigninger og/eller ændringer i gebyr ifm. bank-/reakkreditlån

4,0%

Ophør af afdragsfrihed i forbindelse med lån

2,5%

Fejlbehæftede/nye ejendomsvurderinger

2,0%

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Boligejere (i hus, villa, parcelhus, gård, lejlighed), n = 4.097

Det bekymrer boligejerne – Fordelt på regioner Stigende skatter og udgifter er i top 3 – uanset hvor i landet man befinder sig.

Hvad bekymrer mest – fordelt på region? (Kun et svar, tal i pct.)

Region Nordjylland Det at boligen kan blive svær at sælge er især en bekymring vest for Storebælt og blandt boligejerne i Region Nordjylland mest.

1. 2. 3.

Dårligt naboskab er den tredje mest nævnte bekymring i Region Hovedstaden.

Region Midtjylland

Denne bekymring indfinder sig ikke i top 3 i nogen af de øvrige regioner.

At boligen bliver svær at sælge i mit lokalområde (13,1) Stigende skatter og udgifter til det offentlige (12,5) Stigende energipriser og -afgifter (9,6)

1. Stigende skatter og udgifter til det offentlige (10,5) 2. At boligen bliver svær at sælge i mit lokalområde (10,3) 3. Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig (8,7)

Region Syddanmark 1. Stigende skatter og udgifter til det offentlige (12,2) 2. At boligen bliver svær at sælge i mit lokalområde (10,0) 3. Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig (7,9)

Base: Boligejere (i hus, villa, parcelhus, gård, lejlighed), n = 4.097

Region Hovedstaden 1. Stigende skatter og udgifter til det offentlige (13,1) 2. Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig (10,4) 3. Dårligt naboskab (7,6)

Region Sjælland 1. Stigende skatter og udgifter til det offentlige (12,7) 2. Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig (9,9) 3. Dårligt indeklima (råd og skimmelsvamp) (8,0)

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Det bekymrer boligejerne – Fordelt på urbaniseringsgrad

Landdistrikt |

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

8,9%

5,4% 1,3% 1,7% 1,9% 1,4%

2,3% 2,3% 2,8% 2,7% 2,1%

3,0% 3,6% 3,6%

5,2% 5,6%

5,7% 5,6%

5,0% 4,5% 5,3%

4,8% 4,1%

7,2% 8,0%

8,5% 4,8%

6,5% 6,6%

6,9% 4,0%

5,6%

5,4%

7,5%

8,3%

8,9% 7,2% 6,7% 8,0%

7,2%

5,3%

6,8%

7,0%

7,9%

8,1%

0 At boligen Dårlig Stigende bliver skatter og økonomi og svær at problemer udgifter sælge med at have til det i mit råd til offentlige min bolig lokalområde

10,2%

10,3%

11,1% 9,4%

9,8% 9,0%

5,0%

4,0%

Set i forhold til de øvrige områder er de, der bor i hovedstadsområdet, i højere grad bekymret for klimaændringer, dårligt naboskab, rentestigninger og fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

7,3%

Også i de mindre byer med under 10.000 indbyggere er der bekymring for, om det kan blive svært at sælge ens bolig.

12,2% 12,2% 13,2%

Det er i landdistrikterne, at der er færrest, der er bekymret for indbrud.

14,2%

14,9%

Det bekymrer boligejerne mest – fordelt på urbaniseringsgrad (kun et svar, tal i pct.).

10,3%

Boligejere i landdistrikterne er især bekymret for, at boligen bliver svær at sælge, samt for stigende skatter og stigende energipriser.

Dårligt indeklima (råd og skimmelsvamp)

By med under 10.000 indbyggere

Rotter og andre skadedyr

Stigende energipriser og -afgifter

Indbrud

By med 10.000-50.000 indbyggere

Base: Boligejere (i hus, villa, parcelhus, gård, lejlighed), n = 4.097

Dårligt naboskab

RentestigOphør af Klimaafdragsændringer, ninger og/ frihed der fører til eller ændringer i gebyr ifm. lån flere skybrud, ifm. bank-/ stormskader mv. reakkreditlån

By med 50.001-500.000 indbyggere

Fejlbehæftede /nye ejendomsvurderinger

Hovedstadsområdet

Det bekymrer boligejerne – Fordelt på alder Hvad bekymrer dig som boligejer? (Det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, prioriter de tre svar, tal i pct.)

10,7%

10,1% 5,8% 6,1%

13,1% 8,8% 12,1% 18,0%

19,5% 16,2% 16,1% 17,8%

23,7% 20,1% 18,1% 13,7%

21,7% 22,3% 19,3% 14,8%

10,9%

13,4%

18,0% 16,8% 22,7% 17,3%

21,7%

27,4% 23,4% 20,6% 21,5%

31,2% 32,1%

32,6% 28,3% 23,3%

32,8% 32,2% 22,2%

28,0% 25,6% 27,7% 25,5%

43,2%

De yngre boligejere er især optaget af dårlig økonomi, råd og skimmelsvamp, indbrud og dårligt naboskab. Det er også i den yngre aldersgruppe, vi finder dem, der bekymrer sig mest om klimaændringer.

43,2%

27,6% 32,2% 35,0%

I takt med stigende alder stiger også bekymringen for stigende skatter og udgifter samt stigende energipriser.

0 Stigende Stigende skatter og energipriser udgifter til og -afgifter det offentlige

20-39 år

40-49 år

Dårligt Dårlig Rotter indeklima og andre økonomi og (råd og skadedyr problemer skimmelmed at have råd til min bolig svamp)

50-69 år

Indbrud

KlimaFejlbehæftede Ophør af RentestigDårligt At boligen afdrags/nye bliver svær ninger og/ naboskab ændringer, frihed i der fører ejendomsat sælge eller ændringer til flere vurderinger forbindelse i gebyr i mit med lån skybrud, lokalområde ifm. bank-/ stormskader mv. reakkreditlån

70+ år

Base: Boligejere (i hus, villa, parcelhus, gård, lejlighed), n = 4.097

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Det bekymrer boligejerne – Børnefamilier

37,0% 23,7%

8,2% 8,2%

10,5%

14,4%

22,6% 18,7%

17,4%

27,2% 26,9% 16,2%

18,58%

23,6% 20,4%

29,0%

28,9%

31,0%

31,1%

36,8%

17,4% 16,3%

Husstande uden hjemmeboende børn retter bekymringen mod stigende energipriser, stigende skatter og udgifter samt fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

Hvad bekymrer dig som boligejer? (Det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, prioriter de tre svar. Fordelt på om der er børn i husstanden, tal i pct.)

19,0% 16,6%

Husstande med hjemmeboende børn er i modsætning til dem uden hjemmeboende børn i højere grad bekymret for dårligt indeklima, dårlig økonomi – og dermed ikke at have råd til deres bolig – dårligt naboskab, indbrud samt renteændringer.

5 0 Dårlig Stigende KlimaIndbrud Dårligt naboskab økonomi og energipriser ændringer, problemer og -afgifter der fører til med at have flere skybrud, råd til min bolig stormskader mv.

Hjemmeboende børn

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Ikke hjemmeboende børn

Base: Boligejere (i hus, villa, parcelhus, gård, lejlighed), n = 4.097

Dårligt indeklima (råd og skimmelsvamp)

Rotter og andre skadedyr

Ophør af At boligen RentestigStigende Fejlbebliver svær ninger og/ skatter og hæftede/nye afdragsfrihed i at sælge eller ændringer udgifter til ejendomsi gebyr i mit det offentlige vurderinger forbindelse med lån lokalområde ifm. bank-/ reakkreditlån

Det bekymrer boligejerne – Boligejere og andelsboligejere

7,9%

9,3%

12,8%

17,2% 15,1%

18,7%

19,4%

19,6%

23,0%

31,7%

22,7% 20,5%

23,9%

15 9,7%

Personer, der bor i ejerbolig, er bekymret for stigende skatter og afgifter, stigende energipriser, rotter og skadedyr, indbrud, at boligen bliver svær at sælge samt fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

23,2%

Også rentestigninger bekymrer dem i andelsbolig mere end dem, der bor i ejerbolig.

17,0%

26,9% 24,3%

25,8%

32,1%

32,7%

33,1%

Hvad bekymrer dig som boligejer/andelsejer? (Det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, prioriter de tre svar, tal i pct.) 34,8%

Beboere i andelsboliger er især bekymret for dårligt naboskab, dårligt indeklima og dårlig økonomi og dermed problemer med at have råd til sin bolig.

5 0 Stigende Stigende skatter og energipriser udgifter til og -afgifter det offentlige

Ejerbolig

Rotter og andre skadedyr

Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig

Dårligt indeklima (råd og skimmelsvamp)

Indbrud

Ophør af At boligen RentestigFejlbeKlimaDårligt bliver svær ninger og/ naboskab ændringer, hæftede/nye afdragsfrihed i at sælge eller ændringer der fører til ejendomsi mit flere skybrud, vurderinger forbindelse i gebyr med lån lokalområde ifm. bank-/ stormskader mv. reakkreditlån

Andelsbolig

Base: Bor i ejerbolig eller i andelsbolig, n = 4.635

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Det bekymrer lejerne Stigende husleje, dårligt indeklima og dårligt naboskab er det, der bekymrer de danske lejere mest.

Hvad bekymrer dig som lejer? (Det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, prioriter de tre svar, tal i pct.) 60 53,3%

Omvendt er klimaændringer og dermed flere skybrud og stormskader mv. ikke noget, der bekymrer synderligt.

36,8%

35,6%

33,9%

30 21,7%

20,0% 13,4%

8,9%

0 Stigende husleje

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Dårligt indeklima (råd og skimmelsvamp)

Base: Lejebolig, n = 2.492

Dårligt naboskab

Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig

Stigende energipriser og -afgifter

Rotter og andre skadedyr

Indbrud

Udlejer opsiger lejeaftalen

Klimaændringer der fører til flere skybrud, stormskader mv.

Det bekymrer lejerne – Fordelt på privat og almennyttig udlejning Lejere i privat udlejning er i højere grad bekymret for dårlig økonomi og dermed problemer med at have råd til deres bolig, dårligt indeklima, samt at udlejer opsiger lejeaftalen.

Hvad bekymrer dig som lejer, fordelt på privat- og almen udlejning? (Det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, prioriter de tre svar, tal i pct.)

58,2%

46,2%

Blandt dem, der bor til leje i en almen boligforening, er der flere, der er bekymret for dårligt naboskab, stigende energipriser, indbrud og stigende husleje.

30,6%

40,1%

38,6%

36,4%

35,6% 39,1%

30,4%

29,2% 24,3%

23,0%

21,7%

20,3%

16,6% 9,6%

8,5%

6,1%

0 Stigende husleje Dårlig økonomi Dårligt indeklima (råd og og problemer med at have skimmelsvamp) råd til min bolig

Til leje i privat udlejning

Base: Lejebolig, n = 2.492

Stigende energipriser og -afgifter

Dårligt naboskab

Udlejer opsiger Rotter og andre lejeaftalen skadedyr

Indbrud

Klimaændringer, der fører til flere skybrud, stormskader mv.

Til leje i almen boligforening

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Det bekymrer lejerne – Fordelt på alder

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

47,4%

10,2% 7,2% 8,2% 8,8%

17,0% 12,3% 10,7% 10,1%

25,9% 25,7%

21,9% 20,6% 17,3% 20,5%

36,7%

18,9% 18,4%

25-39 år

29,2% 30,7% 21,7%

Stigende husleje Dårligt indeklima (råd og skimmelsvamp)

36,8% 39,0% 32,7%

33,8%

40,1% 36,4% 32,0%

44,1% 43,1%

16,2%

De yngre lejere er mere bekymret for dårligt indeklima, og for at udlejer opsiger lejeaftalen, end de ældre lejere.

31,6%

Omvendt er bekymringen for stigende husleje mindre blandt de ældre lejere end blandt de yngre lejere.

Hvad bekymrer dig som lejer? (Det, der bekymrer mest, næstmest og tredjemest, prioriter de tre svar, fordelt på alder, tal i pct.) 54,9% 56,0% 51,3% 48,8%

Stigende energipriser er en bekymring, der stiger i takt med stigende alder blandt lejerne.

40-49 år

Base: Lejebolig, n = 2.492

Dårligt naboskab

50-69 år

70+ år

Dårlig økonomi og problemer med at have råd til min bolig

Stigende energipriser og -afgifter

Rotter og andre skadedyr

Indbrud

Udlejer opsiger Klimaændringer, lejeaftalen der fører til flere skybrud, stormskader mv.

Naborelationer

02 02

Kapitel 3

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Naborelationer – resumé Dette kapitel omhandler naborelationer og fællesskaber. Her er fokus på relationerne mellem beboerne i husene og imellem beboerne i etageejendommene. Kapitlet undersøger både de aktiviteter, som vi har med naboerne, og danskernes vurdering af kvaliteten af naboskabet. Endeligt afdækker kapitlet forholdet mellem naboskab og livskvalitet.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Kapitlet viser bl.a.: • 7 ud af 10 danskere er tilfredse med deres naborelationer. Til gengæld kender hver tredje deres naboer dårligt eller slet ikke. • Danskernes fællesskaber med naboerne hænger sammen med, hvordan vi har valgt at bo. F.eks. er der en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme. • Der er dog en tendens til, at naborelationerne er bedst på landet, mens vi i hovedstaden finder de dårligste naborelationer. • Danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer.

Naborelationer – Tilfredshed med naborelationerne 69,7% af danskerne er ret eller meget tilfreds med naboskabet. Der er en svagt nedadgående tendens, som måske kan være relateret til covid-19. Det ved vi bedre næste år. Mens 30,3% af danskerne i gennemsnit er ”meget tilfredse” med deres naboskab, så har Vesthimmerlands Kommune hele 55,8% af respondenterne, der svarer meget tilfreds. De mindst tilfredse borgere bor typisk på Sjælland og ofte i hovedstadsregionen.

Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (Tal i pct.) 2018

2019

2020

2021

Meget tilfreds

33,7

31,0

32,7

30,3

Ret tilfreds

40,5

41,5

41,0

39,4

Hverken eller

20,2

22,5

21,7

25,4

Ret utilfreds

4,0

3,7

3,0

3,4

Meget utilfreds

1,6

1,2

1,6

1,5

De 10 kommuner med størst tilfredshed med naboskabet (andel, der svarer ”meget tilfreds”, tal i pct.).

De 10 kommuner med lavest tilfredshed med naboskabet (andel, der svarer svarer ”meget tilfreds”, tal i pct.).

Vesthimmerland

55,8

89.

Horsens

23,6

Norddjurs

47,2

90.

Vallensbæk

23,3

Bornholm

46,3

91.

Helsingør

23,1

Billund

45,8

92.

Lejre

22,8

Tønder

45,7

93.

Halsnæs

22,4

Morsø

45,2

94.

Frederiksberg

20,3

Thisted

45,0

95.

København

18,6

Ringkøbing-Skjern

45,0

96.

Ishøj

18,5

Sønderborg

43,8

97.

Ballerup

15,7

10.

Ikast-Brande

43,8

98.

Dragør

15,1

Base: Fuld, n = 7.128

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Naborelationer – Naboskab fordelt på alder og region Ser vi på tilfredshed med naboskab for forskellige aldersgrupper, så viser undersøgelsen, at tilfredshed stiger med alderen. Den største tilfredshed med naboskabet finder vi i Region Nordjylland (74,3%), mens den laveste tilfredshed er i Region Hovedstaden (65,8%), som også har den markant laveste andel, der er meget tilfreds med naboskabet (24,9%).

Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (Tal i pct.) 25-39 år

40-49 år

50-69 år

70+ år

Meget tilfreds

20,1

26,5

32,4

43,5

Ret tilfreds

39,1

42,8

38,2

38,8

Hverken eller

31,5

25,2

26,4

15,7

Ret utilfreds

6,4

3,7

2,2

1,6

Meget utilfreds

2,9

1,9

0,8

0,5

Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (Tal i pct.) Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden 0

35,4%

38,9%

33,3%

38,8%

31,7%

38,9%

31,7%

38,6%

24,9%

40,9%

Meget tilfreds

Ret tilfreds

Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (Andel, der svarer “ret tilfreds” eller “meget tilfreds”. Tal i pct.) 100 85,1% 83,5% 85,4% 82,3%

68,9% 67,5% 70,2% 69,3%

75,7% 74,3% 74,5%

70,6%

60,3% 58,1% 59,5% 59,2%

60 40 20 0

25-39 år

2018

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Fuld, n = 7.128

2019

40-49 år

2020

2021

50-69 år

70+ år

Naborelationer – Tilfredshed med naboskab fordelt på ejerform Ser vi på naboskab fordelt på ejerform, så finder vi den største tilfredshed med naborelationerne hos boligejerne. Her er 76,3% ret eller meget tilfredse med naboskabet i området. Blandt lejere i privat eller almen udlejning er ca. 6 ud af 10 ret eller meget tilfredse med naboskabet.

Hvor tilfreds er du med naboskabet i dit område? (Tal i pct.) Bor du i ejer-, andels-, eller lejebolig? Ejerbolig

Andelsbolig

Til leje i privat udlejning

Til leje i den almene boligsektor

Meget tilfreds

36,0

28,1

20,7

21,6

Ret tilfreds

40,3

41,4

36,5

38,7

Hverken eller

20,2

25,1

35,6

32,7

Ret utilfreds

2,5

4,3

5,0

4,5

Meget utilfreds

1,0

1,1

2,1

2,4

2021

Base: Fuld, n = 7.128

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Naborelationer – Grad af relation til naboerne Kun 22,5% af danskerne har et tæt naboskab og omgås meget med naboerne. Igen ser vi en svag, men jævn, nedadgående tendens fra 2018 til i dag. Det kan være coronarelateret, men det ved vi ikke med sikkerhed.

Hvordan er din relation til naboerne? (Tal i pct., kun ét svar) 2018

2019

2020

2021

Jeg omgås meget med mine naboer, og vi har et godt naboskab

27,3

26,1

24,2

22,5

Jeg har praktiske relationer med mine naboer – dvs. vi hjælper hinanden

36,1

38,3

39,3

39,4

Vi kender ikke hinanden særligt godt i kvarteret

26,5

26,2

27,0

28,4

Jeg kender ikke mine naboer

8,2

7,7

8,1

8,2

Jeg har konflikter med mine naboer

2,0

1,7

1,4

1,5

36,6% oplever, at de ikke kender deres naboer særlig godt eller slet ikke kender dem. Kun 1,5% har konflikter med deres naboer.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Fuld, n = 7.128

Naborelationer – Naborelationer og urbaniseringsgrad Hvordan er din relation til naboerne? (Tal i pct.)

De tætteste naborelationer finder vi i landdistrikter og de mindre byer under 10.000 indbyggere. Der er markant flere i de store byer og i hovedstadsområdet, der rapporterer, at de ikke kender deres naboer, sammenlignet med på landet og i de små byer.

Urbanisering

Et landdistrikt

En by med under 10.000 indbyggere

Jeg omgås meget med mine naboer, og vi har et godt naboskab

25,8

27,3

23,1

18,7

Jeg har praktiske relationer med mine naboer – dvs. vi hjælper hinanden

40,7

40,3

41,9

35,1

38,1

Vi kender ikke hinanden særligt godt i kvarteret

27,2

25,7

26,2

31,3

31,9

Jeg kender ikke mine naboer

4,9

5,2

7,4

13,7

9,4

Jeg har konflikter med mine naboer

1,4

1,2

1,9

Base: Fuld, n = 7.128

En by med 10.000-50.000 indbyggere

En by med 50.001-500.000 indbyggere

Hovedstadsområdet

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Naborelationer – Aktiviteter med naboerne

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Hjælper hinanden med boligprojekter / havearbejde

15,6% 15,2% 15,1% 16,2%

Har kommunikation via Facebook, mailgruppe eller lign.

0 Holder øje med hinandens boliger

2018

Holder vej- eller gårdfester sammen

Det må tiden vise.

23,7% 23,4% 24,3% 27,7%

39,0% 38,5% 38,9% 36,9%

17,7% 16,9% 16,6% 16,6%

Vi ved ikke, om det er en tendens eller et covid-19 relateret udsving.

16,6% 18,1% 21,0% 18,7%

Generelt er naboaktiviteterne nedadgående, og andelen, som svarer ”Vi laver intet sammen,” er stigende.

21,2% 20,6% 21,2% 18,0%

Knap hver femte dansker holder vej- eller gårdfester med naboerne.

51,7%

Flere danskere anvender mailgrupper, Facebook og lignende til at kommunikere sammen.

Hvilke aktiviteter har du med dine naboer? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) 59,1% 58,0% 56,8%

Mange danskere har praktiske relationer med deres naboer, herunder at holde øje med hinandens boliger og låne ting til hinanden.

Base: Fuld, n = 7.128

2019

Låner ting ud til hinanden (f.eks. værktøj)

2020

2021

Inviterer hinanden til middag

Vi laver intet sammen

Naborelationer – Aktiviteter med naboerne fordelt på ejerform Det er boligejerne, der har flest aktiviteter med deres naboer. Også andelshaverne har mange aktiviteter med deres naboer, og det er andelshaverne, der oftest hjælper hinanden med boligog haveprojekter og holder vej- eller gårdfester sammen. Blandt lejerne finder vi kun en meget lille forskel mellem privat udlejning og almene boliger.

Hvilke aktiviteter har du med dine naboer? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) Bor du i ejer-, andels-, eller lejebolig? Ejerbolig

Andelsbolig

Til leje i privat udlejning

Til leje i almen boligforening

Holder øje med hinandens boliger

63,5

48,4

33,0

33,7

Låner ting ud til hinanden (f.eks. mad eller værktøj)

43,8

34,8

27,2

25,6

Holder vej- eller gårdfester sammen

22,4

26,2

9,1

8,7

Hjælper hinanden med boligprojekter og/eller havearbejde

19,2

22,6

10,8

11,2

Inviterer hinanden til middag

19,8

14,6

12,1

9,4

Har kommunikation via mailgruppe eller Facebook eller lignende

20,6

25,0

13,5

14,9

Vi laver intet sammen

18,6

22,7

44,7

43,2

Fælles er, at mere end 4 ud af 10 lejere ikke har aktiviteter sammen med deres naboer.

Base: Fuld, n = 7.128

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Naborelationer – Betydning af gårdmiljøer for naboskab Blandt beboere i etageejendomme ses en sammenhæng mellem aktiviteter med naboerne og kvaliteten af gårdmiljøet. Mens seks ud af 10 beboere uden et gårdmiljø eller med et kedeligt gårdmiljø rapporterer, at de ingen aktiviteter har med naboerne, gælder det kun fire ud af 10 af beboere med et godt gårdmiljø. Aktivitetsniveauet mellem naboer er højere med et godt og indbydende gårdmiljø. Samtidig rapporteres en markant højere boligtilfredshed blandt beboere i etageejendom med et godt gårdmiljø.

Hvilke aktiviteter har du med dine naboer? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) Har du et gårdmiljø? Vi har et rigtig godt gårdmiljø

Vi har et lidt kedeligt gårdmiljø

Vi har ikke et gårdmiljø

Holder øje med hinandens boliger

33,1

19,5

18,7

Låner ting ud til hinanden (f.eks. mad eller værktøj)

25,7

19,3

14,6

Har kommunikation via mailgruppe eller Facebook eller lignende

14,5

12,1

7,5

Inviterer hinanden til middag

12,6

6,5

6,2

Hjælper hinanden med boligprojekter eller havearbejde

11,3

5,3

6,9

9,9

4,4

2,1

39,1

60,4

59,0

Holder vej- eller gårdfester sammen Vi laver intet sammen

Tilfreds med boligsituation krydset med gårdmiljø (andel meget tilfredse, tal i pct.). 70 60 50

61,5% 46,5%

40 30 20 10

39,2%

0 Vi har et rigtig godt gårdmiljø

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Etageejendom, n = 1.656

Vi har et lidt kedeligt gårdmiljø

Vi har ikke et gårdmiljø

Naborelationer – Naboskab og altaner Har du naboer i dit boligområde, som du taler jævnligt med? (Tal i pct.)

Et godt gårdmiljø hænger også sammen med, hvor mange naboer man taler med. Blandt dem, der har adgang til et godt gårdmiljø, er der en højere grad af nabokontakt. Kun 16,5% rapporterer, at de ikke taler med nogen naboer, hvilket gælder hver tredje af dem, der ikke har adgang til et godt gårdmiljø.

Har du gårdmiljø? Vi har et rigtig godt gårdmiljø

Vi har et lidt kedeligt gårdmiljø

Vi har ikke et gårdmiljø

7,4

3,1

4,0

Ja, jeg taler jævnligt med 3-6 naboer

26,8

16,6

18,3

Ja, jeg taler jævnligt med 1-2 naboer

49,3

44,5

42,6

Nej, der er ingen jeg taler med

16,5

35,8

35,0

Ja, jeg taler jævnligt med 7 eller flere naboer

Benytter du gårdmiljø? (Tal i pct.)

Vi finder til gengæld ingen sammenhæng mellem adgang til egen altan, og hvor ofte man benytter et gårdmiljø. Man kunne have forestillet sig, at altanejere ville bruge gården mindre, men det finder vi ikke.

Har du altan? Ja, har egen altan

Nej

8,7

Ofte

25,7

23,2

Sjældent

49,8

51,7

Aldrig

15,8

16,4

Meget ofte

Base: Etageejendom, n = 2.374

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Naborelationer – Naborelationer og livskvalitet Et godt naboskab og en oplevet tilfredshed med livet hænger tæt sammen. I gruppen, der oplever et godt naboskab (er meget tilfredse), er den gennemsnitlige tilfredshed med livet 8,0 på en skala fra 0-10. I gruppen, der oplever et dårligt naboskab (er meget utilfredse), er den gennemsnitlige tilfredshed med livet kun 4,4.

Tilfredshed med naboskab i området krydset med tilfredshed med livet. (Gennemsnit på en skala fra 0-10) Meget tilfreds

8,0

Ret tilfreds

7,1

Hverken eller

6,2

Ret utilfreds

5,3

Meget utilfreds

4,4

Vi kan ikke ud fra dette fastslå, om det er naboskabet, der skaber en højere livskvalitet, eller om det er folk med høj tilfredshed med livet, der også udvikler de bedste naborelationer. Men der en stærk korrelation mellem godt naboskab og livskvalitet.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Fuld, n = 7.128

Naborelationer – Tryghed generelt og krydset med alder 50,3% af danskerne er ”meget trygge” ved at gå alene efter mørkets frembrud i det område, hvor de bor. Det er de unge, der er mindst trygge, mens de 50-69-årige er mest trygge.

100 80 43,2%

38,4%

38,7%

40,5%

40,1%

60 40

Zoomer vi ind på kommuneniveau, ser vi, at det er ø-kommunerne og en række provinskommuner, der har flest trygge borgere, mens de kommuner, hvor færrest er trygge, alle ligger i Region Hovedstaden.

Tryghed fordelt på kommuner (andel, der svarer “meget tryg,” kommuner, tal i pct.).

Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (Tal i pct.)

40,7%

53,1%

54,5%

52,2%

50,3%

70+ år

Total

0 25-39 år

Meget tryg

40-49 år

Tryg

50-69 år

De mindre ø-kommuner (Samsø, Læsø, Fanø og Ærø)* 87,5

Bornholm

75,3

Solrød

70,4

Kalundborg

69,3

Viborg

68,8

Langeland

68,3

Odder

67,5

Silkeborg

67,0

Assens

66,6

10.

Skanderborg

66,6

89.

København

38,5

90.

Albertslund

37,5

91.

Frederiksberg

36,8

92.

Herlev

34,0

93.

Glostrup

31,6

94.

Hørsholm

30,9

95.

Høje-Taastrup

30,6

96.

Brøndby

30,6

97.

Hvidovre

24,2

98.

Ishøj

20,5

Base: Fuld, n = 7.128 *De mindre ø-kommuner er slået sammen pga. for få respondenter, hvis de behandles individuelt.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Naborelationer – Tryghed krydset med urbaniseringsgrad og boligtype Trygheden er størst i landdistrikter og mindre byer, mens den er lavest i de større byer og særligt i hovedstadsområdet. Størst tryghed finder vi i villakvartererne og rækkehusområderne.

Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (Fordelt på urbaniseringsgrad, tal i pct.) Hovedstadsområdet

87,2%

En by med 50.001500.000 indbyggere

89,2%

En by med 10.00050.000 indbyggere En by med under 10.000 indbyggere

90,4% 93,5%

Et landdistrikt

93,6%

Andel i pct, der svarer “ret tryg” eller “meget tryg”

Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (Fordelt på boligform, tal i pct.) Lejlighed (almen)

84,1%

Lejlighed (privat udlejning)

86,7%

Gård/landejendom

91,9%

Række- / klyngehus

92,0%

Villa / parcelhus

93,5%

Andel i pct, der svarer “ret tryg” eller “meget tryg” 44

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Fuld, n = 7.128

Naborelationer – Tryghed krydset med relation til naboerne Der er en sammenhæng mellem tætte naborelationer og tryghed. Danskere, der har tætte naborelationer, er samtidig mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud.

Hvor tryg føler du dig ved at gå alene i det område, du bor i, efter mørkets frembrud? (Tal i pct.) 100 80 33,9%

38,7%

47,2%

50,6%

50,1%

61,9%

55,0%

43,5%

35,9%

30,9%

Jeg kender ikke mine naboer

Jeg har konflikter med mine naboer

60 40 20 0 Jeg omgås meget med mine naboer, og vi har et godt naboskab Meget tryg

Base: Fuld, n = 7.128

Jeg har praktiske relationer med mine naboer – dvs. vi hjælper hinanden

Vi kender ikke hinanden særlig godt i kvarteret

Ret tryg

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Oplevelse af lokalområdet

02 02

Kapitel 4

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Oplevelse af lokalområdet – resumé Dette kapitel handler om danskernes forhold til det lokalområde, der omgiver dem. Her ser vi således på livet i byen, i provinsen og på landet. Og vi ser på de faciliteter, som danskerne efterspørger i forhold til at have et godt boligliv. Vi ser også på livskvalitet i forskellige dele af landet.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Kapitlet viser bl.a.: • Nærhed til naturen er den vigtigste årsag til, at vi bor, hvor vi bor, efterfulgt af nærhed til byen og boligens størrelse. • På landet er naturen, boligens pris og nærhed til familie og venner de vigtigste årsager til valg af bopæl. • For storbyboere er det nærhed til byliv og boligens størrelse og pris, der har mest betydning for valg af bopæl. • Andelen af danskere, der bruger naturen, er i stor vækst de seneste år, og noget tyder på, at det er godt for vores livskvalitet.

Oplevelse af lokalområdet – Vigtigste årsager til valg af bopæl Nærheden til naturen er den vigtigste årsag til danskernes valg af bopæl efterfulgt af prisen på boligen (købspris/salgspris).

Hvorfor bor du, hvor du bor? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) Nærhed til naturen Boligprisen Nærhed til familie eller venner

Herefter kommer nærhed til familie og venner, mens nærhed til skole, daginstitution og fritidsmuligheder kommer længere nede på listen. Kun 8,6% nævner boligens arkitektur som en af de tre vigtigste årsager til valg af bopæl.

Nærhed til byen Boligens størrelse Nærhed til arbejde eller uddannelse Jeg kommer herfra Naboskab/socialt samvær Nærhed til skole/daginstitution Fritidsmuligheder Boligens arkitektur Har ikke mulighed for at fraflytte 0

13,6%

10,7%

12,4%

13,2%

12,0%

11,1%

12,5%

12,3%

10,1%

10,9%

12,3%

11,0%

12,1%

7,5%

7,4%

7,1%

9,0%

5,8%

5,3%

3,7%

4,8%

4,0%

4,6%

3,7%

1,4%

3,2%

5,1%

2,0%

2,9%

3,7%

2,6%

1,9%

2,4%

5 Vigtigste årsag

Base: Fuld, n = 7.128

13,3%

7,1%

10 Næstvigtigste årsag

Tredjevigtigste årsag

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Oplevelse af lokalområdet – Hvad er vigtigt, og lever lokalområdet op til det? For danskerne er det ren luft og nærhed til grønne områder og tryghed, der er de vigtigste krav for valg af bopæl. Og grundlæggende vurderes lokalområdet at leve op til de krav.

Hvor vigtigt er følgende for dit valg af bopæl? ...Og i hvor høj grad passer det med det område, du bor i? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) 90 89,0%

77,3%

75,7%

67,0%

61,6%

60,3%

57,9% 55,2%

47,9%

40 30 20 79,2%

78,8%

72,3%

65,4%

50,4%

49,2%

Tryghed mod at blive udsat for kriminalitet

Lav trafikstøj

Sikring mod oversvømmelser og skybrud

Nærhed til vandet

45,5%

41,6%

32,0%

10 0 Ren luft

Vigtighed

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Fuld, n = 7.128

Nærhed til grønne områder

Passer med det sted, jeg bor

Et varieret Stærkt udbud af fællesskab butikker, i lokalområdet restauranter mv.

Et bredt kulturudbud

Oplevelse af lokalområdet – Valg af bopæl fordelt på urbaniseringsgrad På landet og i de mindre byer er det nærhed til naturen, boligudgiftens niveau og nærhed til familie og venner, der er de vigtigste årsager til valg af bopæl. Det er også her, vi ser den største andel, der svarer ”Jeg kommer herfra”.

Hvad er den vigtigste årsag til, at du bor der, hvor du bor? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) Urbanisering

Et landdistrikt Nærhed til naturen

17,1

13,8

11,4

Hovedstadsområdet 7,6

Boligprisen

12,2

11,3

12,1

13,9

16,3

Nærhed til familie eller venner

10,9

12,6

14,1

9,6

13,6

3,3

4,7

10,2

16,3

16,8

11,4

10,7

9,3

6,7

7,8

6,3

7,8

6,8

9,0

7,6

Nærhed til byen Jeg kommer herfra

I storbyen er det nærhed til byen og boligprisen, der betyder mest.

23,2

By med under 10.000 By med 10.001-50.000 By med 50.001indbyggere indbyggere 500.000 indbyggere

Nærhed til arbejde eller uddannelse Boligens størrelse

6,2

7,5

8,0

7,5

6,0

Nærhed til skole/daginstitution

3,4

4,6

4,5

4,7

2,7

Naboskab/socialt samvær

5,1

3,9

3,1

3,9

3,3

Har ikke mulighed for at fraflytte

2,6

2,7

2,4

3,0

Boligens arkitektur

2,1

1,6

1,9

1,8

2,4

Fritidsmuligheder

2,0

1,4

1,1

1,4

1,3

Base: Fuld, n = 7.128

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Oplevelse af lokalområdet – Tilknytning til bopælskommune Danskere bosat i Region Nordjylland har den højeste gennemsnitlige oplevede tilknytning til egen bopælskommune. Men det er i Nyborg, Rudersdal og Helsingør, at vi på kommuneniveau finder den største oplevede tilknytning. I bunden ligger bl.a. Fredensborg, Hedensted og Stevns. Spørgsmålet lyder ”Hvor tæt tilknyttet føler du dig til den kommune, som du bor i?” på en skala fra 0-10, hvor 10 er meget stor tilknytning.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Hvor tæt tilknyttet føler du dig til den kommune, som du bor i? (Gennemsnit på en skala fra 0-10)

Region Nordjylland Score (6,59) Top: Thisted (7,02) Vesthimmerland (6,89) Morsø (6,71) Bund: Jammerbugt (6,57) Rebild (6,17) Brønderslev (5,81)

Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Score (6,43) Top: Lemvig (7,06) Ringkøbing-Skjern (6,83) Århus (6,78)

Score (6,30) Top: Rudersdal (7,22) Helsingør (7,19) Gentofte (7,02)

Bund: Skive (5,69) Ikast-Brande (5,55) Hedensted (5,32)

Bund: Halsnæs (5,65) Egedal (5,55) Fredensborg (5,04)

Region Syddanmark

Region Sjælland

Score (6,50) Top: Nyborg (7,23) Sønderborg (7,14) Billund (6,87)

Score (6,17) Top: Solrød (6,93) Roskilde (6,75) Guldborgsund (6,63)

Bund: Langeland (5,93) Nordfyn (5,86) Haderslev (5,84)

Bund: Kalundborg (5,62) Faxe (5,44) Stevns (5,41)

Base: Fuld, n = 7.128

Oplevelse af lokalområdet – Naturoplevelser fordelt på region Andelen af danskerne, der tager på naturoplevelse, er stærkt stigende. På få år er andelen af danskerne, der tager på en naturoplevelse mindst en gang om ugen, steget fra 40,2% til 57,6%. Det er ligeligt fordelt på tværs af regioner. Et bud på en forklaring kunne være, at Covid-19 medførte, at flere har fundet vej til naturen.

Andel, der tager på naturoplevelse minimum én gang om ugen (tal i pct.). 60

59,3%

57,9%

57,5%

57,6%

57,4%

55,5%

54,5%

52,5%

47,2%

44,0%

43,5%

48,5%

47,1%

50,4%

50,2%

48,9% 49,1%

39,8%

38,9%

37,8%

40,3%

40,2%

0 Hovedstaden 2018

2019

Base: Fuld, n = 7.128

Sjælland 2020

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Total

2021

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Oplevelse af lokalområdet – Livskvalitet og brug af naturen Danskerne benytter sig i stigende grad af naturen uden for deres bolig. At dømme efter sammenhængen mellem livskvalitet og brug af naturen er det klogt.

Oplevet livskvalitet krydset med brug af naturen (gennemsnit på en skala fra 0-10). Dagligt eller næsten dagligt

7,48

Ca. en gang om ugen

7,11

Ca. en gang om måneden

6,91

Sjældnere

6,71

Aldrig

Uden at kunne redegøre for de præcise kausale sammenhænge er det tydeligt, at der er en korrelation mellem livskvalitet og naturoplevelser, hvor de, der har daglig gang i naturen, oplever en betydelig større livskvalitet end dem, der sjældent eller aldrig bruger naturen. Samtidig er der stor forskel fra kommune til kommune i, hvor høj grad borgerne benytter sig af naturen.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

6,17

Total

7,06

Andel af befolkningen, der tager på naturoplevelse mindst 1 gang om ugen (tal i pct.). TOP:

Kommune

Andel

BUND:

Kommune

Rudersdal

Helsingør

3. 4.

82,8

92.

Lemvig

45,8

74,2

93.

Vesthimmerland

44,8

Halsnæs

74,1

94.

Slagelse

44,8

Norddjurs

74,0

95.

Brønderslev

43,5

Hillerød

73,9

96.

Ikast-Brande

42,7

Nordfyn

73,6

97.

Tårnby

41,4

Morsø

72,0

98.

Billund

35,7

Base: Fuld, n = 7.128

Andel

8,0

7,8

8,0

Oplevelse af lokalområdet 7,6 7,4

7,6

7,41

7,37

7,55

7,61

7,48

7,4

7,34

7,25

7,2

– Anbefaling af lokalområde 7,0

2018

2019

2020

2021

Danskere bosat i Region Midtjylland angiver det højeste gennemsnit på 8,0 spørgsmålet om, i hvilken grad de vil 7,76 7,8 7,69 7,58 anbefale venner 7,6og familie at bosætte sig i deres lokalområde (på en skala 7,32 7,4 fra 0 til 10, hvor 7,2 10 er i høj grad). 7,0

2018

2019

2020

2021

Region Sjælland har den laveste andel, men der er ikke stor forskel mellem regionerne. Generelt er lysten til at anbefale lokalområdet faldet i forhold til foregående år.

7,0

2019

7,41

7,82

2018

7,41

2020

2021

2020

2021 8,0 7,8

7,34

7,4

7,29

7,2

7,0

2021

7,67

7,66

7,6 I hvilken grad vil7,48 du anbefale dit lokalområde?

7,2

2020

7,72

7,61

7,55

7,4

7,78

2019

7,25

Nordjylland

2018

2019

2020

2021

7,0

2018

2019

2020

2021

7,48 7,28

7,0

2018

2019

8,0

2020

2021

8,0

7,8 Midtjylland

8,0

7,8

7,76

7,8

7,6

7,58

7,6

7,4

7,2

7,0 2018

7,69 7,41

7,4

2019

7,32

2018 2020

2019 2021

7,55

7,2

7,8 2018

2019

7,2 2020 7,0

7,8

7,6

7,61

7,55

2021 2018

2019

2018

2020

7,34 7,76

7,58 7,6 2020 2021 7,4

7,29

7,2

7,28

7,0

2019

2020

7,0

2021

2018

7,66

2019

2020

2021

2021 8,0

7,72

7,67

7,66

7,4

7,34

7,2

Hovedstaden 7,72

7,6

7,48

7,4 7,48

7,25

7,4

8,0

7,8

8,0

Sjælland

7,8

7,67

7,8

7,6

7,48

7,2 Base: Fuld, n = 7.128 7,0

7,78

8,0

7,61

7,4

7,82

7,37 7,6

7,8

8,0

7,0

7,41

Sydjylland

7,25

2019

2018

7,2

7,6

2018

7,0

7,37

7,4

7,6

7,0

2021

7,6

7,8

7,2

2020

7,6

8,0

7,4

2018

7,8

7,37

7,29

7,2

8,0

7,4 8,0 7,2 7,8 7,0 7,6

7,67

7,66

7,4

7,8

8,0

7,41

7,72

7,6

8,0

7,0

7,41

7,8

7,4

8,0

7,2 7,69

7,8

7,0

7,6 2020 7,4

2018 7,32

2019

7,82 7,29

7,4

7,41

7,37

7,4

7,2 7,0

7,48

7,2 2018

2019

2020

7,0

2021

7,28

7,2 2018

2019

2020

2021

7,0

2018

2019

7,25

7,78

2021

7,6 7,41

2020

2021

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Oplevelse af lokalområdet – Tilfredshed med lokalområde fordelt på landsdele I gennemsnit er 93,9 % meget tilfredse eller tilfredse med deres lokalområde. De mest tilfredse finder vi på Bornholm, mens de mindst tilfredse bor i Københavns omegn.

Andel i pct., der er meget tilfredse eller tilfredse med deres lokalområde

1 7 3

9 8

4 5

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

10 11

1. Nordjylland: 94,3% 2. Vestjylland: 97,4% 3. Østjylland: 93,8% 4. Sydjylland: 95,7% 5. Fyn: 94,7% 6. Vest & Sydsjælland: 94,7% 7. Bornholm: 98,7% 8. Østsjælland: 92,8% 9. Nordsjælland: 95,4% 10. Københavns omegn: 90,7% 11. Københavns by: 91,0%

Kapitel 5

02 02

Boligens sundhed og indeklima

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens sundhed og indeklima – resumé Kapitlet omhandler danskernes adfærd og forbedringer i forhold til boligens indeklima. Indeklima skal forstås i bred forstand og inkluderer således støj, støv, røg, varme, kulde, fugt, luftkvalitet osv. Mere end halvdelen af danskerne oplever ét eller flere indeklimaproblemer. Og som kapitlet viser, er der en sammenhæng mellem indeklima og oplevet livskvalitet.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Kapitlet viser bl.a.: • Træk og kulde, kolde vægge og fugt og skimmelsvamp er de hyppigste indeklimaproblemer. • Mere end hver anden boligejer oplever indeklimaproblemer. • Særligt beboere i ældre huse og lejligheder oplever indeklimaproblemer. • De hyppigste tiltag for et bedre indeklima er udluftning og at undgå at ryge. • Danskere med indeklimaproblemer vurderer deres livskvalitet lavere end danskere uden indeklimaproblemer.

Boligens sundhed og indeklima – Indeklimaudfordringer over tid Mere end halvdelen af danskerne angiver ét eller flere indeklimaproblemer. De mest hyppige er træk, kulde, fugt/ skimmelsvamp, kolde vægge og støj. Som forventet er der kun små forskelle over årene.

Har du problemer med indeklimaet i din nuværende bolig? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) 2018

2019

2020

2021

Træk og kulde

22,5

22,3

20,6

21,1

Kolde vægge

18,2

17,7

16,6

15,6

Støj

11,2

12,1

10,4

11,2

Fugt og skimmelsvamp

13,9

13,3

13,1

10,9

Dårlig luftkvalitet

5,3

5,8

5,3

6,3

Støv / husstøvmider

5,8

5,4

6,6

5,7

Røg (brændeovn, pejs, mv.)

6,0

5,9

5,5

4,7

Radon fra undergrunden Nej, ingen af disse Ved ikke

Base: Fuld, n = 7.128

1,2

1,4

1,8

1,5

45,4

44,7

47,3

46,4

3,6

3,5

4,5

4,2

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens sundhed og indeklima – Indeklimaudfordringer fordelt på boligtype Markant flere beboere i etageejendomme oplever indeklimaproblemer end i de andre boligtyper. Det gælder især træk, kulde, kolde vægge samt støj. Danskere i villa/parcelhus oplever færrest indeklimaproblemer.

Problemer med indeklimaet i din nuværende bolig? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) Hvilken form for bolig bor du i? Villa / Parcelhus

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Gård/landejendom

Etageejendom Ejerlejlighed

Etageejendom Til leje i privat udlejning

Etageejendom Til leje i almen boligforening

Træk og kulde

18,2

18,3

18,7

22,3

24,4

30,1

Kolde vægge

13,4

11,9

13,8

16,2

21,8

21,5

Fugt og skimmelsvamp

10,0

12,0

8,8

8,7

14,1

12,1

Varme / for høj temperatur

5,8

6,6

3,8

8,0

7,8

Røg (brændeovn, pejs, mv.)

5,5

2,5

6,2

3,6

4,8

4,6

Støj

4,7

6,9

5,4

19,8

23,3

23,6

Dårlig luftkvalitet

4,7

5,2

4,3

4,9

9,4

11,0

Støv / husstøvmider

4,7

4,4

3,3

6,1

8,2

8,0

Dagslys (for lidt)

3,8

3,7

1,3

6,3

7,5

3,1

Dagslys (for meget)

3,4

3,3

2,3

5,0

5,6

4,4

Radon fra undergrunden

2,2

1,1

2,7

0,6

0,4

51,8

50,4

49,4

41,1

37,6

38,7

Nej, ingen af disse

Række- / kædehus

Base: Fuld, n = 7.128

Boligens sundhed og indeklima – Indeklimaudfordringer fordelt på boligens opførelsesår Danske huse har gennem tiden fået forbedret indeklimaet. 59,4% af danskerne i nyere huse opført efter år 2000 oplever ingen indeklimaproblemer, mens det gælder 44% for danskere bosat i huse opført mellem 1930-1959. Mens træk, kulde og skimmelsvamp er det største problem for danskere bosat i boliger opført i 1900-tallet eller før, så er for høj temperatur og for meget dagslys hovedproblemerne i nye boliger opført i dette årtusinde.

Problemer med indeklimaet i din nuværende bolig? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) Hvornår er dit hus opført? (villa, rækkehus, gårdejendom) Før 1930

1930-1959

1960-1979

1980-1999

2000 eller nyere

Træk og kulde

26,2

24,1

17,6

15,9

7,4

Kolde vægge

19,1

20,0

13,4

8,9

3,8

Fugt og skimmelsvamp

12,7

14,9

10,0

8,2

5,4

Røg (f.eks. brændeovn, pejs, mv.)

6,1

6,4

4,6

4,2

3,6

Støj

4,9

6,8

4,6

6,1

4,9

Dårlig luftkvalitet

4,8

3,5

5,2

5,4

4,0

Varme / for høj temperatur

4,5

3,4

4,5

6,9

12,7

Dagslys (for lidt)

3,8

2,8

4,1

4,5

2,2

Støv / husstøvmider

3,4

5,3

4,3

5,3

4,1

Radon fra undergrunden

2,3

3,1

2,0

1,9

0,6

Dagslys (for meget) Nej, ingen af disse

Base: Villa, rækkehus, gårdejendom, n = 4.681

1,5

2,9

3,2

3,1

6,2

46,6

44,0

53,4

53,2

59,4

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens sundhed og indeklima – Indeklimaudfordringer i etageejendomme fordelt efter opførelsesår Særligt beboere i etageejendomme opført mellem 1920 og 1959 oplever indeklimaudfordringer. Det er træk, kolde vægge og støj, der udgør de største problemer for beboerne. For de nyere etageejendomme opført efter år 2000 er det særligt støj, varme og for meget dagslys, der er udfordringen. Det er beboere i de ældste ejendomme fra før 1920, der hyppigst oplever for lidt dagslys som et problem.

Problemer med indeklimaet i din nuværende bolig? (Tal i pct.) Hvad beskriver bedst den bolig, du bor i? Etageejendom opført før 1920

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Etageejendom opført efter år 2000

31,1

32,9

26,5

Kolde vægge

26,1

27,5

18,1

6,9

Støj

21,4

28,0

22,1

15,0

Fugt og skimmelsvamp

15,1

19,0

8,5

2,2

Dagslys (for lidt)

11,2

6,0

3,6

4,4

Støv / husstøvmider

6,6

11,0

10,2

6,5

Dårlig luftkvalitet

9,5

9,8

8,6

7,7

Varme / for høj temperatur

5,9

7,3

6,8

9,4

Røg (f.eks. fra køkken, brændeovn, pejs, mv.)

3,2

4,9

4,8

1,6

Dagslys (for meget)

1,9

4,6

5,1

6,7

Nej, ingen af disse

Etageejendom opført mellem 1960 - 2000

Træk og kulde

Radon fra undergrunden

Etageejendom opført mellem 1920 - 1959

Base: Etageejendomme, n = 2.374

0,8

0,4

33,5

30,3

40,5

52,0

Boligens sundhed og indeklima – Forbedringer foretaget for bedre indeklima Syv ud af 10 danskere har aktivt foretaget forbedringer af indeklimaet primært gennem udluftning og undgået rygning. Flere danskere begrænser brug af stearinlys, ligesom flere danskere har skruet op for hyppigheden af rengøring for at forbedre indeklimaet.

Hvad har du foretaget for at forbedre indeklimaet i din bolig? (Mulighed for flere svar, tal i pct.) 2021 Øget udluftning

38,6

Undgår rygning

26,2

Begrænset brugen af stearinlys

25,6

Hyppigere rengøring

17,1

Opvarmet rum i boligen

15,9

Forbedret isoleringen af boligen

13,3

Repareret fugt- og vandskader hurtigt efter fremkomst

9,8

Anvendt maling uden organiske opløsningsmidler

7,7

Installeret ventilationsanlæg

6,9

Begrænset brugen af brændeovn eller pejs

5,6

Støbt radontæt membran over fundamentet Nej, intet

Base: Fuld, n = 7.128

1,2 30,0

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens sundhed og indeklima – Støjplager Der er særligt to hovedtyper af støj, der plager mange danskere. Den hyppigste er støj fra naboernes aktiviteter – både musik, snak, leg og larm fra haveredskaber mv. Her er det særligt beboere i rækkehuse og etageejendomme , der er plaget af nabostøj.

Hvilke støjkilder er du mest generet af? [Mulighed for flere svar, tal i pct.] Støj fra naboer

48,0

Støj fra trafik (biler, togtrafik, flytrafik)

30,2

Støj fra hjemmet (f.eks brummen fra køleskab, udsugning osv.)

8,2

Støj fra byliv (forbipasserende, musik i gaden eller lign.)

6,5

Støj fra industri, fabrikker eller lign.

3,0

Støj fra vindmøller

1,6

Andet

2,5

Hvilke støjkilder er du mest generet af? (Mulighed for flere svar, tal i pct.)

Trafikstøj plager særligt villa/ parcelhusejerne , hvor det udgør det væsentligste støjproblem.

Hvilken form for bolig bor du i? Villa / Parcelhus 11,6

44,8

60,1

Støj fra trafik (biler, togtrafik, flytrafik)

49,4

39,1

23,3

6,3

2,8

7,0

20,0

7,9

5,1

Støj fra industri, fabrikker eller lign.

6,4

2,6

1,4

Støj fra vindmøller

4,4

0,0

0,4

Støj fra hjemmet (f.eks brummen fra køleskab, udsugning osv.)

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Etageejendom (lejlighed)

Støj fra naboer

Støj fra byliv (forbipasserende, musik i gaden eller lign.)

Række- / kædehus

Base: Har støjproblemer, n = 779

Boligens sundhed og indeklima – Indeklima og livskvalitet Sammenholder vi oplevet livskvalitet (på en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst), så er der en tydelig sammenhæng mellem indeklimaproblemer og livskvalitet.

Alt i alt, hvor tilfreds vil du sige, at du er med tilværelsen for tiden krydset med: Problemer med indeklimaet i din nuværende bolig? (Svar som gns. på en skala fra 0-10, hvor 10 er meget tilfreds) 8,0 7,56

7,06

Blandt danskere uden indeklimaproblemer er den gennemsnitlige oplevede livskvalitet 7,56 på en skala fra 0-10. Blandt dem, der er plaget af støj, er gennemsnittet kun 6,08.

7,0

6,78

6,08

6,12

Støj

Dårlig luftkvalitet

6,24

6,31

6,32

6,40

6,41

6,48

6,56

6,52

6,0

5,0

4,0

Base: Fuld, n = 7.128

Støv/hus- Dagslys Fugt og Røg Dagslys støvmider (for meget) skimmel- (brændeovn, (for lidt) svamp pejs mv.)

Kolde vægge

Varme/ Træk for høj og kulde temperatur

Radon Nej, ingen fra under- af disse grunden

Total

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Kapitel 6

02 02

Energirenovering og bæredygtighed

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – resumé Kapitlet omhandler energirenoveringer, herunder motiver og barrierer i forbindelse med energirenovering.

Kapitlet viser bl.a.:

Kapitlet ser også nærmere på danskernes syn på bæredygtighed.

• Det er især de yngre boligejere, der udviser interesse for at energirenovere deres bolig.

• 64% af de danske boligejere er meget eller ret interesseret i enegiforbedringer af deres bolig.

• Varmeregningen er den vigtigste enkeltårsag til, at boligejerne har energirenoveret. • Den største barriere er, at der er for stor en investering forbundet med at energiforbedre boligen. • Mere end hver 10. dansker interesserer sig i høj grad for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig. • Især de yngre danskere er parate til at leve mere bæredygtigt.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – Boligejernes interesse for energiforbedringer fordelt på alder og boligtype 64% af de danske boligejere er meget eller ret interesseret i enegiforbedringer i boligen. Især i gruppen af de helt unge på 25-39 år er der stor interesse. Interessen for at energirenovere er aftagende i takt med stigende alder. Det er beboere i patriciervillaer eller murermesterhuse samt i bindingsværkshuse, der oftest svarer, at de er meget interesseret i at energirenovere. De, der bor i funkisvilla, bungalow eller typehus fra 2000 eller senere, er mindst interesseret i at energirenovere.

Hvor interesseret er du i energiforbedringer i boligen? (Tal i pct.) Total

21,3%

42,7%

24,6%

11,5%

70+ år

13,0%

40,8%

29,5%

16,8%

50-69 år

20,0%

45,0%

24,0%

10,1%

40-49 år

23,5%

41,3%

24,4%

10,8%

25-39 år

30,9%

41,0%

19,4%

8,8%

100

20 Meget interesseret

Interesseret

40 Mindre interesseret

60 Slet ikke interesseret

Hvor interesseret er du i energiforbedringer i boligen? (Dem, der er meget/ret interesseret, fordelt på boligtype. Tal i pct.) 80 60 40

38,9%

37,9%

45,0%

30,7%

44,9%

36,4%

44,9%

28,4%

20,6%

23,1%

17,3%

20,8%

14,5%

18,1%

Bindingsværkshus/ landhus

Byhus

Patriciervilla/ Murmesterhus

Funkisvilla/ Bungalow

Parcelhus fra 1960-2000

Typehus fra 2000 eller nyere

Række-/dobbelt/kædehus

20 0

Meget interesseret

Interesseret

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – Planlagte energiforbedringer det kommende år Skift til energivinduer og udskiftning af yderdør er det, som flest boligejere overvejer i løbet af det kommende års tid. 29% ønsker ikke at energiforbedre, og 40% har ikke et behov. Blandt dem, der er meget interesseret i energiforbedringer i boligen, er der en klar overvægt, der overvejer at gennemføre et eller flere af de nævnte energirenoveringstiltag.

Overvejer du at gøre noget for at energiforbedre huset i løbet af det kommende års tid? (Tal i pct.)

Energiforbedringer. Blandt dem, der overvejer at energirenovere (tal i pct.). Skifte til energivinduer

31,7%

Skifte yderdør

25,3%

Isolere tag Nej, jeg har ikke behov for yderligere at energiforbedre mit hus, 40%

Ja, overvejer at energirenovere, 31%

Nej, jeg ønsker ikke at energiforbedre inden for det kommende års tid, 29%

22,5%

Hulmursisolere

15,2%

Isolere gulv

14,1%

Etablere solceller

12,7%

Udskifte oliefyr

12,1%

Isolere varmerør

9,9%

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691 Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, der overvejer at igangsætte energirenovering, n = 1.137

Energirenovering og bæredygtighed – Alder på vinduer hos boligejerne Størstedelden af vinduerne i de danske hjem er under 20 år gamle.

Hvor gamle51,4% er vinduerne i dit hus? (Tal i pct.)

50 60

51,4%

40 50

5,2% af boligejerne har udskiftet hovedparten af deres vinduer i løbet af 2020. 20,9% af de husstande, hvor vinduerne er mere end 20 år gamle, overvejer at skifte til energivinduer i det kommende års tid. En næsten lige så stor andel blandt dem, der har en blandet sammensætning af nye og gamle vinduer, er i overvejelser om at skifte til energivinduer i løbet af det kommende års tid.

30 40 20 30 10 20

5,2%

0 10

5,2%

Vi har skiftet hovedparten af vinduerne i 2020 Vi har skiftet hovedparten af vinduerne i 2020

17,0%

17,7%

17,0%

17,7%

Hovedparten af vinduerne er mindre Hovedparten af end fem år gamle vinduerne er mindre end fem år gamle

Hovedparten af vinduerne er 5-20 år gamle Hovedparten af vinduerne er 5-20 år gamle

Hovedparten af vinduerne er mere Hovedparten af end 20 år gamle vinduerne er mere end 20 år gamle

4,4% 4,4%

Vinduerne er meget blandet, Vinduerne er både nye og gamle meget blandet, både nye og gamle

4,3% 4,3%

Ved ikke Ved ikke

Vinduernes alder fordelt på hvorvidt der overvejes, at skifte til energivinduer (tal i pct.). 25 20,9%

25 20

19,0% 20,9% 19,0%

20 15 15 10 10 5

8,7%

5,5% 5,5%

5 0 0

4,4%

8,7%

Vi har skiftet hovedparten af vinduerne i 2020 Vi har skiftet hovedparten af vinduerne i 2020

Hovedparten af vinduerne er mindre Hovedparten af end fem år gamle vinduerne er mindre end fem år gamle

6,6%

4,4%

6,6%

Hovedparten af vinduerne er 5-20 år gamle Hovedparten af vinduerne er 5-20 år gamle

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691

Hovedparten af vinduerne er mere Hovedparten af end 20 år gamle vinduerne er mere end 20 år gamle |

Vinduerne er meget blandet, Vinduerne er både nye og gamle meget blandet, både nye og gamle

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – Planlagte energiforbedringer det kommende år fordelt på urbanisering Overvejer du at gøre noget for at energiforbedre huset i løbet af det kommende års tid? (Fordelt på urbanisering, tal i pct.)

Overordnet er der flere overvejelser om at energirenovere blandt boligejerne i hovedstadsområdet. Skift til energivinduer er det, som de fleste overvejer, uanset urbaniseringsgrad. Set i forhold til gennemsnittet for alle er boligejerne i hovedstadsområdet mere i overvejelser om at udskifte oliefyr og etablere solceller.

Et landdistrikt Skifte til energivinduer

En by med under 10.000 En by med 10.000-50.000 indbyggere indbyggere

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Hovedstadsområdet

Total

10,4

8,6

9,4

10,6

11,8

9,8

Skifte yderdør

7,4

6,5

8,1

9,0

9,3

7,8

Udskifte oliefyr

4,2

3,8

2,9

2,7

6,2

3,7

Isolere varmerør

2,7

1,9

2,8

5,3

4,3

3,0

Isolere gulv

5,8

3,1

5,0

4,1

4,3

4,4

Isolere tag

8,1

6,2

6,9

7,5

6,4

6,9

Etablere solceller

3,8

2,9

3,6

5,2

5,9

3,9

Hulmursisolere

4,3

4,1

4,7

6,2

4,9

4,7

Blandt dem, der svarer, at deres primære opvarmningsform i boligen er oliefyr, er det 33,5%, der svarer, at de overvejer at udskifte oliefyret i løbet af det kommende års tid.

En by med 50.001500.000 indbyggere

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691

Energirenovering og bæredygtighed – Vigtigste årsag til at energiforbedre, fordelt på boligens opførelsesår

11,7% 7,7%

8,9% 5,2% 7,3% 8,4%

6,3% 8,6% 6,9% 6,3% 9,8% 7,1%

12,5% 4,6% 6,6% 6,6% 7,5%

5,4%

8,0% 10,0%

8,1% 6,1% 6,2% 9,7% 9,0% 7,2%

6,6%

3,4% 4,8% 5,0%

22,4%

13,9% 15,8%

I huse opført efter år 2000 er vejledning fra en ekstern part, ønsket om større uafhængighed af energiforsyning udefra samt en snak med nære venner og familie de væsentligste årsager til, at der er blevet igangsat energirenovering.

Hvad var den vigtigste årsag, som fik dig/din husstand til at foretage eller til at overveje at foretage energirenovering? (Fordelt på boligens opførelsesår, tal i pct.)

26,5% 24,9% 22,9%

For alle boligejere, der har gennemført energirenovering af deres bolig, er varmeregningen den vigtigste årsag til, at de har handlet. Og det er især gældende for dem, der bor i boliger opført frem til 1979.

0 Udgifter til opvarmning (varmeregningen)

Før 1930

Udgifter til strøm (el-regningen)

1930-1959

1960-1979

Efter en snak med familie, naboer eller venner

1980-1999

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, der har foretaget energirenovering, n = 2.591

Vejledning fra et energiselskab, en håndværker, en energirådgiver 2000 eller nyere

Klimatruslen / den globale opvarmning

Ønske om større uafhængighed af energiforsyning udefra

Total

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – Motiver for at energiforbedre Bedre komfort og indeklima er det, der er allermest motiverende for at energiforbedre boligen.

Hvilke forhold motiverer til at energiforbedre boligen? (Prioriter 3 svar, tal i pct.)

Bedre komfort og indeklima

Umiddelbart derefter følger det økonomiske aspekt: ønsket om ikke at tabe penge.

Tilfredsstillelse ved at man ikke taber penge (bedre økonomi)

23,2

19,1

18,3

14,0

15,3

For at fremtidssikre boligen 15,0

17,7

19,8

11,6

14,4

13,7

9,0

12,4

18,0

For at hjælpe klima og miljø Positivt i forbindelse med fremtidigt salg For at opnå mindre afhængighed af energiselskaberne

4,8

7,4

6,3

Hvilket forhold motiverer mest til at energiforbedre din bolig? Hvilket forhold motiverer næstmest til at energifobedre din bolig? Hvilket forhold motiverer tredjemest til at energiforbedre din bolig?

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691

Energirenovering og bæredygtighed – Barrierer for at energiforbedre De væsentligste barrierer for at foretage energiforbedringer i boligen er, at der er for stor en investering forbundet med at energiforbedre boligen, samt at boligen allerede er tilstrækkeligt energiforbedret.

Hvad er barriererne, der forhindrer igangsættelse af at energiforbedre din bolig? (Prioriter 3 svar, tal i pct.) Det er for stor en investering rent økonomisk 23,7%

15,7%

23,5%

7,1%

13,0%

Min bolig er allerede tilstrækkelig energiforbedret 6,8%

Der er for lang tilbagebetalingstid på investeringen 7,8%

14,3%

7,5%

7,3%

10,7%

15,4%

6,9%

8,9%

10,2%

6,1%

10,6%

13,8%

Jeg mangler tid Jeg mangler viden om at energiforbedre Der mangler gode tilskudsordninger Løsningerne er grimme rent æstetisk 1,7% 2,9%

4,3%

Hvad er den væsentligste barriere, der forhindrer igangsættelse af at energiforbedre din bolig? Hvad er den næstvæsentligste barriere, der forhindrer igangsættelse af at energiforbedre din bolig? Hvad er den tredievæsentligste barriere, der forhindrer igangsættelse af at energiforbedre din bolig?

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – Barrierer for at energiforbedre

20,6% 21,2%

1,6%

Der er for lang tilbagebetalingstid på investeringen

Jeg mangler viden om at energiforbedre

0 Min bolig er allerede Jeg mangler tid tilstrækkelig energiforbedret

25-39 år

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

40-49 år

Der mangler gode tilskudsordninger

50-69 år

70+ år

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691

5,2% 2,0% 0,7% 0,6%

9,1% 7,8% 6,8% 4,9%

7,6% 7,1% 7,8% 8,3%

6,7% 6,1% 6,7% 4,3%

28,6% 28,9%

26,2% 31,0%

13,1% 9,0% 7,9%

Det er især blandt boligejere på over 50 år, man finder dem, der svarer, at deres bolig allerede er tilstrækkeligt energiforbedret.

Hvilke barrierer forhindrer igangsættelse af energirenovering? (Mulighed for flere svar, tal i pct.)

14,5% 16,8%

Det er især boligejere under 50 år, der hæfter sig ved den store investering.

Løsningerne er grimme rent æstetisk

Det er for stor en investering rent økonomisk

24,9% 28,2%

26,8% 29,2%

33, 24,5%

26,9% 29,8%

28,3% 29,3%

Energirenovering og bæredygtighed 20

14,9%

15 10

– Besparelsen ved at energiforbedre boligen 5 0 Villa/parcelhus Positiv betdning

Danskerne mangler generelt viden om, hvor meget der er at spare på energiforbruget.

38,9% 26,7% 18,1% 7,9%

8,4%

9,4%

15,8% 19,9%

26,1% 24,3% 6,6%

5,0%

5,4%

18,1%

7,9%

4,3%

14,6%

20 10

26,0% 28,9%

38,0%

41,7%

40,5%

27,0%

0 Før 1930

Blandt boligejere i de nyeste boliger, der er opført efter år 2000, er der for langt hovedparten ikke udsigt til yderligere besparelser – boligerne er allerede tilstrækkeligt energiforbedret.

Total

Negativ betydning

32,2%

37,8% 29,3%

8,4%

44,8% af boligejerne svarer, at besparelsen på energiforbruget er ”mindre” eller ”ubetydelig”.

Etageejendom (lejlighed)

11,1%

Blandt alle boligejere svarer 8,4%, at de har kendskab til, at der er en stor besparelse på deres energiforbrug ved at energiforbedre deres bolig.

Ingen betydning

Gård/landejendom

Har du kendskab til, hvor meget der er at spare på dit energiforbrug ved at energiforbedre din bolig? (Fordelt på boligens opførelsesår, tal i pct.)

15,9% 5,9%

38,9% er således i tvivl om, hvor meget der er at spare på energiforbruget i forbindelse med energiforbedring af boligen.

Rækkehus

Ja, en stor besparelse

1930-1959 Ja, en mindre besparelse

1960-1979

1980-1999

Ja, en ubetydelig besparelse

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691

2000 eller nyere Ingen besparelse

Total

Ved ikke

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – Besparelsen ved at energiforbedre boligen Har du kendskab til, hvor meget der er at spare på dit energiforbrug ved energirenovering af din bolig? (Fordelt på alder, tal i pct.)

41,4% 9,6%

4,6%

7,1%

7,5%

19,5%

19,2%

25,0%

24,9%

38,3% 8,7%

16,9% 9,1%

6,6%

14,9%

27,0%

30,3%

33,3%

Således er der en større andel i denne gruppe, der svarer, at der vil være en stor eller mindre besparelse forbundet med en energirenovering.

41,3%

14,9%

Det er især blandt de yngre boligejere, at der er viden om besparelsens størrelse.

0 25-39 år Ja, en stor besparelse

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

40-49 år Ja, en mindre besparelse

50-69 år Ja, en ubetydelig besparelse

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n=3.691

Ingen besparelse

70+ år Ved ikke

Energirenovering og bæredygtighed – Interessen for at leve bæredygtigt i sin bolig, fordelt på alder og region

I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er der en større andel, der i høj grad interesserer sig for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig, end i resten af regionerne. 6,7% af danskerne i Region Nordjylland svarer, at de i høj grad er interesseret i, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig.

14 12 14 10 12

25-39 år 25-39 år I høj grad I nogen grad I høj grad I nogen grad

40-49 år 40-49 år I mindre grad I mindre grad

31,0%

10,8%

47,3% 31,0% 47,3% 10,9%

70- år 70- år

10,9%

9,3%

9,5%

9,3%

50,2% 31,0% 50,2% 31,0%

50-69 år 50-69 år

9,5%

11,6%

46,5% 33,8% 46,5% 33,8%

Slet ikke Slet ikke

11,6%

8,1%

48,5%

44,3% 32,0% 44,3% 12,9% 32,0% 12,9%

8,1%

10,8%

26,1% 9,4% 26,1% 9,4%

I aldersgruppen 40-49 år finder man den største andel, der slet ikke er interesseret i, hvordan man kan leve mere bæredygtigt.

16,1%

50 40

Det er især blandt den yngre del af befolkningen, interessen er høj.

I hvilken grad interesserer du dig for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i din bolig? (Fordelt på alder, tal i pct.)

16,1%

10,9% af danskerne interesserer sig i høj grad for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig.

Total Total

De, der ”i høj grad”interesserer sig for, hvordan man kan leve mere bæredygtigt i sin bolig (fordelt på region, tal i pct.). 12,4% 12,4%

12,2% 12,2%

10,2% 10,2%

8 10 6 8

10,6% 10,6% 6,7% 6,7%

4 6 2 4 0 2 0

Hovedstaden Hovedstaden

Base: Fuld, n = 7.128

Sjælland Sjælland

Syddanmark Syddanmark

Midtjylland Midtjylland |

Nordjylland Nordjylland

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – Vigtige måder at leve bæredygtigt på Adfærd og forbrug i hjemmet, energiforsyning samt sundheden i hjemmet er de forhold, flest nævner, når de skal vurdere vigtigheden af forskellige tiltag. At bo på mindre arealer er der færrest, der finder vigtigt. Forklaring til de enkelte forhold: • Adfærd og forbrug i hjemmet (f.eks spare på el, vand, varme, forbruge mindre plastik og kemi) • Energiforsyning (f.eks. benytte vedvarende energikilder) • Sundhed (f.eks. bedre indeklima, brug af miljømærkninger) • Transport (f.eks færre flyrejser, brug af offentlig transport, cykel, bilvalg og kørsel) • Boligen (f.eks. bæredygtige materialer, bedre isolering, genbruge ting, købe brugte møbler) • Fødevarer (f.eks. spise mindre kød og flere grøntsager og lokale varer) • Bo mindre, optimere arealer (f.eks. flytte i en mindre bolig eller udleje)

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Man kan leve bæredygtigt på mange måder. Hvor vigtige er følgende forhold? (Tal i pct.*) Adfærd 26,0%

Energiforsyning

56,5%

14,2%

3,2%

21,7%

54,5%

18,7%

5,1%

19,6%

56,5%

19,3%

4,6%

16,2%

43,9%

Sundhed Transport 28,8%

11,1%

32,0%

9,3%

Boligen 12,8%

45,8%

14,8%

41,2%

5,8%

21,1%

Fødevarer 29,8%

14,3%

Bo mindre, optimere arealer 0

44,2%

20 Meget vigtigt

Base: Fuld, n = 7.128 * Blandt dem, for hvem spørgsmålet er relevant

Vigtigt

28,9%

40 Mindre vigtigt

60 Slet ikke vigtigt

100

Energirenovering og bæredygtighed – Vigtige måder at leve bæredygtigt på, fordelt på alder Generelt er der en større andel blandt de unge, der svarer, at de nævnte områder er vigtige i forhold til at leve bæredygtigt. Det eneste område, hvor vigtigheden vurderes større i takt med alderen, er i forhold til adfærd og forbrug i boligen, dvs. f.eks at spare på el, vand, varme, forbruge mindre plastik og kemi etc. Forklaring til de enkelte forhold:

Personer, der svarer, at det er ”meget vigtigt/vigtigt” at leve bæredygtigt inden for de nævnte områder (fordelt på alder, tal i pct.). 25-39 år

40-49 år

50-69 år

70+ år

Total

Fødevarer

61,8

53,3

48,6

47,8

52,7

Transport

60,3

55,2

52,6

52,1

55,0

Boligen

60,7

56,0

48,2

49,6

53,2

Adfærd

74,3

77,6

82,0

81,9

79,2

Energiforsyning

70,5

70,0

70,9

68,3

70,1

Sundhed

72,2

69,5

71,1

71,7

71,2

Bo mindre, optimere arealer

29,5

21,5

19,2

20,5

22,5

• Adfærd og forbrug i hjemmet (f.eks spare på el, vand, varme, forbruge mindre plastik og kemi) • Energiforsyning (f.eks. benytte vedvarende energikilder) • Sundhed (f.eks. bedre indeklima, brug af miljømærkninger) • Transport (f.eks færre flyrejser, brug af offentlig transport, cykel, bilvalg og kørsel) • Boligen (f.eks. bæredygtige materialer, bedre isolering, genbruge ting, købe brugte møbler) • Fødevarer (f.eks. spise mindre kød og flere grøntsager og lokale varer) • Bo mindre, optimere arealer (f.eks. flytte i en mindre bolig eller udleje)(f.eks. flytte i en mindre bolig eller udleje) Base: Fuld, n = 7.128

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Energirenovering og bæredygtighed – Vigtige måder at leve bæredygtigt på, fordelt på region og urbanisering Personer, der bor i Region Hovedstaden, svarer i højere grad, at det er ”meget vigtigt/vigtigt” at leve bæredygtigt inden for de nævnte områder.

Personer, der svarer, at det er ”meget vigtigt/vigtigt” at leve bæredygtigt inden for de nævnte områder (fordelt på region, tal i pct.). Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Total

Fødevarer

57,5

52,6

48,4

52,5

47,6

52,7

Transport

59,7

53,6

52,6

52,9

51,7

55,0

Den vurderede vigtighed er faldende, i takt med at man bevæger sig fra Østdanmark til Vestdanmark.

Boligen

55,3

54,8

50,7

52,2

51,5

53,2

Adfærd

80,1

79,4

79,2

79,0

76,2

79,2

Energiforsyning

72,8

70,9

68,0

69,6

66,3

70,1

Sundhed

73,2

73,3

70,0

69,1

69,4

71,2

En opsplitning på urbaniseringsgrad viser, at fokus på bæredygtighed i forbindelse med anskaffelse af især fødevarer og transport er mere udbredt i de større byer og i hovedstadsområdet end i landområder.

Bo mindre, optimere arealer

23,8

21,0

21,1

23,0

22,8

22,5

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Personer, der svarer, at det er ”meget vigtigt/vigtigt” at leve bæredygtigt inden for de nævnte områder (fordelt på urbanisering, tal i pct.). Et landdistrikt

En by med under 10.000 indbyggere

En by med 10.00050.000 indbyggere

En by med 50.001500.000 indbyggere

Hovedstadsområdet

Fødevarer

44,8

48,1

52,1

55,2

59,4

Transport

48,3

51,6

53,4

57,0

61,4

Boligen

53,9

51,7

51,1

53,7

56,2

Adfærd

77,5

80,7

79,7

77,7

79,1

Energiforsyning

69,9

70,3

69,2

67,3

73,2

Sundhed

68,3

70,5

71,1

70,8

73,7

Bo mindre, optimere arealer

20,1

20,2

21,4

25,1

25,2

Base: Fuld, n = 7.128

Kapitel 7

02 02

Boligforbedringer

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligforbedringer – resumé Kapitlet omhandler vedligeholdelse og større til- og ombygninger. Da lejere har begrænset ansvar for vedligeholdelse af boligen, er det alene boligejerne og andelsboligejerne, der har besvaret spørgsmålene i kapitlet.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Kapitlet viser bl.a.: • Andelen af boligejere, der har benyttet sig af håndværkere, er forholdsvis stabil set over de seneste fire år. • Tilfredsheden er generelt høj – især i Region Nordjylland, måske fordi håndværkerne her i højere grad er punktlige.

• Økonomi og manglende erfaring med gør-det-selv-arbejde er de største barrierer for at foretage generel vedligeholdelsesarbejde af boligen. • Arkitekturen betyder mere i dag end i de forrige tre år, når der foretages vedligeholdelse af boligen.

• I boliger opført før 1960 er der i højere grad foretaget eller påbegyndt udbedringer af småskader og udførelse af større vedligeholdelsesarbejde.

• Generelt er niveauet for at have foretaget større til- og ombygninger højere end det, vi så i undersøgelsen i 2020. Udskiftning af vinduer er fortsat det, som flest har fået foretaget.

• At tage hånd om problemerne, inden de udvikler sig, er den væsentligste årsag til at få foretaget generel vedligeholdelse af boligen.

• At skabe rammen om det gode liv er det forhold, som har størst betydning for at få foretaget en større til- eller ombygning – at det er for dyrt er den væsentligste barriere.

Boligejernes brug af håndværkere – Set over tid og fordelt på urbanisering Andelen af boligejere, der har benyttet sig af håndværkere, er forholdsvist stabil set over de seneste fire år. Det er især i hovedstadsområdet, at der beyttes håndværkere. I takt med at man bevæger sig væk fra de tættere beboede områder, falder andelen, der har benyttet håndværkere. Blandt dem, der bor i landområder, er andelen lavest.

100 90 80 100 70 90 60 80 50 70 40 60 30 50 20 40 10 30 0 20 10 0

Har du benyttet29% håndværkere inden for de seneste to40% år? (Tal i pct.) 29% 32% 34% 39%

33%

30%

39%

40%

33%

30%

29%

32%

34%

40%

39%

40%

67%

70%

71%

68%

66%

60%

61%

60%

67%

70%

71%

68%

66%

60%

61%

60%

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Ja2012

Nej 2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Nej

Har du benyttet håndværkere inden for de seneste to år? (Fordelt på urbanisering, tal i pct.) 100 90 80 100 70 90 60 80 50 70 40 60 30 50 20 40 10 30 0 20 10 0

Ja Ja

46,0%

41,5%

40,5%

36,8%

30,4%

46,0%

41,5%

40,5%

36,8%

30,4%

54,0%

58,5%

59,5%

63,2%

69,6%

54,0%

58,5%

59,5%

63,2%

69,6%

Et landdistrikt

En by med under 10.000 indbyggere

En by med 10.000-50.000 indbyggere

En by med 50.001-500.000 indbyggere

Hovedstadsområdet

En by med under 10.000 indbyggere

En by med 10.000-50.000 indbyggere

En by med 50.001-500.000 indbyggere

Hovedstadsområdet

Nej Et landdistrikt Nej

Base: Boligejere i Hus / Villa / Parcelhus, Række- / klynge-/ kædehus, Gård, n = 3.691

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligejernes erfaring med håndværkere – Fordelt på region Danskerne er overordnet set tilfredse med deres håndværkere. 9 ud af 10 danskere har således gode eller meget gode erfaringer med at benytte håndværkere.

Hvor gode erfaringer har du generelt selv med brug af håndværkere? (Fordelt på region, tal i pct.) Total 1,5%

9,2%

58,9%

30,4%

1,7%

5,6%

56,2%

36,6%

1,1%

8,7%

56,0%

34,2%

1,8%

7,5%

57,8%

32,9%

1,1%

9,3%

60,5%

29,2%

1,8%

12,2%

62,2%

23,8%

Nordjylland

De mest tilfredse boligejere finder vi i Region Nordjylland, mens tilfredsheden med håndværkere i Region Hovedstaden er lavest.

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

20 Meget dårlige erfaringer

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

40 Dårlige erfaringer

60 Gode erfaringer

Base: Bor i ejer-, andels-bolig og har benyttet håndværkere inden for de seneste to år, n = 2.672

80 Meget gode erfaringer

100

Boligejernes erfaring med håndværkere – Håndværkernes punktlighed fordelt på regioner Der kan være en sammenhæng mellem tilfredsheden med håndværkerne, som vi så på forrige side, og den erfaring, man har med deres punktlighed.

Hvad er dine erfaringer med håndværkernes fremmøde – kommer de til den aftalte tid? (Fordelt på region, tal i pct.) Total 35,0%

52,2%

11,0%

1,8%

39,7%

48,8%

10,2%

1,2%

38,7%

50,9%

8,2%

2,2%

34,4%

52,0%

12,0%

1,6%

36,0%

52,0%

10,5%

1,5%

30,3%

54,6%

12,9%

2,2%

Nordjylland

Således er der flest i Region Nordjylland, der oplever, at håndværkerne kommer til tiden – netop den region, hvor tilfredsheden er størst. I Region Hovedstaden er der færrest, der oplever, at håndværkerne kommer til den aftalte tid.

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

20 Ja, stort set altid

Ja, som oftest

40 Nej, ikke så tit

100

Nej, stort set aldrig

Base: Bor i ejer-, andels-bolig og har benyttet håndværkere inden for de seneste to år. n = 2.672

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Vedligeholdelsesarbejde – Udbedring af småskader og større vedligeholdelsesarbejde I de boliger, der er opført frem til 1960, er der i højere grad foretaget eller påbegyndt udbedringer af småskader på boligen. Det samme gør sig gældende for udførelse af større vedligeholdelsesarbejde. Beboere i boliger, der er opført efter år 2000, foretager i mindre grad vedligeholdelsesarbejde – det gælder både udbedring af småskader og det større vedligeholdelsesarbejde.

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Foretaget/påbegyndt eller overvejet vedligeholdelsesarbejde: småskader (fordelt på opførelsesår, tal i pct.). Total Total 2000 2000 eller eller nyere nyere 1980-1999 1980-1999

44,9% 44,9%

13,8% 13,8%

41,3% 41,3%

34,0% 34,0%

14,2% 14,2%

51,8% 51,8%

42,3% 42,3%

1960-1979 1960-1979

15,5% 15,5%

46,9% 46,9%

1930-1959 1930-1959

12,7% 12,7%

52,4% 52,4%

Før Før 1930 1930

10 10

40,5% 40,5%

12,8% 12,8%

54,9% 54,9%

42,2% 42,2%

34,8% 34,8%

11,4% 11,4%

20 20

30 30

40 40

50 50

60 60

33,7% 33,7%

70 70

Har Har foretaget/påbegyndt foretaget/påbegyndt ii 2020 2020

80 80

90 90 100 100

Foretaget/påbegyndt eller overvejet vedligeholdelsesarbejde: større vedligeholdelsesarbejde (fordelt på opførelsesår, tal i pct.). Total Total 2000 2000 eller eller nyere nyere 1980-1999 1980-1999 1960-1979 1960-1979 1930-1959 1930-1959 Før Før 1930 1930 00

17,0% 17,0% 11,3% 11,3% 14,6% 14,6%

19,5% 19,5%

63,5% 63,5%

12,6% 12,6%

76,1% 76,1%

21,6% 21,6%

63,8% 63,8%

18,6% 18,6%

19,8% 19,8%

61,6% 61,6%

21,4% 21,4%

23,5% 23,5%

55,1% 55,1%

22,4% 22,4%

10 10

18,6% 18,6%

20 20

30 30

59,0% 59,0%

40 40

50 50

60 60

70 70

Har Har foretaget/påbegyndt foretaget/påbegyndt ii 2020 2020

Har Har overvejet, overvejet, men men ikke ikke foretaget foretaget ii 2020 2020

Har Har hverken hverken foretaget foretaget eller eller overvejet overvejet ii 2020 2020

Base: Bor i ejerbolig eller andelsbolig, n = 4.663

80 80

90 90 100 100

Boligens vedligehold – Boligejernes motiver til at vedligeholde At tage hånd om problemerne, inden de udvikler sig, er den væsentligste årsag til at få foretaget generel vedligeholdelse i ens husstand.

Hvilke forhold motiverer til at få foretaget generel vedligeholdelse i din husstand? (Prioriter tre svar, tal i pct.) Jeg vil hellere vedligeholde løbende end at skulle tage en større reparation på et tidspunkt 30,9%

23,1%

27,4%

For godt hver femte er den primære motivation, at det øger glæden ved at bo i hjemmet.

22,6%

14,4%

Det øger glæden ved at bo i hjemmet (konkrete forbedringer i udsigt) 21,3%

15,9%

17,9%

Vedligeholdelse gør boligen mere værd (øge prisen på boligen) 10,8%

Færrest lader sig motivere af at vedligeholdelse er en hobby.

14,3%

Vedligeholdelse er en nødvendighed, da det kan blive dyrere

12,5%

17,3%

Det er min hobby og interesse at vedligeholde boligen 6,7%

5,6%

5,8%

10 Bedste motivator

Base: Bor du i ejer-, andelsbolig. n = 4.636

Næstbedste motivator

Tredjebedste motivator

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens vedligehold – Boligejernes barrierer mod at vedligeholde Den største barriere for at foretage generel vedligeholdelse er det økonomiske aspekt – 18,5% nævner som den væsentligste barriere, at det er for dyrt.

Barrierer mod at få foretaget generel vedligeholdelse i sin husstand (prioriter tre svar, tal i pct.). Det er for dyrt

18,5%

Jeg har vænnet mig til tingenes tilstand

8,1%

Jeg mangler erfaring med gør-det-selv-arbejde

Manglende erfaring med gør-det-selv-arbejde er en væsentlig barriere for 12,5% af dem, der bor i ejer- eller andelsbolig. Færrest nævner manglende tillid til håndværkerne som en væsentlig barriere.

15,3% 14,4%

12,5%

Det er for tidskrævende

4,3%

Mit helbred og manglende mobilitet gør det svært at vedligeholde

Jeg har ikke tillid til håndværkere 0

8,9% 7,6%

4,3%

4,1%

2,4%

5,1%

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Bor du i ejer-, andelsbolig. n = 4.636

14,9% 11,0% 6,0%

4,4% 5,0%

10 Væsentligste barrierer

10,9%

13,2%

9,0%

Jeg overvejer alligevel at flytte

15,6% 14,3%

7,3%

Det er en sur pligt at vedligeholde

12,8%

Næstvæsentligste barrierer

40 Tredjevæsentligste barrierer

Boligens vedligehold – Boligejernes barrierer mod at vedligeholde, fordelt på alder

16,6% 8,3% 5,8% 5,0%

8,1% 7,7% 7,5% 9,6%

7,4% 3,7% 3,4% 3,6%

1,2%

4,2% 3,3% 1,7% 1,5%

5,7%

4,6% 6,7% 3,9% 2,4%

8,5%

10,5%

Den ældre del af danskerne, dem over 70 år, er især begrænset af helbred og manglende mobilitet.

16,8% 14,0% 11,8%

13,5% 11,6%

25,7% 23,7%

Væsentligste barrierer mod at få foretaget generel vedligeholdelse i sin husstand (fordelt på beboerens alder, tal i pct.).

17,0%

De yngre boligejere ser særligt som barriere, at det er for dyrt, at de mangler erfaring, og at det er tidskrævende.

0 Det er for dyrt

25-39 år

Det er for tidskrævende

40-49 år

Jeg mangler Jeg har ikke tillid erfaring med til håndværkere gør-det-selv-arbejde

50-69 år

Base: Bor du i ejer-, andelsbolig. n = 4.636

Det er en sur pligt at vedligeholde

Jeg overvejer alligevel at flytte

Jeg har vænnet mig til tingenes tilstand

Mit helbred og manglende mobilitet gør det svært at vedligeholde

70+ år

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens vedligehold – Arkitekturens betydning ved vedligehold for boligejerne over tid Samlet er der 68,9% af boligejerne, der svarer, at boligens arkitektur er meget vigtig eller vigtig, når der vedligeholdes.

Hvor vigtig er boligens arkitektur (design, udseende), når du vedligeholder din bolig? (Fordelt over tid, tal i pct.) 80 70 60

Det er en væsentlig større andel end i undersøgelsen fra 2020 og den største andel over de seneste fire år.

50 40 42,1%

43,5%

39,6%

49,4%

15,0%

18,4%

16,3%

19,6%

2018

2019

2020

2021

30 20 10 0

Meget vigtigt

Vigtigt 37,7%

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Boligejere i villa eller lejlighed, n = 4.057

Boligens vedligehold – Arkitekturens betydning ved vedligehold for boligejerne Særligt blandt ejere af boliger opført før 1930 er boligens arkitektur meget vigtig, når der foretages vedligeholdelse af boligen. Det samme gør sig gældende for de boligejere, der bor i de nyeste boliger. Blandt de boligejere, der bor i boliger, der er opført i perioden 1960-1979, er der færrest, der svarer, at boligens arkitektur er vigtig i forbindelse med vedligeholdelse.

Hvor vigtig er boligens arkitektur (design, udseende), når du vedligeholder din bolig? (Fordelt på boligens opførelsesår, tal i pct.)

Total

19,6%

49,4%

24,3%

6,8%

2000 eller nyere

27,4%

49,4%

18,9%

4,3%

1980-1999

17,2%

51,9%

26,0%

4,9%

1960-1979

14,3%

50,3%

27,4%

8,0%

1930-1959

20,4%

49,5%

23,7%

6,4%

Før 1930

23,7%

45,5%

24,2%

6,7%

Meget vigtig

Vigtig

Base: Boligejere i villa eller lejlighed, n = 4.057

30 Mindre vigtig

100

Slet ikke vigtig

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens vedligehold – Gennemførte til- og ombygninger Nye vinduer er fortsat den større til- og ombygning, flest har foretaget. Når det drejer sig om at have foretaget eller påbegyndt større til- og ombygninger, er niveauet generelt højere end det, vi så i undersøgelsen for et år siden.

Hvilke større til- og ombygninger har du foretaget/påbegyndt eller overvejet i det forgangne år? (Tal i pct.) Nye vinduer Nye gulve Etableret terrasse/altan Nyt køkken Ændre boligens ruminddeling Nyt bad Ny garage/carport/udhus Ny kloakering Nyt tag Bedre udnyttelse af tidligere uudnyttet overetage eller kælder Fjernelse af vægge Etableret udestue/ havestue/vinterhave

11,9%

13,9%

74,2%

9,9%

13,9%

76,2%

8,9%

9,7%

81,4%

7,8%

14,3%

77,9%

6,1%

8,4%

85,6%

6,0%

14,7%

79,3%

5,6%

10,3%

84,1%

5,4%

5,7%

88,9%

5,4%

10,1%

84,5%

5,3%

6,6%

88,1%

4,4%

7,2%

88,4%

3,5%

8,2%

88,3%

3,2%

6,5%

90,3%

Tilbygning

20 Har foretaget/påbegyndt i 2020

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Bor i ejerbolig eller andelsbolig, n = 4.636

Har overvejet, men ikke foretaget i 2020

100

Har hverken foretaget eller overvejet i 2020

Boligens vedligehold – Boligejernes motiver for større til- eller ombygninger Det at skabe rammen om det gode liv er det forhold, som har størst betydning for at få foretaget en større til- eller ombygning. Behovet for mere plads kommer ind på en andenplads over de forhold, der motiverer mest til at få foretaget en til- eller ombygning af boligen.

Hvilket forhold motiverer til at få foretaget en større til- eller ombygning af din bolig? (Prioriter 3 svar, tal i pct.) Skabe rammen om det gode liv 31,8%

21,6%

11,9%

Øge boligens salgsværdi 10,7%

22,0%

23,5%

Arkitektonisk (gøre boligen smukkere æstetisk) 5,5%

18,7%

20,7%

Behov for mere plads 11,1%

14,7%

12,9%

En hobby/livsstil at bygge om 3,3%

7,7%

10 Mest

Base: Bor i ejerbolig eller andelsbolig. n = 4.636

10,8%

20 Næstmest

Tredjemest

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Boligens vedligehold – Boligejernes barrierer for større til- eller ombygninger Økonomien er den vigtigste forklaring, når boligejerne skal nævne de barrierer, de støder på.

Hvad er barriererne for at få foretaget de ønskede til- eller ombygninger af din bolig? (Prioriter 3 svar, tal i pct.) Det er for dyrt 21,0%

13,7%

9,7%

Jeg prioriterer at bruge mine penge på noget andet end huset 9,9%

Det er for dyrt, og så prioriterer man at bruge sine midler på andet end huset.

11,8%

7,9%

10,5%

Færrest nævner det bæredygtige aspekt i forbindelse med en større til- eller ombygning.

8,8%

8,7%

Jeg har ikke erfaring med at gennemføre større til- og ombygninger 4,8%

7,8%

9,7%

For stor påvirkning af hverdagen (hvor skal man opholde sig) 2,9%

7,1%

11,2%

Uoverskueligt (risiko for at projektet aldrig bliver helt færdigt) 2,7%

7,2%

9,2%

2,2%

4,7%

1,4%

3,4% 3,4%

0,9%

1,8%

Svært at overskue at indhente tilladelser fra myndigheder 5,1%

Jeg har ikke tillid til håndværkere En om- eller tilbygning belaster miljøet og er ikke bæredygtig 0

2,2%

10 Væsentligste barriere

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

11,0%

Manglende tid 6,3%

Flere barrierer går på det uoverskuelige og det forventede besvær i forbindelse med et større projekt i huset.

10,0%

Jeg orker ikke besværet at skulle håndtere større projekter

Base: Bor du i ejer-, andelsbolig. n = 4.636

Næstvæsentligste barriere

40 Tredjevæsentligste barriere

Boligens vedligehold – Boligejernes barrierer for større til- eller ombygninger

35 30

3,0% 0,5% 0,4% 0,3%

5,3% 3,4% 1,0% 0,7%

4,4% 3,5% 2,4% 1,1%

2,8% 1,3% 1,3% 0,5%

5,0% 3,3% 2,7% 1,5%

0,6%

5,6% 3,6% 2,7%

6,2%

9,0%

9,4% 10,3%

8,3% 7,1% 7,1% 9,4%

8,0% 8,5% 10,1% 12,6%

18,3%

9,4%

Det er ikke tilfældet for danske boligejere over 70 år. Deres største barriere for at foretage større til- eller ombygninger er, at de prioriterer at bruge deres penge på andet end huset.

Hvad er den væsentligste barriere for at få foretaget de ønskede til- eller ombygninger af din bolig? Fordelt på beboernes alder (tal i pct.). 29,6% 31,1%

Boligejere under 40 år er i højere grad forhindret i at foretage til- eller ombygninger pga. økonomi, manglende erfaring, manglende tid og en følelse af, at processen er uoverskuelig.

En om- eller Svært at Jeg har ikke Uoverskueligt For stor Det er for dyrt Jeg prioriterer Jeg orker ikke Manglende tid Jeg har ikke tilbygning overskue at tillid til erfaring med påvirkning af (risiko for at at bruge mine besværet at indhente håndværkere belaster miljøet projektet at gennemføre hverdagen skulle penge på noget og er ikke større til- og (hvor skal man aldrig bliver tilladelser fra andet end huset håndtere bæredygtig ombygninger opholde sig?) helt færdig) myndigheder større projekter 25-39 år

40-49 år

50-69 år

Base: Bor du i ejer-, andelsbolig. n = 4.636

70+ år

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Kapitel 8

02 02

Corona og det byggede miljø

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Corona og det byggede miljø – resumé Dette kapitel giver et indblik i danskernes syn på deres livskvalitet og boligforhold i forbindelse med coronakrisen. Kapitlet er en del af en større rapport ”Corona og det byggede miljø”, gennemført på samme datagrundlag som denne rapport.

Kapitlet viser bl.a.: • 7 ud af 10 danskere oplever, at corona har påvirket deres livskvalitet. Flest i negativ retning. • Særligt danskere bosat i lejligheder i etageejendomme melder om lavere oplevet livskvalitet. • Coronakrisen har ændret vores syn på egen bolig. Særligt i forstadskommunerne finder vi mange danskere, der er blevet gladere for deres bolig, mens andelen, der er blevet mindre glade for deres bolig, er størst i København og andre storbykommuner.

100

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

• Det er særligt danskere i små boliger, der er blevet mindre glade for deres boliger. • I hovedstadsområdet overvejer hver tiende at flytte længere væk, pga. at nedlukningen har medført bedre digitale arbejdsmuligheder. De tre kommuner, hvor flest overvejer at flytte længere væk, er Hørsholm, Gentofte og Frederiksberg. • Under coronakrisen har ca. 3 ud af 10 danskere sat gang i projekter i deres bolig, som de ellers ikke ville have gjort.

Corona og det byggede miljø – Oplevet livskvalitet under coronakrisen 7 ud af 10 danskere oplever, at coronakrisen har påvirket deres livskvalitet. Knap halvdelen af danskerne oplever, at coronakrisen har haft negativ effekt på deres livskvalitet (44%). Hver fjerde dansker oplever, at corona har haft positiv betydning for livskvaliteten (26,9%).

Hvor stor betydning vurderer du, at corona har for din livskvalitet? (Tal i pct.) 35 30

29,2%

28,5%

25 20 16,6%

15,5%

15 10

10,3%

5 0

Meget positiv betydning

Base: Fuld, n = 7.128

Positiv betydning

Ingen betydning

Negativ betydning

Meget negativ betydning

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

101

Corona og det byggede miljø – Oplevet livskvalitet under coronakrisen, fordelt på boligform Ser vi på coronakrisens betydning for oplevet livskvalitet, påvirker den bredt uanset boligform. Der er en lille tendens til, at flere i hus og villa oplever positive effekter af coronakrisen, mens flest bosat i lejligheder oplever, at coronakrisen har haft negativ effekt.

Hvilken betydning har corona for din oplevede livskvalitet? (Tal i pct.) 50 46,8%

30,3%

43,3%

42,4%

42,0%

40 35 30

33,5% 28,3%

29,8%

29,3%

29,2%

28,2%

26,9%

26,8%

24,9%

24,5%

20 15 10 5 0 Villa/parcelhus Positiv betydning

Rækkehus Ingen betydning

Gård/landejendom

Etageejendom (lejlighed)

Total

Negativ betydning

38,9% ,7%

,0% 28,9%

38,0%

41,7%

,1%

,0%

40 Base: Fuld, n = 7.128

40,5%

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

32,2%

29,3%

102

37,8%

Corona og det byggede miljø – Oplevet livskvalitet under coronakrisen, fordelt på boligform Coronakrisen påvirker oplevet livskvalitet bredt uanset alder. Der er dog en tendens til at flere yngre (25-39 årige) er påvirket af corona. Flest i negativ retning, men overraskende nok også flest i positiv retning.

Hvor stor betydning vurderer du, corona har for din oplevede livskvalitet? (Tal i pct.) 60

48,2% 45,5%

43,9%

42,3% 39,8%

40 33,3%

32,5%

28,3%

27,9%

26,6%

23,5%

25,2%

29,2%

26,9%

26,8%

0 25-39 år Positiv/meget positiv betydning

Base: Fuld, n = 7.128

40-49 år Ingen betydning

50-69 år

70+ år

Total

Negativ/meget negativ betydning

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

103

Corona og det byggede miljø – Coronakrisen ændrer synet på boligen Coronakrisen har påvirket vores syn på boligen. 25,4% af danskerne er blevet gladere for deres bolig. Det er i forstadskommunerne og nogle yderområder, at flest danskere er blevet gladere for deres bolig I gennemsnit er 6,8% af danskerne blevet mindre glade for deres boliger. Det er i høj grad i storbykommuner, at vi finder den største andel danskere, der er blevet mindre glade for deres bolig, med København i spidsen med 14,1%, dvs. at hver syvende københavner er mindre tilfreds end før corona. 104

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

I hvilken grad føler du, at den nuværende situation med corona har påvirket dit syn på din bolig?

Kommuner med størst andel, der svarer: ”Jeg er blevet mere glad for min bolig” (tal i pct.).

Kommuner med størst andel, der svarer: ”Jeg er blevet mindre glad for min bolig” (tal i pct.).

Hørsholm

46,2

København

14,1

Glostrup

41,9

Brøndby

13,6

Rudersdal

39,8

Herlev

13,3

Dragør

39,3

Brønderslev

12,5

Ærø

38,3

Århus

12,2

Lemvig

36,6

Frederiksberg

11,8

Lejre

36,3

Lyngby-Taarbæk

11,1

Furesø

35,1

Aalborg

11,1

Hedensted

34,9

Slagelse

10,9

Greve

34,9

10.

Randers

10,8

Landsgennemsnit

25,4

10.

Base: Fuld, n = 7.128

Landsgennemsnit

6,8

Corona og det byggede miljø – Coronakrisen og tilfredshed med egen bolig, fordelt på boligstørrelse Der ses en tendens til, at jo større bolig danskerne har, i jo højere grad er de blevet gladere for deres bolig under coronakrisen. Det er i de helt små boliger, at flest er blevet mindre glade for deres bolig.

Coronakrisens påvirkning på oplevelsen af boligen (tal i pct.). 80 70,2%

69,4%

68,0%

67,8% 61,8%

59,9%

60 50 40

34,0%

30 20

29,1%

27,9% 21,8% 18,3%

21,7% 18,1% 11,6%

8,9% 4,0%

3,1%

4,2%

100-149 m²

150-200 m²

Over 200 m²

0 Under 50 m²

50-74 m²

Jeg er blevet meget glad for min bolig

Base: Fuld, n = 7.062 (ex. “ved ikke”)

75-99 m² Jeg er blevet mindre glad for min bolig

Situationen med corona har ikke påvirket mit syn på min bolig

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

105

Corona og det byggede miljø – Oplevet livskvalitet under coronakrisen, fordelt på gårdmiljøer Ser vi udelukkende på danskere bosat i lejlighed, kunne en hypotese være, at grønne gårdmiljøer mindsker coronakrisens negative aspekter. Der er dog umiddelbart kun en meget lille effekt af gode gårdmiljøer, hvor lidt færre rapporterer om negativ betydning af corona.

Hvor stor betydning vurderer du, corona har for din oplevede livskvalitet? (Respondenter bosat i lejlighed, tal i pct.) 60

49,0%

47,2%

45,2%

46,8%

28,5%

29,0%

27,6%

26,3%

23,4%

28,2% 24,9%

23,8%

0 Vi har et rigtig godt gårdmiljø/udendørs fællesareal Negativ betydning

106

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Base: Bor i lejlighed, n = 2.374

Vi har et lidt kedeligt gårdmiljø/udendørs fællesareal

Ingen betydning

Positiv betydning

Vi har ikke et gårdmiljø/udendørs fællesareal

Total

Corona og det byggede miljø – Hjemmearbejde og flytteovervejelser Ser vi på muligheden for at arbejde hjemme under corona, så er det tydeligt, at overvejelserne om at flytte ud hænger sammen med muligheden for hjemmearbejde.

Hjemmearbejde og overvejelser om at flytte længere væk fra sin nuværende arbejdsplads (tal i pct.). 20

18,7%

18,4%

Knap hver femte dansker med mulighed for hel eller delvis hjemmearbejde overvejer at flytte længere væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det gælder i mindre grad dem, der primært har arbejdet på deres arbejdsplads.

14 12 10 8 6 4

3,4%

2 0 Jeg har primært arbejdet hjemme

Halvdelen af tiden har jeg arbejdet hjemme, den anden halvdel på min arbejdsplads

Jeg har primært arbejdet på min arbejdsplads

Andel, der svarer ”ja, jeg kunne overveje at flytte længere væk fra min nuværende arbejdsplads.”

Base: Fuld, n = 7.128

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

107

Corona og det byggede miljø – Corona og dermed nye måder at arbejde og bo på Ca. 1 ud af 15 voksne danskere (6,8%), overvejer at flytte længere væk pga. af de digitale arbejdsmuligheder, som coronakrisen har givet.

Har mulighederne for at arbejde digitalt under coronakrisen ændret dine overvejelser om, hvor du kunne forestille dig at bo? (Tal i pct.) 12 10,9%

I hovedstadsområdet er det 10,9%, der overvejer at flytte, hvilket er det samme billede, vi også finder i andre større byer (9,4%). De kommuner, hvor flest overvejer at flytte længere væk, er: - Hørsholm (17,5%) - Gentofte (17,4%) - Frederiksberg (15,5%) - Ballerup (14,4%) - Haderslev (13,4%) - København (12,3%)

108

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

9,4%

8 6,8%

5,7%

4 2,9%

3,3%

2 0

Et landdistrikt

En by med under 10.000 indbyggere

En by med 10.000-50.000 indbyggere

En by med 50.002-500.000 indbyggere

Andel i pct., der svarede ”ja, jeg kunne overveje at flytte længere væk fra min nuværende arbejdsplads.”

Base: Fuld, n = 7.128

Hovedstadsområdet

Total

Corona og det byggede miljø – Bygge- og haveprojekter under coronakrisen, fordelt på hvorvidt danskerne har arbejdet hjemme Under coronakrisen har 10,7% af danskerne sat gang i større projekter i deres primære bolig, som de ellers ikke ville have gjort. Danskere, der har arbejdet hjemme, har i højere grad sat gang i projekter i deres bolig som konsekvens af coronakrisen.

Har du sat gang i større projekter i din primære bolig og have, mens der har været corona, som du ellers ikke ville have sat gang i? (Fordelt på hvorvidt man har arbejdet hjemme, tal i pct.) 30 25,2%

25 20 16,1%

15 10,7%

9,9%

0 Jeg har primært arbejdet hjemme

Base: Arbejder, n = 3.984

Halvdelen af tiden har jeg arbejdet hjemme, den anden halvdel på min arbejdsplads

Jeg har primært arbejdet på min arbejdsplads

Total

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

109

110

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Metode

02 02

Kapitel 9

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

111

Metode – Baggrund og nøglebegreber Baggrund Undersøgelsen er baseret på i alt 7.128 nationalt repræsentative interviews blandt personer i den danske befolkning over 25 år. Data er indsamlet i perioden den 8. marts til den 4. april 2021 af Kantar Gallup, vha. CAWI (Computer Assisted Web Interviews).

Vejning Data er vejet på køn, alder, region samt uddannelse. Danmarks Statistik er brugt som kilde.

Nøglebegreber Livskvalitet: her spørges til oplevet tilfredshed med tilværelsen på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er meget utilfreds og 10 er meget tilfreds.

Urbanisering Urbaniseringsgrad defineres af Kantar Gallup ud fra fem kategorier: • Et landdistrikt (under 200 indbyggere) • En by med op til 10.000 indbyggere • En by med 10.001-50.000 indbyggere • En by med 50.001-500.000 indbyggere • Hovedstadsområdet

Større ombygninger Større/mindre vedligehold baseres på respondentens egen definition.

Gør-det-selv Baseres på respondentens egen definition.

112

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Metode – Oversigt over variable Undersøgelsen rummer følgende baggrundsvariable • Køn (mand/kvinde) • Alder (25-39, 40-49, 50-69, 70+) • Civilstand • Geografi (postnummer og region) • Urbaniseringsgrad • Husstandsindkomst • Uddannelsesniveau • Boligform (hus/villa/parcelhus, rækkehus/ klyngehus, landejendom/gård, etageejendom, værelse) • Ejerform (privat udlejning, almen boligforening, andel, ejer) • Hjemmeboende børn (ja/nej, samt børnenes alder)

• Husets opførelsesår (før 1930, 1930-1959, 1960-1979, 1980-1999, 2000 eller nyere) • Kælder (ja/nej) • Antal personer i husstanden • Hvilken sal (hvis etageejendom) • Altan • Gårdmiljø • Antal år i nuværende bolig • Boligens størrelse • Opvarmning af bolig

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

113

Metode – Oversigt over variable Undersøgelsen rummer følgende emner • Sommerhus • Hvad optager boligejerne • Generel vedligeholdelse • Større til- og ombygninger • Valg af håndværker/rådgivning • Indeklima • Børneværelset • Opvarmning og energiforbedringer • Bekymringer • Stedbundne potentialer • Bygningskultur • Boligmiljøer • Bæredygtighed • Corona og det byggede miljø

114

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Kontaktdata og kreditering – Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen eller konkrete data, er du velkommen til at kontakte en af følgende: Henrik Mahncke, Analysechef i Realdania hma@realdania.dk +45 21 22 37 29

Foto: Jørgen Jørgensen Lene Samsø Per Morten Abrahamsen Helene Høyer Mikkelsen Steffen Stamp Tina Sørensen Kim Hintze

Henrik Sonne, Senioranalytiker i Videncentret Bolius hso@bolius.dk +45 24 46 65 90

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

115

116

Danskerne i det byggede miljø – 2021 |

Danskerne i det byggede miljø 2021