Corona og det byggede miljø

Corona og det byggede miljø Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kantar Gallup i april 2021 for Videncentret Bolius og Realdania

Introduktion Undersøgelsen ”Corona og det byggede miljø” giver et indblik i danskernes syn på deres livskvalitet og boligforhold i forbindelse med corona-krisen baseret på helt friske data.  Baggrunden er vores nysgerrighed for hvordan, corona-krisen har påvirket den måde vi bor, arbejder og lever på.

Om undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på i alt 7.128 nationalt repræsentative interviews blandt personer i den danske befolkning over 25 år.

Data er indsamlet i perioden fra den 8. marts til den 4. april 2021 af Kantar Gallup vha. CAWI (Computer Assisted Web Interviews).

 ”Corona og det byggede miljø” er en del af en større publikation med titlen Danskerne i det byggede miljø, som Videncentret Bolius og Realdania udgiver og som i år forventes at udkomme i juni 2021.

Data er vejet på køn, alder, region og uddannelse ud fra Danmarks Statistik.

 Undersøgelsen er gennemført hvert år siden 2016 med svar fra godt 7.000 danskere årligt.

Henrik Mahncke Analysechef, Realdania hma@realdania

Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte en af følgende: Henrik Sonne Senioranalytiker, Bolius hso@bolius.dk

Resumé 

7 ud af 10 danskere oplever, at corona har påvirket deres livskvalitet.

Flest i negativ retning (44,0%), mens 26,3% finder, at corona har medført positive forandringer



Samlet set er danskernes livskvalitet dog faldet betydeligt under corona-krisen





Corona-krisen har ændret vores syn på egen bolig. Særligt i forstadskommunerne finder vi mange danskere, der er blevet gladere for deres bolig, mens andelen, der er blevet mindre glad for deres bolig er størst i København og andre storbykommuner



Boligstørrelsen har afgørende betydning under corona-krisen. Det er særligt danskere i små boliger, der er blevet mindre glade for deres boliger



Samtidig mener et betydeligt flertal af danskerne, at de små byer og landdistrikterne er blevet styrket af corona-krisen og at det er på bekostning af byerne



I Hovedstadsområdet overvejer 10% at flytte længere væk pga. at nedlukningen har medført bedre digitale arbejdsmuligheder. De tre kommuner, hvor flest overvejer at flytte længere væk er Hørsholm (17,5%), Gentofte (17,4%) og Frederiksberg (14,4%)

Særligt i Hovedstaden og i de store byer med over 50.000 indbyggere har corona-krisen ramt hårdt



Ikke mindst melder danskere bosat i lejligheder i etageejendomme om lavere oplevet livskvalitet



Modsat hvad man kunne forvente finder vi ikke, at gårdmiljøer og altaner har nogen særlig betydning for oplevelsen af corona for danskere bosat i lejligheder



Danskerne oplever ligeledes, at deres sociale relationer er blevet dårligere. Særligt de 50-69 årige har oplevet et stort tab gennem det seneste år



Det er særligt unge mennesker, som også oftere arbejder digitalt end ældre generationer, der overvejer at flytte længere væk fra deres arbejdsplads

Corona-krisen har også påvirket vores naboskab, hvor hver tredje dansker har reduceret nabokontakten eller helt undladt at se naboerne



Hver anden dansker har sat gang i større og mindre ombygninger af deres bolig som direkte følge af corona-krisen.



Særligt dem, der har haft hjemmearbejde, og de yngre generationer, har været aktive med byggeprojekter



Livskvalitet og corona

4

Danskernes oplevede livskvalitet over tid

Danskernes oplevede livskvalitet (Gennemsnit på skala fra 0-10) 8

7,71

 Danskernes oplevede livskvalitet er aftaget i løbet af de seneste fire år

7,59 7,39

7,5

7,06 7 6,5 6

 Oplevet livskvalitet afdækkes ved at spørge til, hvor tilfredse danskerne er med livet. Det handler således i tråd med forskningen inden for ”subjective wellbeing” ikke om ”lykke-følelse” her-og-nu, men mere om en betragtning på tilfredsheden med livet generelt.  I 2020 blev data indsamlet i marts lige omkring første corona-relaterede nedlukning, hvilket kan forklare faldet fra 2019

5,5 5 4,5 4 2018

2019

2020

2021

 I 2021 er faldet endnu kraftigere, hvilket kan skyldes corona-krisen.

Note: ”Alt i alt hvor tilfreds er du med tilværelsen for tiden?”

Base: 7.128 (2021)

5

Oplevet livskvalitet over tid – fordelt på regioner

Alt i alt, hvor tilfreds vil du sige, at du er med tilværelsen for tiden (tal som gennemsnit på en skala fra 0-10, hvor 10 er mest tilfreds) 7,8

7,7

7,64

7,63 7,6

 Nedgangen i oplevet livskvalitet over tid er særlig stor i Hovedstadsregionen, Sjælland og Midtjylland

7,6

7,53

7,49

7,43

7,41 7,4

7,32

7,31 7,21

7,2

7,19

7,13 7,03

7

6,92

 Den højeste oplevede livskvalitet finder vi i Region Syddanmark (7,21) og i Region Nordjylland (7,19)

6,8 6,6 6,4 Region hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark 2019

2020

Region Midtjylland

Region Nordjylland

2021

Base: 7.128 (2021)

6

Oplevet livskvalitet over tid – fordelt på urbaniseringsgrad

 Livskvaliteten i Danmark er højest i de mindre byer. Det var tilfældet både før og under corona-krisen  Livskvaliteten er faldet generelt uanset urbaniseringsgrad, men den er faldet mindst i byer med 10.00050.000 indbyggere (-0,27 point) og mest i Storkøbenhavn (-0,4 point)

Alt i alt, hvor tilfreds er du med tilværelsen for tiden, fordelt på urbaniseringsgrad (tal som gennemsnit på en skala fra 0-10) 8 7,8 7,6

7,83 7,65

7,64

7,56

7,48

7,51 7,4

7,39

7,4

7,3

7,3

7,14

7,2

7,22

7,12 6,96

7

6,82

6,8 6,6 6,4 6,2 Et landdistrikt

Base: 7.128 (2021)

Mindre by med under 10.000 indbyggere

By med 10.001-50.000 indbyggere 2019

2020

Stor by (50.001-500.000 indbyggere)

Storkøbenhavn

2021

7

Oplevet livskvalitet over tid – fordelt på boligform

Alt i alt, hvor tilfreds er du med tilværelsen for tiden, fordelt på boligform (tal som gennemsnit på en skala fra 0-10) 8 7,8 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 6,2 6

7,78

 Livskvaliteten i Danmark er højest blandt folk bosiddende i eget hus eller på en gård, mens den er lavest hos danskerne bosiddende i etageejendom.

7,75

7,49

7,45

7,54

7,55 7,38

7,27 6,97

7,07 6,86 6,64

Gård

Parcelhus/villa

Rækkehus 2019

2020

 Særligt danskere bosat i rækkehuse og etageejendomme har oplevet faldende livskvalitet under corona-krisen.

Etageejendom

2021

Base: 7.128 (2021)

8

Oplevet livskvalitet under corona-krisen

 7 ud af 10 danskere oplever, at corona-krisen har påvirket deres livskvalitet

 Knap halvdelen af danskerne oplever, at corona-krisen har haft negativ effekt på deres livskvalitet (44%)  Hver fjerde dansker oplever, at corona har haft positiv betydning for livskvaliteten (26,3%)

Hvor stor betydning vurderer du, at corona har for din livskvalitet? (tal i pct.)

35 29,2

30

28,5

25 20 16,6

15,5

15 10,3 10 5 0 Meget positiv betydning

Positiv betydning

Ingen betydning

Negativ betydning

Meget negativ betydning

Base: 7.128 (2021)

9

Oplevet livskvalitet under corona-krisen - boligform

Hvilken betydning har corona har for din oplevede livskvalitet? (tal i pct.)

 Ser vi på corona-krisens betydning for oplevet livskvalitet, påvirker den bredt uanset boligform

50,0

46,8

45,0

43,3

42,4

40,0 33,5

35,0

 Der er en lille tendens til, at flere i hus og villa oplever positive effekter af corona-krisen  Mens flest bosat i lejligheder oplever, at corona-krisen har haft negativ effekt

43,9

42,0

30,0

28,3

29,8

29,3

28,2

26,9

24,5

25,0

24,9

29,2 26,8

20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Villa / parcelhus

Rækkehus Positiv betydning

Gård /landejendom Ingen betydning

Etageejendom (lejlighed) Negativ betydning

Total Base: 7.128 (2021)

10

Oplevet livskvalitet under corona-krisen - alder

Hvor stor betydning vurderer du, corona har for din oplevede livskvalitet? (tal i pct.)

 Corona-krisen påvirker oplevet livskvalitet bredt uanset alder.

60,0

48,2

50,0

 Der er dog en lille tendens til at flere i yngre (25-39 årige) er påvirket af corona. Flest i negativ retning, men overraskende nok også flest i positiv retning.

45,5

43,9

42,3

39,8

40,0 33,3

32,5 30,0

28,3

27,9

26,6

23,5

26,9

25,2

26,8

29,2

20,0 10,0 0,0 25-39 år

40-49 år Positiv/meget positiv betydning

50-69 år Ingen betydning

70+ år Negativ/meget negativ betydning

Total Base: 7.128 (2021)

11

Coronas påvirkning på livskvalitet, når man har en partner, der arbejder hjemme hele tiden eller halvdelen af tiden

Hvor stor betydning vurderer du, corona har for din oplevede livskvalitet? (tal i pct.)

 Hos de personer, der har en partner, der arbejder hjemme, ses en tendens til, at folk der også selv har arbejdet hjemme vurderer deres livskvalitet til at være blevet påvirket i en positiv retning.

70,0 58,9

60,0

49,4

50,0

45,6 42,2

40,0 33,2

31,5

30,0

29,8

26,8

26,3 21,2

20,8

20,0

14,3

10,0 0,0 Jeg har primært arbejdet hjemme

Halvdelen af tiden har jeg arbejdet hjemme den anden halvdel Negativ

Jeg har primært arbejdet på min arbejdsplads

Neutral

Total

Positiv

Interviewpersonerne er blevet bedt om på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er meget negativ betydning og 10 er meget positiv betydning, at tage stilling til, hvor stor betydning corona har haft for deres oplevede livskvalitet.

Svar fra 0-3 er kodet som negativ betydning, 4-6 som neutral og 7-10 som positiv betydning.

I diagrammet er kun medtaget de personer, der har svaret, at de har en partner, der primært arbejder hjemme eller arbejder hjemme halvdelen af tiden.

Base: 1388

 Hver tredje (31,5%) af de personer, der arbejder hjemme halvdelen af tiden vurderer, at deres livskvalitet er påvirket i en positiv retning. Det gælder kun for knap hver sjette (14,3%) af dem, der primært arbejder på deres arbejdsplads.

Boligen og corona

13

Corona-krisen ændrer synet på boligen

I hvilken grad føler du, at den nuværende situation med corona har påvirket dit syn på din bolig?

Kommuner med størst andel, der svarer: "Jeg er blevet mindre glad for min bolig” (andel i pct.)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

København Brøndby Herlev Brønderslev Århus Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Aalborg Slagelse Randers Landsgennemsnit

 Corona-krisen har påvirket vores syn på boligen. I gennemsnit er 6,8% af danskerne blevet mindre glade for deres boliger.

Base: 7.128

14,1 13,6 13,3 12,5 12,2 11,8 11,1 11,1 10,9 10,8 6,8

Kommuner med størst andel, der svarer: "Jeg er blevet mere glad for min bolig” (andel i pct.)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Hørsholm Glostrup Rudersdal Dragør Ærø Lemvig Lejre Furesø Hedensted Greve Landsgennemsnit

 Det er i høj grad i storbykommuner, at vi finder den største andel danskere, der er blevet mindre glade for deres bolig med København i spidsen med 14,1%, dvs. at hver syvende københavner er mindre tilfreds end før corona.

46.2 41.9 39.8 39.3 38.3 36.6 36.3 35.1 34.9 34.9 25,4

 25,4% af danskerne er blevet gladere for deres bolig. Det er i forstadskommunerne og nogle yderområder, at flest danskere er blevet gladere for deres bolig 14

Covid-19 og tilfredshed med egen bolig Corona-krisens påvirkning på oplevelsen af boligen. (tal i pct.)

80,0 70,2 70,0

69,4

68,0

67,8

64,6 61,8

60,0

 Lidt overraskende er dog at hver tredje i de helt små boliger under 25 m2 også er blevet mere glade for deres bolig

50,0 42,4

40,0 34,0

30,8 30,0

20,4 20,0

29,1

27,9

26,8 21,7 18,1

15,0 11,6 8,9

10,0

4,0

3,1

4,2

100-149 m2

150-200 m2

Over 200 m2

0,0 Under 25 m2

25-49 m2

Jeg er blevet mere glad for min bolig

50-74 m2

75-99 m2

Jeg er blevet mindre glad for min bolig

 Der ses en tendens til, at jo større bolig, jo mere er danskerne blevet gladere for deres bolig under corona-krisen

Situationen med corona har ikke påvirket mit syn på min bolig

Note: I hvilken grad føler du, at den nuværende situation med corona har påvirket dit syn på din bolig?

66 interviewpersoner svarer, at de ikke ved, hvor stor deres bolig er, og de er derfor ikke taget med i diagrammet.

Base: 7062

Coronas påvirkning på syn på bolig fordelt på alder

I hvilken grad føler du, at den nuværende situation med corona har påvirket dit syn på din bolig? (tal i pct.)

75,1 70+ år

0,9

 Knap halvdelen af de yngre (2539 årige) har ændret syn på deres bolig som følge af coronakrisen

24,0

76,5 50-69 år

2,6 20,9

 32,1% af de yngre er blevet gladere for deres bolig, mens 16,9% er blevet mindre glad

66,7 40-49 år

7,1 26,3

 For de 50+ er det kun hver fjerde, der har ændret syn på deres bolig som konsekvens af corona og det er primært til det bedre.

51,0 25-39 år

16,9 32,1

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

Situationen med corona har ikke påvirket mit syn på min boli

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

Jeg er blevet mindre glad for min bolig

Jeg er blevet mere glad for min bolig Base: 7.128

16

Coronas påvirkning på syn på bolig fordelt på boligform

I hvilken grad føler du, at den nuværende situation med corona har påvirket dit syn på din bolig?

Fordelt på boligform. (tal i pct.)

40 35

34,4 30,4

Procent

30

25,4

25

20,5

19,2

20 15

 Mens en større andel af danskere i etageejendom er blevet mindre glade for deres bolig (11,6%)

11,6

10

6,8

6,4

6,1

3,4

5

 Set på boligform er det især dem, der bor i villa/parcelhus (30,4%) og på en gårdejendom (34,4%), der er blevet mere glade for deres bolig,

Base: 7.128

Total

Etageejendom, beboelsesejendom (lejlighed)

Gård

Række- / klynge-/ kædehus

Hus / Villa / Parcelhus

0

Jeg er blevet mere glad for min bolig Jeg er blevet mindre glad for min bolig

Gårdmiljøer og altaners effekt på oplevelsen af corona Hvor stor betydning vurderer du, corona har for din oplevede livskvalitet? (respondenter bosat i lejlighed, tal i pct)

 Ser vi udelukkende på danskere bosat i lejlighed kunne en hypotese være at altaner og grønne gårdmiljøer mindsker corona-krisens negative aspekter

60,0 50,0

49,0

47,2

45,2

46,8

40,0 28,5

30,0

26,3

29,0

27,6

28,2 24,9

23,8

23,4

20,0

 Der er dog umiddelbart kun en meget lille effekt af gode gårdmiljøer, hvor lidt færre rapporterer om negative betydning af corona  Tilsvarende gælder det med altaner, der heller ikke har en signifikant effekt på oplevelsen af corona

Base: lejlighed, 2.374

10,0 0,0 Vi har et rigtig godt gårdmiljø/udendørs fællesareal med god

Vi har et lidt kedeligt gårdmiljø/udendørs fællesareal

Negativ betydning

Vi har ikke et gårdmiljø/udendørs fællesareal

Ingen betydning

Total

Positiv betydning

Har du altan?

Hvilken betydning har corona har for din oplevede livskvalitet?

Ja, ejendommen har en fælles altan

Ja, har egen altan

Nej

Total

Negativ betydning

45,2

52,5

49,0

46,8

Neutral (ingen betydning)

28,9

23,9

27,9

28,2

Positiv betydning

25,9

23,6

23,1

24,9

18

Covid-19 og naborelationer

Har corona ændret den måde du omgås dine naboer? (tal i pct.)

Ja, jeg omgås slet ikke mine naboer pga. corona

 For hver tredje dansker (32,9%) har corona betydet mindre kontakt med naboerne

6,4

Ja, jeg omgås mine naboer mindre end før corona

26,5

Ja, jeg omgås mine naboer mere end før

 En lille andel (3,7%) har oplevet at corona-krisen har medført at de omgås mere med naboerne.

3,7

Nej, corona har ikke ændret på den måde jeg omgås mine naboer

45,9

Nej, Jeg omgås normalt ikke mine naboer

17,6

0 Base: 7.128

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

 63,5% af danskerne har uændret kontakt med deres naboer.

Covid-19 og sociale relationer

 Mange studier af livskvalitet bekræfter at sociale relationer spiller en meget vigtig rolle

Tilfredshed med sociale relationer, fordelt på alder (tal som gennemsnit af en skala fra 0-10) 9

8,58 8,33

8,5

 Fra marts 2020 til marts 2021 ser vi et betydeligt fald i danskernes vurdering af deres sociale relationer fra 7,72 til 7,39

7,97

8 7,5

7,72

7,55 7,18

7,06

7

6,76

7,39

6,96

6,5 6

 Det generelle billede er, at de sociale relationer vurderes mere positive jo ældre vi bliver. Men fra 2020 til 2021 ser vi det største fald i aldersgruppen 50-69 år.

5,5 5 4,5 4 25-39 år Base: 7.128 (2021)

40-49 år

50-69 år 2020

70+ år

Total

2021

20

Boligens beliggenhed

By og land

21

Nye måder at arbejde og bo på

Base: 7.128

 Ca. 1 ud af 15 voksne dansker (6,8%), overvejer at flytte længere væk pba. af de digitale arbejdsmuligheder, som coronakrisen har givet.

 I Hovedstadsområdet er det 10,9%, der overvejer at flytte, hvilket er det samme billede, vi også finder i andre større byer (9,4%).

 De kommuner, hvor flest overvejer at flytte længere væk er: Hørsholm (17,5%), Gentofte (17,4%), Frederiksberg (15,5%), Ballerup (14,4%), Haderslev (13,4%) og København (12,3%) 22

Overvejelser om, hvor man vil bo - fordelt på alder

Har mulighederne for at arbejde digitalt ændret dine overvejelser om, hvor du kunne forestille dig at bo? (tal i pct.)

 Det er blandt de unge (25-39 år), at vi finder den største andel, som kunne overveje at flytte længere væk fra den nuværende bolig (16,9%)

87,3 70+ år

12,6 0,0

 Blandt seniorerne på arbejdsmarkedet (de 50-69 årige) er det 2,6%, der overvejer at flytte længere væk som følge af nye og bedre muligheder for at arbejde mere digitalt.

53,8 50-69 år

43,6 2,6

35,2 40-49 år

57,0 7,8 28,0

25-39 år

55,2

16,9 0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

Ikke relevant, arbejder ikke digitalt Nej, det har ingen betydning Ja, jeg kunne overveje at flytte længere væk fra min nuværen

Base: 7.128 23

Hjemmearbejde giver overvejelser om at flytte

Har mulighederne for at arbejde digitalt ændret dine overvejelser, om hvor du kunne forestille dig at bo? (tal i pct.)

90,0 76,8

80,0

74,6

 Hjemmearbejde har fået folk til at ændre overvejelser om, hvor de kunne forestille sig at bo.

70,0 60,0 49,0

50,0

47,6

40,0 30,0 20,0 10,0

18,7

18,4 7,0

4,5

3,4

 Blandt dem, der har arbejdet hjemme enten hele tiden eller halvdelen af tiden under corona har næsten hver femte ændret deres overvejelser om, hvor de kunne forestille sig at bo.

0,0 Jeg har primært arbejdet hjemme

Halvdelen af tiden har jeg arbejdet hjemme den anden halvdel

Jeg har primært arbejdet på min arbejdsplads

Ja, jeg kunne overveje at flytte længere væk fra min nuværende arbejdsplads Nej, det har ingen betydning Ikke relevant, arbejder ikke digitalt

3144 personer (44%) har svaret ”ikke relevant” til ”har du i løbet af det seneste år arbejdet hjemme pga. corona?”.

De er ikke medtaget i diagrammet.

Base: 3984

 Det gælder kun for godt 3% af dem, der har arbejdet på deres arbejdsplads.

Mere attraktivt at bo på landet ”Hvor enig/uenig er du i at corona-krisen har gjort det mere attraktivt at bo i små byer eller på landet” (25-49 årige)

 Mange medier har fortalt historier om danskere, der flytter på landet. Undersøgelsen bekræfter, at en stor del af danskerne vurderer, at de små byer på landet er blevet mere attraktive  Ser vi udelukkende på de mest mobile aldersgrupper i undersøgelsen, dvs. de 25-49 årige, så er 49,7% enige i at corona-krisen har gjort det mere attraktiv at bo i de små byer/på landet, mens kun 12,5% er uenige.  Det gælder i høj grad i Ø-kommuner, som Fanø og Ærø, men det gælder også for en række kommuner rundt om København  Ser vi kun på de 4 største byer i Danmark er der også en betydelig andel (41,4-52,6%), der mener, at corona-krisen har gjort det mere attraktivt at bo på landet

Helt enig/enig

Corona har ikke Helt påvirket min uenig/uenig vurdering

1 Fanø

100

0,0

0,0

2 Ærø

100

0,0

0,0

3 Odsherred

88,6

0,0

11,4

4 Fredensborg

88,0

0,0

12,0

5 Frederikssund

83,5

0,0

16,5

6 Glostrup

78,4

0,0

21,6

7 Lolland

77,0

0,0

23,0

8 Kerteminde

75,6

0,0

24,4

9 Bornholm

71,6

0,0

28,4

10 Jammerbugt

71,2

0,0

28,8

11 Billund

70,5

0,0

29,5

12 Faxe

70,1

16,1

13,8

13 Rudersdal

69,7

11,3

19,0

14 Stevns

69,5

0,0

30,5

15 Hillerød

69,0

3,1

27,9

49 Aalborg

52,6

12,5

34,9

55 København

49,3

16,4

34,3

70 Odense

44,9

11,3

43,8

81 Århus

41,4

18,2

40,2

49,7

12,5

37,8

Landsgennemsnit

25 Base: 7.128

Hver femte finder byen mere attraktiv ”Hvor enig/uenig er du i at corona-krisen har gjort det mere attraktivt at bo i byen” (25-49 årige)

 Byerne har været helt forandrede i nedlukningsperioderne under corona-krisen. For hver femte 25-49 årig er byerne blevet mere attraktive (20,8%)

 Det er primært forstadskommuner til Hovedstaden at vi finder de fleste, der er enige i at byen er blevet mere attraktiv ifm. corona  Omvendt mener 41,3% af de 25-49 årige danskere, at de er helt uenige/uenige i at corona-krisen har gjort det mere attraktivt at bo i byen,  Ser vi kun på de 4 største byer i Danmark er der et flertal der er uenige i at byen er blevet mere attraktiv.

Eksempelvis København, hvor 41% er helt uenige/uenige, mens kun 23,3% er enige. Resten mener ikke at corona flytter på deres opfattelse af byen.

Helt enig/enig

Corona har ikke Helt påvirket min uenig/uenig vurdering

1 Herlev

50,7

38,8

10,5

2 Furesø

47,9

43,2

8,9

3 Brønderslev

44,0

21,4

34,6

4 Ishøj

40,9

16,9

42,2

5 Hjørring

40,0

30,0

30,0

6 Fredericia

36,0

26,8

37,2

7 Høje-Taastrup

35,9

36,4

27,7

8 Frederikshavn

34,8

18,2

47,0

9 Holstebro

33,1

20,1

46,8

10 Læsø

32,6

34,7

32,6

11 Frederiksberg

31,3

33,2

35,5

12 Norddjurs

31,1

30,5

38,4

13 Randers

30,4

37,6

32,0

14 Guldborgsund

29,8

39,5

30,7

15 Glostrup

29,3

45,4

25,3

22 Aalborg

26,4

34,9

38,7

27 København

23,3

41,0

35,6

28 Århus

23,3

39,9

36,9

39 Odense

19,6

36,0

44,4

20,8

41,3

37,9

Landsgennemsnit

26 Base: 7.128

Boligen som arbejdsplads har

medført behov for ombygninger

27

Hjemmearbejde under corona-krisen Har du i løbet af det seneste år arbejdet hjemme pga. corona?

 52% af danskerne svarer, at de enten primært eller halvdelen af tiden har arbejdet hjemme i løbet af det seneste år pga. corona

Jeg har primært arbejdet på min arbejdsplads 48%

 En næsten ligeså stor andel, 48%, har primært arbejdet på deres arbejdsplads  Andelen, der har arbejdet hjemme, er aftagende i takt med at man bevæger sig væk fra tætbefolkede områder

Jeg har primært arbejdet hjemme 31%

Halvdelen af tiden har jeg arbejdet hjemme den anden halvdel på arbejdspladsen 21%

Har du i løbet af det seneste år arbejdet hjemme pga. corona? Fordelt på urbanisering. (Tal i procent) Et landdistrikt

En by med under 10.000 indbyggere

Jeg har primært arbejdet hjemme

23,8

24,9

28,3

35,0

39,1

Halvdelen af tiden har jeg arbejdet hjemme, halvdelen på arbejdspladsen

13,7

17,6

20,5

21,5

24,1

Jeg har primært arbejdet på min arbejdsplads

62,5

57,5

51,2

43,5

36,8

Base: arbejder, n=3.984

En by med 10.000-50.000 indbyggere

En by med 50.001-500.000 indbyggere

Hovedstadsområdet

Bygge- og haveprojekter under corona-krisen Har du sat gang i projekter i din primære bolig og have, mens der har været corona, som du ellers ikke ville have sat gang i? Fordelt på hvorvidt man har arbejdet hjemme (tal i pct.)

 Under corona-krisen har 28,8% af danskerne sat gang i projekter i deres primære bolig, som de ellers ikke ville have gjort

28,1 25,2 25,8

25 18,6

20

Procent

 Danskere, der har arbejdet hjemme, har i højere grad sat gang i projekter i deres bolig som konsekvens af coronakrisen

30

18,1

16,1 15 9,9

10

10,7 Større projekter Mindre projekter

5 0 Jeg har primært arbejdet hjemme

Halvdelen af Jeg har primært tiden har jeg arbejdet på min arbejdet hjemme arbejdsplads den anden halvdel

Base: arbejder, n=3.984

Total

Indretning af boligen under corona Har corona givet dig/husstanden anledning til indrette din/jeres bolig så den bedre kan imødekomme nye behov?

(Tal i pct.)

 Blandt de danskere, der har foretaget ændringer af deres bolig, er hjemmearbejdspladsen ikke overraskende det tiltag, flest har foretaget  Det er den yngre del af danskerne, der har sat gang i projekter. Blandt danskere under 40 år er det 42,6%, der har været aktive.

36,0

Ja, etablering af hjemmearbejdsplads

34,6

Ja, bedre indretning af hjemmearbejdsplads

21,6

Ja, etablering af hjemmekontor (separat rum)

13,3

Ja, indretning af hjemmet, så en eller flere i…

6,1

Ja, etableret ekstra rum i boligen

5,0

Ja, andet

3,5

Ja, etableret anneks eller andet udendørs opholdsrum

0

10

20

30

40

Base: har indrettet, n=1.334

Har du sat gang i projekter i din primære bolig og have, mens der har været corona, som du ellers ikke ville have sat gang i? Fordelt på alder. (Tal i procent, mulighed for flere svar) 25-39 år

40-49 år

50-69 år

70+ år

Større projekter

18,8

12,8

7,5

3,8

Mindre projekter Nej, har ikke igangsat projekter pga. corona

26,5

22,9

14,6

8,8

57,4

66,9

79,6

87,9

Base: 7.128

Indretning af boligen under corona

Har corona givet dig/husstanden anledning til indrette din/jeres bolig så den bedre kan imødekomme nye behov?

Fordelt på hjemmearbejde. Tal i pct.

Jeg har primært arbejdet hjemme

Halvdelen af tiden har jeg arbejdet hjemme den anden halvdel

Jeg har primært arbejdet på min arbejdsplads

Ja, etablering af hjemmekontor (separat rum)

25,9

14,9

20,4

Ja, etablering af hjemmearbejdsplads

44,8

36,6

26,6

Ja, bedre indretning af hjemmearbejdsplads

38,2

35,8

29,6

Ja, indretning af hjemmet, så en eller flere i husstanden kan være i isolation

5,6

20,4

20,8

Ja, etableret ekstra rum i boligen

3,1

9,9

6,1

Ja, etableret anneks eller andet udendørs opholdsrum

2,2

3,8

4,5

Ja, andet

2,6

1,2

6,7

Base: har indrettet, n=1.334

 Gruppen af danskere der har arbejdet hjemme under coronakrisen har i højere grad end dem, der primært har arbejdet på deres arbejdsplads indrettet i boligen, så den kan opfylde kravene til et hjemmekontor

Om Videncentret Bolius Videncentret Bolius er ikke-kommerciel, ejet af den filantropiske forening Realdania. Når vi rådgiver danskerne, taler med pressen og udgiver indhold om boligen på vores platforme, er det derfor 100% uvildigt.

Om Realdania Realdania er en filantropisk forening med omkring 165.000 medlemmer. Vi arbejder almennyttigt og almenvelgørende ved at støtte projekter over hele landet, som samlet set gavner alle i Danmark. De penge, vi deler ud til projekter, kommer fra afkastet af vores investeringsformue.

32