Cities Climate Transition Framework

August 2025 (dansk version fra marts 2026)

![]()

August 2025 (dansk version fra marts 2026)

Cities Climate Transition Frameworket (CCTF) har til formål at vejlede byer og kommuner i deres klimaplanlægning. En klimahandlingsplan (på engelsk Climate Action Plan, typisk forkortet til CAP) er et strategisk dokument (eller en række planer og dokumenter), der viser, hvordan en by/kommune vil leve op til sin forpligtelse til at adressere klimaforandringerne i kontekst af Parisaftalen ved at reducere udledningen af drivhusgasser samt styrke klimarobustheden og den socioøkonomiske lighed.
CCTF’en bygger på udviklinger inden for klimaomstillingen og tager højde for de praktiske erfaringer, der er gjort siden udgivelsen af C40's 'CAP-Framework'. CAPFrameworket blev oprindeligt udgivet i 2018 for at give et moderne og fleksibelt rammeværk til at støtte byer og kommuner med at udvikle deres klimahandlingsplaner og var rettet mod at være anvendeligt i enhver by- og kommunesammenhæng. CCTF’en bygger på arbejdet med det oprindelige CAP-Framework og opstiller evidensbaserede kriterier for en robust klimahandlings-/omstillingsplan, der er i overensstemmelse med Parisaftalens ambitioner. Samtidigt har den også et nyt og styrket fokus på flere nye områder i tråd med den nuværende globale ‘best practice’.1
Nye og styrkede fokusområder
Cities Climate Transition Frameworket kondenserer de 30 kriterier, der indgik i C40's oprindelige CAP-Framework, til 16 kriterier. Disse kriterier har fortsat samme høje ambition og fokus som det oprindelige CAP-Framework, men omfatter nu også flere styrkede og nye fokusområder. Disse fokusområder er en reaktion på fem års erfaringer med at støtte byer og kommuner i at udvikle og implementere klimahandlingsplaner ved hjælp af C40's CAP-Framework og inkorporerer også anbefalingerne fra Integrity Matters for Cities, States and Regions og Sjette Hovedrapport fra FN’s Klimapanel. Styrkede eller nye fokusområder i CCTF’en omfatter:
• Mainstreaming1 af klimaindsatsen på tværs af byernes/kommunernes beslutningstagning
• Kvalitative og kvantitative mål for klimatilpasning
• Sektorstrategier til at skabe en stærkere forbindelse mellem mål og handlinger
• Brug af alle tilgængelige beføjelser til at stoppe brugen af og støtten til fossile brændsler
• Reduktion af udledninger fra forbruget i kommunen
• Monitorering, evaluering, rapportering og læring
1 Mainstreaming dækker her over integration og indlejring af klimahensyn i kommunens organisatoriske og politiske beslutnings- og styringsprocesser, herunder planer og programmer.
Cities Climate Transition Frameworket er opdelt i 6 komponenter, der anses for at være afgørende for klimaplanlægning i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. De 16 kriterier ligger inden for kernekomponenterne i CCTF’en.
Figur 1 giver et overblik over de 6 komponenter i CCTF’en, som de 16 kriterier indgår i. C40-byer forventes at demonstrere, at de har planlægningsprocesser på plads, der dækker alle 16 kriterier, for at forblive en del af det ambitiøse C40 Cities Climate Leadership Group-netværk2
I overensstemmelse med ’best practice’-principperne for klimaplanlægning og som en del af CCTF’en, skal klimaledere forpligte sig til at iværksætte klimahandling og præsentere en klar vision, samt skitsere mål, delmål3, sektorstrategier og handlinger offentligt på en måde, der imødekommer behovene i den lokale kontekst, og som gennemsigtigt rapporterer om fremskridt.
CCTF’en anerkender, at byernes/kommunernes klimaplanlægningsprocesser er både iterative og cykliske, og at byerne/kommunerne derfor i og for sig kan starte, hvor det er hensigtsmæssigt i deres specifikke kontekst. Det opdaterede CCTF-vejledning sigter efter at være lige relevant, uanset om byen/kommunen udvikler en ny klimahandlingsplan ved at danne et vidensgrundlag som afsæt for at udvikle mål, delmål, strategier og handlinger eller bruger CCTF’en til at evaluere og opdatere deres eksisterende klimahandlingsplan. Byer og kommuner kan præsentere klimaindsatsen i ét centralt dokument eller i flere dokumenter. Dog bør reduktion, klimatilpasning og inklusion overvejes og behandles på en integreret måde.
En bys/kommunes kapacitet til at levere klimaindsatser afhænger af de forvaltningsmæssige- og politiske strukturer, funktioner og beføjelser, som byens/kommunens forvaltninger har tilgængelige til at kontrollere eller påvirke aktiver eller serviceydelser, samt de juridiske sammenhænge til andre politiske myndighedsniveauer og myndighedsområder.
Cities Climate Transition Frameworket sigter efter at inspirere byer og kommuner til at anvende deres formelle og uformelle beføjelser til at skabe størst effekt og flest mulige fordele ved klimatiltagene. At få forståelse af hvilke beføjelser byen/kommunen har, kan være en hjælp til at kunne identificere og overvinde barrierer for byernes/kommunernes klimaindsats gennem politik- og holdningspåvirkning4 af national regulering og finansiering - og til at levere handlinger ved at bruge de beføjelser, som byerne/kommunerne har til rådighed til at forbedre serviceydelserne i byen/kommunen. 3
Figur 1: Visuelt overblik over de 6 kernekomponenter og de 16 kriterier i Cities Climate Transition Frameworket.

CCTF’en kan også bruges til at støtte og inspirere til ambitiøs planlægning af klimaindsatsen i byer og kommuner uden for C40-netværket. I Danmark har stort set alle kommuner vedtaget klimahandlingsplaner i overensstemmelse med C40's CAPFramework, støttet af det langvarige partnerskab Klimaalliancen (DK2020) mellem Realdania, KL, CONCITO og C40, og de fremtidige opdateringer af klimahandlingsplanerne vil være i overensstemmelse med CCTF’en.
Cities Climate Transition Frameworket er udviklet i samarbejde med medlemsbyerne i C40. Vi takker især alle byer, der var medlemmer af CCTF City Advisory Group, som bestod af Accra, Amman, Buenos Aires, Cape Town, Chengdu, Freetown, Paris, Phoenix, Rio de Janeiro, Sydney og Washington DC.

Forpligtelse, styring og mainstreaming
1. Offentlig forpligtelse fra den siddende borgmester (eller kommunalbestyrelse/byråd) til at opnå netto-nuludledning og styrke klimarobustheden i overensstemmelse med Parisaftalens højeste ambition (1,5˚C).
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Det er vigtigt at opstille en positiv vision for klimaindsatsen i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger for at skabe opbakning og støtte på tværs af forvaltningsniveauer, erhvervsliv og civilsamfund til en ambitiøs klimaindsats på kort og lang sigt og for med succes at kunne gennemføre transformative forandringer.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Den siddende borgmesters og/eller kommunalbestyrelses/byråds ambition og vilje til at iværksætte en hurtig, inkluderende og transformerende klimaindsats, for at bidrage til at nå Parisaftalen, skal være aktuel og tydelig i det offentlige rum. Forpligtelsen bør kommunikere vigtigheden af en indsats mod klimaforandringer og fordelene ved at opbygge en klimarobust kommune.
Det er også vigtigt for kommunerne at gøre opmærksom på deres beføjelser og behovet for styring og samarbejde på flere politiske niveauer for at kunne levere en indsats mod klimaforandringer med den nødvendige hast. Klimahandlingsplanen skal illustrere, hvordan kommunen vil bruge sine direkte såvel som indirekte beføjelser og indflydelse. Den skal også skitsere, hvordan kommunen vil samarbejde med andre aktører ved at kortlægge beføjelser og indflydelse hos lokale og nationale nøgleaktører, foreninger og netværk, der kan påvirke forandringer på de områder, hvor kommunen ikke har direkte magt.
En kommune skal være i stand til at demonstrere, at der har været foretaget en kortlægning/gennemgang af kommunens beføjelser og vigtige eksterne forandringsaktører, samt at dette har bidraget til udviklingen af klimaplanen –dokumenteret gennem de specifikke tiltag, der er identificeret.

Forpligtelse, styring og mainstreaming
2. Klimaforpligtelser og -hensyn er integreret i interne ledelses- og beslutningsstrukturer, processer og funktioner, hvilket sikrer, at klimapåvirkningen overvejes og inkluderes som en del af andre af kommunens øvrige prioriteter.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
At handle på klimaforandringer er ikke kun klima -/ miljøafdelingens ansvar. Kommunerne er nødt til at mainstreame 5 klimaforpligtelser oghensyn ind i deres interne styringsprocesser og -funktioner for at sikre, at alle afdelinger udnytter deres eksisterende mandater og gør brug af tilgængelig ekspertise, ressourcer, færdigheder og budget til at accelerere implementering af kommunens klimaforpligtelser.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommuner skal demonstrere, at de har integreret klimaforpligtelser og –hensyn i kommunens styrings- og beslutningsprotokoller for at sikre tværinstitutionelt ansvar, ansvarlighed og rapportering om implementering af klimatiltag på tværs af alle relevante forvaltninger og afdelinger i kommunen. Dette vil ikke være et engangsforetagende; det vil kræve løbende opmærksomhed og justeringer, indtil klimadagsordenen bliver en del af den normale styringsmæssige praksis og de daglige beslutninger.
’Mainstreaming’ af klima kan defineres som den systemiske integration af klimaforpligtelser og –hensyn i styrings- og beslutningsprocesser på en måde, der institutionaliserer klimaindsatsen. Dette skal være med til at sikre, at alle beslutninger, processer og/eller handlinger, der træffes i en kommune, sker ud fra et klimaperspektiv. Dette omfatter også bredere beslutningsprocesser udover kun dem, der specifikt sigter mod at reducere udledninger eller øge klimarobustheden.
5 Mainstreaming dækker her over integration og indlejring af klimahensyn i kommunens organisatoriske og politiske beslutnings- og styringsprocesser, herunder planer og programmer.

Inkluderende inddragelse og kommunikation
3. Inddragelse af forskellige interessenter for både at indsamle information til brug i klimaplanlægningen samt for at advokere for og skabe opbakning til klimaindsatsen.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Inddragelsen af en bred vifte af interessenter - såsom lokalsamfund (herunder dem, der er sårbare, historisk marginaliserede eller dårligt stillede), arbejdstagere, fagforeninger, virksomheder, civilsamfundet og lokale fællesskaber/klimagrupper med flere - i hele klimaplanlægningsog implementeringsprocessen giver de parter, der påvirkes, samt de parter, der påvirker, en mulighed for at komme til orde, og muliggør, at en bred vifte af perspektiver og indsigter kan indgå i udviklingen og gennemførelsen af nødvendige klimatiltag. Det er med til at skabe bred opbakning, accept af og/eller medejerskab til transformative klimatiltag.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommuner skal demonstrere, at en alsidig gruppe af interessenter, herunder dem, der er mest påvirket af klimaforandringer og klimatiltag, samt dem, der har magt, indflydelse og potentiale til at reducere udledninger og klimarisici, er blevet inddraget i planlægningsprocessen, at deres perspektiver har bidraget til udviklingen af klimatiltag og implementeringsplanlægning, og at de indvirker på monitoreringsprocessen.

4. Der etableres samarbejder og partnerskaber med eksterne interessenter for at advokere for, prioritere og implementere klimatiltag på tværs af hele kommunen.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Mange af de mest virkningsfulde klimatiltag ligger uden for kommunernes formelle beføjelser, og derfor er det vigtigt, at kommunerne bruger deres bløde magt og indflydelse via incitamenter, politik- og holdningspåvirkende tiltag, samarbejder og partnerskaber til at opbygge politikker og handling på flere niveauer og på tværs af sektorer for at give en større bredde i handlinger på kommuneniveau.
Eksterne interessenter omfatter, men er ikke begrænset til: andre forvaltnings- og politiske niveauer, finansielle institutioner, offentlige myndigheder, erhvervslivet, lokalsamfundsorganisationer og den brede offentlighed.
Ved at give interessenter mulighed for at advokere for, handle på og involvere sig i klimaindsatsen gennem etablering af partnerskaber og/eller medejerskab for implementering af klimatiltag, kan man fremskynde fremskridt mod netto-nuludledninger og klimarobusthed.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommuner skal demonstrere, at de har gjort en rimelig indsats for at bruge deres tilgængelige beføjelser til at samarbejde og etablere partnerskaber med eksterne interessenter, herunder andre myndighedsniveauer, finansielle institutioner, erhvervs- og samfundsorganisationer og offentligheden.
Partnerskaber og samarbejde bør være målrettet:
• Gennemførelse af større omstillingstiltag
• Adgang til data og finansiering
• At advokere for klimatiltag og/eller politiske reformer, der er nødvendige på nationalt plan, f.eks. for at stoppe støtten til fossile brændsler og/eller minimumskrav til bygningsreglementer/standarder.

Viden som grundlag for mål og delmål, strategier og tiltag

5. Vidensopbygning til at understøtte identifikation af klimatilpasningsmål, -strategier og –tiltag, der samlet set støtter kommunen i at opbygge klimamodstandsdygtighed og reducere sårbarheden over for klimaforandringernes konsekvenser.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Effektiv og virkningsfuld klimatilpasning kræver en robust vurdering og en holistisk forståelse af klimarisici på tværs af alle kommunens systemer.
Klimatilpasningsmål, der ikke er baseret på et solidt vidensgrundlag, risikerer ineffektiv handling, fejltilpasning og dyre fejlinvesteringer. Derudover kan kommunen potentielt risikere at tabe muligheden for at få gavn af de fordele og merværdier, som veldefinerede klimatilpasningstiltag kan give en kommune.
Videnskabelige data og informationer, den kommunespecifikke kontekst og kortlægning af kommunens beføjelser bør tages med i udviklingen af vidensgrundlaget. Denne viden muliggør en holistisk forståelse af risici og understøtter udviklingen af passende klimatilpasningsmål, -strategier og -tiltag til at håndtere de prioriterede klimarisici.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommunen skal udvikle et robust, holistisk kvalitativt og kvantitativt vidensgrundlag, der gør det muligt at identificere de sektorer, systemer og befolkningsgrupper i kommunen, der anses for at være mest udsatte for klimaforandringernes konsekvenser. Denne viden kan hjælpe med at identificere, hvor der er størst potentiale for at opbygge modstandsdygtighed og reducere sårbarheden.
Vidensgrundlaget skal være baseret på de mest opdaterede videnskabelige data og oplysninger, der er tilgængelige i øjeblikket.
Vidensgrundlaget skal omfatte:
• Et klart overblik over sandsynligheden, hyppigheden, intensiteten, tidsskalaen og den rumlige fordeling af væsentlige nuværende og fremtidige klimafarer under hensyntagen til kommunens historiske tendenser, samt fremtidsscenarier frem til mindst 2050.
• En vurdering af de nuværende og potentielle påvirkninger og konsekvenserne af de identificerede farer for kommunens sektorer, systemer og tjenester samt sårbare befolkningsgrupper.
• En forståelse af hvert systems kapacitet til at tilpasse sig de identificerede påvirkninger.
• En prioritering af de vigtigste klimarisici, som skal danne grundlag for udvikling af tiltag.
Derudover skal kommunen også sikre følgende:
• Det anvendte vidensgrundlag skal være baseret på de mest opdaterede videnskabelige data og oplysninger, der er tilgængelige i øjeblikket, og må ikke være mere end 10 år gamle.
• Mindst hvert 5. år skal kommunerne opdatere vidensgrundlaget, ELLER gennemgå og vurdere om det eksisterende vidensgrundlag er dækkende og retvisende, og hvorvidt der er behov for at opdatere vidensgrundlaget for klimatilpasning.
• Forud for opdateringen af klima(tilpasnings)planen, skal kommunen sikre, at den tager højde for det nyeste og mest relevante vidensgrundlag for udvikling af tiltag. Derfor skal kommunen enten opdatere eller gennemgå sin klimarisikovurdering (ved at foretage en selvvurdering til dokumentation heraf).


Viden som grundlag for mål og delmål, strategier og tiltag
6. Vidensopbygning til at understøtte identifikation af reduktionsstrategier og -tiltag for at opnå netto-nul i kommunen som geografi og for at bidrage til netto-nul globalt ved at reducere udledninger fra forbruget i kommunen.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Det er vigtigt at udvikle mål og delmål 7, sektorstrategier og tiltag for reduktion af drivhusgasudledninger baseret på et solidt vidensgrundlag, da man ellers risikerer drivhusgasudlednings- og luftforurenings-” lockin”, dyre fejlinvesteringer, ineffektive tiltag og forpassede muligheder for at udnytte fordelene ved reduktionstiltag.
For at opnå netto-nuludledning skal kommunen arbejde med at reducere alle udledningskilder, både de udledninger, der sker i kommunen, og dem, der udledes andre steder grundet forbrug i kommunen (for at imødekomme efterspørgsel i kommunen). Dette vil hjælpe med at håndtere kommunens relative globale klimapåvirkning og ansvar i global sammenhæng.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommunen skal udvikle et robust kvantitativt og kvalitativt vidensgrundlag, der giver et klart overblik over, hvordan strategierne og handlingerne i planen lever op til kommunens reduktionsmål og bidrager til målene i Parisaftalen.
Vidensgrundlaget for reduktion skal omfatte:
• Et datahåndteringssystem til indsamling af aktivitetsdata og emissionsfaktorer, der er nødvendige for at udarbejde GPC-kompatible drivhusgasopgørelser og for at udvikle indikatorer for større emissionskilder, luftkvalitet og forbrugsudledninger. Alle relevante indikatorer bør indgå i kommunens system for monitorering, evaluering, rapportering og læring (MERL) (se kriterie 15).
• En opgørelse over drivhusgasudledninger skal udarbejdes minimum hvert 4. år og være baseret på datakilder, der ikke er ældre end 3 år, og i henhold til GPC's (GHG Protocol for Cities) regnskabsprincipper om: Relevans, Fuldstændighed, Konsistens, Gennemsigtighed og Nøjagtighed.
• Modellerede udledningsscenarier, der fremskriver udledninger fra kommunens drivhusgasregnskab og viser, hvordan strategier og tiltag for at reducere udledningerne, der forekommer i kommunen, såvel som dem, der skabes andre steder (for at imødekomme efterspørgsel i kommunen), lever op til kommunens mål i klimahandlingsplanen.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
• En kvalitativ analyse, der viser, hvordan kommunen bruger de tilgængelige beføjelser, samt identifikation af eventuelle centrale barrierer for at nå nettonuludledning i 2050, og hvad kommunen vil gøre for at overvinde dem.
• Kommunen skal udvikle et kvantitativt og/eller kvalitativt vidensgrundlag (data og analyser), der giver et overblik over kommunens forbrugsområder med nok detaljer til at kunne danne et informeret afsæt for de målrettede strategier og handlinger, hvor kommunen har mulighed for at opnå de største reduktioner i minimum to større forbrugskategorier, f.eks. fødevaresystemer, indbyggede emissioner i det byggede miljø (bygninger og infrastruktur) og mobilitet.
Klimaindsatsen bør skræddersys til kommunens sociale, miljømæssige og økonomiske kontekst. Socioøkonomiske data og informationer bør indgå i udviklingen af inkluderende og nødvendige mål og delmål8, strategier og handlinger for klimatilpasning, reduktion samt for rimelighed og retfærdighed i omstillingen9.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Bemærk: Et forbrugsbaseret drivhusgasregnskab er ikke påkrævet, men kan bruges til at forstå udledningerne og give et informeret vidensgrundlag som afsæt for handling, monitorering og rapportering.
Kommunens planlægning skal tage højde for den nuværende socioøkonomiske kontekst, udfordringer og muligheder, herunder detaljer om den nuværende forvaltning, miljøkvalitet, livskvalitet, sociale uligheder samt fremtidige tendenser. Socioøkonomisk kontekst og/eller indikatorer bør monitoreres regelmæssigt for at Viden som grundlag for mål og delmål, strategier og tiltag
7. Dokumentation af at sektorspecifikke og socioøkonomiske data med fokus på rimelighed og retfærdighed er taget med i betragtning i beslutninger om mål, strategier og handlinger.


Viden som grundlag for mål og delmål, strategier og
7. Dokumentation af at sektorspecifikke og socioøkonomiske data med fokus på rimelighed og retfærdighed er taget med i betragtning i beslutninger om mål, strategier og handlinger.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Klimaindsatsen bør skræddersys til kommunens sociale, miljømæssige og økonomiske kontekst. Socioøkonomiske data og informationer bør indgå i udviklingen af inkluderende og nødvendige mål og delmål8, strategier og handlinger for klimatilpasning, reduktion samt for rimelighed og retfærdighed i omstillingen9.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommunens planlægning skal tage højde for den nuværende socioøkonomiske kontekst, udfordringer og muligheder, herunder detaljer om den nuværende forvaltning, miljøkvalitet, livskvalitet, sociale uligheder samt fremtidige tendenser. Socioøkonomisk kontekst og/eller indikatorer skal monitoreres regelmæssigt for at give en løbende forståelse af tendenser, der er relevante for klimaindsatsen og kommunens beslutningstagning.
Data og information bør omfatte følgende elementer, hvor relevant, og hvor muligt inkludere data opdelt efter alder, køn, indkomst, funktionsvariationer, etc:
• Kommunens administrative grænser; kortlægning af kommunens forvaltning og beføjelser, herunder i relation til andre forvaltningsniveauer, samt indflydelsesrige interessenter og institutioner.
• Socioøkonomisk status og tendenser: demografi; sundhed og trivsel; uddannelse, læsefærdigheder, industri og tekniske færdigheder; økonomisk vækst og ulighed i indkomst/velstand; forbrugsmønstre; boligpriser, energiefterspørgsel/adgang/fattigdom; beskæftigelsesfrekvens; adgang til vigtige offentlige tjenester; rejsemønstre; aldersprofiler og indvandring; kommunens infrastruktur og systemer, herunder kvalitet/alder af kritiske aktiver som bygninger, transport, forsynings- og kommunikationsinfrastruktur; nye teknologier og innovation, der muliggør transformationstiltag.
• Miljømæssige tendenser: f.eks. luftkvalitet, energikilder, vandkvalitet, støjforurening, affaldshåndtering, fødevaresikkerhed, byens fysiske geografi som relevant for klimaforandringer (f.eks. topografi, højde, afvandingsområder).

Mål og delmål for hele kommunen , understøttet af sektorspecifikke strategier
8. Kort-, mellem- og langsigtede klimatilpasningsmål for hele kommunen for at opbygge modstandsdygtighed og reducere sårbarhed, baseret på vidensgrundlaget og den seneste klimavidenskab.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
En klimatilpasningsvision for hele kommunen, der understøttes af mål og delmål10, optegner klimatilpasningsstien og opbygger og styrker kommunens samlede modstandsdygtighed over for klimaforandringernes konsekvenser.
Detaljerede klimatilpasningsmål, der opdeler kommunens tilpasningsambitioner efter klimafare, sektor eller forvaltningsområde, kan guide udviklingen af målrettede klimatilpasningstiltag for at reducere sårbarheden over for klimaforandringernes påvirkning i specifikke områder, og af aktiver, værdier eller befolkningsgrupper.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommuner skal have en overordnet klimatilpasningsvision, som giver et realistisk billede af kommunens klimatilpasningssti.
Kommunen skal også inkludere både kvalitative og kvantitative mål for klimatilpasning, som beskriver, hvad kommune ønsker at opnå på kort, mellemlang og lang sigt frem til 2050. Klimatilpasningsmålene skal fastsættes for kommunen som helhed og adressere de vigtigste klimarisici, som kommunen har identificeret, og/eller adressere hver af de sektorer, systemer og befolkningsgrupper i kommunen, som vurderes at være mest udsatte.
Samlet set bør klimatilpasningsmålene reducere risikoen for eller påvirkningen af identificerede klimarisici på kommunens systemer, sektorer, infrastruktur og/eller mennesker samt opbygge kommunens tilpasningskapacitet og modstandsdygtighed.

City-wide goals and targets, supported by sectoral strategies
Mål og delmål for hele kommunen, understøttet af sektorspecifikke strategier
8. Short-, medium- and long-term city-wide adaptation goals and targets to build resilience and reduce vulnerability, informed by the evidence base and latest climate science.
9. Kort-, mellem- og langsigtede netto-nul reduktionsmål for hele kommunen og visioner og/eller mål for at reducere udledninger fra forbrug og bidrage til netto-nuludledning globalt, baseret på vidensgrundlaget og den seneste klimavidenskab.
Why is this criteria important for cities?
A city-wide adaptation vision supported by goals and targets set the adaptation trajectory, building and strengthening the city’s overall resilience to the impacts of climate change.
Detailed adaptation goals and targets that break down the city’s adaptation ambitions by hazard, sector or city system can guide the development of focused adaptation actions to reduce vulnerability to the impacts of climate change in specific areas, asset s or populations.
Ambitiøse mål for hele kommunen har en galvaniserende effekt på klimaindsatsen blandt kommunens interessenter. Ved at opstille en troværdig, vidensbaseret reduktionssti til netto-nuludledning kan kommunen skabe forretningsmuligheder, fremskynde efterspørgslen på bæredygtige markeder og skabe grønne jobs, samtidigt med at serviceydelser i kommunen og trivslen forbedres.
What is required to achieve this criteria?
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Cities must have an overarching adaptation vision which provides a realistic picture of adaptation trajectory for the city.
Kommuner skal have et netto-nulmål for reduktion af drivhusgasudledninger for hele kommunens geografi i senest 2050, samt ambitiøse delmål på vejen dertil. Målene skal være baseret på planens vidensgrundlag og udgøre en rimelig andel af IPCC/IEA's netto-nuludledningsstier11, 12, der begrænser den globale opvarmning til 1,5 °C13
The city must also include both qualitative and quantitative adaptation goals and targets which outline what the city wishes to achieve in the short, medium and long term through to 2050. The adaptation goals and targets should be set for the city as a who le, addressing key climate risks the city has identified and/or address each of the city sectors, city systems and population groups within the city that are found to be most at risk.
Reduktionsmålene er tæt forbundet med forbruget i kommunen og anvendelse af fossile brændsler, hvilket uddybes i kriterie 13. Omstillingen væk fra fossile brændsler ved at øge effektiviteten, anvende vedvarende energi og skifte til elektrificerede løsninger er den eneste måde at halvere de globale drivhusgasudledninger inden 2030 og nå netto-nul inden 2050.
Collectively, adaptation goals and targets should reduce the risk or impact of identified climate hazards on city systems, sectors, infrastructure and/or people, as well as build the adaptive capacity and resilience of the city.
Kommuner skal også opstille en strategisk og lokal vision/tilgang for, hvordan kommunen vil reducere udledningen fra forbruget ved at gøre brug af bredden af kommunens beføjelser.
11

Mål og delmål for hele kommunen, understøttet af sektorspecifikke strategier
10. Mål på kort, mellemlang og lang sigt, der skal sikre, at klimaindsatsen bidrager til at fremme social, miljømæssig og økonomisk rimelighed, retfærdighed og lighed.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
At opsætte mål14 på kort, mellemlang og lang sigt sikrer, at klimaindsatsen kan være fokuseret på at fremme social, miljømæssige og økonomisk rimelighed, retfærdighed og lighed. Det vil hjælpe med at integrere klimaindsatsen i kommunens andre prioriterede dagsordener, udnytte ressourcerne på tværs af de lokale forvaltninger, levere tiltag, der maksimerer og fordeler fordele og gevinster rimeligt og retfærdigt og undgå en uforholdsmæssig stor byrde på udsatte samfundsgrupper.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommuner skal kunne demonstrere, at klimaindsatsen vil blive gennemført på måder, der sikrer bredere sociale, miljømæssige og økonomiske fordele (f.eks. sundhed, luftkvalitet, beskæftigelse) og sikrer, at disse fordele forbedrer ligheden i overensstemmelse med kommunens socioøkonomiske prioriteter samt undgår enhver utilsigtet negativ påvirkning på befolkningen.
Kvalitative og kvantitative mål og delmål15 for en rimelig og retfærdig klimaomstilling bør baseres på en analyse af kommunens socioøkonomiske kontekst, især de mest presserende uligheder og uretfærdigheder, som borgerne står over for i forbindelse med klimakrisen (se kriterie 7), samt andre socioøkonomiske udviklingsplaner, f.eks. for FN’s Verdensmål, bekæmpelse af fattigdom eller økonomisk udvikling.

Mål og delmål for hele kommunen, understøttet af sektorspecifikke strategier
11. Sektorspecifikke strategier, der tilsammen opfylder kommunens mål og delmål16 for klimatilpasning, netto-nuludledning, forbruget i kommunen samt rimelighed og retfærdighed.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Sektorstrategier forbinder de enkelte politikker eller tiltag i kommunens klimahandlingsplan med sektormål og strategiske målsætninger, der kan sætte skub i forskellige aktørers handlinger inden for og på tværs af sektorer. For at sikre organisatorisk integration (mainstreaming) er det vigtigt at opdatere sektorstrategierne, så de stemmer overens med kommunens klimahandlingsplan for at beskrive de drivkræfter og barrierer, der er specifikke for at nå målene for reduktion, klimatilpasning og i forhold til en rimelig og retfærdig omstilling samt for at kunne tydeliggøre de resultater og fordele/ gevinster, som kommunen stræber efter at opnå.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Sektorstrategier skal omfatte sektorspecifikke mål, der bidrager til kommunens overordnede mål og delmål for reduktion, klimatilpasning samt rimelighed og retfærdighed. Sektorstrategier skal præsenteres for sektorer, der er identificeret som en prioritet i vidensgrundlaget, herunder for forbrugssektorer, og bør fokusere på, hvor kommunen har magt/indflydelse, dvs. sektorer med stor klimapåvirkning /indflydelse såsom: Vand, bygninger og arealanvendelse/byplanlægning, energiforsyning, transport og mobilitet, og for forbrug inkluderer det større sektorer som fødevaresystemer, indlejrede udledninger i det byggede miljø (bygninger og infrastruktur) og mobilitet og cirkularitet.
De bør også i lige så høj grad overveje reduktions- og klimatilpasningsmuligheder for at opbygge modstandsdygtighed over for kommunens største klimarisici (såsom oversvømmelse, varme, luftforurening) på tværs af hård og blød infrastruktur i kommunen. Dette vil hjælpe med at maksimere fordelene på tværs af sundhed og trivsel, jobs og økonomi, beredskab og parathed for kommunens mest sårbare grupper.

12. Klimatilpasnings- og reduktionstiltag, der er direkte baseret på vidensgrundlaget og mål, og som demonstrerer anvendelse af alle tilgængelige beføjelser, partnerskaber og indflydelse.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
At udvikle en række tiltag, der anvender alle kommunens tilgængelige beføjelser og indflydelse ved at indarbejde partnerskaber og koordinering med andre politiske niveauer, virksomheder og det bredere samfund, skaber en bred opbakning og strømliner implementeringen.
IPCC angiver, at reduktionstiltag målrettet efterspørgselssiden har potentiale til at reducere drivhusgasemissionerne med 40-70% inden 2050, og peger på byernes nøglerolle, når det gælder om at undgå, forbedre og skifte livsstilsvalg med stort klimaaftryk, omforme produktionssystemer uden for kommunegrænsen for at reducere udledningerne fra forbruget og forbedre serviceydelser i kommunen og borgernes sundhed og trivsel.
Detaljerede tiltag med identificerede ansvarlige aktører muliggør implementering og hjælper kommunerne med at levere deres vision og mål samt forblive ansvarlige og pålidelige over for deres borgere.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Alle tiltag bør sigte mod at forbedre ligheden og skal som minimum omfatte:
• Handlingens titel og beskrivelse
• Vejledende tidsramme
• Ansvarlige/ejere af indsatsen
• Forventede effekter og fordele/merværdier
Klimatilpasningstiltag skal fokusere på at opbygge modstandsdygtighed og reducere sårbarheden i de sektorer, kommunale systemer og befolkningsgrupper, der er identificeret som de mest sårbare over for påvirkningerne af klimaforandringer og/eller betragtes som en prioritet.
• Kortsigtede klimatilpasningstiltag bør fokusere på (1) projekter, der med lave omkostninger reducerer den nuværende sårbarhed og risiko og har betydelige fordele og/eller minimale negative effekter, (2) udvikling af politikker og planer, der adresserer kritiske mangler i kommunens klimarobusthed, (3) opbygning af tilpasningskapacitet og implementering af systemer, der er nødvendige for at muliggøre langsigtet modstandsdygtighed i kommunen, og (4)aktiviteter til genopretning af økosystemer.
• Tiltag på mellemlang til lang sigt bør ideelt set omhandle (1) opbygning af langsigtet modstandsdygtighed i alle kommunens systemer (mennesker, økonomi, natur), beskyttelse og genopretning af kommunens aktiver og infrastruktur, og (2) store og omkostningsfulde klimatilpasningsprojekter, der kræver detaljeret planlægning, investering og engagement.
Reduktionstiltag bør som minimum fokusere på de sektorer, der er blevet prioriteret og udpeget i vidensgrundlaget, på kort, mellemlang og lang sigt for at opnå netto-nuludledning. På kort sigt bør der prioriteres tiltag, der har fokus på at sikre politikker og handlinger i mulighedsvinduer, der snart kan lukke, fx nulemissionskrav til nye bygninger og udskiftning af infrastruktur/udstyr til fossile brændsler med infrastruktur til vedvarende energi. Reduktionstiltag må ikke omfatte CO2-fangst og -lagring, der legitimerer energiforsyning baseret på fossile brændsler eller etablering af ny forbrændingskapacitet for affald, som har den perverse effekt, at det kan medføre manglende incitamenter for affaldsforebyggelse, ressourcegenindvinding og genbrug.
Kommuner skal være opmærksomme på at planlægge for klimatilpasning og reduktion på en integreret måde, hvor der tages højde for indbyrdes afhængigheder og synergier for at maksimere effektiviteten og minimere investeringsrisikoen.
I henhold til UNSG's "Integrity Matters"-anbefalinger skal handlinger:
• undgå økologisk påvirkning og tab af resterende naturlige økosystemer inden 2030 og
• forhindre uplanlagt, ustyret byudvidelse, der fører til højere ressourceforbrug eller øgede udledninger eller klimafarer, især hvis det sker på steder, der er udsat for klimarisici, og/eller på landbrugsjord med høj produktivitet; og
• fremme en mere effektiv udnyttelse af jorden gennem byfortætning, der giver bedre og mere ligelig adgang til eksisterende og nye infrastrukturnetværk, og som beskytter, genopretter og integrerer naturlige økosystemer.
Alle tiltag skal så vidt muligt understøtte et bæredygtigt og retfærdigt liv i kommunen og udformes på en inkluderende måde, dvs. udvikles i samråd med en bred vifte af interessenter for at sikre retfærdighed og tilgængelighed i udformning/design og implementering, hvilket sikrer en rimelig og retfærdig fordeling af sociale, miljømæssige og økonomiske fordele for lokalsamfundene.

13. Tiltag, der anvender alle tilgængelige beføjelser til at stoppe brugen af og støtten til fossile brændsler.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Brugen af fossile brændsler er sundhedsskadeligt for byer og forårsager tab af menneskeliv, for tidlige fødsler, astma og andre helbredsproblemer.
En hurtig og retfærdig udfasning af kul og fossil gas til fordel for vedvarende og fossilfrie teknologier kan være med til at skabe millioner af job, øge modstandsdygtigheden, udvide adgangen til energi og gøre den billigere. Det kan også hjælpe byer med at undgå de enorme sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger, der er forbundet med fossile brændsler.
Dette er en forudsætning for at undgå klimasammenbrud. IPCC fastslår, at: "Opnåelse af de langsigtede temperaturmål i overensstemmelse med Parisaftalen kræver en hurtig udbredelse af vedvarende energi og en rettidig udfasning af fossile brændsler17. Det betyder også et stop for ny fossil infrastruktur, herunder til fossil gas (kendt som eksport af naturgas og LNG).
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommuner bør demonstrere en række kreative, ambitiøse og retfærdige tiltag, der sigter mod at stoppe brugen af fossile brændsler og at overgå til renere, sundere vedvarende energiformer og et mere bæredygtigt forbrug.
Tiltagene bør omfatte anvendelsen af fossile brændsler i elforsyningen, køretøjer, bygninger og driften i kommunen samt infrastruktur til fossile brændsler som raffinaderier, rørledninger, kraftværker m.m., og kommunens indtægter og investeringsindtægter knyttet til fossile brændsler.
Kommuner har måske ikke direkte kontrol over disse systemer, men bør overveje al deres politiske indflydelse, politik- og holdningspåvirkning, partnerskaber og andre muligheder for at skubbe på et skift til rene energiformer.
Alle tiltag bør udformes, så de understøtter en retfærdig omstilling for arbejdstagere og indbyggere og sikrer, at eksisterende uligheder ikke forværres, at de mest sårbare beskyttes, og at alle kan deltage i planlægningen af klimaindsatsen.
Følgende er de vigtigste områder, som kommunens handlinger skal dække:
1. Brug politisk lederskab til at påvirke andre til at udfase fossile brændsler.
2. Driv en retfærdig omstilling væk fra brug af fossile brændsler på efterspørgselssiden i kommunen.
3. Tage skridt til at udfase fossile brændsler fra det bredere energisystem.
4. Støt ikke infrastruktur til fossile brændsler.
5. Udfasning af fossile brændsler i kommunalt ejede aktiver og aktiviteter.
6. Udfas finansielle forbindelser med fossile brændsler.

14. Implementeringsplanlægning for prioriterede tiltag på kort sigt.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Implementeringsplanlægning identificerer de trin, overvejelser og processer, der er nødvendige for at levere en rimelig og retfærdig omstilling til en klimarobust kommune med netto-nuludledning.
At prioritere og udspecificere de tiltag, der har den største effekt samt de største fordele og gevinster, bidrager med de detaljerede oplysninger, der er nødvendige for at finansiere og gennemføre projekter og programmer. Det kan også give grundlag for strategisk politik- og holdningspåvirkning ved at bringe relevante aktører sammen om at opdatere og reformere politikker eller opbygge alliancer og partnerskaber for at skabe transformative forandringer.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
For at kunne holdes ansvarlige for opfyldelsen af deres klimaforpligtelser skal kommunerne demonstrere en mere detaljeret implementeringsplanlægning for prioriterede tiltag, der har det største potentiale til at opbygge modstandsdygtighed og reducere sårbarheden over for påvirkningerne af klimaforandringer; det største reduktionspotentiale; og har den største chance for at levere eller muliggøre en rimelig og retfærdig omstilling. En analyse af barrierer for implementering samt muligheder for at fremskynde implementeringen samt ressourcer og finansiering bør indgå som en del af prioriteringsovervejelserne i forbindelse med implementeringsplanlægningen.
Implementeringsplanlægning for prioriterede tiltag på kort sigt omfatter som minimum:
• Detaljerede handlinger og tidsramme og milepæle for delhandlinger
• Leveringsmekanisme(r) (politikker, programmer eller projekter, politik- og holdningspåvirkning, partnerskaber osv.)
• Kvantificering eller kvalificering af estimeret effekt
• Detaljer om tiltagsomkostninger, finansiering samt finansieringsmetode
• Barrierer og strategier til at overvinde dem
• Handlingsansvarlige/ledere, partnere, allierede og modstandere


Monitorering, evaluering og rapportering af fremdrift med fokus på læring
15. Et system til monitorering, evaluering, rapportering og læring (MERL), som omfatter et sæt af indikatorer til at vurdere fremskridt i forhold til at opfylde mål og implementering af tiltag.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Et effektivt MERL-system rapporterer om fremdrift i forhold til kommunens klimahandlingsplan med henblik på løbende forbedringer, politisk ansvarlighed og gennemsigtighed, med en anerkendelse af den brede vifte af aktører og indflydelser, der påvirker gennemførslen af klimatiltag i kommunerne.
Forståelse af fremdrift, succeser og udfordringer i gennemførelsen af en kommunes klimatiltag vil hjælpe med at gøre det muligt for kommunen at udnytte succeserne i implementeringen og træffe informerede beslutninger om tiltag, der har brug for justering, støtte, ekstra finansiering, samarbejde osv. MERL-systemet muliggør også transparent kommunikation af fremdrift og udfordringer i forhold til at blive en netto-nulemissions- og klimarobust kommune, hvilket er med til at skabe opmærksomhed og lokalt engagement omkring klimaforandringerne og den lokale klimaindsats i kommunen.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommunens MERL-system skal fungere i overensstemmelse med kommunens eksisterende rapporteringsstrukturer for at skabe ansvarlighed på tværs af afdelinger og omfatte ”key performance indikatorer” (KPI'er) for at måle fremdrift på implementering af prioriterede tiltag samt som afsæt for rapportering om klimaplanen og processen med at opdatere planen.
Kommuner skal hyppigt rapportere om fremskridt mod klimamål og delmål offentligt. Dette omfatter en grundig evaluering af implementering og barrierer for at sikre, at kommunen forbliver på sporet af sine mål og delmål. Kommunerne bør rapportere om, hvordan det går med tiltag, som de har direkte indflydelse på, samt tiltag, som de ikke har indflydelse på, men som de kan påvirke.
At vedligeholde konsistent og robust information og data, der kan bruges til monitorering, evaluering, rapportering og læring (MERL) i forhold til kommunens oprindelige vidensgrundlag (baseline) giver mulighed for at foretage en langtidsanalyse i overensstemmelse med sociale og økonomiske begivenheder.
Evaluering på tiltagsniveau bør vurdere: implementering, effekt, risici og fordele samt bekymringer/udfordringer fra interessenter, som afsæt for at kunne justere handlinger.

Monitorering, evaluering og rapportering af fremdrift med fokus på læring
16. Regelmæssig offentlig kommunikation og rapportering af status for implementering af klimatiltag og fremdrift mod kommunens klimamål baseret på MERL-systemet.
Hvorfor er dette kriterie vigtigt for kommunerne?
Offentlig rapportering om fremdrift i forhold til kommunens mål skaber ansvarlighed og gennemsigtighed i implementeringen og øger bevidstheden om klimaforandringer og tilliden til kommunen.
Ved at rapportere konsistente, regelmæssige og solide oplysninger og data fra MERL-systemet vil også kunne hjælpe kommunen med at opbygge forståelse af lokale og udefrakommende forstyrrende begivenheder såsom pandemier og ekstremt vejr. Det vil gøre det muligt at formidle om fremdrift, selv når større forstyrrelser påvirker implementeringen, så kommunen troværdigt kan vurdere resultaterne i forhold til baseline og mål over tid.
Klar og gennemsigtig rapportering bliver stadig vigtigere på grund af eksterne aktørers voksende interesse i kommuner og byers klimaindsats, tilgængeligheden af klimafinansiering, offentlighedens bekymringer omkring nye reformer, det stigende behov for politisk ansvarlighed samt for at fortsætte med at fremme opbakning til klimasagen.
Hvad kræves der for at opnå dette kriterie?
Kommunerne skal kunne demonstrere målrettet kommunikation, opsøgende arbejde og handlinger med henblik på politik- og holdningspåvirkning, der har til formål at holde interessenter (f.eks. den brede offentlighed, sårbare grupper, institutioner, andre forvaltningsniveauer, erhvervslivet, civilsamfundet) informeret og engageret for at sikre, at der er stigende forståelse, deltagelse og støtte til en inkluderende indsats mod klimaforandringerne.
Kommunerne bør have en klar kommunikationsplan, herunder med identifikation af målgrupper, rapporteringsfrekvens og engageringsplatforme og -metoder.
C40 opfordrer desuden byer og kommuner til at rapportere fremskridt til CDP, som giver kommunerne mulighed for at kommunikere til flere målgrupper, herunder UNFCCC Global Climate Action Portal.
Kriterier Forklaring
Kriterie 1 Forenkling af sproget.
Kriterie 3 Der er lagt større vægt på at inddrage dem, der er berørte af klimaforandringer og klimahandlinger, samt dem, der har magt, indflydelse og potentiale til at reducere emissioner og klimarisici.
Der er tilføjet en præcisering af, hvad der er inkluderet i en bred vifte af interessenter.
Kriterie 4 Forenkling af sproget.
Kriterie 5 Der er tilføjet, at der skal identificeres hvert af kommunens systemers evne til at tilpasse sig de identificerede påvirkninger.
Der er tilføjet prioritering af de vigtigste klimarisici som afsæt for processen med at udvikle klimatiltag.
Der er tilføjet information om tidsfristerne for opdatering af vidensgrundlaget, der ligger til grund for risikovurderingen i forbindelse med opdatering af klimahandlingsplanerne.
Kriterie 6 Omformuleret tekst for at præcisere kravene til forbrug
Kriterie 7 Det er tilføjet, at data, hvor det er muligt, skal være opdelt efter alder, køn, indkomst, handicap, osv.
Kriterie 8 Præcisering af behovet for både kvalitative og kvantitative klimatilpasningsmål og -delmål (goals and targets).
Kriterie 9 Omformuleret for at præcisere, at nettonul skal nås inden 2050 eller tidligere og være understøttet af ambitiøse delmål.
Tilføjelse for at angive, at der skal sættes en strategisk og lokal vision for reduktion af udledningerne fra forbrug.
Kriterie 10 Der er lavet nogle tilføjelser for at understrege, at mål og delmål skal baseres på en analyse af den socioøkonomiske kontekst.
Kriterie 11 Det er blevet tydeliggjort, at der er behov for sektorstrategier, der adresserer udledningerne fra forbruget i kommunen. Derudover er der tilføjet en forklaring af de forskellige forbrugssektorer.
Kriterie 12 Omformuleret for at præcisere kravene til forbrug.
Kriterie 13 Omformuleret for at tilføje seks hovedemner, som byens/kommunens tiltag skal omfatte.
Kriterie 15 Forenkling af sproget. Kravet om at rapportere årligt erstattes af kravet om at rapportere hyppigt i henhold til byens/kommunens processer.
Kriterie 16 Kravet om, at byerne/kommunerne skal fremlægge en klar og målrettet kommunikationsplan er ændret fra skal til bør.
Business as Usual
Dekarbonisering
Drivhusgas
Fare
Fejltilpasning (maladaptation)
Beskriver et scenarie, der forudsætter, at der ikke indføres yderligere politikker ud over de nuværende, og at de socioøkonomiske udviklingsmønstre er i overensstemmelse med de seneste tendenser.
Menneskelige handlinger og tiltag for at reducere udledningen af kuldioxid (CO2) fra menneskelige aktiviteter.
Gasformige bestanddele i atmosfæren, både naturlige og menneskeskabte, som absorberer og udsender stråling ved specifikke bølgelængder inden for det spektrum af stråling, der udsendes af jordens hav- og landoverflade, af selve atmosfæren og af skyer. Denne egenskab forårsager drivhuseffekten. Vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2), lattergas (N2O), metan (CH4) og ozon (O3) er de primære drivhusgasser i jordens atmosfære.
Den potentielle forekomst af en naturlig eller menneskeskabt fysisk begivenhed eller tendens, der kan forårsage tab af menneskeliv, personskade eller andre sundhedsmæssige konsekvenser samt skade på og tab af ejendom, infrastruktur, livsgrundlag, serviceydelser, økosystemer og miljøressourcer.
Handlinger og tiltag, der kan føre til øget risiko for negative klimarelaterede konsekvenser, herunder gennem øget udledning af drivhusgasser, øget eller ændret sårbarhed over for klimaforandringer, mere ulige fordeling af gevinster eller forringet trivsel, nu eller i fremtiden. Oftest er fejltilpasning en utilsigtet konsekvens.
Forbrug i byer og kommuner
Forbrugsbaserede udledninger
Udledningen af drivhusgasser forbundet med alle forbrugsaktiviteter (materialer, energi, transport, varer og tjenesteydelser) hos borgere, turister, pendlere, myndigheder og virksomheder i en by eller kommune, uanset hvor udledningen skabes.
Drivhusgasemissioner, der stammer fra efterspørgslen efter og brugen af varer og tjenester (såsom fødevarer, tøj, bygninger, elektronisk udstyr osv.), herunder dem, der skabes andre steder i verden fra materialer, fremstilling, distribution,
Fossile brændsler
Fossil gas
Gode, grønne jobs
Handlingsorienterede dataindikatorer
detailhandel og brug. I nogle regnskabsmetoder er udledninger fra bortskaffelse og genbrug inkluderet, og i andre er de ikke. Drivhusgasregnskaber for byer og kommuner opgør traditionelt udledninger fra affaldshåndtering i det geografiske/territoriale klimaregnskab.
Fossile brændsler er kulstofbaserede brændsler fra fossile kulbrinteforekomster, herunder kul, olie (herunder diesel, benzin eller gasolie), flydende gas (LPG eller propan), flydende naturgas (LNG) og fossil gas. Dette omfatter fossile brændsler, der bruges i en by eller kommune i bygninger og køretøjer, samt dem, der bidrager til forbrugsudledninger, f.eks. inden for produkters forsyningskæder.
Vi bruger udtrykket "fossil gas" til at henvise til fossilt metan, som også kaldes eller er hovedkomponenten i "naturlig" gas, rørledningsgas (PNG), propan, butan, flydende naturgas (LNG), flydende petroleumsgas (LPG) eller komprimeret naturgas (CNG). Vi undgår at henvise til "naturgas" for at understrege, at det er et fossilt brændstof, og for at sætte en stopper for den vildledende idé om, at gas er et "naturligt" og "rent" brændstof, der kan bruges som "overgangsbrændstof". Denne falske fortælling er endda blevet inkluderet i EU's taksonomier på trods af modstand fra eksperter. Forbrænding af fossil gas resulterer stadig i drivhusgasudledninger og dødelig luftforurening.
Gode, grønne job omfatter arbejde, der hjælper med at reducere udledningen af drivhusgasser, beskytter naturen og forbedrer trivslen, samtidig med at de sigter mod at give rimelige lønninger, sikre arbejdsforhold og stabil beskæftigelse. Gode, grønne job kan variere på tværs af verdens regioner på grund af byernes og kommunernes unikke økonomiske forhold; det, der fungerer for én by eller kommune og dens indbyggere, passer måske ikke til en anden. Gode, grønne job findes i forskellige sektorer som byggeri, transport, energi, affaldshåndtering, sundhedspleje og andre nye industrier.
Handlingsorienterede dataindikatorer bruges til at planlægge og måle på tiltag/handlinger, der skal hjælpe med at reducere udledningen. Disse indikatorer understøtter forståelsen af udledninger
Inklusion/inkludering
Klima
Klimabudgettering
Klimahandlingsplan
Klimakrise
fra forbrugsaktiviteter og -mønstre i byer og kommuner. Handlingsorienterede dataindikatorer kan hjælpe kommuner med at udvikle “baselines” og sætte mål for specifikke forbrugstyper og guider kommuner i at planlægge og implementere strategier og måle ændringer relateret til tiltag/handlinger og politikker over tid.
Praksis med at inddrage relevante interessenter og lokalsamfund, især marginaliserede grupper, i den politiske beslutningsproces og i kommunens styrings- og forvaltningsproces for at sikre en retfærdig politisk proces med rimelige resultater og merværdier på trods af deres forskellige behov. En inkluderende politik sikrer, at alles stemme er repræsenteret i beslutningstagningen, især dem, der lider under uligheder, og at politikker udformes og evalueres på baggrund af deres direkte virkninger og fordelingen i befolkningen.
Klima defineres normalt som det gennemsnitlige vejr - eller mere præcist som den statistiske beskrivelse af relevante størrelsers gennemsnit og variabilitet - over en periode, der spænder fra måneder til tusinder eller millioner af år. Den klassiske periode for gennemsnitsberegning af disse variabler er 30 år, som defineret af World Meteorological Organization (WMO).
Klimabudgettering er et styringssystem, der integrerer klimaforpligtelser og –hensyn i beslutningstagning om politikker, handlinger og budgettet ved at integrere klimamål og delmål fra klimahandlingsplanen i den økonomiske budgetproces og ved at placere ansvar for implementering, monitorering, evaluering og rapportering på tværs af forvaltninger.
En klimahandlingsplan er et strategisk dokument (eller en række planer og dokumenter), der viser, hvordan en by eller kommune vil leve op til sin forpligtelse til at adressere klimaforandringer i relation til Parisaftalen.
Alvorlige problemer, der er forårsaget eller sandsynligvis vil blive forårsaget af forandringer i verdens vejr, især at verden bliver varmere som følge af menneskelig aktivitet.
Klimarobusthed/modstandsdygtighed (resilience)
Klimatilpasning
Klimaforandringer
Klimafremskrivning
Kommunens geografi/grænse
Kompensation (“offsets”)
Et systems evne/kapacitet til at modstå, tilpasse sig og/eller håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne.
I menneskelige systemer er det processen med at tilpasse sig det faktiske eller forventede klima og dets virkninger for at mindske skader eller udnytte gavnlige muligheder. I naturlige systemer er det processen med at tilpasse sig det faktiske klima og dets virkninger; menneskelig indgriben kan lette tilpasningen til det forventede klima og dets virkninger.
En ændring i klimaets tilstand, der kan identificeres (f.eks. ved hjælp af statistiske tests) ved ændringer i middelværdien og/eller variabiliteten af dets egenskaber, og som varer ved i en længere periode, typisk årtier eller længere.
Simuleret reaktion fra klimasystemet på et scenarie for fremtidige udledninger eller koncentrationer af drivhusgasser og aerosoler og ændringer i arealanvendelsen, som regel udledt ved hjælp af klimamodeller.
En geografisk grænse, der identificerer de spatiale/rumlige dimensioner af området for en vurdering/opgørelse. I forbindelse med drivhusgasregnskaber definerer denne geografiske grænse den fysiske omkreds, der adskiller emissioner inden for grænsen fra emissioner uden for grænsen og på tværs af grænsen.
Fjernelse af emissioner, der finder sted uden for en organisations grænser som følge af en handling, der er gennemført af en anden aktør, og som bruges til at opveje for restudledninger til nettonul.
Kulstof-“lock in” (“carbon-lock in”) Fremtidige udledninger, der er forårsaget af beslutninger truffet i dag, ofte i løbet af et givet produkts eller en given teknologis livscyklus.
Kulstofkreditter (eller klimakreditter) En kulstofkredit repræsenterer et metrisk ton CO2ækvivalenter, der undgås eller bindes uden for den geografiske grænse for et drivhusgasregnskab, og som kan bruges til at kompensere for et ton resterende drivhusgasemissioner, der forekommer inden for den geografiske grænse for drivhusgasregnskabet.
"Lock in” af udledninger
Mainstreaming
MERL (Monitorering, evaluering, rapportering og læring)
Fremtidige udledninger, der er forårsaget af beslutninger truffet i dag, ofte i løbet af et givet produkts eller en given teknologis livscyklus.
Den systemiske integration af klimaforpligtelser og -overvejelser i regeringsførelse og beslutningstagning, som institutionaliserer indsatsen mod klimaforandringer. At sikre, at enhver beslutning, proces og/eller handling sker ud fra et klimaperspektiv. Dette omfatter bredere beslutningsprocesser end kun dem, der vedrører klimaforanstaltninger, der specifikt sigter mod at reducere udledninger eller øge modstandsdygtigheden.
Mekanismer, der er indført for henholdsvis at monitorere, evaluere og rapportere om indsatsen for at reducere udledningen af drivhusgasser og/eller tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne med det formål systematisk at identificere, karakterisere og vurdere fremskridt over tid og indhøstede erfaringer med henblik på læring.
Netto-nuludledning
Opbygning af modstandsdygtighed/robusthed
Påvirkninger
Reduktion (forebyggelse)
Reduktionsstier
En tilstand, hvor metrisk vægtede menneskeskabte drivhusgasemissioner er afbalanceret af metrisk vægtede menneskeskabte drivhusgasoptag over en bestemt periode.
Opbygning af et systems evne/kapacitet, der sikrer, at det kan modstå, tilpasse sig og/eller håndtere virkningerne af klimaforandringer for at støtte en bæredygtig udvikling for alle.
Konsekvenserne af realiserede risici for naturlige og menneskelige systemer, hvor risici er resultatet af samspillet mellem klimarelaterede farer (herunder ekstreme vejrhændelser), udsathed og sårbarhed. Påvirkninger refererer generelt til effekter på liv, levevilkår, sundhed og trivsel, økosystemer og arter, økonomiske, sociale og kulturelle aktiver og tjenester.
Et menneskeligt indgreb for at reducere udledninger eller forøge optag og lagring (sinks) af drivhusgasser.
Modellerede udledningsstier over tid, der demonstrerer forskellige niveauer af politisk implementering.
Retfærdig andel
Rimelig og retfærdig fordeling (equity)
Henviser til "retfærdighedsprincippet" i artikel 2 i Parisaftalen om "fælles, men differentieret ansvar" baseret på lighed, historisk ansvar for udledninger og kapacitet til reduktion.
Princippet om at være retfærdig og upartisk, og som danner et grundlag for at forstå, hvordan virkningerne af og reaktionerne på klimaforandringer, herunder omkostninger og fordele, fordeles i og af samfundet på mere eller mindre lige måder.
Rimelig og retfærdig omstilling En rimelig og retfærdig omstilling betyder en grønnere økonomi og udvikling af klimatiltag på en måde, der er så retfærdig og inkluderende som muligt for alle berørte, og som skaber anstændige jobs, muligheder for opbygning af færdigheder og omskoling, og som ikke lader nogen i stikken. Det indebærer at maksimere de sociale og økonomiske muligheder ved klimaindsatsen, samtidig med at man minimerer og omhyggeligt håndterer eventuelle udfordringer - bl.a. gennem effektiv social dialog mellem alle berørte grupper og respekt for grundlæggende arbejdsprincipper ogrettigheder.
Risiko
Samarbejde
Sårbarhed
Potentialet for negative konsekvenser for menneskelige eller økologiske systemer, der særligt er knyttet til systemernes forskelligartede værdier og formål. forbindelse med klimaforandringer kan risici opstå som følge af potentielle konsekvenser af klimaforandringer såvel som menneskelige reaktioner på klimaforandringer. Relevante negative konsekvenser omfatter konsekvenser for liv, levevilkår, sundhed og trivsel, økonomiske, sociale og kulturelle aktiver og investeringer, infrastruktur, tjenester (herunder økosystemtjenester), økosystemer og arter., sundhed og trivsel, økonomiske, sociale og kulturelle aktiver og investeringer, infrastruktur, tjenester (herunder økosystemtjenester), økosystemer og arter.
Et bredt begreb, der omfatter interaktioner af forskellig art, herunder strategisk politik- og holdningspåvirkning15, dialog samt udvikling af partnerskaber.
Tilbøjeligheden eller dispositionen til at blive negativt påvirket. Sårbarhed omfatter en række begreber og elementer, herunder følsomhed eller
Scenarie
Strategier
Styring på flere niveauer (multi-level governance)
modtagelighed over for skade og manglende evne til at klare sig og tilpasse sig.
En sandsynlig beskrivelse af, hvordan fremtiden kan udvikle sig baseret på et sammenhængende og internt konsistent sæt af antagelser om centrale drivkræfter (f.eks. hastigheden af teknologiske ændringer, priser) og relationer. Bemærk, at scenarier hverken er forudsigelser eller prognoser, men bruges til at give et billede af konsekvenserne af udviklinger og handlinger og tiltag.
Henviser til en teknologisk eller systemmæssig omstilling med et kvantificeret mål, som kan opfylde flere af byens eller kommunens mål, og kan indeholde flere individuelle politikker og projekter. Eksempler på en teknologisk omstilling kan være at skifte fra diesel- til elbusser eller at skifte fra gaskedler til elektriske varmepumper til opvarmning og afkøling af boliger. Systemmæssig omstilling kan omfatte bedre byplanlægning for at reducere den tilbagelagte afstand, flytte ture/rejser fra private køretøjer til bæredygtig transport eller øge genbrugsprocenten.
Spredning af styring på tværs af flere niveauer af jurisdiktion og beslutningstagning, herunder globale, regionale, nationale og lokale såvel som transregionale og transnationale niveauer.
Tidsrammer
Kort sigt
Mellemlang sigt
Lang sigt
Tilpasningskapacitet
Videnskabeligt baserede mål (science-based targets)
0-5 år (inden for planperioden, eller fra nu til 2030)
5-15 år (eller 2030-2040)
15+ år (eller 2040-2050+)
Systemers, institutioners, menneskers og andre organismers evne til at tilpasse sig potentielle skader, til at udnytte muligheder eller til at reagere på konsekvenser.
Mål betragtes som "videnskabeligt baserede", hvis de er i overensstemmelse med, hvad den seneste klimavidenskab anser for nødvendigt for at nå målene i Parisaftalen - at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.
C40
C40 Cities Climate Leadership Group
CAP Klimahandlingsplan (Climate Action Plan)
CCTF Cities Climate Transition Framework
CDP CDP, tidligere kendt som The Carbon Disclosure Project
CH4 Metan
C02 Kuldioxid
GHG Drivhusgas (fx CO2, CH4 og N20)
GPC Global Protocol for Community-Scale Greenhouse Gas Inventories
IPCC FN’s Klimapanel
IEA Det Internationale Energiagentur
KPI Key Performance Indikator
LNG Flydende naturgas
MERL Monitorering, evaluering, rapportering og læring
N20 Lattergas
UNFCCC De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer