BUILD_rapport_2026_25_Innovationsbehov by Realdania.dk

Aalborg Universitet

Innovationsbehov for biobaseret byggeri Munch-Andersen, Jørgen; Rasmussen, Torben Valdbjørn; Peuhkuri, Ruut Hannele; Dragsted, Anders; Lindgren, Lars Broder; Roed, Lars Vædeled; Gottlieb, Stefan Christoffer; Jørgensen, Marianne; Rode, Carsten ; Nielsen, Jens Grotum; Frandsen, Kristine Meyer; Christensen, Jan

Creative Commons License Ikke-specificeret Publication date: 2026 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA): Munch-Andersen, J., Rasmussen, T. V., Peuhkuri, R. H., Dragsted, A., Lindgren, L. B., Roed, L. V., Gottlieb, S. C., Jørgensen, M., Rode, C., Nielsen, J. G., Frandsen, K. M., & Christensen, J. (2026). Innovationsbehov for biobaseret byggeri. Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet. BUILD Rapport Bind 2026 Nr. 25

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. - Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. - You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: 10 02, 2026

BUILD RAPPORT

2026:25

INNOVATIONSBEHOV FOR BIOBASERET BYGGERI Jørgen Munch-Andersen, Torben Valdbjørn Rasmussen, Stefan Christoffer Gottlieb, Lars Broder Lindgren, Jan Christensen, Marianne Jørgensen, Ruut Peuhkuri, Carsten Rode, Anders Dragsted, Lars V. Roed, Jess Grotum Nielsen og Kirstine Meyer Frandsen

BUILD 2026:25 BUILD, Aalborg Universitet, 2026

TITEL

Innovationsbehov for biobaseret byggeri

SERIETITEL

BUILD Papport 2026:25

UDGIVELSESÅR

2026

U D G I V E T D I G I T A LT

September 2026

FORFATTER

Jørgen Munch-Andersen, Torben Valdbjørn Rasmussen, Stefan Christoffer Gottlieb, Lars Broder Lindgren, Jan Christensen, Marianne Jørgensen, Ruut Peuhkuri, Carsten Rode, Anders Dragsted, Lars V. Roed, Jess Grotum Nielsen og Kirstine Meyer Frandsen

REDAKTION

Jørgen Munch-Andersen, Lise Jacobsen

SPROG

Dansk

SIDETAL

LITTERATURHENVISNINGER

55-56

EMNEORD

Biobaseret byggeri, bygningsdetaljer, alment teknisk fælleseje, fugt, brand, lydisolation, materialeegenskaber, fugtstrategi, vedligehold, genbrug

ISBN

978-87-94561-94-5

LAYOUT

BUILD Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet

UDGIVER

A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post build@build.aau.dk www.build.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.

INDHOLD

FORORD ................................................................................................................................ 6 SAMMENFATNING ................................................................................................................ 7 Gode bygningsdetaljer ....................................................................................................... 7 Alment teknisk fælleseje (ATF) .......................................................................................... 8 Fugt.................................................................................................................................... 8 Brand ................................................................................................................................. 9 Lyd ................................................................................................................................... 10 Materialer ......................................................................................................................... 10 Vedligehold, genbrug og genanvendelse ......................................................................... 11 Forslag til handlinger ......................................................................................................... 12 INDLEDNING ....................................................................................................................... 13 GODE BYGNINGSDETALJER ............................................................................................ 14 Status................................................................................................................................... 14 Indledning ........................................................................................................................ 14 Krav til bygningsdetaljer ................................................................................................... 14 Byggetekniske udfordringer ............................................................................................. 15 Vision ................................................................................................................................... 16 Indledning ........................................................................................................................ 16 Prøvning og dokumentation af kritiske knudepunkter ...................................................... 16 Konstruktionskatalog for biobaserede konstruktioner ...................................................... 17 Håndbog om biobaseret byggeri ...................................................................................... 17 ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE (ATF) ............................................................................. 19 Status................................................................................................................................... 19 Hvad anses for at være ATF ............................................................................................ 19 Producentvejledninger ..................................................................................................... 19 Projekteringsvejledninnger............................................................................................... 19 Kilder til alment teknisk fælleseje ..................................................................................... 20 Legitimitet ........................................................................................................................ 20 Størst behov for ATF........................................................................................................ 20 Vision ................................................................................................................................... 20 Roadmap for udarbejdelse af ATF ................................................................................... 21 Om at skelne mellem Principper og løsninger.................................................................. 22 Overvejelser vedr. proces for udarbejdelse af gode / godkendte bygningsdetaljer .......... 22 Deliberative beslutningsprocesser ................................................................................... 22 Forslag til organisering af delphi-proces .......................................................................... 23 Drift og relation til andre tiltag .......................................................................................... 24

FUGT .................................................................................................................................... 25 Status................................................................................................................................... 25 Indledning ........................................................................................................................ 25 Klima og overordnet fugtbelastning.................................................................................. 25 Indvendigt tæthedsplan.................................................................................................... 25 Materialer, diffusion og fugtakkumulering ........................................................................ 26 Kuldebroer og lokale fugtrisici .......................................................................................... 26 Praktisk projektering ........................................................................................................ 27 Byggeproces og byggefugt .............................................................................................. 27 Vision ................................................................................................................................... 27 Indledning ........................................................................................................................ 27 Biobaserede materialers fugttekniske egenskaber .......................................................... 28 Kriterier for fugtteknisk robuste konstruktioner ................................................................. 28 Analyse af ydeevne ved Forsøg....................................................................................... 29 Systematisk viden om faktiske fugtforhold ....................................................................... 29 Udvikling af numeriske modeller ...................................................................................... 30 Validering ......................................................................................................................... 30 Vejledning for fugtteknisk dokumentation ........................................................................ 30 BRAND ................................................................................................................................. 32 Status................................................................................................................................... 32 Indledning ........................................................................................................................ 32 Europæisk klassifikation .................................................................................................. 32 Bygningsreglementet ....................................................................................................... 33 Dansk system .................................................................................................................. 33 Udfordringer ..................................................................................................................... 34 Vision ................................................................................................................................... 35 Indledning ........................................................................................................................ 35 Erfaringsindsamling og systematisk prøvning .................................................................. 35 Beregningsværktøjer........................................................................................................ 35 Øget mulighed for anvendelse af biobaserede materialer................................................ 36 Brandspredning................................................................................................................ 37 Forenklinger ..................................................................................................................... 37 Formidling ........................................................................................................................ 38 LYDISOLATION ................................................................................................................... 39 Status................................................................................................................................... 39 Krav ................................................................................................................................. 39 Projekteringsværktøjer ..................................................................................................... 39 Udførelse ......................................................................................................................... 40 Vision ................................................................................................................................... 40 Lydbank ........................................................................................................................... 40 Beregningsmetoder.......................................................................................................... 40 Krav til lydisolation ........................................................................................................... 41

MATERIALEEGENSKABER ............................................................................................... 42 Status................................................................................................................................... 42 Indledning ........................................................................................................................ 42 Dokumentation af ydeevner ............................................................................................. 42 Faktaboks: CE-mærkning og dokumentation ................................................................... 43 Materialespecifikke krav ................................................................................................... 43 Variation i råmaterialer og produktion .............................................................................. 43 Arbejdsmiljø og indeklima ................................................................................................ 44 Små producenter og økonomiske barrierer...................................................................... 44 Vision ................................................................................................................................... 44 Dokumentationsgrundlag for biobaserede materialer ...................................................... 44 Ydeevner ......................................................................................................................... 45 Vurdering af holdbarhed .................................................................................................. 46 Bæreevne og sikkerhed ................................................................................................... 46 Praktisk dokumentation – “kogebogen”............................................................................ 46 FUGTSTRATEGI .................................................................................................................. 47 Status................................................................................................................................... 47 Indledning ........................................................................................................................ 47 Byggefugt......................................................................................................................... 47 Nedbør og opfugtning ...................................................................................................... 47 Byggeriets processer og organisering.............................................................................. 48 Vision ................................................................................................................................... 48 Fugtstrategi ...................................................................................................................... 48 Kontrol af fugt................................................................................................................... 49 Organisationsmodeller ..................................................................................................... 49 Fugtstrategi i driftsfasen ................................................................................................... 49 Håndbog .......................................................................................................................... 50 Fugtsagkyndiguddannelse ............................................................................................... 50 VEDLIGEHOLD, GENBRUG OG GENANVENDELSE ........................................................ 51 Status................................................................................................................................... 51 Indledning ........................................................................................................................ 51 Genbrug og genanvendelse af byggematerialer .............................................................. 51 Vedligehold af bygninger og bygningsdele ...................................................................... 52 Vision ................................................................................................................................... 52 Indledning ........................................................................................................................ 52 Drift og vedligehold .......................................................................................................... 52 Genbrug og genanvendelse ............................................................................................. 53 Drift - tilpasnings- og vedligeholdsværktøjer .................................................................... 53 Potentialer for genbrug og genanvendelse ...................................................................... 53 REFERENCER ..................................................................................................................... 55

FORORD

Biobaseret byggeri rummer et stort potentiale i forhold til at gøre byggeriet mere bæredygtigt ved at reducere byggeriets reelle klimaaftryk og øge anvendelsen af fornybare ressourcer. Men udbredelsen hæmmes af manglende dokumentation, utilstrækkelig teknisk viden og fraværet af alment teknisk fælleseje (ATF) med byggetekniske løsninger, der omfatter udbredt anvendelse af biobaserede materialer for en lang række byggekomponenter. Formålet med at udføre projektet er at identificere de vigtigste behov for innovation og foreslå indsatser, der kan skabe et solidt grundlag for sikker anvendelse af biobaserede materialer. Rapporten er udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse af • Jørgen Munch-Andersen, Torben Valdbjørn Rasmussen og Ruut Peuhkuri, BUILD, Aalborg Universitet • Stefan Christoffer Gottlieb, SDU Civil and Architectural Engineering, Syddansk Universitet • Lars Broder Lindgren, Jan Christensen og Kirstine Meyer Frandsen, Artelia • Marianne Jørgensen, Træinformation • Carsten Rode, DTU-SUSTAIN • Anders Dragsted og Lars V. Roed, DBI • Jess Grotum Nielsen, VIA University College Det fremgår ved hvert kapitel hvilke personer der har bidraget. Projektleder har været seniorrådgiver, ph.d. Jørgen Munch-Andersen støttet af seniorforsker, ph.d. Torben Valbjørn Rasmussen, BUILD og Direktør, MAA Mikael Koch, Træinformation. Den filantropiske forening Realdania takkes for støtte til projektet. BUILD, Aalborg Universitet Sektionen for Byggeteknik, Proces og Indeklima September 2026 Ernst Jan de Place Hansen Sektionsleder

SAMMENFATNING

Biobaseret byggeri rummer et stort potentiale for at gøre byggeriet mere bæredygtigt ved at reducere byggeriets reelle klimaaftryk og øge anvendelsen af fornybare ressourcer. Samtidig er det et område, hvor den tekniske viden, dokumentationsgrundlaget og de praktiske erfaringer endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet til at understøtte en sikker implementering i byggeriet på samme måde som når der anvendes løsninger omfattet af alment teknisk fælleseje (ATF), som - bortset fra trækonstruktioner - primært er baseret på mineralske materialer. Denne rapport søger at identificere de centrale barrierer for en almen og sikker implementering af biobaserede materialer, og den foreslår en større indsats, der kombinerer forskning, standardisering, praktisk prøvning og formidling. Formålet er at skabe et robust grundlag, så projekterende, udførende og myndigheder kan arbejde med biobaserede løsninger, der har samme sikkerhed, robusthed og forudsigelighed som når der anvendes traditionelle materialer. Rapporten peger også på behov for bedre formidling af eksisterende viden, som vil kunne løse nogle – men langt fra alle – de udfordringer der er ved biobaseret byggeri.

GODE BYGNINGSDETALJER

Gode bygningsdetaljer er essentielle for alt sundt og robust byggeri. Det bliver særlig kritisk i biobaseret byggeri hvor følsomheden overfor fejl typisk er større end ved traditionelt byggeri. Det er i detaljerne – og især i knudepunkterne mellem bygningsdele – at bygningens samlede tekniske ydeevne bestemmes. Her skal krav til fugt, brand, lyd, energi og holdbarhed fungere i samspil. Løsninger der sikrer dette, betegnes her gode bygningsdetaljer. Rapporten fokuserer på detaljer for biobaserede materialer, hvor den viden der ligger i alment teknisk fælleseje (ATF) ikke uden videre kan anvendes, da den i høj grad er baseret på erfaringer, specielt når det kommer til fugttekniske forhold og holdbarhed. Når der også er problemer i traditionelt byggeri, skyldes det for en stor dels vedkommende, at den viden der ligger i ATF ikke er anvendt. Innovationsbehov for forskellige byggetekniske discipliner, herunder fugt, brand og lyd, beskrives i det følgende. Der behandles den viden der skal opbygges med henblik på at kunne udvikle gode bygningsdetaljer, der lever op til alle de nævnte krav. Da ATF som nævnt ikke nødvendigvis kan anvendes beskrives i kapitlet Alment teknisk fælleseje også en proces for vurdering af om en given detalje (eller princip) kan forventes at sikre den ønskede kvalitet, selvom den praktiske erfaring er begrænset. Udviklingen af gode bygningsdetaljer bør understøttes af et nationalt program for udvikling, fuldskalaafprøvning og dokumentation af løsninger for kritiske knudepunkter. Dokumentationen skal omfatte følsomheden for variationer i materialeegenskaber, der kan være betydelig for biobaserede materialer. Det foreslås at udvikle et digitalt konstruktionskatalog for biobaserede konstruktioner, der indeholder komplette opbygninger for fundamenter, ydervægge, tage og etageadskillelser med klart angivne ydeevner, anvendelsesforudsætninger og begrænsninger. For hver løsning skal dokumentationsgrundlaget være angivet, herunder hvilke prøvninger, beregninger og forudsætninger der ligger til grund. Kataloget skal gøre det muligt for rådgivere at vælge løsninger direkte ud fra funktionskrav som reaktion på brand, brandmodstand, lydisolering, energikrav og fugtteknisk robusthed, uden at de selv skal sammensætte og verificere opbygninger fra bunden. Et sådant katalog vil reducere

usikkerhed, fremme standardisering og gøre det lettere at anvende biobaserede materialer i praksis. Der er allerede grundlag for at udarbejde en håndbog eller lærebog om biobaseret byggeri. Den bør behandle materialevalg, klimapåvirkninger, robusthed, bygbarhed, materialeforbrug og sikring af muligheder for genbrug eller tilpasning af byggeriet til andre formål.

ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE (ATF)

ATF betegner det fælles, praktiske referencegrundlag for projektering og udførelse af byggeri. Det bygger på både erfaring og konsensus, uden at det er særlig præcist defineret hvordan status som ATF opnås. Nogle publikationsserier anses dog traditionelt for at være ATF. Grundlaget for ATF udfordres af byggeri med øget anvendelse af biobaserede materialer, da der langt fra findes tilsvarende erfaringsbaseret viden for anvendelsen af disse. Der er derfor behov for en fremgangsmåde så konstruktioner med øget anvendelse af biobaserede materialer kan opnå en tilsvarende status, især med fokus på fugttekniske forhold og holdbarhed. For nogle forhold kan eksisterende viden fortsat anvendes, måske især hvis der skelnes mellem principper, der er kernen i ATF, og løsninger baseret på disse principper. Her anvendes som nævnt betegnelsen gode bygningsdetaljer for sådanne løsninger. Men der er behov for en formel proces som skal sikre kvaliteten af nye løsninger. For at sikre legitimiteten skal der i branchen opnås konsensus om at denne proces kan sikre gode bygningsdetaljer. Rapporten foreslår en proces baseret på en åben, deliberativ vurderingsproces, hvor eksperter og relevante interessenter deltager i en struktureret vurdering (et delphi-panel), som skal føre til anerkendelse som gode bygningsdetaljer. Processen vil kræve etablering af et nationalt organ, der kan administrere processen og sikre at de relevante eksperter inddrages. Et alternativ kan være aftaler mellem byggeriets parter om fordeling af ansvar for ikketraditionelle løsninger. Dette er i tråd med Strateginetværk for bæredygtigt byggeri, der anbefaler selvdeklarering af byggetekniske publikationer. Men en sådan selvdeklarering vil, hvis den er retvisende, mangle stillingtagen til centrale forhold vedrørende holdbarhed og fugttekniske forhold, som netop er det delphi-processen kan bidrage med.

FUGT

Fugtforholdene er den mest kritiske tekniske udfordring for det biobaserede byggeri og er et dynamisk fænomen, der afhænger af de varierende klimaforhold inde og ude, materialer og konstruktionsopbygning. Biobaserede materialers forskellige sorptions- og diffusionsegenskaber betyder, at selv små ændringer i materialekarakteristika eller i lagopbygning i konstruktioner kan føre til store ændringer i risikoen for fugtakkumulering og vækst af skimmel. Forståelse af disse forhold er mangelfuld, så det er meget vanskeligt at vurdere om en given konstruktion er fugtteknisk robust i forhold til den konkrete anvendelse, også på lang sigt, herunder om den kan modstå de forventede klimaændringer. Ideelt ønskes at vurderingen kan baseres på numeriske simuleringer, hvilket kræver udbygning af viden både om de relevante materialeegenskaber og om fugtforhold ude og inde. Denne simulering er kompliceret, da den skal tage hensyn til såvel de dynamiske effekter fra varierende klima, variationer i materialeegenskaber og som to- og tredimensionale fugtbevægelser i konstruktionen. Simulering vil derfor i lang tid fremover kun kunne fungere som supplement til forsøg med konkrete konstruktioner, hvor man systematisk varierer konstruktionsopbygning og fugtforhold. Forsøgene bør omfatte såvel laboratorieforsøg i forskellig skala som registrering af forholdene i virkelige bygninger. Resultaterne kan samtidig bidrage til at kalibrere og forbedre de numeriske modeller, herunder muliggøre fastsættelse af usikkerheder, så man i simuleringerne kan undersøge indflydelsen af sandsynlige variationer (følsomhedsanalyse). For at kunne udnytte resultaterne er der også behov for at opstille kriterier for hvilke fugtniveauer der er acceptable under forskellige forhold og forskellige steder i konstruktionen for at den kan anses for at være fugtteknisk robust. Udover at kunne vurdere om materialerne nedbrydes er et meget vigtigt forhold, om der er risiko for skimmeldannelse,

en risiko der har vist sig at variere meget mellem materialer, også selvom de synes meget ensartede. Der bør udarbejdes en vejledning for fugtteknisk dokumentation med fokus på best practice for konstruktioner med biobaserede materialer. Den kan medvirke til at producenter og rådgivere får et fælles sprog og til at sikre ensartede krav til dokumentation af konstruktioners reaktion på fugt. Den skal beskrive hvornår og hvordan numeriske metoder kan anvendes som en del af vurderingen og angive konservative værdier for typiske materialeegenskaber, der indgår i simuleringer. Den skal også beskrive vurdering af skimmelforhold. Vejledningen kan tænkes at danne grundlag for kommende, mere specifikke myndighedskrav end de nuværende hovedsageligt meget overordnede ydeevnekrav i bygningsreglementet. Vejledningen skal også danne grundlag for konstruktionskataloget omtalt i kapitlet Gode bygningsdetaljer. Forebyggelse af fugtskader kræver også fokus på fugtstrategien både i projekteringsfasen, under udførelsen og i drift samt ved lækager i installationer. Uden en gennemarbejdet fugtstrategi er der stor risiko for, at fugt indbygges i konstruktionen under opførelsen, eller at rørskader eller indtrængende fugt giver store skader fordi de ikke begrænses af forholdsregler under projekteringen, se også kapitlet Fugtstrategi.

BRAND

Brandtekniske forhold udgør en anden væsentlig barriere for biobaseret byggeri. En gruppe af barrierer vedrører fastlæggelse af de brandteknisk egenskaber (ydeevne) af en konstruktionsdel, en anden hvordan de samlede krav til bygningen kan opfyldes med brug af biobaserede materialer. Egenskaberne kan i vid udstrækning dokumenteres med velkendte metoder og ved standardiserede prøvninger. Men biobaserede materialer har ofte andre brandmæssige egenskaber end traditionelle byggematerialer, og især når de indgår i lagdelte konstruktioner, betyder det, at hver kombination i princippet kræver særskilt dokumentation. Der foreligger heller ikke såkaldte kommisionsbeslutninger, hvor traditionelle materialer klassificeres uden behov for prøvning (Classified Without Further Testing, CWFT). Selvom standarderne er begyndt at åbne for generalisering af resultaterne af systematisk prøvning, betyder dokumentationsbehovet at det bliver både komplekst og dyrt at anvende biobaserede materialer. Der anvendes også fortolkninger af fx CWFT, som falder indenfor brandklasse BK2, og som med fordel kunne samles på overskuelig form så andre kan anvende dem. Det vil umiddelbart være muligt at udarbejde en vejledning indenfor bestående rammer for ATF som vil lette dokumentationsbyrden for mindre byggerier med udstrakt anvendelse af biobaserede materialer. Rapporten anbefaler en målrettet indsats, hvor systematisk prøvning og erfaringsopsamling kombineres med udvikling af beregningsværktøjer og forenklede metoder til vurdering af brandspredning og brandmodstand. Målet er at skabe dokumentationsveje, der gør det muligt at anvende biobaserede materialer uden at hver enkelt løsning kræver omfattende og dyr prøvning, samtidig med at sikkerheden opretholdes. Det igangværende initiativ Brandbank, hvor eksisterende prøvningsrapporter og klassificeringer gøres tilgængelige, er et skridt i den retning. En stor forhindring er at de brandtekniske krav i mange tilfælde slet ikke kan opfyldes med biobaserede materialer når man benytter de præaccepterede løsninger beskrevet i bilag 5 til bygningsreglementet og dermed falder udenfor brandklasse BK 2. Ved brug af biobaserede løsninger kan der i stedet anvendes en specifik vurdering af, hvordan bygningers brandforhold kan blive tilfredsstillende. Den skal udføres af brandrådgivere certificeret til brandklasse BK3 og BK4. Ved større træbyggerier sker dette i stort omfang, men for mindre byggerier er det forholdsmæssigt dyrere med individuel vurdering, og samtidigt er der mangel på brandrådgivere til BK3 og BK4, så processen forsinkes. Det vil fremme det biobaserede byggeri hvis de principper, der nu bruges af brandrådgivere ved vurdering af store træbyggerier, blev systematiseret og publiceret så de kan anvendes i projekteringen, ideelt så de kan bekræftes af brandrådgivere til BK2. Eksempler er vurderinger af om beklædninger kan være K2 10 i stedet for K1 10 og om krav

til tillægsklasser for røg og dråber (s og d) kan reduceres fordi brandsikkerheden reelt ikke øges ved en given anvendelse. Det vil være et skridt på vejen for, at de præaccepterede løsninger kan komme til at omfatte konstruktioner, der kan udføres med biobaserede materialer. Der bør etableres et samarbejde mellem branchen og myndighederne, så ny viden nemmere kan udnyttes uden, at det påvirker sikkerheden. Men det bør også vurderes om brandkravene til forskellige forhold er fornuftigt balanceret. Spredning af brande fra en brandcelle til andre brandceller, så den udvikler sig til store brande, skyldes ofte brandspredning gennem fejl i brandstop, ikke utilstrækkelig brandmodstand af bygningsdelene. Det kunne undersøges nærmere om der er basis for at nedsætte nogle krav og i stedet skærpe kontrollen med at de bliver overholdt. Der er behov for en eller flere vejledninger til praksis. En kan forklare begreber og klasser samt hvornår den udførende kan udskifte et materiale med et andet uden behov for ny dokumentation. Der er også behov for at beskrive mere konkrete løsninger, der uden specifik prøvning vil kunne anvendes i BK2. Det kan omfatte nogle kvalificerede fortolkninger som letter dokumentationsbyrden. Det er vigtigt at disse løsninger får status af ATF. Der kan også være løsninger som kan anvendes af de projekterende, men som til slut vil kræve medvirken af brandrådgiver BK3 og BK4.

LYD

Lydisolation er en særlig udfordring i lette konstruktioner og dermed også i bioaseret byggeri. Lette konstruktioner er generelt mere følsomme over for udførelsesfejl, og små afvigelser i samlinger eller lufttæthed kan give store afvigelser i den faktiske lydisolation. Eksisterende viden bør indsamles og systematiseres ved at oprette en Lydbank, hvor prøvningsrapporter for både in-situ målinger og laboratoriemålinger gøres bredt tilgængelige, på samme måde som det gøres i Brandbank. Det vil reducere usikkerheden i projekteringen og gøre det lettere for rådgivere at vælge løsninger, der vil fungere i praksis. Der er også behov for bedre projekteringsværktøjer, både baseret på systematisk behandling af viden fra prøvningsrapporter og udvikling af egentlige beregningsmetoder. Beregningsmetoderne vil have vanskeligt ved at stå alene, men vil kunne udnyttes til vurdering af indflydelsen af ændringer ift. en prøvet konstruktion. Beregningsmetoder bør underbygges med systematiske forsøg, hvor der kun ændres lidt på konstruktionsopbygningen mellem hver måling, så indflydelsen af opbygning og materialevalg klarlægges. Der er også behov for en vurdering af kravene til lydisolation. Ydeevnen og krav beskrives ved klasse A, B eller C med visse tillægskrav for lette konstruktioner ved lave frekvenser. En klasse omfatter en vægtning af støjen ved forskellige frekvenser, men det er vanskeligt at afgøre om kravene giver samme oplevede komfort for fx et betondæk og et trædæk, da det er forskellige frekvenser der bliver afgørende for klassificeringen. Bedre viden om dette kan eventuelt føre til at kravene kan reduceres.

MATERIALER

Materialedokumentation og håndtering af variation i råmaterialer og produktion er et væsentligt indsatsområde på tværs af krav til konstruktioner og detaljer. Der er behov for et fælles dokumentationsgrundlag, der præcist angiver hvilke materialeparametre der er relevante for fugt, brand, lyd og holdbarhed, og hvordan disse parametre måles og deklareres. Dokumentation af materialers byggetekniske egenskaber sker normalt med brug af europæiske prøvningsstandarder. For andre biobaserede produkter end træ til konstruktionsformål er disse standarder ofte utilstrækkelige, fordi de ikke afspejler de fugttekniske og biologiske forhold, som er afgørende for biobaserede materialernes funktion og holdbarhed. Der opstår derfor et gab mellem de egenskaber, der kan dokumenteres efter gældende standarder, og de egenskaber, der reelt er nødvendige for at vurdere materialernes anvendelighed i praksis. En central problemstilling er, at de fleste biobaserede materialer ikke er omfattet af harmoniserede europæiske standarder, hvilket betyder, at hvis der ønskes CE-mærkning

kræver det at producenterne anvender ETA’er baseret på EAD’er som indebærer betydelige omkostninger. Dette skaber en barriere for markedsadgang, særligt for små producenter, som ofte er drivkraften bag innovationen på området. Der kan derfor være behov for støtteordninger. Fraværet af harmoniserede standarder øger også risikoen for, at væsentlige egenskaber for anvendelsen af et materiale overses. Naturlig variation i råmaterialer gør det vanskeligt at opnå reproducerbarhed og dermed stabile tekniske egenskaber. Der mangler generelle principper, som kan håndtere denne variation på en systematisk måde. Miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser er heller ikke altid tilstrækkeligt dokumenteret, herunder at materialer kan give støvproblemer og være mere eller mindre følsomme for skimmelvækst. Visionen for området er at etablere et anerkendt og systematisk dokumentationsgrundlag, der gør det muligt at vurdere biobaserede materialer på lige fod med traditionelle produkter. Der kan tages udgangspunkt i eksisterende standarder for at skabe en oversigt over velkendte generiske byggematerialer og deres relevante egenskaber, så det bliver muligt at kortlægge relevante prøvningsmetoder og typiske niveauer for ydeevner, så rådgivere og producenter kan vurdere, om et materiale er egnet til en bestemt anvendelse. For nye materialer kan der være behov for at udvikle helt nye prøvningsmetoder, især når eksisterende metoder ikke afspejler de mekanismer, der er relevante for biobaserede materialer. Holdbarhed er et område, hvor der er særligt store udfordringer. Eksisterende metoder til accelereret ældning er ofte materialespecifikke og baseret på erfaringer med traditionelle materialer. For nye biobaserede materialer er det vanskeligt at vurdere, om resultaterne er relevante, fordi der mangler erfaringer med, under hvilke betingelser materialerne nedbrydes i praksis. Derfor er der behov for bedre metoder til vurdering af langtidsegenskaber, så rådgivere og bygherrer kan have tillid til materialernes holdbarhed. Der er behov for tværfaglige partnerskaber og en national database med prøvningsresultater foreslås som et centralt redskab, både for at sikre transparens og for at understøtte udviklingen af dokumenterede bygningsdetaljer, som beskrevet i kapitlet Gode bygningsdetaljer. Det anbefales at udvikle en praktisk vejledning — en ”kogebog” — som kan fungere som et overgangsværktøj, indtil egentlige standarder og grundlag for CE-mærkning er etableret. Kogebogen skal beskrive, hvilke materialeegenskaber der skal dokumenteres ved forskellige anvendelser, hvilke prøvningsstandarder der anbefales, og hvilke krav der stilles til datakvalitet og validering. Den kan også indeholde metoder til overslagsmæssig beregning af klimapåvirkning, så nye materialer kan udvikles med fokus på både teknisk ydeevne og miljømæssig bæredygtighed.

VEDLIGEHOLD, GENBRUG OG GENANVENDELSE

Vedligehold, genbrug og genanvendelse må i stigende grad betragtes samlet ved udviklingen af et mere bæredygtigt og cirkulært byggeri. De afgørende forudsætninger for både lang levetid og mulighed for genbrug skal sikres allerede i projekteringsfasen, hvor der skal tages hensyn til, hvordan bygningen skal vedligeholdes, kan adskilles og materialeegenskaber bliver dokumenteret. Manglende vedligehold fører ofte til følgeskader, som kan reducere både levetid og genbrugsværdi. Derfor er systematisk drift, løbende inspektion og rettidig vedligeholdelse nødvendig for at sikre, at bygninger fortsat lever op til tekniske og funktionelle krav. Dette gælder i særlig grad for biobaserede materialer, der ofte er mere følsomme over for fugt og biologisk nedbrydning. Korrekt vedligehold og dokumentation af dette bliver dermed også en forudsætning for at bevare materialernes værdi og funktion, så de senere er egnet til genbrug og genanvendelse. Der skal i driftsfasen også tages hensyn til at bygninger i stigende grad udsættes for påvirkninger, som ikke var forudset ved opførelsen, ikke mindst som følge af klimaforandringerne. Drift og vedligehold kan derfor ikke længere betragtes som en passiv opgave, men skal i højere grad fungere som et aktivt redskab til at tilpasse bygninger til ændrede klimatiske og funktionelle krav. Design for adskillelse, hvor bygninger planlægges med henblik på enkel demontering, reparation og udskiftning, er essentiel. Det kan understøtte både genbrug af hele

komponenter og genanvendelse af materialer. Men genbrug stiller krav til sporbarhed og dokumentation af de anvendte materialer, især i relation til miljø- og sundhedsskadelige stoffer. For at genbrug og genanvendelse kan realiseres i praksis er der behov for at forenkle og tydeliggøre de krav, der gælder for genbrug og genanvendelse. I dag opleves reglerne ofte som komplekse, fordi der reelt stilles samme krav som ved anvendelse af nye materialer. Visionen er at udvikle integrerede drifts-, vedligeholdelses- og tilpasningsplaner, der fungerer som dynamiske styringsværktøjer gennem hele bygningens levetid. Disse planer skal løbende opdateres med hensyntagen til med ny viden, ændrede krav og erfaringer fra driften. De skal bidrage til at identificere sårbarheder, for eksempel i forhold til fugt, og angive konkrete tiltag, der kan reducere risikoen for skader og funktionssvigt. Dermed bliver planerne et centralt element i at sikre både bygningers robusthed og deres evne til at tilpasse sig fremtidige forhold. Der er behov for nye værktøjer og standarder, der kan understøtte en mere ensartet tilgang til vedligehold, genbrug og genanvendelse. Standardiserede skabeloner og digitale beslutningsværktøjer kan hjælpe med at koble viden om materialer, drift og myndighedskrav og dermed gøre det lettere at træffe beslutninger om både vedligeholdelse, genbrug og genanvendelse. Herved understøttes en nødvendig omstilling, hvor byggeri ikke længere betragtes som et lineært forbrug af ressourcer, men som en cirkulær proces.

FORSLAG TIL HANDLINGER Rapporten peger på en række konkrete initiativer, som vurderes at have særligt stor betydning for at skabe et sikkert og skalerbart grundlag for biobaseret byggeri: • Etablering af et nationalt program for udvikling, prøvning og dokumentation af gode bygningsdetaljer for biobaserede konstruktioner, med særligt fokus på kritiske knudepunkter og samspillet mellem fugt, brand, lyd og holdbarhed. • Opbygning af nationale databaser for fugt-, brand-, lyd- og materialedata, som kan understøtte projektering, dokumentation og udvikling af nye løsninger og udvikling af et digitalt konstruktionskatalog med dokumenterede løsninger for biobaserede konstruktioner, hvor ydeevner, anvendelsesforudsætninger og dokumentationsgrundlag er beskrevet på en ensartet måde. • Etablering af en formaliseret proces til vurdering og anerkendelse af nye byggetekniske løsninger, for eksempel baseret på ’delphi-metoden’, så nye løsninger kan opnå en status svarende til alment teknisk fælleseje. • Udvikling af dokumenterede metoder til vurdering af fugtteknisk robusthed, herunder materialedata, laboratorieforsøg, feltmålinger, numeriske modeller og vejledninger for fugtteknisk dokumentation. • Systematisk indsamling og bearbejdning af brand- og lydprøvninger gennem videreudbygning af initiativer som Brandbank og etablering af en tilsvarende Lydbank samt udvikling af praktiske beregningsværktøjer, der kan reducere behovet for omfattende prøvning ved dokumentation af brand- og lydforhold. • Udarbejdelse af et fælles dokumentationsgrundlag og en praktisk "kogebog" for projektering med biobaserede materialer med angivelse af relevante egenskaber, prøvningsmetoder og dokumentationskrav. • Udvikling af operationelle fugtstrategier og systematiske metoder til fugtkontrol i byggefasen samt etablering af en uddannelse for fugtsagkyndige med særligt fokus på biobaserede materialer. • Udvikling af standardiserede værktøjer og digitale løsninger til drift, vedligehold, genbrug og genanvendelse, så bygningernes værdi og ressourceindhold kan bevares gennem hele levetiden.

INDLEDNING

For at kunne projektere og udføre gode bygninger med udstrakt brug af biobaserede materialer er der behov for betydelig mere viden om gode byggetekniske løsninger, især vedrørende fugtforhold brandsikkerhed og lydisolation. Desuden er der behov for mere viden om materialeegenskaber, både hvilke egenskaber der er behov for at kende og hvordan de bestemmes korrekt samt bedre forståelse for materialernes indbyrdes samspil. En gennemtænkt fugtstrategi er essentiel for holdbarheden; det gælder både under opførelsen og i tilfælde af lækager under drift. Der er også behov for fokus på vedligehold, samt muligheder for genbrug og genanvendelse, herunder adskilbarhed. Status og Vision for hvert af disse emner behandles separat i rapporten. Der indledes med kapitlet Gode bygningsdetaljer, hvor alle væsentlige byggetekniske krav mødes. Det er baseret på visionerne for de enkelte emner i det følgende. Derefter følger alment teknisk fælleseje (ATF), der udgør en hjørnesten i praktisk projektering, baseret på erfaring. Fokus er hvorledes gode bygningsdetaljer kan udarbejdes når der ikke er tilstrækkelig erfaring til at en detalje kan anses for at være omfattet af ATF. Det efterfølgende kapitlet om fugt er særdeles centralt for byggeri med biobaserede materialer, da kravene vedrørende fugt og holdbarhed er langt mindre målbare end for fx brand og lyd. Projektering for fugt sker derfor i høj grad med brug af ATF. Men de komplekse forhold for biobaserede materialer betyder ofte at ATF baseret på traditionelle materialer ikke kan anvendes direkte. Opfyldelse af brandkrav er ofte en udfordring når der anvendes biobaserede materialer, så der er behov for at udfordre de traditionelle krav. Men der er også behov for metoder til at bestemme ydeevnen uden omfattende behov for prøvning. Da biobaseret byggeri oftest er let byggeri er der behov for at finde løsninger, der sikrer den fornødne lydisolation. Selvom der efterhånden er en del erfaringer, er usikkerheden ved projekteringen ret stor. Der er behov for metoder til mere nøjagtigt bestemmelse af relevante materialeegenskaber, der ofte er andre, end dem der fokuseres på ved traditionelt byggeri af beton, tegl, mineraluld og stål. Specielt fugttekniske forhold kan ændre sig betydeligt ved mindre ændring af specifikke egenskaber som fx materialers sorptionsegenskaber. Højt fugtniveau under udførelsen nedbryder materialer og giver stor risiko for at indbygge skimmel eller fugt. En fugtstrategi for udførelsen er derfor essentiel når der bygges med biobaserede materialer. Det er også vigtigt at planlægge så skader begrænses hvis der opstår lækager på vandinstallationer eller vandindtrængning. Planlægning af vedligehold og sikring af muligheder for løbende tilpasning og genbrug bliver ligeledes centrale emner for biobaseret byggeri. Systematisk vedligehold skal sikre at ydeevnen af materialer og konstruktioner bevares, både af hensyn til senere genbrug og mulighederne for at ændre anvendelse, men også sikre robusthed overfor klimaændringer.

GODE BYGNINGSDETALJER

Jørgen Munch-Andersen og Torben Valdbjørn Rasmussen (BUILD), Jess Grotum Nielsen (VIA), Marianne Jørgensen (Træinformation) og Lars Broder Lindgren (Artelia) Gode bygningsdetaljer er et centralt omdrejningspunkt for at kunne realisere et udbredt, robust og sundhedsmæssigt sikkert biobaseret byggeri. Det er i detaljerne – og især i knudepunkterne mellem bygningsdele – at bygningens samlede tekniske ydeevne bestemmes, og hvor krav til fugt, brand, lyd, indeklima, bæreevne og holdbarhed skal fungere i samspil. Løsninger der sikrer dette, betegnes her gode bygningsdetaljer. Mens der for traditionelle materialer findes et omfattende erfaringsgrundlag i form af alment teknisk fælleseje (ATF), mangler der for biobaserede materialer (bortset fra træ) i vidt omfang tilsvarende anerkendte og dokumenterede løsninger som sikrer tilsvarende ydeevne. Dette skaber usikkerhed i projektering og udførelse og øger risikoen for fejl, som i sidste ende kan føre til tab i ydeevne, øget vedligehold og skader som vil medføre en svækket eller begrænset tillid til materialerne. Kapitlet tager udgangspunkt i, at udbredelsen af biobaserede materialer i byggeriet i høj grad afhænger af, om der kan udvikles, dokumenteres og formidles gode bygningsdetaljer, som er robuste og bygbare, og som opfylder alle relevante krav. Med dette fokus belyser kapitlet den nuværende viden, de væsentligste udfordringer og behovet for nye metoder og værktøjer, der kan understøtte en mere sikker og skalerbar anvendelse af biobaserede materialer.

STATUS INDLEDNING

Alment teknisk fælleseje (ATF) omfatter et bredt udvalg af anvisninger, vejledninger og håndbøger, som beskriver gode bygningsdetaljer for traditionelle materialevalg, herunder trækonstruktioner. Disse løsninger er overvejende erfaringsbaserede og kan ikke umiddelbart overføres og anvendes når man ønsker at bruge biobaserede materialer, især isolering, men også pladebeklædninger samt dampbremse frem for dampspærre. Anvendelse af traditionelle materialer er dog ikke i sig selv en garanti for en god løsning. Et eksempel er de fugtmæssige konsekvenser af kuldebroer, som fik meget større betydning da man begyndte at stille større krav til varmeisoleringen og lufttætheden. Utilstrækkelig ventilation førte til højere luftfugtighed som førte til kondens da krav til linjetab ved kuldebroer i knudepunkterne, ikke mindst i betonelementbyggeri ikke fulgte med. Kuldebroer vedbliver at være en kilde til skimmelproblemer i en meget stor del af bygningsmassen, og også i nybyggeri. For at undgå den type problemer ved anvendelse af biobaserede materialer er det vigtigt at finde gode, robuste og bygbare byggetekniske løsninger, der kan anerkendes som gode bygningsdetaljer og dermed kan anvendes på linje med ATF. Et forslag til en procedure for sikring af kvaliteten af nye bygningsdetaljer uden at have den erfaring der kræves for ATF er beskrevet i kapitlet Alment teknisk fælleseje. Metoden betegnes delphi-metoden og er baseret på ekspertvurderinger.

KRAV TIL BYGNINGSDETALJER

Hensigtsmæssig udformning af bygningsdetaljer og ikke mindst knudepunkterne mellem bygningsdele som ydervægge, dæk og tag afhænger både af det valgte materiale til de

bærende konstruktioner, normalt beton, murværk, stål eller træ, og af de øvrige materialer, der anvendes til fx overflader og isolering. Særligt knudepunkterne i overgangen mellem forskellige typer bygningsdele er udfordrende når alle de nævnte krav skal opfyldes på en gang. Eksempler findes fx i TRÆ 56 (Munch-Andersen, 2024). Generelt er der ret klare krav til ydeevnen af bygningsdele og metoder til at eftervise, at krav til fx bæreevne, brand, lyd, varmeisolering mv. er opfyldt. Men det gælder ikke for fugtforhold, hvor samspillet mellem fugtpåvirkninger og materialeegenskaber er meget kompliceret, ikke mindst for biobaserede materialer, se også kapitlet Fugt. Brand giver også særlige udfordringer da der mangler gode (dokumenterede) løsninger, når biobaserede materialer skal sammensættes til byggetekniske løsninger, der opfylder kravene i fx de præaccepterede løsninger. Det forstærkes af at hver byggevares brandtekniske klassifikationer afhænger af det underliggende materiale. Det kræver prøvning af hver kombination og det er derfor mere komplekst at vælge materialer ved brug af biobaserede materialer. Indenfor rammerne af de præaccepterede løsninger kan der ikke anvendes biobaseret isolering i boligbyggeri med mere end to etager og heller ikke trækonstruktioner i mere end fire etager, se kapitlet Brand. Der bliver dog bygget store bygninger med trækonstruktioner, blot ikke med præaccepterede løsninger. Selvom mange grundlæggende byggetekniske principper naturligvis er de samme, så kan ATF som nævnt ikke uden videre overføres til nye materialer med andre materialeegenskaber end de kendte, og slet ikke til helt nye løsninger. Det skyldes at hvad der kan synes som generelle krav og principper i virkeligheden kun gælder for løsninger der ligger tæt op ad dem principperne er udviklet for. Dette er naturligt da ATF i sin natur er baseret på erfaringer med traditionelle materialer. Et efterhånden klassisk eksempel er at håndreglen om at Z-værdien på den varme side af isoleringen af en klimaskærm, ved indersiden af konstruktionerne, bør være 5-10 gange højere end ved klimaskærmens yderside i virkeligheden forudsætter, at der indvendigt anvendes en dampspærre med en Z-værdi på mindst 50 GPa s m²/kg. Når der ikke anvendes en egentlig dampspærre, men et materiale med en lavere Z-værdi end 50 GPa s m²/kg bliver fugtforholdene alt for komplicerede til at kunne håndteres med en håndregel.

BYGGETEKNISKE UDFORDRINGER

Erfaringsmæssigt er den største udfordring for holdbarheden at forebygge fugtskader som følge af mangelfuld projektering, udførelse og vedligeholdelse. Det gælder ofte for • montering af vinduer og døre • sokkel ved niveaufri adgang (herunder dørmontering) • afstand fra terræn til fugtfølsom facade • tagfod ved tage uden udhæng • afvanding af flade tage • gennemføringer i tage • fugtbeskyttende foranstaltninger i byggefasen (fugtstrategi) • vandskade • bygbarhed • tilpasning til anvendelsesforhold og klimapåvirkning • materialesammensætningen der giver fugtophobning i klimaskærmen For traditionelle materialer omfatter ATF som nævnt mange erfaringsmæssigt tilfredsstillende løsninger for de nævnte forhold, men alligevel anvendes der i dag hyppigt løsninger, der ikke opfylder de kendte krav. Det gælder fordi der er væsentlige kuldebroer eller luftutætheder, eller fordi fugt- og luftkontrollerende lag er placeret forkert, så der opstår for høje relative luftfugtigheder, kondens og ophobning af fugt i fugtfølsomme materialer i ydervægge og tagkonstruktion. Der er derfor også brug for øget formidling om gode bygningsdetaljer for traditionelle materialer og komponenter. Mange problemer med biobaseret byggeri kunne undgås hvis man tager udgangspunkt i anerkendte løsninger for træbyggeri – men det er ikke tilstrækkeligt som beskrevet ovenfor.

Ved anvendelse af biobaserede materialer bliver det langt vigtigere at sikre at bygningsdele ikke beskadiges som følge af fugtpåvirkning under udførelsen, men også at begrænse skader i tilfælde af vandskader, se kapitlet Fugtstrategi. Luftutætheder kan skyldes, at den projekterede detalje ikke er ’bygbar’, altså at den er svær eller umulig at udføre korrekt under byggepladsforhold, men også en generel mangel på kvalitet i materialer eller udførelse. Udover fugtproblemer kan luftutætheder også føre til problemer med fx lydisolering og brandspredning.

VISION INDLEDNING

Selvom der samlet set eksisterer et omfattende vidensgrundlag og et voksende udbud af byggetekniske vejledninger inden for bæredygtigt byggeri og materialevalg er det tekniske grundlag for biobaseret byggeri ikke tilfredsstillende, særligt når det gælder standardiserede bygningsdetaljer og dokumentation af teknisk ydeevne. Når der anvendes fx isolering og pladebeklædninger af biobaserede materialer mangler der, uanset at materialeegenskaberne er kendt, i stort omfang erfaringer, som kan anvendes som grundlag for at udvikle gode bygningsdetaljer, der med stor sikkerhed vil være velfungerende i især i fugtmæssig henseende ved den forventede – og fremtidige – fugtbelastning. En bred implementering i byggebranchen kræver også en systematisk opbygning af viden om materialernes ydeevne såvel teoretisk som i praksis, så de kan indgå som en naturlig del af byggeriet i fremtiden, se kapitlet Materialeegenskaber. Målet er at byggeri med udstrakt brug af biobaserede materialer kan projekteres og udføres baseret på anerkendte løsninger i form af gode bygningsdetaljer uden at der er brug for specifik prøvning vedrørende fugt, brand og lyd når der er tale om sædvanligt byggeri, fx med kompleksitet som boligbyggeri i op til fire etager. Herved kan biobaserede materialer i højere grad anvendes på lige fod med de traditionelle. De gode bygningsdetaljer skal baseres på de delløsninger, der udvikles for at imødekomme visionerne i de øvrige kapitler. De bør suppleres med metoder til at minimere effekter af vandskader, se kapitlet Fugtstrategi. Byggebranchen bør sikre en alment accepteret fremgangsmåde til at vurdere om en bygningsdetalje kan anses for at være god og dermed et alternativ til ATF i de tilfælde hvor ATF ikke er en mulighed, se kapitlet Alment teknisk fælleseje.

PRØVNING OG DOKUMENTATION AF KRITISKE KNUDEPUNKTER

Der bør etableres et nationalt program for udvikling, test og dokumentation af kritiske knudepunkter i biobaseret byggeri. Baggrunden er, at det ofte er i samlinger og overgange mellem bygningsdele, at centrale udfordringer opstår i forhold til fx lufttæthed, kuldebroer, fugt, brand og lyd. Programmet skal omfatte udvikling af standardiserede knudepunktsdetaljer, herunder vinduesfalse, sokler ved niveaufri adgang, samling mellem facade og terrændæk, installationsgennemføringer samt hævede terrændæk. Det er detaljer, hvor mange funktionskrav skal opfyldes samtidigt, og som derfor er både byggeteknisk og udførelsesmæssigt kritiske. Det er derfor vigtigt at identificere robuste og bygbare løsninger. Det vil omfatte fuldskalaprøvning så detaljernes samlede ydeevne kan dokumenteres hvor beregning og materialeprøvning ikke er tilstrækkelig. Resultatet skal være gode bygningsdetaljer med detailtegninger, der klart angiver forudsætninger for materialer og deres ydeevneparametre, herunder grænser for variationer. Også eventuelle begrænsninger i anvendelsen, fugtbelastningsklasser eller brandklasse, skal beskrives præcist. Et indledende bidrag er inspirationskataloget af Lindgren et al. (2024). Resultaterne kan indgå i det konstruktionskatalog, der foreslås nedenfor. Det skal omfatte sæt af gennemprøvede detailtegninger med klart angivne anvendelsesforudsætninger, dokumenteret ydeevne og grænser for variation i materialeegenskaber.

KONSTRUKTIONSKATALOG FOR BIOBASEREDE KONSTRUKTIONER Et vigtigt bidrag til udbredelsen af biobaseret byggeri er at udvikle gode tekniske løsninger, gerne samlet i et konstruktionskatalog for konstruktioner der anvender biobaserede materialer. De skal kunne anvendes direkte som projekteringsværktøj. Hensigten er at samle og systematisere eksisterende dokumentation for opbygninger og løsninger i forhold til brand, akustik, fugt, statik og øvrige relevante funktionskrav som giver samme sikkerhed som for traditionelt byggeri opnås ved brug af alment teknisk fælleseje. I nogle sammenhænge vil det være nødvendigt at specificere konkrete produkter som forudsætning for anvendelsen. Det gælder fx for opfyldelse af brand- og lydkrav. Men også i forhold til fugt når tilsætningsstoffer i et specifikt produkt har afgørende betydning for produktets risiko for vækst af skimmel. Det skal baseres på kortlægning og kvalitetssikring af tilgængelig dokumentation fra producenter, prøvningsinstitutter og forskningsprojekter. Dokumentationen struktureres på konstruktionsniveau, så komplette opbygninger – fx ydervægge, tage og etageadskillelser – beskrives med angivelse af ydeevner og anvendelsesforudsætninger. Kataloget opbygges, så rådgivere kan vælge løsninger direkte på baggrund af funktionskrav, fx reaktion på brand, brandmodstandsevne, lydisolering, energikrav og fugtteknisk robusthed, uden selv at skulle sammensætte og verificere lagopbygninger fra bunden. For hver løsning angives dokumentationsgrundlag, gyldighedsområde og eventuelle begrænsninger. Også mulighed for genbrug og adskillelse kan beskrives. Kataloget bør være digitalt, så det løbende kan opdateres og dermed kan blive et projekteringsværktøj, der reducerer usikkerhed ved anvendelse af biobaserede materialer og samtidig styrker ensartet dokumentation. Et eksempel på et konstruktionskatalog er Boligbyggeri 4til1planet (2026).inspirtions Det kan være hensigtsmæssigt at inkludere detaljer fra ATF for traditionelle materialer, især gældende for trækonstruktioner, så forskelle og ligheder bliver tydelige. Det kunne også medvirke til at undgå dårlige løsninger med traditionelle materialer.

HÅNDBOG OM BIOBASERET BYGGERI

Der bør udarbejdes en håndbog eller måske en lærebog om principper for biobaseret byggeri, og som forklarer baggrunden for de gode bygningsdetaljer, herunder hvorfor netop de løsninger er blevet gode bygningsdetaljer. Bogen bør behandle hensigtsmæssige valg af materialer og materialekombinationer i klimaskærm samt dæk og primære indvendige vægge med vægt på valgets indflydelse på fugtforhold, brand og lysisolation. Robusthed Bogen bør behandle hvordan man sikrer robusthed og lang levetid. Det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem hovedkonstruktion, klimaskærm (dvs. regnskærm, isolering, ind- og udvendige beklædninger samt membraner) og aptering, idet • hovedkonstruktionen især er den bærende konstruktion, der ikke må blive nedbrudt over tid • klimaskærmens ydre del, der omfatter regnskærm (facadebeklædning), tagdækning og vinduer, som altid vil blive nedbrudt over tid og derfor nemt skal kunne vedligeholdes og udskiftes. • aptering er indvendige overflader, inventar som indvendige døre, skabe, lister og installationer, der ligeledes altid vil blive nedbrudt over tid og derfor nemt skal kunne vedligeholdes og udskiftes. Hovedkonstruktionen skal mindst have en levetid der svarer til bygningens ønskede levetid, hvilket for biobaserede materialer i praksis forudsætter løsninger, der holder hovedkonstruktionen tør. For klimaskærmens ydre dele og den indvendige aptering kan der i højere grad vælges mellem materialer og løsninger med kortere eller længere forventet levetid. Den samlede klimapåvirkning kan blive mindre ved at vælge materialer med relativ kort levetid og planlægge med udskiftning når levetiden er opbrugt eller ydeevnen ikke længere er tilstrækkelig.

Robusthed kræver som tidligere nævnt at bygningsdetaljer skal være projekteret, så de er bygbare under byggepladsforhold. Desuden skal det jf. kapitlet Fugt fremhæves at der i projekteringen skal tages hensyn til indflydelsen af ændringer i klimaet, så den fugtmæssige robusthed også sikres fremadrettet. Materialeforbrug Uanset hvilke materialer der anvendes, er det nødvendigt at fokusere på at der til både bærende og ikke-bærende komponenter anvendes mindst muligt materiale for derigennem at opnå mindst mulig klimapåvirkning. Bygningsdele der optimeres så de bliver tyndere, øger også brugsværdien gennem et større nettoareal for et givet udvendigt mål for bygningen. Lettere konstruktioner kan desuden medvirke til at behovet for fundering kan reduceres. Materialeforbruget kan også reduceres hvis der er villighed til at reducere komforten, fx ved at reducere krav til lydisolation, vibrationer af dæk, dagslys og det termiske indeklima. Sådanne forhold bør behandles ibygningsreglementet med sigte på at øge byggeriets bæredygtighed. Det behandles ikke yderligere i denne rapport. Genbrug og tilpasning Bygningen bør være adskilbar af hensyn til genbrug af komponenter og genanvendelse af materialer når bygningen er udtjent eller af andre grunde rives ned. Adskilbarhed skal også lette udskiftning af materialer og bygningsdele, der er blevet beskadiget, fx som følge af brand eller brud på vandinstallationer, eller på anden måde ikke længere fungerer tilfredsstillende. Det kan også bidrage væsentligt til den reelle levetid. Bygninger kan med fordel projekteres med byggetekniske detaljer som gør det nemt at tilpasse bygningen til fremtidige krav, hvorved bygningens levetid kan øges. Adskilbarhed er et vigtigt element i dette. Eventuelt kan forskellige scenarier for ændret anvendelse indgå i projekteringen.

ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE (ATF)

Stefan Christoffer Gottlieb (Syddansk Universitet), Jørgen Munch-Andersen (BUILD), Marianne Jørgensen (Træinformation)

STATUS HVAD ANSES FOR AT VÆRE ATF

Når man taler om alment Teknisk Fælleseje (ATF) forstås ofte publikationer, der typisk indeholder nogle forholdsvis konkrete anbefalinger til byggetekniske løsninger, som er baseret på den viden som forfattere og følgegruppe (eller tilsvarende) har om, hvad der i praksis fungerer tilfredsstillende (og dermed ofte også, hvad der ikke fungerer). Der er ikke nogen entydig definition på hvilke publikationer, der anses for at tilhøre ATF (Gottlieb & Vogelius, 2020; Hansen & Ulfbeck, 2020). Det er et både formelt og reelt problem for de praktikere, der gerne vil basere deres valg af materialer og løsninger på ATF. Nogle publikationsserier anses traditionelt for at være omfattet af ATF. Det er sket over tid ved at praksis generelt har været tilfredse med indholdet. Det gælder fx SBi-anvisninger og BYG-ERFAs erfaringsblade, der er udarbejdet uafhængigt af specifikke interesser for firmaer. Det kan også gælde for fx vejledninger fra Træinformation, DBI og godkendelsesbetingelser fra ETA-Danmark. Processen bag hver publikationsserie er skitseret i Nielsen & Munch-Andersen (2022), bilag 3C og 3D. Kun følgegrupper for SBianvisninger er åbne. BYG-ERFAs erfaringsblade udarbejdes i en lukket proces, hvor de behandles i en fast teknikergruppe før udgivelsen. Træinformation og DBI benytter ad hoc følgegrupper, hvis medlemmer inviteres til at deltage..

PRODUCENTVEJLEDNINGER

Fælles branchevejledninger kan også over tid opnå de facto status som ATF for den produktgruppe som vejledningen omfatter. Antallet af sådanne, som oftest meget konkrete, branchevejledninger er aftagende da producenter i stedet fokuserer på CE-mærkning og tilhørende ydeevnedeklarationer (DoP – Declaration of Performance). Disse angiver dog kun egenskaber bestemt på en standardiseret måde, typisk i henhold til en harmoniseret europæisk produktstandard. Kravene til de angivne egenskaber for en specifik anvendelse må nu ofte findes andetsteds, måske i en mere generel type ATF-publikation.

PROJEKTERINGSVEJLEDNINNGER

I en del tilfælde, især de som har med konstruktioners sikkerhed at gøre, er der ofte specificeret konkrete krav til ydeevnen i Eurocodes mv., som det eksplicit kan eftervises er opfyldt ved beregning eller prøvning efter metoder fastlagt i standarder. Producenter udgiver ofte dimensioneringsvejledninger for at lette eftervisningen af deres eget produkt. Det er uproblematisk, hvis vejledningen er kvalitetssikret og opdateret, men gør næppe vejledningen til en del af ATF, hvad der heller ikke er behov for. Lydkrav er et eksempel på, at der er givet konkrete og målbare krav til bygningens ydeevne, men eftervisningen af, at kravene er opfyldt kræver, at der udføres prøvning af den enkelte, færdige bygning. Her savnes ATF, der på basis af resultater fra laboratorie- og insituprøvninger generaliser resultaterne, så de under givne betingelser kan anvendes generelt uden in-situprøvning. Det er dog vanskeligt, da det vides, at blot små udførelsesfejl har stor betydning.

KILDER TIL ALMENT TEKNISK FÆLLESEJE

Videnscentrene nævnt i det følgende er traditionelle og væsentlige kilder til ATF. Træinformation spiller en væsentlig rolle for biobaserede byggeri, da der ofte anvendes trækonstruktioner. Træinformations håndbøger og andre udgivelser dækker i væsentligt omfang projektering og udførelse af byggetekniske løsninger, herunder information om dimensionering, materialeegenskaber, fugt- og brandforhold og konkrete byggetekniske løsninger. Løsningerne forudsætter hovedsageligt mineraluldsisolering. BUILD udgiver SBi-anvisninger med praktiske og teoretiske løsninger for byggetekniske forhold som understøtter opfyldelsen af bygningsreglementets tekniske bestemmelser. Anvisningerne behandler kun anvendelse af biobaserede materialer til de mest uproblematiske anvendelser, især begrænset af utilstrækkelig viden om fugt og brand. BYG-ERFA udgiver erfaringsblade, der fokuserer på beskrivelser af ofte forekommende byggetekniske problemer og giver anvisninger på, hvorledes de kan undgås og evt. også rettes op. Det sker på basis af gældende regler og praksis for god byggeskik, og i konsensus med andet ATF. Det er ikke et selvstændigt formål at anvise, nye innovative løsninger. DBI arbejder med brandteknisk rådgivning og med prøvning og dokumentation af blandt andet trækonstruktioner og biobaserede materialer, oftest for konkrete konstruktioner med henblik på certificering, men også med forskningsmæssigt sigte. Der udgives serierne DBIvejledninger, DBI-retningslinjer og DBI-håndbøger, som hyppigt anvendes i projekteringen. Teknologisk Institut arbejder primært med forskning, udvikling og rådgivning for specifikke produkter, men udgiver også byggetekniske vejledninger. Disse udgives dog ikke i en serie og har ikke en samlet identitet. Dansk Standard udgiver standarder og normer, der kan understøtte det biobaserede byggeri, men disse har karakter af, ofte europæiske, forskrifter og har i meget lille omfang karakter af ATF. De vedtages efter offentlig høring. Dansk Standard udgiver også håndbøger og vejledninger, men de indeholder kun i begrænset omfang specifikke konstruktionsdetaljer.

LEGITIMITET

Manglende åbenhed kan være med til at undergrave den status, som disse publikationsserier har i branchen. Hansen og Ulfbeck (2020) peger således på, at det almene tekniske fællesejes fremtidige anvendelse i høj grad afhænger af dets demokratiske legitimitet. Ikke alene skal det tekniske fælleseje være et udtryk for den ypperste viden, som besiddes inden for et fagområde, det skal også (Jf. EU Kommissionens meddelelse om retningslinjer for anvendelsen af artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på horisontale samarbejdsaftaler), udarbejdes på en måde, hvor de, der berøres af krav / standarder, har (eller bør have) adgang til at deltage i fastsættelsen af disse fx ved at udtrykke deres præferencer eller via anden kollektiv deltagelse. Dette forhold behandles yderligere nedenfor.

STØRST BEHOV FOR ATF

Hvor ATF virkelig kommer til sin ret er, når krav til holdbarhed (især effekt af tid samt indeog udeklima) skal omsættes til målbare krav til egenskaber af produkter eller bygningsdele, herunder ikke mindst krav til udførelseskvaliteten. Der foreligger desværre ikke generelle metoder til at gøre dette. Et krav om en bestemt levetid er i praksis umuligt at verificere eksplicit, så anbefalinger til materialevalg og opbygning af især konstruktioner i klimaskærmen og vådrum kan kun baseres på erfaringer. Det er åbenlyst umuligt at specificere generelle, materialeuafhængige krav når det gælder holdbarhed. Erfaringer vil i praksis altid relatere sig til konkrete materialer.

VISION Et særligt problem med at udarbejde ATF-baserede løsninger med brug af materialer, som der endnu ikke er solid praktisk erfaring med, er, at disse løsninger pr. definition vil afvige fra det alment accepterede. Spørgsmålet er derfor, hvilket fagligt grundlag, der skal foreligge,

for at sådanne løsninger alligevel repræsenterer ”sikker grund” for anvendelse i byggeriet, på linje med ATF. Den overordnede vision er at etablere principper for, hvorledes en byggeteknisk løsning kan opnå status svarende til ATF, uden det kræver lang tids erfaring med løsningerne. Det betegnes efterfølgende som gode bygningsdetaljer.

ROADMAP FOR UDARBEJDELSE AF ATF

Gottlieb et al. (2024) har i rapporten “Hvordan standarder og lovgivning påvirker brugen af biobaserede byggematerialer” udarbejdet et roadmap for, hvordan anvendelsen af biobaserede materialer i den danske byggebranche kan normaliseres:

Roadmappet skitserer på et principielt niveau, hvordan kodificeret viden eller vidensprodukter i form af alment teknisk fælleseje (eller godkendte bygningsdetaljer), de jure og de facto, kan udarbejdes. Som det fremgår her, er dette en langvarig proces. I

roadmappet ses Gode bygningsdetaljer og Innovationsblade som delskridt på vejen mod at udarbejde ATF for biobaserede løsninger. Sondringer mellem disse – og processen for udarbejdelse af gode bygningsdetaljer – gennemgås efterfølgende.

OM AT SKELNE MELLEM PRINCIPPER OG LØSNINGER

ATF kan hensigtsmæssigt præciseres til at være viden om de principper, der skal sikre tilfredsstillende funktion af en bygning. Disse principper er ideelt set materialeuafhængige, men i praksis vil de i større eller mindre grad være materialeafhængige, da de jo i høj grad er erfaringsbaserede. Men principperne skal være præcise nok til kunne anvendes til at udvikle gode bygningsdetaljer, i form af konkrete løsninger, der opfylder krav givet i bygningsreglementet, normer osv., og som samtidig respekterer ATF som principper. Behovet behandles også i kapitlet Gode bygningsdetaljer. Byggebranchen vil gerne have Godkendte bygningsdetaljer, som er et skridt videre end gode bygningsdetaljer. Det kræver, at nogen får beføjelser til at godkende (eller forkaste) løsninger. En øvelse i denne metode kunne være, som supplement til erfaringsblade, at udarbejde innovationsblade med gode bygningsdetaljer om korrekt anvendelse af nye (biobaserede) materialer til relevante bygningsdele og ikke mindst knudepunkter, baseret på principper som kan anses for omfattet af ATF. Se også kapitlet Gode bygningsdetaljer. Overgangen mellem ATF som principper og som byggetekniske løsninger er i dag ret flydende. Nogle publikationer, der anses for at være omfattet af ATF behandler fx kun opfyldelse af lydkrav, mens andre krav kun behandles perifært. Der er således mere tale om delprincipper for at sikre god lydisolering end gode bygningsdetaljer. Ved at forstå hvor skillelinjen ligger bliver det i højere grad muligt at klarlægge, hvor eksisterende ATF-principper kan anvendes, og hvor de ikke rækker til at udarbejde gode gygningsdetalje. Det vil så være de emner som formulering af funktionskrav og prøvningsmetoder skal fokusere på.

OVERVEJELSER VEDR. PROCES FOR UDARBEJDELSE AF GODE / GODKENDTE BYGNINGSDETALJER

Laboratorieprøvning i kombination med beregninger og fuldskalaforsøg vil altid være en del af grundlaget for udarbejdelsen af gode bygningsdetaljer og supplerende ATF-principper. Men andre tilgange kunne bygge på anden type af faglig viden og beslutningskompetence end det traditionelt har været tilfældet i udarbejdelsen af ATF. Som tidligere omtalt afhænger det almene tekniske fællesejes fremtidige udbredelse i høj grad af dets demokratiske legitimitet. Der er derfor behov for fastlæggelse af en proces for udarbejdelse af gode bygningsdetaljer, der kan være en støtte for producenter og projekterende. Hvis der skal udarbejdes godkendte bygningsdetaljer, skal nogen have beføjelser til at godkende og forkaste løsninger. Det kan ske ved etableringen af en slags nævn, som hele branchen står bag, så alle aktører ser processen som værende legitim og transparant, og som fører til løsninger, der bredt accepteres som udtryk for den ypperste viden. En sådan proces kan tage form af en såkaldt deliberativ beslutningsproces. Et alternativ kan være aftaler mellem byggeriets parter om fordeling af ansvar for ikketraditionelle løsninger, specielt om det sker efter bygherres ønske, så denne vil påtage sig et større ansvar end normalt. Der kan udarbejdes paradigmer for sådanne aftaler.

DELIBERATIVE BESLUTNINGSPROCESSER

Deliberative metoder til beslutningstagning kan være konsensuskonferencer, juryer, fokusgrupper og standardiseringsudvalg. Deliberativ beslutningstagning henviser til processen med nøje at overveje forskellige synspunkter, argumenter og information, ofte med deltagelse af forskellige interessenter, før man når frem til en beslutning. Delphi-metoden er et deliberativt beslutningsværktøj. Delphi-metoden er designet til at indsamle og systematisere meninger og vurderinger fra eksperter inden for et givet emneområde. Disse meninger og vurderinger kan derefter bruges til at informere og guide beslutningstagningen.

Eksperterne, der deltager i delphi-processen, bidrager med deres individuelle viden, erfaringer og perspektiver, der trækker på deres generelle fagviden, gennem en række strukturerede spørgsmål og rundspørger. Disse spørgsmål kan omfatte vurderinger af forskellige muligheder, identifikation af vigtige faktorer eller barrierer, og anbefalinger til at tackle komplekse udfordringer. Til forskel fra brug af prøvning og beregning baserer delphi-metoden sig på eksperters ekspertise og faglige (ofte erfaringsbaserede) vurderinger af forhold vedr. risici, udfald, etc. Ved at samle input fra et panel af eksperter inden for et bestemt område eller emne, kan delphi-metoden frembringe et konsensusbaseret syn på bedste viden, tendenser, risici og potentielle løsninger. Delphi-metoden har traditionelt været hyppigt anvendt i forbindelse med identifikation og prioritering af problemstillinger i forbindelse med politiske tiltag eller ved udarbejdelse af fremtidsprognoser. Trods dette, er metoden ikke nødvendigvis et særligt præcist værktøj. Studier (Rowe & Wright, 1999; Ecken et al., 2011) har således påvist, at der er væsentlige kognitive biases, som påvirker beslutningsprocessen, og dermed resultatet, trods den strukturerede tilgang til at undgå disse. Man kan derfor ikke se delphi-metoden som en garant for korrekte løsninger, men som en tilgang til at styrke den demokratiske legitimitet af de udarbejdede løsninger.

FORSLAG TIL ORGANISERING AF DELPHI-PROCES

Det foreslås at anvende delphi-metoden, som tilgang til udarbejdelse af gode bygningsdetaljer i fraværet af relevant ATF, altså tilstrækkelig accepteret og erfaringsbaseret viden om, hvilke tekniske løsninger, der vil fungere i praksis. Nedenfor skitseres kort, hvordan en sådan Delphi-proces kan organiseres. Rammesætning Der tilbydes en koordinerende instans i form af en neutral facilitator med ansvar for procesdesign og datahåndtering. For nye institutioner, der ikke er vant til at udarbejde ATF, kan den være obligatorisk. Denne facilitator skal varetage den overordnede styring af Delphi-processen inden for et specifikt afprøvningsforløb. Facilitatoren har, på baggrund af input fra en styregruppe med brancherepræsentanter, ansvar for at indhente den nødvendige dokumentation vedr. den nye bygningsdetalje, der skal vurderes, herunder strukturere de problemer og spørgsmål, der skal tages under behandling af delphi-panelet. Tillige er det facilitatorens ansvar at udvælge og indkalde et panel af eksperter, der deltager i arbejdet med udarbejdelsen af den konkrete løsning og til slut godkender den. Facilitator skal sikre, at panelet inkluderer videninstitutioner, brancheorganisationer og uafhængige rådgivere, så ingen enkeltgruppe dominerer. Udvælgelse baseres på uvildighed (jf. krav om transparens og legitimitet) samt faglig kompetence. Producenter kan supplere med henblik på at give input om tekniske muligheder og udfordringer – og for at sikre, at der ikke opstår tvivl om karteldannelse eller udelukkelse. Facilitator skal også sikre klare regler for rolle og mandat, så det sikrer, at alle deltagere (også producenter) deltager som vidensbidragere, og ikke som beslutningstagere med vetoret. Dette omfatter også etablering af procedurer, der sikrer at argumenter vurderes på faglighed, ikke kommercielle hensyn. Figuren nedenfor vises et eksempel på de faser en delphi-proces kunne gennemløbe under udvikling af metoden. Den kan muligvis forenkles efterhånden som der opnås erfaringer.

Praktisk implementering af delphi-processen Fase

Aktivitet

Indhold

Forberedelse og paneludvælgelse

• • •

1. runde: Indsamling af synspunkter

• • •

Analyse og feedback • • •

2. runde: Justering

• •

Indhentning af nødvendig dokumentation vedr. den byggetekniske løsning, der skal vurderes. Udvælgelse af ekspertpanel med bred repræsentation. Opsætning af digitale værktøjer til spørgeskemaundersøgelser og dokumentdeling. Udsendelse af struktureret spørgeskema med åbne og lukkede spørgsmål. Indsamling af synspunkter om problemer og løsninger. Sikring af anonymitet for at reducere bias og dominans. Sammenfatning af svar med fokus på konsensusområder og divergenser. Visualisering af positioner Udsendelse af neutral feedbackrapport til panelet. Eksperterne reviderer deres vurderinger på baggrund af feedback. Nye vurderinger indsamles, typisk med mere strukturerede spørgsmål (fx rangordning eller prioritering).

3. runde: Konsensus

• •

Endelig godkendelse af den gode bygningsdetalje Dokumentation af konsensusniveau som grundlag for rapport.

Implementering og høring

•

Udarbejdelse af konsensusrapport med definition, retningslinjer og organisatorisk ramme. Offentliggørelse og høring blandt bredere interessenter for demokratisk legitimitet.

•

DRIFT OG RELATION TIL ANDRE TILTAG

Ved etablering af delphi-paneler skal der tages stilling til ejerskab og forankring af de udarbejdede løsninger, herunder sættes rammer for og defineres procedurer for opdatering af ATF. Der er også behov for at se på hvor de procedurer, der hidtil er anvendt ved udarbejdelse af ATF fortsat kan anvendes (se Nielsen & Munch-Andersen (2022)). En del af udviklingen af metoden er derfor at foretage afgræsning af, hvornår delphi-proceduren er nødvendig. Det kompliceres af, at der anvendes ret forskellige metoder som beskrevet af Nielsen & Munch-Andersen (2022). En stor del af troværdigheden af den traditionelle ATF ligger i historisk anerkendelse af institutionen bag og kan derfor ikke udnyttes af nye aktører. For at sikre troværdigheden fremover har Dansk Standard for nyligt trukket nogle DS/INF tilbage og ændret strategien (se Dansk Standard (2026)). Principperne for delphi-paneler bør ses som et supplement til andre igangværende tiltag, som fx Strateginetværk for bæredygtigt byggeri. I forhold til ATF er en arbejdsgruppe kommet med en anbefaling om selvdeklarering af byggetekniske publikationer, Strateginetværk (2026), hvor videnproducenterne skal redegøre for tilblivelsen. Det medfører ikke i sig selv at indholdet kan anses som ATF, så hvis deklareringen er fyldestgørende, vil publikationerne komme til at indeholde nogle forbehold, som gør at fx biobaserede løsninger i stort omfang må undtages. Her kan delphi-panel tilgangen fungere som et risikominimeringsværktøj, når man skriver byggetekniske publikationer som ønskes ligestillet med ATF – og dermed både bidrage til udbredelsen af bæredygtige løsninger, da vurderingen vil være meget hurtigere tilgængelige end hvis der skal indhøstes mangeårige gode erfaringer med, hvordan biobaserede materialer fungerer over tid.

FUGT

Torben Valdbjørn Rasmussen (BUILD), Ruut Peuhkuri (BUILD), Lars Broder Lindgren (Artelia) og Carsten Rode (DTU), Jørgen Munch-Andersen (BUILD)

STATUS INDLEDNING

Gode fugtforhold i en bygning og robuste konstruktioner i forhold til fugtpåvirkninger fra både indeog udeklimaet er afgørende for holdbarhed og sundhed, men det er ikke veldefineret hvad det betyder og slet ikke hvordan bygningsdetaljer kan udformes, så det sikres. Bygningsreglementet stiller konkrete krav til energiforbrug og ventilation for bygninger af betydning for sundheden, men vedrørende sikring af holdbarhed og robusthed i forhold til fugt gives kun helt overordnede krav om, at det skal sikres at vand og fugt ikke medfører risiko for personers sundhed eller skader på bygningen. Generelt handler disse krav om, at der ikke må ophobes fugt i konstruktionerne, hverken i løbet af byggeprocessen, ved fugtpåvirkninger udefra eller indefra, eller på grund af kuldebroer. Tilfredsstillende fugtforhold kan sikres ved at forebygge vækst af skimmel gennem projekteringen af fugtteknisk robuste konstruktionsløsninger og anvendelse af gode, bygbare bygningsdetaljer. Selvom vækst af skimmel ikke i sig selv er materialenedbrydende, er det en indikator for at en konstruktion ikke er fugtteknisk robust og der derfor er risiko for angreb af trænedbrydende svampe og insekter. Yderligere kan skimmel påvirke indeklimaet negativt.

KLIMA OG OVERORDNET FUGTBELASTNING

Øget anvendelse af biobaserede materialer stiller stigende krav til opmærksomhed om de fugttekniske forhold ved byggeri. Desuden forventes klimaændringer frem mod år 2100 at medføre et varmere og mere fugtigt udeklima i de kolde måneder, og at der vil komme mere intense regnhændelser i de varme måneder, se Data i klimaatlas (DMI,2026). Dette øger den samlede fugtbelastning for bygninger. Biobaserede materialer er desuden generelt mere fugtfølsomme end traditionelle, mineralske byggematerialer. Konsekvensen er, at selv mindre svigt i projektering og udførelse fremover kan få væsentligt større betydning da klimaet samtidigt bliver varmere og fugtigere. Dette nødvendiggør, at man på en systematisk måde kvantificerer den forventede fugtbelastning og omsætter den til dimensionerende krav og løsninger for biobaserede konstruktioner. Dette skal ses i sammenhæng med udtørring af byggefugt, se kapitlet Fugtstrategi.

INDVENDIGT TÆTHEDSPLAN

En del fugtproblemer er relateret til mangler i det tæthedsplan, der skal være nær konstruktionernes inderside. Det skal principielt være lufttæt og have tilstrækkelig diffusionsmodstand over for vanddamp for den konkrete konstruktion. Tæthedsplanet udgøres ofte af en dampspærre der, hvis den er korrekt udført, kan sikre både tilstrækkelig lufttæthed og kontrollere fugttilførslen fra indeklimaet og dermed sikre mod kritisk høje fugtniveauer i konstruktionen der giver risiko for kondensdannelse inde i konstruktionen. Ofte har dampspærrematerialet meget høj dampdiffusionsmodsatand (Z-værdi), så det afgørende er, om udførelsen er tilstrækkelig lufttæt.

Lufttæthed skal sikres ved brug af gode, bygbare detaljer, se kapitlet Gode bygningsdetaljer. I alment teknisk fælleseje findes gode løsning til sikring af lufttæthed, men ofte anvendes andre detaljer med større utætheder, som i praksis har været tilstrækkelige ved traditionelt byggeri, men ikke er det når der anvendes materialer med andre egenskaber og en øget risiko for ophobning af fugt og vækst af skimmel. Bygningsreglementet definerer under krav til bygningers energiforbrug kriterier for, hvornår en bygning anses for lufttæt, og en metode til at prøve for lufttæthed, og giver således et målbart krav. Da det er et energikrav, sikrer det ikke mod at især lokale utætheder, kan føre til kritisk høje fugtniveauer med risiko for vækst af skimmel og i yderste konsekvens kondensdannelse, og heller ikke at lufttætheden bevares i bygningens levetid. I praksis er samlinger mellem de banevarer eller plader, der anvendes til tæthedsplanet vanskelige at udføre. Yderligere har ældningstest vist, at holdbarheden af især tape, men også af banevarer ofte ikke er tilfredsstillende. (Rasmussen et al. 2022). Der er derfor behov for dokumenteret viden om langtidsholdbare løsninger samt metoder til at sikre, at lufttæthed og dampdiffusionsmodstand opretholdes i praksis, herunder i samlinger og gennemføringer.

MATERIALER, DIFFUSION OG FUGTAKKUMULERING

Uanset hvordan tæthedsplanet etableres vil noget fugt i indeklimaet slippe ud i konstruktionen og der kan også trænge fugt ind udefra. Desuden kan fugt omflyttes uhensigtsmæssigt internt i fx træelementer på grund af fugtbevægelser forårsaget af forskelle i temperaturer, Det kan også skyldes vindtrykforholdene omkring og i bygninger. Denne fugt skal kunne diffundere bort til udeklimaet, og hvis ikke det sker tilstrækkelig hurtigt, kan det resultere i for høje fugtniveauer. Disse problemer er relateret til materialernes fugtmæssige egenskaber som dampdiffusionsmodstand og evne til at optage og afgive fugt. Biobaserede materialer har stor fugtkapacitet, hvilket ikke altid er en fordel. Det er derfor vigtigt at anvende hensigtsmæssige materialekombinationer. For især biobaserede konstruktionsopbygninger er valget af materialer til de enkelte lag og deres indbyrdes egenskaber afhængige af hinanden. En fugtteknisk robust konstruktion skal således opbygges med hensyntagen til fugtens transport og ophobning gennem de enkelte lag på baggrund af påvirkningen af et virkeligt (dynamisk) udeklima. Ophobningen af fugt sker gennem sorption og udtørring ved desorption, egenskaber som er meget afhængige af det biobaserede materiales natur og bearbejdning. Forskellen mellem sorption og desorption betegnes hysteresen og er typisk stor for biobaserede materialer, hvilket betyder, at den reelle kapacitet til at udjævne fugtvariationer er meget mindre end det umiddelbart ser ud til. Det er er et fænomen som de mest anvendte fugtsimuleringsprogrammer negligerer, men hvis betydning bør undersøges nøjere, når man i visse sammenhænge fæster meget lid til disse programmer. Mange af disse forhold er undersøgt i projektet Vidensbaseret Grøn Omstilling Af Tømreruddannelsen, VIGOT (2026). Der er behov for dokumenterede principper og retningslinjer for, hvordan materialer kombineres i konstruktioner, så fugttransport og fugtakkumulering kan håndteres sikkert i praksis. Det overses ofte at biobaserede materialer naturligt emitterer flygtige organiske gasser, afhængigt af de termiske og fugtmæssige forhold. Også skimmel- og brandhæmmende midler kan emittere uønskede stoffer.

KULDEBROER OG LOKALE FUGTRISICI

Væsentlige kuldebroer, som ofte ses omkring vinduer i tungt byggeri og generelt langs fundamenter, ikke mindst ved yderdøre, øger risikoen for kondens og høj relativ fugtighed på den indvendige overflade. I biobaserede konstruktioner er risikoen for kondens især til stede ved fastgørelser af metal. Se også kapitlet Gode bygningsdetaljer. Om en potentiel kuldebro giver risiko for kondens, kan ofte vurderes ved at simulere varmestrømmen, så overfladetemperaturerne kan beregnes, hvilket kan gøres med god

nøjagtighed, også for dynamiske forhold og for to- og tre-dimensionale effekter. Når det gælder fugtstrømme, er forholdene langt mere komplicerede.

PRAKTISK PROJEKTERING

I praksis projekteres fugtforhold i bygninger i dag ofte uden anvendelse af avancerede, numeriske og dynamiske analyser. Kun et begrænset antal rådgivere har kompetencer og værktøjer til at gennemføre specialiserede fugttekniske beregninger. Projekteringen baseres derfor i vid udstrækning på erfaring og håndregler som fx at forholdet mellem dampdiffusionsmodstanden (Z-værdien) for det indvendige tæthedsplan og vindspærren skal være fx 10:1. Disse regler har vist sig ikke at være anvendelige, især ikke i konstruktioner, hvor der ikke anvendes en egentlig dampspærre. Der anvendes også forenklede, stationære én-dimensionale beregninger, eksempelvis Glaser-metoden. Men en-dimensionale, stationære metoder kan kun anvendes til meget indledende vurderinger. De dokumenterer ikke fugtteknisk robusthed i moderne højisolerede konstruktioner, da de ikke tager højde for to- og tre-dimensionale effekter samt tidsafhængige påvirkninger, fugtakkumulering og hysterese i hygroskopiske materialer eller samspillet mellem indeog udeklima. Især biobaserede materialer reagerer som nævnt dynamisk afhængigt af fugtlagring, kapillarsugning og temperaturafhængig transport. Samtidig analyseres kritiske samlinger og overgange sjældent, selv om det ofte er her risikoen for kondens og skimmel er størst. En retvisende vurdering kræver derfor numeriske, dynamiske simuleringer under realistiske og varierende klimaforhold, og med korrekte materialeegenskaber. Det gælder også vurdering af effekten af klimaændringer. Der mangler samtidig generelt accepterede kriterier for, hvordan resultater fra simuleringer og forsøg skal vurderes. Især er der usikkerhed om, hvilke kombinationer af temperatur, relativ luftfugtighed, fugtindhold og varighed der kan anses for acceptable i forskellige materialer og anvendelser. Dette skaber usikkerhed i projekteringen og vanskeliggør en ensartet dokumentationspraksis. Der er derfor behov for udvikling af mere operative og tilgængelige metoder, som kan anvendes af rådgivere, der ikke har mulighed for at inddrage specialiseret fugtrådgivning i hvert projekt. Samlet betyder det, at der i dag er et misforhold mellem kompleksiteten i moderne, ofte biobaserede konstruktioner og det dokumentationsniveau, der typisk anvendes i praksis. En styrket metodisk tilgang til praktisk projektering – kombineret med udvikling af standardiserede, anvendelsesorienterede værktøjer – er nødvendig for at sikre fugtteknisk robuste løsninger i praksis.

BYGGEPROCES OG BYGGEFUGT

En yderligere kilde til fugtproblemer er opfugtning eller manglede udtørring af materialer under opførelsen af en bygning. Der er for betonlignende materialer tale om udtørring af byggefugt som stammer fra blandt andet våde støbeprocesser. For lette materialer er det typisk opfugtning undervejs i byggeprocessen fra nedbør eller blot sorption på grund af den høje relative luftfugtighed i udeklimaet, især om vinteren. Fugt kan også vandre fra et materiale til et andet ved kapillarsugning, hvis der ikke er sørget for adskillelse med en egnet membran. Endelig kan fugt tilføres fra overfladevand eller fra sprængte og utætte vandinstallationer på byggepladsen. Se også kapitlet Fugtstrategi. Der er behov for systematiske metoder og krav til håndtering og dokumentation af fugtforhold i byggefasen, herunder hvordan byggefugt og opfugtning kontrolleres for biobaserede materialer.

VISION INDLEDNING

Visionen er at etablere et dokumenteret og operationelt grundlag for fugtteknisk robust projektering og udførelse af klimaskærmen i bygninger opført af biobaserede materialer. Det

skal sikre at konstruktioners robusthed i forhold til både det nutidige klima og konsekvenser af fremtidige klimaændringer for forskellige scenarier kan vurderes. Den manglende viden om og naturlige variation af materialeegenskaber for biobaserede materialer øger behovet for følsomhedsanalyser og viden om materialeegenskabernes spænd i egenskaber og dermed konstruktioners fugttekniske ydeevne indenfor bygningens levetid. Der er behov for metoder for hvorledes sådanne undersøgelser bør udføres, uden at det bliver urimeligt sikkert i forhold til byggeriets økonomi. Ambitionen samler sig om fire centrale indsatsområder: 1. Opbygning af systematisk og kvalitetssikret viden om biobaserede materialers fugttekniske egenskaber og deres variation, se også kapitlet Materialeegenskaber. 2. Opbygning og indsamling af viden om virkelige fugtforhold i biobaserede konstruktioner 3. Opstille metode(r) for dokumentation af fugtteknisk robuste konstruktioner med biobaserede materialer, herunder beregningsmodeller 4. Fastlæggelse af klare og operationelle kriterier for acceptable fugtforhold i konstruktioner med biobaserede materialer. Samlet skal disse fire spor sikre, at fugtteknisk dokumentation bliver transparent, sammenlignelig og anvendelig i både projektering, produktudvikling og fremtidig regulering.

BIOBASEREDE MATERIALERS FUGTTEKNISKE EGENSKABER

Der skal opbygges viden om de biobaserede materialers egenskaber, se også kapitlet Materialeegenskaber. Det er vigtigt at denne viden samles systematisk og at oprindelse af egenskaberne er kendt. Der er behov for viden om materialers bygningsfysiske og kemiske egenskaber, som kan bruges i vurderingen af konstruktioners ydeevne og vurdering af deres påvirkning af såvel indeklima som arbejdsmiljø. Eftersom biobaserede materialer har en stor variation hvad angår materialeegenskaber pga. deres naturlig oprindelse, men også pga. produktionen i mindre skala, er det nødvendigt at kende materialernes egenskaber og variationen af egenskaber på produktniveau. Viden om biobaserede materialers skimmelresistens Den eksisterende viden om biobaserede materialers følsomhed over for skimmelvækst er begrænset og fragmenteret. En central opgave ligger derfor i at gennemføre en systematisk undersøgelse af skimmelvækst på biobaserede byggematerialer, både som byggevarer som materiale. Der er behov for et projektet der omfatter: • analyse af sammenhængen mellem fugtindhold (vægt-%), relativ luftfugtighed, temperatur og tid frem til skimmelvækst • sensibilitetskategorisering til brug ved sammenligning af skimmelmodtagelighed mellem forskellige fugtfølsomme materialer især biobaserede materialer på artsniveau og produktniveau • vurdering af betydningen af forarbejdning, herunder limlag, tilsætningsstoffer og temperatur • undersøgelse af effekten af varmebehandling og overfladebehandlinger Desuden bør inddrages vurdering af skimmelvæksts betydning for menneskers sundhed, herunder potentiel udledning af toksiske stoffer og konsekvenser for materialerne, afhængigt af deres konkrete anvendelse i bygningen.

KRITERIER FOR FUGTTEKNISK ROBUSTE KONSTRUKTIONER

Der skal fastlægges klare og operationelle kriterier for de fugtforhold, der kan accepteres for at konstruktioner med biobaserede materialer kan anses for fugtmæssigt robuste. Disse kriterier omfatter bl.a. grænser for temperatur og fugt niveauer og fugtindhold i volumen-%, for hvornår der kan opstå vækst af skimmel i materialet, en såkaldt sensibilitetskategorisering. Grænserne er stærkt afhængige af det enkelte biobaserede materialers fysiske egenskaber og kemiske sammensætning, hvorfor en sådan skal etableres på produktniveau.

I dag anvendes primært skimmelmodeller og grænseværdier udviklet til traditionelle materialer, hovedsageligt træ og træplader, og det er uklart, om disse er egnede til materialer baseret på halm, græs, hamp og andre biogene fibre. Man bør derfor systematisk sammenstille og evaluere eksisterende skimmelmodeller i forhold til nye materialetyper og deres specifikke hygrotermiske og biologiske egenskaber. På den baggrund fastlægges relevante grænseværdier for relativ luftfugtighed, temperatur og varighed, herunder differentiering mellem materialetyper og anvendelser. Dette kan føre til behov for justering af modellerne som bedre afspejler biobaserede materialers følsomhed og nedbrydningsmekanismer. Vurderingen forudsætter at producenter dokumentere de relevante egenskaber. Når fugtforholdene kendes, fx fra dynamiske simuleringer, vil det være muligt under projekteringen at vurdere om robustheden er tilstrækkelig og dermed være en vigtig del af beslutningsgrundlaget. Resultaterne er også meget væsentlige ved vurderingen af detaljer i konstruktionskataloget omtalt i kapitlet Gode bygningsdetaljer.

ANALYSE AF YDEEVNE VED FORSØG

Laboratorieforsøg med konstruktionsdele kan anvendes til at sandsynliggøre, at en given klimaskærmskonstruktion har en ydeevne som sikrer at konstruktionen er fugtteknisk robust. Det forudsætter at der udføres forsøg med forskellige scenarier, hvor indflydelse af variationer i udeklimaet og fugtbelastningen indendørs undersøges. Hvis løsninger skal kunne anvendes generelt, må også produkter fra forskellige produktioner og producenter undersøges og materialeegenskaberne bestemmes omhyggeligt da biobaserede materialers hygroskopiske egenskaber er afhængige af fx ressourcen, dens vækst, forarbejdning, og anvendte tilsætningsstoffer som sammen med øvrige egenskaber har betydning for deres evne til at optage og afgive fugt. Systematiske undersøgelser af fugtforhold i klimaskærmskonstruktioner kan udføres både ved at anvende et forsøgshus påvirket af naturligt udeklima men med styret indeklima svarende til en given anvendelse af bygningen og ved forsøg i en klimasimulator, hvor begge dele kan kontrolleres. Indeklimaet skal repræsentere forskellige ugtbelastningsklasser, også høj belastning ved fx baderum ved sportsanlæg. En klimasimulator kan benyttes til at bestemme termiske- og fugttekniske forhold. En klimasimulator er en kasse-lignende opstilling, hvori der fx kan opstilles forskellige vægopbygninger, som på hver side påvirkes af henholdsvis et simuleret indeklima og et simuleret udeklima. Under forsøgene måles fugtforhold og temperatur i et antal punkter, så kritiske forhold kan identificeres, afhængigt af materialevalg og klimapåvirkning. Herved kan gode kombinationer identificeres. Resultaterne er også værdifulde til verificering af beregningsmodeller. Undersøgelserne kan grupperes efter anvendelse. Det kan være hensigtsmæssigt at anvende samme løsninger for bolig og kontor mv, så ændret anvendelse ikke giver fugtproblemer. Konstruktioner til specielle formål som fx storkøkkener og svømmehaller må undersøges separat. Forsøgsresultater er også værdifulde til vurdering af valideringen af numeriske simuleringer.

SYSTEMATISK VIDEN OM FAKTISKE FUGTFORHOLD

Optimal udnyttelse af eksperimentalt arbejde kan sikres gennem etablering af en systematisk database på konstruktionsniveau, hvor erfaringer og måledata fra fuldskalatests, mock-ups, forsøg i klimasimulator, laboratorieundersøgelser og monitoreringsprojekter indsamles, struktureres og gøres anvendelige i projektering og dokumentation. Formålet er at løfte beslutningsgrundlaget fra materiale- til konstruktionsniveau og skabe et erfaringsbaseret fundament for udvikling af fugtteknisk robuste løsninger. Databasen er meget væsentlig for evaluering og verificering af beregningsmodeller.

Arbejdet bør både omfatte indsamling af hidtidigt arbejde og planlægning af fremtidigt eksperimentelt arbejde hvor laboratorieforsøg og numeriske simuleringer kobles direkte. Det kan ske ved at udvalgte konstruktioner udsættes for kontrollerede klimabelastninger, hvor relativ luftfugtighed og temperatur måles i kritiske punkter, så resultaterne er egnet til validering af numeriske modeller.

UDVIKLING AF NUMERISKE MODELLER

Der skal udvikles dynamiske modeller til simulering af fugtforholdene ved projektering af biobaserede konstruktioner. Modellerne skal mindst omfatte to-dimensionale forhold, så også knudepunkter kan vurderes korrekt. De skal som minimum ske ved brug af et referenceår, men simuleringerne bør også kunne foretages som dynamiske beregninger ved at anvende målte udeklimaparametre, gerne timeværdier for en 10-årig periode eller mere. Dette skal suppleres med antagelser om udviklingen i udeklimaet over bygningens forventede levetid. Indflydelsen af indeklimaet indgår i form af temperatur og relative luftfugtighed, udtrykt ved det forventede fugtbelastningsklasse og det resulterende damptryk som anvendelsen af bygningen resulterer i. Her vil hyppigere anvendelse af køling få indflydelse. For udeklimaet må et scenarie for det fremtidige klima antages og dets effekter på klimaet anvendes som ydre påvirkning. Inputparametre for simuleringerne bør være materialeegenskaber bestemt ved veldefineret prøvning, se kapitlet Materialeegenskaber, men det må forventes at nogle materialeegenskaber må kalibreres mod de målte resultater når afvigelser mellem målt og simuleret fugtfordeling analyseres systematisk.

VALIDERING

De numeriske modeller skal valideres mod faktiske fugthold bestemt eksperimentelt. Sammenligning med måleresultater vil identificere begrænsninger og bidrage til udvikling af en operationel metodik for følsomhedsanalyse, som kvantificerer betydningen af variationer i materialeegenskaber og randbetingelser, se også kapitlet Materialeegenskaber. Ved valideringen kan indledningsvist benyttes forsøg med et antal stationære påvirkninger af en konstruktion, da det er en betingelse at resultatet af de numeriske simuleringer (med de aktuelle materialegenskaber) stemmer overens med resultaterne fra forsøgene. Opnås rimelig overensstemmelse mellem opnåede resultater for forsøg og numeriske simuleringer kan simuleringen udbygges til dynamiske forhold, som kan sammenlignes med resultater fra forsøg med mere realistiske forhold som omtalt ovenfor. Med dagens metoder forekommer der betydelige afvigelser mellem forsøg og simulering, som det ikke er muligt at forklare, dog i mindre grad for en-dimensionale forhold. Det viser at der kan være store udfordringer i brugen af de numeriske metoder som dokumentation, især for materialer i konstruktionsløsninger, som der ikke er erfaringer med og modellerne derfor ikke kan kalibreres imod. Der arbejdes med udvikling og praktisk implementering af stokastiske metoder til at vurdere byggetekniske løsninger i henseende til de hygrotermiske forhold, blandt andet i IEA EBC Annex 55.

VEJLEDNING FOR FUGTTEKNISK DOKUMENTATION

Formålet er at udarbejde en praksisorienteret publikation, der fastlægger best practice for fugtteknisk dokumentation af konstruktioner – med særligt fokus på biobaserede og fugtfølsomme materialer. Publikationen skal skabe en ensartet og transparent metode for, hvordan fugtforhold kan vurderes ved anvendelse af numeriske simuleringer. Den skal indeholde (konservative) beregningsmetoder til fastlæggelse af fugtniveauet i almindelige konstruktionsformer baseret på veldefinerede materialegenskaber. Kendte materialeegenskaberne kan samles i standardiserede materialedatablade med relevante egenskaber, måske både produktspecifikke og generiske for produktgrupper. Blandt de relevante egenskaber er:

• • • •

Sorptionskurver og hystereseforhold µ-værdi som funktion af RF Skimmel-parametre (eventuelt direkte koblet til evalueringsmetode) Varmeledningsevne

Publikationen skal beskrive valg af simuleringsmetode, herunder krav til dynamiske en- og to-dimensionale modeller og deres anvendelsesområde. Der fastlægges retningslinjer for randbetingelser, herunder repræsentative indeklimaforudsætninger (fugtbelastningsklasser, temperatur og relativ luftfugtighed) samt valg af udeklima, referenceår og klimascenarier. Der gives anvisninger på anvendelse af skimmelmodeller, herunder valg af model og forudsætninger for brug ved forskellige materialetyper. Acceptkriterier for relativ luftfugtighed, temperatur, varighed og skimmelindeks defineres og operationaliseres, så resultater kan vurderes entydigt. Der er behov for en systematisk tilgang til fastlæggelse af usikkerheder på de kritiske parametre, herunder materialeegenskaber og klimaforudsætninger, så dokumentationen ikke baseres på enkeltberegninger, men på robuste vurderinger med brug af følsomhedsanalyser. Hvis der blot anvendes worst-case-scenario bliver resultatet ofte urimeligt sikkert i forhold til behovet, hvorved byggeriets økonomi belastes unødigt. Inspiration kan findes i regler for kombination af laster til statiske beregninger, hvori der indgår sandsynligheder for fx hvor stor vindlasten er når maksimal snelast optræder. Vejledningen skal kunne anvendes direkte af rådgivere og producenter og samtidig danne grundlag for fremtidige myndighedskrav, på samme måde som fx Branchevejledning for indeklimaberegninger har gjort. Den kan også danne grundlag for efteruddannelse af rådgivere og udførende.

BRAND

Jørgen Munch-Andersen (BUILD), Anders Dragsted (DBI), Lars V. Roed (DBI), Jess Grotum Nielsen (VIA), Lars Broder Lindgren (Artelia))

STATUS INDLEDNING

I bygningsreglementet er brandkravene givet i kapitel 5, hvor de udtrykkes ved ret overordnede funktionskrav. Funktionskravene konkretiseres i Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 – Brand (Bolig og planstyrelsen, 2021), som i bilag angiver præaccepterede løsninger for en række bygningstyper og anvendelser. Hvis de præaccepterede løsninger ikke benyttes kan anvendes funktionsbaseret dokumentation. Konkrete krav formuleres som krav til brandklassificering af de anvendte løsninger. Den formelle vej til brandklassificering går via prøvning og klassificering af konkrete løsninger (med konkrete produkter) for henholdsvis reaktion på brand og brandmodstandsevne. Når klassificeringen foreligger, kan det vurderes om konstruktionen opfylder ydeevnekravene til en relevant præaccepteret løsning jf. bilagene til den nævnte vejledning (Bolig og planstyrelsen, 2021). Hvis dette ikke er tilfældet, kan løsningen eventuelt godkendes af en certificeret brandrådgiver BK3 og BK4 på baggrund af alternativ dokumentation. For boliger gælder det typisk for biobaserede løsninger i mere end to etager. Kravene udtrykkes ved materiale klasse (reaktion på brand, fx B-s1,d0), der for overflader suppleres med brandbeskyttelsesevne (fx K1 10) og med brandmodstandstid for adskillende konstruktioner (fx EI 30) og for bærende konstruktioner (fx R 60).

EUROPÆISK KLASSIFIKATION

Materialers Reaktion på brand-egenskaber kan bestemmes ved prøvning og dokumenteres ved klassifikation efter DS/EN 13501-1. I nogle tilfælde kan reaktion på brand-egenskaberne fastlægges ved brug af kommissionsbeslutninger (kaldet CWFT), så prøvning og klassifikation for reaktion på brand ikke er nødvendig. Sådanne beslutninger foreligger for beton, murværk, gips, stål samt træ og træplader. For træ og træplader er der ofte med meget detaljerede supplerende krav til den bagvedliggende konstruktion (så reaktion på brand er ikke blot en materialeegenskab). Når reaktion på brand deklareres i ydeevneerklæringer (DoP) på basis af CWFT - eller brandprøvning -, mangler de supplerende krav til underlaget ofte og glemmes i projekteringen, når de europæiske brandklasser skal omsættes til bygbare løsninger. Erfaringsmæssigt gælder det i alle brandklasser, ikke kun i BK1. Vedrørende overfladekravet er der for træmaterialer en kommisionsbeslutning vedrørende beklædninger med brandbeskyttelsesevne K2 10, K2 30 og K2 60, altså anvendt på standardunderlaget spånplade. I nogle tilfælde kan det fx anvendes til at eftervise at en beklædning, er K1 10, som det forudsættes i de fleste præaccepterede løsninger for ind- og udvendige overflader, men der er ingen af de angivne løsninger der gælder for underlag af biobaseret isolering. I praksis skal der derfor foreligge klassifikation for den aktuelle opbygning efter DS/EN 13501-2 baseret på prøvning efter prøvningsstandarden for beklædning, DS/EN 14135. Systemet er beskrevet i Brandteknisk klassifikation (Innobyg, 2012). Et fremskridt er, at den nye udgave af standarden (DS/EN 14135:2025) indfører en ren temperaturbaseret prøvningsmetode for brandbeskyttelsesevnen, så der ikke længere

indgår en visuel vurdering af, om det bagvedliggende materiale er forkullet eller smeltet. Resultatet kan anvendes for en gruppe af underlag af samme type som det der blev anvendt ved prøvningen. Er prøvningen sket på termoplastisk underlag (EPS/XPS) kan pladebeklædningen anvendes på et hvilket som helst underlag. Temperaturstigningen på bagsiden under brandprøvning må så kun være 75 °C mod normalt 270 °C, så det er ofte meget konservativt. Samlet betyder ovenstående, at dokumentationsbyrden ofte er stor ved byggeri med pladebeklædning og biobaseret isolering, hvor reaktion på brand og overflade K1 10 skal bestemmes for den aktuelle opbygning. Da det kun er prøvningsstandarden DS/EN 14135 som for nuværende som er opdateret, kan der endnu ikke laves klassifikationsrapporter jf. DS/EN 13501-2 for brandbeskyttelse/pladebeklædning (f.eks. K1 10), inden denne klassifikationsstandard også bliver opdateret. I det mellemliggende tidsrum vil dokumentationen skulle foregå via en 8.7b bedømmelse jf. afsnit 8.7 i kapitel 8 i vejledning til bygningsreglementet (Bolig og planstyrelsen, 2021). Foreligger der ikke relevant klassifikation eller kommisionsbeslutning er der mulighed for at anvende en bedømmelse fra et akkrediteret testinstitut (baseret på én eller flere brandtest), eller en begrundet brandteknisk vurdering eller komparativ analyse fra en brandrådgiver BK3 og BK4. Vedrørende brandmodstand (fx REI60) er det for træbaserede konstruktioner muligt at beregne modstandstiden for mange kombinationer af pladebeklædning og isoleringsmateriale efter Eurocode for trækonstruktioner og brand, , især når den reviderede version (CEN, 2025) træder i kraft, da den foruden mineraluld også omfatter cellulosebaseret isolering, umiddelbart dog kun papir og træfibre. Pladebeklædninger kan være gips- eller træbaserede. For materialer der ikke umiddelbart er omfattet af eurocodens generiske værdier, eksisterer der prøvningsmetoder til fastlæggelse af de parametre for hvert lag, der er nødvendige for at kunne bruge metoden (især start på indbrænding i underlag og nedfaldstid). De beregnede brandmodstandstider er generelt ret konservative sammenlignet med prøvning.

BYGNINGSREGLEMENTET

Bygningsreglementet opdeler bygninger i brandklasser (BK) efter de potentielle konsekvenser i tilfælde af brand og de anvendte dokumentationsmetoder. De betegnes BK1, BK2, BK3 og BK4. Den praktiske udmøntning af bygningsreglementets krav vedrørende brand sker overvejende i vejledning til bygningsreglementet (Bolig og planstyrelsen, 2021). En stor del af vejledningen er bilagene med såkaldte præaccepterede løsninger, som omsætter Bygningsreglements overordnede funktionskrav til konkrete, materialeneutrale ydeevnekrav til klassificering af bygningsdele inden for BK1 og BK2. Disse bilag anviser ikke løsninger i byggetekniske forstand som i kapitlet Gode bygningsdetaljer. Inden for rammerne af de præaccepterede løsninger skal den projekterende blot sikre sig dokumentation for de anvendte løsningers klassifikation. Mindre fravigelser kan godkendes af en certificeret brandrådgiver BK2. For mere komplekse byggerier som tilhører BK3 og BK4, skal der involveres en certificeret brandrådgiver BK3 og BK4 ved specificering af kravene. Vedrørende beregning af brandmodstand tillades det i afsnit 8.4.1.5 i vejledning til bygningsreglementet (Bolig og planstyrelsen, 2021) at anvende en forløber for den kommende Eurocode EN 1995-1-2, Brandsäkre trähus (SP, 2012), der dog kun gælder for mineraluldsisolering. Løsninger baseret på (SP, 2012) er beskrevet i TRÆ 71 (Johansen et al., 2015), afløst af Lillelund (2026).

DANSK SYSTEM

Den danske klassificering som klasse A- og B-materiale henholdsvis klasse 1- og 2beklædning kan stadig anvendes idet de præaccepterede løsninger de fleste steder stadig angiver krav i både det europæiske system og det danske. Den danske klassificering for

reaktion på brand afhænger ikke af det bagvedliggende materiale. Samtidig afhænger klassificeringen for traditionelle materialer i al væsentlighed af tykkelse og densitet. Mange traditionelle træbaserede materialer var omfattet. Fx var de fleste 12 mm træplader klasse 2-beklædning uden yderligere dokumentation. Det kan ikke afvises, at det implicit forudsatte at isoleringen var mineraluld, men det var ikke en bekymring i fx By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer (2003) og forudgående rapporter (skrevet af bl.a. Danø og Ditlev) og synes ikke at have givet problemer i praksis.

UDFORDRINGER

Mulighederne for at anvende biobaserede materialer indenfor de præaccepterede løsninger er ret begrænsede fordi der for træbaseret byggeri i mere end 2 etager er der krav om at isolering skal være mindst klasse B-s1,d0, som reelt kun kan opfyldes ved anvendelse af mineraluldsisolering. Det begrænser mulighederne for anvendelse af biobaseret isolering meget. Baggrunden for kravet er formentlig at isoleringen når den falder ud vil bidrage til brandbelastningen, men der tages ikke hensyn til at det først vil ske når beklædningen bortfalder. Brug af udvendig træbeklædning er nærmest umulig for andre bygningstyper end enfamiliehuse fordi regnskærmen i præaccepterede løsninger som udgangspunkt skal være materiale klasse B-s2,d0. Anvendelse af træ i BK2 forudsætter derfor gennembrandimprægnering, men med øget fokus på indtrængningsdybden og ikke mindst udvaskningen af imprægneringen over tid er dokumentationen af produkterne særdeles vanskelig. I BK 3 og BK4 er brandmaling er dog en mulighed og der findes systemer med imprægnering der beskyttes af en maling, topcoat. Sprinkling af facade henholdsvis inde i bygningen er en anden mulighed i BK3 eller BK4. Der arbejdes nu med prøvning af ikke-imprægnererede træfacader, hvor brandspredning hindres ved hjælp af fx flammeafbøjere. Det kræver fortsat medvirken af en brandrådgiver BK 3 og BK4. Et vigtigt bidrag i retning af en forenklet dokumentationsproces er at Bygningsreglementet i vejledningen til kapitel 29 (Social- og Boligstyrelsen, 2025) i afsnit (3.2.4) nu giver mulighed for at anvende løsninger fra alment teknisk fælleseje som dokumentation. Det åbner for at gode løsninger kan deles og anvendes uden ændring af vejledningerne. Vejledningen angiver at: Alment teknisk fælleseje (ATF) består blandt andet af gældende europæiske standarder udarbejdet af CEN, ISO-standarder og danske standarder, SBi-anvisninger, DBI´s vejledninger og retningslinjer, Træinformations publikationer, BYG-ERFA-blade samt erfaringsformidling fra byggeskadefondene. Det er pragmatisk, men lægger stort ansvar på dem, der udgiver de nævnte publikationer. Disse er i nogen udstrækning (implicit) skrevet med forventning om at brugeren ikke bruger dem ukritisk. Gyldighedsområde og forbehold er heller ikke altid krystalklare. I kapitlet Alment teknisk fælleseje beskrives et princip for hvordan løsninger med nye materialer kan anerkendes på linje med erfaringsbaseret ATF, betegnet delphimetode. Standarder burde dog ikke være nævnt som ATF, dels fordi de har karakter af lov, dels fordi de altovervejende behandler ydeevner, mens krav stilles i bygningsreglementer. Udover at overgangen til europæiske brandklasser betød, at det blev mere kompliceret at eftervise ydeevnen, er der også sket ændringer som reelt har skærpet brandkravene på specifikke områder. For enfamiliehuse var det ved indførelse af Småhusreglementet i 1998 stadig muligt at anvende vindspærre af asfaltpap ved træskelethuse isoleret med mineraluld, udvendigt kun beskyttet af en ventileret klasse 2-bekædning, fx 22 mm brædder. Nu kræves vindspærre mindst K1 10 / D-s2,d2, uanset isoleringstypen og bygningstypen. For enfamiliehuse foreligger der dog en mulighed for at anvende konstruktioner med ’Udvendig overflade klasse D-s2,d2’, hvor der ikke er krav om K1 10 for vindspærren, men isoleringen skal være materiale klasse D-s2,d2, hvilket for biobaseret isolering normalt kræver brandimprægnering. Kravet til adskillelse mellem bolig og tagrum er også blevet skærpet, så det nu reelt kræves at spærene bliver stående i 30 min. Der synes ikke at være belæg for at disse skærpelser er nødvendige.

VISION INDLEDNING

Øget anvendelse af biobaserede materialer i byggeriet kan understøttes ved at etablere en enklere fremgangsmåde til fastsættelse af den brandtekniske ydeevne af en konstruktionsopbygning. Det kan ske gennem tabeller og beregningsværktøjer, uden behov for specifik prøvning af den aktuelle kombination af materialer. Samtidig skal de præaccepterede løsninger, der omsætter de overordnede funktionskrav i bygningsreglementet til konkrete ydeevnekrav til klassifikationer, revideres og udvides så de i højere grad muliggør bygningsdele der i det væsentlige udføres med biobaserede materialer. Det bør mindst omfatte bygninger med kompleksitet som boligbyggeri med gulv i øverste etage op til 12 m over terræn, der således vil være omfattet af BK2. Herved forenkles projekteringen og omkostningerne reduceres. Det skal også undersøges om de ydeevnekrav, der gør det svært – eller i nogen tilfælde umuligt – at anvende biobaserede materialer i BK2 alle er nødvendige. Desuden bør det undersøges om vurderinger der nu anvendes i BK3 og BK4 kan generaliseres til BK2, så rammerne for hvilke fravigelser en BK2-rådgiver kan godkende bør også udvides.

ERFARINGSINDSAMLING OG SYSTEMATISK PRØVNING

Prøvningsrapporter, også fra fejlslagne prøvninger, bør indsamles systematisk, med henblik på generalisering og anvendelse til kalibrering af beregningsmodeller. Hvis klassifikationsrapporter også indsamles, kan resultaterne bruges direkte i andre projekter eller til komparativ analyse. Initiativet Brandbank er en begyndelse på dette. Med henblik på udvikling af beregningsmodeller vil det også være nyttigt at udføre systematisk brandprøvning af bygningsdele, hvor materialer og montagemetoder ændres et ad gangen for at identificere de afgørende egenskaber ved plader og isolering. Denne prøvning bør tilrettelægges også med henblik på at fastlægge usikkerheder, så det nødvendige sikkerhedsniveau kan opnås ved modellering, uden at der sker voldsom overdimensionering. Udnyttelsen kræver udvikling af metoder til at fortolke og generalisere prøvningsresultater så resultaterne kan anvendes direkte i projekteringen. Det kan blandt andet ske ved at etablere en database med karakter af ATF, der indeholder CWFT-lignende klassificeringer, der kan erstatte prøvningsbaseret klassificering efter EN 13501-1 og -2. Optagelse i databasen bør forudsætte en uafhængig vurdering, der fx kan foretages med udgangspunkt i delphi-metoden beskrevet i kapitlet Alment teknisk fælleseje.

BEREGNINGSVÆRKTØJER

En oplagt mulighed for et beregningsværktøj, der kan fremme bruge af biobaserede materialer, er at udvikle et pc-værktøj, der kan beregne brandmodstanden af en bygningsdel (R og EI) efter den nye eurocode for træ og brand, EN 1995-1-2:2026 (CEN, 2026). Den kan anvendes for træbaserede materialer og gipsplader med isolering af mineraluld, træfiber og papirgranulat. Metoden bestemmer temperaturen på den ikke-eksponerede side af hvert lag. Den er baseret på nogle af empiriske parametre for hvert materiale, som kan bestemmes ved prøvning. Eurocoden indeholde dog en række generiske parametre, så der er kun behov for prøvning af særlige materialer, hvorfor modellen er ret enkel at bruge når der er udviklet et program. Producenter kan også anvende prøvning til at bestemme individuelle værdier for konkrete produkter, da produktspecifikke værdier vil ofte være bedre end de generiske, der naturligt må være ret konservative. Modellens resultater er da også temmelig konservative sammenlignet med resultater fra brandprøvning af hele konstruktioner. Men fordelen ved at kunne beregne brandmodstanden fremfor at udføre prøvning er stor, og ofte er opbygningen givet af andre forhold, fx lydkrav, så der kun er behov for en eftervisning, ikke en optimering. Værktøjet kan også anvendes til at vurdere konsekvensen af ændringer i opbygningen af en bygningsdel, der er prøvet i fuld skala, uden behov for fornyet prøvning. Ved at beregne både den prøvede opbygning og den ændrede opbygning vil man få et godt skøn over

ændringen i brandmodstandstiden i forhold til den der blev bestem ved prøvningen, hvilket gør resultatet mindre konservativt og mindre usikkert end ved beregning alene. Det vil også spare tid. Denne mulighed for komparativ analyse bør beskrives på en sådan måde, at den kan anvendes i BK2. Der kan være behov for en form for akkreditering statiker eller brandrådgiver der anvender pc-værktøjet, som supplement til de almindelige regler for uafhængig kontrol af projektering, gradueret efter BK-klassen. På samme måde er der behov for målrettede beregningsværktøjer og vurderingsmetoder, der kan minimere prøvningsbehovet ved klassificering for reaktion på brand og brandbeskyttelse. Dette er der i nogen grad åbnet for med DS/EN 13501-2:2025, der er omtalt ovenfor, men der er i dag tale om vurderinger, der kun må udføres af akkrediterede prøvningsinstitutter. Udvikling af et mere generelt beregningsværktøj, der yderligere kan reducere behovet for prøvning vil også være interessant, men det vil være en længerevarende proces. Det skal blandt andet fastlæggelse hvilke materialeegenskaber der er behov for at kende, se også kapitlet Materialeegenskaber. Modellen kunne baseres på et generelt FEM-program, der allerede kan regne på varmestrømme og fugttransport. Brandbeskyttelsesevnen vil formentlig også kunne beregnes med et sådant værktøj. Modellen skal naturligvis valideres mod resultater fra prøvninger i alle skalaer.

ØGET MULIGHED FOR ANVENDELSE AF BIOBASEREDE MATERIALER

Mulighederne for simpel anvendelse af biobaserede materialer i byggeriet begrænses som nævnt i høj grad af at de præaccepterede løsninger, der for træbaseret byggeri forhindrer anvendelse af biobaseret isolering og beklædninger af træplader i fx boligbyggeri med mere end to etager. Op til to etager er det muligt at anvende fx træpladebeklædning i kombination med biobaseret isolering, men kun hvis isoleringen overholder kravene til materiale klasse D-s2,d2, hvilket typisk kræver brandimprægnering. I højere bygninger baseret på bærende trækonstruktioner betyder kravene i de præaccepterede løsninger at der i praksis må anvendes gipspladebeklædning og mineraluldsisolering (mindst klasse B-s1,d0). De præaccepterede løsninger giver desuden kun mulighed for anvendelse af bærende trækonstruktioner i boligbyggeri hvor gulv i øverste etage er højst 12 m over terræn. Begrundelsen for at der skal anvendes isolering mindst klasse B-s1,d0 er formentlig at reducere isoleringens bidrag til branden når beklædningen bortfalder. Det bør gøres muligt at bruge ringere isolering når det sikres beklædningen ikke bortfalder i et specificeret tidsrum, hvor den ikke må kunne bidrage. Måske ydeevnekravene kan beskrives på et mere generelt niveau end i de nuværende præaccepterede løsninger, så der opnås en vis fleksibilitet. På lidt længere sigt bør det også gøres muligt inden for de præaccepterede løsninger at bygge med trækonstruktioner når gulvet i øverste etage er mere end 12 m over terræn. Der kan fx formuleres krav til brandmodstand som kalibreres på basis af beregning af naturlige brandforløb, måske også for tilfælde hvor der ikke udføres nogen brandbekæmpelse. Fuld udbrænding uden kollaps er udgangspunktet ved simulering af naturligt brandforløb, hvilket er realistisk i betonbyggeri, men vil være en betydelig udfordring for træbyggeri. Udfordringen er øget fordi det med især 3-lagsruder ikke kan forudsættes at vinduesruder bortfalder under brand, så branden bliver maget langvarig hvis ikke den slukkes. Der bliver bygget store træbaserede bygninger i BK3 og BK4, som ikke opfylder kravene i de præaccepterede løsninger. Det bør undersøges hvilke af de vurderinger der typisk foretages under projekteringen af sådanne bygninger, der kan generaliseres, så løsningerne kan anvendes i BK2. Vurderingen kan eventuelt baseres på delphi-metoden omtalt i kapitlet Alment teknisk fælleseje. Hvis de præaccepterede løsninger skal ændres til i højere grad at muliggøre anvendelse af biobaserede isoleringsmaterialer vil det desuden være en fordel at identificere metoder til at karakterisere de egenskaber der adskiller dem fra plastbaserede isoleringsmaterialer. Der kan fx være metoder til karakterisering af ulmebrand.

Dimensionering for naturlig brand Dimensionering af trækonstruktioner for naturlig brand behandles nu i de nye eurocodes, både i EN 1995-1-2 og i EN 1991-1-2 om de særlige laster der forekommer. Det forventes det bliver tilladt at anvende mulighederne i Danmark, men kun for eksperter. Problemerne nævnt ovenfor for kalibrering af brandkrav ved simulering af naturlig brand gælder også her. Hvis anvendelse af naturlig brand tillades, skal der tages stilling til hvilke kvalifikationer de brandrådgivere og projekterende skal have. Der er behov for vejledningsmateriale om muligheder og begrænsninger til både bygherrer og skitseprojekterende og til de specialister der skal udføre projekteringen. Formidling af nye muligheder Et tæt samspil med SBST – en slags offentlig-privat samarbejde – vil give væsentligt større gennemslagskraft for de aktiviteter der gennemføres. Da SBST forvalter de præaccepterede løsninger, er deres engagement vigtigt for, at løsninger for brandsikring af biobaserede konstruktioner kan anerkendes. Samarbejdet gør det muligt at koble branchens erfaringer, prøvningsdata og innovationskraft med myndighedernes reguleringskompetence og legitimitet. Derved kan ny viden omsættes til ændringer i præaccepterede løsninger og få direkte betydning for praksis. For branchen betyder det hurtigere implementering af biobaserede løsninger, mens SBST får et stærkere grundlag for at modernisere og gøre reglerne mere fleksible. Et offentligt-privat samarbejde kan dermed skabe en fælles platform, der understøtter sikker, bæredygtig og innovativ udvikling i dansk byggeri.

BRANDSPREDNING

Et bidrag til at forebygge store brande kan være systematisk at undersøge hvorfor større brande har bredt sig fra den brandcelle, hvor den startede. Det er sandsynligt at fejl vedrørende brandstop er dominerende, så det er vanskeligt at vurdere om brandkravene til de adskillende konstruktioner er passende eller måske for høje. Resultaterne kan også udnyttes til at forbedre kontrollen af det udførte, både i eksisterende bygninger og ved ombygninger og nybyggeri. Et eksempel er de store tagbrande der har været i de senere år som følge af brandspredning via loftrum. Den brandsikring der er sket af opgange i ældre etagebyggeri, har fokuseret på sikkerheden for personer ved at sikre flugtveje, men ikke på at hindre brandspredning mellem opgange. Ved øget anvendelse af biobaserede materialer bør der måske være øget fokus på brandspredning, også i nybyggeri. Det kunne være krav om brandadskillelser i tagrum mellem opgange, så brand i loftrummet, uanset hvorfor den er startet, ikke kan den brede sig uhindret.

FORENKLINGER

Der er en række regler, der komplicerer projekteringen, men som det skønnes kan ændres uden betydning for den reelle brandsikkerhed. Det bør vurderes om Vejledningen til bygningsreglementets kap 5 kan behandle følgende forhold. Alternativt kan det behandles i publikationer med status som ATF. Det bør fastslås at både gipskartonplader og fibergipsplader kan antages at opfylde kravene til B-s1,d0 og K1 10 uanset idet bagvedliggende isoleringsmateriale. Det svarer dermed reelt til den danske klassifikation Klasse 1 beklædning og vil lette den brandtekniske dokumentation af træbyggeri med biobaseret isolering betydeligt. Der er en kommisionsbeslutning (CWFT) om at gipskartonplader er B-s1,d0 (kommissionsbeslutning 2003/43/EC suppleret med 2006/673/EC), men ikke en tilsvarende for fibergipsplader. Der er heller ikke en kommisionsbeslutning om at gipsplader er K1 10 uanset underlaget, selvom det forventes at være tilfældet i praksis. For beklædning med fx træplader vil det særlige danske krav om K1 10 stadig være en udfordring at dokumentere. Andre lande nøjes med krav til reaktion på brand, måske fordi den krævede brandmodstand i praksis ikke kan opnås hvis første pladelag falder ned kort tid efter branden starter. Fjernes kravet ikke, vil det være en stor lettelse vil være hvis det

generelt reduceres til K2 10, idet der foreligger en kommissionsbeslutning om dette (Forordning 1291/2014), der dog ikke omfatter luftspalter bag beklædningen. For genbrugstræ bør det eksplicit tillades at kommissionsbeslutninger for træ og træmaterialer og beregningsregler i eurocoden for træ og brand, EN 1995-1-2, kan anvendes uden forbehold. Simple undersøgelser foretaget af DBI (2025) viser ingen tegn på at de brandmæssige egenskaberne ændres over tid. Krav til brandmodstand af ydervægge ved brand udefra bør præciseres og der bør tages hensyn til at brandbelastningen er mindre end ved brand i bygningen. Når der er krav til brandmodstanden udefra, bør det tillades at anvende et lavere krav. Der er en europæisk klasse, men den bruges ikke bruges i Danmark. Det kan fx have betydning ved byggeri tæt på skel eller vej, eller ved altangange. Ydeevnekrav i de præaccepterede løsninger bør gradueres ved også at anvende klasse R 90 og evt. EI 90 til fx boligbyggeri i 6-7 etager, så man ikke går direkte fra 60 min til 120 mm. Det bør beskrives hvilke lempelser i brandkravene der kan opnås ved at tilføje sprinkling, fx i højere grad muliggøre anvendelse af indvendige og udvendige overflader af træ og træplader. Tilsvarende kan ABA anlæg måske give anledning til lempelser.

FORMIDLING

Der er behov for en formidlingsindsats som sikrer de projekterende en større forståelse for det europæiske klassifikationssystem, bl.a. forståelse af at klassifikationen afhænger af det underliggende materiale for både reaktion på brand (DS/EN 13501-1) og brandbeskyttelse (DS/EN 13501-2). Samtidig skal de kender mulighederne for at dokumentere brandtekniske egenskaber uden specifik prøvning, specielt i BK2. Det kan være i form af en anvisning (måske webside) med status af alment teknisk fælleseje, som gør projektering og dokumentation enklere. Den skal systematisk redegøre for hvorledes eksisterende regler kan anvendes og beskrive de fortolkninger af reglerne, som reelt anvendes og derfor kan anses for at være ATF. Den skal også redegøre for hvornår der er behov for at involvere brandrådgivere i klasse BK2, BK3 og BK4. Et skridt på vejen er publikationen fra Brandbank, Buhl et al. (2026). Disse regler kan så anvendes blot ved henvisning til anvisningen. Det er muligt fordi Bygningsreglementet nu, som nævnt under Status, giver mulighed for at anvende løsninger fra ATF som dokumentation. (Den skal være tyndere og mere brugervenlig end TRÆ 78 (Lillelund, 2026) Formidlingsindsatsen skal være rettet mod både brandrådgivere og projekterende, som skal omsætte funktionskravene til bygbare løsninger. Der er også behov for en formidlingsindsats overfor de udførende, så der fx skabes forståelse for, at samme materialetyper (f.eks. træfiberisolering) ikke kan udskiftes frit, da det afhænger af field of application i klassifikationsrapporten.

LYDISOLATION

Jørgen Munch-Andersen (BUILD) og Jan Christensen (Artelia)

STATUS I praktisk taget alt biobaseret byggeri anvendes bærende konstruktioner af træ. Da konstruktionerne bliver ret lette giver det lydmæssige udfordringer i etagebyggeri, især vedrørende trinlyd. Boligadskillende lette vægge er der stor erfaring med fra fx rækkehusbyggeri, så der er velkendte og gode løsninger når der benyttes adskilte dobbeltvægge. Det er derfor især etageadskillelser, ikke mindst trinlyd, der er behov for mere viden om.

KRAV

Lydkrav til den færdige bygning er givet i Bygningsreglementet for henholdsvis luftlydisolation og trinlydniveau, hvor kravene afhænger af bygningens anvendelse. Der er også krav til trafikstøjniveau og støj fra tekniske installationer. Kravene er særligt høje mellem boliger og fællesrum med særligt generende støj, lidt mindre mellem to boliger og igen lidt lavere for fx kontorer og skoler. Det afspejler både det forventede lydniveau i naborum og det lydniveau der er acceptabelt i opholdsrummet. Mindstekravet for boliger betegnes Lydklasse C som defineret i DS 490 og fremgår af Bygningsreglementets vejledning om lydforhold. DS 490 definerer også lydklasserne B og A. Kravene til Lydklasse B kan med omhyggelighed opfyldes i praksis og betegner et niveau som de fleste vil finde meget tilfredsstillende. Det er meget vanskeligt at opfylde kravene til Lydklasse A, der næppe bruges i praksis. For let byggeri gælder at kravene til lydisolationen ved lave frekvenser er mærkbart vanskeligere at opfylde, end for tilsvarende tungt byggeri. Det skyldes at den adskillende konstruktions masse har stor betydning for især trinlydisolationen ved lave frekvenser. Traditionelt er kun undersøgt frekvenser fra 100 Hz og opefter, hvilket er tilstrækkeligt ved tungt byggeri. For let byggeri anbefaler bygningsreglementet at korrigere måleområdet så frekvenser ned til 50 Hz medtages i vurderingen. Da det kun er en anbefaling, vil lydforholdene i let byggeri der kun opfylder lydklasse C, opleves som mærkbart ringere end i tungt byggeri.

PROJEKTERINGSVÆRKTØJER

Der findes ikke beregningsmetoder, der kan anvendes til eftervisning af, at lydkravene er overholdt, uanset konstruktionstypen. Formel eftervisning kan kun ske ved måling på det færdige byggeri efter standardiserede metoder [DS/EN 16283]. Projekteringer er således i høj grad erfaringsbaseret, så det er nødvendigt at sigte mod et højere niveau end krævet, da det i praksis er nærmest umuligt efterfølgende at forbedre lydisoleringen, hvis lydmålingen viser at kravet ikke er opfyldt. Der foreligger dog nogle beregningsmetoder [DS/EN ISO 12354], som rådgiveren kan bruge sammen med sin erfaring. Beregningsmetoderne fungerer bedst for tungt byggeri. For let byggeri er der mindre erfaring at basere metoderne på, samtidig med at let byggeri er mere følsomt for udførelsesfejl og små variationer i materialer. I praksis er det som nævnt sikring af, at trinlydkravet er overholdt, der er er den største udfordring, samtidig med at trinlyd det er det beboerne generes mest af. Ved større træbyggerier indgår der nu ofte en mock-up på byggepladsen i projekteringen, så forskellige varianter af den projekterede løsnings lydisolering kan vurderes. Den primære

begrundelse for at anvende mock-ups kan være at besparelse ved ikke at skulle være så konservativ ved valget af løsning kan opveje udgiften. Der skal dog efterfølgende stadig udføres lydmålinger på den færdige bygning for at dokumentere at kravene er overholdt.

UDFØRELSE

Udførelsen af lette etagedæk er krævende sammenlignet med dæk baseret på betonelementer, uanset om der anvendes træelementer eller CLT-elementer. Der skal typisk udføres et gulv med adskillige lag plader og membraner og et nedhængt loft. Det er arbejdskrævende processer, der belaster arbejdsmiljøet hårdt. Dette medfører at gulvet ofte udføres med et lag på 40-50 mm, selvudtørrende flydemørtel i stedet for et antal pladelag. Det giver masse og der kan, hvis hensigtsmæssigt, indstøbes gulvvarmeslanger i flydemørtlen. Bidraget til lydisolationen kan dog være mindre end for pladelag med samme masse, da der ikke ske energidissipation som mellem pladelag, når de glider mod hinanden. Ved anvendelse af træelementer vil det nedhængte loft inklusive pladebeklædning ofte være monteret på fabrikken på lægteformede lydbøjler, der samtidig fastholder isoleringen. Det sparrer en problematisk proces med arbejde over hovedhøjde på byggepladsen. Ved CLT, hvor lydbøjler under alle omstændigheder skal monteres på stedet, er der mulighed for at bruge mere effektive lydbøjler. Ved dæk af CLT kræves en større frihøjde over pladebeklædningen sikre en god dæmpningen.

VISION LYDBANK

Bedre forståelsen af hvordan valget af konstruktionsopbygning og materialer påvirker lydisolationen, herunder forbedring af beregningsmetoderne, kan opnås ved systematisk indsamling af lydrapporter til en ’Lydbank’, som det for brand er iværksat i projektet Brandbank. Når mange lydrapporter er indsamlet giver det mulighed for en statistisk bearbejdning, der kan identificere gode og dårlige valg af opbygning og materialer og hvilken usikkerhed der er. De parametre der har størst usikkerhed, er dem der bør fokuseres på i efterfølgende forsøg. Indsamlingen bør omfatte både rapporter fra laboratoriemålinger som in-situ målinger. Indsamling af resultater fra prøvninger i mock-ups på byggepladsen vil også have stor værdi, da der typisk ændres på en parameter ad gangen. De har derfor stor værdi for forståelsen af hvilke parametre der har mest indflydelse på lydisoleringen. Da der efterfølgende udføres lydmålinger på den færdige bygning kan også fås et godt indblik i, hvor sikker en prøvning i en mock-up er. Yderligere viden kan indhentes fra mock-up forsøg, hvis Lydbanken kan financier de forholdsvis små ekstra omkostninger ved at prøve flere opbygninger end nødvendigt for at aktuelle projekt

BEREGNINGSMETODER

Der bør gennemføres en systematisk gennemgang af eksisterende beregningsmetoder, for at forstå deres muligheder og begrænsninger. Det omfatter blandt andet hvilke brugerinput de baseres på og hvordan resultaterne afviger fra lydmålinger. Ved at anvende beregningsmetoderne på et antal konstruktioner, der ligner hinanden, men fx har forskelligt loft, kan det identificeres hvor beregningsmetodens svagheder ligger, og om der er betydende forhold som beregningsmetoden ikke tager hensyn til. Machine learning kan formentlig med fordel bruges ved behandling af de indsamlede målerapporter. Almindelig variansanalyse kan også anvendes, især når der foreligger nogen viden om hvilke variationer af opbygning og materialer, der har størst betydning. Variansanalyse er benyttet for træelementer i appendiks D i Rasmussen & Munch-Andersen (2023). Et skridt på vejen mod en bedre beregningsmodel kan være komparativ analyse, hvor man på basis af en lydprøvning af given opbygning anvender en beregningsmodel til at vurdere effekten af en ændring i forhold til den prøvede opbygning. Det giver meget mindre

usikkerhed. Et sådant princip anvendes også til vurdering af ændringen af brandmodstanden ved mindre ændringer i opbygningen. Til forskningsformål kan man ønske sig en lidt mere permanent opstilling, hvor et antal grundkonstruktioner er opbygget (fx med CLT henh. træelementer), så varianter af gulv og loftkonstruktioner på grundkonstruktonen kan undersøges. Der er nok behov for mere end to grundkonstruktioner, da væg- og dækløsninger kan kombineres på flere måder. Et eksempel på en sådan undersøgelsen er Artelia (2023). Det er et godt eksempel på et praksisnært, men alligevel generelt anvendeligt projekt. Vedrørende trafikstøj er der behov for en bedre forståelse af hvordan især lavfrekvent lyd transmitteres gennem en let ydervæg og hvordan transmissionen kan reduceres. {skal færge nævne?} Dette ses ofte i byområder med mange tunge køretøjer samt eventuelt i havnenære områder, hvor færger kommer tæt på bygninger.

KRAV TIL LYDISOLATION

De nuværende lydkrav anbefaler, at der i Lydklasse C for let byggeri anvendes et tillægskrav for lave frekvenser, for at opnå samme oplevede kvalitet som for tungt byggeri i Lydklasse C, der er mindstekravet i bygningsreglementet. I de højere klasser er det et krav. Da lydmålinger i dag ikke som tidligere udføres for en frekvens ad gangen, er der i princippet ingen grund til ikke altid at medtage de lave frekvenser i vurderingen, uanset om konstruktionen er let eller tung. Hvis kravet til lydklasse C altid inkludere frekvenser ned til 50 Hz vil det ikke fremtræde som straf til let byggeri, men som et mål der sikrer en ensartet oplevelse for beboerne uanset konstruktionstypen. Som målestandarderne er opbygget i dag, vil der stadig skulle foretages en beregning af tillæg for de lave frekvenser. Det bør dog være muligt at den traditionelle vægtningskurve forlænges fra 100 Hz og ned til 50 Hz, så man får et samlet resultat, opnået på sammen måde for alt byggeri. Det vil ikke give nogen forskel for tungt byggeri. Hvis man af resursehensyn ønsker at sænke lydkravene. Det bør så ske fordelt over alle frekvenser, så let og tungt byggeri opleves at have samme lydmæssige kvalitet. Når man i dag blot kan undlade korrektionen for lave frekvenser er det reelt en reduktion af kravene, men sikre ikke at Lydklasse C giver sammen oplevede kvalitet i let og tungt byggeri. En overvejelse om at reducere kravene rejser spørgsmålet om, hvorvidt den vægtning der i dag foretages mellem frekvenserne for at resultatet af lydmålingen afspejler brugernes oplevelse. kan udtrykkes ved ét tal, lydisolationen, afspejler oplevelsen. Det kan være hensigtsmæssigt gennemgå eksisterende undersøgelser og supplere med en brugerundersøgelse af hvilke frekvenser der opleves mest generende.

MATERIALEEGENSKABER

Jørgen Munch-Andersen (BUILD), Marianne Jørgensen (Træinformation), Lars Broder Lindgren (Artelia) og Kirstine Meyer Frandsen (Artelia)

STATUS INDLEDNING

Materialers byggetekniske egenskaber (ydeevne) bestemmes normalt ved brug af prøvningsmetoder beskrevet primært i europæiske standarder. Hver prøvningsstandard behandler kun en eller nogle få egenskaber. Nogle kan anvendes for et bredt udsnit af materialer, andre kun for en snæver gruppe. Det sidste afspejler, at standarderne fokuserer på de egenskaber, det er væsentligt at få verificeret for det pågældende produkt. Afhængigt af produkttypen kan iboende egenskaber gøre, at der er egenskaber, som det for nogle materialer ikke er relevant at undersøge. Om ydeevnen er tilstrækkelig, afgøres i princippet ved at sammenligne med funktionskravet til den påtænkte anvendelse. Men ofte gælder funktionskravet bygningsdelens samlede funktion, ikke det enkelte materiale, se også kapitlet Gode bygningsdetaljer. Yderligere kan funktionskrav, især vedrørende fugtforhold, være meget generelle, se også kapitlet Fugt. Dette hul udfyldes for traditionelt byggeri ofte af alment teknisk fælleseje ATF i form af anerkendte anvisninger, håndbøger og byggeblade. For nye materialer og nye anvendelser af kendte materialer kan der være behov for at bestemme andre ydeevner og tilhørende funktionskrav end de, der anvendes for lignende, traditionelle materialer og anvendelser. Et klassisk eksempel er MgO-plader anvendt som vindspærre, der i modsætning til de cementbaserede plader de erstattede, kunne opsuge store mængder fugt fra luften, så der opstod fugtskader.

DOKUMENTATION AF YDEEVNER

De fleste biobaserede byggematerialer savner et entydigt grundlag for prøvning og dokumentation af deres ydeevner, da de ikke er omfattet af standarder, der muliggør CEmærkning. Det skaber usikkerhed for både producenter, rådgivere og myndigheder ved vurdering af egenskaber som: • Fugtbestandighed, fugtoptag og dimensionsstabilitet • Styrke og stivhed, herunder indflydelse af lastvarighed • Brandtekniske egenskaber • Biologisk holdbarhed og levetid • Nedbrydning ved fugt, temperatur, UV-lys og andre klimamæssige eksponeringer • Sensitivitet over for vækst af skimmel De eksisterende prøvningsmetoder er i vidt omfang udviklet til uorganiske og syntetiske materialer. For biobaserede materialer afspejler de ikke altid de relevante fugttransport-, ældnings- og nedbrydningsprocesser, så prøvningsresultaterne kan derfor være vanskelige at overføre til praktisk anvendelse. Undtagen for træprodukter findes der kun få harmoniserede europæiske standarder (hEN), som dækker biobaserede byggematerialer. Det betyder, at CE-mærkning sjældent er mulig, og at dokumentation i stedet må ske gennem særlige tekniske vurderinger (ETA’er). Denne proces er kompleks, kræver omfattende prøvning og indebærer betydelige omkostninger. I praksis hæmmer dette markedsadgang og industriel opskalering. Metoder

for traditionelle træ- og cellulosebaserede produkter kan dog ofte anvendes som reference for andre biobaserede produkter, men det sikrer ikke, at alle relevante egenskaber afdækkes.

FAKTABOKS: CE-MÆRKNING OG DOKUMENTATION

CE-mærkning er en metode til at dokumentere visse egenskaber ved byggematerialer. Grundlaget er fastlagt i Byggevareforordningen. Materialer omfattet af en harmoniseret standard (hEN) skal CE-mærkes og de i standarden specificerede essentielle egenskaber (ydeevner) kan angives i den tilhørende ydeevneerklæring (DOP). hEN'en angiver hvilke prøvningsmetoder der skal anvendes for hver egenskab og hvorledes det løbende sikres at det lever op til de deklarerede egenskaber. Afhængigt af hvor væsentlig nøjagtigheden af en egenskab er, angives et såkaldt AVCP-niveau for kontrolomfanget (Assessment and Verification of Constancy of Performance), se [link til SBST+ figur]. En hEN kan også angive erfaringsmæssige egenskaber, der under givne betingelser kan anvendes uden prøvning. En hEN kan desuden angive hvorledes andre relevante egenskaber for materialet kan bestemmes ved prøvning, selvom de ikke er defineret som essentielle. Resultaterne må så ikke angives i DOP'en, men formidles på anden måde. Bemærk at der ikke er krav om at alle essentielle egenskaber skal angives i DOP'en, hvilket er en svaghed i systemet. For små serier af produkter åbner Byggevareforordningen mulighed for en forenklet procedure for CE-mærkning, selvom produktet er omfattet af en hEN. For materialer, der ikke er omfattet af en hEN er det frivilligt at CE-mærke. Det kan ske hvis der foreligger (eller udarbejdes) en EAD (European Assessment Document) for produkttypen efter hvilken der så kan udarbejdes en ETA (European Technical Assessment) for produktet. Der kan så CE-mærkes og udarbejdes en DOP, på samme måde som for produkter omfattet af en hEN. Især udarbejdelse af en EAD er kompleks for nye materialer og indebærer betydelige omkostninger. I praksis hæmmer dette markedsadgang og industriel opskalering af nye produkter. I begge tilfælde fungerer DOP’en som dokumentation for de ydeevner der er deklareret, men fortæller ikke om ydeevnen er tilstrækkelig. CE-mærkning sikrer heller ikke, at alle relevante ydeevner er omfattet. Der eksisterer også en dansk godkendelsesmulighed, en TGA (Teknisk Godkendelse til Anvendelse), som både behandler egenskaber og krav. Men det forudsætter, at det er muligt at opstille krav til ydeevnerne.

MATERIALESPECIFIKKE KRAV

Funktionskrav gives som regel til bygningsdele eller hele bygninger, så funktionskrav og ydeevne kan sjældent sammenlignes på materialeniveau. Der findes ingen samlet oversigt over, hvilke materialeegenskaber der er relevante for bestemte bygningsdele eller funktioner. Det vanskeliggør vurderingen af, om et (nyt) materiale er egnet til en given anvendelse, og af om det anvendt som tiltænkt vil sikre opfyldelse af bygningsreglementets funktionskrav. Dokumentationskrav fastlægges ofte fra projekt til projekt, hvilket medfører usikkerhed og manglende ensartethed. Det gælder også ved anvendelse af traditionelle materialer hvis forholdene afviger bare lidt fra normalen. De manglende formaliserede krav gør at der er behov for at egenskaber og ydeevner vurderes på anden måde. Det kan ske ved at bygherre og projekterende konkret tager stilling til om dokumentationen er tilfredsstillende for den påtænkte anvendelse, men det giver stor risiko for at væsentlige forhold overses.

VARIATION I RÅMATERIALER OG PRODUKTION

De råvarer, som biobaserede produkter baseres på, varierer i fiberstruktur, fugtindhold, densitet samtidig med at indholdet af naturlige stoffer afhænger af vækstbetingelser og forarbejdning. Denne variation kan give udfordringer med:

• • •

Reproducerbarhed i produktionen Stabilitet i mekaniske og fugttekniske egenskaber Sammenlignelighed mellem produkter fra forskellige producenter

Der findes ikke generelle principper for kvalitetskontrol, der systematisk håndterer variation. Producenterne mangler retningslinjer for, hvordan variationen kan dokumenteres og accepteres som en del af produktets karakteristik. Dette gør det vanskeligt at etablere stabile referenceværdier, som kan anvendes ved deklarering og godkendelse. Derudover har tilsætningsstoffer som bindemidler, brandhæmmere og overfladebehandlinger stor indflydelse på materialernes funktion og de skal dokumenteres i forhold til både tekniske, miljømæssige og sundhedsmæssige egenskaber. Nye tilsætningsstoffer bør vurderes systematisk for at sikre, at de ikke skaber utilsigtede konsekvenser for indeklima, holdbarhed eller genanvendelse.

ARBEJDSMILJØ OG INDEKLIMA

Biobaserede materialer kan resultere i særlige krav til arbejdsmiljø og dokumentation af indeklimamæssige forhold. Under produktion og bearbejdning kan der forekomme støv, pollen og mikroorganismer fra råmaterialerne, som kan påvirke arbejdsmiljøet. Dette kræver opmærksomhed på procesventilation, rengøring og brug af egnede værnemidler, særligt ved håndtering af materialer i pulver- eller løsfyldsform. Ved tildannelse og montage kan materialernes naturlige variation i struktur og fugtindhold også medføre forskelle i emissioner og lugt. Der bør derfor stilles krav om, at biobaserede produkter til indvendig anvendelse dokumenterer deres afgasning i henhold til gældende standarder, fx DS/EN 16516, og at de vurderes i forhold til relevante nationale mærkningsordninger for lavemitterende produkter. Tilsætningsstoffer som bindemidler, brandhæmmere og biocider kan ændre emissionstyper og niveauer væsentligt. Det kan give arbejdsmiljømæssige påvirkninger og have indeklimamæssige konsekvenser. Endelig kan materialer være følsomme for vækst af skimmel og svampesporer.

SMÅ PRODUCENTER OG ØKONOMISKE BARRIERER

Udviklingen af biobaserede byggematerialer drives i høj grad af mindre producenter og iværksættere med begrænsede ressourcer. Kravene til dokumentation og prøvning er omfattende, og omkostningerne til prøvning af brand- og fugtegenskaber, styrkemåling og ETA-udarbejdelse er ofte for høje til, at små aktører kan løfte dem alene.

VISION Der er behov for at fastlægge hvilke materialeegenskaber er relevante for en given brug og give anerkendte redskaber til at dokumentere de relevante egenskaber af alle byggevarer. Det omfatter hvilke prøvningsmetoder der kan anvendes, men også hvordan manglende prøvningsmetoder udvikles, ikke mindst for nedbrydning over tid.

DOKUMENTATIONSGRUNDLAG FOR BIOBASEREDE MATERIALER

Visionen er at udvikle anerkendte redskaber og metoder, der gør det muligt at dokumentere biobaserede byggematerialers egenskaber på lige fod med traditionelle produkter. For at realisere visionen skal fremtidige forsknings- og innovationsprojekter fokusere på at opbygge et solidt og systematisk vidensgrundlag for biobaserede materialer fremfor enkeltstående produktundersøgelser. Det kræver etablering af tværfaglige partnerskaber mellem universiteter, prøvningsinstitutter, rådgivere og producenter. Formålet er at skabe et fælles metodisk grundlag, som kan anvendes i både produktudvikling, projektering og myndighedsbehandling. Men mindre producenter bør også have adgang til fælles prøvningsfaciliteter og støtteordninger, som kan dække en del af omkostningerne til prøvning og dokumentation.

Det er væsentligt at sikre at usikkerheden på værdierne af egenskaberne estimeres. Dette skal bidrage til at gode byggetekniske løsninger kan baseres på dokumenterede prøvningsresultater og systematisk vurdering, evt. med anvendelse af følsomhedsanalyse, se kapitlerne Gode bygningsdetaljer og Alment teknisk fælleseje. Det vil minimere den projektspecifikke usikkerhed. Som supplement til velbeskrevne prøvningsmetoder bør det etableres en national database over resultater af prøvninger, eventuelt med mulighed for verificering af kvaliteten af prøvningen på forskellige niveauer, svarende til de AVCP-niveauer der bruges ved CEmærkning. Herved kan produkterne identificeres hvis de indgår i gode bygningsdetaljer som omtalt i kapitlet Alment teknisk fælleseje. Databasen kan evt. udvides til også at omfatte genbrugsmaterialer. Indsatsen bør således omfatte: • Kortlægning og systematisering af eksisterende viden, herunder samling af prøvningsdata, rapporter og erfaringer i en national database. • Identificering af relevante materialeegenskaber • Udvikling af manglende prøvningsmetoder, herunder sikring af reproducerbarhed mellem prøvningsinstitutter. • Udvikling af metoder til accelereret ældning samt modeller for afhængighed af lastvarighed og fugtvariationer. • Fælles nationalt rammeværk for prøvning, klassificering og godkendelse. • Systematisk opbygning af databaser og erfaringsgrundlag for tekniske egenskaber, herunder langtidsegenskaber. En nationalt koordineret ramme for innovation og vidensdeling omkring egenskaber af biobaserede byggematerialer vil kunne understøtte udviklingen af en sammenhængende prøvnings- og dokumentationsinfrastruktur. Dette vil styrke Danmarks position som foregangsland for biobaseret byggeri og sikre, at nye materialer kan bringes fra udviklingsstadiet til fuldskala anvendelse i byggeriet.

YDEEVNER

Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde er oversigt over alle generiske byggematerialer med angivelse af hvilke byggetekniske egenskaber (ydeevner) der er relevant for forskellige funktioner, fx lyddæmpning, brandmodstand, bæreevne, varmeisolering, fugtstandsning osv. Der kan tages udgangspunkt i hvilke egenskaber der bestemmes for traditionelle materialer, hvilket kan spores via harmoniserede standarder og produktstandarder. Herved der fås en bruttoliste over relevante egenskaber, afhængigt af materialets anvendelse. Oversigten bør for hver egenskab omfatte reference til relevante prøvningsmetoder til at bestemme ydeevnen. Gennemgangen af de nævnte standarder kan også give overblik over de mange prøvningsstandarder der anvendes for at bestemme ydeevner. Der bør yderligere angives typiske niveauer for ydeevnerne, som gør materialer egnet til anvendelse til forskellige, givne formål. Det gælder uanset, at ydeevnen som nævnt ofte afhænger af den samlede konstruktionsopbygning. For traditionelle materialer som anvendes traditionelt, er dette forholdsvis enkelt. For nye materialer – eller traditionelle materialer anvendt på nye måder – er der behov for at afdække hvilke egenskaber der er relevante at kende og at beskrive hvordan ydeevnen så kan fastsættes. Dette kan anvendes til at vurdere hvilket niveau en given ydeevne skal have for at sikre funktionen (i bredeste forstand, fx holdbarhed og bæreevne) ved en given anvendelse af materialet. Ved også at se på egenskaber for materialer, der forekommer ret forskellige fra det aktuelle, kan måske identificeres supplerende egenskaber, der bør undersøges. Når de relevante egenskaber er fundet, kan der være behov for udvikling af nye prøvningsmetoder til fastlæggelse af ydeevner.

VURDERING AF HOLDBARHED

Vurdering af holdbarhed i forhold til påvirkninger fra fx fugt, varme og UV handler om materialernes langtidsegenskaber. Eksisterende metoder er typisk meget materialespecifikke fordi de må baseres på prøvning af vikarierende egenskaber, typisk efter accelereret ældning. Metoderne er udviklet på basis af viden om hvor problemer opstår. Resultaterne vil i deres natur være bedst egnet til relativ vurderinger mellem materialer af samme type. Om resultaterne er brugbare for andre (nye) materialer afhænger af om ældningsmetoden er relevant for materialet. Selv da er det meget svært at vurdere resultatet når man ikke har erfaringer for, under hvilke betingelser holdbarheden viser sig utilstrækkelig. Der er derfor et stort behov for bedre metoder til vurdering af holdbarhed hvis rådgivere og bygherrer skal overbevises om forsvarligheden af at anvende biobaserede materialer.

BÆREEVNE OG SIKKERHED

For nye materialer til bærende konstruktioner kan korttidsbæreevner bestemmes baseret på prøvning af konkrete løsninger efter statistiske principper beskrevet i Anneks D i EN 1990 (Projekteringsgrundlag), uanset at der ikke er en materialenorm, som fx EN 1995 for træ. Men der er behov for at fastlægge bæreevnes afhængighed af fx fugtniveau og lastvarighed. Afhængigheden er betydelig for fx træprodukter og vil også gælde for mange andre biobaserede materialer. Effekten bliver større desto mindre dele træet opdeles i. Trænormen, EN 1995, giver reduktionsfaktorer for effekten af lastvarighed og fugtniveau (faktoren kmod) for forskellige typer af træmaterialer, men der er behov for en pålidelig metode til fastlæggelse af faktoren for nye materialer. Er ambitionen kun at anvende biobaserede materialer som pladebeklædninger, der skal sikre skivevirkning i stabiliserende konstruktioner, skal pladerne normalt kun optage vind- og snelast, for hvilke det er overkommeligt at prøve det virkelige lastforløb. En ny metode kan bygge på sammenlignende prøvning med de kendte træpladetyper, hvorved den kan blive forholdsvis enkel.

PRAKTISK DOKUMENTATION – “KOGEBOGEN”

Der bør udvikles en praktisk vejledning, en kogebog for dokumentation af materialer, som kan fungere som håndbog for producenter, rådgivere og myndigheder. Vejledningen bør beskrive: • Hvilke materialeegenskaber der skal dokumenteres ved forskellige anvendelser • Anbefalede prøvningsstandarder • Krav til datakvalitet, rapportering og validering Kogebogen kan fungere som et overgangsværktøj, indtil egentlige standarder og CEgrundlag er fuldt etableret. Kogebogen kan også indeholde en metode til overslagsmæssig beregning af klimapåvirkningen (GWP) for nye materialer, så det tidligt i udviklingen sikres, at materialet faktisk er væsentligt bedre end de traditionelle til den påtænkte anvendelse. Det kunne omfatte eksempler for nogle kendte materialer som referencer, hvor der redegøres for hele kæden af bidrag, herunder forudsætninger om den anvendte energis klimapåvirkning og anvendelse af certifikater for grøn energi. Herved kan udviklingen af nye materialet ske med fokus på at forbedre svagheder på nogle punkter uden uforvarende at forringe det på andre.

FUGTSTRATEGI

Torben Valdbjørn Rasmussen (BUILD), Marianne Jørgensen (Træinformation), Lars Broder Lindgren (Artelia) og Kasper Kristensen (Træinformation)

STATUS INDLEDNING

Fugtstrategi omfatter her metoder til forebyggelse af skadelig opfugtning af materialer i byggefasen, helt frem til ibrugtagelsen, samt minimering af fugtskader i driftsfasen fra læk i installationer eller indtrængende regnvand. Bygningsreglementet kræver at bygningers konstruktioner og materialer ved indflytning ikke har et fugtindhold, der medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. Det stiller store krav til planlægning og udførelse i hele byggefasen. Bygningsreglementets krav er også her generelle ydeevnekrav, uden egentlig vejledning om, hvorledes det sikres. Alment teknisk fælleseje omfatter vejledninger, men er ret fragmenteret og tager kun i et vist omfang hensyn til de særlige krav, der gælder ved anvendelse af biobaserede materialer. I praksis er der ofte store problemer med at få fjernet byggefugt og undgå opfugtning i byggefasen. Dette forhold peger på et behov for øget fokus på materialevalg, fugtgrænser ved indbygning samt strategier for affugtning og midlertidig beskyttelse i byggeperioden.

BYGGEFUGT

En væsentlig kilde til skadelig opfugtning af træ og andre fugtfølsomme materialer i byggefasen er byggefugt, fra udtørring når der anvendes mineralske materialer som beton, puds og mørtel. Det er velkendt at forebyggelse af skader på fugtfølsomme materialer kræver, at den relative luftfugtighed er bragt ned til et acceptabelt niveau før de fugtfølsomme materialer indbygges. Det kræver normalt udtørring over længere tid, se fx Brandt et al (2023) og Ettrup Petersen et al (2025), En hyppig årsag til fugtproblemer er at kontrollen med materialernes fugtindhold ofte er utilstrækkelig, samtidig med at korrekt fugtmåling stiller krav til både metode og timing. Når materialer lukkes inde i konstruktionen før de er tilstrækkeligt udtørrede, vil fugtforskelle udlignes, så fugt fra mineralske materialer overføres til fugtfølsomme materialer, hvilket kan medføre fugtniveauer, der overstiger grænserne for skimmelvækst. Et klassisk eksempel er trægulve på betondæk uden tilstrækkelig fugtspærre på betondækket. Overførelsen af fugt kan også ske ved kapillarvirkning ved direkte kontakt, medmindre materialerne er adskilt med en fugtspærre.

NEDBØR OG OPFUGTNING

Nedbør udgør i dag en betydelig kilde til fugtbelastning i byggeperioden, især når der ikke anvendes totaloverdækning. Manglende inddækning, afskærmning og afledning kan medføre, at regnvand trænger ind og samler sig i hulrum (’fugtfælder’), hvorfra fugten kan påvirke bygningsdele over længere tid. Sådanne mangler kan føre til gentagne opfugtninger af materialer og dermed øget risiko for skimmelvækst, også efter færdiggørelsen. Dette er især problematisk for fugtfølsomme materialer som de biobaserede (Høgh, 2023a, b). Det er blevet mere almindeligt at anvende totaloverdækning af især træbaseret byggeri. Udover at overdækningen forebygger indtrængning af nedbør kan entreprenørerne oplevet mange andre fordele, der kan bidrage til at dække de ret store omkostninger.

Utilstrækkeligt afdækkede materialer kan blive opfugtet af nedbør. Risikoen for opfugtning søges ofte minimeret ved at materialer leveres umiddelbart før de skal anvendes, men forsinkelser kan så alligevel medføre opfugtning. Desuden kan påvirkning af stærk sol omfordele fugten i tilsyneladende korrekt emballerede materialer. Også her er totaloverdækning en fordel da materialer normalt kan opbevares under overdækningen. Især biobaserede materialer kan blive opfugtet betydeligt alene af luftens vandindhold når de efter udpakning er blevet installeret i en uopvarmet bygning. Det gælder navnlig om vinteren, hvor den relative luftfugtighed er høj. Denne opfugtning er svær at undgå i praksis, men der skal tages hensyn til dette bidrag fx ved fastlæggelse af fugtgrænser og planlægning af affugtningsmetoder herunder tid til affugtning. En fugtmæssig fordel ved totaloverdækning er at temperaturen bliver lidt højere end udetemperaturen, så den relative luftfugtighed reduceres.

BYGGERIETS PROCESSER OG ORGANISERING

I byggeperioden involveres en lang række entreprenører og håndværkere, som skal realisere byggeriet i overensstemmelse med det projekterede grundlag samt de ændringer, der måtte opstå undervejs. Erfaringer viser imidlertid, at der ofte opstår uforudsete problemstillinger i udførelsesfasen, som kræver løbende vurdering og beslutningstagning mellem projekteringsleder og byggeleder. Disse situationer kan give anledning til ændringer og udbedringer, hvor håndtering, ansvar og konsekvenser ikke altid er entydigt afklarede. Dette rejser spørgsmål om, hvordan sådanne problemer bedst identificeres, vurderes og håndteres systematisk i praksis (Rasmussen og de Place Hansen, 2024). Udførelsesmetoden og organiseringen af byggepladsen har samtidig væsentlig indflydelse på mængden af byggefugt i byggeriet. Især byggepladsens fysiske indretning, herunder adgangsforhold, begrænsede muligheder for korrekt oplagring af materialer samt manglende beskyttelse af allerede indbyggede konstruktioner, kan udgøre en betydelig risikofaktor. Mangelfuld planlægning og udførelse kan medføre, at materialer og konstruktioner udsættes for uhensigtsmæssig fugtpåvirkning fra luftens relative fugtighed, regn, overfladevand eller grundvand. Dette peger på et behov for at analysere, hvordan byggeprocesser i højere grad kan tilpasses så fugtrisici reduceres. Valg af entrepriseform har som regel stor betydning for organiseringen og ansvarsfordelingen i byggeriet, men har ofte begrænset direkte indflydelse på fugtforholdene. Da parterne typisk kun har ansvar for eget arbejde, kan der opstå gråzoner, hvor fugtrelaterede problemstillinger falder mellem flere aktørers ansvarsområder. Samtidig opstår der næsten altid behov for ændringer, tilpasninger og justeringer undervejs i byggeriet, hvilket stiller store krav til kommunikation og beslutningsprocesser. Manglende koordinering og utilstrækkelig videndeling kan dermed forstærke risikoen for byggefugt. Hurtig og rettidig indsats er afgørende, når der opstår – eller er risiko for – fugtproblemer. I praksis kan det dog være uklart, hvem der har ansvaret for at reagere, og hvornår der skal handles. På byggepladsen kan fx forskubbede afdækninger eller utilsigtet vandpåvirkning fra kraftig nedbør hurtigt føre til fugtskader, hvis problemerne ikke opdages og håndteres i tide. Selvom der som udgangspunkt ikke er en juridisk pligt til at påtale forhold uden for eget arbejdsområde, kan manglende indgriben få alvorlige konsekvenser for byggeriets kvalitet og indeklima. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for klarere procedurer eller kontraktuelle krav, der forpligter alle aktører på byggepladsen til aktivt at reagere på fugtpåvirkninger med risiko for byggefugt og vækst af skimmel.

VISION Spørgsmålene om, hvordan fugtskader under og efter udførelsen bedst kan begrænses, dokumenteres og kontrolleres samler sig om følgende emner.

FUGTSTRATEGI

Behovet for udarbejdelse og implementering af fugtstrategier vil variere betydeligt fra projekt til projekt, men samtidig er der ofte uklarhed om både ambitionsniveau og ansvar. Det skal

undersøges hvordan fugtstrategier kan udvikles til et mere operationelt værktøj, der aktivt anvendes gennem hele byggeprocessen. Der bør fokuseres på: • hvordan fugtstrategier kan struktureres, så de er lette at anvende for både rådgivere og udførende • hvornår i byggeprocessen en fugtstrategi har størst effekt i forhold til reduktion af byggefugt • hvornår og i hvilket omfang total- eller delvis afdækning er hensigtsmæssig • hvilken rolle en eventuel fugtsagkyndig spiller i udarbejdelse, implementering og opfølgning Målet er at identificere principper for en fugtstrategi, der i praksis understøtter forebyggelse frem for afhjælpning af fugtproblemer under opførelsen af et byggeri.

KONTROL AF FUGT

Manglende systematik i fugtmålinger og uklare acceptkriterier for indbygning af især fugtfølsomme og biobaserede materialer udgør en væsentlig udfordring. Med udgangspunkt i udvikling og evaluering af fugtkontrol skal det beskrives, hvordan fugtkontrol kan indgå som en integreret del af byggeprocessen. Det bør undersøges: • hvilke målemetoder, der er mest egnede til forskellige materialetyper, herunder for fugtfølsomme og især biobaserede materialer • hvilke tørremetoder der er bedst egnet i sommer- og vinterklima, samt hvilke tørretider der bør forventes i tidsplaner • hvordan fugtkontrol kan kobles til byggeriets kvalitetssikringssystemer • hvilke kontrolpunkter der er mest kritiske for at begrænse byggefugt og sekundære fugtskader Formålet er at styrke dokumentation og beslutningsgrundlag i forbindelse med indbygning og lukning af konstruktioner.

ORGANISATIONSMODELLER

Flere af de identificerede fugtproblemer relaterer sig ikke alene til tekniske forhold, men også til organiseringen af byggeprocessen. Et væsentligt element for at anvende fugtfølsomme og biobaserede materialer i byggeriet er derfor at undersøge, hvordan organisationsmodeller kan understøtte en mere konsekvent og tidlig håndtering af fugtrisici. Der bør fokuseres på: • hvordan ansvar for fugtobservation, rapportering og handling kan tydeliggøres • hvordan materialehåndtering, oplagring og beskyttelse bedst organiseres på byggepladsen • i hvilket omfang kontraktuelle krav og samarbejdsmodeller kan forpligte alle aktører til at reagere på fugtpåvirkninger fx i form af et fugtberedskab eller lignende • hvordan kommunikation og beslutningsprocesser kan styrkes mellem projektering og udførelse Formålet er at belyse, hvordan organisatoriske tiltag kan reducere risikoen for byggefugt og skimmelvækst i mindst lige så høj grad som tekniske løsninger.

FUGTSTRATEGI I DRIFTSFASEN

Ud over korrekt fugthåndtering i byggefasen er det væsentligt at bygningen allerede i projekteringsfasen udformes, så risikoen for senere vandskader minimeres. Der er derfor behov for at udvikle byggetekniske løsninger som reducerer udbredelsen af en fugtskade, især ved anvendelsen af biobaserede materialer, hvor konsekvenserne bliver større når der anvendes biobaserede materialer. Også risikoen for vandindtrængning fra overfyldte afløb under ekstrem nedbør bør tages i betragtning.

Sensorer eller meldeforanstaltninger skal tidligt kunne afsløre læk i fx vandinstallationer, afløb eller utætheder i tage. Udbredelsen af fugtskaden bør begrænses fx ved at sektionere konstruktioner. Der kan også indtænkes drænanordninger med opsamlingsbakker og nødmembraner i inspicerbare skakte mv. Endelig skal skader nemt kunne udbedres. Dette berøres også i kapitlet Gode bygningsdetaljer. Der er således behov for at udvikle byggetekniske løsninger på konstruktionsniveau som kan ændre byggeskikken til at imødekomme anvendelsen af fugtteknisk følsomme materialer som de biobaserede. Det kræver nytænkning, men vil formentlig øge både pris og klimapåvirkning.

HÅNDBOG

Emnerne omtalt ovenfor under Fugtstrategi, Kontrol af fugt, Organisationsmodeller og Fugtstrategi i driftsfasen kan med fordel samles i en håndbog rettet mod især de udførende, men også projekterende og driftspersonale.

FUGTSAGKYNDIGUDDANNELSE

Byggefugt håndteres i praksis ofte reaktivt og uden en fælles metodisk tilgang, hvilket peger på et kompetencegab blandt byggeriets aktører. Etablering af en fugtsagkyndiguddannelse og krav om at der til et byggeri af en vis kompleksitet skal være tilknyttet en sådan fugtsagkyndig kan medvirke til at sikre at et byggeri opfylder bygningsreglementets intentioner ved ibrugtagningen. Uddannelsen skal have fokus på anvendelse af fugtfølsomme (biobaserede) materialer. Det bør analyseres: • hvordan undervisningen i byggefugt, opfugtning og skimmelrisiko er opbygget i andre lande fx Sverige i dag • hvordan uddannelsen skal opbygges således at den kan, klæde de fugtsagkyndige på til at arbejde praksisnært på byggepladsen • hvordan uddannelsen kan organiseres og hvem den henvender sig til • hvilke kompetencer der er nødvendige for at kunne indgå aktivt i projektering, udførelse og tværfaglig koordinering Formålet er at belyse, hvad uddannelsen skal indeholde og struktureres for at kunne understøtte tidlige indsatser mod at der i et byggeri opstår fugtrisici som fører til fugtproblemer i det færdige byggeri.

VEDLIGEHOLD, GENBRUG OG GENANVENDELSE

Torben Valdbjørn Rasmussen og Jørgen Munch-Andersen (BUILD), Marianne Jørgensen (Træinformation)

STATUS INDLEDNING

For at realisere potentialet ved at anvende biobaserede materialer er det nødvendigt at integrere hensyn til adskilbarhed og vedligehold allerede i projekteringsfasen. Det kræver også at dokumentationen for de anvendte materialer indsamles og bevares. I driftsfasen er det nødvendigt at styrke samarbejdet mellem bygherrer, rådgivere, myndigheder og driftspersonale da vedligehold og implementering af ændringer i takt med klimaforandringerne og ændret brug vil få stadig større betydning for bygningers robusthed og anvendelighed over tid. Manglende vedligehold giver ofte følgeskader på tilstødende bygningsdele.

GENBRUG OG GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER

Den tekniske praksis bevæger sig i retning af design for adskillelse, hvor bygninger planlægges og dokumenteres med henblik på senere genbrug af komponenter eller genanvendelse af materialer samt mulighed for nem reparation eller udskiftning af beskadige bygningsdele. Ligeledes italesættes et større behov for at bygningsdele og bygningskomponenter skal kunne udskiftes eller ændres i takt med at bygningsdeles ydeevne viser sig utilstrækkelig, fx som følge af klimaforandringerne. Nye vejledninger anbefaler derfor øget fokus på drift, overvågning og tilstandsvurdering for at sikre lang levetid. Genbrug forudsætter foruden adskilbarhed opdateret materialedokumentation, as-builttegninger og registrering af komponenter i digitale bygningsmodeller samt at der benyttes samlinger af bygningsdele og -komponenter som kan adskilles. For biobaserede materialer har vedligehold en særlig betydning for at sikre, at de bygningsfysiske egenskaber bevares. Genbrug og genanvendelse af byggematerialer er et område med stigende teknisk opmærksomhed. Potentialet for klimabesparelser ved direkte genbrug af konstruktionselementer som beton, stål og træ er stort, men den faktiske implementering i byggeriet er endnu begrænset. De væsentligste tekniske barrierer omfatter manglende viden om ydeevne som styrke og stivhed og restlevetid, utilstrækkelig sporbarhed samt dokumentationsbyrden ved sikring mod indhold af uønskede stoffer. Inden for disse rammer er der i dag for enkelte materialer, fx genbrug af mursten, et velkendt teknisk grundlag for genbrug og genanvendelse af byggematerialer, understøttet af nationale anvisninger, vejledninger og branchestandarder. Sådanne muligheder er centrale virkemidler i bestræbelserne på at reducere byggeriets klimaaftryk. I forhold til tilstedeværelsen af uønskede stoffer stiller Bygningsreglementet i § 329 krav om, at forureninger fra byggematerialer ikke må påvirke bygningers indeklima, så der opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener. Ligeledes stilles der krav om, at byggematerialer ikke må afgive gasser, partikler, ioniserende stråling eller andet, der kan give anledning til sundhedsmæssigt utilfredsstillende indeklimaforhold. I forbindelse med ombygninger og lignende må sundhedsskadelige stoffer som fx. asbest, pcb, bly eller

partikler fra isoleringsmaterialer fra indbyggede materialer ikke spredes til indeklimaet. Disse krav til arbejder i eksisterende bygninger og ved genbrug og genanvendelse af materialer kan afklares ved miljøscreening og udnyttelse af dokumentation fra opførelsen og senere ændringer i digitale bygningsmodeller. Bygningsreglementet indeholder ikke direkte krav om genbrug, men reglementets bestemmelser om bygningers holdbarhed, dokumentation og indeklima har væsentlig betydning for mulighederne for genbrug og genanvendelse. Standardiserings- og dokumentationsinitiativer kan sikre sortering af materialer efter ensartet kvalitet, hvilket forventes at kunne styrke mulighederne for genbrug og genanvendelse inden for de rammer, som Bygningsreglementet fastlægger.

VEDLIGEHOLD AF BYGNINGER OG BYGNINGSDELE

Bygningsreglementet stiller krav om, at bygninger og bygningsdele skal projekteres og udføres med tilstrækkelig holdbarhed og robusthed således, at de kan opretholde deres funktion og sikkerhed i hele den forudsatte levetid. Vedligehold er i denne sammenhæng et centralt element, idet systematisk drift og løbende vedligehold er afgørende for, at bygningen fortsat lever op til reglementets krav. Vedligehold af bygninger omfatter en bred vifte af driftsopgaver, herunder rensning af tagrender, dræn og andre systemer til kontrolleret at føre vand væk fra en bygning, behandling af overflader ved fx maling og oliering, udskiftning af filtre, lugning for vækster med pælerødder og sikre respektafstand til gennemføringer på grønne tage, vaske solpaneler og oprensning af sandfang i brønde og service af tekniske installationer samt pleje af grønne udearealer. For at understøtte simpelt og effektivt vedligehold bør bygninger projekteres med let adgang til udskiftning af installationer samt med konstruktioner, der muliggør reparation og udskiftning uden omfattende indgreb. Adskilbarhed er derfor ikke alene relevant for genbrug og genanvendelse af materialer, men også for opfyldelsen af krav i driftsfasen. Ligeledes er byggetekniske løsninger til at reducere omfanget af skadesudvikling væsentlig, se kapitlet Fugtstrategi. Særligt for biobaserede materialer har korrekt og dokumenteret vedligehold stor betydning for at forebygge skader og sikre levetiden. Det har også stor betydning ved vurdering af genbrugspotentialet i forhold til de bygningsfysiske egenskaber samt vurderinger af risiko for vækst af skimmel for materialer. Utilstrækkelig dokumentation, sporbarhed og viden om materialernes ydeevne, sammensætning og restlevetid udgør en væsentlig barriere for udbredt genbrug og genanvendelse i praksis. En klar sammenhæng mellem projektering, udførelse og drift er således afgørende for, at biobaserede byggematerialer kan anvendes i overensstemmelse med Bygningsreglementet og sikre lang teknisk og funktionel levetid.

VISION INDLEDNING

Visionen for genbrug og genanvendelse af materialer og fremtidens drifts-, vedligeholdelses, og tilpasningsplaner er at etablere et integreret og fremadskuende styringsværktøj, der understøtter bygningers funktion, holdbarhed og værdi gennem hele deres levetid, også i forhold til værdien af ressourcer til genbrug og genanvendelse. Planerne skal være særligt tilpasset byggeri, der anvender biobaserede materialer og samtidig tage højde for de stigende påvirkninger fra især fugt på grund af klimaforandringer, se kapitlet Fugt.

DRIFT OG VEDLIGEHOLD

Drifts-, vedligeholdelses- og tilpasningsplaner skal ikke alene betragtes som administrative dokumenter, men som aktive redskaber, der forbinder projektering, udførelse, drift og fremtidig ombygning eller transformation af bygninger. Visionen er, at planerne i højere grad integreres i bygningens tekniske og digitale grundlag og derved kan anvendes som et dynamisk beslutningsstøtteværktøj, der løbende kan opdateres i takt med ændrede klimaforhold, ny viden, udviklingen af formelle ydeevnekrav og ændrede anvendelseskrav.

Klimaforandringerne indebærer, at bygninger i stigende grad udsættes for ekstreme belastninger, som ikke nødvendigvis var forudsat i det oprindelige projekteringsgrundlag. Derfor skal fremtidens planer også fungere som tilpasningsplaner, der identificerer sårbarheder i bygningen og foreslår konkrete tiltag til at reducere risikoen for fugtskader, nedbrydning, reduceret ydeevne og funktionssvigt. Dette kan omfatte ændrede vedligeholdelsesintervaller, supplerende beskyttelsestiltag, monitorering af fugtforhold, justeringer af driftsstrategier eller planlagte ombygninger, der styrker bygningens robusthed. Samlet set er visionen at skabe drifts-, vedligeholdelses- og tilpasningsplaner, der understøtter en cirkulær og klimarobust bygningspraksis, hvor biobaserede materialer anvendes på en måde, der sikrer både teknisk holdbarhed, sundt indeklima og høj ressourceværdi over tid. Planerne skal fungere som en fælles platform mellem projekterende, udførende, driftspersonale og myndigheder og dermed danne grundlag for en mere sammenhængende og bæredygtig forvaltning af bygninger i et klima i hastig forandring.

GENBRUG OG GENANVENDELSE

Et centralt element i visionen er at understøtte genbrug og genanvendelse af byggematerialer ved at tænke adskilbarhed, dokumentation og bygbarhed ind allerede i projekteringsfasen. For bygninger med biobaserede materialer er dette særligt relevant, da materialernes værdi i høj grad afhænger af korrekt anvendelse, vedligehold og beskyttelse mod fugt og biologisk nedbrydning. Drifts- og vedligeholdelsesplaner skal derfor tydeliggøre, hvordan materialernes tekniskeog funktionsegenskaber bevares over tid, og hvordan materialerne på sigt kan demonteres og genbruges uden væsentligt kvalitetstab. Et væsentligt aspekt af visionen er at simplificere opfyldelsen af krav relateret til genbrug, genanvendelse og materialedokumentation. I dag gælder der de samme krav til materialer og bygningsdele, uafhængigt af om de er nye, genbrugte eller genanvendte. Derfor opleves regler for genbrug eller genanvendelse ofte som komplekse og fragmenterede. Visionen er, at drifts-, vedligeholdelses- og tilpasningsplaner fungerer som en samlet platform, hvor relevante krav fra Bygningsreglementet, miljølovgivningen og arbejdsmiljøregler omsættes til klare og praksisnære anvisninger. Herved reduceres den administrative byrde, samtidig med at overholdelsen af lovkrav bliver mere gennemskuelig og systematisk. Planerne skal understøttes af struktureret og opdateret dokumentation, herunder materialedata, tilstandsvurderinger og historik for vedligehold og ændringer. Digitale løsninger spiller her en central rolle, idet de kan skabe sammenhæng mellem materialepas, bygningsmodeller og driftsdata. Visionen er, at denne sammenhæng gør det muligt hurtigt at vurdere, hvilke bygningsdele og materialer der kan genbruges eller genanvendes, og under hvilke forudsætninger, når bygningen tilpasses, forandres eller afvikles.

DRIFT - TILPASNINGS- OG VEDLIGEHOLDSVÆRKTØJER

Der er behov for vedligeholdsstrategi for eksisterende byggeri, der tager hensyn til klimaændringer, navnlig for byggeri med biobaserede løsninger. Det kræver en analyse af, hvordan ændrede klimabelastninger påvirker biobaserede materialer i driftsfasen, og omsætte denne viden til konkrete tilpasnings - og vedligeholdelsestiltag. Dette kan understøttes ved udvikling af standardiserede drifts- og vedligeholdelsesskabeloner med fokus på byggeri med biobaserede materialer. Det skal være praksisnære skabeloner, der integrerer krav til vedligehold, fugtstyring, dokumentation genbrug og genanvendelse. Når der er overblik over vedligeholdstiltag, er det også lettere at vurdere hvilke materialer der er egnet til genbrug eller genanvendelse hvis bygningen nedrives.

POTENTIALER FOR GENBRUG OG GENANVENDELSE

For at fremme genbrug og genanvendelse er der behov for et digitalt beslutningsværktøj, der kan sikre at formelle og praktiske krav til anvendelse af disse materialer ved såvel nybyggeri som renovering og ombygning kan opfyldes. Værktøjet bør koble driftsdata,

materialedokumentation og myndighedskrav, så ejere og driftspersonale lettere kan vurdere muligheder og begrænsninger for genbrug og genanvendelse.

REFERENCER

Lillelund, B. (2026). Træbyggeri i brandklasse 1 og 2. TRÆ 78, 2. udg. Træinformation. Buhl, J.D., C.H. Grønborg, P.B. Rask (2026). Brandbank: Brandforhold og biobaserede materialer. https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/fagligepublikationer/brandbank-brandforhold-og-biobaserede-materialer Boligbyggeri 4til1planet (2026). Konstruktionskatalog Tiny Varigheden. https://www.4til1planet.dk/materialer-metoder-og-losninger/konstruktionskatalog-tiny Strateginetværk (2026). Deklarering for byggetekniske publikationer. Strateginetværket for bæredygtigt byggeri – temagruppe D – arbejdsgruppe O.4. [https://www.strateginetvaerket.dk/wp-content/uploads/2026/03/Selvdeklareringsnotatendeligt-09.03.2026.pdf] DMI (2026). Data i klimaatlas. https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/. (Lokaliseret 2026-08-20) VIGOT (2026). Vidensbaseret Grøn Omstilling Af Tømreruddannelsen. https://vigot.dk/. Lokaliseret 2026-08-20) Social- og Boligstyrelsen (2025). Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 Dokumentation af brandforhold Ettrup Petersen, J., Kristensen, K.B., Jørgensen, M., Vestergaard, A.B., Iwersen, S. (2025). Træbyggeri med CLT, TRÆ 80. Træinformation. DBI (2025): Gode muligheder for genbrug af konstruktionstræ. https://brandogsikring.dk/nyheder/2025/gode-muligheder-for-genanvendelse-afkonstruktionstrae/ CEN (2025). EN 1995-1-2:2025. Trækonstruktioner – Brandteknisk dimensionering Munch-Andersen, J. (2024). Træskelethuse. 3. udgave. (TRÆ 56). Træinformation. Rasmussen, T. V., & de Place Hansen, E. J. (2024). Håndtering af fugt i byggeriet - Hvor der anvendes biobaserede materialer. Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet. BUILD Report 2024:10 Lindgren L. B., Frandsen K. M., Maagaard S. E. (2024). Inspirationskatalog for Biobaserede Konstruktioner. Artelia. Dansk Standard (2024). Ensretning af publikationstyper skal give byggebranchen bedre overblik Ensretning af publikationstyper skal give byggebranchen bedre overblik - Dansk Standard. Gottlieb, S. C., Primdahl, M. B., Frederiksen, N., de Gier, A. J. & Rasmussen, T. V. (2024). Hvordan standarder og lovgivning påvirker brugen af biobaserede byggematerialer. BUILD Rapport 2024:09. Artelia (2023). Fremtidens biobaserede etagedæk. RealDania, april 2023. Systematiske undersøgelser af forskellige løsninger for etageadskillelser, hvor der varieres en parameter ad gangen. Forarbejde til MiniCO2 – TRÆ. Rasmussen, B. & Munch-Andersen, J. (2023). Principper for konstruktionsløsninger til etageboligbyggeri i træ med fokus på lydisolation – Pilotprojekt. BUILD Rapport 2023:07. Opsummering af kendt viden om lydløsninger og behov for yderligere viden

Høgh, B.H. (2023a). Fugtstrategi i byggeprojekter – forebyggelse af skimmelsvampevækst. Erfaringsblad (99) 23 03 13. BYG-ERFA. Høgh, B.H. (2023b). Fugtkriterier og udtørring. Erfaringsblad (99) 23 03 14. BYG-ERFA. Brandt, E., Bunch-Nielsen, T., Hansen, T.K. (2023): Fugt i bygninger. Projektering og udførelse, SBI-anvisning 278. BUILD, Aalborg Universitet. Nielsen, J. & Munch-Andersen, J. (2022). Slutrapport for projekt om afholdelse af to møder om Alment Teknisk Fælleseje (ATF). Rasmussen, T. V., Hansen, T. K., Shashoua, Y., Ottosen, L. M., Pedersen, L. G., Nielsen, J. K., & Steenstrup, F. R. (2022). Performance of Polyethylene Vapor Barrier Systems in Temperate Climates. Buildings, 12(10), Artikel 1768. https://doi.org/10.3390/buildings12101768 Bolig og planstyrelsen (2021). Bygningsreglements vejledning til kap 5 – Brand. Gottlieb, S. C., & Vogelius, P. (2020). Alment teknisk fælleseje: En institutionel analyse af fællesejets rolle i byggebranchen. Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet. BUILD Rapport Nr. 2020:27. Hansen, O., & Ulfbeck, V. G. (2020). Rapport om betydningen af begrebet ”alment teknisk fælleseje” i entrepriseretten, Københavns Universitet. Johansen, B. L., Munch-Andersen, J., Vestergaard, A. B. (2015): Brandsikre bygningsdele. TRÆ 71. Træinformation. SP (2012). Brandsäkre trähus (SP Rapport 2012:18). Innobyg (2012) Brandteknisk klassifikation. DBI og Innobyg. Ecken, P., Gnatzy, T., & von der Gracht, H. A. (2011). Desirability bias in foresight: Consequences for decision quality based on Delphi results. Technological Forecasting and Social Change, 78(9), 1654-1670. Rowe, G., & Wright, G. (1999). The Delphi technique as a forecasting tool: issues and analysis. International journal of forecasting, 15(4), 353-375. DS/EN 16755 (2017). Holdbarheden af reaktion på brand-egenskaber - Klasser for brandimprægnerede træbaserede produkter til indendørs og udendørs anvendelse.

BAGORD

Denne rapport har til formål at identificere de væsentligste behov for innovation, hvis biobaserede materialer skal kunne anvendes bredt og sikkert i fremtidens byggeri. Arbejdet har tydeliggjort, at udfordringerne ikke alene handler om udvikling af nye materialer, men i lige så høj grad om dokumentation, standardisering, formidling og opbygning af et fælles teknisk videngrundlag. Rapporten peger på en række områder, hvor der er behov for målrettede indsatser, herunder udvikling af gode bygningsdetaljer, fugtteknisk dokumentation, brand- og lydforhold, materialeegenskaber, fugtstrategier samt drift, vedligehold og muligheder for genbrug. Fælles for disse områder er behovet for principper for hvordan nye løsninger kan dokumenteres så de kan anvendes på lige fod med alment teknisk fælleseje. Det skal skabe den nødvendige sikkerhed for bygherrer, rådgivere, entreprenører, myndigheder og producenter når der anvendes biobaserede byggematerialer. Der eksisterer allerede betydelig viden, men den er ofte spredt på mange aktører og projekter. En vigtig opgave fremover bliver derfor at samle, systematisere og omsætte denne viden til praktiske værktøjer, vejledninger og dokumenterede løsninger, som kan anvendes i den daglige projektering og udførelse. Samtidig er der behov for ny forskning og erfaringsopsamling, særligt inden for områder hvor biobaserede materialer adskiller sig væsentligt fra traditionelle byggematerialer. Omstillingen til et mere bæredygtigt byggeri kræver et tæt samarbejde mellem forskning, uddannelse, erhvervsliv, brancheorganisationer og myndigheder. Forfattergruppen håber, at rapporten kan bidrage til at skabe fælles retning for denne indsats og danne grundlag for fremtidige initiativer, der kan styrke anvendelsen af biobaserede materialer og dermed understøtte udviklingen af et mere ressourceeffektivt, cirkulært og klimavenligt byggeri.