Christen Kjer-Hansen, Christian Bjerglund Andersen og Emil Thorup, DBI
Michael Fabrin Clausen og Karsten Musgård, Træinformation
Version: 01
Udgivelsesår: 2026
Layout
Træinformation
Afgræsning
Publikationen forsøger på en enkel måde at forklare brandtekniske emner i håbet om, at mange forskellige aktører i branchen kan indgå i dialogen med brandrådgivere om brandteknisk dokumentation ved anvendelse af biobaserede materialer. Læsbarheden er altså prioriteret højere end detaljegraden, som i nogle tilfælde vil være simplificeret. Af den grund er alle forhold ikke opstillet udtømmende, og der er nuancer, som ikke er medtaget. Det frarådes at genbruge de anviste eksempler ukritisk i egne konkrete projekter. Projektgruppen kan således ikke stilles til ansvar for brugen af publikationens eksempler, da der i alle henseender bør tages udgangspunkt i det pågældende projekt.
Projektet er støttet af Realdania, Dansk Træforening, Træ i byggeriet, Træ- og møbelindustrien, Træelementforeningen, Kauffeldt Fond/ Keflico, Spærfabrikantforeningen, Brancheforeningen for Biobaserede Isoleringsmaterialer, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via DBI’s resultatkontrakt.
Formål og baggrund 1
Publikationen er en del af projektet ”Brandbank”, som har til formål at understøtte øget anvendelse af biobaserede byggematerialer ved at sikre adgang til brandteknisk dokumentation. Dette skal ske ved at styrke byggebranchens viden og kompetencer inden for brandforhold ved anvendelse af biobaserede byggematerialer samt dokumentation heraf. Fokus er på både de brandtekniske udfordringer og de muligheder, der opstår i samspillet mellem brandsikkerhed og biobaserede materialer, med henblik på at understøtte anvendelsen i praksis.
Byggebranchen peger på manglende lettilgængelig viden og dokumentation om brandmæssige egenskaber som en væsentlig barriere for øget anvendelse af biobaserede byggematerialer (Barrierer og muligheder for biogene og genbrugte byggematerialer i BR18, 2024).
I praksis kommer dette til udtryk som usikkerhed hos projekterende og rådgivere om, hvordan materialer og konstruktioner kan dokumenteres og anvendes i overensstemmelse med bygningsreglementet (BR18).
Denne publikation adresserer udfordringen ved at samle og formidle viden om brandtekniske forhold med fokus på biobaserede materialer. Den gennemgår centrale brandtekniske begreber, dokumentationsformer og opmærksomhedspunkter, som er relevante i forbindelse med projektering og anvendelse i praksis.
Publikationen henvender sig primært til projekterende rådgivere, herunder arkitekter og ingeniører, samt til producenter og brandrådgivere, der arbejder med biobaserede materialer. Formålet er ikke at fungere som et projekteringsværktøj eller erstatte brandrådgivning, men at understøtte et kvalificeret beslutningsgrundlag ved valg og dokumentation af materialer og konstruktioner.
Publikationen er særligt relevant i de tidlige faser af projekteringen, hvor materialevalg og konstruktionsprincipper fastlægges, og hvor de brandtekniske forudsætninger har stor betydning for det videre projekteringsforløb.
Læsevejledning
Kapitel 1 præsenterer formål og baggrund for publikationen
Kapitel 2 kigger på udviklingen i byggebranchen med særligt fokus på tendenser i forhold til biobaserede materialer og brandsikkerhed.
Kapitel 3 gennemgår de brandtekniske grundbegreber og opmærksomhedspunkter, som er centrale for forståelsen af resten af publikationen og anbefales til læsere uden indgående forhåndskendskab.
Kapitel 4 fokuserer på dokumentation og anvendelse i praksis, hvor forskellige dokumentationsveje i byggeriet præsenteres f.eks. præaccepterede løsninger, brandprøvning og bedømmelser mv. Kapitlet er særligt relevant for rådgivere og projekterende.
Kapitel 5 retter fokus mod strategi og planlægning i forbindelse med brandprøvninger. Her beskrives processer for både byggeprojekter og produktudvikling samt hvordan en struktureret tilgang kan sikre et effektivt forløb f.eks. gennem en brandtestkoordinator.
Kapitel 6 behandler kritiske forhold ved projektering med biobaserede materialer og sætter fokus på særlige udfordringer som installationer, design i forhold til funktionskrav samt dokumentation for specifikke løsninger. Kapitlet afsluttes med en tjekliste, som indeholder gode spørgsmål at stille sig selv i de tidlige faser.
Kapitel 7 uddyber sammenhængen mellem publikationen og projektet “Brandbank”.
Udviklingen i byggebranchen 2
Udviklingen mod mere klimavenlige byggematerialer er udfordrende i forhold til de eksisterende brandkrav og dokumentationsmetoder. Dette skyldes både manglende dokumentation og at de gældende præaccepterede løsninger i bygningsreglementet ofte i vid udstrækning er målrettet materialer som beton, stål og mineraluld, mens biobaserede materialer normalt er brændbare og opfører sig anderledes i brand.
Mange af de materialer, vi i dag efterspørger, såsom træ og ubrændt ler, er dog langt fra ukendte for branchen. Historisk har udviklingen af brandkravene i bygningsreglementet fulgt materialernes udvikling i byggeriet. Erfaringsbaseret viden fra ældre bygninger, opført i naturlige og lokale materialer såsom træ og ler, har dannet udgangspunkt for nogle af de første brandkrav i bygningsreglementet. I forbindelse med industrialiseringen og indførelsen af beton, stål og senere mineraluld blev brandkravene i stigende grad baseret på anvendelsen af ubrændbare materialer samt standardiserede, præ-accepterede løsninger, hvilket afspejles i både tidligere og nuværende udgaver af bygningsreglementet.
De nye løsninger betyder, at projekter i stigende grad mangler dokumentation eller må fravige de præ-accepterede løsninger. Dokumentationen skal i stedet skabes gennem f.eks. brandprøvning, bedømmelser eller brandteknisk dimensionering. Dermed øges både kompleksiteten og behovet for specialiseret viden i projekteringen. Denne udvikling stiller krav om tidligere tværfaglig inddragelse mellem arkitekter, ingeniører og entreprenører, hvor relevante løsninger evalueres tværfagligt i forhold til projektets nøgleparametre.
Klimakrav [kg
2-ækv/m2 per år] Nye materialer og byggeprincipper
Figur 1 Forholdet mellem behovet for nye materiale og byggeprincipper ift. de kommende stramninger af klimakravene for etageboliger.
Nye løsninger i fokus – byggebranchen skal håndtere nye og mindre klimabelastende løsninger, der følger anden gængs praksis og stiller krav til dokumentation, test og koordinering
Projekteringsprocessen forandres – materialevalg og konstruktionsopbygninger kræver tidligere og mere detaljerede vurderinger for at sikre lavt klimaaftryk og mindre biodiversitetspåvirkning
Brandmæssig kompleksitet og klimapåvirkning på tværs af bygningstyper
Forholdet mellem brand- og klimapåvirkning varierer afhængigt af bygningstype og bygningsdele. For at illustrere sammenhængen er figur 2 udarbejdet. Figuren viser, hvor betydningsfulde og komplekse brandog klimapåvirkning som indikatorer typisk er for forskellige bygningsdele afhængigt af bygningstypologi. Begge indikatorer er relevante for alle bygningsdele, men brandforhold er generelt mest komplekse at håndtere i etageboliger samt erhvervs- og industribyggeri.
For enfamiliehuse og sammenbyggede enfamiliehuse er brandforholdene derimod mindre komplekse samtidig er det den bygningstypologi vi oftest opfører, og som derfor er forbundet med en relativt stor klimapåvirkning. Dette peger på et oplagt potentiale for øget anvendelse af biobaserede materialer.
Figur 2. Sammenhængen mellem brand- og klimapåvirkning i forhold til deres betydning og kompleksitet for forskellige bygningstypologier og bygningsdele. Inspireret af figur fra ”Veje til biobaseret byggeri – Konstruktionskatalog”.
Brand Klima
Enfamiliehuse og sammenbyggede enfamiliehuse
(Gulv maks. 9,6 over terræn og etageareal på maks. 150m2)
Terrændæk og fundament
Ydervægge
Tage
Etagedæk
Indervægge
Terrændæk og fundament
Ydervægge
Etagebolig
Tage
Etagedæk
Indervægge
Terrændæk og fundament
Ydervægge
Erhverv og industri
Tage
Etagedæk
Indervægge
Større kompleksitet ift. brand Mindre kompleksitet ift. brand
Større klimapåvirkning Mindre klimapåvirkning
Brandtekniske grundbegreber
Dette afsnit er en kort gennemgang af udvalgte brandtekniske grundtermer for at skabe en basisforståelse, hvilket er en præmis for at kunne forstå de kommende afsnit, som anvender de brandtekniske begreber og deres sammenhæng med anvendelsesområde, brandprøvning og BR18-krav.
3.1 Byggeriets brandmæssige ramme
3.1.1 BR18
Bygningsreglementet 2018 (BR18) beskriver brand i kapitel 5 – både krav og vejledninger. Find det på bygningsreglementet.dk under BR18, kapitel 5. Herfra refereret til som BR18 (kap. 5).
3.1.2 Brandklasser
Helt overordnet skal en bygning indplaceres i en brandklasse. Brandklassen bestemmes på baggrund af byggeriets risikoprofil og de metoder, der anvendes til at dokumentere brandforholdene. Indplaceringen sker på baggrund af byggeriets anvendelse, størrelse, kompleksitet og den anvendte dokumentationsstrategi. Bygningsreglementet definerer fire brandklasser som går fra brandklasse 1 til 4 (BK1BK4). For BK1 skal der ikke tilknyttes en certificeret brandrådgiver, hvilket der skal for BK2BK4. Der er en række forskellige forhold, der beskriver de forskellige brandklasser. De overordnede forskelle listes her:
• Brandklasse 1 (BK1) er den enkleste brandklasse, hvor byggeriet er simpelt og skal opfylde de præ-accepterede løsninger.
• Brandklasse 2 (BK2) omfatter byggeri, hvor der primært anvendes præ-accepterede løsninger, dog med mulighed for enkelte fravigelser
• Brandklasse 3 (BK3) omfatter mere komplekst byggeri, hvor fravigelser fra de præ-accepterede løsninger kan dokumenteres med bl.a. komparative analyser og/eller brandteknisk dimensionering.
• Brandklasse 4 (BK4) omfatter komplekse og utraditionelle byggerier, hvor der kan anvendes flere og mere komplekse metoder til at skabe dokumentation f.eks. orienterende brandprøvning, ud over de præ-accepterede løsninger.
Brandklassen relaterer sig til bygningen som helhed og må ikke forveksles med brandklassifikationer af materialer og bygningsdele, som beskrives i de følgende afsnit.
3.2 Brandklassifikationer
For at dokumentere, at brandkravene i bygningsreglementet er opfyldt, anvendes brandklassifikationer for materialer og bygningsdele. For at kunne anvende de præ-accepterede løsninger er det en forudsætning at relevante byggematerialer og bygningsdele har brandklassifikationer.
Brandklassifikationer fastlægges typisk på baggrund af brandprøvning, men kan i visse tilfælde bestemmes uden prøvning, hvis materialet er omfattet af kommissionsbeslutninger – se afsnit 4.4.2 om kommisionsbeslutninger.
Der findes forskellige typer brandklassifikationer, som beskriver forskellige egenskaber:
• Materialers bidrag til brand (reaktion på brand)
• Beklædningers evne til at beskytte bagvedliggende materialer (beklædningsklasse)
• Bygningsdeles evne til at modstå brand (brandmodstandsevne)
I de følgende afsnit gennemgås disse tre centrale klassifikationstyper.
3.2.1 Reaktion på brand – materialeklasse
Materialer klassificeres efter deres reaktion på brand, dvs. deres bidrag til en brand i dens tidlige udviklingsfase. Klassifikationen angives som materialeklasser (A1-F), hvor A1 er ikke-brændbart, og de øvrige klasser i stigende grad bidrager til brand.
Klassifikationen angives typisk med tillæg for røgudvikling (s1–s3) og brændende dråber/partikler (d0–d2), f.eks. Bs1,d0.
Eksempelvis vil et isoleringsmateriale blive klassificeret på baggrund af en brandprøvning, hvor materialets reaktion på brand testes. Materialet opnår derefter en materialeklasse f.eks. D-s2,d2 eller E.
Klassifikationen anvendes bl.a. til at vurdere, om et materiale kan anvendes i en given bygningsdel i henhold til de præ-accepterede løsninger.
Materialer B-s1,d0
BRøgproduktion
- s1 , d0
Brændværdi
Brændende partikler/dråber
Nedenfor er angivet forenklede eksempler på materialer i de forskellige materialeklasser. Nedenstående er ikke udtømmende eller gengivet med de tilhørende forudsætninger. Det skal derfor undersøges nærmere, hvis de nævnte materialer/produkter skal anvendes. Klassifikationen kan variere for samme materialetype afhængigt af produktudformning og testbetingelser og skal derfor altid dokumenteres for det konkrete produkt.
Tabel 1: Tabellen angiver forenklede eksempler på materialer og produkter i de forskellige materialeklasser.
A1 Mineraluld Beton Stål
3.2.1.1 Definitionen på et isoleringsmateriale: 300 kg/m³
Et centralt punkt i de danske brandkrav er definitionen på et isoleringsmateriale. Uanset om et materiale anvendes som en vindspærre, en akustikplade eller noget helt tredje, bliver det brandteknisk set betragtet som et isoleringsmateriale, hvis dets densitet er lavere end 300 kg/m³.
Denne grænse er sat, fordi lette materialer kan opføre sig anderledes og mere uforudsigeligt under en brand end tungere materialer. Det står beskrevet i bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - se kapitel 4 (antændelse, brand- og rødspredning afsnit 4.8 isoleringsmaterialer) i BR18 (kap. 5).
Konsekvenser af klassificeringen
Når et materiale defineres som isolering, kan det udløse skærpede krav til, hvordan det skal beskyttes mod brand. Kravene afhænger af isoleringsmaterialets egen materialeklasse.
• Ubrændbar isolering (Materialeklasse A1 eller A2-s1,d0): For materialer som mineraluld, der er klassificeret som ubrændbare, stilles der typisk ikke yderligere krav til brandbeskyttelse af selve isoleringen.
• Brændbar isolering (Materialeklasse E eller F): Hvis isoleringsmaterialet er brændbart og ringere end D-s2,d2 f.eks. polystyren (EPS) eller mange biobaserede isoleringstyper, skal det beskyttes af en beklædning, der opfylder bestemte brandkrav. Ofte vil kravet være en beklædning med klassifikationen K₁ 10 / B-s1,d0 eller en EI30 bygningsdel.
Dette betyder, at der skal monteres et eller flere lag af brandbeskyttende plader, såsom lerplader, gipsplader eller tilsvarende, uden på isoleringen for at forhindre, at isoleringen antændes og bidrager til branden for tidligt.
Udfordringer for biobaseret byggeri Denne 300 kg/m³regel kan være en særlig udfordring for det biobaserede byggeri. Mange biobaserede og lette byggematerialer, som f.eks. træfiber, halm eller græsisolering, har en densitet under 300 kg/m³ og er brændbare. Konsekvensen kan være, at man bliver nødt til at indbygge materialer, som gipsplader eller lerplader, for at opnå den nødvendige brandbeskyttelse. Dette kan stride mod ønsket om at bygge med færre materialelag og mere diffusionsåbne konstruktioner. Det er derfor afgørende for arkitekter og projekterende at have fokus på denne regel tidligt i designfasen, især ved brug af brændbare isoleringsmaterialer.
Eksempel: Anvendelse af produkter med materialeklasse D gennem hele konstruktionen
I eksemplet her ses nærmere på muligheden for at benytte produkter i materialeklasse D gennem konstruktionen i et enfamiliehus. Muligheden angives i Bilag 1a - Præ-accepterede løsninger (Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse) i vejledning til BR18 (kap 5). Her gives muligheden for at opfylde kravet for den udvendige overflade ved, at alle de indgående materialer opfylder materialeklassifikationen for reaktion på brand på mindst D-s2,d2. Dette betyder, at selvom f.eks. en vindspærre skulle have en densitet på under 300 kg/m³ og derved vil blive betragtet som et isoleringsmateriale kan den stadig anvendes, så længe reaktion på brandklassifikationen er Ds2,d2 eller bedre. På indvendige side skal beklædningskravet stadig opfyldes og kravet til bæreevne for de bærende bygningsdele (typisk R30) skal også stadig dokumenteres. I tillæg kan kravet til ydervæggen ændre sig alt efter f.eks. afstanden til naboskel. Det betyder også, at hvis de indgående materialer ikke lever op til mindst D-s2,d2 kan denne tilgang ikke anvendes. Det kan derfor overvejes om de ønskede materialer kan leve op til mindst D-s2,d2 eller om denne dokumentation kan tilvejebringes ved prøvning.
3.2.2 Brandbeskyttelsesevne – beklædningsklasse
Beklædningsklasse beskriver en beklædnings evne til at beskytte bagvedlæggende materialer eller bygningsdele mod brand. En beklædning med beklædningsklassen K₁10 skal f.eks. kunne beskytte det bagvedlæggende materiale mod at bidrage til brand i 10 min.
Beklædningsklassen siger dermed ikke noget om materialets egen brændbarhed, men om dets beskyttende funktion i en konstruktion.
Et eksempel kan være en lerplade, der monteres foran isolering i en væg. Hvis der er et K₁ 10 krav til beklædningen, skal lerpladen kunne bestå en brandprøvning, hvor den beskytter isoleringen i 10 min. Normalt skrives beklædningsklasse og materialeklasse i forlængelse af hinanden for et pladeprodukt f.eks. K₁ 10 / Bs1,d0. Det er en sammensat klassifikation, der betyder at pladen både skal overholde K₁ 10 og Bs1,d0.
De mest typiske beklædningsklasser er K₁ 10, K₂ 10, K₂ 30 og K₂ 60. Læs mere om K₁ 10 i afsnittene K₁ 10 – ændret prøvningsstandard for beklædninger og K₁ 10 vs. K₂ 10 se afsnit 3.2.2.2 og 3.2.2.3.
Beklædning (brandbeskyttelse)
K₁10/B-S1,d0
Angiver tidsrummet for brandbeskyttelsesevne i minutter Røgproduktion
K₁: Angiver prøvningstypen
B
10 K₁ - / s1 , d0
Brændværdi Brændende partikler/dråber
I de præ-accepterede løsninger er der krav om, at de enkelte materialer i beklædningen også overholder den angivne materialeklasse. Dette betyder i praksis, at en samlet klassifikation for et produkt ikke nødvendigvis er tilstrækkelig, hvis de enkelte lag i produktet ikke opfylder kravene hver for sig. Se afsnit 3.2.2.1
3.2.2.1 Homogenitetsprincippet
I Danmark er der et særligt brandkrav for sammensatte produkter, som er opbygget af flere lag. Alle substantielle lag i et lagdelt produkt skal kendes og dokumenteres brandmæssigt – ikke kun det færdige produkt som helhed. Det er et nationalt hensyn, som ligger ud over den almindelige europæiske tilgang, andre lande håndterer lagdelte produkter på anden vis.
Homogenitetsprincippet er altså et dansk krav, der skal tages højde for, når der er tale om et lagdelt produkt. Et ikke-brændbart ydre kan skjule en meget brændbar kerne. Perforerer man overfladen, kan en brændbar isolering bidrage til et større brandforløb – og det vil vi i Danmark have styr på, lag for lag.
Substantielle lag
Et lag er substantielt, når det er ≥ 1 mm tykt og/eller har en vægt ≥ 1 kg/m². Sådanne lag skal have egen branddokumentation. Meget tynde og lette lag, som er mindre end 1 mm i tykkelse (f.eks. en tynd filt, en dampspærre- dampbremse, vindmembran eller lignende) testes normalt ikke separat, men kan indgå som en del af systemet.
Stål
Isolering
Eksempel: Sandwichpanel
Stål
Et sandwichpanel bestående af stål–isolering–stål kan godt have en Bs1,d0 klassifikation på produktniveau – men i Danmark skal isoleringen også dokumenteres for sig selv på materialeniveau, ellers opfylder det ikke homogenitetsprincippet. Isoleringen skal derfor også selv have en Bs1,d0 materialeklassifikation, hvis produktet som helhed skal kunne anvendes som B-s1,d0 i Danmark.
Tjekliste til projektering
• Identificér alle lag i produktet og markér de substantielle.
• Indhent klassifikation for alle lag (eller lav brandtest) plus produktets samlede klassifikation.
• Verificér, at forudsætningerne i klassifikationen (Field of Application) matcher din opbygning.
• Vurder ændringer i geometri eller udskæringer – ændringer kræver ofte ny dokumentation.
3.2.2.2 K₁ 10 vs. K₂ 10
De brandtekniske klassifikationer K₁ 10 og K₂ 10 angiver begge, at en beklædning kan beskytte bagvedliggende materialer mod brand i 10 minutter. Den primære forskel mellem de to er ikke, hvor længe de beskytter, men hvilke materialer de må bruges til at beskytte. I Danmark anvendes kun K₁ 10 og ikke K₂ 10 – som ellers bruges i det meste af Europa.
Kort sagt er K₁ 10 en skærpet klassifikation, som Danmark benytter et særligt nationalt hensyn, og den gældende for alle materialer med en densitet mindre end 300 kg/m³, altså isoleringsmateriale i brandteknisk terminologi.
Dette er dog kun gældende for den dokumentation, der er udført efter den tidligere udgave af prøvningsstandarden DS/EN 14135:2004. Hvis der anvendes dokumentation på baggrund af den tidligere prøvningsstandard, ligger hovedforskellen i, i hvilket omfang beklædningen kan beskytte et bagvedliggende underlag med densitet på under 300 kg/m³:
• K₁ 10: En K₁ 10beklædning, der bruges til at beskytte et let materiale som f.eks. træfiber eller papirisolering (under 300 kg/m³), skal brandprøves specifikt med det aktuelle materiale som underlag for at opnå klassifikationen. Dette er den skærpede danske praksis.
• K₂ 10: Andre europæiske lande bruger typisk K₂klassen i deres regler. Når en beklædning har opnået klassifikation K₂ 10 i en standardtest på en spånplade, bruges den i andre europæiske lande til at beskytte alle typer underlag, uanset deres densitet.
Praktisk betydning for byggeriet
For projekterende er det afgørende at være opmærksom på denne forskel, fordi der eksisterer få K₁ 10 klassifikationer for beklædninger direkte mod biobaserede isolering. Dette forhold kan derfor være vigtigt at få afklaret tidligt i et projekteringsforløb.
• Vær opmærksom på dokumentation: Dokumentation fra andre europæiske lande vil ofte angive en K₂ 10klassifikation. Selvom dette kan lyde tilstrækkeligt, lever det ikke op til det danske K₁ 10krav, hvis beklædningen skal monteres mod et isoleringsmateriale.
Hierarki: Man kan sige, at hvis en beklædning opfylder kravene til K₁ 10 (mod et materiale med en densitet under 300 kg/m³), opfylder den automatisk K₂ 10. Men det omvendte er ikke tilfældet.
3.2.2.3 K₁ 10 - Ændret prøvningsstandard for beklædninger
Der er i 2025 indført en revideret prøvningsstandard (DS/EN 14135:2025), som ændrer måden man kan udføre en K₁ 10 test. Den tidligere prøvningsmetode involverede en visuel observation af det bagvedliggende underlag i forhold til forkulning efter endt brandprøvning.
Den reviderede prøvningsstandard indfører mulighed for en udelukkende temperaturbaseret metode, hvor det angives, om beklædningen består eller dumper ud fra målte temperaturer uden den visuelle observation.
Der indføres tre typer af standardtestunderlag:
1) EPS isolering
2) Lavdensitetsmaterialer med en densitet på 300 kg/m³ eller derunder
3) Spånplade
Alt efter, hvilket underlag man vælger at teste på, fastlægges det efterfølgende anvendelsesområde. Der er forskellige temperaturkrav til de forskellige underlag og disse medføre forskellige anvendelsesområder.
Temperaturen måles bag på det testede materiale. Hvis temperaturen stiger mere end grænsen, dumper testen.
Max temperaturstigning
• EPS isolering: 75 K
• Lavdensitetsmateriale: 270 K
• Spånplade: 270 K
Anvendelsesområde
Ved klassifikation mod spånplade (standard underlag), må beklædningsmaterialet anvendes på spånplade og andre plader med densitet på mindst 300 kg/m3.
Består testen på et lavdensitetsmateriale, må beklædningen anvendes på andre lavdensitetsmaterialer af samme type, som har en densitet og fugtindhold minimum, som det testede produkt.
Ved klassifikation mod EPS isolering får man lov til at sætte beklædningen op på alt og får dermed et meget stort anvendelsesområde. Da temperaturkravet for EPS kun er 75 K, vil mange beklædninger dog ikke kunne overholde kravet.
Udføres testen med overtid, kan det også medføre en udvidet anvendelse via bedømmelser.
De brandprøvninger, der blev gennemført før den reviderede K₁ 10 prøvningsstandard, er fortsat bundet af de tidligere kriterier. Se afsnit 3.2.2.2.
For nuværende er klassifikationsstandarden for beklædninger ikke revideret med de nye kriterier angivet ovenfor. Så længe dette er tilfældet er det ikke muligt at få en klassifikationsrapport på baggrund af de nye kriterier, hvorfor tilgangen i Danmark for nuværende er udarbejdelse af nationale bedømmelser.
Det er altid vigtigt, at anvendelsesområdet for den bagvedliggende dokumentation, hvad end det er klassifikationsrapport eller national bedømmelse, følges i forhold til underlaget.
3.2.3 Brandmodstandsevne
Brandmodstandsevne beskriver en bygningsdels evne til at modstå brandpåvirkning over en given tid.
I modsætning til materialeklasse og beklædningsklasse, som vedrører materialer og overflader, vedrører brandmodstandsevne hele bygningsdelen.
Brandmodstandsevnen angiver, hvor lang tid en bygningsdel kan opretholde sine funktioner under brand, f.eks. forhindre brandspredning fra den ene side til den anden.
Krav til brandmodstandsevne angives typisk som en klassifikation, f.eks. REI 30 eller EI 60, hvor tallet angiver tiden i minutter.
Bogstaverne i klassifikationen angiver følgende egenskaber:
• R (bæreevne): Konstruktionen må ikke miste sin bæreevne
• E (integritet): Konstruktionen må ikke tillade gennemtrængning af flammer og varme gasser
• I (isoleringsevne): Temperaturstigningen på den ikke-brandpåvirkede side skal begrænses
For isoleringsevnen (I) gælder følgende temperaturkriterier:
Brandmodstandsevnen afhænger af hele bygningsdelens opbygning, herunder materialer, lagtykkelser, samlinger og fastgørelser. Det betyder, at ændringer i konstruktionen kan påvirke klassifikationen, og at brandmodstandsevne altid skal dokumenteres for den konkrete opbygning.
Brandmodstandsevne
REI 60/A2-s1,d0
R: Bæreevne
I: Isolation R
E:Integritet I
ERøgproduktion
A2 60 - / s1 , d0
Tid/ydeevne
Brændværdi Brændende partikler/dråber
Eksempel – Brandmodstandsevnen, beklædningsklassen og reaktion på brand
Et lejlighedsskel er et godt eksempel på, hvordan nogle konstruktioner både har krav til brandmodstandsevnen, beklædningsklassen og reaktion på brand, som dokumenteres ved forskellige test (se afsnit 4.7 for mere information). For lejlighedsskellet i et almindeligt to etagers rækkehus vil det medføre et krav til brandmodstandsevne på REI60 (hvis væggen er bærende – ellers EI60). I tillæg skal væggen opfylde mindst beklædningsklasse K₁ 10 og materialeklasse Ds2,d2. Det er derfor vigtigt at have øjne for alle de forskellige funktionskrav, når man vælger materialer og designer sin bygningsdel.
REI60
EI-krav: Temp. maks. 140 grader i gennemsnit eller maks. 180 grader i et punkt efter 60 min.
K₁ 10 / D-s2,d2
K1 10 krav: Temp. maks. 250 grader i gennemsnit eller maks. 270 grader i et punkt efter 10 min.
R-krav: Test af bæreevne eller beregning af bæreevne.
Figur 3. Eksempel på hvilke forskellige brandkrav der f.eks. stilles til et lejlighedsskel i et almindeligt to etagers rækkehus.
3.3 Klassifikationernes gyldighed og anvendelse
3.3.1 Klassifikationsrapport og anvendelsesområde
I forbindelse med projektering er det vigtigt, at anvendelsen stemmer overens med de angivne forudsætninger for klassifikationen. Forudsætningerne fremgår af anvendelsesområdet (Field of Application)
i klassifikationsrapporterne og skal være videreført til den afledte dokumentation som f.eks. en montagevejledning. En klassifikation er kun gyldig inden for det angivne anvendelsesområde og kan ikke uden videre overføres til andre opbygninger eller anvendelser. Anvendelsesområdet kan omfatte begrænsninger vedrørende f.eks. materialetyper, densitet, tykkelser, underlag, fastgørelser og samlingsdetaljer.
Form og opbygning er også en del af forudsætningen. Hvis en plade er klassificeret som hel plade, betyder det derfor ikke automatisk, at samme materiale i lameller har samme klassifikation. Ændringer i opbygning eller anvendelse kan medføre, at klassifikationen ikke længere er gyldig, og der kan derfor være behov for supplerende dokumentation, f.eks. en bedømmelse eller ny prøvning.
3.3.2 Europæiske og danske klassifikationer
I Danmark kan der i henhold til BR18 anvendes både de danske klassifikationer (DS) som f.eks. BD 60 og europæiske klassifikationer (EN) som EI 60. For at en brandcelleadskillelse skal opfylde EI 60 eller BD 60, skal der således være dokumentation enten i henhold til klassifikationsstandarderne EN 13501 eller DS 1052. De fleste byggevarer klassificeres nu efter den europæiske klassifikationsstandard. Brandprøvninger og klassifikationer, der tidligere er gennemført efter den danske standard er dog i mange tilfælde stadig gældende som dokumentation.
Herunder i tabellen vises eksempler på nogle af de mest anvendte klassifikationer og hvordan de danske og europæiske sidestilles i vejledningerne til BR18 (kap. 5). Skemaet skal ikke forstås således, at klassifikationerne er det samme, men når vejledningerne giver
mulighed for at anvende både danske og europæiske klassifikationer, vil sidestillingen være som det fremgår herunder:
Tabel 2: Tabel med eksempler på nogle af de mest anvendte danske og europæiske klassifikationer.
I Bilag A findes et skema med flere klassifikationer.
Det skal nævnes, at der er flere væsentlige forskelle mellem de danske og europæiske klassifikationer. Særligt for materialeklassifikationen og beklædningsklassifikationen kommer det til udtryk, da de danske klassifikationer relaterer sig til det enkelte materiale, hvor de europæiske klassifikationer relaterer sig til hele produktet i dets anvendelse. Dette betyder, at der er et anvendelsesområde knyttet til den europæiske klassifikation, som ikke tidligere har været tilfældet med de danske klassifikationer. I praksis stiller dette større krav til dokumentation og korrekt anvendelse, da klassifikationen kun er gyldig inden for de angivne betingelser.
Dokumentation og anvendelse i praksis 4
Dette kapitel beskriver, hvordan brandkrav i praksis dokumenteres og håndteres i projektering og udførelse af byggeri. Kapitlet bygger videre på de brandtekniske grundbegreber i kapitel 3 og fokuserer på sammenhængen mellem krav, klassifikationer, prøvning og anvendelse i konkrete byggeprojekter.
Formålet er at give et overblik over de dokumentationsveje og processer, der er særligt relevante ved anvendelse af nye og biobaserede materialer.
4.1 Dokumentationsveje i byggeriet
Dokumentation af brandforhold i byggeri foregår på flere niveauer, som tilsammen skal sikre det samlede sikkerhedsniveau. Figur 4 viser sammenhængen mellem dokumentation på bygningsniveau og på materiale- og bygningsdelsniveau.
På bygningsniveau fastlægges først byggeriets brandklasse (BK1–BK4), som bestemmer kompleksitet, risikoniveau og hvilke dokumentationsmetoder der kan anvendes.
I de lavere brandklasser (BK1–BK2) baseres dokumentationen primært på præ-accepterede løsninger. I de højere brandklasser (BK3–BK4) er der mulighed for – og ofte behov for – at anvende supplerende dokumentationsmetoder som komparative analyser, brandteknisk dimensionering og brandprøvning.
Valget af brandklasse og dokumentationsstrategi har direkte betydning for, hvilke løsninger der kan anvendes, og hvor stor fleksibilitet der er i projekteringen.
og anvendelse i praksis
På materiale- og bygningsdelsniveau dokumenteres de enkelte komponenters brandmæssige egenskaber gennem klassifikationer, herunder materialeklasse, beklædningsklasse og brandmodstandsevne.
Disse klassifikationer tilvejebringes typisk ved:
• Kommissionsbeslutninger (for kendte materialer)
• Brandprøvning og prøvningstekniske bedømmelser
• Beregninger efter relevante standarder, f.eks. Eurocodes
Ved anvendelse af nyere biobaserede materialer vil dokumentationen ofte kræve brandprøvning eller andre supplerende metoder, da disse materialer sjældent er fuldt dækket af kommissionsbeslutninger eller eksisterende klassificerede prøvninger.
Det er derfor afgørende tidligt i projektet at afklare både brandklasse og dokumentationsstrategi, da dette har væsentlig betydning for materialevalg, projektering og økonomi.
Dokumentation af det samlede sikkerhedsniveau
Brandklasse
Fastlæggelse af brandklasse
Dokumentationsmuligheder ift. brandklasse
Præ-accepterede løsninger
Præ-accepterede løsninger
Fravigelser som godkendes af B3/BK4
Præ-accepterede løsninger
Komparative analyser, brandteknisk begrundet vurdering og brandteknisk dimensionering
Præ-accepterede løsninger
Komparative analyser, brandteknisk begrundet vurdering og brandteknisk dimensionering
Orienterende brandprøvning og forsøg
Dokumentation på materiale- og bygningdelsniveau
Funktionskrav
Materialeklasse
Fastlæggelse af funktionskrav
Beklædningsklasse
Brandmodstandsevne
Tilvejebringelse*
Kommisionsbeslutninger
Brandprøvning og bedømmelse
Kommisionsbeslutninger
Brandprøvning og bedømmelse
Brandprøvning og bedømmelse
Beregning eller Eurocode
Figur 4. Illustration af dokumentationsmuligheder i forhold til de forskellige brandklasser og hvordan dokumentation af funktionskrav kan tilvejebringes.
*Eksempler på tilvejebringelse af dokumentation. Listen er ikke udtømmende.
Sammenhænge mellem bygningsreglementet, brandprøvning og byggeri
Figur 5 viser sammenhængen mellem brandkrav, dokumentation og anvendelse i byggeriet, hvor der er mange elementer, som påvirker hinanden. Bygningsreglementet (BR18) sætter funktionskravene til byggeriet. For at materialer, produkter og bygningsdele kan leve op til disse krav, skal de klassificeres. Det gør de typisk gennem brandprøvning. Det er vigtigt at forstå sammenhængen mellem disse områder før man begynder at teste.
Bygningsreglementet (BR18)
Anvendelse af byggeri
Hvilke brandkrav, der sættes til en bygning er afhængig af, hvad bygningen skal bruges til. Der er strengere krav til børnehaver og sygehuse, end der er til enfamiliehuse. Der stilles også strengere krav, jo højere en bygning er.
Nationale hensyn I det danske bygningsreglement findes regler, man skal være opmærksom på, som er særlige for Danmark. F.eks. homogenitetsprincippet.
Brandkrav til materialer og bygningsdele Er baseret på funktion i byggeri – der er f.eks. forskellige krav til en skillevæg og en brandsektionsvæg. Brandkrav beskrives i klassifikationer, som materialer og systemer skal have. F.eks. kan en væg have et krav om at beklædningsmaterialet har en K1 10 og er min. Bs1,d0.
Brandprøvning og standarder
Prøvningsstandarder
Standarderne bestemmer, hvordan man skal udføre brandprøvningen.
Der tages valg om opbygning af prøvningen – f.eks. de underliggende materialer. Det kan have betydning for anvendelsesområdet efterfølgende.
Brandprøvning og klassifikationer
Brandklassifikationer er koder, der beskriver brandegenskaber for et materiale, produkt eller system.
Når en brandprøvning er gennemført, bruges prøvningsrapporten til at lave klassifikationsrapporten. I den står skrevet et anvendelsesområde –hvordan der må bygges med løsningen.
Projektering og byggeri
Projektering
Det anvendelsesområde, som er beskrevet i klassifikationsrapporten definerer, hvordan der kan bygges med byggevaren. Det beskrives typisk i et datablad eller montagevejledning. Når arkitekter og konstruktører planlægger et byggeri, skal det tegnes efter det anvendelsesområde.
Byggeproces
Når byggeriet går i gang, skal der bygges med byggevaren, så det overholder anvendelsesområdet.
Figur 5. Illustration af sammenhænge mellem BR18, brandprøvning og udførsel i byggeriet.
4.2 Gældende dokumentation
Overholdelse af bygningsreglementets brandkrav kan dokumenteres på forskellige måder. Der kan benyttes forskellige former for brandteknisk dokumentation til forskellige brandklasser og situationer.
Overordnet kan dokumentationen opdeles i følgende typer:
• Brandprøvninger og prøvningstekniske bedømmelser
• Brandteknisk begrundede vurderinger og komparative analyser
• Brandteknisk dimensionering
• Beregninger efter Eurocodes
• Andre dokumentationsmetoder, hvis de kan påvise opfyldelse af funktionskravene
Anvendelsen af brandteknisk begrundede vurderinger, komparative analyser og andre dokumentationsmetoder sker generelt, hvis der afviges fra den bagvedliggende dokumentation.
Brandprøvninger, der ligger til grund for klassifikationer af byggevarer, skal være udført af et testinstitut, der er akkrediteret og notificeret til testen. Valget af dokumentationsmetode har betydning for både projektering, økonomi og fleksibilitet i byggeriet og skal derfor afklares tidligt i projektet.
4.3 Præ-accepterede løsninger
De præ-accepterede løsninger er en samling anvisninger med funktionskrav for sammensætningen af bygningskomponenter og deres brandtekniske egenskaber for velkendte og afprøvede brandtekniske løsninger. De kan benyttes til at anvise løsninger, hvor bygningsreglementets krav er opfyldt.
De præ-accepterede løsninger er altså ikke brandteknisk dokumentation i sig selv. De præ-accepterede løsninger beskriver brandtekniske løsninger, som kan anvendes direkte, hvis de angivne forudsætninger er opfyldt. Inden for det præ-accepterede område er der f.eks. forskellige
krav til hvilken beklædningsklasse, der kan anvendes på en indervæg afhængig af om der er tale om et hotel i 12 etager eller et enfamilieshus. En bygnings anvendelse og størrelse har altså betydning for, hvilke krav, der stilles.
Det er en forudsætning, at de anvendte materialer og bygningsdele er korrekt klassificeret og dokumenteret, f.eks. ved klassifikationsrapporter eller kommissionsbeslutninger, for at løsningen kan anvendes præaccepteret.
Hvis en løsning afviger fra de præ-accepterede løsninger, skal det dokumenteres, at funktionskravene stadig er opfyldt ved hjælp af andre dokumentationsmetoder, f.eks. brandprøvning, prøvningstekniske bedømmelser eller brandteknisk begrundet vurdering.
De præ-accepterede løsninger fremgår af bilagene til vejledningerne i BR18 (kap. 5) og kan tilgås via bygningsreglementet.dk.
Brug af klassifikationsrapport – Eksempel med bærende konstruktioner i træ og biobaserede isolering
En brandklasse 2 (BK2) rådgiver må gerne bruge en klassifikationsrapport (f.eks. en REI60 væg), men skal stadig overholde de andre funktionskrav for opfyldelse af præ-accepteret løsninger i BR18. Dette gælder f.eks. kravet om at isolering ringere end B-s1,d0 og bærende konstruktioner i træ (D-s2,d2) ikke må kombineres i bygninger med overkant gulv mere end 5,1 m over terræn, svarende til to etagers byggeri.
Mange biobaserede bygningsdele vil dog ofte kunne overholde kravet til brandmodstandsevne til højere byggeri f.eks. REI60, men dette er i udgangspunktet ikke muligt at anvende i brandklasse 2, som er den mest udbredte brandklasse, fordi præ-accepterede løsninger skal følges. Hvis man ønsker at kombinere isolering klassificeret ringere end Bs1,d0 (meget typisk for biobaseret isolering) og bærende konstruktioner i træ i højere byggeri, så skal det typisk ske i BK3 eller BK4.
4.4 Dokumentation uden prøvning
4.4.1 Alment teknisk fælleseje
Alment teknisk fælleseje (ATF) er en fælles betegnelse for teknisk viden og praksis, der er bredt anerkendt i den danske byggebranche. Det omfatter summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker og rutiner på de enkelte tekniske områder. BYG-ERFAs erfaringsblade, SBi's anvisninger samt Træinformations publikationer er for eksempel en del af det almene tekniske fælleseje.
ATF kan anvendes ved projektering af brandsikringstiltag for at dokumentere, at tiltaget opfylder relevante funktionskrav. Når alment teknisk fælleseje bruges som dokumentation for brandmæssige egenskaber ved projektering af f.eks. en bygningsdel, påhviler det bygningsejeren eller dennes fagansvarlige rådgiver at sikre, at det anvendte ATF er validt og anvendeligt til at garantere opfyldelsen af kravene til den konkrete bygningsdel som brandsikringstiltag. Dette svarer til dokumentationen af en bygningsdels brandmæssige egenskaber ved f.eks. en klassifikationsrapport.
I praksis vil ATF ofte have begrænset anvendelighed ved nye eller utraditionelle materialer, hvor dokumentationsgrundlaget er spinkelt.
4.4.2 Kommissionsbeslutninger
Det er ikke alle materialer og produkter, der kræver brandprøvning for at opnå en klassifikation. Nogle materialer og produkter er dækket af en EUKommisionsbeslutning og kan klassificeres uden behov for yderligere brandprøvning. Kommisionsbeslutninger (kommissionens delegerede forordninger) beskriver således en række materialer og produkter, hvis brandtekniske egenskaber er kendte og derved ikke kræver yderligere dokumentation.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at fritagelse fra yderligere prøvning kun gælder under de fastsatte betingelser som f.eks. særlige
betingelser vedrørende anvendelse, densitet, tykkelse, montagebestemmelser mm., som fremgår af forordningerne samt i nogle tilfælde produktstandarderne for de enkelte produktgrupper.
Der foreligger kommisionsbeslutninger for en del materialer og produkter, men det kan være vanskeligt at finde frem til dem. I bilag B findes der links til nogle enkelte af dem, der omhandler biobaserede materialer.
Generelt kan det dog nævnes, at kommisionsbeslutningerne baserer sig på kendte materialer som f.eks. beton, murværk, stål, træ, ler, gips m.v. og for beklædningsdelen på opbygninger med spånplade som underlag.
Dette betyder, at anvendelsen af materialer som f.eks. biobaseret isolering oftest ikke vil kunne dokumenteres via kommisionsbeslutninger, men derimod kræver klassifikation baseret på prøvning.
Eksempel på kommisionsbeslutning for træplader (2007/348/EF) Man kan se i tabellen at en spånplade med densitet af min. 600 kg/m³ i en tykkelse på mindst 9 mm har en Ds2,d0 klassifikation. For at kunne anvende dokumentationen er det vigtigt, at fodnoterne er opfyldt, hvilket stiller nogle betingelser for anvendelsen.
Produkt ENproduktstandard
Spånplade
(1) (2) (5) EN 312
Fiberplade, hård og medium
(1) (2) (5) EN 622-2 EN 622-3
MDF
(1) (2) (5) EN 622-5
OSBpaneler
(1) (2) (5) EN 300
Endelig monteringstilstand (6)
Minimumsmassefylde (kg/m3)
Minimumstykkelse (mm)
uden luftmellemrum bag træbaserede paneler
Klasse (7) (ekskl. gulvbelægninger)
Klasse (8) (gulvbelægninger)
600 9 D-s2, d0 Dfl-s1
(1) Monteret uden luftmellemrum direkte på produkter af klassen A1 eller A2s1,d0 med en minimumsmassefylde på 10 kg/m3 eller mindst af klassen Ds2, d2 med en minimumsmassefylde på 400 kg/m3
(2) Et underlag af celluloseisolationsmateriale af mindst klasse E kan medtages, hvis det monteres direkte på det træbaserede panel, men ikke for gulvbelægninger.
(3) Monteret med et luftmellemrum bagved. Den modsatte side af hulrummet skal være mindst produkter af klasse A2-s1, d0 med en minimumsmassefylde på 10 kg/m3
(4) Monteret med et luftmellemrum bagved. Den modsatte side af hulrummet skal mindst være produkter af klasse D-s2, d2 med en minimumsmassefylde på 400 kg/m3.
(5) Finerede, fenol- og melaminpaneler indgår i klassen ekskl. gulvbelægninger.
(6) Der kan monteres en dampspærre med en tykkelse på indtil 0,4 mm og en massefylde på indtil 200 g/m2 mellem det træbaserede panel og et underlag, hvis der ikke er nogle luftmellemrum imellem disse.
(7) Klasse som fastsat i tabel 1 i bilag til beslutning 2000/147/EF.
(8) Klasse som fastsat i tabel 2 i bilag til beslutning 2000/147/EF.
Figur 6. Udsnit af kommisionsbeslutning for træplader (2007/348/EF)
4.4.3 Brandmodstandsevne – Beregning
Brandmodstandsevne for en bygningsdel kan i visse tilfælde dokumenteres ved beregning efter relevante standarder, f.eks. Eurocodes
EN 199512:2025 (Træ og brand), hvor det er muligt at beregne bæreevne (R) og brandmodstandsevne (EI) for trækassetter med mineraluld og alm. plader som gips- og træplader. Beregning af bæreevne (R) er baseret på et reduceret tværsnit, hvor forskellige beskyttelsesmaterialer giver en forsinkelsestid før indbrænding i træet sker. Beregning af EI er baseret på, hvordan forskellige materialer beskytter mod at varme trænger igennem konstruktionen. Mere information om metoderne kan findes i publikationen TRÆ78 hos Træinformation. Standarden er ved at blive opdateret til også at omfatte cellulosebaseret isolering (papir- og træfiberisolering). Det nye nationale anneks til DS/EN 199512:2025 forventes at træde i kraft medio 2027 jf. Social og Boligstyrelsen.
I forhold til beskyttelseslag indeholder den nye standard stadig kun tabelopslag for de mere traditionelle pladetyper af træ og gips f.eks. alm. gipslader, fibergips, krydsfiner, OSB, spånplade, massivt træ og lamineret træplader. Alternative pladetyper f.eks. ler, hempcrete, elefantgræs eller pil bliver ikke behandlet endnu. I sådanne tilfælde vil brandprøvning eller prøvningstekniske bedømmelser i praksis være nødvendige for at opnå tilstrækkelig dokumentation.
4.5 Brandprøvning og bedømmelser
Brandprøvning og prøvningstekniske bedømmelser er centrale værktøjer til dokumentation af brandmæssige egenskaber i byggeriet. De anvendes særligt i situationer, hvor eksisterende dokumentation ikke er tilstrækkelig, f.eks. ved nye materialer, alternative konstruktioner eller fravigelser. Resultater fra brandprøvning og tilhørende bedømmelser kan danne grundlag for klassifikationer og har dermed direkte betydning for, hvordan materialer og bygningsdele kan anvendes i praksis.
4.5.1 Formål og rolle i dokumentation
Brandprøvninger udgør et centralt redskab i forhold til biobaseret byggeri, da de ofte er nødvendige for at give den nødvendige dokumentation for materialers og bygningsdeles brandmæssige ydeevne. Mange biobaserede materialeproducenter er stadig nye på markedet og mangler brandteknisk dokumentation, hvilket gør brandprøvninger til en afgørende forudsætning for at vurdere ydeevne under brand. Testresultaterne danner grundlag for lovlig anvendelse i henhold til bygningsreglementets brandkrav og kan samtidig give vigtig viden til udvikling af sikre og optimerede byggesystemer.
I tillæg kan brandprøvning bidrage til etablering af et fælles referencegrundlag for fremtidig standardisering og udbredelse af biobaserede løsninger, hvis data deles.
Brandprøvning og prøvningstekniske bedømmelser er en etableret del af vejledningerne til bygningsreglementet (BR18) og anvendes når bygningsdele, materialer osv. skal klassificeres i henhold til de europæiske klassifikationer eller de danske betegnelser.
Da brandprøvning ofte er ressourcekrævende både i forhold til tid og økonomi, er det væsentligt at anvende den strategisk og kun, hvor andre dokumentationsformer ikke er tilstrækkelige.
Klassifikationsgivende prøvning
Kan danne grundlag for klassifikation af byggevare og give viden til projekt/byggesag.
Prøvningsrapport
Orienterende prøvning
Orienterende prøvning uden en tilhørende bedømmelse kan give viden til projekt/byggesag i BK3 og BK4.
Indikativ prøvning
Indikative prøvninger (småskala-test) kan give viden om materialets/produktets brandegenskaber. Resultater fra indikative prøvmninger kan i nogle tilfælde indgå i bedømmelser.
Klassifikation
Bedømmelse
En bedømmelse laves på baggrund af brandprøvning og prøvningsrapport.
Det kan både være på baggrund af en orienterende prøvning eller klassifikationsgivende prøvning. Kan give mulighed for at lave ændringer i produkt/ konstruktion.
En bedømmelse kan bruges i alle brandklasser.
7. Illustration af forskellige måder at bruge brandprøvninger og bedømmelser.
Figur
4.6 Brandprøvninger – Hvornår er man nødsaget til at teste?
Før man begynder at udføre brandprøvninger, er det vigtigt at undersøge om det er nødvendigt eller om der findes andre muligheder. Figur 8 viser et flowdiagram med en række spørgsmål, som kan stilles for at afdække, om en given bygningsdel eller et materiale skal brandprøves eller om den nødvendige dokumentation kan tilvejebringes på anden vis.
Bygningsdel eller materiale
Opfylder løsningen de præ-accepteret funktionskrav ift. BR18
OBS: Kig f.eks. på opmærksomhedspunkterne under afsnit 3 og 6
Kan dokumentation fra branchen, Brandbank eller andre steder anvendes direkte?
Kan der laves en prøvningsteknisk bedømmelse på baggrund af eksisterende data fra branchen, Brandbank eller andre steder?
Dokumentation af brandkravene
Hvornår skal der laves bedømmelser eller brandtest på et projekt?
Figur 8. Flowdiagram med relevante overvejelser for at vurdere om en brandprøvning er relevant eller nødvendig på et byggeprojekt.
Ønsker man at lave en brandprøvning?
Bedømmelse
Består brandprøvningen?
Bygningsdelen eller materialet ændres til at overholde de præ-accepterede løsninger
Bygningsdelen eller materialet kan anvendes
4.7 Typer af brandprøvning
Brandprøvninger kan udføres orienterende eller som grundlag for en klassifikation. I Danmark skal brandprøvninger udføres af et akkrediteret prøvningsinstitut for at kunne anvendes i BK1 og BK2. Brandprøvninger kaldes også brandtests i daglig tale. De forskellige typer brandprøvninger har forskellige formål og anvendelser i praksis, hvilket uddybes i de følgende afsnit.
4.7.1 Orienterende brandprøvninger
Orienterende brandprøvninger udføres ofte i forbindelse med en specifik problemstilling eller byggesag, som supplement til den eksisterende dokumentation. Ved orienterende brandprøvninger udføres der typisk kun en test. En orienterende brandprøvning med tilhørende prøvningsrapport kan anvendes som dokumentation i alle brandklasser jf. kapitel 8.7.b om orienterende brandprøvning med bedømmelse – se bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 (BR18 kap. 5). Orienterende brandprøvninger udføres som udgangspunkt med afsæt i den relevante prøvningsstandard, f.eks. EN 14135 for beklædninger eller EN 13823 for materialer. Den orienterende prøvning er typisk mindre omfattende end en klassifikationsprøvning.
Eksempel: Facader med flammeafbøjere
I projektet, BioFacades:UpHigh, forsøgte projektets partnere at bygge brandsikre bygninger med træfacader uden brug af brandhæmmere.
I stedet blev der arbejdet med konstruktivt design, som ståludhæng, der skulle fungere som flammeafbøjere. Der blev afholdt orienterende brandprøvninger af facader, som resulterede i at brandrådgiverne til tre eksempelbyggerier kunne sikre den brandtekniske dokumentation, så byggerierne kunne realiseres. Der arbejdes på en fælles europæisk standard for brandprøvning af facader, så facadeprøvninger på sigt ikke behøves at være orienterende, men kan klassificeres. På nuværende tidspunkt kan facadetest kun foretages i BK4, da prøvningsstandarden inkl. acceptkriterier endnu ikke er endelig.
4.7.2 Klassifikationsgivende brandprøvning
Som beskrevet under afsnittet om brandklassifikationer (se afsnit 3.2), er der forskellige typer klassifikationer og brandprøvninger knyttet til de forskellige byggeprodukter.
Ved reaktion på brand prøvninger, skal der udføres et antal small flame tests og tre SBIprøvninger for at opnå en materialeklassifikation. Ved en orienterende reaktion på brand udføres blot én SBIprøvning.
For andre test (beklædningsklasse, brandmodstandsevne og facadetest) er det oftest tale om én klassifikationsgivende brandprøvning, men der kan sagtens være foretaget flere prøvninger for at udvide anvendelsesområdet for klassifikationen. Ved orienterende prøvninger er det oftest en vurdering fra prøvningsinstituttet, hvilken type prøvning de mener passer bedst til den aktuelle problemstilling, hvilket ofte kan være samme type prøvning som ved en klassifikation.
Når der er tale om klassifikationsprøvninger udarbejder prøvningsinstituttet efterfølgende en prøvningsrapport og herefter en klassifikationsrapport, som ofte kan henvise til flere forskellige prøvningsrapporter. Herunder vises fire forskellige eksempler på brandprøvninger. Der er stor forskel på dimensioner af prøveemner, varighed og hvilke salgs klassifikationer, det kan resultere i.
Eksempler på brandprøvninger
Reaktion på brand
(SBI) Single Burning Item
Eksempel: isoleringsmateriale
Emnestørrelse: 1,5 m høj x 1 m x 0,5 m
Typisk varighed: 20 min
Eksempel på brandklassifikation: Ds2,d2
Brandmodstandsevne
Bærende væg prøvning
Eksempel: væg
Emnestørrelse: ca. 3 x 3 m
Typisk varighed: 30 eller 60 min.
Eksempel på brandklassifikation: REI30
eller REI 60
Brandbeskyttelsesevne Beklædningsprøvning
Eksempel: indvendig beklædning
Emnestørrelse: min. 2,4 x 2,5 m
Typisk varighed: 10 eller 60 min
Testes horisontalt eller vertikalt
Eksempel på brandklassifikation: K1 10 eller
k2 60
Udvendig brandspredning Europæisk facacetest
Eksempel: Facade
Emnestørrelse: ca. 8 m høj x 3,2 m x 1,5 m
Typisk varighed: 60 min.
Eksempel på brandklassifikation: ikke defineret endnu
4.7.3 Nedskalerede, indikative brandprøvninger til udvikling
Brandprøvningerne benævnt herunder er ikke akkrediterede. Det vil sige at de ikke kan lede til en klassifikation og de er udviklet med det formål at give indikationer om de brandmæssige egenskaber for f.eks. en indvendig beklædning. Selvom prøvningerne ikke kan lede til en klassifikation, så kan de i nogle tilfælde anvendes som input til bedømmelser og vurderinger.
De indikative prøvninger kaldes også småskala-test. De bruges i høj grad som udviklingsværktøj i produktudviklingen. De indikative prøvninger kan give en indikation af, hvordan produktet vil klare sig i en klassifikationsprøvning – og hvad der er brug for at videreudvikle på, før klassifikationsprøvningen udføres. De indikative prøvninger bliver udført på emner, der er mindre end i klassifikationsprøvningen.
Eksempler på brandprøvninger
Reaktion på brand (indikativ)
Mini-SBI
Eksempel: isoleringsmateriale
Emnestørrelse: ca. 0,6 m høj x 0,2 m x 0,2 m
Typisk varighed: 20 min
Eksempel på brandklassifikation: Ds2,d2
Brandbeskyttelsesevne (indikativ)
Miniovn
Eksempel: indvendig beklædning
Emnestørrelse: ca. 0,7 m x 0,7 m
Typisk varighed: ca. 10 - 60 min
Testes horisontalt eller vertikalt
Eksempel på brandklassifikation: K1 10 eller K2 60
Hvis man vil have udført brandprøvninger, er fremgangsmåden typisk at kontakte det akkrediterede prøvningsinstitut, som man ønsker, skal forestå brandprøvningen og drøfte med dem, hvilke prøvninger der skal udføres. Det er i den henseende vigtigt, at det pågældende testinstitut er akkrediteret og notificeret til udførelse af brandtesten. I praksis betyder dette, at testinstitutter beliggende uden for EU's grænser normalt ikke er notificeret til europæiske (EN) standarder og dokumentation derfra vil således ikke kunne anvendes. Hvis det drejer sig om brandprøvning til et specifikt projekt, kan man inddrage en brandtestkoordinator (se mere i afsnit 5.3).
4.8 Bedømmelser
En bedømmelse, eller prøvningsteknisk bedømmelse, er en faglig vurdering, som udføres på baggrund af prøvningsdokumentation.
En bedømmelse udføres typisk af et testinstitut, hvis der ønskes en ændring af en eller flere parametre på et materiale eller en bygningsdel, som allerede er testet eller ligner det testede tilstrækkeligt til at kunne bedømmes. Bedømmelsen kan give svaret på, om den ændrede bygningsdel eller materiale vil kunne leve op til den ønskede klassifikation eller opnå resultater svarende til det brandprøvede emne.
Prøvningsmæssige bedømmelser skal baseres på prøvningsdokumentation. Denne bedømmelse kan anvendes som dokumentation i alle brandklasser uden behov for yderligere accept af den certificerede brandrådgiver. I praksis omtales denne type bedømmelse som 8.7b bedømmelse med henvisning til afsnit 8.7 i Bygningsreglements vejledning til kapitel 5 – Brand, se i vejledningen under Kapitel 8: Eftervisning. Bedømmelser, der kan anvendes som dokumentation i alle brandklasser, indeholder en henvisning til anvendelsen i relation til den ovenfornævnte vejledning.
En bedømmelse tager altid udgangspunkt i en brandprøvning med en tilhørende prøvningsrapport, hvilket betyder at det ikke er muligt at lave bedømmelser ud fra ETA’er, datablade eller lignende.
Eksempel
En 3 x 3 meter ikke-bærende væg, opbygget af træskelet og biobaserede materialer, brandprøves og opnår den ønskede brandklasse. Efterfølgende vil producenten gerne forøge højden på væggen. Ønsket er at kunne bygge væggen op i en højde på 4,5 m.
For at finde ud af om der er mulighed for at lave en bedømmelse, vurderer testinstituttet bl.a. overtiden ud over klassifikationstiden, fastgørelse samt udbøjning af væggen i den udførte prøvning. Det kunne være at der under prøvningen blev målt en udbøjning på under 100 mm, som er en lav udbøjning, og der var en stor overtid. Da der i prøvningens resultater er grundlag for det, laver testinstituttet en bedømmelse på at konstruktionen kan forøges til 4,5 m, evt. med nogle skærpede krav til hvordan væggen skal installeres.
Strategi og planlægning ved brandprøvning til byggeprojekter
5.1 Proces for brandprøvning til byggeprojekter
Et brandprøvningsforløb kan være ressourcekrævende både i forhold til tid og økonomi. Det er derfor afgørende at sikre en god planlægning og forventningsafstemning tidligt i forløbet for at skabe et effektivt og velovervejet prøvningsforløb.
Figur 9 præsenterer et bud på den ”gode proces” for brandprøvningskoordinering af brandprøvninger eller bedømmelser til byggeprojekter, som er opdelt i tre faser. Indledningsvist bør det altid undersøges om den ønskede bygningsdel eller materiale kan bedømmes gennem eksisterende dokumentation f.eks. dokumentation fra den kommende platform Brandbank, som tidligere vist i figur 8.
Fase 1) – Design for brandtest forløb
• Koordinering – Udpeg brandtestkoordinator som tovholder
• Kravafstemning – Ambitioner og behov afklares med bygherre
• Økonomi overslag – Få klarlagt den forventede økonomi i forhold til testforløb
• Bygningsdelsoverblik – Identificer hvilke dele der skal brandprøves eller bedømmes
• Konstruktion – Fastgørelse, samlinger og gennemføringer defineres
• Anvendelsesområde – Afklares med prøvningsinstitut (udgangspunktet er "det vi tester er det vi bygger")
• Tegninger – Elementtegninger, laster og spændvidder
• Målepunkter – Placering af termoelementer til prøvning
• Indikativ test – Overvej mindre prøve ved større usikkerheder
• Test økonomi, verifikation – Testøkonomi afklares endeligt for alle involverede parter
Fase 3) – Brandtest og opfølgning
• Tid til opbygning og test – Ca. 1 uge pr. brandprøvning (afhænger meget af forudsætningerne og testinstituttet)
• Opbygning – Overvåges af brandtestkoordinator
• Testovervågning – For relevante parter f.eks. brandrådgiver og tredjepart
• Rapportering – Prøvnings og evt. klassifikationsrapport udarbejdes
Fase 1
Design af brandprøvningsforløb 1-3 måneder
Ambition
Forståelse af projektets krav. Hvad kræver det at komme i mål? Forventes brandprøvning eller bedømmelse at være en del af løsningen?
Udpegelse af brandprøvningskoordinator som tovholder for processen.
Overblik
Brandkrav
Figur 9. Et eksempel på den ”gode proces” for brandprøvningskoordinering af brandprøvninger eller bedømmelser til byggeprojekter.
Udarbejdelse af skematisk overblik over bygningsdele, der kræver brandprøvning eller prøvningstekniske bedømmelser – en iterativ proces med alle de forskellige fagligheder.
Overvejelser ift. design af bygningen og de afledte konsekvenser på brandkrav. Fx bærende facader ift. ikke-bærende facader?
Fastlæggelse af afvigelser accepterede løsninger
Bestemmelse af principper systemer og gennemføringer.
Brandkrav
Planlægning af brandprøvning og mulige udfald
afvigelser fra de præift. byggeprincippet.
principper for bærende gennemføringer.
Analyse af konstruktionsopbygninger:
• Brandtesterfaringer
• LCA
• Bygbarhed og økonomi
• Evt. fugt, akustik mm.
Udvikling af brandtestforløb med testinstitut
• Planlægning af brandprøvninger og prøvningstekniske bedømmelser
• Bestilling af brandprøvning
Opstilling af forskellige scenarier og udfaldsveje. Hvad gør vi, hvis testen fejler/ dumper?
Afstemning af tilgang med:
• Certificeret statiker
• Tredje-partskontrol på brand
Udfald 1: Succes
Udfald 2: Delvis succes
Udfald 3: Dumpet
Fase 2
Projektering af bygningsdele og forberedelse 1 -6 måneder*
Projektering
Projektering af bygningsdele til brandprøvning og/eller prøvningstekniske bedømmelser
• Bestemmelse af specifikke materialer
• Identificering af variationer i opbygningerne på byggeriet
• Bestemmelse af fastgørelser og samlinger
• Håndtering af gennemføringer på byggeriet
• Optimering af opbygningen ud fra evt. indikative tests
Afklar anvendelsesområdet med testinstitut for at identificere de betingelser for at klassificeringen er gyldig
Forberedelse af brandprøvning
prøvning
*Afhænger af ventetid ved testinstitut, som varierer betydeligt mellem testtyperne samt projektets kompleksitet ift. koordinering.
Forberedelse til brandprøvning
• Udarbejdelse af elementtegninger
• Bestemme maksimale laster og spændvidder på bærende konstruktioner
• Specificere forsøgsopstilling til brandprøvning
• Bestemme placering af termoelementer til brandtests
• Koordinere materialeindkøb og opbygning af element
Indikative prøvninger ninger kan anvendes for af, hvordan en fuldskalaprøvning te er ikke altid relevant, Afhængig af udfaldet kan iterativ.
Evt. indikativ
indikativ prøvning
Fase 3
Brandprøvning og opfølgning 1+ måneder*
på udvalgte opbygfor at få en indikation fuldskalaprøvning vil gå. Detrelevant, men kan overvejes. kan processen være
Brandprøvning
og/eller bedømmelser
Brandprøvning (1 uge pr. test)
• Opbygning af element
• Udførelse og overvågning af brandprøvning ved testinstitut
• Koordinering af prøvningsteknisk bedømmelse med testinstitut
• Evt. aflysning af brandprøvning
• Evt. afbestillingsgebyrer ved testinstitut
Opfølgning
• Modtagelse af prøvnings/ klassifikationsrapporter og prøvningstekniske bedømmelser fra testinstitut
• Angivelse af anvendelsesområde til projekterings-holdet
• Indarbejdelse af resultater i projektmateriale
• Udarbejdelse af notat omkring processen
Vidensdeling henblik på at accelerere mere biobaserede byggeri
Koordinering og planlægning af en brandtest eller prøvningsteknisk bedømmelse kræver en tværfaglig tilgang for at sikre, at materialer og konstruktioner kan anvendes i byggeriet som tiltænkt. Dette er særligt vigtigt ved anvendelse af nye materialer med begrænset dokumentation, hvor krav til brandforhold skal afklares tidligt og løbende i processen. Figur 10 viser et eksempel på en overordnet tids- og procesplan for et brandprøvningsforløb, opdelt i tre hovedfaser fra tidlig design og projektering til udførelse, brandtest og opfølgning. Figuren illustrerer, hvilke fagligheder der typisk inddrages i de enkelte faser, hvornår de inddrages, samt deres respektive bidrag til processen, herunder projektering, koordinering, testforberedelse, udførelse og dokumentation.
Brandprøvningskoordinering til byggeprojekter
Dispositionsforslag
Fase 1
Skema over bygningsdele, der brandtestes/bedømmes
Principper for bærende systemer
Principper for gennemføringer
Analyser af opbygninger
Planlægning og bestilling af brandtest eller bedømmelser
Projektforslag
Design af brandprøvningsforløb 1-3 måneder
ARK, BRAND
ARK, KON
ARK, HVAC, EL
BRAND, EBI, ENT, FS, AKU, KON
ATI, BRAND
Opstilling af scenarier BRAND
Afstemning med certificeret statiker KON
Afstemning med tredjepartskontrol BRAND
Fase 2
Produktspecifikke materialer
Projektering 1-6 måneder*
ARK, EBI, DGNB,
Variationer ARK, KON
Fastgørelse og samlinger
Gennemføringer
Forberedelse
2-6 måneder*
Maks. højder, spændvidder og laster ARK, KON
Elementtegninger
Specificering af forsøgsopstilling
Materialeindkøb og opbygning
Indikativ test
BRAND, ENT,
ARK Arkitekt
BRAND Brandrådgiver
KON Konstruktionsrådgiver
HVAC VVS og ventilationsrådgiver
EL EL rådgiver
EBI Energi, indeklima og bæredygtighed
ENT Entreprenør
FS Fugtrådgiver
AKU Akustik rådgiver
ATI Akkrediteret testinstitut
Figur 10. Et eksempel på en overordnet tids og procesplan for et brandprøvningsforløb.
Strategi og planlægning ved brandprøvning
Udførselsprojekt
Projektering af bygningsdele måneder*
DGNB, EI, FS, AKU, ENT
KON
ARK, KON, ENT, AKU
ARK, BRAND, HVAC, EL
Forberedelse til brandprøvning måneder*
ARK, KON
ARK
ATI, BRAND
ENT
ENT, ATI
Fase 3
Brandprøvning
Opbygning af element ENT
Udførelse og overvågning af brandprøvning ATI
Opfølgning 1+ måneder*
Modtagelse af rapport ATI
Anvendelsesområde ARK, ENT
Indarbejdelse i projektmateriale ARK, BRAND
Notat om processen
Prøvningstekniske bedømmelser 1-3 måneder
Indhentning af dokumentation ARK
Koordinering ATI
Evt. aflysning af brandprøvning
*Afhænger af ventetid ved testinstitut, som varierer betydeligt mellem testtyperne samt projektets kompleksitet ift. koordinering.
Eksempel på proces for produktudvikling
Nedskalerede prøvninger
Beslutning: Ønske og afgrænsning
Hvad ønskes materialet brugt til? Afgræns anvendelsen – f.eks. til akustikpanel.
Indikativ nedskaleret reaktion på brandprøvning
Hvad kan materialet?
Nedskaleret reaktion på brand prøvning viser materialets brandegenskaber.
Beslutning: Muligheder og mål
Når materialets indikative brandegenskaber er kendte, skal det vurderes, hvilke anvendelser, der er mulige at opnå.
Er materialet en klasse E, kan det blive meget svært og kræver udvikling, at rykke det op til f.eks. en klasse B-s1, d0 eller D-s2,d2, hvor det kan anvendes som beklædning eller som akustikpanel.
5.2 Proces for produktudvikling med nedskalerede prøvninger
Ved produktudvikling af nye materialer og produkter kan det være en fordel at anvende indikative brandprøvninger. Det kan være meget nyttigt at få et praj tidligt i produktudviklingen, om hvad det nye materiale/ produkt har af brandegenskaber. Når brandegenskaberne er kendte, er det oftest meget tydeligere, hvilke anvendelser, der kan være mulige at opnå. Det bliver også tydeligere hvad det vil kræve at flytte produktet ind i en specifik materialeklassifikation.
Akustikpanel
Beklædning
Reaktion på brand prøvning
Materialeklassifikation
Indikativ nedskaleret beklædningsprøvning
Hvad kan materialet?
Nedskaleret beklædningsprøvning viser materialets brandegenskaber som beklædning.
Beslutning: Muligheder og mål
Ud fra prøvningens resultater, tages stilling til, om der skal ske mere udvikling, om materialet er klar til klassificering eller det ikke ser ud til at være muligt at blive en beklædning. Skal materialet klassificeres, vil man typisk lave reation på brand prøvning og materialeklassifiaktion, før beklædningsprøvningnen og beklædningsklassifikation udføres.
Beklædningsprøvning
Består materialet beklædningsprøvningen, kan der laves en beklædningsklassifikation.
Beklædningsklassifikation
5.3 Den gode proces med en brandtestkoordinator
Hvis man beslutter sig for at brandprøve, er det vigtigt at sikre en gode proces omkring brandprøvningen. En proces, som typisk involverer mange forskellige aktører. Der er både virkeligheden (bygherre og udførende), BR18- verden (brandrådgiver) og prøvningsverden (laboratoriefolk), hvor der er behov for at understøtte og forventningsafstemme mellem disse parter. Til at understøtte processen, kan det være fornuftigt at introducere en brandtestkoordinator, som agerer bindeled mellem testinstitut og byggeprojektet i forbindelse med brandprøvninger. Testkoordinatoren kan være enten en internt rådgiver eller en ekstern rådgiver.
Testkoordinatorens opgave er at yde tværfaglig rådgivning og koordinering af brandprøvningsforløb ved testinstituttet. Koordinatoren er ansvarlig for at planlægge, organisere og overvåge brandprøvninger og prøvningstekniske bedømmelser af materialer og/eller konstruktioner for at imødekomme de brandtekniske krav, der stilles på projektet. Brandtestkoordinatoren sikrer samtidig, sammen med rådgiverholdet, at forløbet er optimeret til de ønskede løsninger på projektet (testkoordinering), og at de testede materialer/konstruktioner er i overensstemmelse med de tekniske og miljømæssige krav samt bygherrens ønsker for byggeriet (tværfaglig koordinering).
Processen omkring brandprøvninger og prøvningstekniske bedømmelser vil typisk fremskynde projektering ift. et almindelig projektforløb og kræver derfor en tidlig og øget opmærksomhed omkring samtlige discipliner, herunder brand, LCA, fugt, bæreevne/stabilitet, energi og indeklima, akustik, el og installationer (gennemføringer), arkitektur og bygbarhed.
Testkoordinatoren kræver derfor et tæt samarbejde om disse emner fra projekteringsholdet (arkitekt/entreprenør/ingeniør) og skaber løbende den tværfaglige kommunikation omkring opbygningerne. Sideløbende vil koordinatorens viden og erfaringer med brandprøvninger bidrage til at optimere den brandtekniske opbygning. Denne proces medfører typisk løbende analyser og synliggørelse af mulige udfaldsveje, så de endelige løsninger kan vælges på et oplyst grundlag.
og stabilitet
TESTKOORDINATOR
Bygbarhed
Miljø og indeklima
TESTINSTITUT
Brand
(LCA)
Æstetik og design
• Planlægning af prøvninger for materialer/konstruktioner
• Analyser af mulige udfaldsveje og konstruktionsopbygninger
• Koordinering mellem arkitekt, ingeniør, entreprenør og testinstitut
• Kontaktperson til testinstitut og evt. eksterne leverandører
• Overvågning af og opfølgning på prøvning
Figur 11. Illustration af testkoordinatorens rolle.
Bæreevne
Akustik
Klimaaftryk
Fugt
Kritiske forhold ved projektering med biobaserede materialer 6
Dette afsnit belyser en række centrale opmærksomhedspunkter ved anvendelse af biobaserede materialer i relation til brandkravene i BR18.
6.1 Installationer
I forbindelse med installationer og gennemføringer i konstruktionsdele, skal man være opmærksom på at producenternes klassifikationer f.eks.
K1 10, 30 eller K2 60 kun er gældende, hvis anvendelsesområdet (Field of Application) overholdes. Mere information om anvendelsesområde kan ses i afsnit 3.3. Gennembrydninger i beskyttelseslagene til el-dåser, rør eller ventilationskanaler er eksempler på gennemføringer af installationer, som typisk ligger uden for anvendelsesområdet og derfor skal dokumenteres separat.
Flere leverandører har specialiseret sig i at levere godkendte systemløsninger til forskellige typer gennembrydninger, men løsningerne er ofte ikke godkendt til at indgå i biobaserede opbygninger (f.eks. et træskellet med biobaseret isolering) endnu. De fleste løsninger er kun godkendt ved brug af mineralske materialer som mineraluld, hvilket er en udfordring i forhold til anvendelse af biobaserede opbygninger i byggeriet. Markedet udvikler sig dog hele tiden, så der løbende kommer nye systemløsninger til, der kan udvide løsningsrummet.
Når der arbejdes med biobaserede opbygninger i dag, kræver det derfor særlig opmærksomhed på gennembrydninger. I samarbejde med brandrådgiveren, arkitekt, bygherre og entreprenør, bør der derfor tidligt i forløbet defineres en plan for håndtering af gennembrydning. Her gives fire eksempler på, hvordan installationer i biobaseret byggeri kan håndteres.
Synlige installationer
Det accepteres at installationer bliver synlige for at minimere behovet for gennembrydninger af beskyttelseslagene. Det påvirker naturligvis arkitekturen, men skaber bedre forudsætninger for vedligeholdelse og reparationer. I tillæg vil synlige installationer ofte være billigere økonomisk.
Lokal brandbeskyttelse
Gennembrydninger håndteres lokalt ved f.eks. at føre det godkendte beskyttelsessystemet med ind i konstruktionen for at beskytte den biobaserede isolering.
Udskiftning af biobaserede materialer lokalt
Det er også muligt at udskifte de biobaserede materialer lokalt (f.eks. mellem to regler) med mineralske materialer for f.eks. at kunne anvende godkendte systemløsninger – Her skal man være opmærksom på overgangen mellem de biobaserede og mineralske materialer, som skal vurderes sammen med brandrådgiveren.
Brandtest med gennembrydninger
Det er også muligt at teste opbygningen med de relevante gennembrydninger. Dette giver dog en øget risiko for at testen fejler, hvilket bør vurderes fra sag til sag ift. udfaldsrummet og risikoen.
Eksempel: Lokalt udskiftning af isolering - mange leverandører foreskriver ≥ 100 mm isolering af klasse A1 eller A2 skal placeres i hulrummet mellem gennemføringstætningen og stolpen. I dette tilfælde kommer ledningen fra loft eller gulv, men kan ikke køre på tværs pga. risiko for en ”lunte” effekt.
12. Eksempler på hvordan installationer i biobaseret byggeri kan håndteres.
Figur
6.2 Design ift. funktionskrav
I forbindelse med design af en bygning og valg af byggeprincipper, opstår der en række afledte konsekvenser i forhold til de brandmæssige funktionskrav. Disse konsekvenser bør indgå som en del af vidensgrundlaget, når der træffes designbeslutninger. Et eksempel herpå er overvejelsen om, hvorvidt vægge udføres som bærende eller ikke-bærende, idet dette medfører forskellige funktionskrav til de enkelte bygningsdele og dermed forskellige løsningsrum. Når der eksempelvis arbejdes med en bærende ydervæg i et etageboligbyggeri med overkanten af gulvet 9 meter over terræn, skal ydervæggen normalt opfylde et bæreevnekrav på R60 samt en beklædningsklasse på K1 10 / Bs1,d0. Hvis der i stedet arbejdes med en ikke-bærende ydervæg kombineret med bærende søjler, skal ydervæggen alene opfylde beklædningsklassen K1 10 / Bs1,d0, mens søjlerne skal opfylde bæreevnekravet R60. Ved anvendelse af bærende kassetter vil det derfor ofte være nødvendigt med supplerende brandbeskyttelse af kassetten for at opnå en bæreevne på R60 (dette gælder både inde- og udefra, hvis reglar ikke skal branddimensioneres), men til gengæld undgås to separate konstruktive systemer.
Scenarie 1 Bærende kassette
Etagebolig
Konstruktionskrav: R60
Krav: mindst K1 10 / B-s1,d0
Scenarie 2 Ikke-bærende kassette
R60
Krav: mindst K1 10 / B-s1,d0
R60
Bærende søjle
Bærende søjle
Bærende søjle
Bærende søjle
Figur 13. Eksempel på forskellige funktionskrav som konsekvens af bærende vs. ikke-bærende trækassetter.
Et andet eksempel vedrører valg af isoleringsmateriale i relation til beklædningsklasse kravet. For et almindeligt enfamiliehus gælder der eksempelvis et krav til beklædningsklasse på K1 10 / Ds2,d2. Hvis der vælges et isoleringsprodukt med en ringere materialeklasse end D-s2,d2 (f.eks. snittet halm i materialeklasse E), skal isoleringsmaterialet beskyttes af et produkt, der mindst opfylder K1 10 / Bs1,d0 eller EI30.
Enfamiliehuse
Isolering: Mindst D,s2,d0 f.eks. hampefiberisolering
Krav: mindst K1 10 / D,s2,d2 f.eks. træplade
Isolering: E f.eks. snittet halm
Krav: mindst K1 10 / B,s1,d0 eller EI30 / B,s1,d0 f.eks. gipsplade eller lerplade
Figur 14. Eksempel på forskellige funktionskrav som konsekvens af materialeklasse for isolering.
Disse eksempler illustrerer, hvordan designvalg vedrørende både byggeprincipper og materialer har direkte indflydelse på de brandmæssige krav. Den optimale løsning vil variere fra projekt til projekt, men bør baseres på et oplyst grundlag med en klar forståelse af de gældende funktionskrav og deres konsekvenser for det samlede design.
Scenarie 1
Scenarie 2
6.3 Biobaseret regnskærm til højere byggerier – dokumentation
Det øgede fokus på biobaserede materialer i byggebranchen betyder, at der også er kommet et større fokus på brandimprægneret eller brandmalet træ som regnskærm til højere byggerier. For enfamiliehuse og rækkehuse i højest 2 etager vil almindelige træbeklædninger i materialeklasse D-s2,d0 typisk være tilstrækkeligt, men for højere byggerier kræver det normalt en materialeklasse mindst B-s2,d0. Flere producenter har derfor udvidet deres sortiment for at kunne levere facadebeklædninger til disse byggerier. For at opnå materialeklasse B-s2,d0 på træfacader skal træet typisk brandimprægneres eller brandmales.
Udfordringen med brandimprægneret eller brandmalet træ er risikoen for udvaskning over tid. Når man arbejder med brandimprægnerede eller brandmalede facader, bør udvaskning derfor være et opmærksomhedspunkt. Det bør f.eks. undersøges, hvilken dokumentation og garanti der findes omkring udvaskning, og hvad der vurderes som tilstrækkeligt for projektet. Hvis eksisterende garanti eller dokumentation ikke vurderes tilstrækkeligt, kan usikkerheden håndteres på alternativ vis. Det kan f.eks. indskrives i projektet, at en lille del af facaden skal brandtestes efter 3-5 år og dokumentere, at materialeklassen stadig er overholdt. Brandimprægnering og brandmaling er i hastig udvikling og bør vurderes fra projekt til projekt.
Facadetest
En alternativ tilgang er at udføre brandprøvning af facaden, hvor man introducerer konstruktiv brandbeskyttelse (f.eks. en vandret flammeafbøjer) for at sikre, at branden ikke spreder sig til mere end den overliggende etage (dette er dog en fravigelse, der skal dokumenteres). Dette åbner muligheden for at anvende almindelige træbeklædninger (typisk i materialeklasse D-s2,d0) på facaden uden brandimprægnering eller brandmaling, således at risikoen for udvaskning fjernes. Visse projekter er begyndt at undersøge og anvende den mulighed, for at kunne anvende almindelige træbeklædninger.
Der testes lige nu primært efter en foreløbig version af den nye europæiske standard for facadetest, som er under udarbejdelse. Det betyder, at brandtesten udføres som en orienterende brandtest, som kun må anvendes i BK4, fordi standarden kun er foreløbig. Når standarden bliver færdig og implementeret kan BK2-rådgiver også anvende testen som dokumentation, hvis testen viser at facaden overholder alle acceptkriterier.
6.4 Tjekliste
På baggrund af de gennemgåede afsnit er der udarbejdet en tjekliste med spørgsmål og opmærksomheder, som er relevante at have i baghovedet i forbindelse med valg af materialer og bygningsdele.
• Husk at der kan være flere forskellige brandkrav til materialer og bygningsdele, som skal dokumenteres separat, men alligevel fungere i sammenhæng.
• Sætter byggeprincippet og bygningshøjden nogle begrænsninger ift. isoleringstypen og hvordan kan en eventuel fravigelse håndteres?
• En brandklasse 2 (BK2) rådgiver må gerne bruge en klassifikationsrapport (f.eks. en REI60 væg), men skal stadig generelt overholde de andre præ-accepterede løsninger i BR18. Dette gælder f.eks. kravet om at isolering ringere end B-s1,d0 og bærende konstruktioner i træ (D-s2,d2) ikke må kombineres i bygninger med overkant gulv over 5,1 m over terræn, svarende til to etagers byggeri.
• Giver isoleringsmaterialets reaktion på brand anledning til ekstra inddækningskrav?
• Hvilke brandkrav er der til konstruktionerne ift. brandmodstandsevnen? Og er det hensigtsmæssigt i projektet eller skal designet gentænkes?
• Vær opmærksom på at materialer med en densitet på under 300 kg/ m3 ift. brand i BR18 defineres som isoleringsmateriale, hvilket kan give ekstra inddækningskrav.
• Der er forskel på K2 10 og K1 10 K₁ 10 en skærpet klassifikation, som Danmark benytter som et særligt nationalt hensyn.
• Homogenitetsprincippet: Dokumentér hvert substantielt lag i lagdelte produkter (≥ 1 mm eller ≥ 1 kg/m²). Det ydre kan skjule en brændbar kerne — derfor kræves lag-for-lag-dokumentation.
• Hvordan håndteres gennemføringer i projektet?
• Vurdering af risikoen for udvaskning, hvis man arbejder med brandimprægneret eller brandmalet træ som regnskærm.
Projekt Brandbank
Denne publikation er det første vidensprodukt fra projektet ”Brandbank”, som har til formål at skabe en platform, der skal accelerere det biobaserede byggeri ved at samle og dele viden om brandprøvninger på tværs af byggeriets aktører på en let og anvendelsesorienteret måde. Brandteknisk dokumentation udgør i dag en væsentlig barriere for udbredelsen af biobaserede konstruktioner. For at reducere denne barriere, arbejder Brandbank med at indsamle, analysere og formidle eksisterende brandprøvninger fra både ind- og udland via en kommende operationel platform.
Byggebranchen står i dag et sted, hvor der er behov for at samle og systematisere den eksisterende viden for at sikre, at fremtidige test udføres mere målrettet og effektivt. Når viden ikke deles, øges risikoen for, at de samme eller lignende materialer og bygningsdele testes gentagne gange, hvilket kan føre til unødvendige brandprøvninger, der både er omkostningsfulde og tidskrævende. Alt for ofte ender værdifulde erfaringer i lukkede videnssiloer i byggebranchen – en praksis, som Brandbank ønsker at bryde med.
Ved at samle og dele den brandtekniske dokumentation på tværs af branchen skaber Brandbank grundlag for en mere effektiv anvendelse af eksisterende viden. Dette åbner samtidig mulighed for i højere grad at anvende eksempelvis prøvningstekniske bedømmelser frem for omfattende brandprøvninger. Dette kan spare branchen for både tid og ressourcer ved ikke selv at skulle tilvejebringe data og bidrager dermed til den grønne omstilling. Jo mere viden der deles, desto hurtigere kan omstillingen realiseres.
Materialet i Brandbank er relevant i både nybyggeri og renoveringsprojekter, da mange af løsninger kan anvendes i forbindelse med renovering, ombygning og tilbygning, afhængigt af det konkrete projekt og de eksisterende bygningsforhold.
Målet er at Brandbankens datagrundlag på sigt kan bidrage til at reducere eller afklare en række af de usikkerheder, der i dag knytter sig til biobaseret byggeri. Et øget vidensniveau kan forhåbentlig på endnu længere sigt danne grundlag for udvikling af nyt alment teknisk fælleseje og dermed understøtte en mere effektiv og bred anvendelse af biobaserede materialer i byggeriet.
Brandteknisk dokumentation
Bygherre
Producent
Rådgiver
Brandtestrapporter
Producent
Byggebranchen
Brandteknisk dokumentation om nye biobaserede eller klimavenlige materialer og konstruktioner ligger i dag primært hos producenterne, bygherre eller andre steder og bliver niche viden
Brandtestrapporter
Brandbanken samler og dele eksisterende brandteknisk dokumentation for at gøre det til alment viden for byggebranchen
BILAG A: Oversigt over europæiske og danske klassifikationer
Bygningsdel klasse REI 60M / A2s1,d0 Tung, bærende og adskillende BS bygningsdel 60
Bygningsdel klasse REI 120 / A2s1,d0
Bærende og adskillende BS 120
Bygningsdel klasse REI 120M / A2s1,d0 Tung, bærende og adskillende BS 120
Bygningsdel klasse REI 30
Bygningsdel klasse REI 60
Bygningsdel klasse EI 30 / A2s1,d0
Bygningsdel klasse EI 60 / A2s1,d0
Bygningsdel klasse EI 60M / A2s1,d0
Bygningsdel klasse EI 120 / A2s1,d0
Bygningsdel klasse EI 120M / A2s1,d0
Bygningsdel klasse EI 30
Bygningsdel klasse EI 60
Bygningsdel klasse E 30
Bygningsdel klasse E 60
Bærende og adskillende BD-bygningsdel 30
Bærende og adskillende BD-bygningsdel 60
Adskillende BS bygningsdel 30
Adskillende BS bygningsdel 60
Tung, adskillende BS bygningsdel 60
Adskillende BS bygningsdel 120
Tung, adskillende BS bygningsdel 120
Adskillende BD-bygningsdel 30
Adskillende BD-bygningsdel 60
Adskillende F-bygningsdel 30
Adskillende F-bygningsdel 60
Brandmodstandsevne samt røgtætning (døre)
Dør klasse EI2 60C / A2s1,d0
Dør klasse EI2 30-C
Dør klasse EI2 30
Dør klasse EI2 60-C
Dør klasse E 30-C
Dør klasse E 60-C
Dør klasse CS200
Dør klasse EI2 30C S200
BS dør 60
BD-dør 30
BD-dør 30-M
BD-dør 60
F-dør 30
F-dør 60
Selvlukkende, røgtæt dør
Kilde: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli, bilag 1.
BILAG B: Kommissionsbeslutninger
Herunder findes et link til nogle af kommisionsbeslutningerne, der omhandler træbaserede materialer. www.eurlex.europa.eu/legalcontent/DA/TXT/?uri=CELEX:32007D0348
