Danskernes forhold til at Bo Bæredygtigt KANTAR undersøgelse
April 2026
Metode Metode Interviewene er indsamlet online. Målgruppen er national repræsentativ 18 år +.
Antal interviews og længde Undersøgelsens længde har samlet set været på 14 minutter. Der er i alt gennemført 1000 interviews.
Databehandling Undersøgelsen har kvoter på køn, alder, region og uddannelse. Undersøgelsen er gennemført af KANTAR Timing Dataindsamlingen er fra 17. marts til 23. marts 2026. Første del af undersøgelsen, der omfatter Monitoreringsspørgsmål, er ligeledes gennemført i 2021, 2023, 2024 og 2025 Der er tilføjet et nyt batteri af spørgsmål vedr. foretagne ændringer i boligen i forbindelse med indflytning (side 40 og frem)
2
Indsigter Bob-Monitorering Generelle tendenser og barrierer
Viden og informationsniveau
Bæredygtighed mister momentum: Danskerne oplever stadig, at de tænker mere på bæredygtighed end året før, men ‘væksten’ er nu på det laveste niveau i de målinger vi har foretaget siden 2021. Faldet sker på mange områder bl.a. på Adfærd i hjemmet, Boligen og Energiforsyning. Fødevarer er et område der nogenlunde holder momentum.
Faldende viden: Danskernes viden omkring hvad man selv kan gøre for bæredygtigheden i ens bolig er faldende. Kernegruppen der ved utrolig meget/meget er dog stabil.
Færre ændrer adfærd: Færre danskere ændrer adfærd i retning af at foretage bæredygtige ændringer i boligen. Niveauet har været støt faldende siden 2023.
Konstant informationsniveau i 2026: Det oplevede informationsniveau om bæredygtighed i boligen er nogenlunde konstant i 2026 efter et fald i 2025. Segmentet af ”Vidende og Velinformerede” danskere bliver mindre.
Kilder og motivation Markante fald i bæredygtige tiltag i boligen: Der er markante fald i danskernes gennemførsel eller overvejelser om gennemførsel af bæredygtige tiltag i boligen. Mest markant er nedgangen for El- og varmeforbrug, Vandforbrug og Affaldssortering. Noget kan formentlig forklares ved tidligere gennemførte projekter og valg der allerede er taget. Barrierer: Den største barriere for at agere mere bæredygtigt er, at bæredygtige tiltag opleves for dyre og sekundært pga. bekvemmelighed, glemsel eller manglende viden. Blandt dem som kun i mindre grad eller slet ikke har intentioner om at handle mere bæredygtigt er det stadig opfattelsen, at det ikke hjælper noget, som er den største barriere.
Færre opsøger fagpersoner: Andelen af danskere der opsøger fagpersoner og videnskilder ifbm. bæredygtighed i boligen er faldende. De mest troværdige kilder, når der søges vejledning om bæredygtige valg i boligen er håndværkere, byggerådgivere samt familie og venner. Faldende motivation: Motivation til at foretage bæredygtige ændringer i hjemmet er faldet det seneste år. 3
5 hurtige nedslag Bæredygtighed mister momentum
Danskerne tænker mindre på bæredygtighed i forbindelse med at spare på vand, varme og el, benytte vedvarende energikilder, bæredygtige materialer samt nedskalere boligarealet end i de foregående 3 år
Det kan skyldes at bæredygtighed ”taber” til andre dagsordner, træthed og normalisering, de lette valg er allerede taget Derfor ses et fald i oplevet vidensniveau
…… et fald i motivationen
og færre, der faktisk ændrer adfærd
Adfærd i hjemmet
79% 61% 37%
57%
Energiforsyning
Boligen Optimering af arealer
Agerer bæredygtigt – men der er færre i dag, der gør det i høj grad
56%
Viden om hvad man selv kan gøre for bæredygtigheden i boligen
30%
Motiveret til at foretage bæredygtige tiltag i boligen
52%
Vælger bæredygtige materialer, sparer på el, vand og varme, affaldssorterer mv.
Fokus og intentioner
5
Væksten i opmærksomhed falder
Andelen af danskere, der oplever at tænke mere på bæredygtighed, sammenlignet med sidste år, er generelt faldende Dette gælder specielt på områderne: Adfærd i hjemmet, Energiforsyning, Boligen samt Optimering af arealer
Danskere som tænker mere eller meget mere over bæredygtighed sammenlignet med for 1 år siden Adfærd i hjemmet
Fødevarer
Energiforsyning
Forbrug
39%
34%
26%
26%
Transport
Haven/udearealer
Boligen
Optimering af arealer
21%
18%
17%
9%
Marts 2026: Total n=1.000 Sp1: Hvor meget mere eller mindre tænker du over bæredygtighed inden for følgende områder i dag sammenlignet med for et år siden?
Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
6
Opmærksomhed set over tid
Trenden siden 2023 er tydelig negativ Væksten i danskernes tanker om bæredygtighed er på det laveste niveau i de målinger, der er foretaget
Meget mere/mere
74%
75% 65%
Adfærd i hjemmet
55%
55% 45% 35%
25%
Energiforsyning 45% 41%
31% 30% 27% 24% 22%
15%
46%
45% 39%
37%
36%
37% 28%
34% 33%
30%
27%
25%
21%
22% 22%
Fødevarer 39% 34%
25% 30%
26%
22%
21%
21%
18% 17%
10%
11%
5%
9%
-5%
2021
2023
2024
Marts 2026: Total n=1.000 Sp1: Hvor meget mere eller mindre tænker du over bæredygtighed inden for følgende områder i dag sammenlignet med for et år siden?
12%
2025
Forbrug Transport Boligen Haven/udearealer Optimering af arealer
9%
2026
Signifikant større eller mindre end forrige periode
7
Agere bæredygtigt
Et mindre fald i 2026 Nedgang fra ”i meget høj grad/i høj grad” til ”i nogen grad”
I meget høj grad
3%
18%
I høj grad
I nogen grad
58%
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
13%
4%
4%
21%
2025: 25%
Marts 2026: Total n=1.000 Sp2a: I hvilken grad agerer du bæredygtigt?
2025: 55%
Signifikant større eller mindre end 2025
8
Intentioner om at agere mere bæredygtigt Der ses ligeledes et (svagt) fald Top 3 (i meget høj grad/i høj grad/i nogen grad) nede med 5 %-point i forhold til 2025
I meget høj grad
5%
22%
I høj grad
I nogen grad
44%
I mindre grad
Slet ikke
13%
Ved ikke
9%
7%
27% 2025: 28%
Marts 2026: Total n=1.000 Sp2b: I hvilken grad har du intentioner om at agere mere bæredygtigt?
2025: 48%
Signifikant større eller mindre end 2025
9
Barrierer – alle danskere Omkostninger er den primære årsag Sekundært bekvemmelighed, glemsel, manglende viden
2025 Bæredygtige tiltag er for dyre
25 %
24 %
Bekvemmelighed / ønsker ikke besværet
15 %
16 %
Jeg glemmer det
15 %
15 %
Manglende viden om, hvad jeg bør gøre
14 %
19 %
Tror ikke, det hjælper noget
13 %
11 %
Kan ikke overskue det
13 %
15 %
Har for lidt tid
10 %
9%
Det er ikke i fokus i min omgangskreds
5%
6%
Har ingen personlig vinding ved det
5%
6%
Manglende viden om vigtigheden Andet Ved ikke Intet afholder mig fra det
Marts 2026: Total n=1.000 Sp3: Hvad afholder dig fra at agere mere bæredygtigt?
6%
4%
7%
7%
8%
9% 12 %
13 %
Signifikant større eller mindre end 2025
10
Barrierer – dem, der i mindre grad agerer Primært styret af opfattelse af at det ikke hjælper noget
2025 Tror ikke, det hjælper noget
32 %
Bæredygtige tiltag er for dyre
19 %
Bekvemmelighed / ønsker ikke besværet
18 %
Har ingen personlig vinding ved det
16 % 21 % 16 %
10 %
Jeg glemmer det
31 %
8%
8%
Det er ikke i fokus i min omgangskreds
6%
7%
Har for lidt tid
6%
4%
Kan ikke overskue det
5%
17 %
Manglende viden om vigtigheden
4%
3%
Manglende viden om, hvad jeg bør gøre
9%
4%
Andet Ved ikke Intet afholder mig fra det
Marts 2026: I mindre grad eller slet ikke intentioner om at agere mere bæredygtigt n=223 Sp3: Hvad afholder dig fra at agere mere bæredygtigt?
13 %
8% 5%
7% 10 %
5%
Signifikant større eller mindre end 2025
11
Bæredygtigt materialevalg Materialers levetid har (fortsat) størst fokus
2025
Materialers levetid
35%
Bæredygtigt materialevalg (bl.a. genbrug, biobaserede materialer, miljømærkede materialer)
16%
Materialers klimaaftryk/CO2-aftryk
13%
39%
19%
16%
I meget høj grad / I høj grad
Marts 2026: Total n=1.000 Sp6: I hvilken grad tænker du på bæredygtigt materialevalg, når du foretager noget i forbindelse med din bolig?
Signifikant større eller mindre end 2025
12
Bæredygtigt materialevalg
Der ses en moderat, negativ trend inden for alle områder (dem der svarer i meget høj grad/i høj grad)
70% 60% 50% 41% 40%
34%
39% 35%
32%
30%
20%
18%
10%
14%
13%
2021
2023
17%
20%
19%
16%
16%
2024
2025
16%
Materialers levetid
Bæredygtigt materialevalg (bl.a. genbrug, biobaserede materialer, miljømærkede materialer) Materialers klimaaftryk/CO2-aftryk
13%
0%
Marts 2026: Total n=1.000 Sp6: I hvilken grad tænker du på bæredygtigt materialevalg, når du foretager noget i forbindelse med din bolig? Dem der svarer ”i meget høj grad / i høj grad”
2025 Signifikant større eller mindre end forrige periode
13
Bæredygtigt materialevalg
Materialers levetid
9%
Bæredygtigt materialevalg (bl.a. genbrug, biobaserede materialer, miljømærkede 4% materialer)
26 %
12 %
Materialers klimaaftryk/CO2-aftryk 3 % 10 %
I meget høj grad
28 %
30 %
29 %
I høj grad
11 %
20 %
22 %
I nogen grad
8%
18 %
15 %
19 %
17 %
19 %
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
Marts 2026: Total n=1.000 Sp6: I hvilken grad tænker du på bæredygtigt materialevalg, når du foretager noget i forbindelse med din bolig?
14
Viden om bæredygtighed
15
Viden om bæredygtighed Befolkningens viden om hvad de slev kan gøre er faldende Kernegruppen (ved utroligt meget/meget) er dog stabil
2% 6%
10%
28%
15%
56% 39%
(61%) ved noget, meget eller utrolig meget om hvad de selv kan gøre for bæredygtigheden i deres bolig.
Utroligt meget Meget Noget Lidt
17% (17%) ved dog meget eller utroligt meget om, hvad de selv kan gøre for bæredygtigheden i deres bolig – er stabil
Slet ikke noget Ved ikke Marts 2026: Total n=1.000 Sp4: Hvor meget ved du om, hvad du selv kan gøre for bæredygtigheden af din bolig?
Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
16
Viden om bæredygtighed Kernegruppen (ved utroligt meget/meget) er stabil over tid
100% 90% 80% 70% 60% 50% 40%
Utrolig meget/meget
30% 20%
16%
18%
19%
17%
17%
2021
2023
2024
2025
2026
10% 0%
Marts 2026: Total n=1.000 Sp4: Hvor meget ved du om, hvad du selv kan gøre for bæredygtigheden af din bolig?
Signifikant større eller mindre end forrige periode
17
Oplevet informationsniveau
Nogenlunde konstant sammenholdt med 2025 – efter et markant fald året før
3% 7%
13%
24%
15%
56% 38%
I meget høj grad
(58%) af danskerne føler, at de min. i nogen grad er informeret omkring hvad de kan gøre for at være mere bæredygtige i deres bolig.
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Marts 2026: Total n=1.000 Sp5: I hvilken grad føler du, at du er informeret om hvad du kan gøre for at være mere bæredygtig i din bolig?
18% (17%) føler sig i høj grad eller i meget høj grad informeret om, hvad de selv kan gøre for at være mere bæredygtig i deres bolig. Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
18
Oplevet informationsniveau
Kernegruppen (informeret i meget høj grad/i høj grad) er på 2025 niveau, men lavere end i 2024
100% 90% 80% 70% 60% 50%
I meget høj grad/I høj grad
40%
30% 20%
16%
19%
20%
2023
2024
17%
18%
2025
2026
10% 0% 2021
Marts 2026: Total n=1.000 Sp5: I hvilken grad føler du, at du er informeret om hvad du kan gøre for at være mere bæredygtig i din bolig?
Signifikant større eller mindre end forrige periode
19
Viden og informationsniveau
Gruppen af danskere, der er Vidende og Velinformerede er faldende fra 55% i 2024 til 50% i 2025 og nu 47% i 2026 Omvendt - gruppen med Lidt viden og lidt informerede steget fra 27% i 2024 til 31% i 2025 og 35% i 2026 Informationsniveau
I meget høj grad + i høj grad + i nogen grad
I mindre grad + slet ikke + ved ikke
9% (8%)
47% (50%)
Lidt / slet ikke vidende, men velinformerede
Vidende og velinformerede
35% (31%)
9% (10%)
Lidt / slet ikke vidende og i mindre grad / ikke informerede
Vidende, men i mindre grad / ikke informerede
Lidt + slet ikke noget + ved ikke
Marts 2026: Total n=1.000 Sp4: Hvor meget ved du om, hvad du selv kan gøre for bæredygtigheden af din bolig? Sp5: I hvilken grad føler du, at du er informeret om hvad du kan gøre for at være mere bæredygtig i din bolig?
Viden Utroligt meget + meget + noget
Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
20
Ændret adfærd
21
Fagpersoner og videnskilder Andelen er faldende
1% 5% 18 %
14 %
17 %
I meget høj grad I høj grad
45 %
20%
(26%) har i nogen, høj eller meget høj grad opsøgt fagpersoner og andre videns-kilder for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen.
I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant Marts 2026: Total n=1.000 Sp7: I hvilken grad har du opsøgt fagpersoner og andre videns-kilder for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen? (f.eks. i forbindelse med besøg i et byggemarked, talt med arkitekter eller byggerådgivere, søgt online mv.)
Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
22
Fagpersoner og videnskilder De ekstra aktive – har opsøgt i meget høj grad/i høj grad falder i 2026
100% 90%
80% 70% 60% 50%
I meget høj grad/i høj grad
40% 30% 20% 10%
5%
8%
7%
9%
2023
2024
2025
6%
0% 2021
2026
Marts 2026: Total n=1.000 Sp7: I hvilken grad har du opsøgt fagpersoner og andre videns-kilder for at blive mere oplyst om bæredygtighed i boligen? (f.eks. i forbindelse med besøg i et byggemarked, talt med arkitekter eller byggerådgivere, søgt online mv.)
Signifikant større eller mindre end forrige periode
23
Fagpersoner og videnskilders troværdighed Håndværkere, byggerådgivere, familie og venner vurderes som de mest troværdige kilder Færrest kan vurdere arkitekter
Håndværkere
3%
Familie/venner
4%
Byggerådgivere
4%
Internettet
1%
12 %
40 %
14 %
Byggemarkeder
1%
14 %
38 %
13 %
Magasiner Og Bøger
2%
14 %
34 %
Arkitekter
3%
23 %
35 %
17 %
37 %
23 %
17 % I meget høj grad
8% 13 %
28 %
25 % I høj grad
4%
6%
12 % 10 % I nogen grad
Marts 2026: Total n=1.000. Sp7a: I hvilken grad stoler du på/er du tryg med den vejledning og rådgivning du får om bæredygtige valg i forbindelse med din bolig fra følgende fagpersoner/videnskilder?
26 %
5%
25 %
6%
34 % 7%
26 %
6%
28 %
8%
7% I mindre grad
31 % 38 % Slet ikke
Ved ikke
Sorteret efter Top3
24
Motivation
Andelen der føler sig mere motiverede til at foretage bæredygtige ændringer i boligen er faldende
2% 5%
I meget høj grad
5% 23 %
I høj grad
26 % I nogen grad I mindre grad Slet ikke
15 %
Ved ikke/ikke relevant
25 % Jeg bor allerede i en bæredygtig bolig
Marts 2026: Total n=1.000 Sp8: I hvilken grad er du blevet mere motiveret inden for det seneste år til at foretage bæredygtige ændringer i din bolig?
30%
(37%) af danskerne er blevet mere motiveret til at foretage bæredygtige ændringer i boligen inden for det seneste år.
5%
(6%) af danskerne bor allerede i en bæredygtig bolig. Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
25
Motivation
Andelen der i meget høj grad/i høj grad føler sig mere motiverede til at foretage bæredygtige ændringer i boligen er svagt faldende siden 2023
100% 90%
80% 70% 60% 50%
I meget høj grad/I høj grad
40% 30% 20% 10%
7%
11%
9%
9%
7%
2023
2024
2025
2026
0% 2021
Marts 2026: Total n=1.000 Sp8: I hvilken grad er du blevet mere motiveret inden for det seneste år til at foretage bæredygtige ændringer i din bolig?
Signifikant større eller mindre end forrige periode
26
Ændret adfærd
Færre foretager ændringer i adfærd med hensyn til at foretage bæredygtige forbedringer i boligen Andelen var på 65 % i 2024
8% 3%
13 %
52%
25 %
36 % I meget høj grad I høj grad
16 %
(57%) af danskerne har inden for det seneste år ændret adfærd ifht. at foretage bæredygtige ændringer i boligen.
I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
16% (22%) har i høj grad eller i meget høj grad ændret adfærd inden for det seneste år ift. at foretage bæredygtige ændringer i boligen.
Marts 2026: Total n=1.000 Sp9: I hvilken grad har du ændret adfærd inden for det seneste år ift. at foretage bæredygtige ændringer i din bolig? (f.eks. vælge bæredygtige materialer, spare på el, vand og varme, affaldssortere mv.)
Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
27
Ændret adfærd
Negativ trend i andelen der i meget høj grad/i høj grad har ændret adfærd ifht. bæredygtige ændringer
100% 90%
80% 70% 60% 50%
I meget høj grad/I høj grad
40%
33% 26%
30% 20%
22%
16%
16%
10% 0% 2021
2023
2024
2025
Marts 2026: Total n=1.000 Sp9: I hvilken grad har du ændret adfærd inden for det seneste år ift. at foretage bæredygtige ændringer i din bolig? (f.eks. vælge bæredygtige materialer, spare på el, vand og varme, affaldssortere mv.)
2026 Signifikant større eller mindre end forrige periode
28
Ændret adfærd
Markante fald i gennemførsel eller overvejelser om at gennemføre bæredygtige tiltag i boligen Har gennemført eller overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag inden for det seneste år Affaldssortering
El- og varmeforbrug
Vandforbrug
Biodiversitet
65%
59%
55%
42%
Levetid
Genbrug
Energirenovering
Energikilde
43%
33%
33%
Marts 2026: Total n=1.000 Sp10: Inden for hvilke områder har du gennemført / overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag i din bolig inden for det seneste år
25%
Bæredygtige byggematerialer
25% Deleøkonomi
23% Arealoptimering
16% Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
29
Ændret adfærd
Markante fald i gennemførsel eller overvejelser i perioden 2023-2026 Størst nedgang for El- og varmeforbrug, Vandforbrug og Affaldssortering En del af nedgangen kan forklares ved tidligere gennemførte projekter
80%
76%
79%
75% 70%
60%
66%
Affaldssortering 66%
65%
El- og varmeforbrug
60%
59%
Vandforbrug
57%
40% 35% 31% 31%
20%
76%
72%
59%
44% 45% 40%
40%
78%
21%
48% 43% 39% 36% 35% 31%
26% 20%
51% 47% 40%
39% 34% 32%
48% 47%
43% 42%
39% 38% 33% 32%
33% 33%
28%
26% 20%
55%
20%
25% 25%
Biodiversitet Levetid Genbrug Energirenovering Energikilde
Bæredygtige byggematerialer
23%
Deleøkonomi
16%
Arealoptimering
0% 2021
2023
2024
Marts 2026: Total n=1.000 Sp10: Inden for hvilke områder har du gennemført / overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag i din bolig inden for det seneste år
2025
2026 Signifikant større eller mindre end forrige periode
30
Ændret adfærd
Affaldssortering, El- og varmeforbrug og vandforbrug er i højere grad gennemført For de øvrige projekter er mange i overvejelse
54 %
Affaldssortering
11 %
41 %
El- Og Varmeforbrug
19 %
34 %
Vandforbrug
35 % 41 %
21 %
45 %
Levetid
22 %
21 %
58 %
Biodiversitet
24 %
19 %
58 %
Energirenovering
15 %
18 %
67 %
Genbrug
16 %
16 %
67 %
Energikilde
10 %
15 %
75 %
Bæredygtige Byggematerialer
10 %
15 %
75 %
Deleøkonomi
12 %
11 %
77 %
Arealoptimering
6%
10 %
84 %
Har gennemført bæredygtige tiltag i boligen inden for det seneste år Har overvejet at foretage bæredygtige tiltag inden for det seneste år, men har endnu ikke gennemført Har hverken gennemført eller overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag i boligen inden for det seneste år
Marts 2026: Total n=1.000 Sp10: Inden for hvilke områder har du gennemført / overvejet at gennemføre bæredygtige tiltag i din bolig inden for det seneste år?
31
Biobaserede byggematerialer
32
Kendskab 2% 6%
3% 16 %
21%
(25%) har minimum noget kendskab til biobaserede byggematerialer
44 %
30 % Meget stort Stort Noget Lidt Slet ikke noget Ved ikke Marts 2026: Total n=1.000 Sp11: Hvor stort er dit kendskab til biobaserede byggematerialer (omfatter planter som fx hamp, græs, strå og træfibre)?
Data fra 2025 måling er vist i parentes
Signifikant større eller mindre end 2025
33
Kendskab over tid Meget stort / stort / noget kendskab 2024
25 %
2025
25 %
2026
21 % 0%
Meget stort
Stort
50% Noget
Lidt
Slet ikke noget
100% Ved ikke
Marts 2026: Total n=1.000 Sp11: Hvor stort er dit kendskab til biobaserede byggematerialer (omfatter planter som fx hamp, græs, strå og træfibre)?
Signifikant større eller mindre end 2025
34
Fordele ved biobaserede byggematerialer Reduceret CO2-udledning og miljøvenlighed vurderes som de største fordele
Reduceret CO2-Udledning
39 %
Mere miljøvenlige end traditionelle byggematerialer
35 %
Er genanvendelige
26 %
Forbedrer indeklimaet
19 %
Energibesparelse pga. gode isoleringsegenskaber
18 %
Kan produceres lokalt
16 %
Er fornybare (nye vokser op til nye byggematerialer)
14 %
2025
2024
42 %
46 %
38 %
41 %
24 %
30 %
21 %
24 %
20 %
21 %
26 %
20 %
18 %
16 %
Bedre forhold mellem pris og kvalitet
8%
8%
8%
Smukke og sanselige at røre ved
8%
8%
8%
Ældes med ynde
7%
9%
7%
1%
1%
18 %
18 %
3%
1%
Andet 1 % Ved ikke Ingen
24 % 5%
Marts 2026: Kendskab til biobaserede byggematerialer min. lidt n=505 Sp12: Hvad ser du som fordelene ved at benytte biobaserede byggematerialer ifbm. til- og ombygninger, udbedringer mv. i boligen?
Signifikant større eller mindre end 2025
35
Prioriteringen - fordele Marginale forskydninger i prioritering – TOP 5 fastholdes over tid
Reduceret CO2-Udledning
19 %
Mere Miljøvenlige End Traditionelle Byggematerialer
16 %
Energibesparelse Pga. Gode Isoleringsegenskaber
6%
Er Genanvendelige
7%
Er Fornybare (nye Vokser Op Til Nye Byggematerialer)
5%
Forbedrer Indeklimaet
6%
Bedre Forhold Mellem Pris Og Kvalitet Kan Produceres Lokalt
11 %
9%
4%
61 %
5% 2% 1 %1 %
6%
65 %
3% 1%
82 %
4% 2% 1%
7%
5%
74 %
4 %1 % 1 %
86 %
3 % 3 %2 % 1 % 4 % 2 %1 % 1 % 1%
4%
81 %
3 % 2 %1 % 1 % 1% 4%
4%
3%2%
92 % 84 %
1%
Gns. 2026
Gns. Gns. 2025 2024
1,9
2,0
1,8
2,0
1,9
2,0
2,5
2,6
2,5
2,6
2,6
2,5
2,8
2,6
2,6
2,8
2,9
2,7
2,8
2,7
2,6
2,9
2,7
2,9
Smukke Og Sanselige At Røre Ved
2% 1% 1% 2%
92 %
4,4
4,8
3,9
Ældes Med Ynde
1 %2 %1 % 1 % 1% 1%
93 %
4,4
4,2
4,4
1. prio
2. prio
3. prio
4. prio
Marts 2026: Kendskab til biobaserede byggematerialer min. lidt n=505 Sp13: Af de fordele du har valgt, bedes du prioritere dem med den største fordel til den mindste fordel
5. prio
6. prio
7. prio
8. prio
9. prio
10. prio
Vurderes ikke som fordel
Sorteret efter 2026 gennemsnit
36
Ulemper ved biobaserede byggematerialer Største ulempe er at de opleves som dyrere. Men også at de er svære at få fat på, er nye og u-afprøvede, manglende standarder samt begrænset levetid
Dyrere end traditionelle materialer
33 %
Er svære at få fat i (kan ikke købes i almindelige byggemarkeder)
22 %
2025
2024
31 %
32 %
24 %
25 %
Nye og uafprøvede
21 %
25 %
25 %
Manglende standarder for kvalitet
20 %
24 %
23 %
18 %
18 %
Begrænset holdbarhed og levetid
19 %
Er svære at bygge med
13 %
11 %
10 %
Risiko for brand eller fugt i min bolig
13 %
13 %
13 %
2%
2%
31 %
32 %
2%
3%
Andet
2%
Ved ikke Ingen
35 % 4%
Marts 2026: Kendskab til biobaserede byggematerialer min. lidt n=505 Sp14: Hvad ser du som ulemperne ved at benytte biobaserede byggematerialer ifbm. til- og ombygninger, udbedringer mv. i boligen?
Signifikant større eller mindre end 2025
37
Prioriteringen - ulemper Især oplevelsen af, at biobasserede byggematerialer er dyrere end traditionelle byggematerialer og er nye og uafprøvede Risiko for brand eller fugt prioriteres lavere i dag
Dyrere End Traditionelle Materialer
1% 7 % 4 %10% %
20 %
Dyrere end traditionelle materialer
67 %
Gns. 2026 1,8
Gns. 2025
Gns. 2024
1,8
1,6
Nye Og Uafprøvede Nye og uafprøvede
9%
5 % 3 %20%%
79 %
2,1
2,0
1,9
Manglende Standarder For Manglende standarder for kvalitet Kvalitet
9%
5 % 4 %2 % 1 %
80 %
2,1
2,0
2,0
Begrænset Holdbarhed Og Begrænset holdbarhed og levetid Levetid
7%
2,2
1,9
2,0
2,2
1,6
1,9
2,3
2,2
2,3
2,7
2,8
2,5
6 % 4 %2 %
81 %
Risiko For Brand Eller Fugt I Risiko for brand eller fugt i min bolig 5 % 4 %2 % 1 % 1% Min Bolig Er Er svære at få fat (kan Ikke købes i Svære At iFå Fat I (kan almindelige byggemarkeder) Ikke Købes I Almindelige…
7%
8%
87 %
3% 1% 2%
78 %
Er svære at bygge med 4 %2 %4 %1 % 1 % Er Svære At Bygge Med
1. prio
2. prio
87 % 3. prio
Marts 2026: Kendskab til biobaserede byggematerialer min. lidt n=505 Sp15: Af de ulemper du har valgt, bedes du prioritere dem med den største ulempe til den mindste ulempe
4. prio
6. prio
Vurderes ikke som ulempe
Sorteret efter 2026 gennemsnit
38
Ændringer i boligen
39
Indsigter Undersøgelsen viser, hvordan nye beboere ændrer deres bolig efter overtagelse, og der tegner sig et klart mønster mellem ejere og lejere. Overordnet har 69 % foretaget ændringer, mens 32 % ikke har lavet ændringer. Det er især lejere, der ikke ændrer noget, hvilket understøtter, at ejerform har stor betydning for aktivitetsniveauet. Blandt dem, der ændrer, sker det ofte tidligt. Særligt ejere er aktive i det første år, og mange går i gang allerede inden for de første tre måneder. Lejere ændrer derimod oftere løbende efter behov frem for at foretage større eller hurtige indgreb. Når der gennemføres større forbedringer som nyt køkken, nye gulve og nyt badeværelse, er det igen især ejerne, der står for disse ændringer. For disse typer ændringer er den vigtigste begrundelse som regel standen, mens ønsket om en bestemt stil spiller en sekundær rolle. Undersøgelsen viser, at der næsten ikke er nogen fortrydelse forbundet med ændringerne der gennemføres straks efter boligovertagelsen: mere end 9 ud af 10 er tilfredse med at have foretaget dem. Omvendt er dem der afventede mere i tvivl om det nu også var en god beslutning. Hver 10. af dem der afventer vil lære boligen at kende – det gælder for 15 % af boligejerne. Kun ganske få nævner miljøet som årsag til at vente med at foretage ændringer i boligen.
SÅ… Hovedpointen er, at hurtige ændringer ved indflytning især drives af ejere og typisk skyldes boligens stand, mens det at vente primært hænger sammen med, at behovet endnu ikke er opstået. Så passivitet skyldes ikke nødvendigvis modstand mod at forbedre boligen, men manglende behov. Ejere er markant mere forandringsaktive end lejere. Ejerboligen fungerer i højere grad som noget, man investerer i og tilpasser aktivt, mens lejeboligen oftere behandles mere midlertidigt og behovsstyret. Boligens stand er den stærkeste drivkraft bag hurtige og større ændringer. Ændringer handler således først og fremmest om funktion og kvalitet, ikke kun om æstetik. Samtidig spiller stil og energiforbedringer en sekundær rolle, især blandt ejere. Der er meget høj tilfredshed blandt dem, der ændrer hurtigt, mens dem, der venter oftere er i tvivl om, hvorvidt det var den rigtige beslutning.
De første ændringer 70 % 64 %
Ca. hver tredje blandt alle (32 %) har ikke foretaget ændringer – andelen er især trukket op af lejerne (64 %) som i højere grad end ejerne (12 %) ikke foretog ændringer ifbm. overtagelsen
60 % 50 % 40 %
36 % 32 %
30 %
Ejere
25 %
Lejere
19 %
20 % 15 %
10 %
Alle
29 %
14 % 12 %
11 %
9% 7%
9% 4%
3%
6%
4% 1%
0% Inden Inden for de indflytning første 3 måneder
Ejerne er aktive inden for de første 12 måneder – 34 % gik i gang med ændringer - hver fjerde inden for de første 3 måneder
3–12 1–2 år efter Mere end 2 Har ikke år efter foretaget måneder nogen efter ændringer overtagelse
Marts 2026: Total n=1.000 Sp24: Sidste gang du overtog en bolig, hvornår gik du i gang med de første ændringer i den (alt fra maling til større til- og ombygninger)?
29 % svarer, at de gik i gang inden indflytningen – blandt ejerne er andelen 36 %
Omfang af ændringer
60 % 50 %
49 %
51 %
Overordnet svarer hver anden, at de ændrede noget straks ifbm. overtagelsen
42 %
40 %
37 %
37 %
36 %
30 %
Alle Ejere
20 %
Lejere
14 %
10 %
10 % 10 %
8% 4% 4%
0% Vi ændrede Vi ventede Ændringerne noget med det bevidst for at se opstod løbende samme ifbm. tiden an efter behov overtagelsen Marts 2026: Dem der har lavet ændringer i deres bolig n=685 Sp25. Hvad var din primære tilgang?
Andet
Lejerne vælger i lidt højere grad at ændre løbende efter behov (42 %)
Ændret med det samme Ved ikke 5%
Ja 2%
Der er næsten ingen fortrydelse – flere end 9 ud af 10 er tilfredse med at have foretaget ændringer
Der er ikke markant forskel på ejere og lejere
Nej 93%
Marts 2026: Dem der har lavet ændringer i deres bolig n= 685, Dem der har lavet ændringer med det samme ifbm. Overtagelsen: 333 Sp25. Hvad var din primære tilgang? Sp26. Når du ser tilbage, ville du ønske, at du havde ventet længere med at gennemføre ændringer eller ombygninger i boligen efter indflytning?
Årsag – stil eller stand? 100% 90%
7% 15 %
11 %
9%
15 %
18 %
80% 70% Andet 60% 50%
72 %
Behov for anden planløsning/antallet af værelser 74 %
68 %
Standen
40% Stilen 30% 20% 10%
0%
20 %
18 %
19 %
Nye Gulve
Nyt Køkken
Nyt Badeværelse
Marts 2026: Nye gulve n=163, Nyt køkken: 171, Nyt badeværelse: 120 Sp27.1 Hvad var de primære årsager til du foretog ændringer af...?
Når de ændres inden for de 3 udvalgte områder spiller standen en større rolle end stilen
Ca. 7 ud af 10 svarer således standen Ca. hver femte svarer stilen
Omfanget af ændringer år 1 70 % 62 %
60 % 50 % 40 %
34 %
30 %
24 %
21 %
20 %
18 %
18 % 12 %
10 %
4%
19 %
18 %
12 %
11 % 3%
0%
26 % 17 %
Alle Ejere Lejere
12 % af alle vurderer, at de ændringer de foretog første år var meget omfattende og tilsvarende 12 %, at der var tale om en delvis renovering af flere rum. For ejerne er de respektive andele 18 % Mere end hver tredje boligejer går i gang med omfattende renovering/ delvis renovering af flere rum, i løbet af det første år
Marts 2026: Total n=1.000 Sp28. Hvordan vil du beskrive det samlede omfang af ændringer det første år?
Ca. hver fjerde har kun foretaget overfladiske/kosmetiske ændringer
Vigtigste årsag til at ændre hurtigt 70 %
66 % 64 %
Generelt er boligens stand den vigtigste årsag til at ændre boligen hurtigt – det svarer 64 %. Derefter sker et spring ned til det rent praktiske i at ændre boligen hurtigt
60 % 52 %
50 % 40 % 30 % 20 % 10 %
35 % 34 %
27 %
31 % 28 % 28 % 21 % 18 %
17 % 17 % 17 %
9%
0%
Marts 2026: Foretaget ændringer inden for de første 3 måneder n=476 Sp29. Hvad var den vigtigste årsag til, at du ændrede boligen hurtigt? (mulighed for flere svar)
Alle 16 % 13 % 8%
Ejere 5 %6 %
3%
5%
8%
6% 0%
Lejere
28 % vil gerne sætte deres eget præg og i denne kategori følger de 18 %, der ønsker en anden stil
3 %2 %
Især ejerne svarer energimæssige forbedringer (16 %) og ønsket om at ændre stilen (21 %)
Ændret med det samme – god beslutning?
Jeg burde have ventet 3%
Jeg er stadig i tvivl 1%
Langt hovedparten ser tilbage på beslutningen om at have foretaget ændringer i boligen inden for de første måneder som noget positivt
Det var godt jeg gjorde det 96%
Marts 2026: Foretaget ændringer inden for de første 3 måneder n=476 Sp31. Du foretog ændringerne i din bolig inden for de 3 første mdr. efter overtagelsen. Hvordan vurderer du i dag den beslutning?
Der er ikke forskel på ejere og lejere
Vigtigste årsag til at vente (efter 3 mdr.) 50 % 46 %
45 %
44 %
Manglende behov for ændringer er den vigtigste årsag til at vente med ændringer – det svarer 44 %
43 % 40 %
40 % 35 %
Halvt så mange – 22 %, svarer økonomien
31 %
30 %
28 %
25 %
Alle
22 %
Ejere
20 %
Lejere
15 %
14 %
15 % 12 % 10 %
10 %
6%
5%
6% 4%
Boligen havde ikke behov for ændringer
Økonomi
Kun ganske få nævner miljøet som årsag til at vente med at foretage ændringer i boligen
8% 6%
0%
Hver 10. vil lære boligen at kende – det gælder for 15 % af boligejerne og er den tredje-vigtigste årsag for denne gruppe
4% 2%
2% 1% 1%
Ville lære Praktiske Usikkerhed Det er godt boligen at forhold (tid, om behov for miljøet at kende først håndværkere spare på mv.) ressourcerne
Marts 2026: Ikke foretaget ændringer inden for de første 3 måneder n=524 Sp30. Hvis du ventede med ændringer, hvad var den vigtigste årsag? (mulighed for flere svar)
Andet
Svarmuligheden Andet er forholdsvis stor. Der er i spørgeskemaet ikke mulighed for at uddybe denne
Ventede med at ændre – god beslutning?
Jeg er stadig i tvivl 22%
Det burde jeg have gjort tidligere ifbm. overtagelsen 11%
Hovedparten, ca. 2 ud af 3 er tilfredse med at de ikke straks foretog ændringer i boligen i forbindelse med overtagelse Det var godt, jeg ikke gjorde det tidligere 67%
Marts 2026: Foretaget ændringer efter de første 3 måneder n=209 Sp32. Du foretog ændringerne i din bolig efter de 3 første mdr. efter overtagelsen. Hvordan vurderer du i dag den beslutning?
Men gruppen er mere tvivlende end dem, der straks foretog ændringer – således svarer 11 %, at de burde have gjort det ifbm. overtagelsen og 22 % er fortsat i tvivl om de var rigtigt at udskyde ændringerne