Bevar, del og bo flere sammen by Realdania.dk

Bevar Mere

Fabruar

Udarbejdet af: Transition ApS

CVR: 35894373

Havnevej 1, 2. sal, 8000 Aarhus www.transition.nu

ARK OIE - Line Stougaard

CVR: 42236330

Godsparken 126 2670 Greve www.arkoie.dk

I samarbejde med:

Tak til alle deltagende i spørgeskemaundersøgelsen og interviews.

Tak til Charlie Steenberg, Arkitekt og Ph.d.-studerende, og Louise Heebøll - V!GØR

Foto: ARK OIE - Line Stougaard

Tegningsmateriale: ARK OIE - Line Stougaard Figurer, grafer og diagrammer: Transition

Projektet er støttet af Bevar - en indsats som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag.

Projektet er en del af i alt 17 projekter, der udvikler viden og værktøjer til at skabe fremtidens bolig i nutidens bygninger.

Resultater fra de 17 projekter offentliggøres i 2025-2026.

Læs mere på www.bevar-mere.dk

Indledning

Introduktion til projektet

Beboerperspektiv

perspektiv

Indledning Introduktion til projektet

Har danskere lyst til at bo i opdelte huse? Det var den undren, som først gav anledning til projektet Bevar, del og bo flere sammen.

Flere projekter har allerede belyst potentialerne i og gevinsterne ved at opdele enfamiliehuse, så vi kan indrette flere hjem i de huse, vi allerede har. Resultaterne fra mange analyser er tydelig: mange danskere bor på flere m2, end de har brug for, så hvorfor bygger vi nye boliger, når vi kan skabe dem i de bygninger, der allerede står?

Svarene på spørgsmålet; Har danskere lyst til at bo i opdelte huse?, var ikke entydige. Nogle svarede ja, andre nej. Nogle svarede ja men kun hvis..., andre nej men måske hvis... Fælles for alle ja’er – stålfaste som forsigtige – var dog et behov for at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre for dem – i deres bolig, med deres behov. Derfor stillede vi netop det spørgsmål i en spørgeskemaundersøgelse til husejere i hele Danmark.

I eksemplerne der følger på de kommende sider, vil du møde mennesker, som alle er nysgerrige på at opdele deres bolig af meget forskellige årsager. Flere ønsker fællesskab, nogen håber at kunne sælge boligen bedre

på et senere tidspunkt, og andre vil gerne blive i boligen men dele vedligeholdelsesarbejdet med nogen. De er i forskellige livssituationer, hvorfor årsagerne bag nysgerrigheden er vidt forskellige. Casesamlingen fortæller både om par, der gerne vil have venner tættere på dem i dagligdagen, om fraskilte, om nogen, der har mistet deres partner, om ældre. Det peger på en virkelighed, som vi danskere måske nogle gange synes at glemme. Livet er uforudsigeligt, og vores behov for samt krav til vores bolig er tilsvarende omskifteligt.

Men at bo med andre under samme tag – dog i separate boligenheder – er ikke uden bekymringer heller. Kan fællesskab og privatliv sameksistere? Egner min bolig sig til opdeling? Hvem skulle flytte ind? Disse spørgsmål gik igen i de ni interviews, som ligger til grund for eksemplerne på opdeling, som denne casesamling viser. Derudover kan du læse om to danskere, der bor i et delehus sammen med andre, men i separate boligenheder.

Hvad motiverer boligejere for at opdele deres bolig?

Er et mindre hus er det samme som et mindre hjem?

Efter at have udført en spørgeskemaundersøgelse, snakket med nysgerrige boligejere, omsat deres ønsker og situation til reelle eksempeltegninger og beregnet opdelingens klimapåvirkning er vores konklusion – nej, tværtimod. Når huse tænkes og beboes fleksibelt over skiftende livsfaser og forskellige familieformer, så kan langt de fleste huse være hjem på mange flere måder, i længere tid og for flere.

Vi håber, at boligejere kan spejle sig i nogle af casedeltagernes udsagn, situationer, ønsker og forbehold. Det opdelte hus er nemlig en boligform, der reducerer klimapåvirkningen fra byggebranchen, samtidig med at understøtte økonomiske, kulturelle og sociale værdier hos danskere. Det har vi brug for nu og i fremtiden.

De enkelte cases tager udgangspunkt i (1) et beboerperspektiv, for at inkludere det levede liv i boligerne og beboernes tanker og idéer til opdeling, (2) boligens iboende arkitektoniske og byggetekniske muligheder samt bygningens fysiske potentialer og (3) klimapåvirkningen ved opdeling af huset. Dette med fokus på at skabe to sammenhængende opdelte boliger og derigennem optimere andelen af kvadratmeter pr. person.

Hvad afskrækker boligejere fra at opdele deres bolig?

valg: 43 % 2. valg: 30 % 3. Valg 10 %

Valg 16 %

1. valg: 11 %

2. valg: 18 %

3. Valg 20 %

Bevar Mere; Vidensprojekt Bevar, del og bo flere sammen

Beboerperspektiv

Opdelinger til virkelige mennersker i virkelige huse

De 9 cases om en potentiel opdeling i denne samling tager deres afsæt i beboerperspektiver med det formål at sikre, at tegningerne af opdelingerne opleves som reelle og attraktive hjem. Beboerperspektiverne er udformet på baggrund af kvalitative interviews, hvor boligejernes egne fortællinger, erfaringer og forestillinger om fremtidige livssituationer og hverdagsliv har været centrale.

Som en del af målgruppeanalysen blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse forud for de kvalitative interviews. Spørgeskemaundersøgelsen blev lavet med det formål at få et overblik over udbredte holdninger, motivationer og barrierer ved opdeling af enfamiliehuse.

19 % 64 %

kunne godt forestille sig at bo i en opdelt bolig nu

kunne forestille sig at bo i opdelt bolig på visse betingelser efter at have besvaret spørgeskeamet

Igennem disse svar blev det tydeligt at deltagernes umiddelbare tanker om, hvorvidt de er interesserede i at bo i et opdelt hus, ændrer sig, når det nuanceres, hvad et opdelt hus egentlig indebærer. 19% af respondenterne kunne umiddelbart forestille sig at bo i et opdelt hus i nuværende livssituation, imens 64% af respondenterne kunne forestille sig at bo i et opdelt hus på visse betingelser efter at have besvaret spørgeskemaet. Det skal understreges, at spørgeskemaet ikke indeholdt visuelt eller stemningsskabende materiale, såsom idealiserede visualiseringer. Der blev således ikke anvendt billedmateriale med henblik på at “sælge” ideen om dele- eller opdelte boliger. Den observerede forskel i tilslutning (fra 19 % til 64 %) må derfor tilskrives respondenternes egen forestillingsevne og refleksion over alternative boformer.

Dette metodiske valg er truffet for at minimere påvirkning fra potentielt normativt eller markedsføringspræget materiale, som ofte anvendes af aktører med økonomiske interesser på området. Tilsvarende er opdelingerne i de præsenterede cases udelukkende illustreret ved plantegninger og ikke ved visualiseringer, netop for at

undgå en æstetisk eller emotionel framing af løsningerne. Det er derfor essentielt at udbrede forståelsen for, at et opdelt hus kan se ud på mange forskellige måder, og at det ikke nødvendigvis er ensbetydende med at dele have, køkken og toilet. Andelen af interesserede er samtidig opsigtsvækkende, da Danmarks boligbehov indtil 2040 kan opfyldes ved bare at opdele af 10% af de eksisterende enfamiliehuse.

Selvom flere er interesserede i at opdele deres bolig, er det en klar tendens igennem både spørgeskema og interviews, at deltagerne især er bekymrede for hvordan deres privatliv påvirkes, hvis deres hus deles op.

74 %

bor i en bolig på over 125 m2

heraf bor 13% alene i boligen

mens 46% bor 2 personer i boligen

Her blev det for mange tydeligt igennem projektet, at opdelte boliger med det fællesskab og privatliv som følger med, kan se ud på mange måder – og da danskerne i højere grad bor alene i dag, kan opdelte boliger måske være svaret på en balance imellem fællesskab og privatliv. Det bekræfter de to cases, som allerede har opdelt deres bolig. De fortæller, at de i mindre grad oplever et problem med at få balancen til at fungere, end de frygtede.

Det var samtidig tydeligt, at behovet for privatliv ændrer sig afhængigt at hvem de potentielle naboer er – om det er fremmede, bekendte eller familie. 31% Kunne forestille sig at bo i opdelt bolig med deres voksne børn og eventuelle børnebørn imens 16% kunne forestille sig at bo med deres forældre. Flere deltagere kunne dog se flere muligheder ved at dele deres bolig med mennesker de ikke kender efter interviewet. Spørgeskemaundersøgelsen viste desuden, at størstedelen endda var villige til at dele entré, bryggers, have og redskabsskur.

Formålet med casene er at skabe dybere indsigt i den brede palet af perspektiver, som forskellige boligejere bidrager med. De forhold der påvirker deltagernes interesse i og behov for at opdele deres hus er først og fremmest ændrede livssituationer. At børnene flytter hjemme fra eller der sker uforudsete ændringer som skilsmisse eller at miste en partner kan skabe nye behov. Casene tydeliggør, hvordan individuelle forskelle og livsfaser påvirker, om sociale, økonomiske eller praktiske hensyn vægter højest for den enkelte. De økonomiske fordele udgjorde den vigtigste fordel for, om deltagerne ville opdele deres bolig, dernæst det sociale fællesskab efterfulgt af de praktiske fordele.

”Jeg tror, det kunne være godt at downsize på et tidspunkt, når mit sidste barn er flyttet og hunden er død. Vi har ikke brug for så mange værelser mere, som da børnene boede hjemme. Jeg vil også gerne skille mig af med ting og komme helt ind til kernen, få lettere rengøring og kunne dele udgifter og arbejde med at vedligeholde boligen.”

Citat fra spørgeskemaundersøgelse

Et mindre hus er ikke et mindre hjem. For alle interviewdeltagere udgør deres tilknytning til lokalområdet, deres naboer samt deres oplevelser og minder i huset en stor del af deres følelse af hjem. Denne følelse forstærkes af, at mange af deltagerne har boet i deres hus i over 5 år. Når behovet for at bo tættere på andre eller i en mindre bolig indtræder, vil de derfor kunne få opfyldt dette og samtidig beholde deres hjem ved at opdele deres bolig.

”Fællesskabet, trygheden, glæden, økonomisk… Alene tanken om aldrig at være alene virker positivt på mig – også hvis sygdom indtræffer.”

Citat fra spørgeskemaundersøgelse

Metode

Undersøgelsen består af to metodiske spor: En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med i alt 130 besvarelser, der giver et overblik over udbredte holdninger, motivationer og barrierer i relation til opdeling af enfamiliehuse. En kvalitativ interviewundersøgelse bestående af 9 semistrukturerede interviews med boligejere, som er nysgerrige på eller overvejer opdeling af deres bolig. Interviewene anvendes til at uddybe, nuancere og kontekstualisere spørgeskemafundene.

De to datatyper spiller forskellige, men komplementære roller. Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med et statistisk grundlag for at identificere mønstre og tendenser, mens interviewene giver indsigt i de bagvedliggende rationaler, forestillinger og livssituationer, som ikke kan indfanges fuldt ud gennem lukkede svarmuligheder.

Datagrundlag og repræsentativitet

Spørgeskemaundersøgelsen er distribueret blandt boligejere i en række forskellige danske kommuner. Respondenterne er fordelt på 19 kommuner, med en markant overrepræsentation fra enkelte kommuner. Datagrundlaget viser en relativt balanceret fordeling i forhold til køn, alder og civilstatus.

Kvalitativ metode og interviewenes rolle

De 9 semistrukturerede interviews er gennemført for at supplere og uddybe spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene giver mulighed for at undersøge, hvordan boligejere selv italesætter deres overvejelser, bekymringer og motivationer, og hvordan disse knytter sig til konkrete livssituationer som skilsmisse, børn der flytter hjemmefra eller overgange til alderdom.

Interviewmaterialet anvendes analytisk til at forklare og nuancere de kvantitative fund frem for at generalisere i sig selv. Det kvalitative materiale bidrager således med dybdeforståelse, ikke repræsentativitet.

Arkitektfagligt perspektiv

Hvis blot 10% af eksisterende enfamilieshuse og stuehuse bliver opdelt i to boliger vil det i sig selv kunne rumme det forventede behov for nye boliger til alle i Danmark frem mod 2040. Med denne tilgang kan det gøres uden ressourcekrævende, klima- og miljøbelastende nybyggeri.1

At dele eller opdele huse er ikke ny praksis. Tværtimod er det en velkendt praksis som blot er blevet glemt. Måske fordi begrebet ”enfamiliehus” blev introduceret og definerede ikke bare en boligform, men også blev definerende for hustyper og vel nærmest ”den rigtige form for familie”? Begrebet er ligeledes blevet understøttet af samfundsmæssige strukturelle tiltag som har forfordelt ”kernefamilien” i ”enfamilieshuset”, f.eks. i lokalplaner og lånemuligheder, men også i markedsføring og fortællinger om ”det gode liv”.

Generationsboliger er ligeledes ikke nyt. Tænk bare på aftægtsboligen i den ene ende af stuehuset til gårdejeren, når den ældste søn overtog gården med sin familie, eller forældre der flyttede ind i et værelse, når de ikke længere har kunnet bo selv. Tidligere så man også hvordan nogen blev alene og måtte udleje en del af huset, et kælderværelse eller et værelse på loftet. Årsagerne har ikke været meget anderledes end de motivationer, som respondenterne nævner i dette projekts spørgeskemaundersøgelse - praktiske, sociale eller økonomiske.

Hvordan cases er udvalgt - og hvorfor?

Debatten om ”enfamiliehuset” er rejst og udfordret mange gange før. Dette projekt kunne have udvalgt et antal typiske enfamilieshuse og skitseret én eller flere muligheder for opdelinger. Eksempler på det er dog gjort godt og varieret mange gange før.

De 9 cases i dette projekt er ikke særligt udvalgte hustyper – ikke de ”nemmeste” eller mest almindeligemen valgt tilfældigt ud fra de personer, der meldte sig til at medvirke i uddybende interviews og lade en arkitekt forholde sig til dem og deres huses planløsninger. Én case meldte sig endda klar til at gennemføre, hvis de blot kunne få sparring og skitse på opdelingen. Vi valgte denne tilgang for at illustrere, at langt de fleste huse kan opdeles eller deles, og stadig være gode boliger, hvor eksisterende kvaliteter respekteres og udnyttes.

For projektet har det været en bonus, at casene var forskellige og boligejerne ønskede forskellige løsningsmodeller, som derfor kunne illustreres, da det tydeliggør, at selv blandt de typehuse vi har allerflest af, er hverken hus eller beboere ens. Dette lægger op til behovet for et klart og forståeligt mulighedsrum for delehuse og opdelte huse, fremfor standarder og ”onesize-fits-all” løsninger.

Med hvilken tilgang er opdelinger skitseret?

Mange huse vil kunne deles på mange forskellige måder –det gælder også husene i disse cases. I visse tilfælde er der illustreret en oplagt opdeling, eller en opdeling som husejerne selv har forestillet sig.

Udarbejdelsen af de 9 cases er dog udført på et overordnet teoretisk niveau. I en virkelig proces vil arkitekten besøge husejerne i huset og forholde sig til både huset (f.eks. arkitektur, bygningshistorik, statik, materialer, tilstand) og omgivelserne (f.eks. kvarteret, haven, beplantning, naboer, planforhold) og selv tale med beboerne (om behov og ønsker, livssituation, økonomi, tidsplan, nu men også fremadrettet) - og evt. arbejde videre sammen i dialog.

Mere komprimerede scenarier kunne også have været illustreret, men ønsket har været at skitsere opdelinger som både respondenter - og et forventet flertal af danskere – vil kunne se sig i. Samtidigt er det søgt at bevare meget af det eksisterende, f.eks. ydermure, indervægge, vinduer og døre, en trappe, bad og køkkener. Nye køkkener eller badeværelser er forsøgt ført tæt på eksisterende føringer. Opdelinger med større bygningsmæssige ændringer er oplagt at gennemføre, når huset i forvejen når et punkt for nødvendig renovering, så der ikke spildes unødige materialemæssige ressourcer.

1 EFFEKT Arkitekter & V!GØR (2024). Del Hus Vidensprojekt: Muligheder og barrierer ved opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse (Realdania Vidensprojekt). Realdania. https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/del-hus-vidensprojekt

Hvad er der plads til i delehuse og opdelte huse –hvad har vi brug for i vores boliger?

I 1963 var det gennemsnitlige nybyggede parcelhus 122 kvm. I 2022 var det 213 kvm. Vi mennesker er ikke blevet proportionelt større i samme periode eller fået et dobbelt så stort reelt behov for ting. Overforbrug af tøj, ting og madspild er derimod vokset med deraf afledte problemer.

I casene er der tænkt plads i både rum og til opbevaring. Som bonus til at bo på mindre plads kan der dog også være et mindre forbrug af ting – og som bonus til at dele et hus kan der være muligheden for også at dele det, som man ikke bruger hver dag. På den måde fylder (og koster) det halvt så meget, f.eks. sjældnere brugte køkkenmaskiner, vaskemaskine, printer, haveredskaber, og ekstra stole, bord, service, linned, dyne, madras til at kunne have gæster på besøg, mm.

Tegninger i dette projekt er skitseret ud fra byggesagsarkivmateriale og fotos, men er ikke målfaste. Planløsninger er skitseret med forslag til en enkel møblering for at gøre det nemmere at aflæse skala, rummenes funktion, ganglinjer og se andre indretningsmuligheder.

Situationsplaner – hvordan kan uderummet deles og opdeles?

Uderummet er for beboerne mere end en grund. Det er det, man kigger ud på fra sine vinduer, det man kommer gennem på vej ind og ud af sin bolig. I haven dyrker man måske grøntsager, dufter til blomsterne, tørrer vasketøj, ordner sin cykel, slapper af og spiser mad, og ser børnene lege. Uderummet er for de fleste husejere i lige så høj grad betragtet som en del af ”hjemmet”, som selve boligen.

Uderummet er også det areal, man deler - om ikke andet visuelt - med sine naboer, genboer, besøgende og forbipasserende. Hække og buske, der definerer overgange. Træer som karaktergivende pejlemærker i området, som fuglene kan fløjte fra. Dufte fra egne og naboers blomstrende buske - og summende bier og mennesker på tværs af disse skel. Også husenes arkitektur, deres materialitet, formsprog, farver og hvordan de vender sig mod både gaderummet og naboer har afgørende betydning for vores opfattelse af et steds udtryk og stemning. Vores eksisterende boligmasse er i høj grad en del af vores kulturhistorie og bygningskultur.

I visse lokalområder er stedsans forankret i en bred variation af hustyper og i andre i en klar tidstypisk sammenhæng.

Afgørende for udbredelsen af delehuse er også, at husejere, der ikke ønsker at opdele deres hus ikke modarbejder andre, der ønsker det. Forandringer i ens nabolag kan føles utrygt, og derfor er der i dette projekt også valgt at fokusere på grunden omkring husene ved opdeling. (læs mere under afsnit ”Diskussion” om frygt og modstand). For hver case er der derfor skitseret et forslag til deling eller opdeling af matriklen for de to boliger med parkering af biler og cykler, plads til fælles affaldscontainere og både private terrasser og haver og/ eller fællesarealer. Her vil der kunne skitseres mindst lige så mange mulige varianter, som indenfor ydervæggene.

Bevar Mere; Vidensprojekt Bevar, del og bo flere sammen

Klimamæssigt perspektiv

Mange studier har fastslået, at renovering af eksisterende bygninger typisk har en lavere samlet klimapåvirkning end nybyggeri trods det ofte højere energiforbrug i ældre huse. Dette skyldes et mindre ressource- og materialeforbrug i renoveringsprojekter. Renovering kan derfor næsten altid betale sig i et klimamæssigt perspektiv. Ved at renovere eksisterende boliger genereres, afhængigt af renoveringsgrad, samtidig mindre affald end hvis et hus rives ned og et nyt hus bygges op.

Hvis klimapåvirkningen fra byggeri skal reduceres, skal mængden af nybyggeri reduceres markant. Forskningen viser at vi skal reducerer, hvor meget vi bygger, med 80%, forudsat at 50% af nybyggeri frem mod 2025 bygges med biobaserede materialer.2 Det er derfor afgørende, at vi udnytter de bygninger vi allerede har, og at vi samtidig reducerer andelen af kvadratmeter vi bor på pr. person. I denne casesamling har vi samlet 9 forskellige huse, som kan opdeles, så der bliver plads til to husholdninger og dermed flere personer pr. kvadratmeter.

Ved opdeling af et hus, så der er plads til flere personer, kan klimapåvirkningen for energiforbruget fordeles ud på flere personer. For at lave opdelingen tilføres der dog også ekstra materialer. Derfor er husets energiforbrug og de materialer, der bortskaffes og tilføres ved opdeling medregnet i opdelingens klimapåvirkning.

Danske enfamiliehuse ser ikke ens ud. Både indretning og størrelse varierer – det samme gælder de 9 cases. Det er desuden meget forskelligt for dette projekts cases, hvor lidt eller omfattende ændringer, der er skitseret, for at opdele husene, og hvor mange personer der er plads til efter opdelingen Casene belyser derfor den store variation af opdelingerne og hvordan nogle, kun med meget få ændringer, kan rumme mange flere personer.

Klimapåvirkningen ved opdeling af énfamiliehusene til to boliger er beregnet for at sammenligne belastningen fra opdelingernes omfang og belyse hvilken effekt antallet af personer, der kan bo i husene før og efter opdelingen har på klimapåvirkningen.

På følgende figurer sammenlignes de 9 cases.

Metode til beregning af klimapåvirkning

Bygningens klimapåvirkning før opdeling udgøres af bygningens energiforbrug (fase B6). Klimapåvirkningen ved opdeling af de 9 boliger er beregnet for de materialer, der bortskaffes og tilføres til bygningen under opdelingen samt bygningens energiforbrug. Livscyklusfaserne A1-3 (tilføjede materialer), B4 (tilføjede materialer), B6 (hele bygningen), C3-4 (nedrevne og tilføjede materialer), D (tilføjede materialer) er medregnet for de materialer der behandles under renoveringen.

Der ses bort fra de eksisterende materialer i boligen. De eksisterende materialer har også en udledning ved udskiftning og ved endt levetid, som ikke medregnes. Beregningen kan derfor ikke bruges til at sammenligne renovering og nybyggeri men til at sammenholde forskellige opdelingscases.

Antallet af personer pr. bolig efter opdeling beregnes ud fra antallet af værelser med tilstrækkeligt åbningsareal, med én person pr. værelse og 2 personer på ét af værelserne svarende til ét soveværelse pr. bolig jf. metode i DGNB Villa. Dette antal sammenlignes med antallet af beboere i boligen i dag.

Boligerne er midlertidigt opdelt og er egnet til udlejning. Der er ikke indtænkt opdeling til frasalg og dermed permanent opdeling, da dette kræver større tekniske ændringer ifm. varme- og vandinstallationer.

Konventionelle konstruktionsopbygninger og materialer er benyttet til opdelingen af de 9 cases, da beregningen er lavet for at belyse den reducerede klimapåvirkning ved at bo tættere samt mængden af materialer til opdeling af de casene. Opdelingens klimapåvirkning kan reduceres ved at benytte materialer med en lavere klimapåvirkning som genbrugte materialer, biobaserede materialer og 2-lags træ/træ vinduer. Sådanne tiltag vil også have andre afledte positive effekter. F.eks. i forhold til biodiversitet, ressourceforbrug, affaldsmængder og indeklimakvalitet.

2 Lise Horup, Simon Bruhn, Endrit Hoxha, Harpa Birgisdottir, Andreas Qvist Secher, Pernille Ohms, Michael Hauschild, Absolute sustainability assessment of the Danish building sector through prospective LCA, Science of The Total Environment, Volume 966, 2025, 178780, ISSN 0048-9697, https://doi. org/10.1016/j.scitotenv.2025.178780. (https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0048969725004152)

Klimabelastning pr. m2

Case 1Case 2Case 3Case 4Case 5Case 6Case 7Case 8Case 9

Materialer Energiforbrug

Figur 1 viser klimapåvirkningen pr. kvadratmeter pr. år for de 8 cases opdelt i drift og materialer.

På figur 1 sammenlignes den totale klimapåvirkning fra energiforbrug og materialer pr. m2 efter opdeling for de 9 cases. Det er tydeligt, at der er stor forskel på boligernes energiforbrug og opdelingernes omfang. Husets størrelse påvirker desuden den samlede klimapåvirkning, der fordeles pr. kvadratmeter.

Klimabelastning pr. person før og efter opdeling

Case 1Case 2Case 3Case 4Case 5Case 6Case 7Case 8Case 9

Før opdeling Efter opdeling potentiale

Figur 2 - Den totale klimapåvirkning pr. år fordelt på antallet af beboere før og efter opdelingen. Klimapåvirkningen før opdeling kommer fra bygningens energiforbrug. Efter opdeling består klimapåvirkningen af bygnings energiforbrug og de nye og bortskaffede materialer ved opdelingen.

Figur 2 sammenligner klimapåvirkningen før og efter opdeling fordelt på antal beboere i dag og mulige beboere efter opdeling. Det gør en tydelig forskel, at flere personer kan flytte ind. Når husenes fulde potentiale af beboere er udnyttet, er der desuden en mindre variation i udledningen fordelt pr. person.

Forudsætninger for beregninger:

Indervægge: 100 mm stålskelet m. mineraluld og 1 lag gips m. akrylmaling og grunder

Ydervægge: for- og bagmur af tegl m. 250 mm mineraluld

Vinduer: 3-lags træ/alu

Gulve: parketgulv på værelser/gangarealer/stue, klinkegulv

i køkken/entre/badeværelse (gulvvarme på badeværelse)

Installationer: Brugsvand er PEX rør, Afløb er PVC rør.

Loft: Gipsplader på trælægter.

Tag: tegl på 400mm bjælker m. mineraluldsisolering

Nye overdækninger/skure/orangeri i forlængelse af bygningen er medregnet

Terrasser er ikke medregnet

Ved opdeling af de 9 boliger er der indrettet køkken og badeværelse til hver bolig med vandinstallationer, al badeværelsesbeklædning er udskiftet, hvis en væg er flyttet i badeværelset, indervægge er bortskaffet og opsat på ny hvis de er flyttet/døråbninger ændret. Gulve er udskiftet hvis flere indervægge er flyttet.

case samling

Forslag til opdelte boliger baseret på interviews

Case 1

Ballerup

Beboerperspektiv

Boligareal: 246 m2

Opvarmet areal: 410 m2

Hustype: Parcelhus fra 1970

Mads bor i dag delvist med sin datter i en 246 m2 bolig plus kælder. Siden han flyttede ind for 9 år siden, har hans livssituation ændret sig en del. Dengang passede husets størrelse ham rigtig godt, men i dag føler Mads, at det er et stort hus til to personer. Han synes, at det er rart at have meget plads til større sammenkomster, men til dagligt er de fleste rum tomme, og huset er dyrt at opvarme og upraktisk at vedligeholde.

Mads er glad for huset og kvarteret, hvor han igennem tiden har fået mange bekendtskaber, og han synes godt om tanken om at have et fællesskab, hvor man bor. Derfor tiltaler muligheden for opdeling ham: ”Opdelte huse er en mulighed for at bo med andre, samtidig med at man har sit eget, hvilket man får mere og mere brug for, jo ældre man bliver.”.

Tanken om opdeling vækker dog også andre overvejelser: Vil en opdeling skabe dén form for fællesskab? Er huset egnet til andre boformer? Hvordan finder man de rette at dele bolig med? Økonomiske aspekter omkring reduceret værdi ved gensalg er desuden en usikkerhedsfaktor. Derfor beskriver Mads, at han mangler at se ’det gode eksempel’.

Mads fortæller, at huset tidligere har været brugt som kollektiv og har ideer til forskellige potentielle opdelinger. Han ser blandt andet, at 1. etage og stueetage kan være hver sin bolig. Han foreslår fælles entre, og at kælderetagen kan bruges som fællesområde med gæsteværelse, fitnessrum og/eller fællesstue.

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 8 personer

Vandret opdeling

Beboere:

Plads før opdeling:

Opdelingsprincip 2 5 8

Plads efter opdeling:

Boligen er velegnet til en vandret opdeling med fælles entre i stueplan. Den indvendige trappe kan gå fra entré til både en bolig på 1. etage samt kælderen med fælles bryggers, ekstra badeværelse, fælles disponibelt rum og et opbevaringsrum til hver bolig. Hvis der er ønske om en større grad af bofællesskab, så behøver man blot at lade dørene mellem boligerne stå åbne, skiftes til at sørge for maden og finde ud af sammen, hvad man vil bruge den gode plads i kælderen på.

Stueetagen er skitseret som bolig 1 med tre værelser, et badeværelse, et køkken med spiseplads og en opholdsstue. Den tidligere opholdsstue opdeles i to rum for at rumme et ekstra værelse, og der tilføjes et ekstra vindue mod vest for at optimere dagslys - et højtsiddende vindue, så der ikke er indkig direkte til stuen fra hoveddøren. I stueetagen fjernes og opsættes enkelte

nye vægge, hvilket kun medfører minimale byggetekniske udfordringer - hvis de ikke er bærende.

På 1. etage er bolig 2 skitseret med tre værelser, køkkenalrum med udgang til vestvendt altan og en opholdsstue. Eksisterende badeværelse flyttes, så der er adgang herfra til repos/opholdsrum og ikke direkte ud i køkken. På 1. salen er der skitseret 6 nye ovenlysvinduer, for at optimere dagslys, rumfornemmelse og indeklima, selvom det er et lidt mere omfattende renoveringstiltag. For at kunne etablere to separate boliger etableres et køkken på 1. sal - og badeværelset flyttes. Ny rørføring vil kunne give tekniske udfordringer, men nyt køkken og bad på 1. sal er placeret, hvor der i dag i stueetagen også er placeret bad og køkken, og dermed føringsveje.

Stueetage før

Stueetage efter

1. sal før

1. sal efter

Case 1

Ballerup

Klimapåvirkning

Boligareal: 246 m2

Opvarmet areal: 410 m2

Hustype: Parcelhus fra 1970

Huset omdannes til to boliger på omkring 120 m2 pr. bolig med plads til 4 personer i hver samt en delevenlig opvarmet kælder på 144 m2. Omdannelsen har en klimapåvirkning på 2,7 kg CO2/m2/år. Heraf udgør materialerne 0,5 kg CO2/m2/år, og husets energiforbrug udgør 2,2 kg CO2/m2/år.

Det mest klimamæssigt belastende ved ombygningen er udskiftning af gulve i de rum, hvor der fjernes indervægge samt tilføres nye ovenlysvinduer på 1. etage. Både på 1. etage og i stuen er flere af indervæggene bortskaffet og

2 /person/år

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 8 personer

opsat på ny, for at skabe en mere sammenhængende bolig med flere rum, hvor kvadratmeterne er bedre udnyttet.

Da der på 1. etage indsættes nye tagvinduer – og arealet udvides ved at fjerne skunken – skal en del af taget fjernes, og der skal påsættes en ny beklædning på den indvendige side af taget på hele etagen, hvilket også udgør en større andel af klimapåvirkningen. Klinker på badeværelset skiftes ligeledes.

Klimapåvirkning pr. person

Før opdeling

Efter opdelingEfter opdeling potentiale

Klimapåvirkning pr. person før og efter opdeling. Søjle 1: Før opdeling (energiforbrug). Søjle 2 Efter opdeling med nye beboere i bolig 2 (energiforbrug og materialer). Søjle 3: nye beboere i begge boliger, hvor husets fulde potentiale er udnyttet (energiforbrug og materialer)

De bor i dag to personer på 410 m2 inkl. kælder svarende til 205 m2 pr. person. Hvis husets potentiale udnyttes fuldt efter opdeling, kan der bo 8 personer, hvilket svarer

Situationsplan

Udearealer er disponeret med et fælles ankomstområde med plads til to biler, cykler og affaldssortering. Huset er placeret på grunden, så hver husstand kan have deres egen private have med terrasse, hvis de ønsker det. Bolig 1 i stueetagen har direkte udgang fra både sydvendt opholdsstue og køkken, mens beboerne på 1. etage kan få egen terrasse mod vest, nedenfor deres altan. Her er der

til 51 m2 pr. person inkl. kælder. Dette vil gøre en stor klimamæssig forskel.

udsigt fra to af værelserne i bolig 1, men med beplantning kan bolig 2´s området indrettes med en høj grad af privathed, hvis det ønskes. Arealet foran huset mod vejen er sydvendt og har også god plads til bord og stole, som kan invitere til mere af det fællesskab, som Mads ønskerikke blot med flere beboere i huset, men også med øvrige beboere på vejen.

Kælder før

Kælder efter

BOLIG

Case 2

Helsingør

Beboerperspektiv

Boligareal: 141 m2

Opvarmet areal: 163 m2

Hustype: Dobbelthus fra 1905

Anette og hendes søn flyttede ind i dobbelthuset Iris for et par år siden. Inden de købte huset, ønskede de at flytte ind i noget mindre eller et bofællesskab, men der var ikke noget, der matchede deres behov. I dag passer boligens størrelse godt til deres behov, da hendes søn har nederste etage, Anette har øverste etage, og de deles om den midterste etage. Når sønnen flytter ud, kan Anette se meget mening i at dele boligen op. Både fordi hun ikke har behov for alle tre etager, og fordi det er rart, at kunne dele vedligeholdelsen af huset som et fællesprojekt med nogle andre. Det ligner desuden, at huset tidligere har været opdelt i to små boliger, da der er to ringeklokker.

Hvis boligen skal opdeles, forestiller Anette sig konkret, at den nederste etage er en bolig for sig, og de to øvrige etager udgør endnu en bolig. Anette vil helst udleje/sælge stueetagen, men hun vil samtidig være ked af ikke at have haven, og at hendes søn ikke har mulighed for at komme og bo, hvis det skulle blive et behov.

For Anette er det meget vigtigt at bevare de eksisterende ”ældre, smukke bygninger”, og hun foretrækker at bo i ”ældre huse med sjæl” fremfor ”firkantet nybyggeri”. Derfor er det også vigtigt for hende, at der er et fokus på vedligeholdelse, hvis hun skulle dele huset med andre. Ideen om opdeling af huse og optimal udnyttelse af de boliger, der allerede er bygget, ligger hende nært.

Beboere: 2 personer

Plads før opdeling: 3 personer

Plads efter opdeling: 4 personer

Opdelingsprincip

Vandret opdeling

Beboere:

Plads efter opdeling: 2 3 4

Plads før opdeling:

Arkitektoniske og byggetekniske muligheder og udfordringer

Huset udgør den ene del af et dobbelthus i tre etager. I dag med en entre ved hoveddøren, der leder ind i stueetagen og direkte op ad trappen til 1. og 2. sal. Huset er egnet til opdeling. I denne case er skitseret et forslag, hvor stueetagen udgør én bolig á 52 m2 og 1. og 2. sal som én bolig á 89 m2. Anette vil gerne blive boende på 1. sal med køkken og 2. sal med soveværelse og bad, mens underetagen lejes ud - og dette er en god mulighed.

I denne case er dog skitseret et alternativ, hvor der indrettes en lejlighed i stueetagen til Anette med nyt bad og køkken og direkte udgang til terrasse og haven, som Anette også er glad for. Eksisterende toilet i stueetagen, tre trin under trappen, er ikke ideelt som baderum, så rummet her disponeres til at rumme opbevaring til stueetagens bolig. Ombygning kræver, at der flyttes vandinstallationer, hvilket kan være krævende, men de nye føringer er her tæt placeret over eksisterende føringer. I dette scenarie udlejes 1. og 2. sal, da der her vil kunne bo flere beboere, eksempelvis en familie/single med to børn, men det vil også kunne være ønskeligt i

en fremtid, hvis mange trapper i hverdagen kunne blive udfordrende fremfor at bo i stueetagen.

På 1. sal etableres et nyt badeværelse og køkkenets placering ændres. En stor del af gulvet udskiftes ved køkken og bad, hvorfor vandrør sandsynligvis kan føres i gulv. Ændringer af indervægge og gulve medfører mindre tekniske udfordringer. Vinduet mod altanen på 1. sal udskiftes med en dør – og hvor det nye badeværelse etableres, udskiftes døren til et vindue. I tagfladen tilføres to ovenlysvinduer, hvilket giver mulighed for at opdele 2. sals åbne rum til både et repos og to mindre soverum med dagslys.

Enkelte indervægge etableres, forlænges og indskrænkes for at udnytte boligens areal bedst muligt. Dette medfører, at større gulvarealer skal udskiftes eller udbedres. Ændringer af væggenes placeringer kan være en byggeteknisk udfordring, men væggene er her i vidt omfang bevaret som eksisterende, så der arbejdes med husets eksisterende konstruktioner.

Stueetage før

Case 2

Helsingør

Boligareal: 141 m2

Opvarmet areal: 163 m2

Hustype: Dobbelthus fra 1905

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 3 personer

Plads efter opdeling: 4 personer

Klimapåvirkning

En opdeling af Anettes bolig giver plads til 2 personer i hver bolig. Opdelingen vil have en klimapåvirkning på 2,6 kg CO2/m2/år. Heraf står energiforbrug til driften for 1,8 kg, og materialerne står for 0,8 kg CO2/m2/år.

For at opdele boligen er en stor del af gulvene blevet udskiftet, der er udskiftet døre og vinduer samt indsat nye ovenlysvinduer. Disse poster udgør den største del

af udledningen. Udskiftning af træ- og klinkegulve står for næsten halvdelen af materialernes klimapåvirkning.

Da et badeværelse har skiftet placering i stuen, og der på 1. etage er indsat et nyt badeværelse, har indervægge ændret placering og vægbeklædning udskiftet fra gips til klinker. Nye indervægge er desuden opsat for at udnytte etagernes arealer bedre.

Klimapåvirkning pr. person

Før opdeling Efter opdelingEfter opdeling potentiale

De bor i dag to personer på 163 m2 svarende til 71 m2 pr. person. For at husets fulde potentiale er udnyttet kan der flytte yderligere to personer ind efter opdeling, så de vil

bo på 35 m2 pr. person. En opdeling vil dermed medføre en reduktion i klimapåvirkningen fordelt pr. person.

Situationsplan

Huset har i dag ikke parkering på grunden, og derfor er dette ikke skitseret i denne case, da parkering i dette område sker langs vejen. Huset har til gengæld et anneks, som er velegnet til fælles vaske og tørrerum, men også

disponibelt til opbevaring. Arealet mellem huset og et smalt haveskur afsættes til privat terrasse fra bolig 1 i stueetagen. Der er desuden god plads i baghaven til en fælles terrasse, ly til cykler og beplantning.

Case 3

Hjørring

Beboerperspektiv

Boligareal: 223 m2

Opvarmet areal: 223 m2

Hustype: 3-etagers villa fra 1947

I en 3-etagers villa i Hjørring bor Lise og Hans. De har boet i huset siden 2000, men siden 2005 har de boet i deres sommerhus fra påske til oktober hvert år. I vinterhalvåret tilbringer de desuden nogle uger i udlandet, så huset står mere eller mindre tomt en stor del af året. De har overvejet at sælge huset, men de ser også et potentiale i opdeling af huset. Der er dog stadig noget, som gør, at de er skeptiske og ikke kan se, hvordan det kan give mening for dem. Lise og Hans har på længere sigt ønske om et hus eller lejlighed i et plan, der fremtidssikrer dem.

Hvis de skulle blive boende, ser Hans nogle udfordringer i forbindelse med opdelingen af huset. Hvordan ville det ændre deres privatliv? Hvordan skal de holde jul? Hvordan passer det til deres livsfase? Efter en snak om mulighederne for opdeling har deres synspunkter dog rykket sig; måske en opdeling faktisk godt kunne lade sig gøre, hvis man lavede en separat bolig i kælderen.

Da huset er relativt dyrt at købe for en familie, giver det også mening at dele det op, så den bliver tilgængelig for flere købere. Det vil desuden give mulighed for, at Lise og Hans kan rykke i noget andet.

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 4 personer

Plads efter opdeling: 7 personer

Opdelingsprincip

Vandret opdeling

Beboere:

Plads efter opdeling: 2 4 7

Plads før opdeling:

Lise og Hans’ bolig er egnet til en opdeling, hvor 1. sal og stue bliver én bolig, og kælder bliver én bolig. Stue- og kælderetagen har badeværelse og væggene står optimalt til opdeling af værelser, stue, køkken og bad på hver etage. Der etableres blot et køkken i kælderetagen. Der behøves derfor kun meget få ændringer, for at de tre etager kan fungere som to gode boliger. De to boliger vil have forskellige størrelser og forskellige antal værelser. De vil derfor henvende sig til husstande i forskellige livssituationer. Kælderboligen vil være oplagt som ungdomsbolig/singlebolig og stueetagen vil blandt andet være oplagt til en børnefamilie.

Badeværelserne i kælder og stueetage beskrives af Lise og Hans som udtjent. I dette scenarie er der derfor skitseret et nyt badeværelse i kælderen samtet lidt mindre badeværelse i stueetagen. Den øvrige del af badeværelset i stueetagen disponeres til opbevaring i relation til entreen, da god plads i entre er praktisk for børnefamilier med meget overtøj, sko og tasker. Da badeværelset ikke skifter placering i huset, skal

rørføring ikke ændres, hvilket gør ændringen relativ enkel. I denne bolig flyttes også en enkelt dør for at gøre et gennemgangsrum til et værelse – og give adgang direkte fra entre til begge stuer. Der er allerede en dør i hver ende af den indvendige trappe fra stue til kælder, og de to boliger er derfor lukket af fra hinanden. De eksisterende forhold resulterer i minimale udfordringer i forbindelse med en meget fleksibel opdeling.

Bolig 2 i ”kælder” opleves ikke som kælder, da huset ligger på en kuperet grund. I denne bolig er der entre direkte ind i opholdsrum, men der er plads til at sætte sko indenfor døren. Videre går man ud i køkkenet og herfra enten til soveværelse eller gangen videre til badeværelse. Kvaliteten i denne bolig er også at den har terrasse modsat forhaven, så man kan sidde uforstyrret fra beboerne i bolig 1 eller rykke under altanen, når det regner.

Case 3

Hjørring

Boligareal: 223 m2

Opvarmet areal: 223 m2

Hustype: 3-etagers villa fra 1947

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 4 personer

Plads efter opdeling: 7 personer

Klimapåvirkning

Omdannelsen af Lise og Hans’ hus til to boliger giver en klimapåvirkning på 3,3 kg CO2/m2/år. Heraf står driften for 3,1 kg, og materialerne står for 0,2 kg CO2/m2/år.

Materialernes lave klimapåvirkning ved ombygningen skyldes, at der blandt andet allerede er indervægge, som definerer både mindre værelser og soveværelse samt

badeværelse til de to boliger. Der er desuden to separate indgange og eksisterende vinduer, som giver optimalt dagslys. Der skal derfor kun etableres et køkken i kælder med rørføring til bryggers, og de to badeværelser skal renoveres, da disse er udtjente. Beklædning af gulve og indervægge udskiftes derfor. Dette udgør den største andel af klimapåvirkningen.

Klimapåvirkning pr. person

Før opdeling Efter opdelingEfter opdeling potentiale

De bor i dag to personer på 223 m2 inkl. kælder svarende til 117 m2 pr. person. Hvis husets potentiale udnyttes fuldt efter opdeling, bor der 3 personer i bolig 1 og 4 personer i

Situationsplan

Indgangen til de to boliger er på hver sin side af boligen, hvilket ligeledes giver en naturlig opdeling af haven til de to potentielle husstande. Forhaven kan udnyttes til “børnefamilie-have” med gyngestativ og lignende med direkte udgang hertil fra stue/køkken-alrum – og med

bolig 2, hvilket svarer til 32 m2 pr. person. Dette vil gøre en stor klimamæssig forskel.

relation til øvrige naboer på vejen. Der er stadig plads til parkering af to biler på grunden, fælles affaldssortering og cykler til alle i huset. Begge boliger deler desuden en uforstyrret udsigt til naturområdet i baghaven.

Kælder før

Kælder efter

BOLIG

Case 4

Malling

Beboerperspektiv

Boligareal: 166 m2

Opvarmet areal: 166 m2

Hustype: Typehus fra 2018

Nina har boet i huset på 166 m² sammen med sin mand og deres to børn, som begge er under 10 år i omkring syv år. Familien er glade for beliggenheden, det lokale idrætsliv og den tryghed, der følger med at bo et sted, hvor “alle kender alle”, og hvor børnene frit og nemt kan færdes rundt på cykel.

Nina har tidligere boet meget tæt på sine naboer og er i dag bevidst om, at hun sætter stor pris på privatlivet ved ikke at bo direkte op ad en anden bolig. Dette gælder både i forhold til støj fra egen familie og fra naboer. Hun værdsætter desuden muligheden for at kunne bevæge sig frit rundt om sit hus uden at skulle tage særlige hensyn til naboer. Af samme grund ville hun som udgangspunkt ikke ønske at blive boende i huset, hvis det blev opdelt.

Nina forestiller sig dog, at en opdeling af huset kan blive en mulighed ved en markant ændret livssituation, hvor det kan udgøre en potentiel økonomisk nødvendighed. Overordnet oplever hun imidlertid boligopdeling som forbundet med betydeligt besvær. Spørgsmål om forsyningsforhold, brandkrav og fælles installationer fylder meget, og hun mener, at en bolig bør være tænkt til opdeling fra begyndelsen for at fungere i praksis. Hvis det under særlige forudsætninger blev nødvendigt at bo i en dobbeltbolig, ville hun derfor vælge en teknisk gennemført løsning uden væsentlig risiko, baseret på klare juridiske rammer og fuldstændig adskillelse.

Beboere i dag: 4 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 6 personer

Opdelingsprincip

Lodret opdeling

Beboere:

Plads efter opdeling: 4 5 6

Plads før opdeling:

En opdeling af Ninas og Karstens’ hus kræver kun mindre tiltag. Der er allerede to badeværelser og to rum til ophold mod sydvendt have. Opdelingen er skitseret, så der i bolig 1 er plads til eksempelvis to børn og én eller to forældre, mens bolig 2 indrettes til 1-2 personer, f.eks. som generationsbolig med bedsteforældre.

I bolig 1 åbnes det ene værelse mod køkken-alrummet for at give et gennemlyst rum, men der er skitseret en bred skydedør, så dette rum også kan lukkes af som stue og/ eller soverum.

I bolig 2 udskiftes et vindue til en entredør og eksisterende soveværelse og walk-in omfordeles til en entre og soveværelse med plads til garderobeskabe. Her indrettes et køkkenalrum og opholdsrum i det, der i dag fungerer som opholdsstue. Føringer til nyt køkken

som evt. kan trækkes fra eksisterende badeværelse hvis rørene udskiftes og dimensioneres større, kan være en udfordring i de eksisterende konstruktioner. Væggen mellem de to boliger flyttes en anelse og rør vil evt. kunne trækkes i gulvet. Hullet i gulvet kan efterfølgende dækkes af det nye køkken.

En enkelt indervæg flyttes, hvilket ikke medfører særlige byggetekniske udfordringer. Der indsættes skydedøre i begge boliger, og disse er skitseret til at løbe i indervæggen for at friholde vægplads. For at det kan lade sig gøre, skal flere af de tynde indervægge udskiftes eller påbygges, men skydedøre kan også føres udenpå vægge, så større tiltag er ikke afgørende for etablering af skydedøre.

Stueetage før

Stueetage efter

Case 4

Malling

Boligareal: 166 m2

Opvarmet areal: 166 m2

Hustype: Typehus fra 2018

Beboere i dag: 4 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 6 personer

Klimapåvirkning

For at opdele huset i to boliger skal der blandt andet installeres et nyt køkken, gulve udskiftes hvor vægge skal fjernes. Der opbygges nye vægge andre steder for at skabe en sammenhæng mellem entre, køkkenalrum og værelser i de to boliger. Klimapåvirkningen ved denne opdeling ligger på 1,1 kg CO2/m2/år. Driften udgør 0,6 kg CO2 og klimapåvirkningen fra materialerne udgør 0,5 kg CO2/m2/år. Huset har allerede to badeværelser som bevares, som de er. Dog opsættes en væg som skillevæg for at adskille de to boliger.

Entréen i bolig 1 bevares og der etableres en entré og dermed en ny hoveddør i bolig 2 i den modsatte ende af huset.

De bor i dag fire personer på 166 m2 svarende til 42 m2 pr. person. Hvis husets potentiale udnyttes fuldt efter opdeling, bor der 4 personer i bolig 1 og 2 personer i bolig 2, hvilket svarer til 28 m2 pr. person.

Klimapåvirkning pr. person

Før opdeling Efter opdelingEfter opdeling potentiale

De bor allerede fire personer i huset før opdeling og huset er relativt nyt og energieffektivt. Materialerne udgør derfor også en større andel af bygningens totale

klimapåvirkning, som øger klimapåvirkningen pr. person efter opdeling. Derfor er klimapåvirkningen pr. person efter opdeling højere end før opdeling.

Situationsplan

Under det overdækkede areal foran indgang til bolig 1 og skuret er der god plads til alle beboernes cykler. Skuret her disponeres til at fungere som fælles opbevaring og evt. fælles vaskemaskine og tørrerum. Foran bolig 1´s bryggersvindue vil der være plads til to biler, så de ikke står i vejen for ankomst til huset eller udsigt fra opholdsrum. Adgang til bolig 2 sker via sti langs nordsiden af huset.

Grunden er skitseret med en terrasse foran hver boligs opholdsarealer. Hæk og anden beplantning kan give privatliv til ophold både ude og inde. Resten af grunden er her disponeret som et fælles areal til leg, høns, dyrkning eller hvad beboerne nu ønsker.

BOLIG

Case 5

Ballerup

Beboerperspektiv

Boligareal: 162 m2

Opvarmet areal: 223 m2

Hustype: Parcelhus fra 1969

Susanne flyttede i 2018 ind i parcelhuset på 223 m² inkl. kælder med sin mand og to sønner. I dag bor hun i huset med drengene, som begge er under 15 år. Overvejelser om opdeling har ikke tidligere fyldt hos Susanne, men efter at tanken er blevet introduceret, er der opstået en stigende interesse for de eksisterende potentialer. Susanne er knyttet til huset, området og naboskabet, og hun ser det som et sted, hun ønsker at blive boende i mange år. Hun vurderer dog, at huset på sigt kan blive for stort at bo i alene uden børn, hvorfor deling med andre fremstår som en attraktiv løsning.

Tidligere har hun boet i flere forskellige boformer, både med personer fra eget netværk og med ukendte. Hun er åben over for forskellige konstellationer, uanset om de indebærer mere eller mindre fællesskab. Dog finder hun særligt bofællesskaber på tværs af generationer interessante. Et scenarie kunne være, at hendes mor kunne flytte ind eller på sigt at dele boligen med en af sønnerne og dennes familie. Ved en opdeling af boligen vil det være vigtigt for Susanne at have klare aftaler om praktiske forhold såsom gensidig hensyntagen, støj, affaldshåndtering og adgang.

En opdeling af huset kan skabe bedre økonomiske forudsætninger for at blive boende, da boligen er både stor og omkostningstung. Både udlejning og frasalg kan komme på tale, selvom frasalg indebærer en større usikkerhed, da det ikke er en udbredt praksis.

Beboere i dag: 3 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 6 personer

Opdelingsprincip

Lodret & vandret opdeling

Beboere:

Plads efter opdeling: 3 5 6

Plads før opdeling:

Huset er oplagt at dele, så familie, venner - eller ’fremmede’ kan flytte ind på de ekstra kvadratmeter. Der er allerede i dag to indgange til stueplan og separat indgang til kælder. I denne case opdeles huset i to separate boliger, men med mindre tiltag kan huset også beboes som et delehus, hvor eksempelvis køkken og opholdsrum midt i huset deles og der på hver side af fællesrummet disponeres værelser og bad.

I denne opdeling er bolig 1 skitseret som en bolig på ca. 100 m2. De tre værelser og badeværelse på forskudt plan bevares. Eksisterende køkken-alrum flyttes og opdeles til både en entre og et køkken-alrum med direkte adgang til haven. Bolig 2 har indgang fra nordsiden, hvor eksisterende badeværelse udvides til et større badeværelse. Derudover er der skitseret et værelse og køkkenalrum mod haven. Udover en skillevæg mellem de to boliger er hele denne afgrænsning skitseret med langsgående skabsvæg til opbevaring.

Kælderen kan enten tilhøre bolig 1 alene eller lukkes af mod bolig 1 og være delevenlig med fælles vaskefaciliteter og opbevaring.

Ved opdeling til to separate boliger flyttes køkken i bolig 1. I bolig 2 etableres et køkken, hvor der i dag ikke er et. Nuværende badeværelse udvides og der etableres et badeværelse i bolig 1, så installationer er tilgængelige i rummene. Disse ændringer er krævende, da der skal laves nye vandinstallationer (afløb og brugsvand). En mindre del af boligens vægge flyttes og nye etableres, hvilket kan medføre at gulve og lofter skal udskiftes eller huller udbedres, hvilket kan gøre renoveringen mere omfattende.

Der er allerede store vinduesarealer i huset, som sikrer, at der kommer meget dagslys ind i begge boliger. Der ændres derfor ikke på ydervægskonstruktionen, hvilket gør opdelingen mindre kompliceret. Opdelingen består altså hovedsageligt af udskiftning og etablering af dele af gulve og indervægge, og der er derfor kun mindre udfordringer forbundet med opdelingen. Kælderen og størstedelen af bolig 1 beholdes, som de er, hvilket også gør opdelingen mere enkel.

Case 5

Ballerup

Boligareal: 162 m2

Opvarmet areal: 223 m2

Hustype: Parcelhus fra 1969

Beboere i dag: 3 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 6 personer

Klimapåvirkning

Susannes hus opdeles til to separate boliger. Huset er 162 m2 og opdeles til to boliger på hhv. 98 m2 og 64 m2 samt en delevenlig kælder på 61 m2. Opdelingen har en klimapåvirkning på 2,2 kg CO2/m2/år. Bygningens drift udgør 2,0 kg, imens materialernes udledning står for 0,2 kg CO2/m2/år.

Den største udledning kommer fra udskiftning af trægulv til klinkegulv i det renoverede køkken i bolig 1 og det nye

køkken i bolig 2. Da der laves et badeværelse i bolig 1 og badeværelset i bolig 2 udvides, udskiftes væg- og gulvbeklædning af klinker også her. Bortskaffede og nye indervægge er den næststørste post i renoveringen. Udskiftning af gulve udgør 63% af den samlede udledning fra renoveringen. Der laves ingen nye vinduer eller døre i ydervæggen.

Klimapåvirkning pr. person

2 /person/år

Før opdeling Efter opdelingEfter opdeling potentiale

De bor i dag tre personer på 233 m2 inkl. kælder svarende til 78 m2 pr. person. Hvis husets fulde potentiale udnyttes efter opdeling, bor der fire personer i bolig

Situationsplan

Hver husstand kan have deres egen private terrasse, evt. opdelt med beplantning. Forhaven er disponeret som fællesareal, hvor der både er plads til parkering af to biler,

1 og to personer i bolig 2, hvilket svarer til 39 m2 pr. person. En opdeling vil medføre en tydelig reduktion i klimapåvirkningen fordelt pr. person.

cykler til alle i huset, fælles affaldssortering og et godt opholdsareal vendt mod vejen og naboerne i kvarteret.

Case 6

Beboerperspektiv

Boligareal: 163 m2

Opvarmet areal: 195 m2

Hustype: Parcelhus 1973

Lise bor i dag i huset i Kirke Hyllinge med sin mand. De har boet i huset siden 1995, hvor de flyttede ind med deres to børn, som i dag er flyttet hjemmefra. De vil meget gerne blive boende i byen, men Lise fortæller, at det er svært, hvis man vil bo på mindre plads, da der er få relevante muligheder til rådighed i byen. De ønsker derfor at blive boende i huset og har i et par år overvejet muligheden om at opdele det.

Det er især tanken om, at de som 80-årige skal have så stort et hus, der skal rengøres og en stor have, der skal passes, der motiverer dem. For Lise svarer en opdeling til at bo i et række- eller dobbelthus, og de nye indflyttere vil være som nye naboer, så det er ikke så vigtigt, hvem der flytter ind, men hendes mand skal selvfølgelig også være med på ideen: ”Jeg tror, jeg er mere large. Så længe de ikke spiller heavy metal morgen, middag og aften”

Hvorvidt der er et marked for denne type bolig – og om det derfor kan lade sig gøre praktisk og økonomisk –udgør den største barriere for dem, da de er motiverede for at gøre det snart. Lise er nysgerrig på, hvem der er interesseret i at flytte ind i en sådan konstellation.

Lise og hendes mand foreslår, at de kan dele huset op ved at lade den nye bolig udgøre den del af huset, som var ungdomsafdelingen, da børnene boede hjemme. De vil gerne beholde omkring 100 m2 til deres egen bolig.

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 5 personer

Opdelingsprincip

Lodret opdeling

Beboere:

Plads efter opdeling: 2 5 5

Plads før opdeling:

Lejre

Huset er egnet til opdeling, da der allerede er to indgange og badeværelse i hver ende af huset. Lise og hendes mand har også tænkt i en idé til en opdeling af huset med én bolig på 120 m2 og en bolig på 43 m2 eksl. garage. I denne case er dog skitseret et alternativ, hvor begge boliger er omkring 80 m2 ekskl. garage – denne er her også skitseret som opdelt med to disponible rum, et til hver bolig.

Bolig 1 har entre via huset nuværende hoveddør. Her udvides eksisterende gæstetoilet med en del af entreen, så der bliver plads til bruseniche. Derudover er skitseret et køkken-alrum og et værelse vendt mod egen terrasse. Fra denne bolig er der etableret en dør til bolig 2´s entre, så der er mulighed for at dele vaskemaskine.

Bolig 2 er skitseret med entre via nuværende bryggers, hvor der er plads til fælles vaskemaskine. Herfra videre til et køkken-alrum, og derfra til en fordelingsgang til badeværelse og to værelser.

For at skabe to boliger, hvor rummene er optimalt udnyttet skal indervægge flyttes, der skal installeres et nyt køkken i begge boliger, gæstetoilet udvides til badeværelse med brus i bolig 1 og en dør til badeværelse i bolig 2 flyttes for at give mulighed for brus fremfor badekar. Det betyder, at en større andel af gulvarealet skal udskiftes, hvilket alt sammen udgør en større renovering.

I bolig 1 udvides køkkenalrummet og facadevinduerne i stuen flyttes fra den vestvendte facade til østvendt, så der ikke er udkig til bolig 2´s terrasse. Køkkenalrummet i bolig 1 udvides ud mod haven. En del af ydervæggen samt vinduer i ydervæggen udskiftes derfor. For at skabe det bedste indeklima øges vinduesarealet ved at indsætte et vindue i gavl mod syd og et ovenlysvindue i bolig 1. Disse ændringer er mere omfattende, selvom der er plads og mulighed for, at det kan lade sig gøre.

Stueetage før

Stueetage efter

Case 6

Lejre

Boligareal: 163 m2

Opvarmet areal: 195 m2

Hustype: Parcelhus 1973

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 5 personer

Klimapåvirkning

Huset opdeles, så bolig 1 er 99 m2 og bolig 2 er 96 m2 inkl. arealet i den opvarmede garage. Opdelingen har en klimapåvirkning på 4,6 kg CO2/m2/år. Energiforbruget udleder 3,2 kg CO2, imens materialerne står for en klimapåvirkning på 1,4 kg CO2/m2/år.

Træ- og klinkegulv er udskiftet på 121 m2 af gulvarealet og udgør 46% af materialernes klimapåvirkning. Der

indsættes flere vinduer i ydervæg og tag, hvilket udgør omkring 37% af materialernes klimapåvirkningen. Det er således gulve og vinduer, der udleder mest ved opdelingen. Bortskaffelse og etablering af nye ydervægge, indervægge og tagarealer påvirker også opdelingens klimapåvirkning.

Klimapåvirkning pr. person

/person/år

Før opdeling Efter opdelingEfter opdeling potentiale

De bor i dag to personer på 163 m2 kælder svarende til 82 m2 pr. person. Hvis husets fulde potentiale udnyttes efter opdeling, bor der tre personer i bolig 1 og to personer i

Situationsplan

Til huset hører en garage, som i dette scenarie opdeles på midten, så hver bolig får et ekstra disponibelt rum. Arealet mod vejen har plads til at der både kan parkeres to biler og etableres et mindre overdække til cykler og fælles affaldssortering. Forhaven beplantes derudover som et fælles ankomstareal, med mulighed for hver sin sti ind til

bolig 2, hvilket svarer til 33 m2 pr. person. Dette vil gøre en stor klimamæssig forskel.

hver sin hoveddør. Hver bolig får udgang fra opholdsstuen til hver sin egen private terrasse. På grunden mod sydvest disponeres arealet til fælles have – evt. også til deling med andre i nabolaget. I denne ende af huset er der nemlig ikke gavlvinduer og bolig 2 vil ikke få indkigsgener fra dette fællesareal.

BOLIG

Case 7

Boligareal: 170 m2

Opvarmet areal: 170 m2

Hustype: Parcelhus fra 60’erne

Beboerperspektiv

Kristian og hans kæreste bor sammen i et et-plans parcelhus fra 60’erne. De har begge voksne børn og oplever, at der er mere plads i boligen end de har behov for i hverdagen. Kristian går med overvejelser omkring, hvordan det giver mening at bo, når han bliver ældre. Både huset og området har en høj affektionsværdi for Kristian, da han selv og hans far har været med til at bygge huset og fordi familien har sommerhus i området. Han er derfor mere åben for at dele boligen op end at flytte til en anden bolig.

Kristian pointerer, at en opdeling af boligen blandt andet vil kunne bidrage til en bedre udnyttelse af pladsen i huset samt et mere socialt seniorliv med potentielle fællesskaber og relationer tættere på, hvilket er vigtigt for ham.

Det er primært den sociale dimension, der motiverer ham, og han forestiller sig at dele bolig med mennesker i samme livsfase og med samme værdier. Potentielle bofæller kunne være et vennepar eller hans bror og svigerinde. Kristian ser værdien i at ældes sammen, dele erfaringer og støtte hinanden i hverdagen. Det er samtidig vigtigt, at der er mulighed for privatliv og tilbagetrækning. Han forestiller sig en boligindretning, hvor boligens midterste del fungerer som fælles opholdsrum med køkken, mens de to fløje opdeles i to separate boligenheder med soveværelse og badeværelse til hver husstand.

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 5 personer

Opdelingsprincip

Lodret opdeling

Beboere:

Plads efter opdeling: 2 5 5

Plads før opdeling:

Huset her kan ligesom andre opdeles på flere måder. Her er opdelingen skitseret som en form for minibofællesskab, da det er det sociale aspekt som motiverer Kristian. Huset har en relativt typisk indretning for en familiebolig, men illustrerer også hvordan en sådan med mindre ændringer, også kan bebos af enten to par eller singler med hver deres private sove- og opholdsrum, bad og terrasse – og øvrigt til deling. En form for minibofællesskab, som også kan tænkes i sammenhæng med andre huse og flere ”mini-bofællesskaber” i kvarteret.

Husets vestlige del er nyrenoveret. Her bevares fælles entre, bryggers, gæsteværelse og badeværelse. Kun

to dørhuller lukkes fra fordelingsgang og der etableres dørhul mellem værelse og bad i bolig 1, hvilket er et ukompliceret indgreb. I det fælles køkken-alrum i midten af huset er ingen ændringer, bortset fra at nuværende dobbeltdør til bolig 2 udskiftes til en enkelt dør.

Hver bolig har ét stort værelse med plads til seng, sofa og tilhørende privat badeværelse. I bolig 2 er der skitseret hvordan et lille toilet udvides til badeværelse i dimensioner, så det kan indrettes med hjælpemidler, hvis én af beboere er eller bliver gangbesværet. Arkitektoniske og byggetekniske muligheder og udfordringer

Stueetage før

Stueetage efter

Case 7

Boligareal: 170 m2

Opvarmet areal: 170 m2

Hustype: Parcelhus fra 60’erne

Beboere i dag: 2 personer

Plads før opdeling: 5 personer

Plads efter opdeling: 5 personer

Klimapåvirkning

Den totale klimapåvirkning ved opdeling af huset er 3,7 kg CO2/m2/år. Husets energiforbrug udgør en klimapåvirkning på 3,2 CO2/m2/år og de nye og bortskaffede materialerne ifm. Opdeling af huset står for en klimapåvirkning på 0,5 kg CO2/m2/år.

Husets nuværende indretning giver god mening til indretning af to boliger med to hoveddøre, vægge med

optimal placering og meget vinduesareal. Der skal derfor kun udskiftes få døre, indervægge og gulve i begge boliger, og opdelingen udgør kun mindre tiltag. Badeværelset i bolig 2 udvides og renoveres, hvorved klinker på gulve og vægge udskiftes.

Klimapåvirkning pr. person

/person/år

Før opdeling Efter opdelingEfter opdeling potentiale

De bor i dag to personer på 170 m2 svarende til 85 m2 pr. person. Hvis husets fulde potentiale udnyttes efter opdeling, bor der tre personer i bolig 1 og to personer i

Situationsplan

På grunden er der plads til to biler, og ny carport disponeres til ly for affaldssortering og cykler. Skuret er også disponeret som fælles, ligesom der er plads til fælles tørrestativ på bagsiden af huset ud for det fælles bryggers. På hver side af huset er der mulighed for en fælles opholdsterrasse, men der er også skitseret

bolig 2, hvilket svarer til 34 m2 pr. person. En opdeling vil både med det samme og potentielt på sigt medføre en tydelig reduktion i klimabelastningen fordelt pr. person.

mulighed for en privat terrasse udenfor hver bolig. Beplantning og bygninger kan afgrænse, men klare aftaler om hvordan man agerer overfor hinanden alt efter hvor man har sat sig på grunden og i huset kan også tegne hensynsfulde grænser mellem privatliv og fællesskab op.

BOLIG

Case 8

Lejre

Beboerperspektiv

Boligareal: 188 m2

Opvarmet areal: 241 m2

Hustype: Parcelhus 1973

John har boet i huset med sin kæreste og sine to børn i 10 år. De valgte blandt andet huset, da det er en større grund uden naboer direkte op ad huset. Derfor kan John ikke forestille sig, at der skal bo nogen i den ene halvdel af huset, som han ikke kender. John har dog på det sidste oplevet, at de ikke skal bruge så meget plads, hvilket gør, at flere rum bare bruges som opbevaring. Muligheden for at dele ansvaret for vedligehold af huset vejer desuden positivt i overvejelsen om opdeling.

De fortæller, at de vil sælge huset på et tidspunkt. Opdelingen af huset vil derfor være relevant, når det skal sælges, hvis det kan øge husets værdi. Huset kan eventuelt sælges med tegninger af muligheden for opdeling, da de selv har svært ved at gennemskue, hvordan en opdeling kan se ud. Han mener dog, at disse tegninger kan gøre forestillingen om en opdeling mere konkret for potentielle købere.

Hvis John og hans familie skal dele huset, kan han bedst forestille sig at gøre det imellem generationer, så hans forældre eller svigerforældre flytter ind i den anden del. Her beskriver han, at det ved en opdeling er vigtigt, at hver bolig har sin egen indgang og værelser der kan indrettes, så der blandt andet er plads til hjemmekontor. Opdelingen skal desuden være fleksibel, så indretningen kan ændres til igen at være én bolig, hvis behovet ændrer sig.

Beboere i dag: 4 personer

Plads før opdeling: 4 personer

Plads efter opdeling: 6 personer

Opdelingsprincip

Lodret og vandret opdeling

Beboere:

Plads efter opdeling: 4 4 6

Plads før opdeling:

Opdelingen af huset er skitseret, så det kan fungere som et flerfamiliehus for John, hans kæreste, to børn og et sæt bedsteforældre. Her kan de bo i hver deres bolig med hver deres indgang – men også med en dør mellem boligerne. Opdeling er skitseret som en omfattende ombygning. Det er ikke afgørende for opdeling, men forskellige ændringer vil kunne give nogle fordele, som måske vil kunne overbevise familien om at gennemføre opdelingen nu.

Bolig 1 er indrettet med tre værelser i forskellige størrelser, så familien kan flytte rundt alt efter hvem, der har brug for mest værelsesareal. Gæstetoilet er udvidet med bruseniche. Køkkenalrum indeholder både spisestue, opholdsstue og en plads til hjemmekontor, som ønsket.

Bolig 2 er indrettet til bedsteforældrene med egen entre, en fordelingsgang og badeværelse. Køkken-alrum er åbnet op mod udestue, som inddrages som en del af boligarealet. På den måde kan der også i denne del af boligen være plads til en del siddende gæster. Fra stuen er der adgang til soveværelse.

Overalt i boligen er der prioriteret skabe til opbevaring, men der er også opbevaringsplads i kælder. I kælder bevares det eksisterende badeværelse, og også nedgangen fra bolig 1 til kælder, så familien på den måde har direkte adgang til et ekstra toilet/bad. I kælder er der også plads til installationer og fælles vaske- og tørrerum.

Ved den skitserede opdeling af huset til to boliger flyttes eller fjernes mange indvendige vægge, som medfører at en større del af gulve og lofter udskiftes eller skal udbedres. Den ekstra indgang kan etableres hvor der i dag er et vindue, men der vil være tiltag i klimaskærm, ikke mindst hvor udestue tilføjes boligareal. Det eksisterende køkken i bolig 1 flyttes og der etableres et nyt køkken i bolig 2. I bolig 2 er vand og afløb til køkken placeret i nærhed til eksisterende badeværelse, men i bolig 1 flyttes det længere fra eksisterende føringer, hvilket kræver nye vandinstallationer. Boligen har i forvejen to toiletter i stueetagen, her udskiftes vægbeklædning og gulve på ét af disse, da det udvides. I kælder foretages ikke bygningsmæssige ændringer.

Stueetage før

Kælder før

Stueetage efter

Kælder efter

Case 8

Boligareal: 188 m2

Opvarmet areal: 241 m2

Hustype: Parcelhus 1973

Beboere i dag: 4 personer

Plads før opdeling: 4 personer

Plads efter opdeling: 6 personer

Klimapåvirkning

Opdelingen af det 188 m2 parcelhus med en kælder på 53 m2 kræver, at en stor del af indervæggene og inderdøre skifter placering, et badeværelse udvides, hvor hele badeværelsets beklædning udskiftes, gulve og lofter i større dele af huset udskiftes, et køkken etableres og et køkken ændrer placering. Der laves desuden en ekstra entre til bolig 2, så boligerne er helt opdelte.

Materialerne står for en klimapåvirkning på 0,6 kg CO2/m2/ år ved denne opdeling. Husets energiforbrug udleder 3,0 kg CO2/m2/år. Af denne belastning udgør gulve og lofter 0,4 kg CO2, og døre og vinduer udgør 0,1 kg CO2/m2/år.

Klimapåvirkning pr. person

2 /person/år

Før opdeling Efter opdelingEfter opdeling potentiale

De bor i dag fire personer på 241 m2 inkl. kælder svarende til 60 m2 pr. person. Hvis husets fulde potentiale udnyttes efter opdeling, bor der fire personer i bolig

Situationsplan

Beboere i flerfamiliehuse kan også have brug for at være hver for sig udenfor. Derfor er der skitseret en separat terrasse til hver bolig på hver sin side af huset, hvor man kan sidde uforstyrret. Øvrigt areal på den store grund

1 og to personer i bolig 2, hvilket svarer til 40 m2 pr. person. En opdeling vil dermed medføre reduktion i klimapåvirkningen fordelt pr. person.

er disponeret som fælles med parkering af 2 biler, affaldssortering, cykler til alle i huset, skur og stort haveareal.

Case 9

Silkeborg

Beboerperspektiv

Boligareal: 258 m2

Opvarmet areal: 318 m2

Hustype: Parcelhus 1972

Karina og Thomas bor i Silkeborg i et parcelhus med stue og 1. sal på 258 m2 samt en kælder på 60 m2. De flyttede ind med deres tre børn og har i løbet af årene udviklet et stærkt tilhørsforhold til huset, som de meget gerne vil bevare og blive boende i, så længe de kan. De er dog blevet opmærksomme på, at huset er alt for stort til kun de to, når børnene flytter ud og de vil stå i en ny livssituation. Karina og Thomas har altid betragtet deres bolig som et projekt. Det har betydet, at de af flere omgange har lavet renoveringer og gentænkt rummenes funktion, som tiden er gået og nye behov opstået.

Karina og Thomas har allerede aftalt med en veninde, at hun kan flytte ind, da hun stod i en situation, hvor hun manglede et sted at bo med sine to børn. De har derfor alle oplevelsen af, at det hele kan gå op i en højere enhed.

”Når vi bliver ældre vil vi gerne have nogle mennesker omkring os, vi kan lide at bruge tid med.” fortæller de. De ser ligeledes opdelingen som en fremtidssikring: ”Der kan komme en tid, hvor vi er de gamle, som kan flytte ind i den lille del – også hvis børnene engang vil flytte tilbage.”

De forestiller sig, at man kunne have fælles entré og udnytte 1. sal mere og bedre ved at omdanne den til en separat bolig til Karinas veninde og hendes børn. De er dog lidt bekymrede for, om der vil være meget støj ved en vandret opdeling af huset, men ellers er de meget optimistiske. Karina og Thomas er nu i gang med at få delt deres bolig op.

Beboere i dag: 5 personer

Plads før opdeling: 6 personer

Plads efter opdeling: 9 personer

Opdelingsprincip

Lodret opdeling

Beboere:

Plads efter opdeling: 5 6 9

Plads før opdeling:

Huset er ideelt til opdeling disponeret med stor entre og trappen til overetage og udvendig adgang til kælder. Opdelingen her er skitseret til ejerne Karina og Thomas og deres tre børn og deres fraskilte veninde med to jævnaldrende børn. Ejer har ved udgivelse af denne publikation igangsat renoveringen ifbm. denne opdeling efter at have fået illustreret og overvejet forskellige opdelingsscenarier. Denne opdeling er valgt, fordi den kan udføres relativt enkelt uden store komplicerede indgreb, men også så der i etaper kan renoveres de dele af huset, som begynder at trænge. Derudover er opdelingen fleksibel. Flytter veninden videre, kan andre flytte ind, men huset kan også beboes mere permanent af 1-2 voksne og to børn eller en anden familieform, som kan bo med et fællesrum og 3 værelser.

I første omgang etableres bolig 2 på 1. sal. Den sydlige del af overetagen på huset er nyligt renoveret, så her er de to rum skitseret som et køkken-alrum og et værelse med udgang til altan. Den nordlige ende af huset efterisoleres, og i den forbindelse skiftes det eksisterende gavlvindue til to vinduer, og der etableres skillevæg med to værelser.

Derudover renoveres eksisternede badeværelse og i den forbindelse føres vand og afløb til nyt køkken.

I bolig 1 er skitseret skillevægge, så der igen som oprindeligt bliver fire værelser i stueetagen. Ejer ønsker at renovere det oprindelige badeværelse og dette udvides derfor i samme omgang, så der bliver bedre plads til bruseniche. Familien her har også direkte adgang til det eksisterende badeværelse i kælder. Ejer har ønske om et bryggers/grovkøkken. Det kræver blot en skillevæg og at flytte køkkenet mod syd. Til gengæld har de ikke brug for så meget areal i køkken-alrum og stue, som de har i dag. På sigt drømmer ejerne om et orangeri, så de kan få det kig til himmel også i regnvejr, som familien har nydt og som veninden og hendes børn fremover skal nyde fra ovenlyset på 1. etagen. Derfor skitseres et orangeri med udgang fra køkken-alrum.

I kælderen bevares det ekstra badeværelse, fælles vaskefaciliteter og et disponibelt rum, som kan indrettes til aktive aktiviteter, fest eller afslapning, måske særligt for husets - kommende - fem børn.

Stueetage før

1. sal før

Stueetage efter

1. sal efter

Case 9

Silkeborg

Boligareal: 258 m2

Opvarmet areal: 318 m2

Hustype: Parcelhus 1972

Beboere i dag: 5 personer

Plads før opdeling: 6 personer

Plads efter opdeling: 9 personer

Klimapåvirkning

Klimapåvirkningen fra opdeling af Karina og Thomas’ bolig står for en klimapåvirkning på 4,0 kg CO2/m2/år. Heraf udgør drift 3,0 kg og materialerne ved opdelingen udgør 1,0 kg CO2/m2/år. Der udskiftes flere vinduer i ydervæggen og en stor del af indervæggene udskiftes, imens en del af gulvet udskiftes.

Halvdelen af 1. etage efterisoleres desuden og klinkevægge- og gulve på badeværelserne udskiftes. Vinduer, døre og glas i det nye orangeri udgør den største klimapåvirkning på 0,7 kg CO2/m2/år, imens gulve og indervægge står for 0,3 kg CO2/m2/år.

Klimapåvirkning pr. person

Før opdeling Efter opdelingEfter opdeling potentiale

De bor i dag fem personer på 318 m2 svarende til 64 m2 pr. person. Hvis husets fulde potentiale udnyttes efter opdeling, bor der fire personer i bolig 1 og fem personer i

Situationsplan

Familien kender den familie der flytter ind og vil gerne dele. En meget stor del af haven på nordsiden af huset, disponeres derfor som fællesareal, også med fælles terrasse. Alligevel er der på grunden skitseret mulighed for at etablere en separat sydvendt terrasse omkranset

bolig 2, hvilket svarer til 35 m2 pr. person. En opdeling vil dermed medføre en klimamæssig forskel.

af beplantning til hver familie, udover det store fællesareal der deles med både parkering, ly til cykler, affaldssortering og have med plads til bevægelse, leg, motion og fællesskab.

Kælder før

Kælder efter BOLIG

case samling

Allerede opdelte boliger

Case 10

Odense

Boligareal: 202 m2

Opvarmet areal: 262 m2

Hustype: Murermestervilla fra 1928

Beboere i dag: 4 personer

Potentiale: 6 personer

Opdelt hus: Et generationshus

Baggrund og motivation

Jens og Hanne er et ægtepar i midten af 50’erne. Med to voksne, fraflyttede børn, befandt de sig et sted i livet, hvor de ønskede at bo tættere på byens centrum – et ønske, som også et sæt af deres forældre delte. For at realisere drømmen valgte begge par at sælge deres respektive boliger og gik sammen om at finde en ejendom, der kunne rumme flere boligenheder. Ved at gå sammen kunne de se på boliger i et højere prisleje, end de ellers ville have haft mulighed for hver for sig.

Boligen og opdelingen

I 2021 overtog Jens og Hanne en murermestervilla med en attraktiv beliggenhed i centrum. Huset blev købt med det formål at blive opdelt i to selvstændige boliger, så Jens og Hanne kunne flytte i den ene del, mens forældrene kunne flytte i den anden. Huset var i dårlig stand ved overtagelsen med fugt, skimmel, nedslidte bygningsdele og dårlige håndværksmæssige løsninger, og krævede en omfattende renovering, inden de kunne flytte ind. Begge par har hænderne godt skruet på og valgte derfor selv at stå for en stor del af renoveringen. Renoveringen blev fra starten betragtet som et fælles hobbyprojekt, og alle parter var indstillet på, at processen ville tage tid. Undervejs blev de støttet af en tømrer i vennekredsen, som blandt andet bidrog til en bedre rumfordeling i huset. Jens og Hanne bor nu i stueetagen, mens forældrene bor på 1. sal. 2. sal fungerer som fælles gæsteområde, og i kælderen er der etableret fælles vaskerum og opbevaringsplads med adgang for begge familier. Haven deles, men boligerne i stueetagen og på 1. sal er to separate enheder med hver sin indgang, så man ikke skal igennem hinandens hjem.

Hverdagen i det delte hus

Den delte boligform har haft en positiv betydning for hverdagen, hvor der ofte er nogen hjemme ved parrets hund, og fællesspisning opstår spontant. I perioder med travlhed hjælper husstandene hinanden, hvilket både giver praktisk støtte og mere samvær. Jens understreger, at familien altid har været tætte, og at det at bo under samme tag med det ene sæt forældre ikke har ændret på relationerne til resten af familien – et forhold, som har været vigtigt for dem.

Opdelingsprincip

Lodret opdeling Bolig 1 - 105 m2 Bolig 2 - 105 m2

Fordomme og erfaringer

Jens møder især to fordomme vedrørende parrets boform: manglende privatliv og for lidt plads. Han peger på, at de adskilte boligenheder sikrer privatlivet, men erkender, at fællesarealer kræver rummelighed, tryghed og åben dialog for at fungere optimalt. Pladsmæssigt bor de mindre, men de fælles funktioner som vaskeri, depot og gæsteværelser opvejer dette, da der ikke er behov for, at begge boliger skal finde plads hertil.

Begge ægtepar forestiller sig at blive boende i generationshuset, så længe det er praktisk muligt. Først hvis trapper, helbred eller plejebehov bliver en udfordring, forventer de behov for en anden boligform.

Renovering og bæredygtighed

Tilgangen til renoveringen har været præget af et ønske om at bevare så meget af husets oprindelige udtryk som muligt. Æstetik har været en drivende faktor i valgene, eksempelvis ved at restaurere vinduer frem

for at udskifte dem og ved at reparere murværket med genbrugte mursten. Bæredygtighed har ikke været det primære fokus, men det æstetiske valg om genbrug frem for nyt er ofte også det bæredygtige valg, og derfor har de to hensyn i praksis gået hånd i hånd.

Anbefaling

Jens er meget tilfreds med generationsboligen og anbefaler modellen til andre. Han fremhæver både økonomiske fordele og praktiske gevinster som fælles havearbejde, hundeluftning og madlavning. Samtidig ser han modellen som fleksibel – for eksempel hvis den ene husstand ønsker at rejse eller opholde sig andre steder i længere perioder, mens boligen fortsat passes af familie.

Case 11

Frederikssund

Boligareal: 202 m2

Opvarmet areal: 262 m2

Hustype: Villa

Beboere i dag: 7 personer

Potentiale: 10 personer

Opdelt hus: Fra enfamiliehus til lejlighedskompleks

Boligen og opdelingen

I slutningen af 1980’erne renoverede Jonas’ onkel hans farmor og farfars murermestervilla (ca. 250 m2). Renoveringen var første skridt på vej mod en opdeling af villaen, som i dag udgør et ”lejlighedskompleks”, som Jonas kalder det. Der findes nu tre registrerede lejligheder på grunden, efter stueetagen og 1. sal har fået separate indgange, og værkstedet (ca. 120 m2) er blevet istandsat til beboelse. I dag er farmor og farfar borte, men Jonas’ onkel og tante bor fortsat i stueetagen, og han bor selv ovenpå. I dét der tidligere var et værksted, bor hans ene kusine med hendes mand og deres to børn.

En opdelt bolig er ikke et kollektiv

Ifølge Jonas bor de tæt, men det er ikke meget anderledes end at have naboer. Venner og bekendte spørger ham tit, om det er muligt at have et privatliv, når man bor på den måde, som han gør. Han indrømmer, at han var en smule bekymret, da han flyttede ind, men fortæller, at det faktisk ikke er et stort problem. ”Det der med at have sin egen indgang gør, at det føles meget som mit eget,” siger Jonas. Han tror, at mange danskere afskriver idéen om at opdele sin bolig eller bo i en opdelt bolig, fordi de forestiller sig, at det er det samme som et kollektiv, hvor de skal hjem og spise sammen og dele køkken, badeværelse m.m. Det er ikke tilfældet hjemme hos Jonas.

Klare aftaler er vigtige

Jonas flyttede ind for en del år siden, da han blev færdiguddannet. Før han flyttede ind, boede der et ældre par, som Jonas’ onkel og tante ikke kendte, da de først købte lejligheden på 1. sal. ”De havde det også rigtig godt sammen. Jeg tror, at en stor del af det skyldes, at der er oprettet en grundejerforening. Så ved man, hvad reglerne er, og der er sat klare rammer for indbetaling til vand, varme, affaldshåndtering og drift og vedligeholdelse,” fortæller Jonas. De betaler alle 3.000 kr. om måneden, og så deler de udgifterne ligeligt. ”Jeg kender også til andre, hvor betaling til varme f.eks. er opgjort efter antal m2, men her deler vi det bare ligeligt.”

Opdelingsprincip

Lodret opdeling

Bolig 1 - 105 m2

Bolig 2 - 89 m2

Bolig 3 - 120 m2 2 1 4

Fællesskabet er værdifuldt

Jonas holder meget af det fællesskab, der er, når han er hjemme – især fordi man kan deltage i det, når man vil. Han har sin egen separate indgang og lejlighed, hvor han kan trække sig efter behov, men han kan også være sammen med de andre i deres fælles have eller mødes til en øl eller noget mad.

Anbefaling

“Hvis jeg havde andre venner og bekendte, der var bekymrede men nysgerrige, vil jeg helt klart anbefale det. De bekymringer, jeg ved folk har, kan imødekommes. Fællesskab opvejer støjgener og privatliv. Specielt hvis der er enlige eller par. Der er helt sikker meget liv i børnefamilier, men med seniorer, par og studerende kan det give meget fællesskab.”

Diskussion

Generelle bekymringer ved opdeling af enfamiliehuse I interviews med boligejerne blev det tydeligt, at der også kan opstå bekymringer ift. at opdele bolig – også ift. relationer til lokalområdet. I Del Hus Vidensprojekt nævnes bekymringer fra naboer og lokalområdet omkring boligspekulation, overbelastning af områdets infrastruktur og ændringer i områdets karakter ved at der blandt andet tiltrækkes socialt udsatte borgere – som en barriere for at tillade og understøtte etablering af deleog eller opdelte huse.

En del af disse bekymringer nævnes ikke meget fra respondenterne i spørgeskemaerne for dette projekt, da det primært går på egen bolig og personlige forhold. Det er dog bekymringer, som der gennem workshops og i andre sammenhænge er blevet italesat fra fagpersoner i f.eks. kommuner. Derfor adresseres – og udfordresdisse bekymringer i dette vidensprojekt.

Frygt og modstand for opdelinger fra naboer?

For at lykkes med at 10% af vores huse kan opdeles eller deles – og vi dermed kan løse boligbehovet frem til 2040 uden nybygger3, er der brug for, at flertallet af de øvrige 90% husejere ikke har modstand eller frygter for at andre deler eller opdeler. Bekymringer er reelle, naturlige og forståelige. De 9 cases i dette projekt er skitseret med opdeling af både hus og matrikel, så eksemplerne kan bruges i en debat. Forhåbentligt kan bekymringer og frygt nuanceres eller afmonteres. Fokus og dialog om eksisterende værdier og potentiale vil også kunne understøtte og styrke lokalområderne, og dermed modarbejde den triste tendens med misligholdelse og fraflytning eller nedrivning og nybyggeri, som særligt i de seneste år med forståelig stor beklagelse fra husejere er med til at devaluere deres lokalområder.

- frygt for spekulation?

De 9 cases skitserer, hvordan man indenfor de eksisterende kvadratmeter kan fortætte med mennesker – igen – som en mulighed for de mennesker der allerede bor der, og dem som også gerne vil bo på dette sted. ”Igen”, fordi et flertal af husene tidligere har rummet flere mennesker, end de gør i dag – i dag er kun 40% af vores ”enfamilieshuse” beboet af børnefamilier4. Således eksemplificerer projektets 9 cases, hvordan det ikke er

nødvendigt at fortætte med nybyggede kvadratmeter, hverken i grundareal eller højde – og altså spekulere i værdiforøgelse ud fra arealforøgelse – ej heller nedrivning af et hus for et etablere nybygget dobbelthus.

Er et lokalområdes boliger kun målrettet mennesker i én bestemt aldersgrupper eller en enkeltstående familieform, så bliver beboersammensætningen mindre mangfoldig og lokalområdet mindre robust overfor strukturelle og tidsmæssige forandringer. En bestemt befolkningsgruppe eller aldersgruppe behøver ikke skubbes eller lokkes ud af deres hjem eller lokalområder, blot for at blive samlet i andre områder med ensartede bygningstyper. Cases i dette projekt eksemplificerer, at der ikke behøver ske nedrivninger af eksisterende gode huse for at sikre flere forskellige nye boligtyper med andre rumfordelinger, boligstørrelser eller f.eks. tilgængelighedskrav. En væg flyttes for at gøre et badeværelse større eller en dør kan udskiftes til et

bredere, så hjemmet bliver egnet til en kørestolsbruger. Muligheden for opdelte huse eller delehuse, midlertidigt eller permanent kan understøtte, at de 1,17 mio. ”enfamilieshuse” og stuehuse vi har i dag, bliver oplevet som en mere fleksibel boligform.

Opdelingen bliver ikke nødvendigvis bedre af at være permanent. Tværtimod kan en fleksibel og mindre ressourcekrævende opdeling sikre, at huset nemmere kan tilpasse sig til kommende behov – igen – og igen. Særligt i 60érne og 70érne blev der anlagt enorme arealer med parcelhuse, som til en start primært var tiltænkt og befolket med kernefamilier, far, mor og 2 børn. Flere så dog også allerede dengang udfordringer ved den form for bymæssig monokultur. Vores boligmasse bør fremadrettet understøttes en mere dynamisk udvikling, til gavn for alle. Repliceres en ensartethed ved at bytte ud i mennesker – mennesker som aldrig har været en statisk størrelse, risikeres det at gentage den demografiske udfordring, som mange byer står med nu. Lokalområder risikerer at miste den karakter, som beboerne enten har fulgt og selv været med til at vokse frem, eller som tilflyttere har valgt til – og de fleste holder af – men som også har stor betydning for husenes økonomiske værdi.

3 EFFEKT Arkitekter & V!GØR (2024). Del Hus Vidensprojekt: Muligheder og barrierer ved opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse (Realdania Vidensprojekt). Realdania. https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/del-hus-vidensprojekt 4 Jensen, J. O., & Mechlenborg, M. (2023). Parcelhusatlas 2023. Interaktiv produktion https://aau.maps.arcgis.com/apps/mapviewer/index.html?webmap=73a16d6e67024ce38f6f8b2d15b4b6c6

- frygt for overbelastning af infrastruktur

På situationsplanerne er indtegnet et forslag til parkering for to større familiebiler, cykler nok til alle beboere i huset og affaldscontainere.

I case 2, hvor der i dag ikke er plads til parkering på grunden, er der således heller ikke disponeret parkeringsplads i en situation, hvor huset deles. I øvrige 8 cases er der plads til parkering af to biler på grunden. Ved at bo i delehus eller bo i opdelt hus, så er det oplagt også at dele andet – eller måske blot vide, at man kan låne ”deleboens” bil, hvis ens egen er på værksted. Regler for overkørslers bredde og yderligere parkering, f.eks. hvor om der må parkeres ude på vejen og i så fald hvor, vil kunne defineres i et arbejde med opdatering af lokalplan eller udarbejdelse af en temalokalplan.

I alle cases er der skitseret plads til ly for cykler, for at illustrere denne transportform, som for mange husejeres vedkommende også bruges daglig. Måske bliver der med mindre boligudgifter mere økonomisk rum og måske dermed mere tid i hverdagen til at cykle til arbejde, hente børnene på cykel, cykle ned for at handle dagligvarer ind, mm. Med flere beboere i et lokalområde er der måske også større sandsynlighed for at den lokale købmand overlever eller genåbner, og at daglige indkøb klares i gåeller cykelafstand.

Om der er markant forskel i affaldsmængden om man bor sammen 4 personer i et hus eller 2 personer i hver af 2 deleboliger i et opdelt hus er der ikke undersøgt i dette projekt, og vi har ikke fundet dokumentation for hverken eller. Man kan dog argumentere for at antallet af affaldscontainere og hyppigheden af afhentninger af affald vil være det samme om et hus er beboet af kun 1-2 personer eller 4. Hvorvidt to husstande i det samme hus kan dele affaldscontainere er ikke lykkedes at få afklaret. Der vil dog være færre stop for renovationsbiler og færre containere at tømme, hvis affaldscontainere deles, fremfor at der en fuld affaldsløsning til hver husstand, hvor et hus rives ned og et nyt dobbelt- eller rækkehus bygges.

Bevar Mere; Vidensprojekt Bevar, del og bo flere sammen

- frygt for ændring af lokalområdets karakter “Vi ønsker at bevare kvarterets kvaliteter og udtryk” lader til at være et af de hyppigste udsagn fra husejere som argument mod lokale husdelinger, beskrives det i ”Del Hus Vidensprojekt”. Dette projekts 9 cases illustrerer, hvordan opdelinger ikke behøver at ændre nævneværdigt på hverken hus, have eller kvarterets karakter – men måske nærmere tværtimod vil kunne styrke både fortælling, identitet, udtryk og stemning.

I dele af landet med nedadgående huspriser ses misligholdelse af husene og fraflytning, som devaluerer huspriser generelt. Modsat i områder med stigende huspriser ses hvordan gode huse nedrives, kontekstblindt nybyggeri med et langt større areal, fældning af al beplantning, grønne hække eller åbne forhaver erstattes med lukket komposithegn, hvor kun affaldscontainere og den lille røde spand til farligt affald står som ”velkomst” i, hvad der engang var et grønt, levende og børnevenligt kvarter.

I udarbejdelse af en temalokalplan eller en bevarende lokalplan som tydeliggør rammer for opdeling eller deling af huse til flere boliger vil en kommune i samarbejde med beboerne samtidig kunne formulere stedets identitet og karakter. Her ligger også muligheden for at skærpe krav til at bevare arkitektoniske kvaliteter, levende grønne hegn, frede særlige karaktergivende træer, mm., og generelt med formidling styrke bevidstheden om stedets kvaliteter, også for kommende beboere.

- frygt for at der tiltrækkes socialt udsatte borgere Vi ved, at der i dag udlejes boliger uofficielt. I nogle tilfælde fordi husejere ved det er ulovligt, mens andre udlejer uregistreret, fordi de ikke kender forholdene. Mange af disse lejere eller udlejere tør ikke registrere eller tale højt om det, og kan således stå usikkert ift. kontrakt, husleje, forsikring og finansiering. Ved at tillade og formidle lovlige muligheder for delehuse og opdelte boliger kan mange flere dele de eksisterende kvadratmeter under ordnede forhold. Dette vil være attraktivt for de mange, som gerne vil udleje en del af deres bolig midlertidigt eller permanent - eller for dem, der vil købe et hus sammen flere familier/par/singler, men føler det er uoverskueligt og ugennemskueligt administrativt. Med et større og mere varieret udbud af boligtyper vil man kunne argumentere for, at det samtidigt vil kunne afhjælpe pres på boligmarkedet generelt – et pres som ikke mindst er en stor udfordring for udsatte borgere, og dem der bliver til ”udsatte borgere”, fordi de ikke kan finde et hjem, der er betalbart og passer til dem i en given livssituation - eller blot overgangsperiode.

Cases skal ikke fungere som inspiration for spekulanter til at udnytte svage medborgere. For alle boliger etableres reelle badeværelser og køkkener, der er prioriteret godt dagslys, og opholdsareal og soverum har alle vinduer for udkig og udluftning. I case 3 er der skitseret en bolig i kælderplan, for her ligger huset på en kuperet grund, så denne bolig har gulv i terræn vendt mod haven.

Ved at tilpasse det lovlige mulighedsrum for delehuse eller opdelte huse, så kan man modsat indarbejde forhold der gør, at spekulanter har mindre mulighed end i dag for at opkøbe ejendomme og udleje kritisable boligforhold til udsatte medborgere – fordi disse borgere så også vil have et reelt bolig alternativ. Dette kan evt. understøttes ved at etablere former for andelsforening, almen boligforening eller bofællesskab – evt. indeni en etableret grundejerforening med ordnede rammer, regler og rettigheder – for alle ejere, udlejere og lejere.

Opfølgende proces for realisering – hvordan gør man? Mange husejere har gennem årtier udvist både kreativitet, gør-det-selv-forsøg og nogen ligefrem håndværksmæssigt talent. Modsat har andre ikke tid, måske viden eller måske mod på at gå i gang selv. Strukturer, regler, økonomiske incitamenter fra aktører omkring husejerne, manglende vejledninger, øget kompleksitet i byggeriet - eller ligefrem vildledende markedsføring - kan for de enkelte husejere være for overvældende til at turde gå i gang med renovering - og måske oveni en opdeling.

En anden væsentlig barriere for deling eller opdeling af huse er, at mange husejere ikke har motivation til at dele før behovet er der for dem selv - og når de får behovet har de ikke altid overskuddet til at gennemføre opdelingen. Uanset om det er alder, helbred, familiære forhold eller arbejdspres kan det for nogen være at overskue arbejderne i forbindelse med en opdeling.

Og hvad er processen? Hvor får jeg kompetent rådgivning, hvad nødvendigt, hvad kan være en del af løbende vedligehold eller renovering, er der oplagte energioptimeringstiltag som med fordel kunne udføres samtidigt? Hvordan formuleres et udbudsmateriale, hvordan vurderes et tilbud og hvad bør man være opmærksom på ift. indgåelse af en kontrakt ud – og hvordan skaffes de gode håndværkere? Hvordan sikres det at budget, tidsplan og kvalitet overholdes? Det er et arbejde som en dygtig rådgiver kan stå for, det er dog langt fra alle husejere som er vant til at budgettere med og hyre denne rådgivning, selvom det totaløkonomisk kan være en god investering.

Opdelinger skitseret i dette projekt er i nogle tilfælde enkle, andre mere omfattende. Husejerne kan vælge en mindre kompliceret løsning, det kommer an på huset og hvordan man ønsker at dele eller opdele. I projektet er der overvejende eksempler på opdelinger, hvor der er prioriteret stor grad af privatliv for begge boliger, da netop risiko for mangel på privatliv har været en frygt formuleret for både beboerne i casene og for mange respondenter i spørgeskemaerne.

Vigtigt er det dog også at nævne, at mange huse vil kunne deles uden større indgreb – i det mindste midlertidigtved blot at lukke en dør og indrette sig lidt anderledes. Det kan være svært at se en løsning selv, som både tager hensyn til egne ønsker og den anden F.eks. kan der laves mad i et bryggers med vask, tilføjet en mikroovn. Måske kan man deles om bryggers og vaskefaciliteter. Måske deler man indgang, men lukker andre døre til hver sin ende af huset. Måske er det nok blot at udskifte et dørgreb på en havedør, så den kan åbnes, lukkes og låses også udefra. Måske skal der blot bygges en enkelt skillevæg med en dør for opdele.

Bevar Mere; Vidensprojekt Bevar, del og bo flere sammen

Perspektivering til andre projekter og indsatser

Udfordringer og potentiale i parcelhuskvartererne er blevet undersøgt og debatteret fra mange forskellige sider, ikke mindst siden 60érne og 70érne, hvor antallet af enfamilieshuse eksploderede. Mange har arbejdet med problematikkerne, både generelt og lokalt, fokuseret og bredt perspektiveret. Der findes derfor en række af tænkte projekter, studier, artikler mm., men også antagelser, fordomme og modsatrettede interesser. Udgangspunktet for undersøgelserne har været forskellige, ofte teoretiske og sjældent med udgangspunkt i konkret byggede referencer. Når løsninger på udfordringer i vores eksisterende bygningsmasse og boligformer undersøges, er det afgørende at værdier, kvaliteter og ikke mindst menneskers erfaringer og refleksioner er en del af grundlaget.

Arkitekt og Ph.d.-stipendiat Charlie Steenbergs projekt PARCEL-HUS-KVARTER undersøger de eksisterende parcelhuskvarterers bæredygtighedspotentiale. Gennem forskellige tiltag kan parcelhusene fra 1960-1975 kan formindske deres nuværende CO2-forbrug og samtidig fastholde bevaringsværdier og identiteten i kvarterene. Et af disse tiltag er delingsstrategier, hvor simpel deling af eksisterende boligarealer er et væsentligt bidrag til at formindske både klimapåvirkningen, presset på biodiversiteten og arealudfordringerne.

Charlie Steenberg formulerede som en del af sin Ph.d. i efteråret 2023 en semesteropgave med titlen PARCELHUS-KVARTER – bymæssig fortætning som blev besvaret af arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi, på kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering.

Ti af de arkitektstuderende udførte indledende en detaljeret opmåling og optegning af et typisk typehus opført 1970 og en registrering af det parcelhuskvarter i Greve. På det grundlag udarbejdede de deres semesterprojekter, alle med udgangspunkt i samme hus, men med forskellige løsningsforslag for deling af det eksisterende parcelhus. På følgende sider ses opmåling af eksisterende plantegning og tre af projekternes delingsstrategier for parcelhuset. De studerende svarede med deres projekter bl.a. på spørgsmålene; hvordan kan parcelhuse (igen) rumme flere beboere, ændrede familieformer og skiftende livsfaser? Hvor lidt skal der til for at løfte huse æstetisk og hvor få nye ressourcer kan man nøjes med? Og hvordan kan man forbedre biodiversitet og regnvandshåndtering på den enkelte parcel og i hele kvarteret. Opgaven var således ikke kun formuleret med fokus på det enkle hus, men tog parcellen, have, kvarteret i betragtning til fiktive fremtidige beboere.

Typisk typehus, Greve

Lisa Linnea Petersen og Nina Brøske Klette

De øvrige 45 studerende arbejdede med parcelhuskvarteret Bredekærs Vænge i Ishøj, som blev opført til boligudstillingen “Archibo II” i 1970. I dette kvarter findes både meget typiske parcelhuse, men også flere atypiske varianter tegnet af anerkendte arkitekter, hvilket har givet et bredt udvalg af delingsstrategier på for både parceller, huse og kvarteret, som efterfølgende er blevet analyseret og diskuteret i Ph.d.-projektet. Sideløbende benyttede to studerende fra DTU Sustain, Ronja Arp og Ida Marie Schacht, de omfattende opmålingstegninger og registreringer af Roslev typehuset i Greve til deres bachelorprojekt afleveret 2023; “LCA of renovation scenarios of typical single-family houses”. Ida Marie Schacht arbejdede senere videre med dette projekt og udgav i december 2025 i samarbejde med adjunkt Rune Andersen Svedin (DTU) og lektor Thomas Kampmann studiet (Det Kongelige Akademi); “Comparative LCA Study of Preservative Restoration Strategies for 1970s Single-family Houses in Denmark”.5

Studiet undersøger forskellige renoveringsstrategier for et énfamilieshus fra 1970 i Danmark. Konklusionen er at materialerne endegyldigt er de vigtigste at forholde sig til, når man renoverer, da den danske energisammensætning er forudset til at være hovedsagelig fornybar i fremtiden – hvilket endnu engang sætter streg under værdien af den eksisterende bygningsmasse – og udover den allerede eksisterende energi infrastruktur. Dette LCA-studie supplerer dermed for et typisk parcelhus, hvad der allerede er konkluderet i andre LCA studier – at renovering er bedst for klimaet, bl.a. også dokumenteret i publikationen “Renovering er bedst for klimaet”.6

En anden væsentlig reference er Rune Andersens Ph.d.afhandling “Informing architectural design processes in a circular economy - the quantification of circular construction”.7 Afhandlingen peger på endnu andre væsentlige aspekter nemlig: vedligeholde, renovere, udnytte, evt. ombygge den bygningsmasse vi allerede har. Studiet dokumenterer, hvordan den forventede levetid er støt faldende for enfamilieshuse ud fra beregninger af huse opført fra før 1900 – 2010, fra en forventet levetid på 218 år for et enfamilieshus bygget før 1900 til kun 57 år for et hus bygget mellem 20002009. Bemærk også at husene fra perioden opført 1960 – 1979 har en gennemsnitlig forventet levetid på 112-124 år, det til trods for at de ofte omtales som dårligere end nyere huse. I dag er ca. 450.000 af Danmarks 1,17 mio. enfamilieshuse fra denne periode. Det er desværre også huse fra denne periode, der oftest nedrives uanset stand og vurderet restlevetid.

5 Ida Marie Schacht et al., ”Comparative LCA Study of Preservative Restoration Strategies for 1970’s Single-family Houses in Denmark” fremlagt på IOP Conf. Ser.: Earth Environ (DTU og Det Kongelige Akademi, 2025) https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1755-1315/1546/1/012066

6 “Renovering er bedst for klimaet” for Realdania (Arkitema, COWI, BUILD - Aalborg Universitet og Rådet for Bæredygtigt Byggeri, 2024) https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/renovering-er-bedst-for-klimaet.

7 Rune Andersen, “Informing architectural design processes in a circular economy - the quantification of circular construction” (DTU, 2023), 46, hentet på https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/336430606/Rune_Andersen_PhD_thesis.pdf (side 46))

Clara Tornfeldt Martens

Marie Fostvedt

Udarbejdet af: Transition ApS

CVR: 35894373

Havnevej 1, 2. sal, 8000 Aarhus www.transition.nu

ARK OIE - Line Stougaard

CVR: 42236330

Godsparken 126 2670 Greve www.arkoie.dk

I samarbejde med:

Tak til alle deltagende i spørgeskemaundersøgelsen og interviews.

Tak til Charlie Steenberg, Arkitekt og Ph.d.-studerende, og Louise Heebøll - V!GØR

Foto: ARK OIE - Line Stougaard

Tegningsmateriale: ARK OIE - Line Stougaard Figurer, grafer og diagrammer: Transition

Projektet er støttet af Bevar - en indsats som Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag.

Projektet er en del af i alt 17 projekter, der udvikler viden og værktøjer til at skabe fremtidens bolig i nutidens bygninger.

Resultater fra de 17 projekter offentliggøres i 2025-2026.

Læs mere på www.bevar-mere.dk