Projektnavn
Byerne og det stigende havvand
Kunde
Randers Kommune
Projektleder
Allan Bo Mikkelsen
Projektnummer
1322100121
Til
Mia Rix
Udarbejdet af
Marianne Skaarup Fink
Kvalitetssikret af
Morten Larsen
Godkendt af
Rasmus Bang
Version
1
Versionsdato
30-03-2022
Første udgivelsesdato
30-03-2022
www.wsp.com
Indhold BAGGRUND..................................................................... 3 FORUDSÆTNINGER......................................................... 4 Havvandstand ....................................................................... 4 Værdikortlægning ................................................................. 6 Undersøgte tiltag .................................................................. 8 Risikokortlægning .............................................................. 10 Anlægsoverslag .................................................................. 12
VURDERING OG KONKLUSIONER ................................. 14 Risiko ................................................................................. 14 Samfundsøkonomiske betragtninger ............................... 15
SIDE 2
BAGGRUND Med Flodbyen Randers har Randers Kommune en plan for den langsigtede højvandsbeskyttelse af Randers midtby i form af Klimabåndet og Klimabroen. Udviklingsplan for Flodbyen Randers fra 2020 beskriver, hvordan Klimabåndet i Randers midtby planlægges etableret etapevist i takt med byudviklingen af de nye byudviklingsområder. Første etape planlægges etableret allerede i 2023, mens de sidste etaper måske først etableres efter år 2070. Udviklingsplanen skitserer endvidere muligheden for, at den etapevise udbygning af højvandsbeskyttelsen kan kombineres med supplerende, midlertidige tiltag, hvis den naturlige udbygningstakt ikke fremmer højvandsbeskyttelsen hurtigt nok, set i forhold til hvornår det vurderes nødvendigt at nedbringe risikoen for oversvømmelser af Randers midtby. Formålet med denne opgave er at bidrage til at styrke Randers Kommunes beslutningsgrundlag vedrørende behovet for og timingen af den supplerende højvandsbeskyttelse. Et samfundsøkonomisk perspektiv giver ikke alle svarene, men kan dog bidrage til et mere nuanceret billede af risikoen forbundet med oversvømmelserne, så der kan træffes oplyste beslutninger. I nærværende opgave gennemføres derfor en samfundsøkonomisk vurdering af de foreslåede supplerende tiltag for højvandsbeskyttelse. Med analysen vil det være muligt at besvare spørgsmål som: -
Hvor store årlige skader må forventes, hvis Klimabåndet udbygges i den naturlige takt uden supplerende tiltag? Hvad vil de supplerende tiltag koste, og er tiltagene samfundsøkonomisk rentabelt i lyset af de forventede investeringer og afværgede skadesomkostninger? Ud fra en samfundsøkonomisk vurdering, hvornår er da det rette tidspunkt for (evt.) etablering af supplerende tiltag, og hvad er et relevant, midlertidigt beskyttelsesniveau?
SIDE 3
FORUDSÆTNINGER Risikokortlægningen for Randers Midtby er baseret på en sandsynlighedskortlægning, der beskriver risikoen for oversvømmelse, kombineret med en kortlægning af berørte værdier. Analyserne strækker sig over en længere årrække, hvorfor der forventes ændringer i sandsynligheden for oversvømmelse såvel som værdierne i Randers Midtby. I analyserne undersøges, hvad forskellige tiltag vil betyde for sandsynligheden for oversvømmelse og derigennem ændre risikokortlægningen.
HAVVANDSTAND Der arbejdes med høje vandstande med følgende gentagelsesperiode; 5, 10, 50 og 100 år. Referenceværdierne stammer fra forskellige kilder, der er angivet i Tabel 1. Fremskrivning af værdierne sker på baggrund af metode beskrevet af Kystdirektoratet i mail fra 30. juni 2021. Dette giver vandstandene præsenteret i Tabel 1. Der er taget udgangspunkt i vandstande klimafremskrevet efter udledningsscenarie RCP8.5.
Tabel 1 Vandstande anvendt i sandsynlighedskortlægningen af oversvømmelse i Randers midtby. Referenceværdierne stammer fra forskellige kilder, mens fremskrivningen er værdierne er baseret på kystdirektoratets metode beskrevet i mail fra 30. juni 2021.
REFERENCEVÆRDI
2023-2030
2036
2075
T5
137*
141
147
172
T10
156**
160
166
191
T50
166
170
176
201
T100 171
175
181
206
T1000 207
211
217
242
*Værdi fra DMI’s Klimaatlas (reference 1981-2010) **Værdi eller aflæsning fra/på højvandsstatistikken for Randers Fjord (reference 2017) ***Værdi fra Kystdirektoratets faktaark for Randers Fjord reference 2019
Oversvømmelseskortene for ovenstående gentagelsesperioder er vist i bilag 1, hvor det også kan ses, hvordan sandsynligheden for oversvømmelse i Randers midtby øges frem mod 2075, hvor hele Flodbyen antages realisereret og Klimabåndet færdigudbygget. Et eksempel på et oversvømmelseskort er vist i Figur 1, hvor oversvømmelserne efter etableringen af Klimabroen er vist. I Tabel 2 ses en oversigt over oversvømmelseskortene.
SIDE 4
Tabel 2 Oversigt over oversvømmelseskortene
OVERSVØMMELSESKORT
BESKRIVELSE
Oversvømmelseskort 1.1
Ingen suppl. tiltag reference år 2021
Oversvømmelseskort 1.2
Ingen suppl. tiltag 2023-2030
Oversvømmelseskort 1.3
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2023-2030
Oversvømmelseskort 1.4
Ingen suppl. tiltag 2030 (Klimabroen etableret)
Oversvømmelseskort 1.5
Ingen suppl. tiltag 2036
Oversvømmelseskort 1.6
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2030 (Klimabroen etableret)
Oversvømmelseskort 1.7
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2036
Oversvømmelseskort 1.8
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2030 (Klimabroen etableret)
Oversvømmelseskort 1.9
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2036
Oversvømmelseskort 1.10
Ingen suppl. tiltag 2075
Oversvømmelseskort 1.11
Ingen suppl. tiltag efter 2075 (Flodbyen fuldt realiseret)
Oversvømmelseskort 1.12
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2075
Oversvømmelseskort 1.13
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2075
SIDE 5
Figur 1 Et eksempel på et oversvømmelseskort (1.4) fra bilag 1. Her ses oversvømmelserne i Randers efter etableringen af Klimabroen. Her sker der oversvømmelse henover Pieren ved hændelserne T50 og T100.
VÆRDIKORTLÆGNING Værdikortlægningen er baseret på et GIS-udtræk af temaer for arealanvendelsen i Randers midtby som polygoner. Dette udtræk er for bygningerne koblet sammen med oplysninger fra BBR, hvorefter bygningerne er blevet klassificeret efter type og anvendelse. Temaerne er delt op i kategorierne som vist i Tabel 3, og værdisætningen er baseret på udklippet i Figur 2 . Tabel 3 Kategorier og værdisætning i værdikortlægningen af Randers midtby.
KATEGORI
VÆRDI [KR/M2]
Udehus, skur, mindre bygning
0
Vej
3
Parkering
3
Beboelse med kælder
578
Beboelse med halvt hævet kælder
804
SIDE 6
Beboelse uden kælder
1257
Erhverv
2095
Offentlige bygning
2095
Verdo*
4190
Kulturhuset*
4190
*Estimat af Randers Kommune og WSP (2x2095 kr/m2). Kulturhusets værdi er så unik, at den ikke passer ind i gængse kategorier. I mangel af bedre tal er den angivne værdi valgt.
Figur 2 Værdier anvendt i værdikortlægningen, kategorier og værdi er præsenteret i Tabel 3.
Der er i værdikortlægningen taget højde for, at bebyggelsen på havneområdet ændres i takt med, at Flodbyen realiseres. Der er derfor lavet følgende værdikort, som kan ses i bilag 2. -
Værdikort, der beskriver værdien i reference (2021). Kort 2.1
-
Værdikort, der beskriver værdien i perioden frem til 2023-2030. Kort 2.2
-
Værdikort, der beskriver værdien i perioden 2030-2036. Kort 2.3
-
Værdikort, der beskriver værdien i perioden 2036-2075. Kort 2.4
SIDE 7
Figur 3 Et eksempel på et værdikort (2.2) fra bilag 2.
UNDERSØGTE TILTAG Det er i analyserne undersøgt, hvordan tiltag vil beskytte byen mod det stigende havvand. Følgende to tiltag er undersøgt: 1.
Mobil stormflodsbarriere ved Rosenørnsgade til beskyttelse af bl.a. kulturhuset (sikring til kote 1,85 m).
2.
Sikring på Pieren ved at hæve Kulholmsvej, og tilsvarende sikring på Sydhavnen, hvor vejen Tronholmen ligeledes hæves som sikring mod forhøjede vandstande i Randers Fjord (sikring til kote 2,2 m).
De undersøgte tiltag fremgår af Figur 4. Anlæggelsen af Klimabroen er en forudsætning for analyserne, ligesom etablering f Klimabåndet på Justesens plæne, Brotoften og Tronholmen er inddraget i takt med, at etaperne forventes realiseret; dette fremgår af Figur 5. De undersøgte tiltag ændrer sandsynligheden for oversvømmelser, og der er produceret en række oversvømmelseskort, der visualiserer disse ændringer. Disse oversvømmelseskort ses i bilag 1 (kort 1.1 til kort 1.13).
SIDE 8
Figur 4 Undersøgte midlertidige tiltag omkring Randers Midtby. De øvrige tiltag, der sker i takt med realiseringen af udviklingsplanen for området ses på Figur 5.
SIDE 9
Figur 5 Tiltag i udviklingsplanen af området, der er implementeret i analyserne i takt med den forventede realiseringen af de enkelte områder.
RISIKOKORTLÆGNING I risikokortlægningen kombineres sandsynlighed og værdi, der bliver et udtryk for skadesomkostninger/værdi i EAD (Estimated Annual Damage). Det er forudsat, at vanddybden på terræn skal være 10 cm, før oversvømmelsen forvolder skade på de medregnede bygninger/værdier. Med et bredt katalog af klimafremskrevne vandstande, ændrede værdikort og tiltag, der ændrer sandsynlighedskortlægning af oversvømmelse, opstår en række kombinationsmuligheder. Nedenstående Tabel 4 viser de kombinationer, hvor en risikokortlægning er undersøgt. Risikokortene er vist i bilag 3. Tabel 4 Risikokort
PERIODE NAVN
OVERSVØMMELSES- VÆRDI- RISIKOKORT KORT KORT
Reference Ingen suppl. tiltag reference
1.1
2.1
3.1
2023-2030 Ingen suppl. tiltag 2023-2030
1.2
2.2
3.2
1.3
2.2
3.3
2030-2036 Ingen suppl. tiltag 2030
1.4
2.3
3.4
Ingen suppl. tiltag 2036
1.5
2.3
3.5
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2023-2030
SIDE 10
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2030
1.6
2.3
3.6
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2036
1.7
2.3
3.7
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2030
1.8
2.3
3.8
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2036
1.9
2.3
3.9
2036-2075 Ingen suppl. tiltag 2036
1.5
2.4
3.10
Ingen suppl. tiltag 2075
1.10
2.4
3.11
Ingen suppl. tiltag efter 2075 (Flodbyen fuldt realiseret)
1.11
2.4
3.12
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2036
1.7
2.4
3.13
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2075
1.12
2.4
3.14
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2036
1.9
2.4
3.15
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2075
1.13
2.4
3.16
På baggrund af risikokortlægningen og kortene i bilag 3 er den årlige skadeomkostning, EAD [mio. kr/år] fundet. Værdierne for de enkelte risikokort er vist i Tabel 5. Tabel 5 Estimated Annual Damage opgørelse på baggrund af risikokortlægningen
PERIODE NAVN Reference Ingen suppl. tiltag reference 2023-2030
2030-2036
2036-2075
EAD NORD EAD SYD RISIKOKORT [MIO. KR/ÅR] [MIO. KR/ÅR] 3.1
9,2
0,074
Ingen suppl. tiltag 2023-2030
3.2
9,31
0,074
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2023-2030
3.3
9,31
0,074
Ingen suppl. tiltag 2030
3.4
2,43
0,074
Ingen suppl. tiltag 2036
3.5
4,38
0,142
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2030
3.6
2,41
0,074
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2036
3.7
4,37
0,142
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2030
3.8
0,64
0,074
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2036
3.9
2,55
0,142
Ingen suppl. tiltag 2036
3.10
3,43
0,142
Ingen suppl. tiltag 2075
3.11
22,53
2,016
SIDE 11
Ingen suppl. tiltag efter 2075 (Flodbyen fuldt realiseret)
3.12
4,04
0,455
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2036
3.13
3,42
0,142
Mobil stormflodsbarriere Rosenørnsgade 2075
3.14
22,50
2,016
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2036
3.15
2,30
0,142
Sikring af Pieren og Sydhavnen midlertidigt 2075
3.16
5,81
0,270
ANLÆGSOVERSLAG Der er lavet et økonomisk overslag på etableringen af den midlertidige løsning på Kulholmsvej på Pieren. Løsningen omfatter en hævning af vejen kombineret med en højvandmur. Løsningen fremgår af oversigtsplanen Tegn. Nr. 00.01. På de første ca. 550 meter af strækningen ligger Kulholmsvej mellem industrielle bebyggelser. På denne strækning hæves vejen. Da vejen ligger mellem de industrielle bebyggelser, er pladsen meget begrænset. For at opretholde en vejbredde, som tillader trafik i begge retninger, etableres der i begge sider af vejen en mur, i form af præ. fab. L-betonelementer med en højde på 60 cm over eksisterende vej. Det svarer til kote 2,2 m. Lelementerne er i anlægsoverslaget forudsat med en vejbredde mellem på 8 m. Kulholmsvej hæves med 50 cm, således murene vil fungere som 10 cm kantbegrænsning mellem vejen og det omkringliggende terræn. Eksisterende brønde skal hæves op i ny vejkote. Eksisterende vejafvanding skal ligeledes hæves, og er i overslaget suppleret med ny tørbrønde. Sideveje og adgangsveje til porte skal hæves til ny vejkote på Kulholmsvej. Eksisterende asfalt på Kulholmvej og sideveje affræses og genbruges som bundsikringslag. Den nye opbygning af vejkassen er bestemt efter Vejdirektoratets katalogmetode, svarende til T4. Trafikmængden og underbunden skal verificeres i en senere fase. På de yderste ca. 405 meter af strækningen, ligger den eksisterende Kulholmsvej direkte ud til en græsskråning, som skråner ned mod havnebassinet. På denne strækning kan der problemfrit etableres en gennemgående højvandsmur, uden afbrydelse, som kan holde vandet tilbage fra syd mod nord. Højvandsmuren kan som udgangspunkt etableres simpelt af præfabrikerede betonelementer, som kan være af samme type, som benyttes på strækningen, hvor vejen hæves. Inden elementerne kan placeres, skal der afgraves for muld i en rende, hvor der kan bankes en bærende gruspude op, som elementerne kan placeres på. Herefter kan elementerne sættes i forlængelse af hinanden og tætnes indbyrdes. Afslutningsvis reetableres asfalt på sydsiden og græs på nordsiden af muren. Vejafvandingen på delstrækningen foregår visse steder vha. nedløbsriste et stykke inde i vejen, men generelt direkte ud over græsskråningen. Der skal derfor etableres afvandingshuller ved foden af betonmuren, hvor vejafvandingen kan foregå ud igennem. Disse huller skal være monteret med en lukkefunktion, sådan at det kan gøres tætte ifm. stormfloder. Antallet af huller kan minimeres for at reducere den indsats, der skal til fra beredskabets side. I det økonomiske overslag tages der forbehold for, at tilstand og omfang af eksisterende ledninger og afvanding ikke kendes og bør afklares i en senere fase. Ligeledes kendes jordens beskaffenhed og bæreevne ikke og bør afklares. I overslaget er det i forhold til dimensioneringen vurderet/skønnet, at trafikbelastningen er på 300 lastbiler/dag. Det økonomiske overslag fremgår af Tabel 6.
SIDE 12
Tabel 6 Økonomisk overslag for etableringen af den midlertidige løsning på pieren
EMNE
OVERSLAGSPRIS
Kulholmsvej st 0 - 550, (inderste stykke). Der etableres præ. fab. betonelementer (L-form) i begge vejens i en højde på 60 cm over eksisterende vejniveau. Mellem betonelementerne etableres den nye vej i 8 meters bredde.
8,012,500
Kulholmvej st. 550 - 955 (yderste stykke). Den eksisterende Kulholmsvej ligger placeret direkte ud til en græsskråning, som skråner ned mod Randers Fjord. På denne strækning etableres en gennemgående mur (h=0,6 m), uden afbrydelse, som kan holde vandet tilbage fra syd mod nord. Højvandsmures etableres af præfabrikerede betonelementer.
2,506,950
Skilte, kørebaneafmærkning, opdatering af eksist. afvanding mv.
2,150,000
12,669,450
Uforudseelige udgifter 15%
1,900,418
Prisstigninger 35%
4,434,308
Samlet
19,004,175
SIDE 13
VURDERING OG KONKLUSIONER RISIKO FORHOLDENE FREM TIL 2030 Frem mod 2030 udbygges Justesens plæne, Tronholmen, Brotoften og området omkring Bolværket med de første etaper af Klimabåndet. Det er en del af den fremtidige højvandsbeskyttelse af Randers midtby, men har ikke på den korte bane nogen effekt i forhold til at minimere oversvømmelsesrisikoen i byen (dette ses ved sammenligning af kort 1.1 og kort 1.2 i bilag 1). Af kort 1.1 og kort 1.2 ses, at der frem mod 2030 vil ske oversvømmelser på Nordhavnen med en statistisk gentagelsesperiode på 5 år, mens der på Pieren ses oversvømmelser ved vandstande, der statistisk forekommer hver 50. år. Krydset ved Havnegade/Rosenørnsgade og Toldbodgade/Fischersgade oversvømmes statistisk set hvert 10. år. Oversvømmelserne berører vejen og breder sig lidt ind på Jens Otto Krags Plads, men berør ikke bygninger eller lignende. Det kritiske punkt i højdemodellen i forhold til oversvømmelse af Kulturhuset er lokaliseret i kote 1,8 m, hvorfor der ikke ses oversvømmelser omkring Kulturhuset ifm. de undersøgte gentagelsesperioder. Vandstande højere end kote 1,8 m sker i perioden 2023-2030 med en gentagelsesperiode på 225 år. En mobil stormflodsbarriere med et sikringsniveau til kote 1,85 m udlagt ved Rosenørnsgade sikrer vejene og Jens Otto Krags Plads mod oversvømmelser (ses ved sammenligning af kort 1.2 og kort 1.3), men sandsynligheden for, at Kulturhuset rammes af oversvømmelser som følge af stormflod i denne periode er lille. Hvis der ikke er beredskabsmæssige årsager til sikring af Rosenørnsgade/Havnegade, er gevinsten ved denne løsning minimal. Såfremt Kulturhuset og de opbevarede værdier har høj prioritet i klimatilpasningen af Randers Midtby, vil en midlertidig eller permanent indsats helt lokalt omkring Kulturhuset være mere relevant end mobilsikringen ved Rosenørnsgade. Det kan overvejes, om en sådan lokal sikring også kan udformes, så den har effekt ved skybrud. Gevinsten ved en mobil stormflodsbarriere ved Rosenørnsgade er minimal. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det ikke en relevant løsning.
ETABLERING AF KLIMABROEN Klimabroen etableres efter nuværende planer i 2030. Klimabroen vil sikre mod oversvømmelser igennem det nordlige havnebassin ved Randers Havn. Efter etableringen af Klimabroen vil oversvømmelse af Randers Midtby først forekomme, når vandet bevæger sig over Pieren og ad denne ved ind i byen. Det kritiske punkt i højdemodellen ift. oversvømmelser hen over pieren er kote 1,6 m, svarende til en 10 års gentagelsesperiode i 2030. Hyppigheden af oversvømmelser af Nordhavnen og vejene omkring Jens Otto Krags Plads vil reduceres, når Klimabroen etableres. Før Klimabroen ses oversvømmelser ved den undersøgte 5 og 10 års hændelse for stormflod, mens gentagelsesperioden for oversvømmelser efter Klimabroens etablering er ændret til mere end 10 år (dette ses ved at sammenligne kort 1.2 og kort 1.4). Risikokortlægningen viser, at etableringen af Klimabroen giver en reduktion af årlige skadesomkostninger på knap 6 mio. kr./år med forudsætningerne for sandsynlighed i 2030. Dette vel at mærke uden at der etableres yderligere midlertidig sikring. Klimabroens effekt vil være størst lige når den realiseres. I takt med stigende havvandsstand og hyppigere stormflodshændelser i Randers Fjord, bliver oversvømmelser henover Pieren oftere og oftere. Den mobile stormflodsbarriere vil i 2030 efter Klimabroens anlæggelse, i en periode være mindre aktuel (sammenligning mellem kort 1.3 og kort 1.6), men med tiden igen blive aktuel, når vandet oftere bevæger sig henover Pieren. Den mobile stormflodsbarriere er i analyserne antaget at sikre til kote 1,85 m, svarende til en 200-års hændelse i 2036, der i 2075 er reduceret til en 8-årshændelse. Etableringen af Klimabroen er nødvendig for at sikre mod oversvømmelser gennem det nordlige havnebassin. Klimabroen har en effekt i sig selv, også uden etablering af yderligere sikring.
SIDE 14
MIDLERTIDIG SIKRING AF PIEREN Den midlertidige sikring på Pieren er aktuel, når Klimabroen er etableret. Sikringen er i nærværende analyse beskrevet som en hævning af Kulholmsvej til kote 2,2 m. Bygningerne og infrastrukturen syd for Kulholmsvej beskyttes ikke af tiltaget, mens den nordlige del af Pieren og Randers Midtby beskyttes til kote 2,2 m. En midlertidig sikring af Pieren til kote 2,2 m svarer til en sikring til en hændelse med en gentagelsesperiode større end 1000 år i 2036 og en gentagelsesperiode i 2075 på 450 år. Hvis der ikke foretages noget på Pieren frem mod fuld udbygning af Flodbyen i 2075, vil der med jævne mellemrum (hyppigere end hver femte år) ske oversvømmelser af Randers Midtby (dette ses ved sammenligning af kort 1.5 og kort 1.9 i perioden frem til 2036 og ved sammenligning af kort 1.10 og kort 1.13 i perioden frem til 2075). Oversvømmelserne vil ramme den lavtliggende del af den eksisterende midtby, men også de nye boliger, der i perioden 2036 til 2075 etableres på Nordhavnen. Sandsynligheden for oversvømmelser i Randers Midtby reduceres markant ved en midlertidig sikring af Pieren. I afsnittet Resultat af risikokortlægning sammenholdt med anlægsoverslag er anlægsomkostninger ved den midlertidige sikring af Pieren sammenholdt med de beregnede skadeomkostninger på baggrund af risikokortlægningen. Etableringen af den midlertidige sikring af Pieren er nødvendig for at få udbytte af Klimabroen. Med en midlertidig sikring til kote 2,2 er byen beskyttet til en hændelse med gentagelsesperiode på 450 år i 2075.
MIDLERTIDIG SIKRING AF SYDHAVNEN Generelt er bydelen syd for Gudenåen mindre sårbar end den nordlige del af byen. I oversvømmelseskortene ses der en påvirkning af byen med 2075-værdier med gentagelsesperiode 50 og 100 år, svarende til stormflodsvandstande på 2,01 m og 2,06 m (dette fremgår af kort 1.10). Ved vandstande over kote 1,93 m (vanddybde lig 0 cm) bevæger vandet sig ad Jernvej til Tronholmen og videre ud i de lavereliggende dele af området; dette er omkring en 20-års hændelse i 2075. Effekten af en midlertidig sikring af Sydhavnen indtræffer derfor længere ude i fremtiden end tilfældet med Pieren. Sammenlignes oversvømmelseskort 1.5 og 1.9 ses, at sikringen frem mod 2036 ikke har en effekt ift. de undersøgte hændelser. Ved sammenligning af kort 1.10 og kort 1.13 ses effekten af sikringen frem mod 2075 lige inden projektet er fuldt realiseret. Det fremgår her, at effekten ses ved hændelser med en hyppighed mellem 10 og 50 år. Sandsynligheden for oversvømmelser i den del af Randers, der ligger syd for Gudenåen, reduceres frem mod 2075 ved en midlertidig sikring af Sydhavnen. Etableringen af den midlertidige sikring på Sydhavnen ligger længere ude i fremtiden end sikringen på Pieren.
SAMFUNDSØKONOMISKE BETRAGTNINGER På baggrund af de estimerede årlige skadesomkostninger er det undersøgt, hvordan effekten af de midlertidige sikringer på Pieren og Sydhavnen udvikler sig frem mod 2075, hvor Flodbyen forventes fuldt realiseret. Effekten er opgjort separat for Pieren og Sydhavnen, således at effekten af initiativerne kan holdes op mod anlægsoverslaget.
EFFEKT AF MIDLERTIDIG SIKRING PÅ PIEREN På Pieren sikres byen med en midlertidig hævning af Kulholmsvej. En midlertidig sikring her er aktuel efter opførelsen af Klimabroen. Figur 6 viser beregnet forskel på EAD for hhv. ingen tiltag og midlertidig sikring af Pieren frem mod 2075. Sikringen vil fra start have en årlig estimeret effekt på omkring 2 mio. kroner, dette ses i Figur 6. Her ses, at EAD falder efter 2036, hvor en række erhvervslejemål på Pieren forventes at ophøre (hvorved værdikortet ændres). Derefter stiger sandsynligheden for oversvømmelse frem mod 2075, hvorfor EAD igen forøges. I 2075 vil forskellen på ingen tiltag og en midlertidig sikring af Pieren være 16,7 mio. kr/år.
SIDE 15
Figur 7 viser den akkumulerede skadesomkostning frem mod 2075 baseret på risikokortlægningen af ingen tiltag i forhold til scenariet, hvor Pieren sikres midlertidig med en hævning af Kulholmsvej. Ud fra de i analysen anvendte forudsætninger fås, at de akkumulerede skadesomkostninger stiger og i 2075 rammer et niveau over 350 mio. kr., hvor Flodbyen forventes fuldt udbygget. Sammenholdes grafen for den akkumulerede skadesomkostning med anlægsoverslaget for den midlertidige sikring på Pieren til ca. 19 mio., fås, at udgifterne til etableringen vil være tilbagebetalt gennem reducerede skadesomkostninger fra oversvømmelser fra stormflod i år 2040. Samlet set fås, at den midlertidige sikring langs pieren ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er en god ide.
EAD [mio kr/år]
Økonomisk effekt af midlertidig sikring Pieren 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 2025
16,7 14,7 12,7 10,7 8,7 6,7 4,7 1,80 2030
1,82 1,13
2035
2,7 2040
2045
2050
2055
2060
2065
2070
2075
2080
Årstal Figur 6 Beregnet forskel på EAD for hhv. ingen tiltag og midlertidig sikring af Pieren frem mod 2075.
Økonomisk effekt af midlertidig sikring Pieren Akkumuleret ED [mio kr]
400,00 350,00 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
2065
2070
2075
2080
Årstal Figur 7 Akkumuleret skadesomkostning frem mod 2075 baseret på forskellen i EAD for hhv. ingen tiltag og midlertidig sikring af Pieren.
SIDE 16
EFFEKT AF MIDLERTIDIG SIKRING SYDHAVNEN På Sydhavnen kan byen sikres med en midlertidig hævning af vejen Tronholmen. Figur 8 viser beregnet forskel på EAD for hhv. ingen tiltag og midlertidig sikring af Sydhavnen frem mod 2075. Sikringen vil fra start have en estimeret effekt på omkring 0,02 mio. kroner (dette ses i Figur 8). Derefter stiger sandsynligheden for oversvømmelse frem mod 2075, hvorfor den estimerede, årlige skadesomkostning også stiger. I 2075 vil forskellen på ingen tiltag og en midlertidig sikring af Sydhavnen være 1,7 mio. kr/år. Figur 9 viser den akkumulerede skadesomkostning frem mod 2075 baseret på risikokortlægningen uden tiltag i forhold til scenariet, hvor Sydhavnen sikres midlertidig med en hævning af vejen Tronholmen. Her ses hvordan skadesomkostningerne stiger, og i 2075 vil ramme en niveau over 35 mio. kr. baseret på analysens forudsætninger i 2075, hvor projektet forventes fuldt realiseret. Fordi sandsynligheden for oversvømmelser ved Sydhavnen er mindre (da den kritiske kote er højere), indtræder effekten senere. Effekten af den midlertidige sikrings langs Pieren er således væsentligt større end en eventuel sikring langs Sydhavnen.
Økonomisk effekt af midlertidig sikring sydlig kaj 3,00
EAD [mio kr/år]
2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 2025
0,00 2030
0,00 2035
0,2 2040
0,4
2045
0,9
0,6
2050
2055
1,1
2060
1,3
2065
1,5
2070
1,7
2075
2080
Årstal Figur 8 Beregnet forskel på EAD for hhv. ingen tiltag og midlertidig sikring af Sydhavnen frem mod 2075.
Økonomisk effekt af midlertidig sikring sydlig kaj Akkumuleret ED [mio kr]
40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
2065
2070
2075
2080
Årstal Figur 9 Akkumuleret skadesomkostning frem mod 2075 baseret på forskellen i EAD for hhv. ingen tiltag og midlertidig sikring af Sydhavnen.
SIDE 17