Issuu

Ă…rsrapport 2002

Fonden Realdanias ledelse

Direktion

Flemming Borreskov Adm. direktør

Finn Bartholdy Direktør

Bestyrelse

Jørgen Nue Møller Formand

Poul Christiansen Næstformand

Niels Busk

Bent Flyvholm

André Lublin

Jørgen Lund

Bent Maribo

Jørgen Mejlgård

Peder J. Pedersen

Majken Schultz

Hovedtal Sammendrag i mio. kr.

2002

2001

2000

1999

1998

Investeringsafkast Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Uddelinger Resultat før skat Skat

-1.745

2.544

1.148

1.382

-59

-53

-12

-9

-13 -306 -2.123 -190

-4 -250 -300 -226

0 -10 2.522 -302

0 0 1.139 0

0 0 1.373 -2

Årets resultat

-2.313

-526

2.220

1.139

1.371

Aktiver i alt

19.173

21.118

22.028

15.847

14.802

Egenkapital

18.552

20.854

21.398

15.841

14.734

956

538

602

641

-2

-52 -142 -57

-45 -884 -19

-10 0 -4

-11 64 0

-6 -64 0

-586

371

-619

-527

119

-39

-31

167

-72

Pengestrømme Kontant investeringsafkast Udbetalinger til personale og administration Betalt skat Udbetalte uddelinger Køb og salg af værdipapirer og aktiver Pengestrøm i alt

Sektorregnskab 2002 Investering Fond Forening

753,5 -341,1 -23,5

Resultat før skat, værdireguleringer mm.

388,9

Værdireguleringer mm.

-2.512,2

Resultat før skat Skat

-2.123,3 -189,7

Resultat

-2.313,0

Årsrapport 2002

Indhold Forord 2002 – i korte træk

Årsrapport 2002

Beretning 2002 Baggrund og formål

Investeringsvirksomheden

Fondsvirksomheden

Virksomhedsstyringen

Regnskab 2002 Regnskabspraksis og forventninger

Anvendt regnskabspraksis

Resultatopgørelse

Balance

Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsens regnskabspåtegning

Revisionspåtegning

Ledelseshverv

Telefon 70 11 66 66 E-mail: realdania@realdania.dk www.realdania.dk

Fonden Realdania

Fonden Realdania Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Bestyrelse

Direktion

Repræsentantskab

Forsidebillede Ledreborgs haveanlæg. Realdania har støttet projektet økonomisk.

2002 – i korte træk 2002 var Fonden Realdanias andet hele arbejdsår. Et år, hvor vi på en række områder endnu befandt os i etableringsfasen, men hvor organisationen på alle væsentlige områder blev fuldt funktionsdygtig. Arbejdet i Realdania er primært koncentreret om to områder: Fondsvirksomhed og investeringsvirksomhed, eller som vi siger i daglig tale: Penge ud og penge ind. Men da vi også er en forening – endog en forening med mange medlemmer – bruger vi en del ressourcer på at varetage forbindelsen til medlemmerne og offentligheden. Interessen for Realdania har været betydelig. Vi har modtaget 585 ansøgninger om støtte, hvilket er 100 flere end året før. Vi har engageret os aktivt i adskillige store projekter, som i de kommende år vil sætte deres præg på udviklingen lokalt, regionalt og nationalt. Det gælder initiativer som f.eks. etableringen af Bygningskulturelt Råd med Rådvad Centret, bybevaringsprojektet i Christiansfeld, udviklingen af Kolding Bymidte, Fuglsang Kulturcenter på Lolland, Bedre Byrum og Copenhagen X. Alle disse projekter er nærmere omtalt i årsrapporten, hvor vi også beskriver en lang række mindre, men ikke dermed mindre betydningsfulde uddelinger. Alt i alt har Fonden Realdania i 2002 støttet 125 projekter inden for det byggede miljø med samlet 306 mio. kr. Hertil skal lægges erhvervelse af særlige ejerskaber for yderligere 12,5 mio. kr. Særlige ejerskaber drejer sig om ejerskaber, som rummer et element af støtte. Ved siden af disse aktiviteter er der i løbet af 2002 fulgt op på de bevillinger, som blev ydet i 2001. Det gælder eksempelvis Københavns ZOO’s nye elefanthus, Musikkens Hus i Aalborg og ejendommen Bispebjerg Bakke. Ny identitet Fra midten af august begyndte vi at bruge vores registrerede binavn Fonden Realdania i alle vores udadvendte aktiviteter i stedet for vores hovednavn Foreningen Realdanmark. Formålet var at understrege den realitet, at vi i størstedelen af vores udadvendte aktivitet optræder som en fond. Og at synliggøre, at vi i dag driver en virksomhed, der er adskilt og væsentlig forskellig fra den realkreditvirksomhed, som indtil 2000 var det centrale i vores virke. Med brugen af navnet Fonden Realdania ønsker vi at signalere, at vi har skabt en virksomhed, der tager sig af nye opgaver. Selvom vi på denne måde har fået en ny identitet, har vi stor respekt for de historiske rødder, som går tilbage til 1851. Gennem disse mange år blev grundlaget for den formue skabt, som i dag gør det muligt for Realdania at udføre sin virksomhed. Realdania er ”Fonden for det byggede miljø”. Det vil sige Fonden, der er med til at skabe livskvalitet i det byggede miljø over alt i Danmark.

Nye vedtægter De nye vedtægter blev vedtaget på generalforsamlingen den 23. april 2002. Og den 11. juni 2002 godkendte Økonomi- og Erhvervsministeriet de nye vedtægter. Hermed var grundlaget for Realdanias virksomhed på plads, og vi kan fremover virke efter det nye formål: At støtte almennyttige og almenvelgørende formål bredt fordelt i Danmark inden for det byggede miljø. Medlemskab De nye vedtægter fastlagde også ændrede regler for medlemskab. Det automatiske medlemskab, i forbindelse med, at man optog et lån i Realkredit Danmark, ophørte den 23. april 2002. Samtidig fik alle fysiske og juridiske personer, der ejer fast ejendom i Danmark, mulighed for at melde sig ind. Inden den 31.december 2002 skulle alle medlemmer bekræfte deres medlemskab. I alt skrev 242.264 medlemmer tilbage til os og bekræftede medlemskabet. Repræsentantskab De nye vedtægter fastslår, at repræsentantskabet er den øverste myndighed. Dermed er der indført et repræsentativt demokrati, hvor hovedparten af medlemmerne af repræsentantskabet vælges af otte geografiske valggrupper og seks faglige valggrupper. Det er klart defineret, hvem der er stemmeberettigede, og hvem der er valgbare. Det vil kunne give en større kontinuitet i arbejdet, at beslutningerne på det overordnede plan nu træffes af et repræsentantskab, valgt for fire år ad gangen. Virksomhedsstyring Bestyrelsen har drøftet anbefalingerne i Nørby-udvalgets rapport om god virksomhedsstyring og konkluderet, at Realdania i det væsentligste lever op til disse anbefalinger. Bestyrelsen vil i 2003 arbejde videre med virksomhedsstyringen. Fondsstrategi og grundprincipper Fondsstrategi og principperne for de uddelinger, Realdania foretager, har gennem 2002 gennemgået en kvalificering og præcisering. Først og fremmest er det bærende princip – at Realdania arbejder proaktivt med initiativer, udvikling og samarbejde inden for det byggede miljø - blevet stadfæstet. Samtidig med dette er fire af de fem fokusområder blevet uddybet og præciseret, så der er konkrete retningslinier for, hvilke projekter og ansøgninger, vi kan støtte. På mange måder fungerer Realdania som en almindelig fond, der foretager uddelinger på grundlag af de ansøgninger, der kommer ind. Men vi er også en anderledes fond, som indgår i et aktivt samspil med bevillingsmodtagerne, og som af egen kraft kan tage projekter op – være proaktive.

I forbindelse med afklaring og udvikling af større potentielt støtteværdige projekter og flagskibe stiller vi krav om nødvendige faglige analyser for at få kvalificeret og afdækket projekternes kvalitet, særpræg og potentiale. Realdania kan også finansiere udarbejdelsen af disse. Flagskibe og større projekter gennemføres om muligt i egentlige partnerskaber, hvor parterne gensidigt forpligter hinanden på aftalte vilkår. Beslutter vi at gå ind i et af disse store projekter, går vi selv aktivt ind i de relevante besluttende organer, eller vi udpeger andre til at repræsentere os ud fra et ønske om at tilføre projektet værdi. Vi tager et medansvar både for processen og for det færdige resultat. Når vi går ind i partnerskaber, understreger det vores ønske om at være med til at fastholde idé, målsætning og resultater frem til driftsfasen. Vi har et meget stærkt ønske om, at de projekter, som Realdania støtter eller investerer penge i, er nyttige, at de kommer en bred kreds af mennesker til gode, og at det i alle betydninger af ordet er ”sunde” projekter, der kan siges at gøre en forskel inden for det byggede miljø. At indgå i samarbejdsrelationer, hvor folk med meninger og holdninger går sammen om at løse store og mange gange komplicerede opgaver, stiller særlige krav til os. Men vi har samtidig erfaret, at det ofte fører til bedre og mere gennemtænkte løsninger, når de skabes i gode, professionelle partnerskaber, der er håndteret rigtigt. Vi ønsker at gennemføre projekterne på den bedst tænkelige måde, og vi har en ambition om at satse på en bred vifte af forskellige typer projekter. Naturligvis under forudsætning af at de lever op til vores målsætninger. Realdania har fået ansvaret for at bestyre en stor formue, at det har taget omkring 150 år at bygge op. Derfor føler vi en dyb forpligtelse til at sørge for, at de midler, vi uddeler til forskellige formål, bliver brugt med omtanke og naturligvis til de formål, hvortil de er søgt og bevilget. Vi føler desuden en forpligtelse til, blandt andet gennem en fornuftig investeringsvirksomhed, at sikre Realdania et langt liv og dermed mulighed for, mange år frem, at yde en betydende indsats for det byggede miljø over hele landet. Det skylder vi både historien, nutiden og fremtiden.

1. Baggrund og formål Foreningen Realdanmark – og dermed Fonden Realdania - udspringer af Kreditforeningen Danmark, der var en fusion af en række kredit- og hypotekforeninger med rødder tilbage til 1851. Indtil 2000 ejede Foreningen realkreditvirksomheden. Helt frem til 1998 som eneejer, men med sammenlægningen af BG Bank og Realkredit Danmark blev Foreningens ejerandel bragt ned til 61% af moderselskabet - Realdanmark A/S. Da dette selskab i oktober 2000 blev fusioneret med Danske Bank, blev forening og realkreditforretning adskilt, og Foreningen fik et helt nyt og anderledes virkefelt. På generalforsamlingen den 30. oktober 2000 blev det besluttet at ændre formålsparagraffen i Foreningens vedtægter. Foreningen havde tidligere h aft til formål at drive virksomhed gennem ejerskab af aktier i Realdanmark A/S og anden finansiel investeringsvirksomhed samt at støtte almennyttige formål. Fremover er hovedopgaven at støtte almennyttige og almenvelgørende formål over hele Danmark især inden for det byggede miljø samt at drive investeringsvirksomhed. Udadtil sker det under navnet Fonden Realdania. Når vi i vores udadvendte virksomhed foretrækker at anvende dette frem for navnet Foreningen Realdanmark, hænger det sammen med, at vi har erfaret, at det er lettere at forklare offentligheden om vores formål, når vi kalder os Fonden Realdania. Der er således ikke tale om, at Foreningen Realdanmark juridisk har skiftet status, men alene om, at vi nu anvender det registrerede binavn, Fonden Realdania.

Vi er en almindelig fond – og en anderledes fond Når det gælder de almindelige uddelinger, fungerer Fonden Realdania som de fleste fonde: Alle ansøgninger til Realdania får en faglig og økonomisk vurdering uanset det ansøgte beløbs størrelse. Kendetegnende for Realdania er imidlertid, at vi ved siden af den almindelige fondspraksis også går i aktivt samspil med bevillingsmodtagerne. At vi lægger så stor vægt på det aktive samspil hænger sammen med de fire grundprincipper, som er formuleret i fondsstrategien: 1. Vi vil skabe udvikling og forandring blandt andet gennem flagskibsprojekter 2. Vi vil skabe og formidle ny viden bl.a. ved at støtte forskning, udviklingsprojekter og tværfaglige projekter 3. Vi vil være opsøgende 4. Vi vil skabe partnerskaber, der er forpligtende, formaliserede samarbejder med lokale, regionale og/eller faglige kræfter. Grundprincipperne understreger vores intention om at støtte almennyttige og almenvelgørende formål og derigennem bidrage til livskvaliteten i det byggede miljø. Vi ønsker at sikre bedre kvalitet og større levedygtighed i de projekter, vi støtter. Når der er grundlag for det, organiseres de mere markante projekter, som også går under betegnelsen Flagskibe, i partnerskaber eller særlige ejerskaber.

2. Investeringsvirksomheden Investeringsvirksomheden omfatter: 1. Almindelige investeringer i børsnoterede aktier og obligationer. 2. Strategiske investeringer i virksomheder med tilknytning til det byggede miljø. Fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S gav Realdania rådighed over den formue på omkring 20 milliarder kr., som investeringsområdet forvalter. Hovedmålet er over tid at sikre det størst mulige afkast af formuen, nemlig et afkast, der er mindst så stort, at det: • Sikrer grundkapitalens realværdi. • Sikrer fondsvirksomheden en udlodning på mindst 200 millioner kroner hvert år. • Dækker udgifterne til skattebetaling. • Dækker de omkostninger, der er forbundet med at drive fondsvirksomheden, foreningsvirksomheden og investeringsvirksomheden. Investering

2002

Almindelige investeringer Strategiske investeringer Porteføljeomkostninger

281,3 502,9 -9,3

Resultat før kapacitetsomkostninger

774,9

Kapacitetsomkostninger

-21,4

Resultat

753,5

Udviklingen på aktie- og obligationsmarkedet Verdens markeder har gennem de seneste år oplevet meget store og overvejende negative udsving, hvilket også kan aflæses i tabel 2.1 og 2.2. Udviklingen understreger behovet for en løbende afvejning af risikoprofilen, og derfor har vi lagt investeringsstrategien til rette, så der er plads til at modstå de svingninger, der måtte komme på markedet. Der er udviklet risikomodeller, hvilket gør det muligt til enhver tid at veje risiko i forhold til afkast. Risikomodellerne anvendes som værktøj af Realdanias ledelse i den løbende styring af investeringsvirksomheden. Tabel 2.1: Indeks over udviklingen på visse aktiemarkeder - afkast målt over henholdsvis 5, 3 og 1 år USA: S & P 500 Nasdaq

5 år - 9,3% - 15,0%

3 år -40,1% - 67,2%

1 år -23,4% -31,5%

Japan: Nikkei

5 år - 43,8%

3 år - 54,7%

1 år -18,6%

Danmark: KFX KBX

5 år - 5,3% -12,4%

3 år - 22,0% -24,5%

1 år - 26,3% - 26,0%

Kilde: Reuters. Ovenstående indeks er opgjort i lokal valuta.

Tabel 2.2: Morgan Stanleys verdensindeks Afkast målt over henholdsvis 5, 3 og 1 år MSCI: 5 år Verden -9,3% Fjernøsten ekskl. Japan 2,4% Europa -11,1%

3 år - 44,6% - 31,8% - 42,7%

1 år -32,5% -21,2% -31,3%

Kilde: Morgan Stanley. Ovenstående er opgjort inklusiv nettoudbytter. Udviklingen er beregnet i danske kroner.

Igen i 2002 oplevede verdens aktiemarkeder kraftige kursfald. Faldene begyndte midt i april og var foranlediget af regnskabsskandaler først og fremmest i USA kombineret med usikkerhed om udviklingen i verden. Investorerne overførte i stedet interessen til obligationsmarkederne, der i 2002 var præget af pæne kursstigninger. De fortsatte kursfald på aktiemarkedet medførte midt i året, at de økonomiske nøgletal i USA begyndte af tegne et mere negativt billede af vækstudsigterne, uanset at forventningerne var positive. Dette førte til stigende frygt for, at det begyndende økonomiske opsving igen ville blive afløst af recession. Hertil kom, at frygten for krig mod Irak førte til stigende oliepriser. De markante kursfald på aktier og rentefaldet på obligationer gav en del institutioner problemer med at overholde deres forpligtelser. Dette var ikke alene et dansk, men et globalt fænomen, som betød at betydelige aktieposter måtte afhændes på ufordelagtige tidspunkter. Kurserne blev yderligere pressede som følge af, at aktiemarkederne ikke kunne absorbere de store frasalg. På obligationsområdet var 2002 et år med store kursstigninger. 1. kvartal 2002 var præget af rentestigninger, mens markedet i 2. kvartal blev præget af markante rentefald. Udviklingen fortsatte sådan igennem 3. og 4. kvartal, kun afbrudt af en kort stigning i oktober. Forløbet var præget af den generelle økonomiske afmatning, herunder også udviklingen på aktiemarkedet. Det hænger sammen med, at investorer sædvanligvis vælger at anbringe deres overskydende likviditet i obligationer, når aktiemarkedet er usikkert. Den 6. november 2002 nedsatte USA den korte rente fra 1,75% til 1,25%. Europa og Danmark fulgte efter den 6. december 2002 med en rentenedsættelse på 0,5%. Diskontoen i Danmark blev herefter 2,75%. Det fik afsmittende effekt på renten på den 5-årige dansk statsobligation, som faldt fra 4,85% pr. 28. december 2001 til 3,86% pr. 30. december 2002. Den 1. årige rente faldt tilsvarende fra 3,83% pr. 28. december 2001 til 2,96% pr. 30. december 2002.

Realdanias almindelige investeringer Målet med de almindelige investeringer er at sikre det størst mulige afkast af den investerede kapital. De almindelige investeringer forvaltes i seks porteføljer, hvoraf fire forvaltes eksternt og to internt. Den eksterne forvaltning af de almindelige investeringer Til at pleje de eksterne porteføljer har vi valgt fire Asset Managers, som forvalter en obligationsportefølje og tre aktieporteføljer. 1 milliard kr. blev investeret i en global obligationsportefølje. Målet for forvalteren af den globale obligationsportefølje er at skabe et afkast, som matcher eller er bedre end det valgte benchmark for globale investeringer. 1 milliard kr. blev investeret i en global aktieportefølje. Aktieporteføljen består af ca. 250 aktier. Målet for forvalteren er at matche afkastet på benchmark MSCI World. 2 milliarder kr. blev delt ligeligt på to globale stockpick aktieporteføljer. De to globale stockpick aktieporteføljer investeres til forskel fra indeksporteføljen i et langt færre antal aktier – typisk 30-60 forskellige. Målet for de Asset Managers, der forvalter de to stockpick-porteføljer, er at de skal matche eller give et højere afkast end benchmark MSCI World. Egen forvaltning af de almindelige investeringer Realdania forvalter selv to porteføljer, en dansk obligationsportefølje og en dansk aktieportefølje. Obligationsporteføljen investerer i børsnoterede danske stats- og realkreditobligationer, hvoraf en del er investeret i obligationer med kort restløbetid, som bedst matcher det tidspunkt, hvor midlerne skal anvendes. Målet for obligationsporteføljen er at matche eller give et højere afkast end det valgte benchmark for danske obligationer. Obligationsporteføljen udgør 3,1 mia. kr. den 31. december 2002. Aktieporteføljen er en stockpick portefølje bestående af 15-25 børsnoterede danske aktier. På grund af Realdanias store investering i Danske Bank bliver der ikke investeret i bankaktier. Målet for aktieporteføljen, der blev etableret i løbet af andet halvår 2002, er at matche eller give et bedre afkast end KBX Indekset minus banker. I alt blev der fra sidste halvdel af juni investeret 1 mia. kr.

Afkastet af de almindelige investeringer Den globale obligationsportefølje opnåede i 2002 et afkast på 9,4%, hvilket var mere end 1% point dårligere end benchmark, der havde et afkast på 10,7%. Varigheden var ved årets udgang opgjort til 5,0, hvilket giver en renterisiko på 55,1 millioner kr. Realdanias egen forvaltede obligationsportefølje opnåede et afkast på 8,3%, hvilket svarer til afkastet på benchmark for danske obligationer. Varigheden var ved årets udgang opgjort til 2,4, hvilket giver en renterisiko på 76,1 millioner kr. De to globale stockpick aktieporteføljer opnåede negative afkast på henholdsvis 26,9% og 33,9%. Den første aktieportefølje klarede sig en del bedre end sit benchmark, Morgan Stanleys verdensindeks, mens den sidste aktieportefølje klarede sig lidt ringere end benchmark.

Tabel 2.3: Beholdning, afkast og performance for de enkelte porteføljer I mio. kr.

Aktivklasser

Værdi pr. 31-12-2002

Afkast i mio. kr.

Afkast i procent

Afkast på benchmark

Alfred Berg

Globale Obligationer

1.093,8

93,8

9,4%

10,7%

Realdania

Dansk Obligationer

3.119,2

258,1

8,3%

Carnegie

Globale aktier stockpicking

732,1

-266,6

-26,9%

-32,5%

Credit Suisse

Globale aktier stockpicking

662,1

-336,1

-33,9%

-32,5%

Danske Capital

Globale aktier indekstracking

669,2

-329,0

-33,2%

-32,5%

Realdania

Danske aktier stockpicking

900,9

-98,6

-13,4%

-20,2%

DADES

Fast ejendom

219,5

23,1

11,1%

Andre

Private Equity

Danske Bank

Finans

I alt

164,0

3,9

3,3%

11.286,0

-1.095,2

-9,5%

18.846,8

-1.746,6

-9,1%

-28,9%

Afkast i procent og afkast på benchmark for Realdanias danske aktier er beregnet fra starttidspunktet den 19. juni 2002. “Andre” består af Dania Capital og Kuben.

Generelt for stockpick aktieporteføljer gælder, at performance målingen bedst giver mening, når den foretages over en længere periode – typisk over tre til fem år. Det hænger også sammen med, at aktierne er valgt ud fra, at de indeholder et merpotentiale i forhold til den aktuelle markedskurs. Turbulensen på de globale aktiemarkeder har imidlertid betydet, at aktier, som i forvejen var kursfastsat for lavt, er faldet mindst lige så meget som alle andre aktier. Så længe der forekommer tvangssalg og voldsomme udsving på aktiemarkederne, må vi regne med, at også stockpick aktieporteføljerne vil være hårdt ramt. Den globale indeks aktieportefølje opnåede i 2002 et negativt afkast på 33,2%, hvilket var en smule ringere end benchmark, Morgan Stanleys verdensindeks, der havde et negativt afkast på 32,5%.

Den danske stockpick aktieportefølje, som Realdania selv forvalter, havde ved årets udgang et tab på 98,6 millioner kr., hvilket svarer til et tidsvægtet afkast på -13,4% mod benchmarks afkast på -20,2% (KBX minus banker for perioden 19.6 til 31.12 2002). Også på denne stockpick portefølje skal performance vurderes over en periode på tre til fem år. Benchmark Afkast på benchmark er opgjort før fradrag af handelsog depotomkostninger, mens afkast på porteføljerne er opgjort efter fradrag af alle direkte omkostninger, som kan henføres til de enkelte porteføljer. Afkast i procent er opgjort efter eventuel áconto udbytteskat. Aktier Morgen Stanleys verdensindeks for aktier - MSCI World Free Float - er sammensat af 1.476 forskellige aktier fra 23 lande. Aktierne vægtes med deres markedsværdi af de aktier, der er frit omsættelige. Udbytte efter skat geninvesteres. Benchmark for de 3 globale aktieporteføljer er Morgan Stanleys verdensindeks – MSCI World Free Float. På aktiemarkedet var afkastet på Morgan Stanleys verdensindeks -32,5%, mens afkastet på Morgan Stanleys indeks for europæiske banker var -28,9% i 2002. KBX-benchmarkindekset er Københavns Fondsbørs’ eneste Free Float justerede indeks. Indekset består typisk af mellem 50-80 selskaber og reguleres to gange årligt. Indekset er inklusiv udbytter. KBX (minus banker) har givet et afkast på -28,2 % i 2002. Benchmark for Danske Bank aktien er MSCI Europe Banks. Benchmark for den danske aktieportefølje er KBX minus vægten af de bankaktier, som indgår i KBX indekset. Obligationer Nordea CM5 benchmark: Afkast var 11,8 %. Benchmark, der består af danske realkreditobligationer, justeres hver dag, således at varigheden konstant er 5. J.P. Morgan Bond excl. Japan havde et afkast på 11,2% på benchmark. Det består af statsobligationer fra 12 lande. Varigheden ligger omkring 6. EFFAS > 1: Afkast i 2002 på benchmark var 9,5 %. Indekset består af danske statsobligationer med en restløbetid, som er højere end 1 år. Benchmark for globale obligationer er konstrueret som 40% danske statsobligationer (EFFAS > 1), 30% danske realkreditobligationer (Nordeas CM 5) samt 30% globale obligationer (J.P. Morgans Bond indeks) minus Japan.

EFFAS 1 til 10: Afkast i 2002 på benchmark var 9,1%. EFFAS 1 til 10 består af danske statsobligationer med en restløbetid på 1 til 10 år. Danske Banks obligationsindeks: Afkast i 2002 på benchmark var 10,8 %.Indekset består af danske realkreditobligationer med en varighed på ca. 4,5. Cibor 1 mdr: Afkast i 2002 på benchmark var 3,6 %. Cibor 1 mdr. er et afkastindeks beregnet på baggrund af den udlånsrente for et lån med en løbetid på 1 måned. Benchmark for danske obligationer er et indeks, som består af 25% af afkastet på Cibor 1 mdr., 37,5% danske realkreditobligationer med en varighed på 4,5 og 37,5% danske statsobligationer med en løbetid på 1 til 10 år. Realdanias strategiske investeringer Målet med de strategiske ejerskaber er at sikre det størst mulige afkast af den investerede kapital – et afkast, som svarer til den risiko, der eksisterer på det pågældende investeringsområde. Men samtidig kan vi se en strategisk fordel for Fonden Realdania ved at foretage den pågældende investering. Realdania udøver et aktivt ejerskab. Det kan for eksempel betyde, at vi træder ind i bestyrelsen for den pågældende virksomhed. Almindeligvis vil der være tale om investeringer i virksomheder, der ejer, opfører, køber, sælger, finansierer, driver eller vedligeholder fast ejendom samt virksomheder, som udvikler, producerer, handler eller leverer produkter eller tjenesteydelser til det byggede miljø, eller som i øvrigt udøver aktiviteter inden for det byggede miljø. Men Realdanias aktieportefølje i Danske Bank er også et strategisk ejerskab, der dog har sin egen historiske baggrund.

DADES A/S er et af landets ledende ejendomsselskaber med en balance på ca. 6 milliarder kr. Selskabets aktiviteter omfatter ejendomsinvesteringer og ejendomsadministration. Realdania ejer knap 10% af aktiekapitalen, og denne investering er foretaget for at få del i en ejendomsportefølje og desuden opnå et afkast af den investerede kapital, der svarer til markedsafkastet. Realdania påbegyndte i 2002 overvejelser om at investere i små og mellemstore unoterede virksomheder med det formål at optimere afkastet. Dania Capital blev etableret til dette formål som 100% ejet datterselskab med en kapital på 100 mio. kr. Danske Bank – cirka 60% af Realdanias formue er placeret i aktier i Danske Bank. Nedenstående graf viser, at Danske Bank aktien har klaret sig en del bedre end MSCI Europe Banks indekset i 2002.

Kuben A/S-koncernen er landsdækkende i sin virksomhed og har gennem en lang årrække opbygget en ekspertise inden for boligbyggeri med salg for øje, bygherrerådgivning og ejendomsforvaltning, som Realdania efter behov og på normale forretningsmæssige vilkår kan trække på. Ejerandelen af Kuben udgør 50%.

3. Fondsvirksomheden Fondsvirksomheden omfatter: 1. Almindelige projekter – almennyttige og almenvelgørende projekter inden for det byggede miljø bredt fordelt i Danmark. De almindelige projekter forvaltes hovedsageligt inden for ét af de fem fokusområder. 2. Flagskibsprojekter – markante og ofte økonomisk tunge projekter, der gør en synlig forskel i det byggede miljø. De går ofte på tværs af de fem fokusområder og kan være organiserede som partnerskaber eller som særlige ejerskaber.

Fond

2002

Almindelige uddelinger Flagskibe: Partnerskaber Særlige ejerskaber

-118,1

Uddelinger i alt

-318,6

Kapacitetsomkostninger Resultat

-188,0 -12,5

-22,5 -341,1

Grundprincipper Fondsstrategien og principperne bag uddelingerne er i 2002 blevet tydeliggjort, og det bærende princip om, at Realdania arbejder proaktivt med initiativer, udvikling og samarbejde inden for det byggede miljø er blevet stadfæstet. Samtidig er fire af de fem fokusområder blevet uddybet og præciseret, så der ligger konkrete retningslinier for, hvilke projekter og ansøgninger, Realdania kan støtte. For ledelse og administration er der tilvejebragt et arbejds- og administrationsgrundlag, der både på de indre linier og i forhold til vores omgivelser har skabt afklaring og forståelse for det rum, Realdanias midler skal arbejde i. På vores hjemmeside oplyser vi om grundprincipper og retningslinier for fondsstøtte. For hvert fokusområde er det beskrevet, hvilke faglige temaer, der kan søges inden for – samt hvilke projekter og områder, der ikke kan forvente støtte. I det løbende samarbejde og i kommunikationen med ansøgerne formidler vi disse principper, og gennem 2002 er vi begyndt at afstemme de mange forventninger til Realdania, med de muligheder vi har. Beslutter vi at engagere os i et projekt, sker det også, at vi vælger at gå aktivt ind i de relevante besluttende organer. Vi tager et medansvar både for processen og for det færdige resultat, men kun i ganske særlige tilfælde engagerer vi os i den efterfølgende drift. Den proaktive indsats Realdanias proaktive aktiviteter har udviklet sig, og der er taget mange initiativer bl.a. i form af konkrete projektsamarbejder, partnerskaber, udviklingsfora og netværksdannelser, hvor vi er med til at præge udviklingen inden for det byggede miljø. Gennem 2002 er vi blevet en aktiv og kendt spiller, som det byggede miljø i stigende grad regner med og bruger aktivt.Udviklingsfora og netværksdannelser har været anvendt i projekter, hvor f.eks. afdækning af et tema eller udvikling af et fagligt felt er på dagsordenen. Her har Realdania taget initiativ til at sammensætte parter, der kan kvalificere og afklare behovet for og relevansen af projektidéer. Afhængig af resultaterne kan den skabte viden føre til igangsættelse af konkrete projekter og etablering af netværk og faglige fora. 17

Eksempler er boligdebatforum i samarbejde med Mandag Morgen - rundbordssamtale om bæredygtighed inden for byggeriet og det digitale byggeri. En særlige type proaktive projekter er de projekter, hvor vi med afsæt i fondsstrategien på eget initiativ frembringer et projekt og tilknytter relevante rådgivere. Projektudvikling og gennemførelse foregår i et tæt samarbejde med de faglige rådgivere og Realdania er direkte engageret i ledelsen af projektet. Resultaterne kan bestå i videnskabelse, ændring af praksis, konkrete fysiske projekter m.v. De proaktive projekter vil ofte udvikle sig til såkaldte Flagskibsprojekter. Et eksempel fra 2002 er projektet med de kulturhistoriske gårdbygninger, hvor formålet er at redde værdifulde kulturværdier inden for bondegårdsområdet ved at finde nye anvendelsesmuligheder for ejendomme, der har udtjent deres oprindelige formål. Et andet eksempel er programmet Bedre Byrum fra 2001, som skal bidrage til at udvikle levende og inspirerende byrum i forskellige danske kommuner. Konkrete projektsamarbejder Når vi skal afklare og videreudvikle mulige større støtteværdige projekter og flagskibe, stiller vi krav om nødvendige faglige analyser og finansierer eventuelt udarbejdelse af disse. Vores erfaring er, at vi med den metode bedst sikrer og afdækker det enkelte projekts kvaliteter og potentialer. I samarbejde med ansøgere opnår vi en afklaring af projektets styrker, mulige udvikling, værdiskabelse og eventuelle svage punkter. Og på den baggrund får vi tilvejebragt et kvalificeret beslutningsgrundlag for vores stillingtagen, herunder de vilkår, der knyttes til en eventuel bevilling. Typiske eksempler er grundige markedsanalyser, hvor den økonomiske og kulturelle bonitet afdækkes, ligesom faglige vurderinger af miljømæssig bæredygtighed og vejledende udtalelser om f.eks. bygningshistoriske og bygningskulturelle værdier hentes ind. Konkrete eksempler fra dette års aktiviteter er Bybevaringsprojektet Sct. Nicolai i Kolding, Herregården Nørre Wosborg i Vestjylland og Fuglsang Kulturcenter på Lolland. Fokusområder Realdania har udpeget fem områder, hvor vi ønsker at gøre en særlig indsats. Det er: 1. Nye kvaliteter til byerne. 2. Sikring af den historiske arv. 3. Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet. 4. Nye ejerformer, boligformer og bebyggelsesformer. 5. Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik.

Almindelige projekter De almindelige projekter er fordelt på de fem fokusområder, og inden for hvert område har vi identificeret, hvad vi prioriterer at støtte og, hvad vi især vil have fokus på. 1. Nye kvaliteter til byerne Strategi og overordnede retningslinier Gode byer skaber gode liv, og gode byer og bymæssige kvaliteter spænder vidt. Fra den enkelte bolig eller erhvervsenhed over ejendommen, karreen, kvarteret og bydelen til den samlede by. To tredjedele af den danske befolkning bor i de større byer. Derfor har byernes kvaliteter afgørende betydning for vores livsvilkår. Men byernes kvaliteter nedslides på flere områder, og dermed forringes livsbetingelserne for byernes borgere. Udfordringerne er mange, og Realdanias opfattelse af byen som begreb er bred. Byen er bybåndet (det, der binder byen eller byerne sammen), landsdelen, bydelen og kvarteret. Og den er samspillet mellem by og opland. Byen er også kvalitetsbyggerier fra den tidlige modernisme, industribygninger, havnearealer og andre ejendomme, som forfalder, fordi de ikke længere anvendes til deres oprindelige formål. Desuden skaber konkurrencen fra den teknologiske udvikling og moderne produktionsformer nye udfordringer og konkurrence mellem kvarterer og bydele. Vi ønsker at være med til at: Skabe bæredygtige byer: • Byer, der socialt og kulturelt er mangfoldige, så vi undgår store etniske og sociale ghettoer. • Byer, der giver de bedste muligheder for beskæftigelse til alle. • Byer, der miljømæssigt er bæredygtige med et fornuftigt energiforbrug, en hensigtsmæssig trafik etc. Standse negative spiraler ved at støtte: • Udvikling af ny viden om metoder og mekanismer i bypolitikken og byfornyelsen, og formidling af denne viden til beslutningstagere, brugere og konkrete projekter. Give gamle værdier nyt liv ved at bidrage til: • Ombygning af tidligere industriejendomme og ejendomme på havnearealer til tidssvarende formål. • Bevarelse af historiske bygninger og miljøer. • At godt håndværk bliver bevaret. Fremme kvaliteterne i de offentlige rum gennem • Støtte til projekter, der forbedrer de offentlige rum • Støtte forskning i og formidling af disse.

Realdania prioriterer at støtte: Eksperimenter, demonstrationsprojekter og konkrete initiativer med udgangspunkt i byen. Vi lægger vægt på projekter, som er nyskabende, som vinkler tingene anderledes eller på anden måde positivt bidrager til for eksempel byens liv og udvikling. Det kan være projekter med fokus på både den fysiske og den bløde dimension (socialt, kulturelt m.m.). Projekterne kan f.eks. have karakter af debatoplæg, konferencer, forsknings-, evaluerings- og udviklingsprojekter, planlægning, byrumsprojekter, sociale projekter. Der vil være fokus på projekter, der anskuer byens liv og udvikling i et bredere perspektiv, f.eks. projekter, der bygger på samarbejde og nye partnerskaber: • mellem by og land • mellem byer • mellem bydele og kvarterer og • på tværs af traditionelle faggrænser, netværk, organisationer og sektorer. Realdania vil samtidig støtte projekter, der integrerer erhverv og andre funktioner i byen. Funktioner, som kan støtte byens liv og udvikling, herunder projekter, der udnytter gamle industriområder til nye og nutidige formål. Byens mursten Realdania støtter byens mursten, hvis projektet: • har en særlig betydning og gør en forskel for byens sociale og kulturelle liv • socialt kan styrke en udvikling i et svagt område • er eksperimenterende og nytænkende • kan inspirere og give erfaring videre til andre • har arkitekturen i højsædet. Realdania støtter kun offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis projektet har en særlig betydning for byen, er i arkitektonisk særklasse eller har demonstrationsværdi. Realdania vil bl.a. have fokus på projekter, der: • Anviser udviklingsperspektiver og løsninger på typiske problemstillinger i storbyen, forstæderne, købstaden, landsbyen, havnekvarteret, sociale boligområder og multietniske bydele. • Favner helheden og ser byens huse, liv og omgivelser (landskaber/bylandskabet) under ét og demonstrerer løsninger, hvor byens uderum/bylandskab er en integreret del af projektet og byens udvikling. • Anviser løsninger på byens infrastruktur, hvor også arkitektoniske og æstetiske værdier er tænkt ind. • Har til formål at kvalificere byens mursten. Vi støtter afholdelse af arkitekt- eller idekonkurrencer, metode- og strategiudvikling eller lignende, som har til formål at opkvalificere et givent projekt. Det kan både være offentlige og private projekter. • Bevarer byens historiske spor. Vi støtter bevaringsprojekter for bydele, bygninger, bygningsdele, tårne, spir, baggårde m.m., der har en særlig historie og betydning for byen. • Understøtter hovedstadens udvikling som international metropol

Bevilgede projekter i 2002 KapHandi – tilgængelighed for handicappede Realdania støtter projektet KapHandi, som er et projekt, der ønsker at gøre byen mere tilgængelig for handicappede. Med udgangspunkt i den enkeltes handicapprofil vil det være muligt via en service på internettet at skaffe informationer om udvalgte byers tilgængelighed og dermed at planlægge sin færden på turen efter destinationens tilgængelighed og egnethed. Det er ambitionen, at projektet på sigt også skal bidrage til at sætte gang i forbedringer af byernes fysiske tilgængelighed både i og imellem bygninger og byer. Projektet udvikles i samarbejde med Dansk Center for tilgængelighed, De samvirkende Invalideorganisationer og slutbrugere. Det er aftalt, at Ørestad/Metro eller Vestsjællands amt bliver testområde i udviklingsfasen. KapHandi ventes lanceret i sommeren 2003, og over en periode på 2 år er det målet at dække 80 % af byerne i Danmark. Lisbjerg – idekonkurrence om byplan for et nyt boligområde Realdania støtter gennemførelsen af en byplankonkurrence i Århus Kommune, hvor man vil bygge en ny by med skole, institutioner, boliger, butikker og erhverv. Via en idékonkurrence vil man frembringe et optimalt plangrundlag for en ny bystruktur i Århus Nord. Udgangspunktet er den sydvendte skråning, Lisbjerg bakke. Et attraktivt landskab i direkte forbindelse med kommunens grønne hovedstruktur og den overordnede trafikstruktur. Det nye byområde skal blandt andet planlægges ud fra en helhedstankegang - spændende fra valg af økologiske byggematerialer og driftsprocesser til håndtering af sociale og kulturelle problemstillinger. Opzoomernes filosofi og værdigrundlag ”Opzoomerne på dansk” har modtaget støtte fra Realdania i 2002. Opzoomer-ideen bygger på ideen om, at ”for at få noget – skal man gøre noget”. Formålet er at få den enkelte til at være mere aktiv i sin egen gade, uden at det nødvendigvis kræver medlemskab af en bestyrelse. Opzoomerne hjælper borgerne med at stille skarpt på egne ønsker om at forbedre og forskønne gademiljøet. F.eks. ved at skabe stillegader med blomster eller buske, at arrangere Ren Gade-aktion eller at pynte gaden til jul. Initiativerne skal foruden at forskønne gademiljøet være med til at opbygge sociale relationer borgerne imellem. Opzoomerne på dansk har til huse i København, men der holdes forskellige arrangementer og møder rundt om i landet i et forsøg på at skabe lokale gadeteams. Læs mere på: www.opzoomer.dk

Nyt forsamlingshus i Nørholm Da problemerne begyndte at presse sig på, da skolen og købmanden led under et vigende befolkningsunderlag, og borgerforeningen var ved at blive nedlagt, etablerede borgerne i landsbyen Nørholm et fremtidsværksted. Resultatet blev i samarbejde med Aalborg Kommune et program for »Nørholm - økologisk landsby«. Det indeholder bl.a. forslag om renovering af det gamle eller nybygning af et forsamlingshus, etablering af en byfælled, forbedring af trafiksikkerheden, sikring af de små veje, en bevarende lokalplan og forslag om at udlægge nye byggegrunde. En teknisk undersøgelse viste efterfølgende, at forsamlingshuset var så nedslidt, at det ikke kunne sættes i stand, og forsamlingshusgruppen er nu i gang med at skabe et arkitektonisk godt multifunktionelt forsamlingshus, som et levende eksempel på, hvordan et nyt forsamlingshus kan passes ind i den eksisterende landsby. Beboerne vil selv deltage aktivt i forbindelse med opførelsen af forsamlingshuset, som vi støtter økonomisk.

2. Sikring af den historiske arv Strategi og overordnede retningslinier I by og på land vil vi være med til at bevare historisk værdifulde kulturmiljøer, herunder enkeltstående bygninger og anlæg samt by- og landskabsmæssige helheder. Målet er, at det skal ske med en nutidig anvendelse for øje og på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Der skal skabes noget, som bliver til gavn og glæde for en større kreds - for folk i nabolaget, i regionen, for besøgende og for kommende generationer.

Vi ønsker at være med til at: • Støtte formidling af viden om og holdninger til bevarelse af den bygningsmæssige arv. • Støtte projekter, der viser nutidig anvendelse af gamle bygninger. • Fremme det gode håndværk. • Medvirke til at fastholde og udvikle attraktive landsbymiljøer og miljøet i småbyer. • Opbygge en portefølje af fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Vi prioriterer at støtte: • Projekter, der ellers ikke bliver løst. • Udvalgte projekter og bygninger med hovedvægten lagt på fredede ejendomme. I særlige tilfælde kan også bevaringsværdige bygninger støttes. Vores intentioner er: At virkeliggøre nogle demonstrationsprojekter, der kan inspirere og vise vejen frem, f.eks. ved • at støtte herregårdsprojekter, hvor samlede kulturmiljøer bliver bevaret og anvendt, • at gå ind i bybevaringsprojekter, hvor den historiske struktur bliver udviklet og gjort synlig gennem en bevidst indsats, • at udvikle bondegårdsprojekter, hvor typiske gårde bliver bevaret og anvendt til forskellige nutidige formål, og • at afsætte en pulje til enkeltstående, primært fredede bygningsværker. • at sætte gang i forskningsprojekter, der kan udvikle og belyse området ”Den historiske arv”. • at støtte formidling af viden om emnet i form af litteratur, udstillinger, film og anden oplysning.

Vi lægger vægt på indhold Inden for dette fokusområde lægger vi vægt på projekter, der hæver sig over almindelig vedligeholdelse. Vi interesserer os for en nutidig anvendelse af gamle bygninger, der har udtjent deres oprindelige formål, og projekterne skal kunne gennemføres på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Normalt giver vi derfor ikke støtte til et projekt, hvis den efterfølgende drift og vedligeholdelse ikke hænger sammen. Projekter, der opnår støtte, skal vise vejen frem og være et forbillede for tilsvarende projekter. Det kan f.eks. være via en ny og anderledes restaureringsteknik, blanding af nyt og gammelt byggeri eller en interessant alternativ anvendelse af en gammel fabrik. Realdania har afsat en pulje til enkeltstående (fortrinsvist fredede) bygningsværker samt sat gang i en række demonstrationsprojekter inden for områderne bybevaring, gårdprojekter og herregårdsanlæg, hvor vi har særligt øje for bevaringsindsatsen og de fremtidige anvendelsesmuligheder. Uanset, om der er tale om en konkret ansøgning eller et demonstrationsprojekt, er grundbetingelserne for støtte, at: • Bygningsværket har en særlig historisk værdi. • Projektet har et indhold, der vil skabe forandring, har en holdningsændrende afsmittende effekt eller på anden måde viser nye veje. • Projektet indeholder nyskabende elementer af særlig interesse, f.eks. en særlig vinkel på arkitektonisk kvalitet, bevaring af helheder, særlige tekniske eller håndværksmæssige løsninger eller andre fremsynede forhold. • Projektet viser en nutidig anvendelse af gamle bygninger.

Bevilgede projekter i 2002 Demonstrationsprojekter Fælles for demonstrationsprojekterne er, at de skal synliggøre og formidle, hvordan vi bevarer og udvikler historisk værdifulde kulturmiljøer, bygninger, anlæg samt by- og landskabsmæssige helheder med henblik på en nutidige anvendelse. Formålet med et demonstrationsprojekt er - udover at bidrage til bevarelse og sikring af den historiske arv - gennem dynamiske og forbilledlige initiativer at medvirke til en positiv udvikling på et område, hvor der er brug for nytænkning for at forhindre tab af kulturværdier. Herudover vil Realdania medvirke til, at der opbygges og formidles viden inden for både historiske, bygningsmæssige, landskabelige og håndværksmæssige områder. 24

Udgangspunktet er, at alene projekter med et perspektiv, der rækker ud over den konkrete sag, kan bidrage til en forandring af den bevarings- og vedligeholdsmæssige status i landet. Kun ved at være med til at påvirke holdningerne hos ejere, politikere, rådgivere m.fl. kan vi bidrage til at sætte gang i en positiv udvikling. I 2002 satte vi følgende demonstrationsprojekter i gang: Ledreborg Realdania har bevilliget et beløb til et projekt, der skal vise, hvordan man kan om- og genskabe et haveanlæg på Ledreborg med stor grad af offentlig adgang. Det er en forudsætning, at den fremtidige drift af herregården, herunder haveanlægget, er sikret via ejerens egne midler. Ledreborg er et af landets mest helstøbte kulturmiljøer, der som helhed er totalfredet og stadig drives som et aktivt landbrug. Hertil kommer, at Ledreborgs indbo som det eneste på en dansk herregård er sikret for eftertiden gennem Ledreborgfonden. Kun det storslåede haveanlæg, der rejser sig på begge sider af Hulemølle Å, er ikke fredet. Der er brug for en restaurering af den terrasserede have, hvis mange stentrapper og græsklædte skråninger er nedslidt af vejr og vind samt af de store slotskoncerter, som haven hvert år danner rammen om. Projektet skal tydeliggøre, hvordan man for så få midler som muligt bevarer og vedligeholder et historisk haveanlæg. Men ud over restaurering og genopretning kan det også belyse mulighederne for at indpasse nye og alternative anvendelsesmuligheder som f.eks. årlige parkkoncerter i en havekunstnerisk sammenhæng. Hestebjerggård Realdania har ydet en bevilling til restaureringen og moderniseringen af det gamle gårdanlæg Hestebjerggård i Gl. Lejre. Projektet skal demonstrere nye anvendelsesformer gennem indretning af et formidlingscenter. Selvom ejendommen ikke er fredet, er Hestebjerggård bygningsmæssigt interessant. Gårdens nuværende længer er fra henholdsvis slutningen af 1700-tallet og midten af 1800-tallet, og gården kan gennem forskellige regnskaber føres tilbage til 1601. Den traditionelle firelængede Hestebjerggård blev i 1969 erhvervet af staten, som ønskede at sikre bevaring og formidling af områdets kulturhistorie. I samarbejde med amt, kommune, beboerforening, Forsøgscentret i Lejre og Roskilde Museum vil staten nu oprette ”Den selvejende institution Hestebjerggård”, hvortil gården overdrages.

Sophienborg Realdania har ydet støtte til gennemførelsen af et demonstrationsprojekt, der skal vise nye anvendelsesformer for et historisk bygningsanlæg, som i kraft af udbygningen af Hillerød vil komme til at ligge placeret midt i et boligområde. Bygningsanlægget Sophienborg planlægges indrettet til et integreret kvartercenter for Hillerød Vestby - en af Hillerøds nye store bydele, der er præget af manglende lokalidentitet. Det gamle gods skal indeholde bl.a. skole, fritids- og værested for børn, unge og voksne. Projektet gennemføres med afprøvning af nye måder at føje nyt til gammelt og støtten går til højnelse af den funktionelle og arkitektoniske kvalitet. Sophienborg ejes af Hillerød Kommune og består af flere bygninger, opført fra omkring 1790 til midten af 1930’erne. Mange af bygningerne står i dag tomme og er præget af manglende vedligeholdelse. Målet er, at Sophienborg Gods skal blive den ideelle ramme om et samspil mellem professionelle institutioner og frivillige beboerstyrede aktiviteter.

Vestrup

Vestrup Realdania har bevilliget et beløb til et projekt, der skal demonstrere restaurering og modernisering af en bondegård i et landsbymiljø på Djursland. Gården indrettes til 12 almene boliger. Nørhald Kommune og Randersegnens Boligforening har taget initiativ til projektet, der gennemføres med lokal opbakning og forventet indflytning i 2004. Den firelængede gård ligger i den lille landsby Vestrup. Den består af et muret stuehus og bindingsværk i de øvrige længer. Stuehuset er kendetegnet ved flere fine bygningsdetaljer, men gården er generelt præget af dårlig vedligeholdelse. Projektet skal vise nye og relativt uprøvede anvendelsesformer for en bondegård, der har udtjent sin oprindelige funktion. Herudover vil projektet i kraft af gårdens placering i et lille landsbymiljø også bidrage til

en positiv udvikling i en by, der er inde i en negativ spiral. Andre projekter Slotte og herregårde Allerede i 2001 udpegede Fonden Realdania slotte og herregårde som særligt indsatsområde. I løbet af 2002 er der bl.a. bevilliget støtte til konkrete projekter med demonstrationsværdi. Her skal nævnes to områder.

Tagudskiftning på Løgismose

Tagistandsættelse Herregården Løgismose på Sydfyn, hvis tidligste del dateres til ca. 1495, fik støtte til en såkaldt nænsom bygningsbevaring. Tagomlægningen, hvoraf den første fase er gennemført, sker udelukkende med anvendelse af genbrugstagsten. De gamle håndstrøgne sten fra taget sorteres og renses før genoplægningen og suppleres i fornødent omfang med sten, som kan reddes fra andre tage under nedrivning. Dermed bevares de gamle tagsten, nogle af dem helt tilbage fra 1700-tallet. Efter orkanen i 1999 viste det sig, at den gamle metode med understrygning af tag var ualmindelig stærk sammenlignet med tage, som er forsynet med undertag. Derfor gennemføres Løgismoses tag som et understrøget tag, hvilket er ret usædvanligt. Ved bevarelsen af det understrøgne tag opnås samtidig en autentisk harmoni mellem den istandsatte tagflade og det gamle tagværk, der visse steder stammer fra middelalderen. Projektet rummer tilmed en vigtig formidlingsdimension. I samme genre ligger en bevilling til bygningspleje på herregården Odden. Arbejderne, der omfatter varsomme restaureringstiltag, herunder understrygning af tegltag, er gennemført ud fra et nænsomt bygningsbevaringskodeks. Vinduesrestaurering Mange slotte og herregårde står over for at skulle tage stilling til, hvordan de vil bevare deres gamle vinduer. Realdania ønsker at sætte fokus på forskellige forbilledlige restaureringsprincipper, der samtidig sikrer bygningernes arkitektoniske kvaliteter. I den forbindelse er der ydet beløb til projekter på Gjessinggaard Gods, Holckenhavn Slot og Hverringe Gods. Bevillingerne til tagistandsættelsen og vinduesrestaureringen forudsætter en samlet formidling af opgavernes forskellige løsninger. Der tilknyttes en fagekspert, der skal samle projektets resultater og formidle disse bl.a. i form af artikler.

Restaurering af møller Realdania har i 2002 støttet restaureringen af to fredede vindmøller. Rudkøbing Bymølle fra 1820 er en typisk, hollandsk mølletype. Den er placeret markant på Rudkøbings fæstningsvold, hvor der har stået en mølle siden 1600-tallet. Møllen, der er Langelands ældste, indgår som vartegn for byen og er den eneste eksisterende voldmølle uden for København. Realdania har bevilliget et beløb, så arbejdet, der bl.a. omfatter ny spånbeklædning og montering af møllehat, kan gøres færdigt. Kappel Stubmølle fra 1730 er et meget velbevaret eksemplar af de i alt 18 tilbageværende stubmøller i landet. Vi har ydet støtte, så møllen igen kan sættes i drift og være et fungerende eksemplar af stubmølletypen i Danmark. Vi henviser også til Møllelavets hjemmeside www.kappelstubml.dk Ombygning af Anglibygningen Den fredede Anglibygning i Birk ved Herning har modtaget støtte. Den særegne bygning er opført som fabrik i 1966 og er tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møller. Den ringformende bygningsplan er formet over to cirkler med forskudt centrum, der danner en indre gård. Gårdrummet er udsmykket af kobrakunstneren CarlHenning Pedersen. Bygningen har siden 1973 rummet Herning Kunstmuseum samt TEKO Center Danmark, som er et videnog uddannelsescenter for den danske tekstil- og tøjbranche - den største skole af sin art i Skandinavien med ca. 800 studerende. Med ombygningen får billedkunstneren og koloristen Paul Gadegaards udsmykning i bygningen fra 1977 til 1982 sin egen udstilling, og der tilføres en del af kunstnerens værker andre steder fra. Ved ombygningen fjernes alle indvendige vægge, og der skabes et åbent arbejdsmiljø, hvor Paul Gadegaards udsmykning er rammen. Udstillingen bliver en integreret del af TEKO skolen og vil være åben for offentligheden både i skolens og kunstmuseets åbningstid. Dette er et eksempel på støtte til en særlig bygning, der i nyere tid har præget dansk bygningshistorie. Samtidig vises en ny anvendelse af en gammel industribygning ført tilbage til sin oprindelige form. Ny tilbygning til Svanekegården Fonden Svanekegården blev stiftet i 1988, og den

erhvervede og istandsatte den meget forfaldne Svanekegård, som er opført ca. 1775 og ligger ved havnen i Svaneke by. Svaneke by betragtes som et nationalt klenodie på linie med Christiansfeld, Mariager og Ribe og fik i 1975 den europæiske guldmedalje for bybevaring. Svanekegården er en del af kulturmiljøplanen for Svaneke by. I dag ligger gården som en velrestaureret bygning omgivet af velholdte, smukt istandsatte huse. Svanekegården huser koncerter, teater, film, foredrag og udstillinger samt tre legatboliger. Der findes endvidere et keramikværksted, som har været besøgt af internationalt anerkendte keramikere fra hele Europa. På grund af sin store succes udvides Svanekegården med en tilbygning til den ene af længerne. Den nye tilbygning vil tage højde for de eksisterende omgivelser og vil blive udformet, så den nænsomt glider ind i det i forvejen unikke bymiljø. Realdania har ydet et beløb til nybyggeriet, der alt i alt er projekteret til 3,2 mio. kr., og ventes opført i 2004. Bevillingen er et resultat af vores ønske om dels at sikre en homogen indpasning af et nybyggeri i en bevaringsværdig ejendom, dels at skabe og forstærke kvaliteterne i byerne. Nørre Wosborg I løbet af foråret undersøgte Realdania i samarbejde med balletmester Peter Schaufuss mulighederne af at bygge et stort og moderne Dansens Teater i tilknytning til den 700 år gamle, fredede herregård Nørre Wosborg i Vestjylland. Ideen om at opføre et fremtidens danseteater på herregårdens jorde var genstand for meget detaljerede undersøgelser, ikke mindst fordi den nye teatersal i givet fald skulle placeres tæt på de fredede bygninger. Den endelige placering, og de førte drøftelser med bl.a. Kulturarvstyrelsen afdækkede dog stor bekymring for samspillet mellem den gamle herregård og projektet. Sammen med forskellige miljømæssige og økonomiske overvejelser førte det til at dette projekt blev opgivet. I stedet blev det besluttet at undersøge andre muligheder for at skabe et regionalt kultursted med betydning for hele egnen og dens besøgende, og gøre dette på et økonomisk bæredygtigt grundlag. I den forbindelse erhvervede vi i slutningen af 2002 en køberet, som gælder frem til sommeren 2003.

3. Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet Strategi og overordnede retningslinier Vi vil være med til at sætte standarden for byggeriet herhjemme, og vi tror på, at vores indsats vil kunne mærkes. Fokusområdet dækker et meget stort fagligt felt. Vi behandler problemstillinger, som vedrører byggevirksomheder og byggeprojekter, herunder rammebetingelserne for virksomheders drift og byggeprojekters gennemførelse. Hele byggeriets livscyklus er i fokus fra idé over projektering, udførelse, drift, vedligeholdelse, renovering og ombygning frem til nedrivning og bortskaffelse. Den ”blødere” del af vores indsats omfatter forskning og udvikling, analyser og udredningsarbejder, formidling af ny viden, organisationsudvikling, finansiering og lignende. Der skabes meget fortrinligt byggeri i Danmark, men der er også store udfordringer. Rapporter peger på, at dansk byggeri er for dyrt, for stillestående, og at der er for mange fejl. Mens de fleste andre brancher har haft fremgang i produktiviteten på over 100% gennem de seneste årtier, må byggebranchen erkende, at effektiviteten er på niveau med 1966. Samtidig er byggeriets forsknings- og udviklingsaktivitet dykket fra 1988 til i dag. På den baggrund er der behov for nytænkning og bedre kvalitet kombineret med øget effektivitet. Vi ønsker at være med til at: • Skabe overblik over, sætte fokus på og nuancere opfattelsen af byggesektorens væsentligste problemstillinger og med afsæt heri skabe rum for idéudvikling, eksperimenter, uddannelse og forskning. • Fremme initiativer, der tænker på tværs af faggrænser og organisatoriske skel, og hvor rollefordelingen i byggeriet diskuteres. • Støtte initiativer i relation til en ny industriel udvikling af byggeriet, der forener godt håndværk og arkitektonisk kvalitet med en industriel produktionsform. • Sikre forankring i praksis af den viden, der skabes i fokusområdets projekter, og sikre en langsigtet videnopbygning i de relevante faglige miljøer. • Støtte projekter, der baserer sig på og styrker samspillet mellem offentlige uddannelses- og forskningsinstitutioner, private virksomheder og faglige organisationer i byggesektoren.

Vi vil støtte: Projekter, der analyserer og kommer med forslag til, hvordan byggesektorens struktur og rammevilkår kan indrettes, så vi opnår bedre kvalitet, større produktivitet og øget innovation i byggeriet. • Projekter om den offentlige regulerings udformning og dens rolle for byggeriets udvikling, samt projekter, der fokuserer på udvikling af byggeriets forsknings- og udviklingssystem og øvrige tekniske og videnmæssige infrastruktur. Projekter, der skaber langsigtet værdi for bygherren og brugerne. Det vil sige projekter, der: • Inddrager udvikling og introduktion af totaløkonomiske modeller og værktøjer til sikring af et helhedsperspektiv på konceptualisering, opførelse, drift og vedligeholdelse af byggeri. • Giver forslag til udvikling og professionalisering af bygherrens rolle, og som belyser, hvordan byggeriets parter i højere grad kan leve op til slutbrugernes forventninger. • Anviser veje til bedre arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet, herunder hvordan byggeriets samlede miljøbelastning kan reduceres. Projekter, der viser veje til effektivisering af byggeprocessen. • Projekter, der styrker ledelse, planlægning og styring af byggeprocessen, herunder specielt projekter, der fokuserer på og styrker samarbejdet i byggeprocessen og giver øget indsigt i de projekterende og udførende parters roller. Projekter, der skaber udvikling i byggesektorens virksomheder. • Projekter, der fokuserer på strategisk ledelse af byggevirksomheder samt virksomhedernes evne til at skabe fornyelse og sikre, at nyskabelser anvendes i praksis.

Vi vil lægge vægt på forskellige projekttyper: • ”Med andre øjne” projekter som på alternative måder og med utraditionelle midler støtter udvikling af viden og konkrete løsninger vedrørende organisation, kultur og processer i byggeriet. • ”Værktøjsprojekter” som sigter mod at udvikle redskaber, modeller, manualer osv. i forhold til planlægning og styring af byggeprocessen.

Handelshøjskolen i københavn (uddannelse)

Byggeudviklingsprojekter (forsøgsbyggeri) • som omfatter eksperimenter med eller demonstration af særlige byggeteknologiske løsninger i praksis. F.eks. afprøvning af et nyt produkt, en ny konstruktion, en ny proces eller en ny organisationsform i tilknytning til en konkret byggesag. • ”Forståelsesprojekter” Forskningsprojekter, udredninger og analyser, der har som mål at skabe ny viden og øget forståelse på de områder, hvor der mangler viden, eller hvor myter florerer. • Uddannelse og kompetenceopbygning Projekter, som sigter mod etablering af nye uddannelser eller udvikling af gamle, udvikling af forskeruddannelse, redskaber til støtte for kompetenceudvikling, støtte til forskningsprofessorater (f.eks. i form af ”Realdania professorat”) m.v. Vi ønsker at tage initiativ Nedenfor er listet en række foreløbige forslag, der kræver Realdanias aktive medvirken til projekt- og programudvikling. Vi forventer at sætte to til tre proaktive projekter i gang årligt efter nærmere drøftelse med bl.a. et eksternt ekspertpanel, eksterne samarbejdspartnere og Byggeriets Evaluerings Center. Realdania vil iværksætte: • Analyseprojekter for at opnå øget indsigt i, hvordan byggeriets mange forskellige aktører modtager, anvender, gemmer og viderebearbejder viden fra byggesektorens videninstitutioner og videnformidlere. • Projekter med fokus på reorganisering af byggeprocessen bl.a. ved brug af IT og digitalisering af videnstrømmene. • Konkrete eksperiment- eller demonstrationsbyggerier, der bryder med kendte grænser og forestillinger og viser nye veje • Projekter med fokus på innovation og læring i byggeriet. Analyser af byggefejl, ”uheldigt” byggeri og lign.

Bevilgede projekter i 2002 BPS-beskrivelsesværktøj for arkitektarbejder BPS er en forkortelse for Byggeri, Produktivitet og Samarbejde. BPS er et beskrivelsesværktøj, der er ved at udvikle sig til en national standard, når byggesager skal beskrives. For at fremme denne udvikling har vi besluttet at støtte en videreudvikling af værktøjet med særlig vægt på arkitektarbejdet i byggesager. En række bygherrer kræver eller forventer allerede i dag, at de projekterende anvender BPS-beskrivelsesværktøj. Derudover er der stillet krav om anvendelse af BPS-beskrivelsesværktøjer i store, aktuelle byggerier, som Operaen i København, Brunns Gallerier i Århus, Danish Crown i Horsens og Danmarks Radio i Ørestaden. En lang række rådgivende, projekterende og udførende virksomheder er ved at bringe værktøjet i anvendelse i egne virksomheder, og over 600 projekterende og udførende har allerede deltaget i Byggecentrums kurser. Virksomhederne stiller faglige redaktører til rådighed for den løbende vedligeholdelse og opdatering af beskrivelsesværktøjet. Med BPS-beskrivelsesværktøjet får danske byggeprojekter et værktøj, som også omfatter de arkitektfaglige områder. Vi ser projektet som et godt eksempel på, hvordan byggeriets egne aktører kan gå forrest i et udviklingsarbejde. Arkitektur og bæredygtighed i boligbyggeriet Det bæredygtige byggeri er igennem flere år blevet kritiseret for i for høj grad at negligere de arkitektoniske kvaliteter. I forbindelse med et byggeri af 130 almene boliger i Lystrup ved Århus er det tanken at vise, hvordan det er muligt at forene miljøhensyn og bæredygtighed med høj arkitektonisk kvalitet. Projektet har således særlig fokus på mulighederne for at skabe større og mere langsigtet værdi for bygherrer og brugere. Byggeriet skal fremstå som en nyfortolkning af det danske boligbyggeri, hvor bæredygtighed, funktion og æstetik samtænkes. Byggeriet består af tre boliggrupper med hver sin særlige profil: Boliger til børnefamilier, familieboliger og seniorboliger. Alle boliger skal opføres efter de mest miljørigtige og bæredygtige principper og i den bedst mulige arkitektoniske kvalitet. Realdanias bidrag til projektet skal blandt andet gå til afholdelse af en international arkitektkonkurrence, til at sikre en grundig evaluering af projektforløbet, og til formidling af de opnåede resultater og indhøstede erfaringer til gavn for boligbyggeriet. Projektet indgår i et større internationalt udviklingssamarbejde med deltagelse af bolig- og andelsboligorganisationer fra Italien, Frankrig, Portugal og Danmark. Den internationale del af projektet er støttet af EU.

Miljørigtig projektering - Den Digitale Miljøplan Realdania er i 2002 gået ind med støtte til projektet Den Digitale Miljøplan. Baggrunden for projektet er en erkendelse af, at miljørigtig projektering endnu ikke er slået bredt igennem i praksis. Ikke mindst har det været vanskeligt for byggeriets parter at overskue den omfattende, men også noget spredte viden om byggeriets miljøforhold og anvende de eksisterende beregnings- og vurderingsværktøjer. Målet er at gøre det enklere og mere overskueligt at gennemføre en miljørigtig projektering i byggeprocessen. Ideen er at udvikle en internetportal, der på en systematisk og operationel måde samler de mange procedurer, værktøjer og links til miljørigtig projektering. Miljøplanen vil blive opbygget med udgangspunkt i byggesagens faser og vigtige beslutningsknudepunkter. Målgruppen for projektet er bygherren, der kan benytte Den Digitale Miljøplan til kvalificering af sit beslutningsgrundlag i forbindelse med igangsætning af et byggeri, men også arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører får med det nye værktøj mulighed for at yde en mere professionel miljørådgivning. Også myndigheder vil kunne få støtte til formulering af miljøkrav. Som et led i udviklingsarbejdet skal der etableres en organisation og et økonomisk bæredygtigt grundlag til sikring af den efterfølgende drift, vedligeholdelse og videreudvikling af miljøplanen.

4. Nye ejer-, bebyggelses- og boligformer Strategi og overordnede retningslinier Nye former for ejerskab og råderet Vi ønsker at være med til at sikre et varieret og alsidigt boligudbud. Vi ønsker som udgangspunkt at deltage i projekter, som retter sig mod socialt bæredygtige kvarterer og bebyggelser, der er robuste i konkurrencen på boligmarkedet. Vi har en intention om at støtte udviklingen af en bæredygtig organisation og administration af boligmassen og projekter, hvor beboerne får indflydelse på og ansvar for deres bolig. Når det gælder nye ejerformer, er der en særlig udfordring i den almene sektor. Vi vil tage initiativ til at etablere et debatforum, som kan danne rammen om en frugtbar debat om fremtidens boligbehov og boligpolitik. Nye bebyggelses- og boligformer Realdanias interesse for at støtte udviklingen af nye bebyggelses- og boligformer over hele Danmark dækker over mange forskellige bebyggelses- og boligformer: • Centrale bydele, der i disse år overgår fra industriog havneformål til boligformål. • Større provinsbyer med store slidte almene bebyggelser. • Forstæders og villabyers behov for tiltag, som kan skabe liv og attraktive levesteder. • Småbyerne, landsbyerne, landområderne og øsamfundene. Vi ønsker at være med til at: Skabe et mere velfungerende og fleksibelt boligmarked ved at støtte: • Nytænkning og forandring af ejer- og råderetsformer. • Nytænkning og udvikling af bolig- og bebyggelsesformer. • Etableringen af boliger for grupper med særlige behov så som sindslidende, mennesker med fysiske handicaps, unge og ældre. Vores intentioner er at: • Realdanias midler gør en forskel og er med til at løfte opgaver, der ellers ikke ville blive løst. • Støtte idéudvikling, udredninger, evaluering og forskning, der har fokus på nye ejer-, bebyggelses- og boligformer. • Støtte udviklings- og demonstrationsprojekter og forsøg, der viser nye veje. • Støtte evaluering og formidling af demonstrationsprojekter og konkrete forsøg med nye ejer-, bebyggelses- og boligformer.

Nye ejerformer Realdania prioriterer at støtte: • Indsamling, dokumentation, vurdering og formidling af erfaringer fra ind- og udland, hvad angår udvikling af beboerdemokrati, udvidet råderet, medejerboliger, salg af almene boliger, delejerboliger og blandede ejerformer. • Forsøg i 1:1 eksempelvis i områder, der udpeges til ”Frikvarter”, hvor der kan eksperimenteres med forskellige råderets-, ejer- og finansieringsformer, udvikling af administration, drift og vedligeholdelse og udvikling af beboerdemokratiet i forhold til renovering og nybyggeri. • Initiativer og fora for debat om boligmarkedets finaniseringsvilkår, retslige regulerede rammevilkår og gerne udvikling af nye finansieringsmuligheder. Nye bebyggelses- og boligformer Realdania prioriterer at støtte: • Dokumentation, udredning og formidling af nationale og internationale erfaringer med nye boformer. • Udredning af byplanmæssige, økonomiske, administrative og byggetekniske barrierer for etablering af nye bebyggelses- og boligformer. • Udvikling af et arkitektonisk godt, tidssvarende dansk byhus, som kan opføres i ledige, centralt beliggende byområder eller på nedlagte industriog havneområder. • Omdannelse af gamle industrianlæg til nye boligområder. • Forsøg og udvikling af minimalboligen i den eksisterende by, i nye byområder og ved renovering af de mange små boliger i den eksisterende ældre boligmasse. • Udvikling og udnyttelse af ubenyttede arealer og af den eksisterende ældre boligmasse til nye boformer. • Forsøg med minimal-istandsættelse og råhusistandsættelse/indretning. • Omdannelse af parcelhusområder med fornyelse af den eksisterende boligbestand, opblødning af ejer-, bebyggelses- og boligformer samt opblødning mellem det private, halvoffentlige og offentlige uderum. • Kvalitetsudvikling af typehuset. • Genoplivning og udvikling af klyngehuset, villabebyggelsen, boligen på landet – beboelsen uden for bybåndene samt koblingen mellem bolig og landskab.

• Udvikling af bofællesskabet, seniorboligen, boligen kombineret med erhverv, hjemmearbejdsplads og fællesfunktioner. • IT-udviklingens betydning for boligens indretning og anvendelse. • Udvikling af alternative eller nye bebyggelses- og boligformer i forhold til hjemløse, unge, ældre, indvandrere, bevægelseshæmmede eller andre grupper, der kan have særlige behov for alternative boformer, eller hvor det kan være relevant at tænke i nye funktioner for boligen. • Idéudvikling og afholdelse af arkitektkonkurrencer i forhold til demonstrationsprojekter i 1:1, i områder, der udpeges til ”Frikvarterer”, hvor der eksperimenteres med forskellige nye bebyggelses- og boligformer. Realdania ønsker desuden at sætte fokus på de manglende familieboliger, behovet for seniorboliger samt flow’et i flytning, herunder hvor seniorerne flytter hen.

Bevilgede projekter i 2002: Fremtidens Boligpolitik Fonden Realdania har i samarbejde med Mandag Morgen igangsat projektet ”Fremtidens boligpolitik, set i lyset af boligbrugernes fremtidige behov og ønsker.” Formålet med projektet er at: • Skabe et unikt og fremtidsorienteret videngrundlag om boligbrugernes holdninger, værdier og rammebetingelser • Skabe grundlaget for en mere værdibaseret og fremtidsorienteret boligpolitisk debat, der bygger på boligbrugernes grundlæggende præferencer og idealer. • Udvikle nye politiske virkemidler, nye ideer og indfaldsvinkler til boligpolitikken med udgangspunkt i boligbrugernes holdninger og værdier.

Fremtidsstudier – Nye ældre Realdania har givet tilsagn om støtte til Ældre Sagens projekt ”Fremtidsstudie 2002 Nye tider – Nye ældre” en forløbsundersøgelse om ældres levevilkår, deres ønsker og forventninger til det at være ældre, og hvordan disse forventninger ændres, efterhånden som man bliver ældre. Formålet er at tilvejebringe viden om, hvad fremtiden byder på, som grundlag for den samfundsmæssige debat og vurdering af udviklingsbehov. Forløbsundersøgelsen koncentreres om fem temaer: • Familie/service • Samfundsengagement/velfærdssamfund • Arbejdsmarkedet/frivilligt arbejde • Økonomi • Bolig Resultatet vil blive offentliggjort i en publikation inden for hvert tema. I forbindelse med hver af de fem temapublikationer kan der afholdes et seminar. Tilsvarende undersøgelser er gennemført i 1987 og i 1997. Realdanias tilsagn er målrettet den del af undersøgelsen, der primært belyser boligens betydning for den oplevede og forventede trivsel i den 3. og 4. alder. Boligtrivsel i centrum Realdania støtter forbrugerorganisationen Boligtrivsel i Centrums projekt, ”seniorboliger i landdistrikterne”. Projektet vil få en stærk forankring i de lokale miljøer og blive udført i nært samarbejde med lokalråd, de lokale beboere og deres foreninger og interesseorganisationer. Mange ældre i landdistrikterne er fanget i en boligfælde. De vil gerne flytte fra deres store og besværlige huse til en mindre bolig, men i det samme lokalområde. Projektet skal sætte skub i udviklingen af seniorboliger i fire til seks landdistrikter. Med udgangspunkt i en række borgermøder vil Boligtrivsel i Centrum tage initiativ til, at der bliver nedsat lokale arbejdsgrupper, som skal komme med konkrete forslag til seniorboliger i deres nærområde. Boligtrivsel i Centrum vil rådgive arbejdsgrupperne og hjælpe dem med at finde samarbejdspartnere, f.eks. boligorganisationer, arkitekter, advokater og entreprenører. Projektet bliver gennemført i tre faser frem til cirka 2005.

Internationalt kendt arkitekt

5. Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik

Internationalt kendt arkitekt

Strategi og overordnede retningslinier Et af byggesektorens væsentligste problemer er behovet for bedre ledelse og for uddannelse af både ledere og medarbejdere. Ikke kun hos udøverne – byggefagenes professionelle, men også hos køberne, brugerne og bygherrerne er der behov for at fremme et bedre kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. Hvad enten man bruger arkitekt eller håndværkere eller gør det selv-metoden, er det nødvendigt, at tingene bliver gjort på en god og rigtig måde. Og ikke mindst gørdet-selv-folk har ofte brug for et bedre grundlag, når de skal træffe beslutninger, og når disse skal føres ud i livet. Realdania vil gerne øge det folkelige kendskab til arkitektur, håndværk og byggeskik. Derfor vil vi yde en indsats ved at støtte et videncenter for byggeriets kvalitet, udvikling, organisering og finansiering. På samme vis er vi optaget af formidlingen og oplysningen om det byggede miljøs kvaliteter og af at fremme det gode håndværk, både når det drejer sig om at beskytte den bevaringsværdige arv, og når det handler om nybyggeri og større renoveringsopgaver. Vi lægger vægt på blandt andet at støtte: • Et netværk af lokale centre for det gode håndværk • Demonstrationsprojekter for godt håndværk • Brugen af gode danske og internationale arkitekter • Etableringen af en international by- og boligudstilling • Udviklingen af et dansk center for arkitektur og design. Realdania vil sætte fokus på projekter, der forøger befolkningens kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. Målet er at højne bevidstheden, men også at ruste til situationer, hvor denne viden er påkrævet, f.eks. i forbindelse med nybygning, ombygning og renovering.

Fælles for indsatsen er, at udbredelsen af den konkrete viden kommer ud til så stor en del af befolkningen som muligt. Indtil videre har den proaktive indsats på dette fokusområde især været koncentreret om etablering af Bygningskulturelt Råd.

Bevilgede projekter i 2002 Stråtage og tækkemænd Fonden Realdania har ydet støtte til et multimediebaseret projekt med fokus på stråtaget som kulturarv og håndværksfag. Hovedformålet er at opnå størst mulig udbredelse af viden om stråtage og dets mange fordele i forhold til alternative tagtyper samt at dokumentere og bevare denne meget vigtige del af den danske kulturarv. Projektet udføres i samarbejde med Raadvad Centret, Nordisk Center til bevarelse af Håndværk, som sideløbende er i gang med at kortlægge faget bl.a. med henblik på at tilvejebringe undervisningsmateriale til en ny tækkemandsuddannelse. Tusindvis af stråtage er forsvundet de seneste årtier. Der er fortsat en risiko for, at dette særegne højkvalitetstag med sine æstetiske og formgivningsmæssige styrker stadig vil reduceres i antal. Et af projektets formål er at vende denne negative udvikling. Internetbaseret undervisning i arkitektur, kultur og kommunikation Realdania har ydet et beløb til udviklingen af ArkiNo, et nyt og anderledes undervisningsprogram om arkitektur til folkeskolens ældste klasser. ArkiNo (Arkitektur i Norden) er en nordisk web-baseret platform, der sigter på at integrere arkitektur som fag i grundskolen. Formålet er først og fremmest at styrke børn og unges engagement for arkitektur, og dernæst at styrke deres IT-kundskaber og evne til at kommunikere. Det sker gennem et forløb, bestående at tre opgaver, hvor eleverne direkte involveres i processen. Det hele er bygget op som et udviklingsforløb, hvor eleverne i stigende grad skal anvende tekniske hjælpemidler og formidle deres overvejelser og tanker til elever i et andet nordisk land. Ud over at få opbygget en interesse for arkitektur på en levende og legende måde får eleverne styrket deres kommunikative kompetencer og kendskabet til den nordiske arkitektur.

Den Nordiske Linie – Den Nordiske Arkitektur Fonden Realdania har ydet støtte til en dokumentarfilm om Nordisk arkitektur, der skal produceres af Pi Michael Film. Igennem de sidste 100 år er der inden for byggeriet sket en gensidig påvirkning og inspiration mellem nordens arkitekter. Derved er der udviklet en ’nordisk tradition’, som udover at give sig udslag i internationale bygningsværker også danner skole udenfor Norden. Sigtet med filmen er at fokusere på de særlige nordiske kvaliteter i arkitekturen, som blandt andet udspringer af de klimatiske og lysmæssige forhold i de nordiske lande, foruden den samfundsopfattelse og de livsværdier, der gør sig gældende her. Filmen skal skildre højdepunkterne af de seneste 10 – 20 års frembringelser i Nordens arkitektur, hvor regionale og fælles nordiske særpræg kommer til udtryk set i perspektivet af værker fra tidligere perioder. Støtte til litteratur og formidling I løbet af 2002 har Realdania bevilget støtte til en række bogudgivelser og udstillinger, der på hver sin vis underbygger Realdanias formål under fokusområdet større folkeligt kendskab til god arkitektur og godt håndværk. Af støtte til litteratur kan blandt flere nævnes bogudgivelser med fokus på følgende emner: Arkitektonisk kvalitet - forståelse og formidling, Bondegårde i Danmark, Per Arnoldi - en monografi, Frits Schlegel - et forskningsprojekt, Carlsbergkvarteret samt Bygningskunst i Søllerød. Blandt udstillingsprojekter, der i 2002 har fået bevilget støtte, skal nævnes udstillingen om professor SvenIngvar Andersson, som blev vist i Dansk Arkitektur Center i anledning af landskabsarkitektens 75 års fødselsdag, samt en udstilling om arkitekten Anton Rosen, som gennemføres i Silkeborg i 2003. Dansk Arkitektur Center Realdania har i lighed med Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet bevilget støtte til Dansk Arkitektur Center i årene 2002 og 2003. Det sker for at give Centret grundlaget for en bæredygtig drift. Støtten til Dansk Arkitektur Center skal bl.a. ses på baggrund af, at Centret er et væsentligt formidlings- og udviklingscenter for arkitektur og bykultur og dermed er med til at øge borgeres og beslutningstageres interesse for og viden om arkitektonisk kvalitet.

Bevillinger inden for fokusområderne i 2002 Der er i alt bevilget 118 mio. kr. i 2002 inden for de fem fokusområder. Imidlertid opfylder flere af bevillingerne mere end ét formål, og dermed spænder de pågældende projekter over mere end ét fokusområde. Uddelingerne på de enkelte fokusområder vil variere fra år til år, og bevillingerne fordeler sig derfor forskelligt over tid. Til de projekter, der retter sig mod ”Nye kvaliteter til byerne”, er der i 2002 bevilget cirka 31 mio. kr., mens bevillinger til ”Sikring af den historiske arv” tegner sig for omkring 55 mio. kr. Flere af projekterne inden for disse to kategorier opfylder formål, som falder inden for begge fokusområder. De sidste tre områder er ikke så tunge som de første to. Der er anvendt knap 11 mio. kr. til projekter, som skal bedre kvaliteten og sikre større produktivitet i byggeriet. Det drejer sig først og fremmest om at udvikle planlægningsværktøjer, at sikre internationale arkitektkonkurrence og iværksætte evalueringsprocesser. Bevillinger, som gives med henblik på at undersøge nye ejer-, bebyggelses- og boligformer, er primært ydet til projekter, hvis formål er at skabe nyt videns- og dermed beslutningsgrundlag. Det kan ske i form af undersøgelser, nedsættelse af arbejdsgrupper etc. Til den type projekter er bevilget 4 mio. kr. Endelig er der projekter, som først og fremmest sigter på at øge det folkelige kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. Hertil er bevilget godt 15 mio. kr. Bevillingerne er især gået til at formidle viden om byggeskik eller arkitektur via multimedie eller internet.

Særlige ejerskaber Billedkunstneren J. F. Willumsens hus, Jens Ferdinand Willumsens villa i det københavnske Svanemøllekvarter, blev erhvervet pr. 1. august 2002. J.F.Willumsen (1863-1958) var bl.a. husbygningseksaminand fra Teknisk Skole, maler, billedhugger, grafiker, keramiker og arkitekt. Han tegnede to villaer til sig selv. Den første blev opført ved Hellerupvej i 1895, men er væk i dag. Den anden, som han tegnede i 1906, blev opført på Strandagervej i 1907-08, og her boede han til 1928. Ejendommen, der har et bruttoareal på 356m², tænkes anvendt som hædersbolig for billedkunstnere, billedhuggere, mediekunstnere eller musikere for en periode på 2–5 år. Boligen kan ikke søges, men tildeles af Realdania efter indstilling fra et rådgivende udvalg bestående af 2–3 fagkyndige. Imellem to hæderslegater skal boligen kunne anvendes i en kortere periode som gæstebolig for en professor / kunstner i forbindelse med et særligt program, arrangeret af enten Det Kongelige Danske Kunstakademi eller Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Flagskibsprojekter Musikkens Hus

Musikkens Hus

Flagskibe er markante, synlige og ofte økonomisk tunge projekter, som sætter kursen, som viser andre vejen, og som gerne skulle føre flere forandringer med sig dér, hvor de realiseres. Så vidt muligt er de organiserede som enten partnerskaber eller særlige ejerskaber. Partnerskaber indebærer, at parterne gensidigt forpligter hinanden på vilkår i forbindelse med et projekts gennemførelse. Gennem partnerskaber ønsker vi at fastholde idé, målsætning og resultater. Partnerskabsmodellen har den styrke, at der under forberedelserne og i processens forløb foregår en afstemning og præcisering af forventninger og krav til samarbejdet. Samarbejdet formaliseres i partnerskabsaftaler, hvor mål, samarbejdsrelationer, økonomi, styring m.m. på forhånd er fastlagt. Konkrete eksempler på partnerskaber er Bybevaring i Christiansfeld og Musikkens hus i Nordjylland. Hvad angår de særlige ejerskaber, er der i første række tale om at investere i et støtteværdigt formål. Særlige ejerskaber rummer derfor et betydeligt element af tilskud, uanset at målet på langt sigt er, at ejerskabet mindst skal kunne hvile i sig selv. Et konkret eksempel på denne type flagskibe er Hindsgavl Slot og Boligejendommen Bispebjerg Bakke. Både for partnerskaber og særlige ejerskaber gælder, at vi ikke arbejder med en fast skabelon, som projekterne skal passe ind i. Vi vurderer dem enkeltvis – og om nødvendigt med brug af ekstern sagkundskab – for at finde ud af, om de er i overensstemmelse med Realdanias formål, men i lige så høj grad, om vi ved at gå ind i et givet projekt kan være med til at gøre en betydelig, positiv forskel. I 2002 bevilgede vi 188 mio. kr. til flagskibsprojekter. Bybevaringsprojekt Sct. Nicolai, Kolding Realdania har uddelt 25 mio. kr. til omdannelsen af et historisk skolekompleks midt i Kolding by til et kulturelt lokomotiv med en blanding af oplevelser og muligheder. Udgangspunktet er et nedslidt kompleks, der rummer både fredede og bevaringsværdige bygninger opført i perioden 1856 til 1908. En del af bygningerne står i dag tomme. Kolding Kommune ejer hele komplekset.

Planen er at anvende kompleksets bygninger til forskellige formål, som gensidigt skal supplere hinanden og skabe aktiviteter på tværs. Konkret skal der skabes et: Filmens Hus. Som supplement til byens store biograf ønskes der skabt plads til foreningen »Film 6000«, der har eksisteret siden 1999. Tanken er at vise film, som ellers ville gå uden om Kolding, repriser, klassikere, foredragsaftener med instruktører, forfattere og kritikere, instruktør- og temakavalkader m.m. Filmens Hus skal rumme en biografsal med plads til 100-120 personer, en biografcafe og restaurant/brasserie. Målet er, at ”Filmens Hus” skal være med til at genskabe livet i byen uden for butikkernes åbningstid. Litteraturens Hus. Komplekset skal rumme Danmarks p.t. eneste hus særligt beregnet for litteratur og litteraturformidling. Målet er, at huset skal binde uddannelsesmiljø, bibliotek, kulturelle foreninger, medier, borgere og besøgende sammen i en fælles interesse for litteraturen og dens vilkår. Huset skal indeholde lokaler til undervisnings- og forskningsinstitutioner, skriveværksted, grafisk værksted, mødefaciliteter, bogudsalg og kontorer, herunder kontorer, der kan stilles til rådighed for kulturelle ildsjæle og foreninger som en »kulturens iværksætterordning«. Der indrettes også faciliteter til lokal TV-Kolding, til Kulturforvaltningens kultur- og informationskonsulenter samt en legatbolig til danske eller udenlandske forfattere, hvor de pågældende forfattere deltager i aktiviteter og arrangementer i Kolding. Ungdomshus. Planen er at lade en privat investor opføre 10-12 ungdomsboliger arkitektonisk smukt indpasset i den eksisterende bygningsmasse. Der kunne eventuelt udskrives en arkitektkonkurrence om opgaven. Børnekulturhus. Huset skal bestå af mange forskellige funktioner og aktiviteter med udgangspunkt i et samlende koncept »Kulturgloben«. Globen symboliserer forskellige lande og verdensdele, som på skift skal udgøre den tematiske ramme for huset. Der arbejdes p.t. med, at huset skal rumme skolemuseum, legetøjsmuseum, Børnenes Kulturhus, kontorhus og internetcafe med 17-20 stationer. Cafeen skal fungere på almindelige markedsvilkår. Kunsthåndværkets Hus. Huset skal indrettes med en offentligt relateret stueetage og åbne, arbejdende værksteder på de øvrige etager. Huset skal 46

befolkes af sammenslutninger af kunsthåndværkere. Der vurderes at være omkring 150 skabende kunsthåndværkere i Kolding. Musikkens Hus. Husets nuværende funktion som musikhus skal styrkes. For tiden bruges salen som koncertsal, øvelokale og udstillingssal. Bygningskultur og håndværk Med en bevilling på 25 mio. kr., som fordeler sig over de næste 5 år, har Realdania ydet et betydningsfuldt bidrag til bestræbelserne på at forene de mange forskellige foreninger og brancher inden for bygningsbevaring og bygningskultur i ét slagkraftigt organ – Bygningskulturelt Råd. Offentlige og selvejende institutioner med indflydelse på eller interesse i bygningsbevaring er også repræsenteret i Rådet. Målet er at fremme samarbejdet og informationsudvekslingen mellem alle Rådets interessenter i forhold til blandt andet Folketing, centraladministration, myndighedsudøvere og andre med indflydelse på og interesse for bygningsbevaring i såvel ind- som udland. Bygningskulturelt Råd udgør samtidig et fagligt rådgivningsorgan i nationale bevaringsspørgsmål, for eksempel i forbindelse med lovgivningsinitiativer og er et fælles forum for drøftelse og koordination af væsentlige spørgsmål om bygningsbevaring.

En væsentlig funktion for Bygningskulturelt Råd er at søge, analysere og formidle ny viden om bygningskulturen. Gennem sit virke søger Bygningskulturelt Råd at sætte fokus på bevaringsarbejdet gennem en prioriteret indsats af såvel fredede som bevaringsværdige bygninger i forhold til de til enhver tid givne økonomiske rammer. Bygningskulturelt Råd arbejder for til stadighed at udvide de økonomiske muligheder for nye indsatser i bevaringsarbejdet. Bygningskulturelt Råd udfører forskellige servicefunktioner for medlemsorganisationerne og deres medlemmer. Det er opgaver som informations-, oplysnings- og kursusvirksomhed og særlige indsatser i forhold til at styrke det ”gode håndværk”. Rådet udfører samtidig diverse serviceopgaver for ejere af og andre interessenter inden for fredede og bevaringsværdige bygninger. Rådet vil også, mod brugerbetaling, yde sekretariatsservice for en række organisationer og institutioner inden for bygningsbevaring. Opgaven med at fastlægge de overordnede rammer for en fremtidig drift af et reorganiseret Rådvad Center er også forankret i Bygningskulturelt Råd. Centret har gennem flere år ydet en stor indsats i forhold til at fremme godt håndværk og bedre byggeskik, og med Realdanias bevilling er Rådvad sikret et fremtidigt eksistensgrundlag. Realdania påtænker at erhverve en ejendom, der kan anvendes som hjemsted for Bygningskulturelt Råd – et ”Bygningskulturens Hus”, hvor også en række af tilhørende organisationer vil få til huse.

Kulturcenter Fuglsang Kulturcenter Fuglsang er flagskibet på Sydsjælland og Lolland-Falster og viser i praksis Realdanias intention om at satse bredt i Danmark. Fuglsang er et eksempel på et projekt, som på én gang er et tilskud til områdets kultur- og fritidsliv og samtidig styrker de regionale udviklingsmuligheder i det hele taget. Ideen med kulturcentret er at kombinere det fredede gods Fuglsang og det musikmiljø, der allerede eksisterer på stedet, med placeringen af et nyt museum for Storstrøms Kunstmuseum. Dertil kommer ønsket om at bevare og udnytte det samlede fornemme bygningsanlæg til aktiviteter og funktioner, der har rod i områdets kultur og natur. Naturen umiddelbart ved Fuglsang er enestående med fredede enge, der strækker sig fra bygningsanlægget til kysten. Kombinationen af gamle værdifulde bygninger med moderne arkitektur er en af de udfordringer kulturcentret kan byde på. Initiativtagerne har udarbejdet et prospekt med en samlet beskrivelse af idegrundlag for centret. Af dette fremgår, at hovedoverskrifter for Kulturcentret er: • Kulturformidling • Kunstmuseet • Musikalsk virksomhed • Teater, koncert, udstilling • Parker, havebrug Som grundlag for vurdering af projektet har Realdania afsat midler til at få udarbejdet en markedsundersøgelse, og desuden er der bevilget 50 mio. kr. til projektets første fase på en række nærmere definerede vilkår.

Hindsgavl Slot Realdania købte Hindsgavl Slot i maj 2002 som et særligt ejerskab. Formålet er at sikre og udbygge driften af Hindsgavl Slot som slotshotel samt kursus- og konferencecenter. Det er desuden hensigten at samle og bevare de historiske bygninger og det historiske miljø, som har tilhørt Hindsgavl Slot. Med dette formål for øje købte A/S Hindsgavl i slutningen af 2002 Hindsgavls avls- og driftsbygninger samt et jordareal på ca. 2 ha. af Middelfart Kommune. Købet blev finansieret ved en forhøjelse af A/S Hindsgavls kapital. A/S Hindsgavl er 100% ejet af Realdania. DRs koncertsal Den internationale arkitektkonkurrence om DRs kommende koncertsal i Ørestaden blev vundet af Ateliers Jean Nouvel i Paris. Jean Nouvel har leveret nogle af de mest banebrydende bud på moderne arkitektur, og der er tale om et bygningsværk i verdensklasse. Blandt Nouvels mange byggerier er Det arabiske Institut i Paris og operaen i Lyon. Med sit meget markante projekt, vil den nye koncertsal sætte fokus på arkitekturdebatten i Danmark. I samarbejde med Københavns Kommune på den ene side og en række private fonde og virksomheder på den anden side, indgår Realdania i et partnerskab og yder op til 35 mio. kr. Partnerskabet skal rejse op til i alt 100 mio. kr., fordelt med en tredjedel til hver partner. Nyt elefanthus i Københavns ZOO Realdania bevilgede i 2001 5 mio. kr. til udarbejdelse af et skitseprojekt for et nyt elefanthus, udarbejdet af den international kendte arkitekt Lord Norman Foster. Skitseprojektet lå færdigt i 2002 og er et unikt projekt. Sideløbende med skitseprojekteringen arbejder Københavns ZOO med en plan for fundraising for at kunne realisere det udarbejdede projekt.

Opfølgning på bevilgede flagskibsprojekter i 2001 Copenhagen X Realdania indgik i 2001 et partnerskab med Københavns og Frederiksberg kommuner om en 10-årig international by-og boligudstilling med fokus på hovedstadens byudvikling med titlen Copenhagen X. Målet er, at Copenhagen X skal formidle visioner og resultater af byens forandring og anspore til højere kvalitet i arkitektur og planlægning. Det vil blandt andet ske gennem happenings i byen, katalog og udstillings-

virksomhed. Ambitionen er at tilbyde nye scener og muligheder for aktører i den udvikling, der allerede er i gang i København og på Frederiksberg. Copenhagen X skal involvere og engagere borgerne i byens udvikling og skabe fokus og bevidsthed om kvaliteten i byudviklingen. Formålet er også at bringe internationale erfaringer ind i hovedstadens forandring samt at vise det internationale publikum, hvordan man i København bygger byer, der har mennesket i centrum. Copenhagen X blev officielt åbnet lige før skolernes efterårsferie 2002 med en udstilling i Christian lV’s Bryghus. En i sig selv meget spændende bygning, som aldrig før har været åben for publikum. Udstillingen gav således mulighed for både at opleve bryghusets særegne sjæl og arkitektur og samtidig orientere sig om nogle de mange projekter, som er med til at tegne hovedstaden før og nu og i fremtiden. Samtidig med udstillingens åbning gennemførte den hollandske arkitekt og byplanlægger Raoul Bunshoten sammen med 70 arkitektstuderende en workshop med det formål at registrere hovedstadens fænomener. Se mere på www.copenhagenx.dk Bedre Byrum Under overskriften ”Bedre Byrum” satte Realdania i 2002 gang i et udviklingsprojekt med fokus på kvaliteten af danske byrum. Målet er at udvikle en række projektforløb, der inddrager engagerede danske kommuner, talentfuld faglig ekspertise og byens borgere i udformningen af byens rum. Ambitionen er, at Bedre Byrum skal bidrage til at skabe levende og inspirerende byrum i landets kommuner. Arkitekterne Stig L. Andersson og Jan Gehl er tilknyttet som faglige rådgivere. Projektet gennemføres i flere faser. Lanceringen bestod dels af en international konference og udgivelse af en programerklæring. Mange både danske og internationale frontløbere på bybygningsområdet var med til at give deres bud på et ”Bedre Byrum” og inspirere til udvikling af nye typer byrum, til nytænkning og til udarbejdelse af konkrete idéoplæg. Kommunerne blev inviteret til at deltage i en idéfase, hvor de kunne beskrive deres konkrete vision for et bedre byrum, samt hvilken proces, der skulle gennemføres for at realisere visionen. Det resulterede i 114 ideoplæg, hvoraf 24 projekter blev udvalgt til videreudvikling med støtte fra Realdania. De udvalgte projekter spænder vidt fra trafikbelastede områder omkring Nørrebro Station i København over landsbyen i Sdr. Omme til tanker om at gøre jorddepoter i udkanten af Århus til parker og at omlægge vejene i et parcelhuskvarter i Gråsten. Læs mere på www.bedrebyrum.dk.

Bybevaring i Christiansfeld Et storstilet bybevaringsprojekt for den historiske bykerne i Christiansfeld er søsat ved indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Christiansfelds Brødremenighed og Realdania. Projektet skal vise bevaringen af de unikke bygninger og byplanmæssige helheder igennem en lang række restaureringer samt udarbejdelse af en langsigtet plan for byens udvikling. Christiansfeld modtager 30 mio. kr. til første fase af en samlet opgradering af den fredede bymidte. Formålet er at bevare de unikke bygninger og byplanmæssige helheder gennem en lang række restaureringer samt udarbejdelse af en langsigtet plan for byens udvikling. Gennemførelsen af første fase forventes at strække sig over 3 år. Christiansfeld blev grundlagt i 1773 af den reformatoriske kirkeretning Brødremenigheden. Christiansfeld, som har sit klare forbillede i tidligere anlagte menighedsbyer, er modulært opbygget over to parallelle gader, med byer centreret omkring kirkehuset og den centrale plads. Christiansfeld er et enestående eksempel på nyetablering af en hel by efter datidens byplanmæssige ideal. Bybevaringsprojektet er opdelt i etaper: • Der udarbejdes en helhedsplan • Der foretages en byggeteknisk og bygningshistorisk registrering • Der gennemføres en række konkrete restaureringsopgaver • Der etableres et håndværks- og formidlingscenter kaldet Christiansfeldscentret, vil være åbent for alle og skal bl.a. danne ramme for udstillinger om byen og projektets gennemførelse og resultater Partnerskabet ser store perspektiver i bybevaringsprojektet, som forventes at kunne danne forbillede for andre projekter, hvad angår organisation og bevaringsindsats samt videnopsamling og formidling Projektet følges af UNESCO, som har opført Christiansfeld på organisationens observationsliste med henblik på en eventuel optagelse på den prestigefyldte liste over verdens kulturskatte. Projektet der blev igangsat primo 2002 skrider planmæssigt frem, og der er bl.a. gennemført følgende aktiviteter:

• Første etape af tilstandsregistreringer, omfattende i alt 15 ejendomme, er udført af Raadvad Centret • Restaureringsprojekt, omfattende tagistandsættelser på to ejendomme, er gennemført ultimo 2002 • Indledende arbejder med ”Hotellet” i form af bygningsundersøgelser, opmålinger og skitsering samt div. arbejder med indkredsning af ejendommens fremtidige drift, herunder gennemførelse af konceptudvikling og bæredygtighedsundersøgelse Realdanias bevilling dækker i første omgang en fjerdedel af det anslåede samlede investeringsbehov.

Modelbillede af Musikkens Hus

Musikkens Hus i Aalborg Opførelse af Musikkens Hus ved havnefronten i Aalborg vil give byens symfoniorkester en ny koncertsal, og samtidig opføres en bygning, der bl.a. skal huse musikuddannelserne ved Aalborg Universitet og Nordjysk Musikkonservatorium samt Center for Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet. Hele det nordjyske samfund og erhvervsliv får en betydelig løftestang med en kulturel satsning som Musikkens Hus. Der er tale om et særdeles spændende projekt til ca. en halv milliard kroner og med en unik placering ved Limfjorden. Bag projektet står to bygherrer: Staten tager sig af Musikkonservatoriet samt center for Arkitektur og Design, mens koncertsalen ligger i hænderne på Fonden Musikkens Hus. Fonden Realdania er gået ind i projektet med en uddeling, der skal være med til at give det samlede byggeri et ekstra arkitektonisk løft. Det har blandt andet resulteret i, at der i 2002 er gennemført en international arkitektkonkurrence med seks indbudte og fem prækvalificerede arkitekt- og ingeniørteams. Der blev udpeget tre vindere fra henholdsvis Danmark, England og Østrig. Efter en nøjere vurdering af de tre vinderforslag er det besluttet at søge projektet fra den østrigske tegnestue Coop Himmelb(l)au virkeliggjort. Projektet ledes af en styregruppe med repræsentanter for de tre parter, og der er desuden indgået en partnerskabsaftale mellem staten, Fonden Musikkens Hus og Fonden Realdania.

Byggeriets Evaluerings Center Realdania tog i 2001 sammen med Danske Entreprenører og Foreningen af Rådgivende Ingeniører initiativ til at etablere Byggeriets Evaluerings Center, der skal blive et nyt omdrejningspunkt for byggeriets udvikling. Vi har ydet 6 mio. kr. til etablering af centret, og den efterfølgende drift skal finansieres af erhvervslivet. Der er nedsat en bestyrelse, der repræsenterer byggeriets parter bredt. Endvidere er der ansat en direktør og øvrigt personale til Centret, der fysisk er etableret i Gl. Dok Pakhus. Bestyrelsen har i marts 2002 vedtaget handlingsplanen: ”Byggeriets Evalueringscenter. Idé og handling”, og der er sat gang i realiseringen af de enkelte punkter i planen. Der er således nedsat tre temagrupper, som skal analysere centrale problemstillinger inden for byggeriet. Arbejdet skal være afsluttet ved udgangen af 2003. De udvalgte temaer er: • Byggeprocessen • Arkitektur og brugerværdi • Nøgletal Centret har i oktober 2002 holdt sit første - og meget velbesøgte – årsmøde, hvor Centret bl.a. fremlagde en disposition til et nøgletalssystem for såvel byggeproces som det færdige byggeri. Målet er at gøre dette system operationelt i løbet af 2003. Forsøgshuse i Tegl Realdania har bevilget et beløb til ”Forsøgshuse i tegl”. Det er hensigten at udvikle en fremtidsorienteret indretning af boligen, herunder at reducere den enkelte boligs private have til fordel for et større friareal med mulighed for at bevare så store dele af landskabet som muligt som grønne naturzoner til fælles brug. Der vil ske en videreudvikling af tanken om ”boligen i landskabet”, hvor der opnås en synlig arkitektonisk sammenhæng mellem hus og landskab. Målet er at skabe en professionel og fremsynet platform blandt nogle af landets bedste arkitekter for nyudvikling af enfamilieboligen som type. Planen er, at der i Gråsten bygges 13 huse – tegnet af 13 forskellige anerkendte, danske arkitekter. Husene skal opføres i 1-2 etager, og alle arkitekter arbejder i tegl og med de samme materialer og farver i byggeriet. Husene opføres inden for en økonomisk ramme, der sikrer et rimeligt prisniveau i byggeriet og på en meget attraktiv grund ved havnen i Gråsten by. Formidlingen og dokumentationen af hele processen

samt opførelsen af husene sikres gennem udarbejdelsen af en dokumentarfilm og video. I løbet af 2002 er planen for det samlede byggeri gjort færdig. Alle projekter er blevet tegnet og projekteret på skitseplan, og der er foretaget vurderinger af, hvorvidt det enkelte hus kan opføres inden for den forudsatte økonomiske ramme. Tidsplanen er, at husene udbydes til salg i 2003, og hvis der kan sælges mindst 70% på forhånd, vil alle huse blive opført i løbet af 2003. Ejendommen Bispebjerg Bakke Fonden Realdania erhvervede i 2001 sammen med Haandværkerforeningens Fond (Alderstrøst) rettighederne til en ca. 37.800 kvadratmeter stor grund ved Bispebjerg Bakke i Københavns Nord-Vest kvarter. Lokalplanen for området blev endeligt vedtaget den 4. november 2002, og byggeriet indledes i februar 2003 og ventes færdigt i løbet 2005. På grunden vil der blive opført 135 nye lejeboliger i topkvalitet. Der er tale om et enestående boligprojekt, som er udviklet i et samarbejde mellem professor, billedhugger Bjørn Nørgaard og Boldsen & Holm, Arkitekter MAA. Realdania og Haandværkerforeningens Fond ejer ejendommen i fællesskab med en ejerandel på 50% hver. Ambitionen med projektet er gennem integration af kunst, arkitektur og håndværk at sikre opførelsen af et smukt og holdbart boligbyggeri i harmoni med omgivelserne og landskabet. Realdania har valgt at engagere sig i projektet, fordi det vil bidrage til at forbedre menneskers levevilkår ved at fremme livskvaliteten i det byggede miljø. Desuden vil boligbebyggelsen på Bispebjerg Bakke være med til at give dette kvarter i København et løft. Med dette byggeri ønsker Realdania og Haandværkerforeningens Fond at demonstrere, at håndværksmæssig kvalitet betaler sig. Der er således et ønske om at sætte et eksempel for kvalitetsbyggeri i fremtiden.

Arkitekt Bertel Udsens hus Realdania købte i 2001 den danske arkitekt Bertel Udsens hus i Kgs. Lyngby. Bertel Udsen er blandt de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse, alle af høj arkitektonisk kvalitet. Hans boliger er karakteristiske ved deres minimalistiske stil, påvirket både af japansk tradition og af den fremtrædende amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright. Huset er opført i midten af 1950’erne og er typisk for arkitektens arbejder i denne periode. Det er Bertel Udsens første, og i huset på 120 kvadratmeter med en senere tilbygning på 57 kvadratmeter boede han med sin familie. Erhvervelsen af huset sikrer bevarelsen af dette tidstypiske og unikke miljø. Renovering af Bjælkevangen blev afsluttet i slutningen af august 2002. Ejendommen, der er blevet opdelt, så den kan anvendes som to selvstændige lejligheder, er udlejet frem til 31. august 2005 til DTU og vil også fremover blive anvendt som gæstebolig for udenlandske gæstelærere mod betaling af husleje. Bolius - Boligejernes Videncenter Boligen udgør en vigtig del af mange menneskers identitet. Det er den brede vifte af boligmagasiner og de mange boligprogrammer i radio og tv et tydeligt tegn på. Generelt efterspørger boligejerne inspiration samt hjælp og rådgivning i forbindelse med køb eller gennemførelse af ændringer og vedligeholdelse af boliger. Vores undersøgelser har vist, at boligejerne i disse situationer har et stort ønske om konkret rådgivning på deres bopæl, understøttet af en generel, uvildig og kvalitetssikret vejledning. Realdania har taget initiativ til at etablere et videncenter for boligejere med en samlet kapital på 50 mio. kr. Bolius A/S – Boligejernes videncenter - blev formelt og juridisk etableret den 1. februar 2002. Bolius skal indsamle viden om boligen og formidle denne bl.a. via salg til de private boligejere. Det skal ske ved at udvikle og tilbyde nye former for produkter og rådgivningsydelser, der prismæssigt appellerer bredt til boligejerne, og ved at etablere en videndatabase på internettet, hvor boligejerne kan hente råd, hjælp og inspiration om boligen. Bolius’ mission er: ”Vi tilfører den private boligejer merværdi og kvalitet gennem relevant viden om boligen”. Målet er derfor at sikre en bedre kvalitet, og at tilføre en øget livskvalitet for den enkelte boligejer. I løbet af 2003 vil Bolius tilbyde sine produkter og ydelser til boligejerne via direkte salg og via forskellige samarbejdspartnere. I den indledende fase vil Bolius henvende sig til et geografisk afgrænset område, og senere vil virksomheden tilbyde sine ydelser bredt over hele landet.

4. Virksomhedsstyringen Virksomhedsstyringen omfatter de ledelses- og foreningsmæssige aktiviteter i Fonden Realdania, mens Realdanias udadvendte aktiviteter er opdelt i to hovedområder: 1. Fondsvirksomheden 2. Investeringsvirksomheden

Bestyrelse Direktion

Foreningssekretariat

Ledelsessekretariat

Økonomi og administration

PR og kommunikation

Investering

Fond

Forening Repræsentantskab mv. Valgaktiviteter mv. Bekræftelse af medlemskabet

2002 -2,9 -2,6 -6,7

Resultat før kapacitetsomkostninger

-12,2

Kapacitetsomkostninger

-11,3

Resultat

-23,5

Sådan er vi organiseret Ledelsen af Fonden Realdania sker ud fra god ledelsespraksis i virksomheder med omfattende investeringsvirksomhed. Det retlige grundlag for virksomheden bygger på realkreditloven. Den overordnede ledelse varetages af bestyrelsen, der udnævner direktionen og i øvrigt godkender de strategier og retningslinier, som ligger til grund for direktionens daglige ledelse af Realdania. Bestyrelsen træffer beslutning om væsentlige eller principielle uddelinger og investeringer og drøfter spørgsmål af principiel eller væsentlig karakter med direktionen. Reglerne for bestyrelsens arbejde er fastlagt i en forretningsorden, der også beskriver direktionens kompetence og dens samspil med bestyrelsen. Bestyrelsen mødes normalt syv gange årligt. Ledelsen har drøftet anbefalingerne i Nørby-udvalgets rapport om god virksomhedsstyring og konkluderet, at Realdania i det væsentligste lever op til disse anbefalinger. Ledelsen vil i 2003 arbejde videre med virksomhedsstyringen. Vedtægter og struktur Realdania har i de sidste to år undergået så store forandringer, at det var nødvendigt med nye vedtægter, for at virksomheden kunne fungere effektivt i sin nye rolle. Der var tre grunde til de nye vedtægter: • Det var nødvendigt at skabe et nyt medlemsgrundlag. Det gamle medlemskab har været knyttet til låntagerbegrebet, og det kunne ikke opretholdes. • Vedtægterne skulle tilpasses de nye opgaver og deres løsning. • Vi skulle skabe en klar ledelsesstruktur, der både sikrer forbindelsen mellem ledelsen og interessenterne og skaber et effektivt tilsyn med ledelsen. Det var et omfattende forslag til reform af vedtægterne, der blev godkendt af generalforsamlingen i april 2002. Derfor blev det vedtaget at gennemføre de nye regler i en glidende overgang frem til år 2006. Dette skulle sikre kontinuitet i arbejdet i såvel repræsentantskab som bestyrelse.

Hovedpunkterne i de nye vedtægter omfatter • Realkreditlovens kap.12 er fortsat gældende. • Formålsbestemmelsen præciseres. • Der indføres et nyt medlemskab, der muliggør udmeldelse og selvstændig indmeldelse. • Repræsentantskabet bliver øverste myndighed. • Valgsystemet ændres. • Bestyrelsen reduceres. Retligt grundlag Det retlige grundlag for den fremtidige virksomhed blev afklaret med den ændring af realkreditloven, som Folketinget vedtog i april. Lovændringen fastholder Realdania i realkreditloven. Formålsbestemmelsen præciseret Formålsbestemmelsen er udbygget med en præcisering, der gør det muligt for Realdania at præstere tjenesteydelser med tilknytning til det byggede miljø, og der er samtidig sket en præcisering af investeringsbegrebet. Ny form for medlemskab Medlemskab af Realdania har hidtil været knyttet til låntagerforholdet i Realkredit Danmark A/S. Dette ophørte 23. april 2002. Fremover vil det være muligt for alle ejere af fast ejendom i Danmark at melde sig ind. Forudsætningen er ejerskab af fast ejendom enten personligt eller gennem ledelsesposter i en juridisk person. Der er indført en adgang til at melde sig ud, og der er skabt hjemmel til at afkræve de hidtidige medlemmer en bekræftelse af, at de fortsat ønsker at være medlem. Et medlemskab vil fortsat være kontingentfrit. Repræsentantskabet den øverste myndighed Repræsentantskabet er den øverste myndighed og reduceres frem til 2006 til 109 medlemmer, der fremover bliver valgt på et nyt grundlag. Der er samtidig indført en aldersgrænse på 67 år. Repræsentantskabet får til opgave at vælge bestyrelse og revision, godkende regnskabet og tage stilling til de store beslutninger, f.eks. vedtægtsændringer, som måtte blive bragt til behandling af bestyrelsen, repræsentantskabet eller af medlemmerne. Valgperioden for alle medlemmer af repræsentantskabet samt for bestyrelsen er fire år.

Valgsystemet ændret Den nye sammensætning af repræsentantskabet afbalancerer en række forskelligt rettede hensyn til Realdanias interessenter – de geografiske i relation til den brede medlemsskare, de faglige i relation til det faglige netværk samt de særlige interessenter, som ikke har en direkte tilknytning, men som besidder indsigt og viden, der er vigtig for virksomheden. De geografiske hensyn bliver tilgodeset ved, at der vælges 60 medlemmer – altså lidt over halvdelen – ved valg i otte geografiske valggrupper. De faglige hensyn – balancen mellem de forskellige ejendomssegmenter – bliver tilgodeset ved at vælge 42 medlemmer ved valg i seks faglige valggrupper. Endelig tilgodeser de nye vedtægter hensynet til de særlige interessenter - byggeriets parter og de forskellige bevaringsforeninger og faglige foreninger inden for det byggede miljø - ved at disse grupper samlet kan indstille valg af 7 medlemmer. Bestyrelsessammensætning Bestyrelsens opgaver er den overordnede ledelse. For bestyrelsen gælder en aldersgrænse på 67 år. Desuden sker der følgende: • Bestyrelsen reduceres til 11 medlemmer. • Repræsentantskabet vælger af sin midte otte bestyrelsesmedlemmer • Repræsentantskabet vælger yderligere tre medlemmer, der skal besidde sagkundskab inden for investering, det byggede miljø eller andre områder, der skønnes at komme Realdania til gode. Disse medlemmer behøver ikke ved valget at være medlemmer af repræsentantskabet. Bestyrelsens sammensætning er ændret efter generalforsamlingen, idet de fem valgte medarbejderepræsentanter fra Realkredit Danmark A/S er udtrådt.

Etablering af medlemsregister og bekræftelse af medlemskabet Efter adskillelsen fra Realkredit Danmark var det nødvendigt for Realdania at skabe et nyt medlemsregister. Eksisterende medlemmer fik i efteråret 2002 mulighed for at bekræfte deres medlemskab. Det var alle de låntagere i Realkredit Danmark, der havde optaget lån frem til vedtægtsændringen den 23. april 2002 – herunder låntagere i BG Kredit og Danske Kredit efter fusionen pr. 1. januar 2001. Bekræftelsesprocessen omfattede en artikel i oktobernummeret af Realkredit Danmarks kundeblad, Dagens Danmark, om Foreningens nye rolle. Den blev fulgt op af et personligt brev med svarkupon til alle eksisterende medlemmer. Ved årsskiftet havde 242.264 medlemmer valgt at opretholde deres medlemskab. Brug af binavnet Vi valgte fra august 2002 at anvende det registrerede binavn Fonden Realdania frem for hovednavnet Foreningen Realdanmark. Navneskiftet skete for at understrege den realitet, at vi i størstedelen af vores udadvendte aktivitet optræder som en fondsvirksomhed. Samtidig synliggør det, at vi i dag driver en virksomhed, der er adskilt og helt forskellig fra den realkreditvirksomhed, som indtil 2000 var det centrale i Foreningens virke.

Regnskabsberetning og forventninger

Årets resultat Fonden Realdania udarbejder alene et skøn over det realiserede overskud før kursreguleringer og skat. For 2002 udgør på det realiserede overskud før kursreguleringer og skat følgende: Investeringsafkast Heraf kursreguleringer

-1.745,4 mio. kr. 2.521,4 mio. kr.

Investeringsafkast excl. kursreguleringer

776,0 mio. kr.

Driftsudgifter incl. afskrivninger

-71,8 mio. kr.

Uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål Realiseret overskud før kursreguleringer og skat

-306,1 mio. kr. 398,1 mio. kr.

I årsberetningen for 2001 blev det realiserede overskud før kursreguleringer og skat for 2002 anslået til 400 mio.kr. Det realiserede resultat svarer til det forventede og må således betegnes som tilfredsstillende. Realdanias udbytte af kapitalandele er steget fra 498,2 mio. kr. i 2001 til 544,8 mio. kr. i 2002, hvilket primært skyldes omlægning af investeringerne fra obligationer til aktier. Afkastet af investeringer i obligationer omfatter såvel renteindtægter som kursgevinster og –tab, hvilket har givet en nettoindtægt på 345,6 mio.kr. i 2002 mod 324,9 mio.kr. i 2001. Realdanias formue er for langt størsteparten anbragt i værdipapirer, hvor børsnoterede aktier udgør en væsentlig del. De store kursfald i 2002 på aktiemarkederne både i Danmark og i udlandet afspejler sig i Realdanias resultat. I 2002 er der realiserede og urealiserede kurstab på børsnoterede aktier med i alt 2.654,5 mio. kr., sammenholdt med realiserede og urealiserede aktiekurstab i 2001 med i alt 819,8 mio.kr. Omkostninger til administration og personale er realiseret med 59,0 mio.kr. i 2002 mod 53,0 mio.kr. i 2001, mens antallet af beskæftigede i Realdania er steget fra gennemsnitlig 13 i 2001 til 27 i 2002. Der er i året bevilget uddelinger på i alt 306,1 inkl. en tilbageførsel på 1,2 mio. kr. af tidligere års bevillinger til almennyttige og almenvelgørende formål mod 250,3 mio. kr. i 2001.

Realdanias skat af årets resultat er på 189,7 mio.kr., der bl.a. kan henføres til, at Realdania ikke har skattemæssig fradragsret for uddelinger for hovedparten af sine bevillinger. Realdania har i 2002 realiseret et underskud på –2.313,0 mio. kr. efter skat mod et underskud på –526,4 mio. kr. i forrige regnskabsår. Realdanias investeringsstrategi er baseret på den meget lange investeringshorisont, som Realdania har, hvilket medfører, at formuen for langt størsteparten er anbragt i værdipapirer, hvor børsnoterede aktier udgør en væsentlig del. Resultatet af investeringsvirksomheden blev et afkast på –9,1 % p.a., hvilket er i overensstemmelse med de benchmark, der anvendes af Realdania. Resultatdisponering Årets resultat på -2.313,0 mio. kr. overføres til Andre reserver. Egenkapital Realdanias egenkapital udgør 18.551,8 mio.kr. pr. 31. december 2002. Egenkapitalen er opdelt i en basiskapital på 10.491,0 mio. kr. og andre reserver på 8.060,8 mio.kr. Begivenheder efter balancedagen Der er ikke siden 31. december 2002 indtrådt begivenheder af væsentlig betydning for Realdanias finansielle stilling, idet det bemærkes, at værdien af formuen har en tæt sammenhæng med kursudviklingen på verdens aktiemarkeder efter den 31.december 2002. Øvrige oplysninger Realdania vil også for regnskabsåret 2003 udelukkende offentliggøre årsrapport. Forventninger til 2003 Den økonomiske udvikling i Realdania afhænger i væsentligt omfang af kursudviklingen på de finansielle markeder. For 2003 forventes et resultat før kursreguleringer og skat på ca. 300 mio. kr.

Anvendt regnskabspraksis

Generelt Årsrapporten for Fonden Realdania er aflagt i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner (regnskabsbekendtgørelsen). På den ordinære generalforsamling den 23. april 2002 blev der, som følge af Realdanias nye aktiviteter samt en ændring af Realkreditlovens §69a, vedtaget en række vedtægtsændringer, som efterfølgende er godkendt af Økonomi- og Erhvervsministeren. Regnskabsbestemmelsen i de nye vedtægter medfører, at årsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen udstedt af Finanstilsynet. Regnskabet er i 2000 og 2001 udarbejdet efter de tidligere vedtægter, hvilket medfører, at årsregnskabet blev udarbejdet i overensstemmelse med de regler, der gælder for erhvervsdrivende fonde (årsregnskabsloven) med de fravigelser og tilpasninger, der følger af Realdanias særlige forhold. Overgangen til aflæggelse af årsregnskab efter andre regler har bevirket, at opstilling af resultatopgørelse samt balance er ændret, og der er foretaget reklassifikation af visse poster i såvel resultatopgørelsen som i balancen. Vedtægtsændringerne har endvidere medført, at egenkapitalen er blevet opdelt, således at 10.491.000.000 kr. er basiskapital, der ikke kan udloddes til fremme af Realdanias formål. Sammenligningstallene for 1998-2001 er tilpasset, så de er i overensstemmelse med den ændrede opstillingsform. Aflæggelse af årsrapport i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen medfører, at ”øvrige kapitalandele” optages til indre værdi mod tidligere anskaffelsesværdi. “Øvrige kapitalandele” indgår i “Aktier” i årsrapporten for 2002. Herudover er “Opskrivningshenlæggelser” på 457.920.900 kr. overført til “Andre reserver”. Der udarbejdes ikke koncernregnskab, da de tre datterselskaber er vurderet som uvæsentlige i forhold til Realdania. Fravigelse fra skemaopstilling i bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner. Årsrapporten er tilpasset Fonden Realdanias særlige forhold og afviger fra regnskabsbekendtgørelsens skemaopstilling på følgende punkter. 62

Realdanis formål er at støtte almennyttige og almenvelgørende formål bredt fordelt i Danmark, primært inden for det byggede miljø. Uddelinger er i årsrapporten udgiftsført i resultatopgørelsen, idet Realdanias vedtægter overlader bevillingsretten til bestyrelse, fondskomité eller direktion i henhold til retningslinier godkendt af bestyrelsen. Det andet af Realdanias overordnede formål er at drive investeringsvirksomhed inden. “Grunde og bygninger” værdiansættes til dagsværdi på baggrund af markedsforholdene på balancedagen. Igangværende investeringer i ejendomme værdiansættes til kostpris. I Realdanias egenkapital indgår en basiskapital, som er den bundne kapital. Det er ledelsens opfattelse, at årsrapporten, med de foretagne afvigelser fra Finanstilsynets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner, giver et retvisende billede af Realdanias aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat.

Resultatopgørelsen Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder I Fonden Realdanias resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders og associerede virksomheders resultat før skat efter eliminering af intern avance/tab. Andel i dattervirksomheders og associerede virksomheders skat indregnes under “skat”. Resultat fra nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i resultatopgørelsen fra anskaffelsestidspunktet. Udbytte af kapitalandele ”Udbytte af kapitalandele”, der omfatter udbytte og lignende indtægter af aktier og tilsvarende værdipapirer, indregnes på transaktionstidspunktet. Renteindtægter ”Renteindtægter” omfatter obligationsrenter, renter af indestående i kreditinstitutter, rentegodtgørelse af acontoskat samt kursregulering af skatkammerbeviser.

Anvendt regnskabspraksis

Renteudgifter, gebyrer mv. ”Renteudgifter” omfatter renteudgifter til kreditinstitutter. “Gebyrer m.v.” omfatter direkte omkostninger i forbindelse med erhvervelse og administration af værdipapirbeholdning, herunder honorar til asset managers. Kursreguleringer “Kursregulering” af bankbeholdninger, valuta, obligationer, aktier og afledte finansielle instrumenter omfatter såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab. Urealiserede kursgevinster på aktier fratrækkes eventuel udskudt skat i det omfang aktierne forventes afhændet indenfor 3 år. Uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål “Uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål” udgiftsføres i resultatopgørelsen i det år, hvori de bevilges. Skat Fonden Realdania er sambeskattet med datterselskaber i det omfang disse har været ejet hele regnskabsåret eller siden datterselskabernes stiftelse. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). De sambeskattede selskaber indgår i a’contoskatteordningen. Årets skat, som består af årets aktuelle skat, forskydning i årets udskudte skat samt eventuelle reguleringer til tidligere års skatter, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Realdania beskattes efter selskabsskatteloven og har derfor som hovedregel ikke fradragsret for uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål.

Balancen Obligationer “Obligationer” værdiansættes til officielle børskurser pr. 31. december. Obligationer, der er udtrukket primo januar det efterfølgende år, optages til pari.

Aktier Børsnoterede aktier værdiansættes til officielle børskurser pr. 31. december. Øvrige kapitalandele værdiansættes efter indre værdis metode. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder værdiansættes efter indre værdis metode. Kapitalandele værdiansættes til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter Realdanias regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode, i det omfang den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaffelsesværdien. Ved erhvervelse af nye kapitalandele opgøres forskellen mellem anskaffelsessummen og den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi på anskaffelsestidspunktet. Forskelsbeløbet føres over egenkapitalen. Immaterielle aktiver “Immaterielle aktiver” værdiansættes til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Immaterielle aktiver, der ikke anvendes kommercielt, straksafskrives i anskaffelsesåret. Materielle aktiver Grunde og bygninger (investeringsejendomme) værdiansættes til dagsværdi på baggrund af markedsforholdene på balancedagen. Indretning af lejede lokaler, biler, IT-udstyr incl. software og inventar i øvrigt værdiansættes til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Anlæg under opførelse værdiansættes til direkte afholdte omkostninger. Anskaffelsesprisen omfatter købsprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede levetid. Kunstgenstande afskrives ikke.

Anvendt regnskabspraksis

De forventede levetider er: Indretning af lejede lokaler Biler IT-udstyr inkl. software Inventar i øvrigt

Pengestrømsopgørelse 3 år 5 år 1-3 år 5 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under “Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver”. Anskaffelser af IT-udstyr og inventar under 10.100 kr. udgiftsføres i anskaffelsesåret. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsudgifter og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under “Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver”. Bevilgede endnu ikke udbetalte uddelinger “Bevilgede endnu ikke udbetalte uddelinger” indgår i balancen som gæld, idet Realdania betragter uddelingerne som en forpligtelse på tidspunktet for bevillingen. Andre passiver “Andre passiver” omfatter skyldig skat, udskudt skat, handler under afvikling samt øvrige passiver. Udskudte skatteforpligtelser indregnes fuldt ud i balancen. Den udskudte skat er indregnet som skat af alle midlertidige forskelle og beregnes med den skattesats, som forventes at være gældende på det tidspunkt, den udskudte skat realiseres. Dog hensættes der kun udskudt skat af de urealiserede aktiegevinster, der forventes realiseret inden udløb af den skattemæssige 3 års frist. Den udskudte skat er pr. 31. december 2002 beregnet med 30%. Udskudte skatteaktiver indregnes ikke i balancen. Egenkapital “Egenkapital” omfatter “Basiskapital” og “Andre reserver”.

“Pengestrømsopgørelsen” viser årets pengestrømme fra kontant investeringsafkast, betalinger, køb og salg af aktiver samt Real-danias likvider ved årets begyndelse og slutning. Kontant investeringsafkast “Konstant investeringsafkast” omfatter årets pengestrømme fra renter, udbytter og realiserede kursreguleringer af obligationer, aktier og valuta. Betalinger “Betalinger” omfatter årets udbetalinger for omkostninger til personale og administration, betalte skatter og udbetalte uddelinger. Køb og salg af værdipapirer og aktiver “Køb og salg af værdipapirer og aktiver” omfatter pengestrømme fra køb af aktiver samt pengestrømme fra salg af aktiver fratrukket realiserede kursreguleringer der indgår under ”Kontant investeringsafkast”. Likvider “Likvider” omfatter nettoindestående i kreditinstitutter. Koncerninterne transaktioner Transaktioner mellem Fonden Realdania og koncernforbundne selskaber gennemføres på markedsbaserede vilkår.

Resultatopgørelse for Fonden Realdania

Noter 1 2 3 4

5 13

2002

2001

Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Udbytte af kapitalandele Renteindtægter Renteudgifter, gebyrer m.v. Kursreguleringer

4,9 544,8 236,4 -10,1 -2.521,4

1,1 498,2 334,5 -0,6 -825,9

Investeringsafkast

-1.745,4

7,3

-59,0 -12,8

-53,0 -3,7

-1.817,2

-49,4

-306,1

-250,3

-2.123,3

-299,7

0,0 -189,7

0,7 -227,4

-2.313,0

-526,4

Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Ordinært resultat før uddelinger og skat

Uddelinger til almennyttige og almenvelgørende formål Ordinært resultat før skat

Regulering af skat tidligere år Skat Årets resultat Årets resultat på -2.313,0 mio. kr. overføres til “Andre reserver”

Balance for Fonden Realdania

Noter

2002

2001

Aktiver 7 8,10 9,10 11 12 13 14

Tilgodehavender hos kreditinstitutter Obligationer Aktier m.v. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder Immaterielle aktiver Materielle aktiver Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter

150,4 31,4 4.225,3 6.448,7 14.407,4 14.288,1 258,5 51,8 0,5 0,0 38,4 35,2 91,2 261,9 1,4 1,0

Aktiver i alt

19.173,1 21.118,1

Passiver 15 Bevilgede, endnu ikke udbetalte uddelinger 16 Andre passiver Egenkapital Basiskapital Opskrivningshenlæggelser Andre reserver

487,2 134,1

237,9 25,8

10.491,0 0,0 0,0 457,9 8.060,8 20.396,5

Egenkapital i alt

18.551,8 20.854,4

Passiver i alt

19.173,1 21.118,1

17 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser 18 Transaktioner med nærtstående parter 19 Finansielle instrumenter

Kapitalbevægelser

Basiskapital

Andre reserver

Opskrivningshenlæggelse

0,0 0,0

20.396,5 457,9

457,9 -457,9

20.854,4 0,0

Korrigeret egenkapital 1. januar 2002 0,0 Etablering af basiskapital jf. vedtægtsændring af 23. april 2002 10.491,0 Værdiregulering A/S Hindsgavl 0,0 Årets resultat 0,0

20.854,4

0,0

20.854,4

-10.491,0 10,4 -2.313,0

0,0 0,0 0,0

0,0 10,4 -2.313,0

8.060,8

0,0

18.551,8

Egenkapital 1. januar 2002 Ændring af regnskabspraksis

Egenkapital 31. december

10.491,0

I alt

Pengestrømsopgørelse

2002

2001

Renteindtægter Aktieudbytter Realiseret kursregulering af obligationer og aktier, netto Realiseret kursregulering af valuta

345,2 546,4 77,1 -13,0

128,0 498,2 -88,2 0,0

Kontant investeringsafkast

955,7

538,0

Udbetalinger til personale og administration Betalt skat Udbetalte uddelinger

-52,5 -141,5 -56,9

-45,4 -883,7 -18,4

Betalinger

-250,6

-947,5

705,1

-409,5

Køb og salg af værdipapirer, netto Køb og salg af immaterielle og materielle aktiver, netto

-553,5 -32,6

409,5 -38,5

Køb og salg af værdipapirer og aktiver

-586,1

370,7

Årets pengestrøm Likvider 1. januar

119,0 31,4

-38,8 70,2

Likvider 31. december

150,4

31,4

Kontant resultat

Noter

2002

2001

0,8 4,1

0,0 1,1

4,9

1,1

151,1 61,0 1,1 8,9 14,3

196,6 113,1 21,3 0,0 3,5

236,4

334,5

0,0 -0,9 -9,2

-0,2 -0,4 0,0

-10,1

-0,6

101,8 15,6 6,1

21,1 -27,2 0,0

-2.654,5 20,1 -13,7

-819,8 0,0 0,0

3,2

0,0

-2.521,4

-825,9

2,4 2,8 4,6

2,4 3,3 3,9

9,8

9,6

1 Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder I alt 2 Renteindtægter Obligationer: Realkreditobligationer Statsobligationer Skatkammerbeviser Andre obligationer Øvrige renteindtægter I alt 3 Renteudgifter, gebyrer m.v. Renteudgifter fra kreditinstitutter Øvrige renteudgifter Gebyrer m.v. I alt 4 Kursreguleringer Obligationer: Realkreditobligationer Statsobligationer Andre obligationer Aktier: Aktier noterede mv. Aktier unoterede Valuta Afledte finansielle instrumenter: Valutaterminskontrakter I alt 5 Udgifter til personale og administration Honorarer og vederlag til repræsentantskab, bestyrelse og direktion : Honorar til repræsentantskab Honorar til bestyrelsesmedlemmer og -suppleanter Vederlag til direktionen inkl. pension Ialt Medlemmerne af repræsentantskabet vederlægges med et fast honorar på 15.000 kr. årligt. Bestyrelsen vederlægges med et fast honorar, der for 2002 har udgjort 125.000 kr. pr. bestyrelsesmedlem. Næstformanden modtager dobbelt honorar og formanden modtager tredobbelt honorar. Bestyrelsessuppleanter har i 2002 hver modtaget 20.374 kr. Suppleantordningen er ophørt i 2002. Medlemsskab af bestyrelsesudvalg – Fondskomitéen – er i 2002 blevet honoreret med 125.000 kr. til hvert medlem. I tilknytning til direktionens vederlag indgår bilordning. 70

Noter

2002

2001

Personaleudgifter Lønninger Pensioner Udgifter til social sikring

21,3 2,2 0,1

13,9 1,3 0,0

I alt

23,6

15,2

Øvrige administrationsudgifter

35,4

37,8

I alt

59,0

53,0

Antal beskæftigede Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede:

Revisorhonorar Samlet honorar til revisionsvirksomheder, der udfører den lovpligtige revision: KPMG C. Jespersen Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

2,6 1,1

1,7 0,4

Heraf vedrørende andre ydelser end revision : KPMG C. Jespersen Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

2,1 0,6

1,3 0,0

-189,0 0,5 -1,2

-425,0 197,6 0,0

-189,7

-227,4

150,4

31,4

6 Skat Betalbar skat af sambeskatningsindkomst Regulering af udskudt skat Refunderet til dattervirksomheder I alt 7 Tilgodehavender hos kreditinstitutter I alt

Noter

2002

8 Obligationer Realkreditobligationer Statsobligationer Andre obligationer I alt Heraf udtrukne obligationer Anskaffelsessum 1. januar Årets tilgang Årets afgang Anskaffelsessum 31. december

3.317,4 4.475,2 622,5 1.973,5 285,4 0,0 4.225,3 6.448,7 320,7

19,6

6.451,9 4.191,3 19.607,4 6.432,3 -21.899,3 -4.171,7 4.160,0 6.451,9

Reguleringer 1. januar Regulering skatkammerbeviser Tilbageført regulering vedrørende årets afgang Årets regulering til kursværdi

-3,2 0,0 2,2 66,3

-2,7 21,4 9,7 -31,6

Reguleringer 31. december

65,3

-3,2

Regnskabsmæssig værdi 31. december 9 Aktier m.v. Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på Københavns Fondsbørs Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på andre børser Unoterede aktier /investeringsbeviser

4.225,3 6.448,7

12.193,8 14.088,1 1.961,9 0,0 251,7 200,0

I alt

14.407,4 14.288,1

Aktier m.v.: Anskaffelsessum 1. januar Årets tilgang til anskaffelsessum Årets afgang til anskaffelsessum

13.830,2 16.345,3 4.410,9 200,0 -1.604,2 -2.715,1

Anskaffelsessum 31. december

16.636,9 13.830,2

Reguleringer 1. januar Tilbagført regulering vedr. årets afgang Årets regulering til kursværdi

457,9 1.396,0 -36,0 -231,9 -2.651,4 -706,2

Reguleringer 31. december

-2.229,5

Regnskabsmæssig værdi 31. december

14.407,4 14.288,1

10 Finansielle omsætningsaktiver Finansielle omsætningsaktiver værdiansat til markedsværdi

2001

457,9

18.632,7 20.736,8

Noter

2002

2001

0,0 183,0

0,0 0,0

Anskaffelsespris 31. december

183,0

0,0

Op- og nedskrivninger 1. januar Resultat Udbytte Forskelsværdi ved anskaffelse

0,0 0,8 0,0 10,4

0,0 0,0 0,0 0,0

11 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Anskaffelsespris 1. januar Tilgang

Op- og nedskrivninger 31. december Saldo 31. december Navn

Bolius Boligejernes Videncenter A/S

11,2

0,0

194,2

0,0

Hjemsted

Ejerandel

Selskabskapital

Egenkapital

Periodens resultat

København

100 %

5,0 mio

47,1

-2,9

København

100 %

10,0 mio.

99,8

-0,2

Middelfart

100 %

25,1 mio.

47,3

3,9

Stiftet den 1. februar 2002

Dania Capital A/S Stiftet den 24. maj 2002

A/S Hindsgavl Anskaffet den 1. maj 2002

2002

2001

Kapitalandele i associerede virksomheder Anskaffelsespris 1. januar Tilgang

67,5 10,0

0,0 67,5

Anskaffelsespris 31. december

77,5

67,5

Op- og nedskrivninger 1. januar Resultat (efter udbytte) Udbytte Andre kapitalbevægelser

-15,7 4,1 -1,6 0,0

Op- og nedskrivninger 31. december Saldo 31. december Navn

0,0 1,1 0,0 -16,8

-13,2

-15,7

64,3

51,8

Hjemsted

Ejerandel

Selskabskapital

Egenkapital

Periodens resultat

København

50 %

60 mio.

128,4 mio.

8,7 mio

2002

2001

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i associerede virksomheder

194,2 64,3

0,0 51,8

Ialt

258,5

51,8

Kuben A/S

De angivne beløb for Kuben A/S er baseret på det forventede årsresultat.

Noter

2002

2001

1,9 2,6

0,0 1,9

Anskaffelsessum 31. december

4,5

1,9

Af- og nedskrivninger 1. januar Årets af- og nedskrivninger

-1,9 -2,1

0,0 -1,9

Af- og nedskrivninger 31. december

-4,0

-1,9

0,5

0,0

12 Immaterielle aktiver Anskaffelsessum 1. januar Årets tilgang

Regnskabsmæssig værdi 31. december

13 Materielle aktiver Grunde og Indretning af Driftsmateriel bygninger lejede lokaler og inventar Anskaffelsessum 1. januar Årets tilgang Årets afgang Overført til anlæg under opførelse

19,3 1,4 0,0 -15,9

2,8 0,7 0,0 0,0

15,0 5,1 -0,3 0,0

4,8

3,5

19,8

Af- og nedskrivninger 1. januar Årets af- og nedskrivninger Tilbageført af- og nedskrivninger

0,0 -1,8 0,0

-0,4 -1,7 0,0

-1,5 -7,1 0,1

Af- og nedskrivninger 31. december

-1,8

-2,1

-8,5

3,0

1,4

11,3

3 år

1-5 år

Anskaffelsessum 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december Afskrives over Ejendomsvurdering

2,9

Årets af- og nedskrivninger Immaterielle aktiver Materielle aktiver Tab ved salg af aktiver

-2,1 -10,6 -0,1

-1,9 -1,8 0,0

Af- og nedskrivninger i alt

-12,8

-3,7

Anlæg under opførelse Saldo 1. januar Overført fra grunde og bygninger Tilgang

0,0 15,9 6,8

0,0 0,0 0,0

Saldo 31. december

22,7

0,0

Noter

2002

2001

1,5 84,2 0,0 5,5

0,0 203,1 43,1 15,7

91,2

261,9

237,9 307,3 -1,2 -56,8

6,0 250,3 0,0 -18,4

Saldo 31. december

487,2

237,9

16 Andre passiver Udskudt skat Handler under afvikling Skyldig skat Leverandører Øvrige passiver

0,0 120,6 6,5 1,8 5,2

0,5 0,0 0,0 7,0 18,3

134,1

25,8

0,5 -0,5

198,1 -197,6

Udskudt skat 31. december

0,0

0,5

Hensættelse til udskudt skat vedrører: Materielle aktiver

0,0

0,5

Udskudt skat 31. december

0,0

0,5

-43,1 0,0 38,5 191,1 -180,0

416,0 -0,7 0,0 425,4 -883,8

6,5

-43,1

14 Andre aktiver Positiv markedsværdi af afledte finansielle instrumenter m.v. Tilgodehavende renter Tilgodehavende skat Øvrige aktiver I alt

15 Bevilgede, endnu ikke udbetalte uddelinger Saldo 1. januar Årets bevillinger Tilbageført bevillinger Udbetalt bevillinger

I alt Udskudt skat Udskudt skat 1. januar Årets ændring i udskudt skat

Skyldig / tilgodehavende skat Tilgodehavende skat 1. januar Skat vedrørende tidligere år Tilbagebetalt skat vedrørende tidligere år Skat af årets skattepligtige indkomst inkl. rentetillæg Betalt skat i året Skyldig / tilgodehavende skat 31. december

Noter

2002

2001

1,2

0,0

Koncerninterne transaktioner Koncerninterne transaktioner af væsentlig eller usædvanlig art, som har været gældende/ er indgået i 2002 eller umiddelbart efter regnskabsårets udløb mellem koncernens selskaber, omfatter følgende Mellemværender med associerede og tilknyttede virksomheder Gæld til associerede og tilknyttede virksomheder Aftaler mellem Fonden Realdania og dattervirksomheder Der er en aftale om, at Fonden Realdania løser visse af datterselskabernes administrative opgaver. 17 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser Fonden Realdania hæfter solidarisk med de sambeskattede selskaber for de samlede skatteforpligtelser. Der påhviler herudover alene Fonden Realdania sædvanlige kontraktmæssige kontorlejemålsforpligtelser. 18 Transaktioner med nærtstående parter Fonden Realdania har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse. Realdanias nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder, som omtalt i note 11, og medlemmer af Realdanias bestyrelse og direktion samt juridiske enheder, hvori denne personkreds har bestemmende eller betydelig indfyldelse. Transaktioner med nærtstående parter gennemføres efter aftaler på markedsmæssige vilkår. Der har i årets løb ikke været gennemført væsentlige transaktioner med nærtstående parter. 19 Finansielle instrumenter Som led i sikring af indregnede transaktioner anvender Fonden Realdania valutaterminskontrakter som sikringsinstrumenter. Sikringen omfatter børsnoterede obligationer udstedt i USD. Ved årets udgang udgør uafviklede valutaterminskontrakter 6,5 mio. USD, svarende til en markedsværdi på 47,3 mio. kr.

Ledelsens regnskabspåtegning

Bestyrelsen og direktionen har i dag behandlet og godkendt årsrapporten. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner med de tilpasninger, der følger af Fonden Realdanias særlige forhold. Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Fonden Realdanias aktiver, passiver, egenkapital, finansielle stilling, resultat og pengestrømme. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse.

København, den 27. februar 2003

Direktion: Flemming Borreskov adm. direktør

Finn Bartholdy direktør

Bestyrelse: Jørgen Nue Møller formand

Poul Christiansen næstformand

Niels Busk

Bent Flyvholm

André Lublin

Jørgen Lund

Bent Maribo

Jørgen Mejlgård

Peder J. Pedersen

Majken Schultz

Revisionspåtegning

Til repræsentantskabet i Fonden Realdania Vi har revideret årsrapporten for Fonden Realdania for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2002. Fonden Realdanias ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om de i årsrapporten indeholdte regnskabsmæssige oplysninger. Den udførte revision Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsrapportens regnskabsmæssige oplysninger ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen har omfattet stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og øvrige oplysninger af regnskabsmæssig karakter. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige regnskabsmæssige oplysninger i årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Fonden Realdanias aktiver, passiver, og finansielle stilling pr. 31. december 2002 samt af resultatet af Fonden Realdanias aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2002 i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen.

København, den 27. februar 2003

KPMG C. Jespersen

Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Jakob Nyborg Statsautoriseret revisor

Svend Ørjan Jensen Statsautoriseret revisor

Ledelseshverv

Nedenfor er anført bestyrelses- og direktionsmedlemmers personlige data samt ledelseshverv i danske aktieselskaber samt andre betydende ledelseshverv.

Bestyrelse Direktør Jørgen Nue Møller Født i 1944 Indvalgt i bestyrelsen i 1989. Formand fra 1993. Uddannelse: Cand.scient.pol. Bestyrelsesmedlem i: Carl Bro as (formand), Danske Bank A/S (næstformand), Fonden Danske Studiebyer (formand), Nordisk Byggedag Danmark (næstformand). Tømrermester Poul Christiansen Født i 1937 Indvalgt i bestyrelsen i 1992. Næstformand fra 1993. Uddannelse: Tømrer, Bygmester Bestyrelsesmedlem i: A/S Hindsgavl, Danske Bank A/S og Kuben A/S. MEP gårdejer Niels Busk Født i 1942 Indvalgt i bestyrelsen i 1993 Uddannelse: Landbrugsuddannelse, Dalum Landbrugsskole, major af reserven. Bestyrelsesmedlem i: Rådet for Agroindustri, Nordjyllands Erhvervsråd.

Direktør André Lublin Født i 1940 Indvalgt i bestyrelsen i 1992 Uddannelse: Cand.act., Forsvarets Lederuddannelse Bestyrelsesmedlem i: Elkraft Transmission A.m.b.a. (formand), Unite2help A/S (formand), Unite2help Holding A/S (formand), Keops A/S, Keops Development S.L. Medlem af Gentofte Kommunalbestyrelse. Rådmand Jørgen Lund Odense kommune Født i 1935 Indvalgt i bestyrelsen i 1995 Uddannelse: HD i regnskabsvæsen, Harvard Business School, Harvard University, Boston, USA Bestyrelsesmedlem i: Børnekulturhuset Fyrtøjet, Danmarks Grafiske Museum, Det Fynske Kunstakademi, Fyns Grafiske Værksted, Fyns Kunstudstillingsbygning, Gæsteatelier Hollufgård, H.C. Andersen Spillene i Odense, Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Museet for Fotokunst i Brandts Klædefabrik, Odense Teater, Odense Zoo, Realkredit Danmark A/S, Rynkeby Maskinfabrik A/S. Gårdejer Bent Maribo Født i 1939 Indvalgt i bestyrelsen i 1999 Uddannelse: Landbrugsuddannelse, driftsleder, Næsgård Agerbrugsskole Bestyrelsesmedlem i: Realkredit Danmark A/S.

Konsulent Bent Flyvholm Født i 1937 Indvalgt i bestyrelsen i 1992 Uddannelse: Arkitekt

Ledelseshverv

Direktør Jørgen Mejlgård Fællesorganisationens Boligforening Født i 1946 Indvalgt i bestyrelsen i 1993

Direktion

Uddannelse: Handels- og kontoruddannelse, regnskabsuddannelse.

Uddannelse: Cand.polit.

Bestyrelsesmedlem i: A/S Bolind-Handel, Realkredit Danmark A/S Professor, dr. oecon. Peder J. Pedersen Århus Universitet Født i 1941 Indvalgt i bestyrelsen i 1995 Uddannelse: Cand.polit Bestyrelsesmedlem i: Realkredit Danmark A/S Professor, Ph.D. Majken Schultz Handelshøjskolen i København Født i 1958 Indvalgt i bestyrelsen i 1999 Uddannelse: Cand.scient.pol., Ph.D. Bestyrelsesmedlem i: Carl Bro as, Danske Bank A/S

Adm. direktør Flemming Borreskov Født i 1949

Bestyrelsesmedlem i: Bolius, Boligejernes Videncenter A/S (formand), Byggeriets Evaluerings Centers Fond (næstformand), DADES A/S, Dania Capital A/S (formand), Dansk Arkitektur Center, Kuben A/S Direktør Finn Bartholdy Født i 1950 Uddannelse: Bankuddannelse

Repræsentantskab

Medlemmer af repræsentantskabet pr. 1. januar 2003

Palle Adamsen Adm. direktør Vallensbæk Strand

Jørgen Bommersholdt Direktør Nykøbing F.

Henrik Duhn Adm. direktør København

Henning Agerbak Formand Aalborg

Kresten Bonefeld Gårdejer Nordborg

Søren Eriksen Viceamtsborgmester Gørlev

Finn Andersen Gårdejer Silkeborg

Anker Boye Borgmester Odense

Bent Flyvholm Konsulent Svenstrup J

Kristian James Andersen Direktør Herning

Niels Busk Gårdejer, MEP Åbybro

Flemming Gravgaard Formand Nørresundby

Niels Andersen Direktør København

Richard Byrdal Direktør Aalborg

Birgitte Grubbe Advokat København

Per Bødker Andersen Borgmester Kolding

Thor N. Callesen Chefkonsulent, cand. merc. Gentofte

Hans-Jørn Hannibal Forretningsfører Haderslev

Jesper Andreasen Direktør Rødovre

Henning Kirk Christensen Direktør Odense

Flemming Hansen Koncerndirektør Skælskør

Egon Jan Bartens Forretningsfører Regstrup

Erik Christiansen Direktør Græsted

Henning Hansen Advokat Rungsted Kyst

Bente Beedholm Direktør København

Hans Munkebo Christiansen Statsaut. revisor Rungsted Kyst

Knud Kierstein Hansen Civilingeniør Virum

Jens Bigum Adm. direktør, cand. agro., HD Viby J.

Poul Christiansen Tømrermester Vejle

Per Hansen Advokat Randers

Jytte Bille Erhvervsejendomsmægler København

Anker Christoffersen Formand i FTF Allerød

Peter Gorm Hansen Adm. direktør København

Agneta Bjørkman Vicedirektør Hørsholm

Kurt Degnbol Administrationschef Holstebro

Preben Steen Hansen Divisionsdirektør Odense

Pernille Rüsz Bloch Advokat Holstebro

Ulla Diderichsen Byrådsmedlem Herning

Jan Hassing Direktør Odense

Repræsentantskab

Henrik Hastrup Erhvervschef Holbæk

Christian Jepsen Formand Esbjerg

Ulrik Lett Advokat Hellerup

Lars Heilesen Advokat Klampenborg

Inger Krogsgaard Jessen Fuldmægtig Vejle

Poul Wentzer Licht Advokat Herning

Hans Erik Hempel-Hansen Adm. direktør, konsul Odense

Anne Grete Kampmann Advokat Struer

Preben Lindegaard Forretningsfører Fredericia

Peter Holm Direktør Roskilde

Jens Kampmann Direktør, cand. polit. Vanløse

André Lublin Direktør Charlottenlund

Troels Aage Holst Proprietær Vrå

Boris Nørgaard Kjeldsen Adm. direktør Lyngby

Edgar Due Lund Direktør, reg. revisor Rønne

Henning Hummelmose Direktør Holte

Bente Kjølhede Direktør Hellerup

Erik Lund Direktør Herning

Henrik Børge Høegh Gårdejer Holeby

Hans Henrik Kock Teknisk chef, M.A.A. Værløse

Jørgen Lund Rådmand Odense

Preben Høgdal Fabrikant Nysted

Flemming Kofod-Svendsen Fhv. boligmin., sognepræst Birkerød

Jette Löfvall Direktør København

Flemming Skov Jensen Direktør Helsingør

Niels Vilhelm Kofoed Gårdejer Svaneke

Bent Vilstrup Madsen Direktør Vejle

Henning J. Jensen Borgmester Næstved

Henning Georg Kruse Adm. direktør Esbjerg

Knud Harck Madsen Gårdejer Tjæreborg

Henry Jensen Forretningsfører Snedsted

Per Kaalund Tidl. amtsborgmester, MF Brøndby

Orla Madsen Adm. direktør Silkeborg

Jesper Troels Jensen Frederiksberg

Hanne Bolvig Larsen Formand Herlev

Lars Mahler Direktør Aalborg

Birgit Merete Lemvigh Advokat København

Allan Malskær Cand. polit., formand Valby

Peter Kjær Jensen Underdirektør Højbjerg

Repræsentantskab

Bent Maribo Gårdejer Lynge

Leo Nielsen Forretningsfører Hobro

Steen Reventlow-Mourier Proprietær Sulsted

Jørgen Mejlgård Direktør Slagelse

Tonny Nissen Forretningsfører Esbjerg

Peter Rosenmeyer Forretningsfører Horsens

Jens Kramer Mikkelsen Overborgmester København

Jesper Nygård Adm. direktør København

Majken Schultz Professor, Ph.D. Hellerup

Preben Willy Mikkelsen Formand Viborg

Leif Anders Olsen Statsaut. ejendomsmægler Vanløse

Tage Skott Direktør Sønderborg

Bent Moesby Ingeniør Holstebro

Annette Opstrup Direktør Egå

Thorkild Smed Forretningsfører Skive

Jørgen Omme Mogensen Forretningsfører Svendborg

Torben Overgaard Direktør Brabrand

Erling Frimoth Steenholt Direktør Ballerup

Birte Flæng Møller Direktør Helsingør

Preben Pamsgaard Direktør Gørløse

John Sørensen Advokat Maribo

Jørgen Nue Møller Direktør København

Peder Pedersen Professor, dr. oecon. Vejle

Ulrich Sørensen Tømrermester Thisted

Bjarne Nielsen Købmand Skibby

Poul Steen Pedersen Direktør Vejen

Ulrik Sørensen Økonomidirektør Køge

Carl Christian Nielsen Direktør Odense

Preben Kjær Pedersen Cand. oecon., ejendomsmgl. Århus

Niels Peter Thomsen Adm. direktør Frederiksberg

Christian Nielsen Viceborgmester Tølløse

Jannich Petersen Borgmester Gilleleje

Carsten Thygesen Direktør Viborg

Knud Munk Nielsen Amtsborgmester, gårdejer Bording

Sven-Erik Peterson Formand Odense

Helge Tindal Arkitekt M.A.A. Risskov

Kurt Kejser Nielsen Materialist Hobro

Jesper Rasmussen Direktør Lyngby

Per Tærsbøl Borgmester Helsingør

Repræsentantskab

Povl Eigil Ullegård Direktør Svendborg Henning Uth Adm. direktør Esbjerg Inge Øster Vadstrup Turistchef Samsø Annette Vangstrup Politisk konsulent Vedbæk Sven Erik Weis Forretningsfører Randers Steen Winther-Petersen Statsaut. ejendomsmægler København Finn Wohlert Underdirektør Haderslev Jørgen Zartov Fabrikant, cand. oecon. Herning Jens Erik Østergaard Læge Herning Fin Krog Aage Advokat Næstved

Fonden Realdanias ledelse

Direktion

Hovedtal Sammendrag i mio. kr.

Flemming Borreskov Adm. direktør

Finn Bartholdy Direktør

Bestyrelse

2002

2001

2000

1999

1998

Investeringsafkast Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Uddelinger Resultat før skat Skat

-1.745

2.544

1.148

1.382

-59

-53

-12

-9

-13 -306 -2.123 -190

-4 -250 -300 -226

0 -10 2.522 -302

0 0 1.139 0

0 0 1.373 -2

Årets resultat

-2.313

-526

2.220

1.139

1.371

Aktiver i alt

19.173

21.118

22.028

15.847

14.802

Egenkapital

18.552

20.854

21.398

15.841

14.734

956

538

602

641

-2

-52 -142 -57

-45 -884 -19

-10 0 -4

-11 64 0

-6 -64 0

-586

371

-619

-527

119

-39

-31

167

-72

Pengestrømme Kontant investeringsafkast Udbetalinger til personale og administration Betalt skat Udbetalte uddelinger Køb og salg af værdipapirer og aktiver Jørgen Nue Møller Formand

Poul Christiansen Næstformand

Niels Busk

Bent Flyvholm

André Lublin

Pengestrøm i alt

Bagsidebillede Den renoverede plads foran Thorvaldsens Museum. Realdania har støttet projektet økonomisk.

Jørgen Lund

Bent Maribo

Jørgen Mejlgård

Peder J. Pedersen

Redaktion: Birgitte Boesen

Majken Schultz

Grafisk Design Roll Design A/S og Dark Design Copenhagen

Sektorregnskab 2002 Investering Fond Forening

753,5 -341,1 -23,5

Resultat før skat, værdireguleringer mm.

388,9

Værdireguleringer mm.

-2.512,2

Resultat før skat Skat

-2.123,3 -189,7

Resultat

-2.313,0

Fotos Jørgen Jørgensen Fotos af bestyrelsen Studio 64 Tryk Schultz Grafisk

Fonden Realdania Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 KĂ¸benhavn K www.realdania.dk