Skip to main content

Årsrapport 2001

Page 1

Ă…rsrapport 2001

Ă…rsrapport 2001

Foreningen Realdanmark


Forord

2001 har været et travlt år. Interessen for Foreningen Realdanmarks nye opgaver – at støtte almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø – har været betydelig, hvilket antallet af henvendelser er et godt bevis på. Ikke færre end 485 ansøgninger har vi modtaget, og det i et år, hvor vi først for alvor skulle sætte arbejdet i gang og samtidig placere os i danskernes bevidsthed. 2001 var også året, hvor vi på snart sagt alle områder begyndte forfra. Rammerne om Foreningen skulle fastlægges, arbejdsområderne afgrænses, organisationsstrukturen bringes på plads, grundprincipperne og strategien besluttes, ligesom mål og indsatsområder skulle formuleres. Samtidig med, at vi på denne måde skabte grundlaget for den fremtidige indsats, fik vi i den mere praktiske ende fundet lokaler at arbejde i og ansat medarbejdere – kort sagt opbygget den nye organisation med alt, hvad det indebærer. Principperne – og hele det praktiske arbejdsgrundlag – er nu på plads. Samtidig er vi i fuld gang med arbejdet i Foreningen, som uddelte 250 millioner kr. i løbet af 2001. Vi er nået langt i opbygningen af en virksomhed, der – gennem støtte og investeringer samt viden og indsigt – kan være med til at gøre en forskel, når det drejer sig om at skabe fremgang og livskvalitet i det byggede miljø. En del af vores grundlæggende velfærd Givet er det, at det byggede miljø spiller en stor rolle i alles hverdag. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vores boliger, arbejdspladser, offentlige institutioner, gader, veje, pladser og andre byrum er udformet og indrettet. De er så at sige den scene, hvorpå vores liv udspilles. Vores nære omverden er i høj grad menneskeskabt – et resultat af samfundets forandring og udvikling gennem århundreder – og dermed et spejl af vores historiske og kulturelle udvikling. Vores omgivelser er på godt og ondt en del af vores ”kollektive erindring”. Der er næppe tvivl om, at smukke, sunde og bæredygtige, samt ikke mindst velfungerende omgivelser giver større livskvalitet. De er simpelthen en del af vores grundlæggende velfærd. Et bredt samfundsmæssigt sigte Byggeriet spiller en stor rolle i den samfundsmæssige udvikling. Investeringer i nye boliger, erhvervsbygninger og offentlige institutioner har altid været skridt på vejen til lokal vækst og fremgang. Derfor er og har realkreditsystemet været et vigtigt

1


Forord

element i vores samfundsudvikling, og det er i virkeligheden den opgave, Foreningen nu bærer videre blot på et nyt grundlag. Ikke mindst i disse år er der stor interesse for, bredt i Danmark, at skabe de bedste forudsætninger for lokal vækst. De forudsætninger der medfører, at en egn kan tiltrække alle typer af arbejdskraft og dermed få del i udviklingen hen imod det videnssamfund, der er en vigtig forudsætning for vækst og velstand. Vi mærker dette meget stærkt, ikke mindst i vores mange kontakter med lokale beslutningstagere. Det er tydeligt, at interessen for at bygge det, vi kunne kalde ”den kulturelle infrastruktur”, er stor, men også etablering af videns- og formidlingscentre af forskellig art står højt på dagsordenen. Foreningen har her været optaget af at medvirke til at fastholde og udvikle det lokale og regionale særpræg, men samtidig også af at støtte hovedstadens udvikling som europæisk metropol. I den forbindelse har vi været med til at skabe en række regionale og lokale ”flagskibe”, der kan føre an i udviklingen. Men vi satser naturligvis også på landsdækkende flagskibe inden for byggeri, arkitektur og håndværk – flagskibe, der er med til at sikre kvaliteten i det byggede miljø over det ganske land. Det sker blandt andet gennem en indsats, der omfatter forskning og udvikling, analyser og udredningsarbejder, formidling af ny viden, organisationsudvikling og videreuddannelse. Med Foreningen Realdanmarks nye virkefelt er der skabt en organisation, som gennem støtte og investeringer samt viden og indsigt kombineret med holdninger, kan medvirke til at skabe fremgang og livskvalitet i det byggede miljø bredt i Danmark.

2


Beretning for 2001


Beretning for 2001

Historien Her kom vi fra. Foreningen Realdanmark udspringer af Kreditforeningen Danmark, der selv var en fusion af en række kredit- og hypotekforeninger med rødder tilbage til 1851. Lige indtil 2000 var Foreningen krumtappen i realkreditvirksomheden, og den fandt sin nuværende form i forbindelse med fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S i slutningen af år 2000. Det var Foreningen – til slut med flere end en halv million danske husstande og ejendomsejere som medlemmer – der ejede realkreditvirksomheden. Helt frem til 1998 var Foreningen eneejer. Men med sammenlægningen af BG Bank og Realkredit Danmark blev Foreningens ejerandel bragt ned til 61 pct. af moderselskabet – RealDanmark A/S. Da dette selskab i oktober 2000 blev fusioneret med Danske Bank, blev forening og realkreditforretning adskilt.

Etableringen Sådan blev vi til. På generalforsamlingen den 30. oktober 2000 blev det besluttet at ændre formålsparagraffen i Foreningens vedtægter. Foreningen havde tidligere haft til formål at drive virksomhed gennem ejerskab af aktier i RealDanmark A/S og anden finansiel investeringsvirksomhed samt at støtte almennyttige formål. Fremover er Foreningens hovedopgave at støtte almennyttige og almenvelgørende formål over hele Danmark, især inden for det byggede miljø. Foreningen driver også investeringsvirksomhed. Foreningen Realdanmark er således en selvstændig forening – en almennyttig virksomhed med en betydelig investeringsvirksomhed, sit eget virksomhedsgrundlag og en formue på omkring 20 milliarder kroner. En del af det årlige afkast af Foreningens formue uddeles, og vi regner med, at vi hvert år kan disponere over mindst 200 millioner kr. til dette arbejde, samtidig med at Foreningens grundkapital bevares intakt. Foreningen har således fået til opgave at forvalte en stor sum ”betroede talenter”, og det vil vi gøre med den yderste omhu. Det er vitalt, at grundkapitalen yngler, ligesom det er af stor betydning, at vi er meget omhyggelige med, at de uddelte midler falder inden for vores formål. På tilsvarende vis er det vigtigt, at vi er påpasselige med de

5


Beretning for 2001

midler, det er nødvendigt at anvende, for at Foreningen kan udføre det arbejde, som vi er sat i verden for at præstere. Forarbejdet Derfor blev 2001 det år, hvor vi i bogstaveligste forstand skulle skabe og opbygge den nye Foreningen Realdanmark. Efter at have haft ejerrollen for en finansiel virksomhed skulle vi – med respekt for de historiske rødder – skabe et nyt grundlag og definere et nyt virkeområde. Formålet var vedtaget på generalforsamlingen, men det skulle gives et konkret indhold, der i lang tid fremover kan være retningsgivende i det daglige, praktiske arbejde. Tanker, holdninger og ideer skulle vurderes, og de bedste omsættes til praksis. Foreningens indsatsområder skulle afgrænses, og vi skulle så præcist som muligt have defineret, hvad indholdet og rammerne for ”det byggede miljø” skulle være. Vi skulle have formuleret virksomhedens vision og mission samt omsat disse i et konkret arbejdsgrundlag for dermed klart at få defineret, hvad det er, vi kan og vil støtte, og hvor vi ikke hverken kan eller vil være med. Grundprincipperne for Fondsområdet skulle præciseres som en del af rammen for det kommende arbejde, og vi skulle formulere en række fokusområder – nemlig de områder, hvor vi vil yde en særlig indsats. Hele dette planlægningsarbejde, afgrænsningsarbejde og arbejde med formuleringen af Foreningens strategi tog adskillige måneder i samarbejde med nogle af landets dygtigste sagkyndige på områderne. Sideløbende blev arbejdet med at beskrive og opbygge den mest hensigtsmæssige organisation gennemført for at få skabt en på alle områder effektiv og handlekraftig helhed og hertil få ansat det nødvendige antal medarbejdere.

6


Beretning for 2001

Domicil De første seks måneder af 2001 havde Foreningen Realdanmark til huse i Realkredit Danmarks lokaler på Jarmers Plads. Men i august 2001 fik vi selvstændig adresse på Nicolai Eigtveds Gade 28 i København. Foreningens domicil er beliggende i et byggeri på Christianshavn – ejet af ATP og tegnet af Henning Larsens tegnestue. Byggeriet er opført i materialer såsom glas, kobber og beton. Glasfacaderne giver udsigt til inderhavnen og Den Sorte Diamant, og bygningens udvendige kobberbeklædninger harmonerer fint med de historiske bygninger i området. Byggeriet har modtaget flere priser, heriblandt af Københavns Kommune for det bedst udførte erhvervsbyggeri. På den internationale messe for arkitektur MIPEM i Cannes blev byggeriet ligeledes tildelt både dommerkomiteens pris og juryens specialpris for det smukkeste kontorbyggeri i Europa i år 2000. Med adresseændringen fulgte ligeledes overgangen fra et ITsystem lånt af Realkredit Danmark til etableringen af Foreningens egen fuldt funktionsdygtige IT-platform. Med en ekstern samarbejdspartner fik vi valgt og installeret en række standardprogrammer, så den side af virksomheden kunne fungere.

7


Ledelse og organisation


Ledelse og organisation

Sådan er vi organiseret

Bestyrelse Direktion

Foreningssekretariat Økonomi og administration

Investering

Ledelsessekretariat PR & kommunikation

Fond

Det samlede sektorregnskab Sektor/område Investeringsområdet Fondsområdet Foreningsområdet

mio. kr. 808,6 -256,6 -13,8

Ledelse, kommunikation samt etablering

-33,3

Resultat før værdireguleringer og skat

504,9

Værdireguleringer

-804,6

Skat

-226,7

Resultat inkl. værdireguleringer og skat

-526,4

I tabellen ovenfor er, som supplement til de reviderede regnskabsoplysninger for 2001, vist en urevideret opgørelse over resultaterne for Foreningens væsenligste aktiviteter. I de efterfølgende afsnit om enhederne vises ureviderede opgørelser for de enkelte enheder.

Ledelsen af Foreningen Realdanmark vil ske på grundlag af god ledelsespraksis i virksomheder med omfattende investeringsvirksomhed og uddelingsvirksomhed samt på grundlag af de bestemmelser i realkreditlovgivningen, der er gældende for Foreningens virksomhed. Regeringen fremsatte i Folketinget den 5. december 2001 forslag til ændringer i realkreditlovgivningen, der regulerer Foreningens status, efter at Foreningen ikke længere ejer et realkreditinstitut, men har anbragt en væsentlig del af formuen i aktier i Danske Bank. Lovforslaget forventes vedtaget i Folketinget i 1. kvartal 2002. Forslaget præciserer, at visse bestemmelser i realkreditlovens kapitel 12 fortsat vil være gældende. Bestyrelsen nedsatte allerede i december 2000 et udvalg – Den parlamentariske Komité – der fik til opgave at fremkomme med et forslag til de fremtidige strukturer for de besluttende og rådgivende organer. Den parlamentariske Komité har udarbejdet en redegørelse. Bestyrelsen foreslår på baggrund af denne redegørelse, at Repræsentantskabet fremover bliver Foreningens øverste myndighed. Bestyrelsen fremlægger endvidere til behandling på generalforsamlingen den 23. april 2002 et samlet forslag til nye vedtægter. Den overordnede ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen udnævner direktionen, der udgør den daglige ledelse, godkender strategier og retningslinier for direktionens arbejde, træffer beslutning om større uddelinger og investeringer samt drøfter andre spørgsmål af principiel eller væsentlig karakter med den daglige ledelse. Herudover fører bestyrelsen tilsyn med direktionens arbejde. Bestyrelsen har fastlagt regler for sit arbejde i en forretningsorden. Direktionens kompetence og samspillet mellem bestyrelse og direktion er fastlagt i denne forretningsorden suppleret med en instruks. Endvidere indeholder forretningsordenen regler om løbende rapportering til bestyrelsen om principielle eller væsentlige forhold. Direktionens interne arbejdsdeling er fastlagt i stillingsbeskrivelser, der er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsesmøder afholdes efter en for hvert kalenderår fastsat mødeplan, normalt ca. seks gange årligt. En til to gange om året afholdes møder af længere varighed. Bestyrelsen har endvidere nedsat et udvalg – Fondskomitéen – der beskæftiger sig med Foreningens støtte til almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø. Bestyrelsen har i en forretningsorden fastlagt udvalgets beføjelser. Fondskomitéens primære beføjelse er at træffe beslutninger om visse uddelinger.

9


Ledelse og organisation

I løbet af 2001 er organisationsstrukturen bragt på plads, så den bedst muligt understøtter det daglige arbejde. Resultatet er blevet en opdeling i to områder: • Basisaktiviteter • Særlige aktiviteter Basisaktiviteter De to primære områder er investeringer og uddelinger – populært sagt ”penge ind” og ”penge ud”. Til basisaktiviteterne hører også Foreningssekretariatet, der administrerer relationerne til Foreningens medlemmer. Særlige aktiviteter Særlige aktiviteter er opdelt i tre søjler med hver sit særkende: Kommercielle, selvbærende og velgørende. Fælles for de tre områder er, at de alle knytter sig til det byggede miljø. I søjlen kommercielle ligger de strategiske ejerskaber. Målet med denne type investeringer er at få det størst mulige afkast af den investerede kapital – et afkast, der matcher den risiko, der eksisterer på dette investeringsområde. I søjlen selvbærende ligger gruppen af særlige ejerskaber. Her er tale om investeringer, som knytter sig til det almennyttige og almenvelgørende formål. Disse investeringer vil derfor rumme et element af tilskud. Men målet er, at disse investeringer på langt sigt mindst skal kunne hvile i sig selv. I søjlen velgørende finder vi de almennyttige partnerskaber samt de ofte store synlige flagskibsprojekter. Det er et område, hvor Foreningen vil lægge betydelige ressourcer i projektudvikling og projektopfølgning samt i etablering af partnerskaber. Det betyder, at Foreningen vil deltage aktivt under tilblivelsesprocessen og dermed tage et medansvar for det færdige resultat, men ikke, eller kun i ganske særlige tilfælde, i den efterfølgende drift.

10


Basisaktiviteter


Basisaktiviteter

Det beskæftiger vi os med Investeringsområdet Her kommer pengene fra. Fusionen mellem RealDanmark A/S og Danske Bank A/S gav Foreningen Realdanmark rådighed over en formue på omkring 20 milliarder kr. Denne formue forvalter investeringsområdet, så der sikres det størst mulige afkast af formuen, og så Foreningen samtidig får mulighed for at realisere sit overordnede formål: At fremme kvaliteterne i det byggede miljø. Hovedformålene for investeringsområdet er, gennem det størst mulige afkast af formuen, at sikre grundkapitalens realværdi og desuden fremskaffe penge til fondsvirksomheden – hvor målet er at sikre mulighed for en stabil uddeling på mindst 200 millioner kr. hvert år – og til at dække udgifterne til skattebetaling samt til drift og administration. De meget store udsving på verdens aktiemarkeder gennem det seneste års tid har atter understreget behovet for en meget grundig afvejning af risikoprofilen. Derfor lægger Foreningen sin investeringsstrategi til rette, så der er plads til at modstå sådanne svingninger. I den sammenhæng er forskellige risikomodeller udviklet, så vi hele tiden kan veje risiko i forhold til afkast. Risikomodellerne anvendes som værktøj af Foreningens ledelse i den løbende styring af investeringsvirksomheden.

Investeringsområdet mio. kr.

Resultat af kapitalandele i associerede selskaber

1,1

Aktieudbytter

498,2

Renteindtægter mv.

313,2

Renteudgifter mv. Indtægter i alt

-0,6 811,9

Lønninger

-0,8

Fællesomkostninger, rådgivning m v.

-2,5

Omkostninger i alt

-3,3

Nettoresultat

808,6

Investeringstyper Investeringerne er opdelt i tre grupper: Almindelige, strategiske og særlige. Almindelige investeringer er investeringer i almindelige børsnoterede aktier og obligationer. De strategiske og de særlige investeringer foretages i virksomheder med tilknytning til det byggede miljø og i fast ejendom. De strategiske investeringer knytter sig til Foreningens kommercielle aktiviteter og foretages med det mål for øje at opnå størst muligt formueafkast. De særlige investeringer knytter sig direkte til Foreningens velgørende aktiviteter og rummer et element af tilskud. De almindelige investeringer udgjorde ultimo 2001 et samlet beløb på 6,7 milliarder kr., mens de strategiske investeringer udgjorde 14,3 milliarder kr. De strategiske investeringer er nærmere omtalt i årsrapporten på side 41 og de særlige investeringer på side 38-40. Ekstern forvaltning Til at pleje en del af de almindelige investeringer er der valgt fire Asset Managers, som kort fortalt er investeringsteams, hvis

13


Basisaktiviteter

opgave det er bedst muligt at forvalte en beholdning af værdipapirer. De fire, der arbejder for Foreningen, forvalter fra januar 2002 hver en milliard kr. De fire porteføljer består af globale værdipapirer, der er noteret på anerkendte børser. To Asset Managers har base i Skandinavien, mens de to andre er globale med kontorer i det meste af verden. De fire er valgt blandt en gruppe på først 10 og siden seks kandidater. Under udvælgelsen lagde vi særlig vægt på den analyseproces, de respektive Asset Managers betjener sig af forud for selve investeringen i konkrete selskaber samt den investeringsstil, de anvender. Men deres historiske resultater – hvor gode de har været til at skabe afkast, sammenholdt med risikoprofilen og pris – har ligeledes været vigtige elementer ved udvælgelsen. Endelig blev der foretaget en vurdering af menneskene bag, og den erfaring de tilsammen repræsenterer. Der blev lagt vægt på, at der er stabilitet i medarbejderkredsen og dermed i den ekspertise, som stilles til rådighed for Foreningen. De fire milliarder kr. bliver placeret hos de fire Asset Managers på følgende måde: En milliard kr. placeres i globale obligationer. To globale Stock Pickers får hver en milliard kr. De udvælger de aktier, der skal investeres i, og deres opgave – succeskriteriet – er at slå Morgan Stanleys verdensindeks – MSCI World. Stock Pickers arbejder i teams, der udvælger og investerer i netop de aktier, som de vurderer har størst potentiale. Målet er at give et bedre afkast end gennemsnittet for verdensmarkedet. Den sidste milliard placeres som en Index Tracker i aktier i ca. 250 udvalgte virksomheder. Det indeks, der skal følges, er Morgan Stanleys verdensindeks – MSCI World. En Index Tracker skal med andre ord følge det aftalte indeks og skabe samme afkast af den investerede kapital før omkostninger, som det indeks der følges.

14


Basisaktiviteter

Foreningen overvåger til stadighed investeringerne og deres udvikling gennem løbende rapportering samt møder med de respektive Asset Managers. Fordelen ved at outsource en del af formueplejen er, at Foreningen ikke selv behøver at opbygge og bekoste driften af en stor administration til at passe og pleje denne del af formuen. Egen forvaltning Den anden del af de almindelige investeringer forvalter Foreningen selv. Disse midler er anbragt i stats- og realkreditobligationer med henblik på at få det størst mulige afkast. En del af investeringerne er anbragt i korte papirer, som bedst matcher det tidspunkt, hvor midlerne skal anvendes. Fondsområdet Foreningens formål er at støtte almennyttige og almenvelgørende formål bredt fordelt i Danmark, primært inden for det byggede miljø. Vi betragter et formål som almennyttigt og almenvelgørende, når det kommer en større kreds af personer til gode, eller når det ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse er nyttigt. Formuleringen ”bredt fordelt i Danmark” henviser til, at der også uden for de store byer er en del af Danmark, hvor vi skal være med til at gøre en forskel. På fondsområdet vil vi derfor være til stede både i by og på land, i små og store projekter, overalt hvor vi kan være med til at skabe livskvalitet gennem en indsats inden for det byggede miljø. Det vil sige, at vi støtter: • Projekter i de større, aktive byområder, hvor der i forvejen er en god udvikling. Men også i de områder, der kalder sig selv for ”Det skæve Danmark” – områder, hvor væksten ikke på samme måde har bidt sig fast. • Projekter både i hovedstaden og i provinsen – det er ikke et enten-eller, men et både-og. • Både brede og smalle projekter. • Projekter med et indhold og en strategi, som er interessante og troværdige, og som viser nye veje. • Kun projekter i Danmark. Vi arbejder ”primært inden for det byggede miljø”. Ordet ”primært” fortæller, at hovedparten af vores uddelinger skal falde inden for området ”det byggede miljø”. En mindre del kan gives til andre formål. Det byggede miljø er imidlertid krumtappen i vores virke.

15


Basisaktiviteter

Det byggede miljø er et bredt udtryk, der dækker store dele af vores omgivelser, og dermed giver det mulighed for at støtte mange formål. Det omfatter stort set alle fysiske anlæg i Danmark – bygninger naturligvis, men også byrum som parker, haver og andre anlæg. Samtidig støtter vi de ”blødere” ikke-fysiske tiltag som f.eks. ledelse, udvikling af viden og formidling af samme. Grundprincipper Det konkrete arbejde med at skabe livskvalitet gennem bygget kvalitet hviler på nogle faste grundprincipper. Vi har besluttet, at: 1. Vi vil skabe udvikling og forandring blandt andet gennem flagskibsprojekter. Et flagskibsprojekt er et større og synligt projekt, som sætter kursen, som viser andre vejen, og som gerne må føre flere forandringer med sig. Et flagskibsprojekt kan gøre en by eller en egn kendt, ligesom det kan være med til at vende udviklingen i en nedslidt bydel, hvor en ny kulturinstitution eller et nyt rekreativt anlæg skaber kraft og vitalitet og dermed gør bydelen attraktiv. 2. Vi vil skabe ny viden bl.a. ved at støtte forskning, udviklingsprojekter og tværfaglige projekter, ligesom vi vil opsamle og formidle viden for derigennem at bidrage til at skabe velorienterede beslutningstagere samt øget pris- og kvalitetsbevidsthed blandt forbrugere og brugere på bolig- og ejendomsmarkedet. 3. Vi vil være opsøgende. Det indebærer, at vi ikke blot venter på, at ansøgningerne kommer til os. Vi sætter selv dagsordenen gennem de fokusområder, vi har valgt, og den konkrete udformning af de vilkår, vi stiller for at yde tilskud. Tilsvarende vil vi deltage aktivt i udviklingen – og i ganske særlige tilfælde overordnet i selve driften – af en række projekter. 4. Vi vil skabe partnerskaber, der er forpligtende, formaliserede samarbejder med lokale og regionale kræfter om at etablere og drive de projekter, vi støtter. Det er samarbejder, der kan sikre kvalitet og levedygtighed i projekterne. Samarbejdspartnerne kan være offentlige myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder eller andre. I dette arbejde benytter vi os i vid udstrækning af vores store netværk og bagland: Repræsentantskab, faggrupper, eksterne rådgivere og Byfornyelsesudvalg, som vi ønsker at satse på og fastholde gennem løbende dialog og samarbejde. Arbejdet skal hvile på netværk og kvalificeret dialog.

16


Basisaktiviteter

Fokusområder Vi har udpeget fem områder, hvor vi vil yde en særlig indsats. Disse fem fokusområder er: 1. Nye kvaliteter til byerne. 2. Sikring af den historiske arv. 3. Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet. 4. Nye ejerformer, boligformer og bebyggelsesformer. 5. Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. 1. Nye kvaliteter til byerne Vi er i høj grad blevet en nation af byboere. To tredjedele af den danske befolkning bor i de større byer. Derfor har byernes kvaliteter afgørende betydning for livsvilkårene i almindelighed. Men byernes kvaliteter nedslides på flere områder, og dermed forringes de generelle livsvilkår for byernes borgere. ”Gode byer” skaber gode liv. Men ”gode byer” og bymæssige kvaliteter spænder vidt. Det kan strække sig fra den enkelte bolig eller erhvervsenhed, over ejendommen, karreen, kvarteret og bydelen til den samlede by. Udfordringerne er mange. Kvalitetsbyggerier fra den tidlige modernisme, industribygninger og andre ejendomme for eksempel på havnearealer forfalder, fordi de ikke længere anvendes efter deres oprindelige formål. Konkurrencen fra den teknologiske udvikling og moderne produktionsformer skaber nye udfordringer og konkurrence mellem kvarterer og bydele. Et resultat er nedslidte byområder, forældede boligkvarterer og en koncentration af byernes sociale problemer i store, triste bebyggelser. Den funktionsopdelte by skaber blandt andet stor trafik og bydele, der er ”uddøde” enten om dagen eller i aften- og nattetimerne. Der sættes ind med byfornyelse, kvarterløft og lignende tiltag, men ofte savnes midler til den særlige indsats.

17


Basisaktiviteter

Vi vil være med til at skabe bæredygtige byer: • Byer, der socialt og kulturelt er mangfoldige, så vi undgår store etniske og sociale ghettoer. • Byer, der giver de bedste muligheder for beskæftigelse til alle. • Byer, der miljømæssigt er bæredygtige med et fornuftigt energiforbrug, en hensigtsmæssig trafik etc. standse negative spiraler ved at støtte: • Udvikling af ny viden om metoder og mekanismer i bypolitikken og byfornyelsen, ved at formidle denne viden til beslutningstagere og brugere, og ved at støtte konkrete projekter. give gamle værdier nyt liv ved at bidrage til, at: • Tidligere industriejendomme og ejendomme på havnearealer ombygges til tidssvarende formål. • Historiske bygninger og miljøer bliver bevaret. • Godt håndværk bevares.

Den verdensberømte engelske arkitekt Lord Foster, som bl.a. står bag udformningen af Millennium Bridge over Themsen i London.

18

Verdenskendt arkitekt bag Zoo’s nye elefanthus Det eksisterende elefanthus i Københavns Zoologiske Have fra 1914 er blevet utidssvarende. Zoo arbejder derfor på at få bygget et nyt hus til de store dyr. Vi finansierer i den forbindelse et arkitektprojekt til en ny bolig til elefanterne. Det nye elefanthus bliver tegnet af den verdensberømte engelske arkitekt Lord Foster, som bl.a. står bag udformningen af Millennium Bridge over Themsen i London, renoveringen af Reichstag i Berlin og den nye internationale lufthavn i Hong Kong. Projektet harmonerer med vores formål om at tilføre byerne nye kvaliteter og fremme høj arkitektonisk standard i byggeriet. Lord Foster modtog i 1999 den fornemme Pritzker Architecture Prize, der betragtes som arkitekturens Nobelpris.


Basisaktiviteter

Billedet til venstre. Indgangspartiet til Køge Skitsesamling. Billedet til højre. Bjørn Nørgaards skitser til dronningens gobeliner udstillet på Køge Skitsesamling.

Til forskel fra mange andre zoologiske haver har Københavns Zoo en lang tradition for at lade fremtrædende arkitekter og tegnestuer præge Havens udvikling. Det nye elefanthus bliver et meget spændende nyanlæg i Zoologisk Have, og det er en stor arkitektonisk udfordring at få en bygning med så stort volumen indpasset på en harmonisk måde i Zoo’s haveplan og håndtere samspillet med Frederiksberg Have. Det nye elefantanlæg skal opføres i den nordlige del af Zoologisk Have med Frederiksberg Have som nærmeste nabo, og frianlæg samt hus bliver hermed synlige fra den fredede park. Netop bygningens placering i landskabet og husets generelle udtryk er en spændende arkitektonisk opgave, der skal løses i sammenhæng med de stramme funktionelle krav, Zoologisk Have har opstillet for en moderne og tidssvarende løsdriftsstald til elefanterne, kombineret med publikums oplevelser af elefantflokken i huset og i de tilhørende frianlæg. Kunstmuseet Køge Skitsesamling Foreningen har bevilget 5,6 millioner kr. til Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Støtten skal anvendes til at give bedre adgangsforhold for besøgende med gangbesvær og andre bevægelseshandicap, til at få den gamle bygnings facader tilpasset bygningen som helhed og ikke mindst ombygning af museets 2. sal, som skal rumme museets store samling af originale skitser og modeller. Kunstmuseet Køge Skitsesamling har netop åbnet et stort udstillingslokale på museets 3. sal. Det rummer Bjørn Nørgaards kartoner og skitser til Dronningens gobeliner i Christiansborg Slots Riddersal. Med vores støtte kan museet nu virkeliggøre planerne om at bringe 2. sal i museet til samme arkitektoniske niveau som den øverste etage. I de ombyggede lokaler vil museet fremvise sin enestående samling af skitser og modeller til udsmykninger i en tæt opsætning, der søger at genskabe stemningen og æstetikken i kunstnernes atelierer. Museet ligger i den velbevarede gamle bymidte i Køge i en bygning, hvis ældste del stammer fra forrige århundrede. Arkitekturen er præget af tidens historiske træk, og bygningen spiller en markant rolle i det samlede bybillede. Med bevillingen har vi ønsket at støtte et projekt, der både skaber nye kvaliteter til byen og er med til at sikre den historiske arv.

19


Basisaktiviteter

Et af udstillingsrummene fra Bornholms Kunstmuseum.

Udbygning af Bornholms Kunstmuseum Bornholms Kunstmuseum er blevet så stor en publikumssucces, at rammerne fra museets opførelse i 1993 er ved at briste. I sin tid blev bygningerne dimensioneret efter 30.000 besøgende om året, men realiteterne er, at over det dobbelte antal gæster hvert år besøger museet. Det er lykkedes museet at etablere forsknings- og udstillingssamarbejder med Sverige, Rusland, de baltiske lande, England, Tyskland, Frankrig og Italien. Det giver ikke kun spændende muligheder for at forbedre særudstillingerne både kvalitativt og kvantitativt. Det stilller samtidigt øgede krav til museets egen forskning samt til den sikkerhedsmæssige håndtering af kunstværkerne. Derfor gik museet i gang med at projektere en samlet udvidelse på omkring 1.300 kvadratmeter i tilknytning til de eksisterende bygninger og med respekt for bygningernes karakteristiske og berømmede arkitektur. Det samlede budget var fra begyndelsen godt 26 millioner kr., og der er skaffet bidrag fra flere sider. Foreningen har bevilget 3 millioner kr. til det udvidede kunstmuseum, som ventes at stå klar i april 2003. Udbygningen vil give bedre faciliteter til de besøgende, bedre plads både til de faste samlinger og til at holde særudstillinger. Der bliver større plads i magasinerne, bedre modtagelsesfaciliteter, og endelig bliver der øget plads til museets administrative funktioner.

Hovedbygningen på Bornholms Kunstmuseum.

20


Basisaktiviteter

2. Sikring af den historiske arv Foreningen vil være med til at bevare historisk værdifulde kulturmiljøer, herunder landsbyer og bøndergårde, slotte og herregårde og enkeltstående bygninger. Vi vil prioritere udvalgte projekter og bygninger med hovedvægten lagt på de fredede ejendomme, mens de bevaringsværdige bygninger – som hovedregel – overlades til andre. Når der skal skelnes mellem bevaringsværdigt og fredet, vil definitionerne i ”lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer” blive lagt til grund. Vi giver kun støtte til bevaringsværdige bygninger, hvis de er en del af en samlet kulturmiljøplan, eller hvis de på en eller anden måde kan karakteriseres som noget særligt: At det har en særlig historie, er et interessant eksperiment, et godt eksempel på nutidig anvendelse, et vartegn, eller har et socialt element i sig. Som udgangspunkt gives der ikke støtte til almindelig vedligeholdelse, og kun til offentligt ejede bygninger, hvis der er en særlig begrundelse. Vores midler skal gøre en forskel ved at gøre det muligt at gennemføre opgaver, som ellers ikke ville blive løst. Og der skal også være plads til at støtte mindre opgaver, som på en eller anden måde har en særlig historie eller karakter. Målet er, at det skal ske med en nutidig anvendelse for øje og på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Det må gerne være ”for et syns skyld”, men ikke alene derfor. Der skal skabes noget, som bliver til gavn og glæde for en større kreds – for folk i nabolaget, i regionen, for besøgende og for kommende generationer. Vi vil: • Igangsætte demonstrationsprojekter, der kan inspirere og vise vejen frem, f.eks. ved at: • Udvælge et herregårdsanlæg og prioritere indsatsen for dets bevarelse. • Udvælge et bybevaringsprojekt, analysere dette og prioritere indsatsen for dets bevarelse. • Udvikle et gårdprojekt, hvor to til fire typiske gårde bevares til forskellige nutidige genanvendelsesformål. • Afsætte en pulje til enkeltstående fredede bygningsværker. • Sætte gang i forskningsprojekter, der kan udvikle og belyse området ”Den historiske arv”.

21


Basisaktiviteter

Den smukt restaurerede facade på Arne Jacobsens Bellevue Teater. Baggrundsbillede. Publikumssalen er blevet gennemgribende renoveret.

Et af Arne Jacobsens første Foreningen har bevilget 4 millioner kr. til renovering og ombygning af Bellevue Teatret på Strandvejen i Klampenborg nord for København. Det er tegnet af arkitekt og professor Arne Jacobsen, som i 2002 ville være fyldt 100 år. Og det er et af hans første store projekter. Teatret blev opført i 1936 i forbindelse med nabobygningen Bella Vista. Den kubistiske byggeform ved både teater og nabobygningen er et af de tydeligste eksempler på en dansk udgave af Bauhaus-arkitekturen og den tidlige funktionalisme. Bygningen blev i 1988 fredet på grund af sin store kunstneriske og arkitektoniske værdi. I dag er bygningen lige så smuk som dengang, men den var i meget dårlig stand. Det har været en nødvendig prioritering at anvende de beskedne offentlige driftstilskud til teaterproduktion. Derfor er vedligeholdelsen af bygningen kun sket i begrænset omfang. Formålet med renoveringen har været at bringe den fredede teaterbygning i en stand, hvor den både kan fungere i forhold til teaterdriften og samtidig yde Arne Jacobsens skaberværk retfærdighed. Bellevue Teatret er et af Danmarks største og mest markante teatre med 680 pladser. Det er et væsentligt kulturelt indslag i både Storkøbenhavn og det nordøstlige Københavns Amt. Repertoiret er varieret og strækker sig over eksperimenterende teater til underholdning og familievenlige forestillinger. Derfor er publikummet, der årligt tæller mellem 100.000 og 150.000 personer også bredt. Denne bevilling er et eksempel på, at Foreningen også prioriterer støtte til nyere bygninger, der er værd at bevare for eftertiden. Nordens første overdækkede svømmehal Gymnastikhøjskolen i Ollerup er Danmarks ældste gymnastikhøjskole oprettet i 1920. I 1925 blev der til skolen bygget en overdækket svømmehal – den første i Norden. I årene derefter udvidede man med et tilstødende udendørs svømmeanlæg, og i 1933 kunne skolen desuden indvie Nordens største idrætshal. To år senere afsluttede man hovedanlægget med et amfitralsk stadionanlæg. Både skolens hovedbygning, svømmehallen og det udendørs svømmeanlæg bærer præg af den nyklassicistiske strømning, der fandt sted i begyndelsen af 1900-tallet. Bygnings-

22


Basisaktiviteter

Billedet til venstre. Bech's klædefabrik hvor Vendsyssel Kunstmuseum får til huse. Billedet til højre. 1. salen i Bech's klædefabrik før istandsættelse.

værkerne er tegnet af den anerkendte arkitekt, Ejner Mindedal Rasmussen, der anses for at have været en af nyklassicismens fineste fortolkere. I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev der foretaget en del renoveringsarbejder på det oprindelige anlæg – herunder svømmehallen. Men resultatet har været ødelæggende for de arkitektoniske og historiske kvaliteter. Det ønsker skolen nu at råde bod på. Foreningen har bevilget 13 millioner kr. til en renovering af den bevaringsværdige svømmehal – dog med den klausul, at højskolens bygninger samtidigt bliver ført tilbage til den oprindelige stand, så bygningskomplekset kan fredes. Skov- og Naturstyrelsen har behandlet en fredningssag og er åben for en fredning af bygningerne, der, som det hedder, rummer ”betydelige kunsthistoriske værdier”. Svømmehallen er udformet som et pompejansk inspireret rum og blev ved kulturolympiaden i Amsterdam i 1928 præmieret med en sølvmedalje. Et pompejansk inspireret rum i Nordens første overdækkede svømmehal i Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Nyt kunstmuseum i nedlagt klædefabrik Vendsyssel Kunstmuseum modtog 5 millioner kr. fra Foreningen til ombygning af Bechs Klædefabrik i Hjørring til kunstmuseum og kulturelt mødested. Den selvejende institution Vendsyssel Kunstmuseum har en samlet projektøkonomi på 26 millioner kr. Vendsyssel Kunstmuseums formål med projektet er at udvide det eksisterende museums faciliteter, idet museet i mange år har haft trange og uhensigtsmæssige pladsforhold uden muligheder for at udvikle sig til den moderne kunstinstitution, museet har potentiale til at blive. Ud over museum skal de nye lokaler anvendes til skoletjenesten og til kulturelle formål som koncerter, foredrag samt forskellige former for optræden. Ombygningen af Bechs Klædefabrik ventes at vare et år fra igangsætningen, der først begynder, når fuld støtte er opnået. Vendsyssel Kunstmuseum forventer dog, at indvielsen kan finde sted ultimo 2002. Den gamle klædefabrik, der ligger midt i Hjørrings bycentrum, betegnes som en historisk bygning fra forrige århundrede. Bevillingen på 5 millioner kr. er et resultat af vores ønske om dels at være med til at bevare kulturlandskaber – herunder at sikre bevaringsværdige bygninger – og dels at skabe nye kvaliteter i byerne.

23


Basisaktiviteter

Genskabelse af Gl. Holtegård barokhave Barokhaven ved Gl. Holtegård i Søllerød Kommune nord for København blev oprindeligt anlagt i midten af 1700-tallet og er et helt unikt eksempel på senbarokkens arkitekturforståelse. Den blev skabt af arkitekt Laurids de Thurah, men er præget af års negligering og forfald og bestod således kun af ydre rumdannende alléer, en ujævn græsplæne og et par spredte træer. Havens oprindelige udseende kendes fra tre detaljerede tegninger, som Thurah lod udfærdige få år efter, at hus og have stod færdigt. Det var et anlæg med markante buegange, terrasser, alléer bestående af æble-, pære-, kirsebærog blommetræer, skulpturer og springvand. Laurids de Thurah er en af senbarokkens fremmeste arkitekter, og haven er desuden en historisk perle. På den baggrund, og med det formål at bevare en unik barokhave, besluttede Foreningen at støtte genskabelsen af Barokhaven med 1,9 millioner kr. Restaureringen af selve hovedbygningen, der i dag rummer udstillingsvirksomhed, er allerede blevet gennemført af Søllerød Kommune og blev i 1985 belønnet med Europa Nostra-prisen. Det er hensigten med genskabelsen af haven igen at kunne vise, hvordan Laurids de Thurah i 1754-56 realiserede sin egen drøm om det perfekte landsted. Det var Thurahs ide at have og hus tilsammen skulle udgøre et rum, en helhed, der på en og samme tid tjente tre formål: At være rekreativt, nyttigt og en fryd for øjet. Det er arbejdet med at genskabe denne have, der nu er indledt.

24


Basisaktiviteter

Billedet til højre. Det ottekantede forsamlingshus, der er en del af Rødkilde Højskole. Billedet herunder. Den historiske hovedbygning på Rødkilde Højskole.

Rødkilde Højskole på Møn Rødkilde Højskole ligger meget naturskønt helt ned til Stege Nor og med en smuk udsigt over vandet til bagsiden af Møns Klint. Parken med de statelige gamle træer og mindesmærker udgør en betagende ramme om et helt enestående højskolebyggeri. Hertil kommer, at Rødkilde Højskole har fungeret som sådan, lige siden den blev opført i 1866 af Frede Bojsen-Møller, og den regnes som landets 5. ældste. Højskolen er udvidet af flere omgange, og de enkelte bygninger er løbende blevet renoveret, men aldrig tilbundsgående. Det har skiftende højskolers økonomi ikke givet mulighed for. Til gengæld er de smukke bygninger aldrig blevet ødelagt af uigennemtænkte renoveringer. Den Europæiske Teaterhøjskole, som overtog bygningerne for tre år siden, står over for en større bygningsmæssig indsats, som alene i løbet af de kommende to år vil løbe op i over 10 millioner kr. Hovedparten af de oprindelige bygninger er fredede, en fredning, der omfatter selve skolen, forstanderboligen, foredragssal og lærerfløj samt et af landets få ottekantede forsamlingshuse. Foreningen har besluttet at støtte den del af de forestående arbejder, som vedrører de fredede bygninger og hertil elevværelserne samt den gamle stald og vognhuset, som er en integreret del af det fredede bygningskompleks. Der er tale om en samlet støtte på knap 5 millioner kr. Bevillingen er sket under forudsætning af, at højskolen selv finder midler til at sætte de ikke-fredede bygninger i stand.

3. Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet Den ”blødere” del af vores indsats omfatter forskning og udvikling, analyser og udredningsarbejder, formidling af ny viden, organisationsudvikling, finansiering og lignende. Vi vil være med til at sætte standarden for byggeriet herhjemme, og vi tror på, at vores indsats vil kunne mærkes. Der skabes meget fortrinligt byggeri i Danmark, men der er også store udfordringer. Rapporter om byggeriet i Danmark peger på, at dansk byggeri er for dyrt, for stillestående, og at der er for mange fejl. Mens de fleste andre brancher har haft fremgang i produktionen på over 100 pct. gennem de seneste årtier, må byggebranchen erkende, at effektiviteten er på niveau med 1966. Samtidig er byggeriets forskning og udviklingsaktivitet dykket fra 1988 til i dag. Der er

25


Basisaktiviteter

behov for bedre kvalitet kombineret med øget effektivitet, ligesom der er brug for nytænkning. Vi vil: • Støtte et videncenter for byggeriets kvalitet, udvikling og organisering bl.a. gennem benchmarking af nøgletal for byggeriet. • Støtte og udføre udviklingsprojekter inden for byggeriet. • Arbejde for et bedre samarbejde mellem byggeriets parter. • Støtte uddannelse specielt i ledelse og organisation. • Støtte forskning og formidling. • Støtte nytænkning og udvikling af erhvervsbyggeriet.

Billedet øverst. Det indre rum og samlingspunktet på Handelshøjskolen i København.

26

Byggeriets MBA ved Handelshøjskolen Handelshøjskolen i København har udviklet en MBA-uddannelse specielt møntet på det store behov for lederuddannelse i bygge- og anlægssektoren. Uddannelsen er oprettet på opfordring af en bred kreds af aktive udøvere i sektoren og deres organisationer, og den begynder i midten af 2002. Til den konkrete udvikling af det faglige indhold i de moduler, som uddannelsen er sammensat af, og til indsamling af nødvendig viden fra ind- og udland, har Foreningen bevilget 1,45 millioner kr. Det samlede budget for projektet er godt tre millioner kr., og heri indgår også udvikling af platforme til fjernundervisning, som vil give uddannelsens deltagere mere fleksible studiemuligheder og gøre det muligt for mennesker over hele landet at modtage undervisning. Store dele af bygge- og anlægssektoren er særdeles videnintensiv, arbejdsorganiseringen er præget af projektformen, sektoren er karakteriseret af mere eller mindre flygtige netværksog alliancedannelser, og den markedsmæssige og teknologiske udvikling er til tider ganske turbulent. Derfor er der et stort behov for ledelse – og for ledere, som har kompetence og motivation til at lede komplekse virksomheder og systemer. Byggeriets MBA bliver et to-årigt forløb, hvor der behandles en række temaer, som internationalt anses for at høre til kompetenceområderne for topledere. Indholdsmæssigt bliver uddannelsen udformet, så den samtidig kan behandle de specielle problemer, der opstår på grund af de særlige økonomiske, teknologiske, markedsmæssige og organisatoriske vilkår, som bygge- og anlægsproduktion er underlagt.


Basisaktiviteter

4. Nye ejerformer, boligformer og bebyggelsesformer Boligmarkedet er på flere måder stivnet i sine ejerformer og låst fast i sine bolig- og bebyggelsesformer. Grænserne mellem ejerboliger og andre boligformer er for skarpe, og byggeriet for uopfindsomt og stereotypt. Der er behov for nye ejerformer og nye former for råderet i lejeboligsektoren. Der er behov for nytænkning af byboligen, ligesom typehusboligen trænger til fornyelse. Vi vil være med til at skabe et mere velfungerende og fleksibelt boligmarked ved at: • Støtte nytænkning og forandring af ejerformer og råderetsformer. • Støtte nytænkning og udvikling af bolig- og bebyggelsesformer. • Medvirke til at skabe udviklings- og demonstrationsprojekter på disse områder.

Boase – Fremtidens Bolig fik designpris I 2000/2001 udskrev og gennemførte By og Byg en prisopgave på Danmarks Designskole og Designskolen Kolding samt på Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus. Formålet med prisopgaven var at fremkalde visionære og realiserbare forslag til fremtidens bolig med vægt på bæredygtighed og tilgængelighed og endvidere at få uddybet forståelsen mellem arkitekter, designere og forskere. Vinderprojektet blev det nyskabende projekt Boase, der vil blive opført som forsøgsog udstillingsbyggeri. Foreningen har bevilget 1,5 millioner kr. til projektet. Vinderprojektet blev i 2001 ligeledes tildelt den danske designpris – Visionsprisen. I juryens begrundelse for prisen hedder det: ”Byplanlægningsprojektet Boase handler om på ny at gennemtænke de forudsætninger og vilkår, man lever under i den moderne virkelighed og i den moderne by. Det tager sit udgangspunkt i ønsket om gode boliger kombineret med det faktum, at der mange steder findes forurenet jord. Gennem brugen af træer og beplantning til at rense jorden bygger projektet på et princip om bæredygtighed, hvilket forbindes med en industrielt optimal og ressourcebesparende byggeproces, hvor de enkelte boligmoduler præfabrikeres og flyves med helikopter til byggegrunden. Det modulære princip muliggør en løbende opbygning og udvidelse af bebyggelsen langs med de gangbroer, der udgør bebyggelsens infrastruktur.

27


Basisaktiviteter

Boase tildeles Visionsprisen for sin helhedstænkning af nye byog boligrum og for at give et fremadrettet bud på en human brug af industrielt fremstillede boligelementer. Projektet bringer design op i stor skala og antyder, at design kan bruges til at favne spændet mellem helheden i tanken og detaljen i udførelsen.” Vinderprojektets visionære karakter kræver dog, at det bearbejdes og udvikles yderligere, før forsøgsbyggeriet evt. gennemføres. Vi har derfor givet tilsagn om yderligere 359.000 kr., der anvendes til at gennemføre en undersøgelse forud for en evt. realisering af Boase. Udvikling af forsøgshuse i tegl Foreningen har i 2001 støttet et spændende udviklingsprojekt om fremtidens enfamilieshus. Målet er overordnet at skabe en professionel og fremsynet platform blandt nogle af landets bedste arkitekter for nyudvikling af enfamilieboligen som type, hvorved man skaber en kvalitativ konkurrent til det traditionelle danske typehus. Planen er, at der i Gråsten Kommune bygges 14 huse – tegnet af 14 forskellige anerkendte, danske arkitekter – som bud på fremtidige enfamiliehuse. Husene skal opføres i tegl, og alle arkitekter arbejder med de samme materialer og farver i byggeriet i 1-2 etager. Husene opføres på en meget attraktiv grund ved havnen i Gråsten by og skal opføres inden for en økonomisk ramme, der sikrer et rimeligt prisniveau i byggeriet. Udover at udvikle en fremtidsorienteret indretning af boligen, er det hensigten at reducere den enkelte boligs private havezone til fordel for et større friareal med mulighed for at bevare så store dele af landskabet som muligt til grønne naturzoner til fælles brug. Herved vil der ske en videreudvikling af tanken om boligen i ”landskabet”, hvor landskabet som ramme for boligen får lige så stor opmærksomhed som boligen selv. Dermed opnås en synlig arkitektonisk sammenhæng mellem hus og landskab. Tanken er, at projektet skal skabe grundlag og inspiration for en generel opkvalificering af byggeriet af enfamiliehuse. Der er allerede interesse for projektet i andre kommuner i landet. Formidlingen og dokumentationen af hele processen samt opførelsen af husene sikres gennem udarbejdelsen af en dokumentarfilm og video om projektets ide, arbejds- og opførelsesproces samt resultat. Det er tanken med film og video, at de kan vises rundt omkring i landets kommuner og skoler samt indgå som en generel markedsføring af projektet. Foreningen støtter projektet med 2,2 millioner kr.

28


Basisaktiviteter

5. Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik Et af byggesektorens væsentligste problemer er behovet for bedre ledelse og for uddannelse af både ledere og medarbejdere. Ikke kun hos udøverne – fagenes professionelle – men også hos køberne – borgerne – er der behov for at fremme et bedre kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik. Hvad enten man bruger arkitekt eller håndværkere eller ”gør det selv”, er der behov for, at tingene bliver gjort på en god og rigtig måde. ”Gør det selv”-metoden er kommet for at blive. Derfor har ”gør det selv”-folk brug for et bedre grundlag, når de skal træffe beslutninger, og når disse skal føres ud i livet. Og det er bedre at lade sig inspirere af gode end af dårlige løsninger. Foreningen vil gerne bidrage med de gode løsninger. Derfor vil vi yde en indsats ved at støtte et videncenter for byggeriets kvalitet, udvikling, organisering og finansiering. På samme vis er vi optaget af formidlingen og oplysningen om det byggede miljøs kvaliteter og af at fremme det gode håndværk, både når det drejer sig om at beskytte den bevaringsværdige arv, og når det handler om nybyggeri og større renoveringsopgaver. Derfor vil vi blandt andet: • Støtte et netværk af lokale centre for det gode håndværk. • Støtte demonstrationsprojekter for godt håndværk. • Støtte brugen af banebrydende internationale arkitekter. • Støtte etableringen af en international by- og boligudstilling. • Støtte udviklingen af et dansk center for arkitektur og design.

29


Basisaktiviteter

Arkitekturguide Foreningen og Dansk Arkitektur Center har i fællesskab taget initiativ til at udarbejde en dynamisk, web-baseret guide over dansk arkitektur. Den skal formidle danskernes omgivelser til en bred offentlighed. Arkitekturguiden vil, foruden det materiale, der allerede eksisterer i Dansk Arkitektur Centers database, indeholde flere af de nyeste eksempler på kvalitetsarkitektur samt en oversigt over byggerier og projekter i udlandet, som danske tegnestuer står bag. Med Arkitekturguiden ønsker Foreningen og Dansk Arkitektur Center at styrke danskernes interesse for deres egne byer og nære omgivelser og samtidig give dem mulighed for at se, hvad der findes af spændende og god arkitektur i andre dele af landet. For eksempel vil interesserede få mulighed for ved hjælp af kortteknologi selv at planlægge rejser både lokalt og nationalt. Den dynamiske kortfunktion viser den geografiske placering af arkitekturen og giver forslag til byvandringer over forskellige temaer. Udviklingsarbejdet med databasen, som vi støtter med godt 5 millioner kr., forventes at løbe fra 2002 til 2004, og guiden ventes at være tilgængelig fra maj 2002. Database over dansk møbeldesign Det 20. århundrede betegnes som den anden guldalder for dansk møbelkunst. Men dette til trods er overblikket over den danske møbelkunst i denne periode særdeles mangelfuld og koncentreret om ganske få arkitektnavne og blot et mindre udvalg af disses møbler. Dette ”hul” i registreringen bliver nu effektivt lukket takket være erhvervelsen af en helt enestående database udarbejdet af det amerikanske ægtepar, Marilyn og Reese Palley. På eget initiativ og for egen regning har de to brugt tre hele arbejdsår på at indsamle og registrere samtlige danske møbeldesigneres værker i det 20. århundrede. Databasen indeholder omkring 10.000 emner, ca. 42.000 billeder og en bibliografi over hen ved 400 arkitekter. De to indbyggede søgemaskiner giver mulighed for at søge på tværs af alle tilgængelige oplysninger og billeder i databasen, hvis lige ikke findes nogen steder. Derfor har der været stor interesse for at erhverve databasen til kommercielt brug. Imidlertid har Marilyn og Reese Palley insisteret på, at den kommer på danske hænder og gøres tilgængelig for alle danskere på en ikke-kommerciel basis.

30


Basisaktiviteter

Billedet til venstre. Historisk bygning fra København, der kan blive omfattet af guiden. Billedet til højre. Louisiana rummer også kunstudstillinger i det naturskønne parkområde.

Ud fra et ønske om at bidrage til at skabe et større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og godt design har Foreningen derfor foræret Kunstindustrimuseet brugsretten til den ny database, der også placeres her. Vi har bevilget knap 2 millioner kr., der dækker erhvervelse, færdiggørelse og implementering på Kunstindustrimuseet, som påtager sig den fremtidige vedligeholdelse og opdatering samt videreudvikling af databasen. Databasen vil være klar til brug i efteråret 2002.

Fondsområdet mio. kr.

Lønninger

-1,4

Fællesomkostninger, rådgivning mv.

-4,9

Omkostninger i alt

-6,3

Uddelinger

-250,3

Nettoresultat

-256,6

Foreningssekretariatet mio. kr. Vederlag til repræsentantskab m.v.

-2,1

Generalforsamling, valgmøder mv.

-5,3

Lønninger

-0,5

Fællesomkostninger, rådgivning mv

-5,9

Omkostninger i alt

-13,8

Nettoresultat

-13,8

Arne Jacobsen på Louisiana Foreningen støtter en udstilling på Louisiana i anledning af 100 års dagen for arkitekt og professor Arne Jacobsens fødsel. Louisiana – Museum for moderne kunst – i Humlebæk har modtaget 500.000 kr. til en stort anlagt udstilling om Arne Jacobsen. Udstillingen, der åbner i september 2002, har en samlet projektøkonomi på knap 8 millioner kr. Udstillingen bliver jubilæumsårets mest omfattende markering af Arne Jacobsens altfavnende aktiviteter, lige fra arkitektur og møbeldesign over havekunst og tekstiler til fotografier og akvareller. Ambitionen er at skildre den kendte arkitekts værker som et sammenhængende og mangfoldigt hele. Det er første gang, Louisiana vier en af sine to årlige “store udstillinger” til en enkelt arkitekt og designer.

Foreningssekretariatet Foreningssekretariatet administrerer relationerne til Foreningens medlemmer i henhold til de til enhver tid gældende vedtægter. Det inkluderer aktiviteter som tilrettelæggelse og afvikling af generalforsamlingen, afholdelse af valg, opdatering af medlemsdata samt afholdelse af møder i repræsentantskabet og i de forskellige faggrupper. Foreningssekretariatet er således et serviceorgan, som administrerer og har ansvaret for de mange aktiviteter, der udgør Foreningens store og vidt forgrenede netværk og bagland, som er en væsentlig del af grundlaget for virksomheden.

31


SĂŚrlige aktiviteter


Særlige aktiviteter

Særlige aktiviteter er opdelt i tre grupper: • De velgørende. • De selvbærende som nok er kommercielle, men også rummer et element af støtte. • De kommercielle. Velgørende I gruppen af velgørende aktiviteter finder vi de almennyttige partnerskaber samt de ofte større og meget synlige flagskibsprojekter. Det er projekter, hvorigennem Foreningen ønsker at være med til at skabe udvikling og forandring. Der vil ofte være tale om projekter, som kan gøre en by eller en egn kendt, eller som kan være med til at vende udviklingen i en nedslidt bydel. Men det kan også ske ved at begunstige forskning og udvikling, fremme analyser og udredningsarbejder og formidle ny viden, organisationsudvikling og videreuddannelse. På dette område vil vi lægge betydelige ressourcer i projektudvikling og projektopfølgning samt i etablering af partnerskaber. Foreningen vil med andre ord involvere sig aktivt i tilblivelsesprocessen og dermed tage et medansvar for det færdige resultat, men ikke, eller kun yderst sjældent, i den efterfølgende drift.

Byggeriets Evaluerings Center Foreningen har i samarbejde med Danske Entreprenører og Foreningen af Rådgivende Ingeniører taget initiativ til at etablere Byggeriets Evaluerings Center, der fra 1. februar 2002 bliver et nyt omdrejningspunkt for byggeriets udvikling. En bred kreds af byggesektorens aktører har tilsluttet sig initiativet: Det er Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Bygherreforeningen i Danmark, Byggeriets Arbejdsgivere, Byggemateriale industrien, Praktiserende Arkitekters Råd og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Centret vil blive finansieret og drevet af erhvervslivet. Vi har bevilget 6 millioner kr. til etablering af centret. Centret vil få en bestyrelse, der bredt repræsenterer byggeriets parter. Det bliver centrets vigtigste opgaver at: • Udvikle og drive et benchmarking system med nøgletal for både byggeprocessen og det færdige byggeri. • Forestå videnformidling om byggeri, herunder udviklingsbyggeri. • Analysere produktivitetsudviklingen i byggesektoren. • Videreføre netværkssamarbejdet fra det tidligere By- og Boligministeriums udviklingsprojekt ”Projekt Hus”. • Drive virksomhed til almen gavn for byggeriet.

33


Særlige aktiviteter

Dannelsen af Byggeriets Evaluerings Center er en udløber af flere års debat om svigtende kvalitet samt lav produktivitet i byggesektoren. I de senere år har der været en stigende enighed i byggesektoren om, at kritikken var berettiget. Tanken om et Byggeriets Evaluerings Center kan ses som byggeerhvervets initiativ til selv at gå foran i et forsøg på at fremme byggeriets udvikling, fremfor at overlade initiativet til staten og de offentlige videncentre. I de senere år har byggesektoren samlet sig om nye måder at arbejde sammen på – ofte kaldet ”partnering”. Det er vigtigt, at disse nye samarbejdsformer løbende evalueres, så der kan skaffes dokumentation for resultaterne. Dannelsen af evalueringscentret må derfor også ses i sammenhæng med den øgede fokus på ”partnering” i den danske byggesektor.

Billedet øverst. Havneområdet i Aalborg, hvor det er tanken at placere det nye musikhus.

34

Nye lydbølger over Limfjorden Foreningen bevilgede i november 2001 55 millioner kr. til opførelse af flagskibsprojektet “Musikkens Hus” ved havnefronten i Aalborg. Byens symfoniorkester vil dermed få ny koncertsal, og samtidig opføres en bygning, der bl.a. skal huse musikuddannelserne ved Aalborg Universitet og Nordjysk Musikkonservatorium samt center for Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet (AAU). Alt i alt et projekt til ca. 500 millioner kr. Fonden Musikkens Hus i Nordjylland indsamler selv 50 millioner kr., hvorved der udløses 60 millioner kr. fra Aalborg Kommune og fra Nordjyllands Amt, i alt 170 millioner kr. Vores bevilling skal ikke indgå i den primære finansiering af Musikkens Hus, men skal anvendes til at sikre det arkitektoniske niveau i det samlede projekt. Staten finansierer institutionsdelen, der omfatter musikuddannelserne ved AAU og Nordjysk Musikkonservatorium samt center for Arkitektur og Design ved


Særlige aktiviteter

AAU med 250 millioner kr. Det samlede budget er på 475 millioner kr. Fonden Musikkens Hus og dens samarbejdspartnerne har ønsket at sikre en høj arkitektonisk kvalitet i byggeriet. En nedsat styregruppe udskriver således i år 2002 en arkitektkonkurrence, der skal få udenlandske og danske arkitekter til at komme med deres bud på, hvordan byggeriet opnår de efterspurgte arkitektoniske kvaliteter. Vinderne af arkitektkonkurrencen skal i samarbejde med rådgivere udarbejde et forprojekt. Herefter gennemføres et tidligt udbud af byggeentreprisen, hvor arkitekten detailprojekterer det kommende byggeri i samarbejde med den udførende entreprenør. På denne måde sikres høj kvalitet i byggeriets endelige udformning og udførelse. Musikkens Hus planlægges opført som et samlet byggeri med en byggeorganisation for de to bygherrer. Byggeorganisationens øverste organ er en styregruppe med repræsentation fra Fonden Musikkens Hus, Byggedirektoratet og Foreningen Realdanmark. Herved sikres en kvalificeret gennemførelse af projektet. Copenhagen X En international by- og boligudstilling, der kan sætte hovedstaden på verdenskortet som en kosmopolitisk metropol, hvor arkitektur og funktionel kvalitet er i højsædet. Det er ambitionen med det projekt, som Foreningen i partnerskab med Frederiksberg og Københavns kommuner vil gennemføre over en 10-årig periode fra 2002 til 2012. Ideen er, at udstillingen skal bestå af en række konkrete byog boligprojekter rundt om i byen. Projekterne skal være i fuld skala, så nye kvarterer kan opleves, nye boliger besøges og byøkologiske projekter i renoverede baggårde beses. Der bliver således ikke tale om at udlægge et stort samlet areal til formålet, men om gennemførelse af en række enkeltstående byggerier og projekter. Samtidig med udstillingens lancering planlægger regeringen en international konference om ”Byidentitet”. Den skal holdes i forbindelse med det danske formandskab i EU. Det er planen at skabe kobling og synergi mellem konference og udstilling. Udgangspunktet for projektet er, at hovedstaden i det kommende årti vil være præget af en omfattende byggeaktivitet.

35


Særlige aktiviteter

Det er derfor afgørende, at der bliver skabt et mere varieret udbud af konkurrencedygtige boliger, der kan bidrage til en mere alsidig befolkningssammensætning. Samtidig skal udbuddet af store kvalitetsboliger i nybyggeri, ved byfornyelse og kvarterløft styrkes, og det skal være mere attraktivt også for familier at blive i byen. Copenhagen X, som vi støtter med 17 millioner kr. i projektets første fase, er en udstilling, som sætter fokus på den åbne proces, på formidling og på kvalitet. Den åbne proces henviser til, at byens udvikling skal være visionær, åben og folkelig. Byens borgere skal via Copenhagen X trækkes med ind i den proces, der skal sikre en kvalitetsbetonet udvikling af byen. Udstillingen skal vække international opmærksomhed og skabe debat, inspiration og læring. Udstillingen skal samtidig være et forum for formidling: Byens vision og udvikling skal kommunikeres, så både borgere, bygherrer og projektmagere får en bedre forståelse for byens kvaliteter. Endelig sætter udstillingen fokus på kvaliteten i både arkitektur, byrum og anlæg. Bedre Byrum Med flagskibsprojektet ”Bedre Byrum” vil Foreningen sætte fokus på kvaliteter i danske byrum. I samarbejde med nogle af landets mest anerkendte byrumseksperter vil vi – over en periode på fire år – give kommunerne både inspiration til og konkret mulighed for at højne kvaliteten af de danske byrum. Udgangspunktet for projektet er, at den lokale byrumsudformning kun sjældent er indskrevet i en overordnet strategi for byens udvikling. Derfor har de gennemførte projekter ofte karakter af enkeltstående forbedringer. Samtidig handler hovedparten af de realiserede byrumsforbedringer om den historiske bys eksisterende offentlige rum. Projektet, som vi har afsat 25 millioner kr. til, er udarbejdet af Foreningen i samarbejde med landskabsarkitekt Stig L. Andersson og Jan Gehl, der er lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole. Formålet med projektet er at styrke byens sociale liv og skabe øget viden og bevidsthed om byrummets betydning for en bæredygtig udvikling af byen. Gennem byrummet, som formidler af mødet mellem forskellige mennesker og kulturer, er det hensigten at skabe mere levende, rummeligere og trygge-

36


Særlige aktiviteter

Baggrundsbillede. Skitseplan over den nye Frederiskberg Bymidte.

re byer. Samtidig er det ambitionen, at projektforløbet kan medvirke til at skabe en ny praksis i forbindelse med udformningen af fremtidens byrum. Projektet vil bestå af flere faser, der har til formål at etablere en anderledes, men fælles praksis for udviklingen af nutidige og fremtidige byrum. Den indledende fase har til formål at skabe en fælles forståelsesramme for en dansk byrumspolitik. I denne fase skal Foreningens byrumsstrategi udarbejdes, og der vil blive udskrevet en prækvalifikation blandt landets kommuner om forslag til udformning af nye typer byrum. I projektets anden fase indhentes forslag til konkrete projekter, og der udvælges et antal pilotprojekter, som bliver videreudviklet. De udvalgte projekter gennemføres med støtte fra Foreningen, og endelig vil det samlede projektforløb og de konkrete resultater blive evalueret. Frederiksberg får en ny bymidte Et konkret eksempel på skabelsen af bedre byrum er en ny storbyoase med fritvoksende træer i en spændende kombination af vand, lys og natur, der bliver skabt på Frederiksberg i området mellem Handelshøjskolen, Frederiksberg Centret og Hovedbiblioteket. Det bliver en ny bymidte af internationalt format. Målet er at tilvejebringe en attraktiv og fredelig bymidte, der giver borgerne mulighed for at få en oplevelse – eller en pause – i et varieret bymiljø. Sylows Plads, den kommende plads mellem Hovedbiblioteket og det nye gymnasium, bliver den nye bymidtes omdrejningspunkt og et livligt knudepunkt knyttet til en grøn fodgænger- og cykelsti til Københavns brokvarterer. Lyset fra det underjordiske biografcenter vil blive hentet op på Sylows Plads som lyskasser nedlagt i pladsen, og områdets underjordiske og vandførende lag vil danne mønstre på pladsens naturstensgulv. Forskellige vandmotiver bliver på den måde et fremtrædende element på pladsen, som vil bevare sin grønne karakter med plantningen af fritvoksende træer. Det enestående ved den nye bymidte er den arkitektoniske sidestilling mellem bygningsarkitektur, byrum og landskabelige oplevelser. Ud fra et ønske om at tilføre projektet ekstraordinære og unikke kvaliteter, der kan hæve bymidten på Frederiksberg op i en international klasse, har Foreningen bevilget 10 millioner kr. Frederiksberg Kommune har afsat de første 22 millioner kr. til projektet, der samlet vil koste omkring 45 millioner kr. Det vil blive projekteret i 2002 og etableres i 2003. Projektet er nyskabende i sin udformning af et moderne byrum, fordi det f.eks. ikke blot fokuserer på typer af belægning,

37


Særlige aktiviteter

men samtidig lægger vægt på byrummets placering og funktion i byen, trafikstrømme, oplevelses- og sanseindtryk samt samspillet mellem plads og bygninger, der bliver opfattet som et hele. Brugerne af byrummet bliver inddraget i udformningen af projektet, idet det er planen at nedsætte arbejds- og fokusgrupper med borgere, kommunens forvaltning, landskabsarkitekter, byrumsarkitekter, ingeniører og biologer. Selvbærende I gruppen selvbærende aktiviteter ligger de særlige ejerskaber. Særlige, fordi disse investeringer rummer et element af tilskud, og derfor altid skal falde ind under både Foreningens formålsparagraf og et af de fem fokusområder for Foreningens indsats for det byggede miljø. Der er således tale om investeringer, som knytter sig til det almennyttige og almenvelgørende formål for Foreningen. Målet er dog, at disse investeringer på langt sigt mindst skal kunne hvile i sig selv. Et markant eksempel i 2001 på denne type aktivitet er ”Projekt Bispebjerg Bakke”, men der er andre, som også omtales herunder. Bispebjerg Bakke Af Københavns Kommune har Foreningen sammen med Haandværkerforeningens Fond (Alderstrøst), efter en udbudsrunde, erhvervet rettighederne til en ca. 37.800 kvadratmeter stor grund ved Bispebjerg Bakke i Københavns Nord-Vest kvarter. På grunden vil der blive opført 135 nye lejeboliger i topkvalitet. Der er tale om et enestående boligprojekt, som er udviklet i et samarbejde mellem professor, billedhugger Bjørn Nørgaard og Boldsen & Holm, Arkitekter MAA. Ambitionen med projektet er gennem integration af kunst, arkitektur og håndværk at sikre opførelsen af et smukt og holdbart boligbyggeri i harmoni med omgivelserne og landskabet. Foreningen har valgt at engagere sig i projektet, fordi det vil bidrage til at forbedre menneskers levevilkår ved at fremme livskvaliteten i det byggede miljø. Desuden vil boligbebyggelsen på Bispebjerg Bakke være med til at give dette kvarter i København et løft. Med dette byggeri ønsker Foreningen og Haandværkerforeningens Fond at demonstrere, at kvalitet betaler sig. Projektet skal bruges til at dokumentere, at byggeri udført som håndværksmæssigt kvalitetsarbejde med anvendelse af naturmaterialer og traditionelle byggeteknikker over en længere periode prismæssigt er konkurrencedygtigt med det industrialiserede byggeri, fordi håndværk holder, og fordi håndværk kan repareres igen og igen.

38

Særlige aktiviteter


Særlige aktiviteter

Endelig er der et ønske om at sætte et eksempel for kvalitetsbyggeri i fremtiden. Foreningen lægger i sit virke vægt på formidling og oplysning og på at fremme det gode håndværk, både når det drejer sig om at beskytte den bevaringsværdige arv, og når det handler om nybyggeri og større renoveringsopgaver. På Bispebjerg Bakke bliver der tale om et unikt nybyggeri, der kan stå som et godt eksempel og dermed være med til at inspirere andre. Foreningen og Haandværkerforeningens Fond skal eje ejendommen i fællesskab med en ejerandel på 50 pct. hver. Det nye byggeri er budgetteret til at koste godt 300 millioner kr. og får et samlet boligareal på 14.399 kvadratmeter. Det svarer til en samlet kvadratmeterpris på godt 21.000 kr. De 135 boliger vil i størrelse komme til at ligge mellem 99 og 214 kvadratmeter og ventes i gennemsnit at ville koste 1.050 kr. i årlig husleje pr. kvadratmeter, hvorved de bliver interessante for familier i mellemindkomstgruppen. Københavns Kommune har et år til at udarbejde lokalplan for området, og i samme tidsrum vil der blive udført detailplanlægning for byggeriet, som ventes færdigt i løbet af 2004 og 2005.

Træmodeller af Bispebjerg Bakke projektet.

Københavns Kommunes bedømmelsesudvalg udtaler Bedømmelsesudvalget i Københavns Kommune skrev den 1. november 2001 om det projekt til bebyggelse af Bispebjerg Bakke 20, som blev afgivet af Foreningen og Haandværkerforeningens Fond, bl.a.: ”Ét forslag (A) skiller sig afgørende ud og demonstrerer med meget høj kvalitet en bygningsmæssig, arkitektonisk komposition, der på en helt særegen måde forholder sig til stedet, dets omgivelser og topografi. Den overordnede arkitektoniske ide indeholder et væsentligt skulpturelt træk. Der, uden at forfalde til formalisme, både forstærker landskabets bevægelse og danner bløde overgange til omgivelserne. Samtidig bidrager forslaget med et originalt boligprojekt med et efter danske forhold enestående forløb af rumligheder i de enkelte boliger. Endelig indeholder forslaget store muligheder for en fornyelse af byggeprocessen, hvor formglæde, håndværk og industriel fremstilling er nødt til at gå hånd i hånd for at sikre både orden og variation. Her er tale om et projekt med meget høj arkitektonisk værdi. Og med et formsprog, der sjældent ses i dansk boligbyggeri. Ved en realisering af dette projekt vil mangfoldigheden af Københavns boligudbud få en væsentlig kvalitativ forøgelse”.

39


Særlige aktiviteter

Bertel Udsens hus set fra baghaven.

Bertel Udsens hus Årets anden særlige investering var købet af den danske arkitekt Bertel Udsens hus i Kgs. Lyngby. Bertel Udsen er blandt de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse, alle af høj arkitektonisk kvalitet. Hans boliger er karakteristiske ved deres minimalistiske stil, påvirket både af japansk tradition og af den fremtrædende amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright. Huset er opført i midten af 1950’erne og er typisk for arkitektens arbejder i denne periode. Det er Bertel Udsens første, og i huset på 120 kvadratmeter med en senere tilbygning på 57 kvadratmeter, boede han med sin familie. Erhvervelsen af huset sikrer bevarelsen af dette tidstypiske og unikke miljø. Huset vil fremover blive anvendt som gæstebolig for udenlandske gæstelærere mod betaling af husleje. Etablering af et videncenter for boligejere Boligen udgør en vigtig del af mange menneskers identitet. Det er den brede vifte af boligmagasiner og de mange boligprogrammer i radio og tv et tydeligt tegn på. Generelt efterspørger boligejerne inspiration samt hjælp og rådgivning både før og under gennemførelsen af ændringer og vedligeholdelse af deres bolig. Vores undersøgelser har vist, at boligejerne i disse situationer har et stort ønske om konkret rådgivning på deres bopæl, understøttet af en generel, uvildig og kvalitetssikret vejledning. Men i dag er der ikke et landsdækkende tilbud, der dækker dette behov på en sådan måde, at flertallet af boligejere er parate til at betale, hvad det koster. Da Foreningen ser det som et af sine hovedformål at skabe livskvalitet i det byggede miljø, er det for at imødekomme det omtalte behov besluttet at tage initiativ til at etablere et videncenter for boligejere med en samlet kapital på 50 millioner kr. Videncentret skal samle viden om boligen og formidle denne viden på en direkte og konkret måde til den enkelte boligejer. Det skal ske ved at udvikle og tilbyde nye former for rådgivningsydelser, der prismæssigt appellerer bredt til boligejerne, og ved at etablere en videndatabase på internettet, hvor boligejerne kan hente råd, hjælp, inspiration og information om boligen.

40


Særlige aktiviteter

Kommercielle aktiviteter I gruppen kommercielle aktiviteter finder vi de ejerskaber, som Foreningen har en strategisk interesse i. Målet med denne type investeringer er at få det størst mulige afkast, som matcher den risiko, der er på dette investeringsområde. Da der normalt vil være tale om investeringer af en anselig størrelse i forhold til den virksomhed, der investeres i, vil Foreningen optræde som aktieejer. Investeringerne kan bl.a. ske i virksomheder, der opfører, ejer, køber, sælger, driver eller vedligeholder fast ejendom og dermed knytter sig direkte til Foreningens formålsbestemmelse, nemlig det byggede miljø. Der er tre konkrete eksempler på strategiske ejerskaber i 2001, nemlig Danske Bank A/S, Kuben A/S og ejendomskoncernen DADES AS. Danske Bank. Ca. 70 pct. af Foreningens formue er placeret i aktier i Danske Bank. Investeringsområdet passer selv aktieporteføljen i Danske Bank. Det var en del af fusionsaftalen, at Foreningen skulle nedbringe sin portefølje af aktier i Danske Bank til under 15 pct. Det blev gjort dels ved at deltage i Danske Banks tilbagekøbsprogram i slutningen af 2000, dels løbende over første halvår af 2001. DADES. Foreningen nytegnede 1. juni for 200 millioner kr. aktier i ejendomskoncernen DADES, der er en af landets største ejendomsinvestorer med en balance på ca. seks milliarder kr. DADES har desuden et ejendomsadministrationsselskab. Investeringen er foretaget for at få del i en ejendomsportefølje og desuden opnå et afkast af den investerede kapital, der svarer til markedsafkastet. Foreningen Realdanmark ejer knap 10 pct. af aktiekapitalen i DADES. Kuben. Den 1. september købte Foreningen 50 pct. af aktierne i Fondens datterselskab, Kuben A/S, af Boligfonden Kuben (tidligere Boligfonden Bikuben). Kuben-koncernen, der er landsdækkende i sin virksomhed, har gennem mange år opbygget en ekspertise, som Foreningen efter behov og på normale forretningsmæssige vilkår vil kunne trække på. F.eks. udfører Kuben Byggeadministration A/S bygherrerådgivning, men Kuben har også stor erfaring bl.a. på områder som ejendomsforvaltning, boligbyggeri og salg samt drift og vedligeholdelse.

41


Fondsstøtte i 2001


Fondsstøtte i 2001

Oversigt over projekter, der har fået fondsstøtte i 2001 Foreningen vil, som det fremgår af vores fokusområder, støtte såvel brede som smalle projekter – både i by og på land. Og til trods for, at dette første år i vores virke i høj grad var præget af, at fundamentet under den fremtidige indsats skulle skabes, er det lykkedes at behandle 485 ansøgninger. Heraf har 92 fået bevilget støtte, og tilsammen har Foreningen i 2001 uddelt 250 millioner kr. til projekter over hele landet. Alle ansøgninger får en grundig og kvalificeret behandling dels af egne medarbejdere, dels af eksterne specialister – alt efter de konkrete projekter. Den skematiske oversigt herunder viser de samlede beløb inden for hvert fokusområde og flagskibsprojekter.

Bevillinger i 2001 – fokusområder og flagskibe Mio. kr. 8

Antal

22

Større folkeligt kendskab til god arkitektur, godt håndværk og bedre byggeskik 31 20

Sikring af den historiske arv 6 10

Nye boligformer og ejerformer 8 7

Bedre kvalitet og større produktivitet i byggeriet 48 27

Nye kvaliteter i byerne 149 6

Flagskibe

43


Tekst og redaktion: Communiqué as Grafisk Design: Roll Design A/S og Dark Design Cph Fotos: Jørgen Jørgensen Fotos af bestyrelsen: Studio 64 Tryk: Bording A/S


Ă…rsrapport 2001

www.frd.dk

Foreningen Realdanmark

Foreningen Realdanmark Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Årsrapport 2001 by Realdania.dk - Issuu