Realdania årsmagasin 2012

ÅRSMAGASIN 2012

Udvikling og forandring

Filantropien gør en forskel i krisetider Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård s. 4 / Vi løfter blikket Interview med adm. direktør Flemming Borreskov s. 6 / Realdania som katalysator evaluering af den filantropiske strategi s. 10 / Medlemsdemokratiet Reportager fra årets valgmøder s. 66 / Slip ildsjælene løs s. 30 / Året i glimt Rundtur blandt nogle af Realdanias projekter s. 56 / Forstæder i forvandling s. 20 / En voldsom omvej s. 28 / Grib debatten Civilsamfundets filantropiske stemmer s. 42 / Forpligtelse til at tænke s. 34 / Datterselskaberne s. 48

Hvad: Rappelling på bygningsarven Hvor: Kongelundsfortet på sydspidsen af Amager – en del af Københavns Befæstning Hvornår: Efterårsferien 2011 LÆS MERE: www.befaestningen.dk

Indhold Året der gik … 2 Filantropien gør en forskel i krisetider – interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård

4

Vi løfter blikket – interview med adm. direktør Flemming Borreskov

6

Realdania som katalysator – evaluering af den filantropiske strategi

10

Indsatsområder Sundhed og social bæredygtighed Yderområdernes potentialer Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed Forstaden version 2.0 Forstæder i forvandling Fokus på det lokale skaber ny udvikling – Stedet Tæller

14 16 17 18 19 20 22

Kampagner og calls 26 En voldsom omvej 28 Slip ildsjælene løs 30 Debatskabende Forpligtelse til at tænke Realdania Debat Grib debatten – Civilsamfundets filantropiske stemmer

34 38 42

Datterselskaber Realdania Byg 48 Realdania By 50 Bolius 52 Året i glimt 56 Medlemsdemokratiet – Realdanias valgmøder

66

Investering

72

Om Realdania

80

02 Fra januar ...

Året der gik ...

Marts Indvielse af Slotfelt

Januar Fremtidens Forstæder – igangsættelse af kampagne

Den historiske lade Slotfelt ved Schackenborg Gods er blevet restaureret og gjort til omdrejningspunkt for formidling af Møgeltønders historie, kunst og kultur.

Kampagnen skal skubbe gang i visionerne for Fremtidens Forstæder, hvordan forstæderne bedst håndterer en fremtid med blandt andet klimaforandringer, øget biltrafik og flere ældre.

Strandpromenaden i Hjerting indvies Strandpromenaden i Hjerting bliver indviet, og står nu som et nyt vartegn for Esbjerg.

Februar Internationale principper for filantropisk arbejde Februar 2011 tilsluttede Realdania sig officielt FN's Global Compactprincipper for civilsamfundsorganisationer og sociale investeringer med filantropisk sigte.

Maj

April Indvielse af Han Herred Havbåde Den gamle kystlandingsplads er blevet genetableret, og et nyt bådebyggeri opført ved Slettestrand i Jammerbugten. Dermed bliver stedets bådebyggerkunst og unikke kulturmiljø bevaret og formidlet.

Juni Copenhagen Arena offentliggøres Realdania, By & Havn og Københavns Kommune går sammen om at undersøge mulighederne for at opføre en multiarena – Copenhagen Arena – i Ørestad Syd i København.

... til december 03

september Lancering af kampagnen Det gode boligliv

juli Motion, social integration og liv i gaden GAM3 og Realdania går sammen om at udvikle faciliteter til gadeidræt for unge i udsatte boligområder.

Udendørs bordtennisborde, en motions- og bevægelsessti eller måske øvelokaler til de lokale bands i det gamle indkøbscenter.

Mulighederne for at skabe nye fælles faciliteter og gode sociale fællesskaber er mange med Realdanias kampagne Det gode boligliv .

august Thomas B. Thrigesgade – tre teams går videre i konkurrencen Konkurrencen om at forvandle Thomas B. Thrigesgade i Odense fra trafikeret vej til levende og mangfoldigt byområde gik i august ind i sin anden konkurrencefase.

Tre teams gik videre.

november Valgmøder i Aalborg og Haderslev 900 nordjyder og 250 syd- og sønderjyder deltog i valgmøderne i henholdsvis Aalborg og Haderslev i november. På valgmøderne blev valgt 11 medlemmer til Realdanias repræsentantskab.

december oktober Første spadestik Ribe Domkirke Sammen med Realdania vil Esbjerg Kommune omskabe pladsen omkring Ribe Domkirke til et aktivt byrum – et byrum, der både kan matche og spille sammen med domkirken, et af Ribes mest markante vartegn.

Rejsegilde på Den Blå Planet Stemningen var høj, da bygherre, arkitekt og ingeniører samt entreprenører, håndværkere og teknikere var samlet til rejsegilde på Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium, som opføres i Tårnby Kommune tæt på Københavns Lufthavn.

04 interview med Jesper nyg책rd

Af journalist Signe Kierkegaard Cain

interview med Jesper nygård 05

Ud af Realdanias projekter kommer vigtig viden, der er med til at skabe udvikling i samfundet. Og ifølge bestyrelsesformand Jesper Nygård har filantropien en særlig vigtig rolle at spille i krisetider.

Et af de projekter, bestyrelsesformand Jesper Nygård oftest

Realdania kan blandt andet bidrage ved at sikre, at der fort-

nævner som et, der i den lille skala kan have stor betydning,

sat er penge til innovation i det byggede miljø. ”Næsten alle

er Andelssamfundet Vimby ved Aarhus. Her er der opført bo-

de projekter, vi støtter, har demonstrationsværdi. Byggeri er

liger til udviklingshæmmede og et arbejdsfællesskab er på

dyrt i Danmark, og ofte er Realdania den katalysator, det en-

vej, og hvad der bl.a. optager Jesper Nygård er, at der her er

zym, der kan sørge for, at der er råd til udviklingsdelen i et

tale om bæredygtighed på mange måder.

byggeprojekt,” siger Jesper Nygård. Realdania bidrager til innovationen i både det enkelte byggeri og de overordnede

”Vimby står for ’Velkommen i min bydel’, og det er et bane-

planer. ”Innovationen kommer først for alvor, når det nyska-

brydende budskab. Ofte er der meget lokal modstand over

bende i det enkelte projekt skaleres op, så det forandrer må-

for byggeprojekter – selv hvis det drejer sig om en børne-

den at tænke på. Vi skal være med til at ændre adfærd, og

have. Så det er helt unikt, at nogle går ud og siger, at de ud-

den viden, der skal deles, handler ikke kun om søm og

viklingshæmmede meget gerne må bo og arbejde i deres an-

skruer, men i høj grad også om for eksempel sundhed og det

delssamfund,” siger Jesper Nygård og uddyber: ”Vimby er et

sociale, og om hvordan man involverer mennesker og skaber

meget fint eksempel på bæredygtig filantropi; det vil sige et

mangfoldighed,” pointerer Jesper Nygård.

projekt, hvor der tænkes bæredygtighed på alle niveauer. Økonomien hænger sammen, der skabes større social lighed,

En moderne filantrop er forandringsagent

og miljømæssig bæredygtighed er også tænkt ind i byggeriet

Realdania har påtaget sig rollen som en filantropisk virksom-

med blandt andet faskiner til regnvand. Her er der skabt et

hed, der ikke blot svarer på ansøgninger og bevilger penge,

eksempel, som landets cirka 2000 kommunalbestyrelses-

som i høj grad er proaktiv og også uddeler viden og erfarin-

medlemmer kan tage over at se og blive inspireret af, og på

ger. Ifølge Jesper Nygård er det en meget væsentlig forskel i

den måde har Vimby stor demonstrationsværdi – og er sam-

forhold til de mere traditionelle filantroper: ”Den traditionelle

tidig et eksempel på, hvordan man kan forandre verden med

fond venter på ansøgninger, som man så svarer på. Vi giver

ret små projekter.”

ofte en delbevilling, som er med til at udvikle en projektidé, og vi er med til at sætte dagsordener med calls og kampag-

Realdania kan sikre innovation

ner, og på den måde skabes der ny viden. Jeg ser det sådan,

Ifølge Jesper Nygård er der lige nu i særlig høj grad brug for

at vi har en høj grad af forpligtelse til, at den viden, der gene-

filantropi, der forandrer og udvikler samfundet. I en situation

reres i de mange projekter, også er tilgængelig for andre i det

med økonomisk krise og dermed færre offentlige og private

byggede miljø,” siger Jesper Nygård.

investeringer kan filantropien virkelig gøre en forskel. ”Velfærdssamfundet har aldrig haft større udfordringer end lige

Han kalder den moderne filantrop en ’forandringsagent’, der

nu, og det skaber også et vigtigt pres på os, der driver filan-

skubber til samfundets udvikling – vel at mærke i samklang

tropisk virksomhed,” understreger han. ”I krisetider diskute-

med resten af samfundet. ”Realdania har sat et meget stort

res det i endnu højere grad end ellers, hvad henholdsvis ci-

fodaftryk i løbet af de seneste 10-11 år. Vi har gennemført

vilsamfundet, markedet og det offentlige skal tage sig af. Og

1300 projekter, knap 600 er i gang, og samlet er der bevilget

Realdania hører til ovre i civilsamfunds-kategorien; vi er en

cirka 10 milliarder kroner. Det er vi stolte af, men der med-

nonprofitorganisation, der arbejder for almenvellet, og derfor

følger selvfølgelig også et stort ansvar, hvor især samarbej-

er der også en forventning om, at vi leverer noget tilbage til

det med vores projektpartnere er meget vigtigt. For når man

samfundet i form af tænksomme og nyttige projekter.”

har så stor indflydelse i det byggede miljø, som vi har, er det vigtigt også at fokusere på ordentlighed, og på at relationerne bliver så ligeværdige som muligt. Det hører med til ideen om bæredygtig filantropi,” slutter Jesper Nygård.

06 interview med flemming borreskov

Af journalist klaus Rothstein

Interview med Flemming Borreskov 07

Med store midler følger store muligheder – og stort ansvar. Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov åbner en diskussion om filantropiens fremtid. Og om hvide striber i vejkanten.

livet.’ Nu tænker vi: Måske skal vi overveje at omdanne hele fiskeindustrien ...”

At tænke nyt om filantropisk praksis nu og i fremtiden er afgørende for Realdania, men Flemming Borreskov mener,

”Ved du, hvorfor der er hvid afstribning

Flemming Borreskovs pointe er, at

at udfordringen gælder hele det civile

på landevejene?”

anekdoten om Dorr Foundation og de

samfund, organisationerne, tænketan-

hvide vejstriber kan inspirere andre

kene og ikke mindst de store fonde, der

Realdanias adm. direktør Flemming

filantropiske virksomheder til også at

råder over store midler, som kan gøre

Borreskov stiller spørgsmålet, og han

tænke i helheder og påvirke samfunds-

en forskel:

giver selv svaret, som ved første øjekast

udviklingen med ideer og initiativer.

ikke har det fjerneste at gøre med Real-

Og så understreger han, at tiden er

”Velfærdssamfundets udvikling gen-

danias mission om at skabe øget livs-

inde til at gøre mere end blot at bygge

nem 80 år har været tænkt i forhold til

kvalitet gennem det byggede miljø.

projekter.

statens rolle, men de filantropiske fonde har levet deres eget liv. Nu må vi er-

Ved andet øjekast giver det hele dog god mening:

”I de første 10-12 år af Realdanias leve-

kende, at statskassen er under hårdt

tid har vi arbejdet målrettet på at konso-

pres. Der er brug for at finde nye meto-

”Vi skal tilbage til de tidlige 1950’ere i

lidere os med gode projekter, men nu

der, og med store midler følger store

Westchester County i New York. Her

må vi orientere os bredere. Vi løfter der-

muligheder og stort ansvar, ikke mindst

var ægteparret Van Dorr ude at køre

for blikket og spørger os selv, om vi kan

for Realdania, som jo leverer en form

sammen i mørke og regnvejr. De lagde

bidrage med andet og mere. Hvad kan

for public service.”

mærke til, at mange bilister havde svært

vi lære af den store verden? Hvilken

ved at holde sig i den rigtige side af ve-

rolle kan og bør vi spille internationalt?

Flemming Borreskov vil gerne åbne en

jen, når sigtbarheden var dårlig. Enten

Hvad er vores rolle i det danske, det

ny debat om filantropiens fremtid i

røg de over i den modkørende trafik el-

europæiske og det globale, hvilke sam-

Danmark. Han mener, at det er på tide,

ler ud i rabatten, og derfor tænkte ægte-

arbejder bør vi være en del af? Kan vi

de store danske fonde så at sige kom-

parret, at hvid afstribning ville øge tra-

gennem analyser og argumenter kvalifi-

mer ud på dansegulvet, og inspiratio-

fiksikkerheden og nedbringe antallet af

cere politiske beslutningsprocesser?

nen henter han ikke mindst i USA:

trafikulykker på vejene. Og nu var John

Kan vi påvirke de rammevilkår, vi gen-

van Dorr ikke nogen hr. hvemsomhelst.

nem vores arbejde i det byggede miljø i

”De vigtigste amerikanske filantropiske

Han var en yderst velhavende industri-

mere end ti år har erfaret, er uhensigts-

fonde taler meget om begrebet Catalyst

kemiker, der som ganske ung havde

mæssige? Kan vi pege på steder, hvor

Philantrophy, altså hvordan fondene kan

været assistent for Thomas Edison, og

lovgivningen måske ikke er god nok?

fungere som katalysatorer, der med re-

siden havde grundlagt en formue og

Med andre ord: Kan vi sætte en dags­

lativt beskedne midler skaber en udvik-

etableret den velgørende Dorr Founda-

orden i både den offentlige og politiske

ling, hvor andre overtager de langsig-

tion. Da myndighederne ikke rigtig

debat, som er nyttig for hele samfun-

tede investeringer – og her er sagen om

havde samme syn på hvide vejstriber,

det?”

Dorr Foundation og de hvide vejstriber et mønstereksempel. På samme måde

som Dorr havde, tog han selv initiativet og finansierede forskning om emnet, og

Flemming Borreskov mener, at der skal

i løbet af nogle år havde hans fond ind-

bygges et nyt niveau på en gammel

samlet så meget overbevisende data, at

sandhed:

skal vi være offensive her i Danmark.

Vi har pligt til at være synlige og åbne diskussionerne om, hvordan man bru-

alle var enige om, at der skulle males hvide striber i vejkanten, så trafiksikker-

”Du kender den gamle logik bag den

ger midlerne. Vi skal ikke krybe langs

heden kunne øges.”

filantropiske tænkning: ’Hvis man giver

panelerne i den danske fondsverden,

en sulten mand en fisk, så er han mæt

men være positive og konstruktive i

Og hvad har den historie så med

én dag. Hvis man giver ham en fiske-

kon­takten med både myndigheder,

Realdanias arbejde at gøre?

stang, kan han blive mæt resten af

medier og alle andre.”

Internationale fondsnetværk

Byudvikling og grøn vækst

Katalysatorfilantropi

Realdania deltager i arbejdet i European Foundation Centre og søskende­ organisationen DAPHNE, hvor der udveksles erfaringer om bl.a. god filantropisk praksis og arbejdet med en europæisk fondslov. Realdania er desunden associeret medlem af den amerikanske moderorganisation Council on Foundations. Læs mere på www.efc.be og www.cof.org

Læs på side 56 om blandt andet IFHP – International Federation of Housing and Planning, der valgte Flemming Borreskov til præsident i 2010.

Læs mere om katalysatorfilantropi og evaluering af den filantropiske strategi på side 10.

vi vil skabe udvikling og forandring

Lorem ipsum 09

Hvad: Tag pakket ind i stilladser Hvor: Dannerhuset i København Hvornår: Omtrent halvvejs i restaureringen af Dannerhuset til et moderne kvindehus og trygt krisecenter LÆS MERE: www.dannerhuset.dk

10 Evaluering af den filantropiske strategi

Af journalist Signe kierkegaard Cain

De seneste fire års filantropiske strategi er blevet evalueret, og omverdenen roser Realdania for viden og stor erfaring. Evalueringen peger på, at Realdania fremover bør satse endnu mere på vidensmæssig involvering i de enkelte projekter og på at sætte dagsordener inden for aktuelle problemområder i det byggede miljø.

Det er ikke blot pengene men i mindst lige så høj grad Realdanias ekspertise, de kan bruge ude omkring hos kommuner og lokale ildsjæle. Det fremgår klart af den evaluering af Realdanias strategi i perioden 2007-2011, som Oxford Research står bag. ”Man er mindst lige så glad for den immaterielle værdi, man får,” siger Henrik Mahncke, der er vicedirektør i Oxford Research, og uddyber: ”Kommunen er ofte på udebane. Det er måske første gang, de skal stå for et stort byudviklingsprojekt, men Realdania har gjort det før og har derfor kompetencen.” Direktør i Realdania Hans Peter Svendler supplerer: ”Evalueringen bakker op om vores strategi med at uddele ”kloge penge,” hvor vores viden og erfaring er en del af pakken. Vi har gennemført 1300 projekter og har knap 600 igangværende, så det siger sig selv, at vi kontinuerligt opbygger stor erfaring i, hvordan man tilrettelægger forskellige typer projekter, og i hvordan de bør organiseres og eksekveres.

Evaluering af den filantropiske strategi 11

Oxford Research med vicedirektør Henrik Mahncke i spidsen har set nærmere på Realdanias filantropiske aktiviteter i perioden 2007 til 2011.

Evalueringen danner grundlag for Realdanias strategi for de kom­ mende år.

For eksempel har vi i øjeblikket ca. 20 byudviklingsprojekter

cering af projekterne, som Realdania sikrer. En respondent

forskellige steder i Danmark, og det giver naturligvis de invol-

kalder ligefrem Realdania for Danmarks bedste bygherre.

verede kommuner en sikkerhed for, at det projekt, vi laver i samarbejde med dem, er best practice.”

Bedre tid til rådgivning Skal Realdanias strategi være effektiv, skal man i så høj grad

Da strategien sidste gang blev eksternt evalueret i 2007,

som muligt støtte de gode projekter, der ellers ikke ville

var budskabet, at Realdania med fordel kunne arbejde mere

kunne blive realiseret, understreger Hans Peter Svendler.

åbent, blive mere proaktive ved at lave calls og kampagner

Evalueringen dokumenterer, at på det punkt er man blevet

og blive bedre til at kende vilkårene hos ansøgerne – for ek-

endnu skarpere end i 2007. Mens andelen af projekter, der

sempel en kommunes tidsplaner. ”Dengang blev vi opfattet

ville være blevet realiseret i fuld skala uden støtte fra Realda-

som en fond, der alene kommer med penge. I dag er der

nia, i 2007 lå på fire procent, er tallet i den nye evaluering

større bevidsthed om, at vi også kommer med viden og

kun én procent. ”Strategien kan nok ikke trimmes så meget

erfaring,”siger Hans Peter Svendler. Evalueringen viser, at

mere i forhold til, hvor effektive vi er. Vi skal i højere grad

97 procent af dem, der modtager penge fra Realdania, er en-

koncentrere os om, hvilke nye veje vi skal gå. Her virker

ten tilfredse eller meget tilfredse med Realdanias styring af

det oplagt at satse endnu mere på videns- og erfaringsover-

projekter. Og der er generelt stor tilfredshed med den kvalifi-

førsel til nye projekter, så vi er sikre på, at disse igangsættes,

12 Evaluering af den filantropiske STRATEGI

organiseres og styres ud fra best practice-principper, og det

Dagsordensættende

vil betyde, at vi i flere projekter skal involvere os mere og

Evalueringen lægger op til, at Realdania skal satse endnu

tage os bedre tid,” siger Hans Peter Svendler. I interaktionen

mere på at sætte dagsordener. ”Vi skal blive endnu bedre til

med bevillingsmodtagerne og samarbejdsparterne handler

at være katalysator for udviklingen inden for vores felt. Evalu-

det også om at opføre sig etisk korrekt og i øjenhøjde. ”Vi

eringen siger klart, at vi opfattes som en stærk, fagligt kom-

skal huske på, at vi kommer med både penge, viden og stor

petent og uvildig organisation, og evalueringen siger lige så

erfaring, og det stiller store krav til, at vi i vores samarbejder

klart – blandt andet baseret på ekspertgruppens bedøm-

optræder på en måde, så alle føler, de er med og får tid til at

melse – at vi på den baggrund har en forpligtelse til at tage

tage ejerskab til processerne og projekterne,” siger han.

det næste skridt og bidrage mere direkte til at ændre på nogle af de strukturproblemer og -udfordringer, der karakteri-

Henrik Mahncke peger på, at Realdania blandt andet skal

serer byggesektoren og det byggede miljø. I 2012 vil besty-

sørge for at være åbne over for nye tilgange. ”Realdania leve-

relsen diskutere vores filantropiske strategi på baggrund af

rer uvildig rådgivning og sparring, og det er vigtigt at fast-

evalueringen, og vi kan godt komme ud i noget, hvor vi skal

holde stor faglig åbenhed. Evalueringen viser, at Realdania er

til at tage større politiske risici for at opnå større forandrings-

blevet endnu bedre til at undlade at komme med bestemte

effekt,” siger Hans Peter Svendler.

præferencer i forhold til arkitekturen eller filosofien i et projekt,” siger han. Hans Peter Svendler peger på, at det, man

Henrik Mahncke supplerer: ”Den danske fondsverden er i

bidrager med fra Realdanias side, er viden om processer, or-

gang med en professionalisering, og der kommer mere fokus

ganisering, programmering og styring af projekter, mens

på, hvilke samfundsmæssige problemer man er med til at

man altid lægger op til at finde de enkelte projektdeltagere,

løse. Realdania kan med fordel satse på det, der kaldes ”kata-

som arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, entreprenører

lysatorfilantropi,” hvor man sætter gang i en større udvikling

og håndværkere gennem konkurrencer og udbud. ”Vi arbej-

og indgår i sammenhænge, der rækker ud over enkelte pro-

der med mere end 15 forskellige konkurrenceformer, når vi

jekter eller kampagner. Som eksempel på et projekt, der sæt-

skal finde rådgivere og entreprenører til de enkelte projekter,

ter gang i en større udvikling, nævner Hans Peter Svendler

og det er vores arbejdstese, at der altid skal være konkur-

Loop City og letbanen langs Ring 3: ”Her blev en lille investe-

rence om opgaverne. Kun hvis helt specielle forhold gør sig

ring på tre millioner til et udgangspunkt for en beslutning på

gældende – som f.eks. at der tidligere har været afholdt en

flere milliarder,” siger han og nævner også kampagnen Det

konkurrence om samme projekt – kan det udgangspunkt fra-

Gode Hospice. Modellen herfra er siden blevet brugt i forhold

viges,” siger han.

til f.eks. botilbud for ældre med autisme og til folkeskoler.

Henrik Mahncke understreger, at en satsning på at være

I evalueringen fremhæves det, at Realdania i høj grad er med

mere dagsordensættende ikke udelukker, at man kan støtte

til at kvalificere projekter. Hans Peter Svendler peger på, at

små enkeltprojekter: ”Det er et både/og. Man kan stadig give

der ofte sker en udviklingsproces, hvor det projekt, man først

penge til for eksempel restaurering af en mølle, men der teg-

præsenteres for, ikke kan støttes, som det er. ”Vi kan for ek-

ner sig også en platform for at gå ind og arbejde med ram-

sempel modtage en ansøgning, hvor vi kan se, at projektet er

mebetingelserne for udviklingen af det byggede miljø. Fordi

baseret på en super fin ide, men at dets proces ikke er opti-

Realdania både støtter forskning og praktiske projekter, har

mal og dets målsætning ikke er ambitiøst nok i forhold til at

man gode muligheder for at bidrage til at løse samfundsud-

skabe en positiv forandring inden for et felt. Så går vi ind og

fordringer. Realdanias ambition må være at tage skridtet vi-

har dialog med ansøger om at hæve ambitionsniveauet, og

dere og for eksempel føre nogle af resultaterne fra tænke-

om hvordan projekt så bør gentænkes i proces og organise-

tanke og forskningsprojekter ud i livet. Når vi evaluerer om

ring,” siger han.

fire år, bør man kunne finde endnu flere eksempler på katalysatorfilantropi i Realdanias arbejde.”

Evaluering af STRATEGIEN

Download hele evalueringsrapporten : www.Realdania.dk

Evalueringsrapporten viser stor enighed blandt be­ villingsmodtagerne om, at Realdania leverer andet og mere end den økonomiske bistand. Ifølge bevil­ lingsmodtagerne giver en bevilling fra Realdania en positiv effekt på evnen til at tiltrække yderligere midler fra offentlige kasser, andre fonde eller pri­ vate midler. Det bekræftes af andre fonde, der har givet udtryk for, at sagsbehandlingen hos Realda­ nia i høj grad blåstempler et projekt.

En anden vigtig pointe i evalueringen er, at bevil­ lingsmodtagerne er meget positive over for Real­ danias rolle undervejs i projektet. Det gælder både i forhold til at sikre den bedst mulige anvendelse af midlerne og særligt i forhold til at kvalificere pro­ jektet undervejs. Den ”personbårne” videnoverfør­ sel, der sker konkret i projekterne, er sammen med de økonomiske ressourcer Realdanias helt store styrke, konkluderer Oxford Research.

Evaluering af den filantropiske STRATEGI 13

Katalysatorfilantropi At Realdania er uafhængig af økonomiske og politiske bin-

Katalysatorfilantropi skal ses som en videreudvikling af den

dinger giver frihed til at eksperimentere og på den måde

såkaldte strategiske filantropi. Den strategiske filantropi kriti-

være med til at skabe udvikling og forandring. Oxford Re-

serede den klassiske filantropi for at nøjes med symptombe-

search er i sin rapport inde på, at det næste naturlige skridt

handling uden en langsigtet effekt. Den katalytiske filan­tropi

for Realdania kan være at bruge sin platform til at sætte nye

kritiserer derimod den strategiske for at have et alt for snæ-

dagsordener og flytte holdninger. Inden for det filantropiske

vert fokus på den enkelte aktør og hans afgrænsede udvik-

område kaldes den tilgang for katalysatorfilantropi.

ling. I stedet bør man arbejde som katalysator for en større proces, der kan forandre de større sammenhænge, som det enkelte projekt indgår i.

klassisk filantropi

katalytisk Filantropi

fonde behandle ansøgning

erhvervsliv offentlige

uddele støtte

ildsjæle

Evaluere

Mål: Støtte de bedst mulige projekter

Realdanias Projektstøtte 100 %

I nogen grad I høj grad

Mål: Indflydelse på tværs af sektorer for at skabe forandring

Hvor tilfreds er du med Realdanias bidrag til styring af projektet?

80 %

2007-2011

60 %

66 % Meget tilfreds

40 %

31 % tilfreds

20 % 0% Realdanias invol­ vering har kvalifi­ ceret projektet i projektperioden

Realdanias støtte gør det nemmere at finde anden finansiering

Realdania er gode til at sikre, at pengene an­vendes bedst muligt

03 % Utilfreds 00 % Meget Utilfreds

Indsatsområderne

14 indsatsområderne

Med sine særlige indsatsområder arbejder Realdania problemorienteret og sætter samtidig ekstra fokus på vigtige samfundsmæssige udfordringer.

Indsatsområder er med til at sætte dagsordenen Af Journalist Signe Kierkegaard Cain

På tværs af fokusområderne Byen,

får øjnene op for, at her er et område,

skaber nye udfordringer i de enkelte

Byggeriet og Bygningsarven arbejder

som der bør tages fat på. På den måde

bygninger og i bymiljøet. Vi har alle-

Realdania aktivt med særlige indsats-

bliver der sat gang i både debat og ak-

rede i enkelte projekter arbejdet med

områder. Det giver mulighed for i en

tiviteter. ”Vi har for eksempel kunnet

disse problemstillinger, men vi forbere-

periode at sætte ekstra fokus på nogle

se, at man generelt i Danmark står over

der lige nu større initiativer på områ-

afgrænsede problemstillinger – og der-

for at skulle omdefinere forstæderne i

det. Det gælder for eksempel projektet

med for alvor være med til at finde løs-

løbet af de næste 20-30 år, og der har

Kokkedal – klimatilpasning og fremti-

ninger på vigtige samfundsmæssige

vi været proaktive og som nogle af de

dens forstad. Her er visionen at vise,

udfordringer. Aktuelt arbejder man med

første sat den problematik på dagsor-

hvordan byomdannelse og klimatilpas-

indsatsområderne Miljø- og ressource-

denen. Og vi kan mærke, at det er en

ning kan gå hånd i hånd,” fortæller

mæssig bæredygtighed, Sundhed og

dagsorden, som vækker genklang

Hans Peter Svendler.

social bæredygtighed, Forstaden ver-

rundt om i kommunerne,” siger Hans

sion 2.0 og Yderområdernes potentialer.

Peter Svendler.

Realdania kan tage initiativet Det gælder generelt for arbejdet med

Realdania har arbejdet med de fire indsatsområder over de seneste 2-3 år, og

Særligt fokus på klimasikring

indsatsområderne, at Realdania i sti-

i 2012 tilføjes som noget nyt indsats-

I forhold til de eksisterende indsatsom-

gende grad selv tager initiativ til aktivi-

området ”Stationsbyens forvandling”.

råder er det især inden for Miljø- og

teter frem for blot at respondere på an-

ressourcemæssig bæredygtighed og

søgninger udefra. Med indsatsområdet

”Med de særlige indsatsområder forsø-

Sundhed og social bæredygtighed, at

Forstaden version 2.0 fokuserer man

ger vi at være problemorienterede og

projekterne begynder at udvikle sig.

på, hvordan hverdagslivet i landets for-

tage fat på udfordringer, som samfun-

”De to områder har været på dagsorde-

stæder i højere grad kan blive præget

det står med. På den måde fokuserer vi

nen siden 2009, og vi har meget fokus

af sundhed og bæredygtighed. ”Vi er

vores arbejde og er samtidig med til at

på dem i hverdagen,” siger Hans Peter

ikke helt så langt med hensyn til for-

gøre andre aktører opmærksomme på

Svendler og fremhæver blandt andet,

stæderne, men vi er i gang med at op-

en bestemt problemstilling,” siger

at der i 2012 kommer særlig fokus på

bygge viden. For eksempel har vi i

Hans Peter Svendler, der er direktør i

klimasikring; en dagsorden der er vok-

samarbejde med Miljøministeriet ned-

Realdania. Når Realdania udpeger et

set ud af indsatsområdet Miljø- og res-

sat en tænketank, der ser på, hvordan

indsatsområde, følges det op af en

sourcemæssig bæredygtighed. ”Både i

vi fremtidssikrer forstæderne. Desuden

række kampagner og projektkonkur-

forhold til bygninger og byer vil vi

blev kampagnen Fremtidens Forstæder

rencer, og det betyder, at kommuner,

gerne være med til at vise nye veje for

søsat i 2011. Her skal arkitektkonkur-

forskere og lokale ildsjæle i højere grad

klimasikring, fordi større regnmængder

rencer i seks danske kommuner munde

indsatsområderne 15

indsatsovråderne

Realdania tager i stigende grad selv initiativ til aktiviteter frem for blot at afvente ideer udefra, fortæller direktør Hans Peter Svendler.

ud i bud på, hvordan forstæderne bliver

med til at styrke livskvaliteten i de dan-

nye indsatsområde sættes i gang med

mere bæredygtige og attraktive at bo

ske yderområder.”

et pilotprojekt i den midtjyske stationsby Bording, og der er planer om en

i,” siger Hans Peter Svendler og fortsætter: ”Fordelen ved konkurrencerne

Stationsbyens forvandling

kampagne og et forskningssamarbejde

er, at vi får en masse spændende pro-

– et nyt indsatsområde

med LIFE på Københavns Universitet.

jektforslag ind, som ellers ikke ville

Som noget nyt i 2012 tager Realdania

”Indsatsområdet med stationsbyerne er

være kommet. Og så er det projektfor-

som nævnt også fat på den samfunds-

et andet eksempel på, at vi er med til at

slag, der fokuserer på den samme pro-

mæssige udfordring, der ligger i om-

sætte dagsordenen. Der har endnu ikke

blemstilling, hvilket kvalificerer den

dannelsen af de mange mindre stati-

været meget fokus på stationsbyernes

debat, vi kan have om emnet – og opti-

ons-byer. ”De har været aktive

omdannelse, men her ser vi en udfor-

merer løsningerne. Initiativet kommer

erhvervs- og handelsbyer, men på

dring, der vil præge byudviklingen i de

fra os, men løsningerne har vi ikke på

grund af kommunesammenlægninger,

kommende år, og ønsker derfor alle-

forhånd.”

udflytning af industri og generelle cen-

rede nu at sætte gang i en række initia-

traliseringstendenser står byerne i

tiver med fokus på den problemstil-

I 2011 har Realdania også taget yderli-

mange tilfælde for at skulle omstruktu-

ling,” siger Hans Peter Svendler.

gere fat på potentialerne i landets yder-

reres,” siger Hans Peter Svendler. Det

områder. I forlængelse af kampagnen Mulighedernes Land er der bevilget 115 millioner kroner til kampagnen Stedet tæller, hvor kommuner og andre lokale aktører over de næste fem år har mulighed for at få drømmene for deres sted realiseret. Hans Peter Svendler forklarer: ”Vores mål med kampagnen er at medvirke til at styrke yderområdernes planlægning, bosætning og turisme. Det kan vi gøre ved at fokusere på de enkelte steders særlige karaktertræk og potentialer: Vi skal ikke skabe landet om til byen, men ved at udnytte de stedbundne potentialer kan vi være

Forstædernes forvandling Læs mere om Realdanias forstadsinitiativer i interview med projektleder Astrid Bruus Thomsen på side 20.

Yderområdernes potentialer Læs mere om yderområdernes stedbundne poten­ tialer i interview med projektleder Karen Skou på side 22.

Indsatsområderne

16 indsatsområderne

sundhed og social bæredygtighed

Plads til alle i Hernings Fodboldeksperimentarium Man behøver ikke melde sig ind i en klub for at bruge Hernings nye udendørs­ anlæg med plads til sport, leg og bevægelse, der blev indviet i juni 2011. På og omkring boldklubben Herning Fremads træningsanlæg ligger nu et bevægelseslandskab, der skaber rum for både sportslige, sociale og kulturelle udfoldelses­ muligheder og dermed er med til at fremme social integration gennem uorgani­ seret idræt og fysisk udfoldelse.

LÆS MERE: www.herningfodboldeksperimentarium.dk

Projekt Livsrum Hjemlig stemning i rådgivningscentre for kræftramte

Udviklingshæmmede i meningsfyldt arbejdsfællesskab Nye værkstedsbygninger og et mindre salgssted skaber i Andelssamfundet Vimby i Hjortshøj rammerne for et arbejds-

Med Projekt Livsrum skal unge arkitekter skabe rammerne for

fællesskab og dagtilbud til de udviklingshæmmede, som bor i

syv nye rådgivningscentre for kræftramte og deres på­rørende.

andelssamfundet. Et meningsfuldt beskæftigelsestilbud skal

Her vil man kunne møde op, når behovet er der, og visionen

understøtte, at de udviklingshæmmede bliver integreret i an-

er, at den arkitektoniske udformning skal afspejle nøgleordene

delssamfundet – samtidig med at der bliver taget højde for

tryghed, hjemlighed, åbenhed og nærvær. Rådgivningscen-

deres særlige behov.

trene, der udvikles i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Realdania, placeres så tæt på hospitalerne som mu-

Projektet er et samarbejde med Andelssamfundet i Hjortshøj,

ligt men med sin helt egen arkitektoniske identitet. De første

ULF – de Udviklingshæmmedes Landsforening, Aarhus Kom-

er planlagt til at åbne i forsommeren 2013.

mune og Realdania.

LÆS MERE: www.livsrum.dk

LÆS MERE: www.andelssamfundet.dk

indsatsområderne 17

indsatsovråderne

Yderområdernes potentialer

Havn og by bliver genforenet i Kerteminde

Knuthenlund

Når Kerteminde i 2013 fylder 600 år, skal der være bedre sammenhæng mellem byen og renæssancehavnen. Havnen repræsenterer byens kulturhistoriske og arkitektoniske identitet, men den afskæres i dag fra byen af parkeringspladser,

Ejeren af Knuthenlund, Susanne Hovmand, producerer hånd-

cykelstier og et befærdet vejareal.

lavede, internationalt prisbelønnede oste og yoghurt af fåreog gedemælk fra godsets egen bestand. Successen er kom-

Det skal der gøres noget ved med et projekt, hvor havnen ny-

met, efter herregården omlagde til økologi og etablerede

fortolkes, og hvor der udvikles et rekreativt byrum med ak-

mejeri og mejeriudsalg i laden, og stedet har nu årligt mere

tivt byliv i snitfladen mellem byen og vandet. Projektet er et

end 30.000 besøgende, der kan følge fødevarernes vej fra

samarbejde mellem Kerteminde Kommune og Realdania og

jord til bord. Knuthenlund er et godt eksempel på yderområ-

gennemføres som en arkitektkonkurrence med efterfølgende

dernes store potentialer, og støttes af Realdania med et for-

realisering af vinderprojektet.

midlingsinitiativ og en nytænkning af herregårdens bygninger og udearealer i forhold til de mange nye aktiviteter.

LÆS MERE: www.kerteminde.dk

Kroggård på Als rejser sig fra ruinerne

I september 2011 kunne Jollmands Gaard på Als åbne som restaureret turistattraktion og et samlingspunkt for landsbyen Holm. Jollmands Gaard repræsenterer den særegne alsiske byggestil med kroggårde, hvor bygningen i sin grundplan er formet som en fiskekrog. Lokale ildsjæle har stået i spidsen for at bringe den fredede gård fra 1700-tallet ind i nutiden som formidlingssted, og projektet har fået støtte af en række fonde, herunder Realdania. I 2001 blev gården fredet af Kulturstyrelsen som følge af det ambitiøse genrejsningsprojekt og er nu sikret for eftertiden.

Indsatsområderne

18 indsatsområderne

miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed

Udstilling om grønne løsninger på Rådhuspladsen

Børn bygger grønt i TRÆSTUB på Vesterbro Naturformidlingen fik nye muligheder, da naturværkstedet drevet af Grøn Vesterbro/Sydhavn fik tag over hovedet i Saxo-parken på Vesterbro i 2008. Her er et gammelt toilet omdannet til et indendørs naturværksted, der kan bruges

I oktober 2011 viste Dansk Arkitektur Center udstillingen

af de lokale institutioner.

The Green Beacon Exhibition på Rådhuspladsen og Københavns Rådhus. Udstillingen, der blandt andet bestod af laser-

Den lille bygning, der er døbt Træstubben, skal fungere som

lys kastet op på Rådhusmuren, blev vist som en del af det

demonstrationshus for en række bæredygtige løsninger og

internationale topmøde Green Growth Leaders – Take Lead

gøre det muligt for børnene at møde naturen selv på den

og konferencen Building Green 2011. Temaet var, hvordan

hårde stenbro. I 2011 fik Træstubben ny støtte til sammen

nye grønne løsninger inden for blandt andet energi, affalds-

med børnene at bygge et grønt demonstrationstag med fo-

håndtering, byplanlægning og arkitektur er med til at øge

kus på bæredygtige byggematerialer og byggeprocesser og

livskvaliteten i storbyer rundt om i verden.

det at gøre byen mere grøn.

At spare på energien i bygninger er ikke kun et spørgsmål om tekniske løsninger. Erfaringerne viser, at den måde, vi bruger og lever i bygninger på, også har stor betydning for energiforbruget.

Et initiativ, der gennemføres inden for rammerne af AlmenNet, skal nu synliggøre energiforbruget over for beboere i almene boliger, så de bliver opmærksomme på deres energimæssige adfærd med henblik på, at de kan ændre den. Projektet skal bl.a. munde ud i et koncept for et ”grønt regnskab”.

Synliggørelse af energiforbruget skal ændre beboeres adfærd

indsatsområderne 19

Ny LOOP City-vision for Hovedstadsområdet På initiativ fra Realdania har BIG – Bjarke Ingels Group – sammen med arkitekt og byplankonsulent Tom Nielsen udformet en ny, bæredygtig løsning for den fremtidige trafik langs motorvej Ring 3.

På linje med Fingerplanen fra 1947 er LOOP City-visionen – med en letbane som den trafikale rygrad – tænkt som et sammenhængende oplæg til byudviklingen for en række kommuner omkring hovedstaden, og den er allerede blevet anledning til et stort fælles byudviklingsprojekt mellem ti kommuner.

LÆS MERE: www.realdania.dk

Bedre faciliteter for gadeidræt i udsatte boligområder

Tænketank for bæredygtige forstæder Forstæderne er populære og er der, hvor halvdelen af danskerne bor, arbejder eller dyrker fritidsinteresser. Og det er også der, en stor del af fremtidens byudvikling kommer til at

Gode faciliteter til gadeidræt hjælper unge til at dyrke mere

ske. Derfor er Miljøministeriet og Realdania er gået sammen

motion og fremmer integrationen og samværet i udsatte

om en tænketank, der skal give bud på, hvordan vi kan gøre

boligområder. Det ved man i Herning, Horsens, Sønderborg,

dem til bæredygtige forstæder.

Næstved, Brøndby og Rødovre, som er udvalgt til at få nye og bedre redskaber til gadeidræt som for eksempel street basket,

De fleste forstadsområder er anlagt efter anden verdenskrig,

street soccer, street fit og udendørs bordtennis.

men også i dag opstår der nye forstadsområder. Tænketanken skal afdække, hvilke udfordringer og muligheder, der er for at

Projektet er et samarbejde mellem organisationen GAM3,

gøre eksisterende og nye forstæder mere bæredygtige ud fra

Primus Arkitekter og Realdania.

tre mål: samfundsøkonomisk, miljømæssigt og socialt.

Læs mere: www.gam3.dk/denmark og www.primus.nu

LÆS MERE: www.realdania.dk

indsatsovråderne

Forstaden version 2.0

Indsatsområderne

20 indsatsområderne

Fossende regnmængder, lavenergi og nye familiemønstre var ikke opfundet, da forstæderne blev bygget. Realdania vil i samarbejde med fem kommuner skabe debat om en bydel, som trænger til en opdatering.

Forstæder i forvandling

af journalist Anders Klebak

Farum er et billede på nogle af de ud-

udvalgte tegnestuer skal give bud på

sen Farum Midtpunkt, så der bliver

fordringer, en dansk forstad står med.

løsninger af forskellige problemer, som

plads til kreative erhverv og dermed en

Byen er opdelt i isolerede enklaver: et

forstæderne står med.

helt ny beboerdynamik.”

huskvarterer, et stationsområde og så

Bulldozer bliver i garagen

Fælles er, at de forholder sig til noget,

Farum Midtpunkt.

”Storme og massive mængder regn-

som allerede ligger der i forvejen. En af

vand, stigende energipriser, ændrede

de store udfordringer med fornyelse af

”Forstæderne er kendetegnet ved at

familiemønstre, flere ældre og flere en-

forstaden er, at man ikke bare kan køre

være meget funktionsopdelte. Hér bor

lige er nye tendenser, som forstaden

bulldozeren frem, fjerne det eksiste-

man, dér arbejder man og herovre kø-

ikke tager højde for,” forklarer Astrid

rende og bygge helt nyt fra bunden.

ber man ind,” siger Astrid Bruus Thom-

Bruus Thomsen.

bycenter med handelsområde, parcel-

”Det er på en gang det fascinerende og

sen, projektleder for Realdanias initiativ Fremtidens Forstæder.

”Forstæderne er født i en tid, hvor man

vanskelige ved forstaden. Man skal for-

ikke havde de samme udfordringer

holde sig til en stor mængde byggeri og

Det giver dels en masse uhensigtsmæs-

som i dag. Målet er at få skabt debat

anlæg, som skal bevares, men samtidig

sig trafik på tværs af byen, som koster

og visioner om en bæredygtig forstad,”

nytænkes. Det er utrolig komplekst og

brændstof, for eksempel når man skal

siger hun.

giver nogle helt andre udfordringer, end hvis man skulle bygge på en bar mark,”

købe ind. Men det giver også meget plads, som ligger øde hen og mangler

Furesø kommune, hvor Farum Midtby

liv og forbindelse med hinanden.

ligger, er længst fremme i projektet.

siger hun.

Seks tegnestuer har leveret bud på,

Bryd isolationen

”Det kan være svært at finde mødeste-

hvordan midtbyen kan bindes bedre

Identiske problemstillinger findes i den

der i Farum, hvor man kan dyrke fælles-

sammen og få mere liv. Tre af dem er

del af forstæderne, som udgøres af det

skaber. Boligområderne er for eksempel

gået videre, og blandt dem skal en

almennyttige boligbyggeri. Denne bolig-

steder, hvor man stort set kun kommer,

vinder findes.

form er udgangspunkt for et andet Realdania-initiativ. Det hedder Det Gode

hvis man bor der,” siger Astrid Bruus Thomsen.

”Forslagene er meget forskellige,”

Boligliv og er også kendetegnet ved at

fortæller Astrid Bruus Thomsen. ”Ét

bygge videre på det eksisterende.

Hendes skrivebord bliver i den kom-

fokuserer på nyt, tæt boligbyggeri i et

mende tid overdænget med kreative

gadeforløb med cafeer og butikker, der

”De almennyttige boligorganisationer

hjerners forslag til, hvordan forstæderne

skal danne en forbindelse mellem de

har stærke traditioner for fællesskab og

kan se ud, hvis man tænker nyt. Seks

enkelte dele i byen. Et andet satser på

fælles områder for beboerne. Men sam-

kommuner deltager i Fremtidens For-

en kæmpe, grøn park som rekreativt

tidig er det områder, som er berørt af

stæder. Kommunerne udpeger hver sit

område mellem bydelene og et tredje

sociale problematikker og isolation fra

byområde og laver i samarbejde med

på en inviterende byplads og en nyfor-

de omkringliggende områder,” forklarer

Realdania en arkitektkonkurrence, hvor

tolkning af stueplanet i boligbebyggel-

Astrid Bruus Thomsen.

indsatsområderne 21

Aalborg kommune er også med i

bygger videre på traditionerne for det

Fremtidens Forstæder, og en af udfor-

sociale liv eller skaber forbindelse med

dringerne ved sådan et område er at få

resten af byen. Det kan for eksempel

byggeprojekterne til at spille sammen.

være en ny ide til at bruge det forladte

Kommunen vil have arkitektfirmaernes

butiksområde i boligblokkene eller en

bud på en forstad med sammenhæng –

aktivitetssti mellem de almennyttige

både hvad angår transport, netværk

boliger og nabokvarterene, der motive-

mellem de vidensarbejdere, der skal ar-

rer beboerne til at tage alternative ruter

bejde og bo i forstaden, og rekreative

i byen.

områder. Samtidig skal det være en for-

indsatsovråderne

Det Gode Boligliv støtter projekter, der

stad, der skal være attraktiv for uden”De 157 projektforslag, som Realdania

landsk arbejdskraft, som kommunen

har modtaget, vidner om interesse fra

håber vil slå sig ned i området. Af

beboernes side,” siger Astrid Bruus

samme grund er også udenlandske teg-

Thomsen.

nestuer inviteret til at deltage i konkurrencen.

Hvordan bor man internationalt?

I en lidt større skala, i den nordlige ende

”Hvordan ser sådan en forstad ud?

af landet, står det østlige Aalborg over-

Hvilke krav har for eksempel en uden-

for en kolossal forandring. Bydelen bli-

landsk læge og hans familie til byen?

ver blandt andet centrum for opførelsen

Det er åbne spørgsmål, og det bliver

af et hospital og 400 ungdomsboliger,

meget spændende at se, hvad der kom-

en udbygning af Aalborg Universitet og

mer ind af bud,” siger Astrid Bruun

sportscentret Gigantium samt fornyelse

Thomsen.

Astrid Bruus Thomsen er civilingeniør og projektleder på Fremtidens Forstæder og Det Gode Boligliv.

af boligkvarteret Kildeparken.

Fremtidens forstæder

Det gode boligliv

Initiativet Fremtidens Forstæder løber fra 2011 til 2013. Målet er at skabe debat om og visioner for en fremtidig, bæredygtig byudvikling i forstæderne. Initiativet omfatter seks kommunale arkitektkonkurrencer, debat og udstillinger i Aalborg, Albertslund, Furesø, Glostrup, Guldborgsund og Vejle.

Realdania-kampagnen Det gode boligliv støtter projekter, der udvikler og fornyer de almene boligområders fælles faciliteter og viser nye veje til et godt boligliv. Deadline for ansøgninger var i december 2011 og Realdania modtog 157 forslag fordelt over hele landet. I løbet af 2012 igangsættes endnu en ansøgningsrunde.

LÆS MERE: www.forstaden.dk

LÆS MERE: www.detgodeboligliv.dk

Indsatsområderne

22 indsatsområderne

Ved at fremhæve og nytænke det unikke ved et sted, kan man være med til at skabe en ny værdi og udvikling i yderområderne, viser tidligere Realdania-kampagne. Med Stedet Tæller bygges der videre på de positive erfaringer.

Fokus på det lokale skaber ny udvikling af journalist Maj Carboni

Der sker ting og sager ude i de danske

nærhed til storslåede naturområder, lo-

”Realdania er da også blevet positivt

yderområder, som stritter imod den

kal kultur eller en levende håndværks-

overrasket over, hvor meget medfinan-

ofte hørte historie om befolkningsflugt

tradition.

siering projektejerne har kunnet samle ind. Det er tegn på, at der er muligheder

fra land til by og almindelig tristesse.

Det er nemlig muligt at skabe positiv

”Men potentialerne kan ikke stå alene.

og vilje til at skabe en ny udvikling i

udvikling, og samtidig fremhæve netop

De skal bæres frem af den innovative

områderne,” mener Karen Skou.

værdien af at være et yderområde med

ide og et engageret lokalsamfund og

særlige attraktioner, der ikke findes an-

nogle driftige ildsjæle,” understreger

Et andet projekt, hvis erfaringer Stedet

dre steder. Det kan være fine tiltag som

hun.

Tæller-kampagnen bygger videre på, er Vang Pier på Bornholm, et område, der

at etablere et moderne klubhus til surfere, bygning af en ny plads til at nyde

Nytænkningen af den lollandske herre-

i over 100 år fungerede som granitbrud.

solnedgangen eller omlægning af den

gård Knuthenlund er en af de gode er-

Den industri stoppede i 1996, og områ-

lokale herregård til økologi med mejeri-

faringer, som Stedet Tæller bygger vi-

det har manglet en ny funktion.

udsalg, der er med til at gøre en forskel.

dere på. Ejeren har omlagt godset til

I den nye Realdania-kampagne Stedet

økologi, etableret et mejeri og mejeri-

Selve moleområdet, der har lagt navn til

Tæller arbejdes der med at fremhæve

udsalg i laden samt skabt plads til mere

Vang Pier, blev tidligere brugt til ud-

og forny lokale steders særlige kvalite-

liv på gårdspladsen. Realdania har bi-

skibning af granit, og i dag er det på ini-

ter med det formål at tiltrække turister

draget til ombygningerne. Nu produce-

tiativ fra Bornholm Regionskommune i

og forbedre livskvaliteten for de menne-

rer Knuthenlund en verdensberømt ge-

samarbejde med NCC Roads og Real-

sker, der bor der.

deost, antallet af ansatte på godset er

dania blevet lavet til et populært natur-

steget fra 3 til 20, og besøgstallet er

og fritidsområde for turister og øens fa-

eksploderet fra 0 til 30.000 om året.

ste beboere. Konkret er dækmolen

”Når nedgangen i landbrug og fiskeri

sænket og gjort fladere og bredere, og

giver færre arbejdspladser, og ungdommen trækker mod storbyerne, er der

”Vi håber, det er noget, der smitter af

der er støbt en sti i beton, så alle kan

behov for at skabe en anden udvikling i

på de andre herregårde i området. Der

spadsere ud og opleve den nordborn-

yderområderne. Vi kan næppe – og skal

er et stort potentiale for en positiv ud-

holmske klippekyst fra havet eller fiske

nok heller ikke – stoppe migrationen fra

vikling på Lolland og Falser, så området

og dykke. Der, hvor den tidligere laste-

land til by, men udviklingen kalder på

kan blive attraktivt at besøge som herre-

kaj var, står der i dag borde og stole,

en ny rollefordeling mellem land og by,

gårdsdistrikt og dermed kan blive kendt

hvorfra man kan nyde solnedgangen og

og det er især der, vi bør tage fat,” siger

for sine mange smukke godser og her-

en helt enestående udsigt til den born-

projektleder på Stedet Tæller, Karen

regårde frem for faldefærdige huse og

holmske stejlkyst. Vang Pier er nemlig

Skou.

stor arbejdsløshed,” siger Karen Skou.

det eneste sted på Bornholm, hvor man

Stedets potentialer skal nytænkes

Mange forskellige potentialer

”Det er udviklingen af de såkaldt sted-

Stedbundne potentialer kan være

bundne potentialer, der kan være med

man­ge ting, og det kan ikke afgøres på

”Og en af pointerne er, understreger

til at give yderområderne en ny plads

forhånd, hvad der rummer potentiale på

Karen Skou, at grebet jo faktisk er gan-

på fremtidens Danmarkskort,” fortæller

et sted. Men når det er fundet, er der

ske enkelt. Det hele er her jo i forvejen,

Karen Skou. Stedbundne potentialer er

pludselig noget helt nyt at arbejde med

så man skal bare få øje på det – og så

det, der kan gøre et sted til noget sær-

for et lokalområde.

selvfølgelig gøre noget for at fremhæve

kan opleve klippekysten fra Østersøen

ligt. Det kan være kulturarv i bygninger,

uden at opholde sig i en båd samtidig.

og gøre potentialerne aktive.”

indsatsområderne 23

1 Mulighedernes Danmark der sætter fokus på de stedbundne potentialer som afsæt for bæredygtig udvikling.

2 Kvalitet i kysternes turistbyer der fokuserer på høj kvalitet i kystbyernes byggede miljø og hvordan dette kan gavne turismeudvikling og lokale borgere.

Karen Skou, arkitekt MAA, er projektleder på kampagnen Stedet tæller

Stedet Tæller

Vang Pier

3 Steder i landskabet som skal vise, hvordan man med et minimum af indgreb kan formidle natur gennem besøgssteder af høj arkitektonisk kvalitet.

Kommuner, turismeerhverv og andre aktører i yder­ områderne kan gennem to ansøgningsrunder søge om støtte til fysiske projekter, der falder ind under de to første fokusområder. Til det tredje udvælger Realdania projekter gennem et fagligt videnspanel og i dialog og samarbejde med projektejere.

Projekterne gennemføres i et tæt samarbejde med de lokale kommuner.

Det var virksomheden NCC Roads, der havde bryderetten, indtil granitbruddet i Vang på Bornholm blev lukket ned. Pengene, der skulle bruges til at rydde op efter granitbruddet og fjerne Vang Pier, valgte de i stedet, til glæde for øboere og turister at bruge på at gøre Vang Pier til en attraktion, så området i dag åbner for nye, spændende muligheder og ikke ender som et trist monument over tidligere tiders industrieventyr.

LÆS MERE: WWW.STEDETTAELLER.DK

indsatsovråderne

Realdania har i alt afsat 115 millioner kroner til kampagnen, der frem til 2016 støtter konkrete, fy­ siske projekter, som udnytter de stedbundne po­ tentialer i Danmarks yderområder. Der er også af­ sat midler til formidling af viden og inspiration til aktører i yder­områderne. Kampagnen har tre fokus­ områder:

Hvad: To drenge i fuld fart Hvor: Byens Arena i Gladsaxe Hvornår: Lige inden der blev kaldt op til aftensmad LÆS MERE: www.engodomvej.dk

Kampagner og calls Genskabelse af Gram Slot som et kulturelt og erhvervsmæssigt fyr­ tårn var et af projekterne i kam­ pagnen Fremtidens Herregårde.

Sønderskovgård i Hjørring bygger en topmoderne svinestald som del af kampagnen Fremtidens Landbrugsbyggeri.

Call'et En God Omvej blev anledning til etablering af Byens Arena i Gladsaxe.

Kampagnen Bedre Byrum resulterede blandt andet i en total ombygning af Øster Allé i København.

Vang Pier: Fra nedlagt industriområde til attraktivt turistmål som led i kampagnen Mulighedernes Land.

Det Gode Boligliv-kampagnen blev skudt i gang i 2011 og er målrettet projekter i almene boligbebyggelser.

Ildsjælekampagnen, der blev igangsat i efteråret 2011, er en invitation til alle ildsjæle.

Lindenborg Gods ombygges og renoveres som led i kampagnen Fremtidens Herregårde.

Kampagner og calls 27

Fra den filantropiske værktøjskasse:

Kampagner og calls

Af mette geilø

Som en strategisk filantropisk virksomhed venter Realdania

Calls

langt fra altid på den gode ansøgning. Mange af vores pro-

Call kan måske bedst oversættes med ”invitation”. Når Real-

jekter sættes i gang ved, at vi identificerer et behov eller en

dania igangsætter et call, sker det ved, at vi inviterer til at

udfordring i det byggede miljø og på den baggrund sætter

sende os projektforslag inden for et bestemt tema. Dermed

forskellige aktiviteter i gang, der hæver sig over enkeltpro-

opnår vi at få en række projektforslag præsenteret på skitse-

jektniveauet for at skabe udvikling, forandring og debat på

plan, og kan så udvælge de bedste ud til videreudvikling af

området. Til det formål er kampagner og calls to af de cen-

projektideer eller realisering af konkrete projekter.

trale værktøjer.

En stor fordel ved call’et er, at vi med mere enkle midler og Vi gennemfører ofte både kampagner og calls i samarbejde

færre ressourcer end i en stor kampagne kan realisere de

med andre parter. Det kan være andre fonde, offentlige for-

bedste projekter. I sig selv kan call’et også stimulere til udvik-

valtninger eller forskellige faglige eksperter. Det giver det op-

ling inden for et felt, fordi aktører, der ikke havde overvejet at

timale grundlag for at kvalificere kampagnens fokus, videns-

søge Realdania, via call’et bliver gjort opmærksom på, at vi

grundlag og de konkrete tiltag.

prioriterer det pågældende tema lige nu.

Kampagnerne

Vi opnår derfor ikke kun et større ansøgerfelt. I mange til-

Kampagnen består ofte af en bred vifte af aktiviteter – fra for

fælde vil call’et også skabe udviklingsarbejde og tværgående

eksempel projektkonkurrencer og realisering af demonstrati-

samarbejde hos aktørerne. Det er for eksempel tilfældet med

onsprojekter til forskellige former for debat- og formidlings-

En god omvej, hvor 59 kommuner sendte 78 ideer til projek-

aktiviteter. Kampagnen har blandt andet den fordel, at den

ter, der kunne styrke leg og bevægelse i hverdagen. Her blev

kan skabe god omtale, og at den rammer bredt. Netop fordi

der – også for de projekter, der ikke fik støtte til at arbejde vi-

den hæver sig op over enkeltprojektniveauet.

dere med projektideen – sat udviklingsarbejde og tværgående samarbejde i gang blandt de kommuner, som deltog i

Noget af det effektive ved kampagnerne er, at de ofte løber

call’et.

over flere år og har en bred vifte af aktiviteter. Det betyder, at de får et stort læringspotentiale, og der er tid og rum til at drage erfaringer. Et godt eksempel på en flerårig kampagne er Ildsjælekampagnen, der blev sat i gang i efteråret 2011.

Læs mere om Ildsjælekampagnen på side 30 Læs mere om En god omvej på side 28

28 Kampagner og calls

Klatretove, løbestier og en kælkebakke af kunstgræs inviterer nu Solrøds borgere til sjov bevægelse på en ellers lidt kedelig støjvold.

Af journalist Maj Carboni

En Voldsom Omvej

Støjvold omdannet til udflugtsmål Det er egentlig ganske enkelt. Stolper, tove, en række skrid-

det her er en let og billig måde at skabe leg og bevægelse på

måtter og en firkant hvid kunstgræs. Tilføjet en sjat god fan-

et areal, som ellers aldrig bliver brugt,” siger Peter Jul Jacob-

tasi fra Solrød Kommunes medarbejdere har disse ingredien-

sen, der er taget med ud på volden for at vise, hvordan kom-

ser forvandlet et stykke af støjvolden op mod motorvejen til

munens ideer blev til virkelighed med hjælp fra borgerne.

et udflugtsmål for hele familien. Nu tager områdets løbere og mountainbikere en sjov omvej op og ned ad volden på stien

Ældre vil også være med

af skridmåtter. Børn og unge kælker året rundt på kunstgræs-

Solrøds borgere er undervejs kommet med kommentarer og

banen og klatrer i tovbanerne på skråningerne, der indbyder

forslag, som er blevet indarbejdet i det endelige resultat. Det

til at fire sig op og svinge sig ned. Og højt hævet over villa-

har blandt andet ført til, at belægningen på løbestierne er

kvarter og marker kan de unge træne parkour. Støjvoldens

blevet ændret, der er kommet sand for enden af kælkebak-

nye bevægelseszoner får legebarnet frem i selv de voksne,

ken og bestilt bænke og belysning, så familien kan spise

der kommer forbi, fortæller Peter Jul Jacobsen, der er idræts-

madpakker mellem klatreturene. Aktivitetsbanerne var fra

& fritidskonsulent i Solrød Kommune og hovedmanden bag

start af målrettet store børn og unge, men nu har flere ældre

projektet, der er et af de ni vinderprojekter i

fået ideer til, hvordan tredje og sidste fase af projektet også

Realdanias kampagne En god omvej.

kan komme dem til gode. Blandt andet har de har ønsket sig bredere stier op ad volden med mulighed for støtte og

Kan kopieres til mange steder

bænke på toppen, hvor de kan nyde udsigten. ”Det har været

”Jeg tror, at en af årsagerne til, at vores projekt blev udvalgt

godt at tage projektet i tre forskellige etaper, så vi har kunnet

var, at ideen bag kan overføres til mange andre steder i lan-

inddrage borgerne og lære af vores fejl og successer under-

det. Der er jo mange kilometer støjvolde rundt omkring, og

vejs,” siger Peter Jul Jacobsen.

Bevægelseszonerne på støjvolden er en forholdsvis let og billigt måde at give borgerne nogle nye krea­ tive tilbud om motion, der også kommer dem til gode, der ikke går i sportsklub, men løber, dyrker parkour eller bare vil have en aktiv dag med fami­ lien, mener Peter Jul Jacobsen, der er idræts- & fritidskonsulent i Solrød Kommune.

Kampagner og calls 29

I foråret 2010 indsendte 59 kommuner hele 78 kreative visionsoplæg til En god omvej. 15 kommuner blev udvalgt til at videreudvikle deres visionsoplæg til et konkret projektforslag, og efter en spændende, kreativ proces var der til sidst ni vinderprojekter, der fik penge til realisering.

Aktivitetsvold sætter fokus på bevægelse Efter succesen med En Voldsom Omvej tænkes bevægelse i byrummet nu også ind i fremtidige projekter.

Klatrebanerne og kælkebakken på støjvolden er et konkret eksempel på, hvordan man som kommune kan inspirere folk til at være fysisk aktive. Borgerne har kvitteret med stort fremmøde og takkemails til borgmesteren, og det har banet vejen for, at bevægelse i byrummet nu bliver tænkt med ind i nye projekter fra begyndelsen. Det mener idræts& fritidskonsulent, Peter Jul Jacobsen, har været en af de største gevinster ved projektet.

”Før var der ikke så mange, der kendte til min funktion i kommunen, men gennem projektet har jeg samarbejdet med en masse forskellige mennesker, så jeg nu bliver inviteret med ved bordet, når nye udviklingsprojekter i kommunen udtænkes,” fortæller han.

Allerede nu er der flere ting på tegnebrættet.

I øjeblikket undersøger Peter Jul Jacobsen om det er muligt at lave en skøjtebane på pladsen foran rådhuset om vinteren.

De ni projekter er: • Dronningens Bastion, Fredericia Kommune • Byens Arena, Gladsaxe Kommune • Opfordring til udfordring, Kolding Kommune • Sidesporet ved Nørre Aaby Station, Middelfart Kommune • Odsherreds gode omvej, Odsherred Kommune • PulsPark i Ringkøbing, Ringkøbing-Skjern Kommune • PIXLPARK (Den digitale legeplads), Roskilde Kommune • En Voldsom Omvej, Solrød Kommune • Mellem bakkedrag og dalstrøg, Sønderborg Kommune LÆS MERE: www.engodomvej.dk

30 Kampagner og calls

Af journalist Anders Klebak

Ildsjæle kan skabe forandring og udvikling i bylivet med deres engagement og ideer.

Men hvordan holder man gejsten i projekter, der er drevet af lyst, når man støder ind i kommunale regler og ringbind? Realdania inviterede til møde om byggeriets ildsjæle i København.

Karen Margrethe Olsen er taget hele vejen fra Præstø til spillestedet Mayhem i København på en decemberaften med storm og regn i vente. Som formand for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn lader man sig ikke stoppe af ruskvejr. ”Foreningen arbejder for, at den lille sydsjællandske by bevarer sit særpræg, og at gågaden ikke bliver endnu et af de skrækeksempler, som man ser i så mange andre gamle købstæder, hvor butikkernes facader og skiltning skærer i øjnene,” som hun udtrykker det. Lige nu har foreningen brug for et økonomisk rygstød til en oplysningskampagne til både håndværkere og gågadens handlende. Derfor er hun kommet i aften. For at fortælle om sit projekt, høre om mulighederne for støtte og om andres erfaringer.

En eftertragtet gruppe Karen Margrethe Olsen er en af de ildsjæle, som er målgruppen for aftenens møde. Realdania har inviteret både kommuner og folk, der brænder for at udvikle, bevare eller har nye, skæve ideer til bygninger og byliv til inspirationsmødet.

Målet er at sætte fokus på det frivillige arbejde og på ildsjælenes store betydning. Som Sarah Line Bohn, der er sekretariatsleder på Ildsjælekampagnen, siger, er det vigtigt, at kommunerne får øjnene op for de frivilliges indsats: ”Ildsjæle skaber stor effekt for små midler”.

En af dagens oplægsholdere er Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet, der forsker i frivilligt arbejde. Han konstaterer, at der er politisk rift om ildsjæle og frivillige hænder. Opgjort i

Kampagner og calls 31

Fakta om Ildsjælekampagnen Realdania vil hjælpe ildsjælenes arbejde med det byggede miljø til gavn for de lokalsamfund, hvor de er aktive. Kampagnen løber fra 2011 til 2014 og har tre hoveddele: • Ildsjæle-netværk: Gennem kampagnemøder og hjemmeside med ild­ sjælebørs samt facebook-gruppe inviteres byggeriets ildsjæle til at gå i dialog med hinanden.

• Videndeling: Kampagnesekretariatet arrangerer forskellige tiltag, hvor ildsjælene kan blive klogere på projektudvikling, projektledelse og meget andet. Blandt andet afholdes der inspirationsmøder, en årlig ”Ildsjælenes Dag,” og på hjemmesiden er oprettet værktøjskassen Gode Råd, som kan hjælpe ildsjælene godt på vej.

De mange fremmødte var opsatte på at udveksle erfaringer og fortalte engageret om deres projektideer.

• Økonomisk støtte: De tre år, initiativet løber, inviterer kampagnesekreta­ riatet en gang om året ildsjæle over hele landet til at komme med bud på konkrete projekter. Kampagnen har et samlet budget på 30 mio. kr. og kan støtte udvikling og realisering af op til 50 projekter.

LÆS MERE: www.byggerietsildsjaele.dk

timer svarer de frivilliges indsats til 280.000 fuldtidsstillinger.

embedsfolket til at være fleksible. I stedet for eksempelvis at

”Det er selvfølgelig det, som mange gerne vil have fat i,” si-

afvise en plantegning, hvor træerne står ude på cykelstien,

ger han.

skal man sige ”de træer skal lige flyttes væk fra cykelstien, når det her skal bygges,” forklarer hun.

Men han advarer samtidig mod, at kommunerne bliver for ivrige efter at få kontant udbytte af deres støtte til det frivillige

”I stedet for at konstatere, at det ikke kan lade sig gøre, skal

arbejde.

alle nok blive bedre til at løfte blikket og se, hvordan man kan løse det,” siger hun.

”Hvis man stiller for mange krav og forventer output, kan man kvæle de frivilliges oplevelse af meningsfuldhed i det,

Hemmelighedsfulde Kajak-Ole

de laver. Værdien af ildsjælenes arbejde skal da heller ikke

En mand med ideer, der er dukket op denne aften er Ole

måles i økonomi. Men i at deres engagement giver ejerskab

Markdal – også kendt som Kajak-Ole, fordi han stod bag fir-

og lokal forankring, der resulterer i gode og bæredygtige pro-

maet, der lancerede kajakudlejning i Københavns kanaler til

jekter,” siger han.

turister og andre nysgerrige. Firmaet er solgt og Kajak-Ole har nye planer, men vil ikke ud med detaljer. Kun i uldne ven-

”Løft blikket”

dinger fortæller han, at ideen involverer bygninger og formid-

En andet fare, der kan slukke ilden hos de energiske sjæle, er

lingsplatforme. ”Det handler om at give folk mulighed for læ-

mødet med de kommunale ringbind. ”Når man kommer med

ring, uden at de behøver at sidde hjemme foran skærmen,”

en drøm og skal have den passet ind i en virkelighed med by-

siger han.

planlægning og brandregler, kan det virke som en meget lang rejse fra start til mål,” fortæller Tina Saaby, der er stads-

Men han vil til gengæld gerne fortælle, at han går fra afte-

arkitekt i Københavns Kommune. Hun opfordrer folk med

nens møde med et par gode kontakter. ”Jeg går til mange

ideer til at være gode til at lytte og indstille sig på at skifte

workshops og møder, hvor der er tværfaglighed. Præcis som

retning, i stedet for stædigt at insistere på udgangspunktet.

i dag, hvor folk kommer med mange forskellige ideer fra hip-

”Det kræver, at man er realistisk og tør ændre sin ide. Det

pieniveau til high tech,” siger han.

kan være en af de ting, der er svære for ildsjæle,” siger hun. ”Det er fantastisk med sådan en aften. Jeg fik for eksempel Hun peger også på, at der kan opstå konflikter undervejs på

en snak med stadsarkitekten, der sagde ”Ole, vi må holde et

grund af de mange hensyn, der skal tages. Her opfordrer hun

møde om din ide snarest,” fortæller han.

Hvad: Glade mennesker foran det nyrestaurerede medborgercenter Sydhavnskompagniet Hvor: Sydhavnen i København Hvornår: Ved indvielsen LÆS MERE: www.sydhavnen.dk

Lorem ipsum 33

34 tænketanke

På Realanias direktionsgang mødes Peter Mogensen og Flemming Borreskov for at tale om behovet for uafhængige tænketanke og hvad de skal bruges til og om filantropisamfundets ansvar for velfærdssamfundet.

ANSVAR

Forpligtelse til at tænke

Af journalist Lene Frøslev

De er der allerede. Og der vil komme

Spot på de skjulte dagsordener

Vi må eksperimentere. For når både sta-

flere af dem: De private tænketanke.

Emnerne står i kø, ideerne flyver og kaf-

ten og markederne er så meget i krise,

fen når at blive kold i kopperne, når Pe-

må sådan nogle som os i Realdania

I USA og Storbritannien har de længe

ter Mogensen, direktøren for Kraka, en

træde til og være med til at finde løsnin-

været en afgørende faktor i samfunds-

af de nyeste tænketanke, sammen med

ger,” siger han.

debatten. Og i Danmark har vi på det

Flemming Borreskov kaster sig ud i de-

seneste især set de mere politisk far-

batten.

”Vi kan noget, som staten og de kommercielle virksomheder ikke kan. Vi kan

vede eksperter debattere på tal og statistikker i medierne. Men nu er partipoli-

”Vi kan sætte spot på og problemati-

støtte initiativer som Kraka, hvor mo-

tisk uafhængige tænketanke godt på

sere nogle af de forhold, der ikke altid

dige mennesker siger deres faste job

vej, og nogle af dem med en økono-

ligger lige for i den politiske arena,” si-

op og sætter karriere og omdømme på

misk starthjælp fra Realdania i ryggen.

ger Peter Mogensen. ”Vi kommer med

højkant. Jeg tror på, at Kraka bliver en

Fordi den debatskabende og dybtgå-

en anden baggrund end det statsappa-

succes.”

ende analyse af velfærdssamfundet er

rat, hvor man traditionelt har tænkt tan-

nødvendig i en fortravlet tid med både

kerne om, hvor samfundet skal hen.”

”Vi skal ud i den bredere offentlighed og skabe debatten om de kernespørgs-

politisk og kommerciel krise.

Kraka er partipolitisk uafhængig, og den

mål, der presser os i Danmark,” tilføjer

Og når nu man har pengene, så har

vil række ud over andre organisationers

Peter Mogensen

man også forpligtelsen til at medvirke til

særinteresser og ønsker om at ændre

langsigtet tænkning, mener Realdanias

folks grundholdning til de politiske sy-

Analyser og lobbyvirksomhed

adm. direktør, Flemming Borreskov.

stemer. For at blive taget alvorligt i

Om nogen, kender den tidligere Politi-

samfundsdebatten vil Kraka trække på

ken-redaktør til de politiske strukturer

”Filantropisamfundet har det privile-

kapaciteter i forskningsverdenen tillige-

såvel på som uden for Christiansborg.

gium og særkende, at det har en anden

med de organisationer, der har special-

Og det er netop der, i magtens maskin-

tidshorisont end både det kommercielle

viden om væsentlige byggesten i sam-

rum, at Krakas analyser skal tages al-

og det politiske system. Det forpligter,”

fundet. F.eks. Realdania, når det gælder

vorligt og gøre en forskel, når velfærds-

siger han.

det byggede miljø.

samfundets fremtid skal besluttes.

Men hvad er det så, civilsamfundet kan

”Kraka har en frihedsgrad til at udarbejde

ret lobbyvirksomhed, når de forskellige

bruge tænketankene til? Hvad er det, de

analysen og starte debatten – sætte en

tænketanke lægger argumenter frem i

kan? Og hvor langt er filantropisamfun-

dagsorden. Så må vi se, hvad der sker,”

den politiske debat. Men det er ikke en

det egentlig parat til at gå, når der skal

understreger Flemming Borreskov.

etiket, som Flemming Borreskov synes

investeres i velfærdssamfundet?

”Realdania er parat til at tage risikoen.

er passende for Kraka.

I udlandet betegnes det som organise-

tænketanke 35

Peter Mogensen (tv) og Flemming Borreskov (th)

”For mig går en lobbyist efter at vare-

om modydelse. Men det kan jo være,

Men i dag er dén ideologiske berørings-

tage en særinteresse. På helt legal vis,

at Peter kommer med nogle projekter,

angst stort set væk,” siger Peter

selvfølgelig. Jeg har det fint med lob-

som det kunne være interessant for os

Mogensen.

byister, når bare man ved, hvilket sær-

at få belyst. Så vil vi forholde os til det

standpunkt, de står for. Men Kraka

fra projekt til projekt.”

Så nu er det på tide at komme op af skyttegravene og tage debatten, pointe-

prøver jo at varetage en ideel interesse.

Dét er Krakas platform. Derfor vil jeg

”Nej, man kan ikke komme og bestille

rer Flemming Borreskov. Både på Chri-

hellere kalde det en dagsordensæt-

opgaver hos os, vi vil fokusere på det,

stiansborg og i det filantropiske system.

tende debat med åbne kort,” pointerer

vi selv vurderer, er vigtigt, ud fra vores

Flemming Borreskov.

egne analyser,” understreger Peter

En stor undersøgelse ledet af professor

Mogensen. ”Men sagt lige ud, så er det

Anker Brink Lund fra Copenhagen Busi-

Peter Mogensen medgiver, at Kraka

byggede miljø en rimelig stor kompo-

ness School har vist, at civilsamfundets

ikke er lobbyister i klassisk forstand.

nent i vores samfund, ligesom finans-

pengetanke bugner med 400 mia. kr.

Men han ser ingen problemer i at lob-

sektoren f.eks. er det. Det er jo store

Og de penge bør i langt højere grad end

bye for de samfundsanalyser, Krakas

blokke, der er svære at komme udenom

nu ud at arbejde, mener Flemming

forskerpanel kommer frem til.

i det, vi gør. Derfor vil der være masser

Borreskov – selv om store private non-

af fælles interesser.”

profitvirksomheder allerede i dag investerer store summer i almennyttige initi-

”Vi vil gerne i dialog med alle dem, der tager beslutningerne. Vi er ikke håndsky

Op af skyttegravene

ativer. Sidste år (2010) blev der således

over for snak med begge sider af det

Til fællesinteresserne hører det klassiske

lagt 8 mia. filantropiske kroner i sam-

politiske spektrum,” understreger han.

spørgsmål i velfærdsdebatten: Hvor skal

fundsrelevante projekter fra byfornyelse

pengene komme fra? Hele velfærds-

til hjertestartere og et helt forsknings-

Jeg skal ikke bruge Kraka

samfundets finansiering er kerneele-

center på Københavns Universitet.

Og hvad er det så lige, Realdania kan

mentet i enhver politisk debat, både i og

bruge Kraka til? Helt konkret: Ingenting

uden for valgkampe. Og når den skatte-

Nye penge til velfærd

og alting.

yderfinansierede velfærd har nået smer-

Realdania hører til blandt mastodon-

tegrænsen, hvorfor så ikke lade de pri-

terne i det filantropiske Danmark. Og

vate nonprofitorganisationer træde til?

her er man klar til nytænkning – til at

”Jeg skal ikke i den forstand bruge

gå foran og vise vejen.

Kraka,” forsikrer Flemming Borreskov. ”Realdania har givet en rund sum til

”Debatten om, hvilke velfærdsydelser,

finansiering af platformen, så på den

der skal være offentligt betalte, og

”Vi bliver nødt til at finde nogle andre

måde lever vi fint op til filantropi: at give

hvilke, der ikke behøver at være det, har

måder at organisere os på og finansiere

en ydelse til din nabo uden forventning

været en politisk skyttegravsdiskussion.

vores velfærdsydelser. Og her tror jeg,

36 tænketanke

den del af civilsamfundet, som jeg kalder filantropisamfundet, kommer til at spille en stigende rolle de næste ti år,” vurderer Flemming Borreskov.

Han opfordrer sine kolleger til at gøre op med berøringsangsten for hvilke ydelser, der bør finansieres offentligt, og hvor private nonprofitmidler kan træde til.

tænke

”Jeg og mine kolleger skal være friske på at tage diskussionen. Vi skal ikke liste rundt langs panelerne, men turde stå frem. Og her kan

boligøkonomi

tænketanke spille en meget vigtig rolle. Gå dog ud og tag den debat, for Søren!”

Motorveje og varme hænder Eksemplerne er legio, når ideerne begynder at flyve om, hvor de filantropiske fonde kan være med. F.eks. motorveje, fornyelse af kloaknettet, eller energisektoren. Hvad med skoler? Og de varme hænder i plejesektoren? ”I Realdania kunne vi godt gå ind og lave f.eks. et modelprogram for fremtidens skole, på samme måde, som vi allerede har gjort det på hospiceområdet. Man bygger jo skoler i dag på en pædagogisk tradition, der er long gone. Plejesektoren kunne være et andet område, der ikke vil være helligt for mig. Lad os da få det beskrevet,” foreslår Flemming Borreskov. ”Og det er blandt andet ved den type problemstillinger en tænketank kan vise sin værdi, fordi den både kan gå i dybden, tænke frit og aktivt arbejde for at sætte en dagsorden. Det er ekstremt vigtigt, at der ikke gror mos på den viden, der kommer ind. Den skal ud og virke og sætte noget i gang, og det kan en tænketank være med til.”

Boligøkonomisk videncenter Etableret af Realdania i 2009 på baggrund af den økonomiske krise. Formålet er at skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark.

Boligøkonomisk Videncenter er et fagligt, upartisk og neutralt initiativ. Det skal medvirke til at give beslutningstagerne en hurtig og god information om boligmarkedets udvikling. Der­ udover er det målet at give den enkelte borger en bedre forståelse af boligøkonomien i for­ bindelse med anskaffelse af bolig, belåning og konvertering af boliglån.

Videncenteret følger udviklingen, debatten og løsningsforslagene på de udenlandske bolig­ markeder, der er særlig hårdt ramt af den fi­ nansielle krise.

Boligmassen i Danmark udgør halvdelen af det byggede miljø, og i 2011 var den samlede boligformue opgjort til 4.449 mia. kr.

Centrets daglige ledelse udgøres af cand.polit.

Curt Liliegreen.

Centrets rådgivende bestyrelse udgøres af professor Torben M. Andersen, Aarhus Univer­ sitet, professor Christine Whitehead, London School of Economics, og professor Peter Eng­ lund, Stockholm School of Economics og Uni­ versiteit van Amsterdam .

LÆS MERE: www.bvc.dk

tænketanke 37

tanke Forstæder

Realdania støtter projekter og initiativer fra flere forskellige tænketanke og har selv været med til at igangsætte de fire tænketanke, du kan læse om her.

Bygningsrenovering

Forstædernes Tænketank

Tænketank om bygningsrenovering

Etableret af Realdania sammen med Natursty­ relsen, Aalborg, Brøndby, Horsens og Kerte­ minde kommuner i 2010.

Etableret af Realdania sammen med Grund­ ejernes Investeringsfond i 2011. Formålet er at drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme med forslag til initiativer. Tænketanken skal skabe overblik over barrierer og løsninger ud fra spørgsmålet ”Hvordan forvalter vi vores bygninger bedre?” Den nye tænketank skal udarbejde en prioriteret liste over initiativer, som kan medvirke til at forbedre vilkårene og rammebetingelserne for renovering af alle typer ejendomme i Danmark, hvor der hvert år bruges 100 milliarder kroner på bygnings­ renovering.

Formålet er at sætte fokus på livet og udfor­ dringerne i forstæderne og mulighederne for at udvikle bæredygtige forstæder. Spørgsmål som boliger, transport og friluftsliv samt udfor­ dringer og muligheder inden for økonomi, klima og miljø, hører til tænketankens fokus­ områder. Konkrete input kommer fra de fire in­ volverede kommuner.

Over halvdelen af Danmarks befolkning bor, arbejder eller færdes dagligt i forstæderne.

Ikke desto mindre har forstæderne i en år­ række stået i skyggen af bl.a. gamle erhvervs­ områder og havne, når byplanlæggere og in­ vestorer har valgt projekter.

Forstædernes Tænketank ledes af professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitekt­ skole. Han trækker på en vifte af eksperter fra universiteter, myndigheder og det private er­ hvervsliv.

LÆS MERE: www.realdania.dk

Tænketankens forslag formidles til sektoren, politikerne, brancheorganisationer, virksomhe­ der og fonde, som alle efterfølgende kan bi­ drage på hver sin måde til en realisering af ini­ tiativerne.

Velfærd

Tænketanken Kraka Etableret af Realdania i partnerskab med bl.a.

Landbrug og Fødevarer, Falck og konsulenthuset Accentura i 2011. Formålet er at skabe øget viden og debat om centrale problemstil­ linger i omstillingen af vores velfærdssamfund.

Gennem analyser på et højt fagligt niveau vil Kraka bidrage til den offentlige debat om det danske velfærdssamfund.

Kraka vil arbejde med en bred vifte af sam­ fundsrelevante problemstillinger, der knytter sig til et moderne velfærdssamfund, og som er relevante i forhold til den aktuelle politiske de­ bat. Samtidig vil tænketanken arbejde med mere langsigtede projekter.

Kraka skal derved være med til at modne for­ ståelsen for nødvendige reformer af det dan­ ske velfærdssamfund i den brede befolkning og bane vejen for større politisk handlekraft.

Der er 24 organisationer tilknyttet tænketan­ ken. Formand for Tænketank for bygningsreno­ vering er økonomiprofessor Christian Schultz, Københavns Universitet, og næstformand er arkitekt og professor Claus Bech Danielsen, SBI/Aalborg Universitet.

Et panel bestående af seks professorer inden for økonomi og samfundsforhold fra de danske universiteter bidrager med input til Krakas analyser. Tænketanken ledes af en direktion bestående af Peter Mogensen og Jakob Hald.

LÆS MERE: www.realdania.dk

LÆS MERE: www.kraka.org

38 Realdania debat

realdania Debat

Hvordan brander man sin by? Hvad handler bæredygtig forstadsfornyelse om? Kan dansk landbrug forbedre sit omdømme ved at udnytte sine ejendomme bedre?

Hvad betyder attraktive fællesarealer for en almen boligforening? Og hvordan sætter man som professionel ejendomsbesidder stop for vanetænkningen og gang i væksten? Det er nogle af de emner, der i årets løb blev diskuteret på debatmøderne i Realdania Debat.

LÆS MERE: www.Realdaniadebat.dk

Hvem er vi?

Realdania Debat består af 1.100 engagerede

Hvad snakker vi om?

medlemmer fordelt på seks debatfora – ét for hver ejendomskategori: Almene Boliger, Ejerboliger, Er-

Grøn vækst, bioenergi, byledelse, fremtidens land-

hvervsejendomme, Landbrugsejendomme og Private

brugsbyggeri, forstaden 2.0., bygningsarven, infra-

udlejningsejendomme. Endelig er landets borgmestre

struktur, energirenovering, servicedesign, vandkants-

medlemmer af Byudviklingsforum, der drøfter ledelse

danmark, bybranding, energimærkning,

af byer og kommuner, planlægning og drift.

forsyningssikkerhed, bæredygtigt byggeri, ghettoisering, OPP, genanvendelse af nedlagt industri, boligøkonomi og mange flere topaktuelle emner.

Hvor mødes vi?

De seks fora mødes hver to gange om året – ofte i omgivelser, der giver mening i forhold til den problematik, der skal debatteres. Vi har blandt andet besøgt Spinderihallerne i Vejle, ARoS i Aarhus, Wedellsborg på Fyn, 8Tallet i Ørestad, Vejleåparken i Ishøj, Alsion i Sønderborg, Utzon Centret i Aalborg, Boxen i Herning, Kulturdocken i Middelfart, Bo01 i Malmø, Gellerup i Aarhus, Nørre Vosborg i Vemb og Herstedlund i Albertslund.

Realdania debat 39

Hvem taler vi med?

Anders Eldrup, Bente Klarlund Pedersen, Bjarke Ingels, Claus Meyer, Connie Hedegaard, Christine

Hvad vil vi?

Feldthaus, Enrique Penalosa, Jan Gehl, Jens Klarskov, Jørgen Ørstrøm Møller, Kim Herforth Nielsen, Lars Kolind, Lars Krarup, Lene Lange, Louis Becker, Per Feldthaus, Peter Aalbæk Jensen, Steen Bocian,

Realdania Debats mission er at formidle ny viden til

Steen Risgaard, Tyler Brulee, Martin Lidegaard,

medlemmer og andre med mere end almindelig inter-

Tor Nørretranders og mange flere.

esse for det byggede miljø. Debatmøderne byder på inspiration, ideer, holdninger og mulighed for at møde ligesindede og skabe nye relationer. Det er også her Realdania møder sine ambassadører for den filantropiske mission – at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.

Hvordan bliver du medlem?

Hvis du vil bidrage til debatten og er mere end almindeligt interesseret i det byggede miljø, kan du blive medlem af et af følgende fora: Almen Boligforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum eller Privat Boligforum. Medlemskab er gratis – du skal blot eje en ejendom i den nævnte kategori. Byudviklingsforum er kun for borgmestre.

40 realdanania debat

Grøn vækst kan ikke vælges til eller fra, konstaterede Mandag Morgens klimadirektør Per Meilstrup. For at være bæredygtig er fremtidens vækst per definition grøn, og det giver muligheder for Danmark.

Grøn vækst på dagsordenen I 2011 inviterede Realdania Debat i sam-

komme ind i den grønne økonomi og

arbejde med Mandag Morgen samtlige

skabe den vækst, der skal til for at løfte

1.100 medlemmer af Realdania Debat til

Danmark ud af krisen.

at bidrage med input til fremtidens grønne vækst. På debatmøderne identi-

Det blev til nogle heftige debatter og en

ficerede professionelle ejendomsbesid-

solid mængde input, der er samlet i rap-

dere barrierer og muligheder for at

porten 2050 – Der bli'r et yndigt land.

Green Growth Leaders Realdania er initiativtager og medstifter af initiativet Green Growth Leaders, der er et forum hvor ledere fra hele verden er med til at sætte grøn vækst på dagsordenen. Læs mere på side 56.

41

Få et grønt forspring Rapporten 2050 – Der bli’r et yndigt land udkom i slutningen af marts 2012 og blev præsenteret på et topmøde den 28. marts med deltagelse af – ud over Realdania Debats medlemmer – en række danske og internationale eksperter.

Det hele foregik i den genanvendte tapperihal Tap2 på Carlsberg, hvor rapportens scenarier for grøn vækst i det byggede miljø gav et godt afsæt for debatten, og en anledning til at sætte emnet i et globalt perspektiv. Rapporten indeholder en række ekspertudsagn og perspektiveringer om fremtidens grønne byer, landskaber, boligområder og erhverv.

LÆS MERE: www.Realdaniadebat.dk

De grønne helte fra Boliggården Det bliver ikke kun ved snakken, når medlemmerne mødes i Realdania Debat-sammenhænge. Straks efter at have hørt Mikal Hallstrup om design thinking på Almen Boligforums debatmøde i august 2011

partner i Designit Mikal Hallstrups indlæg om at gøre beboerne til grønne helte på et af sommerens debatmøder, tog direktør Birte Flæng Møller fra Boliggården fat i Brunata, der står for vand og varmemålingerne i boligselskabets ejendomme. Sammen er de nu gået i gang med at udvikle et koncept for synliggørelse af de besparelser, beboerne får ved at tænke grønt, når de forbruger vand og varme. ”Der skal gerne gå sport i at være den opgang, der har tjent mest på at være bevidst om forbruget,” fortæller Birte Flæng Møller.

42 civilsamfundets filantropiske stemmer

Grib debatten!

Konferencen Civilsamfundets filantropiske stemmer

I 2012 inviterer Realdania til en stort anlagt konference om civilsamfundets rolle i samfundsudviklingen. Herunder især de filantropiske fonde og foreningers rolle. Blandt hovedtalerne er den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton. Konferencen afholdes den 21. maj 2012 i Bella Center i København.

Under overskriften Civilsamfundets filantropiske stemmer er konferencen en

Med en samlet formue på over 400 milliarder kr.

repræsenterer de filantropiske fonde et veritabelt guldæg, når det kommer til udviklingen af fremtidens samfund. Det vil dog ikke ske af sig selv. En nærliggende risiko er, at fondene, hæmmet af gamle dogmer og manglende omstillingsevne, forpasser deres mulighed for at blive samfundets fremmeste innovationsdrivere.

opfordring til i bogstavelig forstand at gribe debatten. Det er håbet, at der før, under og efter konferencen kan

Ugebrevet Mandag Morgen

opstå en bred politisk og forhåbentlig også folkelig debat om, hvordan de mange penge, der ligger i danske filantropiske fonde og foreninger, kan gøres til et større aktiv i den måde, vi ønsker vores velfærdssamfund skal udvikle sig på i fremtiden.

Konferencen var oprindeligt planlagt til at finde sted i november 2011, men blev udsat, da Bill Clinton grundet dødsfald i familien var nødt til at melde afbud i sidste øjeblik. En ny dato blev derfor fundet, så Bill Clinton kunne være med, da han er blevet en vigtig international debattør, når handler om, hvordan filantropi kan hjælpe til at håndtere nogle af verdens store udfordringer.

Matthew Bishop, erhvervsredaktør ved ugeskriftet The Economist, der er en af forfatterne til den internationale bestseller Philanthrocapitalism – How giving can save the World, er konferencens anden hovedtaler. Læs også Weekend­ avisens Poul Pilgaard Johnsens interview med Bishop på modsatte side.

Professor Anker Brink Lund fra CBS er også blandt konferencens oplægsholdere. Han har stået for et Realdaniafinansieret udredningsprojekt om danske fonde og foreningers rolle i civilsamfundet.

Tre bøger om filantropi og civilsamfundet At give Bill Clintons At give udkom i USA i 2007 og er den tidligere amerikanske præsidents opfordring til ”at gøre noget”. Bogens pointe er blandt andet, at det at give tid, færdigheder, ting og ideer er lige så vigtigt og effektivt som at bidrage med penge.

Philanthrocapitalism – How giving can save the World I deres bestseller argumenterer Matthew Bishop og Michael Green for, at især den pengestærke filantropi har potentialet til at løse nogle af verdens helt store problemer.

Civilsamfundets ABC Anker Brink Lund og Gitte Meyers Civilsamfundets ABC lægger op til debat om det overordnede spørgsmål: Hvad kan gode kræfter uden for stat og marked gøre for samfundsudviklingen, og hvordan bør det foregå, så det bliver til gavn for almenvellet?

Bogen er skrevet på baggrund af et Realdania-finansieret udredningsprojekt om filantropiske fonde og foreningers rolle i samfundet.

civilsamfundets filantropiske stemmer 43

Konferencen Civilsamfundets filantropiske stemmer blev aflyst i sidste øjeblik, og da var Matthew Bishop, den ene af konferencens hovedtalere, allerede på vej i flyet mod København. Inden han tog turen retur til New York nåede han dog at give et interview til Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen. Vi har fået lov at bringe artiklen i sin helhed herunder.

Almen(u)nyttigt af journalist POUL PILGAARD JOHNSEN

Den tredje samfundskraft.

Antallet af velgørende – og skattebegunstigede – fonde vokser, men i Europa har man endnu ikke forstået, hvilket enormt potentiale for sam­ fundet, de gemmer på. Og fondene selv er for lukkede og passive, mener en af verdens førende fortalere for filantropisk kapitalisme.

Velgørenhed kan redde verden – eller

ugemagasinet The Economist i New

i det mindste løse nogle af dens mest

York og i disse år turnerer rundt i ver-

påtrængende problemer.

den sammen med USA’s tidligere præsident Bill Clinton for at sprede det

Filantropiske fonde har penge og po-

glade budskab. For nylig var turen kom-

tentiale til at påtage sig vigtige opgaver,

met til Danmark, hvor Bishop og Clin-

som ingen andre kan eller vil tage sig

ton var inviteret som hovedtalere på

af, og derfor bør fondene i fremtiden

Realdanias konference Civilsamfundets

blive det tredje ben i udviklingen af

filantropiske stemmer. Dagen før måtte

samfundet ved siden af staten og det

den tidligere præsident dog melde af-

private erhvervsliv. De er allerede godt i

bud, fordi hans svigermor var blevet

gang, især i USA, men det kan blive

alvorligt syg. Hun døde kort efter, og

endnu bedre, og både i Danmark og i

konferencen blev aflyst og udsat til

resten af Europa har fondene endnu

næste år (2012, red.).

ikke fået – eller taget – den plads som samfundsudviklere, som de bør være

Matthew Bishop, der i 2008 udgav den

forpligtede til.

anmelderroste bog Philanthrocapitalism – how giving can save the world, var

Synspunktet tilhører Matthew Bishop,

dog allerede nået til København og

der til daglig er erhvervsredaktør på

havde indlogeret sig på Hotel Bella Sky,

44 civilsamfundets filantropiske stemmer

hvor vi mødte den britiskfødte redaktør til en snak om fordele og ulemper ved den semi-private velgørenhed. Og hvad mener han egentlig med, at filantropi kan redde verden? ”Staterne har svært ved at blive enige om at løse store pro-

Åbenhed reducerer bekymringen om manglende demokratisk kontrol

blemer som for eksempel klimaforandringer, sygdomme og international terrorisme, og nogle har heller ikke midlerne til det. Her har fondene en

forudsætning for, at fondene kan

formuer på sammenlagt mere end 400

rolle at spille. Regeringer og politikere

komme til at spille en virkelig rolle som

milliarder kroner, og mange af dem er

er ofte meget kortsigtede, når de skal

samfundsudviklere.

kendt af enhver, fordi de reelt ejer nogle af landets største virksomheder:

træffe beslutninger, og det skal helst være noget, som kan sælges i en pres-

Den bygger på tanken om, at donatio-

Novo Nordisk, A. P. Møller, Carlsberg,

semeddelelse. De undgår alt, som inde-

ner skal gå hånd i hånd med de forret-

Lundbeck og Velux er nogle af dem.

bærer en høj risiko for ikke at lykkes, og

ningsmetoder, strategier og moderne

de fokuserer på det, som de kan blive

managementværktøjer, som anvendes i

På ét punkt adskiller de amerikanske og

gen-valgt på. De filantropiske fonde er

det private erhvervsliv. Det vil sige, at

de europæiske fonde sig dog væsent-

derimod sat i verden for at gøre en for-

fondene ikke blot skal være passive til-

ligt fra hinanden, nemlig når det gælder

skel.

skudsydere, som tager stilling til en an-

den andel af formuen, som de deler ud.

søgning, sender pengene og derefter

I USA er fondene forpligtet til at donere

I bedste fald er de villige til at tage en

overlader det til modtageren at forvalte

mindst fem procent om året, hvis de vil

chance, som kan vise sig værdifuld på

dem. I stedet skal fondene aktivt gå ind

have status som en filantropisk fond og

den lange bane,” svarer han og giver

og stille krav til måden, modtageren

den deraf følgende skattefrihed. I Dan-

eksempler: ”På klimaområdet har vi set

opererer på, og i det hele taget bidrage

mark uddelte fondene i 2010 i gennem-

filantroper skabe kapitalfonde, som in-

professionelt og fokuseret, ligesom en

snit kun to procent af deres samlede

vesterer i udviklingen af nye teknolo-

privat kapitalfond, som investerer i en

formuer svarende til otte milliarder kro-

gier. De fleste af dem vil vise sig ubru-

virksomhed, ville gøre. Matthew Bis-

ner. Hvis andelen havde været fem pro-

gelige, men måske kommer en enkelt

hops helte i den sammenhæng er de

cent som i USA ville de danske donati-

til at virke og vil gøre en enorm forskel.

fonde, som Bill Gates og Warren Buffet

oner altså øges til op imod 20 milliarder

For eksempel har den britiske entrepre-

har skabt i USA: ”De bedste fonde bi-

kroner.

nør Richard Branson skabt både en

drager med human resource, faciliterer

tænketank og udlovet en pris på 25 mil-

modtagerne og udarbejder ti års-planer

”Fem procent er rimeligt, fordi det er

lioner dollar til den idé eller det kon-

sammen med dem, så de ikke hele ti-

en god balance mellem for lidt, som in-

cept, som mest effektivt kan fjerne

den er afhængige af nye donationer an-

gen forskel gør, og for meget, som ville

CO2 fra atmosfæren.

dre steder fra.

gøre det umuligt for fondene at tjene

På et andet felt har vi set fonde finan-

Human Rights Watch har for eksempel

siere organisationer, som arbejder for

lige fået en stor donation på vistnok

dialog med samfund, som typisk ud-

100 millioner dollars fra Soros på den

Spørgsmålet om, hvor meget fondene

klækker terrorister. Der går allerede

betingelse, at de kan levere en plan

deler ud af deres værdier, skal også ses

masser af penge til Palæstina med det

med forpligtende tilsagn fra andre om

i lyset af det i virkeligheden politisk

formål at skabe forandringer, andre gi-

det samme beløb mange år ud i fremti-

mest sprængfarlige omkring almennyt-

ver penge til grupper i Iran, som udfor-

den, så man er sikker på, at organisati-

tige fonde, nemlig skattebegunstigel-

drer det siddende regime, og man skal

onen udvikler sig. Præcist som man

sen.

heller ikke undervurdere betydningen

gør, når man finansierer private fir-

af George Soros’ støtte til landene bag

maer,” siger Bishop.

nok til at forblive permanente fonde,” mener Matthew Bishop.

Fonde betaler ikke ret meget i skat i forhold til private, og gennem en hen-

jerntæppet før Murens fald. Han gav penge til civile og kulturelle organisati-

I USA er antallet af fonde steget fra

sigtsmæssig fradrags- og henlæggel-

oner, som reelt arbejdede mod syste-

22.000 i begyndelsen af 1980erne til

sespolitik kan en fond i realiteten selv

met, eller som gjorde sig klar til at sætte

mere end 120.000 i 2010. I Tyskland

bestemme, hvornår den vil betale skat.

ind, når systemet brød sammen.”.

oprettes der nu 4 gange så mange

Var pengene ikke anbragt i en fond ville

fonde om året som i 1990erne, og i

de med andre ord blive beskattet langt

På den kapitalistiske måde

Danmark er antallet af almennyttige

hårdere til gavn for samfundet, og sam-

Filantropi er ingen ny opfindelse,

fonde i løbet af de seneste 20 år vokset

fundet skal derfor på anden vis have

men det er den filantropiske kapita-

fra cirka 10.000 til 14.000. I dag råder

noget ud af den betydelige skattebe-

lisme, som Matthew Bishop har som

de filantropiske fonde i Danmark over

sparelse, som fondene reelt opnår.

civilsamfundets filantropiske stemmer 45

En lukket verden

giver folk mulighed for at beholde de-

kapitalisme, men generelt er fondsver-

Lidt i samme boldgade stiller Matthew

res firmaer, ikke betale skat og ikke

denen i høj grad et lukket kredsløb.

Bishop sig også kritisk an over for det

give pengene væk. Hvilket problem lø-

Ifølge Fondsundersøgelsen 2011 fra

faktum, at fonde i Danmark og resten

ser det for samfundet? Lad mig eksem-

rådgivningsfirmaet Kraft & Partners har

af Europa ofte ejer hele virksomheder

pelvis nævne mediegiganten Bertels-

langtfra alle fonde ajourførte hjemmesi-

og fabrikker: ”Det er ikke normalt i

mann i Tyskland, der, så vidt jeg kan se,

der, kun 18 procent offentliggør deres

USA, hvor der er stort fokus på, at

har nogenlunde samme struktur som

årsregnskaber på siderne, og færre end

fonde ikke må bruges til at parkere fir-

Carlsberg i Danmark. Bertelsmann gi-

hver femte fond offentliggør, hvem de

maværdier. Normalt er fondenes politik

ver et meget lille beløb væk i forhold til,

begunstiger og med hvilke beløb. I

at investere bredt i værdipapirer, så

hvad man kunne have givet, hvis man

Matthew Bishops øjne er det en farlig

man ikke er afhængig af det firma, som

havde solgt aktierne og investeret pen-

politik: Ӂbenhed reducerer bekymrin-

har grundlagt formuen. I Europa ser

gene fornuftigt. Så kunne man have

gen om manglende demokratisk kon-

man derimod ofte, hvad jeg ville kalde

doneret milliarder og ikke bare millio-

trol. Lukkethed svækker derimod fon-

et misbrug af fonds-systemet. Det fore-

ner, som man må nøjes med i dag.”

denes legitimitet, og gør det mere oplagt for politikerne og staten at ville

kommer mig, at fonde herovre stadig – i stedet for reelt at være filantropiske –

Ifølge Matthew Bishop bør samfundet

regulere og bestemme over fondene,

bruges til at beholde kontrol over

som modydelse for skattebegunstigel-

og det er en rigtig dårlig idé, for deres

værdier og firmaer, som burde være

sen også stille krav om gennemsigtig-

eksistensberettigelse er netop at være

genstand for beskatning,” siger han og

hed og synlighed hos fondene: ”Det er

det frugtbare alternativ.”

fremhæver atter Bill Gates’ fond, som

let at se, om et privat firma gør sit ar-

straks solgte de donerede Microsoft-

bejde godt nok, for det fremgår af

Og noget tyder på, at Bishops spådom

aktier, og Warren Buffet, der har for-

bundlinien. Det er sværere med fon-

allerede er ved at blive til virkelighed.

pligtet sig til hvert år at donere aktier i

dene, og derfor bør de være forpligtede

Netop i denne uge meddelte erhvervs-

sit firma til sin egen fond. De bliver

til på forhånd at fortælle, hvad de agter

minister Ole Sohn, at regeringen over-

også straks solgt af fonden.

at gøre, og bagefter redegøre for, hvad

vejer en stramning af fondslovgivnin-

de rent faktisk gjorde, og hvad de lyk-

gen netop med den hensigt at øge

”Hvis folk vil eje et firma, skal de be-

kedes med.” I Danmark er det dog så

gennemsigtigheden.

holde deres aktier, og hvis de vil skabe

som så med gennemsigtigheden. Der

en fond, skal de sælge aktierne. Så let

findes undtagelser som for eksempel

er det vel. Jeg forstår ikke, hvorfor man

Realdania, der også er langt fremme

i Europa tillader et system, som reelt

med den mere aktivistiske filantropiske

Weekendavisen, 16. december 2011

Lorem ipsum 47

Hvad: Arkitekt Per Troelsen fortæller om Anton Rosen og det moderne gennembrud i dansk arkitektur Hvor: Rosenhuset i Hellerup Hvornår: Medlemsarrangement i Realdania Byg Klubben, juni 2011 LÆS MERE: www.realdaniabyg.dk

48 DATTERSELSKABER: REALDANIA BYG

om realdania Byg

Realdania Byg er et datterselskab under Realdania, der har til formål at opbygge og formidle en samling af ejendomme gennem opkøb af historiske huse og udvikling af nybyggeri. Realdania Byg arbejder derved i spændingsfeltet mellem bevaring og nyudvikling.

LÆS MERE: www.realdaniabyg.dk

Fremtidens parcelhus er bygget af skrald Af Anne Dorthe Walther

Containere, cowboybukser og vinpropper er ikke materi-

Basismaterialet til huset bliver skibscontainere, som kendes

aler, man normalt forbinder med at bygge nyt. Men med

fra havne og fragtskibe, og som i dag bruges til stort set al

Realdania Bygs nyopstartede byggeprojekt Upcycle

godstransport i verden. Men projektet vil opspore og bruge

House er det ikke desto mindre netop det, der er tanken.

så mange upcyclede byggematerialer, som det er muligt.

Princippet kaldes ”upcycling,” og det går i sin enkelhed ud på, at genbruge umiddelbart værdiløse materialer til

Upcycle House bygges som et enfamiliehus på ca. 125-150

at lave nye produkter af højere kvalitet og større miljø-

m2. Huset skal appellere bredt og ikke udstråle ”genbrug”.

mæssig værdi.

Håbet er at vise, at upcycle-tanken ikke kun er godt for CO2 balancen men også for arkitektur og pengepung, så klima-

Upcycle House-projektet bliver første gang i Danmark, der

hensyn og privat snusfornuft kan følges ad.

opføres et upcycle-parcelhus med en konkurrencedygtig økonomi. Det opføres som en showcase, der skal tjene

Når huset er opført i efteråret 2012, vil det blive åbnet for of-

som inspiration for såvel den brede befolkning som fagfolk

fentligheden, så alle har mulighed for at se upcycling tæt på.

og husproducenter. Samtidig bliver det også et rigtigt hus med alt, hvad vi normalt ser som moderne bekvemmeligheder.

DATTERSELSKABER: REALDANIA BYG 49 Romerhusene i Helsingør

NYE HUSE I 2011 Arkitekternes egne huse

nye ambitiøse projekter, der på hver de-

I løbet af de første måneder af 2011

res måde skal vise, hvor mange mulig-

blev der tilføjet tre betydningsfulde

heder der ligger i vores historiske byg-

bygningsværker til Realdania Bygs

ningsarv.

samling af bevaringsværdige huse. Det

Arne Jacobsens sommerhus

skete med købet af et af Jørn Utzons

Det handler nemlig om andet og mere

såkaldte Romerhuse i Helsingør, Knud

end ”blot” bevaring. For Amtmandsbo-

Friis eget hus ved Aarhus og Arne Ja-

ligen i Hjørring er det ambitionen, at en

cobsens sommerhus i Højby. Alle tre er

restaurering af det samlede anlæg skal

enestående byggerier, der på hver de-

være drivkraft i udviklingen af Hjørring

res måde har været med til at præge

bymidte. Og ud fra den samme tanke-

den måde, vi bygger boliger og bor på.

gang om at sammenflette bevaring og moderne byudvikling skal Tinghuset i

Amtmandsboligen i Hjørring

Historiske bygninger med

Store Heddinge laves til et højteknolo-

store muligheder

gisk udstillings- og eventcenter; et in-

Realdania Byg købte i 2011 også Amt-

spirationscenter for borgere og er-

mandsboligen i Hjørring og Tinghuset i

hvervsliv, der vil række langt ud over

Store Heddinge. Det var startskud til to

Store Heddinge.

Kom indenfor … i Realdania Byg Klubben

Realdania Byg Klubben er en klub for dig, der interesserer dig for dansk arkitektur og bygningskultur og har lyst at følge Realdania Bys arbejde på tæt hold. Vi inviterer til arrange­ menter over hele landet, hvor vi blander viden om ny arkitektur og restaureringsarbejde med spændende kulturoplevelser.

Læs hvordan du kan blive medlem på: www.realdaniabygklubben.dk

50 DATTERSELSKABER: REALDANIA BY

om realdania By

Realdania By er et helejet Realdaniaselskab, der arbejder for at øge livskvaliteten i det byggede miljø ved at involvere sig i beslutnings­ processerne i de tidligste faser, når rammerne for et nyt byområde bliver skabt. Hovedformålet er at sikre kvalitet i byudviklingen i bredeste forstand. Realdania By udvikler derudover viden og værktøjer, som stilles til rådighed for andre, der arbejder med byudvikling.

LÆS MERE: www.realdaniaby.dk

Ringkøbing K

Kyst, kant og kvalitet

Af Peder lind Pedersen

Ringkøbing K er navnet på Realdania Bys seneste partner-

Et naturgenopretningsprojekt i den sydøstlige del af arealet

skabsprojekt, som gik i luften i november 2011. K’et står for

skal yderligere styrke sammenhængen mellem by og natur.

kyst, kant og kvalitet – tre nøgleord i en ambitiøs byudvik-

Det nye rekreative område bliver forbundet med hovedsti-

ling, som Realdania By og Ringkøbing-Skjern Kommune skal

nettet, som allerede i dag forbinder Ringkøbing med de om-

gennemføre over de kommende 30 år. Målet er en helt ny

kringliggende naturområder. Den nye bydel får dermed også

bydel med 1.100 attraktive boliger, naturskønt beliggende

en rekreativ værdi for hele Ringkøbing og for byens besø-

ved Ringkøbing Fjord.

gende.

Et fælles højt ambitionsniveau

Vækst uden for de traditionelle vækstcentre

Ringkøbing-Skjern Kommune har ambitioner om at være en

Og hvordan kan det nye byområde være med til at skabe

af de mest bæredygtige kommuner i Norden. På den bag-

vækst? Det er en anden af projektets centrale udfordringer

grund har kommunen igangsat projektet Energi2020, der

– at demonstrere hvordan en respektfuld, fremtidssikret og

skal gøre området 100 % selvforsynende med vedvarende

bæredygtig byudvikling i et kystnært område kan være med

energi inden år 2020. Det høje ambitionsniveau er ifølge

til at fastholde og tiltrække beboere i et område uden for de

Mette Lis Andersen, direktør i Realdania By, en af de væsent-

traditionelle vækstcentre.

lige årsager til etablering af partnerskabet.

Der er allerede flere udviklingsinitiativer i gang i regionen, ”Vi er gået sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune om

som Ringkøbing K-projektet kan gå i synergi med. Det gæl-

Ringkøbing K, fordi vi har en stærk fælles vision, og fordi

der blandt andet projektet Søvejen mod Vest, der vil forbedre

kommunen allerede er langt fremme med ambitiøse mål for

infrastrukturen for områdets virksomheder gennem nye hav-

hele kommunens udvikling – ikke mindst inden for bæredyg-

nefaciliteter og besejlingsmuligheder, og det kommende

tighed og nye energiløsninger,” forklarer hun.

supersygehus ved Herning, der vil skabe øget efterspørgsel efter attraktive grunde.

By og natur Ringkøbing ligger smukt ud til Ringkøbing Fjord og er en af

For Realdania By betyder Ringkøbing K en øget bredde i sel-

Danmarks ældste og bedst bevarede købstæder. Den kyst-

skabets projektportefølje, både i forhold til geografi, volumen

nære beliggenhed og hele sammenhængen mellem by og

og hele projektets karakter.

natur har stor betydning i Ringkøbing K-projektet. Den nye bydel, der kommer til at bestå af et tæt og lavt boligbyggeri af høj kvalitet, skal netop vise, hvordan en helt ny bydel kan udvikles med respekt for en smuk og kystnær natur.

DATTERSELSKABER: REALDANIA BY 51

Foruden Ringkøbing K er Realdania By engageret i tre projekter

FredericiaC skal over de næste 20-25 år åbne fæstningsbyen mod vandet ved at omdanne et ca.

20 hektar stort område til en moderne bydel med ca. 1.000 boliger og 2.800 nye arbejdspladser.

FredericiaC lancerer en udviklingsplan for bydelen i 2012 med afsæt i en international parallelkonkurrence. Projektet gennemføres i partnerskab med Fredericia Kommune.

Køge Kyst skal over de næste godt 20 år skabe en ny bydel mellem Køges bymidte og vandet med ca. 1.500 nye boliger og 4.000 arbejdspladser.

Køge Kyst lancerede i slutningen af 2011 en udviklingsplan med afsæt i en international parallelkonkurrence og fokuserer i 2012 på salg af arealer til investorer. Projektet gennemføres i partnerskab med Køge Kommune.

Kvæsthusprojektet skal frem mod 2015 skabe fleksible rammer for, at der kan opstå et mangfoldigt og aktivt byliv i området omkring Kvæsthuspladsen ved Skuespilhuset i København. Projektet realiseres i en partnerskabsaftale mellem Realdania og Kulturministeriet/Det Kongelige Teater gennem Realdania Bys datterselskab Kvæsthusselskabet A/S.

LÆS MERE: www.fredericiac.dk

LÆS MERE: www.koegekyst.dk

LÆS MERE: www.kvaesthusprojektet.dk

VISIONEN FOR RINGKØBING K • Byudvikling og byggeri skal være af høj kvalitet • En eksperimenterende, tæt og lav bebyggelsesform skal supplere de traditionelle parcelhusudstykninger • Byudvikling og byggeri skal være bæredygtigt både i forhold til miljø og ressourcer, samt socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk • Energi- og forsyningssystemer skal som minimum leve op til fremtidens krav om energioptimering, CO2 neutralitet, vandafledning mv.

• Byudvikling og byggeri skal ske i respekt for og i samspil med det omgivende landskab, fjorden og de kystnære interesser • Områdets rekreative værdi skal løftes af et naturområde mod sydøst • Borgere og øvrige aktører skal kunne deltage aktivt i byudviklingen LÆS MERE: WWW.RINGKOEBINGK.DK

52 DATTERSELSKABER: BOLIUS

om BOLIUS

BOLIUS BOLIGEJERNES VIDENCENTER A/S er et helejet Realdaniaselskab. Bolius formål er at indsamle og bearbejde viden om private boliger, byggeri og haver. Dernæst at formidle denne viden bredt til alle i Danmark, samt at yde relevant og værdifuld rådgivning til boligejerne.

Udover hjemmesiden Bolius.dk, to ugentlige nyhedsbreve og magasinet BEDRE HJEM har Bolius arkitekter og bygningskonstruktører, der hjæl­per boligejere med nybygning, ombygning og renovering. Alle spørgsmål besvares inden for 2-5 hverdage.

LÆS MERE: www.bolius.dk

Boligejerne vil gerne – men tøver lidt

Af Steen Breiner

Den økonomiske krise og tvivl om, hvordan man finder

Vedligeholdelse

den rigtige håndværker, holder boligejerne tilbage fra at

Boligejeranalysen, der omfatter flere end 3.000 husejere for-

lave forbedringer på huset. Det viser den store Boligejer-

delt over hele landet, viser, at boligejerne i virkeligheden er

analyse 2012 fra Bolius Boligejernes Videncenter. Ærger-

mest optaget af den generelle vedligeholdelse af deres huse.

ligt, og det må vi gøre noget ved, mener direktør Ulrik

Det omfatter både småreparationer, hvor minusser udbedres,

Heilmann.

og større tiltag, hvor plusser tilføjes.

Man kan ikke åbne en avis eller et nyhedssite uden at finde

Tallene viser, at fire ud af fem boligejere klarer småreparatio-

den daglige historie om, hvor dårligt det går på boligmarke-

nerne løbende, mens resten først gør noget, når skaden op-

det. Boliger kan ikke sælges, for ingen vil købe, og priserne

står. Og udgifterne er ikke større, end at det bliver gjort. Men

er alt for høje.

når det kommer til de større værdiforøgende tiltag, så er boligejerne gået i stå.

Derfor kunne man tro, at det er noget, der optager boligejerne voldsomt. Men faktisk er netop køb og salg af boliger

Seks ud af ti boligejere, svarende til 750.000 husstande, har

det, der optager boligejerne mindst, viser den store Boligejer-

nemlig enten ikke gennemført større tiltag eller har simpelt-

analyse 2012, som Bolius Boligejernes Videncenter har gen-

hen ikke overvejet at gøre det. Og det er mest hensynet til

nemført.

tegnebogen, der tæller.

”Sandheden er jo, at det er ganske få boligejere, der skal

”Næsten alle svarer økonomi, bortset fra boligejerne over 70

købe eller sælge. Så det er vist mere en god underholdnings-

år, der bare har lært at leve med tingene, som de er,” fortæl-

historie i pressen,” siger Ulrik Heilmann, direktør i Bolius.

ler senioranalytiker Henrik Sonne fra Bolius. Han er ikke over-

Han peger dog på, at den megen snak om boligpriser har en

rasket over, at de helt unge, der har købt i et dyrt marked,

mere uheldig indvirkning på boligejerne.

har svært ved at finde penge til større tiltag, mere overrasket er han over, at de midaldrende boligejere fra 50-69 år også

”Kombineret med den generelle krise, så betyder det, at bo-

angiver økonomien som grund.

ligejerne er blevet bange for at bruge penge. Selv de mange boligejere, der har masser af friværdi, holder på pengene, og

”Mange har købt huset på et tidspunkt, hvor markedet var

det er ikke godt for boligerne,” siger Ulrik Heilmann.

billigere, og derfor bør de til trods for den nuværende krise

Datterselskab, Bolius 53

have en pæn friværdi. Men det ser altså ud som om, de er bekymrede for, hvordan deres økonomi udvikler sig, og derfor gør de ikke noget,” siger Henrik Sonne.

Bolius i tal

Dertil kommer, at boligejerne er usikre, når det kommer til valget af håndværker. Kun hver tiende boligejer stoler nemlig på byggeriets garantimærker, i stedet vejer anbefalinger fra familie og venner tungere.

Men i modsætning til, hvad man normalt hører, så er boligejerne faktisk overordentligt tilfredse med deres håndværkere, når først de har lært dem at kende. Ni ud af ti boligejere har faktisk tillid til håndværkerne. ”Det er virkelig glædeligt, for normalt er det altid de dårlige historier om klamphuggeri, vi hører. Men vi vil i vores medier også gerne fortælle de gode historier. Jeg tror, det i høj grad handler om, at håndværkerne skal lære at tale boligejernes sprog,” siger Ulrik Heilmann, direktør i Bolius. ”Boligejerne vil gerne. De tøver bare lidt, fordi de er nervøse for fremtiden og måske ikke helt ved, hvad de skal gøre. Og i mellemtiden risikerer de faktisk, at deres frygt bliver en selvopfyldende profeti, netop fordi de ikke gør noget, og det er ærgerligt. Analysen bekræfter også, hvad vi alle ved, at en vel vedligeholdt og opdateret villa sælger bedre end en i original stand,” siger Ulrik Heilmann.

120.000 boligejere besøger Bolius.dk hver måned og ser 1. mio. sider. Dermed er Bolius.dk Danmarks største site for rådgivning og viden til boligejere.

96.000

boligejere modtager nyhedsbrevet fra Bolius to gange om ugen.

110.000 eksemplarer trykkes af BEDRE HJEM otte gange årligt. De går ud til abonnenter og uddeles i Ilva, Stark og Flügger.

1.100

rådgivningssager udføres hvert år af Boliusrådgivere for boligejere.

Hvad: Nye tennisbaner for kørestolsbrugere Hvor: Allerød Tennisklub Hvornår: Mellem to sæt LÆS MERE: www.at-tennis.dk

Lorem ipsum 55

56 året i Glimt

Realdania engagerer sig internationalt Globale udfordringer skal løses internationalt, og det er afgørende at dele viden på tværs af landegrænser – ikke mindst når det drejer sig om klima og miljø. Derfor er Realdania engageret i en række internationale initiativer, der fokuserer på bæredygtig udvikling.

Green Growth Leaders

IFHP Realdania er medlem af IFHP – The International Federation for Housing and Planning, og i 2010 blev Realdanias adm. direktør, Flemming Borreskov, valgt til formand for organisationens bestyrelse. IFHP er et internationalt netværk af institutioner og eksperter, der arbejder med boliger, byudvikling og planlægning, og man fokuserer især på udveksling af viden

Sammen med Københavns Kommune, Mandag Morgen

og erfaringer inden for bæredygtig udvikling. Organisationens

og DONG har Realdania taget intitativ til Green Growth

56. verdenskongres med titlen Inclusive Cities in a Global

Leaders; en global alliance af dagsordensættere med det

World afholdes i september 2012 i Göteborg.

fælles synspunkt, at der ikke er modsætning mellem at tænke grønt og skabe økonomisk vækst.

Læs mere: www.ifhp.org

Green Growth Leaders fokuserer på at indsamle og formid­le viden om de gode tiltag, som allerede i dag iværksættes af byer, virksomheder og institutioner over hele verden. I oktober 2011 mødtes hundredevis af bæredygtig-

World City Summit – Singapore

hedseksperter og dagsordensættere fra 20 lande i Køben-

I juli 2012 afholdes der World Cities Summit i Singapore, og

havn til mødet Green Growth Leaders – Take lead, hvor de

Realdania er medlem af The World Cities 2012 International

over to dage diskuterede den grønne økonomis potentialer

Advisory Group. På topmødet vil politikere og eksperter fra

og udarbejdede en hvidbog, der efterfølgende er overdraget

hele verden under temaet Liveable and Sustainable Cities –

til både danske og internationale myndigheder – herunder

Integrated Urban Solutions diskutere, hvordan byer kan opti-

FN’s Global Compact.

mere livskvaliteten ved hjælp af bæredygtige løsninger.

Læs mere: www.greengrowthleaders.org

Læs mere: www.worldcities.com

året projekter i glimt 57

STATUS

I 2011 igangsatte vi 257 nye projekter og afsluttede 163.

Ved årsskiftet havde vi 573 igangværende projekter til en samlet sum på 19,2 mia. kr.

– altså hvis man tæller de penge med, som kommer fra projekternes øvrige parter.

Realdanias andel af finan­sieringen var på næsten 50 %, nemlig 9,7 mia. kr.

Siden 2000 har vi nu støttet og igangsat 1.877 projekter, og siden dette årsmagasin blev sendt i trykken, er der helt sikkert kommet flere til.

58 året i glimt

Vej og havn bliver til nye byrum i Odense og Aarhus To omfattende byudviklingsprojekter i

sen i februar 2012 valgt til at udvikle

havnen med den historiske bykerne.

Odense og Århus vil på hver deres

projektet.

schmidt hammer lassen architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

måde forvandle utilgængelige arealer til nye byrum. I Odense bymidte bliver den

I Aarhus vil havnen under overskriften

blev i marts 2009 udpeget som vindere

firesporede Thomas B. Thriges Gade,

Urban Media Space Aarhus gennemgå

af konkurrencen om at tegne multime-

der i dag deler byen i to, omdannet til

en omfattende forvandling fra industri-

diehus og havnebyrum.

boliger, erhverv og butikker. Her skabes

havn til levende byrum. Et nyt multime-

nye byrum, og bilerne flytter ned under

diehus bliver opført på en bastion i hav-

De to byprojekter er udviklet i samar-

jorden, hvor der bliver 650 nye p-plad-

nen og kommer til at indeholde det nye

bejde mellem Realdania og de to kom-

ser. På det cirka 50.000 kvadratmeter

hovedbibliotek, Borgerservice, multisale

muner.

store areal vil man støde på fodgæn-

og caféer. Et fuldautomatisk p-anlæg

gere, cyklister og kollektiv trafik, der får

kommer til at kunne huse op mod 1.000

langt bedre vilkår. På baggrund af en in-

biler. Med projektet, der er Aarhus

ternational projektkonkurrence blev et

Kommunes hidtil største af sin art, får

Læs mere: www.fragadetilby.dk

team med arkitektfirmaet Entasis i spid-

byen et rekreativt område, der forbinder

og www.urbanmediaspace.dk

Aarhus havn bliver til Urban Mediaspace Aarhus.

Thomas B. Thriges Gade i Odense lukkes af og erstattes af helt nye byrum med levende byliv.

året i glimt 59

MP:H – Multipark indviet i Helsingør ”Det er en overordentlig stor glæde for mig, at dette superflotte anlæg nu er klar til brug. Mange stærke kræfter har været i sving for at nå hertil, og resultatet er enestående.”

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen var glad, da han i november 2011 var med til at indvie den nye multipark i Helsingør. Multiparken byder på blandt andet skateranlæg, parkouranlæg, boldbane og overdækket scene, så både børn og voksne fra lokalområdet, byen og oplandet har fået helt nye muligheder for at samles om idræt, leg og socialt samvær. Multiparken inviterer til bevægelse og gør dermed en forskel for sundheden og det aktive liv – og samtidig kan parken med sine mange aktivitetsmuligheder være en effektiv driver for social integration.

København får international arena Copenhagen Arena kommer til at ligge

Læs mere: www.mp-h.dk

i Ørestad Syd og skal være med til at styrke Københavns internationale profil med plads til store internationale musik-, kultur- og sportsarrangementer.

Live Nation, der driver flere arenaer i Europa, er valgt som operatør af arenaen. Deres internationale erfaring med drift af arenaer giver et godt afsæt for gode arrangementer, så København kan spille op i mod byer som London, Berlin, Stockholm og Hamborg.

Copenhagen Arena forventes at være klar til brug i 2015. Næste skridt er den igangværende design- og projekteringsopgave, hvor fem teams er prækvalificeret til konkurrencen.

Læs mere: www.copenhagen-arena.dk

60 året i glimt

118 mio. kr. til klimatilpasning og mødesteder i Kokkedal I Kokkedal i Nordsjælland har nødvendigheden af at skulle

steder skal nu binde bydelens kvarterer bedre sammen og

håndtere stigende mængder regnvand og et behov for møde-

samtidig give muligheder for socialt samvær og fysisk aktivi-

og aktivitetssteder fået Fredensborg Kommune og Realdania

tet til glæde for de mange forskellige beboere. Som en del af

til at indgå et samarbejde, der skal vise, hvordan klimatilpas-

projektet udvides også Usserød Ås kapacitet, og der etable-

ning og forstadsudvikling kan gå hånd i hånd. Fremover skal

res et dige, der skal mindske risikoen for oversvømmelser.

der med de voksende mængder regnvand flyde nye typer rekreative og aktive områder, der kan gøre Kokkedal mere at-

Med et budget på i alt 118 millioner kroner er projektet, der

traktiv og bæredygtig – både på det sociale og på det miljø-

også er støttet af Lokale- og Anlægsfonden og to lokale al-

mæssige område.

mene boligselskaber, en af Danmarks største samlede indsatser i forhold til klimatilpasning. Der er tale om et demon-

Kokkedal er en typisk dansk forstad i hovedstadsregionen,

strationsprojekt, der skal kunne inspirere andre forstæder

hvor mange af bebyggelserne og funktionerne som f.eks.

med lignende udfordringer.

skole, daginstitutioner og center vender indad mod sig selv og dermed ryggen til omgivelserne. Nye aktivitets- og møde-

Læs mere: www.realdania.dk

året i glimt 61

Biblioteker som drivkraft i byudvikling Bogen Biblioteket i byudviklingen – oplevelse, kreativitet og innovation sætter fokus på bibliotekers potentiale som stærke, kreative medspillere i byudviklingen.

Fremtidens landbrugsbyggeri Seks landbrugsbyggeprojekter giver bud på, hvordan fremtidens landbrug kan tage hensyn til arkitektur, landskab og dyrevelfærd. De to første byggerier er opført og taget i brug, mens en stald-

Ny infoportal ved Rebild Bakker og Rold Skov De cirka 400.000 gæster, der hvert år

bygning til malkekvæg på Vejlskovgård ved Odder forventes færdig i 2012.

vil fra 2013 få glæde af en ny infoportal.

Gillelejes unge har fået deres eget sted

Portalen bliver opført i udkanten af Re-

Den hundrede år gamle Gilleleje

bild by og skal fungere som samlings-

Remise, der tidligere husede lokomoti-

punkt, inspirere til fysisk aktivtet og

ver, er i 2011 blevet sat i stand og ind-

være arkitektonisk vartegn for området.

rettet som ungdomskulturhus.

besøger Rebild Bakker og Rold Skov,

Rulleskøjter på befæstningen 2011 blev året, hvor Vestvolden – en del af Københavns be-

Drachmanns Hus i Skagen genåbner efter renovering

fæstning – fik belysning og nye belægninger på stierne. Til

I juni 2011 kunne digteren og maleren Holger Drachmanns

glæde for rulleskøjteløbere, cyklister og andre. Revitalisering

fredede hus genåbne som museum efter omfattende restau-

af Københavns befæstning er et projekt mellem Naturstyrel-

rering med gennemgribende istandsættelse af både murværk,

sen, Kulturstyrelsen og Realdania.

bindingsværk, vinduer og døre.

62 året i glimt

Historiske bykerner i Europa skal være tilgængelige for alle

Kedelcentral bliver Center for Kultur og Erhverv

I Viborg er man i gang med et projekt, der skal gøre

I 2010 genåbnede Spinderihallerne i

byens historiske centrum mere tilgængeligt for alle, både

Vejle som kraftcenter for byens kreativi-

den gangbesværede, faderen med barnevognen, kørestols-

tet og innovation. Anden fase af om-

brugeren osv. Det er et demonstrationsprojekt, som skal

bygningen er i gang – her vil man etab-

inspirere byer over alt i Europa til at gøre de historiske by-

lere Center for Designdreven Innovation

kerner mere tilgængelige.

i den gamle kedelcentral, der ventes indflytningsklar i 2013.

Udstilling om nordisk landskabsarkitektur I 2011 præsenterede Dansk Arkitektur Center udstillingen MANMADE ENVIRONMENT, der var resultatet af et nordisk samarbejde og stillede skarpt på landskabsarkitekturens rolle i udviklingen af fremtidens bæredygtige byer og landskaber.

Tomme bygninger skal skabe liv Givrum.nu hedder et initiativ, hvor man arbejder for at udnytte tomme erhvervsejendomme, så både brugere, bygningsejere og lokalsamfund får glæde af dem.

Idéen er at skabe liv i bygninger, der el-

Køkken og forsamlingslokale i kostald Marskgården Klægager i Sønderjylland

lers forfalder, og at give byens kreative fællesskaber plads til udfoldelse.

Bed and Breakfast. Nu huser stalden

Fra møllergård til kultur- og aktivitetscenter

blandt andet højskoledage og foredrag

Med en omfattende renovering og

med smagsprøver på det sønderjyske

ombygning af den gamle møllergård

kaffebord.

Vestermølle ved Skanderborg Sø har

er efter restaureringen åbnet som

foreningslivet i Skanderborg fået optimale rammer. Samtidig har et bevaringsværdigt gårdanlæg fået nyt liv og er dermed sikret for eftertiden.

året i glimt 63

Danmark i Indien

Normalt støtter Realdania kun projekter i Danmark, men i helt særlige tilfælde gives der støtte til projekter i udlandet, som har en specifik tilknytning til Danmark. En sådan vigtig undtagelse er restaureringen af den historiske handelskoloni Serampore i Indien, der var på danske hænder fra 1755 til 1845.

Realdania og Nationalmuseet er gået sammen om sikre og formidle den danske kultur- og bygningsarv på stedet, og projektet vil omfatte både de vigtigste bygninger og monumenter og den bymæssige, historiske sammenhæng i Serampore. I 2009 blev der gennemført en forundersøgelse, som resulterede i en beskrivelse af de vigtigste endnu eksisterende bygninger fra den danske periode med oversigter over væsentlige bygningsmæssige detaljer, historiske kilder og så videre. Derudfra er der defineret et samlet initiativ med tre indsatsområder: Forskning og dokumentation, fysiske restaureringsarbejder og formidling, som skal øge kendskabet til denne særlige kulturarv i både Indien og Danmark.

Udover projektet i Serampore støtter Realdania også enkelte andre internationale projekter. Det gælder for eksempel arkitekturbiennalen i Venedig og restaureringen af Finn Juhl-salen i FN-bygningen i New York.

Hvad: Olafur Eliassons kunstværk Your rainbow panorama Hvor: På taget af Kunstmuseet ARoS i Aarhus Hvornår: Kort før solnedgang maj 2011 LÆS MERE: www.aros.dk

Lorem ipsum 65

valgmøder

66 Valgmøder

Medlemsdemokratiet AF ole Brandt

Vi bevilger ikke bare penge. Vi deler også ud af vores viden og erfaring.

Vi arbejder med andre ord både med hjerte og hjerne. Og så betragter vi filantropi som en profession. En profession der forpligter, og som vi tager alvorligt.

Vi tilstræber at være effektive filantroper."

- udpluk fra formandens beretning ved årets valgmøder i 2011

Flere og flere medlemmer møder op,

jekter som Musikkens Hus i Aalborg,

når Realdania afholder valg til repræ-

Han Herred Havbåde, restaurering af

sentantskabet. Det mærkede vi igen i

Ribe Domkirkeplads og ikke mindst

2011, hvor turen blandt andet var kom-

etablering af den 650 meter lange

met til de geografiske valgområder 4

strandpromenade ved Hjerting uden for

og 8, der dækker henholdsvis det syd-

Esbjerg.

lige og nordlige af Jylland.

Det er på valgmøderne, at medlemKendskabet til Realdanias arbejde vok-

merne kan følge med i, hvad der sætter

ser hele tiden, efterhånden som projek-

dagsordenen for Realdanias arbejde

terne bliver til virkelighed. Når folk ser

netop nu. Her bliver talt om de overord-

de projekter, som Realdania er med til

nede strategier, der ligger bag de for-

at sætte i gang, opstår der ofte en inter-

skellige initiativer, og der bliver talt om

esse for at vide noget mere.

de aktuelle indsatsområder og om de enkelte projekter. Især har det, der lig-

Der er hvert år valg i fire af Realdanias

ger i medlemmernes lokalområde, stor

seksten valggrupper, og i 2011 invite-

interesse, og ofte er flere af de frem-

rede vi til valgmøder i blandt andet

mødte også direkte involveret i nogle af

Aalborg og Haderslev. Realdania har i

projekterne. Valgmøderne er en oplagt

de to valgområder støttet og igangsat

mulighed for at stille spørgsmål, disku-

en lang række store og små projekter,

tere og komme med synspunkter og

hvoraf nogle af de mest kendte er pro-

ideer.

valgmøder 67

”Der er et stort og stigende behov i samfundet for at få løst opgaver, som ikke kan finansieres uden fonde og filantropiske foreninger som for eksempel Realdania,” sagde bestyrelsesformand Jesper Nygård i sit indlæg på valgmøderne. ”Realdania kan betragtes som en slags katalysator, der i samarbejde med andre kan få ting til at ske. Det kræver, at vi tænker og handler langsigtet og begavet – i øvrigt opfører os ordentligt og er i øjenhøjde med samfundet og andre aktører.

Mange penge og indflydelse forpligter – og Realdania skaber sin legitimitet gennem sine handlinger. Vores arbejde er og skal være præget af ordentlighed. Det er for mig et helt centralt værdimæssigt kerneord.”

Formanden understregede desuden, at Realdania bygger på engagerede medlemmer. ”Foreningsdemokratiet er simpelthen vores grundstamme. Det er en rammebetingelse, som vi holder af og dyrker,” sagde Jesper Nygård.

De blev valgt Medlemmer valgt til repræsentantskabet i 2011

Geografiske valggrupper Af de 11, der blev valgt til repræsentantskabet på de geografiske valgmøder i Aalborg og Haderslev, er de fem nyvalgte, som ikke tidligere har været medlem af repræsentantskabet.

Faglige valggrupper Af de 14, der blev valgt til repræsentantskabet på de faglige valgmøder i henholdsvis Valggruppen for Landbrug og Valggruppen for Erhverv er der tre nyvalgte, der ikke tidligere har været medlem af repræsentantskabet.

Repræsentantskabet Af de syv, der blev valgt til repræsentantskabet på repræsentantskabets Efterårsmøde blandt 11 indstillede kandidater fra De Særlige Interesseorganisationer, er der fire nyvalgte, der ikke tidligere har været medlem af repræsentantskabet.

Læs om valggrupperne på Realdania.dk Her kan du også se en samlet oversigt over repræsentantskabsmedlemmerne.

valgmøder

”Realdania er en katalysator, der kan få ting til at ske”

valgmøder

68 Valgmøder

Rapport fra valgmøderne i 2011 Journalist Klaus Bundgård Povlsen fra DR var mødeleder på

hvorfor valget hurtigt var overstået. Men i Aalborg, hvor otte

valgmøderne i 2011. Han holdt styr på, at dagsordenen blev

kandidater kæmpede om seks pladser, var der regulær valg-

overholdt, præsenterede de forskellige talere og sikrede, at

handling med kandidater, der gik på talerstolen og præsente-

der blev fulgt op på spørgsmålene fra salen.

rede deres kandidatur, hvorefter der var udfyldning af stemmesedler og optælling ved statsautoriserede revisorer, som

Aftenen begyndte med Realdanias bestyrelsesformand

sikrede, at alt gik ordentligt til. I Haderslev blev der på den

Jesper Nygård og adm. direktør Flemming Borreskov, der

måde valgt fem repræsentantskabsmedlemmer og i Aalborg

hver holdt et oplæg, hvor de fortalte om og viste billeder fra

seks.

Realdanias projekter, især fra nogle af de projekter, der knytter sig til de to valgområder i det sydlige og nordlige Jylland.

Mens stemmeoptællingen fandt sted, leverede journalist og

Klaus Bundgård Povlsen åbnede derefter for debat med salen,

forfatter Peter Olesen et veloplagt debatindlæg om noget af

hvor mange af de fremmødte medlemmer tog ordet enten for

alt det gode – og ikke at forglemme også noget af det dårlige

at stille spørgsmål eller for at kommentere de to indlæg.

– ved den danske bygningskultur. Og derefter, med valghandlingen vel overstået og de nyvalgte repræsentantskabsmed-

Selve valghandlingen var aftenens vigtige andet punkt, der

lemmer annonceret, blev aftenen afsluttet med en bid mad til

begyndte med præsentation af de opstillede kandidater. I Ha-

alle de fremmødte, hvor der også var tid og plads til at fort-

derslev var der ligeså mange kandidater, som der var pladser,

sætte dialogen med nye og gamle kontakter.

På realdania.dk kan du se videoindslag fra valgmøderne og høre kommentarer fra medlemmerne. Her kan du også se, hvilke kandidater, der blev valgt ind i repræsentantskabet.

John Kronborg Christensen

Hanne Lind-Bonderup

Kirsten Monrad Hansen

Nordals, Sydjylland

Ålbæk, Nordjylland

Thorup Strand, Nordjylland

”Siden 1985 har jeg boet i Sønderborg

”Realdania er med til at skabe en

”Jeg er tilknyttet Kystkulturcenteret

kommune og i alle år arbejdet på at be-

mængde god, relevant og brugbar vi-

Han Herred Havbåde, som Realdania

vare så meget af landbokulturen som

den. Det gælder på områder som byg-

har støttet. Jeg var spændt på at se,

muligt – Jollmands Gård, som Realda-

geri af fremtidens skoler, plejeboliger og

hvordan det blev præsenteret på valg-

nia har støttet, er et af de fine eksem-

daginstitutioner, men min erfaring er, at

mødet. Generelt har det utrolig stor be-

pler. Ser man på, hvad Realdania støtter

det er for få, der kender til materialet.

tydning for udviklingen i regionen, at en

på landsplan, må jeg sige, at jeg per-

Det skal vi have gjort noget ved. I øvrigt

forening som Realdania støtter mange

sonligt er begejstret. Men jeg kunne

er Fremtidens Landbrugsbyggeri et af

store og små projekter – og samtidig

godt tænke mig, at Realdania gjorde

de projekter, som jeg finder rigtig inte-

stiller krav til udførelse og kvalitet. Men

endnu mere ved og for ny anvendelse

ressant. Det kan få stor æstetisk betyd-

den lokale støtte og opbakning er natur-

af gamle udtjente landbrugsbygninger.”

ning for det landskab, vi færdes i.”

ligvis også væsentlig.”

valgmøder 69

Fakta om Realdanias Medlemsdemokrati Medlemmerne vælger repræsentantskabet på faglige og

ner, faglige kvalifikationer samt det enkelte medlems net-

geografiske valgmøder:

værk. De kvalifikationer er vigtige, fordi det også er blandt repræsentantskabets medlemmer, at de fleste

• På valgmøder i de ti geografiske valggrupper vælges

nye bestyrelsesmedlemmer findes.

60 medlemmer af repræsentantskabet.

• På valgmøder i de seks faglige valggrupper vælges 42 medlemmer af repræsentantskabet.

Læs mere om repræsentantskabet på www.realdania.dk eller i Realdanias Årsrapport 2011.

• Repræsentantskabet vælger selv syv medlemmer til repræsentantskabet efter indstilling fra ti Særlige

I 2012 holder vi fire valgmøder:

Interesseorganisationer.

• Valggruppen for Almene Boliger (almene boligorga­ nisationer)

Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler en række

• Valggruppen for Område 3 (Assens, Nordfyn, Faaborg-

forskellige hensyn til Realdanias mangeartede interessenter –

Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg,

de geografiske i relation til den brede medlemsskare, de fag-

Odense, Svendborg, Ærø)

lige i relation til det faglige netværk samt de særlige interes-

• Valggruppen for Område 7 (Herning, Holstebro, Ikast-

senter, som ikke har en direkte tilknytning til Realdania, men

Brande, Lemvig, Morsø, Ringkøbing-Skjern, Skive,

som har indsigt og viden, der er vigtig for virksomheden.

Struer, Thisted, Viborg) • Valggruppen for Område 10 (Albertslund, Bornholm,

Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker og krav til

Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj,

de kvalifikationer, som kan sikre, at det enkelte repræsentant-

Køge, Lejre, Roskilde, Rødovre, Solrød, Vallensbæk)

skabsmedlem både har interesse for Realdanias arbejde og har nogle kvalifikationer, der gør det muligt at følge arbejdet i bestyrelsen. Det drejer sig om ledelsesmæssige kvalifikatio-

Læs mere om valg i 2012 på www.realdania.dk

valgmøder

Journalist og forfatter Peter Olesen gav på valgmøderne sit bud på, hvad der er godt og skidt i dansk bygningskultur.

70 Lorem ipsum

Lorem ipsum 71

Hvad: Girl talk Hvor: Strandpromenaden i Hjerting ved Esbjerg Hvornår: Dansk sommer 2011 LÆS MERE: www.realdania.dk

investering

72 investering Lorem ipsum

Økonomisk usikkerhed, gældskrise i en række europæiske lande og udfordringer i den finansielle sektor prægede 2011. Ikke realiserede kurstab på Realdanias aktier i Danske Bank satte sit præg på investeringsafkastet for 2011, der blev på minus 21,3 %. Obligationer og fast ejendom bidrog med positive afkast, og investeringer i alternative produkter kom godt fra start.

2011 blev mere udfordrende end forudset Af journalist Anders Lehmann

Efter hårde år i kølvandet på finanskrisen og den efterføl-

Samlet fik Realdania et negativt afkast på 21,3 % af formuen,

gende økonomiske krise var der ved indgangen til 2011 store

som var 19,4 mia. kroner ved udgangen af 2011. Det nega-

forhåbninger om mere medvind i verdensøkonomien. De po-

tive afkast skyldes altovervejende et urealiseret kurstab på

sitive tendenser ved begyndelsen af året blev dog hurtigt af-

Realdanias beholdning af aktier i Danske Bank, der også blev

løst af et økonomisk uvejr med strid modvind og store poli-

ramt af generel skepsis blandt investorer mod at eje aktier i

tiske og økonomiske udfordringer. I løbet af sommeren stod

banker. Det kom bl.a. til udtryk i det europæiske bankindeks,

det klart for europæiske økonomer og politikere, at det væ-

MSCI Europe Banks, der faldt med 31 %.

sentligste punkt på den økonomiske dagsorden var en effektiv håndtering af gældsproblemerne i en række sydeuropæ-

Lyspunkter i en krævende tid

iske lande, og at der var behov for akut finansiel førstehjælp.

Trods et udfordrende 2011 var der dog investeringsmæssigt

Hele fundamentet for eurosamarbejdet blev udsat for kraftige

også lyspunkter. Investeringer i obligationer og fast ejendom

rystelser, og kombineret med bl.a. en nedjustering af USAs

gav et positivt afkast på henholdsvis 4,9 % og 11,3 %. Inden

kreditværdighed, høj inflation, naturkatastrofer og et arabisk

for private equity forventes fornuftige muligheder i de kom-

forår, som skabte ustabilitet i en hel region, var resultatet, at

mende år.

investorerne ikke fik mange rolige og forudsigelige stunder i løbet af 2011.

”Det er gået godt, selvom vi, som mange andre investorer, også fik smæk på Pandora gennem en private equity investe-

Ser man på tallene, var 2011 sådan, at den økonomiske

ring. Vi har dog også flere investeringer i unoterede selska-

vækst globalt faldt fra 5 % til 4 % i forhold til 2010. Det

ber, som ser gode ud, men vi har det princip, at vi foretræk-

dækker over, at økonomierne i de såkaldt udviklede lande

ker at have fuglen – ikke bare i hånden – men også meget

voksede med ca. 1,6 %, hvilket er næsten en halvering i for-

gerne stegt. Det er ikke nok at glæde sig over, at fuglene sid-

hold til 2010. Og økonomierne i Emerging Markets voksede

der på taget, men at tingene ser fornuftige ud,” siger han.

med 6,4 %, hvilket er lidt mindre end i 2010, hvor væksten var på 7,4 %.

Forberedt på overraskelser Uagtet den overraskende udvikling i 2011, så har Gert Poul-

”2011 blev meget anderledes og mere udfordrende end de

sen lysere forventninger til udsigterne for 2012. Andelen af

fleste – inklusive Realdania – forudså ved årets begyndelse,

investeringer i aktier bliver derfor måske skruet en lille smule

og derfor blev investeringsafkastet i 2011 heller ikke så godt,

op, mens investering i lavt ratede obligationer nok også kom-

som vi havde håbet og forventet. Tingene trak ud, og der er

mer lidt mere i fokus som følge af højt renteniveau og relativ

stadig meget smog over markederne. Men der er tendenser

lav konkursrisiko. Bag de investeringsmæssige overvejelser

til, at det går bedre i USA og Asien, så derfor ser vi lidt lysere

ligger dog hele tiden en læresætning, som investeringsche-

på tingene i 2012,” siger Realdanias investeringschef Gert

fen fik med fra professorerne under cand.polit.-studierne

Poulsen.

på universitetet.

Lorem investering ipsum 73

Afkast 2011, mio. kr.

Afkast 2011 %

19.355 -5.141 -21,3

”Vi har det princip, at vi foretrækker at have fuglen – ikke bare i hånden – men også meget gerne stegt …” siger investeringschef Gert Poulsen.

investering

Værdi pr. 31/12-2011, mio. kr.

investering

74 investering

”Teori og indsigt er altid godt at have med i bagagen, men

Indtil videre udgør investeringer i alternative produkter kun

I skal aldrig glemme, at verden alligevel kan være ond, og at

138 mio. kroner ud af Realdanias samlede aktiver på 19,4

I kan blive overraskede, sagde vores professorer ofte. Det er

mia. kroner. Grundige forundersøgelser af de forskellige mar-

værd at huske på i urolige tider,” siger Gert Poulsen.

keder kombineret med research af porteføljemanagernes evner og resultater, samt en bevidst strategi om at træde for-

Mindre afhængighed af verdensøkonomien

sigtigt på disse nye områder er baggrunden for, at alternative

Siden 2010, hvor Realdanias bestyrelse vedtog en ny investe-

investeringer indtil videre kun udgør en lille brøkdel af de

ringsstrategi med bredere rammer, har investeringschef Gert

samlede investeringer.

Poulsen og hans kolleger derfor også haft mulighed for at investere i såkaldte alternative produkter som forsikringspro-

”Vi er langt fra vores strategiske målsætning på området,

dukter, hedge fonde og råvarer. Produkter, som kan være

men vores første erfaringer har været gode. Vi er altid forsig-

med til at nedbringe Realdanias samlede risiko. Dermed kan

tige, når vi går ind på nye områder, hvor vores erfaringer er

Realdania sprede sin risiko ved at foretage investeringer i ek-

begrænsede og baseret på teori. Vi vil gerne høste vores

sempelvis forsikringer, som yder dækning ved naturkatastro-

egne erfaringer og have de teoretiske modeller vurderet i

fer, der i sagens natur ikke bliver berørt af udviklingen i ver-

praksis,” siger Gert Poulsen.

densøkonomien.

Trods lysere udsigter ønsker Realdania at være forberedt på nye udfordringer også i 2012.

Aktivfordelingen Renteprodukter Obligationer Investment Grade Obligationer Non Investment Grade Fast ejendom Aktier Børsnoterede Aktier Private Equity Danske Bank

33 % 24 % 9%

Obligationer (inv.gr.)

24 %

Obligationer (non-inv.gr.)

35 %

9%

Fast ejendom Børsnoterede Aktier

9%

57 % 16 % 6% 35 %

Private Equity

9%

6%

Danske Bank

16 %

Alternative produkter

Alternative produkter Investeringer i alt

1% 100,0 %

INVESTERINGER: BEHOLDNING OG BRUTTOAFKAST FOR PORTEFØLJERNE I 2011 og 2010

Beholdningens værdi Fordeling Afkast 2011 Afkast 2011 Afkast 2010 Afkast 2010 Aktivklasser

pr. 31/12-2011 mio. kr.

%

mio. kr.

%

mio. kr.

%

Renteprodukter

6.448

33

311

4,9

466

7,7

– Obligationer Inv. Grade

4.647

24

303

6,3

281

5,8

– Obligationer Non Inv. Grade

1.801

9

8

0,5

185

15,9

Fast ejendom

1.726

9

178

11,3

94

6,9

Aktier

11.044

57

-5.632

-34,3

3.085

24,5

– Børsnoterede Aktier

3.098

16

-344

-9,5

908

26,4

– Private Equity

1.100

6

-52

-4,2

418

49,0

– Danske Bank

6.846

35

-5.236

-44,9

1.759

21,2

138

1

2

2,2

-

-

19.355

100

-5.141

-21,3

3.645

18,2

Alternative produkter Investeringer i alt

investering 75

investering

Renteprodukter

Investment grade obligationsporteføljer

Non investment grade obligationsporteføljer

Porteføljer ultimo 2011: Realdania har fem porteføljer, og der er i 2011 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer.

Porteføljer ultimo 2011: Realdania har fem porteføljer, hvoraf en er oprettet i 2011.

Værdi af porteføljer ultimo 2011: 4,6 mia. kr.

Værdi af porteføljer ultimo 2011: 1,8 mia. kr.

Afkast i 2011: 6,3 %

Afkast i 2011: 0,5 %

Mål: At skabe et afkast, som matcher eller er bedre end de valgte reference-benchmarks.

Mål: At skabe et afkast, som matcher eller er bedre end de valgte reference-benchmarks.

MARKEDET FOR OBLIGATIONER 2011 Ved udgangen af 2010 var der generelt en forventning om stigende vækst og

I USA fastholdt den amerikanske centralbank de ledende renter i 2011, der

risikoappetit i 2011 som følge af de positive tendenser i den sidste del af

forblev på mellem 0 og 0,25 %. Centralbanken har dog i 2011 været meget

2010. Udviklingen i 2011 blev dog væsentligt anderledes end forventet.

aktiv på obligationsmarkedet, og har via stort annoncerede opkøbsprogrammer købt realkredit- og statsobligationer. På den måde øges pengemængden i

Obligationer med høj kreditværdighed havde et godt år, og renterne nåede et

samfundet. Den amerikanske centralbank er i dag den største ejer af ameri-

historisk lavt niveau, mens obligationer med lav kreditværdighed havde et

kanske statsobligationer.

dårligt år.

Finanspolitisk har USA i løbet af 2011 lanceret flere initiativer for at stimulere 2011 blev året, hvor problemer med statsgæld i en række sydeuropæiske

økonomien. Samtidig har man videreført de skattelettelser, som blev indført i

lande blev den alt overskyggende udfordring, og hvor lande med for stor

2009. Indsatsen begynder at bære frugt, og ved udgangen af 2011 var der

statsgæld oplevede, at de korte renter steg kraftigt med heraf følgende spe-

klare tegn på en bedring i den amerikanske beskæftigelse og vækst.

kulation om statsbankerot. Omvendt oplevede lande med lav statsgæld korte renter nær nul.

I USA kunne der ikke skabes enighed om de offentlige budgetter, og dette var en medvirkende årsag til, at kreditvurderingsbureauet Standard & Poors

Den europæiske centralbank (ECB) hævede den korte rente to gange i foråret,

nedgraderede den amerikanske kreditværdighed. Umiddelbart havde nedgra-

så den nåede op på 1,5 %. Renten blev dog sænket igen i efteråret, så den

deringen ingen indflydelse på det amerikanske renteniveau. Den amerikanske

igen kom ned på 1 % som ved årets start. ECB stillede hen over året store

10-årige statsrente lå ved indgangen af 2011 på 3,3 % og faldt til 1,9 % ved

mængder likviditet til rådighed for bankerne for at sikre fornuftig likviditet på

årets udgang. Renten på amerikanske statsobligationer ligger nu lidt højere

interbankmarkedet. Senest har ECB givet banker mulighed for at låne likvidi-

end renten på de tilsvarende europæiske (tyske) statsobligationer.

tet i op til tre år og på mere lempelige vilkår.

Danmarks Nationalbank fulgte i 2011 stort set ECB, men har sidst på året Allerede i 2010 var der fokus på statsgælden i de sydeuropæiske lande. Dette

sænket udlånsrenten fra 1,55 % til 0,70 %. Derudover har Nationalbanken

fokus blev intensiveret i 2011, da problemerne med statsgælden viste sig at

løbende varieret renten på indskudsbeviser alt efter udviklingen i den euro-

være større end først antaget – ikke mindst i Grækenland, men også i Portugal

pæiske korte rente og udviklingen i valutareserverne. Grunden til, at Natio-

Irland, Spanien og Italien. I disse lande er renten på statsobligationer steget

nalbanken sænkede de ledende renter mere end ECB, var udlandets efter-

betydeligt i løbet af 2011. I Grækenland steg renten på 10-årige statsobligati-

spørgsel efter danske værdipapirer. Danmark vurderes som en såkaldt ”sikker

oner til omkring 25 % og i Portugal til omkring 12 %. I Irland, Spanien og Ita-

havn” i forhold til det øvrige Europa. Norge og Sverige oplevede det samme

lien lå den 10-årige rente ved udgangen af 2011 mellem 5,5 % og 8 %. I EU’s

forhold. Det har ført til, at danske skatkammerbeviser med 3-6 måneders

kernelande og i Skandinavien var renten ultimo 2011 mellem 1,5 % og 4,5 %.

løbetid ultimo 2011 blev handlet til negative renter, hvilket ikke er sket før.

Sammenholdt med Tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer bevæget sig fra at være 0,1 procentpoint højere til ultimo 2011 at ligge 0,15 procentpoint under Tyskland.

FAST EJENDOM

Realdanias Fast Ejendoms-porteføljer Fast ejendom: Omfatter danske ejendomsselskaber, en engelsk ejendomsfond, to pan-europæiske ejendomsfonde, en østeuropæisk ejendomsfond, en ameri­ kansk ejendomsfond, to amerikanske skovfonde og en infrastrukturfond.

Bogførte værdi af ejendomsportefølje ultimo 2011: 1,7 mia. kr.

Afkast i 2011: 178 mio. kr., svarende til 11,3 %

MARKEDET FOR FAST EJENDOM 2011 De globale ejendomsmarkeder var i første halvår af 2011 generelt præget af

af den kommende FN-byen på Marmormolen i København for 2,1 mia. kr.

en vis optimisme blandt såvel ejendomsinvestorer som lejere. De mange ma-

Ejendomspriserne har været præget af store udsving på de forskellige del-

kroøkonomiske chok i sidste halvår af 2011 har imidlertid ført til fornyet for-

markeder bl.a. som følge af ovennævnte polarisering. Indekset over de børs-

sigtighed. Dette har udmøntet sig i fortsat polarisering til fordel for ”sikre”

noterede europæiske ejendomsselskaber, GPR 250 Europe, endte året med et

markeder og ejendomme. Mere sekundære beliggenheder og ejendomme

fald på 10,6 %.

kæmper fortsat med at tiltrække interesse fra investorer og lejere. USA kom bedre ud af 2011 end Europa, formentlig fordi ejendomsinvestorerne og de

Det amerikanske ejendomsmarked oplevede fortsat en stigende handelsakti-

multinationale lejere anser det for sandsynligt, at USA kommer hurtigere ud

vitet, som nu er tilbage på niveauet før den finansielle krise. Lejeudviklingen

af den økonomiske krise end Europa. Indekset over verdens største børsnote-

var flad til let stigende, hvor stigningerne dog primært var centreret omkring

rede ejendomsselskaber, GPR 250 Global, endte året med et fald på 3,3 %.

metropolerne og de kystnære trafikknudepunkter. Tilsvarende mønster sås for så vidt angår udviklingen i tomgang, som var flad til let faldende. Disse fakto-

På de europæiske ejendomsmarkeder var der i 2011 generelt stigende han-

rer resulterede samlet set i spirende vækst i driftsresultaterne, hvilket sam-

delsaktivitet, og de største stigninger var i Central- og Østeuropa. Særligt Po-

menholdt med faldende afkastkrav generelt medførte let stigende ejendoms-

len skiller sig ud med udpræget optimisme. I Vesteuropa viste Belgien, Tysk-

priser, ja endog stærkt stigende priser i knudepunkter som New York City,

land og Sverige også pæn vækst i handelsvolumen. I Danmark har der også

Boston og Washington D.C. De amerikanske børsnoterede ejendomsaktier

været markante ejendomshandler, bl.a. salget af Illum til den australske kapi-

steg i tråd dermed også i 2011, og GPR 250 America-indekset steg med

talfond Macquarie for knap 1,7 mia. kr., samt ATPs og PensionDanmarks køb

10,3 %.

EJENDOMSAKTIEKURSER 2011 INDEKS 31.12.2010 120 GPR250 Global GPR250 Europa GPR250 Amerika

115 110 105 100 95 90 85

11

11

2/

1/

/1 31

11

/1 30

11

0/

9/

/1 31

11

/0 30

11

8/

7/

/0 31

11

/0 31

11

6/

5/

/0 30

11

/0 31

11

4/

30

/0

1

3/

31

/0

21

/0

28

/0

1/

11

80 30

investering

76 investering

investering 77

investering

AKTIER

Realdanias Aktieporteføljer Aktieporteføljer ultimo 2011: 11 aktieporteføljer, hvoraf de ni investerer globalt og regionalt, mens to porteføljer er rent danske.

Værdien af de to danske porteføljer udgør lidt mindre end en tredjedel af aktie­ porteføljernes samlede værdi. Der er i 2011 omlagt i nogle aktieporteføljer, idet der er oprettet en ny portefølje og nedlagt en portefølje. Den nye portefølje er global.

Afkast i 2011: -9,5 %, svarende til -344 mio. kr.

Mål: At skabe et afkast, som er bedre end de valgte benchmarks. Generelt for aktieporteføljer gælder, at afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år. Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågæl­ dende aktier indeholder et større potentiale, end den aktuelle kurs på købstids­ punktet afspejlede.

Værdi af aktieporteføljerne ultimo 2011: 3,1 mia. kr.

MARKEDET FOR aktier 2011 En lavere økonomisk vækst i verden betød, at virksomhederne, som globalt

Det danske aktiemarked blev påvirket af en række negative begivenheder.

ved årets begyndelse forventede en indtjeningsfremgang for 2011 på 10 %,

Konkurserne i Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank medførte umid-

måtte konstatere et fald på ca. 12 % i den rapporterede nettoindtjening.

delbart store tab for ejere af obligationer og aktier i de ramte banker. Efterfølgende er tabene for kreditorerne markant reduceret til et tab på ca. 15 %.

Appetitten på risiko hos investorerne var generelt lav – blandt andet på

Bankaktierne blev negativt påvirket af konkurserne og af den generelle frygt

grund af udviklingen i den amerikanske økonomi, udviklingen i de sydeuro-

for tab i banker på grund af de sydeuropæiske gældsproblemer. Danske

pæiske lande, udfordringerne i den finansielle sektor i Europa og en afdæm-

Bank, Jyske Bank og Sydbank faldt i 2011 alle med mere end 40 %.

pet vækst på emerging markets.

Pandora stod for den ubetinget største skuffelse efter en nedjustering af Der var stor usikkerhed hen over året. Udviklingen var meget uensartet med

væksten fra 40 % til en vækst på 0, som chokerede finansmarkederne. Dette

moderate aktiefald i første og andet kvartal. Tredje kvartal bød på et fald på

resulterede i et kursfald på over 80 %, som var det hidtil største på den dan-

11 % målt på MSCI World-indekset, mens udviklingen i fjerde kvartal næsten

ske børs, NASDAQ OMX Copenhagen. Vestas fulgte efter med et kursfald på

udlignede det markante fald kvartalet før. Det globale aktiemarked målt ved

65 %. I modsætning til dette klarede de defensive aktier sig godt med stig-

MSCI World-indekset endte 2011 med et fald på 3,3 %.

ninger i Tryg og Topdanmark på mere end 20 %, efterfulgt af William Demant, NovoZymes, Chr. Hansen og Novo, som alle steg med mere end 10 %.

Det græske aktiemarked klarede sig dårligst og faldt med 62 % efterfulgt af Østrig og Finland med fald på omkring 33 % og 26 %. Herefter kom Japan,

Der var i 2011 ingen nye børsintroduktioner på det danske aktiemarked, men

Kina, Italien, Portugal og Frankrig med fald på mere end 20 %. Det eneste

der var kapitalforhøjelser i DLH, Bavarian Nordic og Danske Bank, som var

aktiemarked, der var positivt, var Irland, hvor aktierne steg med ca. 15 %.

den største med en emission i april på 20 mia. kr.

Det danske aktiemarked har klaret sig bedre end det europæiske aktiemarked i to ud af tre år de seneste 40 år. Dog ikke i 2011, hvor det danske aktiemar-

AKTIEKURSER 2011 INDEKS 31.12.2010

ked faldt 17 %, hvilket er ca. dobbelt så meget som det europæiske marked,

110

der faldt ca. 8 %.

105

C20 MSCI Verden

100

80 75 11

11

2/ /1

31

11

1/

0/

/1 30

11

/1 31

11

9/

8/

/0 30

11

/0 31

11

7/

6/

/0 31

11

/0 30

11

5/

4/

/0 31

11 30

/0

1

3/

21

31

/0

11

70 /0

storernes nervøsitet, og at usikkerheden var betydelig.

85

1/

Der var i 2011 store kurssving på det danske aktiemarked. Dette skyldes inve-

90

28

fald på 11%.

95

/0

26 %. Herefter kom Danmark efterfulgt af Norge og Sverige begge med et

30

I Norden var det de finske aktier, som klarede sig dårligst med et fald på

investering

78 investering

PRIVATE EQUITY

Realdanias Private Equity-porteføljer Portefølje ultimo 2011: Realdania deltager i 21 kapitalfonde med et samlet ka­ pitaltilsagn på 2,0 mia. kr. Porteføljerne omfatter venture- og kapitalfonde med særlig prioritering af kapitalfonde, der investerer i mid cap-markedet, som be­ står af mellemstore virksomheder.

Der er oprettet seks nye porteføljer i 2011, der omfatter følgende: • en dansk fond • to mezzaninfonde • en venturefond • en emerging markets fond • en hybrid fond, som investerer i Europa og Nordamerika.

Værdien af private equity-porteføljerne ultimo 2011: 1,1 mia. kr.

Afkast i 2011: -4,2 %.

Markedet for Private Equity Private Equity har haft endnu et turbulent år. Første halvår var præget af stor

Der har været mange spekulationer om, hvordan afkastet for private equity

aktivitet. Der blev gennemført rekordmange handler, og der var stor tilgæn-

fonde, der er blevet investeret i årene inden finanskrisen, vil være. Mange af

gelighed af finansiering. Baggrunden var bl.a. en væsentligt forbedret drift i

disse investeringer har været præget af for høje værdifastsættelser og for

porteføljeselskaberne, en opsparet efterspørgsel på grund af de få handler i

stor gældsættelse. Oveni har de virksomheder, der er investeret i, generelt

de foregående år, og fortsat stor finansiering fra den kapital, der blev rejst i

ikke levet op til deres vækstplaner som følge af finanskrisen. Meget tyder på,

årene op til krisen. Andet halvår var derimod karakteriseret af stor usikkerhed

at omfanget af konkurser ikke vil stige, men at hovedparten af porteføljesel-

og tilbageholdenhed. Finansieringen tørrede derfor ud, og antallet af handler

skaberne generelt er i god gænge. Der er dog en klar forventning om, at inve-

faldt dramatisk. Den væsentligste årsag til det lave aktivitetsniveau er gælds-

steringerne vil tage længere tid at salgsmodne, og at dette vil reducere afka-

krisen, i særdeleshed i Europa, som har fået alle aktører til at udvise stor for-

stet.

sigtighed.

I det forløbne år har der været publiceret en række artikler om afkastet af priPorteføljevirksomhederne har generelt haft et godt år oven på et ellers stærkt

vate equity i forhold til andre aktivklasser. Det samlede billede er, at private

2010. Dog synes der at være sket en afmatning i fjerde kvartal 2011 som

equity er en attraktiv aktiv-klasse, hvor vækst og overskud øges i den periode

følge af stigende usikkerhed i markederne og blandt forbrugere. Den primære

porteføljeselskaber ejes af kapitalfondene, og at dette sker i større grad end i

årsag til den generelt gode drift i porteføljevirksomhederne er ikke vækst,

virksomheder, som ikke er ejet af kapitalfonde. Målt på afkast igennem flere

men at fondene i begyndelsen af krisen var hurtige til at skære kraftigt ned

konjunkturer har private equity bidraget med et attraktivt afkast, som er hø-

på omkostninger i porteføljevirksomhederne.

jere end eksempelvis for børsnoterede aktier. Udvælgelsen af fonde er nøglen til at opnå afkast, da investering i private equity i høj grad er et håndværk,

Fundraising til private equity er fortsat på et lavt niveau. På trods af, at inve-

hvor en god fond også statistisk set vil give gode afkast ved fremtidige inve-

storerne generelt har fået mange penge i forbindelse med frasalg, har en

steringer og vice versa.

række af de institutionelle investorer været tilbageholdende for selv at være i stand til at imødekomme fremtidige soliditetskrav og øgede krav fra myndighederne. Fundraising sker primært i emerging markets-fonde, i fonde der investerer i nichemarkeder og fonde, der historisk har givet højt afkast. Det er forventningen, at vanskelighederne med at rejse penge vil betyde, at der kommer færre nye fonde. På trods af dette er det blandt professionelle investorer fortsat forventningen, at investeringer foretaget under krisen og de kommende år vil kunne give et afkast over det historiske gennemsnit. Dette har private equity-investeringer i tidligere lavkonjunkturer også givet.

investering 79

ALTERNATIVE investeringsPRODUKTER

Realdanias Danske Bank-portefølje

Realdanias alternative investeringsprodukter

Værdien af Danske Bank-porteføljen ultimo 2011: 6,8 mia. kr.

Afkast på Danske Bank i 2011: -44,9 %. MSCI Europe Banks-indeks faldt i 2011 med 31 %.

Realdania har i 2011 påbegyndt implementeringen af den nye investe­ ringsstrategi, som blev vedtaget i 2010. Den nye investeringsstrategi åb­ ner for investeringer i alternative investeringsprodukter, som det tidligere ikke har været muligt at investere i.

Ultimo 2011 var Danske Banks markedsværdi på 68 mia. kr. hvilket svarer til 54 % af indre værdi.

Portefølje ultimo 2011: Realdania har tre porteføljer med alternative inve­ steringsprodukter.

Værdi af porteføljer ultimo 2011: 138 mio. kr.

Afkast i 2011: 1,9 mio. kr. svarende til 2,2 %.

Danske bank 2011 var generelt et dårligt år for de finansielle virksomheder i Europa.

Markedet for alternative investeringsprodukter

Det skyldes ikke mindst frygt for, at statsgældskrisen ville få den finan-

Realdania har i 2011 foretaget sine tre første alternative investeringer.

sielle sektor til at kollapse. Mange europæiske banker har en stor behold-

Alle tre investeringer reducerer Realdanias samlede risiko. Der er tale om

ning af statsobligationer fra de lande, som er omfattet af statsgælds-

nye investeringsprodukter for Realdania, hvorfor porteføljerne er relativt

krisen. Særligt de sydeuropæiske banker er kraftigt eksponeret, men

små.

også franske og tyske banker har store beholdninger af disse obligationer. Det blev i juli 2011 besluttet, at der skal foretages en nedskrivning

Stonehenge Value Mix er en portefølje hvor der foretages en taktisk

af den græske statsgæld, og at bankerne skal deltage i denne nedskriv-

spredning af aktiver mellem aktier og obligationer. Stonehenge kan vari-

ning. De danske banker, og herunder Danske Bank, har dog kun en min-

ere fordelingen mellem obligationer i forhold til den økonomiske udvik-

dre eksponering mod de ramte lande.

ling, hvilket betyder, at porteføljen får en varierende korrelation med henholdsvis aktier og obligationer.

De danske banker blev herudover ramt af konkurserne i Amagerbanken og andre banker, som skabte usikkerhed omkring indskyderes og långi-

CATCo foretager investeringer i katastrofeforsikring. Forsikringsselskaber

veres risiko for tab i danske banker.

ønsker at reducere deres risiko for tab, hvorfor de mod betaling af en præmie sælger en del af risikoen videre. CATCo køber andele af forskel-

Konkurserne betød også, at de danske bankers finansieringsomkostnin-

lige typer af risici, som har en lille sandsynlighed for at blive en realitet.

ger er steget. De større danske banker klarede sig generelt dårligere end gennemsnittet i Europa. Danske Bank faldt med 44,9 %, mens Jyske

PAAMCO er en såkaldt fund of funds hedgefond, som investerer i hedge-

Bank og Sydbank faldt med henholdsvis 45,6 % og 39,8 %. Nordea har

fonde. Hedgefonde opdeles i flere forskellige kategorier alt efter, hvilken

klaret sig bedre en de øvrige. Dette skyldes blandt andet, at man har

strategi de anvender. Hedgefonde opererer ikke som traditionelle inve-

færre tab og at en stor del af Nordeas forretning ligger i Norge og Sve-

steringsfonde og er dermed vanskeligere at kategorisere i forhold til tra-

rige, hvis økonomier har klaret sig bedre end den danske.

ditionelle aktivklaser.

Danske Bank udvidede i april aktiekapitalen med 20 mia. kr. De nye aktier blev udbudt til kurs 86. Realdania deltog i kapitaludvidelsen med sin forholdsmæssige andel.

investering

DANSKE BANK

80 Om realdania

Om Realdania Mission

Vi har to overordnede formål:

ændret. Siden 2000 har vi drevet

Realdania skaber livskvalitet gennem

• Vi støtter og igangsætter projekter

filantropisk virksomhed, idet vi støtter

det byggede miljø.

Realdanias filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten ”i” husene,

inden for det byggede miljø til gavn

og igangsætter projekter inden for det

for almenvellet.

byggede miljø til gavn for almenvellet

• Vi investerer vores formue for at sikre

”mellem” husene, i by og på land og skal være til gavn for almenvellet.

Realdania tilvejebringer langsigtede

samt driver investeringsvirksomhed.

det størst mulige afkast.

Umiddelbart efter fusionen var formuen Vi arbejder med tre områder:

på knap 17 mia. kr. Det var penge, som

Byens kvaliteter, Byggeriets fremtid

gennem 150 år var blevet forvaltet i

og Bygningsarven.

realkreditforeningsregi, og som i over-

kvaliteter gennem værdiskabende pro-

ensstemmelse med realkreditloven ikke

cesser. Realdanias projekter skal være

Vi sætter fokus på emner som udvik-

blot kunne tilbagebetales til medlem-

værdiskabende, skal gøre en forskel og

lende nybyggeri, brugbar innovation,

merne. Det blev derfor besluttet at sikre

komme en bred kreds af mennesker til

gode restaureringsmetoder, arkitek­

formuens værdi i en forening, der driver

gode. Målsætningen er, at projekterne

tonisk og håndværksmæssig kvalitet,

almennyttig filantropisk virksomhed, så

er bæredygtige.

bedre processtyring, visionær byudvik-

fremtidens generationer også kan få

ling, forskning, formidling og meget,

gavn af pengene gennem udvikling af

meget mere.

det byggede miljø.

gende principper, der definerer Real­

Vores udgangspunkt er, at filantropi er

Medlemmer og repræsentantskab

danias virksomhed. De er ledetråde for

en profession, der kræver kompetencer.

Styringen af Realdania foregår i et sam-

ledelse og medarbejdere.

Vi engagerer os fagligt og økonomisk i

spil mellem medlemmer, repræsentant-

Principper og arbejdsform Realdania opererer med fem grundlæg-

de projekter, vi går ind i, og vi tager

skab, bestyrelse og direktion. Medlem-

Realdania vil udvikle og forandre.

medansvar for, at vores støtte giver

merne vælger et repræsentantskab ved

Det sker gennem partnerskaber og

gode, varige resultater.

geografiske og faglige valgmøder, og

netværk i en opsøgende og proaktiv

repræsentantskabet vælger så bestyrel-

indsats, baseret på dialog og viden

Vi arbejder helst i partnerskaber og

og på åbenhed og transparens.

netværk, og vi lægger vægt på et aktivt

sen, som ansætter direktionen.

samspil mellem ildsjæle, kommuner,

Repræsentantskabet repræsenterer

Hvem er Realdania?

institutioner, erhverv og brancheorga­ni-

samlet set det netværk og den faglige

Realdania er en forening med medlems-

sationer.

og ledelsesmæssige viden, Realdania

demokrati. Vi driver en filantropisk virk-

har brug for for at kunne drive sin virk-

somhed og støtter projekter inden for

Hvor kommer pengene fra?

somhed på et kompetent og forsvarligt

det, vi med en samlet betegnelse kalder

I 2000 overgik Realkredit Danmark

grundlag. Alle, der ejer fast ejendom

det byggede miljø. Grundlaget for det

til Danske Bank. Det var Realdania

i Danmark, kan blive medlem af Realda-

filantropiske arbejde er vores

(dengang under navnet Foreningen

nia. I dag har vi omkring 166.000 med-

investeringsvirksomhed.

Realdanmark), der ejede Realkredit

lemmer. På www.realdania.dk kan du

Danmark, og da vi hermed solgte real-

læse mere om vores aktiviteter, og du

kreditaktiviteterne fra, blev vores formål

kan downloade en indmeldelsesblanket.

fotokreditering 81

fotokreditering ÅRSMAGASIN 2012

Side Fotograf

Side Fotograf

Side Fotograf

Forside

Claes Bech-Poulsen

21vn Anne Prytz Schaldemose

53 Bjarke Ørsted

Inderside

Jeppe Carlsen

21hn

Leif Tuxen

54-55 Tina Enghoff

2vø Cowi

23ø

Claus Bjørn Larsen

56v Getty Images

2mø

Jørgen Jørgensen

23n Bygningsarv

56h IFHP

2hø

Jørgen Jørgensen

24-25

Leif Tuxen

58vø

2vn FN Global Compact

26.1v

Jørgen Jørgensen

architects

2mn

Leif Tuxen

26.1h Cowi

58hø Aarhus Kommune

2hn

Jan Christensen

26.2v

Jørgen Jørgensen

58vn

3vø GAM3

26.2h

Leif Tuxen

58hn Entasis

3mø Bente Jæger

26.3v Bornholms Regionskommune

59ø

Markus Wassberg og

3hø

Steffen Stamp

26.3h Bente Jæger

Ebbe Lykke

3vn

Steffen Stamp

26.4v Anne Prytz Schaldemose

59n

Jan Christensen

3mn

Esbjerg Kommune

26.4h

60

Liselotte Sabroe

Jørgen Jørgensen

Schmidt hammer lassen

Steffen Stamp

3hn 3XN

28v Nielle

61hø Tao Lytzen

4 Bjarke Ørsted

28h

61vm

Rebild Kommune

6 Bjarke Ørsted

29 Nielle

61hm

Leif Tuxen

8-9 Tina Enghoff

30-31 Bjarke Ørsted

61vn

Jeppe Carlsen

10-11 Bjarke Ørsted

32-33 Tina Enghoff

61hn

Leif Tuxen

15ø

35

62hø Bygningsarv

Leif Tuxen

Leif Tuxen

Leif Tuxen

15vn Anne Prytz Schaldemose

36-37 Getty Images

62vø

15hn Bygningsarv

38-41

Claus Bjørn Larsen

architects

16ø

42

Jan Nielsen

62vn

16vn Kræftens Bekæmpelse

43-45

Leif Tuxen

62h1 DAC

16hn

Jørgen Jørgensen

46-47

Realdania Byg

62h2 GIVRUM.NU

17vø

Jørgen Jørgensen

48 iStockphoto

62h3 Realdania

17hø

Leif Tuxen

49

63 Nationalmuseet

17n

Leif Tuxen

51vø FredericiaC

64-65

Ole Hein Pedersen

18vø DAC

51mø Anders Sune Berg.

66

Steffen Stamp

18hø

Herning Fremad

Realdania Byg

Schmidt hammer lassen Jørgen Jørgensen

Lysinstallationerne i Køge

67ø Bjarke Ørsted

18n iStockphoto

er skabt af Illumenarts og

67n

Steffen Stamp

19ø BIG

Lyskastellet.

68-69

Steffen Stamp

19vn GAM3

51hø Det Kgl. Teater/

70-71

Jørgen Jørgensen

19hn Anne Prytz Schaldemose

kvaesthusprojektet.dk

73

Claus Bjørn Larsen

21ø

51n

Leif Tuxen

Jørgen Jørgensen

Realdania By

Tryk PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s

IC NORD

Design Bysted A/S

NV

IRO

NMENT AL

BEL

og Birgitte Boesen, Realdania Kommunikation

LA

E

Redaktion Jacob Møller Overgaard, Lisbeth Reinwaldt

541 395 Printed matter

Jarmers Plads 2 1551 København V Tlf. 70 11 66 66 www.realdania.dk