Realdania årsmagasin 2010 by Realdania.dk

REALDANIA

ÅRSMAGASIN 2010

nye muligheder Vajsenhuset fik tilført nyt til gammelt

Vi uddeler kloge penge Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård s. 2 / Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker Interview med adm. direktør Flemming Borreskov s. 4 / Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder s. 28 / Valgmøder med rekorddeltagelse Realdanias medlemsdemokrati i praksis – reportager fra årets valgmøder s. 46 / Realdanias tre særlige indsatsområder s. 16, s. 36 og s. 56 / Året i glimt Rundtur blandt nogle af Realdanias mange projekter s. 6 og s. 66 / Lad os få boligøkonomien på dagsordenen Boligøkonomisk Videncenter s. 26 / Her er alt til debat! Realdania medlemsdebat s. 52 / Datterselskabernes liv s. 44, s. 54 og s. 64

realdania Årsmagasin 2010

02 Vi uddeler kloge penge

Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker

28 Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder

Bæredygtig helhedstænkning

Det sunde og sociale byggeri

46 Valgmøder med

rekorddeltagelse

56 Forstædernes tid

indhold REALDANIA – LIGE NU

FILANTROPIEN PÅ ARBEJDE

02 04

Vi uddeler kloge penge

Året i glimt

for almindelige mennesker

Interview med adm. direktør Flemming Borreskov

06 66 16

Indsatsområdet Sundhed og social bæredygtighed

gennem det byggede miljø

Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård Bæredygtighed skal kunne betale sig

28 46

Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder

Interview med investeringschef Gert Poulsen

Rundtur blandt nogle af de mange projekter,

som Realdania har engageret sig i gennem de

seneste år Det sunde og sociale byggeri

Valgmøder med rekorddeltagelse

Bæredygtig helhedstænkning

Indsatsområdet Miljø og ressourcemæssig

Realdanias medlemsdemokrati i praksis

bæredygtighed gennem det byggede miljø

– reportager fra årets valgmøder

44 56 64

Bæredygtighed og bygningskultur

VIDEN OG KOMPETENCE I HVERDAGEN

26 52 54

Realea Forstædernes tid Indsatsområdet Forstæderne i forvandling Vi skal tænke langt ind i fremtiden Realdania Arealudvikling

Lad os få boligøkonomien på dagsordenen Boligøkonomisk Videncenter Her er alt til debat! Realdania medlemsdebat Boligejerne skal hjælpes og inspireres Bolius Boligejernes Videncenter

44/54/64 06/66

Datterselskabernes liv

året i glimt

Rundtur blandt nogle af de mange projekter Realdania er engageret i. Se siderne 6-15 og 44-53.

Vi leverer ikke bare en check. Vi leverer kloge penge, for sammen med beløbet kommer en del af vores hjerne, siger Jesper Nygård med et smil.

Realdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård vil gerne huskes for glade elefanter. Men Realdania skal ikke være en ”bezzerwizzer”

Vi uddeler kloge penge 2

Interview med Jesper Nygård REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

af birgitte boesen

Fra sit direktørkontor i boligselskabet KAB midt i København kan

To fluer med ét smæk

Jesper Nygård vinke ned ad Vester Voldgade og forbi borgruinen

Jesper Nygård er optaget af balancen mellem de meget store og

på Jarmers Plads til Realdania i et af hovedstadens smukkeste

de helt små projekter:

højhuse på kanten af Ørstedsparken. Der har Jesper Nygård nu sat sig i stolen som bestyrelsesformand – efter 18 år som repræ-

”Man skal ikke undervurdere de små tings betydning i det byg-

sentantskabsmedlem, syv år som menigt bestyrelsesmedlem og

gede miljø. Derfor skriver vi også lige så fyldige pressemeddelel-

et år som næstformand:

ser om de små projekter, som vi gør om de store. Men vi skal stadig blive bedre til at synliggøre de små ting, som ofte styrker

”Det er fantastisk at være en filantropisk virksomhed med med-

interaktionen mellem mennesker,” siger han.

lemsdemokrati. Og for én, der som mig, har været med i den foreningsejede realkreditvirksomhed i mange år, har det været

Naturligvis tager de mest iøjnefaldende projekter opmærksomhe-

spændende at følge med i transformationen fra det megastore F i

den, men det betyder ikke, at den brede værdi for offentligheden

finansiel til det megastore F i filantropi. Efter at vi i 90’erne ople-

falder i baggrunden:

vede nogle svære år, er Realdanias foreningsliv i dag revitaliseret. Og siden 2000 har foreningen udviklet sig fra at varetage med-

”Man kan spørge, om det er vores opgave at støtte renoveringen

lemmernes økonomiske interesser til at være en almennyttig for-

af f.eks. Ledreborg Slotspark? Ja, det er det, når vi samtidig kan

ening, som varetager medlemmernes ideelle interesser. Men

sørge for, at haven bliver offentligt tilgængelig for dig og mig ved

selvfølgelig er pengene og vores investeringer også helt centrale

arrangementer nogle gange om året. Sådan er det også med

for vores virksomhed. Det har vi pligt til at gøre godt, og det synes

f.eks. pladsdannelsen foran Kronborg, den omfattende revitalise-

jeg også, vi gør. For snart 10 år siden startede Realdania med en

ring af Københavns Befæstning og herregården Nørre Vosborg.

egenkapital på godt 10 mia. kr., og siden er det blevet til samlede

Vi slår to fluer med ét smæk: Vi bevarer - og i visse tilfælde gen-

uddelinger på over 10 mia. kr. fordelt på mere end 1.000 projekter

skaber og udvikler - en umistelig del af vores kulturarv, og vi ska-

inden for de tre områder Byen, Byggeriet og Bygningsarven.

ber tilgængelighed for publikum, så anlæggene får en plads i

Samtidig har vi meget bevidst gennemført en spredning af vores

vores bevidsthed. På den måde giver vi noget værdifuldt tilbage

investeringer henover årene, så vi stadig har 19 mia. kr. at gøre

til offentligheden.”

godt med.” Kloge penge og noget af hjernen Glade elefanter og glade mennesker

Som filantropisk virksomhed har Realdania store ambitioner, men

Jesper Nygård har stor respekt for det, han kalder ”Realdanias

for at man kan dele mange penge ud, skal man være dygtig til at

store økonomiske muskel”, som kan bidrage med alt fra nybygge-

få penge til at avle.

rier af høj kvalitet til lokale ildsjæleprojekter på mikroplan: ”Investeringer er ikke målet, det er midlet. Filantropi er vores sær”Vi er med på alle niveauer, fra ny verdensklassearkitektur til

kende. Vi sikrer en professionel håndtering af formuen, og vi fører

sociale naborelationer i enkelte kvarterer i bysamfundet. Ikke alle

en klog og fornuftig risikopolitik for investeringerne,” siger Jesper

projekter skaber nytte for alle, men alle projekter skaber nytte for

Nygård.

nogen. Det gør mig stolt over virksomheden. Vi mener, at mangfoldighed er vigtig, og at resultaterne ikke kun skal opnås gennem

Han understreger, at Realdania altid tænker med på projekter,

bidrag til de store projekter. På den måde kan vi leve op til vores

udvikler, finder på og kvalificerer ansvaret ud fra en stor viden om

ambitioner som en filantropisk virksomhed, som vil skabe livskva-

og erfaring med, hvordan man skaber værdi i projekter:

litet gennem det byggede miljø,” siger Jesper Nygård, der gerne

”Vi leverer ikke bare en check. Vi leverer kloge penge, for sammen

vil øge fokuset på den del af det byggede miljø, der har med men-

med beløbet kommer en del af vores hjerne,” siger han med et

nesker at gøre.

smil på læben.

”Vi skal spørge os selv: Hvordan fungerer byen sociologisk og

Men med mange penge og stor viden følger en risiko:

socialt? Hvordan kan vi være med til at skabe gode liv? Mange af

”Jeg vil bestemt gerne undgå, at vi opfattes som en ”bezzer

de projekter, Realdania har bidraget til, er blevet set som arkitek-

wizzer.” Vi skal hele tiden respektere andre og spille sammen med

turprojekter, men vi har ambitioner om at skabe mere end god

politikerne, myndighederne og ildsjælene. Vi skal kende vores

arkitektur. Jeg vil helst huskes for glade elefanter og glade men-

plads som professionel filantrop, der arbejder redeligt, ordentligt,

nesker, og ikke kun for flotte tegninger af et elefanthus i Køben-

dialogbaseret og etisk korrekt,” siger Jesper Nygård, der også

havns Zoo. Vores penge skal nemlig skabe nytte for mange.

gerne vil fremme Realdanias arbejde med medlemsdemokrati:

Elefanthuset er derfor ikke bare et byggeri inde i Zoo, det er også

”Jeg er stolt over, at vi er en forening baseret på medlemsdemo-

en del af oplevelsen for folk, der går tur i Frederiksberg Have, hvor

krati. Vi skal udvikle vores demokratiske og foreningsmæssige

man nu har gratis overblik over elefanternes udeområde. Sådan

rammer. Vi har kun ti år på bagen, og vi er kommet fantastisk godt

skaber man nytteværdi for rigtig mange gennem arkitekturen.”

fra start.”

Interview med Jesper Nygård REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Når vi tænker bære dygtighed skal vi hele vejen rundt. Vi skal tænke på miljø og ressourcer – men også på social mangfoldighed og på økonomi.

Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker 4

Interview med flemming borreskov REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

I lyset af finanskrisen blev 2009 et godt år for Realdania. Nu vil Realdania bruge 2010 til at finde ud af, hvordan miljø, ressourcer, sundhed og social bæredygtighed kan tilgodeses på en måde, der holder økonomisk.

af birgitte boesen

I 1987 fik verden et nyt ord at tygge på: bæredygtighed. Det

Bæredygtighed på alle niveauer

var den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundt-

De tre indsatsområder – sundhed og social bære-

land, der som formand for FN’s miljø- og udviklingskommis-

dygtighed, miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed

sion åbnede diskussionen om, hvordan vi kan skabe de bedste

og forstædernes forvandling – kommer til live i en række

betingelser for mennesker og miljø nu og i fremtiden – og lige

projekter, der strækker sig fra et website, der samler oplysnin-

siden har bæredygtighed været en del af debatten. Også i

ger om energibesparende renoveringer, til en vision for en

Realdania.

fuldskala byudvikling af de mange arealer, som kommer i spil med den forventede letbane langs Ring 3.

”Bæredygtighed er et af de mest anvendte ord for tiden – og med god grund,” siger adm. direktør Flemming Borreskov: ”Vi

”Vi arbejder på mange niveauer og med mange ideer, for vi

har sat bæredygtig byudvikling øverst på dagsordenen, fordi

opfatter den samlede indsats for bæredygtighed som et holi-

udfordringerne er så store, og der er brug for komplekse løs-

stisk projekt. Derfor inviterer vi landets kommuner til at

ninger, når mange faktorer indvirker på hinanden. Derfor vil vi

komme med ideer, der kan fremme sundhed, vi udvikler nye

fortsat arbejde med tre særlige indsatsområder, nemlig sund-

typer forsamlingshuse for kultur og idræt, og vi renoverer par-

hed og social bæredygtighed, miljø- og ressourcemæssig

celhuse fra 70’erne for at teste indeklima, indretning og bespa-

bæredygtighed og forstædernes forvandling.”

relser. Men vi tager også det byggede miljøs betydning for de sårbare og syge meget seriøst, for bæredygtighed har også en

Flemming Borreskov ved godt, at ’bæredygtighed’ ofte opfat-

social dimension. Derfor sørger vi for, at Det Kgl. Vajsenhus får

tes som et tomt mantra. ”Det er ingen kunst at levere bære-

nye biblioteks- og undervisningslokaler til gavn for de foræl-

dygtige projekter, hvis man har ubegrænsede midler, men

dreløse børn eller børn i plejefamilier, og vi arbejder videre

bæredygtighed skal være til at betale for den almindelige dan-

med udviklingen af hospicer, der kan sikre gode og værdige

sker, og de må meget gerne være nemme at gå til. Ellers bliver

afslutninger på livet for de uhelbredeligt syge,” siger Flem-

nytten af indsatsen for lille”, understreger han. Men for at det

ming Borreskov.

kan betale sig at vælge bæredygtige løsninger, er der brug for at tænke i helheder.

Et tilfredsstillende år trods finanskrise De mange projekter, der falder indenfor indsatsområderne for

”Når vi tænker bæredygtighed, skal vi hele vejen rundt. Vi skal

bæredygtighed, udgør en vigtig del af Realdanias filantropiske

tænke på miljø og ressourcer – men også på social mangfol-

arbejde – men kun en del. Listen over filantropiske projekter

dighed og på økonomi. Det er alle aspekterne af bæredygtig-

indenfor de tre overordnede områder, Byen, Byggeriet og Byg-

hed, der skaber helheden i løsningerne. Og det kræver

ningsarven, tæller ikke færre end 1.000 – bl.a. etableringen af

samtidig en forståelse af, at ingen af de fire værdier i ligningen

Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, åbningen af kunstmu-

kan undværes, og at vi bliver nødt til at tilgodese alle elemen-

seet HEART i Herning og afslutningen af det omfattende

terne, både miljø, ressourcer, det sociale og det økonomiske.”

arbejde med at gøre en forsømt og kedelig å i Holstebro til centrum for en række nye, skønne byrum.

Begrebet bæredygtighed kommer til at tage meget af opmærksomheden i Realdanias arbejde i de kommende år, og

Selvom uddelingerne på 443 mio. kr. i 2009 var færre end året

det vil udfordre hele visionen om at skabe livskvalitet gennem

før, er Flemming Borreskov godt tilfreds: ”Vi forudsagde sidste

det byggede miljø – for hvordan får man det hele til at gå op i

år, at vi på grund af finanskrisen måtte skrue ned for nogle af

en højere enhed?

de helt store prestigeprojekter. Årsresultatet på 5,9 mia. kr. er tilfredsstillende, væsentligt påvirket af investeringsafkastet på

”Vi ved, at bæredygtighed kan have store konsekvenser for

6,6 mia. kr, og egenkapitalen er på 18,9 mia. kr. Og apropos

oplevelsen af en bygning, hvis f.eks. energiforbruget skal hal-

finanskrise, så er et af årets vigtigste initiativer oprettelsen af

veres. Det kan betyde, at vinduerne skal udskiftes med små

Realdanias Boligøkonomiske Videncenter, der skal gøre os klo-

koøjer, som gør det uattraktivt og usundt at opholde sig inde i

gere på de boligøkonomiske emner, som spiller så stor en

bygningen, som også bliver uskøn at se på. Vil vi det? Og hvad

rolle ikke mindst i en økonomisk krisetid,” siger Flemming

betyder det for livskvaliteten?” spørger Flemming Borreskov.

Borreskov (se også artiklen side 26).

Interview med flemming borreskov REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

af Dorte Bülow

ÅRET I GLIMT I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Vi deler vores projekter op i tre fokusområder, tre B’er:

Byen, Byggeriet og Bygningsarven.

Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget, meget mere. Vores meget store projekter kalder vi Flagskibsprojekter.

Det er projekter, der gør en markant forskel i det byggede miljø, og

som sætter kursen med stor demonstrationsværdi til inspiration for andre. Typisk går flagskibsprojekterne på tværs af de tre områder Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Flagskibe er som regel også økonomisk tunge projekter, der gennem samarbejde og partnerskaber synliggør og markerer Realdanias arbejde som en strategisk fond.

Med året i glimt præsenterer vi nogle af de mange aktiviteter og projekter, som Realdania har engageret sig i og støttet økonomisk gennem de seneste år. Hvis du får lyst til at vide mere om vores mange projekter, så klik ind på www.realdania.dk, hvor du kan læse projektbeskrivelser, downloade rapporter, læse pressemeddelelser og nyheder eller se flere billeder, illustrationer og film.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

BYEN

BYGNINGSARVEN

BYGGERIET

Flagskibe

Ildsjæle skaber store resultater med små midler Overalt i Danmark samles folk om det, de brænder for – f.eks.

De ildsjæle, der både tager initiativ og ansvar, har brug

sport, musik eller socialt arbejde. Der bliver lagt tusindvis af

for hjælp til at finansiere det professionelle arbejde – og

timer i de lokale foreninger, og alle kender værdien af det fri-

deres projekter behøver ikke at være store for at være vigtige.

villige arbejde. Ildsjælenes indsats kan ikke erstattes, heller

Derfor har Realdania fået Dansk Bygningsarv A/S til at analy-

ikke når det handler om det byggede miljø. Over hele landet

sere vilkår og muligheder for ildsjælsprojekterne. Hvilken

finder vi foreninger og grupper, der beskæftiger sig med

betydning og effekt har de for lokalsamfundene? Hvordan

f.eks. bevaring og restaurering af bygninger med lokalhisto-

kan man fremme interessen for projekterne – og sætte nye

risk værdi.

spændende skibe i søen? Og hvordan tegner fremtiden sig? I det forløbne år har mange måtte spænde livremmen ind

Gulddyssegård En gruppe initiativrige pensionister i Gundsø tæt på Jyllinge har sat sig for at omdanne en næsten 200 år gammel firlænget gårdejendom til et sted, hvor kunst- og kulturinteresserede kan mødes og inspirere hinanden.

– det var også tilfældet for Realdania. Det har konsekvenser for de meget store og finansielt krævende projekter, men ikke altid for de små. Pointen er nemlig, at det lokale engagement skaber grobund for store resultater med små midler – til gavn for både lokalsamfund og mangfoldigheden i arkitekturen og bygningskulturen. I løbet af 2010 udgiver Realdania publikationen ”Når Lysten Driver Værket”, der gennem en række cases viser ildsjælenes store engagement og betydning i det byggede miljø i Danmark. Med afsæt i gode erfaringer og med fænomenet indkredset af fagfolk med forskellig viden og indgang til emnet, har ønsket været, at andre vil kunne se værdien og potentialet i ildsjælenes arbejde – og dermed også støtte og bakke dem op.

Jollmands Gård På Als arbejder lokale ildsjæle frivilligt for at sikre restaureringen af Jollmands Gård. Åbningen af den fredede gård vil give publikum mulighed for at lære Als’ ældre landbokultur at kende.

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Fra pulterrum til samlingssal

Der var noget galt i Holstebro. Den hang ikke rigtig sammen, og området omkring Storå midt i byen lå hen som et kedeligt og ubrugt område, der vendte ryggen til byen og borgerne. Men for fire år siden gik kommunen i gang med at gøre byens kedelige bagside til en ny og levende forside. Nu skulle der skabes åbne og spændende byrum med masser af liv, lys og kultur. I september 2009 kunne daværende borgmester Arne Lægaard så byde de mange fremmødte borgere velkommen til indvielse af Holstebros nye kreative og rekreative frirum, hvor der er skabt fine og frie adgangsforhold til åen – attraktive steder hvor man har lyst til at opholde sig. Stier og ramper fører direkte ned til

Holstebro – byrum, å, kultur Holstebros nye byrum er et fint eksempel på, hvordan man kan udnytte en naturressource som Storå til at skabe kreative og rekreative rum.

vandet, hvor bænke og siddetrapper byder sig til og giver kanosejlere mulighed for en glidende landgang midt i byen. Og så rummer det nye byrum ved åen sceneareal med tilskuerpladser

let til et lyslevende byrum, hvor kulturlivet kan blomstre og

og direkte kontakt til teater, koncertsal og biograf.

åen komme til sin ret som en naturressource midt i byen. Alt sammen smukt overvåget af den nye 40 tons tunge og 30 meter

Man kan forestille sig, hvordan det må være for en familie at få

lange forbindelseslinje – bygget på et stålværk i Groningen i

et ubenyttet pulterrum i kælderen byttet ud med en samlingssal.

Holland og fragtet til Holstebro i ét stykke – der bygger bro mel-

Sådan er det for byen Holstebro at få det gamle ”bagrum” veks-

lem Holstebros to bydele over Storå.

Livsglæde og kys i Tolne Skovpavillon

Med massiv lokal opbakning og økonomisk støtte udefra har initiativgruppen nu skabt mulighed for en renovering af den forladte og faldefærdige pavillon, der skal føres tilbage

Om hundred år er alting glemt, skrev digteren Carl Søeborg

til sit gamle udseende. Opgaven bliver udført af entreprenø-

engang i et digt, hvor han opfordrede os til at nyde livet,

rer, der skal lede arbejdet med en gruppe praktikelever fra

mens det er her – med venskab, kys og vin! Og nyde livet kan

lærligeuddannelserne som murer, tømrer og snedker.

folk i Tolne fremover gøre i den gamle skovpavillion, der netop har rundet de hundrede år – uden at være gået i glem-

På den måde vil skovpavillonen kunne genåbne som et tids-

mebogen.

svarende samlingssted for folk fra hele Vendsyssel. Der er allerede planer om revy, koncerter, familiearrangementer

Pavillonen fra 1908 er nemlig blevet en hjertesag for en

mm., og dermed er der igen langt op til nye kys og mere livs-

gruppe entusiastiske lokale, som har taget det gamle folke-

glæde i skoven ved Tolne.

lige samlingssted til sig. De har sat sig for at puste nyt liv i den gamle bygning, der i sin ungdom var hjemsted for folkelige, kulturelle og politiske arrangementer.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Læs mere: www.tolne-skovpavillon.com

Morgendagens landbrugsbyggeri Kravene til landbrugets stalde, siloer, gartnerier osv. er konstant under forandring. Dyrevelfærden skal være i top, og der skal udvikles nye normer for godt landbrugsbyggeri, som tager hensyn til både placering i landskabet og arkitektur. Ved at tænke nyt kan byggerierne skabe langsigtede værdier til glæde for alle brugere og gæster i det åbne land – og samtidig gavne landbrugets image. Men hvordan skal arkitekter og bygherrer tænke og planlægge, så nutidens landbrugsanlæg er holdbare i fremtiden? Det spurgte Realdania om i 2006 med idékonkurrencen Fremtidens landbrugsbyggeri, og de to første eksempelbyggerier er nu realiseret: Hos landmand Palle Joest Andersen i Sønderskov ved Hjørring er et nybygget staldanlæg nu hjemsted for 1.100 søer. Stalden tager både højde for fremtidens krav til dyrevelfærd og arbejdsmiljø ved svineproduktion og til de værdier, der knytter sig til det omgivende landskab. Og så er der tænkt et besøgscenter til bl.a. skoleklasser ind i staldbygningen. Hos planteavler Keld Stenlien Hansen, der leder en højt specialiseret produktion af korn og frø, går den moderne og rationelle landbrugsdrift op i en højere enhed med miljøet, naturen og landskabet i den naturfredede tunneldal, Fuglesødalen. Det nye arkitektoniske udtryk på kornladen er både elegant og effektivt – bygningens fine indpasning i landskabet får dens volumen til at synes mindre – og udviklet med bæredygtige løsninger på f.eks. nedsivning, brug af kemikalier mm.

Med Keld Stenlien Hansens nye bygninger i Veksø er det vist, at landbrugsbyggeriet igen kan blive en stolt arkitektur”

Kampagnen Fremtidens landbrugsbyggeri mundede ud i seks vinderprojekter, hvoraf de første to altså er realiseret.

Læs mere: www.fremtidsgaarde.dk

Karsten R.S. Ifversen, arkitekturredaktør, Politiken

Kornladen i veksø Kornladen er funktionelt visionær samtidigt med, at den spiller meget fint sammen med det omkringliggende landskab. Laden er et godt eksempel på, hvorledes en meget stor bygning med arkitektonisk kvalitet kan placeres elegant – selv på kanten af en fredet ådal. året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Det er kedeligt! Hvad skal jeg bruge det til? Mange skoleelever har fordomme overfor de naturvidenskabelige fag, og det er en skam, for naturvidenskab er vigtig – og alt andet end kedeligt. Faktisk har fagene gode muligheder for at kildre ungernes nysgerrighed. Men det kræver de rigtige rammer. Og de er nu på plads i Bjerringbro. Naturvidenskabernes Hus er skabt for at stimulere interessen og den naturlige nysgerrighed for de naturvidenskabelige fag, og med topmoderne faciliteter til innovative projekter og eksperimenterende undervisning, er huset et ideelt og inspirerende center for elever og lærere fra folkeskolen og gymnasierne. Samtidig er den monolitiske cylinder en arkitektonisk perle, skabt af den unge københavnske tegnestue NORD. Husets arkitektur understøtter dets faglige formål, og facaden gennembrydes af mange vinduesåbninger og terrasser, der skaber en særlig rumlig oplevelse. Selve facaden er beklædt med glasprofiler, og når lyset skifter i dagens løb og de indvendige lamper bliver tændt, skifter huset som helhed også karakter og udseende. Udenfor bygningen, der ligger på en sydvendt skråning ved indkørslen til Bjerringbro, vil der blive anlagt naturvidenskabelige haver og udendørs undervisningsanlæg. Læs mere: www.naturvidenskaberneshus.dk

Naturligt nysgerrig i Naturvidenskabernes Hus Kreativitet i laboratoriet Måske et par kommende naturvidenskabsfolk? Eleverne er allerede godt i gang i laboratorier og værksteder, hvor undervisningen byder på alt fra robotter og astronomi til bioteknologi og animationer.

Naturvidenskabernes Hus Bygningen er skabt til både udefra og indefra at vække undren, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Naturvidenskabernes Hus er samtidig i sig selv et undervisnings- og læringsværktøj inden for energi – det bliver opvarmet med både jord- og solvarme.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Vestermølle Når alle renoveringsarbejderne er gennemført, vil Vestermølle i det ydre fremstå som et smukt eksempel på en større dansk gård anno cirka 1910 – samtidig med, at der er sikret en tidssvarende anvendelse af vores fælles bygningsarv.

Den der kommer først til Vestermølle …

Den hundrede år gamle Vestermølle ved Skanderborg Sø forener

huser også undervisningslokaler for Skanderborg Kommunes

lokale ildsjæles engagement med genanvendelse af bygningsar-

beskæftigelsesprojekt for 30 lokale, der ikke kan arbejde pga.

ven. På Vestermølle har en lang række fonde – bl.a. Realdania –

sygdom.

finansieret flere faser med renovering af gårdanlægget, der nu benyttes som hjemsted for en række sociale og kulturelle lokal-

Med renoveringen af de to længer er det bevaringsværdige gård-

foreninger – fra spejdere, lystfiskere og jægere til sejlere og sten-

anlæg med de gode arkitektoniske kvaliteter sikret for fremtiden

huggere.

– og på den måde fortsætter stedets historie, der kan spores tilbage til 1500-tallet. Vestermølle bliver dermed et godt eksempel

De otte brugerforeninger på Vestermølle tæller tilsammen

på, hvordan bygninger, der ikke længere tjener deres oprindelige

omkring 1.000 skanderborgensere, der dels går op i deres egen

formål, kan være til gavn og glæde med nye anvendelser – fra

hobby, dels i møllegårdens restaurering. Og nu har de kastet sig

det organiserede sport- og friluftsliv til kommunens sociale ind-

over renoveringen af de stærkt forfaldne længer mod syd og

sats.

nord, som huser både juniorsejlere, lystfiskerforeningen og jagtforeningen, der alle nyder godt af søen og naturen. Vestermølle

Læs mere: www.vestermollelaug.dk

Meget mere end en skole I 1998 blev fem danske landsbyskoler fra omkring århundred

Men hvad med den flotte skolebygnings fysiske tilstand?

skiftet fredet. Af dem er kun en enkelt i dag i brug som skole,

Strynø Beboerforening har taget initiativ til en forundersø-

nemlig på Strynø i det sydfynske øhav. Men skolen er ikke

gelse, der skal afdække behovet for renovering og istandsæt-

kun en skole, den er øens samlingssted. Her bor ungdoms-

telse, så den vigtige bygning også fremover kan huse de

klub, ældreklub, aftenskole, bibliotek, lokalarkiv osv., og det

mange aktivteter. Når forundersøgelsen er færdig, skal der

er her der finder generalforsamlinger, afstemninger og meget

findes en samlet løsning for finansiering og renovering af

andet sted. Skolen lægger også rum til øens fester, dåb, kon-

den fredede skole med den store sociale betydning.

firmationer, gravøl, den månedlige fællesspisning og et enkelt byrådsmøde om året i Langeland Kommune. Skolen er altså omdrejningspunktet for de ca. 220 fastboende strynø boeres hverdag i stort og i småt.

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Mennesket i centrum i fremtidens institutioner Vores ønsker og behov forandrer sig hele tiden, også når det

I 2010 skal modelprogrammerne danne grundlag for en

gælder indretningen af vores boliger, arbejdspladser og insti-

række nye offentlige institutioner som – med støtte fra Real-

tutioner. Derfor er det nødvendigt at indsamle ny viden, så

dania og Erhvervs- og Byggestyrelsen – udvikles gennem

alle byggerier bliver opført eller renoveret på en langtidshold-

arkitektkonkurrencer.

bar måde. Det gælder f.eks. daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger.

Læs mere: www.ebst.dk

Realdania har gennem flere år arbejdet med udviklingen af modelprogrammer for forskellige typer byggerier – og det med stor succes. Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen har derfor udvalgt en række rådgivere, der skal udarbejde et modelprogram for hver af de tre institutionstyper: dag institutioner, folkeskoler og plejeboliger. Programmerne skal inspirere kommunerne ved anlægsopgaver og sætte fokus på arkitekturens betydning for de forhold, der skal tænkes ved udformning af fremtidens bygninger for den offentlige service. Da mennesket – både brugere og de ansatte – skal være i centrum for fremtidens byggeri af offentlige institutioner, skal modelprogrammerne også inddrage synspunkter og erfaringer fra børnehavebørn, skoleelever, lærere, pædagoger, beboerne på plejehjem m.fl.

Folkesundhed for alle Rønnes vikinger

Institutioner for fremtiden Projektet skal udnytte den nyeste forskning og de bedste erfaringer fra ansatte og brugere til at kvalificere de meget store investeringer, der i de kommende år skal forbedre renovering og nybyggeri af offentlige institutioner

Der er pres på det lille stadion i den bornholmske hovedby, for motionslystne øboer strømmer til, og faciliteterne kan ikke rigtig følge med. Derfor har en gruppe aktive medlemmer i Viking Rønne Atletik taget initiativ til bygningen af et nyt klub- og aktivitetshus, hvor bornholmerne kan samles om deres klubliv, de eksisterende idrætstilbud og en række nye motionsformer, som er i vækst. Den bornholmske tegnestue Blå Streg har tegnet den nye, markante bygning, der føjer sig fint til det eksisterende byggeri, og klubben får dermed et nyt og attraktivt omdrejningspunkt for de mange aktiviteter. Og det er ikke kun bornholmerne selv, der nyder godt af øens mange muligheder. Også folk ”ovrefra” kommer til i voksende antal for at deltage i motionsløb som Etape Bornholm o.a. stævner, festi-

Når det nye hus ved stadion er klar til brug, vil frivillige og

IK Viking Rønne Atletik og Motion Viking Rønne er meget aktiv i det daglige og står i årets løb for en lang række populære motions arrangementer, bl.a. det årlige motionsløb Etape Bornholm, der har mere end 2.000 deltagende løbere.

ulønnede ildsjæle stå for den daglige drift.

Læs mere: wwww.viking-atletik.dk

valer mm. og dermed bidrager idrætten ikke kun til folkesundheden, men også til omsætning og vækst for turisme og erhvervsliv.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

sundhed gennem bevægelse

Muskelsvindfondens feriecenter ved Musholm Bugt udvider nu med en række nye feriehuse, kulturfaciliteter og – ikke mindst – en stor CO2-neutral multihal, opført som lavenergibyggeri med naturlige materialer. Gennem mange år har Muskelsvindfonden markeret sig stærkt gennem de Grønne Koncerter hver sommer. De velbesøgte musikbegivenheder skaffer penge til fonden, der arbejder for at også mennesker med muskelsvind kan få et liv med lige ret og lige muligheder – og et særligt godt koncertår i 2008 har givet fonden mulighed for selv at skyde fem mio. kr. i en markant udbygning af fondens feriecenter. Og da Arbejdsmarkedets Feriefond i forvejen havde afsat 69 mio. kr. og Realdania og A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal hver har bevilget 10 mio. kr., er vejen banet for den nye multihal, 20 to-personers feriehuse, tre familiehuse, to dobbeltvillaer, køkken og spisesal, møde- og kulturfaciliteter, aktivitetshus, værksted m.m. Centeret ved Musholm Bugt er oprindelig tegnet af arkitekt Jens Ravn og byder på høj arkitektonisk kvalitet. Med de nye tilføjelser bliver der samtidig sat nye standarder for det danske idrætsbyggeri til folk med muskelsvind, der dermed får nye og attraktive rammer for øget sundhed gennem bevægelse.

Læs mere: www.musholm.dk

To historiske torve bindes sammen

Gågaden i Nykøbing Mors trækker en spændende rute forbi flere lokalhistoriske mindesmærker – fra Dueholm Kloster via det fredede rådhus fra 1846 til biblioteket, der holder til i det gamle Morsø Jernstøberi. De historiske bygninger er omkranset af to centrale pladser, Støberitorvet og Rådhustorvet, men arkitektonisk og funktionsmæssigt hænger det ikke rigtig sammen. Derfor har Morsø Kommune og Realdania udskrevet en arkitektkonkurrence, så byen kan få et nyt, levende byrum, der skaber sammenhæng, identitet og karakter. I februar 2010 blev Schønherr Landskab præsenteret som vinder af konkurrencen. Vinderprojektet binder hele gågadeforløbet med Rådhustorvet, Nørregade og Støberitorvet sammen ved at lade chausséstensbelægningen fortsætte som et ”gulv” gennem alle byrummene. Stenbelægningen får forskellige lyse og mørke toner, så de skaber en

Vinderforslaget understøtter det kulturhistoriske miljø, som er i byens centrum. Samtidig skabes nye spændende byrum, hvor borgerne i Nykøbing Mors får mulighed for at mødes om forskellige aktiviteter i byens rum.

slags tåge af gnister – med reference til det gamle Morsø Jensstøberi. Læs mere: www.morsoe.dk

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Byvandring på en helt ny måde

Hvorfor ikke vende tingene lidt på hovedet, tænker de hos projekt UDENFOR. Lad os gentænke den traditionelle byvandring og give deltageren mulighed for at anskue København fra et alternativt perspektiv – den hjemløses. Det sker med initiativet Projekt Poverty Walks – byvandringer i København med en hjemløs som guide. Undervejs på turen bliver de deltagende præsenteret for guidernes erfaringer med livet på gaden, fattigdomslokaliteter, historiske seværdigheder og oversete københavnske afkroge. Med initiativet ønsker projekt UDENFOR at give ordet til byens socialt udsatte. Inspirationen til projektet kommer fra Belgien og Holland, som har haft stor succes med at lave alternative byvandringer anført af hjemløse. Målet er, at turister og borgere kan komme med på de første Poverty Walks i København først på sommeren i 2010. Læs mere: www.udenfor.dk

Fællesplads giver mere fællesskab i Brejning Landsbyen Brejning ved Vejle kan bryste sig af ikke at lide

pladsen også betydning for landsbyboernes sundhed –

under den fraflytning, som ellers kendetegner mange små-

fællespladsens aktiviteter vil nemlig give alle generationer

byer og landsbyer i Danmark. Faktisk er flere og flere flyttet til

mulighed for mere motion og bevægelse i hverdagen.

Brejning gennem de seneste år – og det har skabt behov for

Fællespladsen kommer til at ligge midt mellem skov, grønne

et fælles samlingssted med frirum, legeplads og rekreative

arealer og byens boligkvarterer. Den nye plads bliver åben for

områder, hvor både børn, unge og voksne kan mødes om

alle, og det er også et af Brejning Borgerforenings mål, at de

spontan motion, bevægelse og samvær.

mange udviklingshæmmede borgere, som bor på Vejle Kommunes forskellige institutioner i området, vil bruge det nye

Brejning Borgerforening har derfor taget initiativ til en ny fæl-

mødested.

les plads, hvor petanquebane, bålplads, motionsredskaber og en pavillon blot bliver nogle af ingredienserne. Og så får

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Læs mere: www.se-brejning.dk

70 millioner besøgende på et halvt år

70 mio. mennesker – det er det forventede antal besøgende

”Med dette tema lå det lige til højrebenet for Realdania at

på EXPO 2010 i Shanghai! Og mange af dem vil lægge vejen

være hovedsponsor for det danske bidrag til verdensudstillin-

forbi den danske pavillon, der henover de seneste måneder

gen. Den store - og stigende - tilflytning til byerne er en

for alvor har taget form, efter at Miljøministeren sammen med

kæmpe udfordring i global målestok. EXPO 2010 er med til at

de nationale partnere i efteråret 2009 kunne fejre bygningens

sætte øget fokus på energiforbrug og bæredygtighed, livskva-

rejsegilde.

litet og velfærd. Vi får her lejlighed til at vise, at den danske model kan skabe de bedst mulige fysiske rammer for menne-

Wellfairytales er navnet på bygningen, der skal symbolisere

skers liv og vores samfund”, siger adm. direktør Flemming

det, som kendetegner Danmark. Den danske pavillon er udfor-

Borreskov, Realdania.

met som et stort dobbelt-spiralformet bånd, der fører gæsterne fra grundplan og med to sving op i tyve meters højde. Hele

EXPO 2010 Shanghai finder sted fra 1. maj til 31. oktober 2010.

bygningen er forsynet med cykelstier og bycykler til fri afbenyttelse, og centralt i pavillonen er et bassin med vand. Her kan gæsterne tage sig en dukkert, mens de kikker på en attraktion, der er fløjet ind til lejligheden: Den Lille Havfrue.

Læs mere: www.expo2010.dk

Selve temaet for EXPO Shanghai 2010 er som modelleret over Realdanias mission om at skabe bedre livskvalitet gennem det byggede miljø, for verdensudstillingen finder sted under mottoet ”Better City, Better Life”.

Den danske pavillon Bygningen er udformet som en dobbelt spiral – de besøgende vil derfor kunne opleve den danske udstilling i to forskellige hastigheder: Enten som en afslappet gåtur eller som en tur på en dansk bycykel.

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Medborgercentret SydhavnsCompagniet får helt nyt liv med et industrikøkken. En renovering giver Dannerhusets kvinder langt bedre forhold. Og Kræftens Bekæmpelse tilbyder kræftramte trygge rammer for rådgivning. Realdania er involveret i en lang række projekter, der fremmer sundhed og social bæredygtighed. af Signe Kierkegaard Cain

Det sunde og sociale byggeri ”Det ville være fedt, hvis vi blev kendt i hele Sydhavnen for

SydhavnsCompagniet er blot et af de mange projekter, Realdania

vores mad”. Brian Pedersen er fast bruger i SydhavnsCompag-

støtter inden for området sundhed og social bæredygtighed gen-

niet, og denne formiddag er han og de andre ved at varme stem-

nem det byggede miljø. Den overordnede tanke er, at byrum og

merne og Medborgercentret op med ’With a little help from my

bygninger kan fremme sundhed og social udvikling. ”Vi har

friends’. Renoveringen af stedet går snart i gang, og Brian glæder

arbejdet med området længe – for eksempel med projekter på

sig til, at MedborgerCentret nu får helt nye muligheder med et

Nørrebro som Mimersgade og Sjakket – men nu gør vi en sam-

industrikøkken. Køkkenet skal bl.a. bruges til at tilberede dagens

let, koordineret indsats”, siger Hans Peter Svendler, direktør i

ret, drive en cafépavillon på Mozarts Plads og gøre det muligt for

Realdania.

ledige at blive trænet til jobs inden for levnedsmiddelbranchen, fortæller leder af SydhavnsCompagniet, Brian Lentz. ”Vores

Det byggede miljø forventes i dag at spille en anderledes rolle

MedborgerCenter danner ramme om en stor frivillig indsats og

for vores sundhed: ”For 50 år siden gik det hele ud på at bygge,

rummer bl.a. værested og aktivitetscenter, anonym rådgivning,

så man ikke skulle bevæge sig mere end højst nødvendigt og

en marokkansk fædregruppe, et netværk for kvinder med anden

kunne køre i bil alle vegne. Nu er der fokus på at fremme bevæ-

etnisk baggrund end dansk, en selvhjælpsgruppe af anonyme

gelse, og det handler bl.a. om at sørge for, at der i byen er de rig-

misbrugere og andre lokale netværksgrupper. Nu bliver vores

tige muligheder for bevægelse”. Hans Peter Svendler nævner det

fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre

ambitiøse projekt med at gøre Københavns befæstning til et

en markant positiv forskel for hele lokalområdet. Vi kommer til at

’hovedstadens motionsrum’, hvor man kan løbe og cykle.

kunne inddrage flere frivillige borgere og får mulighed for at skabe bedre jobtræningspladser. Aktiviteterne kommer til at

Og i Flintholm er et helt nyt bevægelsescenter, KU.BE, på vej.

bidrage til mere liv og tryghed på bl.a. Mozarts Plads, og bevillin-

”KU.BE er et bud på nutidens og fremtidens medborgerhus, der

gen gør også pladsen uden for MedborgerCentret meget mere

har fokus på sundhed og bevægelse. Huset bliver opdelt i syv

indbydende. Det gør en verden til forskel, at vi får en helt ny

zoner – for eksempel Pulszonen, Helsezonen og Legezonen. Man

facade og får bygget et industrikøkken. Nu har vi bare et køkken

vil også kunne opleve kultur, men bevægelse er i centrum, og vi

som i en toværelseslejlighed”, siger han og viser, hvordan bygge-

tror på, at det skaber andre måder at være sammen på”, siger

projektet vil medføre, at de snart åbner op mellem det nye køk-

Hans Peter Svendler, der også fremhæver dette projekt som

ken og opholdsrummet, så stedet kommer til at fungere som

eksempel på betydningen af brugerinddragelse: ”Hvis man skal

café.

have sådan et hus til at fungere, skal der virkelig være nogle, der brænder for det”, siger han.

Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

SydhavnsCompagniet ”Nu bliver vores fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre en markant positiv forskel for hele lokalområdet”, siger Brian Lentz, leder af SydhavnsCompagniet.

Når tingene er nedslidte, risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt. Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter, hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne

Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Hans Peter Svendler understreger betydningen af, at byen i det

Sundt og socialt

hele taget opmuntrer til bevægelse: ”Vi lancerede her i begyn-

Sundheden og den sociale bæredygtighed hænger nøje sam-

delsen af 2010 sammen med Lokale- og Anlægsfonden et nyt

men. Det er ofte i de socialt svageste byområder, at sundheden

projekt – et såkaldt call – som vi kalder ’En god omvej’. Her invite-

halter mest. Med støtten til projekter som SydhavnsCompagniet

rer vi kommunerne til at byde ind med gode idéer, der kan styrke

er Realdania med til at skabe et miljø, som folk har mere lyst til

borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri. Det

at opholde sig i, mener Brian Lentz: ”Vores lokaler er nedslidte,

kan være alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor

og det regner ind igennem facaden. Når tingene er nedslidte,

eller færdes i det daglige – kort sagt: en god omvej! Det aktive og

risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker

sunde hverdagsliv skal understøttes med forholdsvis små, men

stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt.

smarte greb. Et eksempel kunne være et initiativ som i Rom, hvor

Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende

man har erstattet skolebusser med en lærer, der går ruten! Så

lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter,

kan eleverne hægte sig på ved forskellige stop undervejs”.

hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne”.

en god omvej er vejen til et sjovere og sundere liv Vi ved det godt – vi bevæger os for lidt i hverdagen! Selv om vi har idrætshaller, fitnesscentre og mange andre faciliteter, som kan få os til at dyrke motion og komme i form, så kan vejen hen til fysisk aktivitet være lang og fyldt med forhindringer. Med EN GOD OMVEJ har Realdania og Lokale- og Anlægsfonden inviteret alle landets kommuner til at byde ind med gode idéer, der kan styrke borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri. EN GOD OMVEJ kan være en sjov, anderledes og udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindringsbane, som rummer mange muligheder for bevægelse … eller noget helt andet. EN GOD OMVEJ handler om det kreative, det overraskende og eksemplet, der kan kopieres af de mange, så der kan komme gang i den sunde og fysiske bevægelse overalt i landet. Tanken er at skabe handling her og nu, uden at det nødvendigvis koster mange anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og beslutningsprocesser.

Læs mere: www.engodomvej.dk

Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Også i det traditionsrige Dannerhuset skal en grundig renovering give både brugere af krisecentret og husets besøgende meget bedre rammer. Her er der tale om et gennemgribende projekt, der bl.a. skal skabe bedre balance mellem det lukkede krisecenter og de åbne arrangementer i huset fra 1873. ”Huset her er ikke disponeret til at være krisecenter. Det er bygget til nogle gamle damer, der boede i små lejligheder, og det er vi så kommet omkring, som vi bedst kunne indtil videre”, siger Vibe Klarup Voetmann, der er direktør i Danner. Hun viser rundt i bygningen, der stadig vender de markante røde kvindetegn ud mod Gyldenløvsgade. ”I vores henvendelse til Realdania har det været i centrum, at indretningen af huset ikke er optimal. Et krisecenter skal være lukket og hjemligt. Men samtidig vil vi gerne være et åbent hus, hvor man kan deltage i debatter og arrangementer. Den kombination af åbenhed og lukkethed fungerer ikke så godt nu, og det vil vi gerne ændre på”.

i vil gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, V hvor masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen. Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Samtidig skal krisecentret have helt ny indretning, hvor hver

på, hvordan man rent arkitektonisk kunne restaurere med respekt

enkelt beboer får sit eget køkken og bad. For at det kan lade sig

for bygningsarven, og én, hvor Signal Arkitekter undersøgte,

gøre, har man brug for ekstra plads, og Realdania har bl.a. været

hvordan krisecentret og det åbne hus for arrangementer kunne

med til at finde en løsning, så man kan inddrage parterre-etagen.

kombineres. Et andet eksempel på en klassisk københavnerbyg-

”Huset er fredet, så det var ikke oplagt at bygge i parterre, men

ning, der har fået et løft med støtte fra Realdania, er Det Konge-

vi har bidraget til at finde en løsning, der passer alle”, siger Hans

lige Vajsenhus, hvor forældreløse børn, børn i plejefamilier og

Peter Svendler. Med ombygningen bevares det historiske hus,

børn af enlige forsørgere går i skole. ”Da skolen skulle have nyt

men der sker også noget helt nyt. Bl.a. får taget ovale ovenlys-

tag, blev det muligt at udnytte loftsrummet, så skolens elever fik

vinduer, som man ville kunne se udefra om aftenen. I dag

nyt bibliotek og undervisningsfaciliteter til bl.a. billedkunst og

ankommer man til huset via en sideindgang, men nu åbnes den

håndarbejde. Her har man på en god måde givet et bevarings-

gamle, majestætiske indgang ud mod Gyldenløvsgade. Vibe

værdigt hus helt nye muligheder”, siger Hans Peter Svendler.

Klarup Voetmann siger: ”Vi får disponeret indgangene, så man kan åbne huset for folk udefra, men samtidig være sikker på, at

Nye muligheder for udsatte grupper

der er lukket ind til krisecenterdelen. Den åbne afdeling får bedre

Sundhed er andet end bevægelse og en sund krop. Også mental

faciliteter i forhold til for eksempel varme og akustik. Det kom-

sundhed er i fokus, og mange af de sundhedsmæssige og

mer til at få meget konkret praktisk betydning for måden, vi dri-

sociale projekter Realdania støtter, handler om at give nye mulig-

ver stedet på”. Vibe Klarup Voetmann peger på, at bedre og mere

heder til udsatte grupper. Hvor det ellers ofte kan være svært at

velfungerende rammer kan medvirke til, at voldsramte kvinder

finde den helt rigtige placering til sociale projekter, har et andels-

styrkes: ”Vi vil gerne skabe noget, der har kvalitet og er med til at

samfund uden for Århus slået dørene op for et bosted for unge

bygge én op – huset i sig selv har jo også kvalitet. Vi vil gerne

udviklingshæmmede. Projekt Vimby (Welcome in My Backyard)

vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor masser

er et unikt eksempel på, at man som nabo hilser en socialt udsat

af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der

gruppe velkommen. Her skabes der fysiske rammer, som inklu-

hænger uløseligt sammen med bygningen”.

derer de udviklingshæmmede i det samfund, de bor i. ”Det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution

Før planlægningen af Dannerhusets renovering gik i gang, deltog

for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne

Realdania i arbejdet med at få udarbejdet to analyser: Én der så

støtte”, siger Hans Peter Svendler.

Det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne støtte

Ikke i min baggård Både arkitektonisk og socialt adskiller de udstødtes ønsker og behov sig fra flertallets, og det giver store udfordringer både menneskeligt, geografisk og arkitektonisk at skabe ”skæve huse til skæve eksistenser”.

Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Et bevaringsværdigt hus med helt nye muligheder Der er blevet plads til både skolebibliotek, computerarbejdspladser, læseområder og lokaler til billedkunst og håndarbejde på tagetagen i Det Kgl. Vajsenhus. Før lå loftsrummet uudnyttet hen, men da huset skulle have nyt tag, valgte skolen at inddrage loftet og indrette det til undervisningsformål. Ombygningen af Det Kgl. Vajsenhus står som et eksempel på, hvordan man tilfører nyt uden at gøre vold på de bærende bevaringsværdier. De nye lokaler i tagetagen er på nænsom vis blevet føjet til den gamle bevaringsværdige bygning, der er opført i 1875 og tegnet af arkitekten C.F. Rasmussen. Blandt andet er taget blevet udstyret med ovenlysvinduer, tagets ene side er blevet ”udhulet” for at gøre plads til en altan, og biblioteket har fået en ”læsehule” med sænket gulv. Men til trods for, at der er tale om væsentlige bygningsændringer, er indgrebet i tagfladen ikke synlig fra gadeplan. Det Kgl. Vajsenhus blev stiftet af Frederik den IV i 1727 som en institution for forældreløse børn. I dag er Vajsenhuset en moderne skole med 400 elever. Skolen optager udelukkende børn af enlige forsørgere, børn i familiepleje og forældreløse børn. Skolen oplever stor søgning, og med den nyindrettede loftsetage har skolen fået mulighed for at udvide sin kapacitet – i stedet for bare én børnehaveklasse kunne Det Kgl. Vajsenhus ved sidste skolestart etablere to børnehaveklasser.

Læs mere: www.vajsenhuset.dk

I byrummet støtter Realdania forskellige projekter, der skal skabe

Grundtanken i alle disse projekter er, at det skaber større social

bedre rammer for hjemløse og andre socialt udsatte og give dem

bæredygtighed, når udsatte grupper har indflydelse på byen og

mulighed for at deltage i debatten om byens udvikling. Det gæl-

måden de bor på, og når de fysiske rammer understøtter mødet

der for eksempel ”Ikke i min baggård”, der sætter fokus på de

mellem forskellige samfundsgrupper. Bedre fysiske rammer kan

udsattes situation i byen. Projektet ser bl.a. på ’På Sporet’, en

samtidig være med til at opgradere et helt område og styrke dets

midlertidig lejr for hjemløse, der siden er blevet til et mere per-

bymæssige identitet. Brian Lentz fra SydhavnsCompagniet siger:

manent bosted. Ildsjælen Preben Brandt, der er projektleder for

”Tidligere var der en del borgere, der gav udtryk for, at de

Projekt Udenfor, har skrevet bogen ’Byen og social ulighed’, der

næsten fandt det pinligt at fortælle andre, at de kom fra Sydhav-

også er støttet af Realdania. I 2010 får københavnere og turister

nen. I arbejdet med at gøre borgerne mere stolte over at bo i

mulighed for at se byen fra en helt ny vinkel, når hjemløse selv

Sydhavnen, kommer det til at spille en afgørende rolle, at vi nu

viser rundt i byen i ’Poverty Walks’. På den måde håber man på at

forskønner det her hjørne ud til P. Knudsensgade, der er en

skabe nye møder mellem hjemløse og andre borgere og give

hovedfærdselsåre i København. Det vil både være til glæde for

hjemløse mulighed for mere medbestemmelse i byen.

Sydhavnens borgere, og de, der kommer kørende ind til byen”.

Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Bygningen og helbredet En vigtig del af Realdanias arbejde inden for sundhed og social

sygehusvæsenet er der ikke altid tid til de bløde værdier, men

bæredygtighed er at være med til at udvikle viden om, hvordan

den opgave kan vi løse i samarbejde med Realdania”.

det byggede miljø kan fremme sund levevis og styrke socialt udsatte. ”Vi er involveret i udviklingen af modelprogrammer for

Udformningen af de danske kræftcentre kommer unge arkitekter

forskellige typer indsatser på området. For eksempel har vi i ’Det

til at stå for, fortæller Hans Peter Svendler: ”Vores idé er at bruge

Gode Hospice’ set på, hvordan de fysiske rammer kan skabe

unge arkitekter, der skal igennem en prækvalifikation. Kræftcen-

tryghed og ro i den sidste svære tid”, siger Hans Peter Svendler.

trene er ikke så store bygninger – de bliver ca. 800 m2 – og ret

Tre hospicer står nu færdige, men også i forhold til plejeboliger

enkle i deres indhold. Der er fokus på stemningen, og der vil vi

og boliger for voksne autister er Realdania involveret i at under-

trække på de unge arkitekters gnist”.

søge sammenhængen mellem helbred, social udvikling og de fysiske rammer.

Kræftens Bekæmpelse har 30 års erfaring med kræftrådgivning, men de nye fysiske rammer skal være med til at styrke en opda-

Desuden bidrager Realdania til arbejdet med at skabe Kræftens

tering af måden at arbejde på, fortæller Arne Rolighed. I flere

Bekæmpelses nye kræftcentre rundt om i landet. ”De nye kræft-

projekter er det en pointe, at man med omdannelse af de fysiske

centre er inspireret af Maggie centrene i England, og filosofien

rammer skaber nye muligheder for det sociale og sundheds-

er, at de skal ligge umiddelbart i nærheden af de hospitaler, hvor

mæssige arbejde. I Dannerhuset har måden at drive krisecenter

kræftpatienter behandles og derfor kommer naturligt. I dag er

på også ændret sig siden kvindebevægelsens dage, fortæller

det primært ressourcestærke kvinder, der kommer i rådgivnings-

Vibe Klarup Voetmann: ”Det her er en bygning, der peger tilbage.

centrene, men man håber med de nye centre og deres centrale

Den har en symbolik omkring at være en fæstning for kvinderne,

placering at kunne tiltrække alle typer patienter og pårørende”,

man ikke kan komme ind til. Det er rigtig sjovt at være museum

siger Hans Peter Svendler. Og ifølge Arne Rolighed, der er adm.

en gang imellem, men det er ikke vores hverdag. For 30 år siden

direktør i Kræftens Bekæmpelse, bliver de nye centre den fysiske

var der en pointe i ikke at skelne mellem hvem, der var volds-

realisering af en ny strategi: ”Efter at vi i samarbejde med Real-

ramte, og hvem, der var gæster, for alle var jo kvinder. Der er

dania har udviklet et modelprogram for nye kræftcentre, får vi nu

sket en markant professionalisering af det arbejde, og i dag skal

mulighed for at føre visionerne ud i livet. Ved at lægge centrene

man have lov til at bo her med det fokus, at man har været udsat

ved siden af hospitaler, håber vi på at kunne nå en langt bredere

for vold uden at skulle involvere sig i hele kvindebevægelsen. Vi

målgruppe blandt kræftpatienter og pårørende. Strategien er,

vil gerne vise i bygningen og arkitekturen, at der er sket noget

centrene skal være præget af stor åbenhed, og de fysiske ram-

her. Det er fint, at man kan gøre det og stadig bibeholde den

mer skal adskille sig fra dem, patienterne færdes i på hospitalet. I

gamle bygning – det er dét projektet handler om for mig”.

Rådgivningscentre for kræftramte Målet med de nye rådgivningscentre er at kunne hjælpe langt flere kræftpatienter og deres pårørende – og gerne så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Her spiller de arkitektoniske forhold en vigtig rolle.

Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Støj, træk og dårligt lys – den er gal med indeklimaet Det er blevet almindelig kendt, at tobaksrøg skader vores hel-

for astma, allergi, hjerte-kar-sygdomme og kræft, og

bred, og lovgivningen har de seneste år måske gjort livet

dermed skabe grundlag for forebyggelse af sygdomme

surt, men også sundt, for rygerne. Men hvad med alle de

gennem bedre planlægning og byggeri af sunde boliger.

andre ting, der påvirker indeklimaet? Hvad betyder luftforurening, støj, træk, dårligt lys og de usynlige kemiske og mikro-

Center for Indeklima og Sundhed i Boliger har særligt fokus

biologiske påvirkninger?

på tre områder, der har betydning for vores indeklima. Centret vil over de næste år øge vores viden om fugts betydning

Med etableringen af Center for Indeklima og Sundhed i Boli-

for indeklimaets indvirkning på helbredet, om en begræns-

ger ønsker Realdania og en række forskningsinstitutioner at

ning af indeluftens indhold af skadelige partikler, og om

få analyseret vores boligers indeklima, som hidtil ikke har

kemikaliers betydning for sundheden i vores boliger.

været undersøgt på samme måde som arbejdspladserne. Det nye forskningsmiljø skal afdække, hvad indeklimaet betyder Læs mere: www.cisbo.dk

Her kan alle hoppe i vandet

Egmont Højskolen i Hou er nu klar til at få et længe næret

Det kommende vandtræningscenter fjerner alle barrierer for

ønske opfyldt til gavn og glæde for de mange bevægelses-

kørestolsbrugerne, der bl.a. får flere forskellige adgangsveje

handicappede, der kommer på højskolen for at træne. Cubo

til vandet gennem ramper og grave, hvor de kan parkere og

Arkitekterne A/S er som vinder af en arkitektkonkurrence nu i

hoppe i vandet direkte fra kørestolen. Samtidig med at tilbyg-

fuld gang med at færdiggøre tegningerne til en vifteformet

ningen kommer de handicappede højskolelever til gavn, vil

svømmehal, der skal huse et markant vandtræningscenter.

den arkitektoniske kvalitet styrke helheden i højskolens byg-

Som noget helt nyt kan Egmont Højskolen derfor i fremtiden

ningsanlæg, som i dag er præget af forskellige knopskydnin-

også tilbyde fysisk træning i vand som en del af den holisti-

ger.

ske rehabilitering, der styrker den handicappedes fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

Læs mere: www.egmont-hs.dk

Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

med kronborg om styrbord Luftfotografen fangede i januar 2010 dette øjeblik ved Kronborg, hvor arbejdet med Kulturhavn Kronborg er i fuld gang. I fremtiden kommer Kronborg og Helsingør by til at hænge sammen via et åbent område, der skal fyldes med rekreative og kulturelle aktiviteter. Det er landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen, der har udarbejdet planen i samarbejde med Helsingør Kommune, Slots- og Ejendomsstyrelsen og Realdania. Kulturhavn Kronborg er et landskabsprojekt, som fremhæver Kronborgs enestående beliggenhed, styrker de ydre fæstningsværker og moderniserer Helsingør Havn. På havnen forandres de gamle værftsbygninger til Kulturværftet, som bliver kommunens fremtidige kulturcentrum. Ved siden af, i en tidligere tørdok, placeres et moderne søfartsmuseum, mens den berømte nabo, Kronborg, øger fokus på nye oplevelser for slottets gæster. Kulturhavn Kronborg forventes indviet i slutningen af 2012.

Læs mere: www.kulturområde.dk

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Lad os få boligøkonomien på dagsordenen Boliger udgør halvdelen af det byggede miljø i Danmark, og Nationalbanken har opgjort den samlede danske boligformue til 3.500 mia. kr. Men selv om boligøkonomien har stor betydning i samfundet, er økonomernes interesse for området ofte begrænset og den politiske debat sparsom. Over de næste tre år skal Boligøkonomisk Videncenter gennem en række aktiviteter skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark. af dorte Bülow

”Den konkrete baggrund for, at vi i efteråret 2009 etablerede

konkrete analyser, der søger at kvalificere den bolig-

Boligøkonomisk Videncenter var den internationale krise på

økonomiske debat. Blandt andet er vi i gang med en

boligmarkederne – også kendt som subprime-krisen,” fortæller

omfattende kortlægning af danskernes viden om boligøko-

Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov, og forklarer, at

nomi, og deres vurdering af den fremtidige udvikling på bolig-

Realdania gennem årene har støttet forskellige forskningsinitiati-

markedet. Her vil vi især fokusere på, hvordan forskellige

ver, der har berørt boligmarkedet ud fra en planlægningsmæssig

befolkningsgrupper bedømmer udviklingen.”

eller sociologisk indfaldsvinkel. ”Det boligøkonomiske område er et forskningsområde, der ganske oplagt passer til vores indsats

De boligøkonomiske udfordringer

for det byggede miljø. Med det nye videncenter supplerer vi

Mens der i offentligheden er fokus på den umiddelbare fremtid –

forskningen med en fagøkonomisk vinkel.”

f.eks. spørgsmål som: hvad bliver renten, næste gang mit lån skal rentetilpasses? – så er mange af de boligøkonomiske udfor-

Det boligøkonomiske miljø har gennem en årrække stået svagt,

dringer i virkeligheden meget langsigtede.

og der er generelt et stort behov for at kvalificere forståelsen af boligøkonomiske problemstillinger og konsekvenserne af de

En af truslerne mod boligmarkedet er, om vi har overstået tilpas-

mange forskellige – ofte modstridende – holdninger og løsnings-

ningen af boligpriserne efter ”boligprisboblen”, der opstod i

forslag, der bliver bragt frem i den offentlige debat. ”Derfor har

2004- 2006, eller om vi står overfor nye fald. Dette spørgsmål dis-

det også været oplagt for os, at videncentret udover forskningen

kuteres af fagøkonomer med speciale i boligøkonomi, men også

skulle medtage anvendelsesorienterede analyser, der henvender

af internationale organisationer som OECD og den internationale

sig til en bred offentlighed, og som kan udføres og offentliggøres

valutafond IMF. Diskussionerne tager afsæt i studier af den histo-

indenfor et kortere tidsrum end forskningsopgaverne,” siger

riske udvikling i boligpriserne og tidligere kriser.

Flemming Borreskov. Boligøkonomernes analyser bygger på lange tidsserier for udvik-

Allerede i januar 2010 markerede Boligøkonomisk Videncenter

lingen i boligpriserne korrigeret for inflation og kvalitetsforbed-

sig i debatten med en analyse af udmeldingerne om boligpriser-

ringer. Flere internationale boligøkonomer – bl.a. den meget

nes udvikling. Boligøkonomisk Videncenter gennemførte en

anerkendte amerikaner Robert Shiller – mener, at boligprisernes

omfattende analyse af de sidste 5 års prognoser og påviste,

stigning kun er midlertidig – og derfor ikke holdbar i længden. Er

hvordan langt de fleste eksperter har taget grundigt fejl. Og disse

dette korrekt, har boligpriserne ikke nået bunden, men vil kunne

upræcise prognoser, der når boligejerne gennem medierne, kan

falde markant. Det er dog langtfra alle økonomer, der er villige til

skabe uvished blandt danskerne på boligmarkedet.

at skrive under på denne hypotese.

I spidsen for Boligøkonomisk Videncenters sekretariat

Dette sætter ifølge Curt Liliegreen fingeren på nogle helt centrale

står sekretariatschef Curt Liliegreen, der fortæller om centrets

spørgsmål: Er boligpriserne på meget langt sigt uændrede, når

kommende aktiviteter. ”Vi vil i løbet af 2010 komme med flere

de renses for inflation og kvalitetsforbedringer? Kan de økonomi-

Boligøkon0misk videncenter REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Om Boligøkonomisk Videncenter

Boligøkonomisk Videncenter er et fagligt, upartisk og neutralt initiativ. Videncentret skal medvirke til at give beslutningstagerne en hurtig og god information om boligmarkedets udvikling. Derudover er det målet at give den enkelte borger en bedre forståelse af boligøkonomien i forbindelse med anskaffelse af bolig, belåning og konvertering af boliglån. Endelig vil Boligøkonomisk Videncenter følge udviklingen, debatten og løsningsforslagene på de udenlandske boligmar-

ske modeller tage højde for disse langsigtede og mere struk-

keder, der er særlig hårdt ramt af den finansielle krise.

turelle sammenhænge? Hvordan beskriver vi den psykologi,

der skaber en boligboble? Og Curt Liliegreen forklarer videre:

Boligøkonomisk Videncenter består af et økonomisk-fagligt

”Disse spørgsmål er af en forskningsmæssig karakter, og

sekretariat, der bl.a. skaber faglige netværk og diskussions-

hvis vi skal bidrage til at finde svar, så kræver det, at arbejdet

fora. Sekretariatet udarbejder løbende mindre analyser og

forankres i de forskningsmæssige miljøer, hvor boligøkonomi

statistisk materiale om den boligøkonomiske udvikling. Her-

hidtil ikke har haft højeste prioritet. Hvis ikke der gøres en

udover arrangerer sekretariatet offentlige konferencer og

indsats for at forstå disse sammenhænge, risikerer vi at stå

høringer om boligøkonomiske temaer og problemstillinger.

med en ny boligboble om 10 år.”

I tilknytning til videncentret er der etableret et advisory board

En anden boligøkonomisk udfordring består i at tænke ud

med tre internationalt anerkendte økonomer, der fungerer

over den øjeblikkelige krise. Boligmarkedet er ikke kun påvir-

som rådgivere og sparringspartnere for sekretariatet:

ket af de årlige udsving i rente og økonomisk vækst, men også af udviklingen i eksempelvis befolkningens samlede størrelse. Det er forhold, der kun forandrer sig lidt fra år til år, men kan give væsentlige forandringer på 25 års sigt. Et eksempel på sådan et langsigtet udsving er den igangværende aldring af befolkningen.

• Professor Torben M. Andersen, Danmark, Århus Universitet • Professor Christine Whitehead, England, London School of Economics • Professor Peter Englund, Sverige, Stockholm School of Economics

For at sikre, at det lange tidsperspektiv kommer med i debat-

og Universiteit van Amsterdam

ten om boligmarkedet, har Boligøkonomisk Videncenter bedt forskningsgruppen bag DREAM – Danish Rational Economic

Den daglige ledelse af Boligøkonomisk Videncenter bliver

Agent Model – om at udføre en langsigtet analyse af bolig-

varetaget af cand.polit. Curt Liliegreen.

markedet. Projektet vil løbe frem til udgangen af 2011. Læs mere: www.bvc.dk ”Vi håber, at DREAM’s analyse vil interessere en bred vifte af forskere, analytikere og embedsmænd, og at der bliver en bred debat om resultaterne,” slutter Curt Liliegreen.

Boligøkonomisk videncenter REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Realdania kom ud af 2009 med et investeringsafkast på 6,6 mia. kr. og en yderligere spredning af investeringsaktiverne inden for de seks aktivklasser Aktier, Obligationer investment grade, Obligationer non investment grade, Fast Ejendom, Private Equity og Danske Bank. Med en samlet investeringsformue på 20,2 mia. kr. og et afkast svarende til 45,5 % gik Realdania således styrket ind i 2010 sammenlignet med situationen året før.

Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder af birgitte Boesen

REALDANIAS SAMLEDE AFKAST 2009 Mio. kr. DKK Investeringer i alt

investering REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Værdi pr. 31/12-2009

Afkast 2009

Afkast 2009 %

20.222

6.578

45,5 %

Tilfredsstillende resultat Investeringschef Gert Poulsen kan se tilbage på et godt år for Realdania, hvor investeringsresultatet var tilfredsstillende til trods for den generelle uro på de finansielle markeder.

”2009 var et godt år for Realdania, og resultatet er tilfredsstil-

Realdania spreder sine investeringer

lende”, lyder den nøgterne kommentar fra Gert Poulsen. Som

Målet for Realdanias investeringsstrategi er at sikre det størst

Realdanias investeringschef kan han ellers se tilbage på et år,

mulige afkast af formuen, hvilket indebærer en høj grad af inve-

hvor uroen på de finansielle markeder satte sit negative fingeraf-

steringer med en lang tidshorisont med lav risiko for permanente

tryk på investeringsklimaet overalt i verden.

tab.

Den globale finans- og likviditetskrise, som startede i 2008, præ-

Siden 2000 er Realdanias aktiepost i Danske Bank reduceret fra

gede fortsat markederne i 2009. Især første halvår var karakteri-

knap 20 % til godt 10 %, og samtidig er der sket en markant

seret ved finansiel ustabilitet, et øget pres på banker,

udvikling i antallet af porteføljer med det formål at sprede risi-

realkreditinstitutter og visse forsikringsselskaber. Markedet for

koen og opnå et mere stabilt afkast. Igennem de seneste fem år

Fast Ejendom oplevede en turbulent tid med markante afkastfor-

er antallet af porteføljer udvidet fra 11 til 37 fordelt på de seks

skelle, og inden for Private Equity herskede der stor usikkerhed,

aktivklasser Aktier, Obligationer (inv.gr.), Obligationer (non-inv.

som følge af den kraftige økonomiske afmatning.

gr.), Fast Ejendom, Private Equity og Danske Bank.

Kombinationen af finansielle hjælpeprogrammer og nationaløko-

Alene i 2009 er der etableret i alt 10 nye porteføljer, mens to eksi-

nomiske stimulansinitiativer havde en positiv effekt på de finan-

sterende porteføljer er nedlagt. Tilgangen af nye porteføljer for-

sielle markeder i sidste halvdel af 2009, hvilket også afspejler sig

deler sig på fem nye obligationsporteføljer, fire nye

i årets resultat for Realdania.

aktieporteføljer samt én ny Fast Ejendom portefølje.

Aktivfordelingen Realdanias investeringsaktiver udgjorde ved udgangen af 2009 20,2 mia. kr. Investeringerne

Danske Bank

er placeret i seks typer af aktiver med det formål 25 %

at sprede risikoen og opnå et stabilt afkast. Der er i alt 37 forskellige porteføljer fordelt på de seks aktivklasser.

Obligationer (inv.gr.) Obligationer (non-inv.gr.)

41 % 6% 18 % 4%

Aktier Fast ejendom Private Equity

investering REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Når Realdania alligevel fortsat har en relativ høj andel af for-

muligheder for at tjene penge på markeder og

muen placeret i aktier, skyldes det, at de erfaringsmæssigt på

produkter, der tidligere ikke har været så interes-

lang sigt giver højere afkast end obligationer: ”Det er vigtigt

sante. Det får nogle investorer til at vende blikket

for os, at vi i vores aktieporteføljer har nogle store solide, vel-

mod mere risikobetonede markeder i regioner, hvor

konsoliderede selskaber, men den mindre effektive prissæt-

økonomierne er præget af høj vækst og lille gældsætning,

ning på en række produkter, der har fulgt i kølvandet på

eksempelvis de såkaldte BRIK-lande - Brasilien, Rusland,

finanskrisen, gør det samtidig mere interessant at investere

Indien og Kina. Disse emerging markets har i de senere år

både i andre aktier og i andre aktiver”, forklarer Gert Poulsen

har taget konkurrencen op mod de industrialiserede landes

og nævner Realdanias nye aktieporteføljer indenfor Klima og

etablerede markeder.

miljø, i Emerging Markets samt porteføljen i amerikanske aktier, som eksempler på nye aktieporteføljer i 2009. På obli-

Forventninger til 2010

gationssiden har Realdania tilsvarende oprettet nye porteføl-

”Det globale marked vil fortsat være præget af store

jer i High Yield, Emerging Markets og udenlandske

udsving, og vi vil opleve, at flere ukendte faktorer kommer i

konvertible erhvervsobligationer.

spil. Blandt andet mangler vi endnu at se, hvordan markedet vil reagere, når effekten af de nationale initiativer ophører. Vi

Finanskrisen byder på nye muligheder

skal også forvente at se flere tilpasninger på ejendomsmar-

Flere af de professionelle investorer er i disse år tvunget til at

kedet både i Danmark og globalt. Det er fortsat usikkert,

agere med langt større forsigtighed end tidligere. De er tilbø-

hvornår vi vil se mere stabile tegn på vækst”, vurderer Gert

jelige til at fravælge mere risikobetonede aktiver som Fast

Poulsen og peger på, at denne situation påvirker den aktuelle

Ejendom og Private Equity. I stedet satser de på papirer, hvor

investeringslyst blandt en række betydelige investorer på det

de kan forvente mindre, men mere sikre afkast som for

globale marked generelt - og især i de vestlige lande, hvor

eksempel statsobligationer.

økonomierne er indbyrdes yderst afhængige. Et ændret investeringsmønster er ikke kun til ugunst for markedet, men

Kombination af mindre effektive finansielle markeder og min-

udfordringen består i at finde den rette balance mellem risici

dre risikobetonede investorer åbner omvendt også for nye

og gevinst.

INVESTERINGER: BEHOLDNING OG BRUTTOAFKAST FOR PORTEFØLJERNE I 2009 og 2008

Beholdningens

værdi pr. 31/12-2009

Afkast 2009

Afkast 2008

Mio. kr.

5.051

356

6,9

409

5,5

Aktivklasser Obligationer Investment grade Obligationer Non Investment grade

1.086

238

50,1

-107

-29,3

Aktier

3.684

913

37,9

-1.376

-37,6

Fast Ejendom

1.262

-249

-15,5

-586

-33,5

Private Equity

835

-278

-27,8

-552

-51,4

Danske Bank

8.305

5.598

143,4

-11.491

-72,4

20.222

6.578

45,5

-13.703

-45,6

I alt

Realdania kom ud af 2009 med et investeringsafkast på 6,6 mia. kr. og en yderligere spredning af investeringsaktiverne inden for de seks aktivklasser Aktier, Obligationer Investment grade, Obligationer Non Investment grade, Fast Ejendom, Private Equity og Danske Bank.

investering REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

REALDANIAS OBLIGATIONSPORTEFØLJER INVESTMENT GRADE

REALDANIAS OBLIGATIONSPORTEFØLJER NON INVESTMENT GRADE

Realdania har i 2009 haft en tilgang på tre obligationsporteføl-

Der er oprettet to porteføljer, mens én er nedlagt. Tilgangen

jer. Tilgangen består af to Emerging Markets porteføljer og én

består af én High Yield portefølje, samt én portefølje med

portefølje med udenlandske konvertible obligationer.

amerikanske ”distressed” realkreditobligationer.

Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et

absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte refe-

rence-benchmark.

Den 31. december 2009 var værdien af obligations-

Den 31. december 2009 var værdien af obligationer non inve-

porteføljer investment grade 5,1 mia. kr.

stment grade 1,1 mia. kr.

MARKEDET FOR OBLIGATIONER 2009 Generelt har det europæiske finansmarked klaret sig bedre under

Den danske nationalbank fulgte i 2009 stort set ECB og nedsatte

krisen end det amerikanske. Det ses blandt andet ved, at statsun-

den ledende rente. I andet halvår har nationalbanken dog gradvis

derskuddet i USA vokser noget hurtigere end i Europa generelt,

indsnævret renteforskellen til ECB, da Danmarks valutareserve

selvom situationen dog varierer imellem de enkelte europæiske

løbende er vokset til nye rekorder i løbet af 2009. Den ledende

lande - også blandt euro-landene. Ved indgangen til 2010 har de

danske rente var ved indgangen til 2010 på 1,2%. Sammenholdt

vestlige centralbanker sænket de ledende renter til et historisk

med Tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer

lavt niveau.

bevæget sig i et snævert interval, og rentespændet mellem de to lande har været rimeligt stabilt. Ved slutningen af 2009 var rente

Da den europæiske centralbank ECB i foråret satte den ledende

forskellen på 0,4%.

rente ned til 1 %, fik de finansielle virksomheder øgede muligheder for at refinansiere deres aktiver. Effekten blev forstærket, da

Obligationsmarkedet var udgangen af 2009 igen velfungerende,

EBC fra sommeren 2009 indførte finansieringsmuligheder med

selvom tidligere tiders lave prisforskelle og høje likviditet i obli-

12 måneders løbetider til en rente på bare 1 %. I samme periode

gationsmarkederne endnu ikke er genetableret.

blev forskellen på de enkelte europæiske landes 10-årige statsrenter mere markant. Ved udgangen af 2009 var forskellen 1,7 procentpoint, men markedet oplevede i årets løb renteforskelle

Udviklingen I den danske statsobligationsrente

på op til 2,5 procentpoint. Det er værd at holde øje med denne

for 2-årige og 10-årige udlån.

nye udvikling inden for Euroområdet, da den på lidt længere sigt kan få store konsekvenser for den samlede stabilitet.

4.5 10 år 4.0

Til sammenligning med det europæiske marked lå den ledende udlånsrente i USA igennem hele 2009 på mellem 0 og 0,25 %, hvilket er det laveste niveau I 50 år. Også på andre måder har

3.5 3.0 2 år

den amerikanske centralbank, FED - i samarbejde med US Trea-

2.5

sury - gjort det lettere for de finansielle virksomheder at belåne

2.0

deres aktiver. Den amerikanske 10-årige statsrente lå ved indgan-

1.5

gen til 2009 på godt 2 %, og steg til ca. 3,5 % frem til juli måned, hvorefter den holdt sig omkring dette niveau resten af året. I

1.0

samme periode blev korte 2-årige statsobligationer handlet til en

2.5

rente på omkring 1 %. Renten på de 10-årige amerikanske stats-

2.0

obligationer ligger nu over renten på de tilsvarende europæiske

1.5

statsobligationer. Dog er amerikanske statsobligationer med

1.0

løbetider til og med 4 år lavere i USA end i Europa.

Spread 10-2 år

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

investering REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

REALDANIAS AKTIEPORTEFØLJER Målet for Realdanias aktieporteføljer er at skabe et afkast, som

Investeringen i Emerging Markets porteføljen, der koncentrerer

er bedre end de valgte benchmarks.

sig om Asien, svarer til en forøgelse på 20 % af de samlede udenlandske aktieporteføljer. De to nye Klima og Miljø aktieporteføljer

Generelt for stockpicking og value aktieporteføljer gælder, at

har fokus på effektivisering af energiudnyttelse samt selskaber

afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år.

inden for eksempelvis alternative energikilder, udnyttelse af

Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågæl-

affaldsprodukter til nye formål, transporteffektivisering og bolig-

dende aktier indeholder et større potentiale end den aktuelle

opvarmning. Den nye portefølje, som investerer i amerikanske

kurs på købstidspunktet afspejlede.

aktier, er oprettet ud fra en forventning om stabilisering af det amerikanske marked.

Realdania har i 2009 omlagt nogle af sine aktieporteføljer, idet der er oprettet fire nye porteføljer og nedlagt en portefølje.

Værdien af aktieporteføljerne er ultimo 2009 3,7 mia. kr.

De fire nye porteføljer består af en Emerging Markets portefølje, to Klima og Miljø porteføljer samt en portefølje som investerer i amerikanske aktier.

MARKEDET FOR aktier 2009 De globale aktiemarkeder fortsatte den negative vækst og nåede

64% målt i DKK. De finansielle virksomheder har dog måttet hen-

bunden i begyndelsen af marts 2009. Udviklingen afspejler sig

sætte yderligere store beløb til tab i løbet 2009.

tydeligt i de globale aktiemarkeders fælles barometer - MSCI World indekset. Det sluttede 2009 med en stigning på 26 %. Væk-

Nordiske bankers udlån

sten dækker imidlertid over store indbyrdes forskelle i, hvordan

I 2009 har der været store bekymringer angående nordiske ban-

de regionale og nationale markeder har ageret i kølvandet på

ker med udlån i Baltikum, Østeuropa samt i lande som Ukraine

den negative start på 2009 og frem til det absolutte lavpunkt i

og Georgien. De baltiske lande blev ramt særligt hårdt af krisen,

begyndelsen af marts.

og der opstod frygt for, at dette ville give bankerne store tab. Swedbank og SEB har store udlån i Baltikum. Dette gælder i min-

Investorernes usikkerhed fremgår af VIX-indekset. Jo højere VIX-

dre grad også Nordea og DenNorskeBank. Frygten for bankernes

tal, jo større usikkerhed blandt investorerne. Ved begyndelsen af

manglende egenkapital og for hvad det kunne medføre har i

2009 lå VIX-tallet på 39 %, hvilket er markant over det normale

store dele af året påvirket forventningerne. Ratingbureauerne har

niveau, og et tegn på investorernes nervøsitet. I løbet af 2009

i årets løb nedgraderet en lang række banker.

faldt usikkerheden blandt investorerne, og VIX endte i slutningen af året i 21 %. Altså et fald på ikke mindre end 46 %.

Den lavere rating, store hensættelser, indskrænkede lånemuligheder, mindre ordinære indtægter samt en stor ubalance i form

Store regionale forskelle

af indlånsunderskud, tvang de finansielle aktører til at rejse ny

Fjernøsten eksklusiv Japan var ét af de stærkeste markeder i

kapital. For Danmarks vedkommende blev det med hybridkapital

2009, men også de nordiske markeder klarede sig over gennem-

fra staten. Hybridkapital er lånekapital som er uopsigelig fra lån-

snittet. Det asiatiske marked steg med 68 %, og de nordiske mar-

givers side.

keder med 31 %. Sverige og Norge lå i top med stigninger på henholdsvis 46 % og 70 %. Til gengæld trak Euro-området gen-

For de øvrige nordiske, europæiske og amerikanske banker skete

nemsnittet ned, idet de steg med 23 %.

det i form af nyudstedelse af aktier. Efter de store kursfald i 2008 og begyndelsen af 2009 steg kursen på de nordiske banker mar-

Den stabilisering, som er sket, har betydet at de finansielle aktier,

kant. Stigningen skete endda ovenpå store aktieudstedelser. I

som faldt kraftigt i 2008 og de første måneder i 2009, igen er ste-

Danmark udstedte Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Amagerban-

get. Fra midten af marts måned og frem til årets slutning steg

ken nye aktier for i alt 21,2 mia.kr. En række af mindre banker har

indekset for de finansielle aktier - MSCI World Financials - med

også rejst ny kapital.

investering REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

REALDANIAS FAST EJENDOM-PORTEFØLJER Realdanias Fast Ejendom investeringer omfatter ejerandele i to

pan-europæiske ejendomsfonde AXA European Added Value

danske ejendomsselskaber samt fem udenlandske ejendoms-

Fund og Curzon Capital Partners II samt den østeuropæiske

fonde, herunder en engelsk fond der blev føjet til porteføljen

ejendomsfond Baltic Property Trust Optima.

ultimo 2009. Den nye ejendomsfond Cordea Savills UK Income & Growth Fund har til formål at investere i engelske erhvervsejen-

Det samlede kapitaltilsagn til ejendomsfondene udgør ca.

domme.

650 mio. kr., mens den bogførte værdi af ejerandelene i ejendomsporteføljerne udgør 1.262 mio. kr. ultimo 2009. I lyset af

De danske ejendomsinvesteringer består i en betydelig aktiepost

den negative markedsudvikling er der i året sket bogførings-

i det unoterede ejendomsselskab DADES samt en mindre, men i

mæssige nedskrivninger.

årets løb forøget, ejerandel af den børsnoterede Foreningen Fast Ejendom. Den udenlandske ejendomsportefølje rummer den

Porteføljerne har et urealiseret negativt afkast på knap

amerikanske skovfond, Campbell Opportunity Timber Fund, de

250 mio. kr.

MARKEDET FOR fast ejendom 2009 De europæiske ejendomsmarkeder gennemgik en turbulent tid i

På det danske marked er lejeindtægterne generelt set fortsat

2009. De børsnoterede ejendomsaktier oplevede pæne stignin-

under pres. Årsagen er dels et fald i huslejeniveauerne på typisk

ger mod årets slutning. De direkte ejendomsinvesteringer ople-

10-15 %, dels en følge af stigende tomgangsprocenter.

vede en polarisering i form af stabilisering og lette prisstigninger for velbeliggende kvalitetsejendomme, mens andre ejendomsty-

Børsnoterede ejendomsaktier

per oplevede fortsatte prisfald.

De børsnoterede ejendomsaktier har traditionen tro haft betydeligt større værdiudsving end de underliggende ejendomme. 2009

Ejendomsmarkedet generelt

begyndte med fortsatte kursfald, men hen på året fulgte ejen-

Handelsaktiviteterne på de europæiske ejendomsmarkeder har i

domsaktierne stigningen på det øvrige aktiemarked.

2009 udvist fortsat betydelig træghed. Trods en vis generel stigning i handelsaktiviteterne hen mod årets slutning, udgjorde den

Det europæiske ”GPR 250 Europe-indekset” steg med 41,2 % i

samlede handelsvolumen kun cirka halvdelen af niveauet for

2009, hvorved det indhentede cirka halvdelen af tabet fra 2008.

2008. I Danmark gjorde DADES sig bemærket med erhvervelsen

Opsvinget for de danske børsnoterede ejendomsaktier var mere

af Danmarks største indkøbscenter, WAVES, for 2,1 mia. kr., mens

behersket, idet ”OMX Copenhagen Real Estate Index” steg med

Jeudan A/S opkøbte kontorejendomme for 3,2 mia. kr.

24,2 %.

Afkastkravene fortsatte i 2009 deres stigning på de fleste europæiske markeder med deraf følgende negativ påvirkning af handelspriserne. Mod årets afslutning kunne der dog konstateres en vis generel stabilisering, særligt for velbeliggende kvalitetsejendomme, mens mere risikobetonede ejendomme generelt set fortsatte prisfaldene. Dette mønster illustrerer den risikouvillighed, der fortsat præger markederne, hvor investorerne fortsat fokuserer på veludlejede, velbeliggende ejendomme med stærke lejere. Visse segmenter har endog oplevet faldende afkastkrav og dermed stigende priser, særligt førsteklasses kontorejendomme i London.

investering REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

REALDANIAS PRIVATE EQUITY-PORTEFØLJER Realdania deltager i 10 kapitalfonde med et samlet kapitaltilsagn

udvist stor robusthed igennem dette kriseprægede år. Således

på 2,0 mia. kr. Porteføljerne omfatter venture- og kapitalfonde

forventes fondene helt eller delvist at kunne indhente de

med særlig prioritering af kapitalfonde, der investerer i Mid Cap

nedskrevne værdier, inden aktiverne er blevet realiseret. Fremad-

markedet, som består af mellemstore virksomheder.

rettet vil en større geografisk diversifikation blive prioriteret – primært mod USA og Asien.

Der er ikke oprettet nye porteføljer i 2009. Porteføljerne har et urealiseret negativt afkast på 27,8 % for året Hovedparten af fondene og investeret kapital er placeret i Nord-

2009.

europa, herudover er der investeret i en østeuropæisk fond samt en asiatisk fond. De underliggende virksomheder har generelt

MARKEDET FOR private equity 2009 Ved indgangen til 2009 herskede der stor usikkerhed i Private

Nye udfordringer til kapitalfonde

Equity markedet, hvilket hang sammen med situationen i den kri-

Ændringen i kapitalmarkedet har givet et skift i investeringsfokus

seramte finanssektor. Ved årets slutning, hvor finansmarkedet er

for Private Equity mod mellemstore selskaber, hvor værdiskabel-

stabiliseret, er de største udfordringer for Private Equity marke-

sen i større grad er afhængig af operationelle forbedringer frem

det den økonomiske afmatning, der påvirker driften af alle porte-

for finansielle optimeringer, sådan som det er set igennem de

føljeselskaber i kapitalfondene.

seneste år. Samtidig er der stor interesse for ”Secondary” fond, der opkøber investorers andele af kapitalfonde eller hele porte-

I de første tre kvartaler af 2009 blev der investeret for 11 mia.

føljer til stærkt reducerede priser. Endeligt mærker venturemar-

EUR i Europa. Dette skal ses imod rekordåret 2007, hvor der blev

kedet en aftagende interesse fra investorerne især i Europa, hvor

investeret 62 mia. EUR. 2009 var præget af, at renten på lån til

de historiske afkast er skuffende og exitmarkederne er indefros-

virksomheder steg voldsomt, og bankernes risikovillighed var

set.

stærkt begrænset. Kapitalfonde, der skal rejse ny kapital står i en svær situation, hvilket kan ses allerede nu, hvor antallet af fonde

Historisk set har investeringer i Private Equity foretaget under og

rejst globalt, til og med 3. kvartal, var 74, mod 212 fonde rejst for

lige efter recessioner givet de højeste afkast. Der er således store

hele år 2008.

forventninger til de kommende år, men der er også et større krav til udvælgelse af hvilke kapitalfonde, der evner at give et stærkt

Imidlertid er der i årene op til 2008 rejst rekordstore fonde inden

afkast. Dette skyldes, at der er rejst mange fonde i de seneste år,

for Private Equity, og som branche er man i den situation, at der

hvoraf der er en del, som ikke evner at give et tilfredsstillende

er en stor mængde af kapital, der skal investeres. Derfor forven-

afkast.

tes stor opkøbsaktivitet i løbet af 2010 – en udvikling, der så småt er sat i gang i 4. kvartal 2009. Til forskel fra tidligere år er kapitalfondenes virksomhedsopkøb i øjeblikket karakteriseret af væsentligt mindre bankfinansiering og af en lav prissætning. Frasalg af kapitalfondenes porteføljeselskaber har været fåtallige, men samtidig har der været en stigende interesse for at få børsnoteret de større selskaber på grund af børsmarkedernes kraftige stigninger i løbet af 2009.

investering REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

REALDANIAS DANSKE BANK PORTEFØLJE De ekstreme økonomiske forhold og usikkerheden på de finan-

For at sikre den finansielle stabilitet i Danmark samt for at

sielle markeder afspejlede sig i kursen på Danske Bank. I marts

bidrage til at normalisere udlånspolitikken vedtog Folketinget i

2009 var kursen på sit laveste niveau med 33 kr. pr. aktie. Mar-

oktober 2008 Bankpakke 1. I februar 2009 vedtog Folketinget

kedsværdien for koncernen udgjorde på dette tidspunkt 23 mia.

Bankpakke 2.

kr., hvilket svarer til ca. 23 % af indre værdi (inkl. goodwill). I løbet af året har Realdania reduceret sin Danske Bank portefølje I 2009 sluttede aktien kursen i 118 kr. pr. aktie svarende til en stig-

til en gennemsnitlig salgskurs på 131,5. Provenuet er samlet set

ning på 127 %. MSCI Europe Banks indeks steg i samme periode

på 1,6 mia. kr. Realdania ejer herefter 10,1% af Danske Bank.

42 %. Ultimo 2009 var Danske Banks markedsværdi 81,4 mia. kr.

Værdien af Danske Bank porteføljen udgør 8,3 mia. kr.

– eller til 81 % af indre værdi.

danske bank Danske Banks deltagelse i Bankpakke 1 indeholder en ubetinget

De deltagende pengeinstitutter i Bankpakke 1 hæfter desuden

statsgaranti for de deltagende bankers forpligtelser, bortset fra

forholdsmæssigt for dele af statens tab på garantien. Danske

efterstillede kapitalindskud og særligt dækkende obligationer.

Bank har med udgangen af 2009 nedskrevet i alt for 1,9 mia. kr.

Garantiordningen løber til og med udgangen af september 2010.

Der hæftes potentielt yderligere for 1,4 mia. kr.

Ordningen medførte, at danske pengeinstitutter fik en umiddelbar adgang til kort finansiering. De danske pengeinstitutter, der

Gennem Bankpakke 2 blev der i alt tilført 44 mia. kr. som lån til

deltager i ordningen, betaler provision for statsgarantien. Danske

de danske banker, heraf modtog Danske Bank 26 mia. kr. Disse er

Bank har med udgangen af 2009 i alt betalt 3,1 mia. kr. af Bank-

fordelt med 24 mia. kr. til banken og 2 mia. kr. til Realkredit Dan-

pakke 1.

mark. Danske Bank betaler en rente på 9.765 %.

Danske Bank

UDVIKLINGEN I DANSKE BANK SAMMENHOLDT MED MSCI EUROPE BANKS

MSCI

300

250

200

150

100

09 31

-1

09 30

-1

09 31

-1

00 9 -2 -9 30

00 9 -2 -8 31

00 9 -2 -7 31

00 9 -2 -6 30

00 9 -2 -5 31

00 9 -2 -4 30

00 9 -2 -3 31

00 9 28

-2

9 00 12 30 -

-1

Danske Bank aktien har i 2009 klaret sig bedre end MSCI Europe Banks indekset

investering REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Renovering 2010 Udviklingschef hos sbs rådgivning Graves Simonsen er leder af sekretariatet for Renovering 2010, der sætter fokus på renovering af eksisterende boligetage ejendomme. Det sker bl.a. gennem det webbaserede værktøj Energikoncept.dk.

Stort potentiale Potentialet for energirenoveringer i den eksisterende boligmasse er enormt – og hidtil stort set uudnyttet. Energikoncept.dk kan hjælpe bygningsrådgivere og ejere til at sætte ind de rigtig steder.

miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Bæredygtig helhedstænkning Ét er, at bygninger i dag står for 40 % af det samlede energiforbrug, noget andet er, at fremtiden byder på flere komplekse udfordringer i forhold til klimaforandringer, som skal tænkes ind i det byggede miljø allerede nu. Dette er baggrunden for Realdanias særlige indsatsområde klima- og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø. af Birgitte Kleis

”Det er oplagt for os at arbejde med miljø- og ressourcemæssig

Energikoncept.dk

bæredygtighed, og vi inddrager det i vores tre fokusområder

Rådgivningsfirmaet sbs rådgivning fungerer som sekretariat for

Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Vores analyser har vist, at

Renovering 2010. De har her ledet flere projekter, som retter sær-

stort set alle indenfor byggeriet har kastet sig over dette felt, men

lig fokus mod energirenovering. Udviklingschef hos sbs rådgiv-

også, at mange projekter overlapper hinanden og ikke er indbyr-

ning Graves Simonsen forklarer, at baggrunden for at etablere

des samordnede, hvilket betyder spild af ressourcer og medfører

Energikoncept.dk var de nye energiregler i bygningsreglementet,

et væld af ukoordinerede resultater. Derfor bruger vi energi på at

der blev en realitet i 2006. De skabte behov blandt især rådgivere

sikre, at de projekter vi går ind i, ikke i forvejen bliver udarbejdet

og byggesagsbehandlere for at få overblik over, hvad de skulle

af andre parter i byggeriet. Vi prøver at finde de huller, hvor

gøre for at overholde energibestemmelserne. Desuden har det

ingen andre arbejder,” siger Hans Peter Svendler.

været vigtigt at skabe et værktøj, der reelt kunne skabe forandring i renoveringsprocessen og bruges i praksis.

Renovering 2010 I Danmark er 75 % af alle bygninger opført før 1979, hvor de før-

”Energikoncept.dk er ikke et projekteringsprogram, men derimod

ste krav om isolering blev indført i bygningsreglementet, og selv

et webbaseret værktøj, der kan hjælpe bygningsejere, rådgivere,

om mange bygninger er renoveret i tiden løb, kan der gøres

og udførende med at få et hurtigt overblik over hvilke energiopti-

meget for at nedbringe energiforbruget i den eksisterende byg-

merende initiativer, der batter mest i energiregnskabet og som

ningsmasse. En af udfordringerne er at sikre, at det sker under

vil kunne betale sig at foretage, set ud fra en økonomisk betragt-

hensyntagen til bygningens arkitektoniske kvaliteter, og det er

ning. Det kan bruges i en indledende dialogfase, hvor man ikke

naturligvis især vigtigt, når det gælder fredede og bevaringsvær-

ønsker at bruge meget tid på komplicerede tekniske beregnin-

dige bygninger.

ger,” fortæller Graves Simonsen.

”Vi indså tidligt, at den store indsats bør lægges i den eksiste-

Energikoncept.dk er udformet sådan, at brugeren først opretter

rende bygningsmasse. Tanken om at genbruge bygninger, frem

sin bygning ved at indtaste basisoplysninger om bygningens

for at skrotte dem og bruge ressourcer på at bygge nye, er helt central, og at skabe nyt liv i fredede bygninger og gamle industrianlæg er en oplagt måde at spare ressourcer på,” mener Hans Peter Svendler. Sammen med Grundejernes Investeringsfond, GI, etablerede Realdania i 2006 derfor partnerskabet Renovering 2010, der har til formål at udvikle nye produkter, læringsprocesser og organisering til og i forbindelse med renovering af eksisterende boligetageejendomme.

miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Energiparcel De fire parcelhuse i Tilst har hver især gennemgået forskellige grader af energirenoveringer – nu bor fire testfamilier i husene for at gennemprøve resultaterne af energirenoveringerne.

alder, antallet af boliger, etager og ejendomsværdi, og oplysnin-

blive renoveret, da tag og vinduer ofte er udtjente efter 40 år, og

ger om bygningens facade og tag. Ud fra dette genererer syste-

indretningen ikke længere kan møde et moderne familielivs krav.

met en simpel 3D-model, og hver gang man træffer et valg,

Frem for alt opfylder de færreste parcelhuse gældende energi-

opdateres modellen. Systemet rummer også en æstetisk ’advar-

krav – og dermed er der god grund til at tænke energi ind i en

selslampe’, der tænder, hvis brugeren gennem sine valg af ener-

renovering. Den gavner nemlig ikke kun den enkelte familie, som

giforbedrende bygningsdele er i fare for at ændre en bygnings

efter en energirenovering kan reducere det årlige energiforbrug

oprindelige arkitektoniske udtryk markant. Gennem hele arbejds-

med mellem 30 og 50 %. Også samfundet vinder ved det, idet 40

processen kan brugeren se konsekvenserne af de valgte byg-

% af Danmarks samlede energiforbrug foregår i den eksisterende

ningsdele i forhold til energiforbrug før og efter renovering,

bygningsmasse.

energiklasse og økonomi. Når energikonceptet er arbejdet igennem og lever op til bygningsreglementets energikrav, kan bruge-

I efteråret 2008 købte Realdanias datterselskab Realea fire 70’er-

ren udskrive en rapport, som kan bruges til at opnå en

parcelhuse i landets største parcelhusområde Skjoldhøjparken i

forhåndsgodkendelse fra byggemyndighederne.

Tilst ved Århus. Hensigten var at gennemføre fire energirenoveringer på hvert sit ambitionsniveau og ud fra hver sit økonomi-

Referencekatalog

ske grundlag.

Energikoncept.dk har været i drift siden august 2009, men endnu er der ikke gennemført konkrete energirenoveringer. Derfor har

”En væsentlig barriere mod at energirenovere sin bolig er bolig-

partnerskabet lanceret en opdateret del af Energikoncept.dk, med

ejernes usikkerhed over for de økonomiske konsekvenser, og

titlen Referencekatalog.

ambitionen i projektet Energiparcel er derfor at påvise, at man kan finansiere en energirenovering via de reducerede energiud-

”Da der ikke findes realiserede referencer, har vi besluttet at lave

gifter, der fra dag 1 bliver resultatet af den,” fortæller direktør i

dem selv. Vi tager udgangspunkt i to konkrete ejendomme, en fra

Realea, Peter Cederfeld.

1900 og en fra 1940, som er valgt dels fordi de findes i stort antal i de danske byer, dels fordi de rummer stort energibesparelses-

Andre barrierer drejer sig om usikkerhed om, hvorvidt det kan

potentiale. På begge ejendomme har vi gennemført to forskellige

betale sig i energimæssig henseende. Derfor lod Realea fire test-

energikoncepter, nemlig ét hvor det oprindelige arkitektoniske

familier flytte ind i husene før renoveringen gik i gang, således

udtryk er bevaret, og hvor man derfor udefra ikke kan aflæse

at man fik lejlighed til at måle energiforbruget før renoveringen,

hvilke energioptimeringer, der er foretaget. Og ét, hvor energifor-

som et indeks for de målinger af det nuværende energiforbrug,

bedringer som solceller og udvendig isolering er taget i anven-

der foretages af forskere fra Aalborg Universitet gennem hele

delse, og facaderne fuldkommen har ændret udseende. I alle fire

fyringsperioden, fra december 2009 frem til udgangen af maj

cases er formålet at se, hvor langt man kan komme med ener-

2010.

gioptimeringen og håbet er, at eksemplerne vil fungere som et inspirationskatalog for kommende brugere af Energikoncept.dk,”

”Det er vigtigt for projektets validitet, at målingerne foretages af

forklarer Graves Simonsen.

uvildige forskere, der ikke har økonomiske interesser i at nå resultater, der fremmer brugen af visse produkter. Dette arms-

Energiparcel i Tilst

længdeprincip skulle meget gerne imødegå boligejernes sunde

Danskerne elsker at bo i parcelhuse, og med 1,1 mio. huse er det

skepsis overfor data, der kommer direkte fra producenterne,”

den mest udbredte boligform i Danmark. Af den million er halv-

siger Peter Cederfeld.

delen opført i 60’erne og 70’erne og mange trænger nu til at

miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Alverdens bæredygtige byer Regnvandsopsamling på Postdamer Platz i Berlin, Algedyrk-

lettere for danske kommuner, rådgivere og borgere at finde

ning i Liverpools havn, digitalt trængselsafgiftssystem i Sin-

’best practice cases’ fra byer rundt om i verden, så også dan-

gapore og affald som ressource i Kalundborg. Eksemplerne

ske byer kan blive mere bæredygtige i fremtiden. Databasen

er mangfoldige i projektet Bæredygtige Byer, der er udviklet

findes også i en engelsk version, der blev præsenteret på

af Dansk Arkitektur Center for Realdania.

arkitekturbiennalen i Venedig 2008.

Bæredygtige Byer formidler viden om bæredygtig planlægning og udvikling af danske og internationale byer. Formidlingen sker primært på hjemmesiden www.bæredygtigebyer.dk, hvor alle – byplanlæggere og politikere såvel som du og jeg – kan finde gode eksempler på bæredygtige cases fra hele verden. Her kan du læse alt om bedre kollektiv trafik, om optimeret affaldshåndtering, om reduktion af energiforbruget, om rent vand og meget meget mere. Hjemmesiden byder også på perspektiverende artikler, interviews med eksperter, blogindlæg, film og links om bæredygtig byudvikling. Målet med Bæredygtige Byer er at gøre det Bæredygtige Byers database rummer pt. mere end 80 bæredygtige cases fra hele verden.

Energioptimering i eksisterende kontorbygninger Kontorejendomme tegner sig for et væsentligt energiforbrug, men rummer samtidig muligheden for store energibesparelser. Derfor har Realdania i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen, Albertslund Kommune og DATEA Ejendomsadministration sat energioptimering i eksisterende kontorejen-

Læs mere: www.bæredygtigebyer.dk

Københavns tage og facader

domme på dagsordenen. Der er tale om et projekt, der skal formidle konkrete energioptimerende løsninger, som tager

For at nå målene i Københavns Kommunes klimaplan 2015,

hensyn til de eksisterende kontorbygningers arkitektur, er

vil kommunen bl.a. arbejde for øget anvendelse af solceller

økonomisk rentable og samtidig ikke skaber problemer med

på byens facader og hustage. En række nye demonstrations-

bygningernes indeklima.

projekter bliver derfor sat i gang, så de kan vise hvordan man integrerer solcelleanlæg i forbindelse med renoveringer af

Der vil blive udviklet tekniske pakkeløsninger, som er tilpas-

ejendomme, uden at de skæmmer det arkitektoniske udtryk.

set forskellige konstruktionstyper og forskellige byggeperioder fra 1900 til 2006.

Kuben Management vil med støtte fra Realdania udskrive to arkitektkonkurrencer, hvor målet er at udvikle og demonstrere

Løsningerne vil blive afprøvet i en række kontorbygninger fra

arkitektonisk vellykkede løsninger på bygningsintegrerede

de forskellige byggeperioder og efterfølgende formidlet gen-

solceller i tagfladerne på to repræsentative bolig-

nem et inspirationskatalog og et digitalt værktøj, hvor ejen-

ejendomme i København.

domsforvaltere kan hente rådgivning om energibesparelser.

miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Bæredygtigheden i udstillet form Arkitekturdebatten engagerer i dag ikke kun fagfolk, men også mange politikere, meningsdannere og ganske almindelige borgere, der har indset at arkitekturens beslutninger har indflydelse på vores hverdag. Derfor er der også stor interesse for konkrete byggeprojekter og for de mere principielle udfordringer, som f.eks. kommer frem i tematiske udstillinger.

Architecture 2.0 Udstillingen fungerede som en stor collage med værker af seks danske arkitektfirmaer.

Realdania er sponsor for arkitekturudstillingerne på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og hvad var mere naturligt end at sætte fokus på grøn arkitektur i et år med klimatopmøde i København? ”Fremtidens arkitektur er grøn” hed sommerens udstilling, som belyste forholdet mellem arkitekturen, samfundet og de udfordringer, som opstår med ønsket om at bygge og bo bæredygtigt. Over hele verden arbejder arkitekter med bæredygtighed som et tema i deres arkitektur og i byggeriets arbejdsform – det økonomiske, det miljømæssige og det sociale skal være gennemtænkt, og i årene fremover vil kravene stige, bl.a. til byernes selvforsyning og evne til at skåne omgivelserne og bidrage til biologisk mangfoldighed og renere luft. Udstillingen samlede disse temaer – formuleret i hovedpunkterne Byen, Klima & komfort og Stofskifte – og afspejlede dem i både udstilling, kunst i skulpturparken og i fire eksperimenterende fremtidslaboratorier, der satte begrebet bæredygtighed på spidsen. Også på udstillingsstedet Utzon Center i Aalborg er bæredygtighed i arkitekturen et tema. I udstillingen Architecture 2.0 belyste seks danske arkitektfirmaer (C.F. Møller A/S, Arkitema A/S, COBE, Lundgaard & Tranberg A/S, TRANSFORM, Vandkunsten) deres arbejde med bæredygtighed, ikke bare i dag, men siden 1930’erne og ind i fremtiden.

miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Fremtidens arkitektur er grøn I forbindelse med udstillingen stillede arkitektfirmaet 3XN en intelligent, bæredygtig og skulpturel pavillon op i Louisianas Skulpturpark.

Investering og besparelse

Spar energi på Bolius.dk

I det såkaldte Seniorhus har en investering på 200.000 kr. resulte-

Uvildig information er også nøgleord hos Realdanias dattersel-

ret i en reduktion af energiforbruget med 32 %, mens de to fami-

skab Bolius, der siden 2006 har fungeret som boligejernes pro-

lieboliger med investeringer på hver 400.000 kr. har opnået

fessionelle rådgivnings- og videncenter.

energibesparelser på henholdsvis 43 og 52 % ved hjælp af Som noget nyt lancerede Bolius i oktober 2009 undersitet Spar

såkaldt passive og aktive initiativer.

Energi på bolius.dk med 12 emnegrupper, der samler den mest Endelig er der i projektets Prototypehus gået gennemgribende til

relevante viden om energi. De forskellige sektioner rummer både

værks; her er der investeret 2 mio. kr. på at dokumentere, at en

Bolius’ egne artikler om emnerne, og guider brugerne til de

bred vifte af energireducerende initiativer har reduceret energi-

andre videnproducenter og videnformidlere på nettet, der infor-

behovet med 80 %, fra 197,3 kWh/m² pr. år til 40,9 kWh/m² pr. år,

merer og rådgiver om energi. Boligejerne kan her finde viden om

hvilket er bedre end Lavenergiklasse 1.

efterisolering, varmeanlæg, alternativ isolering, vedvarende energi, energimærkning, energirådgivning og finansiering, og

Det bærende princip i energirenoveringerne er at bruge de løs-

f.eks. finde gode råd om udskiftning af gamle vinduer til energi-

ninger, der med den mindste investering resulterer i den største

vinduer.

besparelse. Loftsisolering viste sig at være den indsats, som gav laveste pris pr. sparet kWh, og derfor har tre af husene fået sprøj-

”Vi vil gerne informere boligejerne på en uafhængig og objektiv

tet isoleringsgranulat ind over loftskonstruktionen, så der nu er

måde, således at de kan træffe valg om energibesparelser på et

400 mm i alt. Derudover er der eksempelvis stor gevinst ved at

kvalificeret grundlag. Det kan vi gøre, fordi vi ikke skal sælge

udskifte de oprindelige vinduer med nye 3-lags energiruder i

noget og fordi de råd, vi giver boligejerne, ikke er påvirket af

rammer af kompositmaterialer.

andre interesser end at yde den enkelte boligejer den bedste rådgivning,” siger Ulrik Heilmann, der er direktør i Bolius, om baggrunden for etableringen af Spar Energi.

”Et væsentligt princip for renoveringerne har været at benytte gennemprøvede metoder, frem for at eksperimentere med løsninger, hvis resultater man ikke er sikker på, ” understreger Peter

”Fra 2008 og frem til i dag har vi oplevet en markant stigende

Cederfeld.

interesse blandt boligejere for at lave energirigtige renoveringer og tilbygninger, og de er villige til at foretage en ekstrainveste-

Kinderæg med energi

ring i den forbindelse. Når folk henvender sig med generelle

Mange boligejere finder, at energi er kedeligt at investere i, fordi

forespørgsler, benytter vi anledningen til at fortælle, hvordan de

man ikke nødvendigvis kan se, at der er sket noget bagefter. Pro-

kan energioptimere deres projekt, og vi forsøger at påvirke dem

jektleder i Realea Jørgen Søndermark understreger, at det er

til at have en holdning til energi,” siger Ulrik Heilmann og tilføjer,

udtryk for en helt bevidst strategi fra Realeas side, at de fire huse

at hele bolius.dk inden sommerferien 2010 bliver relanceret i en

i Tilst ikke står fuldstændigt forvandlede, men peger også på, at

ny udgave.

energi og arkitektur sagtens kan følges ad i detaljen: I den forbindelse vil Bolius inddrage erfaringer og resultater fra ”Ambitionen er, at husene skulle ligne sig selv efter renoverin-

Energiparcel og løbende informere om den videre udvikling,

gen, fordi de skal passe ind i den omgivende kontekst og stadig

således, at boligejerne kan finde den nødvendige information,

appellere til målgruppen. Det nytter ikke noget at lave arkitekto-

hvis de vil gøre noget tilsvarende ved deres eget hus. ”Vi oplever

niske ændringer, der så at sige peger fingre af omgivelserne. Vi

en markant øget interesse for energioptimering og energirenove-

har i stedet lavet en slags ’Kinderæg’, som forbedrer energien og

ring, idet vi dagligt får to forespørgsler på salg af rådgivnings-

funktionen i huset, og samtidig har en afsmittende virkning på

ydelser om, hvordan boligen kan energioptimeres”, slutter Ulrik

arkitekturen. I et af husene var der for eksempel utætheder i

Heilmann.

taget omkring en skorsten. I stedet for at bruge penge på at reparere, valgte vi at fjerne skorstenen, fordi den tog dagslys fra stuen og fordi husets åbne pejs sugede al varmen direkte ud af huset. Resultatet er et nyt stort vinduesareal, der lader lyset slippe ind, giver flere kvadratmeter til familiens rådighed, fjerner partikler og røggasser i indeklimaet, og ikke mindst giver et tæt tag,” fortæller Jørgen Søndermark. ”Jeg ser frem til at få de endelige målinger af de fire familiers energiforbrug i de renoverede huse ved udgangen af maj 2010, fordi de vil være et fingerpeg om, hvor langt man kan nå med energibesparelser, der ikke kræver ændring af adfærd eller fordrer højteknologiske løsninger. Jeg synes, at vi med dette projekt har produceret det uvildige bevis, som udviklingen fremover kan bygge videre på,” siger Peter Cederfeld.

Bolius.dk Spar Energi Energirenovering skal gøres med omhu og med omtanke for både miljø, økonomi og huset. På hjemmesiden bolius.dk/spar-energi er samlet de bedste energiguides, beregnere, artikler og links.

miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Køge Kyst Bæredygtig byudvikling er et nøgleord for Køge Kyst. Læs mere om byudviklingsprojektet på side 64.

Bæredygtig byudvikling

læring blandt de involverede parter i løbet af processen,” siger

Hvordan sikrer man, at fremtidens byer bliver bæredygtige og

Mette Lis Andersen.

hvad vil det egentlig sige, at en by er bæredygtig? Disse komplekse spørgsmål arbejder Realdanias datterselskab Realdania

Det er meningen, at værktøjet skal bruges til at nedbryde de tre

Arealudvikling med at indkredse. I forbindelse med udviklingen

dimensioner i en række præcise indikatorer, der kan anvendes til

af projektet Køge Kyst er bæredygtighed en central del af visio-

at vurdere, hvor langt man kan komme i retning af at skabe en

nen. Ambitionen er ifølge direktør i Realdania Arealudvikling,

bæredygtig by ved at arbejde med transport, energiforbrug, støj,

Mette Lis Andersen, ikke at finde et endegyldigt svar eller en

vandafledning og CO2-udledning. På det sociale område handler

facitliste over, hvordan en bæredygtig by formes. Det er derimod

det om at finde metoder, der skaber en sammenhængende by

at udvikle et dynamisk procesværktøj, der kan bidrage til at

med et miks af ejerformer, forskellige boligtyper, der retter sig

afveje og vurdere de miljømæssige, sociale og økonomiske ele-

mod alle etniske befolkningsgrupper og en blanding af funktio-

menter i byudvikling.

ner, der sikrer, at der både er arbejdspladser, boliger og kulturelle institutioner. I den sundhedsmæssige dimension er det vigtigt at

”Vi mener, at begrebet bæredygtig byudvikling rummer miljø-

tilrettelægge byens struktur på en måde, som sikrer, at folk kan

mæssige, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske dimensio-

bevæge sig, og at der er let adgang til idrætsfaciliteter.

ner, som er indbyrdes afhængige, og at man ikke kan arbejde med bæredygtig byudvikling, uden at forholde sig til alle tre

Lægger man alle disse elementer sammen, vil det være muligt at

dimensioner. Derfor er vi i samarbejde med to andre byudvik-

tegne en bæredygtighedsprofil, som skal sammenholdes med

lingsselskaber, nemlig Carlsberg og By & Havn, i gang med at

projektets økonomiske dimension. Viser det sig, at projektet ikke

udvikle en systematisk tilgang - et procesværktøj - der kan

hænger sammen økonomisk, kan det være nødvendigt at

udpege og analysere hvilke elementer, som er væsentlige at

genoverveje ambitionerne på nogle områder for at få en samlet

arbejde med i bæredygtig byudvikling; et værktøj, der kan måle

balance i byudviklingen.

virkningen af dem og frem for alt, et værktøj, der kan facilitere

miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Sofies bad Ombygningsprojektet er blevet udformet ud fra et ønske om at bevare de særlige, autentiske og fredfyldte rammer, og samtidig omdanne den fredede brusebadeanstalt til et nyt, spændende, tværkulturelt bade- og sundhedshus.

Gå glad i bad hos Sofie På Christianshavn ligger en gammel badeanstalt fra begyndelsen af 1900-tallet, der egentlig lukkede i 1997. Men på initiativ af de lokale blev den genåbnet og fredet pga. det enestående interiør med de smukke marmorbuer, marmorskillevægge og hvide og grønne fliser. Siden har badeanstalten – der til hverdag går under navnet Sofiebadet – været drevet af en forening, der siden Kulturnatten i 2001 har holdt åbent med badetilbud, massage, kurser og koncerter i de gode akustiske rammer. Og også i fremtiden bliver der mulighed for at gå glad i bad hos Sofie. Den gamle anstalt er blevet ombygget med fuld respekt for kulturarven og de autentiske og fredfyldte rammer, så det nu fremstår som et spændende bade- og sundhedshus med forskellige former for kurbade, bl.a. en tyrkisk inspireret hamam med masseovn. Og så er Sofiebadets daglige ressourceforbrug naturligvis tilrettelagt med omtanke og hensyn til klima, miljø og bæredygtighed.

Læs mere: www.sofiebadet.dk

”Vi er midt i en udviklings- og læringsproces, som vi håber vil

”En kompetenceklynge fungerer uafhængigt af specifikke projek-

skabe dialog i branchen om, hvordan man laver bæredygtig

ter og kendetegnes ved tilstedeværelse af en tilstrækkelig

byudvikling. Vi tester værktøjet for første gang i forbindelse med

mængde virksomheder, vidensinstitutioner og rammeskabende

den faseinddelte konkurrence om Køge Kyst, hvor vi prækvalifi-

myndigheder med de rette faglige kompetencer, samlet inden for

cerede syv teams i januar måned. Nu er vi i gang med at opsum-

et geografisk område. Udveksling af viden kan drive en udvikling

mere de første erfaringer og justere værktøjet i forhold til disse

frem, som højner kvaliteten af ydelser, styrker konkurrenceevnen

erfaringer,” siger Mette Lis Andersen.

og eksportmulighederne inden for eksempelvis bæredygtigt byggeri. Det er dog vigtigt at understrege, at det tager lang tid at

Danish Resources

etablere og forankre kompetenceklynger, ofte helt op til 20 år, og

Der er ikke kun behov for at gøre byggeriet bæredygtigt; også

det kræver, at myndighederne ’nurser’ initiativet, at universiteter

byggeriets virksomheder bør udvikle konkurrencedygtige kompe-

uddanner folk med de rette kompetencer, og at der er virksomhe-

tencer inden for bæredygtige ydelser. Det kan ske gennem etab-

der, som sikrer et konstant flow af kvalificerede medarbejdere,”

lering af såkaldte kompetenceklynger, og Realdania støtter derfor

fortæller Natalie Mossin.

projektet Danish Resources, som Dansk Arkitektur Center er i Danish Resources kører i to parallelle spor og omfatter dels en

færd med at gennemføre.

analyse, som gennemføres i samarbejde med virksomheden Projektet har til formål at undersøge betingelserne for klynge-

Smith - Innovating Construction og dels en konkret case, som

dannelse i byggeriet og at komme med bud på, hvordan man

tager udgangspunkt i en markedsundersøgelse af det kinesiske

bedst kan understøtte udviklingen af klynger. Ifølge programchef

marked.

i DAC Natalie Mossin er en kompetenceklynge ikke det samme som et almindeligt samarbejde mellem virksomheder.

Casen gennemføres af Eco:laborate, og det er planen, at den skal kulminere i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai, hvor Realdania er blandt bidragyderne til den danske pavillon på verdensudstillingen.

miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Bæredygtighed og bygningskultur af anne dorthe walther

En periode på mere end 500 år – så vidt spænder Realeas mange ejendomme! Lige fra de senmiddelalderlige krydshvælvede kælderlofter i Odense Adelige Jomfrukloster til det nyeste formsprog, energivenlige løsninger og nybyggeriet Tietgens Ærgrelse i København. Alligevel er det fire 70’er-parcelhuse, som har formået at løbe med en stor del af offentlighedens opmærksomhed. Kan det betale sig for mig at energirenovere mit parcelhus? Og

Realea i gang med et ambitiøst demonstrationsprojekt – Energi-

hvad med landets øvrige godt halve million parcelhuse – kan de

renovering i fredede bygninger – der viser, hvor langt man kan

energirenoveres? ”Ja”, lyder det korte svar fra adm. direktør i

komme ned i energiforbrug i de ældste fredede bygningsværker

Realea, Peter Cederfeld, ”Energirenovering betaler sig. Det er

uden at gå på kompromis med fredningsværdierne. ”Forsøgska-

absolut muligt at forbedre både indeklima og indretning – og

ninen” er det fredede bygningskompleks Fæstningens Material-

samtidig spare penge i varme, el og andet energiforbrug. Men

gård, hvor arkitekter og ingeniører i disse år installerer en lang

besparelserne varierer naturligvis alt efter, hvor mange penge

række energibesparende tiltag og efterfølgende foretager målin-

der investeres i renoveringen, og hvilke tiltag, der gennemføres.”

ger af effekten.

Og Peter Cederfeld ved, hvad han taler om. Realeas Energiparcel – et projekt, hvor fire 70’er-parcelhuse i Tilst ved Århus har gen-

Vores ejendomme fortæller historie

nemgået energirenoveringer i forskellige niveauer – viser netop,

Formidling og fremvisning af ejendomsporteføljen er en naturlig

at det kan lade sig gøre at reducere energiforbruget mellem 30

del af Realeas aktiviteter.

og 50 %, uden at den samlede boligudgift stiger. ”Vi lægger stor vægt på at vise vores ejendomme frem og forMed Energiparcel gav Realea i 2009 konkrete eksempler på, hvor-

tælle de mange gode historier, som knytter sig til dem”, forklarer

dan parcelhusejere i hele landet kan reducere energiforbruget.

Peter Cederfeld engageret. ”Med Realea Klubbens særarrange-

Men selvom bæredygtighed har fyldt meget hos Realea gennem

menter, vores udstillinger og åbent hus arrangementer når vi ud

det seneste år, har der også været plads til at fokusere på ekspe-

til mange tusinde mennesker, og vi er rigtig glade for den store

rimenterende nybyggeri samt udvikling og nytænkning i Realeas

interesse, der er for arkitekturen, sådan som vi møder den lige

igangværende restaureringer.

fra Thisted i nord til Taarnborg i Ribe i syd”.

Nye veje for dansk bygningskultur

I løbet af det seneste år har Realea kunnet byde indenfor på

De eksperimenterende nybyggerier Tietgens Ærgrelse ved Mar-

Hindsgavl Slot, hvor den tidligere kostald er blevet transformeret

morkirken i København og det kommende Bryghusprojekt ved

til moderne hotelværelser og konferencefaciliteter. En forvand-

Kalvebod Brygge er innovative projekter, der ikke kun har fokus

ling, der skal være med til at sikre økonomisk bæredygtighed for

på bæredygtighed i bred forstand, men også på hver deres måde

hotellets drift. Interesserede danskere har også haft mulighed for

vil være med til at vise nye veje for dansk bygningskultur. ”Med

at opleve så forskellige bygninger som f.eks. Rosenhuset, Arne

Bryghusprojektet giver Realea et bud på et byggeri, der både vil

Jacobsens eget hus på Strandvejen i Klampenborg, Taarnborg i

styrke området og demonstrere, at bæredygtighed er mere end

Ribe og Jarmers Plads i København.

miljø”, forklarer Peter Cederfeld, og fortsætter, ”og med Tietgens Ærgrelse viser vi, hvordan ny arkitektur på én gang kan samle og

Også i 2010 vil Realea og Realea Klubben åbne dørene for besøg.

løfte historiske følsomme kulturmiljøer.”

Årets program byder bl.a. på en kammermusikfestival på Nørre Vosborg, havearkitektur på Hindsgavl Slot og den officielle

Realeas fokus på bæredygtighed rettes også mod bygninger fra

åbning af M.G. Bindesbølls Rådhus i Thisted efter endt restaure-

en tid, hvor man frøs med anstand i husene og end ikke kendte

ring. Læs mere og se løbende nyheder på www.realea.dk

begrebet CO2-udslip. Sammen med Kulturarvsstyrelsen er

realea REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Tietgens ærgrelse Byggeriet af Tietgens Ærgrelse er i fuld gang. Her har fotografen foreviget byggepladsen fra toppen af Marmorkirken.

om realea Realea A/S er et helejet Real daniaselskab. Realeas formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Realea har til huse i Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense. Læs mere om Realea og alle ejendommene – såvel historiske som nybyggede – på www.realea.dk

Rosenhuset

På Strandvejen i Hellerup ligger Rosenhuset – Tuborgs gamle administrationsbygning – der er tegnet af og opkaldt efter den danske arkitekt Anton Rosen. Helt i tråd med arkitektens øvrige værker er bygningen fyldt med tusindvis af detaljer og ornamenter. Realea har gennem de seneste år været i gang med at føre huset, der er bygget i begyndelsen af 1900-tallet, tilbage til sit oprindelige imponerende udtryk – ude såvel som inde. Rosenhuset vil blive åbnet for offentligheden i forbindelse med indvielsen i maj 2010.

realea REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Valgmøder med rekorddeltagelse E fteråret 2009 bød på to geografiske valgmøder. Et i område to, som dækker Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn samt et i område seks, Østjylland. Også to af de faglige valggrupper skulle vælge nye medlemmer til Realdanias repræsentantskab, der består af 109 medlemmer.

Fakta om Realdanias medlemsdemokrati Medlemmerne vælger repræsentantskabet på fag-

muligt at følge arbejdet i bestyrelsen. Det drejer sig

lige og geografiske valgmøder:

om ledelsesmæssige kvalifikationer, faglige kvalifikationer samt det enkelte medlems netværk. Disse

• På valgmøder i de 10 geografiske valggrupper vælges 60 medlemmer. • På valgmøder i de 6 faglige valggrupper vælges

kvalifikationer er vigtige, eftersom det også er blandt repræsentantskabets medlemmer, at flertallet af de nye bestyrelsesmedlemmer findes.

42 medlemmer. • Repræsentantskabet vælger selv 7 medlemmer

Læs mere om repræsentantskabet og dets sam-

til repræsentantskabet efter indstilling fra sær-

mensætning på www.realdania.dk eller i Realdanias

lige interesseorganisationer.

Årsrapport 2009.

Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler

I 2010 afholder Realdania fagligt valgmøde for valg-

en række forskellige hensyn til Realdanias mangear-

gruppen Byudvikling i april. I november afholdes

tede interessenter – de geografiske i relation til den

geografiske valgmøder for Område 1 (Dragør, Fre-

brede medlemsskare, de faglige i relation til det fag-

deriksberg, København og Tårnby), Område 5 (Fre-

lige netværk samt de særlige interessenter, som

dericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle) og

ikke har en direkte tilknytning til Realdania, men

Område 9 (Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg,

som besidder indsigt og viden, der er vigtig for virk-

Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,

somheden.

Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal).

Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker og krav til de kvalifikationer, som kan sikre, at det enkelte repræsentantskabsmedlem både har interesse for, indsigter i og kvalifikationer, der gør det

valgmøder i realdania REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Læs mere om de kommende valg på realdania.dk

Ringsted: En aften med valghandling, debat og spørgelyst En aften, der bød på stor spørgelyst, valghandling og fokus på Realdanias filantropiske arbejde med såvel social og sundhedsmæssig som miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed. Af Ole Brandt

”Jeg er kommet til valgmøde for at blive klogere – for at følge

sit indlæg, er han ikke helt ”ny i klassen” efter ganske mange år

med i, hvad det er for projekter både her og andre steder i lan-

som medlem af repræsentantskabet, en plads i bestyrelsen siden

det, som Realdania har engageret sig i. Der sker jo så meget, at

2003 og næstformand fra april 2008. Han har således selv arbej-

det er godt at få noget mere information på sådan et valgmøde,”

det sig frem gennem det, han betegnede som det unikke ved

siger Carl Christian Jensen, der ligesom mere end 400 andre del-

Realdania, nemlig det repræsentative foreningsdemokrati.

tagere var mødt op i Ringsted, hvor otte opstillede kandidater kæmpede om de seks pladser, der skulle besættes i repræsen-

Jesper Nygård ridsede kort Realdanias lange historie op og kon-

tantskabet.

kluderede, at den forening, som vi kender i dag, blev født den 2. oktober 2000, da Foreningen Realdanmark solgte sine realkredit-

Foyeren i Ringsted Teater- og Kongrescenter var godt fyldt op –

og bankaktiviteter til Danske Bank, ophørte med at drive finansiel

og det samme var salen, hvor alle dog fik bænket sig ved de

virksomhed og blev til den filantropiske virksomhed Realdania.

lange borde inden aftenens program gik i gang. På bordene lå bl.a. en lille folder med navn, billede og en kort levnedsbeskri-

Arbejder med nysgerrighed

velse på de kandidater, der stillede op til valget. Folderen var i

”Filantropien er fortsat kernen for Realdanias virksomhed,” fast-

øvrigt også på forhånd sendt ud til alle tilmeldte, så de i god tid

slog Jesper Nygård. Formuen og formueinvesteringer er de

kunne gøre sig bekendt med de opstillede kandidater.

meget vigtige redskaber, der gør den filantropiske virksomhed mulig.

Under selve valgmødet i Ringsted fik kandidaterne desuden mulighed for at præsentere sig selv fra talerstolen og begrunde,

”Det er nemlig filantropien, som understøtter Realdanias mis-

hvorfor de gerne ville vælges til Realdanias repræsentantskab.

sion: At skabe livskvalitet gennem det byggede miljø,” sagde han

Først herefter tog man fat på den skriftlige afstemning.

og fortsatte:

Repræsentativt foreningsdemokrati

”I Realdania har vi den særlige tilgang til filantropien, at vi skal

Inden man var nået så langt, havde både bestyrelsesformand

arbejde professionelt og strategisk. Og vi går til det arbejde med

Jesper Nygård og adm. direktør Flemming Borreskov fortalt om

en stor portion nysgerrighed over for nye måder at gøre tingene

Realdanias virksomhed og økonomi.

på. Vi tager gerne en risiko og går nye veje. Det er alt sammen noget, som ligger i vores tanke om at ville udvikle og forandre,

For bestyrelsesformand Jesper Nygård var der tale om en debut.

og i vores måde at arbejde proaktivt og opsøgende.

Han overtog posten i juni 2009, men som han selv udtrykte det i

valgmøder i realdania REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Inden valgmøderne har medlemmer mulighed for i ord og billeder at blive klogere på en lang række af de projekter, som Realdania er engageret i rundt om i landet.

Vi mener, at resultatet af vores arbejde bedst bliver forankret i

Debat og spørgelyst

brugernes hverdag, når vi arbejder sammen i partnerskab og

”De projekter, Realdania giver støtte til, skal kunne bære sig selv.

netværk. Vi føler en pligt til at sikre, at det, vi er med til at støtte

De skal være økonomisk bæredygtige – både i etableringsfasen

og skabe, har en langvarig værdi, og at Realdanias midler kom-

og efterfølgende i drift. Det nytter ikke, at vi giver en pose penge

mer alle i Danmark til gode.

til noget, som så viser sig ikke at kunne flyde, når pengeposen er tom. Det er ikke klog og strategisk filantropi, hverken for de

Det er også vigtigt for os at agere åbent og transparent, og at vi

enkelte projektejere – eller for os.

optræder imødekommende, tilgængeligt og troværdigt. Derfor prioriterer vi kommunikation højt. Det er vigtigt, at mange kender

I tillæg til dét, stræber vi også efter at bygge gode eksempler.

Realdania og vores aktiviteter, for kendskab er grundlaget for

Eksempler, som andre kan hente inspiration fra,” sagde han.

vores legitimitet,” sagde Realdanias formand. Aftenen bar præg af en debat- og spørgelysten forsamling. Der Bæredygtig byudvikling

lød f.eks. også opfordringer til, at Realdania i den filantropiske

Adm. direktør Flemming Borreskov beskæftigede sig i sit indlæg

virksomhed gør mere for børn og unge og arbejder endnu mere

meget med Realdanias stigende indsats på det område, der hed-

med bæredygtighed og det sociale aspekt. Det var opfordringer,

der bæredygtig byudvikling. En indsats, som bliver sat i perspek-

som ledelsen med glæde tog imod.

tiv af det faktum, at der aldrig før har boet så mange mennesker på kloden. Og aldrig før har så mange mennesker boet i byerne.

Så var det blevet tid til aftenens valghandling – de mange stemmesedler blev samlet ind, og mens stemmeoptællerne kastede

Men Flemming Borreskov benyttede også lejligheden til at

sig over deres arbejde, kunne salen fornøje sig med et veloplagt

understrege, at en af grundholdningerne i Realdania er at stræbe

indlæg af multikunstneren Monica Ritterband, der talte om sit

efter helheden.

forhold til både sit eget og andres hjem.

”Når vi går ind i et projekt, handler det ikke om bare at bygge et

Spændingen om aftenens valgresultat blev udløst, og på realda-

hus. Vores ambition er højere. Vi vil skabe et byggeri, der kan

nia.dk kan man læse mere om, hvem der blev valgt ind i Realda-

bidrage til bæredygtig byudvikling. Og ikke kun forstået miljø- og

nias repræsentantskab for de næste fire år.

ressourcemæssigt, men også økonomisk,” fastslog Flemming Borreskov.

valgmøder i realdania REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Realdania er med i mange gode projekter

Stillede op, da lejligheden bød sig

”Det var en god bekendt, der opfordrede mig til at

”For adskillige år siden meldte jeg mig ind i Bolius,

blive medlem af Realdania. Og det har jeg været glad

og via hjemmesiden kom jeg til at læse om Realdania.

for. Jeg var også med sidst, der var valgmøde – her får

Jo mere jeg læste, jo mere interessant og sympatisk

man nemlig meget at vide. Realdania er med i rigtig

opfattede jeg det, Realdania stod for og arbejdede

mange gode projekter, et af dem, kender jeg ekstra

med. Derfor meldte jeg mig ind med det samme og

godt, er den nye om- og tilbygning af Gigtforeningens

besluttede samtidig, at jeg, når lejlighed bød sig, ville

Center for sundhed og træning i Skælskør, hvor jeg

prøve at stille op til valg til repræsentantskabet.”

selv har deltaget i nedrivningsarbejdet.” Helle Lundsgaard, som tog initiativ til og i fem år var Lars Sørensen, St. Merløse

formand for den lokale bevaringsforening i Ringsted. Helle Lundsgaard blev i øvrigt valgt til repræsentantskabet som en af de seks blandt otte opstillede kandidater

14 medlemmer valgt på årets faglige valgmøder 2009 bød også på to faglige valgmøder, nemlig i valggruppen for Private Boliger og i valggruppen for Ejerboliger. Begge valgmøder blev afholdt i forbindelse med efterårets debatmøder i regi af Realdania Medlemsdebat – se side 52. De to valggrupper står hver især for at vælge syv medlemmer til Realdanias repræsentantskab. Efter inspirerende debatindlæg og veloplagte diskussioner med fokus på bæreEn håndfuld af ny- eller genvalgte repræsentantskabsmedlemmer blev fanget af fotografen i forbindelse med afholdelsen af valgmødet for valggruppen Ejerboliger.

dygtighed og renovering kunne de to valggrupper tage fat på selve valghandlingen og med applaus vælge de opstillede kandidater, hvoraf 4 var nyvalgte.

valgmøder i realdania REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

ÅRHUS: DET KAN IKKE GØRES BEDRE Livlig debat i overtiden, ros til direktionen og en levende indføring i de visioner, der vil placere Århus på landkortet over arkitektoniske perler. Af Karin Eriksen

Udenfor bød vejret på rusk og regn, mens medlemmerne fra

Jesper Nygårds redegørelse affødte senere en heftig debat, hvor

Faurskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg,

nogle medlemmer i en koordineret indsats prøvede at slå til lyd

Skanderborg, Syddjurs og Århus myldrede ind i forhallen i

for, at direktionen og bestyrelsen hellere skulle arbejde for at få

Scandinavian Congress Center i Århus. Men indenfor summede

Realdanias penge i medlemmernes lommer i stedet for at tilgo-

samtalerne over kaffebordene. Stemningen var god, forventnin-

dese almenvellet. Ligesom forvaltningen af Realdanias formue

gerne høje, og der var trængsel foran storskærmen, hvor Real

stod for skud.

dania præsenterede de lokale projekter. Den holdning fandt dog langt fra støtte i salen, og mens debatten Interessen for det byggede miljø – og ikke mindst initiativer i

bølgede livligt, stod det meget store flertal for en markant tillids-

lokalområderne – var ikke til at komme uden om.

erklæring og ros til ledelsen, der fik anerkendelse for en flot performance på de kommercielle investeringsaktiviteter.

”Der er jo ikke kampvalg i år, men det er blevet meget mere spændende at komme her, efter Realdania er gået med i så

”Det kan ikke gøres meget bedre,” lød det gentagne gange bak-

mange projekter her i regionen,” lød medlemmernes egne forkla-

ket op af klapsalver fra sal og balkon.

ringer på den meget store interesse for mødet. Blandt de 800 fremmødte var der mange, der allerede havde kendskab til pro-

Renovering af Dannerhuset

jekter, mens andre stimlede sammen foran storskærmen for at

Adm. direktør Flemming Borreskov tog klimaet, de stærkt vok-

opleve præsentationerne af bl.a. Samsø Energi Akademi, Vester-

sende byer og bæredygtige byrum under behandling, og løftede

mølle i Skanderborg og energirigtig renovering af parcelhuse i

en flig af fremtiden. Han præsenterede også filmen om renove-

Tilst.

ringen af Dannerhuset i København, der er endnu et eksempel på, hvordan støtte til det byggede miljø kan have et socialt fokus

Drøn på debatten

og hjælpe udsatte medborgere.

Realdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård stod for velkomsten i salen og gjorde blandt andet rede for Realdanias finan-

Efter debatten, der også omhandlede spørgsmål til lokale projek-

sielle situation i en global krisetid. Han understregede, at den

ter og et generelt ønske om endnu mere støtte til projekter med

negative udvikling er vendt. Investeringsformuen er i løbet af

kant til svagtstillede medborgere, kunne forsamlingen skride til

2009 igen støt og roligt vokset til ca. 20 mia. kr. mod 13 mia. kr.

valghandlingen – der var fredsvalg, og derfor kunne de valgte

i 2008. Og samlet set har Realdania på mindre end 10 år uddelt

kandidater med det samme modtage applaus fra salen.

godt 10,5 mia. kr. til 1.000 projekter og betalt 2 mia. kr. i skat.

valgmøder i realdania REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Ønsker både social kant og arkitektonisk værdi

Første valgmøde ”Jeg glæder mig til at blive up to date med alle de nye projekter, Realdania støtter her i Århus-området. Jeg

”Vi kan især godt lide de projekter, der har en social

blev så nysgerrig, da jeg igen fik en invitation, at jeg

kant ud over en arkitektonisk værdi. Vi har været med-

besluttede mig for at deltage og få et bedre kendskab

lemmer siden 2003 og har været til valgmøde før.

til Realdanias arbejde. Det er jo rigtigt spændende, når

Siden sidste valgmøde er Realdania kommet endnu

man kommer her og kan se det. Så er man lidt stolt

tættere på os, fordi der er kommet flere gode projekter

over at være medlem.”

i Østjylland. Vi har set mange af projekterne og bl.a. været i Vemb i Vestjylland og set kulturstedet Nørre

Anna-Lise Pedersen, Århus

Vosborg. Vi er begejstrede for både bæredygdige boliger, byudviklingsplanerne for godsbaneområdet i Århus og ideen i Hasle med kælkebakkerne, som vi kalder dem, (red: kampagnen Bedre Byrum).” Michael Lunøe og Inge Lise Pedersen, Århus

En smule forsinket af debatten, der gik i overtid, fik stadsarkitekten i Århus, Gøsta Knudsen, derefter ordet og fortalte en flot billedhistorie om visionerne for Århus og de sammentænkte projekter fra Godsbanearealet til Inderhavnen. CO2-neutral by Århus har store ambitioner om bæredygtig byudvikling. Byen stiler mod at blive CO2-neutral i 2030 og satser på fortsat vækst. Skal det lykkes, kræver det udvikling af nye byrum og attraktive tilbud som f.eks. Multimediehuset og de bynære havnearealer,

Godt at sikre bevarings værdige bygninger

der netop udvikles i et tæt samarbejde med Realdania. Vi er i gang med at udvikle en helt ny havneby med arkitektonisk kvali-

”Hvis man interesserer sig for arkitektur, er det sjovt at

tet som et af nøgleordene, betonede Gøsta Knudsen.

være med i Realdania. Vestermølle og istandsættelsen af det gamle møllehus i den sydøstlige ende af Skan-

Aftenen sluttede med en hyggelig middag, og skulle maden være

derborg sø er et godt initiativ. Generelt er det da tilta-

endt på sidebenene, fik alle deltagere udleveret den lille tur-bog

lende at støtte almenvellet ved blandt andet at sikre, at

”Har du set? På tur med Realdania”, der rummer inspiration til at

bevaringsværdige bygninger også står der i fremtiden.

bevæge sig rundt i regionen - en guide til nogle af de projekter,

Den tanke kan jeg godt lide.”

som Realdania støtter i Østjylland. ”Så kan vi jo se, hvad de bruger vores penge til,” lød en kommentar.

Lone Faurskov, Århus

Det var alt i alt, som en deltager slog fast, en aften, der ikke kunne være meget bedre.

valgmøder i realdania REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Budskabet er klart: der er penge at spare på driften, hvis ejendommen får en bæredygtig opdatering. Almen Boligforum satte fokus på de barrierer, som almene boligorganisationer skal forcere for at give eksisterende boliger en sådan opdatering.

Byudviklingsforum holdt ”topmøde” om bæredygtig byplanlægning. Tre internationale frontfigurer inden for bæredygtig byudvikling indviede forsamlingen i, hvad der skal til for at gøre vores byer tættere, grønnere, sundere og mere blå.

Her er alt til debat! Kan god arkitektur ses på bundlinien? Hvordan får man del i den grønne økonomi? Og skal man renovere eller rive ned for at få mest bæredygtighed for pengene?

af mette Lindberg

Spørgsmålene er mange og deltagerne på årets debatmøder i Medlemsdebat fik rigeligt at tænke over. Og rig lejlighed til at diskutere de store spørgsmål med både eksperter og kolleger. Og selvom Bjarke Ingels ’vandt’ diskussionen om, hvorvidt gennemtænkt arkitektur giver positiv effekt på bundlinjen, så var det ikke uden kamp til stregen fra hans medkombattanter. Direktør Mikkel B. Rasmussen fra ReD Associates, arkitekt og lektor Merete Mollerup fra Kunstakademiets Arkitektskole og direktør Jesper Bo Hansen fra Catella stod stærkt, da de tørnede sammen på debatmødet i Erhvervsforum i oktober 2009. Men det er ikke kun i Erhvervsforum, at bølgerne går højt, når debatten slippes løs. For eksempel mødes landets borgmestre i Byudviklingsforum for at diskutere, hvordan de kan planlægge og drive de bedste byer i Danmark. I Almen Boligforum sætter engagerede medlemmer fra boligorganisationer og administrati-

Realdania medlemsdebat REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Erhvervsforum kiggede nærmere på ejendomsmarkedet efter finans krisen. Konklusionen på debatmødet var, at det værste er overstået. Men finanskrisen har sat sine spor, og vi kommer nok aldrig tilbage til noget, der bare ligner de seneste års højkonjunkturer.

”Renover eller riv ned?” var hovedoverskriften, da Ejerboligforum debatterede energirenovering af den danske boligmasse. På debatmødet blev deltagerne præsenteret for radikal nytænkning på området.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når de over 1.000 medlemmer af Medlemsdebat mødes to gange om året for at diskutere vigtige problemstillinger, få den nyeste viden og pleje netværket i deres respektive fora.

onsselskaber liv i debatten, når udfordringerne for de store

Dagens debat følges som regel til dørs med et besøg på en rele-

boligområder skal løses på en bæredygtig måde. Og i både Ejer-

vant ejendom eller et spændende byområde, der kan perspekti-

boligforum, Privatboligforum og i Landbrugsforum er man kun

vere og konkretisere dagens debat. Det fremmer forståelsen,

enig om én ting: Alt er til diskussion! Uanset om det handler om,

styrker inspirationen og giver god lejlighed til at få talt med side-

hvordan man skaber nyt forretningsliv i nedlagte landbrugsejen-

manden.

domme. Hvordan fremtidens parcelhuskvarterer skal se ud. Eller hvem der skal betale for de energirigtige renoveringer af udlej-

Medlemsdebat er sat i verden for at sætte det byggede miljø på

ningsboligerne - så er der plads til både uenighed og de gode

dagsordenen. Og for at understøtte dialogen med de af Realda-

idéer.

nias interessenter, der ejer en ejendom og er mere end almindeligt interesserede i bygningsarven, byernes kvaliteter og

Der bliver derfor ikke lagt fingre imellem, når de over 1.000 med-

fremtidens byggeri. På den måde er Medlemsdebats mission den

lemmer af Medlemsdebat mødes to gange om året for at disku-

samme som Realdanias – at skabe mere livskvalitet gennem det

tere vigtige problemstillinger, få den nyeste viden og pleje

byggede miljø. Gennem fri debat. Videndeling. Og netværk.

netværket i deres respektive fora. Her drøfter de netop de problemstillinger, der har relevans for den ejendomstype, de ejer

Vel mødt i debatten!

eller repræsenterer. Ejendomstypen er desuden afgørende for, hvilket forum man hører til i: Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum eller Privat Boligforum. Læs mere: www.realdania.medlemsdebat.dk

Realdania medlemsdebat REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Konkret viden i et sprog der er til at forstå, flot inspiration

og inddragelse af boligejerne. Det er opskriften på en massiv succes for Bolius Boligejernes Videncenter. af steen Breiner

Boligejerne skal

”Det er vigtigt for os at være i kontakt med så mange boligejere som muligt”, forklarer direktør i Bolius, Ulrik Heilmann, der her giver gode råd om energi renovering.

hjælpes og inspireres

’Vi vil hjælpe danskerne til at blive bedre boligejere’. Så enkel har

Derudover har vi vores rådgivningsafdeling,

missionen været siden 2005 for Bolius Boligejernes Videncenter,

der arbejder helt uafhængigt af leverandører og andre

der står bag hjemmesiden bolius.dk, magasinet BEDRE HJEM

interesser end den enkelte boligejers,” siger Ulrik Heilmann.

samt en række bøger om boligen. Men det er ikke kun de faktuelle artikler, der tiltrækker læserne. At boligejerne har fået øjnene op for Bolius Boligejernes Viden-

Også billedgallerier og inspirationsartikler om boligindretning er

center, er tydeligt. Over 160.000 besøger hver måned bolius.dk,

populære, og særligt Bolius Idepris er blevet en succes. Her ind-

76.000 får to nyhedsbreve via mail ugentligt og BEDRE HJEM er

drages læserne, både når der skal indsamles ideer, og når vin-

med et oplag på 90.000 Danmarks største boligmagasin. Dertil

derne skal kåres.

kommer, at Bolius bliver citeret over 150 gange om måneden i aviser, radio og tv, baseret på artikler skrevet i videncentret.

Bolius Idepris er en konkurrence, hvor boligejerne kan indsende

”Det er vigtigt for os at være i kontakt med så mange af Dan-

projekter, uanset om de er færdige eller bare er en idé på tegne-

marks boligejere som muligt. Derfor er vi både på nettet, udgiver

brættet. Et panel af fagfolk vurderer alle forslag og nominerer

et nyttigt magasin i høj kvalitet, samt to ugentlige nyhedsbreve.

finalister indenfor flere forskellige kategorier, og i sidste ende er

Og så er vi glade for, at rigtig mange andre medier bruger vores

det så brugerne af bolius.dk, der stemmer om de bedste forslag.

artikler,” siger Ulrik Heilmann, adm. direktør i Bolius. ”Vi sikrer os, at ideerne er i orden for så vidt angår det arkitektoViden og inspiration

niske og det bygningstekniske. Men derudover er det vigtigt, at

Boligejerne henter både viden og inspiration hos Bolius. Den

vores brugere er med til at bestemme. Vi oplever, at det netop er

absolut mest læste artikel på hjemmesiden er en faktuel artikel

gennem dialogen, som vores brugere også har i vores debat

om skimmelsvamp. Heri gennemgås hvordan skimmelsvamp

forum, at vi får feedback på, om vores indhold er relevant,” siger

kan opstå, og hvad man skal gøre for at komme af med den igen.

Ulrik Heilmann.

Siden den blev publiceret i 2006, er den blevet læst 20.000 gange om året.

Lytter til læserne I det hele taget er Bolius i tæt dialog med læserne og brugerne.

”At være boligejer kræver meget mere end man måske forestiller

Såvel magasinet som bolius.dk gennemfører flere årlige læser

sig, og vi er dem, der hjælper boligejerne gennem de svære

undersøgelser, og flere tusinde læsere giver sig tid til at besvare

udfordringer, ved at skrive om dem i et sprog, der er til at forstå.

spørgsmålene.

bolius Boligejernes videncenter REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Og undersøgelserne gør en forskel, når der skal planlægges indhold. For det første skrives der mere om de emner, læserne giver udtryk for at de gerne vil have – for det andet giver det et unikt indblik i, hvad boligejerne gør sig af tanker.

FAKTA OM BOLIUS Bolius Boligejernes Videncenter A/S er et helejet Realdania- selskab. Bolius har ikke andre interesser end at yde bolig-

”Vi kan se en klar forskel i forhold til for få år siden. Dengang var

ejerne den bedste rådgivning, og er uafhængig af

boligejerne mest interesserede i samtalekøkkener og andre luk-

leverandører og andre særinteresser.

susting, mens miljø, isolering og opvarmning ikke fyldte så meget i deres bevidsthed. Det har klart ændret sig, ligesom vi

Udover hjemmeside og magasin har Bolius også en rådgiv-

også ser en tendens til, at læserne gerne vil have flere helt jord-

ningsafdeling, der hjælper boligejere med nybygning,

nære, praktiske råd om ting, de selv kan udføre,” siger Ulrik

ombygning og renovering. Dertil kommer, at Bolius laver

Heilmann.

flere tusinde tilstandsrapporter om året.

Væksten skal fortsætte Selvom bolius.dk har fem gange så mange besøgende som for fire år siden, og BEDRE HJEM har fordoblet oplaget, er direktøren endnu ikke helt tilfreds. Målet er, at såvel hjemmeside som magasin skal vokse yderligere.

BOLIUS I TAL • 80.000 boligejere besøger bolius.dk hver måned

”Vi har netop lanceret et samarbejde med ILVA, hvor vores magasin bliver udleveret. Sådan et samarbejde vil vi også gerne have med andre kæder eller medier. Derudover kan jeg også sagtens se, at indholdet fra bolius.dk kan bruges hos en række partnere på andre hjemmesider. Hovedsagen er, at vi får budskaberne bredt ud, så vi kan hjælpe så mange boligejere som muligt,” siger Ulrik Heilmann.

• 76.000 modtager nyhedsbrevet fra Bolius to gange ugentligt • 90.000 er oplaget på magasinet BEDRE HJEM, der udkommer otte gange årligt • 10.000 rådgivningssager udføres hvert år af Boliusrådgivere for boligejere. • 70 medarbejdere er ansat i Bolius, der har hovedkontor i Ballerup.

bolius Boligejernes videncenter REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Forstædernes tid

Der kan ligge store potentialer i at bruge et boligområdes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sammenhængskraft.

Forstæderne i forvandling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Forstæder i forvandling Ifølge direktør i Dansk Bygningsarv Thomas Martinsen kan der ligge store potentialer i at bruge et boligområdes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sammenhængskraft

For 40 år siden stod forstæderne som symbol på velfærdssamfundets drøm om egen bolig i egen have, omgivet af vidtstrakte grønne områder og stort anlagte shoppingscentre, hvor forretningslivet trivedes. Arbejdet blev primært udført i industriområder, som man nåede i bil ad store trafikårer, mens kulturen hørte til og udfoldede sig i centrum af de store byer. af Birgitte Kleis

”Forstæderne realiserede tidens teorier om bydannelse, men i

Forstæderne under lup

dag trænger de til at blive renoveret og gentænkt rent funktio-

Dansk Bygningsarv er i færd med en typologisering og kortlæg-

nelt, blandt andet fordi den tunge industri er i færd med at flytte

ning af Danmarks forstæder, der som noget nyt i forstadssam-

væk fra forstæderne. Af hensyn til bæredygtigheden er der også

menhæng fokuserer på forstædernes bygningsarv og

behov for at koncentrere forstædernes bykerner. Der er mange

kulturmiljøer. Ifølge direktør i Dansk Bygningsarv, Thomas Mar-

udfordringer i forstæderne, men også potentiale til stede, fordi

tinsen, udgør projektet en vigtig forudsætning for at beskæftige

de ligger tæt på de store byers centrum. Set over et, gør disse

sig med forstædernes omdannelse.

udfordringer, at vi mener, at det er et meget væsentligt indsatsområde,” siger Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov.

Afsættet er et ønske om at skabe et helheds- og anvendelsesorienteret billede af forstædernes historie, bygningsarv og forstads-

Realdania sætter derfor ind med en række projekter, der over de

typers udbredelse på landkortet, som et muligt redskab for

kommende år skal bane vejen for en revitalisering og gentænk-

egentlige omdannelsesprojekter. Kortlægningen af forstaden skal

ning af landets forstæder, hvor omtrent halvdelen af befolknin-

bidrage til en bevidsthed om, at der findes en bærende byg-

gen bor og lever. Realdanias indsats over for forstæderne

ningskultur og bygningsarv i forstæderne, som er vigtig at værne

omfatter blandt andre projekter, der fokuserer på analyse og kort-

om.

lægning af forstædernes kvaliteter, regionale byvisioner med et mangeårigt perspektiv og udviklingsplaner for stationære bycen-

”Jeg kan godt blive bekymret for, at man går for hårdt til værks,

tre, samt ikke mindst konkrete bygningsprojekter, der kan løfte et

når man transformerer forstadsområder, uden at skele til, at byg-

lokalområde.

ningsarv og kontinuitet dermed risikerer at forsvinde. Vi skal

Forstæderne i forvandling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

huske på, at over halvdelen af danskerne bor i forstæder – og er

En anden udfordring drejer sig om især de ældre parcelhusområ-

glade for det – men de bliver ikke omtalt særlig pænt, og i vores

ders karakteristika, som er i fare for at forsvinde i det, Thomas

bevidsthed er det typisk ikke i forstæderne, at vores kulturarv lig-

Martinsen kalder ’gør-det-selv-land’. Folk køber parcelhus, fordi

ger,” siger Thomas Martinsen.

de tiltrækkes af parcelhuskvarternes særlige karakter og kvalitet, med hus i egen have og frihed til at bygge om og til. Men ejerne

Det vi i dag betragter som forstad svarer i store træk til den

har ikke nødvendigvis den fornødne indsigt i at udvikle boligen

byudvidelse, som har fundet sted under opbygningen af vel-

på en sådan måde at den – og dermed kvarteret – ikke mister

færdssamfundet fra 1950 og op til 1980. Vores forstadsområder

sine oprindelige bygningsmæssige kvaliteter og dermed netop

er børn af drømmen om velfærdsbyen, som skulle give adgang

den charme, som tilflytterne går efter.

til velfærd for alle og allesteds. Derfor er det vigtigt at forstå forstædernes bygningskultur i den store byplansammenhæng, hvor

I en helt anden skala er udfordringerne med forstædernes store

funktionsadskillelse, forsyning med moderne service- og trans-

industriområder, som i stor stil bliver funktionstømte i disse år.

portinfrastruktur og åbne, grønne bebyggelser var nøgleord.

Der er derfor behov for en principiel diskussion om industriområdernes bygningskultur og potentialerne for at bygge videre på

Analysen udkrystalliserer i første omgang bebyggelsestypologier

den i forbindelse med omdannelsesprocesser. I den sammen-

efter deres funktioner, nemlig beboelse, i form af parcelhuskvar-

hæng spiller også regionale restruktureringsplaner en væsentlig

terer og store helhedsplanlagte boligbebyggelser, erhverv, som

rolle, såsom Ring 3 projektet i hovedstadsområdet.

industriområder, servicecentre og institutionsbebyggelser, fritid, herunder primært forstadsområders rekreative friarealer, men

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan forstæderne møder kli-

også i tilknytning til industri- og erhvervsområder, og endelig

madebattens krav om fortætning – et krav som bliver forstærket

samfærdsel, i form af forstadsområdernes infrastruktur. Bebyg-

af det aktuelle fokus på byliv igennem funktionsblanding og en

gelsestyper indenfor disse fire kategorier bliver detaljeret beskre-

mangfoldighed af livsformer.

vet såvel i en historisk sammenhæng, som ved hjælp af en eksempelsamling. Derpå gøres de til genstand for en kvantitativ

”Jeg mener, at mange omdannelsesprojekter i virkeligheden er i

undersøgelse, der skal vise, hvor forstæderne ligger, og hvor i

færd med at omdanne forstæderne til kopier af den klassiske

forstæderne de forskellige bebyggelsestyper kan findes. Des-

tætte by. Forstædernes oprindelige kendetegn er imidlertid de

uden vises det hvor stort et areal de hver især dækker.

modsatte, nemlig lav tæthed af både bygninger og mennesker, og en homogen befolkningssammensætning. Netop funktions-

Forstædernes udfordringer

opdeling og plads er stedbundne kvaliteter, som er en del af den

Et fokus i projektet er at indkredse aktuelle udfordringer for for-

oprindelige idé bag forstaden, og som man bør overveje i en

stadens bygningsarv, og dernæst at pege på hvordan man kan

omdannelsesproces. I den forstand støder klimaudfordringens

bruge bygningsarven og forstædernes levede liv som et aktiv i

krav om en fortættet forstad, med bæredygtig infrastruktur og

bevarings- og omdannelsesinitiativer. Foreløbig er der som følge

energirigtige bygninger, imod forstadens grundprincip om lav

af analysearbejdet formuleret fire overordnede udfordringer, der

tæthed. Disse krav vrider så at sige armen om på forstaden, men

kalder på særlig omtanke.

er samtidig helt nødvendige at forholde sig til,” erkender Thomas Martinsen.

”En af disse er knyttet til indsatserne mod ghettodannelse i de almene boligområder. I dag er der en stadig større åbenhed

Projektet forventes at være færdigt i løbet af forsommeren 2010

overfor nedrivning i såkaldte ghettoområder, hvilket skærper

og resultaterne vil foreligge som en trykt publikation, der især

nødvendigheden af at overveje de kvaliteter, der kan gå tabt i

retter sig mod planlæggere, arkitekter og myndigheder.

processen. Der kan ligge store potentialer i at bruge et boligområdes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sammenhængskraft,” forklarer Thomas Martinsen.

Forstæderne i forvandling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

”Kan en tynd plastikskal uden på en gammel betonkasse vir-

hæng i teaterhuset og en udbygning med gennemsigtigt ind-

kelig gøre en forskel? Ja, for pokker! Taastrup Teater er ganske

gangsparti, der åbner sig ud mod et nyetableret byrum på

forvandlet, og det er så gedigent gjort, at man ikke skulle tro,

teatrets forplads. På den måde er Taastrup Teater blevet et

det var en ung tegnestues debutværk.” Sådan skrev Politikens

attraktivt mødested for byens borgere og gæster udefra – et

arkitekturredaktør Karsten R. S. Ifversen i sin anmeldelse af

fint eksempel på at arkitekturen kan medvirke til at skabe

det ny Taastrup Teater i januar 2010.

social aktivitet og kulturel udfoldelse.

Parterne bag den succesfulde ombygning – Høje-Taastrup

Det var en gruppe lokale borgere, der tog initiativ til at etab-

Kommune, Landsbyggefonden, Boligselskabet KAB og Real-

lere teatret i 1970. Målet var at styrke den lokale kultur og

dania – har i fællesskab investeret godt 35 mio. kr. over fire år

identitet i Taastrup, og det er stadig den samme ambition, der

i teater, byrum, børne- og ungdomsfaciliteter og et stianlæg

gælder for husets aktiviteter i dag, bl.a. via et opsøgende

med Taastrup teater som omdrejningspunkt. COBE Arkitekter

arbejde i nabolagets boligområde, ikke mindst gennem pro-

står bag en renovering, der har omfattet en bedre sammen-

jektet SubUrb, der er målrettet mod de etniske minoriteter, der normalt ikke kommer i teatret. Karsten R. S. Ifversen konkluderer i sin anmeldelse: ”Det er en solstrålehistorie om, hvordan man forynger de slidte forstadskvarterer gennem aktiv borgerinddragelse og præcise arkitektoniske indgreb.” Læs mere: www.taastrupteater.dk

Fra trist til tiltrækkende på Taastrup Teater

Forstæderne i forvandling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Helsingør får sin egen multifunktionelle park Mens de etablerede sportsklubber mange steder oplever ned-

Det er planen, at parken skal rumme faciliteter til den uorga-

gang i medlemstallet, er der meget, der tyder på, at dan-

niserede og spontane idræt, hvor brugerne ikke er afhængige

skerne dyrker mere og mere uorganiseret sport. På med

af klubmedlemsskaber og træningstider. Erfaringer fra Helsin-

løbeskoene eller rulleskøjterne – eller hvad med en tur på

gør og andre steder viser, at streetkulturen er baseret på et

bmx’en, op i havetrampolinen, eller ud og rulle på skateboar-

særligt fællesskab, som rummer store muligheder for social

det? Uanset hvad, man gerne vil dyrke, er det en god idé, at

og kulturel integration og tolerance på kryds og tværs. På den

byen tager form efter de nye, uorganiserede sportsfolks

måde kan parken blive et vigtigt aktiv i det kriminalpræven-

behov. Det handler både om sundhed og om social rumme-

tive arbejde og bidrage til et godt og trygt byliv.

lighed, og derfor planlægger Helsingør Kommune en multipark, der henvender sig både til streetkulturen og til andre

Helsingørs kommende multipark skal være et sted, hvor alle

brugergrupper.

kan komme, også bare for at hænge ud, lege med børnene eller lave grillaften for hele familien. På fodboldbanerne vil

Ideen til multiparken er efterhånden otte år gammel og

der om vinteren blive anlagt Danmarks første overdækkede

fostret af en gruppe ildsjæle fra det sociale og pædagogiske

CO2-neutrale skøjtebane, og parken vil også skabe rammer

miljø i byen. I samarbejde med Cityforeningen, Lokale- og

for musik og teater – bl.a. med en scene og siddepladser, der

Anlægsfonden samt Helsingør Kommune gik de i gang med

også kan bruges som udfordringer for skaterne.

at udvikle ideen om en multifunktionel park på et 10.000 m2 stort areal nær det sociale boligområde Vapnagård, tæt på

De mange elementer, der indbyder til aktivitet, bliver konstru-

svømmehallen, politistationen, et butikscenter, gymnasiet og

eret af slidstærke og lydneutrale materialer, der kan holde til

den socialpædagogiske institution Villa Fem.

slitagen, og parken vil både invitere og inspirere helsingoranerne til et aktivt, socialt og sundt udeliv. Læs mere: www.multiparken.helsingor.dk

Forstæderne i forvandling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Fingerflettende byudvikling langs Ring 3

Ifølge Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst, som er for-

Siden 1947 har planlægning af hovedstadsregionen været styret

mand for den politiske styregruppe i udviklingsprojektet, styrker

af intentionerne i Fingerplanen, og den trafik- og bymæssige

byudviklingen og trafikforbindelsen så at sige gensidigt hinan-

udvikling er i store træk foregået langs planens fem fingre. I dag

den, idet realisering af en byudvikling vil øge trafikforbindelsens

går pendlingsmønstret imidlertid ikke kun langs med fingrene,

passagergrundlag og dermed investeringens rentabilitet, og

men lige så meget på tværs. De sidste mange år har regionale og

samtidig vil en tværgående trafikforbindelse forstærke områdets

kommunale myndigheder langs Ring 3 derfor argumenteret for

bymæssige vækstpotentiale.

at etablere en bæredygtig kollektiv trafikløsning af høj kvalitet, som skal løbe i traceet langs Ring 3 og forbinde Lundtofte i nord

”Det sker ikke ofte, at så mange borgmestre, byråd og kommu-

med Brøndby Strand og Avedøre Holme i syd. I regeringens

nalbestyrelser har chancen for at mødes om et stort frivilligt

transportinvesteringsplan fra 2009 er der foreløbig afsat 1,5 mia.

samarbejdsprojekt, hvor alt ikke ligger fast på forhånd. Den fæl-

til at udvikle og anlægge traceet, men en endelig beslutning om

les byvision kan betragtes som en slags politisk håndslag på,

at etablere en trafikløsning i form af en letbane, mangler endnu.

hvilken vej vi skal gå. Det er de enkelte kommuner, der skal forestå selve den fysiske planlægning og tilrettelægningen af

I mellemtiden er 10 kommuner gået i gang med at udarbejde en

omdannelsesprocesserne, så vi tilsammen styrker udviklingen.

langsigtet vision for byudviklingen langs Ring 3 i erkendelse af,

Derfor findes der ikke et egentligt beslutningspapir, men derimod

at en ny trafikforbindelse på én gang fordrer og åbner op for

et intentionspapir, som er indarbejdet i de 10 kommuneplaner og

udviklingen af bæredygtige og stationsnære byarealer. De 10

som sikrer, at vi alle går i samme retning og ikke underbyder hin-

medvirkende kommuner er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev,

anden, eller stiller færre krav for at lokke virksomheder til. Jeg

Rødovre, Hvidovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj og

synes, at det er vigtigt ikke at opgive planlægningen af vores

Brøndby kommuner. Derudover deltager Region Hovedstaden,

samfund og overlade hele udviklingen til markedskræfterne. Hvis

Miljøcenter Roskilde og By- og Landskabsstyrelsen i udviklings-

man som kommune viser, hvad man vil, er det mit indtryk, at folk

arbejdet om Ringbyen.

også viser sig interesserede i at være med til sådan en udvikling,” siger borgmester Karin Søjberg Holst.

Det sker ikke ofte, at så mange borgmestre, byråd og kommunalbestyrelser har chancen for at mødes om et stort frivilligt samarbejdsprojekt, hvor alt ikke ligger fast på forhånd

Ringbyen I det godt 30 kilometer lange bælte fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd er der masser af plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som fundament for fremtidige og nytænkende bykvarterer over de næste mange år.

Forstæderne i forvandling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Byvision Ringbyen

”Det handler bogstavelig talt om at tænke på tværs af de sidste

Dette udviklingsarbejde støtter og kvalificerer Realdania nu ved

50 års udvikling og forsøge at finde kimen til en ny sammen-

at udarbejde en fælles vision for Ringbyen, af samme stærke

hæng på tværs, for derigennem at give Ringbyen en eksistensbe-

kaliber og med en levedygtighed som Fingerplanen. Målet er en

rettigelse i egen ret. Vi skal undersøge, om de eksisterende

vision, der ikke alene reflekterer projektets mangfoldige komplek-

bystrukturer forhindrer nye livsformer og en anden adfærd i at

sitet, men også bruger den som brændstof til at skabe en både

opstå, og sikre, at byer og bygninger passer til det liv folk rent

plausibel og pragmatisk vision.

faktisk lever - dér hvor de lever. Mig bekendt har Københavns Kommune ikke haft befolkningstilvækst de seneste år, men det

Formuleringen af denne vision blev skudt i gang i begyndelsen

har de 10 kommuner, og ud af Ørestadsregionens ca. 2,5 mio.

af 2010 og er lagt i hænderne på et internationalt og tværfagligt

indbyggere bor kun en halv million i selve København – og 2,5

konsortium med deltagelse af tegnestuen BIG, der leder projek-

mio. mennesker kan jo ikke tage fejl,” siger Bjarke Ingels og

tet, byplankonsulent Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus,

understreger vigtigheden af, at arbejdet med visionen ligger før

ReD Associates, der skal udføre statistisk og sociologisk research.

den egentlige planlægningsproces: ”I mine øjne er det en mere

Der udover deltager ARUP som eksperter i bæredygtig byudvik-

lødig arbejdsmetode at lade forståelse gå forud for handling.”

ling, og DONG Energy, der skal bidrage med viden om energi forsyning. Endelig varetages formidlingen af det amerikanske

Greve Midtby

kommunikationsbureau WIRED.

Med konkurrencen Greve Midtby – visioner for fremtidens stationscentre, som Realdania støttede gennemførelsen af, har Greve

Nogle af de centrale spørgsmål, som Byvision Ringbyen skal

kommune taget et skridt i retning af at vise, hvordan man kan

finde mulige svar på, lyder: Hvad kan man få ud af en linjeføring,

gentænke forstædernes bymidter, der ofte opleves som fragmen-

en masse mere eller mindre udtjente erhvervsområder og en

terede og centrumløse. Konkurrencen har produceret et svar på,

række rekreative områder og boligområder? Hvordan kobles en

hvad kommunen kan gøre for at skabe et mere urbant for-

generationsfornyelse af velfærdssamfundets og Fingerplanens

stadscentrum, som forbinder og komplementerer de eksiste-

bystruktur med en vision for hovedstadsområdets fornyelse?

rende kvaliteter, og visionen er, at den skal fungere som foregangseksempel for andre forstadskommuner med lignende

Endnu foreligger der ikke konkrete resultater, men i en foreløbig

udfordringer.

vurdering af projektets ambition, siger Bjarke Ingels, der er projektleder for Byvision Ringbyen, at det er vigtigt at anlægge en

”Vi skal tiltrække ressourcestærke børnefamilier til kommunen,

sociologisk metode til at afdække hvilket liv, der reelt foregår i de

men hvis de oplever midtbyens stationscentrum som stagneret

10 kommuner, således at man ikke baserer visionen på forudfat-

og uinspirerende, søger de et andet sted hen. Det betyder, at det

tede og stereotype billeder af forstaden.

lokale bycenter bliver brugt til transit, men aldrig til ophold, og

Ringbyen Arkitekt Bjarke Ingels, BIG, der er projektleder for udviklingen af Byvision Ringbyen, mener, at det er vigtigt at anlægge en sociologisk metode til at afdække hvilket liv, der reelt foregår i de 10 kommuner, således at man ikke baserer visionen på forud fattede og stereotype billeder af forstaden.

Forstæderne i forvandling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

derfor handler det om at optimere attraktionskraften i midtbyen.

Vinderforslaget søger at skabe en tættere bymidte med mere

Samtidig skal vi sørge for, at flere mennesker har mulighed for at

boligbyggeri og nye pladser som grundlag for et attraktivt og

bosætte sig og arbejde stationsnært, dvs. maksimalt 600 meter

levende byliv. Midtbyen tænkes omkranset af en såkaldt ’perime-

fra Greve Station. Begge udgangspunkter kalder på fortætning,

tersti’, der forbinder centrum med de omgivende parcelhuskvar-

og vinderforslaget kan ses som en manual over, hvordan man

terer og skaber kontakt til vandet, hvilket ifølge Mads Rue er

kan gøre dette,” fortæller gruppeleder Mads Rue fra Greve Kom-

væsentligt, fordi man i dag ikke kan fornemme nærheden til van-

mune.

det, selv om det kun er 600 meter fra midtbyen. Endelig foreslås en tårnbygning opført ved Greve Station. Tanken er, at tårnet skal

Udviklingsplanen for Greve Midtby er udarbejdet af tegnestuen

være et vartegn for bymidten, og at det skal rumme et sundheds-

Vandkunsten, med Metopos by- og landskabsdesign og Moe &

center og øverst en restaurant med Sydkystens bedste udsigt.

Brødsgaard som underrådgivere, samt Eduard Francois, Claus Bech Danielsen og ICP som konsulenter. Den tænkes realiseret over 25 år og kan udbygges i etaper, der hele tiden opdateres i forhold til indvundne erfaringer.

Greve Midtby Området omkring Greve Station er et centralt punkt i planen for Greve Midtby. Det er tanken, at et nyt sundhedstårn ved stationen skal slå bro over jernbanen og være et vartegn for bymidten. Tårnet skal rumme et sundhedscenter samt en restaurant med Sydkystens bedste udsigt.

To bydele forbundet af en Smeltevandsdal Da forstadsbyen Måløv i Ballerup Kommune på den køben-

Det anonyme og ikke videre trygge sti-net fra Måløv til Søn-

havnske vestegn knopskød med det nye boligområde Søn-

dergård er nu i fuld gang med at blive transformeret til en lys

dergård, opstod der et behov for at skabe bedre og mere

og venlig ”dal” med mange muligheder og aktiviteter, bl.a.

trygge forbindelsesveje mellem de to bydele. Derfor udskrev

uformel byidræt. Samtidig giver projektet stationsbyen et

kommunen en arkitektkonkurrence om et samlende byrum,

markant æstetisk løft – bl.a. med et lyshav fra to store

og i efteråret 2008 blev vinderen fundet, nemlig arkitektfir-

”isklumper”, der illuminerer og skaber tryghed i et ellers

maet Adept i samarbejde med landskabsarkitekt MAA MDL

utrygt område. Smeltevandsdalen løser dermed det barriere-

Lisbeth Westergaard, LiW Planning, der står bag Smelte-

problem, der holdt de to bydele adskilt fra hinanden. Smelte-

vandsdalen.

vandsdalen står klar til indvielse i løbet af foråret 2010.

Læs mere: www.ballerup.dk/malov-aksen

Forstæderne i forvandling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Køge Kyst De syv prækvalificerede hold deltager i et programseminar, der skal tune dem helt ind på, hvad konkurrencen om en udviklingsplan for Køge Kyst går ud på.

Vi skal tænke langt ind i fremtiden

af peder Lind Pedersen

Det kræver langsigtet planlægning udover det normale at udvikle helt nye bæredygtige bydele. Realdania Arealudvikling har derfor fokus på at tænke 25 år ud i fremtiden samtidig med, at også nutiden skal indtænkes i det daglige arbejde.

Parallelkonkurrence med stor international interesse Hele 54 tværfaglige hold fra ind- og udland var med om buddet,

Det er en uhyre kompleks opgave at skabe en helt ny bydel, som

da partnerskabet Køge Kyst i slutningen af 2009 indkaldte til præ-

skal rumme både boliger, arbejdspladser, butikker og kultur i stor

kvalifikation. Syv hold med deltagelse fra Holland, Tyskland, Stor-

skala, samtidig med at man skal åbne byen mod vandet og få

britannien, Sverige og Danmark blev i februar 2010 valgt ud til at

hele bymidten til at hænge bedre sammen – mens man også

gå videre i en utraditionel konkurrence. Målet er en udviklings-

tager højde for fx CO2-neutral energiforsyning og fremtidige

plan for en helt ny bydel i Køges centrale havneområde.

regnvandsmængder.

Dialog er centralt i byudviklingsprojektet Køge Kyst, og konkur-

”Det afgørende for os er, at projektet skal fremme livskvaliteten

rencen, som løber til sensommeren 2010, er en dialogbaseret

for de mennesker, der skal bo i de ca. 1.500 boliger, arbejde i de

parallelkonkurrence, der foregår i flere faser, hvor holdene skal i

ca. 125.000 m2 erhvervsbyggeri eller tilbringe fritid i kulturfacili-

dialog med både Køge Kyst og hinanden. Også byens borgere og

teterne og på udearealerne. Det kræver betydelig omtanke, sam-

projektets interessenter får mulighed for at følge, kommentere

spil mellem mange fagkundskaber og en god dialog i

og påvirke de løsningsforslag, som skabes af de konkurrerende

forberedelsesfasen”, siger Mette Lis Andersen.

hold. En af hjørnestenene i Køge Kyst er bæredygtighed. Også her vil Konkurrenceprogrammet udvikles og kvalificeres undervejs i

partnerskabet vise nye veje ved at afprøve et nyt bæredygtig-

processen, hvor dialog med hold, borgere og interessenter giver

hedsværktøj, der inddrager alle aspekter af bæredygtighed, både

input til at revidere programmet en eller flere gange i løbet af

i forhold til miljø, sociale forhold, sundhed og økonomi. Værktø-

konkurrenceprocessen.

jet er udviklet i samarbejde mellem Realdania Arealudvikling, By & Havn og Carlsberg Ejendomme.

”Vi har store visioner for udviklingen af den nye bydel i Køge, og

derfor har vi valgt denne utraditionelle konkurrenceform, som er

”Vi forventer, at de erfaringer, som vi får gennem konkurrencen i

med til at sikre, at opgaven bliver belyst fra mange vinkler, og at

Køge kan inspirere og yderligere kvalificere de processer, som vi

de professionelle hold møder interessenter og borgere”, fortæller

arbejder med i byudvikling og byomdannelse. Kan vi også inspi-

Mette Lis Andersen, direktør for Realdania Arealudvikling, der

rere andre aktører i det byggede miljø, vil vi være godt tilfredse”,

sammen med Køge Kommune står bag byudviklingsprojektet.

fortæller Mette Lis Andersen.

Realdania arealudvikling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

om Realdania Arealudvikling Realdania Arealudvikling er et helejet Realdaniaselskab, som

Realdania Arealudvikling arbejder i partnerskaber og står

arbejder for at fremme kvaliteten i konkrete byudviklings- og

sammen med henholdsvis Fredericia og Køge Kommune

byomdannelsesprojekter og dermed forbedre rammerne for

bag byudviklingsprojekterne FredericiaC og Køge Kyst.

det byggede miljø i Danmark. Derudover medvirker selskabet til udvikling af viden, værktøjer og metoder indenfor fremsynet byudvikling.

Skaterbane, solstole og rockkoncerter Aktiviteterne på FredericiaC’s arealer har været både populære og mangfoldige. Her er det børnene, som boltrer sig i de nyanlagte bakker og på skaterbanen.

Nye tider på Kemiragrunden Kemiragrunden, der udgør en stor del af FredericiaC-området, er blevet gradvist ryddet for resterne af den tidligere gødningsfabrik, så hele grunden snart kan åbnes og bruges til midlertidige aktiviteter.

Byliv før bygninger Hvordan sikrer man, at en nyanlagt bydel bliver fyldt med liv og

Indtil videre lægger mange vejen forbi for at nyde udsigten eller

ikke ender som et dødt område uden liv mellem husene? Der kan

følge med i byens udvikling. Og borgerne er selv blevet spurgt,

være flere svar på dette spørgsmål, men et af dem lyder: Skab

hvad de gerne vil bruge området til. I foråret 2009 kunne man på

rammer for liv i området og få gang i det, inden det bebygges!

hjemmesiden FredericiaCminide.dk komme med forslag og stemme på andres idéer – og mange af disse blev ført ud i livet i

Det er netop, hvad man i disse år gør på havnen i Fredericia.

sommerens løb.

Her er et tidligere industriareal gradvist åbnet for offentligheden i takt med, at resterne af gødningsfabrikken Kemira er fjernet.

Særligt populær er en skaterbane, bygget af skaterne selv. Der er

Filosofien er, at indtil området skal udvikles med nye boliger,

boldbaner til bl.a. volleyball, og et område er indrettet som en

arbejdspladser og kulturfaciliteter, skal de tomme grunde komme

kunstnerisk oase med borde og bænke, urtehave, køkkenbord,

offentligheden til nytte.

grill, træer, bålplads og solstole – alt sammen til fri afbenyttelse. FredericiaC har også lagt areal til byvandringer, en pinse-rock-

”Efter mange år, hvor fredericianerne har været afskåret fra Lille-

koncert, en dykkerkonkurrence og TV2’s energidyst for danske

bælt, kan de nu gå tur, cykle, fiske og lege fangeleg med børnene

byer.

i de grønne græsbakker,” fortæller Mette Lis Andersen, direktør i Realdania Arealuvikling, der sammen med Fredericia Kommune

Også i 2010 skal området bruges til aktiviteter for borgerne. Her

står bag byudviklingsprojektet FredericiaC. Men tanken med de

åbnes resten af den gamle Kemiragrund, og partnerskabet Frede-

midlertidige aktiviteter rækker videre endnu.

riciaC planter græs og grønt og anlægger bl.a. løbestier, gangstier, en boldbane og meget andet.

”Vi håber, at det liv og ejerskab til området, som opstår i disse år, kan være med til at skabe grundlaget for, at fremtidens bydel

”Når vi i løbet af året lancerer en tværfaglig konkurrence om en

også bliver fyldt med liv. Både fordi borgerne vænner sig til at

udviklingsplan for FredericiaC, skal deltagerne komme med bud

bruge området, og fordi aktiviteterne kan give inspiration til den

på, hvordan området kan blive en bæredygtig bydel præget af

måde, som området skal anlægges på”.

liv, mangfoldighed og kvalitet. De midlertidige aktiviteter, som vi i disse år åbner for, skal her være med til at skabe livskvalitet – også i udviklings- og byggeperioden”, siger Mette Lis Andersen.

Realdania arealudvikling REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

ÅRET I GLIMT

BYEN

BYGNINGSARVEN

BYGGERIET

Flagskibe

af Dorte Bülow

Bülows Plads formidler Fredericias historie

Schul Landskabsarkitekter fandt løsningen, og Bülows Plads skal nu gennemgribende renoveres. Når den genopstår, vil det være som en moderne plads, der er forankret i den stærke historie. Knoldebrostenene i den historiske belægning vil blive genan-

Da Meldahls Rådhus på Bülows Plads i Fredericia blev gennem-

vendt, samtidig med at pladsen får praktiske plane gangflader til

gribende restaureret i 2004, stod det klart, at også selve pladsen

fordel for f.eks. ældre med rollator og babyer i barnevogne.

trængte til en gevaldig opstrammer. Pladsens smukke karakter var druknet i biler, og den fremstod som en nedslidt ankomst-

Pladsens ankomst- og opholdszoner bliver belyst fra høje master,

plads midt i byen. Men hvordan kunne Bülows Plads finde sam-

de gamle lindetræer ved indgangen til Michaelis Kirke bliver

men i ny harmoni med den gamle rådhusbygning, som den deler

bevaret, og i pladsens belægning vil man fremover kunne følge

historie med, uden at alle bilerne skulle smides væk? Hvordan

et metalbånd, hvor vigtige begivenheder i Fredericias fortid er

kunne pladsen i det historiske byrum genopstå med fornyet vær-

indgraveret. På den måde vil Bülows Plads blive en smuk og

dighed og plads til både parkering og byliv, som den folkets

funktionel plads, der både bidrager til og formidler byens

plads, den traditionelt har været?

historie.

Bülows Plads En historisk tidslinje i belægningen symboliserer pladsens betydning som et historisk centrum i Fredericia.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Sildekassehuset fortæller historie Før silden kommer på bordet, skal den hentes op af havet, og

Limfjorden, og huset stod derefter ubrugt hen – men det er jo

på vej ind til land ligger den i fiskekutterens gode gamle sil-

ikke noget, man skænker mange tanker, når man sætter tæn-

dekasser. Og ligesom silden kommer også sildekasserne et

derne i en marineret sild.

sted fra, nemlig fra Æ kassehus – huset, hvor kasserne bliver fabrikeret og opbevaret på havnen i Glyngøre.

Men en gruppe lokale fra Glyngøre så det gamle sildekassehus som meget mere end bare et ubenyttet magasinhus. I

Sådan var det i hvert fald engang. Men Æ kassehus bliver

2008 købte Glyngøre Borger- og Erhvervsforening derfor Æ

ikke længere brugt til sit oprindelige formål, for allerede

Kassehus, som nu står overfor en grundig istandsættelse

i 80’erne forsvandt sildefiskeriet fra den vestlige del af

med respekt for den enkle konstruktion og det oprindelige udseende. Som et led i den overordnede plan for udviklingen af nyt liv på Glyngøre havn, skal kassehuset fungere som medborgerhus hele året, side om side med det planlagte Lim-

Æ kassehus Allerede nu bruges Æ Kassehus flittigt af både lokale og turister. I forbindelse med istandsæt telsen af huset skal der etableres en opvarmningsmetode, så kassehuset kan fungere som medborgerhus året rundt.

fjordens Hus, der skal være udstillingsvindue for egnens produkter, kultur og natur. Der er hverken gods eller guld over Æ Kassehus, men det udgør en vigtig del af den lokale kulturarv og historien om sildefiskeriet. Det er derfor et godt eksempel på, at også ydmyge bygninger kan fortælle en god historie om bevaringsværdier.

Læs mere: www.kassehus.dk

Julemærkebørn i bevægelse

Når man sætter julemærker på sine kort, breve og emails, bidra-

Realdania vil med sin støtte til realiseringen af hallen lægge

ger man økonomisk til Julemærkefonden, som gennem mere

vægt på, at bygningen vil føje sig smukt ind i skoven med udsigt

end 100 år har støttet danske børn, der har det svært. Mere end

over fjorden – og blive et hus i naturen, ikke et hus på bekostning

70.000 børn har gennem årene haft glæde af et ophold på et af

af naturen.

de fire julemærkehjem – og nu er der et endnu bedre tilbud på vej til de 120 overvægtige børn mellem 6 og 12 år, der tilbringer ti uger på Kildemose ved Ølsted. Julemærkefonden arbejder hårdt på at skaffe den sidste finansiering til en 370 m2 multihal med en dynamisk arkitektur, der skal opføres i skoven ved Kildemose tæt på Roskilde Fjord. Det er vigtigt, at børnene på Julemærkehjemmene bliver ansporet til at bevæge sig, og på to af hjemmene er der allerede multihaller. Men på Kildemose må de unge mennesker nøjes med en romaskine, der står i et hjørne på en trappeafsats. Den nye multihal vil derfor være et kvantespring i det daglige arbejde, siger forstander Lene Schou.

Læs mere: www.julemaerket.dk

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Læs mere: www.musikkenshus.dk

Musikkens Hus i Nordjylland Her ses projektforslaget, som blev præsenteret af Coop Himmelb(l)au i oktober 2009.

Et mesterstykke med musik i Det bliver et smukt særsyn for øjet, når Musikkens Hus i Nordjylland bliver indviet ved årsskiftet 2012-13. Det kunne man forvisse

Industriens bygningsarv fascinerer stadig

sig om, da direktør Wolf D. Prix fra det østrigske arkitektfirma COOP HIMMELB(L)AU præsenterede de seneste bearbejdninger af de oprindelige ideer for musikhuset, som skal huse Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Universitets Musiklinje og Nordjysk Musikkonservatorium. I salen vil 1.200 musikelskere kunne nyde klassisk musik i et akustisk rum på et meget højt internationalt

”Der staar en Maskine paa Verdensudstillingen, den rager

niveau.

mod Hallens Glastag som et sort og blankt Taarn, ad hvis trapper Folk gaar op og ned. Der staar Maskiner, der trodser

Ved præsentationen sagde Wolf D. Prix, at arkitektur er en dyna-

ethvert begreb om Dimension – og atter Maskiner, hvis Brug

misk proces, og at man kun opnår de bedste resultater ved hele

og Konstruktion ikke én Procent af Menneskeheden ved

tiden at raffinere de arkitektoniske grundprincipper. Som repræ-

noget om.” Sådan skrev Johannes V. Jensen hjem om sin

sentant for bygherreorganisationen forudså direktør Hans Peter

fascination af den moderne industris bygninger og maskiner

Svendler, Realdania, at Danmark med Musikkens Hus vil få tilfø-

på Verdensudstillingen i Paris i år 1900.

jet et arkitektonisk mesterstykke.

Og industriens gamle bygninger fascinerer os stadig – også

I løbet af 2010 vil projekteringen være færdig og udliciteringen af

selvom mange af dem nu ikke længere anvendes til deres

de forskellige byggearbejder gå i gang i sensommeren.

oprindelige formål. Igennem de seneste årtier har danskerne i stigende grad fået øjnene op for kvaliteterne i industriens bygninger, og over hele landet findes eksempler på fabrikker og produktionsanlæg, der før lå tomme og øde hen, men som nu sprudler af nyt liv og aktiviteter. For at styrke denne udvikling har Realdania bedt Dansk Bygningsarv om at kortlægge industriens bygningsarv og skabe ny viden om bæredygtig genanvendelse. At genanvende de gamle industrianlæg gør det muligt at bevare arkitektur og kulturhistoriske fortællinger om den danske industrialisering. Samtidig giver genanvendelsen af de bedste tomme industribygninger god mening i en bæredygtig udvikling, hvis man kan udnytte de eksisterende rum og konstruktioner i kombination med gode energirigtige og byplanmæssige løsninger.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Performers House i Silkeborg Dampkedelbygningen i Silkeborgs papirfabrik er blevet totalrenoveret og suppleret af en ny tilbygning. Den gamle industribygning huser nu højskolen ”Performers House”.

Nyt liv til gamle gårde Der er så dejligt ude på landet – men ikke alle steder. Rundt omkring i Danmark står gamle, bevaringsværdige landbrugsbyg-

Skjødtgården i Vestrup I landsbyen Vestrup er den tidligere hovedgård Skjødtgården fra 1700-tallet omdannet til 14 moderne familieboliger. Dermed har man både forvandlet et historisk gårdanlæg til ramme om et moderne familieliv og bragt nyt liv og struktur til et lille samfund.

ninger nemlig og forfalder, fordi deres aktive år er forbi og ingen endnu har fundet på, hvad deres fremtid skal bringe. Hele 30 mio. kvadratmeter landbrugsbygninger med kvaliteter, der er

Læs mere: www.genanvendgaarden.dk

værd at bevare, står ubenyttede hen, selvom de kunne genanvendes til nye formål, der kan bidrage aktivt til livet på gården og i lokalsamfundet. Hvad kan man gøre for at give de gamle, bevaringsværdige gårdbygninger nye funktioner og dermed skabe nyt liv i gamle gårde? Hvilke ideer har andre gårdejere haft succes med – og hvordan griber man det hele an fra idéudvikling over finansiering til færdigt projekt? Alt det kan man læse om på hjemmesiden genanvendgaarden. dk, som indeholder inspiration og viden til gårdejere, der gerne vil være med til at bremse tabet af bygninger, der dels har kulturhistorisk og arkitektonisk værdi, dels rummer et stort potentiale for nye aktiviteter og forretninger, der kan gavne både gårdejer og lokalsamfund. Genanvend Gården er et formidlingsinitiativ fra Realdania, som gennemføres af Dansk Bygningsarv i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, og hjemmesiden skal som initiativets hovedplatform støtte lokale forsøg på at skabe bæredygtig genanvendelse af bygningsarven på landet.

Herberger langs Hærvejen Langs Hærvejen er 10 bevaringsværdige gårdejendomme omdannet til simple vandrehjem eller herberger for vandrende, cyklende og ridende turister.

Hjemmesiden udbygges i løbet af 2010 med flere gode eksempler og værktøjer. Ved at tilmelde sig Genanvend Gårdens nyhedsbrev kan man løbende få tilsendt inspiration og ny viden og følge med i nye værktøjer på hjemmesiden.

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Kunsten i Hernings hjerte Det nye kunstmuseum på den jyske hede har et navn, der forener Herning selv med kunsten, nemlig HEART. Og den lange tradition for at være et flagskib inden for kunst og kultur kommer fra hjertet af i Herning – det er jo netop her man huser verdens største samling af den italienske konceptkunstner Pierro Manzonis værker, som bl.a. har været udlånt til Guggenheim og Moma i New York og Louvre i Paris. Og nu har verdenskunsten så fået et nyt hjemsted i Herning, oven i købet i en arkitektonisk perle, som Steven Holl står bag. I Berlingske Tidendes anmeldelse af HEART kaldte Torben Weirup museet for et afdæmpet mesterværk med en nordisk tone, og han tildelte det seks stjerner ud af seks mulige: ”Man kan sige, at museet metaforisk tager afsæt i stedets forhistorie. De hvide ydervægge har en stoflig, tekstilagtig karakter, og der er steder, hvor bygningen kan lede tanken hen på skjorters foldninger og dermed altså på den omstændighed, at museet skylder sin tilblivelse en tøjfabrikant, og at det gennem mange år havde til huse i hans tidligere fabrik. Rummene forekommer veldisponerede til formålet, og Steven Holl har med stort talent arbejdet med at drage lyset ind i salene, hvor han hist og her har åbnet væggene for generøse udsyn til det stoute midtjyske landskab under den høje himmel,” skrev Berlingske Tidendes anmelder. Arkitekt Steven Holls nysgerrighed blev netop vakt af Pierro Manzoni-samlingen. Dermed er de stærkt omdiskuterede konservesdåser med kunstneres egen afføring den direkte årsag til, at Herning nu er hjemsted for et stort, varmt kunsthjerte i form af verdensklassearkitektur, der styrker samspillet mellem kunst, musik og erhvervsliv til gavn og glæde for både kunstelskere og hele regionen. Læs mere: www.heartmus.dk

HEART Arkitekten Steve Holl har med henvisning til Hernings mangeårige tradition for tekstilproduktion skabt det nye kunstmuseum med udgangspunkt i en skjorteform. Bygningens ydermure er støbt på stedet i indfarvet hvid beton og har en krøllet tekstil-agtig overflade.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Vimby Andelssamfundet i Hjortshøj ligger ca. 15 km. nordøst for Århus – omgivet af parcelhuse, boligkvarterer og landbrug og med udsigt over Århusbugten.

Welcome in My backyard Vi kender det godt fra os selv. Egentlig er vi åbne overfor de grupper i samfundet, som skiller sig ud og ikke passer ind den normale hverdag – de skal bare ikke lige bo i vores egen baghave! Sådan siger de heldigvis ikke i Andelssamfundet i Hjortshøj. Det lille lokalsamfund, som er bygget på et socialt og bæredygtigt grundlag, byder tværtimod velkommen til psykisk udviklingshæmmede unge. Projektet har fået navnet Vimby – Welcome in My Backyard. Med et helt nyt bosted skaber Andelssamfundet Hjortshøj – i samarbejde med Århus Kommune og Realdania – nogle fysiske og sociale rammer, som baner vejen for en succesfuld integra-

Campus-liv i midten af København

tion af de unge udviklingshæmmede. Målet er, at de unge bliver en del af det eksisterende andelssamfund og deltager i det daglige arbejde med f.eks. at passe dyr og grøntsager i det økologiske landbrug.

Et aktivt og koncentreret forskermiljø med et mylder af idérige studerende. Det er udgangspunktet for visionen om

Lisbeth Jensen, der er formand i Udviklingshæmmedes Lands-

Nørre Campus – en hel universitetsbydel i Københavns nord-

forening, glæder sig over projektet, som hun mener kan sætte

lige del kendetegnet ved viden, sundhed og samspil.

nye standarder for, hvordan vi som samfund fremover tænker og planlægger hverdagen for udviklingshæmmede. Samtidig ser

Nørre Campus, der strækker sig over 200 ha, er hjemsted for

Udviklingshæmmedes Landsforening frem til at få kortlagt, hvor-

store vidensinstitutioner, som i de kommende år vil investere

dan områder som boligens størrelse, indretning og placering i

tocifrede milliardbeløb i nye og bedre bygninger. Universite-

forhold til kommende naboerne kan give udviklingshæmmede

tets fakulteter tager nye laboratoriebygninger i brug, og Rigs-

gode levevilkår.

hospitalet udvider med 40 % og opdaterer hele sin bygningsmasse.

Der skal bygges i alt 16 boliger, som bliver opført efter loven om almenboliger. Fem udvalgte teams er i gang med at give

Et højt aktivitetsniveau fulgt op af investeringer udgør et

deres bud på det fremtidige bosted, som efter planen vil være

solidt afsæt for at udvikle en bydel med fokus på viden, sund-

klar til de første beboere i løbet af 2010.

hed og samspil. Bydelen linkes bæredygtigt til resten af Læs mere: www.andelssamfundet.dk

hovedstaden gennem Metroens Cityring, og Haraldsgadekvarteret og Fælledparken udvikles gennem projekter der lægger vægt på folkesundhed og tager både klimatiske, miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn.

bydelen. Og så skal bydelen rumme parker og rekreative byrum og tilbyde nye sundheds- og idrætstilbud, kulturelle oplevelser

Københavns Universitet er sammen med Københavns Kom-

og bæredygtige boligområder. Målet er også at tiltrække videns-

mune, Universitets- og bygningsstyrelsen og Realdania i

tunge virksomheder, iværksættervirksomheder og forskerparker,

gang med at udarbejde en visionsplan for Nørre Campus. En

der kan udbygge og understøtte visionen om en aktiv og visio-

international idékonkurrence skal give bud på, hvordan sund-

nær campus.

hed og viden bliver omdrejningspunkt for udviklingen af Læs mere: www.campus.ku.dk/vidensbydel

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Rundt om hjørnet Udstillingen beskrev fem tendenser, der præger udviklingen i dag: udfoldelse, beskuelse, forbindelse, oplevelse og deltagelse. Udstillingen viste gennem små film og mere end 200 fotos et øjebliksbillede af byens liv og mange rum.

Byrum og BIG

Dansk Arkitektur Center, DAC, satte med udstillingen Rundt

Ingels Group, BIG. Udstillingen viste vej til de ambitiøse ideer

om hjørnet fokus på tendenser i danske byrum og byrums-

for storbyarkitektur, som Bjarke Ingels har opnået sine mange

forskning. Gennem fotografier fra 26 danske byrum (heraf

gode resultater med, og stillede skarpt på markante tenden-

otte støttet af Realdania og 20 eksempler på fremtidige

ser og strømninger i dansk byudvikling og byggeri som et led

byrum, hvoraf Realdania også støtter otte) dokumentarfilm

i projektet Close Up, som er finansieret af Realdania og

om nye tendenser og med kunstneriske kommentarer af

udvalgte parter i byggeriet.

HuskMitNavn og refleksioner af Henrik Oxvig, leder af forskerskolen i arkitektur og design ved Kunstakademiets Arki-

Yes is More blev efterfølgende vist på ARoS, hvor væggene

tektskole, fik publikum et omfattende indblik i de mange nye

i Vestgalleriet var omdannet til én stor tegneserie. Også her

initiativer til udvikling af nye byrum – nogle kun midlertidige

var udstillingen populær og blev set af et stort publikum.

– rundt omkring i hele landet. Se hvilke udstillinger Dansk Arkitektur Center byder på i 2010 Yes is More – var den spidsfindige titel på DAC’s udstilling om

på www.dac.dk

den succesfulde og nyskabende arkitektvirksomhed, Bjarke

Yes is more I et tegneserie-univers blev publikum inviteret til at gå på opdagelse i BIGs storbyarkitektur og i deres arbejdsmetoder fra idé til færdigt byggeri. Modeller af danske og internationale projekter stod i udstillingen som en storby lysende i natten.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Dansk bygningsarv på vej mod fremtiden

Godsbanen skaber sammenhæng og liv i Århus

Prægtige slotte og herregårde, enestående købmandsgårde i renæssancestil, imponerende barokhaver, gamle industrian-

Det bliver bogstavelig talt noget af et sporskifte, når de tidli-

læg, bondegårde med bindingsværk og stråtag, ja selv et

gere godsbanebygninger og det udtjente godsbaneterræn i

ydmygt sandhus på Ærø. Alle er de eksempler på vores fælles

Århus i de kommende år bliver forvandlet til et knudepunkt

bygningsarv, som i de kommende år vil blive grundigt set

for byens kulturliv. Genanvendelsen af det tidligere godsba-

efter i sømmene. Baggrunden er finansloven for 2010, hvor

neanlæg til kulturproduktionscenter vil bidrage til at skabe

Folketinget tog initiativ til en historisk styrkelse af håndterin-

nye kulturelle og arkitektoniske sammenhænge i byen, hvor

gen af Danmarks cirka 9.000 fredede bygninger. Realdania

en forbedret bymæssig kontakt mellem området omkring

har taget handsken op og sikrer, at initiativet kan udbygges til

Musikhuset og kunstmuseet ARoS via Godsbanen til Ceres-

også at omfatte landets ca. 300.000 bevaringsværdige byg-

bryggeriet, Den Gamle By og Botanisk Have vil revitalisere

ninger.

hele midtbyen gennem en urban helhedstænkning for et nyt byområde med både boliger og erhverv.

Kulturarvsstyrelsen og Realdania koordinerer sammen initiativet ”Bygningskultur 2015”, der i løbet af de kommende fem

I efteråret 2009 kunne Århus Kommune og Realdania afsløre

år skal sikre en styrket og fremtidssikret håndtering af såvel

vinderprojektet, der er udviklet af totalentreprenør Hans Ulrik

landets fredede bygninger som de bevaringsværdige bygnin-

Jensen A/S sammen med arkitekterne 3XN, Exners tegne-

ger og helheder. Der er tale om det største og mest omfat-

stue, NORD arkitekter aps og ingeniørfirmaet Søren Jensen.

tende initiativ inden for området siden vedtagelsen af

Deres projekt lægger vægt på at bevare områdets industriar-

bygningsfredningsloven i 1918.

kitektoniske spor og samtidig tilføre området en ny råhed, der spiller op til de historiske rammer. Værksteder til det kom-

I initiativet deltager også Kommunernes Landsforening (KL),

mende kulturproduktionscenter og en musikcafé placeres i

der bl.a. bidrager med formidling i forhold til kommunernes

selve de gamle godsbanehaller, mens nye sale og auditorier i

bevaringsindsats, og interesseorganisationen Landsforenin-

større skala bliver samlet under en stor tagflade.

gen for Bygnings- og Landskabskultur, som skal sikre god lokal forankring i hele landet.

Den store tagflade forlænger en blød, grøn linje, der som et spor vil trække naturen ind og skabe en grøn bevægelse fra

Det er visionen, at ”Bygningskultur 2015” skal understøtte og

Ådalen ind over terrænet. Så vejen er åben for mange

kvalificere både ejernes, kommunernes, myndighedernes

adgange og masser af nyt liv på kryds og tværs i både områ-

og eksperternes arbejde med hele den danske

det og hele byen.

bygningsarv. Læs mere: www.godsbanen.dk

Godsbanen i Århus Visionen for byudvikling på godsbanearealerne er at skabe en sprudlende bydel med mange forskellige aktiviteter i både byrum, nye og gamle bygninger og på stierne. Samtidig skal området fungere som forbindelsesled mellem midtbyen og de omkringliggende bydele.

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Samtidskunst i historiske rammer på Amalienborg De gamle ægyptere gjorde det. Ligeså grækerne og romerne. Solkongen gjorde det. Og paverne har altid gjort det. Integreret kunst og arkitektur. ”Med den gennemgribende restaurering af Frederik VIII’s Palæ opstod muligheden for at genintroducere denne integration af kunstværk og bygværk i en af landets vigtige bygninger”, forklarer Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. Og heldigvis havde Kronprinsparret modet til at gå ind i dette eksperiment. Ti udvalgte kunstnere har udsmykket en række af palæets officielle lokaler med installationer, vægmalerier og loftsmalerier, så kunst, arkitektur, historie og nutid nu er sammenføjet på imponerende vis. Også palæets haveanlæg er blevet nyfortolket, samtidig med at en række eksisterende malerier, lysekroner og gobeliner er blevet restaureret. Udsmykningen har tilført palæet et nutidigt præg, der i fremtiden vil danne rammen om mange af Kronprinsparrets officielle repræsentationsforpligtelser. Samtidig reflekterer udsmykningen både Kronprinsparrets engagement i dansk kulturliv og samtidskunstens mangfoldige udtryk. ”De kunstneriske bidrag bør ses som et hele, som en gestus, der vidner om et hus, som ikke er et museum for enkeltværker, men netop en levende sammenhæng med mange funktioner. Flere af kunstnerne har haft blik for denne sammenhæng ved at bruge elementer fra Kronprinsparrets historie og nutid, medens andre har forholdt sig i højere grad til bygningens rum og aura. Initiativet er usædvanligt og fremsynet, fordi det vidner om nødvendigheden af en dialog med fortiden,” siger direktør Poul Erik Tøjner, Louisiana, der har haft en rådgivende og koordinerende funktion i forhold til forberedelse og gennemførelse af kunstprojektet på Amalienborg. I februar 2010 blev Frederik VIII’s Palæ åbnet for offentligheden, så alle danskere i tre måneder har mulighed for at se det kommende residenspalæ med kunst- og haveprojektet. Skulle man have fået lyst til at se mere, er der mulighed for at opleve kunstnernes skitser og modeller på KØS – Museum for kunst i det offentlige rum, der ligger i Køge. Realdania udgiver sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsen – der har haft ansvaret for istandsættelsen af palæet – en bog om hele restaureringen af Frederik VIII’s Palæ samt kunst- og haveprojektet.

Frederik VIII’s Palæ Jesper Christiansen har med sit imponerende værk ”Verdensrum” til vestibulen skabt referencer til både selve palæet, Kronprinsparrets liv og den omgivende verden.

Året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

året i glimt REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

Om Realdania Mission

Vi arbejder helst i partnerskaber og netværk, og vi lægger vægt

Realdania skaber livskvalitet gennem det byggede miljø.

på et aktivt samspil mellem ildsjæle, kommuner, institutioner, erhverv og brancheorganisationer.

Realdanias filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten ”i” husene, ”mellem” husene, i by og på land og skal være til gavn

Hvor kommer pengene fra?

for almenvellet.

I 2000 overgik Realkredit Danmark til Danske Bank. Det var Realdania (dengang under navnet Foreningen Realdanmark), der

Realdania tilvejebringer langsigtede kvaliteter gennem værdi-

ejede Realkredit Danmark, og da vi hermed solgte realkreditakti-

skabende processer. Realdanias projekter skal være værdiska-

viteterne fra, blev vores formål ændret. Siden 2000 har vi drevet

bende, skal gøre en forskel og komme en bred kreds af menne-

filantropisk virksomhed, idet vi støtter og igangsætter projekter

sker til gode. Målsætningen er, at projekterne er bæredygtige.

inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet samt driver investeringsvirksomhed.

Principper og arbejdsform Realdania opererer med fem grundlæggende principper, der

Umiddelbart efter fusionen var formuen på knap 17 mia. kr. Det

definerer Realdanias virksomhed. De er ledetråde for ledelse og

var penge, som gennem 150 år var blevet forvaltet i realkredit-

medarbejdere.

foreningsregi, og som i overensstemmelse med realkreditloven ikke blot kunne tilbagebetales til medlemmerne. Det blev derfor

Realdania vil:

besluttet at sikre formuens værdi i en forening, der driver almen-

• udvikle og forandre

nyttig filantropisk virksomhed, så fremtidens generationer også

• gennem partnerskaber og netværk

kan få gavn af pengene gennem udvikling af det byggede miljø.

• baseret på dialog og viden • gennem opsøgende og proaktiv indsats

Medlemmer og repræsentantskab

• baseret på åbenhed og transparens

Styringen af Realdania foregår i et samspil mellem medlemmer, repræsentantskab, bestyrelse og direktion. Medlemmerne væl-

Hvem er Realdania?

ger et repræsentantskab ved geografiske og faglige valgmøder,

Realdania er en forening med medlemsdemokrati. Vi driver en

og repræsentantskabet vælger så bestyrelsen, som ansætter

filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det, vi med

direktionen.

en samlet betegnelse kalder det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er vores investeringsvirksomhed.

Repræsentantskabet repræsenterer samlet set det netværk og den faglige og ledelsesmæssige viden, som Realdania har brug

Vi har to overordnede formål:

for, for at kunne drive sin virksomhed på et kompetent og for-

• Vi støtter og igangsætter projekter inden for det byggede

svarligt grundlag. Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan

miljø til gavn for almenvellet. • Vi investerer vores formue for at sikre det størst mulige afkast.

blive medlem af Realdania. I dag har vi omkring 178.000 medlemmer. På www.realdania.dk kan du læse mere om, hvad vi foretager os, og du kan downloade en indmeldelsesblanket.

Vi arbejder med tre områder: Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget, meget mere. Jarmers Plads 2 Vores udgangspunkt er, at filantropi er en profession, der kræver

1551 København V

kompetencer. Vi engagerer os fagligt og økonomisk i de projek-

ter, vi går ind i, og vi tager medansvar for, at vores støtte giver

Tlf. 70 11 66 66

gode, varige resultater.

www.realdania.dk

om realdania REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010

fotokreditering Ă…RSMAGASIN 2010 Side Fotograf

Side Fotograf

Forside Bjarke Ă˜rsted

41 Torben Klint

2 Claus BjĂ¸rn Larsen

42 DragĂ¸r Luftfoto ApS

4 Claus BjĂ¸rn Larsen

43 Sofiebadet

7Ă¸ Gulddysse KulturgĂĽrd

45Ă¸

45n Realea

JĂ¸rgen Brandt

8 Holstebro Kommune

JĂ¸rgen JĂ¸rgensen

9Ă¸ Realdania, fremtidsgaarde.dk

JĂ¸rgen JĂ¸rgensen

49Ă¸

JĂ¸rgen JĂ¸rgensen

10 Viborg Kommune

49n Claus BjĂ¸rn Larsen

10n NORD Arkitekter

50-51

52-53 Claus BjĂ¸rn Larsen

12Ă¸ Leif Tuxen

55 Claus BjĂ¸rn Larsen

12n Viking RĂ¸nne Atletik- og Motion

56 Leif Tuxen

13Ă¸ Musholm Bugt Feriecenter

57 Claus BjĂ¸rn Larsen

13n SchĂ¸nherr

58 Leif Tuxen

14 Leif Tuxen

59 Kim Wendt.com

15Ă¸ BIG â€“ Bjarke Ingels Group

60 Markus Wassberg, Ebbe Lykke, Rune Glifberg

15n EXPO Sekretariatet

61 Glostrup Kommune

17 Claus BjĂ¸rn Larsen

62 Claus BjĂ¸rn Larsen

18Ă¸ By & Havn

63Ă¸ Greve Kommune

18m Stig NĂ¸rhald

63n Arkitektfirmaet Adept

18n Copenhagen X

64 KĂ¸ge Kyst

19 Claus BjĂ¸rn Larsen

65v

20 Leif Tuxen

65h Karen Feder, FredericiaC

21 Bjarke Ă˜rsted

66 Schul Landskabsarkitekter

22 Tomas Bertelsen

467Ă¸ GlyngĂ¸re Borger- og Erhvervsforening

23 CUBO Arkitekter A/S

76n

24-25

68Ă¸ Coop Himmelb(l)au

JulemĂŚrkehjemmet Kildemose

27 Dansk Bygningsarv A/S

68n Heine Pedersen

29 Claus BjĂ¸rn Larsen

36Ă¸ Claus BjĂ¸rn Larsen

70 Roland Halbe/HEART

36n Dorte BĂźlow

38v Realea

72Ă¸ Lars Engelgaar

38h Helene HĂ¸yer Mikkelsen

72n

Jakob Galtt

40Ă¸ Utzon Center

3XN, Exner, NORD

40n Louisiana Museum of Modern art, BrĂ¸ndum & Co.

74-75 Roberto Fortuna

ILJĂ˜MĂ† KM R

" ! " # # ! # !

Tryk PrinfoHolbĂŚk-Hedehusene-KĂ¸ge a/s

ILJĂ˜MĂ† KM R ING

ING

Design Bysted A/S

JĂ¸rgen JĂ¸rgensen

Redaktion Birgitte Boesen og Dorte BĂźlow, Realdania Kommunikation

JĂ¸rgen JĂ¸rgensen

Jan Winther

Jesper KjĂŚrgaard, FredericiaC

541

Tryksag

395

TRY

JĂ¸rgen JĂ¸rgensen

Jesper Ray

JĂ¸rgen JĂ¸rgensen

! $$$ %

! ! $ "

KSAG

Når vi tænker bæredygtighed skal vi hele vejen rundt. Vi skal tænke på miljø og ressourcer – men også på social mangfoldighed og på økonomi.

Jarmers Plads 2 1551 København V Tlf. 70 11 66 66 www.realdania.dk