Page 1

M Kalenderen

Tirsdag den 13. august: Diskussionsklub Diskussionsklubben mødes den anden tirsdag i hver måned. Her diskuteres alt fra det radikale værdigrundlag til Europahær og fra dødsstraf til vandmiljøplan, kort sagt intet er for stort eller for småt til, at vi ikke diskuterer det!!! Hovedemnet for dette møde er endnu ikke fastlagt. Alle medlemmer af RV og RU (også udenfor Odense) er velkomne. Sted: Carlsens Kvarter, Hunderupvej 19. Tid: Kl. 20.00 Arrangør: Odense Radikale Venstre og Radikale Studerende

Medlemsblad for Odense R a d i k a l e V e n s t r e

RR

aa

dd

ii

kk

aa

ll

tt

idtpunkt 2002, 2002, nr. nr. 22

I dette nummer:

Tirsdag den 20. august: Åbent bestyrelsesmøde Ordinært bestyrelsesmøde med ”Simons hjørne” hvor byrådsmedlem Erik Simonsen lægger op til diskussion af et aktuelt kommunalpolitisk emne. Adgang for medlemmer af ORV. Dagsordenen kan fås hos formanden ca. 1 uge før mødet afholdes. Sted: Mødelokalet på Lokalhistorisk bibliotek, Klosterbakken 2. Tid: Kl.19-21 Lørdag den 31. august: Heldagsmøde Vanen tro holder foreningen heldagsmøde hos Erik Simonsen. Program: 10-13: Erik Simonsen lægger op til debat af et kommunalpolitisk emne. 13: Hvordan sættes den politisk dagsorden i fremtiden? Med gæst(er) udefra forsøger vi at få en diskussion af hvad der skal til at sætte den politiske dagsorden i fremtiden. Sted: Syvhøjevej 22, 5260 Odense S. Tid: 10.00 Mandag den 2. september: Marianne Jelved kommer til byen Sted: Odense Seminarium, Asylgade 7-9, 5000 Odense C. Tid: Kl.19.30 Tirsdag den 3. september: Ekstraordinær generalforsamling Da ORVs formand flytter til Nyborg, skal vi vælge ny formand. Sted: Bibliotekssalen, Lokalhistorisk Bibliotek, Klosterbakken 2. Tid: Kl.19-21 Onsdag den 11. september: Åbent bestyrelsesmøde Ordinært bestyrelsesmøde med ”Simons hjørne”. Adgang for medlemmer af ORV. Sted: Badstuen, Østre Stationsvej 26. Tid: Kl.19-21 Torsdag den 10. oktober: Åbent bestyrelsesmøde Ordinært bestyrelsesmøde med ”Simons hjørne”. Adgang for medlemmer af ORV. Sted: Badstuen, Østre Stationsvej 26. Tid: Kl.19-21

Læs mere på www.radikale.dk/odense

Fred i Palæstina? Bag baggrundsgruppen Amt & alliancer


Lederen “…til Fyns hovedstad drager en spredt kæde af mænd, løst forbundne ved et fælles ønske om at genrejse Venstre af dets forfald” Ove Rode, 1905 Med et citat af Ove Rode vil jeg takke af efter 11 år i Odense Radikale Venstre, heraf de sidste 2 år som formand. Når jeg til sommer forlader posten som formand, er det ikke fordi lysten mangler, men fordi jeg flytter sammen med min kæreste i Nyborg. Aftalen med bestyrelsen er, at jeg fortsætter som formand for foreningen indtil sommerferien, og at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i september med punktet „ny formand“ som eneste punkt.

2

I de år jeg har været i Odense Radikale Venstre har foreningen gennemlevet (og overlevet) 2-3 generationsskifter. Mange er gået, og mange er kommet, lidt færre er blevet. Jeg har oplevet mange glæder og lidt færre sorger. Vigtigst er det, at vi i 1997 endelig kom tilbage i byrådet, og i 2001 genvandt mandatet. Det har styrket foreningen og givet den en magtbase og et omdrejningspunkt. Samtidigt har vi i de sidste to år fået vendt 10 års stagnation til en massiv medlemsfremgang. Tiden er nu til, at man prøver at udvikle foreningen

med udgangspunkt i denne base. Man skal lukke foreningen op så den til fulde bliver den medlemsorganisation, vi har som mål i vores foreningsgrundlag. Der må ikke være et udvalg eller en gruppe, som ikke er åben for alle medlemmer, høj som lav, ny som gammel, ung som ældre. Odense Radikale Venstre skal være for og med medlemmerne! Et af mine mål da jeg i sin tid blev valgt som formand var, at det skal være sjovt at være radikal. Jeg mener ikke, at jeg til fulde har opnået det, men jeg tror på, at det er blevet sjovere at være radikal. Med skabelsen af Den Radikale Klub og Radikale Studerende er vi nået et stykke. Vi mangler stadig at udbygge den sociale dimension, men det er mit håb, at det i 2002 lykkes at anskaffe et fast mødested, som vil kunne danne rammen om en social udvikling af organisationen. Odense Radikale Venstre har potentialet for at blive en magtfaktor i odenseansk og fynsk politik. Det er mit håb, at man vil udnytte dette potentiale. Med et fornyet byrådsmandat og nye og dynamiske folketingskandidater er muligheden der, men det kræver vilje. Det kræver vilje både fra medlemmer og kandidater, og det kræver, at man kan løfte i fælles flok. Sidstnævnte er en ting, vi har

været alt for dårlige til. Jeg håber, at den nye formand, der overtager i september, vil være i stand til at samle foreningen, så potentialet udnyttes fuldt. Der er ingen, som direkte har ytret ønske om at overtage hvervet som formand, og næstformand Rune Christiansen har, som han også sagde da han blev valgt, ingen intentioner om at tage over. Derfor skal vi finde en ny person, der er villig til at ofre en væsentlig del af sin fritid for at kæmpe for de radikale idealer. Jeg kan ikke love, at formands-

Om Radikalt Midtpunkt Radikalt Midtpunkt er medlemsblad for Odense Radikale Venstre (ORV). Bladet udgives af ORV og udkommer ca. 4 gange om året. Radikalt Midtpunkt udsendes gratis til foreningens medlemmer samt til aviser og biblioteker. Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Linda Juul Madsen. Redaktionen: Rasmus S. Larsen, Jesper Olesen, Jacob Pedersen og Georg Søndergaard. Redaktionen er åben, og har du lyst til at være med, så send en mail til midtpunkt@radikale.dk, der også tager imod indlæg. Eller skriv til Linda Juul Madsen, Maagevej 18 III, 5000 Odense C.

hvervet bliver problemfrit, men jeg kan love, at det bliver det værd. Med disse ord vil jeg takke alle dem, der har gjort, at de sidste to års slid – trods alt – har været sliddet værd, og ønske Odense Radikale Venstre al lykke i fremtiden.

Af Bentt Løwe Nielsen

Deadline for næste nummer er 23/8-2002 Forside Udsigt over den israelske klippefæstning Masada - jfr. artiklerne om Palæstina hhv. baggrundsgruppen. Fotograf: Alexey Sergeev; http:// www.bgu.ac.il/~sergeev/index.htm Tryk m.m. Trykkeri: Nico Reklame Storegade 7 II 6740 Bramming Tlf.: 7517 4315 Layout: Rasmus S. Larsen. Oplag: 300 stk.

3


Lig i lasten

Jenin, maj 2002

Af Morten Kirk Jensen Folketingskandidat Dødsfjender vil bekæmpe hinanden til sidste blodsdråbe,- ikke skabe fred. Arafat og Sharon er dødsfjender og kan derfor ikke skabe en holdbar fred.

4

Forhandlingerne om fred mellem palæstinensere og israelere må nødvendigvis baseres på et mere solidt grundlag, end det de to herrer overfor hinanden kan præstere. Der må skabes et fundament, der har en vis opbakning i begge lejre, og som tilgodeser både historiske og religiøse aspekter, ligesom menneskerettighederne skal sikres. Det kan ikke gøres uden hjælp udefra, forhandlingsmæssigt såvel som militært. Det vil utvivlsomt være nødvendigt at lægge et

voldsomt internationalt pres på Sharon for at få de israelske bosættelser rømmet, men det vil være en altafgørende forudsætning for at kunne dele landområdet i respekt for tidligere tiders aftaler. En deling af landet er efter min mening den eneste vej ud af blodsudgydelserne, men måden at gøre det på er ikke uvæsentlig. To hovedpunkter er afgørende: Som før nævnt de israelske bosættelser, dernæst de vigtige helligdomme. Sharon har netop spillet ud med en fredsplan for at komme USA og de arabiske lande i forkøbet, men også her skinner Sharons strategi igennem: Totalt herredømme over et israelsk territorium, der i delingen ikke giver palæstinenserne en milli-

meter mere end det område af Vestbredden som allerede er under palæstinensisk selvstyre.

selvstyreformanden ikke har kunnet styre dem tidligere, hvis han da reelt har forsøgt.

Arafat og palæstinenserne vil uden tvivl finde planen aldeles uspiselig, og så er der kun et fælles europæisk/amerikansk initiativ at sætte sin lid til, nemlig et udspil der er baseret på den saudiarabiske fredsplan, og som kan sikre Israel stabilitet i forhold til de arabiske lande, mod at opgive alle de besatte områder. Det vil Sharon til gengæld have svært ved at tilslutte sig, han var jo i sin tid minister for bosættelserne, og så kan man risikere at være lige vidt. Håbet må være at der i de to lejre er andre end netop Sharon og Arafat, der kan udmønte en forhandling i reel våbenhvile og fred, for de to herrer vil ikke være i stand til det, dertil har de for mange lig i lasten.

På israelsk side må vi sætte vores lid til den forholdsvis åbne parlamentariske struktur, hvor også andre end Sharon har noget at sige. Det må kunne lade sig gøre at tale israelerne til fornuft, de har trods alt stor interesse i at fastholde tilknytningen til den vestlige del af verden.

Den øjeblikkelige chance for fred skal ses i lyset af israelernes frigivelse af Arafat og den militære tilbagetrækning fra dele af Vestbredden, men den vil i første omgang stå eller falde alt efter de forskellige palæstinensiske organisationers fremfærd i den kommende tid. Kan det lykkes at bringe det palæstinensiske selvstyre i en position hvor de kan kontrollere Hamas, al-aqsa brigaden og Islamisk Jihad, så er der et godt udgangspunkt for forhandlinger, men det er ikke muligt for mig at gennemskue de palæstinensiske organisationers magtstruktur, blot kan jeg konstatere at

Jeg tror på en holdbar landedeling, ikke med voldgrave og elektriske hegn som Sharon foreslår, men en landedeling der overvåges og kontrolleres af internationale militære styrker, herunder danske. Jeg forudser massive problemer når de religiøse aspekter i fredsprocessen skal behandles, men det er for mig at se nødvendigt at tilgodese begge parter, hvor upraktisk helligdommene så end måtte ligge placeret. Her bliver diskussionen om Jerusalem afgørende, da et nødvendigt punkt for palæstinenserne vil være Østjerusalem og den gamle arabiske by med adgangen til Tempelpladsen. Det vil også være en indrømmelse der skal gives palæstinenserne. Kun herved kan israelerne genvinde noget at den tabte uskyld. Opgiv ej håbet om fred. Billedkilde: http://jerusalem.indymedia.org/

5


Hvad pokker skal ORV i amtet?

Apropos amtet... På amtsgeneralforsamlingen den 15. maj på Ryslinge Højskole valgte de delegerede afgående formand for Odense Radikale Venstre, Bentt Løwe Nielsen, som ny formand for Fyns Radikale Venstre. Som ny kandidat til Europaparlamentet valgtes den 31-årige fuldmægtige på Syddansk Universitet, Tomas Bech Madsen.

Af Rune Christiansen Næstformand i ORV og amtsbestyrelsesmedlem

Har du skrivekløe... Radikalt Midtpunkt søger altid nye skribenter og medlemmer til redaktionen. Så har du lyst til at sætte dit præg på bladet med ideer eller indlæg, send en mail til midtpunkt@radikale.dk eller ring til Linda Juul Madsen på 6614 8979

Nyhedsbrev 1-3 gange om måneden udsender ORV et nyhedsbrev via email. Nyhedsbrevet indeholder bl.a. indkaldelser til møder, opdateringer om politiske sager, og nyt fra Chris-tiansborg. Eneste krav er en mail-adresse. Tilmelding til odense@radikale.dk eller på ORVs hjemmeside www.radikale.dk/odense

6

Spar og du har... Odense kommune skal spare 250 millioner kroner. Har du forslag til besparelser eller visionære forslag til hvordan man skaffer 250 millioner til drift, så send en mail til Erik Simonsen på eas@odense.dk

På amtsdelegeret-mødet den 15. maj blev vores formand Bentt Løwe Nielsen som bekendt valgt til ny formand for Fyns Radikale Venstre (FRV). Det at vores formand har taget endnu en kasket på, forklarer imidlertid ikke hvad vi overhovedet skal bruge FRV til. Men hvis vi er heldige, giver det os en mulighed for at definere hvad vores amtsorganisation kan gøre for os og hvad vi kan gøre for vores amtsorganisation. For at være helt ærlig, så havde jeg selv været aktiv i Odense Radikale Venstre (ORV) et stykke tid, før det overhovedet gik op for mig at vi også var omfattet af en amtsorganisation. Og at jeg fik øjnene op for det, skyldtes ikke noget FRV havde sagt eller gjort, men derimod alle de ting som FRV ikke gjorde noget ved : Koordination mellem de fynske folketingkandidater, jævnlige regionsmøder for de radikale byrødder på Fyn, regionale fællesmøder om erhvervs- og uddannelsespolitik og måske allervigtigst, - kontakt til vores amtsrådsmedlem og løbende indsigt i hvad der foregår på det amtspolitiske plan.

Disse ting skal og bør amtet gøre for os.

?

Men det at amtet ikke har leveret ret mange arrangementer, eller givet ret meget inspiration til noget som helst, skyldes i meget høj grad os selv. Ja…. OS! ORV! Odense er klart den største og mest dynamiske kreds på Fyn og det er derfor også i høj grad vores ansvar, at amtet virker som det skal. At amtet bliver bindeleddet mellem de fynske kredse og et forum for regionale aktiviteter, der rækker ud over det rent lokale. At amtet bliver det styrende og koordinerende organ for hele øen, sådan som det kan og bør være det, og at amtet bliver en inspirationskilde for de enkelte kredse, snarere end en dødvægt der trækker dem ned. Vi skal sørge for, at amtet bliver den organisation, der kan alt dette. Denne opgave hviler i høj grad på de nyvalgte amtsbestyrelsesmedlemmer og på den nye formand. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi både kan og vil løse den og at vi derfor i fremtiden vil få det FRV vi har brug for. Det FRV som Fyns radikale fortjener.

7


Mogens Lykketoft i Mellemøsten Syrien

Jordan

Er det kun Sharons skyld? De palæstinensiske selvmordsbomber mod civile i Israel er selvfølgelig både uacceptable og barbariske. Men det er Israels overlegne militærmagt som har gjort palæstinenserne til ofre i en ekstremt voldelig undertrykkelsespolitik, der måske har karakter af massakrer. Hvordan bliver dette vanvid standset?

Israel Ægypten

M. Lykketoft

Alle kræfter må naturligvis sættes ind på at få stoppet volden. Men for palæstinenserne er det med 35 års besættelse i bagagen først og fremmest afgørende, at der bliver opstillet et politisk perspektiv. Hvordan skal en politisk løsning tilvejebringes?

Af Georg Søndergaard Den tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) var tidligere på året i Mellemøsten. Vi har talt med Mogens Lykketoft om de indtryk han fik af konflikten mellem Israel og det Palæstinensiske Selvstyre og om hvilke tanker, han har gjort sig med hensyn til verdens reaktion på israelernes magtudøvelse overfor palæstinenserne.

8

Mogens Lykketoft, hvordan vil du kort karakterisere det, der er sket i Israel her i foråret? Jeg vil sige at vi jo hver dag får det indtryk at det ikke kan blive værre i Mellemøsten. Det er svært at ane nogen fredelig løsning på den lange, blodige konflikt i Israel og Palæstina når man ser de sønderskudte huse i de palæstinensiske byer og flygtningelejre. Sharon har effektivt sørget for at det ikke i mange år fremover kan komme til fredelig sameksistens mellem israelere og palæstinensere

En politisk løsning må gennemføres på grundlag af de relevante FNresolutioner - endemålet bør være etablering af en palæstinensisk stat og indledning af en forsoning mellem de to folk. I den sammenhæng er det nylige saudiarabiske udspil velkomment. For Israel bør det være betydningsfuldt, at oplægget fastslår, at de arabiske lande nu er klar til at normalisere forholdet til Israel. Den nuværende situation er en klar understregning af, at parterne ikke magter selv at finde en løsning. Det er tvingende nødvendigt med international involvering for at befri parterne

for hinanden - og for sig selv. Her er det naturligvis først og fremmest USA, der må på banen. Hvad er EUs rolle i forbindelse med en løsning af konflikten? Den opfattelse at EU er magtesløs i den nuværende situation holder ikke. Det er eksempelvis i høj grad Unionen, der har finansieret det palæstinensiske selvstyre, som nu ligger i ruiner. I den aktuelle situation er det helt afgørende, at Unionen går ind med humanitær bistand på Vestbredden. Og når den tid kommer hvor palæstinenserne kan begynde at genopbygge Selvstyret er der behov for hjælp til bygning af veje, hospitaler, skoler - og en administrativ infrastruktur. Har den europæiske union nogen betydning i denne sammenhæng? Jeg mener at Unionen kan spille en vigtig politisk rolle ved at være med til at tegne den politiske løsning, der trænger sig på. Og ved at presse USA til et engagement - ikke med tågesnak eller floromvundne diplomatiske vendinger, men i klar og stærk tale. Samtidig har EU-landene gode og nære forbindelser til både Israel og de arabiske lande. (fortsættes...)

9


Mange har talt om boykot mod Israel. Hvad mener du om det? Spørgsmålet om boykot er sat på den politiske dagsorden. Imidlertid vil en organiseret boykot mod Israel formentlig virke mod hensigten. Sanktioner over for Israel vil uden tvivl styrke høgene i landet - i alt fald på kort sigt. Og på det menneskelige og kulturelle plan er der tværtimod behov for at intensivere kontakterne. Samarbejde med og støtte til fredsfløjen i Israel kan være med til at svække Sharon. Hvad er din vurdering af konfliktens omfang? Der er tale om den farligste konflikt i verden i øjeblikket. Den kan føre til destabilisering af flere af de arabiske lande - først og fremmest Jordan og Egypten - og i værste fald til en regional krig. Hvis stigningen i oliepriserne fortsætter, vil det bidrage til yderligere at forværre tilstanden. Oven i dette kommer så de amerikanske planer om at fjerne Saddam Hussein. Her er det meget vigtigt, at vi spiller vore kort rigtigt for at give de spinkle håb om fred en chance. Det vil sige spiller dem sammen med vore europæiske partnere. Og ikke blot bliver et ekko - endda et dårligt ekko - af Bush-administrationen. Vi bør støtte kravene om en international undersøgelse - helst i FN-regi - af

10

hvorvidt det israelske militær har begået krigsforbrydelser i de besatte palæstinensiske byer og flygtningelejre. Der er behov for, at Danmark af al kraft medvirker til, at EU kommer til at spille en aktiv rolle økonomisk og ikke mindst politisk. Vi kan ikke virkningsfuldt spille den rolle, hvis vi med vore holdninger placerer os selv som en fodnote i Unionen. Kan Danmark overhovedet gøre en forskel? Danmark har et fornemt „image“ i Israel - først og fremmest som følge af hjælpen til de danske jøder under krigen. Og blandt palæstinenserne har et betydeligt økonomisk engagement og en høj politisk profil - indtil regeringsskiftet - gjort indtryk. Hertil kommer, at vi som bekendt overtager EU-formandskabet om godt 2 måneder (juli 2002, red.) - på et tidspunkt hvor situationen i regionen formentlig fortsat vil være højspændt. Det vil derfor være forkert at undervurdere Danmarks rolle.

En god alliance i Odense! Af Erik Simonsen Byrådsmedlem Sidste kommunalvalg gav liv til en ny alliance i Odense mellem Det radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Aftalen imellem os betød en meget loyal optræden over for hinanden i valgkampen og bidrog bestemt til en fornyet optimisme hos begge partier om et godt valg. Begge partier fik et klart bedre valg end i 1997. Men uden alliancen var det radikale mandat røget sig en tur, da den ekstremt høje valgdeltagelse gjorde det enkelte mandat en hel del dyrere end normalt. Den politiske midte i Odense ville så være sat helt uden for indflydelse, og det er af mange grunde ikke godt. Det handler således om, at styrke samarbejdet de to partier imellem. Inspirere hinanden og løfte den politiske debat. Vi er kommet ganske godt fra start. Der har været holdt fællesmøder, hvor vi har afprøvet grundholdninger og fundet mange fællesnævnere. Ikke overraskende er vi meget enige om indsatsen for svage grupper som hjemløse og voldsramte kvinder. Men der har også vist sig interessante lighedspunkter omkring miljø og bytrafik. Kristeligt Folkeparti har naturligvis en velformuleret familie-

politik, der bl.a. indebærer ønske om kommunal støtte til orlovsordninger, hvor vi radikale ikke helt kan finde pengene. Penge og budget er to sider af samme sag. Her vil vi drøfte ønsker til det kommende budget og i den udstrækning, vi kan gøre det vil vi tilgodese gode ideer fra Kristeligt Folkeparti. Men vi har allerede gjort opmærksom på, at ønsker skal finansieres, så hvor pengene skal findes, skal anvises. Vi er kommet i god gænge med at invitere hinanden til arrangementer af forskellig slags: besøg i Vollsmose, Grundlovsmøde, Skt.Hans mm.. Det personlige kendskab til hinanden gennem socialt samvær og møder er med til at styrke samarbejdet og dermed befæste håbet om, at vi fremover er aktive aktører i Odense og garanterer for, at den politiske midte er med!

11


Baggrundsgruppen vs RS Er kommunalpolitik så sexet?

Af Jacob Pedersen Baggrundsgruppemedlem

som jeg gør, beror til gengæld alene på min egen beslutning).

Den der baggrundsgruppe? “Hvad i h... er det, de går og gør i banken efter tre?”, lyder refrænet i en revyvise fra en tid længe inden, jeg begyndte at interessere mig for pengeinstitutters åbningstider. Med et Dankort solidt placeret i min baglomme er det fortsat ikke noget, der optager mig synderligt. Og sangen selv? Ja, det er ikke en, der på noget tidspunkt roterer på min cd-afspiller.

Er lokalpolitik sexet? Sandt nok. Som medlem af baggrundsgruppen kan jeg sagtens gøre rede for, hvem der ud over jeg selv sidder der, hvilken arbejdsfordeling vi har og hvad det er, vi går og gør hver anden mandag aften. Når jeg alligevel kun tøvende accepterede denne opgave, skyldes det, at dette efter min opfattelse kun i et vist omfang handler om baggrundsgruppens faktiske gøren og laden. Bag om snakken ligger ikke kun ønsket om at få oplyst, hvem af baggrundsgruppens medlemmer, der mener hvad om byggemodning af arealer i Tietgenbyen eller forlængelsen af Niels Bohrs Allé. Ganske vist er der fra tid til anden mere sexede emner på byrådets dagsorden, men det er, som jeg ser det ikke det, der driver den utvivlsomme interesse for baggrundsgruppens virke. Der er mere i det end som så, og selv om dette “mere” i øjeblikket mest er noget, der cirkulerer i (næsten) lukkede kredsløb, lugter det i længden af åben ballade. Min umiddelbare reaktion på det har været, at det havde jeg dybest set ingen lyst til at blive rodet ind i. Lad nogen andre om det. På den anden side minder den

Når jeg alligevel fra tid til anden har haft den kørende rundt i mit hoved, skyldes det, at den af en eller anden grund har bidt sig fast som association til et af de spørgsmål, der i øjeblikket ofte dukker op, hvis man bevæger sig blandt dele af ORV´s medlemsskare. Med afsæt i visen kan det spørgsmål formuleres som: “Hvad i h... er det, de går og gør i Erik Simonsens baggrundsgruppe?” Tages det for pålydende, er det et spørgsmål, der umiddelbart kan besvares forholdsvis kort og uden større problemer. Rimeligvis derfor mente dette blads kompetente chefredaktørinde også, at det lå inden for grænserne af opgaver, jeg er i stand til at løfte (at jeg i det efterfølgende har tænkt mig at forvalte mit mandat,

12

nuværende situation i ORV mig meget om min sidste tid i studenterpolitik, hvor jeg endte med at gå, fordi jeg oprigtig talt ikke gad spilde min tid med en uendelig række af interne stridigheder. Det ønsker jeg ikke, skal være konklusionen på mit engagement i ORV, så derfor... Øget aktivitet, men... Foreningen bærer i øjeblikket overordentlig præg af, at dele af medlemsskaren har mere end svært ved at kommunikere med endsige forstå hinanden. Det er en problematik, der er opstået i kølvandet på noget, der ellers grundlæggende må betragtes som en ensidig positiv udvikling. Nemlig en efter vores forenings målestok massiv tilgang af nye og meget aktive medlemmer. Det har på mange måder betydet en revitalisering af foreningen og gjort, at vi, som det ser ud i øjeblikket, formår at dække bredere, end vi måske har evnet i en periode. Det er godt og kan ikke roses nok. Men det kan ikke skjule, at der desværre også har sneget sig en række negative konsekvenser ind. Uden at jeg skal forsøge at forpligte alle til at finde deres plads i det skema, vil jeg tillade mig at konstatere, at “nye” og “gamle” medlemmer i et stykke tid har betragtet hinanden med varierende grader af mistro og påstå, at hvis der ikke findes en rimelig løsning på det, vil det højst sandsynligt ende med at betyde, at

prøvede kræfter pakker sammen, og nye vender om i døren. Det er til gengæld skidt og kan ikke skoses nok. Lad det være sagt med det samme. Uenighed skal der til. En partiforening, hvor der ikke strides og diskuteres, er en partiforening, der er gået i stå. Derfra skal man ikke forvente fornyende politiske initiativer. Men det gælder nu en gang kun så længe, uenigheden går på meninger og vigtigst af alt i det åbne. Baggrundsgruppe vs. RS Når jeg trækker dette ind i en artikel, der i princippet burde handle om baggrundsgruppen, skyldes det, at netop lokalpolitikken er kommet i skudlinien i det modsætningsforhold, der er. Baggrundsgruppen er blevet den symbolske og i et vist omfang reelle repræsentant for de “gamle,” mens Radikale Studerende (RS) på den anden side har fået rollen som de “nyes” emblem. Der er ingen tvivl om, at baggrundsgruppen af mange bliver set som reaktionens Masada. Her viges der ikke en tomme, uanset hvor stor, moderne og i egne øjne aldeles rimelig en overmagt, der lejrer sig ved foden af fæstningen. Det er det sidste faste holdepunkt for de “gamle.” Omvendt står der så en opfattelse af RS, som et arnested for en flok, der nok er velformulerede, iderige og ideologisk velfunderede, men også mangler respekt for andres åre-

13


lange indsats og i øvrigt er forsvundet ud af foreningen igen, inden man har nået at blinke tre gange med øjnene. Hovedet på blokken, så er der for begge synspunkters vedkommende en hel del om snakken. Det er rimeligt nok at spørge sig selv, om ikke baggrundsgruppen i udgangspunktet er for lukket et system, når man betænker, hvor vigtigt vores ene byrådsmandat er for en forening, der kun i drømme er i nærheden af at blive repræsenteret i Folketinget. Det ene byrådsmandat er foreningens vigtigste politiske manifestation og bør derfor som sådan virke vedkommende og tilgængeligt for alle. Hvordan et sådan forhold ideelt set bør arrangeres, er der ikke nødvendigvis noget entydigt svar på. Det kan givetvis organiseres på mange måder, og jeg skal ikke forsøge at gøre mig klog på, hvordan det bedst gøres. Til gengæld mener jeg, at det er overordentligt entydigt, at baggrundsgruppen som fungerende organisme over en periode har lukket sig mere og mere om sig selv og på mange områder står ret afsondret i forhold til meget store dele af ORV. Jeg er som medlem af baggrundsgruppen helt klar over, at det har sine grunde, og at det måske ikke umiddelbart er sådan lige til at ændre på, men der må ikke desto mindre gøres noget ved det. Det er ikke

14

holdbart, at mange med en vis ret føler, at store dele af partiets kommunalpolitiske holdninger formuleres i en snæver og lukket kreds, og at denne kreds ydermere udelukkende repræsenterer den gamle garde. Rimeligt eller urimeligt risikerer det i hvert fald i længden kun til at føre til, at opbakningen til det kommunalpolitiske område forsvinder. Det kan ingen være tjent med. Samtidig (muligvis fordi jeg efterhånden selv tilhører den gamle garde) kan jeg langt hen ad vejen følge det forbehold, der er over for at skulle forandre vante forretningsgange. Nogen gange også selv om der er gode argumenter for at gøre det. Det skyldes det enkle faktum, at vi er en forening med en meget lille kerne af personer, man med sikkerhed ved, er der til næste år og næste år og næste år... Derudover består medlemsskaren i høj grad af folk på vej gennem studiet og byen. I forholdet mellem de to typer af medlemmer er det ganske enkelt nødvendigt, at der er en rimelig forståelse for, at rygraden i foreningen er og vil være den lille kerne. Når man selv er draget videre, fordi studiet er færdigt og arbejdet kalder et andet sted, sidder de her fortsat og skal tage imod og arbejde sammen med andre, der vil være her lige så kort tid. Uanset hvor hamrende irriterende det er, vil det uvægerligt give de vedholdende en uforholdsmæssig

stor indflydelse på foreningens udseende og give tingene et konservativt præg. På den anden side mener jeg, det sikrer, at ORV ikke degenererer til eksempelvis studenterorganisationernes niveau. De er kendetegnet ved i hvert fald to ting. En række dygtige, engagerede medlemmer, der desværre kun er med i ultrakort tid, og derfor en politisk kontinuitet og gennemslagskraft betænkeligt nær nul. Og hvad så? Nogen vil måske nok mene, at jeg kan anklages for at male fanden på væggen. Endda at puste til et modsætningsforhold så minimalt, at det uden kunstig åndedræt fra denne artikel ville sygne hen af sig selv. Det er altså tydeligvis ikke min opfattelse, og med et ben placeret i hver lejr har

jeg den tvivlsomme ære af at være vidne til, hvor meget energi der egentlig bliver brugt på at tale om dem der i baggrundsgruppen og vice versa. Ud over, det faktisk er ret kedsommeligt at høre på i længden, er det først og fremmest skidt for foreningens arbejde, når de i virkeligheden ganske få aktive står mere eller mindre splittede. Konklusionen har sådan set været indlysende fra starten af. Problemer som dette er til for at blive løst. Bare ikke her. Hensigten med denne artikel er netop ikke at løse problemet, men at få det så meget frem i lyset, at det ikke længere kan ignoreres. Hvor, hvornår og hvordan er nemlig en opgave for alle, der kan se, at det i længden er trættende at høre på mumleriet om, hvad i h... det er, de andre går og gør.

Baggrundsinformation Baggrunds- eller banjogrupper er et almindeligt kommunalpolitisk fænomen. Ingen folkevalgt politiker tager selvsagt sine beslutninger i et tomrum. Han eller hun vil konstant være påvirket af ægtefællens, vennernes, vælgernes eller baglandets holdninger og kommentarer. Baggrundsgrupper er partiforeningernes måde at formalisere det på. Kort sagt: en mental mur at spille bold op af. Når partier, som det er tilfældet med Odense Radikale Venstre, er repræsenteret i byrådet med en enkeltmandsgruppe, bliver en nok så vigtig opgave at hjælpe til med at dække så meget som muligt af det, der foregår i de enkelte dele af det kommunale styre. Konkret for ORVs baggrundsgruppe betyder det, at medlemmerne så vidt muligt har påtaget sig at dykke ned i hver deres område af Odense Kommunes forvaltning, således at vores byrådsmedlem Erik Simonsen er klædt på til at gå ind i de politiske spørgsmål, der måtte være.

15

RM 2 2002  

Radikalt Midtpunkt 2 2002

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you