Skip to main content

PROUD! Magazine #9 - Sex

Page 1

NO. 9 - EFTERÅR 2012 - 39,50 KR - PROUD.DK ISSN: 1904-9862

GUIDE

FIND DET RIGTIGE SEXLEGETØJ LESBISK SENGEDØD FINDES DET? THOMAS OG SØREN DANNER PAR, MEN SÆLGER SEX TIL KVINDER

CRUISINGTIPS

HER FÅR DU NOGET ANMELDELSER

ONE NIGHT STAND GAY MAN’S GUIDE A YEAR WITHOUT LOVE

TEMA

SEX

PROUD.DK

1


musikhuset aarhus liveonstage

★★★★ Børsen ★★★★★ CPHCulture ★★★★ BT ★★★★ Ekstra Bladet

Kaya Brüel ❤ Linda P ❤ Nicolaj Kopernikus ❤ Robert Hansen Sofie Lassen-Kahlke ❤ Jimmy Colding ❤ Christiane Schaumburg-Müller med flere

Kun i Musikhuset Aarhus ❤ 11.-27. oktober

Se johanr.dk for specialmenuer

Bo Kaspers Orkester

Cirkus Fantastica

Classical Mornings

Manden med gummiansigtet er klar med sit første one-man show.

Danskernes yndlingssvenskere arbejder på et nyt album og glæder sig til at servere både nye og gamle hits i Rytmisk Sal.

Sebastian teaterkoncert med bl.a. Peter Belli, Ole Thestrup og Sebastians datter, Sara Grabow, som også har iscenesat med Rolf Heim.

Nyd en skøn brunch i Musikhusets café, mens du bliver underholdt af klassiske musikere på Caféscenen. Brunch inkl. kaffe/te og et glas juice: 185 kr.

Fredag 9. november

Tirsdag 13. november

Onsdag 31. oktober Torsdag 1. november Lørdag 27. april

billetsalg 89404040 musikhusetaarhus.dk mød os på

Søndag 7. oktober kl. 10 Søndag 4. november kl. 10

AROS KOMMUNIKATION

Andreas Bo • Plagiat


INDHOLD Annelysen HVORFOR GIDER VI IKKE TALE MERE OM AIDS? side 34 Guide HVAD SKAL HVORHEN? Bliv klogere på markedets lækreste sexlegetøj side 16 Homodyret NÅR ÆNDER TÆNDER side 43

Læs også om Det kan man også 4 FUCKED UP FETICHES side 32

CRUISINGTIPS

side 8

BAITBUS LOKKER HETEROFYRE I FORDÆRV

side 21

LEBBER OG PIK - DET STIVESTE TABU

side 22

NOVELLE: FIRE ÅR SENERE

side 40

KÆKKE SVAR PÅ DUMME HETEROSPØRGSMÅL

side 44

ANMELDELSER

side 46

OG MEGET MERE ...

Tema SEX

KONERNES SKRÆK Den Lesbiske Sengedød side 12

ÆRLIGT INDBLIK Beretning fra et luderliv side 26

KLUMME En monogam bøsses bekendelser side 39


PROUD! Magazine info@proud.dk proud.dk

Redaktion

Tine Kristensen ansvarshavende redaktør Tak til Familier og svigerfamilier til redaktionen for aldrig nogensinde at tage emner fra dette nummer op til akavet debat. Tryk Toptryk Grafisk ApS PROUD! Magazine er trykt på et svanemærkecertificeret trykkeri.

Bogstaver Dea Daily Anne O’Manne Thomas R. Dorte K. Freja Mannov Olesen Martin Møller Aamand Tine Kristensen Layout Tine Kristensen ligefrem.dk Illustrationer Stine Spedtsbjerg stinestregen.dk Korrektøs Stine Rauff Bommersholdt

NÆSTE NUMMER

LGBTQIA UDKOMMER 7. JANUAR

Har du en historie, du vil fortælle? Et billede, du vil skyde? Eller bare en god idé til næste nummer? Så send os en mail på info@proud.dk Deadline for input: 26. november

Salg og abonnement Tilmeld dig nyhedsbrevet på proud.dk og få den digitale udgave af magasinet tre dage før alle andre. Det trykte magasin sælges i løssalg på proud.dk, se også de fysiske salgssteder på proud.dk Annoncering Kontakt info@proud.dk for info om annoncering eller læs mere på proudmagazine.dk. Vi giver rabat til non-profit og samarbejdspartnere. Annoncedeadline: 10. december 2012


LEDER ! Sex

Kære læser, Det sker jævnligt for mange af os, at vi er i byen og falder i snak med en hetero. Måske en, vi lige har mødt. Når det går op for vedkommende, at vi er out and proud homoer, tager samtalen umærkeligt et skarpt sving. Det kommer til at handle om sex. Enten om hvordan vi har sex, hvordan han/hun har sex, eller hvilken slags sex vedkommende godt kunne tænke sig at have. Hvis vi i sociale sammenhænge nævner, at vi er tiltrukket af vores eget køn, er det åbenbart en direkte invitation ind i soveværelset hos både os og spørgeren. Der er dog tidspunkter, hvor jeg personligt helst er fri for al den uprovokerede åbenhed om sex. Det kan være en fin ice breaker til hylende morsomme historier eller lidt dybere samtaler om svære emner af fræk karakter. Men som udgangspunkt synes jeg, at sex er en privatsag. For eksempel er det både irriterende og grænseoverskridende; når stive heterofyre skal have stillet nysgerrigheden. Vi har et par tips til, hvordan du kan håndtere dem på side 44 I andre sammenhænge bør vi måske blive bedre til at åbne op for godteposen, primært overfor de nærmeste venner og ikke mindst kæresten. Vi lesbiske er vist berømte og berygtede for hele tiden at ville tale og føle. Men rent faktisk glemmer vi ofte at tale sammen, når forelskelsen er stilnet af, og sex ikke bare er noget, man har, fordi man ikke kan lade være. Det er tabu, og det samme er brændende lyst til penetration eller noget andet end regulær vanille-sex. Bøsserne er derimod meget bedre til at tale om sex, prostitution, fetich og cruising; også vægtige emner i dette nummer. Til gengæld snakker vi slet ikke nok om, hvornår vores bøssevenner sidst blev testet for Hepatitis B - det er noget rigtig grimt stads og endnu mere smitsomt end HIV. Jeg håber, dette magasin kan være med til at starte snakken i hjemmet og i vennekredsen, gøre op med et par tabuer og måske ligefrem puste til gløden hos jer i soveværelset. God læselyst!

Tine Kristensen Ansvarshavende redaktør

PROUD.DK

5


Homo grammaticus

Nudansk ordbog for minoritetsslang og indforståede frækheder.

af Dorte K

Denne udgaves lille udvalg af verbale vigtigheder begynder i madens verden. Sildevaskere er jo et godt, gammelt udtryk for lesbiske, og en karamelpakker (fra det engelske fudgepacker) er vist noget med noget analt. Fred være med det – men hvorfor den dejlige, polynesiske vanille er blevet til slang for noget kedeligt (f.eks. sex), begriber jeg ikke.

Et absolut ikke-vanillebegreb er det engelske celesbian. Som vore skarpe, engelskkyndige læsere måske har gennemskuet, handler det om berømte lesbiske. Et andet skønt ord er fauxmosexual – berømte (kvinder), som fremstår mere eller mindre homoseksuelle i medierne for at fremme karrieren. Man kan her nævne Katy Perry, som overhovedet ikke har kysset nogen piger.

Et kig igennem nøglehullet til denne udgaves kulisse. Mød én af vores faste skribenter. Navn: Dea Daily Alder: 28 Bopæl: Aarhus C Civilstand: Rusten, men starter hver gang Beskæftigelse: Journalist og alt-mulig-mediemenneske Hva’ ka’ du li’? »Tarteletter, LEGO-klodser, tøset elektropop og PROUD!s Redaktine« Hvorfor udbreder du dig i PROUD! Magazines spalter? »Fordi det 50 procent var min idé, at der overhovedet skulle være et blad, der hed PROUD! Så hænger man jo på den. Men samtidig elsker jeg at få afløb for nogle af de historier, ingen andre medier vil bringe - eksempelvis denne udgaves artikel om lesbiske og pik.« Hvad er den mest besynderlige seksuelle oplevelse, du har haft? »Uden tvivl den første gang, jeg gik med en pige hjem fra byen. Bagefter var jeg nærmest overbevist om, at jeg ikke var til piger alligevel, fordi jeg havde været så usandsynlig, pinagtig dårlig til det. Siden gik det heldigvis lidt fremad.«

6

Efterår 2012


Nettet bugner af bøsseporno, find eksempelvis

168.880

Har du som mand fantaseret om eller haft sex med en kvinde?

videoer på GAYTUBE.COM

»Understand that sexuality is as wide as the sea. Understand that your morality is not law. Understand that we are you. Understand that if we decide to have sex whether safe, safer, or unsafe, it is our decision and you have no rights in our lovemaking.«

44%

Nej, ingen af delene

26%

Fantaseret, ja

30%

Ja, begge dele - Undersøgelse blandt Gay Times’ læsere, 2011

- Derek Jarman, filminstruktør

40/195

Det officielle læderpride-flag

lande i verden forbyder sex mellem mænd ved lov

9.295

Hver anden lebbe masturberer

en gang om ugen

lesbiske sexvideoer ligger tilgængeligt på PornTube.com

eller oftere.

- DIVAs sexundersøgelse 2012

0 med bøsser

9 ud af 10

1933

lesbiske vil gerne have sex mindst en gang om ugen

halvdelen

får det.

- DIVAs sexundersøgelse 2012

Året hvor homosex blev tilladt i Danmark

PROUD.DK

7


TEMA ! Sex

ET SIKKERT SEXTRÆF 1.

Brug kondom og glidecreme, når I boller.

2.

Undgå sæd i munden.

3.

Vær sikker på, at glidecremen er vand- eller silikonebaseret.. Kilde: AIDS-fondet

HJÆLPEMIDLER ALBERT.DK »Danmarks frækkeste mødested for mænd, der søger mænd«. Sådan lyder løftet fra hjemmesiden med de smukke, unge fyre på forsiden. Kvinder har ingen adgang, og ifølge beskrivelsen godkendes hver enkelt profil manuelt, så kun de seriøse får adgang. BOYFRIEND.DK/GIRLFRIEND.DK Egentlig er det her et datingsite, men vi har ladet os fortælle, at hjemmesiden i dén grad også bruges til sextræfaftaler. Selv kalder de det et »online community for homo-, biog transseksuelle«, og med over 35.000 profiler burde der være nok at vælge imellem. SEXCHATFORUM Man skulle måske ikke tro det, men Søndagsavisen lægger faktisk navn til det måske mest brugte sexchatforum i Danmark. Chatrummene »Fyr/Fyr«, der er for mænd, som søger mænd, har mange aktive (tøhø!) brugere, og »Pige/Pige«-rummene er også velbesøgte. Tjek det ud på chat.forum.dk. GRINDR App’en til iPhone, Android og BlackBerry har flere end 16.800 brugere i Danmark og benytter såkaldt geolokation til at vise dig de profiler, som opholder sig lige i nærheden. Ifølge holdet bag Grindr er der flest brugere online klokken 14 på en given dag, og søndag er helt klart den travleste dag i ugen. BILEN Siden den første penisforlænger trillede ud af Ford-fabrikken i 1908, har automobilet været en gunstig feature i jagten på noget frækt. Mere end hundrede år senere fungerer bilen stadig som sexmagnet og –kabine.

8

Efterår 2012


Cruising anno 2012 Et dyt i bamsen, en tur i høet, eller et blæs i trompeten. Man kan kalde det, hvad man vil, men sex er sjovere at dyrke end at tale om, så hvor finder du et hurtigt, uforpligtende knald? Svaret er online. af Martin Møller Aamand

Der var engang, hvor bøsser og andre mandeinteresserede mænd gik en tur i storbyernes parker, når trangen meldte sig. Eller de holdt ind på en rasteplads. Sådan er det stadigvæk. Men med det 21. århundredes fancy teknologier er det ikke blevet sværere at få noget på den dumme – tværtimod. Diverse apps og hjemmesider tilbyder let og diskret adgang til casual sex. De fleste henvender sig dog til mænd, der er på jagt efter mænd. Forklaringerne på det er sikkert lige så mange, som de er forkerte.

GOD FORNØJELSE Selvom nettet flyder over af gratis porno inden for alle fetichgrene er der stadig ikke noget som den ægte vare. Mulighederne er mange for et anonymt og uforpligtende sextræf, og det er stort set kun fantasien (og straffelovens §232 om blufærdighedskrænkelser), der sætter grænser. Ens for mange sexmøder er, at aftalerne ofte laves online og udføres offline. Det kan hænge sammen med, at du mindsker risikoen for voldtægt, hvis du har foto, navn og adresse på din sexpartner.

Men hvad ER det med bøsser og de her sagnomspundne sextræf? Ud over at det selvfølgelig altid er pirrende at gøre noget, man egentlig ikke må, så er der også en historisk grund til, at homocruising i nyere tid har været et skjult fænomen. Det har ganske enkelt været langt mere tabubelagt, end det er i dag. Med bøssebarer, prideparader og sexklubber (der nogle gange er svære at adskille fra hinanden) er homoseksualitet nu blevet en synlig og ikke-så-udskældt del af mange vestlige landes kulturer.

Det betyder dog ikke, at offentlig homosex er blevet mainstream og uinteressant. Gennem homohistorien har adskillige kendisser da også trukket overskrifter og lagt navn til diverse sexskandaler – blandt andre popsangeren George Michael er blevet knaldet et par gange. Uanset om det er, fordi man er single, eller ens kæreste/kone/mand ikke lige har det »rigtige« køn, eller man bare har brug for noget andet, kan et anonymt og uforpligtende put stå højt på ønskelisten. PROUD! guider dig her i retning af et sikkert sextræf.

HVAD SIGER LOVEN EGENTLIG? Sex i det offentlige rum er først strafbart i det øjeblik, andre bliver vidne til det og føler sig krænkede af det. Du/I risikerer derfor en bøde for blufærdighedskrænkelse, så tag hensyn til andre og gør det i det skjulte.

STEDER RASTEPLADSEN Nok det offentlige sted med det dårligste ry. Rastepladsen er kendt for uhumske toiletter med brugte kondomer og kanyler – foruden hyppige pensionistbusser på tur. Til gengæld ligger rastepladserne ofte i naturskønne områder med fred og ro i aftentimerne. Desuden har AIDS-Fondets »Sikker Sex«-karavane muligvis også været forbi med gratis forsyninger af kondomer og glidecreme. BADEANSTALTEN »Spanien« ligger i Aarhus og er navnet på en nyligt genåbnet badeanstalt, der altid har været kendt som stedet for dampende hed mandesex. Derudover har den udendørs badeklub, Den Permanente, med sine aflukkede båse gode muligheder for lidt privatliv, hvis de mange (halv)nøgne mandekroppe har givet anledning til forhøjet blodtryk. PARKEN Ørstedsparken (som ikke kun er opkaldt efter H.C., men også hans bror) i København samt Mindeparken og Botanisk Have i Aarhus har alle gennem tiden lagt jord til mange

PROUD.DK

9


TEMA ! Sex

naturudflugter af den mere seksuelle art. Der er ikke noget som lidt frisk luft! SAUNAEN København er hjemsted for adskillige saunaer, hvor man mod betaling kan få varmen ved enten at sidde helt musestille eller deltage i valgfrie fysiske aktiviteter.

Oldschool lystkategorisering for mænd – find din type af Tine Kristensen

SEXKLUBBEN Både de danske metropoler og provinsbyer byder på diverse sexklubber eller swingerklubber for singler, par og alle mulige andre. Flere steder er der endda deciderede homoaftener, for eksempel på Joys i Aarhus. SOLARIET Heldigvis laver folk meget andet end at tage sol i landets hudkræftkabiner… BAREN En klassiker er selvfølgelig at finde sit engangsknald på en bar. Hvis etablissementet ikke ligefrem lægger sexbåse til bøsserne (for eksempel SLM Aarhus og København), findes der altid en velegnet port eller baggård i gåafstand fra enhver velplaceret bar.

v/ Karen Kjær Andersen Nørrebrogade 18 B, st th 8000 Aarhus C

LGBT-venlig psykolog i Aarhus C Er du i tvivl om, hvorvidt Snakkeriet er det rigtige valg for dig? Læs mere eller bestil en ½ prøvetime for kun 100,- på

snakkeriet.dk


Du vil ud og støve mænd op til tilfældig sex. Men ikke bare hvilken som helst slags sex. Du er nemlig helt pjattet med at tisse på folk, og hvordan kan du være sikker på at få en ligesindet slæbt med hjem? Fortvivl ej. Til dette formål findes nemlig »tørklædekoden«. Denne subtile kommunikationsform, også kaldet »The Hanky Code«, blev tilknyttet bøssemiljøet i forbindelse med en gigantisk sexfest kaldet 1970’erne. Man mener dog, at traditionen har endnu ældre rødder. Da cowboys, mine- og jernbanearbejdere samledes i San Francisco efter guldfeberen, kneb det med forsyningen af kvinder. Friske mænd

mødtes derfor til en omgang square dance og iførte sig tørklæder, der signalerede deres seksuelle præferencer. I bedste bøssestil inddeltes herrerne i aktiv og passiv afhængigt af placeringen på deres bandanaer. En klud i højre lomme betød, at man gerne ville have noget, mens en las i venstre betød, at man var klar på at give. Overordnet kan tørklæde-koderiet inddeles i 10 forskellige farver. Disse 10 er mere eller mindre globalt (aner)kendte. Yderligere findes alverdens nuancer og variationer, der lokalt kan betyde vidt forskellige ting. Altså skader det ikke at dobbelttjekke, før du står med bukserne nede, og din scoring finder piercingnålen frem!

Højre: Tis på mig! Venstre: Har drukket tre store fadøl

Højre: Søger ingenting Venstre: Hvad som helst, hvor som helst

Højre: Hånddukke Venstre: Leverer en proper næve

Højre: Pjattet med piercinger* Venstre: Er piercet

Højre: Glad ve’ numser Venstre: Bukker sig gerne forover

Højre: Dygtig med munden Venstre: Blowjob søges

Højre: Søger prostitueret Venstre: Hustler

Højre: Vil lægges en dej på Venstre: Udfører gerne afføringssex

Højre: Hård SM (passiv) Venstre: Hård SM (aktiv)

Højre: Vil gerne bindes Venstre: God til råbåndsknob

APP YOUR SERVICE Tænker du »hvordan fanden skal jeg huske alle de farver?!«? Et par hjælpsomme brødre har strikket en lille smartphone-app sammen, der blot hedder »The Hanky Code«. På den måde undgår du uheldige misforståelser.

* Her bør udvises en vis varsomhed, da den lilla farve også kan indikere, at herren tænder på enten at blive piercet eller at pierce andre.

PROUD.DK

11


TEMA ! Sex

Den Lesbiske Sengedød af Dea Daily

»Hej. Jeg ved godt, at det er mega akavet at spørge om, men har I knas i sexlivet? Statistisk set er der en del, der har, men jeg kan ikke finde et kvindeligt par, der har mod på at stille op i magasinet – ikke engang anonymt. Vil I?«

FACT

Ikke så få lesbiske bekendte har fået omtrentligt den forespørgsel fra mig de seneste måneder. Men det er for tæt på. Jeg forstår dem udmærket, forstadsfruerne, mødrene og langtidskæresterne, for jeg er selv nøjagtigt lige så blufærdig. Det rager fandme ikke andre, hvad vi gør eller IKKE gør i sengen.

American Couples, 1983

Problemet er bare, at mange af os ikke gør noget som helst. Måske læser vi otte sider i Ken Follets seneste roman og snakker lidt om, hvad morgendagen byder på af forudsigelige prøvelser, men så slukkes lyset, og snart lyder søvnens tunge vejrtrækning gange to. Ingen sex. Sådan går det i mange længerevarende forhold, homoseksuelle såvel som hetero-

12

Efterår 2012

47% af lesbiske par med mere end to års samliv har sex en gang om måneden eller sjældnere.


seksuelle. De seneste årtier har en sejlivet fordom imidlertid bidt sig grundigt fast: At lesbiske forhold oftere mister saft og kraft i soveværelset end andre. PROUD! har sat sig for at undersøge, om vi virkelig er en minoritetsgruppe af frigide kvindfolk med arme og ben over kors, eller om vores kønsliv bare trænger til en smule positiv rebranding. Hende, der begyndte Den kvindelige sociolog, Pepper Schwartz, er vel nok en af de mest udskældte af feminister og lesbiske aktivister overhovedet. Det var hende, der i 1983 udgav bogen American Couples, en undersøgelse af amerikanernes seksualliv på det tidspunkt. Via en større spørgeskemaundersøgelse påviste Schwartz blandt andet, at lesbiske par var de mindst seksuelt aktive af alle monogame konstellationer. Termen »lesbian bed death« var født. Som allerede antydet: Det blev en hel masse mennesker skide sure over. Det kunne

ikke være rigtigt. En af dem var Marilyn Frye, filosof og feministisk teoretiker: »Dét, 85 procent af alle længerevarende heteroseksuelle par gør mere end én gang om måneden, tager gennemsnitligt otte minutter. Det VI gør, sker ikke helt så ofte, men varer væsentligt længere tid – måske mindst 30 minutter.« Hun og mange andre forfægtede det videnskabelige grundlag for konklusionen; ét eneste spørgsmål: »Hvor mange gange indenfor det seneste år har du haft sex med din partner?« Kvantitet, ikke noget om kvalitet. Der findes ikke megen nylig forskning på området, men nogle år tidligere, i 1979, kom et andet hold amerikanere til anderledes opløftende resultater. Her sammenlignede Virginia Masters og William Johnson vores seksuelle adfærd med bøssers og heteroseksuelles. De fandt dengang ud af, at heteropar generelt var mere optaget af deres performance og at nå i mål, end ho-

moer var. I mand/kvinde-par begrænsede det typiske forspil sig til under 30 sekunder, mens lesbiske tog sig markant bedre tid til fysisk omsorg, at give massage, kysse og kæle. Sexologen: Husk at kysse I dag lægger Katrine Berling vægt på netop de non-verbale kærlighedserklæringer i form af nusseri og knus. Som sexolog, parterapeut og orgasmeekspert har hun haft mange homoseksuelle klienter, og de kommer med nøjagtigt de samme problemer og bekymringer som alle andre, bedyrer hun. »Det er et faktum, at der altid er én, der har mere lyst til sex, end den anden har. Det vigtigste er at holde øjenkontakten, intimiteten og nærværet i forholdet i live, og det behøver ikke nødvendigvis at føre til sex. Nogen har lyst til sex tre gange om ugen, andre har en gang om måneden, det er vidt forskelligt og ikke problematisk i sig selv. Det er det til gengæld, hvis man ikke har kysset hinanden i to måneder,« forklarer Katrine Berling.

PROUD.DK

13


TEMA ! Sex

»

DET BEHØVER MÅSKE IKKE AT VÆRE DET STORE, VILDE HVER GANG MED FØLE-FØLE OG LANGE FORSPIL. NOGLE DAGE ER DER BARE IKKE TID OG OVERSKUD, FORDI VI OGSÅ SKAL GØRE KARRIERE OG TØRRE NUMSER.« - Karen Kjær Andersen, pskolog

Hendes arbejde kredser primært om orgasmer eller fraværet af samme. Et almindeligt problem for kvinder af enhver seksuel observans er, at de ikke kan slappe af og give sig hen. »Når man ikke kan tage imod, bliver det meget ødelæggende. Hvis en kvinde bliver slikket og ikke kan være i det, fordi hun tænker på, om det lugter mærkeligt dernede eller den anden keder sig, så bliver det ikke rart. Den aktive kan samtidig komme til at tro, at modtageren ikke tænder på det, og så ligger vi der og har stresssex!« forklarer sexologen. Hun pointerer, at vi ikke skal have så travlt med at give og få orgasmer. Når man fokuserer for meget, giver det et gensidigt pres, som ikke er spor sexet. Men er stress-sex eller nul-sex et særligt stort problem for lesbiske? »Nej. Ud fra dem, der kommer hos mig kan jeg ikke sige, at der er noget mere eller mindre i vejen fordi, man er homoseksuel. Det er en udfordring i alle par at holde gnisten i live,« understreger Katrine Berling. For lidt viden og for lidt snak Heller ikke den LGBT-venlige psykolog og parterapeut, Karen Kjær Andersen, oplever en overvægt af lesbiske klienter med ondt i parforholdet eller deraf sexlivet. Men de, der har brug for støtte og vejledning, har ikke mange steder at henvende sig, påpeger hun. »Hvis man som lesbisk har seksuelle problemer, er det svært at

14

Efterår 2012

finde ud af, hvor man skal gå hen. Det er meget nærliggende at tro, at de mennesker føler sig ret alene,« siger hun. Selvom lesbiske måske ikke er særligt udsatte for sengedød sammenlignet med resten af befolkningen, har vi brug for mere åbenhed og oplysning om emnet i homomiljøet, mener Karen Kjær Andersen. Informationen på LGBT Danmarks hjemmeside begrænser sig til et lille afsnit om sikker sex, og de ganske få danske terapeuter, som har specialviden om seksuelle minoriteter, er en del Googl’inger væk. Ifølge psykologen er det dog vigtigt at huske, at et samliv med lidt eller slet ingen seksuel kontakt ikke er et problem for alle: »Der kan sagtens være par, som har en stiltiende overenskomst om, at det er okay ikke at have sex. Andre har simpelthen ikke lyst og har aldrig rigtigt haft det, men så er vi ude i noget, der nok bør undersøges medicinsk.« Men hvad stiller du så op, DIG derude, der ikke synes, at du er tæt nok på din kæreste eller kone? Hvad skal vi gøre? »Det er meget svært, fordi emnet er så følsomt, men man er nødt til at snakke med sin partner om det. Man kan give et varselsskud: »Jeg


synes ikke, det fungerer mere, og jeg vil gerne have, at vi snakker om det. Kan du ikke sige til, når du har ro og overskud til det?« Så er man forpligtet til at forholde sig til det sammen. Sex handler i bund og grund om at turde udtrykke sine behov, og det tager tid at nå dertil, ligesom på så mange andre områder i et godt parforhold,« forklarer Karen Kjær Andersen. Og så skal vi også blive bedre til at skrue forventningerne i dagligdagen lidt ned. »Det behøver måske ikke at være det store, vilde hver gang med føleføle og lange forspil. Nogle dage er der bare ikke tid og overskud, fordi vi også skal gøre karriere og tørre numser,« konstaterer psykologen. For de, der er gået i stå, anbefaler sexolog Katrine Berling, at man starter i det små med massage og kærtegn. Ofte vil det føre mere med sig, når begge parter er klar til det. Hendes universelle råd lyder: Gør det, I gjorde, da I var nyforelskede. »Hvis I tog på cykelture dengang, så gør det igen. Og søg nye input, som kan aktivere jeres forelskelseshormon igen. Tag på en anden restaurant end I plejer, gør noget, der får jer lidt op på beatet,« siger hun. Hvad med sexlegetøj? Kan det redde det hele? »Du kan ikke fikse noget med sexlegetøj. Du kan bringe det ind i et velfungerende sexliv som et krydderi, men hvis forholdet ikke kører, fordi der mangler intimitet, så skal der noget andet til. »Nå, så køber vi bare en stor dildo!« Det holder ikke. I stedet må vi gøre noget nyt, der kan opretholde gejsten, når det bliver hverdag og fjernsynet kører,« siger Katrine Berling. Et mytologisk tabu Der findes ikke et klokkeklart, aktuelt bevis på, at den lesbiske sengedød findes. Men heller ikke, at den IKKE findes, og måske derfor er det ikke noget, vi taler om. I min personlige vennekreds, i homomiljøet eller i dansk forskning. Selvom det store, parforholdsædende monster formentligt ikke eksisterer, hersker tabuet om det alligevel. Mange af os italesætter kun sjældent og med de allernærmeste, hvordan vi holder liv i det sjove, når vi er flyttet til forstæderne med 8-16-jobs og to unger under armen. Måske holder vores blufærdige tavshed kunstigt liv i myten om den lesbiske sengedød? For kort tid siden satte min veninde tørre, men deprimerende ord på sin forestilling om sin egen og lebbe-venneparrenes skæbner: »Vi bliver til sådan nogle samboende bedsteveninder med fælles husholdning, der aldrig har sex, fordi vi lige så stille glemmer det. Det sker ikke så nemt, hvis man har en insisterende pik i ryggen om morgenen.« Måske er der noget om, at et maskulint sexdrive er med til at holde gang i maskineriet, men ræsonnementet holder ifølge PROUD!s kilder – heldigvis – ikke. Heteroseksuelle par oplever nøjagtigt den samme tørke, de samme frustrationer og dårlige perioder. Den eneste forskel er måske, at de ikke har et tungt begreb som Den Heteroseksuelle Sengedød i baghovedet. Så skal vi ikke begrave den lesbiske dommedagsprofeti én gang for alle og knalde som kaniner på førstkommende onsdag?

5 BØGER DER KAN TÆNDE BLUSSET Alle bøger kan købes hos proud.dk Lesbian Sex 101 Jude Schell Lille, smagfuld bog. der giver 101 forslag til mere eller mindre frække stillinger.

Her Sweet Spot Jude Schell Samme flotte, kompakte format som ovenstående. En guide til fuld udforskning af kroppens erogene zoner.

The Mammoth Book of Lesbian Erotica Barbara Cardy Der er ikke noget som en god fantasi, der kan sætte fut i lysten. Højtlæsning fra den giganstiske samling af lesbisk erotika, burde puste til gløderne.

Tantric Sex for Women Christa Schulte En introduktion til tantra-sex. For kvinder generelt, men og med specielt fokus på homoog biseksuelle kvinder.

The Lesbian Kama Sutra Kat Harding Legende guide til kvinders sexliv, parforhold, legetøj og eksperimenter i soveværelset.


TEMA ! Sex

Legetøj for voksne Trænger du eller I til noget nyt i krydderiskuffen? Fortvivl ikke. Mathilde Mackowski viser vej væk fra junglen af billigt plastiklir fra tankstationen i Tyskland og hen til Sinful.dk’s udvalg af eksklusivt sexlegetøj. af Dea Daily

Til damerne

27-årige Mathilde kan ikke prale af, at hun personligt har afprøvet de tre tusinde produkter på Sinful.dk’s lager. Men hun kender dem alle og rådgiver dig gerne direkte over mail eller telefon, hvis du efter læsning af disse sider er i tvivl om, »what goes where« eller om det eller dét egner sig specielt til bøssesex. PROUD! har sat medstifteren af den erotiske webshop i stævne for at høre mere om, hvad hun kan anbefale til LGBTQpublikummet.

dre ægtepar til nysgerrige teenagere og BDSM-entusiaster. Og det er præcis sådan, Mathilde ønsker, det skal være. »Sexlegetøj er et rigtig godt supplement til sexlivet. Ikke bare tilfredsstiller det vores lyster, men det giver os også bare mere lyst helt generelt, hvad enten vi er unge eller gamle, hetero eller homo, i forhold eller single. Og så bringer det bare rigtig meget glæde og gnist med sig og giver os lyst til at lege.«

Selv er hun fuldstændig straight, men i de fire år, Sinful.dk har eksisteret, har webshoppen tiltrukket alle, fra æl-

Her har du et overblik over det mest homopopulære legetøj fra Sinful.dk:

DEN POWERFULDE

DEN FORFØRENDE

»Lelo Smart Wand er en kraftig vibrator, som scorer højt på både effektivitet og design. De kraftige vibrationer, den silkebløde overflade og den ergonomiske form giver tilsammen en meget nydelsesfuld oplevelse.«

»Når synet forsvinder bag blindfoldet, hænderne fikseres med manchetterne og fjeren glider hen over kroppen, så skærpes sanserne og gør både kys, slik og berøringer til en meget pirrende oplevelse.«

Læs mere og/eller køb den her

16

Efterår 2012

Læs mere og/eller køb den her


DEN INTIMMASSERENDE

DEN FRISKE ORALSTIMULATION

»Med Joan Ørtings glideolie bliver intimmassage en endnu skønnere oplevelse. Olien, som er silikonebaseret og fed i konsistensen, er perfekt til magiske intime stunder, massage af kønsdele og sex generelt.«

»Når mintpastillerne smelter på tungen, og kølige kys og slik rammer huden, vil en sitrende fornemmelse sprede sig rundt i kroppen. Pastillerne er det perfekte friske pust til fræk oralsex.« Læs mere og/eller køb den her

Læs mere og/eller køb den her

DEN, DER RAMMER (G)SPOT-ON »Med den helt rette krumning rammer Fun Factory Delight spot-on præcis, hvor den skal. Nemlig på G-punktet. Det stilede design og muligheden for meget intense orgasmer har gjort Delight til en af verdens mest populære G-punktsvibratorer.« Læs mere og/eller køb den her

DEN DOBBELT-STIMULERENDE »Share er intet mindre end genial! Der er nemlig stimulation til begge, når den mest populære harness-fri strap-on på markedet er med i legen. Den ene får glæde af den fyldige dildo, mens den anden bliver stimuleret mod G-punktet.« Læs mere og/eller køb den her

Se legetøj til herrene på næste side

PROUD.DK

17


Hvem snakker du om sex med?

du kan I HverT FaLd snakke med os. eLLer skrIve. om sex og smerter, køn, sexsygdomme, seksualitet, forelskelse, slikkelapper, andre præventionsformer, kroppen, kærester, seksuelle lyster, kønsorganer, jalousi, hetero-, bi- eller homoseksualitet, bryster, følelser, den første gang, usikkerhed og tvivl, orgasme, seksuelle grænser. det er anonymt. sexlinien for unge

70 20 22 66

mandag-fredag kl. 15-17 www.sexlinien.dk


Til herrene DEN »ÆGGENDE«

DEN SUPER GLIDENDE

»Man bliver overrasket over effekten af dette simple produkt. Et fleksibelt silikone-sleeve med en indre pirrende struktur gør faktisk dette æg endnu bedre end et ganske almindeligt hand-job.«

»Gun Oil glidecremen (ja, lige præcis, det er jeres »gun« vi snakker om her) er specielt designet til mænd. Den er silikonebaseret og har en laaaaaaaaaaang glideevne. Cremen er desuden 100 % kondomsikker.« Læs mere og/eller køb den her

Læs mere og/eller køb den her

DEN HÅNDFRI »Kraftige vibrationer og effektive stimulationer forklædt i et virkelig cool design. Cobra stimulerer den yderste del af penis og kan bruges fuldstændig håndfrit.« Læs mere og/eller køb den her

DEN STØDENDE »Sæt elektroderne på kroppen, tænd for elektro-apparatet, og mærk de elektriske impulser mod huden. Et helt genialt produkt, som giver en pirrende oplevelse. Kan kombineres med forskellige elektro-tilbehør.« Læs mere og/eller køb den her

FLESHLIGHT

DEN ELEKTRISKE PLUG

»Fleshlight Flesh Jack er et af verdens mest populære onaniprodukter til mænd. Med sin anus-åbning og sin indre stramme struktur kan denne Fleshlight få dig direkte i himlen.«

»En lækker plug, som kobles til elektro-apparatet. Plug’en er lavet af stål og kan derfor varmes eller køles inden brug for en ekstra pirrende oplevelse.«

Læs mere og/eller køb den her

Læs mere og/eller køb den her


AIDS-Fondet inviterer

L I T TID

K E J T S R Å R E T F E I CheckPoint tilbyder vi kviktest for hiv og syfilis og en snak om sikker sex. Hurtigt og pålideligt Gratis og anonymt Hver torsdag kl. 16-18 For mænd, der har sex med mænd, og for personer fra etniske minoriteter Kom fra gaden eller bestil tid på 61 33 11 12 CheckPoint Aarhus, Østergade 9, 4. sal, 8000 Aarhus C CheckPoint findes også i København og Odense. Læs mere på aidsfondet.dk


De lokker heterofyres indre homo frem Den amerikanske van holder ind til siden. En ung fyr går på fortovet, og passagererne i bilen spørger ham, om han har lyst til at kneppe. På bagsædet sidder en storbarmet blondine og frister. Den fremmede får 50 dollars for det, men til gengæld vil gutterne på forsædet have lov til at filme seancen. Der er bid næsten hver gang. Game on! af Dea Daily

Konceptet kaldes Bang Bus og er selvfølgelig kendt af den årsag, at videoerne havner på nettet. Men opfindsomme fyre har taget skridtet videre med Bait Bus. I DERES version sker der nøjagtigt det samme, men med den forskel, at dullen giver den liderlige deltager bind for øjnene »så opvarmningen bliver frækkere«. Så snart, han mister synet, springer en af fyrene om på bagsædet og giver sig til at sutte. Typisk aner offeret uråd undervejs, og i alle tilfælde bliver han selvfølgelig chokeret, pisse sur og insisterer på at blive sat af bilen. Men de er dygtige, Bait Bus. Okay, okay, vi tog røven på dig - men vil du ikke nok tage røven på mig? Så får du en masse penge og lov til at knalde hende trunten bagefter. Og de gør det. På baitbus.com kan du se video på video af heterofyre af alle typer, der giver eller får pik i en varevogn. Simpelthen. Værd at bemærke er dog, at det grovkornede, moralsk betænkelige setup angiveligt er helt professionelt. Alle medvirkende er amatørskuespillere på 18, som på forhånd har indvilget i alt, hvad du ser i videoerne. Sidenhen har der dog været episoder, hvor copycats har lokket tilfældige mænd til sig og udnyttet dem på adskillige ubehagelige måder.

Se klip fra Bait Bus. ABSOLUT IKKE SAFE FOR WORK!

PROUD.DK

21


TEMA ! Sex

Lesbiske og pik

- det stiv este tabu af Dea Daily

Vi kan ikke lide dillere. Hverken at røre ved dem, se på dem eller høre om dem. At understrege det i et skingert toneleje med krøllet Kaj-mund er i mange tilfælde det sikre og ikke mindst forventede kort at spille i et lesbisk selskab. Skyldes det mandehad, som med et fint ord også kaldes misandri? Er det fordi, vi rent faktisk væmmes ved tanken om en mands underliv? Eller bliver vi usikre, når snakken falder på det, vi endegyldigt hverken kan få eller give som traditionelle kernelebber? Spørgsmålene fører tilbage til den evige debat om, hvad en rigtig lesbisk er, som 40 år efter feminismens mest markante periode fortsat verserer på nettet. Den mest simple definition på en lesbisk er vel sagtens »en kvinde, der foretrækker at have sex med andre kvinder frem for med mænd«. Sagt på en anden måde: Penis, nej tak. Men ét er aktivisme og fasttømrede normer i de lesbiske miljøer, noget andet er biologi og anatomi. Mens jeg rødmer færdigt over spørgsmålene på modsatte side, giver sexolog Katrine Berling os alle lidt at tænke over.

2000-NU

Sexlegetøj af stål, glas og cyberskin er det nye. Det sidste er et syntetisk materiale, som føles mere som rigtig hud end for eksempel silikone. I Japan produceres mange dildoer, så de ligner tegnefilmsfigurer (Hello Kitty eksempelvis), således at voksenlegetøjet kan slippe igennem den stramme lovgivning.

1990’ERNE

Silikonedildoen vinder frem, men de er ganske dyre. Dog er de lette at rengøre og lugter ikke af plastik (og kræft) som PVC.

1940’ERNE

Gummidildoen kommer på hylderne. De tidlige modeller har dog en metalfjeder indeni, som i højaktive tilfælde kan bryde ud gennem gummiet.

1598

Ordet »dildo« optræder for første gang i den engelske ordbog. Ordet kommer i øvrigt af »dilatare« på latin: vidt åben.

1400-TALLET

Kinesiske kvinder bruger dildoer af træ med stof omkring.

600-300 FVT.

Dildoer optræder i flæng i græsk kunst, og man kan stadig finde vaser, hvorpå kvinder masturberer med dildoer.

CIRKA ÅR 28.000 FVT.

Nogen smider en 20 centimeter lang sten fra sig i Tyskland. Den er siden blevet fundet og erklæret den første arkæologisk anerkendte dildo i verdenshistorien. Angiveligt har mennesker også altid brugt aflange frugter og grøntsager som bananer og squash til andet end at spise.

22

Efterår 2012


»

JEG SYNES IKKE, MAN SKAL VÆRE SÅ FORSKRÆKKET OMKRING DET, FORDI DER ER INGEN TVIVL OM, AT HVIS DU SOM KVINDE VIL HAVE DET OPTIMALE UD AF DIN KROP, SÅ SKAL DU OGSÅ BRUGE SKEDEN.« To kvinder giver den gas med en strap-on på et maleri af EdouardHenri Avril (1906).

Er det fysisk muligt, at nogle kvinder ikke tænder på at blive penetreret? Alle har vel et g-punkt? »Alt er muligt, fordi vi er forskellige og har forskellige lyster. Klitoris sidder udenpå skeden, og hvis man har det fint med bare at få klitorisorgasmer, har man ikke nødvendigvis trang til andet.«

så er der g-punktet og livmoderhalsen, hvor vi også er følsomme overfor berøring. Så vi har mange muligheder i skeden frem for KUN klitoris. Men når det er sagt, er der ikke noget, der er forkert.«

Hvorfor opleves det anderledes at få for eksempel to fingre sammenlignet med en pik? »Det er både noget med formen og energien i det. To fingre kan ramme meget præcist lige der, hvor du gerne vil stimuleres. Hvis en mand bare penetrerer uden at være opmærksom, får de færreste noget ud af det. Der er en anden følsomhed i fingrene, og det er derfor lettere at gøre noget rart med dem, end det er for en mand at dirigere sin pik. Alt for mange mænd ved ikke, hvad de skal gøre, og hvis man bare hugger ned i et hul, er det ligegyldigt.«

Hvad skyldes tabubelagtheden om lyst til aflange objekter i det lesbiske miljø, tror du? »Den er svær. Det kan have noget at gøre med, at hvis man vil have en penis, tror kæresten måske, at man hellere vil være sammen med mænd. Lidt ligesom når mænd ikke vil sige, at de har lyst til at få noget op i røven, fordi andre kan tro, de er bøsser. Jeg synes ikke, man skal være så forskrækket omkring det, fordi der er ingen tvivl om, at hvis du som kvinde vil have det optimale ud af din krop, så skal du også bruge skeden. Jeg synes, man begrænser sig, hvis man bliver ved klitoris – og der findes netop strap-ons, dildoer og alverdens hjælpemidler, så hvorfor ikke bruge dem?«

Er det almindeligt forekommende, at kvinder, der identificerer sig som lesbiske, egentlig også tænder på pik (som porno, sexlegetøj eller the real deal)? »Vores klitoris er i hvert fald ikke bare den lille dut, man kan se udenpå, men går hele vejen ned på den anden side af skeden. Derfor stimulerer det også klitoris, når man bliver penetreret, og

Kan en strap-on/dildo give samme fysiske nydelse som den ægte vare? »Det vil jeg ikke mene. Der er energi i en penis, og det er en anden fornemmelse at få noget levende op i sig end noget i plastik. Men derfor kan man sagtens få god nydelse ud af en strap-on, og den kan give de samme orgasmer som en pik.«


Rabatkode

Få 10% i rabat på din næste or dre hos Sinful.dk Rabatkode: PM1012

Rabatkoden gælder til og med 31.

Perfekt til lesbiske par n dildo, som hun Fun Factory Share er en strap-o at stimulere sin har oppe i sig og kan bruge til t. partner enten analt eller vaginal

december 2012

Fleshlight til drengene rodukt til mænd. Verdens mest populære onanip istiske bagdel. real Mærk selv fordelen ved den

er med den, stimuNår hun har den oppe og stød støder vil både leres I begge. I takt med at hun er stimuleret af hendes G-punkt og klitoris bliv strap-on dildoen.

Fri fragt på alle ordrer over kr. 600,Diskret levering i helt neutrale pakker 30 dages returret – du kan altid få pengene tilbage

Bestil 7, inden kl. 1 der og vi afsen g samme da (hverdage)

www.sinful.dk 70 77 70 70

kundeservice@sinful.dk

mandag-fredag 9-17


Bøsseporno i de lesbiske soveværelser

4 PIGE-POPULÆRE EROTISKE BØSSEFILM

Måske har du set den scene i The Kids Are All Right, hvor det herlige kvindepar spillet af Annette Benning og Julianne Moore sætter bøsseerotik på dvd’en i soveværelset for at få skub i tingene? Det er ikke blot en humoristisk finesse undfanget i fiktionens frirum af to manuskriptforfattere. af Dea Daily Aussielicious

Mad About the Boy

»Igennem PROUD! har jeg solgt masser af frække bøssefilm til kvindelige kunder. Faktisk forbløffende mange,« fortæller Tine Kristensen, som startede LGBT-webshoppen tilbage i 2006. Uden at gå på kompromis med sine kunders krav på diskretion kan hun pege på visse tendenser i de danske kvinders købemønstre. »Film, der uden et plot instruerer i for eksempel tantrasex for mænd, bliver hovedsagligt købt af mænd. Men de relativt få saftige bøssefilm, jeg har i sortimentet, er efterspurgt af alle uanset køn,« bedyrer hun. Det er der for så vidt ikke noget specielt bemærkelsesværdigt i. Men: »Det interessante er, at jeg stort set aldrig har solgt en film om piger til en mandlig kunde. Det sker ret sjældent, og når det gør, er det de anerkendte og kun gennemsnitligt sexede spillefilm,« siger Tine Kristensen.

der bare køber gaver til deres mandlige venner. I så fald går der i hvert fald ikke filmgaver fra PROUD! den anden vej. »Selvfølgelig kan nogle af bøssefilmene være til andre end dem selv, men de kvindelige kunder beder aldrig om at få dem pakket ind som gave. Personligt har jeg heller aldrig opfattet softporn som den oplagte værtsgave til mine bøssevenner,« bemærker Tine Kristensen tørt. Hvorfor kvinderne supplerer op med mandtil-mand-erotik kan hun kun gisne om: »Det er folks helt egen sag, hvilke film de tænder på at se. Men når mange kvinder vælger at se på mænd, der har sex, har det vel noget at gøre med, at der er en anden energi imellem mænd, som er fascinerende. Og så er mænds lyst meget synlig, må man sige. Det kan være en interessant afveksling fra det blide føle-føle, der præger lesbiske forhold.«

Wet Dreams

Bush Buddies

Dermed mener hun at kunne bore en pæl igennem det argument, at de lesbiske kun-

PROUD.DK

25


TEMA ! Sex

26

Efter책r 2012


Artiklen bygger på interviews med escortmændene Thomas og Søren samt den faste kunde, Lis. De har valgt at dele deres oplevelser med købesex under fuld anonymitet. De medvirkendes rigtige navne er redaktionen bekendt.

Beretning fra et luderliv af Dea Daily

Søren og Thomas er kærester. De bor sammen, rejser sammen og deler deres liv med hinanden. På overfladen har de to mænd en hverdag som så mange andre bøsser i København, men løfter man dynen hjemme hos dem, opdager man også en anden side af deres tilværelse. Parret sælger sex og opmærksomhed til fremmede, både individuelt og som duo.

Han har to telefoner. Det er nødvendigt, så han kan slukke for de liderlige opkald, hvis han ikke orker at tage imod kunder. Søren er 38 år og har et udmærket, vellønnet job i it-branchen. Han passer på sin krop, er veltrænet, kvik og ressourcestærk. Han er ikke en stakkel, der føler sig tvunget til at kneppe mod betaling. Det handler om penge. »Andre kører escort uden at tænke over, hvad pengene bliver brugt på. Jeg overvejer nøje, hvordan jeg bruger mine penge – de skal ikke gå til et par bukser, jeg vasker et par gange og så bliver træt af. Jeg vil spare op og gå på tidlig pension i Spanien,« fortæller han til PROUD! Vi sidder i Søren og Thomas’ stue. En stue som så mange andre. Men flere gange om ugen forvandles den til en markedsplads, hvor lidenskab og bekræftelse sælges for hårde kontanter. Varen Smådansende går han og rydder op i lejligheden. Det dyre anlæg buldrer afsted med musik fra computerens ’House’-mappe, mens han på bare tæer gør klar, til hun kommer. Klokken er ni om formiddagen, og Søren får en kunde om to timer. Han elsker musik, men når han forbereder sig til kunderne kommer, må det ikke være avanceret eller med dybsindige tekster. Hans hjerne skal ikke brydes med noget. Det er på tide at tage viagraen, men kun en halv pille, så han ikke vågner i nat med en smertefuld, insisterende stivert. Han sender en ordentlig skylle vand efter pillen, så virker den hurtigere. Og den er nødvendig, for han vil ikke have, at den fejler. Så går han i bad og barberer sig på benene, imellem dem, på brystet og på maven. Han vil gerne føle sig lækker, når hun kommer. Da han har barberet sit ansigt, tager han Hugo Boss »Del Mar« parfume på. Den står ved siden af den blå Biotherm, som han også elsker, men den er kun til når han skal være lækker for Thomas. Han tager de sorte herretrusser med nosselommen og sine jeans på. Barfodet- og brystet flytter han

PROUD.DK

27


TEMA ! Sex

det massive sofabord og stiller boksmadrassen ind i stuen. Der kommer et rent stræklagen på, og han lægger et håndklæde frem. Han tænder fyrfadslys rundt omkring i stuen og ruller træpersiennerne ned. Sådan kan de kvindelige kunder bedst lide det. Klokken er ved at være 11, nu kommer hun snart. Hans krop er varm, blodet pumper rundt i kroppen. Ikke fordi han glæder sig, men fordi viagraen er begyndt at virke. Forstadsfruer og kæmperøve Mens Thomas aldrig har været sammen med en kvinde – hverken for sjov eller professionelt – servicerer Søren både mænd og kvinder. Som oftest dukker de seksuelt udsultede heterokvinder op sammen med deres mand. »Jeg tror, de kommer til mig, fordi jeg skilter med, at jeg er til mænd OG kvinder. Så bliver det ikke for tæt‚« vurderer Søren. Han har mødt en hel del ægtepar, hvor manden ikke har kunnet tilfredsstille sin kone, eller hvor de begge har søgt lidt krydderi i form af en ekstra fyr under ordnede

28

Efterår 2012

forhold. Og så er der alle mændene. Indvandrefyre i 20’erne med guldkæder, familiefædre i skab og jakkesæt samt ensomme bøsser på 60+. Alle tænkelige og utænkelige typer af mænd har opsøgt Thomas og Søren i tidens løb. Mange af dem bliver dog afvist allerede i telefonen. »Jeg spørger ind til folks data. Og nogle siger: Du kan da være ligeglad. Men nej, jeg er IKKE ligeglad. Jeg siger det som det er: Hvis du vil give 800 kroner for én, der ikke kan få ståpik, så værsgo. For der er nogen, jeg aldrig vil kunne gøre det med, og det siger jeg til dem helt klart,« siger Søren og kommer med et nyere eksempel fra gråzonen: »Jeg havde en kunde, som skrev til mig, at han skulle bolles i den og den stilling. Og han lød meget sød, men så spurgte jeg til hans data, og han vejede 140 kilo. Jeg sagde til ham, at det ville være spild af hans penge, men han ville bare gerne have, at vi prøvede. Så jeg kørte ned til ham, og han var altså væsentligt større end de 140 kilo, og der var så meget røv, at jeg ikke var sikker på, om jeg overhovedet ville nå derind. Men da han sagde, at han kun ville sutte min

pik, gik jeg med til det. Lukkede øjnene og tænkte på noget andet.« Aldrig god sex for mig Da Søren genfortæller episoden med den stærkt overvægtige kunde, kan Thomas ikke skjule en kuldegysning. »Jeg fik nogle ret grimme billeder inde i hovedet.« De to har dannet par i to år. Begge havde de erfaringer med sex for penge fra tidligere, og siden starten af deres forhold har de været fælles om det tabubelagte bijob. Søren og Thomas oplever, at de har samme opfattelse af sex og kan skelne imellem forretning og fornøjelse. »Vi er et monogamt par. Vi har ikke et åbent forhold, hvor vi går ud og har sex med andre for nydelsens skyld. Jeg er aldrig jaloux, når Søren er ude med kunder, eller der er en herhjemme. Jeg tænker dårligt nok over det, fordi det vi har sammen, er noget helt andet,« fortæller Thomas. Men kontant betaling eller ej - sex med en lækker, fremmed fyr kan vel også være


tilfredsstillende? »Aldrig! God sex for mig kræver, at jeg er vild med personen og kan slappe af mentalt. Ved en kunde skal jeg omstille mig mentalt. Jeg får udløsning med kunderne, jeg får orgasme med min kæreste,« understreger Søren. »Det er svært at forklare, for jeg har heller aldrig haft god sex med kunder. Jeg har enten haft ekstremt dårlig sex eller bare sex, hvor det har været en leveringsvare. Du får udløsning, men nyder det ikke,« forklarer 29-årige Thomas. Når de er sammen om en kunde, kan det dog godt tænde noget i dem, fortæller han videre: »Jeg kan huske engang, hvor vi kun lige nåede ind ad døren herhjemme, før vi kastede os over hinanden. Da gav det os endnu mere lyst, fordi vi kom til at savne hinanden. Men har man haft meget at lave, er det da ikke altid, vi lige kaster os over hinanden.« Kunden Denne søndag er endnu en investering i deres ægteskab. Køreturen til Søren tager cirka tre kvarter, og de hygger sig undervejs: Lis, hendes mand og deres søn på bagsædet. Det er en formiddag som alle andre, og de småsludrer i bilen, som

»

de plejer. Alligevel er alt denne søndag anderledes. I dag vil hun kort træde ud af rollen som mor, 45 år og hjemmegående.

DA HAN HAR BARBERET SIT ANSIGT, TAGER HAN HUGO BOSS »DEL MAR« PARFUME PÅ.

Efter hun var stået op og havde serveret morgenmad for deres tre børn, tog hun sig et langt bad, fandt det pikante undertøj frem og lagde en let makeup. De næste tre timer vil give nok energi til deres sexliv de næste par uger. Hun besøger ikke Søren, fordi hun søger ekstrem sex, men fordi hun har

DEN STÅR VED SIDEN AF DEN BLÅ BIOTHERM, SOM HAN OGSÅ ELSKER, MEN DEN ER KUN TIL NÅR HAN SKAL VÆRE LÆKKER FOR THOMAS.«

et ekstremt stort behov for sex. Hun og hendes mand har erkendt, at han ikke kan tilfredsstille hende nok alene. Hun besøger Søren i hans lejlighed cirka hver tredje måned. De 2100 kroner, de giver, er mange penge for dem, men de er godt givet ud. Hun kan mærke på sin mand, at han opper sig, når hun har været sammen med Søren, og selv får hun et boost ud af det. Lis har fravalgt muligheden for at finde en tilfældig - og gratis - elsker, fordi det ikke må handle om følelser. Det er vigtigt for hende, at besøgene hos Søren ikke fylder for meget i hendes liv, for hun elsker sin familie. Hendes mand smiler og siger god fornøjelse, da han sætter hende af. Deres fem-årige søn på bagsædet lægger ikke mærke til noget. Tror, mor skal på kursus. Hendes mand er ekstra sød ved hende i dag. De er gået ind i det her sammen, og får en af dem kolde fødder, har de svoret, at de også sammen trækker sig ud af det igen. Ingen andre kender til deres hemmelighed. Hun er sikker på, at folk ikke vil kunne forstå det. Gør noget godt for andre For de to københavnske gigolos handler deres geschäft om at sælge en fantasi. Ikke mindst de kvindelige kunder tænder på at træde ind i en boble af lyst, som er isoleret fra deres øvrige liv. Her kan man som kunde være en anden – og Thomas og Søren er det i en vis forstand også. »Man skal være sig selv, og så alligevel. I selve sexakten lukker du af. Jeg kan ikke rigtigt forklare det,« siger Thomas og tænker sig om et øjeblik.


TEMA ! Sex

»

JEG GÅR IKKE UD OVER MIN EGEN PERSONLIGE GRÆNSE OG SLÅR IKKE FOLK MED PISK FOR EKSEMPEL. JEG SLIKKER HELLER ALDRIG RØV ELLER SUTTER EN KUNDES PIK, MEN DE MÅ GERNE SUTTE MIN. SÅ KAN JEG LUKKE ØJNENE OG TÆNKE PÅ NOGET ANDET.«

»Det er noget med, at man har sex, men alligevel har man ikke sex. Det er nærmest som at bruge en slags værktøj. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg nogle gange har haft en kunde, hvor det er ... lidt kedeligt måske. Det er ledt at sige, men hvor man prøver at virke engageret, mens man ligger og tænker på, at man også skal have vasket tøj, mens kunden hygger sig. Man skal lade som om, men uden at overspille.« Han er blevet overrasket over, hvor søde de mandlige sexkøbere er. Det medieskabte monster er en sjælden undtagelse fra reglen om, at folk som oftest indgyder tryghed og sympati, mener Thomas: »De behandler mig med respekt, og den giver jeg dem tilbage som en god oplevelse. Det skal helst føles oprigtigt og som en hyggelig date. Den eneste forskel er bare, at der er en kort, diskret pengeudveksling bagefter. Jeg føler, jeg gør noget godt for dem.« Nul tis, pisk og nakkeost Søren har tilbudt escortservice i to år. Både han og Thomas blev introduceret til det alternative bijob af ekskærester som den hurtige vej til penge og bekræftelse. Nu fører Søren detaljeret regnskab i et Excel-ark på computeren, og det er dem selv, der sætter grænserne. De føler, de har et godt liv, men vejen hertil har ikke været smertefri. »Jeg har haft dårlige seksuelle oplevelser hele min ungdom. Jeg kom i et miljø, som kun var for voksne, da jeg var 14 år og kom til at hade sex. Det var noget, der gjorde ondt, og som jeg skulle gøre, for at andre kunne nyde. Hvis jeg har fået ødelagt noget i mit seksualliv, så er det helt klart på grund af de dumme svin, jeg mødte som teenager. Escorten har ikke, tværtimod giver det mig selvtillid,« fortæller Thomas. De to mænd er meget bevidste om deres egne grænser. Mens kvinderne gør meget ud af sig selv, er mændene mere laissez-faire, og er det for klamt, siger de nej. »Der findes escortfyre, der gør alt, bare man betaler. Men jeg skal sgu ikke ud til nogen, der sjusker med rengøringen. Jeg går ikke ud over min egen personlige grænse og slår ikke folk med pisk for eksempel. Jeg slikker heller aldrig røv eller sutter en kundes pik, men de må gerne sutte min. Så kan jeg lukke øjnene og tænke på noget andet,« forklarer Søren og tilføjer, at hans naturlige rolle som aktiv gør escortarbejdet nemmere. Mænd tager han som regel bagfra, så han ikke har øjenkontakt med dem. Det er for intimt, ligesom kys på munden. Handelen Søren står klar i bar overkrop, da hun ringer på. De giver knus og sludrer om, hvordan det går, og hvad der er sket siden sidst. Imens tager Lis overtøjet og de knæhøje støvler af. Så kysser de lidt. Den uformelle hyggesnak fortsætter, mens de klæder sig selv og hinanden af. Hun sidder i en stol i stuen, og han tager hende ved hånden og henter hende ned på boksmadrassen. Langsomt piller han hendes undertøj af. Han ved, at hun altid er lidt tilbageholdende. Lis og Søren har set hinanden en del gange, og rent seksuelt holder han sig til det, han ved, der virker for hende. I stuen når Søren og Lis både at kæle og nusse, bolle to gange og at ligge i arm og snakke. For Søren er det forretning, og til sidst kan det godt blive for intimt for ham. For tæt på det, han gør med sin kæreste. Han synes, hun er sød og rar, men han kunne aldrig være kærester med hende, selvom han er biseksuel. Lis er en af hans mest energidrænende kunder, fordi besøget varer tre timer. Det er længe at være

30

Efterår 2012


»på« og give nærvær og opmærksomhed. Søren har ikke noget ur i stuen, men hans fornemmelse for tid og skyggerne fra solen i det vestvendte vindue siger ham, at klokken er ved at være to om eftermiddagen. Han byder hende en kop the for at runde af, og hun takker ja. Escort i skabet De oplever noget smigrende ved, at andre vil betale dem for et knald. Når kunden kommer tilbage måned efter måned, er det fordi, de gør det godt. Thomas og Sørens primære selvrealisering ligger i deres egentlige, officielle jobs, men sex med fremmede kan også være givende. »Det tilfredsstiller mig at have forskellige kasketter på. Jeg udvikler mig og tænker over, hvad der får den enkelte kunde til at komme til mig. Selvom jeg er ligeglad med dem, når de er gået ud af døren, har jeg på én eller anden måde involveret mig i dem, og det er drænende,« siger Søren. Det kræver meget energi at sætte sig ind i, hvad et andet menneske kan lide. De to fyre skal komme tæt på en person og holde dem på afstand på samme tid. De er sikre på, at de ikke gider blive ved i mange år. Det skyldes også de trættende løgne overfor venner, familie og kolleger. »Vi yder folk en service og udfylder et tomrum. Men det er ikke anerkendt. Det er irriterende, og man skal passe på, hvad man siger,« konstaterer Søren. Enkelte af deres venner ved, hvad de bruger fritiden på, men det er ikke et samtaleemne. Kunderne fortjener også diskretion. Undervejs i interviewet har jeg været i tvivl om, hvilke ord det er okay at bruge. Købeknægt? Escort? Prostitueret? Luder? »Jeg siger, jeg er luder. Escort dækkede oprindeligt over piger, der fik penge for at gå ud og spise med mænd. Det er så bare blevet til »os der IKKE står på gaden og trækker«. Men jeg føler mig ikke bedre end dem, der står på gaden. Jo, jeg har bedre vilkår, fordi de ofte står der af andre årsager end mine. Jeg vil bare gerne forkæle mig selv med ekstra penge til at gå ud og spise og i biografen. Men en luder er en luder,« mener Thomas.

LesbianGayBiTrans Film Festival

20. - 27. OKTOBER 2012 KEEp ThE lighTs On/ ThE mOunTain/ my lOvE / jOE + BEllE/ lOvE fREE OR diE/ lOvEly man/ lEavE iT On ThE flOOR

mixaaRhus.dK


TEMA ! Sex

BALLONER

En ballon-fetichist kaldes ofte for en »looner«. Lysterne med hensyn til omgangen med ballonerne kan variere. Nogle tænder på at sprænge balloner og kan blive helt hysteriske ved tanken. I forbindelse med denne afart af fetichen er tommelfingerreglen ofte »jo større, jo bedre«, hvilket afstedkommer en del øjen- og øreskader. Andre tænder på selve oppustningsprocessen eller på at sidde/ligge på ballonerne. Her bør man være påpasselige med at undgå faldskader.

cafesappho.dk

DENDROFILI

Disse fetichister har faktisk en Facebook-side og erklærer her, at »kærlighed ikke bør være begrænset til mennesker«. De eeeelsker nemlig træer. Så meget, at de, for så vidt muligt, dyrker sex med dem.


Udkantsfetich Læder, tis, nitter og dametøj. Det er ingenting. Flere seksuelle fetiches overstiger næsten fantasiens grænser. Hvis nogen fortæller dig, at du som ganske almindelig homo er afvigende, så fortæl dem eventuelt om følgende fire fetiches. af Tine Kristensen

URSUSAGALMATOFILI

Det er et langt ord. Men egentlig dækker det bare over folk, der tænder på teddybjørne. Det kan dreje sig om bamser af den slags, man køber i Fætter BR, men det kan også komme til udtryk via en stor vellyst ved at dyrke sex med folk iført plyskostumer. Eksempelvis maskotter i forlystelsesparker og på stadions. Efter sigende skulle dette fetich-miljø være temmelig blomstrende i USA, men offentligt tilgængelige grupper, foreninger etc. er svære at finde. Dog kan du købe fetich-fiktion om de bløde bamser i mainstream netbutikker som amazon.com (f.eks. Jade K. Scotts Taming My Teddy Bear – An Erotic Story).

ACROTOMOFILI

For acrotomofiler er de Paraolympiske Lege verdens største fetichfest. De tænder nemlig på mennesker, der har fået foretaget amputationer. Ikke at forveksle med apotemnofili, der er en seksuel lyst til selv at få amputeret en kropsdel! I forbindelse med en undersøgelse foretaget i 1983 viste det sig, at amputerede ben generelt blev fundet mere sexede end amputerede arme. Allerhottest er det, hvis der fortsat er en stump tilbage af det amputerende legeme.

PROUD.DK

33


TEMA ! Sex

AIDS? Hvor retro! ANNELYSEN. Fyrene døde på stribe førhen, og vi udviklede en angst for, at offentlige toiletter kunne gøre os dødeligt syge. Det er heldigvis overstået, for AIDS er et »dengang«-fænomen. Hvad har det med nutids-os at gøre? af Anne O’Manne

Det var i begyndelsen af 90’erne. Jeg havde en Levi’s denimjakke, som jeg elskede. Den udstrålede rigtighed. På højre lommeflap havde jeg en lille rød sløjfe siddende. Den var fin og dekorativ med guldkant, og i samarbejde med min moderigtige jakke, fortalte den mine omgivelser, at jeg var et rigtigt, godt og empatisk menneske, der mente, det var synd for dem, der havde AIDS. Jeg gik meget op i det, selvom der ikke var nogen i min semistore homo-omgangskreds, der var ramt af sygdommen. Men alle kendte nogen, og angsten hang i luften, når der blev snakket om det. AIDS var det værste, for AIDS var ikke kun en dødelig sygdom. Det var også en sygdom, der fangede de ramte i en modbydelig tung sky af skam og fordomme. Dengang havde vi først lige lært, at HIV ikke var AIDS, og den mundfuld var så stor, at vi stadig var lidt forvirrede omkring det der med smitten. Bevares, de sagde, at man ikke kunne blive smittet ved at bruge samme toilet, men var de nu sikre? Og hvad, hvis de ikke vaskede hænder? Og hvad, hvis de hostede på os? (Berørings)-angsten var der stadig. Et afrikanerproblem Men det var i begyndelsen af 90’erne, og jeg ved, hvor jeg har gemt den gamle denimjakke, men jeg aner ikke, hvor den røde sløjfe med guldkanten er henne. Den forsvandt vist sammen med angsten for AIDS og bevidstheden om, at kondomer ikke kun beskytter mod graviditet. Den forsvandt, da vi fik bevidsthed om, at HIV-smittede overlever ved hjælp af medicin. Den forsvandt, da sygdommen gled om til det sted, hvor alle de andre kroniske sygdomme, som vi ikke selv bliver ramt af, bor. For AIDS er ikke længere en farlig sygdom, som man dør af. AIDS er ikke det problem, det var i 80’erne. AIDS … Er det ikke bare noget, der sker for dem i Afrika? Og jo, AIDS sker i høj grad for dem i Afrika. Ifølge AIDS-Fondet er antallet af smittede i Afrika otte-cifret. På verdensplan er der 34 millioner HIV-smittede. I 2010 døde 1,8 millioner i verden af AIDS, og samme år blev cirka 2,7 millioner mennesker smittet med HIV. Her fra min magelige sofa ligner det altså ikke en sygdom, der ikke længere er et problem. Borte med pesten Men det var en stor lettelse, da der kom HIV-medicin på markedet. Angsten havde været så voldsom, at vi ledte efter en måde at slippe af med den på. Pest fandtes i gamle dage. Kræft rammer de andre, og nu kunne man medicinere sig ud af AIDS. Videre til næste masseangstfremkaldende sygdom … Jeg tror, det er en typisk I-landstankegang. Vi har medicin, sygehuse, bløde senge,

34

Efterår 2012


fjernbetjeninger, penge, mad – hvor slemt kan det egentlig blive? Så længe det ikke slår os ihjel. Men AIDS er altså stadig en dræber. Måske er tallet faldende i den vestlige verden, men folk dør stadig. Folk dør i høj grad i fattigere lande, hvor man ikke har viden og behandlingsmuligheder som her. Det er ikke vores problem, siger du måske?

»

OG JEG ER RET OVERBEVIST OM, AT AIDS IKKE ER NOGET, DER NOGENSINDE VIL HAVE MED MIG AT GØRE. AIDS … DET ER 80’ERNE OG AFRIKA. DET MÅ BONO TAGE SIG AF.«

Det synes jeg nu, at menneskeliv er. Og så er verden i øvrigt blevet så lille, at det hurtigt kan blive dit problem. Afrika er ikke langt væk mere.

Kun for gamle bøsser Gad vide, hvordan de yngre generationer ser AIDS? Altså dem, som ikke oplevede frygten og en syg Freddie Mercury? Og dem, som er i gang med at lære, hvad sikker sex er? Er det bare en anden kønssygdom, som man ikke slipper af med igen – som herpes? Er det bare noget, som kun sker for de andre? Er det bare noget, som kun sker for bøsser? Er det overhovedet et problem? Ja, gu er AIDS et problem. Du kan stadig dø af det. Du skal tage medicin resten af dit liv, medicin med bivirkninger. Du vil have begrænsninger i dit liv. Du vil virkelig ikke have AIDS!

jeg husker fra tidligere dages homomiljø. Han er altid velklædt. Tøjet ser dyrt ud. Men i de seneste mange år er hans krop og ansigt sunket ind, og hvis det ikke var for tøjet, ville han ligne en af byens sølle narkomaner. Det er tydeligt, at han er syg, og når jeg ser ham, kommer jeg til at tænke på fortidens AIDS-kampagner og filmen Philadelphia med tapre, men dødsyge Tom Hanks. Sygdommen findes stadig, og det er en idiotisk ting at glemme. En af dagene vil jeg lede efter den lille guldrandede sløjfe, og hvis jeg finder den, vil jeg sætte den på min taske. De siger jo, at 80’erne er blevet moderne igen.

Retrosygdom Alt det siger jeg, mens jeg peger på mig selv. For jeg er selv skyldig i AIDS-glemmeri. Jeg tror egentlig mest, at kondomer beskytter mig mod graviditet. Og jeg er ret overbevist om, at AIDS ikke er noget, der nogensinde vil have med mig at gøre. AIDS … Det er 80’erne og Afrika. Det må Bono tage sig af. Jeg tænker ikke på AIDS. Kun når jeg går rundt i min by og ser en bestemt mand,

Estimeret antal mennesker, der lever med AIDS/HIV. Kilde: UNAIDS rapport fra 2008

1.000.000+ 500.00-1.000.000 100.000-500.000 50.000-100.000 10.000-50.000 -10.000

PROUD.DK

35


TEMA ! Sex

Hepatitis B er det nye HIV Den har levet i stilhed i mange år. Hepatitis B, leverbetændelse. En vanvittigt smitsom sygdom - 100 gange mere end HIV, vurderes det - som globalt findes hos hvert 10. menneske. af Dea Daily

Når dit immumforsvar opdager smitten, kan det medføre akut leverbetændelse, fordi cellerne slås ihjel. Det forekommer, at din krop selv kan slå en HBV-virus ned, men det er ikke værd at satse på, da du ellers hænger på infektionen resten af livet. Tarveligt nok er det dem, der ikke mærker til symptomerne, der har størst risiko for at udvikle kronisk Hepatitis B.

Hepatitis B’s grimme fjæs på tæt hold.

Siden 1991 har Sundhedsstyrelsen været opmærksom på bøsser med mange sexpartnere som særligt udsatte for HBVsmitten. 10 år senere begyndte Københavns Kommune på opfordring fra de praktise-

rende læger at tilbyde gratis vaccination, og den ordning er nu udvidet til hele Region Hovedstaden. Rådene til at undgå Hepatitis B og den store, medfølgende risiko for leversvigt, er de samme som ved HIV. Sikker sex, sikker sex. Du kan blive vaccineret hos Stop AIDS’ checkpoint i København. I resten af landet kan du søge tilskud igennem din egen læge. En fuld vaccination, som holder i mindst 10 år, kræver tre stik i løbet af et halvt år og koster normalt godt 4000 kroner uden tilskud.

angst / anxiety 6.10.12 - 17.02.13

Den 6. oktober åbnede ARoS sin største og måske mest betydningsfulde udstilling nogensinde: “EDVARD MUNCH - ANGST/ANXIETY” der med sine mere end 80 unikke værker fejrer en af verdenshistoriens største kunstnere.

36

Efterår 2012

Udstillingen er blevet til takket være en donation fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

www.aros.dk


AIDS og HIV i tal

34.000.000

I 2010 blev 390.000 børn under 15 år smittet med HIV

50%

levede med HIV/AIDS i 2010. I 1994 var tallet 8 millioner.

68% af dem bor i Afrika, syd for Sahara

er kvinder

Siden AIDS blev en officiel diagnose i 1981 har sygdommen kostet

30 millioner liv

5.500

4

ud af 10 nysmittede er mænd, der har haft sex med mindst én anden mand

danskere har HIV

Det anslås, at 1000 danskere m/k er HIV-smittede

Hver 10. HIV-positive bøsse/bi

uden at vide det

bliver smittet i udlandet, iblandt heteroer er det

mere end Knap

2 ud af 3

Danmark har konstateret

1 ud af 2

bøsser har haft ubeskyttet analsex – tallet er dalende for første gang i 10 år.

0%

- Stop AIDS’ Sexlivsundersøgelse 2010

kvinder smittet med HIV ved lesbisk sex

Kilder: UNAIDS, WHO, UNICEF og AIDS-findet

PROUD.DK

37


TEMA ! Sex

Når manden er ude... Nordamerikas mormoner har ikke det bedste image i verden. Flerkoneri og andre usædvanligheder i deres livsstil har påkaldt sig stor opmærksomhed og gør det fortsat. af Dea Daily

Men der er noget, man ofte glemmer. De udbredte ægteskabelige konstellationer, som involverer mere end to parter, kan have uomtvistelige fordele. Når en mand tager sig mere end én kone, er disse hustruer ligeledes gift med hinanden. Talrige kilder peger på, at de polygame forhold i mange tilfælde fungerer som tilflugtssted for lebiske, som ganske vist gifter sig med manden, men glæder sig mest til at gå i vaskekælderen med konerne. Mormoner tolererer ikke mandesex i deres rækker, men for kvinder er der interessante og befriende gråtoner mellem hvidt og sort. Det

er ikke officielt accepteret eller fremskyndet, at konerne bliver SÅ tætte, men der bliver i mange tilfælde set igennem fingre med det. De Sidste Dages Hellige anerkender og har givetvis altid gjort det, at kvinderne kan knytte meget tætte bånd, og at det er noget af det smukke ved flerkoneri. At det eventuelt munder ud i lesbiske orgier i Utah, havde den knapt 200 år gamle kirke dog næppe planlagt. I øvrigt har polygami i én eller anden form - f.eks. hvor en kvinde har flere mænd - historisk set eksisteret indenfor mange trosretninger, eksempelvis buddhisme og islam.

Børn kommer ikke altid af sig selv - nogle gange skal der hjælp til... Vi tilbyder IVF behandling for alle - også lesbiske par og singler. Du kender måske allerede StorkKlinik, men nu har vi også åbnet Stork IVFKlinik. På klinikken bygger vi videre på vores 11 års erfaringer indenfor fertilitetsbehandling, når vi hjælper singler, lesbiske og par med at få deres ønskebørn.

Vi har Nordeuropas største kendskab til den proces, det er at beslutte at danne en anderledes familie. Vi giver os god tid - og tilbyder en personlig og respektfuld behandling i trygge rammer. Anonym eller din egen donorsæd - vi stiller vores viden til rådighed, men det er helt op til dig eller jer at beslutte. Du velkommen til at kontakte os på info@StorkIVF.dk eller på tlf. 7060 6090.

w w w. St o r k I VF K l i n i k . d k


En monogam bøsses bekendelser af Thomas R.

»

HAN ER BANGE FOR, AT JEG LADER MIG FØLELSESMÆSSIGT INVOLVERE, HVIS JEG SPREDER BALLERNE FOR EN ANDEN, OG JEG ER ALVORLIGT BEKYMRET FOR, OM HAN VIL HAVE LANGT BEDRE SEX MED EN YNGRE, TOPTUNET HOTTIE.«

Selvom det lyder frygteligt heterokedeligt, så er sandheden den, at det lykkelige forhold mellem mig og min mand vel bedst kan betegnes som monogamt. Allerede her er jeg stemplet som bitterbøssen med misforståede ejerfornemmelser og jalousidjævle på skulderen. Vi er nærige med os selv og hinanden. Vi sammenblander sex og kærlighed. Vi går glip af en masse. Vi får ikke udvidet vores seksuelle horisont.

utroligt nok på samme måde med mig, og vi har endda været gift i fire år. Vi har talt om det: Det åbne forhold har været oppe at vende i homosamtalekøkkenet. Han er bange for, at jeg lader mig følelsesmæssigt involvere, hvis jeg spreder ballerne for en anden, og jeg er alvorligt bekymret for, om han vil have langt bedre sex med en yngre, toptunet hottie, hvis akrobatiske formåen er lysår fra min realistiske rækkevidde.

Og så er der det med selve ordet. Monogami. Det er altså fesent. Lidt som en psykiatrisk diagnose eller noget, man kan blive dømt for. Der er meget lidt ramasjang og regnbuehyl over noget, der begynder med mono, og det kommer hurtigt til at lyde lidt ensomt. Monolog, monolyd, monoton, mononukleose. Ikke specielt feststemt.

Vi er begge to af den overbevisning, at et åbent forhold er begyndelsen til enden. At intimiteten, tiltrækningen, tilliden, trodsen og tiltroen ender med at måtte vige for engangsknald, “don’t ask - don’t tell”-aftaler, kejtede møder i byen, klamydia-diagnoser og lyden af nye beskeder på Grindr. At vi ender som bofæller frem for ægtefæller. At der går et mærkbart stykke af samhørigheden.

I virkeligheden dækker det bare over, at vi ikke har et åbent forhold. At vi først og fremmest er os to sammen - også seksuelt. Nu er det selvfølgelig heller ikke særligt svært at være tilhænger af monogami, når ens kæreste er ni år yngre og 900 gange mere lækker end en selv. Men han har det

Vi har set det ske adskillige gange i vores vennekreds. Åbne forhold er blevet til komplicerede forhold over tid og efterfølgende stødt helt på grund, hvor ingen af parterne længere har lysten eller kræfterne til at skubbe forholdet tilbage på ret kurs igen.

Det er så let at komme for langt væk fra hinanden, og støjen fra overhalingsbanen kan gøre det noget nær umuligt at opfange de små, alarmerende mislyde, der opstår inde bag ens egne ruder. Min lille, hjemmestøbte teori går ud på, at de eneste åbne forhold, der rigtig kan fungere på den lange bane, er de forhold hvor man alligevel mere er venner end kærester. Hvor forelskelsen for længst har lagt sig, og hvor hverken jalousi eller forsmåede følelser længere kan vokse frem. Hvor man er holdt op med at se på hinanden med den liderlighed og lyst, der er nødvendig for at holde sexlivet interessant. Nogle vil utvivlsomt mene, at jeg lyder som en småsnerpet puritaner, men her bliver jeg nødt til at indføje, at min prins og jeg med jævne mellemrum hiver en ekstra fyr eller to med hjem fra byen, fordi vi begge synes, det er sjovt og frækt. Derudover har vi fantastisk og fantasifuld sex med hinanden, og har det bedst på den måde.


TEMA ! Sex

Fire år senere ... NOVELLE. Da jeg gik i gymnasiet, gik det op for mig, at mine halvhjertede dates med fyre aldrig ville føre til noget. Jeg var vild i varmen over Kelly fra Beverly Hills 90210, ikke Dylan. af Constanze Valentin

Jeg var 15 år og helt kulret i hovedet over en anden pige. Hun gik to år over mig og anede helt sikkert ikke, at jeg eksisterede. Alligevel tænkte jeg evigt og altid på hendes lange, mørke hår og bundløse, brune øjne. Hun hed Mette, og jeg fik spontan koldsved hver gang, hun viste sig på gangen eller i kantinen. Det meste af mit første gymnasieår gik med at være besat af denne perfekte skabning, og da jeg endelig var klar til at springe ud i midten af 2.g, var hun blevet student og videre i livet.

har du fået øje på?« spurgte hun, og jeg blev helt febrilsk.

På et tidspunkt lukkede gymnasiet mig ud, og jeg begyndte på uni. Her fortsatte mit liv som tidligere. Måske med lidt mere alkohol. Af og til tog jeg en pige med hjem fra byen, men ingen af dem holdt mig fanget i længere tid, og den aften var jeg for længst holdt op med at lede efter en kæreste.

Hun havde ret, jeg måtte springe ud i det eller tænke »hva’-nu-hvis« resten af livet. En halv fadøl og en peptalk fra Sofie senere, tog jeg mod til mig. Det var som om, adrenalinen fyldte mine lunger, jeg kunne i hvert fald ikke få luft, da jeg lagde mine fingerspidser ganske let på hendes skulder og spurgte: »Undskyld, men hedder du ikke Mette?«

En aften, da jeg var midt i at understrege en vigtig pointe overfor nogle venner ved poolbordet, blev mine øjne fanget af en pige i baren. Jeg var sikker på, at jeg havde set hendes velformede krop før, men ikke her på mit stamsted. Min veninde Sofie knipsede kækt lige foran ansigtet på mig. »Uh-uhh, det er din tur til at skyde. Hvem

40

Efterår 2012

»Altså... kan du se hende dér i baren? Hende i den grønne t-shirt? Hun hedder Mette, jeg var helt syg efter hende i gymnasiet,« svarede jeg og blev helt klam i hænderne bare af at sige hendes navn. »Bum! Det kan man sgu da godt forstå. Gå da hen og køb hende en øl, ellers gør jeg det,« sagde Sofie, flabet som altid.

Hun vendte sig om for at se på mig, og i dét øjeblik var jeg overbevist om, at jorden ville åbne sig og opsluge mig lige på stedet. »Jo, det gør jeg. Kender vi hinanden?« På mystisk vis fortsatte min mund med at tale: »Du kan sikkert ikke huske mig, men vi har gået på samme gymnasium. Jeg gik et par år under dig.«

Hun kneb øjenen lidt sammen og så lidt eftertænksom ud, inden hun til min store overraskelse spurgte: »Spillede du ikke fodbold?« Jeg nikkede, måske lidt for febrilsk. »Dig kan jeg sagtens huske. Det er godt nok længe siden,« sagde hun smilede. »Ja, meget. Vil du have noget at drikke?« lød det ud af min nu lidt modigere mund. Før jeg vidste af det, havde vi fundet et bord i gårdhaven og snakkede som om, vi havde kendt hinanden altid, selvom vi aldrig havde vekslet ét ord på gymnasiet. Det viste sig, at hun også var single, og det startede selvfølgelig en mindre fest i mit hoved. Efter halvanden time, netop som snakken gled allerbedst, dukkede en af hendes venner op. Han erklærede utilfreds, at der var akut tequilakrise, og at hun måtte hjælpe med at bakse deres ramte veninde hjem. »Æv, så bliver jeg nødt til at tage med,« sagde Mette og gjorde anstalter til at rejse sig. Med det samme udbrød jeg: »Men jeg kan da bare køre dig.«


»Nej, det skal du ikke tænke på. Det går nok.« »Det er altså slet ikke noget problem,« sagde jeg, »det vil jeg gerne og jeg er pinlig ædru.«

Jeg rømmede mig genert. »Ahreem, øhm, nej, jeg må nok hellere komme hjemad.« »Aarh, hva?«

»Er du sikker?« spurgte hun, og det lykkedes mig at overbevise hende om min grænseløse velvillighed til at agere privatchauffør, satte hun sig igen. Vi blev, til bartenderen ringede »sidste omgang«, og kørte den korte tur hjem til hendes lejlighed.

»Altså, man kunne jo opfatte sådan en invitation helt forkert,« forsøgte jeg at spøge.

Da vi holdt stille, slog hun med nakken som for at pege i retning af sit hjem: »Vil du med op?«

Jeg tog en dyb indånding, før jeg svarede med ild i kinderne: »Ved du godt, at jeg var ret forelsket i dig i gymnasiet?«

»Hvad er den forkerte måde?« spurgte hun - gravalvorligt eller med pokerfjæs, det var svært at bedømme.

Hun smilede skævt. »Tror du så ikke, at det er bedst, at du kommer med op?« Det var det. Med det samme døren lukkede sig bag os, skubbede jeg hende op mod væggen og kyssede hende. Dybt og intenst, som jeg havde haft lyst til lige siden dengang. Hun slyngede armene om mig og hev mig tættere på hende, mens hendes tunge gled ind i min mund. Indeni mig stod lysten i lys lue, hjertet hamrede, og jeg måtte slippe hendes mund et kort øjeblik for at få vejret. Hendes fingre begravedes i mit hår, og hun fandt insisterende min mund efter bare én indånding. Da hun viklede sit ene ben rundt om livet på mig, tog jeg fat om hendes hofter og pressede mit lår mod hendes underliv. Hun kvitterede med et dybt støn. I fællesskab fik vi flået t-shirts af os begge. Hendes hud var varm og frækt fremmed mod min, mens jeg lod mine læber glide ned ad hendes hals. Hun havde flotte kraveben, og jeg nåede lige at registrere en synlig puls på hendes hals, idet jeg knappede bh’en af hende og lod tungen fortsætte ned over brysterne. Den forårshvide hud blev brudt af små, lyse brystvorter. Jeg kærtegnede dem med tungen, mens mine hænder bevægede sig målrettet mod lynlåsen på hendes bukser. Jeg famlede lidt, men fandt så ind til et par trusser, der allerede var fugtige af lyst. Bukserne blev krænget af, og mens hun blev stående mod væggen, knælede jeg ved de mørke hår mellem hendes ben. Jeg kyssende hendes inderlår, og hun åndede tungt. Med den ene hånd på mit hoved, den anden om dørkarmen, spændte hendes krop sig, da min tunge mødte hendes klit. Hun smagte godt, nærmest sødt. Fra Met-

PROUD.DK

41


TEMA ! Sex

tes mund lød et halvkvalt skrig. Hun var våd, og jeg kunne mærke, at jeg blev det samme. Jeg lod tungen løbe drilsk i cirkler omkring den varme, hævede klit, og hun udåndede kraftigt og rytmisk. Hun krammede utålmodigt mit hår med den ene hånd, men jeg ville ikke lade hende komme endnu. I stedet trak jeg ansigtet til mig og lod mine fingerspidser finde hendes våde, bløde åbning. Jeg rystede lidt på hænderne. Det hele var ret uvirkeligt. Mette stønnede højt, da jeg i én lang bevægelse lod to fingre glide op i hende. Først langsomt, men så hurtigere og hurtigere bevægede min hånd sig, og hun lukkede øjnene i nydelse, havde for længst sluppet kontrollen. Hun måtte have vækket de nærmeste naboer, da jeg på hendes stønnende opfordring fandt klitten med tungen igen. Jeg masserede den hårdt med spidsen og bøjede min pegefinger efter hendes g-punkt. Fuck, hvor var hun fræk! Hendes flotte krop spændtes som en flitsbue. Med ét langt skrig overgav hendes krop sig, og da den sidste bølge af orgasmen havde

lagt sig, mærkede jeg hende slappe af omkring min hånd. Jeg rejste mig med møre knæ og lagde armene om hende. Der stod vi i nogle minutter, tætte og stille. Hendes hår duftede godt. Så tog hun min hånd og trak mig med ind i soveværelset, hvor jeg uden at gøre modstand lod mig puffe ned på sengen. Hun lod sin nøgne krop glide hen over mig, idet hun nænsomt kyssede den mund, der smagte af hende selv. Mette viklede mig hastigt ud af de sidste rester af mit tøj. Hendes fingerspidser følte målrettet deres vej ned over min overkrop, greb hårdt, men lidenskabeligt fat om mine bryster. Noget mindre end hendes egne. Hun strøg mig over maven og nåede ned mellem mine ben, mens hun fastholdt mine øjne. Jeg sitrede allerede mellem hænderne på hende - det her ville ikke tage lang tid. Min mund slap et støn, da hun skilte mine læber ad for at finde klitten, og mine negle borede sig ind i ryggen på hende, da hun endelig gav mig et par slanke fingre. Hun begravede dem i mig, og med sin tommelfinger placeret blidt udenpå, bevægede

hun sig rutineret og lige, som jeg ville have det. Jeg gav efter på sekunder og mærkede varmen brede sig i hele min i forvejen opkogte krop. Orgasmen flød fra hårrødderne til tåspidserne, mens jeg knugede hendes krop mod min. Udmattede lå vi svedige ved siden af hinanden i den lumre nattevarme. Bortset fra trafikken var der ikke en lyd at høre. Hun pustede en lok pandeår væk, tumlede om på siden og spurgte: »Bliver du og sover?« »Har du lyst til, at jeg skal det?« »Selvfølgelig!« sagde hun og kyssede mig på panden. Vi faldt i søvn, fuldstændig viklet ind i hinanden.


MÅNEDENS HOMODYR ! Sex

Når ænder tænder af Dorte K

På mange måder giver det god mening, at (grå)ænder har en homoseksuel side: Herrerne er selvforsynende med fjerboaer, og damerne kan mæske sig i dejligt brød – helt gratis. Men det vil måske komme som et chok for de gamle damer og søde, små børn, der dagligt kyler tonsvis af franskbrød i danske søer, at den glade snadren ikke kun er en tak, men også en skamløs opfordring til et ’rapt’ knald. Kedelige ænder Ænder lever sammen i store flokke, indenfor hvilke de danner homo- eller heteroparforhold i vekslende længde – nogle for livet. Ikke ulig visse mennesker holder parrene sig tæt sammen og svømmer, sover og spiser synkront. Sødt og yndigt, når det er ænder; kedsommeligt, når det er mennesker, men det er en anden, betændt snak, som man skal være varsom med at tage op. Pikante ænder Af en eller anden årsag er det mest om efteråret, at man kan opleve lesbisk aktivitet i andeflokken. Hvis man er lummer lurer og vil se lebbe-andesex, skal man kigge efter andehoveder, der pumpes op og ned, så næbbet holdes vandret. Det er nemlig en invitation. Når den ene Andersine gør sig flad og strækker halsen frem, er det tid til action med bestigning, nakkefjersnapning og andet pikant. Knibske ænder Anders er lidt mere tilbageholdende; bøsseænderne pumper også med hovedet og mosler rundt med hverandres fjer, men de er ikke meget for det dér bestigning, når det går ud over dem selv. Visse tarvelige eksemplarer går dog ikke af vejen for at forsøge at bestige andre hanner med udenomsægteskabelig vold. Lede ænder I det hele taget er andrikker nogle særdeles skidte karle, når det handler om at tiltvinge sig sex. I nogle flokke dør omkring 10 procent af alle hunænder som følge af massevoldtægter. Så næste gang du skal fodre ænder: Medbring en humpel hårdtristet rugbrød, evt. belagt med sten, så du kan kyle det efter en flok hanænder, der forfølger en stakkels lille hun. Hvis du rammer rigtigt, har du oven i købet aftensmaden hjemme.

FAKTA OM ANDEN Der findes en Guds velsignelse (cirka 88 arter) af forskellige andefugle. I Danmark møder vi blandt andre disse; gråand (den mest almindelige), krikand, knarand, pibeand, spidsand, atlingand, skeand, gravand og troldand. De tilhører familien anatidae, som tilhører infraordenen anserides, som tilhører ordenen anseriformes. Det er alt sammen meget uinteressant for ikke-ornitologer, så her er lidt uundværlig og vigtig viden om ænder:

• Anders And er opfundet af geniet Carl

Barks i 1934 og fik sit danske navn af über-geniet og oversætteren Sonja Rindom, der også har beriget det danske sprog med perler som Langbortistan og Den Hulkende Sømand. • Der skydes årligt ca. 1 mio. ænder i Dan-

• Ænder er skumringsdyr, det vil sige

mest aktive om aftenen. • Plages man af dræbersnegle, kan man

anskaffe sig en moskusand – de æder dem. Har man ikke snegle nok, kan man købe andefoder (70 kroner for 25 kilo) hos Foderhuset (tlf: 7565 6264).

mark. Jagten går ind 1. september eller 1. oktober. • 7 ud af 10 danske villaejere spiser and

til jul.

PROUD.DK

43


TEMA ! Sex

Snappy comebacks - på typiske heteroherre-stupiditeter

af Freja Mannov Olesen

DISCLAIMER Husk, at din seksuelle præference aldrig betyder, at du automatisk er regnbue-ambassadør, som kan eller bør svare på personlige spørgsmål. Du kan altid sige som de kendte: »No comments«.

Heteroseksuelle stiller ikke homoer (alt for) personlige spørgsmål, fordi deres seksuelle orientering påbyder dem at opføre sig således, men fordi vi lever i et heteronormativt samfund. Man lærer os alle, at det er mere »naturligt« og »normalt« at være ciskønnet og heteroseksuel end LGBT+. Det er altså ikke en medfødt del af for eksempel ciskønnede heteroseksuelle mænds natur at stille dumme spørgsmål til lesbiskes privatliv, men snarere en kulturelt tillært mekanisme – som formentlig kan aflæres igen! Ligesom alle LGBTer er forskellige, er ingen heteroer ens. Det vigtige er - venligt, men bestemt – at gøre folk opmærksomme på deres plads i hierarkiet af privilegier og marginaliseringer, således at de selv kan gøre noget ved uligheden. Man kan dog godt skelne mellem mennesker, der spørger af oprigtig (om end irriterende uoplyst) interesse, og de der spørger for at spille smarte/opvise machotalent/provokere. Her er nogle bud på, hvordan du på en til situationen passende måde kan besvare selv de mest lallede, irriterende spørgsmål.


HVORDAN FINDER I UD AF, HVEM DER SKAL VÆRE MANDEN?

FARER I ALDRIG VILD I ALLE DE BRYSTER?

I MÅ DA EFTERHÅNDEN SAVNE EN PIK. MÅ JEG IKKE VÆRE MED?

Intuitivt får man lyst til at rulle med øjnene og i tavshed gå langt væk fra denne heteronormativitetens mest klassiske antagelse, nemlig at der i ethvert forhold nødvendigvis må være en mand og en kvinde.

Afhængigt af dit behag og behov er her forskellige svar på dette tilsyneladende morsomme og uskyldige spørgsmål:

Kun mænd fuldt overbeviste om deres overlegne uundværlighed stiller sådanne spørgsmål. Svaret bør være derefter: »Nej. Og nej.«

Hvis tilfældet er, at spørgeren er ganske overbevist om, at to kvinders første date altid ender med en fælles beslutning om, hvem af dem der er »Manden«, kan du med glæde udnævne dig selv som vedkommendes illusionsbristerinde. Han er sandsynligvis konfus ved tanken om, hvordan dynamikken i et par med to af samme køn skabes. Dynamik kræver forskellighed, ikke nødvendigvis forskellige køn. Spørg ind til, hvad han præcist mener med sit spørgsmål, og insister på, at han viiirkelig tænker sig om. Er spørgeren derimod en gækker; en spøgefuld personage; en morsom filejs, der på en friskfyr-agtig måde gerne vil signalere, at du er en afviger, bør piben fluks få en anden lyd. Han ved udmærket godt, at der af åbenlyse årsager netop IKKE er en mand i et lesbisk forhold. Oplys ham om, at du - i modsætning til ham – er bevidst om de sexistiske samfundsnormer, der byder flertallet at tro, at den ene part (en mand, selvfølgelig) i et forhold altid er overordnet den anden. Bemærk dernæst, at du aktivt søger at undgå den slags i dit eget forhold.

Hvis spørgeren er din ven, der gerne må lave sjov: »Jo! Det er så fedt! Vi kalder det Boob Jungle!« Hvis spørgeren er i kategorien »Enfoldig, men ikke decideret provokerende«: »Vi har jo kun to hver – men du er måske meget nem at desorientere?« Hvis spørgeren åbenlyst er ude på øretæver: »Altså, vi kvinder kan typisk godt mærke, om det er egne eller andres bryster, vi har fat i. Det kommer nok som et chok for dig, men bryster er følsomme. Jeg fornemmer dog, at du ikke spørger for at få et egentligt svar, men for at være morsom, og det er du ikke.« DU KAN IKKE VÆRE SIKKER PÅ, DU ER LESBISK, FØR DU HAR PRØVET MIG? Endnu et statement, der vidner om privilegiekatalyseret overmod. Vis derfor ingen nåde: »Jo, det kan jeg godt. Men du virker på mig som én på samme udviklingsstadie som et barn i den orale fase – er du nødt til at spise lort for at vide, om du kan lide det?«

MMMM, JEG FORSTÅR DIG GODT - DIN KÆRESTE ER RET LÆKKER. Hvis spørgeren er en ven, eller en virkelig sympatisk ny bekendt, kan svaret lyde: »Tak!« (eventuelt: »- Og i lige måde«, såfremt du mener det). Hvis spørgeren er en fremmed, lummert smilende, fadølsfuld piskanin: »Nu er vi to sådan set ikke helt i samme båd, Monsieur, idet du taler fra en position som heteroseksuel mand, og jeg er en homoseksuel kvinde. Du tror, at det at have en kæreste af hunkøn automatisk gør mig til en af gutterne, men det er jeg jo netop ikke, FORDI JEG ER EN KVINDE. At du ydermere føler dig berettiget til at kommentere på min kærestes udseende fortæller mig, at du sandsynligvis er lidt af en sexistisk klamhedstype, der går ud fra, at kvinder elsker mænds komplimenter. News flash: Jeg er fuldstændig ligeglad med din mening.«

SVÆRE ORD Ciskøn Det modsatte af transkøn. Det vil sige, at en persons biologiske køn stemmer overens med kønsidentitet og kønsudtryk. Sexisme At diskriminere på baggrund af køn.

Heteronormativitet Antagelsen, at der kun findes to adskilte, veldefinerede køn (mand og kvinde), og at heteroseksualitet er mest rigtigt og naturligt. Heteronormen privilegerer heteroseksuelle forhold ved en almen antagelse af, at alle er hetero,

indtil andet er bevist. Derfor spørger man sjældent: »Hvornår sprang du ud som hetero?«

PROUD.DK

45


ANMELDELSER ! Sex

Hårdt, vådt, stift og stramt ANMELDELSER. Homofilm i den frække ende af skalaen repræsenterer generelt ikke de helt store, episke filmoplevelser. Denne udgaves film er fra grænselandet mellem infotainment, erotiske spillefilm og regulær porno. De er generelt smagsdømt som jævne middeloplevelser rent filmisk, men derfor kan de jo godt være pirrende og horisontudvidende alligevel, så tjek dem ud. af Tine Kristensen

Av, min hjerne!

Nok ikke noget, du kommer til at tage ned fra hylden mere end en enkelt gang.

Ikke dårligt. Den er absolut et kig værd. Seje sager, som hører hjemme i alle seriøse samlinger af homse-lir. Øjeblikkelig homo-evergreen! Bør hyldes med konfetti og offentligt kampsnaveri over hele kloden.

46

Efterår 2012


A YEAR WITHOUT LOVE Originaltitel: Un año sin amor Instruktør: Anahí Berneri Argentina, 2005, 102 min

Isoleret af AIDS, sat fri i SM-kælderen Forfatteren Pablo (Juan Minujin) deler lejlighed med sin ustabile tante, skriver usælgelig poesi og tjener håndører ved at undervise i fransk. Og så har han AIDS. Det går på mange måder lunkent for den let nørdede argentiner. Årstallet er 1996, og selvom AIDS-medicinen AZT viser gode resultater, nægter han at modtage behandling. I stedet forsøger han desperat at beholde kontrollen over sit liv ved at lindre symptomerne med naturmedicin, vitaminer og the. Ensomheden gnaver sig vej ind i Pablos tomme hverdag. Han cruiser byens bøssebarer for at dulme afsavnet og tages ind af en gruppe S/M-bøsser, der uventet bliver en kilde til omsorg, kærlighed og personlig udvikling. Rollen som slave viser sig at være den ventil, der kan tage trykket af forfatterens fuldstændige kontrol over sit liv, sin sygdom og karriere.

Pablos beherskede angst. Juan Minujin leverer en stor værdighed i rollen som slave og præsterer et næsten umærkeligt skifte fra lidende og indespærret til lettet og overgivende.

Filmens essens er en lydløs og nærmest smertende isolation. Vekslen mellem langtrukne, stillestående full-frame skud og fragmenterede nærbilleder fanger fornemt

Ensomhed, sære tanter og en hulkindet herre, der skriver side op og side ned i DOS (det var jo 1996) er unægteligt langtrukkent at se på. Til trods for et par småspicy ture

ONE NIGHT STAND

Rå og autentisk kvindesex for snurende kamera Her har vi med et nærmest legendarisk stykke lesbisk porno at gøre. One Night Stand blev for år tilbage vist på MIX Copenhagen (dengang CGLFF) for et hujende lykkeligt lesbisk publikum.

generelt er aktørerne ret butch og queer. Det er hed, impulsiv og heftig sex krydret med strap-ons, fisting og andre knapt så blide afarter af kvindesex. Så foretrækker du pussenusse-samleje med lyset slukket og Barry White på anlægget, bør du nok styre uden om One Night Stand.

Det er fransk, det er råt og in your face, og det er fremfor alt virkelige lebber, der har sex med hinanden. Filmen har ingen instruktion, man ser blot fem par, der er sat sammen efter matchende seksuelle fantasier. Det er rasende eksplicit, og stilen er grynet og håndholdt, hvilket giver et interessant grænseland mellem det amatøragtige og det kunsteriske.

Som filmoplevelse er det imidlertid unikt at være vidne til upoleret lesbisk seksualitet, som vi ser den her. Filmens største force er, at den lader os kommer helt tæt på kvinderne i deres mest intime øjeblikke. Den lader os tydeligt mærke uforfalsket begær og intensiteten i den seksuelle oplevelse. Selvom du måske ikke er decideret TIL urban street porn med tranny-bois og knyttede næver i underlivet er det svært ikke at lade sig rive med af One Night Stand.

Instruktør: Emilie Jouvet Frankrig, 2006, 100 min

Du skal nok i et vist omfang være til kvinder af den mere maskuline variation eller tænde på butch/femme-dynamikken, for at One Night Stand virker for dig. Der er et par »pige-piger« imellem parrene, men

i en S/M-kælder er spændingskurven vitterligt ikke særlig stejl. Men der er selvklart en mening med galskaben, og de stilistiske greb har den ønskede effekt. Selvom den er en smule kedelig, er denne over 15 år gamle sag et fint, lille stykke filmhåndværk.

Køb filmen her

Køb filmen her

PROUD.DK

47


LIGGE PÅ RYGGEN eller PÅ MAVEN?

– en af de sværeste beslutninger på din Spies-ferie ...

Du kan slappe helt af på vores Sunprime Resorts, der er skabt til voksenferie uden larm, børn og forstyrrelser. Prøv f.eks. vores Sunprime i Playa del Ingles på Gran Canaria, hvor du kan glæde dig til direkte pooladgang, lækre restauranter, Spa & Wellness og meget mere.

Sunprime Resort Atlantic View Suites & Spa, kat. 4+ Her får du den bedste og mest afslappende ferie på Gran Canaria!

Afrejse f.eks. 30/11, 1 uge

5.199,-

Se alle vores hoteller og bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00


LESBIAN SEX AND SEXUALITY 1. SÆSON Instruktør: Katherine Linton USA, 2007

Lesbisk sexmangfoldighed for begyndere Denne kontroversielle mini-serie har sat mangen et sind i kog i både hetero- og homohjem, siden den blev vist første gang i 2007. Katherine Linton, der hovedagligt har tv-film og hverdags-dokumentarserier på cvet, er seriens skribent og instruktør og har sat sig for at eksponere diversiteten i lesbisk seksualitet. Og det må man sige, at hun har gjort! Så alsidigt og grænsesøgende er hendes portræt, at horder af vanille-lebber sprang op af dobbeltsengen i arrigskab. For tænk, hvis nogen kom til at tro, at DE havde sex på den måde! Nuvel, den gennemsnitlige dameveninde lever ikke i et polyamorøst forhold, eller laver lesbisk porno eller er dominatrix on the side. Men det er sgu meget spændende at se på, af præcis samme årsag, som familien Danmark sidder klistret til skærmen, når Bubber tager i swinger-klub. Det er selvfølgelig problematisk, hvis heterofru Hansen går rundt og tror, at alle lesbiske

tænder på at lege BTK (Bind, Torture, Kill), men jeg mener ikke, at det er nogen skam at forvente lidt mere realitetssans af sin seer. Yderligere er førnævnte fru Hansen virkelig selv ude om det, hvis hun sætter sig til at se en serie, der hedder Lesbian Sex and Sexuality. Der er visse håndværkmæssige fejlgreb i serien; det kniber med at stoppe en fortælling, mens legen er god, flere »ekspert-kilder« er mildest talt søgte og et par komiske indslag alvorligt malplacerede. Det er dog forfriskende at se en bred vifte af lesbiske seksualnuancer, og det er forbløffende, hvor meget røre noget så harmløst kan skabe. Nu har vi som seksuel minoritet efterhånden fået forklaret de andre, at vi også er en slags mennesker. Måske er det på tide, at vi øver den indadvendte tolerance, og denne serie er et udmærket sted at starte.

Køb filmen her

Sådan lyder oplægget i hvert fald, men mens idéen er nogenlunde original, er udførelsen slatten. My Normal skal forestille en lesbisk komedie med et twist. Men det, der skal være »twistet«, nemlig konflikten mellem Natalies dominatrix-liv og kedelige normer, får aldrig gnisterne til at springe. Rigtige gnidninger opstår der aldrig, og spørgsmålet om en mulig fremtid med den nye flamme bliver ikke for alvor interessant. Karaktererne er flade som postkort, og det er umuligt at blive engageret i forholdet, selvom pigerne er et par virkelig flotte skøjter.

MY NORMAL Instruktør: Irving Schwartz USA, 2009, 118 min

Tandløs dominatrix-komedie Natalie (Nicole LaLiberté ) arbejder som dominatrix. Og så er hun lesbisk. Tilfældigvis er alle hendes dominerende kolleger også lesbiske, og de fornøjer sig med at drikke sjusser og samle damer op i deres fritid. Som titlen antyder, er Natalies version af et »normalt« liv rimeligt langt fra den gennemsnitlige, og da hun møder en pige med kærestepotentiale, sættes det hele på spidsen.

Det meget farvestrålende filmset står i fin kontrast til det mørke S/M-miljø, og cinematografisk er det strikket sammen med ganske gennemsnitlig komedie-stil. Skuespillet varierer i kvalitet fra nogenlunde (LaLiberté) til »hun-må-have-knaldet-instruktøren«-dårlige Naame Katz som veninden Melanie. Alt i alt er My Normal en tam oplevelse; aldrig rigtig sjov, aldrig rigtig spændende, aldrig rigtigt noget som helst. Man står tilbage med følelsen af at være blevet spist af med et klap i måsen, når man var stillet et ordentligt rap med pisken i udsigt.


ANMELDELSER ! Sex

GAY MAN’S GUIDE Instruktør: Mike Esser England, 1992/1998, 72 min

Kikset, men informativ introduktion til sikker mandesex Gay Man’s Guide er én af en håndfuld film om sikker sex for bøsser. Alle er de udsprunget af et behov for bedre oplysning i kølvandet på HIV-epidemien i 80erne. Filmen blev i første omgang udgivet i 1992 og var dengang ganske revolutionerende, idet den nedbrød alle grænser for, hvor eksplicit en informationsfilm måtte være. Denne dvd er en opdatering fra 1998 af det originale materiale. I mellemtiden var der kommet en del ny viden, som her belyses af Dr. Mike Youle, der efter sigende er en autoritet på området. Den gode doktor placeres dog i verdens mest akavede interview-situation, hvor han udspørges (iført militærstøvler, pyjamasbukser og bar overkrop) i en seng placeret i den tarveligste soveværelseskulisse, jeg længe har set. Dette krydsklippes med både

ganske flotte og hotte sekvenser med mænd, der dyrker sikker sex på alverdens måder. Især de relativt unge drenge, der demonstrerer sex helt uden penetration, er et kig værd. Tilbage til manden i sengen, som her skal formidle al sin viden om HIV og AIDS til seeren. Idéen om at fjerne det sterile læge-look er sådan set god nok. Men nogens brainstorm er kørt helt af sporet, og resultet er et top latterligt setup, hvor ingen seriøsitet kan gro. Selvom Gay Man’s Guide er visuelt outdated og formen er næsten uudholdeligt ringe, så fejler indholdet grundlæggende ikke noget og mænd, der er nye i homo-gamet, ville næppe tage skade af at tilbringe 72 minutter i selskab med Dr. Mike.

Køb filmen her

Den kReative type?

Vi har også en donor til dit barn Ring og hør om dine muligheder for donorinsemination

Grønnegade 56, 1 sal | 8000 Århus C | Tlf.: +45 2022 8587 | www.diersklinik.dk


KAN NU LÆSES PÅ IPAD - HELT GRATIS!

Klik ind på issuu.com/proud_dk eller scan QR koden

Vil du hellere have papirudgaven hvert kvartal? Bestil et abonnement på proud.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
PROUD! Magazine #9 - Sex by PROUD! - Issuu