TOGREJSE TILBAGE TIL FORTIDEN

Vi står klar til en historisk togrejse med Venice Simplon-Orient-Express (VSOE) i Hotel Meurices fornemme lobby, beliggende på en af Paris’ dyreste adresser, Rue de Rivoli. Klokken har netop passeret nitallet på hotellets antikke teaktræsur. Det sidste dong bliver erstattet af en høflig stemme med charmerende fransk accent: ”Goodmorning, madams. My name is Jonathan. I will be your personal host throughout the entire journey, and I am here to escort you to the train station.”

Perronen var som taget ud af Harry Potter-bøgernes platform 9¾

Vi er meget spændte på at se togperronen på Gare de l’Est, da vi har fået at vide, at der kun er én perron, som har plads til det historiske tog. Faktisk har Belmond, ejer af det legendariske tog, også måttet planlægge ruterne herefter, da ikke alle togstationer i Europa er lange nok til at huse det 500 meter lange tog. Den røde løber er rullet ud på perronen, og et femmandsorkester trutter lystigt løs på fagot, saxofon og trompet. ”Jeg tror, vi begge mærkede historiens vingesus,” siger Heidi. ”Vi blev en del af historien, da vi satte vores fødder på den berømte perron. Vi kunne spejle os i de nypolerede togvogne, og jeg så med det samme mig selv i cocktailkjole, fjerboa og et cerut-rør i højre hånd, selvom jeg ikke engang ryger,” siger Birgitte.

Jonathan er ikonet for 1920’erne. Uniformen er kongeblå med guldknapper og tilhørende klassisk konduktørhat.

Det mest berømte tog i verden

VSOE er kendt i hele verden for sine luksuriøse og anderledes togrejser, hvor ypperlig service, komfort og kvalitet er kendetegnende for den rullende rejseform. Jomfrurejsen var i 1883, og ruten hed Paris-Istanbul med stop i Tyskland, Østrig, Ungarn og Rumænien. I 1970’erne opkøbte Belmonds stifter, James Sherwoord, flere af Orientekspressens faldefærdige togvogne. Ambitionen var at restaurere og genoplive de legendariske togrejser. Det lykkedes på allerbedste vis, og i dag er det muligt at udleve den historiske togrejse i de originale (og toprestaurerede) vogne.

Vi blev en del af historien

Efter vores royale velkomstceremoni viser Jonathan os til vores private kupé. I Georges Nagelmackers’ ånd, belgisk grundlægger og ophavsmand til det legendariske tog, er der ikke sparet på komforten inde i toget. I vores tomands køjekupé er det hele gennemsyret af retro-luksus og eksklusivitet. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Fra den måde, skabet åbner, til natlamper, der ikke blænder, og hylden, du har brug for i topkøjen, når du er kravlet op ad stigen. Det er tydeligt, hvor velovervejet alt er.

Da vi ankommer, står der velkomstbobler og snacks klar til os på sofabordet. Kupeens sofa er behagelig og placeret, så vi har perfekt udsigt til, at toget forlader perronen til fløjtet fra lokomotivførerens gammeldags metalfløjte. Og med ét blev vi hensat til VSOE’s særlige historie.

En ægte tidslomme i spise- og barvognen

Belmond sørger for at holde liv i den legendariske og autentiske atmosfære ombord. Som Jonathan stolt proklamerer: ”You can never be too overdressed at VSOE.” Tempoet er behageligt, komforten er i top, og der er ingen baggrundsstøj. Man finder hurtigt ud af, at barvognen er samlingsstedet. Enhver cocktail, man kan forestille sig, bliver shaket her til lyden af pianospil om dagen og live swingmusik om aftenen. ”Signaturcocktailen Agathe Christie bliver hurtigt tjekket af på vores liste,” siger Birgitte.

Belmond er et internationalt luksusbrand, der ejer og driver en portefølje af unikke hoteller, toge, skibe og safari-lodges. Deres historie begyndte i 1976, hvor de overtog nøglerne til det legendariske Cipriani Hotel i Venedig. Året efter begyndte de at samle vognene til Orientekspressen, der i dag er kendt som Venice Simplon-Orient-Express.

Spisevognen er den mest overraskende og største oplevelse på toget og rejsen. Det er både Birgitte og Heidi enige i. Hjertet slår en ekstra gang, når du træder ind i den historiske vogn, hvor utallige kendte og store personligheder har siddet i selvsamme stole. Man kan ikke gøre andet end at overgive sig til den tidløse dekadence. Ornamenterede detaljer i guld, mørk mahogni, hvide duge, stole med tykke og bløde sæder og puder.

Menuen – selvfølgelig treretters – er overdådig og virkelig velsmagende. Stemningen er intim, og mens vi spiser, gør Jonathan vores kupé klar til natten. Knitrende dyner, kæmpe hovedpuder i forskellige hårdhedsgrader og blidt dæmpet lys venter på os, da vi er tilbage i kupeen. Sjældent har vi sovet så godt. Vi bliver vugget blidt i søvn, mens øjnene glipper ud til en hele tiden skiftende mørk horisont, hvor vi kan skimte landsbyer og marker.

Næste morgen serverer Jonathan morgenmad i kupeen, som vi nyder, mens vi kigger ud på landskabet, inden vi langsomt triller ind på perronen til rejsens sidste stop. Lokomotivføreren blæser det endegyldigt sidste fløjt, der på et splitsekund får os tilbage til nutiden.

VIDSTE DU AT ... En af togets spisevogne blev særlig berømt, da man den 11. november 1918 i Compiègneskoven i Nordfrankrig anvendte den til tyskernes underskrivelse af våbenstilstanden, hvor Første Verdenskrig var ovre. 17 togvogne er udvalgt til at blive renoveret og indrettet med decor fra det 19 århundrede til det særlige formål at fragte gæster til De Olympiske Lege i Paris i 2024. Omkring 1,1 million mennesker har spist i den historiske madvogn. Den allerførste menu, der blev serveret, bestod af østers, suppe, italiensk pasta, steak med château-kartofler og grøn sauce, kylling a la chasseur (en gryderet) med chaud froid (en hvid sauce) og en dessertbuffet med stort sødt udvalg.