Profilbureauet - Corporate social responsability & Anti-greenwashing strategy DK

Page 1

Profilbureauet blev grundlagt i 2005 ud fra et brændende ønske om at skabe langtidsholdbare og gennemtænkte produkter til vores kunder. Det var og er stadig omdrejningspunktet.

Vi har fra virksomhedens start været meget optaget af at tage det samfundsansvar alvorligt, som vi mener helt naturligt følger med det at handle globalt. Vi har ansvaret for, at hele vores værdikæde er gennemsyret af ordentlige sociale og miljømæssige vilkår.

Profilbureauet arbejder ud fra et værdigrundlag, som er forankret i FN-initiativet, Global Compact, hvor vi som virksomhed støtter op om 10 principper indenfor områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Disse principper udgør fundamentet i Profilbureauet og er implementeret i praksis.

Konkret handler det for os om:

• At stille krav til leverandører om at overholde menneske- og arbejdstagerrettigheder

• At samarbejde med leverandører om at forbedre sociale og miljømæssige forhold

• At arbejde systematisk med miljø- og klimaledelse

• At arbejde for at forbedre medarbejderforhold og arbejdsmiljø internt i virksomheden

• At udvikle nye produkter eller ydelser, der indeholder en social eller miljømæssig dimension

Profilbureauet udvælger sine samarbejdspartnere nøje og arbejder meget tæt sammen med de udvalgte leverandører.

Profilbureauets repræsentanter besøger jævnligt samarbejdspartnerne verden rundt og kan altid foretage audits på produktionssteder og certificeringer af produkter i henhold til vore og kunders ønsker.

Profilbureauet er BSCI/Amfori-medlem og arbejder gennem denne organisation for menneskerettigheder og bæredygtig handel i respekt for mennesker og vores planet.

BSCI identification number (NID) : 26518.

Profilbureauet tager aktivt afstand fra Greenwashing.

Greenwashing bliver i Profilbureauet anset som ikke alene lovstridigt, men også uetisk, kontraproduktivt, konkurrenceforvridende og miljøbelastende.

• Vi anser kvalitet, design, og levetid som vigtige parametre for bæredygtighed.

• Vi bestræber os på at levere produkter med høj brugsværdi for den målgruppe, produktet er tiltænkt.

• Vi ønsker at levere produkter med mening og rådgiver proaktivt vores kunder omkring dette.

• Vi vejleder vores kunder vidensbaseret.

• Vi arbejder kontinuerligt med sporbarhed og dokumentation.

• Vi holder os ajour med de nyeste tiltag indenfor genbrug, bortskaffelse og affaldssortering.

• Vi beskytter vores produkter, men minimerer brugen af og afstemmer emballagen, denne skal ikke indeholde unødvendige eller skadelige stoffer. Emballage skal genbruges i størst muligt omfang.

• Vi producerer i alternative, fornybare og plantebaserede materialer i det omfang, der giver mening, og hvis der er bagvedliggende tilgængelige systemer, der støtter recirkuleringen af disse produkter.

Danmark Bag for Good Designpens.com
10, 1tv.
- 2820 Gentofte www.profilbureauet.com
Profilbureauet
Sandtoften
DK

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.