Skip to main content

Velkommen i HK Service Hovedstaden

Page 1

Velkommen i HK Service Hovedstaden


Her finder du os HK Service Hovedstaden Artillerivej 30 2300 København S Telefonnumre: Faglig afdeling 33 30 29 55 Kontingent 33 30 29 31 Administration 33 30 29 52 A-kasse 70 10 67 89 Fax 33 30 28 51 e-mail og hjemmeside www.hkservice.dk service@hk.dk Personlige henvendelser uden forudgående aftale: Mandag - torsdag

9 - 15

Tirsdag

9 - 17

Fredag

9 - 13

HK Bornholm Paradisvej 3 3700 Rønne Tlf. 56 95 06 08 Fax 56 95 96 08 hk.bornholm@hk.dk


Du kan gøre en forskel HK Service Hovedstaden er en organiserende fagforening, hvor du selv kan være med til at ændre forholdene på din egen arbejdsplads.

Venlig hilsen René Knudsen Afdelingsformand

Velkommen i HK Service Hovedstaden. Vi er glade for at se dig og håber, du får rigtig meget ud af at være en del af det faglige fællesskab. Afdelingens hovedopgave er at skabe bedre løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladserne. Og for at løse den opgave optimalt har vi brug for dig og dine kolleger. I kender jeres arbejdsplads og ved, hvad der fungerer rigtig godt allerede, og hvad der kan gøres bedre. Grib mulighederne Derfor er det også vigtigt, at du og dine kolleger deltager i arbejdet med at forbedre arbejdsvilkårene eller forhandle en overenskomst på plads, hvis der ikke allerede er en. Uden jeres engagement og medvirken kan afdelingen ikke ændre ret meget på jeres arbejdsforhold. Det kræver, at du og dine kolleger vil være med til at gøre en forskel og gribe mulighederne for at få indflydelse og være med til at præge udviklingen. Vi rykker ud Som en organiserende fagforening er HK Service Hovedstadens medarbejdere ude på flere hundrede arbejdspladser hvert år for sammen med medlemmerne at finde den helt rigtige strategi for, hvordan I kan påvirke jeres egne vilkår. Og afdelingen rykker vel at mærke ikke bare ud, når der er opstået et problem, som skal løses. Det gør vi naturligvis også. Men vi anser den konstruktive dialog med gensidig inspiration og udveksling af ideer som den vigtigste vej til varige ændringer af arbejdsforholdene for alle HK’ere. Så kontakt os, hvis I vil have besøg. Og husk at I altid kan trække på afdelingens ekspertise i jeres indsats for at udvikle og forbedre jeres arbejdsvilkår.

Velkommen i HK Service Hovedstaden

3


Din sikkerhed Du kan altid regne med at få hjælp fra HK, hvis du får problemer på din arbejdsplads. Millioner til medlemmerne Hvert år får over tusind medlemmer faglig og juridisk hjælp fra HK Service til at løse konflikter med deres arbejdsgivere. Alene i 2009 har HK Service Hovedstaden skaffet 59,8 millioner kroner hjem til knap 1.200 medlemmer. Uden hjælp fra HK havde de sandsynligvis aldrig fået en krone. Så der er ingen tvivl om, at det er en god ide, at have sin fagforening i ryggen, når man bliver uenig med sin arbejdsgiver. Du har krav på fuld juridisk bistand fra HK efter bare tre måneders medlemskab. Faglig bistand kan du få fra den dag, du melder dig ind.

Den organiserende fagforening • Udspringer på din egen arbejdsplads. • Inddrager dig i løsningerne. • Har de lokale tillidsrepræsentanter som krumtap. • Bygger på samarbejde mellem netværk. • Har en vision at kæmpe for.

4


Nyt job? Husk at fortælle det til afdelingen, hvis du skifter job. Send os en mail eller et brev med oplysninger om: • Dit cpr-nummer, navn og adresse. • Navn, adresse og telefonnummer på din nye arbejdsplads. • Din titel og hvilken branche du er ansat i. • Din ugentlige arbejdstid.

Mange typer af konflikter Konflikter mellem arbejdsgivere og medarbejdere kan handle om stort set hvad som helst. Der kan være tale om overtrædelser af Funktionær­loven, Ferieloven, Lov om ansættelsesbeviser eller andre love. Eller det kan skyldes overtrædelser af overenskomsten, uretmæssig fyring eller uenigheder om lønnen. Også når det gælder om at sikre et godt arbejdsmiljø, opstår der ofte konflikter. En del medlemmer får hjælp efter en arbejdsskade eller arbejdsulykke og endnu flere, fordi de har været udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Faglig førstehjælp Har du problemer på din arbejdsplads og får brug for hjælp fra en af afdelingens faglige sekretærer? Så ring direkte til tlf. 33 30 29 55. Telefonen bliver taget af en faglig sekretær, som sandsynligvis kan hjælpe dig her og nu. Og skulle det ske, at løsningen af dit problem kræver specialviden for eksempel inden for en bestemt branche eller fagligt område, finder den faglige sekretær hurtigt den med­arbejder i afdelingen, der bedst kan hjælpe dig videre.

Dine fordele Som medlem af HK Service får du hjælp: • til at løse faglige og juridiske problemer. • fra HK’s advokater, hvis der er brug for det. • til at sikre, at din ansættelseskontrakt er i orden. • til at sikre, at løn- og arbejdsvilkår er i orden. • hvis der er problemer med det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø. • til at forbedre dine arbejdsvilkår. • til at gennemskue regler om ferie, orlov, pension og andet. Desuden har du ret til konfliktunderstøttelse Hertil kommer en række andre fordele. Som for eksempel muligheden for at deltage i faglige og sociale arrangementer, tilbud om målrettet efter- og videreuddannelse og muligheden for at tegne en lønforsikring eller andre forsikringer.

Velkommen i HK Service Hovedstaden

5


Din garanti for gode løn- og arbejdsvilkår HK Service Hovedstaden fungerer som en organiserende fagforening, som først og fremmest er til stede ude på arbejdspladserne. Hvert år får hundredvis af virksomheder besøg af afdelingens faglige sekretærer. Ikke alene i forbindelse med problemer på arbejdspladsen eller fordi der skal forhandles overenskomst. Afdelingen kommer også ud for ganske enkelt at møde medlemmerne og få etableret en konstruktiv dialog om muligheder og behov. Den tætte kontakt til medlemmerne betyder, at flere og flere medlemmer er rigtig godt rustede til selv at kæmpe for indflydelse og bedre arbejdsforhold på lige netop deres arbejdsplads. Og det er en af de helt store fordele ved at fungere som en organiserende fagforening. Det vil sige en fagforening, der ikke alene står parat med hjælp og service til medlemmerne, når der er brug for det. Din fagforening sørger også for at engagere dig, så du i højere grad er med til at præge udviklingen på lige netop din arbejdsplads.

Aktive HK’ere Selv om du måske er dækket af en landsdækkende overenskomst eller en af de mere end 500 særoverenskomster, som afdelingen har indgået, er der mange medlemmer, der ikke har overenskomst og dermed heller ikke har ret til pension, feriefridage, løn under barsel, og hvad der ellers følger med.

Din løn er vigtig HK’s lønstatistik er et uundværligt redskab både under overenskomstforhandlinger og individuelle lønforhandlinger. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt husker at sende oplysninger om deres løn ind til HK’s lønstatstik, når de samles ind om efteråret. Du finder lønstatistikken på www.mithk.dk

6

Velkommen i HK Service Hovedstaden


Bliv aktiv Arbejder du et sted, hvor der endnu ikke er en tillids­ repræsentant eller andre tillidsvalgte? Så overvej, om det ikke er noget for dig. Som tillidsvalgt kan du få større indflydelse på, hvordan din arbejdsplads udvikler sig. Og du får adgang til informationer, som du måske ellers ikke ville få. Afdelingen hjælper gerne alle med at få etableret en HK Klub på arbejdspladsen.

Afdelingen hjælper naturligvis gerne sine medlemmer med at få forhandlet sig frem til ordnede forhold. Men det kan sjældent lade sig gøre uden opbakning fra engagerede og aktive medlemmer på arbejdspladsen, der gerne vil være med til at ændre på forholdene.

Det virker Afdelingens tætte kontakt til HK’erne på arbejdspladserne giver resultater. Ikke alene får det flere og flere til at arbejde aktivt for at få forbedret arbejdsforholdene. Det stigende engagement blandt HK’erne betyder også, at flere og flere melder sig ind i HK. Det øger naturligvis mulighederne for at få en aftale på plads væsentligt. Ikke mindst så længe den uretfærdige 50 % regel stadig gælder. Ifølge den skal arbejdsgivere, som er med i en arbejdsgiverorganisation, kun indgå overenskomst, hvis over halvdelen af medarbejderne på HK-området er medlemmer af HK. Derfor er fjernelse af den diskriminerende regel også et hovedkrav under overenskomstforhandlingerne i 2010.

Er du dækket? Ud over de mere end 500 særoverens­ komster har HK Service landsdækkende overenskomster med: • Dansk Industri (herunder HTS Arbejdsgiverforeningen) • Dansk Erhverv • Tandlægeforeningen • HORESTA • PLA (Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening) • Boligselskabernes Landsforening.

Find jobbet med HK Er du ledig eller på udkig efter et nyt job? Så brug HK Jobformidling Hovedstaden. Det gør du ved at lægge dit CV ind i www.mithk.dk. Det er nemlig her, jobformidlingen leder efter egnede kandidater til ledige job til interesserede arbejdsgivere. Så når der er en arbejdsgiver, som matcher dine kvalifikationer, vil du blive ringet op. Kontakt: Tlf. 33 30 29 39 eller akasse.jobformidling.kbh@hk.dk

Kontakt afdelingen, hvis du arbejder et sted uden overenskomst. Så hjælper vi dig med at få en aftale på plads. Afdelingen indgår hvert år masser af nye overenskomster. Og som regel er det ikke så svært at få en aftale, som man måske kunne tro. Det er nemlig også en fordel for arbejdsgiverne at få ordnede forhold og klare retningslinjer.

Velkommen i HK Service Hovedstaden

7


En broget skare Som medlem af HK Service er du med i et fællesskab, der dækker en række brancher indenfor Privat Service, Sundhed & Velvære, Organisationer, Transport & Turisme og Luftfart. Fælles for medlemmerne er, at de alle arbejder et eller andet sted i Region Hovedstaden.

Her er medlemmerne Branchesektion Privat Service Herunder brancheklubberne HK/Bolig BfA

16.408 1.000 531

Branchesektion Sundhed & Velvære Herunder brancheklubben Klinikassistenter i KA-klubben 1.455

2.338

Branchesektion Organisationer Svarende til Brancheklubben for Organisationer

4.824

Branchesektion Transport & Turisme

2.604

Branchesektion Luftfart

1.673

Medlemmer i tværfaglige brancheklubber Sam-Data LAK Læge- og sygeplejesekretærer AkademiMerkonomer Freelancere & vikarer

2.335 1.833 573 519 482

Seniorklubberne

3.160

Du kan klikke dig ind til branchernes hjemmesider på www.hkservice.dk

Selvvalgt uddannelse Er du klar over, at de fleste overenskomster giver dig ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året? Uden at det vel at mærke koster din arbejdsgiver en krone. Læs mere på www.selvvalgtuddannelse.dk.

8

Velkommen i HK Service Hovedstaden


Vi holder dig opdateret HK Service Hovedstaden gør sit bedste for altid at være i så tæt kontakt som muligt med medlemmerne.

Medlemsbladet Afdelingens medlemsblad udkommer seks gange om året og sendes ud sammen med sektorbladet HK/Privat. At det læses flittigt, er der ingen tvivl om. Afdelingen får mange henvendelser fra medlemmer på baggrund af artikler, der har været bragt i bladet. Samtidig er medlemsbladet afdelingens ansigt udadtil. Det bruges nemlig også til at informere de øvrige medier og politikerne om de problemer, medlemmerne støder på.

Hjemmesiden Afdelingens hjemmeside er en integreret del af alle HK’s hjemmesider, så du nemt og hurtigt kan komme videre fra afdelingen til for eksempel sektor og forbund. På afdelingens hjemmeside kan du løbende følge med i, hvad der sker i afdelingen og læse nyheder, der vedrører dig. Desuden er det her du finder svar på faglige spørgsmål samt tilbud om kurser og aktiviteter.

Nyhedsbrev Afdelingens elektroniske nyhedsbrev, sendes ud til medlemmerne, når afdelingen har vigtige og aktuelle informationer, nyheder eller tilbud, ligesom du kan tilmelde dig de forskellige arrangementer direkte via nyhedsbrevet. Får du ikke nyhedsbrevet, så tilmeld dig på afdelingens hjemmeside.

Din egen fagforening Indret din helt egen version af HK på www.mithk.dk. Her finder du blandt andet lønstatistikken, jobformidlingen, kursuskataloget og diverse online blanketter.

Velkommen i HK Service Hovedstaden

9


Vores mærkesager HK Service Hovedstadens mål er at være Danmarks bedste fagforening og medlemmernes foretrukne valg. For at nå målet koncentrerer afdelingen sin indsats om mærkesager som bedre organisering af medlemmerne, flere overenskomster, optimale forhold for alle tillidsvalgte og bekæmpelse af ulighed. En organiserende fagforening HK Service gør en ekstra indsats for at styrke sammenholdet og fællesskabet mellem arbejdspladser og afdeling. Derfor har HK Hovedstaden et team af organisere. Det vil sige et hold af faglige medarbejdere, der arbejder målrettet med at hjælpe medlemmerne til at få organiseret sig ude på arbejdspladserne. Formålet er at involvere og engagere både nuværende og nye medlemmer til i langt højere grad at arbejde aktivt for forbedringer på deres egen arbejdsplads. Erfaringerne viser, at medlemmerne på en måde får udviklet et reelt sammenhold og fællesskab gennem HK. Resultatet er, at HK Service Hovedstaden ikke alene tiltrækker medlemmer ved at levere en god service, men også ved at styrke medlemmernes evne til selv at handle. Eller sagt på en anden måde: HK Service er en organiserende fagforening, der hjælper medlemmerne til at få mere indflydelse på deres arbejdsforhold og på udviklingen af arbejdspladsen.

Flere overenskomster HK Service besøger hvert år hundredvis af arbejdspladser, som endnu ikke har indgået en overenskomst med HK. Og i rigtig mange tilfælde giver det resultater. Der er nemlig ingen tvivl om, at arbejdsgivere, der har en overenskomst, også har lettere ved både at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Så derfor er det ikke kun en fordel for de ansatte, men også for ledelsen, at der er aftalt klare spilleregler for løn- og arbejdsvilkår. Og det får man nemmest ved hjælp af en overenskomst.

Kurser i din mail-boks Tilmeld dig Nyhedsbrevet Kursusnyt og få tilbud på mail om alle de kurser, som HK Hovedstaden tilbyder i samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner. Læs mere på www.hkservice.dk.

10

Velkommen i HK Service Hovedstaden


Fuld opbakning til tillidsvalgte Det er en stor fordel for en arbejdsplads at have aktive tillidsfolk. Ikke alene for den enkelte medarbejder, der til hver en tid kan få hjælp og råd fra sine tillidsvalgte, men også for arbejdsgiveren, der kan nøjes med at forhandle og indgå aftaler med medarbejdernes repræsentanter frem for at forhandle individuelt med hver enkelt medarbejder. Samtidig er der ingen tvivl om, at uden en hær af aktive og engagerede tillidsrepræsentanter og andre fagligt aktive ville afdelingen slet ikke kunne fungere. Derfor gør HK Service Hovedstaden en ekstra indsats for at give de tillidsvalgte den bedst mulige service. Først og fremmest ved hjælp af uddannelse, men også i form af løbende dialog og udviklingssamtaler mellem den tillidsvalgte og en faglig sekretær fra afdelingen.

Til kamp mod ulighed • Er det rimeligt, at mænd får mere i løn end kvinder? • Er det i orden, at der bliver større og større forskelle mellem rige og fattige? • Kan vi acceptere, at bestemte grupper i samfundet bliver udsat for diskrimination? • Og er vi indforstået med, at store dele af verdens befolkning både må leve med sult og undertrykkelse? Nej, det er ej. I hvert fald ikke, hvis du spørger HK Service Hovedstaden. Derfor har afdelingen nedsat et udvalg, der arbejder for at bekæmpe enhver form for ulighed. Ved hjælp af kampagner og oplysning om uretfærdighederne vil afdelingen sætte fokus på problemerne og på den måde få mobiliseret medlemmerne til også at gå ind i kampen for en verden, hvor goderne er mere ligeligt fordelt.

HK Ungdom Hovedstaden Er du medlem af HK Service Hovedstaden og under 31 år, så er du også automatisk medlem af HK Ungdom Hovedstaden. www.surf.hk.dk

Velkommen i HK Service Hovedstaden

11


Udgivet 2010 af HK Service Hovedstaden Artillerivej 30 2300 København S

Tekst: Dorte Schmidt Layout/produktion: raschgrafik.dk Illustrationer: Bob Katzenelson


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Velkommen i HK Service Hovedstaden by Pressefolden - Issuu