Issuu

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:19

Side 1

DYREFONDET Hunde-Journalen• Katte-Journalen Nr. 6 • december 2010/januar 2011 • 65. årgang

Heldige svin Mød minigrisene fra Falster, der ifølge opdrætteren er lige så dejlige og sjove kæledyr som for eksempel hund og kat. Læs side 12

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:19

Side 2

INDHOLD

Fra hjælpeløs til flyvefærdig side 4

Minigrise er skønne familiemedlemmer side 12 Vi var Tigris’ sidste chance side 26

Dyrefondets nytårsråd side 25

Bier i baghaven side 7

Dogwalker: Tavshed er guld side 16 Dyrefondets juleråd side 30 Ghithas side Dyrlægen skriver Set og sket Læsernes pletskud Spørg Dyrlægen Med tak modtaget Bestillingskupon Hunde sørger for lys i parken side 10 2

DYREFONDET nr. 6/2010

Årets julegaver side 21

side 11 side 19 side 31 side 32 side 33 side 34 side 35

Forsidefoto: Dorte Schmidt

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

DYREFONDET arbejder for dyrs velfærd Ericaparken 23 2820 Gentofte Telefon: 39 56 30 00 Fax: 39 56 33 60 post@dyrefondet.dk www.dyrefondet.dk Telefontid: Mandag til fredag: Kl. 10-15 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg Bestyrelse: Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, lektor cand. psych. Bettina Hjortholt, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen, redaktør Aase Reinhard. Formål: • At organisere og gennemføre dyreværnsarbejde. • At skabe større forståelse for dyrenes vilkår. • At skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt. • At sprede oplysning om glæden ved dyr. • At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs naturlige livsform. Tilsluttet: World Society for the Protection of Animals. Konsulenttjenesten: Rådgivning i spørgsmål om dyr. Mandag til fredag: Kl. 10-15 Telefon: 39 56 30 00 Gaver og arv: Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, ligesom Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv. Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikkerhedstjeneste tager sig af dyr ved ejerens død. Hunde-Journalen • Katte-Journalen Udkommer: 6 gange årligt Årsgebyr: 175 kr. Redaktion: Vibeke Haslund (ansv.) Redaktionsudvalg: Finn Boserup og Hanne Goldschmidt. Produktion: Redaktør: Dorte Schmidt (DJ). Grafisk konsulent: Gorm Sejersen. Repro og tryk: Arco Grafisk A/S. ISSN 1601-5819 Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens. Deadline næste nummer: 7. januar 2011. Det udkommer 3. februar 2011.

25/11/10

14:19

Side 3

Nej til dyremishandling som underholdning Skal dyrenes ve og vel sættes på prøve i underholdningens navn? Nej, selvfølgelig ikke, vil de fleste sikkert sige. Men hvorfor sker det så alligevel hele tiden? Julen er ikke bare hjerternes fest, men det er også en tid for eftertanke og refleksion. Det er godt, når DR1 i programmet ”Kontant” sætter fokus på forholdene hos de danske svineproducenter. For det minder os om, at også julens flæskesteg jo stammer fra et levende dyr – en gris, der vel at mærke burde have haft et godt, sundt og naturligt liv hos en rigtig landmand. Men når samme kanal i programmet ”Så er der hund” viser forskellige børn, som får til opgave, endda sammen med en hundetræner, at overbevise forældrene om, at et barn på 11 år kan tage det fulde ansvar for en hund, der hentes fra et internat – så stiller sagen sig meget anderledes. Vi dyrevenner ved nemlig, at et barn, uanset hvor brændende ønsket om en hund er, aldrig må eller kan påtage sig ansvaret for et dyr. Der er som bekendt også set eksempler på, at selv voksne ikke er i stand til at leve op til et sådant ansvar. Når TV Zulu i foråret kunne underholde seerne i flere omgange med udsendelsen ”Kvægræs”, hvor 12 kendte danskere legede ”rigtige cowboys” med halejagt og brændemærkning i bedste rodeo-stil, så sker underholdningen i alt for stor grad på bekostning af dyrenes tarv. For slet ikke at tale om det forkastelige i, at danske rollemodeller får lov til at mishandle dyr i USA for en dansk tv-kanal i underholdningens navn. Da jeg forleden blev kontaktet af én af Dyrefondets trofaste dyrevenner, kunne hun fortælle om et trafikskadet dyr. Hun havde forsøgt at få nogle mennesker til at hjælpe sig, men forgæves - hun fik kun en hovedrysten som reaktion. Vi er da vel ikke ved at blive ligeglade med, hvordan dyrene har det? Hvorfor finder vi os i at blive underholdt på dyrenes bekostning? Det skal være mit juleønske og mit håb for det nye år, at vi alle sammen lige stopper op og tænker over, hvordan det nu lige er, vi gerne vil behandle dyrene. Det gælder, uanset om vi er ansat i mediebranchen, er kødproducenter eller bare forbrugere af underholdning og produkter, der stammer fra dyr. Rigtig glædelig jul og et dyrevenligt nytår. Venlig hilsen Vibeke Haslund direktør DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:19

Side 4

Fra hjælpeløs til selvstændig I løbet af bare tre måneder forvandles nyfødte og hjælpeløse killinger til små, selvstændige personligheder. Følg med i, hvordan de små pus bliver klar til at flytte hjemmefra, når de er 12 uger gamle. Af Eva Baden · Foto: Lis Dahlstrøm, Sundisk Abyssiniere

Når killingen er født og vasket ren af sin mor, bruger den lugtesansen til at finde frem til en dievorte og ”knapper” sig fast i mælkebaren. Når alle killinger er født, lægger moren sig, så hendes krop og ben Cirka 8 dage gamle begynder killingerne at åbne øjnene og folde ørerne ud. Begge øjne åbner sig ikke nødvendigvis på samme tid, ligesom alle killinger i kuldet heller ikke åbner øjnene samtidigt. Øjnene er endnu ikke tilstrækkeligt udviklede til rigtigt at kunne bruges, og moren sørger stadig for, at killingerne beskyttes mod stærkt lys. Killingerne er stadig for små til at gå, så de bevæger sig kun, når de møver rundt i fødekassen for at få mælk eller varme. De bruger nemlig hinanden som varmepuder, så deres næringsindtag kan bruges til at vokse med. 4

DYREFONDET nr. 6/2010

danner en fin lille hule for killingerne, og de nyfødte malker med forpoterne omkring dievorterne for at få mælken til at flyde. Den måde at malke med forpoterne på kan man ofte opleve en

voksen kat gentage, når hyggestunden er allerbedst. En killings fødselsvægt er normalt 75-120g, og den ugentlige vægtforøgelse svarer til fødselsvægten i de første uger.

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:19

Side 5

To uger gamle og nu med begge øjne helt åbne. Alle killinger fødes med blå øjne. Når de er 7-8 uger gamle, begynder skiftet til den blivende øjenfarve. Først bliver den blå farve mere grumset at se på, §

og i løbet de næste 4-8 uger udvikles den endelige øjenfarve. Et kig på øjenfarve kan derfor – sammen med størrelse og vægt give et fingerpeg om alderen på en killing.

I 4-ugers alderen begynder interessen for mad at dukke op. Indtil da har morens mælk været alene om at sørge for killingernes vægtforøgelse. Og det er noget af en indsats. På blot fire uger kan killingerne nemt tage så meget på i vægt, at det svarer til halvdelen af morens egen normalvægt. Så der er ikke noget at sige til, at hunkatte med små killinger i nogle tilfælde ligner anorektiske, magre modeller. §

I 6-ugers alderen skal ALT undersøges og afprøves, og motorikken udvikles og sættes på nye prøver. Når man ser sådan en killing, som er i færd med at udforske verden, så kan man fristes til at tro, at den er gammel nok til at klare sig selv. Men intet er mere forkert. Bare vent en time, og se så, hvordan en træt lille killing putter sig ind til sin mor og bliver vasket og nusset, mens den tryg og tilfreds falder i søvn ved mælkebaren. Det varer stadig mange uger, før trygheden hos mor kan undværes.

§ DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:19

Side 6

Når killingerne er 10 uger, er der fuld fart over feltet, og den spæde start til uafhængighed fra moren tager form. Også i den periode bruger moren kræfter på at opdrage killingen: Den rigtige jagtteknik skal indlæres (også selvom det kun er på legetøj eller mors hale), og killingens søskende er med til at præge killingen, så den som voksen har den rette sociale adfærd. Opdragelsen er et vigtigt led i killingens udvikling, og mangler den, så vil man ofte opleve, at katten får adfærdsproblemer senere i livet.

12 uger gammel og til det første dyrlægebesøg. Killinger skal vaccineres, når de er 12 uger, og igen når de er 16 uger. Så er de bedst sikret mod katteinfluenza og kattesyge. Samtidig med vaccinationen får killingen et generelt sundhedstjek af dyrlægen, som på billedet er i gang med at lytte på hjerte og lunger. Endelig er killingen så småt klar til at flytte ud i nyt hjem. 6

DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 7

Bier i baghaven Vilde bier er udryddet i Danmark. Derfor er landbruget, frugtavlere og almindelige haveejere afhængige af, at nogen holder bier og bekæmper den lille blodtørstige varroa-mide, der slår de små nyttige bestøvere ihjel. Mød to nybagte biavlere, der gerne vil hjælpe bierne, og som samtidig glæder sig til at nyde deres egen hjemmeproducerede honning.

En gang røg sløver bierne, så man kan få lov til at tage pladerne op.

Tekst og fotos: Dorte Schmidt Palle Eli Jensen tænder op i røgpusteren med tørre kviste af regnfang og sætter den ned i kurven til de andre redskaber. Sokkerne bliver trukket godt ud over bukserne, så bierne ikke kan komme ind nogen steder. Han tager bi-anorakken - eller som han kalder den burkaen - på og trækker et par gummihandsker med elastik i manchetterne godt op på armene. Og så går vi ellers op til bierne i genboens store baghave. Her venter

Peter Hahn ved de to bistader iført præcis samme udstyr som Palle. De puster røg ind i flyvehullet. Det får bierne til at tro, at deres hjem er truet af brand, og de fylder maverne med honning for at have et forråd med, hvis de skal forlade boet. De fyldte maver sløver bierne, og samtidig har de sværere ved at krumme sig sammen og stikke. Røgen betyder med andre ord, at de to nybagte biavlere, der står i en have ved Mårslet syd for Århus, kan løfte låget på det ene af staderne og begynde at tage tavlerne med

honning, bier og larver op en efter en. Jagten på Palles tilsyneladende forsvundne dronning er i gang. Uden at bierne vel at mærke bliver sure over det. De tumler bare summende rundt.

Fra får til frugthave - Beslutningen om at få bier tog vi sidste efterår. I de sidste mange år har jeg haft får i baghaven. Men efterhånden var det kun mig, der synes, det var sjovt. Børnene er DYREFONDET nr. 6/2010

§ 7

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 8

klemme den, siger han, mens han løfter den ene tavle op efter den anden for at se, om hun dog ikke gemmer sig et sted.

Fredelige bier

En ny arbejder er på vejud af sin puppe og vil snart være i gang med at hjælpe kollegerne.

ligeglade. Derfor har jeg i stedet plantet frugttræer. Og så er det jo naturligt også at tænke i bestøvning af blomsterne, fortæller Peter. Palle arbejder sammen med en biavler, så han havde også stor lyst til at komme i gang. Samtidig ville han gerne være den af de to, der tog kurserne i biavl. Så fra januar har han troligt siddet på skolebænken hver mandag aften. Undervisningen i Århus og omegn foregår i Skolebigården i Risskov, som biavlerforeningen driver sammen med Jordbrugets UddannelsesCenter. - Jeg går i skole, og så bliver

Peter biavler ved hjælp af sidemandsoplæring, forklarer Palle.

Jagten på dronningen Palle og Peter har ganske enkelt købt en begynderpakke gennem Danmarks Biavlerforening, som indeholder alt, hvad man er brug for. I april satte de hvert sit bistade op og købte samtidig to bifamilier med godt 10.000 bier og en dronning i hver. Peter så sin dronning i aktion i går, så han er sikker på, at hans familie har det godt. Men Palles dronning er ikke til at finde. - Jeg må være kommet til at

Dronningen er farvet med en plet på ryggen, som fortæller, hvilket år hun er født. For mens arbejderbierne er slidt op efter nogle få uger, kan dronningen leve i 5-6 år. - Normalt skifter man hende dog ud, når hun er 3 år, forklarer Palle og erkender, at han nok er nødt til at anskaffe sig en ny dronning. Han kan nemlig heller ikke finde hverken æg eller larver, som er resultatet af dronningens indsats i bifamilien. - Selv om bierne godt kan opdrætte en ny dronning selv ved at give en larve ekstra gode forhold og mad, er det ikke løsningen. Der findes avlere, som har specialiseret sig i at lave dronninger og droner, der har et roligt temperament og ikke er aggressive. Sådan en er jeg nok nødt til at købe, siger Palle. Når dronningen ankommer til bifamilien, er hun parret og leveringsdygtig i samme type æg, lige indtil hun dør.

Varroa-miden I søgningen efter Palles dronning ser vi alle dele af bistadets indre. Dronningegitteret, der skal sikre, at dronningen bliver i de nederste magasiner. Jomfrutavlerne, hvor starten på de sekskantede små kamre til larverne er lavet, så det er nemmere for bierne at bygge vide-

Om varroa-miden

Peter har fat i en af de vokstavler, som bierne endnu ikke har forsynet med celler til honning og larver. 8

DYREFONDET nr. 6/2010

Varroa-miden stammer fra Asien og har siden spredt sig. De første angreb i Danmark skete i 80’erne. I dag kan en bifamilie ikke overleve, med mindre den får hjælp fra mennesker til at bekæmpe miden med. Den lille mide, der lever af at suge blod fra bier og larver, gør bierne deforme og smitter dem med virussygdomme, som de dør af.

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 9

Om honningbien

Sådan ser tavlerne ud, når bierne har bygget cellerne op. Når en celle er fyldt op med honning, eller når en larve har forpuppet sig, bliver cellerne lukket med låg.

re. Og så er der den tomme dronetavle, hvor bierne bygger større kamre. Dronernes egentlige formål, som er at befrugte en ny dronning, er dog ændret. Den frygtede varroamide foretrækker nemlig at suge blod fra en drone, der tilbringer længere tid i cellen som larve og puppe end de andre bier. Så droner og mider bliver ganske enkelt løbende fjernet fra bistadet og dræbt. Også den særlige Nassenheiderfordamper i en af tavlerne er et led i bekæmpelsen af miderne. Om efteråret, når honningen er høstet, fyldes den med nøje afmålte mængder af myresyre, der dræber miderne uden at bierne tager skade.

60.000 bier Det kræver ikke meget mere end et par timers arbejde om ugen at passe et bistade. Men de to nybagte biavlere erkender, at de her i starten tilbringer mere tid sammen med deres nye venner. - Det er bare så fascinerende at følge med i deres liv, siger Peter og Palle supplerer: - Den største begynderfejl er efter sigende, at man kan komme til at kigge sine bier ihjel. Der er trods alt grænser for, hvor meget de kan tåle at blive forstyrret. Hvis alt går godt, er Palle og Peters familier vokset til at tælle hver godt 60.000 bier, inden som-

meren er slut. Af dem overlever 10-15.000 i staderne til næste forår.

De kan blive sure At man skal have respekt for de små nyttedyr fik Palle at føle få dage efter interviewet med Dyrefondet. Han ville endnu engang tjekke, om hans dronning dog ikke alligevel var der et eller andet sted. Men han havde problemer med at få røgpusteren til at fungere ordentligt. Og samtidig havde han træsko og ikke de anbefalede gummistøvler på fødderne. De var så fredelige den dag, hvor du gik rundt i bare ben og tog billeder af dem. Så jeg tænkte: Det går nok. Men det var dumt, understreger han. Bierne gik til angreb, og Palle blev stukket mindst 30 gange gennem strømperne. Han er heldigvis ikke allergisk, men kroppen reagerede så voldsomt på giften, at han måtte på hospitalet med fuld udrykning og have modgift. Oplevelsen har dog ikke afskrækket Palle og Peter. De har lovet hinanden at passe bedre på i fremtiden. Og samtidig har de naturligvis sikret sig, at ingen af naboerne er blevet så forskrække- de, at de vil have fjernet bierne i Peters baghaI ve.

En bifamilie består næsten udelukkende af arbejderbier. Unge bier med særlige fødekirtler sørger for at fodre larverne og dronningen og holde rent. Andre har særlige vokskirtler og bygger kamre til larver og honning. Når bierne bliver ældre, varetager de jobbene som soldater, lagerarbejdere eller indsamlere. Ud over de tusindvis af arbejdere rummer bifamilien også nogle få hundrede droner. Deres opgave er udelukkende at befrugte en eventuel ny dronning. Hvis dronningen dør, sørger bierne for at udklække en ny dronning. Det samme sker, hvis bierne har for lidt plads, og den gamle dronning tager af sted med halvdelen af boets bier for at finde et nyt hjem. En dronning parrer sig, når den er få dage gammel med op til 10 droner. Derefter parrer den sig aldrig mere. Dronningen lægger befrugtede æg, der bliver til arbejdere eller dronninger, mens de ubefrugtede æg bliver til droner. Om sommeren er en bi slidt op efter bare få uger på farten, men de bier, der udklækkes i september, lever helt til foråret. Om vinteren lever bierne af deres forråd af honning - eller det sukkervand, som biavleren serverer. De klumper sig sammen midt i boet omkring dronningen og holder en konstant temperatur ved at vifte med vingerne.

Kom selv i gang Du finder alle oplysninger om, hvordan du selv kommer i gang som biavler hos Danmarks Biavlerforening på www.biavl.dk

DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 10

Hunde sørger for lys i parken

I en hundepark i USA er det rent faktisk hundene selv, der sørger for, at der også er lys i parken, når mørket falder på. I gadelygten brænder der nemlig gas, som stammer fra hundenes efterladenskaber.

Tænk, hvis din hunds efterladenskaber rent faktisk kan gøre nytte og for eksempel sikre, at der er lys i de offentlige parker? Park Spark Projektet arbejder målrettet for at udbrede den ide.

Af Dorte Schmidt Foto: The Park Spark Project En flok hunde løber glade rundt i hundeparken, mens ejerne står og snakker. Og når en af hundene sætter sig for at slippe af med afføringen, bliver der naturligvis samlet op. Men i den her hundepark ryger posen ikke i en skraldespand, som den slags ellers plejer at gøre rundt omkring i verden. Nej, pose og indhold droppes ned i hullet på den store tank, der står i et hjørne af parken. Derefter drejer hundeejeren lidt rundt på det store hjul, så der bliver rørt rundt nede i tanken. På den måde forvandles hundeposer og indhold til metangas, der kan bruges til rigtig mange fornuftige ting. Som for eksempel til at få 10

DYREFONDET nr. 6/2010

en gammeldags gaslygtepæl til at lyse.

Tonsvis af høm høm Den noget specielle hundepark ligger i Cambridge i Massachusetts, USA, hvor kunstnere, opfindere og forskere har slået sig sammen om at finde ud af, hvordan vi kan få noget godt ud af de tonsvis af hundeefterladenskaber, som menneskets bedste ven beriger os med hver eneste dag. Initiativet til projektet er taget af kunstneren Matthew Mazzotta, der fik ideen under sine rejser, hvor han oplevede, hvordan flere andre udnytter deres dyrs afføring og forvandler skidtet til energi. I New Mexico løb han for eksempel ind i en husejer, der bru-

ger hønsemøg til at fremstille gas til køkkenet. Og i en landsby i Indien har han oplevet, hvordan en lille landsby forvandler køernes gødning til gas i en underjordisk tank for at bruge den til madlavning.

Første af slagsen Siden er det lykkedes for Matthew at få flere fagfolk med på ideen. Resultatet er Park Spark Projektet (spark betyder gnist). Gaslygtepælen i hundeparken i Cambridge er indtil videre den første af slagsen. Den blev officielt indviet 1. september i år. I øjeblikket er idemændene i gang med at finde seks nye byer, hvor det er meningen at udvikle lignende projekter i løber af foråret 2011.

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 11

GHITAS SIDE

Den smukke gamle gadelygte er doneret af byen Boston til projektet. Den er ombygget, så den fungerer med metangassen fra hundenes afføring. Foto: Carsten Lundager Tanken er at få udbredt den gode ide til alle offentlige parker. Det eneste, det kræver, er en tank, som enten kan stå på jorden eller være gravet ned. Desuden skal hundeejerne sørge for at bruge en særlig type hundepose, som nedbrydes under processen. Selve gassen kan ikke kun udnyttes til lys. I parker med caféer er det oplagt, at de også får glæde af den. Læs mere om ”The Park Spark Project” på www.parksparkproject. com eller på projektets side på Face-book.

Med blus i den fine, gamle gaslygtepæl har både hunde og mennesker nu også glæde af parken efter mørkets frembrud.

Vi vil gerne gøre det bedre Jeg går i efterårsskoven, som snart er vinterskoven, og lytter. Lytter til menneskene og hundene og fuglene og træerne, og det hele summer af hvile og forbereden sig til vinteren. Når kulden kommer – og frosten – bliver vi så fåmælte og tavse, og vi tænker indad og gør en lille smule op med os selv og verden omkring os. Hvad har vi oplevet i dette år, som stadig lever med os? Sorger og glæder, som nu livet er! Vi kunne have gjort det bedre. Vi kunne have taget mere del i det politiske liv. Eller i vores medmenneskers, dyrenes, vores nærmestes liv og velfærd. Børn, børnebørn, venner. Jeg vil blive bedre til det hele i 2011! Jeg vil, og jeg kan, og der er

ingen, som skal forhindre mig! Vi tænker sådan - mange af os, og jeg tror ikke, at alle disse tanker er forgæves. Vi overkommer, hvad vi kan. Vi fejler, og vi lykkes. Men vi kan altid stræbe og blive bedre! Det tænker jeg ved hvert årsskifte! Tak for den støtte Dyrefondet har modtaget i årets løb. Den er vi ikke blot meget taknemmelige for, det er af altafgørende betydning for vores arbejde for dyrene i vores verden, og efter julen kommer nytåret! Dyrefondet ønsker alle en fredelig jul og et af de bedste nytår. Skulle vi ikke bare knuse hinanden og give hinanden et kys på kinden – og så klappe vores gode dyr, som vil bo hos os. Alt for dem, de fortjener det hele, al glæden og håbet.

Ghita Nørby formand for Dyrefondet DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 12

Minigrise er skønne familiemedlemmer Grise er både intelligente, nysgerrige og meget lærenemme. Og så er de flokdyr, der elsker at være en del af en familie. Dyrefondet har besøgt barselsgangen hos et opdræt af minigrise på Falster. Tekst og foto: Dorte Schmidt Minigrisene Sara og Maja har deres hyr med de næsten nyfødte små grisebasser. De har begge lagt sig i stilling, og de i alt 13 unger har også godt fat i hver deres patte. Alt er lytter idyl. Men så bliver en af ungerne pludselig utilfreds med sin placering under spisningen, og han hyler op, som kun en gris kan gøre det. Begge mødre er selvsagt nervøse for, at de er kommet til at lægge sig på en af ungerne. De rejser sig øjeblikkeligt op, så alle ungerne øffende og gryntende drysser af. Alt er kaos i et øjeblik. Så får mødrene igen lagt sig til rette, og ungerne myldrer og kravler rundt, indtil de igen har suget sig godt fast. Og så starter skrigeballonen igen. Hele seancen gentager sig, mens Randi Lund står ved siden og griner over den lille ballademager. Først i tredje forsøg er også han glad og tilfreds, og alle får endelig lov til at spise i ro og mag.

Højgravide Bianca Vi er på besøg hos Randi og Thomas Lund og deres to børn i en lille landsby på Falster. Set fra vejen er det et ganske almindeligt hus. Men når man kommer ind i den hyggelige have, bliver man mødt af nysgerrige, gryntende små grise, der går i indhegninger med tilhørende huse. Og det er i et af dem, Sara og Maja i øjeblikket har travlt med deres unger, der blev født næsten samtidig. De går sammen med den højgravide Bianca, der egentlig også burde have født og derfor næsten slæber maven hen ad jorden. - Men det er altså kun, når de er 12

DYREFONDET nr. 6/2010

Nygerrige Daisy vil op til fotografen. Hvis man klør hende på maven, vælter hun helt automatisk om på siden for at få mere. Grise elsker at blive kælet med. gravide, at de gør det. Minigrise har ikke de samme fedtdepoter som for eksempel hængebugsvin. De ligner faktisk en helt almindelig gris – bare mindre, forklarer Randi.

Webcam i stalden Fødslerne klarer grisene selv, mens Randi og Thomas følger med inde ved computeren. Stalden er nemlig udstyret med et webcam, så parret kan gribe ind, hvis der er noget galt. Derfor er det bestemt heller ikke første gang, Randi ser skrighalsen i aktion. - I de første dage efter fødslen rendte vi hele tiden for at se, hvad der dog skete. Indtil vi opdagede, at en af de små altså er ret så insisterende hysterisk med, hvilken patte

han får i munden, griner hun, mens hun hælder en stak græs og ukrudt ud på jorden i indhegningen. Det får både mødre og deres unger til at komme ud for at smovse. Og selv om de små egentlig slet ikke er store nok til andet end mælk endnu, forsøger de sig også med lidt af det grønne. Det samme gør kaninerne, der holder til sammen med grisene.

Orner for sig selv Ud over de barslende søer og de to kaniner tæller bestanden af dyr i familien yderligere to søer og to orner samt to hunde og to katte. Den lille orne Mars er endnu ikke kønsmoden og kan derfor fint dele indhegning med søerne. Den

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 13

voksne orne Nickodemus går til gengæld for sig selv i en anden indhegning. - Sådan er det også i naturen. Søerne holder sammen i flokke med deres unger, mens ornerne går for sig selv, forklarer Randi.

Slåskampe Selv om de 13 små grise ikke er mere en 1-2 uger gamle, har de allerede travlt med at finde deres plads i hierarkiet. - Det ser ud, som om de leger. Men det gør de ikke. De slås for alvor, understreger Randi. Ind i mellem får en af grisene hjælp i kampen af sin mor. Men i det store og hele tumler ungerne rundt på egen hånd for at tilkæmpe sig en plads så højt oppe ad rangstigen som muligt.

Meget renlige Ind imellem er der også en gris, der sætter sig ned for at komme af med afføringen. I starter sker det lige der, hvor trangen nu kommer over dem. Men det varer ikke længe, før også de små grise har lært, hvilken del af indhegningen, som de voksne har udnævnt til at være toilet. - Grise er enormt renlige. Derfor er det også nemt at muge ud hos dem. Alt møget er samlet i et bestemt hjørne, siger Randi og understreger, at det også er let at lære grisene at besørge i en kattebakke, hvis man gerne vil have, at grisene også skal være indendørs.

Grise er store dyr Der findes kun to steder i Danmark med opdræt af minigrise. Det

Minigrise er enormt charmerende og meget nysgerrige.

ene er hos Randi og Thomas på Falster. Det andet opdræt ligger på Langeland. - Når vi begyndte med minigrise, er det, fordi vi havde frilandsgrise, da jeg var barn. Selv om vi slagtede og spiste dem, var de også vores kæledyr. Grise er dejlige at have med at gøre. Man bliver lige så knyttet til dem, som man bliver til sin hund eller kat, forklarer Randi. Men en almindelig gris er for stor at have i en have. Soen Dorit, som Randi kælede med som barn, vejede 324 kg. Og det er helt normalt. En udvokset so vejer i gennemsnit 285 kg og er altså langt større end de svin, der bliver slagtet, når de er et halvt år gamle og vejer omkring 8090 kg. Minigrise er oprindeligt fremavlet for at blive brugt som forsøgsdyr i medicinalindustrien. De vejer op til 100 kg som voksne, men skal helst veje så lidt som muligt. Thomas og Randis mindste gris er den 7-årige Nickodemus, der kun vejer 20 kg.

For et øjeblik siden havde Holly og Snehvide travlt med at tygge på fotografens sko og bukser for at få opmærksomhed. Men så kom Randi med maden …

- Derfor er det også en udbredt misforståelse, at minigrise findes i nærmest lommeformat og kan være i en tekop. Det kan de kun som små. Voksne minigrise er på størrelse med en mellemstor hund, siger hun.

Meget sociale Grise er flokdyr, og derfor sælger Thomas og Randi meget sjældent unger til nogen, der kun vil have én gris. Det sker udelukkende til folk, der er hjemme det meste af dagen, og som vil have grisen indendørs på samme måde, som når man har hund. - Grise er meget sociale og har et stort behov for at være sammen med andre. Til gengæld er de meget nemme at stille tilfredse. En god kløtur på maven og noget godt at spise. Så er livet herligt, siger Randi. Desuden skal de have mulighed for at komme ud og bruge deres tryne i jorden. Og de skal kunne søge i læ, når det regner eller blæser. Kulde klarer de fint. Også frostvejr og sne. Det er værre med de varme sommerdage. Grise kan nemlig ikke svede og skal derfor have et vandbassin, så de kan køle sig af. DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 14

store, at dyrlægen kan se, hvad han laver, og sy såret ordentligt sammen bagefter, fortæller Randi. Efter operationen får ornerne smertestillende medicin og penicillin, så der ikke går betændelse i såret.

Kærlige dyr

Kaninerne bor sammen med grisene og deltager selvfølgelig i det store ædegilde af friskt grønt.

Indviklede regler Uanset om der er tale om minigrise eller om svin fra en besætning i landbruget, gælder der de samme regler. Det betyder, at man for eksempel ikke kan tage sin kælegris med sig i bilen ned til Brugsen. Eller gå en tur på gaden med den i en sele. I følge lovgivningen skal grisene øremærkes, og det skal indberettes til et særligt register, hvis de skal transporteres fra et sted til en andet. Man har heller ikke lov til at have en minigris, hvis man bor i for eksempel en by eller et sommerhusområde. Med mindre man har søgt og fået dispensation af sin kommune. Sådan er det ikke i Sverige, hvor minigrisene er mere almindelige end herhjemme, og reglerne for længst er lempet.

ørerne, og når de små orner er omkring 5 uger gamle og skal kastreres. I fuld bedøvelse naturligvis. I landbruget er det tilladt at kastrere grisene uden bedøvelse indtil det syvende levedøgn. - Men det er dyrplageri, så det gør vi bare ikke. Grisene skal ikke have sådan en traumatiserende oplevelse af at komme i menneskehænder. Hos os får de sovemedicin, så de ikke ved, hvad der sker. Og de bliver først kastreret, når de er så

De nyfødte grise skal videre til deres nye hjem, når de er otte uger gamle. De er alle afsat, længe før de bliver født, og flere står på venteliste til de næste kuld, der kommer. Alle ungerne bliver kælet med og håndteret, så de er godt vant til at være i menneskehænder, inden de sendes af sted. - Vi tager gerne et par stykker med ind i sofaen om aftenen, og ellers sætter vi os i indhegningen. Så kommer de og vil snakke. Grise er meget kærlige dyr, der elsker kontakt, fortæller Randi.

Flæskesteg til jul Randi og Thomas kunne ikke drømme om at spise en af deres egne grise. De er jo en del af familien på lige fod med hundene og kattene. Men det betyder bestemt ikke, at de så heller ikke spiser svinekød. - Det gør vi tit. Og det kan også

Ornerne kastreres Reglerne betyder også, at man ikke bare kan køre sin kælegris til dyrlæge, ligesom man gør det med andre kæledyr. Dyrlægen skal komme ud til grisen og skal i øvrigt også have forstand på landbrugsdyr. - Heldigvis er vores grise næsten aldrig syge. Det er i industribesætningerne, at sygdommene florerer, siger Randi. Dyrlægen kommer, når grisene skal have de store, gule mærker i 14

DYREFONDET nr. 6/2010

Grisene er ikke mere end få timer gamle, før de første kampe om rangordenen er i gang.

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 15

Ren idyl på barselsgangen – nu har selv den hysteriske skrigeballon stillet sig tilfreds med sin placering.

sagtens være, at vi har flæskesteg på bordet til jul. Men så er det kød fra økologiske dyr. Vi vil under ingen omstændigheder give penge til den dyremishandling, der sker i landbruget, siger Randi. Læs mere om Randis og Thomas’ opdræt på www.minigrise.dk, hvor du også kan blive skrevet på venteliste, hvis du er interesseret i selv at få et par grise. Opdrættet på Langeland finder du på www.123hjemmeside.dk/ I minipigslangeland

Hvad siger loven? Inden du beslutter dig for at holde grise som kæledyr, skal du være klar over, at grise er landbrugsdyr. Derfor gælder der helt andre regler end for kæledyr som hund og kat.

Må du have grise? Først og fremmest er det slet ikke sikkert, du må have grise, der hvor du bor. Ifølge den såkaldte aktivitetsbekendtgørelse er det ulovligt at holde svin i byzone- og sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation og stille særlige krav til indretningen af stald og andet. Samtidig skal dine naboer have mulighed for at gøre indsigelse, inden kommunen måske giver tilladelse.

Nyttige links

Strenge regler

På hjemmesiden ”Grisens Verden” har dyrlæger og forskere samlet en masse viden om tamgrisens historie, anatomi, intelligens, adfærd og meget mere. www.grisensverden.dk I Sverige er minigrisene mere almindelige end i Danmark. En af flere gode hjemmesider om minigrise som kæledyr finder du her: www.minigrisen.com

Du skal også være klar over, at reglerne om registrering af grise er betydelig strammere, end hvis du for eksempel har hund. Alle besætninger med svin i Danmark skal øremærkes og registreres i Fødevareministeriets Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Også selv om der kun er ét enkelt svin i besætningen. Du skal sørge for: • At grisen har et besætningsnummer • At grisen er mærket ved flytning • At indberette det til CHR, hvis en gris skal være væk fra hjemmet også selv om du bare skal besøge moster Anna i nogle få timer. • At føre et besætningsregister. • At bekræfte eller opdatere dine CHR-oplysninger én gang om året. • At indberette det til CHR, hvis du holder op med at have dyr.

DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 16

Dogwalker: Tavshed er guld Martin Nistad er en helt speciel hundelufter. Hans mål er at kunne holde sin mund og lade hundene finde deres egen balance i flokken på turen gennem Ermelunden nær København. Det lykkes næsten! Dogwalker Martin Nistad har hentet de forventningsfulde hunde i deres hjem rundt omkring i København. Han får hjælp til at holde sammen på flokken af praktikanten Isabel Halvorsen.

glæde et månedskort til 3.200 kroner.

Ellevilde hunde Martin Nistad har været hundelufter i fem år, og denne efterårsmorgen møder vi ham blandt nye kunder, som han selv siger, og kunder, der har fulgt ham gennem alle fem år. Griffon’en , som forsvinder ind under buskene, er hans ældste kunde. Han ankommer til Ermelunden hver formiddag med varebilen fyldt med forventningsfulde hunde. De vælter ud af burene som galopheste ud af startmaskinen på den anden side af skoven og Klampenborgvej. De er ellevilde. Endelig er de kommet til skoven efter bilturen gennem det indre København fra Amager til Vesterbro og Frederiksberg, hvor Martin Nistad har hentet dem i deres hjem.

Hunde i flok

Af Anne-Sofie Holten Fotos: Carsten Lundager Der er blå himmel foroven og fuglefløjt i skoven, men ind imellem overdøves de af høje skingre pift og råb som ”Dino kom her” eller ”Så er det godt! Stop!”. Ellers er der stilhed i Ermelunden. Kun ivrige hundes puslen i krat16

DYREFONDET nr. 6/2010

tet og piberøg i luften fornemmes. Dogwalker, som den enlige hundefører kalder sig, er på stien med ni hunde i fri dressur på nær en enkelt i snor - og så ham den provokerende, som har en lang line efter sig, så man lige kan stoppe ham, når han finder på at dominere gravhunden. De fleste af hundene er med hver dag, og ejerne betaler med

Martin Nistad er ikke nogen almindelig hundelufter. I det hele taget ikke almindelig. Lidt af en norsk enspænder. Han er højt uddannet, biolog, har studeret alt muligt vedrørende hunde, ikke mindst flokadfærd. Og det er flokken, der fascinerer ham. Har en fortid som mentalbeskriver for Dansk Kennel Klub. Gav hos medicinalfirmaet Lundbeck forsøgshunde et godt hundeliv, synes han selv, ”bortset fra, at de aldrig fik en egentlig ejer at knytte sig til”. Det var der, han fik interesse for at arbejde med hunde i flok.

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 17

Det koster det Der er ca. 50.000 hunde i København, så behovet for hundeluftere er stort. Priserne per gang for godt en times tur i det frie inklusive henten og bringen af hunden ligger fra ca. 160 kr. til ca. 250 kr. Der er penge at spare på flergangskort og månedskort. Ikke alle hundeluftere har en uddannelse, som har med hunde at gøre, så det er vigtigt, at man orienterer sig godt. De fleste har dog en stor kærlighed til hunde og som regel også et godt tag på hunde. Der er også store skolepiger, som gerne vil lufte hunde til en helt anden pris, ca. 40 kr. i timen. Hundene nyder friheden. Nu skal der leges!

Lederskab skal fortjenes Men hans flok består af mange racer, og kan de enes? Dertil siger Martin Nistad, at en hund er en hund, så selvfølgelig kan de det! Kamphunde og muskelhunde bliver dog ikke inviteret ind i flokken. Kravet til hunde i flok, siger han, er jo, at de skal kunne klare at blive udfordret og komme igennem den udfordring, uden at de behøver at æde hinanden. Det kan hunde normalt, men der har de såkaldte muskelhunde eller kamphunde problemer. På turen i skoven tælles hundene med jævne mellemrum. Mangler der én af de gamle kunder, så går Martin Nistad videre med et, ”Han kommer nok, han ved nøjagtigt, hvor vi er. Og ja, efter to minutter er hunden tilbage i flokken. - Nej, jeg er ikke bekymret, det forventes ikke af mig. Har jeg en dårlig dag, reagerer flokken ved at være helt umulig. Lederskab er noget man får, hvis hundene synes, man er ok, ellers ikke, forklarer han. Bagtroppen er Westiehvalpen Coco og den lille fine, velplejede Shih Tzu, Murphy, som kun er med for anden gang. Han skal vænne sig

til den nye situation, men så ser han, hvad de andre hunde gør.

Lærer af hinanden Oppe på Ermelundssletten er der god plads til at løbe. Den lille fine Murphy leger med Westien Coco og Gravhunden Elton. Bagefter fylder han sig med delikate hestepærer. - Her ude i det frie oplever hundene, hvad det vil sige at undersøge det miljø, de befinder sig i, og de finder ud af at leve deres liv under et fælles ansvar og i samspil med andre individer, siger Martin Nistad og fortsætter: - Særligt ejere af hvalpe har meget gavn af, at voksne hunde kan vise hvalpene alle mulige ting og lære dem ikke at være bange. Jeg vil mene, at man får en mere glad og selvstændig hund af det her. Der er ejere, som har haft mange hunde og selv er meget dygtige til at stimulere en hund, men der er også rigtig mange, der får deres første hund, og de har læst nogle bøger om hunde med nogle meget generelle beskrivelser. Men det er først, når du har set rigtigt på hunden, og helst i flok, at du forstår, hvad det egentlig er, at hunden signalerer.

Det er næsten synd for ejerne, som sidder på deres arbejdspladser og knokler, at de ikke kan se deres hunde boltre sig lige nu.

Ingen ris - ingen ros Vi rejser os fra grillpladsen oppe i hestefolden og går ned mod søen. Det er badetid. Springer Spanielen er forsvundet i det fjerne, vi kan lige se, at der sidder en familie i skovbrynet og spiser frokost. De har fået en ekstra gæst. Vi andre går hjemad. Ud af folden og ned ad stien. Martin Nistad pifter med jævne mellemrum, men Spanielen kommer ikke. ”Han kommer, når han synes, min piften kommer for langt væk fra”. Og pludselig er han der. Ingen skæld ud, ingen ros. Alt er, som det skal være. - Det ideelle er jo, at jeg ikke skal korrigere hundene. Jeg har det mål, at hvis jeg kan gå hele turen uden at skulle henvende mig til hundene, så er det det bedste. Mange har alt for travlt med at dirigere hele tiden, men folk, der har kendskab til hunde, siger ikke hele tiden: ”Du må ikke det, og du må ikke det”. Her får de lov til bare at være. Jeg hidser dem ikke op, leger heller ikke med DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 18

Westien løber hen for at hente ham. Jo, der er opstået et venskab mellem de to, og deres ejere skal ikke mangle socialt samvær i aften, når der skal børstes små hunde, inden de lægger sig til at drømme om hjortelugt, rævepis og hestepærer og dejligt mudder.

Tjek forsikringen.

-Det jeg laver her, er mit bedste bud på , hvordan vi kan gøre hundene glade, siger Martin Nistad.

dem, jeg gør intet for at påvirke deres ligevægt. Mit mål er, at de skal være mere i ligevægt, når vi kommer tilbage, end da vi startede turen.

Bruger næsen - Hundene har en helt anden opfattelse af skoven, end vi har. Vi ser nogle træer, som står de samme steder hver dag, og nogle bænke, som står de samme steder hver dag. - De har et duftbillede og et andet farvebillede, som vi slet ikke får med. Så når vi går med dem, så er det to forskellige verdener, vi oplever. De ser glade ud, men hvad føler hundene, og hvad tænker hundene? Det ved vi jo ikke! - Hvis en god fe – ligesom i eventyret, du ved – tilbød mig at opfylde mit højeste ønske, så skulle det være bare én dag at kunne få lov at opleve verden, som en hund oplever den.

Kun venlige hunde - Er der hunde, som har været så dårlige til at være i en flok, at du har måttet frasortere dem? 18

DYREFONDET nr. 6/2010

- Ja, ja, der er hunde, jeg frasorterer, inden de overhovedet kommer med. Det starter med, at jeg besøger hundene i deres hjem og taler med deres mennesker. Det er ikke noget problem, hvis en hund er en bølle en gang i mellem, hvis han ellers retter sig efter mig, når jeg siger stop. - Det er heller ikke noget problem, hvis hunden er lidt sky og nervøs og ikke vant til andre hunde. Men det er et problem, hvis hunden opretholder en aggressiv positur, når jeg møder den, og ikke går ind i en eller anden form for dæmpning, det vil sige fortæller: ”Jeg vil gerne have en positiv kontakt”. Den skal som minimum lægge ørerne lidt ned og lægge halen i en anden vinkel.

Det er vigtigt, at man har en klar, skriftlig aftale om, hvem der har det forsikringsmæssige ansvar for hunden. Hundeluftere forlanger, at ejeren tager ansvaret gennem ejerens lovpligtige ansvarsforsikring, som skal være i orden. Men Dyrefondet opfordrer alle, der indgår en aftale med en professionel hundelufter, til grundigt at undersøge, hvem der har ansvaret, hvis deres hund kommer til skade eller volder skade, mens den er i den professionelle hundelufters varetægt. Hvis en skolepige lufter hunden for ejeren, så er det ejerens ansvarsforsikring, der dækker.

Beskidte venner Vi nærmer os parkeringspladsen. Den lille Westie er ikke længere hvid, men grå og helt sort på maven. Den fine lille Murphy er smurt ind i mudder og har små grene i pelsen. Men øjnene stråler. Han har ikke spor lyst til at skulle hjem og smutter lidt på afstand af bilen.

Der er fart over feltet, når den lille, ivrige Mops først kommer ud i skoven.

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 19

DYRLÆGEN SKRIVER

Hvornår skal hunhunden steriliseres? Er det en god ide at få steriliseret vores hunhund? Hvornår skal det ske? Og hvad er der af fordele og ulemper? De spørgsmål bliver ofte stillet rundt omkring på dyreklinikkerne. Her kommer svarene.

Det er ikke synd for hunden at blive steriliseret, men det bør gøres på et for hunden fornuftigt tidspunkt. Foto: Line Pedersen Af fagdyrlæge Finn Boserup

Hjælp dyrene støt Dyrefondet! Tænk også på dyrene, når De skriver testamente.

Lad os indledningsvis lige gøre os klart, hvad vi egentligt taler om. Traditionelt kalder man det sterilisation hos hunhunde og kastration hos hanhunde. MEN – hvis man skal være præcis i sine benævnelser, så er sterilisation en teknik, hvor man afskærer mulighederne for, at henholdsvis ægceller og sædceller

kan komme fra æggestokke og fra testikler til de nedre kønsveje, altså den teknik, man anvender, når mennesker ønsker at blive steriliseret. Men i dyrenes verden fjerner man kønskirtlerne, både når man ”steriliserer” og kastrerer. Så det vi taler om, også når det gælder hunhunde, er altså en kastration, fordi man ved indgrebet bortopererer æggestokkene. DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

Kønsdriften fjernes Og hvorfor nøjes vi så ikke med bare at fjerne æggelederne og lader æggestokkene være, når vi ”steriliserer” hunhunde? Årsagen er, at vi ikke alene ønsker at forhindre, at eventuelle parringer fører til hvalpe. Vi ønsker også at afbryde hundens seksuelle cyklus helt, så den slet ikke kommer i løbetid. Vi vil ganske enkelt slet ikke have, at hunhunden skal parre sig. Set fra hundens synspunkt fjerner man ved indgrebet en af de basale drifter, nemlig kønsdriften. Men det betyder ikke, at hunden så næste forår går og tænker på, hvad det nu lige var, den drømte om i fjor, og som den ikke drømmer om i år.

Hvornår skal det ske? Tidligere har det været god tone at lade hunden få et par løbetider, før man steriliserede den. På det tidspunkt er hunden kommet vel igennem puberteten og har udviklet sig til en voksen hund. Da de fleste hunde kommer i deres første løbetid mellem 7 og 12 måneder, og da der som oftest er ca. 6 måneder mellem hver løbetid, betyder det, at hunden så ofte er 1½ år eller mere.

Risiko for brystkræft Fra specielt USA er der i de senere år kommet en trend om, at man skal få sin hunhund steriliseret så tidligt som muligt. Gerne allerede før første løbetid. Den medicinsk-faglige begrundelse er, at man reducerer risikoen for svulster i mælkekirtlerne – altså for brystkræft – ganske betragteligt, hvis hundens østrogenproduktion aldrig rigtig kommer i gang. Samtidig får man en hund, der aldrig rigtig bliver voksen og derfor bliver ved med at være hvalpet. Rent faktisk er det præcis det samme, man gjorde fra 1500- til 1700-tallet, da man ”producerede” de såkaldte kastratsangere. Man kastrerede drengebørn, så deres stemmer aldrig gik i overgang, og dermed kunne de blive ved med at 20

DYREFONDET nr. 6/2010

25/11/10

14:20

Side 20

synge meget høje toner hele livet. Men der var så andre ting, som de ikke kunne! Det er selvfølgelig forkasteligt, når der er tale om mennesker, og efter min mening er det heller ikke i orden at sterilisere hunde, før de er voksne.

Risiko for inkontinens Nyere undersøgelser viser nemlig, at hvad der vindes på den ene side, tabes på en anden. Hunde, der steriliseres tidligt, har en tilbøjelighed til at ældes hurtigere. Desuden øges risikoen for natlig inkontinens - det fænomen, at hunden ikke kan holde på urinen, når den sover. Årsagen er den manglende påvirkning fra østrogen.er også, at der er et etisk problem i på den måde at gribe ind i hundens naturlige udvikling. Man forhindrer jo hunden i at komme igennem puberteten og udvikle sig til en voksen og fornuftig hund.

Gode grunde Når det gælder en voksen hund, ser jeg intet etisk problem i at lade sin hund sterilisere, hvis der er en begrundelse for det. Og begrundelsen kan meget vel handle om ejerens ønsker. En hunhund er i løbetid i ca. 3 uger mindst 2 gange om året. I de perioder kan ejeren ikke træne med sin hund sammen med andre hunde, hunden kan ikke luftes uden at være i snor, og selv om hunden er i snor, risikerer man at møde løse hanhunde, som på ingen måde holder sig tilbage med at kurtisere ens hunhund. Meget ofte på en så direkte måde, så der måske opstår slagsmål, eller at man har en 2-3 ivrige hanhunde på slæb. Man siger, at næst efter jernbanedriften er kønsdriften den vanskeligste at styre. Det er bestemt ikke morsomt for hunhunden at have håbefulde bejlere rendende lige i rumpen og samtidig hele tiden få at vide: Det må du ikke!! Der er helbredsmæssige aspekter for hunden - der er praktiske aspekter for ejeren. Begge aspekter skal tages i betragtning og kombineres, så det, der

besluttes, er det rigtige både for hund og for ejer i god og harmonisk foreing.

Råd og regler • Hvis vinteren bliver kold og frostfyldt, så tænk på, at vandet i hønsehuset og kaninburet kan fryse! • Selv om din hunds trædepuder ser fine ud, så kan det være en god ide at smøre dem med blødgørende salve eller creme for at forhindre dem i at sprække, når nu der kommer is, salt og grus på vejene! • Det kan være fornuftigt at låse kattelemmen om natten i vintertiden – både for at forhindre din egen kat i at løbe ud i kulden og ikke mindst for at forhindre fremmede katte i at komme ind! • I 2011 kommer der et krav om, at alle hunde, der rejser ind i Sverige, skal være chipmærket – så selv en læselig tatovering er ikke mere tilstrækkelig! • Dyr som gaver er sjældent en god ting. Gør det kun, hvis modtageren på forhånd har givet sin accept hertil! • Havens fugle synes snart, at et vist tilskud af frø på fuglebrættet ville gøre godt! • Det kan være en løsning at tøjre sit juletræ i loftet, hvis ens hund går ind for traditionen om at danse med omkring træet! • Når sneen dækker gangstier og skovbund, kan man ikke se, hvis der ligger glasskår. Så sørg altid for at fjerne knust glas med det samme. Også selv om det ikke er en selv, der har smidt det. Det hjælper både naturens dyr og vores hunde!

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 21

Årets julegaver Dyrefondet har plukket og samlet en fin buket af gode ideer til julegaver, som alle dyrevenner vil blive rigtig glade for. Der er noget for enhver smag – og pengepung. Af Dorte Schmidt

Giv dyrevelfærd i gave Gaven til ham eller hende, som det ellers næsten er umuligt at finde på noget til, er oplagt: Giv et støttemedlemskab til Dyrefondet. Det koster bare 175 kroner. Til gengæld får støttemedlemmet seks dejlige blade i løbet af næste år ind ad døren samt mulighed for at trække på vores konsulenttjeneste. Samtidig er du med til støtte Dyrefondets arbejde for et bedre liv for ikke bare kæledyr, men også for dyr i landbruget og naturen. Vi håber selvfølgelig, at modtageren af gaven bliver så glad for bekendtskabet, at vedkommende fortsætter som støttemedlem også i 2012, men det er naturligvis helt frivilligt. www.dyrefondet.dk

Lydløst legetøj Katteejeren vil sætte pris på at få erstattet bordtennisbolde og andet larmende legetøj med crikle-bolde. De er lavet af et sølvpapirsagtigt materiale og vejer stort set ingenting. De fås for bare 14 kr. for fire hos Mollie M på www.mollie-m.dk

Få fuglene tæt på Birdfeeder er en prisbelønnet, gennemsigtig foderbowle, som gør det muligt at komme helt tæt på de vilde fugle. Bowlen er af gennemsigtigt plast, der sættes fast på vinduet med en sugekop. Både bowle og sugekop er lavet, så de kan tåle ekstreme temperaturudsving uden at gå i stykker.

Og så er den samtidig både elegant og funktionel. Du finder den hos Catshop på www.catshop.dk til 129 kr.

§ DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 22

Hængekøje til katten Katte elsker at ligge og råhygge sig tæt på varmen. Derfor skal dens ejer selvfølgelig have en radiatorseng i julegave. Den er konstrueret, så den kan hænge over radiatoren i en metalbøjle og med stof, der kan tages af og maskinvaskes. Vær opmærksom på, at der findes radiatorkøjer til både smalle og brede radiatorer, så tjek lige, hvilke type modtageren af gaven har. Pris: Omkring 100 kr. hos for eksempel Petworld, der både har netshop og butikker flere steder i landet. www.petworld.dk

Kaninspring og -sele Kender du en kaninejer, der ikke allerede er i gang med at dyrke kaninhop? Så er det oplagt med en gå-sele, så kaninen i første omgang lærer at gå med den på. Gaven kan kombineres med et kaninspring. Så kan dyr og ejer for alvor komme i gang med at træne til glæde for

begge parter. Både spring og seler kan købes hos Danmarks Kaninavlerforenings salgskontor på www.benie.dk En sele koster 45-70 kroner og et kaninspring fra 150 kroner og opad.

Træning af marsvin

En lækker rotte Katte nyder at ælte rundt i den bløde tøjrotte fra IKEA. De bruger den ikke som legetøj, men putter med den og malker løs med forpoterne, mens de får et drømmende udtryk i øjnene. Indtil 23. december går en del af beløbet fra salget til UNICEF og

Red Barnet. IKEA regner med at samle to millioner kroner ind alene i Danmark og 70 millioner på verdensplan ved salg af krammerotterne. Rotten kan fås for en flad 20’er hos IKEA, www.ikea.dk

Marsvin er vilde med at træne, og de er også rigtig hurtige til at lære alle mulige og umulige kunster. Bedst går det, hvis ejeren bruger en såkaldt targetstick med klikker. Først skal marsvinet lære, at forbinde klikkerlyden med en godbid. Dernæst skal marsvinet finde ud af, at det først får godbidden, når det følger dutten på targetsticken. Og derfra er det nemt at lære marsvinet at hoppe, snurre rundt, gå balancegang og alt muligt andet.

Pris: 100-200 kr. Flere butikker forhandler den særlige targetstick med klikker. Blandt andet www.loppetjansen. dk, www.dogcity.dk og www.alttilhundogkat.dk 22

DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:20

Side 23

Skøre fugle

Væk med underulden

Dem Dum Birdies hedder en ganske særlig tøjfugl, som katte er helt vilde med. De er fyldt med økologisk katteurt, som ingen katte kan modstå, og samtidig rasler de, når katten kaster rundt med dem. Pris: 50 kr. stykket i Ann K’s Butik på www.annk-butik.dk

Både katte- og hundeejere bliver afhængige af den ultimative børste, når det gælder om at fjerne underuld og filtrede pelsknuder: Nemlig en Laube De-Shedder. Børstens skæreblade fjerner kun underulden og ikke dækhårene.

Den kan bruges til både kort- og langhårede dyr, og der skal ikke rives eller bruges kræfter for at få pelsen redt igennem. Den fås i tre størrelser til 198 kr., 218 kr. og 258 kr. hos PitStop for Pets på www.petsilk.dk

Rampe til bilen

Sjovere ture med hunden Ikke alle hunde er lige flinke til at gå ordentligt i snor, når de er ude med deres ejer. Kender du sådan et par, skal ejeren da have ”Sjov på turen med din hund”, der er skrevet af adfærdsbehandler og service- og signalhundeinstruktør Irene Liliequist I bogen får hundeejeren inspiration til, hvordan man bliver en spændende turguide, som hunden hellere end gerne vil følge. Hunden får det sjovere, og det samme gør ejeren, som slipper for konstant at skulle irettesætte sin firbenede følgesvend. Bogen koster 250 kr. og kan købes hos Forlaget Tro-Fast på www.tro-fast.dk

Det kan være hårdt for en hund at hoppe ind i bagagerummet på en bil. Og tungt for ejeren at løfte dyret. Er det tilfældet, skal de da have en Petwalk teleskoprampe. Så går det som en leg. Rampen er af aluminium og kan bære op til 120 kg. Og så kan den naturligvis bruges både ude og inde. Rampen kan købes hos www.4hotdogs.com for 1.299 kr.

Få styr på hunden Kender du en hund, der trækker i linen, springer op, ikke kan være alene hjemme, gør alt for meget eller på anden måde skaber problemer? Så vil ejeren sikkert blive glad for at få Dyrefondets DVD ”Hvad gør jeg, hvis min hund …” i julegave. Den koster 110 kr. inklusive forsendelse og kan bestilles på www.dyrefondet.dk

DYREFONDET nr. 6/2010

§ 23

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 24

Kender du en med en hund, der strejfer, eller som har det med at blive væk på ture? Så er en Petlink GPS tracker den rigtige gave.GPS’en er specialudviklet til hunde og er så lille, at den sagtens kan sidde i halsbåndet. Den vejer bare 50 gram og er vandtæt, så den kan tåle at komme med hunden i vandet.

Bliver hunden væk, sender GPS’en signaler til ejerens mobiltelefon eller computer, så man hele tiden kan se, lige præcis hvor den er. Uanset om den er stukket af hjemmefra, eller den har fået fært af en hare eller andet. Pris: 2.995 kr. hos www.petlink.dk, hvor du også finder et kort over forhandlere rundt omkring i landet.

Katte elsker rindende vand De fleste katteejere har oplevet, at katten kommer for at drikke, når vandhanen løber. Derfor vil både kat og ejer sikkert blive henrykte for at få en drikkefontæne fra Drinkweel med rislende frisk vand. Vandet renses i et kulfilter, så det altid er friskt. Fontænen sættes i en stikkontakt, så vandet sendes rundt af en næsten lydløs pumpe. Prisen er 645 kr. hos www.petdreams.dk, som også sælger ekstra filtre.

Hjælp hunden op Ældre, små eller svagelige hunde kan have svært ved at selv at hoppe op i sofaen eller sengen. Og er ejeren træt af at bære den, er løsningen en Easy step hundetrappe. Trappen stilles ganske enkelt op

Massage til hesten De fleste heste nyder at få en gang massage. Og når hesten er glad, er ejeren det også. Derfor er det en god ide at give hesteejeren et gavekort til en ordentlig gang massage af dyret. 24

DYREFONDET nr. 6/2010

Der findes hestemassører over hele landet. Du finder en i nærheden hos Dansk Hestemassørforening på www.dhmf.dk. Pris: Omkring 400-500 kroner.

ad sofaen eller sengen, og så kan hunden klare sig selv. Betrækket fås i beigefarvet eller brunt plys, og på undersiden er der skridsikker nylon. Trappen koster 269 kr. hos www.kattespecialisten.dk

En GPS til hundeejeren

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 25

Foto: Dan Popescu/Dreamstime

Dyrefondets nytårsråd Flot er det, når himlen oplyses af raketter, sole og batterier, men for vores dyr er nytårsaftens som regel et mareridt, der bare skal overstås hurtigst muligt. Du kan selv gøre en hel del for at hjælpe dyrene igennem aftenen og natten uden de store men.

Om fyrværkeri • Skyd aldrig fyrværkeri af i nærheden af hunde, katte eller andre dyr. De kan skades for livstid. • Brug aldrig ulovlige kanonslag og andet med højtbragende effekt. • Drop bordbomberne og andet indendørs fyrværkeri, hvis der er dyr i hjemmet.

• •

•

Hunden • Lad aldrig hunden være alene hjemme nytårsaften. • Gå en lang tur med hunden sidst på eftermiddagen, så den kan holde sig til næste morgen. • Hold altid hunden i snor også på stranden og i hundeparken. Den kan blive panisk angst og stikke af, hvis der pludselig kommer et brag. • Tag ikke hunden ud selve nytårsaften. • Tag ikke hunden med til store nytårsfester. • Løft aldrig hunden op, så den kan

• • •

•

se, hvor flot fyrværkeriet er. Den bliver bare endnu mere bange af det. Put aldrig vat i hundes øre. Lad være med at ynke eller trøste hunden, hvis den er bange. Opfør dig, som du plejer, og se ud, som om at alt er helt normalt. Snak med hunden, leg med den, og giv den ekstra godbidder. Tænd for tv eller radio. Træk gardinerne for vinduet, så lysglimtene ikke generer. Er hunden som regel bange nytårsaften, så tal i god tid med dyrlægen om af få noget angstdæmpende medicin. Der er også gode erfaringer med både naturmedicin og de såkaldte feromoner (beroligende signalstoffer, som svarer til dem, en tæve udskiller, når hun har hvalpe). Pas på hundepoterne nytårsmorgen, hvor det kan flyde med glasskår.

• Hold eventuelt nytår i et sommerhus eller et andet sted, hvor fyrværkeriet ikke er så voldsomt.

Katten • Lad ikke katten være alene hjemme nytårsaften. • Hold katten indendørs nytårsaften. • Lad radio eller tv køre. • Træk gardinerne for vinduerne. • Put aldrig vat i kattens øre. • Sørg for, at den har et sted, hvor stort set alle lyde er væk.

Andre dyr Alle dyr bliver ramt af vores måde at fejre nytår på. Ikke bare vores kæle- og husdyr. Også vilde dyr bliver ofte skrækslagne, når det for alvor går løs. • Sørg for, at også kaniner, fugle, heste og andre dyr, du har ansvaret for, kommer nogenlunde fredeligt igennem aftenen. • Er du en dyreven, lader du helt være med at selv skyde fyrværkeI ri af. DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 26

Vi var Tigris’ sidste chance Dyrlæge Jacob Mølbak, kendt fra Aftenshowet, og hans kone Mette Dyrskjøt tog for to år siden en 11-årig Burmeserkat til sig, som ingen ville have. Nu lever den forhenværende indekat et liv som familiens midtpunkt med egen have, egen livlæge og elektronisk kattelem. Af Anne-Sofie Holten ”Hjælp! Hvem vil have vores kat!” En e-mail fra venner gjorde på et øjeblik dyrlæge Jacob Mølbak, kendt fra Aftenshowets panel af dyreeksperter, og hans kone journalist Mette Dyrskjøt til katteforældre. Kattens ejere gennem 10 år var allerede emigreret til Australien. To nye familier havde måtte opgive på grund af allergi. Og kattens alder

gjorde det usandsynligt at finde et nyt hjem gennem et internat. Så det var sidste udkald for 11-årige Tigris, en burmesisk tiger uden striber.

Indekatten fik have - Han har været meget omkring, også i sine helt unge dage, fortæller Jacob Mølbak, som er dyrlæge på Københavns Dyrehospital. - Jeg tror, vi er de sjette ejere. Så endestationen er her! Tigris skal

ikke videre. Det har vi været enige om fra starten. Den dag Tigris kom ind i vores hjem, røg han fra transportkassen direkte ind under sofaen og satte sig der. Så kom han langsomt ud, men han var meget hurtig til at komme op og sidde på skødet og få kropskontakt. Det var kattens held, at Jacob og Mette netop var flyttet i hus med have, og at Jacob, der længe havde drømt om en kat, med vilje havde ventet, til han fik en have. Nu fik

Burmeseren er venlig, imødekommende og søger gerne selskab. Den er nysgerrig og vil gerne være med i alt, hvad der sker omkring den. Og så er den hurtig til at tilpasse sig nye situationer. Foto: Anne-Grethe Thing Skou/ Nadikat`s Burmesere 26

DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

han en kat, der aldrig havde sat sine poter i en have og ikke havde mødt en kat, siden den var killing. De er to vennepar, som ejer villaen i Valby. På første sal bor en stor Norsk Skovkat, og hun er meget bevidst om sit domæne. - De er ikke perlevenner, men de respekterer hinanden, siger Jacob.

25/11/10

14:21

Side 27

der bliver ved med at være ting, hvor man spørger: ”Hvorfor reagerer han sådan nu, hvad er det, han vil?” Vi kan konstatere, at han er bange for koste og for støvsugeren, men ellers ikke for ting, der larmer. Der må være et eller andet, han har med i bagagen, siger ejeren.

Den farlige frihed Egen udsigtspost Jacob har indrettet en god udkigspost til Tigris ved vinduet i havestuen. Det er noget med en stoleryg, en skuffe, et tæppe og nogle tunge opslagsværker med guldtryk på ryggen som modvægt til at holde skuffen på plads. Det er meget populært, for vindueskarmen er for smal til at ligge i. Ved havedøren har Tigris sin kattelem, som er elektronisk styret af kattens mikrochip, der sidder under huden i nakken. Det betyder, at kun Tigris har adgang. Jacob har ”låst” for kattelemmen, så Tigris ikke skal smutte lige nu, hvor han skal fotograferes. Men Tigris vil ud og sætter et surt ansigt op med ørerne halvt tilbage. Jacob forstår beskeden, og katten får sin vilje.

Fra at betræde græsset med allerstørste forsigtighed for to år siden har Tigris nu til Jacobs bekymring udvidet sit revir til nabo- og genbohaverne. Det med vejen er ikke så godt, selvom det er en ret stille villavej. - Vi ved, at der er en risiko for, at han kan forsvinde eller blive kørt ned, men vi har gjort op med os selv, at det er risikoen værd for ham. Han har vænnet sig til friheden og klarer sin bakkeadfærd udenfor. Vi har en kattebakke stående inde, som han bruger, når det regner. - Man kan sagtens have en kat, der ikke kommer ud, men det er en helt anden opgave - også med indretningen af ens hjem. Der skal være kradsetræer og net for de vinduer, man åbner. Og så skal der være rigelig tid til aktivering.

Det svære kattesprog Mens Tigris faldt til i løbet af en uge, har det taget den to år at lære Jacob at forstå Burmeserens særlige sprog. Og der er stadig ting, Jacob ikke forstår, siger han selv. En orientalsk kat er noget helt andet end huskatten, han kendte i barndommen. Først undrede han sig, så gav han sig til at læse om racen. Om dens selskabelighed, dens trang til fysisk nærhed, vil altid ligge på skødet, dens ulyst til at være alene hjemme. Og det passer alt sammen på Tigris, der smider sig på ryggen lige foran ens fødder, når man kommer hjem. ”Som om den har været ude af kontakt med mennesker i 14 dage”. Men når Tigris står og hyler højt og krævende på køkkengulvet, og det ikke drejer sig om mad, så er Jacob stadig en smule på Herrens Mark. - Man lærer hele tiden noget, og

Inde om natten - Tigris klarer stort set sin aktivering selv, med de indtryk han får ved at gå rundt ude i haven. Han oplever en masse og kan sidde en hel formiddag og kigge på et insekt, der flyver omkring en blomst. Det er nok til, at han har oplevet så meget, at han er dødtræt, når han kommer ind. - Lige da vi fik ham, holdt vi ham inde i godt 14 dage, for at han skulle forstå, at hans hjem er her. Vi prøvede først at tage ham ud i haven i sele. Jeg vidste jo ikke, om han ville tage flugten. Men det var håbløst, han lagde sig ned og rullede rundt. Så fik vi etableret kattelemmen, og i begyndelsen var vi med ude hver gang for at gå rundt med ham og tage ham ind igen, men så efterhånden klarede han det selv. - Det er sjældent, han går ud om

- I betragtning af, at vi er hans sjette familie, er Tigris en utrolig mentalt stærk kat, der kan godt lide gæster og synes, at de mennesker, der interesserer sig mindst for katte, er de mest interessante, siger Jacob Mølbak.

natten. Om vinteren sover han i badeværelset, hvor der er gulvvarme, ellers sover han i sofaen. Om vi har regler? Ja, han må ikke gå på bordene, men når han har været alene hjemme, er der alligevel små poteaftryk.

Få katten mærket - Tigris har en fin, læsbar gammel øretatovering og er nu også chipmærket af hensyn til kattelemmen, fortæller Jacob. - I mit arbejde som dyrlæge står jeg jævnligt med katte, som ikke er mærkede og registrerede. Det er et kæmpe problem. Hvis der kommer en alvorligt tilskadekommet kat, hvor vi ikke kan finde frem til ejeren, så er jeg nødt til at aflive den. Men ellers har vi en politik om, at vi lader katten sidde i fem dage hos os på dyrehospitalet, mens vi fremlyser den på Kattens Værns og Dyrenes Beskyttelses hjemmesider. - Det er vigtigt, at også indekatte DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco 08-17-16.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

26/11/10

8:28

Side 28

Godt selskab

- Det, Tigris helst vil lege, er, at han sidder oppe i sofaen og parerer, mens jeg får al motionen med at hente bolden, fortæller Aftensshowets dyrlæge, Jacob Mølbak. Foto: Agnete Schlichtkrull /DR

er mærkede og registrerede, selv om deres ejere hævder, at katten jo ikke kan komme ud. Hvis de vidste, hvor tit jeg står med katte, som er faldet ud ad vinduet, og som hverken er chippet eller øremærket! Jeg opfordrer

kraftigt folk til at få det gjort. I forbindelse med neutralisering er det en merudgift på få hundrede kroner, så det er meget lidt i forhold til, at det, hvis katten bliver væk, er muligt at få den lokaliseret.

- Vil du anbefale andre at tage en 11 år gammel kat til sig? - Ja, det vil jeg, afhængig af hvilken en livssituation man selv er i. Men hvis man gerne vil have en kat, som er renlig og ikke har en killings aktivitetsniveau, så er det perfekt. Og der kan være mange gode år i en ældre kat. På dyrehospitalet ser vi flere og flere katte på omkring 20 år. En ældre kat kan måske have lidt indarbejdede vaner med i bagagen. Det må man tage med. Og så skal man vide, at når man overtager en kat, som er 11 år gammel, kan der kan være risiko for, at den på kortere sigt bliver syg. - Dyret nærmer sig reparationsalderen, så der kan blive nogle udgifter, og man kan desværre ikke få en ældre kat forsikret. Vi havde ikke haft Tigris i særlig lang tid, før han fik sukkersyge, som jeg måtte behandle i nogle måneder. Heldigvis er det gået i sig selv igen. Jeg opdagede det ved, at han en morgen stod på mit natbord og slubrede af mit natvand. - Bliver han på et tidspunkt meget behandlingskrævende, håber jeg at være lige så professionel, som jeg er over for de dyr, jeg behandler som dyrlæge. En pille dagligt eller insulin to gange dagligt, det kan jeg sagtens acceptere, men hvis det er sådan, at hans livskvalitet bliver indskrænket, og at han er her for min skyld og ikke for sin egen skyld, så skal han ikke være her mere, slutter dyrlægen.

Problemer med erstatnings- og forsikringsret? Dyrefondets støttemedlemmer har mulighed for gratis konsultation hos advokat, hvis der opstår problemer med erstatnings- eller forsikringsret for hunden eller katten. Dyrefondet har kontakt med advokat Kirsten Maxen, Advokaterne Vestagervej, der tilbyder medlemmer af Dyrefondet

DYREFONDET nr. 6/2010

bistand ved behandlingen af sager vedrørende erstatnings- og forsikringsret samt personskade, der har tilknytning til hundeforsikring og hundesyge- eller kattesygeforsikring. Dyrefondets støttemedlemmer kan få en gratis konsultation med rådgivning med henblik på en vurdering af, hvorledes medlemmets retsstilling er i sager vedrørende dyr, når det gælder forsik-

ring og erstatning. Hvis der skal føres en sag, vil advokatfirmaet forsøge at få sagens omkostninger dækket af en eventuel retshjælpsforsikring eller via fri proces, således at de økonomiske udgifter minimeres. Medlemmer af Dyrefondet kan kontakte advokat Kirsten Maxen, Advokaterne Vestagervej på telefon 39 16 80 80.

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 29

En god jul for både dyr og mennesker December er en hektisk måned, hvor de fleste af os skal nå meget mere, end vi plejer. Og vel at mærke samtidig sørge for, at vores kæledyr også har det trygt og godt. Dyrefondet har som sædvanligt samlet nogle gode råd.

Gavebånd er farlige for en kat. De kan ende som en ufordøjelig klump i fordøjesessystemet. Det koster minimum en tur til dyrlægen. Foto: Eva Baden

Af Dorte Schmidt Julen er en herlig tid, men også fuld af farer. I hvert fald, når det gælder vores kæledyr. For vi fylder hjemmet med planter, pynt, julegodter og mad, som vi ellers ikke normalt har i huset. Og rigtig mange af de gode julesager og hyggespredere kan være farlige for både kat og hund.

Giftige planter Flere af de planter, vi bruger til at pynte op med til jul, er giftige for både børn, hunde og katte. Julestjernens blomster og mælkeagtige saft indeholder giftstoffer, der kan virke lokalt irriterende. Hvis hunden eller katten har spist af planten, er symptomerne opkast, savlen, diarre, smerter i

bugen samt eventuel temperaturstigning. Forgiftningen kan være dødelig for hvalpe og killinger, men det er sjældent.

Mistelten Vi kysser under misteltenen, men sørg for at hænge den så højt, at hunde og katte ikke kan få fat i den. Og sørg for at fjerne nedfaldne bær. De er nemlig giftige. Symptomerne på forgiftning er opkast, diarre og savlen. I sjældne tilfælde kan dyret senere få andre symptomer som manglende koordination af bevægelse, pupilforsnævring, irritation i huden, øget urinering, kramper, sløvhed og åndedrætsforstyrrelser. Det vides ikke, om hunde og katte kan dø af forgiftningen, men der

er sket dødsfald blandt små børn, der har spist mange bær.

Kristtorn Pynter du op med kristtorn, så husk, at dyrene ikke kan tåle nogen dele af planten. Symptomerne på forgiftning viser sig efter ½ til 2 timer i form af voldsomme opkastninger, savlen, diarre, koliksmerter og nedstemthed. Dødsfald er set hos børn, men er ikke dokumenteret for katte og hunde.

Juletræet Nogle katte er vilde med grannåle, men det er bestemt ikke godt for deres maver. De kan nemlig ikke fordøje dem, så de kan stikke hul DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 30

Giv aldrig levende dyr som gave

Nej tak! Jeg ved godt, jeg er sød, men jeg vil helst ikke være julegave. Kan vi ikke godt vente til efter nytår, når al virakken er overstået?

hele vejen igennem dyrets tarmsystem. For både katte og hunde er der risiko for, at de træder de spidse nåle op i poterne. Så fjern dem, efterhånden som de drysser af. Sætter du juletræet i en fod med vand, så lad være med at komme gødning eller andre kemikalier i det. Du kan roligt regne med, at dyrene før eller siden tager sig en tår. Har du kat, skal du sørge for, at træet står stabilt, så det ikke vælter, hvis katten tager en tur op i det.

Julepynten Med dyr i hjemmet er det ikke en god ide at pynte juletræets nederste grene, så det bliver for fristende at lege med pynten. Det samme gælder levende lys, der nemt kan svitse en hale eller et par knurhår, og lyskæder. For hvis en kat eller en hvalp får bidt hul på en ledning, giver det helt sikkert forbrændinger i munden. Hold også godt øje især med katten, når I pakker julegaverne op. 30

DYREFONDET nr. 6/2010

Gavebånd er skønne at lege med, men som al anden julepynt er de ufordøjelige og kan resultere i alvorlige maveproblemer.

Det kan desværre ikke siges ofte nok: Det er en rigtig dårlig ide at give en hundehvalp eller en kattekilling som julegave. Der er kun én undtagelse fra den regel: Du har på forhånd aftalt det med modtageren, og modtageren har derfor også selv være med ude og vælge sit nye kæledyr. Anskaffelse af en killing eller en hvalp skal aftales med alle involverede parter. Samtidig er julen med gæster og festligheder, lige indtil nytårsaften er overstået, det værst tænkelige tidspunkt for det lille dyr. Når en killing eller en hvalp skal flytte fra sin mor og sine søskende, skal det være til et sted, hvor der er ro og ikke mindst masser af tid for det lille pus til at vænne sig til sit nye hjem.

betændelse i bugspytkirtlen efter et måltid med alt for meget fedt. Betændelse i bugspytkirtlen er en alvorlig lidelse, der kræver øjeblikkelig dyrlægebehandling.

Levende lys Anbring aldrig levende lys, så de kan nås af hverken små børn, hunde- eller kattehaler. Og lad aldrig dyr være alene med et tændt stearinlys.

Julegodterne Chokolade er giftigt for både hunde og katte. I værste fald kan de dø af det. Mørk chokolade er værst. Symptomer på chokoladeforgiftning er opkast, diarre, hyperaktivitet og kramper. Dyrene har det i det hele taget bedst med at få den mad, som de plejer. De skal hverken have julekager, julegodter, nødder eller andet uvant ned i maven. De risikerer bare at blive syge. Pas også på med den fede julemad. Det er ikke ualmindeligt, at især overvægtige hunde får akut

Nyd julen Lad være med at skære ned på dine daglige gåture med hunden på grund af juletravlheden. Hunden skal have sin motion og sine sanser stimuleret, uanset om det er jul eller ej. Og det er rent faktisk også godt for dig at slappe af med en tur i det fri. Husk, at dyrene mærker det øjeblikkeligt, hvis deres mennesker er stressede. Og det kan få både hunde og katte til at reagere med alle mulige unoder. Så tag det roligt. Klap din hund, og kæl med din kat, når du kommer hjem. Og husk at tage dyrenes behov med, når du planlægger årets mest hektiske måned. For det skulle jo gerne være rart og hyggeligt for hele familien - inklusive dyrene. Kilde: Netdyredoktor.dk

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 31

Foto: Michael Pettigrew/Dreamstime

SET OG SKET

Årets julekalender Forkæl din bedste ven med en julekalender, og støt samtidig Dyrefondets arbejde. Bag lågerne i julekalenderen fra Crisco gemmer der sig 24 velsmagende godbidder. Du finder kalenderen i de fleste supermarkeder.

Støt Dyrefondets arbejde brug girokortet almenvelgørende organisation. Det betyder, at bidrag på op til 15.000 kr. er fradragsberettigede bortset fra de første 500 kroner. Det maximale fradrag er altså 14.500 kr. Vi håber, du vil bruge girokortet næste gang, du er på posthuset, i banken eller på din netbank.

Foto: Ole P. Sørensen

Uden økonomisk støtte når Dyrefondet ikke ret langt, når det gælder om at sikre dyrene ordentlige levevilkår. Dyreværnsarbejde og oplysningskampagner koster penge. Derfor er Dyrefondet dybt afhængig af din støtte. Dyrefondet er godkendt som

Find en hundesitter Er du ked af at aflevere din hund til en pension? Mangler du en, der kan gå tur med din hund, når du er på arbejde eller skal til møder? Eller kunne du have lyst til selv engang imellem at passe en andens hund? Så er hundesitter.dk stedet for dig. Du opretter en profil om dig selv, og hvis du har hund, skal den naturligvis også have en profil. Derefter kan du søge efter andre i samme område som dig selv og se, om der skulle være en, du for eksempel kan ”bytte” hund med. Du kan også skrive et opslag i hjemmesidens forum og se, om det giver pote. Et rigtig godt og oven i købet helt gratis initiativ. www.hundesitter.dk

Tag nettet af mejsekuglerne Når kulden bider, er fede foderkugler guf for de fleste småfugle. Men gør dem først lige den tjeneste at tage det grønne net af, før du serverer. Nettene er livsfarlige for fuglene, der både kan brække benet og blive kvalt i et halvtomt net. Knus i stedet kuglerne, og læg dem på foderbrættet. Eller put dem i en beholder, der er beregnet til det. DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 32

LÆSERNES PLETSKUD

Bomuldshunden Elton er gået kold på et par varme sutsko. Indsendt af Morten Munk Madsen

Rotten Fine hilser på en rar Gravhund.

Indsendt af Matilde Cantor

Chili, en skøn langhåret Schæfer, falder ind i landskabet. Indsendt af Ole Hansen

Send dine pletskud til post@dyrefondet.dk. Har du dem kun på papir, så send dem i brev til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte, og mærk kuverten ”Pletskud”. Dyrefondet forbeholder sig ret til at bruge indsendte billeder i sine publikationer og på nettet.

DYREFONDET nr. 6/2010

Katten Gilbert slår mave

Alma hedder hunden, som viser vej med ørerne. Indsendt af Lene Clausen Indsendt af Hanne Schmidt-Petersen

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 33

SPØRG DYRLÆGEN

Skal fuglen have selskab? Helle Kristoffersen i Hjørring spørger, om det virkelig er synd for en undulat at være alene? For det påstår hendes nabo.

? !

Undulater lever normalt i flokke, og man kalder dem også for selskabsfugle. Ikke fordi de er velegnede som selskab for os mennesker, men fordi de gerne vil have selskab af andre undulater. Men om det virkelig er synd for fuglen at være alene afhænger af, hvordan man passer sin fugl. Hvis den sidder alene i sit bur og kun har kontakt til dig, når den skal have mad, så tror jeg, at den keder sig grumt. Men hvis du snakker med den, har den flyvende rundt i stuen lidt tid om dagen, så opfatter den jo dig som en anden ”undulat”, og så er det ikke synd for den. Måske kan den være et sted, hvor den kan se ud af et vindue, eller den kan have et spejl, som den kan ”tale” med - så der er flere ting, der er med til at gøre livet rart for en enlig fugl. Undulater, vil gerne have selskab. Så er den alene, er det vigtigt, at ejeren snakker med den dagligt.

Fjern smittekilden en

Per Kristensen i Nordsjælland spørger, om det virkelig er rimeligt at samle sin hunds afføring op, når den luftes ude i naturen – det er vel naturlig gødning for naturen?

Det er til dels et spørgsmål om holdning. Men selv om det er rævene, der er hovedkilden til smitte med hjerte-lungeorm, så er der også en vis grad af forebyggelse af sygdommen ved at fjerne så megen afføring, som muligt. Desuden er det meget rart, at der ikke ligger alt for mange hundeefterladenskaber der, hvor man lufter sin hund. Som oftest sker hundeluftning jo ikke steder, hvor der

Undulater vil gerne have selskab. Så er den alene, er det vigtigt, at ejeren snakker med den dagligt. Foto: Carin Sørensen

aldrig kommer andre mennesker og hunde. Så ja, brug posen også i skoven, og læg den – altså posen – i skraldebøtten og ikke ude i naturen.

Kan kaniner bo ude? Eva Nielsen i Skjern har kaniner, der plejer at være inden døre om vinteren, men nu spørger hun, om de kan tåle at være udendørs vinteren igennem?

Det kommer noget an på, hvad du mener med udendørs. Hvis kaninerne har vænnet sig gradvist til, at temperaturen bliver lavere, og de i øvrigt har et godt, rimeligt isoleret og i hvert fald tørt hus med meget tørt halm at gå ind i, kan de sagtens være ude. Men husk, at huset ikke må være fugtigt. Og tænk på, om huset og løbegården er sikret mod sultne ræve!

En jungle af kattemad Per Oskarsson i Køge skriver, at han er ved at fortvivle over, hvilken mad han skal give sin nu 3

år gamle hankat. Der er ungkattefoder, udekattefoder, slankefoder, nyrefoder - hvad skal jeg bruge? Fra min side har du fuld forståelse: Det er en jungle med alle disse forskellige fodertyper, og jeg må skuffe dig – der findes ikke noget endegyldigt svar. Min tommelfingerregel er, at man skal give sin kat et foderprodukt, som katten trives med. Det vil sige et foder, som katten kan lide at spise, som den ikke bliver for tyk eller for tynd af, og som er fra et anerkendt firma. Selvom indholdsstofferne i foderet står på posen, er det vanskeligt at overskue alligevel. Og det er det jo, fordi ingen af os kender den enkelte kats behov. Så se på

Få svar fra fagdyrlæge Finn Boserup Send dit spørgsmål med mail til post@dyrefondet.dk eller brev til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte.

DYREFONDET nr. 6/2010

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

katten, er den sund og rask, aktiv og legesyg, så er maden med garanti ok.

Løbetid – hvornår? Familien Holm i Viby har fået en lille hvalp – en Tibetansk Terrier og spørger, hvornår den kommer i løbetid?

? !

Hos de mindre hunderacer kommer første løbetid tit omkring 7-8-måneders alderen og varer omkring 3 uger. Næste løbetid forventes så omkring 5 måneder senere, men specielt de første par løbetider kan være lidt uregelmæssige, så først når 3. løbe-

25/11/10

14:21

Side 34

tid kommer, har man et forholdsvis sikkert billede af, hvor tit lige netop ens egen hund kommer i løbetid. De større racer kommer typisk senere i løbetid, og der er ofte lidt længere mellem løbetiderne. I Hermed vil jeg ønske alle Dyrefondets gode støtter og deres dyr en rigtig god jul og et godt og dyrevenligt nytår. Finn Boserup

MATTHÆUS

Har du en problemhund? Så kan du få hjælp hos en af de i alt 75 frivillige konsulenter i Danmarks civile Hundeførerforening. Alle konsulenter er uddannede til at rådgive dig, hvis du har problemer med din hund. Og de hjælper også gerne, før du køber hund, hvis du er i tvivl om, hvilken hund eller race, der passer bedst til dig og din familie. Konsulenterne dækker hele landet, og det er gratis at få hjælp. Du finder kontaktoplysninger om konsulenterne i dit område på www.dch-danmark.dk

Med tak modtaget til

DYREFONDET Midlerne anvendes til forebyggende og praktisk dyreværnsarbejde. Karin Nielsen 125, Anonym 50, Hanne Frederiksen 100, Laina Michelsen 2000, Dennis Svend Pedersen 100, Inger Worm 500, Birgit Dencker 500, Jo Nørgaard 90, Karen Nordholm 100, Inge Marie Nissen Sørensen 50, Helle Pedersen 200, Ebba Højgaard 300, Birgit Stadel 100, Tove Tranekjer Petersen 300, Helle Frederiksen 100, Leo Linderskilde 90, Dennis Pedersen 100, Sigrid Holm 100, Alice Andersen 325, Inger Petersen 6000, Liss Møller-Christensen 1900, Birgit Stadel 100, Karen Elisabeth Hansen 300, Inga Linde Jensen 100, Joan Mimi Holm 200, Edo. Westi 25, Birthe Jensen 500. Indbetalt i perioden 1. september til 31. oktober 2010

Hjælp dyrene støt Dyrefondet!

Jamen, så ses vi juleaften. Jeg hører, du kommer med til middagen.

DYREFONDET nr. 6/2010

Tænk også på dyrene, når De skriver testamente.

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 35

Dyrefondets informations- og dyreværnsmateriale

Bestillingskupon Sikkerhed for dyr I Pjece: “Dyrefondets sikkerhedstjeneste” I Pjece: “Sikkerhed for dyrene - gi’r tryghed for ejerne” I Dyresikringskort: “Hvis jeg kommer til skade!” I Dørmærke: “Levende dyr i hjemmet” I Bilskilt: “Levende dyr i bilen”

Anskaffelse/omplacering I Pjece: “Skal - skal ikke... have hund?” I Pjece: “Hund? Kat? Eller...?” I Pjece: “Købeloven” I Mini-plakat: “Køb en hel hund! - Halekupering forbudt!” I Pjece: “Adoptivhund søger hjem” I Pjece: “Hjem søger adoptivhund” I Pjece: “Adoptivkat søger hjem” I Pjece: “Hjem søger adoptivkat” I Kontrakt: “Et dyr skal skifte hjem” I “Oplysningsskema for familiedyr”

Øvrigt informationsamteriale Om hunde: I Håndbog: “Førstehjælp” I Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne hunde” I Pjece: “Lov om hunde” I Pjece: “Hunde og naboer” I Pjece: “Hundehvalpen - om hvalpens sundhed” I Pjece: “Neutralisering af hunde” I Pjece: “Hundens soignering” I Pjece: “Hundens tænder” I Pjece: “Børn og hunde” I Pjece: “Keder hunden sig?” I Pjece: “Hunden alene hjemme” I DVD: “Hvad gør jeg, hvis min hund...” Pris 75 kr. + forsendelse.

Om katte: I Håndbog: “Førstehjælp” I Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne katte”

I Pjece m. plakat: “Efterlysning af ejer til kat” I Pjece: “Pas godt på katten” I Pjece: “Kastration og sterilisation af katte” I Pjece: “Kattens tænder” I Mini-plakat: “Farvel...” - om sommerferiekatten I Mini-plakat: “Tschüs!!” - “ “ (tysk tekst)

Kampagnerne - “Hundeejer: Vis hensyn!” I Mini-plakat: “Fjern problemet!” I Mærkater: “Fjern problemet!” - ark med 12 stk. I Pjece/plakat: “Hold hunden i snor!” I Pjece/plakat: “Lad ikke hunden gø for længe”

Kampagnen mod flaskeskår I Mini-plakat: “Tænk på os uden sko” I Mærkater: “Tænk på os uden sko” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod hunde i parkerede biler I Pjece/plakat: “Livsfare - Solvarm bil!” I Selvklæbende lille bilmærke:“Livsfare - Solvarm bil!” I Mærkater: “Livsfare - Solvarm bil!” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod dyretransporter I Mini-plakat: “Stop mishandling ved dyretransporter!” I Mærkater: “Stop mishandling ved dyretransporter!” - ark med 12 stk.

Diverse I Pjece: “Hvad gør man...?” - om trafikskadede dyr mv. I Pjece/plakat: “Skræm ikke dyrene med fyrværkeri” I Mini-plakat: “Skån dyrene, når du brænder bålet” - om sankthans-bål I Pjece: “Pasning af gnavere” I Pjece: “Kaniner” I Bilmærke: “Værn om dyrene” I Mærkater: “Værn om dyrene - hund/kat” ark med 16 stk. I Mærkater: “Værn om dyrene - pindsvin” ark med 16 stk. I Pjece: “Kort fortalt om Dyrefondet”

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet Ja - jeg vil gerne hjælpe dyrene gennem Dyrefondet og få 6 numre af Hunde-Journalen • Katte-Journalen for et årsgebyr på 175 kroner. Betalt på konto 9570-8182310 / check kr.: til dækning af årsgebyr bidrag forsendelse (sæt x). Dyrefondets informationsmateriale kan rekvireres på denne bestillingskupon. Alt materiale fremstilles for midler, der indgår som bidrag fra dyrevenner. Hvad du selv har brug for af pjecer, plakater, mærkater mv., får du gratis - men naturligvis modtager vi med tak et beløb til dækning af forsendelsesomkostningerne. Drejer det sig om større oplag - fx til dyrlæger, hundeskoler, hunde- og katteudstillinger, opdrættere, beboer- og grundejerforeninger, kommuner etc. - vil vi være taknemmelige for et beløb til dækning af fremstillingsomkostningerne.

Navn: Adresse: Postnr.: Sendes til:

By: Dyrefondet

DYREFONDET nr. 6/2010

Ericaparken 23 · 2820 Gentofte

Bemærk! Materiale kan også bestilles på www.dyrefondet.dk

HJ nr 6-2010_Arco.qxd: Hunde-J-KORR til pdf

25/11/10

14:21

Side 36

tis ra s g er re ell . ire dk 00 kv et. 0 re d 3 n fon 56 ka re 9 et .dy n 3 lad ww efo sb w tel Lø på på

VORES FYRVÆRKERI – DYRENES MARERIDT!

ER DET NØDVENDIGT? Returneres ved varig adresseændring

DYREFONDET Ericaparken 23 · 2820 Gentofte · Tlf. 39 56 30 00 · www.dyrefondet.dk

Magasinpost B

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet • Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt. • Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven. • Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310. • Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside www.dyrefondet.dk

ID-nr. 46532 Afleveret til Postvæsenet den 29. november 2010. Næste nummer udkommer den 3. februar 2011.

Udgiver: DYREFONDET Ericaparken 23 2820 Gentofte