Issuu

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 1

DYREFONDET Hunde-Journalen • Katte-Journalen Bladet for dyrevenner

Nr. 4 • august/september 2010 • 65. årgang

Når hunden skal flytte Hunde kan sagtens skifte ejer uden at blive usikre eller kede af det.

side 18

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 2

Indhold

Dyrevelfærd på skoleskemaet

side 4

Vind et kamera

´ lhi Et godt liv til Acci og O side 18

side 13 Dit marsvin elsker at træne side 22

Få din kat registreret

side 6

En harekillings historie side 26 Kunsten af fotografere dyr side 14

Dyr gør livet værd at leve side 10 2

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

Ræven er ﬂyttet til byen side 16

Ghitas side Dyrlægen skriver Set og sket Læsernes pletskud Spørg dyrlægen Med tak modtaget Bestillingskupon

side 9 side 21 side 25 side 28 side 29 side 30 side 31

Forsidefoto: Christian Haslund

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 3

Man nedsatte et hundeudvalg … DYREFONDET arbejder for dyrs velfærd Ericaparken 23 2820 Gentofte Telefon: 39 56 30 00 Fax: 39 56 33 60 post@dyrefondet.dk www.dyrefondet.dk Telefontid: Mandag til fredag: Kl. 10-15 Protektor: Alexandra, grevinde af Frederiksborg Bestyrelse: Skuespiller Ghita Nørby (formand), fagdyrlæge, specialist Finn Boserup (næstformand), hundeinstruktør Barbara T. Andersen, fagdyrlæge Knud Dahlgaard, lektor cand. psych. Bettina Hjortholt, advokat Ole Finn Nielsen, direktør Nete Nygaard-Jensen, redaktør Aase Reinhard. Formål: • At organisere og gennemføre dyreværnsarbejde. • At skabe større forståelse for dyrenes vilkår. • At skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt. • At sprede oplysning om glæden ved dyr. • At øge respekten og forståelsen for vilde dyrs naturlige livsform. Tilsluttet: World Society for the Protection of Animals. Konsulenttjenesten: Rådgivning i spørgsmål om dyr. Mandag til fredag: Kl. 10-15 Telefon: 39 56 30 00 Gaver og arv: Dyrefondet er godkendt som almenvelgørende organisation. Det betyder, at gaver kan fratrækkes på selvangivelsen inden for gældende skatteregler, ligesom Dyrefondet er fritaget for betaling af afgift ved modtagelse af arv. Dyrefondet yder gratis juridisk vejledning ved oprettelse af testamenter, og Dyrefondets Sikkerhedstjeneste tager sig af dyr ved ejerens død. Hunde-Journalen • Katte-Journalen Udkommer: 6 gange årligt Årsgebyr: 175 kr. Redaktion: Vibeke Haslund (ansv.) Redaktionsudvalg: Finn Boserup og Hanne Goldschmidt. Produktion: Redaktør: Dorte Schmidt (DJ). Graﬁsk konsulent: Gorm Sejersen. Repro og tryk: Arco Graﬁsk A/S. ISSN 1601-5819 Navngivne artikler er udtryk for forfatterens mening, der ikke nødvendigvis er identisk med redaktionens. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos og tegninger, der indsendes uopfordret.

Jeg sidder her og undrer mig såre. Gennem de sidste år har aviserne med mellemrum bragt frygtelige historier om mennesker og dyr, der er blevet skambidt af farlige hunde. Alle på nær nogle få var enige om, at noget måtte der gøres, men præcis hvad, var der ikke nogle klare bud på. Så derfor nedsatte den daværende justitsminister Brian Mikkelsen et hundeudvalg bestående af fageksperter. I det oprindelige kommissorium for hundeudvalget var en forbudsmodel ikke nævnt med ét ord. En lang række alvorlige hændelser sidste sommer resulterede i, at hundeudvalget blev bedt om at afgive en delbetænkning så hurtigt som muligt. Et samlet udvalg kom med forslag til generelle stramninger af hundeloven, og et mindretal bestående af embedsmænd kom med forslag til et forbud mod 14 racer. Til trods for indstillingen fra hundeudvalgets flertal blev kommissoriet herefter ændret. Udvalget blev nu bedt om at komme med forslag til en forbudsmodel og udpege racer, der skulle forbydes. Opgaven var nu en anden og med en klar politisk defineret løsning. Jamen, jamen - hvorfor dog nedsætte et udvalg, der ikke får lov til at komme med egne forslag og løsningsmodeller? Giver det mening for dig? Nej, vel! Hertil kommer, at hundeudvalgets flertal i betænkningen tog afstand fra forbudsmodellen, der kom til at omfatte 13 racer. Og et enigt udvalg understregede nødvendigheden af, at politiet fik tildelt økonomiske ressourcer. Og hvad skete der? Trods meldingerne fra udvalgets fagfolk samt fra et utal af høringssvar og deputationer blev en ny hundelov, der forbyder 13 racer, vedtaget den 4. juni i år - og politiet fik ikke flere penge, men endnu en opgave. Endda en overordentlig vanskelig opgave. Man nedsatte et udvalg, men lod det ikke løse den oprindelige opgave. Det er en skam, for løsningsforslagene havde helt sikkert været langt mere opfindsomme og virksomme end det resultat, vi nu må leve med. Venlig hilsen Vibeke Haslund Direktør

Tag hunden med i Tivoli Traditionen tro åbner Tivoli i København igen portene for vores ﬁrbenede venner. I år er søndag den 22. august udnævnt til Hundens Dag i Tivoli. I løbet af dagen kan du deltage i hundeparade gennem haven. Du kan se adfærdskonsulent LiseLotte Christensen præsentere udvalgte hunderacer og fortælle om deres anvendelse før og nu. Desuden er der opvisning ved Nordisk Mester Emmy Simonsen og andre dygtige Dog Dancers, der optræder med deres dansende hunde. Du og din hund er velkomne fra kl. 11.00 til 23.00. Alle hunde skal holdes i snor, og du skal regne med, at andre børn og voksne gerne vil klappe og beundre hunden. www.tivoli.dk DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 4

Dyrevelfærd på skoleskemaet - Børn elsker dyr og vil rigtig gerne lære mere om dem, siger Pia-Merete Jacobsen, der har haft stor fornøjelse af Dyrefondets skolebog for 3. klasse.

At det er sjovt at lære om dyr er Umair og de øvrige elever rørende enige om. Tekst og fotos:Dorte Schmidt - Jeg synes, det er underligt med de buræg. Jeg har hørt så mange sige, at de kun spiser økologiske æg. Men hvorfor er der så mange buræg i supermarkedet? Sådan lyder et tankevækkende spørgsmål fra Julie i 3. klasse på Bavnehøj Skolen i København. Og svaret falder omgående fra Saffia: - Dem, der laver buræg og sådan noget, tænker kun på at tjene penge. Men når vi får mad af dyrene, skal vi også behandle dem godt, siger hun. Klassen har tilbragt en del af skoleåret med Dyrefondets skole4

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

bog ”Dyrene er dine venner. Pas godt på dem”. Og alle 22 elever er rørende enige om, at det har været både sjovt og nyttigt. - Det er en rigtig god bog. Den har lært mig mange ting. Især om, hvordan man skal opføre sig over for hunde. Jeg vidste for eksempel ikke, at man ikke altid bare må klappe en hund. Eller at man bare skal stå stille med siden til og lade være med at løbe, hvis en hund kommer efter en, siger Youssef.

En hundefterfodbold Mathias har haft brug for sin nye

viden om at stå stille, når en hund kommer løbende. - Jeg brugte det engang, hvor vi spillede fodbold i Valbyparken, og en stor hund kom løbende efter mig. Jeg stod bare helt stille, indtil ejeren fik den kaldt til sig, fortæller han. Til gengæld har han ikke helt fundet løsningen i en have, hvor han også spiller fodbold. - Når bolden ryger ind til naboen, vil hunden derinde ikke af med den igen, fortæller han. Hugo har et andet trick, der i hvert fald virker over for hans mormors hund. - Når jeg bliver træt af, at den er

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 5

mer alger, og de dør, lyder meldingen. Ayse fortæller om sin kanin, og det får hele klassen til at grine. En dag, de spillede fodbold, kom hendes mor nemlig med kaninen i en sele. Og da der også var en hund på banen, endte det i det rene kaos. Heldigvis kom ingen til skade.

Dyr skal have det godt Thore synes, at børn skal få deres forældre til at købe økologisk. efter mig, løber jeg bare ud i køkkenet. Så tænker den nemlig kun på mad, lyder hans erfaring.

Hunde og ulve Umair fortæller, at familien havde to vagthunde, da de boede i Pakistan. Men den ene fik gift, og den anden blev kørt over af en traktor. Og Saffia kommer i tanker om en hund, der engang løb efter hende. - Men den ville bare snuse og slikke mig, fordi jeg havde solcreme på, siger hun. Silas undrer sig over, hvor forskellige hunde kan være. Hos sin far har han både en Bulldog og en Chihuahua , og mens den ene er frygtelig doven, er den anden altid fuld af energi. Det får os til at snakke om, at alle hunde nedstammer fra ulven. - Men det er da underligt at tænke på, at for eksempel en Puddel stammer fra en ulv, siger Thore.

De fleste har kæledyr Børnene bor i lejligheder, men alligevel har de fleste marsvin, kaniner, fugle eller fisk derhjemme. Flere af dem vil gerne have en hund. Det gælder for eksempel Holger, der lige har været på et marked, hvor der var de sødeste hundehvalpe til salg. - Men desværre siger mine forældre nej, sukker han. Igor fortæller, at han har fisk derhjemme. - Nu er vi begyndt at give dem lidt mindre mad, så der ikke kom-

At både kæledyr og dyr fra landbruget skal have det godt er børnene slet ikke i tvivl om: - Tænk nu, hvis der var en kæmpe, der var ond imod os. Det ville vi da heller ikke bryde os om. Derfor skal vi behandle dyr på samme måde, som vi selv gerne vil behandles, fastslår Youssef. Mathias er vred over et tv-program fra USA, hvor dyrene på en kæmpefarm havde det rigtig dårligt. For eksempel var hestenes ben bundet sammen, så de ikke kunne stikke af.

Økologiske børn - Sådan noget skal meldes til politiet. For tænk, hvis det var os, der blev behandlet sådan. Hvad nu, hvis køer og papegøjer begyndte at holde mennesker og komme og slagte os? Det vil ikke være rart, understreger han. Og Thore er enig: - Selv om en kylling ikke lever ret længe, betyder det noget, om den har haft god plads eller er gået mast sammen med en masse andre, siger han og anbefaler, at flere køber økologisk.

Mangel på skolebøger Dyrefondets skolebøger råder bod på manglen på undervisningsmaterialer om dyr og dyrevelfærd. Siden 2006 er klassesæt med ”Dyrene er dine venner. Pas godt på dem” derfor gratis blevet sendt ud hvert år til brug for alle landets 3. klasser. Og siden 2009 har samtlige 1. klasser kunnet nyde godt af “Emil besøger Julie og dyrevennerne”. Læs mere om Dyrefondets skolebøger på www.dyrefondet.dk

- Jeg synes, det er godt, hvis børn lærer noget om dyrevelfærd i skolen. Så kan de nemlig sige til deres forældre, at de skal købe kød og æg fra dyr, der har haft et godt liv, siger han.

Kan anbefales Eleverne er enige om, at undervisningen i dyrevelfærd har været en succes, og de håber, at rigtig mange andre skoleklasser også bruger bøgerne fra Dyrefondet. Samme anbefaling kommer fra børnenes klasselærer Pia-Merete Jacobsen, der har haft undervisningen i dyrevelfærd på skemaet en gang om ugen. - Det har været dejligt at arbejde med noget, som børnene kan bruge i deres hverdag. De synes helt klart, det er spændende, og er kommet med spørgsmål også uden for tiI merne, siger hun.

Bavnehøj Skolens 3. klasse har alle fået diplomer efter at have løst bogens opgaver korrekt. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 6

Få din kat registreret Den ansvarlige katteejer sørger for at få den unge kat mærket og registreret samtidig med neutraliseringen, siger dyrlæge og næstformand i Det Danske Katteregister.

Katten her kan roligt sove videre. Den er nemlig udstyret med en chip, så det er nemt at finde ejeren, hvis katten bliver væk eller kommer ud for en ulykke. Chipnummeret 208210000144753 kan nemlig til hver en tid slås op på Det Danske Katteregisters hjemmeside. Af Anne-Sofie Holten Det Danske Katteregister vil gerne have flere katteejere til at mærke og registrere deres katte. Det handler om at tage ansvar, før det er for sent. Tusindvis af katte sidder hvert år på internater og venter på nye ejere, skønt de allerede har ejere. De fik bare ikke nået en af deres allervigtigste forpligtelser, før katten forsvandt! Ca. 500.000 katte er registreret, og omkring 30.000 bliver det hvert år, men stadigvæk siger 34 procent af de katteejere, der kommer til dyrlægen med deres katte, ”nej tak” til øre- eller chipmærkning og registrering i Det Danske Katteregister. Det viser en undersøgelse, 6

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

hvor Det Danske Katteregister har spurgt dyreklinikker.

Dumt at spare Det mest almindelige argument er: ”Det vil vi ikke ofre, for vores kat bliver ikke væk”. Særligt folk med indekatte er overbeviste om, at

En kat, der ikke er registreret, risikerer at blive aflivet og ikke behandlet, hvis den bliver ramt af en ulykke og bliver bragt til dyrlæge af andre end ejeren. Det afgørende er, at der er en ejer, som kan tage en beslutning, siger Lars Bloch, fagdyrlæge og indehaver af Frederiksværk Dyrehospital. Foto: Karsten Hecht-Nielsen.

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 7

Tag ansvar for katten! Den ansvarsbevidste katteejer lader sin killing vaccinere, når den er 12 uger, og igen når den er 16 uger. Når katten er 16 uger, sørger ejeren for, at den bliver neutraliseret og samtidig mærket og registreret i Det Danske Katteregister. Derefter kommer man til sundhedscheck med katten årligt. Når katten er mærket, er det muligt at sygeforsikre den. Det anbefaler Lars Bloch stærkt. Brækkede ben koster hurtigt 10.000 kr. Og her kniber det ofte for katteejerne at forstå, at det skal koste så meget. Et ”nej” til operation koster katten livet, mens hundeejerne ikke tøver i samme situation. Lars Bloch oplever ofte, at det, man vil ofre på dyret, hænger nøje sammen med det, man har betalt for det. Skulle man i stedet vurdere investeringen i dyrets helbredelse efter dyrets levetid, så lever katte faktisk 6-8 år længere end hunde! Hundeejerne er begyndt at få øjnene op for sygeforsikring, men katteejerne er noget bagefter, siger Lars Bloch. deres kat aldrig slipper ud. Over for dette står dyrlægerne med deres gode viljer og forslag om at spare en bedøvelse til øretatovering ved at tatovere, når katten alligevel er bedøvet under sterilisation. Samtidig tilbyder flere dyrlæger kraftige rabatter. - Det er ikke registerafgiften på 110 kroner (125 kroner fra 1. januar 2011) til livslang registrering, der er problemet, det er bedøvelsen og selve tatoveringen, som løber op i en 600-700 kroner, siger fagdyrlæge og næstformand i Det Danske Katteregister, Lars Bloch. Det er billigere, hvis man lader katten mikrochippe. Så skal den ikke bedøves. Lars Bloch, indehaver af Frederiksværk Dyrehospital, har svært ved at forstå, hvorfor folk, der ellers tager godt vare på deres kat, lige netop klapper pengepungen i,

når der er tale om registrering. - Det er triste penge at spare. For den dag, vi får katten ind som trafikskadet, og den ikke er registreret, ikke har en ejer, vi kan kontakte, så vil den højst sandsynligt blive aflivet som herreløs, siger dyrlægen.

Alle skalmærkes - Man siger, at katte ikke er så nært knyttet til ejeren, som hunden er. Det samme kan man sige om ejerne, siger Lars Bloch og fortsætter: - Mange tager det at have kat utroligt let. ”Forsvinder den, så gør den det!” Jeg tror, det hænger nøje sammen med, hvor megen tid man tilbringer i hinandens selskab. Hundeejerne går tur med deres hunde og har forskellige aktiviteter med dem. Katten får lov at forsvinde ud gennem kattelemmen og komme

Når din kat er registreret, får du en mappe med nyttige oplysninger fra Det Danske Katteregister med hjem fra dyrlægen. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 8

Øretatovering eller mikrochip? Den mappe der udleveres ved registrering af katten, indeholder ejerskiftekort og andre nyttige redskaber, som du også finder hos www.katteregister.dk

igen til måltiderne. Ejerne har ikke den store føling med kattens tilværelse. Men i de tilfælde, hvor kat og ejer er i tæt dialog, er hinandens bedste ven, der er jeg ikke i tvivl om, at forholdet er lige så inderligt som mellem en hund og dens ejer. Det gælder særligt for indekatte. - Men katten, der får lov at leve det frie liv, har brug for at blive mærket og registreret, for når den ikke har været hjemme i et par dage, så er der sandsynligvis hændt den noget. Måske finder andre mennesker katten og vil hjælpe den. Hos dyrlægen kan vi aflæse øremærket og scanne mikrochippen og gennem registeret finde frem til ejeren i en fart.

Værst for indekatten Nye katteejere - særligt dem med indekatte - er overbeviste om, at

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

katten aldrig slipper ud af boligen, så den bliver ikke mærket og registreret. Men en eller anden dag så sker det, og så er indekattene dem, der bliver allermest væk, fordi de ikke har deres egne duftspor ude i det fri. Eller et velkendt territorium at bevæge sig i. Alligevel tror deres ejere på, at katten, som ofte kun er en stor killing, nok skal finde hjem. Men sådan er det ikke. - Kun den kat, der er vant til at gå ude, skal nok finde hjem via sine egne kendte ruter, hvis den altså ikke ligger et eller andet sted og er kommet til skade, forklarer Lars Bloch og gør opmærksom på, at de forvænte indekatte, der aldrig i deres liv har fanget en mus, har svært ved at klare sig ude. - De kan allerhøjst charme sig ind et eller andet sted. Der ville det så være rart, hvis den venlige, nye madmor kunne finde frem til kattens virkelige ejer gennem mærkningen. Ellers skal nogen til at finde et nyt hjem til katten. Det er svært både for dyret og for dens ejere, som sidder og savner den og ikke aner, hvad der er blevet af den, siger han og understreger, at folk bestemt ikke er ligeglade, når katten er væk. - De er meget bekymrede for deres kat. Og børnene er ofte dem, der bliver hårdest ramt. De har som regel et tættere forhold til kæledyrene. De har en anden fantasi omkring

Traditionelt øretatoverer man katte i Danmark. Det er dyrere end mikrochippen, fordi katten skal bedøves. Tatoveringen har den fordel, at det umiddelbart kan ses, at katten har en ejer. Men særligt på ældre katte kan tatoveringerne være svære at læse. Også selvom de er i begge ører. Mikrochippen er let at læse på scanneren, men man kan ikke umiddelbart se på katten, at den har en ejer. Skal man til udlandet med katten, skal den være mærket. Fra 3. juli 2011 skal det være med mikrochip. - Vi mikrochipper en del katte, fordi der er kattelemme, hvor man koder sin egen kats chipnummer ind, og så er det kun den, der kan bruge den. Mange har bøvl med, at fremmede katte går ind i deres hus gennem kattelemmen. Der er ingen tvivl om, at mikrochip vinder mere frem, og på et tidspunkt bliver det lovpligtigt, siger Lars Bloch.

det at blive væk, har måske selv prøvet det, og for dem er dyret ikke et dyr, men et familiemedlem, siger Lars Bloch. Læs mere på www.katteregister.dk

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 9

Sådan fjerner du et hvepsebo

Ghitas side Af formand for Dyrefondet, Ghita Nørby

Tanker i sommervarmen

Foto: Carsten Lundager Johannes V. Jensen skrev: “Nu breder Hylden de svale Hænder mod Sommermaanen.“ Det er nok noget af det mest danske, man kan forestille sig. Det går ikke at oversætte sætningen til noget andet sprog. For den ville sikkert ikke blive forstået af andre end os – ja, måske knapt nok af os – der bor på denne lille privilegerede plet på kloden. Mens hylden blomster, går jeg i Hundeskoven og møder andre hunde og mennesker.Vi taler alle om, hvor enestående vi har det, når vi går rundt i bøgeskoven med vores hunde, som snuser og pisker af sted og møder artsfæller og taler deres eget sprog sammen. Vuf, vuf og knurre, knurre! Halerne er højt løftede. Eller også lægger hunden sig fladt ned på maven. Det kommer an på humøret! Jeg samler op, også i skoven.

Mine hunde har det med at sætte sig midt på stien, og det skal selvfølgelig væk, mener jeg. Derfor har jeg altid poser med. Og en hundefløjte! Jeg tror, de ved, det er mig, der fløjter. Nu er det jo mynder, Salukier, jeg har, og hvis der er noget, jeg har lært, så er det at vende ryggen til dem. Aldrig gå imod dem. Den holdning gør, at de kommer luntende eller springende, for nu bestemmer de selv! Ja, vi har vist alle hunde, der passer til vores eget temperament. Engang imellem kan det godt sætte sindet på prøve. Fanni, den sorte skønhed, ser mig lige ind i øjnene, så ser hun væk, og så skal hun en anden vej, og der står jeg med bilnøglerne og vil gerne hjem. Det kan tage sin tid og sin mand og hund, men så forenes vi til sidst, og så er der ikke et ondt ord fra nogen af siderne. Nu har vi fået en ændret HUNDELOV. Nu har vi fået endnu flere regler og retninger og forbud, og det duer ikke. Jeg har ikke nærlæst den nye hundelov, og der er sikkert ting og sager i den, som er gode og rigtige. Men det, der bekymrer mig, er, at den fornemmelse, de fleste mennesker selv har i hjertet, kan blive sløvet af kontrol og regler.Vi burde være tænkende individer, som helt naturligt tager hensyn til andre, og som med glæde er fleksible og rummelige, når andre har en anden opfattelse end en selv.

Ghita Nørby

Hvepse eller gedehamse kan blive en ulidelig plage i august, men da der også er tale om nyttedyr, der dagligt fortærer mange fluer og larver, gælder det bestemt ikke om at bekæmpe dem for enhver pris. Men et hvepsebo, der er direkte generende, er det helt i orden at erklære krig. Vent med at bekæmpe dem til om aftenen, hvor alle hvepse er kommet hjem og er rolige. Brug en insektspray mod flyvende insekter. Er boet frithængende, kan du sprøjte nedefra direkte op i indgangshullet. Efter et kvarters tid kan boet fjernes. Er boet skjult under et tagudhæng, i muren eller i jorden, er det mest effektivt at pudre det sted, hvor dyrene flyver ind og ud, så de kan tage giften med ind i boet. Det tager selvsagt længere tid, før alle hvepse er døde. Er der tale om et meget stort eller utilgængeligt bo, kan du få hjælp fra eksperter. Hos Danmarks Biavlerforening finder du en liste over biavlere, der fjerner hvepsebo mod betaling. www. biavl.dk

Foto: Niels Lisborg / Nordisk NaturGrafik DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 10

Dyr gør livet værd at leve På plejehjemmet Højagercentret i Jelling er beboerne omgivet af både hunde, katte, kaniner, fugle, fisk og ponyer. Og dyrene er vel at mærke til langt mere glæde og gavn end besvær. De giver nemlig livet mening.

7- årige Shadow løber frit i den store, indhegnede have og får også en ordentlig gåtur en gang om dagen, hvor en frivillig kommer og henter ham. Tekst og fotos:Dorte Schmidt - Jeg var aldrig flyttet på plejehjem uden min hund. Sådan lyder den kontante udmelding fra Kurt Hansen, mens han kaster bolden til det energiske og kraftigt logrende gadekryds Shadow. Da han og Kurt skulle flytte ind i boenheden Lagunen på Højagercentret i Jelling i maj, var personalet egentlig ikke færdige med at diskutere fordele og ulemper ved at få en hund. For hvem skulle eje den og tegne forsikring? Hvem skulle opdrage den og sørge for, at den blev luftet? Og var nattevagterne indstillet på, at der også var en hund i huset? 10

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

- De spørgsmål var egentlig ikke afklarede, da Kurts læge ringede og fortalte, at en af hans patienter burde have en plejehjemsplads, men ikke ville flytte uden sin hund. Men det tvang os til at finde den rigtige løsning. Så i virkeligheden kom Kurt og Shadow som en gave sendt fra himlen, fortæller centerleder Anna Laurberg. Shadow bor og sover sammen med Kurt og kan løbe frit i Lagunens store, indhegnede have. Hver eftermiddag kommer en af plejehjemmets frivillige og går en tur med ham. Og resten af tiden er han til stor glæde ikke bare for Kurt, men også for de øvrige beboere og personalet.

- Alle er glade for Shadow. Men han er også en dejlig hund, siger Kurt.

Livet skalleves Højagercentret drives efter EDENmetoden. Det vil sige som et sted, hvor de fire boenheder fungerer som små hjem, hvor livet skal leves, og beboerne have plads og rum til at udvikle sig. Metoden bygger blandt andet på en filosofi om, at alle mennesker har brug for: • at bevare deres værdighed og selvværdsfølelse. • at være til nytte. • at give omsorg. • at give og modtage nærvær.

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:23

Side 11

ud. Eneste bekymring er den knapt 1-årige kats stigende interesse for havens bassin med guldfisk. - Vi håber ikke, det lykkes den at finde ud af at fange dem, siger Thora, der nyder at have dyr omkring sig. - Jeg har altid haft både hund og kat, indtil jeg flyttede ind her, siger hun. Ifølge Christa Madsen, der er ansat i boenheden, giver det ikke ekstra besvær at have en kat i huset. - Tværtimod vækker den så meget glæde, at den er til stor nytte. Du får en helt anden modtagelse, når du går ind til en beboer med en kat i armene, siger hun. Hans nyder at kæle med den lille, sprælske kattekilling, der får både beboere og personale til at grine flere gange om dagen.

Frække killinger Boenheden Solstrålen byder vel-

kommen med skiltet: ”Vi har fået kattekillinger. Husk at lukke døren”. - Og jeg skal lige love for, at de to killinger har givet liv i huset.Alle går op i dem med liv og sjæl. Og de får os til at grine en hel masse, siger medarbejderne Berit Olesen og Jeanette Pedersen. De to killinger har endnu ikke fået navn, men på tavlen i spisestuen bliver der løbende skrevet forslag op. Skal de mon hedde Egon og Olsen? Eller Knold og Tot? Uanset hvad det ender med, er de to unge herrer lige nu faldet omkuld i vasketøjet for at nyde en velfortjent lur efter at have leveret underholdning for alle pengene under den nyligt overståede frokost. Også beboerne har trukket sig tilbage for at hvile, mens medarbejderne er i gang med at rydde op og fortælle om livet med dyr.

- Og alt det hjælper vores kæledyr i høj grad med at opfylde, fastslår centerlederen. Beboerne er med til selv at bestemme, hvordan fællesarealerne i boenhederne skal indrettes, og om fællesskabet også skal omfatte kæledyr.

Kat ved et tilfælde Også husets første kat, Pussy, som bor i boenheden Udsigten, flyttede ind ved et tilfælde. - Desværre er den ikke hjemme lige nu. Den kommer og går, som det passer den, siger Thora Kristensen, der er den beboer, som sørger for, at katten får mad og vand på bestemte tider. Pussy kom til Udsigten sammen med en dement beboer, der, da hun blev fundet på en af sine ture ud i byen, holdt den store killing tæt ind til sin mave. Plejehjemmet efterlyste naturligvis den retmæssige ejer, men da ingen meldte sig, blev Pussy boende.

Farligt for fiskene Katten tager gerne i tur i kurven på Thoras rollator og bruger ellers kattelemmen til at komme ind og

- Jeg var aldrig flyttet på plejehjem uden min hund, siger Kurt. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 12

for at spise frokost med børnene og samtidig hilse på både heste og plejehjemsbeboere.

Daglig glæde

Føllet kommer omgående løbende, når Bitten og Ruth kommer hen til hegnet med godbidder.

Dyrene trives For selv om det lige i øjeblikket er de to killinger, som fylder det meste, har Solstrålen også to kaniner, der går frit i den lille gård, hvor der senere på dagen drikkes eftermiddagskaffe. Derudover står der et stort fuglebur med undulater. Buret er på hjul og kan køres ud på terrassen om sommeren. - Når du går ind og siger godmorgen med en killing på armen, får du med det samme et smil, og der kommer liv i øjnene. Dyrene giver en glæde, som er ubetalelig, siger Berit, og Jeanette supplerer: - Beboerne går op i vores dyr med liv og sjæl.Vi hører tit spørgsmål som: Har kaninerne nu fået noget at spise? Eller: Er I nu sikre på, at de kan holde varmen derude? Det er vigtigt for dem, at dyrene trives og har det godt, siger hun.

ikke hunden med i dag”, lyder det typisk, når man kommer alene. De fleste nyder at blive vækket af en hund, der gerne vil ligge og nusse, fortæller Birgit. Men på de hundeløse dage er der heldigvis andet at glæde sig over. En del af Oasens have er nemlig for mange år siden blevet forvandlet til en mark, hvor der hele sommeren går ponyer med føl. Hegnet er bygget, så beboerne kan stå på terrassen og give dyrene rugbrød, æbler, gulerødder og andre godbidder. Og i den anden ende af indhegningen er der indrettet en plads med bænke og borde. Her kommer især byens dagplejere

For beboer Bitten Sperling er hestene til daglig glæde. - Det er rigtig sjovt og hyggeligt at følge dem. Hov - prøv lige at se nu dier den lille, siger hun med et stort smil ved synet af føllet, der lige får sig en tår mælk til at skylle godbidderne ned med. Ponyerne, der ejes af en landmand, har været en fast del af udsigten fra Oasen i mange år. Plejehjemmet ejer jorden og låner den ud, så landmanden kan have sine ponyer med føl på græs hele sommeren. Ideen opstod i sin tid, fordi mange af beboerne er fra landet og måske også selv landmænd. Ifølge centerleder Anna Laurberg er det derfor oplagt at sørge for, at der også er dyr omkring dem, når de flytter på plejehjem. - Om vinteren taler vi alle om, hvem af ponyerne der mon får føl i år og kommer ud og går hos os til foråret. Og hele sommeren glæder vi os over deres selskab, siger hun. Læs mere om Højagercentret på www.omraadeost.vejle.dk Find flere oplysninger om EDEN-metoden hos EDEN Alternative Danmark på I www.edendenmark.dk

Hunde og heste I boenheden Oasen er det den Dansk-Svenske Gårdhund Molly, der tager imod. Hun er med Birgit Nielsen på arbejde i dag, men i morgen holder hunden fri, og i stedet er det en af de andre medarbejdere, der har en hund med. - Vi har hund i huset stort set hver dag. Og de dage, vi ikke har, er beboerne skuffede. ”Øv, har du 12

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

To trætte fyre er faldet omkuld i bunken af vasketøj. Men så har de også leveret underholdningen under hele frokosten.

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 13

Fotokonkurrence:

Vind et kamera Tag et rigtig godt billede af dit kæledyr eller husdyr, og deltag i Dyrefondets store fotokonkurrence. Vinder du, bliver du den lykkelige ejer af et super lækkert digitalt spejlreflekskamera fra Canon. Har du hund, kat, hamster, kanin, fritte eller andre kæledyr? Eller hygger du dig måske med husdyr som hest, geder eller høns i baghaven? Så tager du sikkert også billeder af dem. Og er de rigtig gode, kan du vinde et rigtig godt kamera i Dyrefondets store fotokonkurrence. Dit dyrebillede skal være godt og skarpt. Derudover kan det være smukt, nuttet, sjovt, malende eller bare fantastisk. Så er du med.

Konkurrencebetingelser • Motivet skal være kæledyr eller husdyr. • Billedet skal være digitalt og fylde mindst 1400X1000 pixel. (Sæt dit kamera til den højst mulige opløsning, og kontroller eventuelt størrelsen af billedet på din computer. Det gør du ved at højreklikke på billedet og vælge Egenskaber. Derefter kan du se størrelsen under Detaljer) • Dyrefondet forbeholder sig ret til at bruge de indsendte billeder i Dyrefondets blade, pjecer og på hjemmesiden. • Vinderbilledet offentliggøres i Dyrefondets blad nr. 5, som udkommer 15. oktober

tet med brugervenlighed. Kameraet er nemt at betjene. Du kan bruge det fuldautomatisk. Du kan indstille det til for eksempel portræt, sport (glimrende til dyr i bevægelse) og makro. Og du kan slå alle indstillinger fra og selv bestemme. 2. præmie Samsung SPF-105P digital fotoramme. Smart 10" digital fotoramme med farvestærk billedkvalitet. Du henter nemt dine billeder fra computeren eller sætter et hukommelseskort direkte i rammen. Rammen har skjulte, brugervenlige touch knapper og indbyggede stereohøjttalere, så du også kan afspille dine MP3-filer, mens billederne eller videoen kører. 3. præmie Håndbogen ”Fuglene på foderbrættet” af Tommy Dybbro og Lars Gejl. Med håndbogen kommer du tættere på havens fugle og får indblik i deres hemmelige liv. Beskrivelserne af 64 almindelige havefugle er illustreret med tegninger og et foto. Med bogen følger en cd med I fuglestemmer af havens fugle.

Labradoren Zeus er en sommerglad vandhund. Foto: Mikkel Bierberg-Petterson.

Send ind og vind Send dit billede til: post@dyrefondet.dk Frist: 1. september - så er der også tid til at tage billeder i ferien. Husk at skrive navn, adresse og telefonnummer. Når vi har modtaget din mail med foto, får du en kvittering retur. Derefter er du sikker på at deltage i konkurrencen.

Se også naturfotograf Lars Gejls bedste tips side 14

Du kan vinde 1. præmie Canon EOS 450D digitalt spejlreflekskamera med et 18-55mm objektiv. Kameraet tager billeder på en størrelse af 12,2 megapixel. Det forener kompromisløs billedkvali-

Burmeseren Sander viser sig fra sin bedste side for fotografen. Foto: Mette Lambert DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 14

Kunsten af fotografere dyr At det er svært at tage gode billeder af dyr ved de fleste dyreejere alt om. Ofte er resultatet af anstrengelserne et foto med en halv hund, bagenden af en kat eller en kanin, der er helt ude af fokus. Læs naturfotograf Lars Gejls gode råd om, hvordan vi amatører kan blive bedre fotografer.

Det har taget Lars Gejl 10 års søgen, før det endelige lykkedes ham at tage det ultimative billede af en grævling, der dukker op fra sin hule ved solnedgang og kigger sig omkring. Af Dorte Schmidt Fotos: Lars Gejl God tid. Masser af tålmodighed. Grundig planlægning. Og en lille smule held. Sådan lyder naturfotograf Lars Gejls opskrift på at tage rigtig gode billeder af dyr. Og med mere end 30 års erfaring i at fotografere dansk natur og dyreliv ved han, hvad han taler om. For flere af hans bedste fotos gælder det, at det har taget årevis, før det er lykkedes ham at få det helt rigtige billede i kassen. 14

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

- Så når det endelig lykkes, bliver man helt høj, siger han og nævner billederne af de ynglende havørne og deres unge i Nejede Vesterskov i Nordsjælland som en af sine seneste store triumfer. - Jeg fik lov af landmanden til at lave et skjul ved en nærliggende engsø, men havde ikke de store forventninger. Havørnens syn er formidabelt, og samtidig er den sky. Så det er næsten umuligt at komme tæt på den. Men det lykkedes. Jeg var så heldig, at ørnene kom for at fange brasen, uden at de opdagede mig og mit kamera. Det var en fuld-

Det kræver tid og tålmodighed at tage gode fotos af dyr, siger naturfotograf Lars Gejl.

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 15

tålmodighed, planlægning og held, siger han.

99 procent forberedelse

Kronhjorten fra Dyrehaven ved København har Lars Gejl fulgt med kameraet i flugten. Følger man dyr i bevægelse med kameraet, er der større sandsynlighed for at få skarpe billeder af selve motivet. Samtidig bliver baggrunden uskarp. stændig fantastisk oplevelse, siger han. De forrygende billeder kan du se hos Samvirke på www.samvirke.dk/samvirke/Sider/ havoern.aspx

med motiver at byde på for ham. - Enhver kan rejse til Afrika og få et rigtig godt billede af en elefant. Men at tage gode billeder af den danske grævling er der ikke ret mange, der kan. Det kræver som sagt både tid,

Rent faktisk har det taget Lars 10 år at tage det rigtige billede af den sky grævling, der oven i købet kun er aktiv om natten. - Alene at finde en grævlingegrav er en kunst. Især når graven også skal ligge et sted, hvor det ikke er for mørkt til at tage billeder. Men selv om man har fundet det helt rigtige sted, er det ikke sikkert, at der er gevinst. Der skal nemlig helst bo en grævling, som kommer op af hulen, inden alt dagslyset er væk. Og samtidig skal det være en grævling, der ikke bare løber direkte ud i skoven med det samme, forklarer han. Hertil kommer, at man skal sørge for ikke lugte af hverken for meget sæbe eller skidt. Og man må selvfølgelig heller ikke ligge i vindretningen. - Eller sagt på en anden måde: Hvis man vil tage gode billeder, så kræver det 99 procents hårdt arbejde i form af forberedelse. Og så lige en procents held, siger han. Se flere af Lars Gejls fotos på www.larsgejlfoto.dk Find kurser med Lars Gejl som lærer på www.naturfotoskolen.dk I

Det gode foto Lars Gejl har i årenes løb illustreret flere bøger om hunde og katte og er samtidig forfatter til fagbøger som for eksempel Kronhjorten, Ulven i Danmark, Havens dyreliv og Fuglene ved foderbrættet. Sidstnævnte er tredjepræmie i Dyrefondets store fotokonkurrence, som du kan læse mere om på side 13. Samtidig driver han sammen med en kollega Naturfotoskolen, hvor helt almindelige mennesker kan komme på kursus og lære at blive bedre til at tage billeder af dyr og natur. - Jeg er vokset op i skovene ved Svenstrup Gods på Sjælland, så fascinationen af den danske natur har jeg fået ind med modermælken, fortæller han og understreger, at Danmark har mere end rigeligt

Den nysgerrige, lille spættede sæl er en sidegevinst ved mange timers arbejde med at tage billeder af fuglelivet i Vadehavet. - Jeg lå i min overlevelsesdragt på en sandbanke og vippede på maven - som en sæl. Det fik den til at komme tættere på for at undersøge, hvad jeg mon var for en fætter, fortæller Lars. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 16

Foto: Sabine Jensen / Nordisk NaturGraﬁk

Ræven er flyttet til byen Den tidligere så sky ræv flytter tættere og tættere på os mennesker. I dag er det helt almindeligt at få en ræv på besøg i haven.

Af Vibeke Brisson Bage rævekager.Være snu eller lumsk som en ræv. Have en ræv bag øret. Det er bare nogle af de mange talemåder, som ræven har måttet lægge navn til. Og betydningen af dem er for de flestes vedkommende ikke særlig flatterende. Men hvorfor ikke også sige: Smuk som en ræv? For smuk, det er, hvad ræven er med sin rødbrune pels, lange buskede hale og sit dejlige hoved.

Fra land til by På nær et par steder finder man den røde ræv overalt i Danmark. Hvor ræven tidligere primært fandtes i skove og på marker, har forholdene tvunget den til at finde nye græsgange, og rævens store tilpasningsevne har gjort den i stand til at 16

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

klare sig i byerne, hvor villahaver, parker og andre grønne områder giver den levemuligheder. Ræven graver sin hule i skråninger, skrænter og lignende steder, og graven tjener som opholdssted for de nyfødte hvalpe, mens deres mor arbejder hårdt for at skaffe mad til dem.

Gøen i natten I januar kan man i stille, frostklare nætter høre rævens karakteristiske gøen, som er et led i dens søgen efter en mage. Når det lykkes at finde en at parre sig med, resulterer det et par måneder senere i et kuld hvalpe.

Charmerende hvalpe Dyrebørn er dejlige, og rævehvalpe hører til nogle af de mest bedåren-

de og charmerende. Når de en måneds tid efter fødslen har fået øjne, går de nysgerrigt på opdagelse i den store verden uden for hulen. Er man heldig, kan man se rævehvalpe tumle sig i munter leg, og man bliver en stor oplevelse rigere. Moren pukler for at finde føde til hvalpene, og det er også hende, der sørger for pasning og opdragelse, indtil de små efter få måneder må klare sig selv.

Mus og affald Ræven er ikke kræsen, men som rovdyr lever den primært af animalsk føde, dog spiser den også bær og frugt. Ræven spiser mange mus. Også harer og fugle kan blive rævens bytte, men ofte drejer det sig om svækkede eller syge dyr. Ådsler hører også til rævens

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 17

Ræven har lagt navn til mange talemåder, der ikke alle er lige venlige. Men faktisk er der tale om et meget smukt dyr. Og hvalpene er slet ikke til at stå for. Foto Bo Pedersen

føde. Derfor bliver mange skraldespande væltet og tømt for alt spiseligt, mens resten af indholdet ligger spredt ud på jorden. Holder man høns, ænder eller kaniner, skal man sørge for, at indhegningen er forsvarligt sikret mod rævens indtrængning.

Rævens fjender Ræve kan blive ca. 10 år, men det sker yderst sjældent, at de bliver så gamle. Gennemsnitsalderen er på kun 3-5 år. Det skyldes blandt andet, at mange falder for jægernes kugler. Andre bliver desværre - i lighed mange andre af vores dyr i naturen - kørt ihjel i trafikken. Og atter andre bliver ramt af den for ræve dødelige sygdom, ræveskab.

Rævefamilien boede ikke i haven, men hunræven og i særdeleshed hendes hvalpe var der ofte. Der var drikkevand til dem og lidt godbidder fra husets beboere. Hvalpene var ikke særlig bange for mennesker, og da fruen i huset en dag var i gang med den elektriske græstrimmer, måtte hun indstille arbejdet, fordi rævehvalpene syntes, det var gevaldig sjovt at lege med den lange ledning. En dag var rævene væk, men nogle uger senere sad familien en aften i haven og havde gang i grillen. Pludselig dukkede en ræv op måske en af hvalpene, der nu var voksen - og tiggede en pølse, som den tog af hånden. Efter at have spist endnu en pølse, gik ræven sin vej. Det var det sidste, familien så til rævene. Om de blev ramt af sygdommen skab, eller de måske flyt-

Faktaom ræven Hører til tamhundefamilien. Levealder: Bliver sjældent over 5 år. Størrelse: Fra snude til halespids ca. 110 cm. Vægt:Voksen han fra 8-12 kg. Hunnen ca. 7 kg. Pelsen:To lag. Grålig underuld, rødbrune ydre dækhår. Fælder én gang om året med start i april. Hvalpe: 4-8 i kuldet. Ét kuld om året. Må ikke jages uden for jagttiden. Det vil sige fra 1. januar til 31. august.

tede et andet sted hen, vides ikke, men man kan da altid håbe på det I sidste.

MATTHÆUS

Besøg af ræven Min genbo ser næsten hver aften en ræv komme vandrende hen over marken tæt ved sit hus. En aften gik den helt hen til hans køkkendør og sad og kiggede nysgerrigt ind, inden den gik videre. Jeg har aldrig set en ræv i min have, men at dømme efter min hund Frejas interesse for lugte, der ikke plejer at være der, tror jeg, en ræv undertiden lægger turen forbi for at se, om pindsvinene skulle have efterladt lidt af den kattemad, jeg stiller ud til dem.

Rævehvalpe i haven Hos en familie i et villakvarter gik en hunræv jævnligt en tur gennem haven og undersøgte, om der skulle være faldet lidt brød ned fra fuglefoderhuset. En aften præsenterede hun sine fire hvalpe, som hun efterlod i haven, mens hun selv gik på jagt efter mad til dem. Hvalpene var ikke særlig sky og tumlede legende rundt i haven og på terrassen.

Jeg ville gerne have budt dig på middag, men som du ser, har jeg fået en masse uindbudte gæster! DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 18

Et nyt liv til Acci og Ólhi Ane Gjelstrup var ulykkelig, da det stod klart, at hendes søn er allergisk over for hunde. For skulle familiens 6-årige Tibetaner nu aflives? Heldigvis fandt familien et nyt, dejligt hjem til Acci. I dag bor han hos Dyrefondets direktør. Det varede ikke længe, før en opdrætter henvendte sig og fortalte, at den skønneste hanhund lige nu stod og manglede et nyt hjem. - Vi tænkte, at vi jo lige så godt kunne møde ham, og da han kom på besøg hos os sammen med Ane, var vi solgt. Han er noget af det kæreste og samtidig ekstremt velopdragen, siger hun.

Det rigtige valg

Anna var endnu ikke fyldt 3 år, da Acci blev en del af familien. Men allergi i hjemmet betød, at han måtte flytte. Foto: Ane Gjelstrup Af Dorte Schmidt - Jeg er sikker på, at det er langt værre for os end for Acci, at han nu har fået et nyt hjem.Vi savner ham selvfølgelig helt vildt. Men samtidig ved vi, at han har fået et rigtig godt hjem hos Vibeke og Kåre, hvor han får al den opmærksomhed og kærlighed, han har fortjent, siger Ane Gjelstrup. Den 6-årige Tibetanske Terrier, der været en del af familien, siden børnene var ganske små, blev i sin tid udvalgt med stort omtanke. Ikke alene var Ane bevidst om at vælge den helt rigtige race fra en god opdrætter. Acci blev også testet, så familien var sikker på, at han kunne klare den larm og ballade, der er i et hjem med to små børn, der dengang var knapt 3 og 7 år. - Derfor var det næsten heller ikke til at bære, da det viste sig, at Emils hosten og konstante snue 18

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

For Ane var der heller ingen tvivl. - Det betyder rigtig meget, at jeg har set Accis nye hjem og er sikker på, at det er et godt sted for en hund. Samtidig var jeg sikker på, at Vibeke og Kåre er det helt rigtige valg. Der var rigtig god kontakt mellem Acci og hans nye ejere med det samme. Han gik hjemmevant rundt og snusede og hyggede sig, og

skyldes allergi. For så er der jo ingen vej udenom: Hunden skal ud af hjemmet, forklarer Ane. I første omgang bad hun Accis dygtige opdrætter, Amazing Chiwa, om hjælp til at finde en ny ejer. - De har bare været helt fantastiske. Både da vi i sin tid skulle have hund og nu, hvor han skulle videre, siger hun.

Ledte efteren tæve Stort set samtidigt var Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet, og hendes samlever Kåre i gang med at lede efter netop en ny hund. - Vi har før haft en Tibetaner og var ikke i tvivl om, at det er racen for os. Samtidig ville vi gerne have to hunde og havde fået det råd først af få en ældre tæve og derefter en hvalp. Så vi sendte en mail til samtlige opdrættere af Tibetanere om, at vi var på jagt efter en voksen hunhund, fortæller hun.

Da det viste sig, at Emil ikke kan tåle hunde, blev alle i familien hurtigt enige om, at Acci ikke kunne bo hos dem længere.

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 19

andre ord fået en helt igennem dejlig hund, siger hun.

Godt han lever Vibeke sender stadig ind i mellem billeder og små historier fra dagligdagen til familien i Nærum. Og det sætter Ane stor pris på. - I dag er jeg lykkelig for, at han ikke blev aflivet. Det havde været helt tosset. Min nervøsitet for, at det ville være for voldsomt for Acci at flytte og vænne sig til en ny familie er gjort fuldstændig til skamme, siger hun, der ikke er bange for at sige, at Acci måske har fået et endnu bedre liv end før: - Han lever sammen med to voksne, der har valgt ham 100 procent. Børnene er flyttet hjemmefra, så de har langt mere overskud til at gå de lange ture, som han elsker. Han får masser af plads og opmærksomhed. Han har ganske

Sådan får hunden et nyt hjem

Åh, se da lige, hvor dygtig jeg er, siger Acci til sin nye ejer. jeg var hurtigt overbevist om, at her ville han få et dejligt otium sammen med to mennesker, der synes, han er skøn, siger hun.

En glad hund Vibeke hentede Acci hos familien lige op til påske, så de havde en række fridage, hvor de rigtig kunne lære hunden at kende.

- Jeg følte nærmest, at jeg bortførte ham. Han anede jo ikke, at han nu var ved at flytte hjemmefra. Men når der er allergi i familien, er der jo ikke noget valg, siger hun og understreger, at Acci ikke på noget tidspunkt har set ud, som om han er ked af at være i sit nye hjem. - Han er altid glad. Elsker at løbe og lege. Og har lige fra den første dag spist helt normalt.Vi har med

• Hvis det er muligt, så tag kontakt til den opdrætter, du har købt hunden hos. Eller find en anden opdrætter gennem racens specialklub. • Spred budskabet i dine netværk af familie, venner og kolleger. • Du kan finde flere muligheder på nettet. Prøv at google ”omplacering + hund”. • Besøg hundens nye hjem, før du tager stilling til, om det er det rigtige sted for den. • Sig nej, og led videre, hvis du er det mindst i tvivl om, at du har fundet den helt rigtige til at overtage hunden. • Overlad aldrig hunden til et menneske, du ikke har mødt, og som du ikke er helt sikker på vil behandle hunden godt. • Pas på med annoncer fra hundehandlere, der ikke altid har rent mel i posen. Ofte er formålet at tjene penge på at sælge hunde videre. Om hunden får det godt, spiller ingen rolle.

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 20

snakket sammen om, hvorvidt det så skulle være en hvalp eller hvad, tikkede endnu en besked fra en opdrætter ind på telefonen: En ældre dame i Jylland kunne ikke længere magte at gå tur med sin dejlige 7-årige tæve Óhli.Var hun mon noget for Vibeke og Kåre? - Jeg kørte over og mødte hunden, som var blevet lidt for tyk. Men ellers er hun lige så god, som dagen er lang, fortæller hun. Óhli kom i første omgang med hjem på prøve. For Acci skulle også godkende hende, hvis hun skulle blive en del af familien. Og det gjorde han stort set uden betænkeligheder. I dag hygger de to hunde sig sammen og elsker at løbe og lege med hinanden. Et herligt, aktivt hundeliv med masser af motion og sund mad, der allerede har fået Óhli ned på idealvægten igen..

Sådan finder du en voksenhund

Vibeke Haslund stortrives med sine to nye hunde. Og det samme gør de.

enkelt fået det otium, han har fortjent, lyder meldingen.

Et stort savn Der går stadig ikke en dag, hvor Ane ikke tænker på Acci, og hun oplever også stadig korte øjeblikke af vemod og tristhed over, at han ikke længere er hos dem. - Han var især knyttet til mig, så jeg er nok den i familien, det her har været sværest for. Jeg savner de daglige små lyde, når han glad vimsede rundt. Og jeg tænker på ham, hver gang jeg står med en rest fra middagsbordet. - Børnene savner ham især, når de kommer hjem fra skole. Især 20

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

Anna, som lige er begyndt at gå direkte hjem. Med en hund i huset er man ikke alene på samme måde. Men samtidig er hele familien enige om, at vi ikke kan være bekendt at lade Emils allergi blive værre, siger hun.

En legekammerat I sit nye hjem har Acci først og fremmest kastet sin kærlighed på Vibeke. - Han er helt klart min hund og følger mig, hvor jeg går, siger hun. Derfor var hun og Kåre heller ikke i tvivl om, at de stadig gerne ville have ikke én, men to hunde i huset. Men inden de nåede at få

• Er du på jagt efter en hund af en bestemt race, er det mest oplagte at kontakte racens specialklub. • Søger du en blandingshund, er det oplagt at kontakte et af landets dyreinternater. • Besøg hunden, før du overtager den. Gerne i det hjem, den kommer fra. • Sig nej, hvis du er det mindste i tvivl, om at det er den rigtige hund for dig. • Køb aldrig din hund fra et menneske, du ikke har mødt i virkeligheden. • Pas på hundehandlere, der kun er ude på at tjene penge. Der stjæles rent faktisk også hunde i Danmark, ligesom der er hunde, der importeres ulovligt til landet.

Flere gode råd Læs mere om omplacering af hund hos Netdyredoktor.dk under Hund > Hundeskolen www.netdyredoktor.dk

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 21

Dyrlægen skriver Af fagdyrlæge Finn Boserup

Få din kat vaccineret Hvis du vil undgå de sygdomme, som din kat ellers kan dø af, er det en god ide at få katten vaccineret en gang om året.

Hvorfor skal vi egentligt vaccinere vores katte? Det spørgsmål er der mange katteejere, der stiller sig selv, viser en undersøgelse fra Netdyredoktor. Ifølge undersøgelsen lader 75 procent af katteejerne derfor være med at vaccinere deres kat. Det er meget vigtigt som et absolut minimum at vaccinere sin kat som killing, men hvis man vil gøre, hvad man kan for at undgå ubehagelige og somme tider livsfarlige sygdomme, er det klogt meget klogt - at genvaccinere katten med jævne mellemrum, typisk en gang om året.

Livstruende sygdomme Hvad er det så for sygdomme, der er tale om? Der er tale om den klassiske

kattesyge - en kronisk, virusbetinget voldsom diarre, der i de fleste tilfælde ender dødeligt. Hertil kommer vaccination mod forskellige typer af influenza. Influenza, siger du måske, skulle det være så farligt?

Farlig influenza Nogle af de influenzatyper, der ses hos katte, giver meget voldsomme symptomer. Ikke alene det, som vi kender fra os selv med snue og lidt forkølelsessymptomer. Alt afhængigt af, hvilken virus der er tale om, kan influenza også give nogle meget ubehagelige infektioner i mundhulen. Der udvikles sår i mundslimhinden, som giver svie og betydelige smerter, når katten skal drikke og spise. Og hvad gør katten så? Ja, den lader være med at spise og ikke mindst at drikke.

Mange dør Det betyder, at oven i det betydelige ubehag for patienten er det nødvendigt med væskebehandling, tvangsfodring og måske indlæggelse på dyrehospital. I mange tilfælde dør katten, fordi den støttende behandling er meget vanskelig hos en smertepræget og ikke specielt samarbejdende patient. Rejser man udenlands med sin kat, er det også nødvendigt, at den bliver vaccineret mod Rabies - hundegalskab.

En velbeskyttetkat Det er med andre ord vigtigt for

Vil du det bedste for din kat? Så sørg for at få den vaccineret en gang om året. kattens helbred, at den bliver vaccineret. Basisvaccinationerne skal ske, når katten er 3 og 4 måneder gammel, og derefter skal den vaccineres løbende en gang om året. Følger man de råd, har man gjort det godt for katten og forskånet den for mulige ubehagelige sygdomme. Samtidig har man selv glæden ved at have en velbeskyttet, rask og rørig kat. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 22

Dit marsvin elsker at træne Også gnavere nyder at få udfordringer og bruge både krop og hoved på at løse opgaver. Derfor tilbyder Dansk Dyreinstitut agility for kaniner og marsvin. Dyrefondet var med til træning af marsvinene Sorte og Musse, der bor på Østerbro.

Sorte lærer forbavsende hurtigt, at han bare skal snuse til den grønne dut for at få det stykke agurk, som Erik har i hånden. Tekst og fotos:Dorte Schmidt Uiii, uiii, uiii, lyder det henne fra marsvinenes hjørne. Sorte og Musse står på bagbenene og kigger efter deres ejer, som netop har fået æsken med foderpiller til at rasle. Og det udløser en omgående reaktion fra de sociale og meget talende små dyr. At leder af Dansk Dyreinstitut Erik Andersen er kommet på besøg for at træne dem i agility har de ingen anelse om. Og da han forsigtigt stikker hånden ind til dem, piler de omgående ind i hvert deres lille hus. Men de små agurkestykker på hans finger dufter herligt. Så snart kommer de nysgerrigt ud igen, og første del af træningen er i gang. Nemlig at gøre de to små fyre håndtamme.

Angst for hænder - Marsvin bryder sig ikke om at bli22

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

ve taget op. Samtidig har de fleste af dem udviklet en ekstra angst for hænder hos dyrehandleren, som har løftet dem op igen og igen, for at potentielle kunder kunne tvangskæle med dem. Derfor anbefaler jeg altid, at man køber sine marsvin hos en opdrætter, der har brugt tid på at gøre dyret håndtamt. Køber man hos en dyrehandler, skal man sikre sig, at dyret ikke er blevet håndsky af at blive vist frem til mange forskellige potentielle kunder, siger Erik Andersen og opfordrer dyrehandlere til at have en regel om, at kunderne ikke må røre marsvinene, med mindre de har købt dem. Ved at holde agurkestykket på en måde, så marsvinene kun kan få fat i det ved at træde på hans hænder, lærer han dem langsomt, at det slet ikke er så farligt endda. Derefter kan man begynde at vippe lidt med hånden, når marsvinet er trådt op. På den måde lærer marsvinet

efterhånden selv at gå op i en hånd for at blive taget op og kælet med. - Så langt når vi selvfølgelig ikke på en time. Men de fleste unge marsvin kan gøres håndtamme på den måde i løbet af nogle dage, forklarer Erik og understreger, at det er vigtigt at bruge noget mad til træningen, som dyrene er vilde med, og som samtidig er hurtigt spist.

Klikkertræning Hans næste skridt er at introducere dyrene til klikkeren, som skal bruges i den videre træning. I begyndelsen giver det et sæt i marsvinene, når klikket kommer. Men efterhånden som de opdager, at lyden hver gang udløser en godbid, slapper de af og begynder at opfatte lyden som noget positivt. - Klikkermetoden er rigtig god til marsvin. Det er den samme korte lyd hver gang. Det er det ikke, når vi mennesker siger ”dygtig”. Og

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 23

slet ikke, hvis der er flere i familien, der gerne vil træne med dyrene, forklarer Erik og anbefaler, at man bruger en såkaldt targetstick med klikker, når man træner. Det vil sige en teleskopstang med en dut i den ene ende og klikkeren i den anden. Så kan man nemlig både pege og klikke med samme hånd. Samtidig må det ikke være en klikker, der larmer alt for højt.

Lærer at dutte Han beder nu dyrenes ejer, Eva Krohn Svendsen, om at løfte et af marsvinene op og sætte det i sofaen, så det kan lære at dutte. Sorte ser i første omgang noget betuttet ud, men bliver alligevel nysgerrig, da den grønne dut fra targetsticken kommer i nærheden. I samme sekund han snuser til den, klikker Erik, og godbidden falder. Der går forbavsende kort tid, før Sorte har regnet ud, hvordan han får flere agurkestykker ud af Erik: ”Okay - jeg skal bare røre den grønne knop med næsen først. Så er der gevinst!” - Resultatet er, at pinden med den grønne knop nu kan bruges til at lære Sorte alt muligt. Han vil følge den, hvis du laver en cirkel eller vil have ham op over en forhindring. Du kan kort sagt træne ham med den på præcis samme måde, som du træner en hund, forklarer Erik, mens Eva tydeligvis ikke bare er imponeret over Eriks evner. Hun er også rævestolt af sit lærenemme lille kæledyr.

Ifølge Erik Andersen skal hun nu ikke have dårlig samvittighed. Hun er på mange måder en god ejer. Især er det vigtigt, at hun har valgt at have to marsvin og ikke kun et. - Marsvinet er et flokdyr og har brug for kontakt og samvær hver eneste dag for at have et godt liv. Så hvis man kun har ét dyr, skal man regne med at bruge 2-3 timer dagligt på at snakke med det og være fysisk sammen med det, understreger han.

Mange bliver forsømt Samtidig er der ingen tvivl om, at både ejer og marsvin har stor fornøjelse af at træne. - Dyr har behov for at bruge hjernen og lære, præcis som vi mennesker har det. Derfor er det vigtigt, at dyrene får opgaver, de skal løse. Så det mindste man kan gøre, hvis ikke man vil træne med dem, er at gemme deres mad, så de skal søge efter den, lyder et af Eriks råd. Han er ikke i tvivl om, at de fleste børn vil synes, det er sjovt at træne med dyrene. - Alt for mange marsvin står og bare overlever i et hjørne af børne-

Forstå ditmarsvin Marsvin taler rigtig meget både med hinanden og deres mennesker. Her har du en oversættelse af de mest almindelige lyde: • Fløjtende pibelyde (Uiii, uiii, uiii): Ja tak, kom endelig herhen med maden. Eller kom og snak med mig. • Pludrende gryntelyde (Iv, iv, iv): Ih, hvor vi hygger os og har det rart. • Dyb brummen (Drrr, drrr, drrr): Hold op! Det er ikke spor rart! • Et hvinende skrig (Piv): Hold øjeblikkeligt op. Det gør ondt!

værelset. Når de første ugers begejstring over dyret har lagt sig, bliver dyrene alt for ofte forsømt og lever et kummerligt liv. Og det er synd, når nu både dyr og børn kunne have stor glæde af at træne, siger han.

Sjovt for dyrog børn

Børn fra 8-års alderen og op kan

Et godt liv Familien har haft marsvin, siden husets to teenagere var små. Men da det andet hold døde, var det ikke drengene, men Eva, der savnede de små hyggelige lyde fra dyrene i hjørnet af stuen. - Så jeg tog ud til en opdrætter og købte to brødre. Sorte kunne jeg helt sikkert have fået meget tam fra starten. Han var nemlig meget lille ved fødslen og er derfor blevet håndfodret. Men så fik vi hund i huset. Og den tager altså mere af opmærksomheden, forklarer Eva.

Sorte og Musse står på bagbenene for at få fat i den dejlige persille, som Eva vifter med. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 24

Dansk Dyreinstitut Dansk Dyreinstitut arbejder for at hjælpe os til bedre at forstå vores dyr og træne dem med gensidig respekt. Instituttet uddanner instruktører og adfærdsspecialister, og blandt lærerne er den anerkendte hundepsykolog og adfærdsforsker Anders Hallgren fra Sverige. Instituttets instruktører kan hjælpe med træning hunde, heste, katte, gnavere og papegøjer og tilbyder desuden adfærdsbehandling af hunde, katte og papegøjer. Når det gælder marsvin og kaniner, kan du vælge mellem enetimer eller holdtræning. Læs mere på www.dyreinstitut.dk

Bevar madglæden

Den Franske Bulldog Coco har taget en del af familiens opmærksomhed fra marsvinene. Og her gør hun sit bedste for også at stjæle Erik Andersens.

sagtens selv træne dyrene og lære dem alle mulige tricks. Måske med hjælp fra forældrene i starten. Og når første trickene er indlært, kan børnenes venner selvfølgelig også få dyrene til at stå på bagbenene, gå i ottetaller, hoppe over forhindringer, eller hvad man nu kan finde på at lære dyrene. Dyrene kan også lære at komme, når man kalder. Og når de gør det, er der heller ingen undskyldning for ikke at lade dem komme ud af buret og løbe frit omkring. Bare man husker at tænke sig om, så de ikke kommer til skade. Siden besøget har Eva fortsat træningen og er selv overrasket over, hvor hurtigt det går. Musse og Sorte nyder at komme ud og hygge sig på græsplænen. Foto: Eva Krohn Svendsen 24

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

- Nu hænger de nærmest ud af buret for at få godbidder. Selv Musse, som ellers plejer at være ret I bange af sig, siger hun.

Ingen dyr har godt af at have fri adgang til mad. Heller ikke marsvin. De skal have fri adgang til hø og vand. Men ellers skal de spise op, inden de får serveret ny mad. På den måde bevarer dyrene deres madglæde og er mere motiverede under træning. Det er godt at være sulten ind imellem. For så smager maden bare meget bedre. Præcis som vi kender det fra os selv.

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 25

Set og sket Tag til høstmarked I weekenden 4. og 5. september slår omkring 100 økologiske gårde dørene op for at byde velkommen til høstmarked. Sidste år benyttede næsten 90.000 sig af muligheden. Flest besøger Grantoftegård ved Ballerup, men også tidligere minister Ritt Bjerregårds frugtplantage på Fyn plejer at være blandt topscorerne, når det gælder besøgstal. www.ecoweb.dk Høstmarked på den økologiske gård Barritskov ved Vejle Fjord. Foto: Aarstiderne.com

Når det kribler og krabler Hvilket dyr har bidt dig, så du klør? Hvem borer huller i dit træværk? Og hvad er det for nogle små dyr, der flyver rundt i dit køkken? Den slags spørgsmål kan du finde svar på i Skadedyrslaboratoriets skadedyrsguide. Hvis du allerede ved, hvilket insekt eller andet der generer dig, kan du læse mere om dyrets biologi og om, hvordan det bedst bekæmpes. I laboratoriets vejledninger er alle almindelige skadedyr beskrevet. Lige fra den australske tyvbille til ørentvisten. Læs mere på www.dpil.dk I

Nuttedehundeer ikke mere legesyge Hvalpelignende hunde er hverken mere eller mindre legesyge end ulvelignende hunde. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Dermed er der gjort op med teorien om, at jo mindre en voksen hund ligner en ulv, des mere vil dens adfærd minde om en hundehvalps. En teori, som, siden den blev offentliggjort i 1997, ellers har dannet skole for, hvordan man opfatter hunderacer i dag. Professor Björn Forkman fra Københavns Universitet har testet og analyseret over 200 hunderacer. Konklusionen er, at de mindst ulvelignende hunde som Cocker Spaniel, Fransk Bulldog og Cavalier King Charles også er de mindst legesyge. Omvendt er de mest ulveagtige hunde, som Schæferhund og Siberian Husky næsten lige så ivrige efter at lege som for eksempel Golden Retriever og Labrador Retriever. Om en hund fortsætter med at være legesyg som voksen har med andre ord intet med dens udseende at gøre. I Kilde: Videnskab.dk

Dyrefondet på Facebook Dyrefondet har fået sin egen side på Facebook. Her kan du følge med i arbejdet med at forbedre dyrs livskvalitet. Se mere påwww.facebook.dk/dyrefondet I

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 26

Alle heste skal have pas Nu skal alle heste i Danmark have et pas med oplysninger om blandt andet medicinering og ejerskifte. Reglerne er fastlagt af EU og trådte i kraft i Danmark 1. januar i år med bekendtgørelsen om identifikation af heste. Det betyder, at alle føl skal have et pas, inden de fylder et halvt år. For andre heste gælder nogle overgangsbestemmelser, men inden 2012 skal alle danske heste uanset alder være registreret. Læs om de nye regler på www.landbrugsinfo.dk/heste/ Passene udstedes af Videnscentret for heste (tidligere Landscentret for heste) og kan bestilles på www.hestepas.dk I

En harekillings historie Generelt bør man holde sig fra dyrebørn i naturen, men der kan opstå situationer, hvor vi mennesker er nødt til at træde hjælpende til. Og at det ikke er sådan ”bare lige til”, handler det følgende om.

Tag hunden med på svampejagt Lær din hund at finde kantareller og andre spisesvampe. Deltag i Dansk Dyreinstituts weekendkursus i Værløse, når svampesæsonen starter. Som udgangspunkt lærer din hund at finde kantareller. Senere kan du selv lære den at finde andre spisesvampe. Eller søge efter penge, tabte nøgler eller alt muligt andet. Kurset består af 2 x 4 timer fordelt over en weekend og koster 800 kroner. I www.dyreinstitut.dkv

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

Det var ikke helt nemt at lære den lille harekilling at få mad fra dukkesutteflasken. Foto Vibeke Brisson. Af Vibeke Brisson Selv om det efterhånden er nogle år siden, husker jeg, som var det i går, at en af vores hunde under en travetur langs Limfjorden fandt en lille harekilling, som var faldet ned i en dyb sprække i brinken.Vi vidste godt, at man ikke skal røre dyrebørn, men harekillingen, som var på størrelse med en knyttet hånd, sad fastkilet og kunne ikke komme fri. Hjem med hundene, fat i et kattetransportbur og tilbage til sprækken, hvor den lille, hjælpeløse hare sad.Vi fik den fri, og velvidende at dens mor nu ikke ville kendes ved den, fordi vi havde rørt ved den, puttede vi den i buret og tog den

med hjem. Så ringede vi til vores dyrlæge og bad om råd.

Dukkesutteflaske Næste trin i operation harekilling var indkøb af kattemodermælkserstatning og dukkesutteflasker. Endvidere fik vi fortalt vigtigheden af at få killingen til at tisse, da den ellers ville dø. I naturen slikker moderen den lilles mave og underliv for at sætte funktionen i gang og slikker også urinen væk, for at lugten ikke skal tiltrække rovdyr. Vi skulle varsomt massere den lilles underliv for at efterligne moderens aktion.

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 27

Da Brutalis var stor nok til at klare sig selv, blev han sat fri. Han tog et par hop, standsede og kiggede tilbage på sine plejeforældre og forsvandt derefter ud af deres liv. Foto Svend Carstensen

Første succes Efter at sutteflaskerne var gjort klar på behørig vis, gik turen til badeværelset. Arbejdet med at få harekillingen til at sutte var ikke helt nemt, men efter et par forsøg lykkedes det at få sutten proppet i munden på den lille, og så gik den henrykt gik i gang med at sutte. Efter måltidet sad jeg med den på skødet og masserede den forsigtigt, og stor var min glæde, da den tissede ud over mine cowboybukser. Første forhindring i forsøget på at få den lille hare til at overleve var klaret.

Besøg i buret Dagene gik, harekillingen trivedes og behøvede ikke mere at blive masseret på underlivet for at forrette sin nødtørft. Katteburet blev erstattet af et lånt, meget større bur, og haren, som vi havde døbt Brutalis på grund af visse adfærdslighedspunkter med det berømte næsehorn, flyttede ind i sin nye bolig. Her havde den i øvrigt i nogle dage selskab af en lille markmus, som var kravlet ind i buret, hvor

der var masser af mad og vand samt halm at gemme sig i.

Godt med mælkebøtter Hundene mistede hurtigt interessen for Brutalis, og han var heller ikke særlig optaget af dem. Når den ene af os gik tur med hundene, fik Brutalis lov til at hoppe rundt i huset, så han kunne holde sine muskler, led og kondition i orden, og var vejret godt, sad han ude på græsplænen i sit bur. Han havde en god appetit, og for en gangs skyld var jeg glad for vores mange mælkebøtter. Derudover fik han forskellige former for foder, der var gavnligt for hans sundhed.

stort arbejde at opfostre Brutalis, men vi var kommet til at holde meget af ham, og det kostede tårer at sige farvel.

Vi glemmer det aldrig Vi vil altid huske den sommer, hvor det lykkedes at redde en lillebitte, forskræmt harekilling og se den vokse sig stor og stærk, inden den forsvandt ud af vores liv og vendte tilbage til sine naturlige omgivelser og artsfæller. Jeg ved ikke, hvor langt og hvor godt Brutalis’ liv blev. Ej heller ved jeg, om han har været blandt de harer, vi de følgende år så løbe rundt på markerne ved huset. Men I jo, hvorfor ikke?

Det svære farvel Dagene blev til uger, og efter samråd med dyrlægen var det nu tid til at sætte Brutalis ud i friheden. Vi satte os på græsplænen og åbnede buret. Brutalis hoppede ud, gned sine lange ører med poterne, hoppede et par skridt, standsede op og kiggede på os. Så tog han igen et par hop, vendte sig om og så for sidste gang på os, hvorefter han løb ned over engen og forsvandt ud af syne. Det havde været et meget DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 28

Læsernes pletskud

Der er bare total kontakt mellem Abyssinieren og drengen. Indsendt af Vivi Fletcher

Den Norske Skovkat, S-Fridalas Qalla, er kravlet op i øjenhøjde med fotografen. Indsendt af Annie Orthmann Dahl

Den opmærksomme og snehvide Japanske Spids, Fnuggi. Indsendt af Annie Orthmann Dahl

Den knapt et år gamle Ronja er kravlet i skygge. Indsendt af Marianne Rosenkilde Olesen 28

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 29

Spørg dyrlægen Af fagdyrlæge Finn Boserup

Terrieren Gimili elsker duften af blomster. Indsendt af Puck Bechgaard Hvis kaninen hele tiden får snavsede ører, er årsagen som regel øremider. Foto: www.lillefarmen.dk

Øremider hos kaniner

? !

Helle Pedersen i Malmø har en kanin, der hele tiden har snavsede ører. Hvad kan man gøre ved det?

Ja, det mest nærliggende er jo at rense ørerne med et ørerensemiddel, hvis man er sikker på, at det er almindeligt, udefra kommende snavs. Men det er det ikke ret tit. Det er mere sandsynligt, at din kanin har øremider, så jeg synes, at du skal få din dyrlæge til at se på kaninen og eventuelt tage en prøve, som kan undersøges under mikroskop. Så kan man med så stor sikkerhed som muligt se, hvad årsagen er - og behandle den, så grunden til de snavsede ører forsvinder .

Japan-

nn Dahl

Send dine pletskud til post@dyrefondet.dk. Har du dem kun på papir, så send dem i brev til Dyrefondet, Ericaparken 23, 2820 Gentofte, og mærk kuverten ”Pletskud”. Dyrefondet forbeholder sig ret til at bruge indsendte billeder i sine publikationer og på nettet.

Skal dyreforsøg afskaff es?

? !

En læser spørger, om man ikke mere aktivt burde prøve at stoppe alle dyreforsøg?

Jo færre dyreforsøg, jo bedre derom er der ingen tvivl. Men at stoppe alle dyreforsøg anser jeg desværre som en umulighed, hvis vi

fortsat ønsker at udvikle nye medicintyper til gavn for mennesker og for dyr. Dyreforsøg med kosmetiske produkter anser jeg for uacceptable, men medicinske forsøg tror jeg, at vi skal acceptere.Til gengæld skal vi arbejde på, at der er så få som muligt, og at dyrene behandles bedst muligt under deres prøvelser. Skrækscenariet, hvis rabiate dyreværnsorganisationer umuliggør dyreforsøg i den vestlige verden, er, at forsøgene flyttes til andre lande med en helt anden holdning og respekt for dyr - og det vil næppe gavne dyrene.

Klippetid for kløer

? ! er?

Inge Holst i Odense vil gerne vide, hvordan man ved, om ens hund skal have klippet sine klø-

Som en tommelfingerregel siger man, at hvis hunden står på et fast underlag, og kløerne ikke når ned til underlaget, så er kløerne ikke for lange - men husk også lige at se på ulvekløerne, hvis din hund har sådan nogle. DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 30

En hel hund

? !

Er det lovligt at kupere halen på en hund, spørger J. Sørensen i Åbenrå?

Nej, halekupering er forbudt i Danmark. Der er nogle ikke særligt velbegrundede undtagelser, men nej, det er ulovligt. Kun hvis et dyr kommer til skade med

sin hale eller udvikler for eksempel kræft i halen, er det lovligt at kupere halen.

Et ældre syn

Christian Mørk i Ålborg har en ældre hund, som måske ser dårligt. Kan man undersøge synet på en hund?

Råd og regler • Efteråret er loppernes yndlingstid, så tjek din hund eller kat for disse ekstra husdyr. • Rodeoshows er en meget voldsom behandling af dyrene og en uacceptabel underholdningsform - også selv om det foregår i Texas. • Kast poserne med hundens efterladenskaber i skraldebøtten, ikke i naturen eller i naboens forhave. • Det gør ondt på alle, hvis man skærer sig på en flaske - også på naturens dyr, så tag dine flasker med dig efter skovturen - og også dem, som andre måtte have glemt. • Skovens dyr er ofte aktive, når det lysner om morgenen - så kør forsigtigt i skovområder på denne tid af dagen. • Hav vand med i bilen til din hund - tænk, hvis I bliver fanget af en motorvejskø i 30 graders varme. • Der smugles hundehvalpe over grænsen til Danmark - så lad være med at købe en hund, hvis du ikke med sikkerhed ved, hvor den stammer fra, og hvor gammel den er. • Det er dyrplageri - og ulovligt - at aflive kattekillinger ved drukning.

Med tak modtaget til

DYREFONDET Midlerne anvendes til forebyggende og praktisk dyreværnsarbejde. Vivi Jægerstrøm 25, Hanne Frederiksen 100, Eva Andersen 100, Eva Schmidt 100, Hanne Bubandt 200, Dennis Pedersen 100, Eva Monggaard Christensen 500,Tina Frederiksen 300, Hans Gunnar Andersen 50, Emilie og Alfred Nielsens Minde 200, Erik H. Andersen 25, Nils Jacobsen 25, Benny Sørensen 20, Pia Deleuran 3, Børge Baunfeld 50, Birgit Hartoft 25, Lone Lau & Sir Benny 1000, Birthe Heien Nielsen 25, Annette Lund Frisch 50, Anne Christensen 125, Uffe Nielsen 125, Allan Baasch 200, Pernille Velling og Niels Holmgaard Velling 400, Kirsten Madsen 100, Ruth Bendtsen 125, Dennis Pedersen 100, Hanne Frederiksen 100, Henny Axelsen 50, Marianne Hansen 200, Anne

DYREFONDET Hunde-Journalen nr. 4/2010

Andersen 300, Jette Villits 100, Ruth Boserup 100, Joan Mimi Holm 200, Liselotte Jensen 100, Juanita Steinhausen 100, Annie Nielsen 150, Gladys Skinderholm 50, Ruth Bendtzen 1500, Karen Stjernholm 100, Hans Jørgen Erichsen 68, Dorrit R. Nielsen 200, Grete Langballe 150, Grete Eltong 200, Lars Jørgensen 500, Inger Rubæk Olsen 500, Karin Christine Jensen 500, Ruth Espersen 150, Lis Toft Møller 25, Jesper Kærsgaard Petersen 200, Susanne Svaneholm Caspersen 200, Aase Vistisen 100, Grethe Ellingsøe 100, Clara Cavling 25, Hanne Vestergaard Raun 200,Vinni Jakobsen 200,Tina Ludvigsen 200, Anne-Maria Dorte Fortmeier 500, Lisbeth Schmidt 50, Ulla Bregendahl 100, Merete Tscherning 500, Ingrid Jensen 50, Lilli Løvendahl Nielsen 500, Kim Munch Petersen 100, Knud Ringsing Lauridsen 200, Niels & Else Thomsen 1000, Karen Aadorf Jakobsen 75, Birgit F. 100, Nuser II Jakobsen 100, Erik Jensen 200, Birthe Sjørman 200, Sanne Andersen 400, Inger Nygaard 50, Joan Glivstrup 100, Elin Rokholm Nørkjær 300, Lene Pihl 200, Karen Schmedes 300, Aabye 200, Lis Pedersen 100, Nora Lanny 150, Else Poulsen 200, Marianne & Palle Bentsen 300, Inga Rasch 100, Bente Beier 300, Kirsten Sørensen 200, Inger O’Callaghan 1000, Lise Hansen 100, K. Høffner 300, Birthe Heilmann 500, B. A. Svensson 1000, Benthe Bech 200, Lilly Beckmann 1500, Nina Manniche 150, Jonna Vildbæk Laustrup 200, Kirsten Hermansen 100, Eva Lyng Winther 50, Assens

Ja, det kan man godt. Ikke helt på samme måde som hos mennesker, der skal se på en bogstavtavle. Men man kan undersøge selve øjnene og tjekke forskellige reflekser, der fortæller, om synet er normalt eller nedsat.

En vandglad hund

Christina Nielsen i København har en hund, der drikker mere og mere vand. Og hun spørger, hvad årsagen kan være?

Nu har du ikke fortalt, om det er en ung eller gammel hund, eller hvilken slags hund det er. I flæng kan jeg nævne årsager som sukkersyge, nedsat nyrefunktion, stofskifteændringer, for meget salt i maden, eller hvis du har din hund på slankekur, så den får mindre mad. Jeg tror, at du skal til dyrlæge med din hund. Men inden du gør det, så prøv over en uge at måle, hvor meget vand din hund egentlig drikker. I

Dyreklinik 100, Ann Marie Hersted 500, Bodil Borre Jakobsen 100, Jytte Nissen 250,Vibeke Frost 500, M. & E. Møller Christensen 500, Kurt Thulstrup 100, Annette Risbøl Nielsen 25, Lisbeth Pedersen 375, Dan Koustrup 100, Ellen Sand 250, Kurt Ring 300, Ruth Stryhn 175,Tove Gade 500, Lise Hjorth Bjerregaard 300, Kirsten Krøyer & Bjarne Dinesen Jensen 300, Ole Gerhard Jørgensen & Pia Thykjær 200, Henning Olsen 100, Melita Kametzki Rasmussen 250, Lisa Bønlykke Juel 25, G. Sigersen Jensen 100, Hanne Frederiksen 100, S. Christiansen 200, Lars Christian Balslev 100. Indgået i perioden 1. maj til 30. Juni 2010.

Hjælp dyrene støt Dyrefondet! Tænk også på dyrene, når De skriver testamente.

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:24

Side 31

Dyrefondets informations- og dyreværnsmateriale

Bestillingskupon

Sikkerhed for dyr I Pjece: “Dyrefondets sikkerhedstjeneste” I Pjece: “Sikkerhed for dyrene - gi’r tryghed for ejerne” I Dyresikringskort: “Hvis jeg kommer til skade!” I Dørmærke: “Levende dyr i hjemmet” I Bilskilt: “Levende dyr i bilen”

Anskaffelse/omplacering

I Pjece m. plakat: “Efterlysning af ejer til kat” I Pjece: “Pas godt på katten” I Pjece: “Kastration og sterilisation af katte” I Pjece: “Kattens tænder” I Mini-plakat: “Farvel...” - om sommerferiekatten I Mini-plakat: “Tschüs!!” - “ “ (tysk tekst)

Kampagnerne -“Hundeejer:Vis hensyn!”

I Pjece: “Skal - skal ikke... have hund?” I Pjece: “Hund? Kat? Eller...?” I Pjece: “Købeloven” I Mini-plakat: “Køb en hel hund! - Halekupering forbudt!” I Pjece: “Adoptivhund søger hjem” I Pjece: “Hjem søger adoptivhund” I Pjece: “Adoptivkat søger hjem” I Pjece: “Hjem søger adoptivkat” I Kontrakt: “Et dyr skal skifte hjem” I “Oplysningsskema for familiedyr”

I Mini-plakat: “Fjern problemet!” I Mærkater: “Fjern problemet!” - ark med 12 stk. I Pjece/plakat: “Hold hunden i snor!” I Pjece/plakat: “Lad ikke hunden gø for længe”

Kampagnen mod ﬂaskeskår I Mini-plakat: “Tænk på os uden sko” I Mærkater: “Tænk på os uden sko” - ark med 12 stk.

Kampagnen mod hundei parkerede biler I Pjece/plakat: “Livsfare - Solvarm bil!” I Selvklæbende lille bilmærke:“Livsfare - Solvarm bil!” I Mærkater: “Livsfare - Solvarm bil!” - ark med 12 stk.

Øvrigt informationsamteriale Om hunde: I Håndbog: “Førstehjælp” I Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne hunde” I Pjece: “Lov om hunde” I Pjece: “Hunde og naboer” I Pjece: “Hundehvalpen - om hvalpens sundhed” I Pjece: “Neutralisering af hunde” I Pjece: “Hundens soignering” I Pjece: “Hundens tænder” I Pjece: “Børn og hunde” I Pjece: “Keder hunden sig?” I Pjece: “Hunden alene hjemme” I DVD: “Hvad gør jeg, hvis min hund...” Pris 75 kr. + forsendelse.

Kampagnen mod dyretransporter I Mini-plakat: “Stop mishandling ved dyretransporter!” I Mærkater: “Stop mishandling ved dyretransporter!” - ark med 12 stk.

Diverse

Om katte: I Håndbog: “Førstehjælp” I Pjece m. plakat: “Efterlysning af bortkomne katte”

I Pjece: “Hvad gør man...?” - om traﬁkskadede dyr mv. I Pjece/plakat: “Skræm ikke dyrene med fyrværkeri” I Mini-plakat: “Skån dyrene, når du brænder bålet” - om sankthans-bål I Pjece: “Pasning af gnavere” I Pjece: “Kaniner” I Bilmærke: “Værn om dyrene” I Mærkater: “Værn om dyrene - hund/kat” ark med 16 stk. I Mærkater: “Værn om dyrene - pindsvin” ark med 16 stk. I Pjece: “Kort fortalt om Dyrefondet”

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet Ja - jeg vil gerne hjælpe dyrene gennem Dyrefondet og få 6 numre af Hunde-Journalen • Katte-Journalen for et årsgebyr på 175 kroner. Betalt på konto 9570-8182310 / check kr.: til dækning af årsgeb yr bidr ag f orsendelse (sæt x). Dyrefondets informationsmateriale kan rekvireres på denne bestillingskupon. Alt materiale fremstilles for midler, der indgår som bidrag fra dyrevenner. Hvad du selv har brug for af pjecer, plakater, mærkater mv., får du gratis - men naturligvis modtager vi med tak et beløb til dækning af forsendelsesomkostningerne. Drejer det sig om større oplag - fx til dyrlæger, hundeskoler, hunde- og katteudstillinger, opdrættere, beboer- og grundejerforeninger, kommuner etc. - vil vi være taknemmelige for et beløb til dækning af fremstillingsomkostningerne.

Navn: Adresse: Postnr.: Sendes til:

By: Dyrefondet Ericaparken 23 · 2820 Gentofte

Bemærk! Materiale kan også bestilles på www.dyrefondet.dk

HJ-4-2010_Arco.qxd

29/07/10

11:25

Side 32

Returneres ved varig adresseændring

Magasinpost B

Hjælp dyrene - støt Dyrefondet • Bliv støttemedlem - det koster kun 175 kr. årligt. • Et gavekort, der dækker årsgebyr for 1 år og fremsendelse af 6 numre af bladet, er en god gaveidé til en dyreven. • Ethvert bidrag - stort eller lille - modtages med tak på dyrenes vegne. Konto: 9570-8182310. • Arvebeløb til Dyrefondet er helt fritaget for afgift.

Se mere på vores hjemmeside www.dyrefondet.dk

ID-nr. 46532 Aﬂeveret til Postvæsenet den 11. august 2010. Næste nummer udkommer den 13. oktober 2010.

Udgiver: DYREFONDET Ericaparken 23 2820 Gentofte