Vita Andersen
det til dansk Kanonværker
Vita Andersen
DE USYNLIGE
MULTIMODAL ANTOLOGI Praxis
Vita Andersen (1942-2021)
VÆRKINTRODUKTION
Vita Andersen
De usynlige
Multimodal antologi
Forfatteren
Vita Andersen (1942-2021) bliver født i København. Moren er enlig, og faren ønsker ikke at have kontakt med datteren. Hendes opvækst er utryg og ulykkelig, moren slår hende, og som toårig bliver hun sendt på børnehjem første gang.
Det bliver et mønster, at Vitas mor, der forsøger at begå selvmord mange gange, sender sin datter på skiftende børnehjem eller i pleje i lange perioder. Det er utrygt, og det sætter sig varige psykiske spor. Ulykkelig barndom bliver derfor et gennemgående tema i forfatterskabet, som Vita Andersen slår an med stor gennemslagskraft i sine to første bøger.
Vita får ingen anden uddannelse end folkeskolen. Gymnasiet er udelukket for sådan en som hende, får hun gang på gang at vide. “Dengang var det kun overklassens børn, der blev studenter, og den kan man jo ikke sige, jeg hørte til,” fortæller hun. Tilfældige jobs bliver det til, kortvarige ansættelser som servitrice, fabriksarbejder og kontorassistent, mest i Danmark og også et års tid i Grønland. For at udholde arbejdslivet er det en over-
Lyt til introduktionen
prx.dk/h6df2
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/vnjv8
DE USYNLIGE
Læsestrategi for et multimodalt værk
Et multimodalt værk er en samling af tekster, der belyser et bestemt tema. At værket er multimodalt, betyder, at der inddrages forskellige teksttyper – modaliteter – fx skrift, lyd, billeder og film. Rygraden i det multimodale værk er kanonforfatteren og de (uddrag af) skønlitterære tekster, som forfatteren selv har skrevet. Det er dem, der er i centrum for læsningen og for arbejdet med værket. De kan tilgås på eReolen via QR-koder i bogen. Disse tekster skal undersøges og opleves på samme måde som de tekster, I normalt arbejder med i dansk.
Antologiens enkelte tekster, tekstuddrag og teksttyper af eller om forfatteren er udvalgt for at give et hovedtema i forfatterskabet dybde og perspektiv. De kan også være indgange til at forstå og bearbejde kanonforfatterens tekster – og peger dermed tydeligt ind i antologiens overordnede fokus og titel. Og det betyder, at den tematiske analyse er central i den multimodale værklæsning.
Der er mange mulige tilgange til at læse, se, lytte til og arbejde med det multimodale værk. Ikoner illustrerer den enkelte teksts modalitet. Manchetter til alle antologiens tekster og teksttyper introducerer til tekstunivers, genre og kontekst, og #hashtags guider til teksternes indhold og tematik. I opgaverne til De usynlige er der flere veje ind i og gennem værket, hvor man kommer omkring de forskellige elementer og modaliteter, så temaet undersøges fra mange sider. Der er stor variation i arbejdet med teksterne: Opgaverne er både analytiske, kreative og perspektiverende. Der skal undersøges, diskuteres, skrives, fortælles, lyttes og ses, teksterne skal opleves på nye måder og meget mere. Og man kan naturligvis frit udvælge netop de opgaver, man ønsker.
Centralt i opgaverne er også det litteraturhistoriske perspektiv. I det multimodale værk indgår derfor tre eksempler på skønlitteratur af andre forfattere: én fra kanonforfatterens fortid, én fra kanonforfatterens samtid og én fra nutiden. De skønlitterære perspektivtekster er alle trykt i bogen, og deres forskellige genrer og tidshorisonter
er med til at understøtte forståelsen af antologiens tematik og af forfatterskabet og dets betydning.
Endelig indeholder den multimodale antologi et forslag til, hvordan man kan arbejde med digtsamlingen Tryghedsnarkomaner (1977). Her er der ikke tale om uddrag, men om Tryghedsnarkomaner i fuld længde. Fokus er dog stadig på at opleve og undersøge tekst, tema og tid på en måde, der inddrager både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver.
Oversigt: Tekster i antologien De usynlige
Vita Andersen: Tryghedsnarkomaner (1977), digte – eReolen
Vita Andersen: Hold kæft og vær smuk (1978), noveller –eReolen
Vita Andersen: Indigo (2017), romanuddrag – eReolen
Vita Andersens oplæsning af “Dukken” fra Tryghedsnarkomaner på DR (1988)
DR: Digtere, Divaer og Dogmebrødre (2001), uddrag af dokumentarserie
Olga Ravn: “Det lydige er dræbende, det har jeg lært af at læse
Vita Andersen” (2013), essay – Infomedia
TV Øresund: “Nominering til Nordisk Råds litteraturpris
– Vita Andersen” (2018), interview
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
De usynlige
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID – DE USYNLIGE
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værkets forskellige dele.
Det kan være en fordel at dele nogle af opgaverne ud og undersøge værket i par eller mindre grupper, som så præsenterer, diskuterer og sætter deres læsninger i relation til andre par eller gruppers læsninger.
TEKST
Stemning, personer og dukken
Karakterisér pigen, moren, de voksne og dukken i “Dukken” (1977). Lyt først til oplæsningen.
• Hvilken stemning giver det at lytte til Vita Andersens oplæsning af “Dukken”?
• Hvordan opfatter den niårige datter sin mor?
• Hvordan opfører de øvrige voksne, Brian og ekspeditricen, sig?
• Hvilken funktion og betydning har dukken?
Børn og voksne
• Perspektivér “Dukken” til novellen “Ud på landet” (1978). På hvilken måde minder pigen i “Dukken” og Siv om hinanden?
Forklar, hvordan og hvorfor de er oversete og nærmest usynlige.
• Sammenlign de voksne i digtet og novellen, og find de passager, hvor de ikke viser omsorg for de to piger.
• Hvorfor mon de voksne er sådan? Kom med ideer til, hvordan de kan og bør behandle de to piger bedre. Lav en liste til de voksne.
opgaver: tekst, tema og tid
Vita Andersen: De usynlige – Multimodal antologi med tekstudvalg, værkintroduktion og didaktisering af Lisbeth Maria Hansen © Praxis Forlag A/S, København 2026.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
1. udgave, 1. oplag, 2026
Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag, grafisk koncept og sats: Designeriet v. Ulla Korgaard
Ordforklaringer: Sine Löfström Antonisen
Portrætfoto af Vita Andersen: Svend Aage Mortensen/Ritzau Scanpix
Bagsidecitat: Vita Andersen i forbindelse med nominering til Nordisk Råds
Litteraturpris, her citeret fra TV Øresund 23.2.2018.
Produktion af oplæsning af værkintroduktion: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt honorar, som var der indgået en aftale.
ISBN 978-87-29-02045-5
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)
Det til dansk – Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.