#1-3
TRIVSELS LUP
En longitudinal undersøgelse af unges trivsel, læringstilgange og undervisningsformer i praksis igennem ungdomsuddannelsen.
Indhold 4
Metode og respondenter
6
Trivsel
8
Trivselsudvikling
10
Uddannelsestype og trivsel
12
Trivselsklynger på tværs af uddannelser over tid
26
Trivsel gennem de tre målinger
27
Faglig trivsel
38
Faglig trivsel på tværs af de tre målinger
Forord Af Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard
Gennem tre år har TrivselsLUP indsamlet 10-12.000 elevbesvarelser årligt og dermed bidraget med ny viden om unges trivsel. TrivselsLUP har været med til at folde trivselsbegrebet ud og vise, at trivsel ikke kun handler om fravær af mistrivsel, men også om faglig trivsel, sociale relationer, mestring, deltagelse og oplevelsen af mening i uddannelse. Nu samler vi for første gang resultaterne på tværs af de tre målinger. Det giver os mulighed for ikke blot at beskrive unges trivsel på et givent tidspunkt, men også at undersøge, hvordan trivslen har udviklet sig over tid. Med afsæt i mere end 18.000 elevbesvarelser fra de skoler, der har deltaget alle tre år, kan vi identificere både mønstre, kontinuiteter og forandringer i unges trivsel på ungdomsuddannelserne. Analyserne tegner et mere nuanceret billede af unges trivsel, end det ofte kommer til udtryk i den offentlige samtale. Resultaterne minder os om, at danske unge i vid udstrækning trives, samtidig med at de peger på områder, hvor der fortsat er behov for opmærksomhed og udvikling. Vi er stolte af den gennemslagskraft, TrivselsLUP har fået, og af at vores forskning opleves som anvendelig i sektoren. Vores oplevelse er, at resultaterne er blevet brugt på den ene side som afsæt for refleksion og dialog og på den anden side som grundlag for konkrete indsatser og udviklingstiltag. Det er vores håb, at denne samlede TrivselsLUP kan bidrage yderligere til arbejdet med de unges trivsel.
Ane Qvortrup & Eva Lykkegaard Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning Syddansk Universitet
3
Metode og respondenter I 2023 indgik Praxis-Fonden og Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning et samarbejde om at undersøge trivslen blandt eleverne på de danske ungdomsuddannelser. Samarbejdet resulterede i undersøgelsen TrivselsLUP: Trivsel, Læringstilgange og Undervisningsformer i Praksis. Der er udkommet tre TrivselsLUP-rapporter i 2024, 2025 og 2026. Rapporterne er baseret på data indsamlet i 2023 (1. g-, 1. hf- og EUD GF1elever), 2024 (2. g-, 2. hf- og EUD GF2-elever) og 2025 (3. g-, 2. hf- og EUD hovedforløb-elever). Denne udgivelse sammenfatter data fra 2023, 2024 og 2025 fra de skoler, der har deltaget i undersøgelsen alle tre år. Rapporten giver dermed et indblik i udviklingen i elevernes besvarelser af spørgeskemaet over tid. Eleverne besvarede alle tre år spørgeskemaerne i undervisningstiden i efteråret. De fleste af undersøgelsernes spørgsmål er besvaret på en fempunkts Likert-skala med mulighed for at svare ”ved ikke/ønsker ikke at svare”. Dette betyder, at antallet af respondenter varierer gennem rapporten. Hent datarapporterne på prx.dk/trivselslup1-3. 4
REGIONER, KØN OG UDDANNELSESTYPE
Nordjylland 10 % Midtjylland 22 %
Hovedstaden 25 % Sjælland 13 %
Syddanmark 30 %
KØN
UDDANNELSESTYPE Andet 1%
STX
67 %
Piger/kvinder 59 %
HHX
13 %
HTX
5%
Drenge/mænd 40 %
HF
11 %
EUX
1%
EUD
3%
I TrivselsLUP #1 svarede 6.061 elever på undersøgelsen, i TrivselsLUP #2 var antallet 6.968, og i TrivselsLUP #3 5.337. Tallene her er samlede tal for alle tre år. Metode og respondenter
5
Trivsel Den israelske medicinske sociolog Aaron Antonovsky formulerede i 1970’erne en salutogenetisk (salus ~ sundhed, genesis ~ oprindelse/ skabelse) tilgang til trivselsforskning som modvægt til den dominerende patologiske tilgang, der fokuserer på årsager til lidelse. TrivselsLUP har en salutogenetisk tilgang, dvs. at den har fokus på, hvad der skaber og understøtter trivsel. I undersøgelsen defineres trivsel som et multifacetteret koncept bestående af tre overlappende, separate trivselsdimensioner (Qvortrup & Lykkegaard, 2025): Den mentale dimension af trivsel omfatter individers tendens til at være tilfredse med dagligdagen, opleve at livet er godt, føle selvsikkerhed og tænke positivt. Den sociale dimension af trivsel henviser til oplevelsen af at tilhøre en social gruppe eller et socialt fællesskab, hvor individets deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes. Den faglige dimension af trivsel refererer til en overvægt af positive følelser for fagligt arbejde samt en oplevelse af mening, personlig vækst og muligheder for selvrealisering knyttet til indvielsen i fag og egen faglige udvikling.
6
T T
Hermed tilbyder undersøgelserne en forståelse af trivsel, som ikke alene er hedonistisk orienteret mod individets her og nu-oplevelse af glæde og tilfredshed, men også er eudaimonisk orienteret mod oplevelser knyttet til faglige handlinger og deres menneskelige, moralske eller etiske værdi. Undersøgelserne kan ses som en reaktion på den række af undersøgelser af og diskurser om unges trivsel, som hidtil havde domineret den samfundsmæssige diskurs. Her har der været en tendens til at fokusere på trivsel knyttet til enten rent negative eller positive spørgsmål og på trivsel som relateret meget entydigt til umiddelbare følelser af glæde og tilfredshed (Qvortrup & Lykkegaard, 2025). TrivselsLUP-undersøgelserne indeholder både positivt og negativt formulerede trivselsudsagn. Eleverne bliver eksempelvis spurgt til både glæde og mening samt til stress og kedsomhed. Det giver et mere nuanceret billede, fordi trivsel ikke blot er fravær af negative følelser, men handler om balancen mellem positive og negative oplevelser. Alle spørgsmålene indledes med formuleringen “Hvordan har du det på din ungdomsuddannelse?” efterfulgt af et positivt eller negativt udsagn, som eleverne angiver deres grad af enighed i på en skala fra 1-5. Se de forskellige udsagn og elevernes vurdering af dem i rapporterne på prx.dk/trivseslup1-3.
Trivsel Trivsel 7
7
Trivselsudvikling For de skoler, der har deltaget i alle tre TrivselsLUP-undersøgelser, ligger den faglige trivsel lavere end den sociale og den mentale trivsel gennem alle tre år. De tre års målinger viser, at unges sociale trivsel er stabilt høj, mens den mentale trivsel kun varierer let over perioden. Den faglige trivsel er ikke bare lavere end den sociale og den mentale trivsel, men viser også et signifikant fald fra den første til de øvrige målinger. Resultaterne peger derfor på, at det største potentiale for et fremtidigt trivselsløft findes i arbejdet med elevernes faglige trivsel. TRIVSELSUDVIKLING GENNEM TRE ÅR PÅ EN SKALA FRA 1-5 5
Mental trivsel Social trivsel Faglig trivsel
4 4,01
3,97
3
3,89
3,95
3,32
3,97
3,97 3,21
3,19
2 1
8
LUP #1
LUP #2
LUP #3
T
KORRELATION MELLEM TRIVSELSDIMENSIONERNE TrivselsLUP-undersøgelserne bygger på en forståelse af trivsel som et samspil mellem mental, social og faglig trivsel. Korrelationsanalyser på tværs af de tre undersøgelsesrunder viser, at de tre dimensioner hænger sammen, men på forskellig vis. • • •
Mental og social trivsel er stærkt korrelerede Mental og faglig trivsel er moderat korrelerede Social og faglig trivsel er svagt korrelerede.
Sammenhængene mellem de tre trivselsdimensioner er bemærkelsesværdigt stabile over de tre målinger. Det understøtter TrivselsLUPs forståelse af trivsel som et multifacetteret begreb, hvor mental, social og faglig trivsel påvirker hinanden, men samtidig repræsenterer forskellige sider af elevernes uddannelsesliv. En væsentlig konsekvens af dette er, at arbejdet med trivsel ikke kan begrænses til indsatser inden for ét trivselsdomæne.
Trivselsudvikling
9
Uddannelsestype og trivsel Eleverne på de forskellige ungdomsuddannelser har forskellige trivselsniveauer på tværs af de tre TrivselsLUP-undersøgelser, og udviklingen over tid er ikke ens på tværs af uddannelsestyperne. STX-elevernes trivsel er forholdsvis stabil over perioden. HHX-eleverne ligger højt på både mental og social trivsel gennem alle målinger, men falder i faglig trivsel gennem perioden. HTX- og HF-eleverne oplever et fald i såvel den mentale og sociale som faglige trivsel gennem perioden. EUD-eleverne skiller sig omvendt ud ved at opleve en stigning i alle tre trivselsformer hen over de tre målinger. Resultaterne peger dermed på, at elevernes trivsel hænger sammen med de uddannelseskontekster, de indgår i.
10
U
– En dybdegående undersøgelse
– En dybdegående undersøgelse
TRIVSELS -
Hent hele rapporten på prx.dk/trivselslup2
3,18 3,22 3,13 3,22
3,74 3,57 3,31 3,03 3,22 3,23
3,21 3,53
3,3 3,09 3,43
5
4
1
11
Uddannelsestype og trivsel #2 #3
TRIVSELS -
TRIVSELS-
LUP #3 LUP #2 LUP #1
*
2
3,47
1
4,13 3,82 3,7 4,0 3,98 4,0 3,80 3,80 3,85 4,0 3,99 4,00
3,83 3,96 3,89 4,06 3,97
EUX
2
*Da HF er en toårig uddannelse, er besvarelserne fra de førsteårs HF-elever, der deltog i dataindsamlingen i 2023 og 2024, sammenlagt under gruppen ”TrivselsLUP #1”, imens de andetårs HF-elever, der deltog i dataindsamlingen i 2024 og 2025, er sammenlagt under gruppen ”TrivseselsLUP #2”.
2
HF *
FAGLIG TRIVSEL
3
*
HTX
4,21 3,9 4,05
3,7 3,97 4,0 3,83 3,73 4,02
3,76 3,93 4,11
3,87 3,97 4,0
4,16
3,95
3
SOCIAL TRIVSEL
4
HHX
MENTAL TRIVSEL
3
EUD
1
STX
4
3,3
TRIVSELSUDVIKLING GENNEM TRE ÅR PÅ EN SKALA FRA 1-5 FORDELT PÅ UDDANNELSESTYPE 5
5
Trivselsklynger på tværs af uddannelser over tid På baggrund af elevernes individuelle scorer på mental, social og faglig trivsel er der for hver ungdomsuddannelse identificeret fire statistisk signifikant forskellige trivselsklynger. Klyngerne viser, at elever ikke alene adskiller sig ved at have mere eller mindre trivsel, men også ved at have forskellige profiler på tværs af de tre trivselsdimensioner. Selvom de fire klynger genfindes på alle ungdomsuddannelserne, varierer de præcise trivselsniveauer og elevandele i klyngerne fra uddannelse til uddannelse. Klyngerne skal derfor forstås som relative trivselsprofiler inden for den enkelte uddannelseskontekst. Ved at følge fordelingen af elever mellem klyngerne på tværs af de tre TrivselsLUP-målinger kan vi undersøge, hvordan trivselsmønstrene udvikler sig over tid inden for hver ungdomsuddannelse. Dyk ned i tallene for de enkelte uddannelser på de næste sider.
12
T
TRIVSELSKLYNGER •
Middel trivsel Elever med et middelniveau af mental, social og faglig trivsel. Typisk ligger scorerne omkring 3,0-3,4 på de tre trivselsdimensioner på skalaen fra 1-5.
•
Differentieret trivsel Elever med relativt god mental og social trivsel, men lavere faglig trivsel. Den faglige trivsel ligger typisk omkring 2,0-2,8, mens mental og social trivsel ofte ligger omkring 3,2-4,0.
•
Høj trivsel Elever med høje scorer på alle tre trivselsdimensioner. Typisk ligger scorerne omkring 3,8-4,4 for mental og social trivsel og 3,2-3,8 for faglig trivsel.
•
Meget høj trivsel Elever med meget høje scorer på tværs af mental, social og faglig trivsel. Mental og social trivsel ligger typisk mellem 4,4 og 4,9, mens den faglige trivsel ligger mellem 3,4 og 4,4.
Trivselsklynger på tværs af uddannelser over tid
13
Trivselsklynger på STX På STX er det særligt den faglige trivsel, der differentierer grupperne. Samtidig er eleverne i klyngen med meget høj trivsel kendetegnet ved næsten maksimale scorer på både mental og social trivsel.
5
Middel trivsel
3
4,15 3,31
3,9
4,16
14
4,03
3,52 3,14
2 1
Differentieret trivsel
4,85
4,81
4
3,37
3,04
Høj trivsel Meget høj trivsel
2,36
MENTAL TRIVSEL
SOCIAL TRIVSEL
FAGLIG TRIVSEL
T
FORDELING I STX-KLYNGERNE OVER TID STX er kendetegnet ved en stor og stabil gruppe i høj trivsel. Sammenlignet med flere af de øvrige ungdomsuddannelser er STX-elevernes trivselsprofil bemærkelsesværdigt stabil over tid. Der ses ikke de samme store forskydninger mellem klyngerne fra én TrivselsLUP-undersøgelse til den næste, som på eksempelvis HHX, HTX eller EUD.
LUP #1
21,6 %
8,8 %
59,6 %
10,0 %
LUP #2
20,8 %
11,8 %
59,0 %
8,4 %
LUP #3
22,5 %
Middel trivsel Differentieret trivsel Høj trivsel Meget høj trivsel
0%
11,7 %
25 %
55,2 %
50 %
10,6 %
75 %
100 %
Trivselsklynger på STX
15
Trivselsklynger på HHX På HHX er det (ligesom på STX) særligt den faglige trivsel, der adskiller klyngerne. Klyngen med differentieret trivsel skiller sig dog ud ved at have markant lavere faglig trivsel.
5
Middel trivsel 4,63
4 3
3,74
4,01
3,16
16
Høj trivsel
3,95 3,98 2,97
2 1
Differentieret trivsel
4,61
3,26
2,93
3,56
Meget høj trivsel
2,19
MENTAL TRIVSEL
SOCIAL TRIVSEL
FAGLIG TRIVSEL
T
FORDELING I HHX-KLYNGERNE OVER TID HHX er kendetegnet ved forskydninger mellem trivselsklyngerne over tid. I den første måling tilhørte mere end hver tredje elev klyngen meget høj trivsel, men denne andel falder i den efterfølgende måling til hver fjerde, for så at stige igen i den tredje måling. Omvendt vokser andelen af elever i klyngen differentieret trivsel betydeligt. Samtidig er høj trivsel den største klynge gennem hele perioden, hvilket peger på, at de fleste HHX-elever trives godt, men at sammensætningen af elevernes trivselsprofiler ændrer karakter i løbet af ungdomsuddannelsen.
LUP #1
13,6 %
LUP #2
15,0 %
LUP #3
15,3 %
3,8 %
47,4 %
8,3 %
Middel trivsel Differentieret trivsel
35,2 %
51,0 %
Høj trivsel
25,7 %
Meget høj trivsel
0%
13,8 %
25 %
39,2%
50 %
31,7 %
75 %
100 %
Trivselsklynger på HHX
17
Trivselsklynger på HTX I modsætningen til de øvrige uddannelser ses en forholdsvis høj faglig trivsel i den differentierede trivselsklynge på HTX.
5
Middel trivsel 4,72
4 3,84
3
4,06
2,96
3,93 3,86
18
MENTAL TRIVSEL
3,84 3,89
3,18
3,12
Høj trivsel Meget høj trivsel
2,63
2 1
Differentieret trivsel
4,67
SOCIAL TRIVSEL
FAGLIG TRIVSEL
T
FORDELING I HTX-KLYNGERNE OVER TID HTX er kendetegnet ved en forskydning fra meget høj trivsel mod mere moderate trivselsprofiler. Andelen af elever med meget høj trivsel falder fra 32,0 % i den første måling til 20,2 % i den tredje, mens andelen med middel trivsel stiger fra 15,5 % til 28,9 %. Andelen med høj trivsel ligger derimod forholdsvis stabilt omkring en fjerdedel af eleverne. Resultaterne peger altså på en gradvis udjævning og bevægelse mod middel og differentieret trivsel.
LUP #1
15,5 %
LUP #2
27,0 %
19,2 %
25,5 %
35,3 %
Middel trivsel Differentieret trivsel
32,0 %
20,2 %
Høj trivsel
25,3 %
Meget høj trivsel
LUP #3
28,9 %
0%
26,9 %
25 %
24,0 %
50 %
20,2 %
75 %
100 %
Trivselsklynger på HTX
19
Trivselsklynger på HF Klyngen med differentieret trivsel skiller sig på HF ud fra de øvrige ungdomsuddannelser ved at have meget lav faglig trivsel.
5
Middel trivsel 4,59
4 3
3,15
3,48
2 1
20
Høj trivsel
3,98
3,85 3,27 3,22
Differentieret trivsel
4,51
3,22
3,05
3,43
Meget høj trivsel
2,04
MENTAL TRIVSEL
SOCIAL TRIVSEL
FAGLIG TRIVSEL
T
FORDELING I HF-KLYNGERNE OVER TID På HF ses en forskydning fra de højeste trivselsklynger mod middel og differentieret trivsel. Andelen med meget høj trivsel falder fra 27,3 % på første år til 21,2 % på andet år, mens andelen med høj trivsel falder fra 37,6 % til 33,7 %. Omvendt stiger andelene med middel og differentieret trivsel. Høj trivsel er dog fortsat den største enkeltklynge blandt andetårs HF-eleverne.
LUP #1
17,1 %
LUP #2
23,9 %
0%
18,0 %
37,6 %
21,2 %
25 %
27,3 %
33,7 %
50 %
Middel trivsel Differentieret trivsel
21,2 %
75 %
Høj trivsel Meget høj trivsel
100 %
Trivselsklynger på HF
21
Trivselsklynger på EUX På EUX skiller klyngen med meget høj trivsel sig særligt ud, da den har meget høje scorer på både mental, social og faglig trivsel. Samtidig er den faglige trivsel i alle klynger gennemgående højere end på flere af de øvrige ungdomsuddannelser.
5
Middel trivsel 4,89
4,84
4
4,44 3,93
3
3,92 3,53
3,23
3,06
2 1
22
4,36
4,29
MENTAL TRIVSEL
SOCIAL TRIVSEL
3,06
Differentieret trivsel Høj trivsel Meget høj trivsel
2,83
FAGLIG TRIVSEL
T
FORDELING I EUX-KLYNGERNE OVER TID På EUX er fordelingen mellem klyngerne relativt jævn, men med færrest elever (omkring hver tiende) i meget høj trivsel. Andelen med middel trivsel stiger fra omkring 25 % i den første måling til omkring 35 % i de efterfølgende målinger. Samtidig falder andelen med høj trivsel fra 33,3 % til 27 %. Resultaterne peger således på en mindre forskydning mod middel trivsel.
LUP #1
25,3 %
LUP #2
36,7 %
LUP #3
34,8 %
29,3 %
33,3 %
23,3 %
31,7 %
Middel trivsel Differentieret trivsel
12,0 %
Høj trivsel
8,3 %
Meget høj trivsel
0%
28,1 %
25 %
50 %
27,0 %
75 %
10,1 %
100 %
Trivselsklynger på EUX
23
Trivselsklynger på EUD På EUD skiller klyngen med differentieret trivsel sig ud ved meget lav faglig trivsel, mens eleverne i klyngen med meget høj trivsel har høje scorer på tværs af alle tre trivselsdimensioner. Samtidig er den faglige trivsel i denne klynge højere end på flere af de øvrige ungdomsuddannelser.
5
Middel trivsel
4 3
4,15
4,51 4,15 3,3 3,38
3,38
Differentieret trivsel
4,4
2,93
4,28 3,35
3,23
Høj trivsel Meget høj trivsel
2 1
24
1,91
MENTAL TRIVSEL
SOCIAL TRIVSEL
FAGLIG TRIVSEL
T
FORDELING I EUD-KLYNGERNE OVER TID EUD er kendetegnet ved en tydelig forskydning mellem klyngerne over tid. Andelen med meget høj trivsel stiger fra 14,8 % i den første måling til 31,6 % i den anden og 38,4 % i den tredje. Samtidig falder andelene med middel og differentieret trivsel. Andelen med høj trivsel falder også, men dette skal ses i sammenhæng med den markante vækst i gruppen med meget høj trivsel. Samlet peger resultaterne således på en positiv forskydning i EUD-elevernes trivselsprofiler over de tre målinger.
LUP #1
32,4 %
LUP #2
25,4 %
LUP #3
24,2 %
8,6 %
6,3 %
44,2 %
Middel trivsel Differentieret trivsel
14,8 %
36,7 %
Høj trivsel
31,6 %
Meget høj trivsel
0%
2,0 %
25 %
35,4 %
50 %
38,4 %
75 %
100 %
Trivselsklynger på EUD
25
Trivsel gennem de tre målinger Den sociale trivsel ligger gennemgående højt og stabilt. Den mentale trivsel varierer let over perioden. Den faglige trivsel ligger konsekvent og signifikant lavere end de andre dimensioner. Udviklingen er ikke ens på tværs af ungdomsuddannelserne. • STX har den mest stabile fordeling, om end andelen med høj trivsel falder lidt. • HHX oplever en stigning i differentieret trivsel og større forskydninger mellem de højeste trivselsklynger. • HTX bevæger sig generelt fra meget høj trivsel mod middel og differentieret trivsel. • HF oplever en mindre forskydning fra høj og meget høj trivsel mod middel og differentieret trivsel. • EUX viser en mindre forskydning mod middel trivsel. • EUD skiller sig positivt ud fra de øvrige uddannelser med en stigning i andelen af elever med meget høj trivsel og et fald i andelen med middel og differentieret trivsel. Elevernes trivsel er robust, men den faglige trivsel udgør fortsat det største udviklingspotentiale gennem alle årene. Dyk ned i tallene på prx.dk/trivselslup1-3. 26
T
FAGLIG TRIVSEL For hver uddannelse er der gennemført regressionsanalyser med faglig trivsel som afhængig variabel. Analyserne undersøger, hvilke faktorer der hænger sammen med elevernes faglige trivsel, og hvor stor en del af variationen i faglig trivsel modellerne samlet kan forklare. Faktorerne omfatter blandt andet elevernes mentale og sociale trivsel, oplevelse af mestring, self-efficacy, relationer til lærere, oplevelse af uddannelsens relevans og brugbarhed samt udvalgte undervisningsformer og baggrundsforhold. I tabellerne på de kommende sider angiver antallet af plusser/minusser den relative betydning af de signifikante faktorers evne til at forklare variationer i faglig trivsel. Udover at se på, hvilke faktorer der kan understøtte faglig trivsel, ser vi også på, om betydningen af disse forhold ændrer sig i løbet af de tre TrivselsLUPundersøgelser.
Trivsel gennem de tre målinger
27
Faglig trivsel på STX På STX kan vi forklare 50-56 % af variationerne i faglig trivsel. Forklaringsmønsteret for STX er bemærkelsesværdigt stabilt på tværs af de tre TrivselsLUP-målinger. Mental trivsel og self-efficacy knyttet til indsats og relation til lærere har gennemgående stærke sammenhænge med faglig trivsel, mens mestring og oplevelsen af at lære meget af læreroplæg har en mindre, men stabil positiv sammenhæng. Social trivsel har derimod en negativ selvstændig sammenhæng. Der ses samtidig kun mindre forskydninger over tid. Uddannelsens muligheder og brugbarhed optræder som en svag forklaringsfaktor i TrivselsLUP #2 og #3, mens køn og enkelte forventninger til uddannelsen kun optræder i nogle målinger.
28
F
FAKTORER, DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ STX
Mental trivsel Self-efficacy (indsats) Relation til lærere Mestring Lærer af at lytte til læreroplæg Forventer styrket faglighed
LUP #1
LUP #2
LUP #3
++++
++++
+++
++++
++++
++++
++
+++
+++
++
+
++
+
+
+
+
+
+
Forventer problemorienteret opgaveløsning Uddannelsens oplevede muligheder og brugbarhed Køn (= pige/kvinde, andet) Social trivsel
+
+
–
–
+, + +
––
Faglig trivsel på STX
29
Faglig trivsel på HHX På HHX kan vi forklare 48-51 % af variationerne i faglig trivsel. Forklaringsmønsteret for HHX er mindre stabilt end på STX, idet flere faktorer ændrer betydning på tværs af de tre TrivselsLUP-målinger. Mental trivsel og self-efficacy knyttet til indsats har gennemgående stor sammenhæng med faglig trivsel. Relationer til lærere, uddannelsens oplevede brugbarhed samt mestring har ligeledes en positiv – dog varierende – sammenhæng med faglig trivsel. Der ses samtidig flere forskydninger over tid. Flere forventnings-faktorer optræder kun i den første måling, hvorimod forventningen om praktiske færdigheder og håndelag kun optræder i den sidste. Social trivsel har en negativ sammenhæng med faglig trivsel, som er stærkere i TrivselsLUP #3 end i de to foregående. Vi ser også, at yngre elever generelt er i højere faglig trivsel på HHX, og at det at være pige/kvinde har en positiv sammenhæng med at være i høj faglig trivsel – imens det at identificere sig med et nonbinært køn har en negativ sammenhæng med faglig trivsel – særligt på første år.
30
F
FAKTORER, DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ HHX
LUP #1
LUP #2
LUP #3
Mental trivsel
+++
+++
++++
Self-efficacy (indsats)
+++
+++
+++
Self-efficacy (læring)
++
Mestring
++
++
+
Relation til lærere
+
++
+++
Uddannelsens oplevede brugbarhed
+
++
++
Lærer af at lytte til læreroplæg
+
+
+
Forventer karrierelæring
+
Forventer problemorienterede opgaveløsningsevner
+
Forventer demokratisk forståelse
+
Forventer studieforberedende kompetencer
–
Forventer praktiske færdigheder og håndelag Køn (= pige/kvinde, andet)
+ +,––––
++, –
Alder
–
––––
Social trivsel
–
–
+, –––
Faglig trivsel på HHX
31
Faglig trivsel på HTX På HTX kan vi forklare 51-61 % af variationerne i faglig trivsel. Forklaringsmønsteret er mindre stabilt end på STX og præget af nogle tydelige forskydninger mellem de tre TrivselsLUP-målinger. Mental trivsel og self-efficacy knyttet til indsats har gennemgående særligt positive sammenhænge med faglig trivsel. Relationer til lærere og uddannelsens oplevede brugbarhed optræder også positivt som forklaringsfaktor i TrivselsLUP #1 og #2, men ikke i TrivselsLUP #3. Der ses samtidig flere forskydninger over tid. I TrivselsLUP #2 kommer flere faktorer til, blandt andet forventninger om samarbejdskompetencer, læringspræferencer og køn. I TrivselsLUP #3 træder studieforberedende kompetencer frem som en meget stærk (positiv) forklaringsfaktor, mens forventninger om karrierelæring optræder som en negativ faktor. Samlet peger HTX-resultaterne på et mere foranderligt mønster.
32
F F
FAKTORER, DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ HTX
LUP #1
LUP #2
LUP #3
Mental trivsel
++++
++++
++++
Self-efficacy (indsats)
+++
++++
++++
Relation til lærere
++
+++
Uddannelsens oplevede brugbarhed
+++
++
Forventer studieforberedende kompetencer
+++
Forventer karrierelæring
––
Forventer samarbejdskompetencer
++
Forventer praktiske færdigheder og håndelag
+
Lærer af at lytte til læreroplæg
+
Lærer af at arbejde sammen med andre
–
Køn (=pige/kvinde, andet)
+ + + +, + +
Faglig Fagligtrivsel trivselpå påHTX HTX
33 33
Faglig trivsel på HF På HF kan vi forklare 58 % og 54 % af variationerne i faglig trivsel. Forklaringsmønsteret er relativt stabilt på tværs af første og andet HF-år, hvor self-efficacy knyttet til indsats, relationer til lærere og mental trivsel gennemgående er blandt de vigtigste forklaringsfaktorer. Der ses samtidig mindre forskydninger over tid. For førsteårs HF-elever optræder self-efficacy knyttet til læring, alder og forventninger om styrket faglighed som selvstændige forklaringsfaktorer, mens disse ikke optræder for andetårs-eleverne. Omvendt optræder mestring, forventninger om almen dannelse og uddannelsens oplevede brugbarhed på andet år. Social trivsel har en negativ sammenhæng i begge målinger.
34
F
FAKTORER, DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ HF
LUP #1
LUP #2
Mental trivsel
+++
+++
Relation til lærere
+++
+++
Self-efficacy (indsats)
++++
++++
Self-efficacy (læring)
++
Mestring Alder
++ +
Køn (=pige/kvinde, andet)
+ +, + + +
Forventer styrket faglighed
+
Forventer almen dannelse Lærer af at lytte til læreroplæg
+ +
Uddannelsens oplevede brugbarhed Social trivsel
,++++
+ +
–
––
Faglig trivsel på HF
35
Faglig trivsel på EUD og EUX EUD og EUX er her analyseret samlet for at give et mere robust billede af de erhvervsrettede uddannelser. På EUD/EUX kan vi forklare 54-62 % af variationerne i faglig trivsel. Forklaringsmønsteret ændrer sig tydeligt på tværs af de tre TrivselsLUPmålinger. Resultaterne peger på, at faglig trivsel blandt elever på erhvervsuddannelserne især hænger sammen med mestring, self-efficacy, mental trivsel og relationer til lærerne. I TrivselsLUP #1 er der en positiv sammenhæng mellem at være pige/kvinde og have høj faglig trivsel, denne sammenhæng bliver negativ på andet år. Der er ingen signifikant forskel på kønnene i TrivselsLUP #3. I TrivselsLUP #1 ser vi endvidere en sammenhæng mellem det at tro, at alle kan blive, hvad de vil, og en lav faglig trivsel. I TrivselsLUP #3 ser vi, at de ældste elever og de elever, der oplever at lære meget af at skrive noter, generelt er i højere faglig trivsel. Samtidig optræder social trivsel her som en stærk negativ forklaringsfaktor.
36
F
FAKTORER, DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL PÅ EUD OG EUX
LUP #1
LUP #2
Mental trivsel
+++
Relation til lærere
++
Self-efficacy (indsats)
++++
Mestring
++++
++++
Køn (=pige/kvinde, andet)
+ + +, +
– – –,
LUP #3 ++++
++++
++++ ++++
Alder
+
Lærer af at skrive noter
++
Tror, alle kan blive, hvad de vil
––
Social trivsel
––––
Lærer af at arbejde sammen med andre
–
Køn (=pige/kvinde, andet)
+ + + +, + +
Faglig trivsel på EUD og EUX
37
Faglig trivsel på tværs af de tre målinger Det, der har indflydelse på faglig trivsel, varierer mellem uddannelsestyperne og over tid. • • •
•
Mental trivsel, self-efficacy og relationer til lærere går igen som centrale forklaringsfaktorer på tværs af flere uddannelser. Mestring spiller også en vigtig rolle, men betydningen varierer mere mellem uddannelserne og over tid. Uddannelsens oplevede brugbarhed og elevernes forventninger til, hvad uddannelsen giver dem, samt læringspræferencer har betydning på nogle uddannelser, men ikke lige stabilt på tværs af ungdomsuddannelserne. Vi finder flere steder en negativ sammenhæng mellem social trivsel og faglig trivsel.
Samtidig viser analyserne, at STX har det mest stabile forklaringsmønster, piger/kvinder har generelt højere faglig trivsel, og de ældste elever er generelt i højere faglig trivsel.
38
F
Forskningsgruppe og forfattere til rapporten Lektor Eva Lykkegaard Professor Ane Qvortrup Videnskabelig assistent Anna Dyrberg Stage Alle fra Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning Redaktion Amanda Bøjgaard Sand Thomas Yung Art direction og grafisk tilrettelæggelse Ann Odgaard Hviid Tryk Dystan & Rosenberg Aps Styregruppe Ane Qvortrup (Syddansk Universitet) Jesper Nielsen (Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier) Jonas Benzarti (Danske Gymnasier) Michael Esmann (Danske SOSU-skoler) Susanne Murning (Danske HF & VUC) Thomas Skytte (Praxis) Thomas Yung (Praxis)
Hent alle rapporter på prx.dk/trivselslup1-3.