Thomas Kingo
det til dansk Kanonværker
Thomas Kingo
VANITAS ANTOLOGI Praxis
Thomas Kingo (1634-1703)
VÆRKINTRODUKTION
Thomas Kingo
Vanitas
Antologi
Forfatteren
Thomas Hansen Kingo (1634-1703) er en af de vigtigste danske forfattere i 1600-tallet, og han hører til vores mest berømte salmedigtere. Han er også en af de tidligste danske forfattere, der stadig er kendt i dag. Kingo bliver biskop over Fyens Stift i 1677 og får af kongen som opgave at udgive en ny salmebog. I den endelige udgave fra 1699 er der hele 85 salmer, som han har skrevet. Den får af samme grund det uofficielle navn “Kingo-salmebogen”.
Bogen bliver kendt i hele det danske rige, og selv i dag efter over 300 år udgør han sammen med de tre andre store salmedigtere Hans Adolph Brorson (1694–1764), Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) og Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) rygraden i vores salmebog.
Kingo vokser op i den lille nordsjællandske by Slangerup, hvor hans fattige skotske far er væver. På trods af sin families dårlige økonomiske forudsætninger bliver han tidligt sendt på latinskole• i Hillerød. Han gennemfører herefter sin teologiske uddannelse i latinskole: datidens gymnasium. De centrale fag var latin, græsk og religion.
Lyt til introduktionen
prx.dk/e2wk7
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/6tyg7
OCHRYSILLIS
til Vanitas prx.dk/jtxrz
Hyrdedigtet “Chrysillis” er skrevet i slutningen af 1660’erne, formodentlig i 1669. Digtet er en sanselig
kærlighedserklæring til Sille Balkenborg, som Kingo bliver gift med. Chrysillis’ livshistorie bliver i digtet
udfoldet i en bevægelse væk fra hjemegnens harmoniske idealnatur til et ægteskab med Coridon. Det lyriske jeg er forelsket i pigen, men kærligheden kan ikke realiseres, og digtet ebber ud i melankolsk længsel. Det er et sandt trekantsdrama!
#sanselighed #hyrdedigt #melankoli
Ohuld: hengiven.
Chrysillis
Chrysillis, du mit verdens guld min en’ og ønskeskat mit lys i lykkens nat kom nærmer’ hid, o hjerte huld• og læg dit øre til jeg for dig synge vil Lykkens sang lykkens gang vil jeg vise uden fejl
hvor du mig
jeg og dig
skue må som i et spejl
Lyt
Solen skal ikke nå de Vestervande blå ej hænge lysen lok på stjerneflok
før jeg, Chrysillis, har gjort det for verden bar• hvor højt jeg elsker dig bestandelig• .
En hyrdedatter er du jo
og blandt din faders får gik første blomsters år
Dig glæded’ tit den hyrde bo• Hyrdindens malkespand kom tit for mund og tand Hyrden dig tog med sig tit op på den høje hald• hvor du så hjorden• gå
nede i den fede dal Når solen den randt• op forgyldte klippens top dig vakte• hyrden ej men gik sin vej hente de fede lam til dig når aften kam• Da var hyrdindens skød din seng så blød.
Hvor tit har havet dig til lyst gjort grummen bølge plat•
gøre bar: afsløre, fortælle. bestandelig: altid.
bo: hjem. hald: bjerg.
hjord: dyreflok.
rinde: løbe, stige.
vakte: vækkede. kam: (her) kom. plat: flad.
OPGAVER: TEKST, TEMA
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
Eleverne arbejder i grupper med hver sin tekst, som foreslået under Tekst, og præsenterer deres fund i plenum. Tema og Tid peger på værket som helhed og lægger derfor op til, at eleverne arbejder med opgaverne i forhold til det samlede værk.
TEKST
Hyrdedigte
Vælg et af antologiens hyrdedigte – “Chrysillis” (1669) eller “Candida” (1694) – og lav en analyse af digtet med fokus på:
• Hvad kendetegner hyrdedigtet som genre, og hvilke formål har disse digte?
• Hvordan er kompositionen – både den ydre, fx antal strofer og verslinjer, og den indre: Er der et tidsligt forløb i digtet, og ligger der et system bag digtets struktur?
• Hvilke sproglige billeder og figurer benyttes, og hvordan er ordvalget?
• Hvilket kærlighedsbillede vises i teksten?
• Hvordan adskiller hyrdedigtene sig fra de andre digttyper, som Kingo skriver?
Husk at inddrage konkrete tekststeder som dokumentation.
Thomas Kingo: Vanitas – Antologi med tekstudvalg, værkintroduktion og didaktisering af Søren Korshøj Laursen © Praxis Forlag A/S, København 2026
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
1. udgave, 1. oplag, 2026
Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
DK
Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Sats: Karen Christensen Design
Modernisering og ordforklaringer: Kristoffer Kildelund
Faglig konsulent: Rebecca Natasha Albinus
Forsidefoto af Thomas Kingo: H.P. Hansen og Th. Stein (xylografi, 1829-1899) / SMK Open
Produktion af lydbog: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02023-3
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal
1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)
Det til dansk - Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk..
“Din skål synes honning, men drikken er led.”