Det gode mix

“Vi skal finde det gode mix mellem digital og fysisk undervisning”

Eleverne er velbevandrede i den digitale verden. Det skal gymnasieskolerne også være, mener KVUClærer Søren Ocansey, som er optaget af at udvikle digitale undervisningsmaterialer, der fanger eleverne. Han har været med til at udvikle en didaktisk model, der kombinerer digital og fysisk undervisning.

TEKST: MONA SAMIR SØRENSEN

Onlineundervisningen fik sin storhedstid under coronapandemien. Lærerne blev kastet ud i det uden faldskærm som en panikløsning på et akut sundhedsproblem. Mange skoler og lærere overlevede krisen ved at over føre den traditionelle undervisning entilen til det digitale rum. Men digital undervisning er meget mere end det, pointerer Søren Ocansey, som er lærer på KVUC i København.

“Der er sket så meget med den digitale teknologi og med vores faglighed, at vi nu har mulighed for at udvikle en onlinedidaktik, der kan stå for sig selv,” siger Søren Ocansey. Sammen med kollegaen Anna Mogensen har han udviklet en model for blended learning, som de kalder NIKSmodellen. Modellen tager i korthed udgangspunkt i, at man som lærer tilrettelægger konkrete undervisningsforløb med en blanding af virtuel og fysisk undervisning – typisk på en måde, hvor eleverne bliver afhængige af hinandens viden for at kunne fuldende opgaverne. Vi tager et eksempel: Eleverne får et digt og deles op i grupper a fem. Digtet konverteres til et online annoteringsark, hvor man kan highlighte for eksempel ordklasser, symboliksamt ord, som handler om tematikken. Dette arbejder eleverne med i et virtuelt undervisningsmodul. Herefter tilføjer de en fortolkende kommentar. De bestemmer selv, hvornår de laver dette arbejde. Når de så mødes fysisk i klassen, skal de bruge hinandens arbejde til at afslutte opgaven, som i dette tilfælde går ud på at lave en samlet fortolkning af digtet.

“Gruppen, som har arbejdet med ordklasser, har måske ikke tænkt så meget over temaet i digtet, og på den måde bliver eleverne afhængige af hinandens viden, hvilket skaber motivation. De arbejder altså med delelementerne virtuelt og fuldender arbejdet, når vi er fysisk sammen i

klassen,” forklarer Søren Ocansey.

Denne fremgangsmåde ligner således ikke den onlineundervisning, man kender fra coronaundervisningen på Teams eller Zoom, hvor alle elever er koblet op samtidig og modtager klasseundervisning via en skærm.

“Onlineundervisning er meget mere end synkron undervisning, hvor elev og lærer er til stede samtidig. Man kan sagtens lave et setup, hvor eleverne ikke behøver at arbejde samtidig, både i grupper og individuelt. Det er sådan noget, som er spændende at udvikle,” siger Søren Ocansey.

Opgør med samlebåndet Han vil gerne udfordre den nuværende skoletænkning.

“Lidt provokatorisk kan man spørge, om ikke den måde, vi arbejder på i undervisningen, stadig følger et traditionelt mønster for det 19. århundredes fabriksarbejde: Alle elever skal lære på samme tid, i samme tempo, på samme måde og på det samme sted. Det er måske i virkeligheden udtryk for en samlebåndstænkning, der ikke tilgodeser den enkelte elevs læringsstil og behov. Her kan de digitale teknologier føje nye vinkler til vores undervisningspraksis,” siger Søren Ocansey.

Ved at mixe fysisk og virtuel undervisning kan der blive mere tid til den enkelte elev, for når et hold for eksempel arbejder selvstændigt for sig selv 20 procent af tiden, frigiver det noget af lærerens tid.

“Med et blend af de to former kan vi måske blive bedre til at imødekomme elevernes individuelle behov. Vi er stadig i en eksperimenterende fase, så jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men med NIKSmodellen har vi fundet ud af nogle ting, som vi synes fungerer godt,” siger Søren Ocansey.

Kamp om opmærksomhed Og så er der de sociale medier. Hvor for ikke gøre præcis som dem? Sociale medier er bundet op på opmærksomhedsøkonomi, hvor man kæmper om brugerens opmærksomhed, og på samme måde kan man sige, at lærere kæmper om elevernes opmærksomhed, for de er meget på sociale medier.

“Er det ikke på tide, at vi også kæmper om elevernes opmærksomhed der, hvor de er i forvejen – for eksempel ved at omlægge noget af undervisningen til den digitale onlinearena? Jeg har ikke et færdigt svar, men jeg mener, det er vigtigt og super spændende at arbejde med en kombination, hvor den ene undervisningsform supplerer den anden,” siger Søren Ocansey.

Han er helt med på, at det kan være svært for den enkelte lærer finde tid, plads og energi til at udvikle digitale undervisningsforløb. Udviklingen skal ske på institutionsniveau, hvis det skal lykkes at udfolde digital undervisning af høj kvalitet, mener han.

Derfor er han da også glad for, at han arbejder det sted, hvor man i 15 år har haft en særskilt afdeling med lærere, som arbejder med udvikling af digitale undervisningsmaterialer til gavn for hele lærerstaben. “Vi arbejder i faggrupper, så de materialer, som for eksempel engelskgruppen udvikler, kan bruges af alle engelsklærere på skolen. Vi arbejder også på tværs af fag, hvilket betyder, at vi på KVUC har været gode til at undgå silotænkning, hvor hver faggruppe sidder for sig selv,” siger Søren Ocansey.

Onlineundervisning er meget mere end synkron undervisning

Søren Ocansey, lektor i engelsk og religion Søren Ocansey

Lektor i engelsk og religion ved KVUC. 14 års erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af virtuelle undervisningsformer samt onlineundervisning. Har medvirket til at udvikle KVUC’s onlinekoncept og har senest bidraget med et kapitel til Er du på?, en bog om virtuel undervisning i praksis.

Få første kapitel gratis eller køb bogen her: prx.dk/erdupå

Det gode mix med NIKS

Det springende punkt i blended learning er at finde den rette kombination af tilstedeværelse og virtuelt arbejde samt synkron og asynkron undervisning. NIKSmodellen er tænkt som guidelines til at udarbejde blended learningundervisningsforløb på KVUC og er lavet af underviserne Anna Mogensen og Søren Ocansey.

N – Nødvendighed Blended learning er tilrettelagt som en kombination af synkrone og asynkrone undervisningsmoduler. Lad fx eleverne skabe delprodukter og halvfabrikata i den asynkrone undervisning, som de arbejder videre med i den synkrone (face to face) kontekst, eller omvendt. Skab opgavetyper, hvor eleverne gør sig afhængige af og udvikler videre på hinandens input.

I – Interaktion Bryd det virtuelle modul ned i mange mindre dele. Skab muligheder for, at eleverne kan engagere sig i en sekvens af korte, afgrænsede og forskelligartede opgaver og aktiviteter frem for få omfangsrige opgaver. Antagelsen er her, at fornemmelsen af at ‘gøre noget færdigt og bevæge sig videre’ motiverer eleverne. Nøgleordene er sekvensering, læringssti og hurtig (omgående) feedback. Et modul kan fx rumme korte instruktionsvideoer, quizzer og interaktive begrebskort samt korte skriveøvelser med efterfølgende feedback i form af eksemplariske besvarelser.

K – Kollaboration (Sammen hver for sig) Gør eleverne til aktive medskabere af det indhold, de skaber og deler online. Lad fx eleverne i det asynkrone undervisningsmodul få til opgave at arbejde med forskellige vinkler på det samme stof. Hver elev deler sin refleksion eller sit produkt på den fælles læringsplatform. I det efterfølgende synkrone modul samler og viderebearbejder eleverne i grupper de forskellige delelementer i en fælles problemløsning.

S – Samskabende feedback Fra ‘ansvar for egen læring’ til ‘ansvar for andres læring’. Skab rammer for, at eleverne får mulighed for at kommentere og fortolke i fællesskab uden om underviserens autoritet.

NIKSmodellen bliver beskrevet i bogen Er du på? af Lars Due Arnov og Anne Boie Johannesson (Praxis).