Perspektiv september 2026

PERSPEKTIV TÆT PÅ DIN UNDERVISNING — SEPTEMBER 2026

5 TIPS FRA 2 UNDERVISERE: Sådan bygger du bro mellem teori og praksis

DU STÅR FORAN HANNAHS HOVEDDØR. DEN STÅR PÅ KLEM …

Bliv klogere på æstetiske og kreative læreprocesser

ÖZLEM CEKIC: ”Vi må ikke tro, at vi har alle løsninger til borgerens bedste”

LEDER

Forståelse er en forudsætning for høj faglighed Danmark står over for en samfundsmæssig udfordring med at sikre nok kvalificerede faglærte til fremtidens velfærd. I anden udgave af PERSPEKTIV har vi talt med fagpersoner i hele landet, og heldigvis ydes der dagligt store indsatser for at uddanne social- og sundhedsmedarbejdere, der kan navigere i et alsidigt fagområde. Social- og sundhedsmedarbejdere skal nemlig ikke kun være servicemindede – de skal også besidde en dyb faglighed og have viden om alt fra farmakologi til relationsarbejde og velfærdsteknologi.

Der er masser af gode eksempler på, hvordan skoler og oplæringssteder styrker elevernes faglige identiteter gennem kreative forløb, hvor teori og praksis kobles tæt sammen. I denne udgave af PERSPEKTIV kan du bl.a. læse om simulationsøvelser som ”Hannahs stue” og undervisningsforløb i de psykiatriske specialer, hvor elever omsætter teori til konkrete løsninger på hverdagens problemer ved at designe et recovery-puslespil, udtænke en recovery-magnettavle eller foreslå at udlevere smykkeæsker til personalet for at fremme hygiejnen. Det er handlekraft og innovation, og det understreger netop, at vi skal have nedbrudt den fordom, der desværre ofte er forbundet med fagene: at alle kan tage en social- og sundhedsuddannelse.

Social- og sundhedsfagene kræver høj faglighed med alt, hvad det indebærer. Praxis’ bidrag til dette er helt nye multimodale læremidler med film, lyd, fysiske bøger og en bogBot, som er udviklet i tæt samarbejde med fagfolk i hele landet. Erfaringer fra Stevns Kommune viser, at fokus skal rykkes fra blot at bestå til at forstå. Når vi gør fagstoffet tilgængeligt og nærværende, opbygger vi forhåbentligt elevernes selvtillid og stolthed i og omkring faget.

På forlaget er vi stolte af at udvikle fremtidens undervisningsmaterialer i tæt dialog med alle jer fagfolk. Tak for jeres værdifulde indsigter.

PERSPEKTIV #2 – 2026 Praxis.dk REDAKTIONSCHEF Thomas Yung ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Amanda Bøjgaard Sand REDAKTION Amanda Bøjgaard Sand Louise Kongstad Marianne Corydon Kragh Sara Clausen ART DIRECTOR OG GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Ann Odgaard Hviid SKRIBENTER Amanda Bøjgaard Sand Camilla Larsen Schmidt Henrik Stanek Line Felholt ILLUSTRATION OG FOTO Gesamtwerk Giulia Ratti Jens Honore TRYK Dystan & Rosenberg Aps 2. udgave, 1. oplag 2026 Der tages forbehold for trykfejl

God læselyst!

Thomas Yung Redaktionschef

ta n

Ap

S

D

ys

& R o se n ber g

PRAXIS UDFORMER FREMTIDENS UNDERVISNING Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening, være relevant og anvendeligt. Praxis udgiver undervisningsmaterialer og digitale løsninger til landets ungdomsuddannelser.

Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofit-organisationerne Praxis-Fonden og Egmont Fonden, som er Danmarks største mediekoncern. Vi bor i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre forlagsforretninger, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea og GoTutor.

2

INDHOLD

10

4

18 38 4

Fra teori til virkelighed: Sådan bygger Stevns Kommune bro mellem skole og oplæring Oplæringsvejleder fra Stevns Kommune fortæller, hvordan hun sikrer, at elevernes teoretiske viden fra skolen bliver en aktiv del af oplæringen.

10 Du står foran Hannahs hoveddør. Den står på klem …

Mød Karina Kalstad og Trine Woller Johansson, der begge arbejder med æstetiske og kreative læreprocesser i mødet med social- og sundhedselever på skoler og i oplæringen.

18 Elevens perspektiv Amalie Anne Husmer fra SOSU H fortæller om sine oplevelser af sammenhængen mellem skole og oplæring.

24 Stå i elevens sko: God undervisning starter med elevernes egne oplevelser To undervisere fra SOSU Fyn understreger vigtigheden af at samtænke det teoretiske fundament fra undervisningen og de praktiske erfaringer fra oplæringen.

32 Unge rollemodeller tegner et mere realistisk billede af faget Rekrutteringskonsulent Vivi Lund Jacobsen fortæller om sit arbejde med unge rollemodeller fra Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

38 Q&A med Özlem Cekic Tidligere folketingsmedlem og stifter af Brobyggerne – Center for dialogkaffe anbefaler at inddrage borgerne i beslutninger om deres eget liv.

3

Fra teori til virkelighed:

SÅDAN BYGGER STEVNS KOMMUNE BRO MELLEM SKOLE OG OPLÆRING Hvordan sikrer man som vejleder, at viden, som elever tilegner sig på skolen, ikke bliver glemt ude hos borgerne? Stevns Kommune har fundet en del af svaret i undervisningsmaterialer fra Praxis.

TEKST: LINE FELHOLT ILLUSTRATION: GESAMTWERK OG GIULIA RATTI

4

FRA TEORI TIL VIRKELIGHED

det er vigtigt med tidlig opsporing, hvad triagering er, eller hvordan man bedst hjælper en borger med at bevare sin livskvalitet. Der skal teorien trækkes ind igen, så man bedre forstår, hvad vi laver hver dag ude ved borgerne,” siger Helle Hjarsø.

Med sine mere end 20 år på området har hun en masse erfaring med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Når det lykkes at bygge bro, er det hendes erfaring, at det gavner borgerne. Men eleverne får også styrket deres eget faglige potentiale, oplever Helle Hjarsø.

Lige netop dét er vigtigt, for socialog sundhedsuddannelser tiltrækker elever med vidt forskellige baggrunde.

Herunder elever med mindre stærke læringsforudsætninger på grund af neurodiversitet, dysleksi og forskellige kulturelle rødder. Mange af dem har oplevet udfordringer på skolebænken. ”Vi har så mange elever, der kommer med et ikke så stort selvværd, når det handler om at gå i skole. Måske har de endda haft det rigtig svært i skolen. Nogen kan næsten have angst for at skulle tilbage på skolebænken,” fortæller hun.

Men her gør gode læremidler en stor forskel.

I Stevns Kommune er man godt i gang med at integrere undervisningsmaterialer fra Praxis.

H

elle Hjarsø er uddannelseskonsulent i Stevns Kommune og har det overordnede ansvar for elevernes forløb i oplæringen. Hun oplever dagligt, hvordan brobygning mellem skole og oplæring er altafgørende. ”Det er vigtigt, at der er en synergi, en sammenhæng mellem tingene. Når eleverne står ude i oplæringen med en borger, kan det være godt at blive mindet om, hvorfor

”Jeg oplever, at når eleverne ser de her læremidler – med farver, tegninger, små introduktionsfilm og cases om, hvad det vil sige at møde borgeren – så er der bare hul igennem på en anden måde,” siger hun.

Vejledere bruger cases I Stevns Kommune har man købt licenser til Praxis’ læremidler til størstedelen af oplæringsvejlederne på både social- og sundhedshjælper- og -assistentområdet.

På assistent-området er materialet stadig under udvikling, så indtil det er klar, har man i Stevns valgt at stille hjælper-materialet til rådighed også for social- og sundhedsassistenterne.

5

Så der kan man bede bogBotten om at forklare på fx tyrkisk, hvad rehabilitering er.

Det er genialt simpelthen.

Helle Hjarsø, uddannelseskonsulent i Stevs Kommune

”Vi synes, der er så meget godt allerede i social- og sundhedshjælper-materialet, at det giver mening, at alle vores vejledere har adgang til det nu og her som en fælles base,” siger Helle Hjarsø.

Systemet fungerer som en rygstøtte i hverdagen for vejlederne, som selv kommer med forskellig faglig ballast. ”Vejlederne er jo vores tidligere elever, med al den mangfoldighed, der er. For nogle vejledere kan det være en hjælp at kunne henvise til det virtuelle læringssystem, for andre er det bare fedt at arbejde med, fordi de selv godt kan lide at undervise praksisnært,” siger Helle Hjarsø.

Hun oplever, at det virtuelle læringssystem kan hjælpe med at kvalificere og strukturere vejledningen. I stedet for at vejlederne skal genopfinde den dybe tallerken til hver ugesamtale, kan de bruge de indbyggede cases i læremidlerne. ”Jeg har sagt til vejlederne, at de kan bruge de spørgsmål, der ligger i opsamlingscasene og overføre dem til oplæringen. Hvis eleven på skolen har arbejdet med en opsamlingscase – fx hvordan man kan hjælpe Josef med at forbedre sin situation – og de ude i oplæringen møder Hans på plejecenteret, der har nogle af de samme symptomer, så er der nogle ting, der er overførbare, og som de kan bruge i deres praksis,” mener hun.

Et praktisk værktøj Hun mener også, at læremidlerne kan bruges i elevernes fordybelsestid. Ligesom det potentielt frigiver tid for vejlederne, at eleverne selv kan dykke ned i træningsmodulerne, som de allerede kender godt fra skolen, og genbesøge øvelserne.

6

Dertil kommer, at det giver en vigtig synergi, at eleverne møder de samme læremidler i oplæringen, som de kender fra skolen. ”Det hænger godt sammen for eleverne, når de ser, at de værktøjer, de har brugt tid på at lære på skolen, også er dem, man arbejder med ude i den kommunale virkelighed,” forklarer Helle Hjarsø.

Synergien gør, at læremidlerne ikke kun er en teoretisk overbygning til virkeligheden, men ifølge Helle Hjarsø bliver et praktisk værktøj, der hjælper eleverne til at håndtere de udfordringer, som en kommunal virkelighed byder på i oplæringen.

Mange måder at lære på Læremidlerne indeholder både mulighed for tekst-til-tale, videoer, podcasts, dysleksi-venlig visning og en bogBot til oversættelse og forklaring af fagbegreber. Og det er netop styrken i de moderne digitale materialer. Det multimodale imødekommer nemlig den mangfoldige elevgruppe på social- og sundhedsuddannelserne. Helle Hjarsø fremhæver, hvordan læremidlerne kan tilpasses den enkelte. ”Noget af det, som det virtuelle materiale kan, er at tilgodese mange typer af elever. Både dem, der gerne vil læse mere, og dem, der har brug for at få teksten læst op. Man kan også se en film, der handler om emnet, eller man kan høre en podcast, og man kan få skrevet teksten, så den passer til dem, der har dysleksi. Man kan også bruge bogBotten, hvis man står med en elev med anden etnisk baggrund end dansk, hvor dansk sprog stadig er svært,” remser hun op.

Oversætter komplekse begreber Særligt muligheden for at bruge den integrerede bogBot har vist sig at være en genvej til faglig inklusion

FRA TEORI TIL VIRKELIGHED

for tosprogede elever. Helle Hjarsø giver et eksempel, hvor en elev med en anden kulturel baggrund kæmper med at forstå komplekse begreber som for eksempel rehabilitering, fordi eleven kommer fra en kultur, hvor man er vant til at understøtte de ældre i familien. I Danmark tænker vi derimod i træning og rehabilitering, og at borgeren skal kunne mest muligt selv. ”Det er det værdisæt, der ligger omkring det danske syn på ældreplejen. Så der kan man bede bogBotten om at forklare på fx tyrkisk, hvad rehabilitering er. Det er genialt simpelthen,” mener Helle Hjarsø.

Fordelen ved at få begreber som rehabilitering, observation og tidlig opsporing oversat til elevens modersmål er, at der bliver lagt et fundament, som vejlederen kan bygge videre på og hurtigt fortsætte sin vejledning. ”Det bruger de allerede nu ude i praksis,” fortæller hun.

Bestå og forstå For Helle Hjarsø er de nye læremidler et opgør med en uddannelseskultur, der til tider har fokuseret for ensidigt på svære fagord og akademisering. I en lang periode har man haft fokus på at professionalisere social- og sundhedsuddannelserne. Men det har haft konsekvenser, set med hendes øjne. ”Man har udviklet på nogle materialer, som ikke har givet mening for alle i den elevgruppe, man har haft,” mener hun.

Hun oplever derimod, at materialerne fra Praxis understøtter tilgængeligheden til stoffet, som eleverne skal lære, ved at vende bøtten på hovedet og spørge: Hvem er elevgruppen egentlig? Og hvordan kan vi nå dem? ”Det handler ikke om at finde ord med det højeste lixtal. Det handler ikke om at gøre fagbegreberne eksklusive for en lille gruppe. Det er heldigvis en trend i tiden, som man også ser på sygehuse, hvor der begynder at stå ’afdeling for knogler’ i stedet for ’ortopædi’,” siger hun.

En udvikling, som hun hilser velkommen, og som er i tråd med en af hendes egne kæpheste, når hun uddanner socialog sundhedshjælpere og -assistenter. ”Vi har brug for, at elevernes fokus bliver flyttet fra, at det bare handler om at bestå, til at forstå i stedet for,” siger hun.

Hun tror på, at et ændret fokus fra bestå til forstå vil øge de studerendes selvtillid og trivsel både på skolen og i oplæring.

Giver blod på tanden De multimodale læremidler understøtter mangfoldigheden i elevgruppen på social- og sundhedsuddannelserne. De kræver dog noget nyt og mere af vejlederne end blot at kende deres login. Men også det tekniske er gået fint, fortæller Helle Hjarsø. Hun oplever, at materialet er nemt for vejlederne at finde rundt i.

I Stevns Kommune er implementeringsprocessen foregået i tæt samarbejde mellem skole, kommune og forlag.

Praxis har været ude i kommunen for at introducere vejlederne til systemet. Og Helle Hjarsø har selv præsenteret det for ledergrupperne, som nu overvejer at bruge materialet endnu bredere i personalet, herunder i fagkoordinatorgruppen.

Det er endnu for tidligt at måle læremidlernes effekt på fastholdelse af social- og sundhedselever og betydning for deres faglige niveau, men Helle Hjarsø er ikke i tvivl om materialets potentiale.

Hun er ikke bekymret for, at niveauet i materialet bliver for ”simpelt”, når man gør det mere tilgængeligt og praksisnært end i andre læremidler. ”Nogle har talt om, at materialerne ikke må blive for simple, hvis man for eksempel skal læse videre til sygeplejerske. Sådan ser jeg det slet ikke, for det handler jo om at forankre viden hos eleverne. Og vi kan godt lave svært tilgængeligt materiale til uddannelserne, men så bliver det mere et spørgsmål om at bestå end at forstå.

Så bliver det for de få, hvor det her materiale er for de mange,” siger hun.

Helle Hjarsø forklarer, at for mange hjælpere kan tanken om at læse videre til assistent virke skræmmende netop på grund af boglige krav. Her kan et genkendeligt og tilgængeligt materiale gøre en stor forskel. ”Mit håb er jo, at nogle af de dygtige social- og sundhedshjælpere, vi har, får blod på tanden til at læse videre, når de ser materialet og opbygningen af det. Så de tænker: Jeg kunne godt tage en assistentuddannelse,” siger hun. ■ 7

7 NYE BØGER TIL SOCIALOG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Tidligere i år udgav vi fire titler til socialog sundhedsassistentuddannelsen: Det sammenhængende borger- og patientforløb, Farmakologi og medicinhåndtering, Kvalitet og udvikling samt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.

I løbet af efteråret udkommer de sidste tre titler i serien: Mødet med borgeren og patienten, Psykisk sygdom og sygepleje samt Somatisk sygdom og sygepleje.

Bøgerne udkommer både i trykt og digital version. De digitale webBøger indeholder film, podcasts, tekster og interaktive modeller, der beriger læringsoplevelsen for eleverne.

Læremidlerne fra Praxis er altid forankret i uddannelsesmålene, og vi afprøver løbende materialerne og indhenter feedback fra elever, undervisere og oplæringsvejledere.

Læs mere om serien og bestil bøgerne på prx.dk/perspektiv

ANNONCE

Social- og sundhedsassistent

J–

E

VEJ – PÅ PÅ V VEJ – PÅ

Mødet med borgeren og patienten

PÅ V EJ

Social- og sundhedsassistent

Psykisk sygdom og sygepleje

Social- og sundhedsassistent

Somatisk sygdom og sygepleje

J–

E

VEJ – PÅ PÅ V VEJ – PÅ

5.8

VEJ – PÅ PÅ V VEJ – PÅ

J–

E

PÅ V EJ

PÅ V EJ

DU STÅR FORAN HANNAHS HOVEDDØR. DEN STÅR PÅ KLEM …

Den ene har købt en rød løber til at byde eleverne velkommen i deres praktik. Den anden har indrettet et rum på skolen som en borgers stue. Både Karina Kalstad og Trine Woller Johansson tager æstetiske og kreative midler og processer i brug i mødet med social- og sundhedseleverne – Karina i oplæringen og Trine på skolen. Vi har talt med dem om uddannelse og læring, der motiverer, fastholder og får eleverne til at engagere sig.

TEKST: CAMILLA LARSEN SCHMIDT ILLUSTRATION: GESAMTWERK OG GIULIA RATTI

10

ÆSTETISKE LÆREPROCESSER

”F

orestil dig, at du står uden for en dør, der står lidt på klem.

Du står og kalder på en borger, Hannah.

Intet svar.

Du har en aftale med hende, men du ved, at hun nogle gange kan være lidt glemsom, så du vælger at gå ind. Du går ind i Hannahs stue, hvor der er mørkegrønt tapet på væggene og indrettet med fyldte bogkasser og et lækkert spisebord af egetræ. Der er nogle syverstole, og i et bur sidder en undulat og pipper. Den hedder Pelle. Du kender den godt, og du ved, at Hannah er meget glad for den. Du skulle egentlig hjælpe Hannah med nogle indkøb, men når

du kigger rundt, kan du se, at der er sket et eller andet: Gulvtæppet ligger rodet, der ligger sko spredt ud på gulvet.

Hannahs rollator står langt væk fra stolen, og der ligger et åbent pilleglas og piller ud over bordet. Der ligger også en væltet stol. Du får øje på noget brugt køkkenrulle med blod på … og lidt blod på gulvet. Men der er ikke nogen. Nu overvejer du, hvad der er sket med Hannah, og hvad du skal gøre.”

Trine Woller Johansson er konsulent i praksisfaglighed og simulation på SOSU H. Og da vi spørger, om hun vil fortælle lidt om de læreprocesser, hun arbejder med på skolen,

11

Bagefter skal de finde de vigtigste punkter og illustrere det med billeder på en planche – for eksempel et billede af en mund, hvis de synes, tandhygiejne er et af de vigtigste punkter.

Karina Kalstad, kvalitets- og udviklingssygeplejerske i Psykiatrien Øst

går hun i stedet i gang med at male scenen med Hannahs lejlighed. For det er et af de scenarier, som eleverne på SOSU H kan komme igennem i en af deres skoleperioder – og et konkret eksempel på, hvordan Trine og underviserne får elevernes faglighed i spil. Trine understøtter lærere og elever (og ledere) i at have den praksisfaglige og æstetiske dimension med i uddannelsen. Det er i den forbindelse, hun har indrettet et rum på skolen som en stue. ”Vi arbejder jo på at motivere og fastholde. Det er vi meget bevidste om. Mange af eleverne bliver jo mere motiverede af at være aktive end af et teorioplæg. Og vi ved også, at så snart vi bringer det i spil, øger vi elevernes motivation,” siger hun. ”I scenariet med Hannahs stue skal de for eksempel bruge de 12 sygeplejefaglige problemområder for at finde ud af, hvad der er sket med Hannah, og allerede inden de træder ind ad døren, skal de begynde at agere professionelt. For må man egentlig gå ind ad en dør, når borgeren ikke har sagt ”kom ind”? Var det nu noget med serviceloven eller sundhedsloven? Vi kan desuden se, at de straks begynder at observere. Og det er faktisk en af deres fineste opgaver: De skal være observante.” ”Nogle gange fortsætter vi scenariet i de andre fag.

For måske kan dansklærerne arbejde videre med helhedsorienteret og praksisnært dansk. Når Hannah er kommet hjem fra hospitalet, ligger der måske en invitation til barnebarnets konfirmation, som hun gerne vil skrive en

12

sang eller en tale til. Men så har hun brug for hjælp, fordi hun er lidt svækket af sit fald. På den måde kan eleverne arbejde med dansk i konteksten fra scenariet. Eller måske skal eleverne i matematiktimerne beregne, hvor mange piller Hannah skal have … og pludselig glemmer de, at de har matematik – som de ellers ikke kan lide – fordi de bliver nødt til at finde ud af, om Hannah bliver for sløv af den her dosis,” forklarer Trine Woller Johansson.

Skattejagt, kreative plancher og refleksionsrum I arbejdet med scenarierne trækker underviserne også eleverne ud af scenarierne og hen til et bord.

Ofte i grupper. ”Der skal de drøfte, hvad der er sket, og hvad de skal gøre. Måske fodrer vi dem med lidt flere informationer: Borgeren Hannah er faldet og er blevet hentet af en ambulance. Hun er kommet på hospitalet, og redderne har glemt at lukke døren. Så nu skal eleverne ringe til Hannahs datter … enten for at få mere at vide eller fortælle, hvad der er sket. Det kræver faglighed igen, for nu skal de tænke over, hvad de må sige til datteren. Og hvad de kan bruge oplysningerne til. Og så er vi inde i lovstoffet igen.” ”Ved det bord begynder de at have et fælles greb om læringen og bygger et fællesskab omkring fagidentitet.

Vi skaber et refleksionsrum for dem, hvor de kan lære af hinanden” fortæller Trine.

Også Karina Kalstad er meget opmærksom på at skabe

ÆSTETISKE LÆREPROCESSER

refleksionsrum for eleverne. Hun var indtil for nylig uddannelsesansvarlig i Psykiatrien Øst. I den funktion var hun ansvarlig for elevernes praktikforløb og gjorde sig derfor mange tanker om, hvordan praktikken kunne bidrage til uddannelsen og den enkelte elevs forløb. En af metoderne er en skattejagt. ”Vi sender dem nogle gange på skattejagt undervejs i praktikken, så de kommer ud og bevæger sig i stedet for at sidde og lytte til nogen med en lang PowerPoint,” siger Karina Kalstad. Posterne på skattejagten skal gøre eleverne trygge ved stedet og ved hinanden. Og de skal få dem til at reflektere over faglige emner. ”Jeg sætter dem tit til at gå rundt to og to, og posterne kan indeholde alt muligt: Hvor finder man hvad? Nævn forskellige oplevelser i relation til det og det læringsmål. Forklar det her fagbegreb. Husk, at det er sådan her i psykiatrien. Tænk på eksempler fra din oplæring, som viser det her. Og så videre. Det vigtige er, at de drøfter tingene indbyrdes og reflekterer.”

Det er samme tankegang, der går igen hos Trine Woller Johansson, der bygger forløb, hvor eleverne skal igennem forskellige øvelser i løbet af en uge. ”Vi tager udgangspunkt i et centralt scenarie, og så er der seks stationer, hvor eleverne skal løse forskellige opgaver og reflektere over forskellige dele af det faglige. De vælger selv rækkefølgen.

Jeg fulgte nogle grupper og kunne høre, at de gik frem og tilbage mellem scenariet og stationen – og på vejen var de i fuld gang med at diskutere og reflektere. De vendte tilbage for at være sikre på, at de havde observeret det rigtige, og så diskuterede de videre.” Hun fortæller også om kufferter, scenarier med skuespillere, praksislabs og andre helhedsorienterede tematiserede forløb, der skal igangsætte de faglige refleksioner og forståelsen hos eleverne.

Det er ikke en hemmelighed, at eleverne nogle gange synes, at teorien er tung og svær at komme igennem. Det er samtidig et vilkår for uddannelsen, at fagligheden er på plads hos eleverne. Så for både Karina og Trine går mange af deres læringsgreb og æstetiske processer ud på at få det faglige til at hænge fast.

Karina fortæller, at hun går meget op i at få eleverne til at visualisere teorierne, så de hænger bedre fast. Hun kalder

det tekstkondensering. ”Jeg fordeler dem i grupper og giver dem nogle vigtige kapitler fra en bog om et fagområde og en masse gamle ugeblade, de må klippe i. Så skal de hurtigt gennemlæse teksten og derefter udarbejde en planche med et hashtag. Det får dem til at diskutere i grupperne, hvilket hashtag de vil bruge. Det kunne være #omsorg ud fra Kari Martinsens sygeplejeteori. Bagefter skal de finde de vigtigste punkter og illustrere det med billeder på en planche – for eksempel et billede af en mund, hvis de synes, tandhygiejne er et af de vigtigste punkter. På den måde kan de reflektere sammen og udfolde sig kreativt, og det hjælper dem med at huske det faglige bedre!”

Den røde løber og kaffekanden Både Karina Kalstad og Trine Woller Johansson er meget bevidste om, at motivation er et væsentligt mål med deres arbejde. De skal sørge for, at eleverne (for)bliver motiverede. At de holder ved. Frafaldet på uddannelsen er højt, men de har begge erfaringer med, at det gør en forskel at bruge æstetiske og kreative processer i uddannelsen. Forskellige tilgange til uddannelsen hjælper med at holde eleverne til ilden og bekræfter dem i deres interesse for faget. ”Jeg købte en rød løber,” griner Karina og fortsætter: ”Jeg købte den, fordi alle eleverne skulle føle sig velkomne!

Når de nye elever skulle introduceres, havde vi den røde løber ude. Det vakte stor opstandelse … helt ovre i psykiatriledelsen. Det er så vigtigt, at vi bliver en arbejdsplads, hvor eleverne føler sig velkomne. Det er jo vores nye kollegaer.”

Karina har oplevet, at flere af eleverne var utrygge ved eller direkte bange for at skulle arbejde i psykiatrien. Så det var vigtigt at byde dem ordentligt velkommen og desuden gøre noget ud af introduktionen til stedet og området. ”For hvis man er bange, kan man jo ikke lære noget,” understreger hun.

Hun har brugt forskellige greb i introduktionen. På et tidspunkt lavede hun en oplæringspodcast, som hun sendte eleverne, før de startede i psykiatrien. I podcasten fortalte hun om en helt normal arbejdsdag: ”Du møder ind på afdelingen, så tager du en alarm på, så mødes du med dine kollegaer … sådan helt praktisk, så de kunne forestille sig det.”

13

Før Karina startede i psykiatrien, arbejdede hun på en social- og sundhedsskole, og hun fik mange dårlige historier fra elever, der havde været i oplæring. Det ville hun gerne lave om på. ”Det har vi arbejdet med her i Psykiatrien Øst, og jeg er meget stolt af, at vi har fået skabt et praktikforløb, som eleverne er glade for. For eksempel besluttede jeg, at hvis der var nogen, der ikke trivedes, så flyttede jeg dem til en anden afdeling. Jeg brugte simpelthen ikke tid på at løse konflikten. I stedet oplevede vi, at langt de fleste elever trivedes det nye sted, og at de følte sig hørt. Nogle gange er det jo bare kemien, den er gal med. Hvis vi derimod oplever, at eleven heller ikke falder til på det nye sted, eller hvis der gentagne gange er elever, der ikke trives et bestemt sted, så har vi jo nogle andre problemstillinger at tage fat på. På den måde har vi helt bevidst forsøgt at skabe et godt læringsog uddannelsesmiljø.”

Trine Woller Johansson er meget bevidst om, at frafaldet både kan skyldes praktikken og skoleforløbet. I det daglige arbejder hun med det, der foregår på skolen, men hun holder også nogle gange oplæg for oplæringsvejlederne fra praksis. Også her bruger hun visuelle virkemidler til de faglige pointer. Et af dem er et billede af en kaffekande. ”Jeg viser dem et billede af en kaffekande og spørger: Hvem er det, der sørger for, at der er kaffe på kanden?”

Når hun stiller det spørgsmål, bliver der helt stille, og så fortsætter hun: ”Jeg hører ofte, at I har en forventning om, at eleven lige ryster kaffekanden og fylder på, fordi I allesammen løber så stærkt, mens eleven alligevel sidder i et hjørne med sin telefon. Men har I tænkt på, at eleverne ikke drikker kaffe? De drikker Red Bull eller noget andet,” siger hun og understreger, at der allerede her opstår misforståelser, fordi oplæringsvejlederne bliver irriterede over, at eleverne ikke sætter kaffe over, mens eleverne slet ikke forstår, hvad der forventes af dem.

Jeg er sådan en, der ikke kan lide at gå i skole, men …

Karina Kalstad ved også godt, at elevernes selvbillede kan være en grund til frafald og lav motivation: ”Nogle gange lider vores assistentelever under et narrativ om, at de er lavest i hierarkiet. Det er jo demotiverende. Og det er bare så forkert. De kan så meget, hvis vi giver dem lov til det.”

14

Trine Woller Johansson fortæller om en af elevernes reaktioner, der gør hele forskellen for arbejdet: ”Engang efter et af scenarieforløbene, hvor der havde været stor aktivitet og god energi, var der en af eleverne, der direkte sagde: ”Jeg er sådan en, der ikke kan lide at gå i skole, men hvis det er sådan her, så gider jeg godt komme i morgen, Trine.” Og så er det jo det hele værd!”

Når eleverne trives og opdager, hvad de kan, og at de vokser med opgaven, er det også motiverende for omgivelserne. For Karina Kalstad og Trine Woller Johansson er det benzin til at blive ved med at udvikle på læringsprocesserne. Karina er især stolt af nogle innovationsprojekter, hun satte i gang med eleverne. ”Jeg hev dem ud af oplæringen i tre-fire dage og valgte et område. Det kunne være hygiejne, recovery eller andre faglige områder, som er vigtige for vores organisation. Og så var oplægget: Hvordan forbedrer vi det? Jeg satte dem sammen i grupper og fortalte, at min forventning var, at de arbejdede benhårdt i de tre dage, men at de havde frie tøjler. Og det kom der virkelig meget godt ud af. I et af forløbene var der en gruppe, der udviklede et recoverypuslespil. En anden gruppe foreslog at købe æsker til alle i personalegruppen, så de havde et sted at gøre af deres personlige smykker, som man ikke kan have på, mens man arbejder. De kom med små og store kreative idéer, som løser konkrete problemer i hverdagen.”

Karina fortæller, at der et år var en gruppe, der udviklede en recovery-tavle. Det var så en god idé, at Psykinfo, som de samarbejder med, tog idéen videre og testede den på et bruger-pårørende-panel. De udviklede på det, og nu er det blevet til recovery-magnettavler, som de er i gang med at implementere i Psykiatrien Øst. ”Innovationsprojekterne får dem til at reflektere over det faglige. Og de er jo vildt gode, når de får lov!” siger Karina Kalstad. ■

ÆSTETISKE LÆREPROCESSER

Jeg viser dem et billede af en kaffekande og spørger: Hvem er det, der sørger for, at der er kaffe på kanden?

Trine Woller Johansson, konsulent i praksisfaglighed og simulation på SOSU H

15

FAGPAKKE TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN I fagpakken til social- og sundhedsassistentuddannelsen finder du både webBøger, praksisnære forløb og træningsmoduler.

Fagpakken imødekommer elevernes behov for en fagligt dybdegående, alsidig og praksisnær uddannelse på en måde, hvor alle kan være med.

De 7 bøger er multimodale og indeholder, foruden traditionel tekst, både podcasts og informative film, så elevernes forskellige læringsstile tilgodeses.

De 23 praksisnære forløb bygger videre på de fundamentale færdigheder, eleverne tilegner sig gennem webBøgerne. Eleverne præsenteres for realistiske scenarier, der skal knytte den teoretiske viden til dagligdagen som social- og sundhedsassistent.

De 10 træningsmoduler er designet til at tilpasse sig elevernes individuelle niveau.

Modulerne giver eleverne mulighed for at træne den teoretiske viden inden for de uddannelsesspecifikke fag.

Læs mere om fagpakken på prx.dk/fagpakke-til-ssa

ANNONCE

FRA ELEVENS PERSPEKTIV Amalie Anne Husmer er 21 år og i gang med at uddanne sig til social- og sundhedsassistent på SOSU H i Hillerød. Da vi taler med hende, er hun i hospitalsoplæring på afdelingen for ældre og multisygdom på Frederikssund Hospital. Hun er færdig med sin uddannelse i maj 2027. Desuden deltog hun ved DM i Skills i foråret. Vi har stillet hende nogle spørgsmål om, hvordan hun synes, samspillet mellem skole og oplæring fungerer.

TEKST: AMANDA BØJGAARD SAND ILLUSTRATION: GESAMTWERK OG GIULIA RATTI

18

ELEVENS PERSPEKTIV

➞ Hvilke materialer bruger I i undervisningen?

Vi har både digitale bøger og fysiske bøger. De fleste af os har begge dele.

Og når vi skal ud i oplæringen, har vi et dialogværktøj, så vi kan være klar til de opgaver, der venter. ➞ Gør læremidlerne en forskel for dig i undervisningen?

Jeg kan bedst lide de digitale bøger, og det er, fordi der er videoer, man kan se, og quizzer, man kan tage for at teste, om man har forstået det, man har læst. Jeg kunne godt være bedre til at få læst, men jeg forstår stoffet ret hurtigt, når vi sidder i undervisningen. Der er dog lidt for mange bøger, synes jeg.

I nogle tilfælde lærer vi noget på én måde på skolen, og så gør de det på en helt anden måde i oplæringen.

Så selvom man oplever at være god til noget i skolen, er det ikke sikkert, man er god til det i oplæringen. Jeg forstår godt, at procedurerne kan være anderledes i oplæringen, end når vi snakker om det i timerne.

Det er fint, at de viser nogle videoer i timerne, men vi får ikke lov til selv at stå med det. På mit hold var der ikke tid til, at vi kunne nå at prøve at anlægge kateter, inden vi skulle ud i praktik. Det er ikke så rart være i praktikken, når man ikke har prøvet tingene på forhånd.

➞ Kan du bruge noget af den viden, du har med fra skolen, ude i oplæringen?

Jeg synes, det fungerer rigtig godt at koble teorierne fra undervisningen på, når jeg er ude i oplæringen. Især fordi der er eksempler i bøgerne på, hvordan man kan bruge teorierne i en praksissituation. Men det er ikke sådan, at jeg husker tilbage på præcis, hvad jeg læste. Det har været en stor hjælp op til denne oplæring at få indsigt i alt det, man skal kunne og være opmærksom på.

Det er en oplæring, som ingen af os har været forberedte på. Vi har været afhængige af vores bøger for at få et indblik i, hvordan det kunne se ud i oplæringen. Mange har været nervøse, fordi de fleste har prøvet at arbejde i hjemmeplejen eller på plejehjem, men arbejdet på et hospital er nyt for alle. Mange af os har fået det indtryk, at fagligheden er højere på et hospital – fx i forhold til fagsproget – hvorimod opgaverne i hjemmeplejen og på plejehjem også skal kunne varetages af ufaglærte. Derfor har materialerne været meget nyttige.

➞ Følte du dig klar til at komme ud i oplæringen efter skoleopholdet?

Nej, ikke rigtig. Jeg var meget spændt, og det var nervepirrende at skulle håndtere patienter, som var mere komplekst syge, end jeg tidligere har oplevet. Jeg følte mig ikke klar.

➞ Hvad kunne skolen have gjort for at forberede dig bedre?

Jeg får mere ud af at prøve tingene i praksis i stedet for at læse om det.

Underviserne har forsøgt at lave simulationsøvelser i grupper, men det var kun fem fra klassen, der fik lov til at prøve, fordi der ikke var tid til mere. Vi har nogle fine faciliteter i vores praksislab, men der kunne godt have været mere af det.

Der er mange, der forsøger at få styr på teorien, og så er vi andre, der har styr på teorien, og som gerne vil prøve det af i praksis. Vi må ikke være i praksislab alene, så vi er afhængige af, at der er en lærer med.

Der er også mange, der synes, det er grænseoverskridende at spille skuespil. Der var fx en dag, hvor vi skulle prøve at lave en forflytning af en patient med hoftefraktur. Det var der mange af os, der ikke havde styr på. De fleste har en negativ indstilling til skuespillet, og det er synd, for man får meget ud af det. Det er trygt at have haft det i hænderne inden praktikken, så man ikke er usikker ude hos et andet menneske. Det er svært at give patienten en følelse af tryghed, hvis man selv er usikker. ■

19

UDGIVELSESOVERSIGT OKTOBER 2024

✔

Alt til social- og sundhedshjælperuddannelsen Find det hele på prx.dk/fagpakke-til-ssh

SEPTEMBER 2025

Alt til grundforløb 2 Find det hele på prx.dk/sosu-gf2

✔

ANNONCE

JANUAR 2026

✔

EFTERÅRET 2026

Første del til social- og sundheds- Sidste del til social- og sundassistentuddannelsen hedsassistentuddannelsen Find det hele på prx.dk/fagpakke-til-ssa V PÅ V J – PÅ E

EJ – PÅ V

Social- og sundhedsassistent

EJ –

PÅ V EJ

Psykisk sygdom og sygepleje

Mødet med borgeren og patienten

Social- og sundhedsassistent

Somatisk sygdom og sygepleje

5.8

HUSK, at alle bøger til social- og sundhedsuddannelserne også udgives i trykt version. Bestil et gratis lærereksemplar af bøgerne til din undervisning ved at udfylde formularen på prx.dk/perspektiv

Social- og sundhedsassistent

SKAL DIN SKOLE I GANG MED PERSPEKTIV-SERIEN? VI STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE JER HELT I MÅL! Lars Reedtz og Louise Kongstad står klar til at støtte jer og sikre, at overgangen og ibrugtagningen bliver så god som muligt for både elever og undervisere.

Vi tilbyder sparring og introduktion, hvor vi kommer hele vejen rundt om seriens mange elementer: 1. Grundig gennemgang af læremidlerne Vi dykker ned i både de trykte bøger, webBøgerne, de interaktive træningsmoduler samt de praksisnære forløb og forløbsbyggeren.

2. Introduktion til eleverne Vi hjælper med at introducere eleverne til webBogens opbygning, smarte funktioner og struktur, så de hurtigt føler sig trygge ved at bruge den.

3. Værktøjer til undervisere Vi introducerer underviserne til de værktøjer, vejledninger og funktioner, der gør planlægning og differentiering lettere.

4. Rød tråd Vi guider jer i, hvordan Perspektiv-serien kan bygge en stærk bro og være en rød tråd mellem skole og oplæring.

5. Priser Vi giver jer fuldt overblik over priser og licenser.

6. Løbende sparring Vi fungerer som jeres faglige sparringspartnere, så I får det maksimale ud af jeres nye læremidler.

ANNONCE

Uanset om I er i planlægningsfasen eller allerede har taget de første skridt, tilpasser vi vores hjælp til din skoles behov.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan støtte din skole?

Tøv ikke med at række ud til os!

Seniorredaktør Louise Kongstad 21849676 lkl@praxis.dk Markedskonsulent Lars Reedtz 20833090 lrk@praxis.dk

M

ED

D O G

NIN G S T A S I V R RT E D ER UN

R E EL S L EV E E RNES EGNE OPLEV For mange elever kan teori føles som en ørken af begreber, der skal krydses, før de kommer ud i virkeligheden. Men ifølge to undervisere kan teori forvandles til konkrete værktøjer ved at tage udgangspunkt i elevernes oplæring.

TEKST: LINE FELHOLT ILLUSTRATION: GESAMTWERK OG GIULIA RATTI

24

ELEVERNES OPLEVELSER

S

kal du som underviser lykkes med at gøre teori levende og meningsfuld, mens eleverne er på skolebænken, er der særligt én ting, du kan gøre: Træd i elevernes sko.

skolen og rulle den ud i virkeligheden uden hjælp, mener Renée Halkjær. ”Koblingen mellem skole og praksis sker ikke af sig selv. Den er vi didaktisk nødt til at hjælpe eleverne med at opnå,” lyder hendes budskab.

Sådan lyder tippet fra den erfarne underviser på SOSU Fyn Stina Davidsen-Nielsen. Hendes filosofi er enkel, men virkningsfuld: Start dér, hvor eleven er. Hun kalder det for ”besøg elevens sko”.

Virkelighed indhenter teori Dilemmaet på vekseluddannelser er at få den teoretiske viden fra klasselokalet til at give mening, når eleven står i en travl hverdag. Lykkes det ikke, bliver teorien løsrevet fra den virkelighed, som eleven kender.

”Min tilgang er altid at stille mig i elevens sko: Hvordan ser det ud?

Hvordan skal de lære det her?” lyder det fra Stina Davidsen-Nielsen, der selv har en baggrund som social- og sundhedsassistent og desuden er forfatter til praksisnære forløb til assistentuddannelsen udgivet af Praxis.

Renée Halkjær er også underviser på SOSU Fyn, fagredaktør og en af forfatterne bag to bøger fra Praxis: Farmakologi og medicinhåndtering og Somatisk sygdom og sygepleje.

Hun understreger vigtigheden af teori i undervisningen, men også at teori aldrig må stå alene. Teori og praksis er ikke to adskilte verdener, men to sider af samme sag, som hele tiden skal spille sammen. ”Jeg ser koblingen mellem teori og praksis som helt afgørende på socialog sundhedsuddannelserne. For eleverne skal ikke kun tilegne sig viden.

De skal også kunne bruge den i mødet med borgere, patienter og pårørende,” lyder det fra Renée Halkjær.

Udfordringen er dog, at koblingen ikke sker af sig selv. Mange elever kan ikke bare tage en teoretisk model fra

”Hvis eleverne oplever, at undervisningen er meget abstrakt eller begrebstung, kan de have svært ved at se meningen med den. Og det kan føre til en overfladelæring, hvor teorien bliver noget, man bare forsøger at huske til en prøve, frem for noget, man bruger aktivt som fagperson,” mener Renée Halkjær.

Den erfarne underviser og læremiddelforfatter beskriver, hvordan skole og oplæring nemt kan komme til at tale forskellige sprog, hvis koblingen mellem teori og praksis ikke er der. ”Så kan eleverne opleve, at de skal navigere mellem to forskellige forståelser af faget. Det er jo det, vi skal have brudt, så vi opnår koblingen,” siger hun.

Hvordan man gør det, har Stina Davidsen-Nielsen stærke bud på. Et af dem er at træde i elevens sko. Et anden er at være autentisk som underviser. For eksempel autentisk i den måde, man stiller en opgave op på.

Her hjælper det, hvis eleverne tydeligt mærker, at underviseren ved, hvad der foregår ude i virkeligheden. Dét er især vigtigt, når virkeligheden ikke

følger lærebogens ideelle scenarier.

For praksis er kompleks, og netop dén erkendelse gør teorien mere spiselig, oplever Stina Davidsen-Nielsen. ”Eleverne skal mærke, at man er autentisk, idet man som underviser træder ind i lokalet. Jeg har selv prøvet at være derude. Jeg ved godt, at alle teorier ikke kan bruges generisk. Hvis jeg siger noget, hvor eleven tænker: ’Det her sker jo aldrig i virkeligheden’, så duer det ikke. Nogle gange indhenter den virkelige verden os. Derfor gør jeg meget ud at sige: ’Lige nu lærer vi det perfekte, men praksis er ikke perfekt’,” siger Stina Davidsen-Nielsen, der selv har været oplæringsvejleder og desuden tidligere er kåret som Årets Underviser.

Fra konkret til abstrakt For Stina Davidsen-Nielsen er teori uundværlig. Teori giver nemlig forståelse for praksis. Når eleverne står i oplæringen med en rigtig borger, gør de ting på en bestemt måde, uden at være bevidste om årsagen. ”De gør det, fordi det virker. Men når de kender teorien, ved de også, hvorfor det virker. For det fortæller deres teori dem,” forklarer hun.

For Renée Halkjær skal de praksisnære situationer bruges som indgangsvinkel til teorien. ”Det handler om at give eleverne en mental knagerække at hænge teorien på,” siger hun.

Hendes råd er, at man som underviser gradvist guider eleverne fra konkret til mere abstrakt viden.

25

ANVENDELSE AF TEORETISK VIDEN OM PALLIATION I PRAKSIS I den nye bekendtgørelse til social- og sundhedsuddannelserne optræder begrebet palliation. Det har vi bedt Gert Engmark, debuterende forfatter på Somatisk sygdom og sygepleje og sygeplejerske i Videnscenter for Lindring – København, om at sætte nogle ord på.

”

Udtrykket palliation bruges om mennesker i deres sidste tid af livet. På dansk bruger vi ordet lindring, for det er netop lindring, der er overskriften for den støtte, pleje og behandling, den syge og de pårørende har brug for.

I min funktion som sygeplejerske i Videnscenter for Lindring

– København har jeg ofte opgaven at undervise personale på plejehjem, i hjemmeplejen og på botilbud i emnet palliation. Målgruppen er ofte plejepersonale med forskellige fagligheder, og hvor forhold som forskel i sprog og kultur har en væsentlig betydning.

På botilbud er der en stor gruppe af pædagoger og andet pædagogisk personale, hvilket stiller andre krav til formidling om emnet. For mange er det at arbejde med somatisk syge og måske døende borgere noget nyt og fremmed. Derfor skal der tages udgangspunkt i, hvilke erfaringer de har, og hvordan de er klar til at lære nyt.

”Start med en praksissituation – for eksempel en video af en patient – og lad derefter eleverne observere og gradvist koble de teoretiske begreber på,” foreslår hun.

Meningen med teori er, at den skal hjælpe eleverne med at træffe faglige beslutninger og handle professionelt i praksis. Renée Halkjær giver et eksempel: Eleverne kan godt gengive omsorgsteori i klasselokalet og alligevel finde det svært at bruge ude i en konkret situation, hvis ikke de allerede har arbejdet med omsorgsteori i praksisnær sammenhæng på skolen. ”Det er præcis derfor, at undervisningen skal være praksisnær. Når de står derude, kan de genkende, at det er lige præcis dét her, der er teoretikernes pointe. Det giver rygstøtte og ballast,” mener Renée Halkjær.

Læremidler er vigtige for motivation For både Renée Halkjær og Stina Davidsen-Nielsen er læremidler ikke bare en passiv kilde til information.

De er et aktivt redskab. Renée Halkjær forklarer, at læremidler og undervisere har samme opgave. ”Det handler om at gøre fagligheden nemmere, mere tilgængelig. Det skal underviseren gøre, ligesom bøgerne skal,” siger hun.

Har man som underviser svært ved det, er de moderne læremidler også en støtte for underviseren selv, mener Renée Halkjær. Det ved hun, for hendes egen undervisning har også ændret sig. Hun tænkte ikke praksis før teori, for sådan var hun ikke selv blevet undervist. ”Det er noget, der er kommet til i de senere år for mig,” fortæller hun.

Renée Halkjær mener også, at læremidlerne er et redskab på en anden

26

ELEVERNES OPLEVELSER

måde. Er de udformet rigtigt, kan de have en direkte indvirkning på elevernes selvbillede og lyst til at lære. ”Jeg tror, at læremidler spiller en større rolle, end vi har regnet med. Det kan jeg se, nu hvor jeg selv har været involveret i at udvikle læremidler.

Vi har arbejdet meget bevidst med, hvordan læremidler kan understøtte koblingen imellem teori og praksis.

For det har så stor betydning for elevernes motivation og deres tro på sig selv. Hvis der kommer en bog, som er for svær i stoffet og svær i sproget, kan eleverne miste motivationen allerede der,” oplever Renée Halkjær.

Her kan læremidler som dem fra Praxis, der benytter sig af multimodalitet, gøre en stor forskel, mener hun.

bogBots øger tilgængeligheden Fordi eleverne har forskellige læringsstile, er brugen af billeder, lyd, interaktion og tekst med til at imødekomme mange typer elever. Renée Halkjær nævner farmakologi som et eksempel på et emne, hvor teksten alene ofte kommer til kort. ”Det kan være svært, hvis man bare læser det som tekst. Men hvis det kommer som en animation i stedet, kan det gøre processerne noget mere konkrete for eleven,” siger hun og nævner også den fagspecifikke bogBot, der er låst til Praxis’ læremidler som kilde, som en måde at give eleverne individuel hjælp på.

”Står man som underviser på et hold med 25 elever, er det jo smart, at de kan gå ind og spørge bogBotten.

For der går jo noget tid, inden man kan komme rundt og tale med alle,” påpeger hun.

Stina Davidsen-Nielsen mener ligesom Renée Halkjær, at læremidlerne har afgørende betydning for elevernes motivation. ”Læremidler er ikke bare noget, man læser. Det er også med til at forme, hvordan eleverne møder faget. Og om de ser faget som tilgængeligt og meningsfuldt. For hvis de allerede på første side bliver bombarderet med fagbe-

27

Vi skal gøre dem til verdens bedste social- og sundhedsassistenter, så kvaliteten i sundhedsvæsenet forbliver høj eller højnes Stina Davidsen-Nielsen, underviser på SOSU Fyn

greber, så lukker de bogen igen,” siger Stina Davidsen-Nielsen.

ende læringsrum – ikke to forskellige.

muligt,” mener Renée Halkjær.

Skole og oplæring er ét En af de store gevinster ved at koble teori og praksis er, at det flytter eleven fra blot at kunne udføre en opgave til at forstå, hvorfor den skal udføres på en bestemt måde, påpeger Renée Halkjær. Hun forklarer, at teori fungerer som en form for rygstøtte eller ballast, når eleven står i komplekse situationer ude i praksis.

Skylder eleverne at være praksisnære Den brobygning mellem skole og praksis, som de to undervisere og læremiddeludviklere taler så varmt for, handler om mere end at gøre undervisningen sjovere eller lettere for eleverne, understreger de. Brobygningen handler også om kvaliteten af den pleje og omsorg, de svageste borgere i vores samfund modtager, pointerer Stina Davidsen-Nielsen.

”Faget er et håndelag og en hjertesag,” slutter Stina Davidsen-Nielsen. ■

”Teorien skal være med til at forklare og nuancere, men også kvalificere praksis. Den kan være med til at give eleven en forståelse for: ’Hvorfor skal jeg lave den her opgave?’. Det giver en refleksion over, hvorfor vi gør, som vi gør,” siger Renée Halkjær.

”Vi skal gøre dem til verdens bedste social- og sundhedsassistenter, så kvaliteten i sundhedsvæsenet forbliver høj eller højnes,” understreger hun.

Hun mener, at uden et teoretisk fundament risikerer eleven at handle rutinepræget og får svært ved at navigere nuanceret, hvis situationen med borgeren ændrer sig.

For man skal huske på, at eleverne først og fremmest vælger social- og sundhedsuddannelserne på grund af den virkelighed, de skal ud i bagefter.

En motivation hos eleverne, man som underviser skal værne om, mener begge undervisere.

”Teorien giver dem også sproget til at forklare deres faglige beslutninger over for kolleger, pårørende og borgere,” påpeger Renée Halkjær.

Hun mener, at skole og oplæring skal tænkes som ét sammenhæng28

”Det er praksis, der typisk gør, at eleverne vælger social- og sundhedsuddannelserne. De har valgt en vekseluddannelse. Så skylder vi dem også, at skolebænken er så praksisnær som

ELEVERNES OPLEVELSER

5 TIPS FRA 2 UNDERVISERE: SÅDAN BYGGER DU BRO MELLEM TEORI OG PRAKSIS

1. Start med det konkrete

3. Læg vægt på anvendelsen

Stina Davidsen Nielsen bruger systematisk elevernes egne erfaringer fra oplæringen som udgangspunkt for undervisningen. I stedet for at starte med en teoretisk gennemgang, starter hun med virkeligheden. ”Jeg spørger dem, hvad de har oplevet ude i praksis, og så bruger vi det som en case,” fortæller hun.

Hvis eleverne ikke selv har eksempler med, trækker hun på sin egen erfaring fra praksis. ”Vi står aldrig i et læringsrum, hvor det ikke er det praksisnære, vi tager udgangspunkt i. Enten er det deres, eller også er det min erfaring. Ellers mister man dem,” oplever hun.

For at undgå, at eleverne går kold på teorien, anbefaler Renée Halkjær ligeledes en praksisfunderet tilgang. ”I stedet for at starte med teori, starter vi ofte med en praksissituation. For eksempel skizofreni. I stedet for at starte hardcore med, hvad symptomerne er, så viser jeg dem en udsendelse om en patient med skizofreni. Derefter kan vi snakke om, hvad de observerer, og så gradvist koble teorien på,” fortæller Renée Halkjær.

God undervisning handler ikke om, at eleverne skal kunne genfortælle et kapitel i en lærebog, mener Stina Davidsen-Nielsen. Hun går mere op i, at eleverne kan vise, at de kan anvende teorien. ”Ellers er teori jo bare noget, vi taler om. Så er teori ikke noget, vi gør. Jeg vil ikke have mine elever til at genfortælle kapitel 12. De skal vise mig, at de kan anvende kapitel 12. Hvis de lærer noget om kommunikation, skal de ikke fortælle mig, hvad Karl Tomms spørgsmålstyper er. De skal vise mig i en samtale, at de kan bruge det,” forklarer Stina Davidsen-Nielsen.

2. Slip tavlen Når man som underviser vil styrke koblingen mellem teori og praksis, kræver det mod til at give slip på det traditionelle og i stedet eksperimentere med mere aktive læringsformer, mener Renée Halkjær. ”Det er rigtig vigtigt at turde arbejde mindre med tavlegennemgang og mere med en aktiv bearbejdning af stoffet. For eleverne lærer meget mere af at arbejde med teorien i nogle konkrete sammenhænge,” siger hun.

Det gør man ved som underviser at tage udgangspunkt i elevernes kommende profession og hele tiden spørge sig selv: Hvordan bliver den her viden relevant i praksis? ”For når eleverne kan se mening med det, de lærer, sker der også ofte noget med motivationen, deltagelsen og refleksionen”.

4. Brug læremidler som brobygger Renée Halkjær arbejder selv bevidst med at skabe læremidler, der i sig selv understøtter brobygningen. Det inkluderer blandt andet kort og godt-afsnit, der skærer ind til benet af de vigtigste begreber, og forforståelsesopgaver, der aktiverer elevens eksisterende viden. Hun opfordrer til, at man bruger læremidlerne som konkrete værktøjer til at koble ny viden til det, eleven allerede har oplevet i praksis. ”Vi prøver at tage udgangspunkt i nogle situationer, som eleverne kan møde ude i praksis. Og så har vi gjort stoffet mere handlingsorienteret frem for bare beskrivende. Alt sammen fordi vi ved, at eleverne lærer bedst, når ny viden kobles til eksisterende erfaringer,” fortæller Renée Halkjær.

5. Husk multimodaliteten Ikke alle elever lærer bedst ved at læse en tekst.

Derfor er det vigtigt, at undervisningen både benytter sig af videoer, animationer og podcasts, som kan visualisere og forklare komplekse processer – for eksempel hvordan medicin optages i kroppen.

Også fagspecifikke bogBots kan hjælpe eleverne med at få forklaret begreber i deres eget tempo, mens de bliver i bogens faglige univers. ”Brug den multimodale læring, for vores elever lærer forskelligt, og nogle komplekse emner kan være nemmere at forstå, hvis det er visuelt eller auditivt,” lyder rådet fra Renée Halkjær.

29

FAGPAKKE TIL SOCIALOG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN I fagpakken til social- og sundhedshjælperuddannelsen finder du webBøger, praksisnære forløb og træningsmoduler. Fagpakken imødekommer elevernes behov for en alsidig og helhedsorienteret uddannelse, så de er rustet til hverdagen som social- og sundhedshjælper.

De 4 bøger er sammensat af multimodalt indhold, der både omfatter tekster, film og podcasts. webBøgernes dynamiske og interaktive læringsmiljø støtter elevernes evne til at fordybe sig i faget.

De 35 praksisnære forløb bygger videre på de fundamentale færdigheder, eleverne tilegner sig gennem webBøgerne. Eleverne præsenteres for realistiske scenarier, der skal knytte den teoretiske viden til dagligdagen som social- og sundhedshjælper.

De 18 træningsmoduler er designet til at tilpasse sig elevernes individuelle niveau. Modulerne giver eleverne mulighed for at træne den teoretiske viden inden for de uddannelsesspecifikke fag.

Læs mere om fagpakken på prx.dk/fagpakke-til-ssh 30

ANNONCE

31

UNGE ROLLEMODELLER TEGNER ET MERE REALISTISK BILLEDE AF FAGET Udtrykket varme hænder fortæller, at man er sød og serviceminded. Men social- og sundhedsmedarbejdere skal også have hjertet og hjernen med for at kunne skabe relationer, arbejde sammen og holde overblik. Den professionelle faglighed bliver tydelig, når unge rollemodeller fra social- og sundhedsskolerne træder frem og fortæller om det fag, de er på vej ind i, siger rekrutteringskonsulent Vivi Lund Jacobsen i denne artikel.

TEKST: HENRIK STANEK ILLUSTRATION: GESAMTWERK OG GIULIA RATTI

32

ROLLEMODELLER

E

n social- og sundhedsuddannelse kræver ikke noget særligt, den kan alle tage. Til gengæld kan man ikke gøre karriere, for uddannelsen åbner ikke for andre muligheder.

Fordomme er der nok af. Derfor står mange overraskede tilbage, når de har mødt en rollemodel fra en af landets social- og sundhedsskoler. En rollemodel er en elev, som fortæller om sin uddannelse og hverdag til for eksempel skoleelever, forældre og andre unge. ”Rollemodellerne afliver myter og fordomme og skifter dem ud med positive historier om faget,” siger rekrutteringskonsulent Vivi Lund Jacobsen fra Social- og Sundhedsskolen Fredericia-VejleHorsens. Hun er tovholder for indsatsen med rollemodeller på landsplan, hvor alle social- og sundhedsskoler er med. ”Når fordommene går på, at social- og

sundhedsmedarbejdere har dårlige arbejdsforhold og bliver nedslidte, fortæller rollemodellerne om velfærdsteknologier. Og når folk tror, at man bruger halvdelen af arbejdstiden på nedre hygiejne, svarer rollemodellerne, at ja, det er der en lille smule af, men det meste af tiden arbejder de med relationer til borgerne og bruger deres viden om farmakologi. Og de møder ind til kæmpestore smil hver dag,” fortæller Vivi Lund Jacobsen.

Påvirker narrativet om faget Idéen om rollemodeller stammer fra Ung i Velfærd, hvor 150 social- og sundhedselever mellem 16 og 25 år blev uddannet til at fortælle om deres uddannelse.

Projektet blev afsluttet i 2023, men de gode resultater fik Undervisningsministeriet til at understøtte indsatsen, så rollemodellerne nu er på finansloven. ”Det kan være lidt forskelligt, hvordan den enkelte skole bruger rollemodellerne, men det går igen, at de tager med på uddannelsesmesser, deltager i brobygningsforløb for elever fra folkeskolen og er med, når 8. klasser er på introkursus. Skolerne har også ad hoc-arrangementer, for eksempel for FGU-elever,” siger Vivi Lund Jacobsen.

Rollemodellerne holder oplæg, taler med elever en til en og svarer på spørgsmål fra forældre. ”Forældre farver deres børns uddannelsesvalg, så det er vigtigt, at de hører, hvordan uddannelsen er sat sammen, hvad praktikkerne består i, og hvilke karrieremuligheder der er, så de kan bakke op, hvis det er den vej, deres barn vil gå,” siger Vivi Lund Jacobsen, som jævnligt hører skoleelever sige til deres forældre, at det er det her, de vil, efter at have mødt en rollemodel.

33

Det kræver noget at stå i praksis. Hovedet og handlekraften skal med Vivi Lund Jacobsen, rekrutteringskonsulent på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens

Rollemodellerne popper også op i det politiske landskab og giver deres perspektiver på uddannelsen og på faget. ”Vi har haft rollemodeller i Folketinget, hvor de fortalte, at det kan tiltrække flere til faget, hvis man anerkender, at man ikke bare kan blive social- og sundhedshjælper eller -assistent. At uddannelsen har tyngde, selv om man lærer på en anden måde end i boglige fag. På den måde er de med til at påvirke narrativet om faget.”

Vigtigt at vise mangfoldigheden Hvert år uddannes 150 nye rollemodeller. De kommer på en bootcamp, hvor de over to dage får værktøjer til at imødegå fordomme og til at fortælle om deres uddannelsesvalg på en personlig måde. ”Det er svært at tegne en profil på en rollemodel, for vi har mange forskellige elevtyper på uddannelserne, og det skal rollemodellerne afspejle. Men de har det til fælles, at de er engagerede i uddannelsen og har lyst til at formidle. De skal evne at møde andre unge i øjenhøjde,” siger Vivi Lund Jacobsen.

Selv lægger hun vægt på at få en bred repræsentation, når hun rekrutterer til bootcampen, for hun vil gerne vise mangfoldigheden i faget. ”Vi har en relativt stor andel af mænd, som vil være rollemodeller, og det er godt, for med deres valg af uddannelse viser de, at man godt kan gå imod strømmen.

Andre vælger jeg, fordi de kan tale med faglig tyngde.

Jeg prøver også at få repræsentanter fra alle vores samarbejdskommuner,” skitserer Vivi Lund Jacobsen.

Som rollemodel skal man ikke stille op til alt. Det er ikke alle, der har lyst til at stå på en uddannelsesmesse, mens andre ikke er interesserede i at medvirke i interviews på tv eller i radioen. Vivi Lund Jacobsen understreger, at de giver en grundig introduktion til, hvad det vil sige at være rollemodel, så alle ved, hvad der forventes af dem. ”Nogle spørger usikkert, om de kan finde ud af det, men 34

hvis du kan være dig selv, kan du også være rollemodel.

Man skal ikke være perfekt,” siger hun.

Man forpligter sig heller ikke til en bestemt periode, men i praksis bliver eleverne i rollen, indtil de er færdiguddannede. Det skyldes, at indsatsen giver mening for dem. ”Jeg sørger for at have en relation til rollemodellerne og spørger for eksempel til det, hvis de flytter eller får en kæreste. Relationen mellem rollemodellerne og mig skaber den tillid, som gør, at en rollemodel kan sige det til mig, hvis der er en opgave, hun ikke har lyst til.”

Værdifuldt at blive mødt af anerkendelse Rollemodellerne oplever, at deres indsats er meningsfuld, fordi de bliver anerkendt af omgivelserne, der ofte fortæller dem, at de gør et godt stykke arbejde. ”Jeg har for eksempel en rollemodel, som havde en pige fra folkeskolen i brobygning. Senere fortalte pigen rollemodellen, at hun er begyndt på en social- og sundhedsuddannelse på grund hende. Det viser, at det betyder noget, at rollemodellerne deler ud af sig selv,” siger Vivi Lund Jacobsen.

Rollemodellerne kan noget, skolerne ikke selv kan.

Mens skolerne kan fortælle om adgangskrav og fag, kan rollemodellerne fortælle virkelige historier om at være under uddannelse. ”Det er ikke ret lang tid siden, at de selv valgte uddannelse, så de kan huske, hvordan det er, og de kan give eksempler på konkrete opgaver i faget og dele deres drømme om at læse videre. De kan fortælle, at man ikke behøver gå i gymnasiet for at blive sygeplejerske, men at man kan tage en assistentuddannelse først. De er gode til at spejle de spørgsmål, andre unge stiller, så vi får fjernet usikkerheden.”

ROLLEMODELLER

Rollemodellerne har også gode input til Vivi Lund Jacobsen og hendes kolleger, som social- og sundhedsskolerne kan bruge i deres rekrutteringsindsats overfor nye elever. ”De har øje for, om vi gør nok for efterskoler og elever i juniormesterlære, og om de ikke også kan dække de områder som rollemodeller. De ser muligheder for faget, så jeg bruger dem som sparringspartnere. Vi taler om, hvilke kanaler på de sociale medier det giver mening at bruge, og når vi skal til et event, kan jeg spørge, hvad de synes, vi skal gøre. Det er ikke bare mig, som kommer med en lille pjecevogn. De er med til at gøre det levende.”

Hjerte og hjerne hører med Vivi Lund Jacobsen er fortaler for at nuancere det billede af varme hænder, som mange forbinder med social- og sundhedsuddannelserne. Her spiller rollemodellerne også en vigtig rolle. ”Varme hænder fortæller en historie om, at man er sød og serviceminded, men social- og sundhedsmedarbejdere bruger relationsarbejde til at få borgere til at tage deres medicin, de kan nedtrappe konflikter, de er gode til at samarbejde, og de kan holde overblik,” siger Vivi Lund Jacobsen.

Hun mener derfor, at billedet af de varme hænder bør erstattes med et billede af, at det kræver professionel faglighed at arbejde med borgere i komplekse situationer.

Det kan være med til at tiltrække stærke unge, og det vil højne kvaliteten af arbejdet yderligere. Man skal med andre ord supplere billedet af varme hænder med hjerte og hjerne. ”Man skal kunne udføre opgaver med empati for borgerne, og hjernen skal kunne omsætte teori til praksis, for her er ingenting 100 procent magen til det, man har læst i bøgerne.

Det kræver noget at stå i praksis. Hovedet og handlekraften skal med,” understreger Vivi Lund Jacobsen.

Med den faglige stolthed og begejstring for faget,

rollemodellerne bringer ud til omverdenen, er billedet af social- og sundhedsuddannelserne godt på vej til at blive ændret, vurderer hun. ”Flere og flere unge lægger opslag om deres uddannelse og oplæringssteder på de sociale medier. For eksempel sidder en af vores rollemodeller i bilen og fortæller, at hun netop har været inde hos en borger, hvor hun har løst forskellige opgaver, og at det både var udfordrende og spændende.

Opslaget har fået vildt mange visninger. 65.000 tror jeg.”

Også undervisningsmaterialer er med til at give et realistisk billede af professionen, og hvad man oplever i det praktiske arbejde, fordi de viser bredden i opgaverne og udfordrer stereotyperne. ”En stor del af vores uddannelse handler om cases, og det understøtter undervisningsmaterialerne. Vi tager tit bøger med ud til messer og arrangementer, ofte på rollemodellernes opfordring, så de kan dykke ned i dem sammen med skoleelever og forældre. Materialerne giver et indblik i, at social- og sundhedsarbejdet kræver hjerne.

På den måde understøtter undervisningsmaterialerne rollemodellernes faglige stolthed.”

Virkeligheden virker Vivi Lund Jacobsen er ikke i tvivl om, hvad der virker, når man skal overbevise 15-årige om, at social- og sundhedsuddannelser er et godt valg: Det gør virkeligheden.

Og derfor fortæller rollemodellerne konkrete historier om, hvordan livet på skolen er, og hvilke opgaver de får i oplæringen. Skoleeleverne får også at vide, at uddannelsen ikke slukker drømme. Tværtimod. ”Rigtig mange bliver i faget, fordi de vil det relationelle arbejde med borgerne. Men nogle drømmer om at læse til sygeplejerske, ambulanceredder eller jordemoder. Det er der også nogle, som gør, mens andre finder ud af, at det er social- og sundhedsmedarbejder, de vil være.” ■ 35

ER DU OPLÆRINGSVEJLEDER? Så har vi et nyt AI-værktøj klar til dig: Forløbsbyggeren.

Forløbsbyggeren er dit nye værktøj til at strukturere og planlægge oplæringen. Den forbinder bøgernes indhold med det daglige arbejde gennem fem pædagogiske fokuspunkter: 1. Forløbene hjælper eleven med at oversætte faglig viden fra webBøgerne til konkrete handlinger.

2. Aktiviteterne er bygget op, så eleven guides trygt trin for trin fra den første introduktion til at tage mere selvstændigt ansvar.

3. Du får færdige spørgsmål og øvelser, der støtter elevens evne til at tænke over og lære af egne handlinger i hverdagen.

4. Forløbene indeholder både støttende og udfordrende aktiviteter, så du nemt kan tilpasse niveauet til den enkelte elev.

5. Eleven trænes i selvstændigt at søge og anvende faglig viden ved at bruge bogens indbyggede bogBot som makker.

Du finder den nye forløbsbygger direkte i menuen i alle dine webBøger.

ANNONCE

”VI MÅ IKKE TRO, AT VI HAR ALLE LØSNINGER TIL BORGERENS BEDSTE” Som sygeplejerske arbejdede tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic med forebyggelse. Stifteren af Brobyggerne – Center for dialogkaffe anbefaler at inddrage borgerne i beslutninger om deres eget liv.

TEKST: HENRIK STANEK FOTO: JENS HONORE 38

Q&A

Hvad er god forebyggelse?

Vi skal undgå, at borgerne bliver så syge, at de ikke selv kan mestre deres liv. Men vi må ikke tro, at vi har alle løsninger.

Det er vigtigt at lytte til borgeren og være indstillet på, at borgeren kan ønske noget andet end det, vi forestiller os.

Vi har tendens til at sige ”jeg ved bedst”, men vi skal strække os langt for at få en ligeværdig dialog, for så kan vi få øje på løsninger, vi ikke selv har tænkt på. Jeg har arbejdet på Bispebjerg Hospital, hvor en diætist gav diabetespatienter med anden etnisk herkomst kostråd ud fra dansk mad.

Hun havde de bedste intentioner, men spurgte ikke patienterne, hvad de spiste derhjemme. Det er en god idé at tage udgangspunkt i borgerens situation.

Hvorfor er der risiko for, at sundhedspersonale tror, at de ved bedst?

Sundhedspersonale er ildsjæle, som går på job for at gøre en forskel for andre. De er engagerede, og med deres faglighed ved de langt hen ad vejen bedst. Men de kan have blinde vinkler. Derfor skal de være gode til at lytte og have en dialogisk tilgang til borgeren. Det er klart, at man skal stoppe en akut blødning, men når det handler om forebyggelse, skal vi være langt bedre til at finde ud af, hvordan verden ser ud fra borgerens synspunkt, og derefter finde løsninger ud fra borgerens liv, ressourcer og udgangspunkt.

Hvorfor er der risiko for at lægge vægt på det, borgeren ikke kan?

Det er et spørgsmål, om man ser glasset halvt fyldt eller halvt tomt. Canada screener nyankomne flygtninge for, hvad de kan, så de kan matche dem med et job eller et uddannelsesforløb. I Danmark screenede vi tidligere flygtninge for, hvad de ikke kunne. Dermed lå fokus på behandling og på deres mangler, og det gjorde dem passive. Vi skal åbne for alle de redskaber, der kan bruges til at få borgerne til at blomstre. Den tilgang har sundhedspersonale allerede, men vi kan blive endnu bedre til det, så borgerne får noget at stå op til. Vi har alle et ønske om at blive ved med at bidrage til samfundet.

ressourcer. Nogle har mange, og andre har færre, så det kræver en oprigtig nysgerrighed efter at finde ud af, hvilke ressourcer den enkelte borger har, og støtte borgeren i det.

Hvordan får man borgeren til at tage ansvar for sit eget liv?

Borgere med demens, og meget syge borgere i det hele taget, kan ikke selv tage ansvaret, så her tager sundhedspersonalet over med omsorg, medicinering, pleje og behandling. Det ligger der en lovgivningsmæssig pligt til, og det skal selvfølgelig foregå på en etisk forsvarlig måde. Forebyggelse skal sikre, at borgeren ikke bliver så syg, at vedkommende ikke kan tage ansvar, men grundlæggende handler forebyggelse om at understøtte og hjælpe menneswker til at leve deres liv bedst muligt.

Kan man arbejde forebyggende med alle?

Langt hen ad vejen, ja. Jeg har arbejdet med misbrugere på gadeplan, og vi havde en lang diskussion om, hvorvidt vi både kunne give dem metadon og rene sprøjter. Nogle mente, det ville være forkert at give dem sprøjter, når nu vi forsøgte at hjælpe dem med at nedtrappe deres misbrug, men jeg argumenterede for, at de ville være i risiko for at få følgesygdomme, hvis de delte sprøjter med alle mulige. Et sådant spørgsmål handler ikke om dig som medarbejder, men om de borgere, der har det svært, og hvordan vi kan forebygge, at de får det endnu sværere.

Hvordan sikrer man, at social- og sundhedselever lærer om forebyggelse?

Eleverne skal lære mest muligt om at være i dialog med borgeren og om, hvordan de bliver nysgerrige på det, borgeren kan. Det vil åbne deres øjne for borgernes behov.

De skal lære at møde borgerne med ydmyghed og en dialogisk tilgang for at finde frem til de bedste løsninger.

Den ene halvdel af indsatsen er, hvad man kan udrette for borgeren, og den anden halvdel ligger hos borgeren selv.

Med tid og tålmodighed kan man skabe tillid hos borgeren, der så kan bidrage med løsninger, så vi kan sætte mere målrettet ind.

Hvordan får man øje på borgerens ressourcer?

Hvis du alene tager udgangspunkt i din egen faglighed, vil du mislykkes. Du skal have tiltro til, at alle mennesker har

39

Bestil et gratis undervisereksemplar Nu kan du bestille et gratis undervisereksemplar af en eller flere bøger i Perspektiv-serien til social- og sundhedsuddannelserne. Du kan vælge mellem bøgerne til grundforløb 2, hjælperuddannelsen og assistentuddannelsen.

Læs mere og bestil et undervisereksemplar på prx.dk/perspektiv