Mit køn, 1. udgave, 2022

173 mm (170 mm bogblok)

125 mm flap

I Mit køn får eleverne viden om det mylder af køn, der findes i naturen, og om de biologiske processer, der styrer formering og kønsdannelse. Bogen kommer også ind på den rolle, som køn spiller i menneskers følelsesmæssige og seksuelle behov, hvad enten man identificerer sig med det biologiske køn eller har en anden forståelse af sin egen kønsidentitet.

125 mm flap

FRANK R. JACOBSEN & MADS-HOLGER BANG JACOBSEN BLANDT BOGENS EMNER ER:

Mit køn

Kapitel 1: Evolution Opståen af køn Naturlig og seksuel selektion Kapitel 2: Ukønnet og kønnet formering Hermafroditter Differentiering af køn Kapitel 3: Menneskets kønsdannelse Kromosomer og celledeling Kønskromosomanomalier Køn og sport Kapitel 4: Kønsidentitet Kønsdysfori Køn og diversitet

240 mm

240 mm

Men hvad er køn i grunden?

173 mm (170 mm bogblok)

MIT KØN

Mads-Holger Bang Jacobsen (f. 1996) er kandidatstuderende i medicin på KU, hvor han har arbejdet inden for både medicinske og kirurgiske specialer. Mads-Holgers fokusområde er stamcelleforskning.

Køn er et mangfoldigt begreb. Mange unge udforsker køn som en del af deres identitetsdannelse, og emnet giver anledning til en del debat og meningsudvekslinger i medierne.

FRANK R. JACOBSEN & MADS-HOLGER BANG JACOBSEN

Frank R. Jacobsen (f. 1957) er cand. scient. i biologi og kemi fra KU og efteruddannet i bioteknologi. Frank har været beskæftiget med biologi i mange sammenhænge herunder undervisning på stx og hf samt foredrags- og konsulentvirksomhed.

ryg 12 mm

Kapitel 5: Juridisk og socialt kønsskifte Kønskorrektion Medicinsk og kirurgisk behandling

Mit køn ser på køn med et åbent og nysgerrigt blik. Opgaverne i bogen lægger op til gruppearbejde og diskussioner i klassen, og undervejs i læsningen er der indlagt tænkepauser, hvor

Kapitel 6: CRISPR Stamceller og iPS-celler Epigenetik

eleverne kan overveje fx etiske, psykologiske og kulturelle problemstillinger.

Praxis

praxis.dk

9788729006459_omslag.indd 1

125 mm flap

173 mm (170 mm bogblok)

ryg

173 mm (170 mm bogblok)

125 mm flap

03.03.2022 09.49

Mit køn Af Frank R. Jacobsen & Mads-Holger Bang Jacobsen

Praxis

9788729006459_indhold.indd 1

04.03.2022 14.00

Mit køn Frank R. Jacobsen & Mads-Holger Bang Jacobsen © Forfatterne og Praxis, 2022 1. udgave, 1. oplag, 2022 Forlagsredaktion: Hanne lyng Frandsen, hlf@praxis.dk Grafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Omslag: Ulla Korgaard, Designeriet Forsidefoto: SB Arts Media/Shutterstock.com Billedredaktion: Emilie Guldborg Andersen Illustrationer: Se billedliste side 175 Sat med Obvia og Garamond ATF Trykt på G-Print 115 g ISBN: 978-87-2900-609-1

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan, og kun inden for aftalens rammer. Se mere på www.copydan.dk.

9788729006459_indhold.indd 2

04.03.2022 14.00

Indhold Forord

7

Til underviseren

8

Didaktiske greb 8 Anvendelse af bogen i undervisningen 9 Anvendelse af bogen på a-, b- og c-niveau

9

Del I KØN OG FORMERINGSSTRATEGIER Kapitel 1: Evolution og køn

13

Biologisk definition af dyrs og planters køn Opståen af køn 14 Mutationer og variation i genpuljen

Seksuel selektion

Evolutionen drives af hunnerne Sporer

24 25

Kapitel 2: Formering Ukønnet formering

18

21

23

27

28

Prokaryoter og variation Prokaryoters vækst 32

Kønnet formering

14

20

Planter og bestøvning Opgaver

11

32

36

Træers køn og formering 37 Svampe 41

Dyrs køn og formering

42

Leddyr 42 Hvirveldyr 47

Kombination af kønnet og ukønnet formering Dafnier

55

56

Hermafroditter 58 r/K-selektionsteorien 60 Differentiering af køn hos hvirveldyr

60

Kønsskifte ved underskud af hanner 61 Køn betinget af temperatur 63 Køn betinget af kromosomer 63 Pattedyrs udvikling af kønsorganer 63

Opgaver

9788729006459_indhold.indd 3

68

04.03.2022 14.00

Del II MENNESKETS KØN

71

Kapitel 3: Køn og kromosomale afvigelser

73

Biologisk syn på mennesker 74 Menneskets kønsdannelse 75 Kønsorganer 75 Den hormonale styring 76 Feedbackmekanismer hos kvinder 77 Feedbackmekanisme hos mænd 78 Seksuel selektion hos mennesket 79

Kromosomer og deres funktion Replikation af kromosomer Kromatider 81

Kromosomets struktur

80

81 82

Kønskromosomale og autosomale kromosomer

Celledeling

82

82

Mitose 82 Meiose 84 Nondisjunktion

86

Kønskromosomanomalier

87

Turners syndrom – symptomer og konsekvenser 88 Triple-X-syndrom – symptomer og konsekvenser 89 Klinefelters syndrom – symptomer og konsekvenser 90 Jacobs-syndrom – symptomer og konsekvenser 91 Mutationer på kønskromosomer 92 Interkøn 93

Køn i sportens verden Opgaver 97

95

Kapitel 4: Kønsidentitet

101

Psykologisk og kulturelt syn på menneskets køn Binær og nonbinær kønsforståelse

102

Kønsdysfori 104 Diversitet i køn og seksualitet

105

Kønsdefinitioner

Forskning

102

108

109

Transkønnethed 109 Homoseksualitet 110

Opgaver

9788729006459_indhold.indd 4

112

04.03.2022 14.00

Kapitel 5: Kønskorrektion Socialt og juridisk kønsskifte Kønskorrektion 116

116

Faglige overvejelser 117 Medicinsk behandling 119 Kirurgisk behandling 120 Transkvinder 122 Transmænd 122 Komplikationer og følgevirkninger

Opgaver

115

123

124

Del III FREMTIDENS KØN

127

Kapitel 6: Kønnet i forandring?

CRISPR

129

130

Prime editing 132 CRISPRCas9 og kønsændringer

Stamceller og kønsorganer

134 134

Deling af stamceller 135 Brug af stamceller 136

iPS-celler

136

iPS-celler og dannelse af kønsorganer

Nyere formeringsstrategier

137

138

Kunstig befrugtning 138 Kunstig fosterudvikling 140 Produktion af æg- og sædceller in vitro 141 Kloning 142

Epigenetik 144 Ændrede kønsdefinitioner?

Opgaver 147

Faglige samspil

145

148

Htx: Faglige samspil og studieområdeprojekt 149 Stx: Faglige samspil og studieretningsprojekt 151 Fagligt samspil i biologi/bioteknologi og dansk 154 Fagligt samspil i biologi/bioteknologi og historie 157 Fagligt samspil i biologi/bioteknologi og psykologi 160 Fagligt samspil i biologi/bioteknologi og religion 163 Fagligt samspil i biologi/bioteknologi og samfundsfag 166 Register 170 Billedliste 175

9788729006459_indhold.indd 5

04.03.2022 14.00

Forord Køn er et mangfoldigt begreb. Mange unge udforsker køn som en del af deres identitetsdannelse, og du har sikkert lagt mærke til, at dét giver anledning til en del debat og meningsudvekslinger i medierne. Du er nok også stødt på tv-serier og computerspil osv., hvor køn bliver tematiseret på lige fod med andre aktuelle emner som race, klima og MeToo. Men hvad er køn i grunden? Set i et biologisk perspektiv er køn knyttet til formering; hos mennesket skal der fx en ægcelle fra en kvinde og en sædcelle fra en mand til for at få afkom. De to biologiske køn er altså ikke et mål i sig selv. Naturen er da også fuld af planter og dyr, som har udviklet helt andre formeringsstrategier for at sikre variation i genpuljen og øge mulighederne for, at arten overlever. For eksempel bestemmes visse alligatorers køn af temperaturen af det sand, æggene udruges i, og der findes svampe med 28.000 køn.

I ”Mit køn” vil du få viden om det mylder af køn, der findes i naturen, og om de biologiske processer, der styrer formering og kønsdannelse. Du vil også finde ud af, at menneskets køn ikke altid er enten XX eller XY – og at køn også er mere end formering. Et menneskes følelsesmæssige og seksuelle behov hænger nemlig også sammen med dets forståelse af egen kønsidentitet. Langt de fleste oplever, at der er overensstemmelse mellem deres krop og kønsidentitet. Andre er født med en krop, der ikke passer til, hvem de er. For nogle resulterer det i et ønske om at ændre deres krop.

I dag kan det lade sig gøre i kraft af en kombination af viden om kroppens anatomi og hormoner, avancerede operationsteknikker og de rettigheder, som lovgivning i særligt den vestlige verden sikrer den enkelte. Og hvem ved? Måske bringer fremtiden nye muligheder, efterhånden som vores viden om genetik, stamceller og kroppen i det hele taget øges.

De perspektiver får du også mulighed for at reflektere over i nogle af de tænkepauser, du får, mens du læser bogen.

God fornøjelse!

Frank R. Jacobsen & Mads-Holger Bang Jacobsen

forord

9788729006459_indhold.indd 7

7

04.03.2022 14.00

Til underviseren ”Mit køn” falder i tre dele: Del I: Køn og formering behandler opståen og variationer af køn, ukønnet og kønnet formering samt formeringsstrategier. I kapitlerne er der eksempler på såvel kønnet som ukønnet formering samt formeringsstrategier hos både dyr og planter.

Del II: Menneskets køn tager fat på menneskets kønsdannelse og kønsidentitet. Her gennemgås kromosomale, genetiske og hormonelle forhold med betydning for dannelse og udvikling af køn.

Derudover kommer bogen ind på psykologiske og samfundsbetingede syn på menneskers køn. Endvidere belyses kønsidentitet, kønsdysfori og seksuel orientering, og i den forbindelse omtales både medicinske og kirurgiske muligheder for ændring af menneskelige kønskarakteristika.

Del III: Fremtidens køn indeholder overvejelser om mulighederne for ændring af menneskets køn ved bioteknologiske metoder som IPS og­ CRISPRCas9. Perspektiver som fuldstændig kønskorrektion og designer­ børn anes i horisonten. Et andet perspektiv er, om nye teknologier kan afhjælpe nogle af de genetiske variationer, der kan påvirke en persons kønsdannelse.

Didaktiske greb De tre dele er alle opdelt i emnerelaterede kapitler. Disse kapitler indeholder en til flere informative bokse, der har til formål at uddybe begreber etc., der har betydning for forståelsen af det enkelte kapitels emne, eller at orientere om et relevant område.

Undervejs i hovedteksten er der indlagt tænkepauser, der giver eleverne mulighed for at reflektere over deres viden og også over etiske aspekter af bogens problemstillinger.

8

9788729006459_indhold.indd 8

mit køn

04.03.2022 14.00

Efter hvert kapitel afsluttes med en række opgaver og arbejdsforslag af forskellig slags, der dels fokuserer på elevernes forforståelse, dels er knyttet til det, som de lige har læst, og dels bringer dem videre.

Bagest i bogen findes der et register, der samtidig fungerer som ordliste. Desuden giver indholdsfortegnelsen et udførligt overblik over emnerne i bogen.

Anvendelse af bogen i undervisningen Bogen lægger op til at arbejde både individuelt og gruppebaseret med læse- og skriveopgaver og diskussioner af traditionel karakter, men også af mere virtuel og kreativ karakter.

Desuden vil bogen kunne indgå i de faglige samspil, der i 3. g på stx skal munde ud i SRP-opgaven og på htx i SOP-opgaven. På hf 2. år kan bogen inddrages i SSO, hvor der kan indgå to fag, og ikke mindst i EP, hvor der skal indgå to fag.

Bogen indeholder derfor forslag til forløb, hvor biologi og bioteknologi indgår i faglige samspil med dansk, historie, psykologi, religion og samfundsfag både i forhold til temaer med udgangspunkt i nærværende bog og valg af metoder. Her indgår også en kort intro til basal videnskab og metoder inden for hovedområderne humanvidenskab, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Anvendelse af bogen på a-, b- og c-niveau ”Mit køn” er målrettet undervisning i biologi på stx og htx på a-, b- og c-niveau samt på hf på b- og c-niveau, hvor den dækker områderne sexologi og forplantning samt cytologi og evolution, jf. læreplanerne fra 2017.

Bogen kan også bruges tværfagligt sammen med fagene dansk, historie, psykologi, religion og samfundsfag.

Kapitlerne 1, 2 og 3 kan bruges på alle niveauer, kapitlerne 4 og 5 på både a- og b-niveau og kapitel 6 primært på a-niveau, men også som supplerende stof på b-niveau.

Dertil kommer, at bogen kan anvendes på andre uddannelser, fx på professionshøjskolerne.

til underviseren

9788729006459_indhold.indd 9

9

04.03.2022 14.00

9788729006459_indhold.indd 6

04.03.2022 14.00

Kombination af kønnet og ukønnet formering Nogle flercellede organismer kan benytte sig af både ukønnet og kønnet formering. Jordbærplanten er et eksempel på en plante, der praktiserer både ukønnet og kønnet formering, idet den både sætter udløbere og bær med frø. Udløberne er ukønnet formering, og bærrene med frø er kønnet formering.

Når mange af os på en sommerdag sætter tænderne i et dejligt jordbær, tænker de færreste nok over, at jordbærplanten praktiserer både ukønnet og kønnet formering.

formering

9788729006459_indhold.indd 55

55

04.03.2022 14.00

Dafnier I den systematiske placering i det fylogenetiske træ findes dafnier her: • • • • • • • • •

Domæne: Eukaryote Rige: Dyr Række: Leddyr Underrække: Krebsdyr Klasse: Gællefødder Orden: Dafnier Familie: Chydoridae Slægt: Alona Art: Alona rustica

I dyreverdenen ses en kombination af ukønnet og kønnet formering hos fx dafnier, der alt efter årstid formerer sig på den ene eller den anden måde. I løbet af foråret og sommeren formerer hunnen sig ukønnet ved, at den udelukkende producerer hunner ud af sine ubefrugtede æg. Der er tale om en partenogenese, det vil sige en jomfrufødsel.

Det ændrer sig hen på eftersommeren og i det tidlige efterår. Nu producerer hunnen både æg, der bliver til hvileæg, og hanner ud af sine ubefrugtede æg. Hannerne kan så befrugte de netop producerede hvileæg, som overvintrer og klækkes i løbet af det efterfølgende forår.

Denne form for formering er hensigtsmæssig, fordi den sikrer, at arten ikke uddør i løbet af vinteren.

Mange dyr og planter har både en kønnet og en ukønnet formering, fx i form af partenogenese.

Partenogenese er vidt udbredt hos hvirvelløse dyr og forekommer også i samtlige rækker af hvirveldyr med undtagelse af pattedyr. Ukønnet formering kan være den foretrukne formeringsform, hvis der fx opstår mangel på føde, næringsstoffer eller vand.

TÆ N K E PAU S E …

Kan du komme på grunde til, at nogle dyr ikke gør brug af partenogenese?

56

k ø n o g f o r m e r i n g s s t r at e g i e r

9788729006459_indhold.indd 56

04.03.2022 14.00

Dafnie med sommeræg under sit rygskjold.

formering

9788729006459_indhold.indd 57

57

04.03.2022 14.00

Hermafroditter

Snegle parrer sig.

Da der er tale om hermafroditter, har de begge både mandlige og kvindelige indre og ydre kønsorganer.

58

Selv om der er eksempler på en kombineret ukønnet og kønnet formering hos visse organismer, har flercellede organismer udviklet sig i en sådan grad, hvad organer og nervesystem angår, at der overvejende foregår en kønnet formering.

Men som eksemplet med svampe viste, behøver kønnet hos et individ ikke at være fastlagt i enten han- eller hunkøn, for at der kan foregå en kønnet formering. Det skyldes, at det centrale i kønnet formering er, at genmateriale fra to forskellige individer inden for samme art bliver forenet.

Det ser man blandt andet hos snegle. Snegle er hermafroditter, og alle snegle danner både hanlige og hunlige kønsceller. Formeringen foregår ved, at to snegle befrugter hinanden samtidig via indtrængning af hver deres penis i hinandens kønsåbning med deraf følgende sædafgang hos begge samt ditto befrugtning af æg.

Den evolutionære forklaring på denne type formering hos snegle er, at de er så langsomme i deres bevægelser, at de er nødt til at udløse to befrugtninger ved hver formering, hvis de ikke skal bukke under for konkurrenter og fjender.

k ø n o g f o r m e r i n g s s t r at e g i e r

9788729006459_indhold.indd 58

04.03.2022 14.00

Både-og Ordet hermafrodit betegner en plante eller et dyr, der både har han- og hunorganer og derfor kan formere sig med begge køn. Dog vil en reproduktion kræve to hermafroditter, hvilket fx ses hos regnorme. Hermafroditter ses yderst sjældent hos mennesker.

Græsk mytologi Betegnelsen hermafrodit trækker tråde tilbage til den græske mytologi.

Hermafroditos var søn af Hermes og Afrodite. En dag, hvor den unge mand badede i nymfen Salmakis’ kilde,

Ordet tvekønnet er en anden betegnelse for en hermafrodit.

Inden for biologiens verden opererer man tillige med begrebet sekventiel hermafroditisme. Begrebet betegner en ændring i køn, som visse dyr, fx fisk i dybt hav, praktiserer for at opretholde et konstant forhold mellem han- og hunkøn i en population.

omfavnede hun ham, og de blev til et tvekønnet væsen. I kunsten afbildes Hermafroditos ofte liggende, så både de kvindelige og mandlige kønsorganer er synlige. (Sovende Hermafroditos; Louvre. Romersk kopi fra ca. 200 e.v.t. af græsk original fra omkring 200 f.v.t. Ukendt kunstner).

klummetitel

9788729006459_indhold.indd 59

59

04.03.2022 14.00

r/K-selektionsteorien I forbindelse med formering anvendes en teori, der kaldes r/K-selek­ tionsteorien, hvor r står for rate og K for kapacitet. Teorien bruges til at beskrive formeringsstrategier hos alle levende organismer, idet r-selektionen betegner raten ved formering, og K-selektionen kapaciteten ved formering.

En høj r-værdi betyder, at der fødes et stort antal afkom pr. kønsmodent individ, og en høj K-værdi betyder, at afkommet er omkostningskrævende med hensyn til tid og foder. r-selektion er knyttet til små dyr, der har en kort drægtighedsperiode og føder et stort afkom; for mus fx er den 20 dage med ca. seks til ni unger pr. graviditet. Strategien her er at sørge for, at der er nok afkom, idet en stor del af afkommet dør, inden det er kønsmodent, selvom det rent faktisk bliver kønsmodent efter en ganske kort yngelpleje (for mus tre til fem uger).

K-selektion er knyttet til store dyr, der har en lang drægtighedsperiode; for elefanter er den alt efter art 18-22 måneder, og normalt er der kun et afkom pr. graviditet. Elefanter har også en høj overlevelsesrate, som bevirker, at afkommet som hovedregel når at blive kønsmodent, selvom det først sker efter 8-12 år og efter en lang yngelpleje på omkring tre år.

Man kan ikke tale om, at den ene strategi er den anden overlegen. Det handler udelukkende om, at en given art skal kunne reproducere sig i et omfang, der gør det muligt for den at overleve.

Ser vi bort fra mennesket, som bliver behandlet særskilt i Del II, er orangutangen med fire år et af de dyr, som i forhold til størrelse har den længste yngelpleje.

Differentiering af køn hos hvirveldyr For hvirveldyr er kønnet givet, men kønsskifte forekommer, hvis den givne art kommer i underskud i forhold til dens population af hanner. Der er derfor altid tale om, at et skift i køn går fra hunkøn til hankøn.

60

k ø n o g f o r m e r i n g s s t r at e g i e r

9788729006459_indhold.indd 60

04.03.2022 14.00

Kønsskifte ved underskud af hanner Hos mange fiskearter forekommer kønsskifte hyppigt, fx hos arten blåstak og rødnæb, der også lever i danske farvande (det er samme fisk, men den har ikke et fællesnavn). De fleste af denne fiskeart fødes som hunner (de røde), men når en han (de blå) dør, kan en hun skifte køn og blive til en han. Dette er muligt, fordi hunnen har gener for produktion af det mandlige kønshormon testosteron, og hun har så også muligheden for at producere sædceller liggende latent i sig for netop at kunne skifte fra at modne æg til at producere sæd.

Padderne, der udviklede sig fra de kvastfinnede fisk tilhørende Tiktaalik-slægten, bevægede sig op på land for ca. 375 millioner år siden. Nogle paddearter praktiserer kønsskifte.

formering

9788729006459_indhold.indd 61

Blåstak og rødnæb (Blågylta (Labrus mixtus) tegnet af Wilhelm von Wright.

61

04.03.2022 14.00

De kvastfinnede fisk var de første fiskearter, der bevægede sig fra vand og op på land. Bemærk de forreste finner, der minder om forbenene hos padder. Den blå fisk, som billedet viser, er den eneste nulevende art.

Padder lægger deres befrugtede æg i vand, hvorefter de gennemgår et larvestadium. En anden betegnelse for padder er amfibier (af græsk amphibion: som lever på begge sider), fordi de har en del af deres liv i vand og en anden del på land. De fødes enten som hunner eller som hanner, men visse arter har ligesom blåstak og rødnæb den egenskab, at hunnerne i tilfælde af mangel på hanner kan praktisere kønsskifte. Et eksempel herpå findes hos almindelig sivfrø, der lever i Centralafrika.

TÆ N K E PAU S E …

I evolutionær sammenhæng forekommer kønsskifte ikke blandt hvirveldyr, der har udviklet sig efter padderne. Kan du komme på årsager til, hvad det kan skyldes?

De næste i underrækken af hvirveldyr er krybdyr, fugle og pattedyr. Hos disse dyr forekommer muligheden for naturligt kønsskifte ikke, og det biologiske køn fastholdes gennem hele livet. Men det er ikke alle grupperne, der har et kromosomalt betinget køn.

62

k ø n o g f o r m e r i n g s s t r at e g i e r

9788729006459_indhold.indd 62

04.03.2022 14.00

Køn betinget af temperatur Hos nogle arter af krybdyr er kønnet betinget af den temperatur, der er omkring ægget på det tidspunkt, hvor det klækkes. Dette er tilfældet hos alle krokodiller og visse skildpadder. Temperaturer mellem 28 og 31˚C resulterer i udelukkende hunner, temperaturer mellem 31 og 32˚C i lige dele hanner og hunner, og temperaturer mellem 32 og 34˚C udelukkende hanner.

Køn betinget af kromosomer Hos nogle krybdyr og hos alle fugle er det hunnen, der bærer to forskellige kønskromosomer ZW, mens hannen bærer kønskromosomerne ZZ. Her bliver kønnet hos afkommet altså afgjort af, om en ægcelle har Z­eller W-kønskromosomet.

Fugle lægger som krybdyr æg, men æggene beskyttes og holdes varme, indtil de klækkes, fordi forældrene lægger sig på æggene og udruger dem. Her spiller det en stor rolle, at fugle ligesom pattedyr er ensvarme dyr, hvilket gør, at de har den samme kropstemperatur hele tiden. Æggene kan derfor udruges ved en konstant temperatur.

Pattedyrs udvikling af kønsorganer Pattedyr har kønskromosomerne X og Y, hvor en han har XY, og en hun har XX. Kønnet af afkommet bestemmes således af, om det er en sædcelle med X eller med Y, der befrugter ægget.

Hos pattedyr er der indre anlæg til stede for både han- og hunkøn, men differentiering til han- eller hunkøn sker først efter de indledende celledelinger. Det skyldes, at det befrugtede æg, som udgør en enkelt celle, forinden skal være delt og differentieret gennem flere celledelinger, inden de kønsbestemmende gener kommer til udtryk.

At der foregår en differentiering af celler, betyder, at der ud fra den oprindelige celle dannes celler, der er forskellige med hensyn til genekspression. Dette foregår ved, at de oprindelige celler, som kaldes stamceller, ved celledeling deler sig asymmetrisk: Ud fra den enkelte stamcelle dannes der dels en kopi af stamcellen, dels en celle med en anden regulering af genekspression. Efterhånden dannes der mere og mere specialiserede

formering

9788729006459_indhold.indd 63

63

04.03.2022 14.00

Udvikling af køn i fostertilstanden i henholdsvis hanlig og hunlig retning.

”Intetkønnet foster” Anlæg til kønskirtler

Wolfske gange (W)

g

Hu

in

nl

tn

ig

re

re

ig

tn

nl

Ha

in g

Müllerske gange (W)

Henfaldne hunlige anlæg M

Henfaldne hanlige anlæg

W

M W

Sædblære Æggeleder

Blærehalskirtel

Livmoder Æggestok

Sædleder Penis

Skede Bitestikel Testikel

64

k ø n o g f o r m e r i n g s s t r at e g i e r

9788729006459_indhold.indd 64

04.03.2022 14.00

celler, der genetisk styrer dannelsen af alle de organer, der findes i et færdigudviklet individ.

Den øverste tegning i figuren viser de fælles organer, som et pattedyr har i dets tidlige fosterstadium. Det drejer sig om kønskirtler og udposningen til enten skede, kønslæber og klitoris eller penis og testikler.

De øvrige tegninger viser de kønsspecifikke organer, som udvikler sig hos fostre, efter at kønsdifferentieringen er trådt i kraft.

De Müllerske gange er forstadier til de primære kønsorganer hos hunkøn, altså skede, livmoder, æggeledertragte og æggeledere. De Wolffske gange er forstadier til de primære kønsorganer hos hankøn, altså bitestikler, sædblære og sædledere. Denne proces er fælles for alle placentale pattedyr.

Der er imidlertid forskelle mellem pattedyr, hvad angår tidshorisonter for kønsdifferentiering.

Det er tidligt i fosterudviklingen, at kønsdifferentieringen, der fastlægger fostrets køn, begynder; eksempelvis sker det for mus i slutningen af første graviditetsuge, for mennesker i syvende graviditetsuge, og for elefanter i attende graviditetsuge.

Kønsdifferentieringen hænger sammen med det kønsbestemmende gen SRY, som står for sexbestemmende region på Y-kromosomet. Fra dette gen udtrykkes dannelsen af et protein, der fungerer som transskriptionsfaktor (se næste side) for det gen, som koder for dannelsen af hormonet TDF. TDF står for testikel determinerende faktor. Dette hormon igangsætter en nedbrydning af de Müllerske gange og en vedligeholdelse af de Wolffske gange, så fosteret udvikler sig i en hanlig retning.

Hormonet TDF bevirker, at de fælleskønnede gonader, som er forstadier til testikler og ovarier, udvikler sig til testikler.

I testiklerne dannes der derefter ved påvirkning af FSH (follikelstimulerende hormon) Sertoli-celler, der udskiller molekylet Müllersk hæmstof, som hæmmer de Müllerske gange og dermed den kvindelige udvikling. I Sertoli-cellerne dannes der også et receptorprotein, der ved påvirkning af testosteron igangsætter produktion af sædceller.

I testiklerne dannes der desuden under påvirkning af LH (luteiniserende hormon) Leydigske celler, der producerer testosteron, som sætter de Wolffske gange i gang med at udvikle bitestikler, sædblære, sædledere og penis.

formering

9788729006459_indhold.indd 65

65

04.03.2022 14.00

173 mm (170 mm bogblok)

125 mm flap

I Mit køn får eleverne viden om det mylder af køn, der findes i naturen, og om de biologiske processer, der styrer formering og kønsdannelse. Bogen kommer også ind på den rolle, som køn spiller i menneskers følelsesmæssige og seksuelle behov, hvad enten man identificerer sig med det biologiske køn eller har en anden forståelse af sin egen kønsidentitet.

125 mm flap

FRANK R. JACOBSEN & MADS-HOLGER BANG JACOBSEN BLANDT BOGENS EMNER ER:

Mit køn

Kapitel 1: Evolution Opståen af køn Naturlig og seksuel selektion Kapitel 2: Ukønnet og kønnet formering Hermafroditter Differentiering af køn Kapitel 3: Menneskets kønsdannelse Kromosomer og celledeling Kønskromosomanomalier Køn og sport Kapitel 4: Kønsidentitet Kønsdysfori Køn og diversitet

240 mm

240 mm

Men hvad er køn i grunden?

173 mm (170 mm bogblok)

MIT KØN

Mads-Holger Bang Jacobsen (f. 1996) er kandidatstuderende i medicin på KU, hvor han har arbejdet inden for både medicinske og kirurgiske specialer. Mads-Holgers fokusområde er stamcelleforskning.

Køn er et mangfoldigt begreb. Mange unge udforsker køn som en del af deres identitetsdannelse, og emnet giver anledning til en del debat og meningsudvekslinger i medierne.

FRANK R. JACOBSEN & MADS-HOLGER BANG JACOBSEN

Frank R. Jacobsen (f. 1957) er cand. scient. i biologi og kemi fra KU og efteruddannet i bioteknologi. Frank har været beskæftiget med biologi i mange sammenhænge herunder undervisning på stx og hf samt foredrags- og konsulentvirksomhed.

ryg 12 mm

Kapitel 5: Juridisk og socialt kønsskifte Kønskorrektion Medicinsk og kirurgisk behandling

Mit køn ser på køn med et åbent og nysgerrigt blik. Opgaverne i bogen lægger op til gruppearbejde og diskussioner i klassen, og undervejs i læsningen er der indlagt tænkepauser, hvor

Kapitel 6: CRISPR Stamceller og iPS-celler Epigenetik

eleverne kan overveje fx etiske, psykologiske og kulturelle problemstillinger.

Praxis

praxis.dk

9788729006459_omslag.indd 1

125 mm flap

173 mm (170 mm bogblok)

ryg

173 mm (170 mm bogblok)

125 mm flap

03.03.2022 09.49