Skip to main content

Mathilde Fibiger: Clara Raphael - Tolv breve, læseprøve

Page 1


det til dansk Kanonværker

Mathilde Fibiger

CLARA RAPHAEL

TOLV BREVE

Praxis

Mathilde Fibiger

det til dansk Kanonværker Praxis

CLARA RAPHAEL. TOLV BREVE
Mathilde Fibiger (1830-1872)

VÆRKINTRODUKTION

Mathilde Fibiger

Clara Raphael. Tolv breve (1851)

Forfatteren

Mathilde Fibigers (1830­1872) liv er kort – hun bliver kun 41 år, fordi en lungebetændelse tager livet af hende. Alligevel sætter hun flere markante aftryk i samtiden og eftertiden end de fleste. Hun vokser op i en bedrestillet familie, hvor politik, litteratur og patriotisme• betyder meget. Familien er præget af frisind, men det ligger ikke i kortene, at hun skal tage en uddannelse. Hendes brødre går i skole, mens hun må lære sig selv at læse og skrive.

Som femårig flytter hun med familien fra København til provinsen – et kulturskifte, der kommer til at præge flere af hendes litterære skildringer af forskellen mellem land og by, som dengang var endnu større end i dag. Forældrenes ægteskab holder ikke, og de bliver helt atypisk for tiden skilt. Mathilde rejser med sin mor tilbage til København. År senere bliver hun som ung pige ansat som huslærerinde for børnene i en skovridderfamilie. Her, tilbage i provinsen, skriver og udgiver hun sit første værk. Siden flytter hun sammen med sin søster og ernærer sig som underviser og gennem forskellige småjobs.

Lyt til introduktionen

prx.dk/4jg2v

Lyt til Kanoncast: Et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)

patriotisme: loyalitet og stærk tilknytning til sit land.

prx.dk/b4swp

Clara Raphael. Tolv breve

CLARA RAPHAEL TOLV BREVE O

prx.dk/dvx79

N*: anonymiseret lokalitet.

lade nåde gå for ret: vise barmhjertighed i stedet for hårdhed.

egenkærlig: egoistisk.

forskruet: sær.

OFørste brev

N*• den 8. november 1848. Kære Mathilde!

Du fortjener rigtignok ingen tak for dit dommedagsbrev, og endnu mindre nogen forklaring. Jeg kunne passende sige: Ved du det ej, da skal det aldrig tolkes af min læbe! I daglig tale: Kender du mig ikke bedre, fortjener du slet ikke at kende mig.

Jeg venter ros, fordi jeg så dristigt er gået ud i den vide verden, for at gøre nytte, og blive et fornuftigt menneske, som du og dine lige, og så – Men jeg kan knap tro mine egne øjne! Er det virkelig dig, der taler om utaknemmelighed – gammel svag tante – jagen efter noget nyt osv.?

Ét er spøg, et andet alvor! Denne gang vil jeg dog lade nåde gå for ret• og give dig al den forklaring du kan forlange, da jeg selv måske for en del er skyld i at du ikke kender mig rigtigt. Jeg har, af frygt for at du skulle finde mig latterlig, aldrig ganske ladet dig se mig som jeg er. Nu er det på tide, at du lærer mig at kende, hvis du finder det umagen værd. Siger du, jeg er egenkærlig• og forskruet• – ja, så vil det gøre mig ondt, for så mister jeg dig, min eneste veninde.

Lyt til Clara Raphael

Du kender måske så lidt til mit egentlige forhold til Tante, at jeg må sætte dig ind deri, hvis du skal se sagen med mine øjne. Tante er en god gammel kone, og jeg er hende virkelig taknemmelig, især fordi hun altid har ladet mig have min frihed. Men hun er ikke blandt dem, jeg med kærlighed kan slutte mig til, da vi aldeles ingen interesser har tilfælles. Hun sværmer for skødehunde•, fugle i bur, har den mest levende interesse for naboers og genboers affærer osv. Jeg holder kun af fugle i luften, hunde i lænke, og er nær ved at falde i søvn over al den snak om ingenting. Når Tante fortalte om sin salig• mand, og alt hvad han i en række af år havde sagt og gjort, havde jeg altid en afhandling at skrive til sproglæreren, så Agathe blev solotilhørerinde. Til gengæld faldt Tante i søvn, da jeg en aften ville læse for hende i Hverdagshistorierne•. Skulle jeg nu have holdt hende med selskab, og “gået ind på den gamle kones interesser”, ville min taknemmelighed have forvandlet sig til afsky. Men hun gjorde ikke fordring• derpå; jeg spadserede, læste, malede – kort sagt, tænkte på alt andet end på at more Tante. Har hun nu tabt ved, i stedet for mig, at få en pige som jomfru• Leth i huset? De er jo som skabt for hinanden! “Men hun holdt af dig, ikke af jomfru Leth,” vil du sige. Folk kan gøre mig fortvivlet med deres holden af! Hun var fremmed for mine interesser, for hele mit indre liv; hvad var det da, hun holdt af? Nej, lad os aldrig vanhellige• kærligheden, ved at forveksle den med vanen!

Nu håber jeg, du indrømmer, at der efter mine begreber ikke var noget urigtigt i at jeg forlod Tante; men du ville jo også vide, hvorfor det skete.

skødehund: lille selskabshund. salig: (her) afdød.

Hverdagshistorierne: muligvis fortællinger af Thomasine Gyllembourg (1773­1856), der blev berømt for novellen “En hverdagshistorie” i 1828. fordring: krav. jomfru: ugift kvinde.

vanhellige: krænke, tilsvine.

Clara Raphael. Tolv breve

OPGAVER: TEKST, TEMA

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID

Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at klassen har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.

TEKST

Værkets handling

• Lav et overblik over handlingen i Clara Raphael. Tolv breve. Hvad er der sket, før brevene begynder?

• Hvordan udvikler handlingen sig før og efter Claras møde med baron Axel?

• Hvordan kan slutningen forstås i forhold til værkets begyndelse?

Karakteristik af Clara og brevenes sproglige stil

• Udvælg tre breve fra forskellige steder i værket og lav en karakteristik af Clara med fokus på tone, sproglige valg og følelsesudtryk.

• Hvordan ændrer Claras stemme sig gennem brevene? Er der forskel på de tidlige og de sene breve?

• Undersøg, hvordan vi indirekte får et billede af veninden Mathilde, selvom hendes breve ikke er med. Hvordan ser I Mathilde for jer? Hvad er hendes rolle i værket? Hvorfor mon Clara har hende som veninde, når de tydeligvis ser så forskelligt på mange ting?

Sprog, ironi og indignation

• Find eksempler på retoriske spørgsmål, ironi eller sarkasme og overvej, hvad det betyder for Claras budskab.

tekst, tema og tid

Clara Raphael. Tolv breve

Mathilde Fibiger med værkintroduktion af Maja Bødtcher­Hansen og Susan Mose

© Praxis Forlag A/S, København 2026

Udkom første gang i 1851, C. A. Reitzel. Her fra SAGA Egmonts e­bogsversion 2025.

Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.

1. udgave, 1. oplag, 2026

Forlagsredaktion: Sine Löfström Antonisen, Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg

Koncept og redaktion af værkintroduktion: Mimi Olsen

Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen

Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard

Sats: Bettina Kjærulff­ Schmidt

Modernisering og ordforklaringer: Kristoffer Kildelund

Forsidefoto af Mathilde Fibiger: Det Kgl. Bibliotek

Produktion af lydbog: SAGA Egmont

Podcast: Morten Gundel

ISBN 978­87­29­02028­8

Tryk: Livonia Print

Printed in Latvia, 2026

Praxis Forlag A/S

– et selskab i Egmont

Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk

Øvrige titler i Det til dansk-systemet:

Det til dansk – Grundbog: 978-87-29018-377 (trykt bog) 978-87-29012-856 (webBog)

Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29012-887 (webBog) 978-87-29018-384 (trykt bog)

Det til dansk – Kanon-antologi: 9788729020158 (trykt bog)

Det til dansk – Skønlitteratur ’2000-nyeste tid’: 978-87-29012-870 (indgår i fagpakken til dansk)

Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29012-863 (webBog)

Det til dansk – Videotek: 978-87-29018-414 (webBog)

Det til dansk – Audiotek: 978-87-29018-421 (webBog)

Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.

“Hvad ret har mændene til at undertrykke os? For underkuede, det er vi, om end lænkerne er forgyldte.”
CLARA RAPHAEL

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Mathilde Fibiger: Clara Raphael - Tolv breve, læseprøve by Praxis - Issuu