det til dansk Kanonværker
Ludvig Holberg
ERASMUS MONTANUS
det til dansk Kanonværker
Ludvig Holberg
ERASMUS MONTANUS
Moderniseret af Sune Berthelsen Praxis
Ludvig Holberg (1684-1754)
VÆRKINTRODUKTION
Ludvig Holberg
Erasmus Montanus (1723)
Forfatteren
Ludvig Holberg (1684-1754) bliver kaldt opfinderen af dansk teater. Intet mindre. På hans tid, for 300 år siden, er det almindeligt, at teatrene spiller stykker på fransk eller tysk. Scenen sættes ikke i en dansk familie eller i et dansk miljø, og når karaktererne taler, lyder ordene ikke som det, der bliver talt til hverdag.
I hvert fald ikke før Holberg i en slags rus fra 1722 til 1727 skriver 27 teaterstykker på dansk. Et af dem er stykket Erasmus Montanus eller Rasmus Berg (1723, udgivet første gang i 1731) – som regel bare kaldt Erasmus
Montanus – der bliver opført i 1747 for borgerskabet på et teater i Grønnegade i København.
Erasmus Montanus er blevet opført et utal af gange siden. Det bliver sat i scene på landets teatre også i dag, typisk i aktualiserede udgaver. Ofte strømmer publikum til.
Holberg er født i Bergen i Norge i en velhavende familie og har talent for at studere. Norge er på dette tidspunkt en del af det dansk-norske rige, og universitetet ligger i København, så dertil flytter den unge nordmand. Som 19-årig tager han sin første eksamen i filosofi og teologi. Det er typiske studier på hans tid. Holberg får
Lyt til introduktionen
prx.dk/q5rvp
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/gxyr7
OERASMUS MONTANUS
Komedie i fem akter
skade: ærgerligt. avind: misundelse, fjendskab.
lægge på hjertet: tillægge det betydning.
såmænd: (her) selvsagt, selvfølgelig.
min tro: minsandten, sandelig.
FØRSTE AKT
1. scene
jeppe (alene med et brev i hånden): Det er skade•, at degnen ikke er i byen, thi der er så meget latin i min søns brev, som jeg ikke forstår. Tårerne står mig tit i øjnene, når jeg tænker på, at en stakkels bondesøn er blevet så boglærd, især fordi vi ikke er af de højlærdes bønder.2 Jeg har hørt fra folk som forstår sig på lærdom, at han kan disputere3 med hvilken præst det skal være. Ak, hvis jeg og min hustru kunne have den glæde at høre ham prædike her på Bjerget, før vi dør, da ville vi ikke fortryde alle de skillinger vi har sat på ham. Jeg kan nok mærke på Per Degn, at han ikke bryder sig om, at min søn kommer hid. Det virker, som om han er bange for Rasmus Berg. Det er skrækkeligt med de lærde folk, de bærer sådan avind• til hinanden, og den ene kan ikke lide, at den anden også er lærd.
Den gode mand holder skønne prædikener her i byen og kan tale om misundelse, så man får tårer i øjnene, men jeg synes ikke, at han er ganske fri for den fejl selv. Jeg kan ikke vide, hvoraf sådant kommer. Om en siger, at min nabo forstår jorddyrkning bedre end jeg, skulle jeg lægge det på hjertet•? Skulle jeg hade min nabo for det? Nej, såmænd• gør Jeppe Berg ikke. Men dér er min tro• Per Degn.
2. scene
Jeppe, Per Degn
jeppe: Velkommen hjem igen, Per!
per: Tak, Jeppe Berg.
jeppe: Ak, min hjerte Per, gid I kunne forklare mig noget latin, som står i min søns sidste brev.
per: Hvad snak, mener I, at jeg ikke forstår latin så vel som din søn? Jeg er en gammel academicus• [akademiker], jeg, Jeppe Berg.
jeppe: Det véd jeg nok, men jeg mente, om I forstod den ny latin, thi det sprog forandres vel også, såvel som det sjællandske. Thi i min ungdom talte man ikke her på Bjerget som nu. Det som man nu kalder ‘lakaj’•, kaldte man da ‘dreng’. Det som man nu kalder ‘matrasse’•, kaldte man da ‘bislåperske’• . En ‘frøken’ hed da ‘stadsmø’•, en ‘musikant’ ‘spillemand’, og en ‘sikketerer’• ‘skriver’. Derfor mener jeg, latinen også kan være forandret, siden den tid I var i København. Vil I være så god at forklare mig dette. Jeg kan nok læse bogstaverne, men fatter ikke meningen.
per: Jeres søn skriver, at han studerer nu sin logicam, rhetoricam og metaphysicam [logik, retorik og metafysik].4
jeppe: Hvad vil det sige: logicam?
per: Det er hans prædikestol.
jeppe: Det er mig kært, gid han kunne blive præst.
per: Men degn først!
jeppe: Hvad er den anden post?
per: Den hedder rhetorica, det er på dansk ‘ritualet’. Men den tredje post må være fejlskrevet. Eller det
første akt
academicus: akademiker.
lakaj (fra fransk): tjener. matrasse: elskerinde. Her sammenblanding af (fransk) maîtresse og madras.
bislåperske: elskerinde.
stadsmø: (her) frøken; egentlig selskabsdame, kammerjomfru i fornemt hjem.
sikketer: sekretær.
OPGAVER: TEKST, TEMA
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
TEKST
Brev til Jeppe
• I klassen: Læs 1. akt, 1. scene op. Prøv at leve jer ind i situationen, hvor Jeppe har fået et brev fra sin søn Rasmus (der senere i stykket vil kaldes Erasmus). Hvordan foregår kommunikationen i brevet, og hvordan modtager Jeppe det?
Overblik over konflikten og dens udvikling
I det klassicistiske teater er handlingen bygget stramt op i 5 akter. Første akt antyder den kommende konflikt, andet akt viser konflikten, og hvem der står over for hinanden, tredje akt er højdepunktet, hvor konflikten udløser en tydelig krise, i fjerde akt uddybes krisen, og i femte akt kommer løsningen, der bringer orden på tingene igen.
• Inddel de 5 akter i Erasmus Montanus efter denne model. Hvilke konflikter er i stykket, og hvordan løses de til slut?
Personernes karaktertræk og holdninger
• Udvælg tre af personerne og scener, hvor personerne træder tydeligt frem. I skal analysere deres kommunikation og argumentation. Udvælg nogle citater, og analyser uddragene retorisk: Hvad er påstande, belæg og hjemmel i personernes argumentation? Hvordan bruger personerne sproget i deres kommunikation?
• Hvordan kan man karakterisere personerne ud fra det, de siger –og måske ikke siger?
Erasmus Montanus
Ludvig Holberg med værkintroduktion og didaktisering af Birgitte Darger © Praxis Forlag A/S, København 2026.
Forfattet i 1723, udkom første gang i 1731, trykt af Johan Jørgen Høpffner. Her fra SAGA Egmonts e-bogsversion 2022.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.
Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
1. udgave, 1. oplag, 2026
DK
Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen, Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Modernisering: Sune Berthelsen
Ordforklaringer og leksikon: Sune Berthelsen
Omslag, grafisk koncept og sats: Designeriet v. Ulla Korgaard
Portræt af Ludvig Holberg med radering af Johann Martin Bernigeroth, 1747. Akg-Images/Ritzau Scanpix.
Produktion af lydbog: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02016-5
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)
Det til dansk - Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000-nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.
“Rasmus Berg er vel en klog mand på himlen, men en nar
på