

Leonora Christina Ulfeldt
JAMMERS MINDE
det til dansk Kanonværker
Leonora Christina Ulfeldt
JAMMERS MINDE
Bearbejdet og forkortet af Kamilla Löfström
Praxis

VÆRKINTRODUKTION
Leonora Christina Ulfeldt
Jammers minde (påbegyndt 1674)
Forfatteren
En kongedatter født for 400 år siden. Forlovet som 9-årig og gift som 15-årig med en adelsmand, der senere bliver noget nær rigets mægtigste og er dobbelt så gammel som hun. Et liv i sus og dus. Feteret og beundret i indog udland. Og så faldet. Tab af titel. Indespærring på Hammershus•, et dramatisk flugtforsøg. Anklagen for medvirken til højforræderi, 22 års fængsel i Blåtårn• under ubegribeligt uhumske forhold. Og dét er kun den ultrakorte version af historien om Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698). Dramatisk, farverig, voldsom – og af et stof, som man skaber romaner eller tv-serier af.
Leonora Christina kommer til verden på Frederiksborg Slot som datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd•, Kirsten Munk. Hun har flere helsøskende – og halvsøskende fra kongens første ægteskab og flere af hans elskerinder. Sin tidlige barndom tilbringer Leonora Christina sammen med sine søskende på Dalum Kloster på Fyn hos mormoren Ellen Marsvin. Senere
Hammershus: middelalderborg på Bornholm, der fungerede som fængsel på Leonora Christinas tid. Blåtårn: tårn på Københavns Slot, der blev brugt som fængsel for politiske fanger.
til venstre hånd: udtrykket bruges om et ægteskab mellem personer af ulige rang, hvor hustru og børn ikke får arveret eller titel.
Lyt til introduktionen prx.dk/5ayrb
Lyt til Kanoncast: Et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/gpwtb
JAMMERS MINDE O
Lyt til Jammers minde
prx.dk/bur34
Job: person fra Det Gamle Testamente, der gennemgik alverdens lidelser pga. et væddemål mellem Gud og Satan. jammer: sorg, elendighed.
almægtighed: at kunne alt og have magt over alt og alle.
almagt: det samme som almægtighed.
OForord til mine børn
Hjerte, kære børn!
Ligesom Job• i Bibelen kan jeg sige, at hvis man kunne veje min jammer• og mine lidelser i en vægtskål, så ville de være tungere end sandet på havets bund.
Jeg har været splittet i forhold til at skrive min bog Jammers minde. I lang tid kunne jeg ikke beslutte mig for, om jeg hellere skulle prøve at glemme mine lidelser end at minde mig selv om dem. Men nu er der flere grunde til, at jeg ud over at erindre det hele endda også skriver det ned, så I, mine kære børn, kan læse det.
Nu har jeg et håb om, at det, jeg skriver, kan nå jer, fordi forholdene i mit fængsel de sidste tre år er blevet meget bedre.
Den første årsag til, at jeg holder ud, er tanken om Guds almægtighed•. Samtidig med at jeg tænker på min jammer, angst, nød og smerte, tænker jeg også på
Guds almagt•. Den har været min kraft og hjælp, min trøst og støtte gennem alle mine lidelser, min hjertesorg og fortvivlelse.
For da Gud lagde en byrde på mig, gav han mig i det samme også en tilsvarende styrke, så byrden selvfølgelig føltes tung og trykkede mig ned, men dog ikke tilintetgjorde mig eller knuste mig fuldstændigt. Det takker jeg Gud, den almægtige, for.
Jeg vil gøre det klart for jer, mine kære børn, hvor god Gud har været imod mig, så I ikke bare kan forundres over Hans ubegribelige måde at udøve sin hjælp på, men også sammen med mig kan takke Ham for at have hjulpet mig.
For med rette skal I kunne sige, at Gud har gjort de allersmukkeste ting imod mig. At Han har udøvet sin magt i mig svage person og bevist sin kraft i mig. Jeg har været hans skrøbelige redskab. For hvordan kunne det ellers lade sig gøre, at jeg har kunnet udholde så mange overordentlige, pludselige og ulykkelige hændelser, hvis ikke Hans ånd havde hjulpet mig?
Gud var med mig, da jeg trådte ind ad døren til tårnet. Han rakte mig sin hånd og kæmpede for mig her i de groveste forbryderes fængsel. Den del af fængslet, som bliver kaldt Den Mørke Kirke. I de næsten 11 år, jeg har siddet fængslet her, har Han været til stede inden for mine fængselsdøre og i mit hjerte. Han har styrket, trøstet og lindret min smerte. Tit har Han endda gjort mig glad.
Det er på grund af Guds hjælp, at jeg har bevaret fornuften og ikke er blevet skør. Tænk engang, at jeg ikke er helt krumbøjet og er faldet sammen, så meget som jeg har siddet og ligget ned. Tænk engang, at mine øjne ikke er blevet svage eller blinde af al den røg, der er her. Tænk engang, at jeg stadig kan trække vejret, selv om der altid er osende lys og en indelukket stank. Det har Gud ene og alene æren for. Det var den ene årsag.
Den anden årsag til at skrive Jammers minde er den trøst, det vil være for jer, mine kære børn, at I kan forsikre jer om, at jeg lider uskyldigt. Jeg er ikke tiltalt for det mindste, jeg er ikke beskyldt for noget, som I, mine kære børn, skal skamme jer over.
OPGAVER: TEKST, TEMA
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
TEKST
“Hjerte, kære børn!”
Første del – “Forord til mine børn” (s. 28-34).
• Hvad taler ifølge Leonora Christina hhv. for og imod at skrive
Jammers minde?
• Hvad angiver hun som årsagerne til, at hun vælger at skrive værket?
• Hvordan fremstiller Leonora Christina sig selv? Lav en så grundig karakteristik som muligt. Hvad er det for personlige egenskaber, hun synes er vigtige?
• Leonora Christina benytter i forordet lejligheden til også at minde sine børn om tidligere lidelser og navngive sine fjender. Hvad kan grunden være?
Anholdelse, fængsling og afhøringer Anden del – august 1663 (s. 35-66).
• Se nærmere på de to forhør, der finder sted den 10. august (s. 48-51) og den 13. august (s. 55-58). Lav argumentationsanalyse af selvvalgte passager med fokus på, hvordan Leonora Christina klarer sig, da hun bliver udspurgt: Find påstande og belæg samt evt. styrkemarkører, rygdækning og gendrivelse. Hvordan fremstiller Leonora Christina sig selv og efterforskerne? Hvilke sproghandlinger dominerer i de to forhørsscener – og hvorfor?
Jammers minde
Leonora Christina Ulfeldt. Bearbejdet og forkortet af Kamilla Löfström og med værkintroduktion og didaktisering af Mimi Olsen
© Praxis Forlag A/S, København 2026.
Påbegyndt i 1674 (udkom første gang i 1869, Gyldendal). Her fra SAGA Egmonts e-bogsversion 2017.
Denne bog er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.
1. udgave, 1. oplag, 2026
DK
Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Historisk og kildekritisk medlæser på værkintroduktionen: Sebastian Olden-Jørgensen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Ordforklaringer: Rebecca Natasha Albinus
Omslag, grafisk koncept og sats: Designeriet v. Ulla Korgaard
Forsidemaleri af Leonora Christina Ulfeldt: Ukendt kunstner / Heritage Image Partnership Ltd / Alamy
Produktion af lydbog: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02022-6
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S – et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01288-7 (webBog) 978-87-29-01838-4 (trykt bog)
Det til dansk - Kanonantologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000-nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.
“Jeg havde efter ønske fået en rotte af slotsfogeden (…).
LEONORA CHRISTINA