Skip to main content

Inger Christensen: Digtet og verden - Multimodal antologi, læseprøve

Page 1


Inger Christensen

det til dansk Kanonværker

Inger Christensen

DIGTET OG VERDEN MULTIMODAL ANTOLOGI

Praxis

Indhold

VÆRKINTRODUKTION

Inger Christensen

Digtet og verden

Multimodal antologi

Forfatteren

Inger Christensens (1935-2009) betydning for dansk litteratur er enorm. Hun er især kendt for digtsamlingerne Det (1969), alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991). Også Inger Christensens stemme er berømt. Når hun fremfører sine digte, lyder det som en mellemting mellem tale og sang.

Da Inger Christensen begynder at skrive, har hun en lille kreds af læsere, der mest er andre digtere, men i dag er hun internationalt anerkendt. Hendes værker er oversat til mere end 30 sprog. Nogle af hendes digte er blevet til sange i Højskolesangbogen, en gade i Gellerup er opkaldt efter hende, og der står et monument til hendes ære ved Østre Anlæg tæt på Dag Hammarskjölds

Allé i København – lige i nærheden af, hvor hun bor i cirka 40 år af sit voksne liv og skriver flere af sine værker.

Inger Christensen bliver født i et arbejderkvarter i Vejle og vokser op dér i 1930’erne og 1940’erne. Hendes mor arbejder bl.a. som hushjælp hos andre, og hendes far er skrædder. Inger Christensen er den første student i kvarteret, og som 60-årig fortæller hun i et interview om, hvordan det er at komme i gymnasiet og tale med

Lyt til introduktionen

prx.dk/yb23u

Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)

prx.dk/3c7jv

ODIGTET OG VERDEN

Læsestrategi for et multimodalt værk

Et multimodalt værk er en samling af tekster, der belyser et bestemt tema. At værket er multimodalt, betyder, at der inddrages forskellige teksttyper – modaliteter – fx skrift, lyd, billeder og film. Rygraden i det multimodale værk er kanonforfatteren og de (uddrag af) skønlitterære tekster, som forfatteren selv har skrevet. Det er dem, der er i centrum for læsningen og for arbejdet med værket. De kan tilgås på eReolen via QR-koder i bogen. Disse tekster skal undersøges og opleves på samme måde som de tekster, I normalt arbejder med i dansk.

Antologiens enkelte tekster, tekstuddrag og teksttyper af eller om forfatteren er udvalgt for at give et hovedtema i forfatterskabet dybde og perspektiv. De kan også være indgange til at forstå og bearbejde kanonforfatterens tekster – og peger dermed tydeligt ind i antologiens overordnede fokus og titel. Og det betyder, at den tematiske analyse er central i den multimodale værklæsning.

Der er mange mulige tilgange til at læse, se, lytte til og arbejde med det multimodale værk. Ikoner illustrerer den enkelte teksts modalitet. Manchetter til alle antologiens tekster og teksttyper introducerer til tekstunivers, genre og kontekst, og #hashtags guider til teksternes indhold og tematik. I opgaverne til Digtet og verden er der flere veje ind i og gennem værket, hvor man kommer omkring de forskellige elementer og modaliteter, så temaet undersøges fra mange sider. Der er stor variation i arbejdet med teksterne: Opgaverne er både analytiske, kreative og perspektiverende. Der skal undersøges, diskuteres, skrives, fortælles, lyttes og ses, teksterne skal opleves på nye måder og meget mere. Og man kan naturligvis frit udvælge netop de opgaver, man ønsker.

Centralt i opgaverne er også det litteraturhistoriske perspektiv. I det multimodale værk indgår derfor tre eksempler på skønlitteratur af andre forfattere: én fra kanonforfatterens fortid, én fra kanonforfatterens samtid og én fra nutiden. De skønlitterære perspektivtekster er alle trykt i bogen, og deres forskellige genrer og tidshorisonter

er med til at understøtte forståelsen af antologiens tematik og af forfatterskabet og dets betydning.

Endelig indeholder den multimodale antologi et forslag til, hvordan man kan arbejde med digtsamlingen alfabet (1981). Her er der ikke tale om uddrag, men om alfabet i fuld længde. Fokus er dog stadig på at opleve og undersøge tekst, tema og tid på en måde, der inddrager både litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver.

Oversigt: Tekster i antologien Digtet og verden

Inger Christensen: “Vandtrapper” (1969), digt – eReolen

Peter Øvig Knudsen: “Tilfældets poet” (1995), uddrag af interview

Morten Søndergaard: “Jorden åbner munden” (2001), reportage i Information

Kamilla Löfström og Hanne Kvist: Alle veje fører til … Rom (2026), grafisk fortælling

Jytte Rex: Inger Christensen - Cikaderne findes (1998), portrætfilm

Åbent Forhold: Vandtrapper (2021), lydværk

Kaare Golles’ monument for Inger Christensen (2021)

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID

Digtet og verden

OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID – DIGTET OG VERDEN

Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værkets forskellige dele.

Værket, dvs. alle antologiens tekster, skal læses af hele klassen. Eleverne arbejder i grupper med hver sin tekst, som foreslået under Tekst og præsenterer deres fund i plenum. Tema og Tid peger på værket som helhed og lægger derfor op til, at eleverne arbejder med opgaverne i forhold til det samlede værk.

TEKST

Hvem er digteren Inger Christensen?

Se Jytte Rex’ portrætfilm om Inger Christensen Cikaderne findes (1998).

• Hvordan portrætteres Inger Christensen som digter?

• Hvad fortæller hun om tilblivelsen af sine værker?

• Hvor får hun sin inspiration fra?

Hvordan bliver et digt til?

Brug den grafiske fortælling Alle veje fører til ... Rom (2026) til at få en forståelse af, hvordan Inger Christensen bliver inspireret til at skrive digtet “Vandtrapper”.

• Læs og undersøg kompositionen i “Vandtrapper” (1969). Hvordan er digtet bygget op? Hvilke elementer går igen? Hvordan ændrer digtet sig i form, sprog og indhold undervejs? Notér ændringerne.

• “Vandtrapper” beskriver en slags ekstase. Hvad sker der med jeget i en ekstase? Brug interviewet “Tilfældets poet” (1995), hvor Inger Christensen får spørgsmålet: “Kan skriveprocessen ikke føre ud i

tekst, tema og tid

Inger Christensen: Digtet og verden - Multimodal antologi med tekstudvalg, værkintroduktion og didaktisering af Kamilla Löfström

© Praxis Forlag A/S, København 2026.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder fx, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node.

Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.

1. udgave, 1. oplag, 2026

Forlagsredaktion: Sine Löfström Antonisen, Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg

DK

Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen

Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen

Omslag, grafisk koncept og sats: Designeriet v. Ulla Korgaard

Modernisering og ordforklaringer: Rebecca Albinus og Sine Löfström Antonisen

Forsidefoto af Inger Christensen: Ebbe Andersen / Ritzau Scanpix

Bagsidecitat: Inger Christensen i portrætfilmen Inger Christensen – Cikaderne findes af Jytte Rex (1998)

Produktion af oplæsning af værkintroduktion: SAGA Egmont

Podcast: Morten Gundel

ISBN 978-87-29-02041-7

Tryk: Livonia Print

Printed in Latvia, 2026

Praxis Forlag A/S

– et selskab i Egmont

Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Øvrige titler i Det til dansk-systemet:

Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)

Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)

Det til dansk – Kanon-antologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)

Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)

Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)

Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)

Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)

Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Inger Christensen: Digtet og verden - Multimodal antologi, læseprøve by Praxis - Issuu