Skip to main content

Det til dansk - Kanon-antologi, læseprøve

Page 1


Kanon - antologi

Christian Smidt Alenkjær

Mischa Sloth Carlsen

Birgitte Darger

Bilbo Egelund

Nikolaj Elf

Nicolai Rekve Eriksen

Lisbeth Maria Hansen

Felix Thorsen Katzenelson

Helle Juhl Lassen

Kamilla Löfström

Lotte Prætorius

Maren Aarup Schjørring

Ditte Eberth Timmermann

Karen Wagner

Mimi Olsen (red.)

Christian Smidt Alenkjær

Mischa Sloth Carlsen

Birgitte Darger

Bilbo Egelund

Nikolaj Elf

Nicolai Rekve Eriksen

Lisbeth Maria Hansen

Felix Thorsen Katzenelson

Helle Juhl Lassen

Kamilla Löfström

Maren Aarup Schjørring

Lotte Prætorius

Ditte Eberth Timmermann

Karen Wagner

Mimi Olsen (red.)

DET TIL DANSK KANON-ANTOLOGI

Praxis

INDHOLD

FORORD 6

DE SYV OBLIGATORISKE KANONFORFATTERE 13

Ludvig Holberg 1684-1754

Blå bog 14

Forfatterportræt: Dansk litteraturs fader 16

Jean de France eller Hans Frandsen (1723), uddrag 18

Opgaver 26

Niels Klim. Den underjordiske rejse (1741), uddrag 27

Opgaver 34

Perspektivtekster 35

H.C. Andersen 1805-1875

Blå bog 36

Forfatterportræt: En litterær superstjerne 38

“Historien om en moder” (1848) 40

Opgaver 45

“Den store søslange” (1871) 46

Opgaver 54

Perspektivtekster 55

Søren Kierkegaard 1813-1855

Blå bog 56

Forfatterportræt: En verdensberømt filosof 58

“Forførerens dagbog” (1843), uddrag 60

Opgaver 65

Liljen på marken og fuglen under himlen (1849), uddrag 66

Opgaver 70

Perspektivtekster 71

Henrik Pontoppidan 1857-1943

Blå bog 72

Forfatterportræt: En samfundsrevser 74

“En stor dag” (1887) 76

Opgaver 79

Lykke-Per (1898), uddrag 80

Opgaver 87

Perspektivtekster 88

Karen Blixen 1885-1962

Blå bog 90

Forfatterportræt: En verdensdame 92

Den afrikanske farm (1937), uddrag 94

Opgaver 100

“De blå øjne” (1942) 101

Opgaver 105

Perspektivtekster 106

Tove Ditlevsen 1917-1976

Blå bog 108

Forfatterportræt: Tove! Tove! Tove! 110

“Der bor en ung pige –” (1955) 112

Opgaver 114

Gift (1971), uddrag 115

Opgaver 120

Perspektivtekster 121

Inger Christensen 1935-2009

Blå bog 122

Forfatterportræt: Digtene findes 124

alfabet (1981), uddrag 126

Opgaver 129

“Alle veje fører til … Rom” (grafisk roman, 2026) 130

Opgaver 144

Perspektivtekster 146

29 KANONFORFATTERE

OG TO GENRER 149

Rigsfællesskabets mundtlige traditioner

Om genren 150

Folkevise: “Torbens datter” (mundtligt overleveret, nedskrevet i 1641) 152

Opgaver 155

Folkevise: “Hr. Bøsmer i elverhjem” 156

Opgaver 161

Folkeeventyr: “Pigen, der blev bundet i ord” 162

Opgaver 165

Myte: “Havets moder” (grønlandsk) 166

Opgaver 170

Sagn: “Sælkvinden” (færøsk) 171

Opgaver 174

Perspektivtekster 175

Islandske sagaer 1200-1400

Om genren 176

Snorri Sturluson: Egils saga (ca. 1230), uddrag 178

Opgaver 186

Ukendt: Gisle Surssøns saga (ca. 1250), uddrag 187

Opgaver 191

Perspektivtekster 192

Leonora Christina Ulfeldt 1621-1698

Blå bog 194

Jammers minde (1674), uddrag 196

Opgaver 205

Perspektivtekster 206

Thomas Kingo 1634-1703

Blå bog 208

“Ked af verden, og kær ad himmelen” (1681) 210

Opgaver 214

“Sorrig og glæde de vandre til hobe” (1681) 215

Opgaver 218

Perspektivtekster 219

Charlotta Dorothea Biehl 1731-1788

Blå bog 220

Den listige optrækkerske (1765), uddrag 222

Opgaver 231

Mit ubetydelige levnedsløb (1787), uddrag 232

Opgaver 235

Perspektivtekster 236

Johannes Ewald 1743-1781

Blå bog 238

“Da jeg var syg” (1771) 240

Opgaver 243

“Rungsteds lyksaligheder. En ode” (1775) 244

Opgaver 248

Perspektivtekster 249

Thomasine Gyllembourg 1773-1856

Blå bog 250

“Den lille Karen” (1830) 252

Opgaver 263

Perspektivtekster 264

Steen Steensen Blicher 1782-1848

Blå bog 266

“Hosekræmmeren” (1829) 268

Opgaver 281

“Sig nærmer tiden” (1838) 282

Opgaver 284

Perspektivtekster 285

N.F.S. Grundtvig 1783-1872

Blå bog 286

“Dejlig er den himmel blå” (1810) 288

Opgaver 291

“Er lyset for de lærde blot” (1839) 292

Opgaver 295

Perspektivtekster 296

Henrik Ibsen (norsk) 1828-1906

Blå bog 298

En folkefjende (1882), uddrag 300

Opgaver 310

Perspektivtekster 311

Mathilde Fibiger 1830-1872

Blå bog 312

Clara Raphael. Tolv breve (1851), uddrag 314

Opgaver 320

Perspektivtekster 321

Amalie Skram (norsk) 1846-1905

Blå bog 322

“Karens jul” (1885) 324

Opgaver 331

Perspektivtekster 332

J.P. Jacobsen 1847-1885

Blå bog 334

“To verdener” (1879) 336

Opgaver 341

Perspektivtekster 342

Herman Bang 1857-1912

Blå bog 344

Håbløse slægter (1880), uddrag 346

Opgaver 354

“Frøkenen” (1883) 355

Opgaver 360

Perspektivtekster 361

Selma Lagerlöf (svensk) 1858-1940

Blå bog 362

“Bryllupsmarchen” (1908) 364

Opgaver 369

Perspektivtekster 370

Marie Bregendahl 1867-1940

Blå bog 372

En dødsnat (1912), uddrag 374

Opgaver 388

Perspektivtekster 389

Martin Andersen Nexø 1869-1954

Blå bog 390

“Tyvetøs” (1901) 392 Opgaver 396

Perspektivtekster 397

Karin Michaëlis 1872-1950

Blå bog 398

Den grønne ø (1937), uddrag 400

Opgaver 410

Perspektivtekster 411

Johannes V. Jensen 1873-1950

Blå bog 412

Kongens fald (1901), uddrag 414

Opgaver 417

“Interferens” (1906) 418

Opgaver 421

Perspektivtekster 422

Edith Södergran (finlandssvensk)

1892-1923

Blå bog 424

“Triumf at finnas til” / “Triumf at være til” (1918) 426

Opgaver 429

“Landet som icke är” / “Landet som ikke er” (1925) 430

Opgaver 433

Perspektivtekster 434

Tom Kristensen 1893-1974

Blå bog 436

“Landet Atlantis” (1920) 438

Opgaver 441

Perspektivtekster 442

William Heinesen (færøsk)

1900-1991

Blå bog 444

“Stjerner, mine venner i de dybe grunde” (1930) 446

Opgaver 448

Perspektivtekster 449

Hans Lynge (grønlandsk) 1906-1988

Blå bog 450

Den usynliges vilje (1938), uddrag 452

Opgaver 460

Perspektivtekster 461

Peter Seeberg 1925-1999

Blå bog 462

“Kvinden i floden” (1976) 464

Opgaver 471

Perspektivtekster 472

Klaus Rifbjerg 1931-2015

Blå bog 474

“Livet i badeværelset” (1960) 476

Opgaver 479

Perspektivtekster 480

Vita Andersen 1942-2021

Blå bog 482

“Lykke” (1978) 484

Opgaver 493

Perspektivtekster 494

Henrik Nordbrandt 1945-2023

Blå bog 496

“efterårsdagmåne” (1967) 498

Opgaver 500

Perspektivtekster 501

Dan Turèll 1946-1993

Blå bog 502

“Jeg skulle have været taxachauffør” (1976) 504

Opgaver 508

Perspektivtekster 509

Michael Strunge 1958-1986

Blå bog 510

“Drømmens faner” (1981) 512

Opgaver 514

“Natmaskinen” (1981) 515

Opgaver 518

Perspektivtekster 519

Pia Juul 1962-2020

Blå bog 520

“Men jeg ville heller ikke det jeg ville” (1993) 522

Opgaver 524

“Grønt lys” (2005) 525

Opgaver 529

Perspektivtekster 530

Yahya Hassan 1995-2020

Blå bog 532

“BARNDOM” (2013) 534

Opgaver 536

“DET SJETTE OPHOLDSSTED” (2013) 537

Opgaver 539

Perspektivtekster 540

LITTERATURLISTE 542

Primærlitteratur 542

Moderniseringer 544

Sekundærlitteratur 544

Billedliste 545

OM FORFATTERNE 547

FORORD DET TIL DANSK –KANON-ANTOLOGI

Eleverne på de gymnasiale uddannelser – og vi alle! – fik i efteråret 2025 en ny litterær kanon, Kanon 2025. Den består af to kanonlister: en obligatorisk med syv forfattere og en såkaldt bruttoliste, der rummer 29 forfattere og to genrer, nemlig rigsfællesskabets mundtlige traditioner og de islandske sagaer. Fra bruttolisten skal der arbejdes med mindst 12 forfattere og/eller genrer i danskundervisningen.

Det til dansk – Kanon-antologi præsenterer en samling af litterære tekster af hver af de 36 kanonforfattere, uddrag af islandske sagaer samt et udvalg af folkeviser, folkeeventyr, sagn og myter, der belyser rigsfællesskabets mundtlige traditioner. Tilsammen udgør antologiens tekster noget af den ypperste skønlitteratur, der er frembragt i Norden. Litteratur, der kan åbne elevernes øjne for danske, færøske, grønlandske, norske, islandske, svenske og finlandssvenske verdener. Teksterne giver tilsammen et overblik over mere end tusind års kultur-, ånds- og litteraturhistorie og tilbyder eleverne en forståelse af, hvilken verden vores forgængere boede i, hvordan de levede, drømte, tænkte, troede og følte.

Det er et vigtigt formål med Det til dansk – Kanon-antologi at vække elevernes læseglæde og lyst til at fordybe sig i skønlitteraturen. I Det til dansk – Kanon-antologi møder eleverne en bred palet af genrer og former: fx noveller, lyrik, uddrag af skuespil og romaner, kunsteventyr, taler, selvbiografi, hyldestdigt, salmer og sange. Teksterne spænder fra det elementært spændende, rystende og overraskende til det mere filosofiske, reflekterende og tankevækkende. Fra fortællinger med en tydelig begyndelse, midte og slutning, til form- og sprogeksperimenter, der rykker ved vores forestillinger om, hvordan tilværelsen ser ud, og hvordan det kan lade sig gøre at skrive den frem. Med andre ord: om de mange fascinerende former, skønlitterære tekster kan antage.

Forfatterportrætter, blå bøger og tekster med perspektiv

I Det til dansk – Kanon-antologi præsenteres hver af de syv obligatoriske kanonforfatterskaber med et portræt, der sætter en biografisk og historisk ramme for de litterære tekster og giver en fornemmelse af den samtid, de skrev i og om i deres tekster. Alle øvrige kanonforfattere introduceres med en blå bog, der i kort form giver biografiske oplysninger og fremhæver centrale værker.

Herefter følger tekster af den pågældende forfatter. Hver tekst præsenteres med en manchet, der ridser konteksten op og peger eleverne ind i teksternes univers. Efter manchetten er der oplistet en række #hashtags, som angiver et udpluk af de motiver og temaer, man kan finde i teksten, fx #fattigdom, #havet eller #barndom. Disse hashtags har flere funktioner: For eleverne kan de være en hjælp til at fokusere deres læsning. Men de kan desuden bruges til at finde idéer og tekster til større skriftlige opgaver og til at opspore velegnede tekster til en perspektivering i analyserende opgaver eller som idébank ved den skriftlige prøve. For læreren kan de være en hjælp, når der skal laves fokusspørgsmål, tilrettelægges tematiske forløb eller udvælges beslægtede tekster fra forskellige perioder.

Som en afrunding på hvert kanonforfatterskab eller genre foreslås en række perspektivtekster som en mulig indgang til at arbejde med kanonforfatterne og deres tekster. Perspektivteksterne vil typisk være fra andre perioder, men have samme tematik. Netop denne samtale mellem tekster fra forskellige tider kan være en inspirerende måde at bygge bro mellem den ældre og nyere litteratur på. At bruge ældre tekster som en nøgle til at forstå de temaer, der fylder i dag. Og omvendt: at forstå den ældre litteratur gennem vores nutid og tidens forfattere.

For at gøre teksterne indbydende og til at gå til er retskrivningen moderniseret, og svære ord er forklaret. Svensk lyrik findes både på originalsproget og i dansk oversættelse, så eleverne får mulighed for at fornemme og arbejde med digtenes rytmer og klange. Nogle tekster er undergået yderligere modernisering med henblik på at gøre dem tilgængelige for de unge læsere – med respekt for den originale tekst. Disse tekster er anført i listen bagerst i bogen over moderniseringer. De ældre tekster er oplæst af professionelle oplæsere, og oplæsningerne er frit tilgængelige via QR-koder i bogen.

Brug kanon-antologiens tekster i timerne

Det til dansk – Kanon-antologi kan læses og indgå i danskundervisningen på mange forskellige måder, på alle klassetrin og i alle skoleformer. Man

kan fx fordybe sig i et kanonforfatterskab, hvor man inddrager en eller flere tekst(er) fra antologien og bogens kanonforfatterportræt eller blå bog. Man kan læse en kanonforfatters tekst og sammenholde den med en tekst med samme tema fra en anden tid ved at gå på jagt efter de perspektivtekster, der foreslås i forbindelse med hvert forfatterskab. Og man kan selvfølgelig læse enkeltstående tekster af kanonforfatterne i deres helt egen ret. Uanset didaktisk tilgang viser manchetter til alle uddrag vej ind i teksten eller tekstuddraget og kontekstualiserer det, og #hashtags i forlængelse af manchetterne anslår tekstens tematiske univers.

Litteraturen skal opleves, føles og undersøges fra forskellige vinkler og perspektiver. Derfor er der til alle tekster i Det til dansk – Kanon-antologi udarbejdet opgavesæt, som har fokus på tekst, temaer og tid:

• Tekst – eleverne kommer ind i teksten: Opgavesættets spørgsmål er tekstnære og tager sigte på, at eleven får arbejdet med væsentlige tekstanalytiske områder.

• Tema – eleverne kommer ned i teksten: Opgavesættets spørgsmål sætter fokus på de temaer, som bringes i spil i teksten. Ofte er der her et kreativt, oplevelsesorienteret og/eller undersøgende aspekt, der anlægger en fortolkende og sammenfattende tilgang til teksten. Der kan evt. relateres til genreforhold.

• Tid – eleverne kommer ud af teksten: Opgavesættets spørgsmål har en perspektiverende og/eller diskuterende karakter, herunder spørgsmål, som lægger op til litteraturhistorisk arbejde, så teksten sættes i relation til sin tid og evt. andre tidsperioder.

Mange muligheder og meget mere materiale

Det til dansk – Kanon-antologi er en del af dansksystemet Det til dansk. Her findes også det digitale bibliotek Det til dansk – Bibliotek, som indeholder over 150 forfatterportrætter og blå bøger, som giver indblik i forfatternes værk og liv, og mere end 250 litterære og nonfiktive tekster fra oldtiden til i dag, som løbende opdateres med nye værkuddrag. Alle tekster er forsynet med introducerende manchetter og gloser, der gør det enkelt og let for eleverne at komme i gang med læsningen. Ældre tekster er gengivet i moderne retskrivning. Det store og alsidige tekstkorpus i Det til dansk – Bibliotek giver mange muligheder for at lave tematiske læsninger, hvor ældre tekster møder nye tekster, herunder den nyeste litteratur, som er rigt repræsenteret. Perspektivtekster kan findes i kanon-antologien og/ eller biblioteket.

Det til Dansk – Kanon-antologi kan med fordel læses sammen med Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’ om dansk litteraturs hovedlinjer fra de første skriftlige vidnesbyrd og frem til i dag. Her nytænkes formidlingen af fortidens forfatterskaber og fortællinger på en oplevelsesorienteret og levende måde, hvor man både kan læse om, lytte til og sanse litteraturhistorien. Ved at knytte an til den litteraturhistoriske fremstilling får eleverne de grundlæggende forudsætninger for at forstå forfatterne og deres værker, temaer og stil. Det er med til at udvide perspektivet på både kanonforfatterne, de to genrer – rigsfællesskabets mundtlige traditioner og islandske sagaer – og de enkelte tekster.

I dansksystemet finder man også Det til dansk – Kanonværker, en serie af trykte, skønlitterære bøger, der inviterer til et værkbaseret arbejde med kanonforfatterne og de to genrer. En række af seriens udgivelser er sammensat af flere tekster fra forskellige udgivelser, der er udvalgt, så de har et fælles tema og derfor kan læses som et værk. Her kan eleverne fx fordybe sig i emner som ‘Hjemstavn’, ‘Klasse og identitet’, ‘Vanitas’, ‘Havet’, ‘Hankøn’, ‘Kaos’, ‘Myte og realisme’ og ‘De udsatte’.

Alle bøger i Det til dansk – Kanonværker indledes med en kort og letlæselig introduktion, der både rammesætter og åbner veje ind i forfatterskabet: til kanonforfatterens tilværelse og tekster, tematik og stil, til den periode, som værket er blevet til i, til selve værket og dets betydning i samtid eller nutid – og endelig en opfordring til at læse det! I de to bøger, der behandler rigsfællesskabets mundtlige traditioner og de islandske sagaer, vil fokus af gode grunde ikke være på forfatterskabet, men på genre og teksternes overlevering. Værkintroduktionerne er skrevet i øjenhøjde med eleverne og lige til at gå til.

Der er udarbejdet opgavesæt til alle bøger i serien Det til dansk – Kanonværker, som har fokus på tekst, temaer og tid.

Rigtig god fornøjelse!

Christian Smidt Alenkjær, Mischa Sloth Carlsen, Birgitte Darger, Bilbo Egelund, Nikolaj Elf, Nicolai Rekve Eriksen, Lisbeth Maria Hansen, Felix Thorsen Katzenelson, Helle Juhl Lassen, Kamilla Löfström, Maren Aarup Schjørring, Lotte Prætorius, Ditte Eberth Timmermann, Karen Wagner og Mimi Olsen (red.)

April 2026

DANSKSYSTEMET

DET

TIL DANSK

Det til dansk er et samlet multimodalt og gennemdidaktiseret dansksystem målrettet de gymnasiale uddannelser, som dækker læreplanerne fra 1. til 3. g. Det består af fire hovedudgivelser med tilknyttede træningsmoduler og undervisningsforløb i fagpakken til dansk:

Det til dansk – Grundbog

• Dækker danskfagets centrale begreber, teorier og metoder inden for fagets tre perspektiver: litteratur, sprog og medier.

• Indeholder mere end 70 flipped learning­videoer, som formidler det faglige stof på en praksisnær og motiverende måde.

• Fokus på kompetencerne “Læs godt”, “Skriv godt” og “AI i dansk”.

• Træningsmoduler i danskfaglige begreber, sproglig korrekthed og i at skrive sammenhængende tekster.

• Forløb, der stiller skarpt på hovedgenrer og hovedemner inden for danskfagets tre perspektiver, fx forløb om epik, lyrik, drama, sprog, retorik og argumentation samt levende billeder.

• Fås som webBog og trykt bog med tilknyttet Videotek

Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’

• Dækker de litteraturhistoriske perioder fra oldtiden til i dag og kan både læses og høres – enten på langs, dvs. kronologisk, eller på tværs i temaer, fx i et teknologispor eller et idéhistorisk spor fra før og til nu.

• Nytænkt i sin formidling med en oplevelsesorienteret, sansenær og undersøgende tilgang, et bredt tekstbegreb, masser af kontekst og perspektiv på tekster og forfatterskaber.

• Samtænkt med Det til dansk – Bibliotek, der indeholder et stort udvalg af litterære og non­fiktive tekster fra alle de litteraturhistoriske perioder med tilknyttede opgaver, som har fokus på tekst, tema og tid.

• Fås som webBog og trykt bog med tilknyttet Audiotek.

Det til dansk – Kanon-antologi

• Litterære uddrag af alle 36 kanonforfattere og to genrer, der alle er rigt gloseret og indledes med en introducerende manchet.

• Ældre tekster er opdateret til moderne retskrivning og nogle er yderligere moderniseret med henblik på at gøre dem tilgængelige for unge læsere.

• De ældre tekster er oplæst af professionelle oplæsere, og oplæsningerne er frit tilgængelige via QR­koder i bogen.

• Til de syv obligatoriske kanonforfattere er der tilknyttet nyskrevne forfatterportrætter, og der er en blå bog til alle øvrige kanonforfattere.

• Alle litterære tekster er didaktiseret med opgavesæt med fokus på tekst, tema og tid, og til alle forfatterskaberne er der forslag til perspektivtekster, som findes i Det til dansk – Bibliotek.

• Fås som trykt bog.

Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 - nyeste tid’

• Litterære temaer og strømninger i nyere tids litteratur med perspektiveringer til andre kunstarter, som præsenteres i faglige artikler, podcasts, formidlingsfilm og værkfilm.

• Litterære temaforløb med engagerende, anvendelsesorienterede didaktiske tilgange og elevaktiverende opgaver.

• Tilknyttede tekstuddrag fra litterære værker i Det til dansk – Bibliotek.

• Fås som webBog.

Det til dansk – Bibliotek

• Digitalt bibliotek med ca. 250 rigt gloserede litterære og nonfiktive tekster fra oldtiden til i dag, som løbende opdateres med nye værkuddrag. Ældre tekster er i biblioteket gengivet i moderne retskrivning.

• Indeholder over 150 forfatterportrætter og blå bøger samt 80 elevhenvendte opgavesæt til et bredt udvalg af de litterære tekstuddrag med fokus på arbejdet med tekst, tema og tid.

• Litterære forløb opdateres løbende med nye værker i samarbejde med Lindhardt og Ringhof.

• Biblioteket knytter an til de øvrige udgivelser i Det til dansk.

• Fås som webBog.

* LUDVIG HOLBERG 1684–1754

* H.C. ANDERSEN 1805–1875

* SØREN KIERKEGAARD 1813–1855

* HENRIK PONTOPPIDAN 1857–1943

* KAREN BLIXEN 1885–1962

* TOVE DITLEVSEN 1917–1976

* INGER CHRISTENSEN 1935–2009

LUDVIG HOLBERG

BLÅ BOG

Født: 3. december 1684, Bergen, Norge

Død: 28. januar 1754, København

Udvalgte udgivelser:

• Introduktion til de fornemste europæiske rigers historier fortsat indtil disse sidste tider, historisk fremstilling, 1711

• Peder Paars, digt, 1719-20

• Den politiske kandestøber, komedie, opført 1722

• Jean de France eller Hans Frandsen, komedie, opført oktober 1722, trykt 1723

• Jeppe på bjerget eller den forvandlede bonde, komedie, 1723

• Første levnedsbrev, selvbiografi, 1728

• Erasmus Montanus eller Rasmus Berg, komedie, 1731

• Niels Klim. Den underjordiske rejse, roman, 1741

• Epistler, essays, 1748-1754.

Lyt til forfatterportrættet

DANSK LITTERATURS FADER

prx.dk/tv85k

tyranni: undertrykkelse.

Ludvig Holberg regnes ofte som den danske litteraturs fader på grund af hans enorme indflydelse på det danske sprog og litterære tradition. Han er særligt kendt for sine komedier, der gennem humor og satire udstiller menneskets ufornuft på en måde, så vi kommer til at grine og gennem latteren bliver klogere på os selv og den verden, vi lever i. Holbergs forfatterskab breder sig over et væld af genrer fra komedierne til romaner, til videnskabelige historiske fremstillinger og små essays (epistler) med humor og morale. Med sit omfattende virke bliver Holberg en vigtig stemme i sin samtid, og han er med sine værker med til at udbrede oplysningstidens idéer om fornuft og uddannelse i Norden.

Holberg er født i Bergen i Norge i en velhavende familie. Efter forældrenes død bor han hos moderens bror, indtil han får mulighed for at læse på universitetet. Norge er på dette tidspunkt en del af det dansk­norske rige, og universitetet ligger i København, hvor Holberg som 19­årig får sin første eksamen i filosofi og teologi.

Gennemgående i Holbergs liv er hans virkelyst. Han bliver ikke gift og får ikke børn. Han lever som professor på universitetet, som godsejer og som forfatter. Han oparbejder på baggrund af dette en meget stor formue, som han ved sin død testamenterer til Sorø Akademi, hvor han også ligger begravet.

En ufornuftig bonde og kloge kvinder

Holberg er en af de første forfattere i Danmark, som beskriver bondens liv og verden. Bonden Jeppe i komedien Jeppe på bjerget eller den forvandlede bonde (1723) er en stakkel. Alle er efter ham, han får bank af sin kone og udnyttes af herremanden, baronen. Før vi møder ham i komedien, har han været i krig, indkaldt som soldat, og Jeppe er på mange måder en ødelagt mand – og han drikker.

Uskolet, dum og fordrukken og samtidig en karakter, vi kan leve os ind i, sådan har Holberg skabt Jeppe. I komedien bliver Jeppe offer for en grov spøg, da en gruppe herremænd finder ham fuld på en mødding og beslutter sig for, at det kunne være sjovt at gøre Jeppe til baron for en dag. De magtfulde og rige herremænd trækker Jeppe hjem til herregården, hvor han vågner i baronens seng. Først er Jeppe noget forvirret over situationen, men med sin nyvundne magt udvikler han sig hurtigt til en tyran, der hundser med tjenestefolkene og truer folk med bank og hængning. Holbergs morale er klar: Faren ved at give bonden magten er, at han ikke forstår at bruge den med fornuft. For ufornuft er tyranni•, og i et tyranni hersker vilkårligt magtmisbrug.

Holberg mener, at samfund bør styres af de fornuftige, de belæste, som gør nyttig brug af tidens viden.

Derfor var Holberg også imod, at kvinder blev betragtet som ringere end mændene. Holberg er berømt for, i en periode hvor det modsatte var normen, at fremstille kvinder som lige så kloge som mænd. Nogle gange klogere. I komedien Jean de France eller Hans Frandsen (1723) er to fædre

så ufornuftige, at de vil tvinge et ægteskab igennem med den enes søn og den andens datter. Problemet er bare, at de to ikke elsker hinanden. Datteren Elsebet elsker en anden mand i byen, og sønnen Hans forelsker sig i sig selv og det franske efter et ophold i Paris, hvor han skifter navn til Jean de France.

Den, som står klar til at ordne sagen, er tjenestepigen Marthe. Hun er nemlig den klogeste. Hun argumenterer med saglige påstande og belæg, har viden, og så kan hun lave intriger•, der får virkeligheden til at blive, som hun og de forelskede ønsker det. Hun går imod magten hos forældrene, får alle til at grine af den selvoptagede Jean og sikrer, at de rigtige får hinanden. Undervejs må tilskuerne grine af de mænd, der ingenting fatter, når Marthe og fornuften ruller sig ud.

Det er hos Holberg altid det afbalancerede, der ender med at få det sidste ord. Fornuften taler i slutningen af komedien Erasmus Montanus (1731) om den unge bondesøn, der vender hjem fra studier i København og fejlagtigt tror, at hans viden skal bruges til magtspil. Den besindige løjtnant siger i 5. akt, 5. scene, at noget helt andet har værdi:

For den sunde filosofi lærer os at vi bør dæmpe og stille tvistigheder, at stå fra vore meninger så tit vi overbevises af den ringeste at være vildfarende.

Med det mener han, at det er vigtigt, at man som menneske er villig til at se indad, ændre synspunkt og erkende fejl.

Holberg og verden

Holberg læser og taler de store europæiske sprog. Han rejser gennem det meste af det vestlige Europa. Bøger opdaterer ham hurtigt i samtidens store engelske, franske og spanske tanker. Han læser romaner, digte, filosofi, historiske fremstillinger og leksikon. Holberg deltager i datidens europæiske vidende, nysgerrige og diskuterende offentlighed.

Holberg skriver sine mange komedier i første halvdel af 1700­tallet, og de bliver opført for Københavns borgerskab. Der bliver etableret en dansk teaterscene i Grønnegade i København med en fast trup af skuespillere, og for første gang kan almindelige mennesker gå i teatret og se et stykke, hvor sproget er dansk. Før var det normalt, at teatrene spillede teaterstykker på fransk eller tysk.

Inspirationen har han fået fra sit møde med to meget vigtige teatertraditioner i Europa: det franske klassicistiske teater og det folkelige italienske teater, som hedder commedia dell’arte. Fra det klassiske teater har han bl.a. idéerne om den stramme opbygning i fem akter med en konflikt, der stiger og løses mod slutningen. Fra commedia dell’arte stammer den grove spøg, de sjofle passager og de faste karakterer: faderen, moderen, det unge par, tjenestefolkene.

Den internationale inspiration ses også i romanen Niels Klim. Den underjordiske rejse fra 1741, der har forbilleder i tidens udenlandske rejseromaner. Romanen tager fat i nogle af de store spørgsmål, der diskuteres i samtiden, fx om det gode samfund, og den bliver en salgssucces, selvom – eller måske netop fordi – den er på kanten af, hvad man kan tillade sig at sige uden at blive forbudt af den kongelige censur i det enevældige Danmark.

intrige: snedig eller ondskabsfuld plan.

Lyt til Jean de France

eller Hans Frandsen

LUDVIG HOLBERG: JEAN DE FRANCE ELLER HANS FRANDSEN

(1723), UDDRAG

prx.dk/ve6v3

I Holbergs komedie Jean de France eller Hans Frandsen skal Hans, søn af Frands, giftes med Elsebet, som er datter af Frands’ ven Jeronimus. Giftermålet har fædrene bestemt. Hans kommer hjem fra en længere rejse til Frankrig og kalder sig “Jean de France”, opfører sig arrogant og taler en uforståelig blanding af dansk og fransk. Jeronimus giver Frands to uger til at få sin søn til at opføre sig som en ordentlig svigersøn, ellers vil han bryde ægteskabsaftalen. Teaterstykket handler om denne konflikt. Konflikten kompliceres yderligere, fordi Elsebet elsker en anden ung mand i byen, Antonius, og derfor slet ikke ønsker at blive gift med Hans/Jean de France. Hendes tjenere Marthe og Espen går derfor i gang med at hjælpe hende. Det gælder for dem om at få Hans/Jean de France til at blive ved med at opføre sig som en tosse, så fædrene opgiver deres plan.

Det første uddrag er fra 2. akt, hvor Espen og Marthe finder på en intrige, der skal få fædrene til at give Elsebet lov til at gifte sig med Antonius. I uddraget af 3. akt møder vi Hans/Jean de France og hans tjener Pierre.

#ægteskab #fornuft #komedie #køn #oplysning #ungdom

Kort resumé af komedien

1. akt

Hans, søn af Frands, skal giftes med Jeronimus’ datter Elsebet. Hans kommer hjem fra en rejse på 15 uger til Frankrig og kalder nu sig selv for ‘Jean de France’ og taler en uforståelig blanding af dansk og fransk. Jeronimus giver Frands to uger til at ændre på sin søns opførsel, ellers vil han bryde ægteskabsaftalen.

2. akt

I anden akt introduceres Elsebet og Antonius, som er komediens unge forelskede. Det er umuligt for dem at blive gift, fordi Elsebet er lovet væk til Jean. Sammen med de to tjenestefolk Marthe og Espen planlægger de en intrige, der skal forhindre det planlagte ægteskab mellem Jean og Elsebet. Intrigen går i gang.

3. akt

Marthe udgiver sig for at være en fransk dame, Madame la Fleche, og hendes kammertjener er Espen i forklædning. De bilder Jean ind, at han og madamen tidligere har truffet hinanden i Paris. Jean, der aldrig har hørt om Madame la Fleche (fordi hun ikke er en virkelig person), snydes og aftaler et møde, hvor han narres til at bære et billede af Madame om halsen, fordi det skulle være mode i Paris.

4. akt

Jean forelsker sig i Madame. Jeronimus og Frands slår hånden af Jean og hans tjener Pierre og indgår en ny ægteskabsaftale. Antonius og Elsebet får hinanden, og intrigen er lykkedes.

5. akt

Jean og Pierre farer ud i verden, kun med deres fantasterier på lommen. Frands og Jeronimus lægger planer for deres yngre børns ægteskab.

kurtisere: flirte, lægge an på.

mammaselle: fordansket form af mademoiselle (frøken på fransk).

karosse: hestevogn.

lakaj: tjener.

intrige: snedig eller udspekuleret plan.

hob: bunke.

dosmer: fjols.

forlibt: forelsket.

Paris og Helene: reference til Homers antikke græske epos Iliaden. Den trojanske prins Paris forførte og bortførte Helene, dronningen af Sparta, hvilket udløste den trojanske krig. Her brugt om Antonius og Elsebet.

votum: (fra latin) stemme.

skæmte: lave sjov med.

kaprice: indfald, fiks idé.

svogerskab: familieforbindelse gennem giftermål.

2. akt, uddrag

Scene 2

(Marthe, Espen)

Marthe: Snak for din æske! Lad os komme til arbejdet mens vi er alene. Den kostbare tid går bort.

Espen: Jeg er min tro ikke i humør til at kurtisere• nu, mammeselle•.

Marthe: Fy, fy, din slyngel! Du tror da vel ikke, at jeg er lysten. Når jeg vil den vej, går jeg til dem som er andre folk end du. Når jeg har lyst til sådant, kan jeg få ti karosser• hvis jeg vil, med herrers lakajer• at afhente mig. Det arbejde jeg nu mente, var at spekulere på nogle intriger•.

Espen: Ja, først nu forstår jeg meningen.

(De går og spadserer frem og tilbage)

Marthe: Espen, er du snart klar med din lektie?

Espen: Ja, jeg har en idé om at franarre den gamle Jeronimus en hob• penge.

Marthe: Ej, din dosmer•, det er så gammeldags. Det har du stjålet af en gammel komedie. Nej, jeg har et andet middel, som er bedre. Lad os kalde de forlibte• folk ind igen og høre deres overvejelser omkring det. Hej, kom ind igen, Paris og Helene•, at høre på dommen!

Scene 3

(Elsebet, Marthe, Espen, Antonius)

Elsebet: Her er vi, lad os nu høre, hvad I har sammenspundet.

Marthe: Vi rådsherrer har fundet for godt, efter de fleste votummer•, at fordi det er en stor synd at sætte sig imod sine forældres vilje, så er det bedst, at jomfru Elsebet slår den anden kærlighed ud af sit sind og binder sig til den, som hendes fader har givet løfte til.

Elsebet: Ak, du skæmter• med mig.

Marthe: Ja, det er også kun skæmt. For jeg holder på, at man i de sager ikke må rette sig efter forældrenes kaprice•. De tænker kun på deres egne interesser, at de kan komme i svogerskab• med visse folk, som de tænker at nyde tjeneste af, og i den interesse ofrer de tit og ofte deres børns velfærd. Unge mennesker derimod har mindre sådant for øjne, men udvælger de personer til ægtefælle, som de tænker at leve fornøjede med, og elsker kun for at elske. Er det ikke også hans mening, hr. kollega?

Espen: Jomænd er det så.

Marthe: Hvis jeg var assessor• i en ret med dig, ville det gå mig som de habile dommere, der har en dosmer ved deres side, nemlig at jeg altid havde 2 vota.

Espen: Forstår du latin, Marthe?

Marthe: Lige så meget som du.

Espen: Ved du så, hvad det er: Mulier taceat in ecclesia•?

Marthe: Nej, det ved jeg ikke.

Espen: På dansk lægger man det således ud, at sådan en so som du er, må tage vare på din rok og ten• og ikke tænke på at blande dig i sager, som naturen har skabt til mig og andre mandspersoner.

Marthe: Det skal du ikke sige, Espen! Den tid tør komme, at man ser mere på hoveder end på køn, mere på dygtighed end på navne. Når begge vores forstand bliver lagt i vejeskål, og jeg bliver beskikket• til at være herredsfoged, så kan du ikke blive højere end en æblekælling•.

Antonius: Ak, jeg beder, lad os komme til sagen, og driv ikke tiden bort med sådan snak.

Marthe: Så lad Espen tale. For han har fundet på en herlig plan.

Espen: Ej, Marthe, plag os da ikke så længe, men sig hvilket middel du har fundet til at hjælpe disse kære børn med.

Marthe: Vil du så først tilstå, at du er en dosmer?

Espen: Skam der gør•.

Elsebet: Ak, lille Espen, kan du ikke for min skyld stille sige, at du er en dosmer?

Espen: Ja, jeg er en dosmer så, er det fint nu?

Marthe: Hvad enten du mener det eller ej, så er det dog sandt. Han gik og spekulerede en halv time ligesom på en præken, og endelig kom han frem med en gammel skimlet• intrige, som alle komedier er fulde af. Min plan derimod består deri: I har hørt, at Hans Frandsen er så indtaget af det, som er fransk, at hvis det var på parisisk mode at gå på gaden uden bukser ved højlys dag eller at hænge sig selv, så gjorde han også det. Nu ved I, at jeg har tjent under en fransk kok i Pilestræde i 3 år og imidlertid lært så meget fransk, som jeg har behov for til daglig brug. Jeg vil give mig ud for en fransk dame, der for nylig er kommet fra Paris og er forlibt i Hans Frandsen. Hvad der videre sker, vil tiden vise, lad mig kun råde. Espen skal være min kammertjener.

Elsebet: Så må vi straks hen at klæde jer ud.

Antonius: I skaffer, min hjerte jomfru, Marthe klæder. Jeg skal forsyne Espen.

Espen: I må ikke sige Espen mere, men hr. kammertjener.

Antonius: Så gå nu, hr. kammertjener!

assessor: dommer.

mulier taceat in ecclesia: (latinsk citat fra Biblen) en kvinde skal tie i forsamlingen.

rok og ten: redskab til at spinde garn.

beskikket: udnævnt.

æblekælling: (nedsættende) æblesælgerske.

skam der gør: benægtende udsagn.

skimlet: muggen.

skavank: skade.

Garsong: (fransk: garçon) dreng, tjener (brugt som hundenavn).

Soldan: (fra fransk) sultan (brugt som hundenavn).

mær:

tøjte, kælling (forveksles med det franske ord for mor: mére).

matrasse: (fransk: maitresse) min elskede.

anslag: fjendtlig plan.

Scene 4, uddrag

(Arv, Antonius, Elsebet)

Arv: Alting i huset må danse efter Hans Frandsens pibe. Han regerer over mutter, og mutter igen over husbond.

Antonius: Den karl må jo være ganske gal.

Arv: Jeg tror nok, at han har fået en skavank• i hovedet i Frankrig. Han gi’r mig et hundenavn og kalder mig Garsong•. Hvis han kalder mig Garsong igen, skal jeg min tro svare: “Ja, Soldan•!” For jeg er døbt Arv Andersen, det kan jeg bevise af kirkebogen. Men hvad skal jeg endelig sige, når hans mor tåler, at han kalder hende mær•, hvilket er endnu værre. Hvis Jeronimus fik at vide, hvad han kalder hans datter, tror jeg nok, at han fik en banket ryg.

Antonius: Hvad kalder han hende?

Arv: Jeg er bange for, at I siger det til nogen igen.

Antonius: Nej, jeg skal min tro ikke.

Arv: Han kalder hende sin matrasse•. Det er sandt nok, en kone er på visse måder en dyne i sengen, men det er dog så foragteligt at kalde hende sin dyne eller matrasse. Og så er de tilmed ikke gift endnu. Men jeg må løbe.

Scene 5

(Elsebet, Antonius)

Elsebet: Det er forskrækkeligt med de forældre, der lader sig regere sådan af et galt barn.

Antonius: Min allerkæreste jomfru, lad ham kun løbe gal, des bedre er det for os. For de dårligste nyheder for mig var at høre om hans forbedring.

Elsebet: Ak, min hjerte Antonius, al vor lykke ligger i Espens og Marthes hænder. Der er en slags urimelig ærlighed hos min far. For selv hvis han ser min ulykke for øjnene, så vil han ikke bryde sit løfte. Han siger det er ikke for personens skyld, men for familiens.

Antonius: Men hvis nu Marthes og Espens anslag• ikke lykkes, og Jeronimus ikke er til at rykke fra sin plan, hvad vil jomfruen så gøre?

Elsebet: Ej, min hjerte Antonius, plag mig ikke mere med sådanne spørgsmål. Jeg har jo sagt en gang, at jeg hellere vil ... men der kommer min far, løb bort så snart som I kan.

Scene 6

(Jeronimus, Elsebet)

Jeronimus: Hej så, Pimpernille! Har du ikke andet at bestille end stå at koge i døren og se efter, hvor mange unge karle, der går forbi? Jeg hedder Jeronimus, jeg, og ikke Frands Hansen. Tænk ikke, at du må have den frihed som hans børn. Havde jeg sådan en søn som Hans Frandsen, så skulle jeg smukt vride hovedet om på ham.

Elsebet: Men min hjerte fader, når nu han er så uskikkelig• hvorfor vil I da binde mig til ham?

Jeronimus: Vil du også ræsonnere•? Vil du også spørge, hvorfor jeg gør en ting? Det må være nok for dig, at jeg vil have det sådan. Vi kommer i det mindste i en smuk familie derovre. Det er et svogerskab, som ikke er at forkaste. For Frands Hansen er ikke alene en ærlig, men endda en bemidlet mand. Tilmed har jeg givet mit løfte bort, som jeg ikke gerne bryder.

Elsebet: Min hjerte papa!

Jeronimus: “Papa! Papa!” Vil du nu også tale fransk? Hvis du kommer med den “papa” igen, skal manglestokken• ikke være god ved dig. Hvad ville du ellers sige?

Elsebet: Jeg ville kun sige dette, at Frands Hansen er en skikkelig mand, men jeg skal ikke giftes med ham, men med hans søn, som er et uskikkeligt menneske, om hvem jeg allerede har hørt en hob gale historier, siden han kom hjem.

Jeronimus: Der kan man bare se, hun er begyndt at ville vide nyt! Skynd dig, ind og sy på din ramme, det er nok så godt. Jeg har allerede hørt så mange historier. Der kan man bare se! Skal du begynde at vide historier? Jeg kan lade dig vide dette, Elsebet, at du skal have bryllup den kommende uge. Jeg er mand for at holde både dig og Hans Frandsen i kort snor. Fluks ind. (...)

uskikkelig: uanstændig, opføre sig upassende.

ræsonnere: tænke, være fornuftig.

manglestokken: vaskeredskab, her brugt som strafferedskab.

OPGAVER

JEAN DE FRANCE ELLER HANS FRANDSEN (1723)

Tekst

• Del klassen i to oplæsningscirkler. Fordel rollerne mellem jer, og læs uddragene af 2. og 3. akt højt. I kan skifte oplæser undervejs. Læs ikke for hurtigt. Det tager tid at forstå, hvad de siger til hinanden, og hvad der sker. Diskutér undervejs: Hvilke ord er svære at forstå? Find evt. ordforklaringer i Holbergordbogen (prx.dk/kmbxd).

• Find de tre steder, I synes er de vigtigste for at kunne analysere pointerne i uddragene. Del nu de tre steder med den anden læsecirkel. Sæt jer i en inder­ og en ydercirkel med ansigtet mod hinanden, så alle får en makker, og læs stederne højt for hinanden.

• Analysér sammen med jeres makker: Hvad sker der egentlig i de uddrag, I har læst op? Hvad er personernes værdier (brug citater)? Hvem har magten og styrer begivenhederne? Er der noget, der undrer jer?

Tema

• Hvilke værdier vinder i teaterstykket? Find mindst tre citater, hvor I oplever, at her bliver de vigtigste pointer fremlagt.

• Analysér argumentationen hos de mest talende personer i stykket. Find påstande og belæg.

• Skriv Jeans forsvarstale til en udvalgt person i stykket. Jean må appellere med etos, logos og patos og skal argumentere med brug af belæg og gendrivelse. Få evt. hjælp af en chatbot til at krydre jeres udkast til Jeans forsvarstale med ord fra 1700­tallet.

Tid

• Holbergs teaterstykker var meget populære i 1700­tallet og er det også i dag. Giv en karakteristik af den måde, Holberg lever op til genren komedie på.

• Holberg er præget af oplysningstidens dyrkelse af fornuften. Hvordan kan man i uddraget se eksempler på, at Holberg prøver at få tilskuerne til at forstå, hvad der er fornuftigt?

• Gå sammen to og to, og skriv en nutidig dialog, der minder om den samtale, Jean og Pierre har i 3. akt, scene 1. I må selv bestemme, hvor den skal foregå, og hvilke personer der taler sammen, men kernen i samtalen skal minde om den. Fremfør de små dialoger for hinanden i klassen. Diskutér, om Holberg er relevant i dag.

PERSPEKTIV

TIL ANDRE TEKSTER

Sæt Ludvig Holbergs forfatterskab i relation til andre tekster fra fortid, samtid eller nutid.

Jean de France eller Hans Frandsen (1723)

• Charlotta Dorothea Biehl: Den listige optrækkerske, 4. akt (1765) #komedie #ægteskab #køn

• Line Knutzon: Først blir man jo født (1994), uddrag #komedie #humor

Niels Klim. Den underjordiske rejse (1741)

• Carsten Niebuhr: Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande (1774­1778), uddrag #rejse #kultur #detfremmede

• Maren Uthaug: 11% (2022), uddrag #køn #dystopi #sciencefiction

• Læs flere tekster af Ludvig Holberg i biblioteket.

• Perspektivtekster, der ikke optræder i kanonantologien, kan findes i biblioteket.

prx.dk/4h9mv

RIGSFÆLLESSKABETS MUNDTLIGE TRADITIONER

ISLANDSKE SAGAER 1200-1400

LEONORA CHRISTINA ULFELDT 1621-1698

THOMAS KINGO 1634-1703

CHARLOTTA DOROTHEA BIEHL 1731-1788

JOHANNES EWALD 1743-1781

THOMASINE GYLLEMBOURG 1773-1856

STEEN STEENSEN BLICHER 1782-1848

N.F.S. GRUNDTVIG 1783-1872

HENRIK IBSEN 1828-1906

MATHILDE FIBIGER 1830-1872

AMALIE SKRAM 1846-1905

J.P. JACOBSEN 1847-1885

HERMAN BANG 1857-1912

SELMA LAGERLÖF 1858-1940

MARIE BREGENDAHL 1867-1940

MARTIN ANDERSEN NEXØ 1869-1954

KARIN MICHAËLIS 1872-1950

JOHANNES V. JENSEN 1873-1950

EDITH SÖDERGRAN 1892-1923

TOM KRISTENSEN 1893-1974

WILLIAM HEINESEN 1900-1991

HANS LYNGE 1906-1988

PETER SEEBERG 1925-1999

KLAUS RIFBJERG 1931-2015

VITA ANDERSEN 1942-2021

HENRIK NORDBRANDT 1945-2023

DAN TURÈLL 1946-1993

MICHAEL STRUNGE 1958-1986

PIA JUUL 1962-2020

YAHYA HASSAN 1995-2020

KARIN MICHAËLIS

BLÅ BOG

Født: 20. marts 1872, Randers

Død: 11. januar 1950, København

Pseudonymer:

• Trold

• Anonymus.

Udvalgte udgivelser:

• Højt spil, noveller, 1898

• Barnet, roman, 1902

• Den farlige alder, roman, 1910

• Krigens ofre, reportager og fotografier, 1916

• Bibi-bøgerne, roman i syv bind: Bibi, 1929, Bibis store rejse, 1930, Bibi og Ole, 1931, Bibi og de sammensvorne, 1932, Bibi på ferie, 1935, Bibi bliver landmand, 1939, Bibi og Valborg, 1939

• Den grønne ø, roman, 1937

• Vidunderlige verden, erindringer i tre bind: Pigen med glasskårene og Lille løgnerske, 1948, Farlige famlen, 1949, Lys og skygge, 1950.

KARIN MICHAËLIS: DEN GRØNNE Ø

(1937), UDDRAG

Karin Michaëlis’ roman Den grønne ø fra 1937 handler om teenageren Torben og beboerne på en ø i Det Sydfynske Øhav, der en morgen vågner op til en verden, hvor forbindelsen til omverdenen er brudt, og de omkringliggende øer synes forsvundet i havet. Romanen skildrer, hvordan et samfund pludseligt står isoleret og må begynde forfra, da den kendte civilisation er brudt sammen. I centrum står børnene, som gradvist får en afgørende rolle i opbygningen af et nyt, mere lighedsorienteret og fællesskabsbaseret samfund uden privat ejendomsret og pengeøkonomi. Her prioriteres naturen, håndens arbejde og lokal selvforsyning over industrialisering og modernitet. Uddraget fra romanen består af kapitel 5, “Hvor er …..????????”, hvor katastrofen for første gang erkendes. Kapitlet følger Torben gennem en nat og tidlig morgen, hvor han gennem sansning, frygt og refleksion opdager, at verden uden for øen er forsvundet. Gennem barnets blik skildres verdens undergang som stilhed, tomhed og eksistentiel uro og danner grundlaget for romanens efterfølgende utopiske samfundseksperiment.

#katastrofe #sciencefiction #barnetsblik #fællesskab #civilisationskritik #dystopi #utopi #sammenbrud

Hvor er …..????????

I nat får Torben for første gang lov at sove i hulen under kæmpetræet nedenfor skrænten næsten helt nede ved vandet. Mangen sibirisk flygtning ville så sandt være glad, havde han sådan et tilflugtssted! Far og mor har da også hjulpet til, så hulen ligner en rigtig menneskelig beboelse. Mors hvide isbjørneskind er lagt derned, under det har Torben bredt mos og hø, den lille schwarzwalderkukker er trukket op og hænger “på væggen” sømmet fast i en trærod. På et andet søm er plads til tøjet. På taburetten står det højrøde blikvandfad med kande, foruden en spand vand til “over det hele”. Mor har trakteret med æggesnaps, far har revet sig og foræret Torben sit eget lommekompas.

Det er, som skulle man ud på en lang rejse. Dybere inde i hulen står mellem to tallerkener morgenmåltidet, en forsvarlig bunke “klemmer”, sammenlagte melmader med margarine og lidt honning. Ved siden af termoflasken med varm kaffe, der allerede er kommet mælk og sukker i. Til sidst sætter mor en lille vase ind med vilde roser, husker ham på at børste tænderne og ryste tøjet. Torben stikker op efter Knud den Store og kurven, men far forbereder ham på, at inden ret længe lusker Knud den Store af, springer gennem sovekammervinduet og lægger sig foran mors seng.

Torben siger godnat med en hel trykket fornemmelse i struben. Han lover at huske, hvad han drømmer den første nat – så er han alene i mørket. Nok har han sin lille elektriske lampe, men hvad behøver han lys for?

Knud den Store falder straks i søvn, ligger musestille, farer kun af og til op med et spjæt, når den drømmer noget ubehageligt, men sover på stedet ind igen. Torben klæder sig af, ryster tøjet, hænger det op og folder undertøjet pænt sammen. Mor har læst, at alle store mænd ikke blot var propre med deres person men ordentlige med alt, hvad de rørte ved. Fra nu af vil Torben være ordentlig. Ikke så meget ved tanken om måske at blive en stor mand, hvad skal han med det? Men for at glæde mor. Så lægger han sig, strækker sig, er et lille nu i tankerne ovre i Maimachin•, synes, han ser Chings små koner trippe forbi nikkedukkerne og give dem et puf med viften, så de nikker med hovederne hele værelset igennem. Torben sover. Ja, han sover. Så synes han, at han er vågen. Igen sover han, ganske afgjort. Men nu er han spilvågen. Noget er anderledes end ellers. Sært. Forkert. Uhyggeligt. Vist noget med lyset. Det blænder. Det svider og bider i øjnene. Virkelig. Lyset blænder. Men hvor kommer det fra, det løjerligt gule lys? Ikke engang halvmåne er det jo, og synderlig over midnat kan det heller ikke være. Han har jo nylig, halvt i søvne, hørt midnatsklokkerne slå inde fra byen. Masende træt, det er han. Sove mange timer kunne han sagtens. Bare det ikke sved

Maimachin: område i Mongoliet, Kina.

utopi: positiv fremtidsvision.

dystopisk: fremstiller en negativ fremtidsvision.

OPGAVER

DEN GRØNNE Ø (1937)

Tekst

• Lav et overblik over kapitlet ved at inddele det i afsnit. Giv hvert afsnit en dækkende overskrift, og lav et kort resumé i stikord.

• Hvordan fremstilles Torbens sansning af katastrofen? Udvælg tre tekststeder, hvor syns­, lyd­ eller sanseindtryk spiller en central rolle, og forklar deres virkning. Undersøg fortællersynsvinklen og sproget, særligt i Torbens indre monologer. Hvordan kombineres barnets perspektiv med refleksioner over natur, historie og verdens undergang? Underbyg med konkrete eksempler.

• Analysér brugen af stilhed som motiv. Hvordan opbygges den truende stemning gennem fravær af lyd, bevægelse og menneskelig aktivitet?

Tema

• Lav en tegning eller filmplakat med Torbens oplevelser, og hvad han ser. Sammenfat de centrale temaer, der behandles i kapitlet.

• Skriv et kort dagbogsnotat fra morgenen efter opdagelsen – fra Torbens perspektiv. Hvilke tanker, frygt og håb har han?

• Den grønne ø er bl.a. inspireret af Thomas Mores klassiske utopi• Utopia (1516). Diskutér, om kapitlet primært er en dystopisk• katastrofeskildring, eller om der er træk fra utopitraditionen. Begrund med tekstnære eksempler.

Tid

• Læs afsnittet “Kaos, kriser og krige” og “Rovdrift på den grønne natur” (i Det til dansk – Litteraturhistorier, kapitel 6) og portrættet af Karin Michaëlis (i Det til dansk – Bibliotek). Hvordan kan mellemkrigstidens kriseerfaringer, teknologiske omvæltning og politiske uro spores i Den grønne ø? Undersøg Michaëlis’ samfundsengagement, og sammenlign romanen med andre værker fra perioden. Hvad adskiller hendes tilgang?

• Diskutér romanens aktualitet i dag. Hvordan kan Torbens oplevelse af isolation, sammenbrud og naturkatastrofe sættes i relation til nutidige litterære skildringer af klimakrise og globale sammenbrudsscenarier?

• Perspektivér til en film eller serie, der skildrer katastrofe, isolation og samfundskollaps. Sammenlign fremstillingen af menneskelig adfærd, fællesskab og moral. Hvad adskiller Michaëlis’ perspektiv fra nyere katastrofefortællinger?

PERSPEKTIV

TIL ANDRE TEKSTER

Sæt Karin Michaëlis’ forfatterskab i relation til andre tekster fra fortid, samtid eller nutid.

Den grønne ø (1937)

• Martin A. Hansen: “Agerhønen” (1947) #sammenbrud #værdier

• Maren Uthaug: 11% (2022), uddrag #sciencefiction #dystopi

Det til dansk – Bibliotek

• Læs flere tekster af Karin Michaëlis i biblioteket.

• Perspektivtekster, der ikke optræder i kanonantologien, kan findes i biblioteket.

prx.dk/4h9mv

Det til dansk – Kanon-antologi

Christian Smidt Alenkjær, Mischa Sloth Carlsen, Birgitte Darger, Bilbo Egelund, Nikolaj Elf, Nicolai Rekve Eriksen, Lisbeth Maria Hansen, Felix Thorsen Katzenelson, Helle Juhl Lassen, Kamilla Löfström, Lotte Prætorius, Maren Aarup Schjørring, Ditte Eberth Timmermann, Karen Wagner, Mimi Olsen

© Praxis Forlag A/S, København 2026

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.

1. udgave, 1. oplag, 2026

Forlagsredaktion: Gitte Skov Andersen og Sine Löfström Antonisen

Ekstern redaktion: Mimi Olsen

Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen

Omslag og designkoncept: Designeriet v. Ulla Korgaard

DKGrafisk tilrettelæggelse: Lars Møller Nielsen Produktion af lydoplæsning: SAGA Egmont

Oplæsere: Astrid Brøndgaard, Tobias May Hertz og Elsebeth Holtze

Modernisering og glosering: Rebecca Albinus, Emilie Guldborg Andersen, Sine Löfström Antonisen, Sune Ejvind Berthelsen, Kirstine Trock Dahlkild, Nicolai Rekve Eriksen, Kristoffer Kildelund, Kamilla Löfström og Sofus Skjærlund

ISBN: 978-87-29-02015-8

Tryk: Livonia Print

Printed in Latvia, 2026

Øvrige titler i Det til dansk-systemet:

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

• Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog), 978-87-29-01285-6 (webBog)

• Det til dansk – Litteraturhistorier ’800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog), 978-87-29-01288-7 (webBog)

• Det til dansk – Skønlitteratur ’2000 – nyeste tid’:

978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)

• Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)

• Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)

• Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)

Praxis Forlag A/S – et selskab i Egmont Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk

DET TIL DANSK – KANON-ANTOLOGI indeholder en samling litterære tekster af hver af de 36 kanonforfattere, der optræder i Kanon 2025. Dertil kommer uddrag af islandske sagaer samt et udvalg af folkeviser, folkeeventyr, sagn og myter, der belyser rigsfællesskabets mundtlige traditioner. Tilsammen udgør antologiens tekster noget af den ypperste skønlitteratur, der er frembragt i Norden.

DET TIL DANSK – KANON-ANTOLOGI præsenterer hver af de syv obligatoriske kanonforfatterskaber med et forfatterportræt, og alle øvrige kanonforfattere introduceres med en blå bog. Samtlige litterære tekster er rigt gloseret og indledes med en manchet, der ridser konteksten op og peger eleverne ind i tekstens univers.

De ældre tekster er opdateret til moderne retskrivning, og nogle er yderligere moderniseret med henblik på at gøre dem tilgængelige for unge læsere – med respekt for den originale tekst. Herudover er de ældre tekster oplæst af professionelle oplæsere og kan tilgås via QR-koder i bogen.

DET TIL DANSK – KANON-ANTOLOGI er didaktiseret med en bred palet af analytiske, kreative, produktive og perspektiverende opgaver. Der findes opgavesæt til alle de litterære tekster med fokus på tekst, tema og tid – og til alle forfatterskaber er der forslag til perspektivtekster, som findes i Det til dansk – Bibliotek.

DET TIL DANSK er et samlet dansksystem målrettet de gymnasiale uddannelser, som dækker læreplanen fra 1. til 3. g. Det består af fem hovedudgivelser: Grundbog, Litteraturhistorier ‘800 til i dag’, Kanon-antologi, Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’ og Bibliotek. Fagpakken til dansk indeholder desuden en række tilknyttede træningsmoduler og undervisningsforløb.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook