Marie Pedersen: Projekt om praksisbaseret undervisning på ... DEP2018

Page 1

Dannelse i de tekniske erhvervsuddannelser Marie Pedersen fra TECH COLLEGE har med opgaven ”Projekt om praksisbaseret undervisning på merkantile hovedforløb” vundet 3. pladsen blandt årets nominerede DEP-opgaver.

Begrundelse fra bedømmelsesudvalget: Marie Pedersen tager med sin opgave hul på en højst aktuel problemstilling, når hun spørger; Hvilket dannelsesformål gælder der for erhvervsuddannelserne? - Og hvordan kan man didaktisk arbejde med elevernes dannelse på de tekniske erhvervsuddannelser Opgaven rummer en imponerende rammesætning, der giver et illustrativt billede af de overordnede rammer og vilkår for lærerarbejdet på erhvervsuddannelserne - ikke mindst på policy niveau, hvor Marie demonstrerer en habil indsigt i erhvervsuddannelsernes struktur, styring og hierarkier. Marie formår elegant at indkredse den teoretiske og praktiske kompleksitet i den didaktiske praksis og reflekterer løbende gennem opgaven over tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning med elevernes dannelse for øje. På den baggrund udvikler Marie en didaktisk model, der søger at oversætte dannelsesbegrebet til en praksiskontekst. Resultatet er en didaktisk model, der er enkel at anvende og som kan bruges som middel til at synliggøre dannelsespotentialet i en konkret erhvervsfaglig kontekst. Gennem kollegaernes afprøvning af modellen demonstrerer Marie tilmed, hvordan modellen er et stærkt redskab til lærernes fælles refleksion over, hvordan de kan tilrettelægge undervisningen med henblik på en dannelse af eleverne, som rummer potentialer i forhold til at lære eleverne at forholde sig konstruktivt og reflekteret til deres fag og faglige virke. Med opgaven skitserer og afdækker Marie, hvordan man som skole og lærer kan planlægge og gennemføre en undervisning, der udvikler elevernes forholdelsesmåde gennem faglig læring. Marie bidrager med opgaven til egen og kollegaers undervisningspraksis. At tage greb om dannelsesbegrebet er i sig selv et modigt skridt og er samtidig en højaktuelt drøftelse for erhvervsuddannelserne. Opgaven vidner om et imponerende overblik over problemfeltet, hvor emnets kompleksiteten kondenseres, oversættes og formidles på fornemmeste vis. Bedømmelsesudvalget indstiller på denne baggrund Marie Pedersen til tredjepladsen i årets DEP-opgave.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.