det til dansk Kanonværker
Rigsfællesskabets mundtlige traditioner
det til dansk Kanonværker
Rigsfællesskabets mundtlige traditioner
HAVET ANTOLOGI
Praxis
Rigsfællesskabets mundtlige traditioner
Havet
Antologi
De mundtlige fortælletraditioner
De mundtlige fortælletraditioner – der rummer genrer som myter, sagn, kvad, folkeviser og folkeeventyr – har dybe rødder i rigsfællesskabet, som består af landene Danmark, Færøerne (Føroyar) og Grønland (Kalaallit Nunaat). Den nordiske mytologi binder store dele af hele det nordiske område sammen med fortællinger om verdens skabelse og livets grundlæggende kræfter, mens Grønland har sin egen mytetradition, som adskiller sig ved at have baggrund i inuitkulturen•. Landene både adskilles og bindes sammen af havet, der optræder som det gennemgående motiv i de udvalgte fortællinger.
Ordet myte stammer fra græsk mythos, der betyder ‘ord’, ‘tale’ og ‘fortælling’, og det står ofte i kontrast til logos, som repræsenterer den videnskabelige og fornuftsbaserede verdensopfattelse, der senere overtager den mytologiske forklaring på verdens opståen. Myterne
inuit: det grønlandske ord for menneske, og her brugt om grønlænderne som folk.
Lyt til introduktionen
prx.dk/an7u3
Lyt til Kanoncast: et interview om værket, forfatteren og tiden (10 min.)
prx.dk/rn7yv
SØDYRENES HERSKERINDE
Takannaalukarnaaluk
Lyt til Sødyrenes herskerinde prx.dk/fspgr
Mennesker har til alle tider undret sig over, hvordan verden er opstået, og hvorfor vi er sat her på jorden. De tidligste forklaringer på dette var myterne – fortællinger, der både underholdt og gav mening til naturens kræfter og livets store spørgsmål. Myterne forklarer årstidernes gang, menneskets plads i verden og forholdet til det guddommelige. De afspejler også menneskets afhængighed af naturen og behovet for at leve i balance med den. Mange af myterne er fortalt til polarforskeren
Knud Rasmussen under slæderejser i Grønland og senere under den store slæderejse til Stillehavet. Der er mange variationer over de enkelte myter, men grundfortællingen i den enkelte myte er ofte den samme, om den bliver fortalt af inuit i Canada eller af inuit i Grønland. Den mundtlige fortælling kender ikke til landegrænser, men er fulgt med inuitkulturen på vandringen til Grønland fra Canada og Alaska.
Myten Sødyrenes herskerinde bliver fortalt til Knud Rasmussen af den canadiske åndemaner Aua. Her møder vi Havets moder, da hun som ung kvinde bliver bortført af stormfuglen, der har forklædt sig som mand og kommer sejlende til bopladsen i kajak. Med farens hjælp lykkes det hende at flygte fra stormfuglen, men hun bliver fundet, og det får store konsekvenser og giver os svaret på, hvordan livet i havet er opstået.
#myter #grønlandskmytologi #naturen
JOo, der var engang en pige, som ikke ville giftes.
Hun levede hjemme hos sin far og vragede alle mænd, der kom til hende. Men en dag faren var ude på fangst, kom der en mand i kajak og lagde til ved deres boplads. Han råbte op til huset:
“Lad hende, som ikke vil giftes, komme!”
“Det må være mig,” sagde pigen, og hun, som ellers altid sagde nej til alle opfordringer, tog uden at sige et ord sin lille taske, der var lavet af det væv, der sidder uden på en hvalrosnyre, og gik ned til den fremmede mand i kajakken. Han sad højt i sædet og havde briller• for øjnene. Og hun satte sig om bord oven på hans kajak, og han roede bort med hende. Men da de var kommen et stykke ud, lagde han til ved en isflage, og idet han steg ud af kajakken, vrængede han til hende:
“Ser du nu den skammel, jeg sidder på? Ser du nu mine øjne?” Og pigen så, at hans øjne var røde og stygge, og at han var en lille mand, der kun syntes høj, fordi han sad på en skammel. Hun brast i gråd, men manden lo hende ud. Det var en stormfugl• i menneskeskikkelse.
Derefter bortførte han hende til sin boplads, og her levede hun i hans telt, der var syet af lutter unge netsider•, blanke, sorte skind, der strålede i solen. Da tiden var gået, fik hun et barn.
Pigens far sørgede over sin datter, og han rejste ud og fandt hende en dag, medens stormfuglen var ude på fangst, og tog hende med sig hjem. Men stormfuglen
briller: datidens inuit lavede solbriller for at beskytte øjnene mod sne, is og sneblindhed. De var skåret i træ, ben eller hvaltand med en sprække eller to til at kigge ud.
stormfugl: havlevende fugl. I de mundtligt overleverede fortællinger kan stormfugle optræde i menneskeskikkelse.
netside: bestemt type sæl med gråsort eller brunsort pels.
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
OPGAVER: TEKST, TEMA OG TID
Nedenfor præsenteres en række opgaver, der stiller skarpt på tekst, tema og tid. De udgør et katalog af muligheder, man kan vælge imellem og kombinere efter behov. Det er en forudsætning for arbejdet med opgaverne, at man har læst eller lyttet til både værkintroduktionen og værket.
Værket, dvs. alle antologiens tekster, skal læses af hele klassen. Eleverne arbejder i grupper med hver sin tekst, som foreslået under Tekst, og præsenterer deres fund i plenum. Tema og Tid peger på værket som helhed og lægger derfor op til, at eleverne arbejder med opgaverne i forhold til det samlede værk.
TEKST
Myter og sagn
Beskriv, hvad der kendetegner henholdsvis en myte og et sagn. Vælg en af antologiens myter eller sagn, og lav en karakteristik af hovedfiguren med fokus på:
• ydre og indre kendetegn.
• hvilken magt figuren besidder.
• hvilken etisk og moralsk stillingtagen figuren viser os. Husk at inddrage konkrete tekststeder som dokumentation. Undersøg, hvilken betydning havet har i myten eller sagnet, og overvej, om hovedfiguren kan blive et symbol på noget, vi frygter i samfundet.
Rigsfællesskabets mudntlige traditioner: Havet – Antologi med tekstudvalg, værkintroduktion og didaktisering af Lotte Prætorius
© Praxis Forlag A/S, København 2026.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og datamining (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AIteknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.
1. udgave, 1. oplag, 2026
DK
Forlagsredaktion: Emilie Guldborg Andersen, Gitte Skov Andersen og Lone Fredensborg
Koncept og redaktion af værkintroduktion og didaktisering: Mimi Olsen
Faglig konsulent: Nicolai Rekve Eriksen
Omslag og grafisk koncept: Designeriet v. Ulla Korgaard
Sats: Karen Christensen Design
Modernisering og ordforklaringer: Kristoffer Kildelund
Forsidefoto: Ulla Korgaard
Produktion af lydbog: SAGA Egmont
Podcast: Morten Gundel
ISBN 978-87-29-02020-2
Tryk: Livonia Print
Printed in Latvia, 2026
Praxis Forlag A/S
– et selskab i Egmont
Vognmagergade 7, 5. sal 1120 København K info@praxis.dk praxis.dk
FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSCcertificerede skove og andre ansvarlige kilder.
Øvrige titler i Det til dansk-systemet:
Det til dansk – Grundbog: 978-87-29-01837-7 (trykt bog) 978-87-29-01285-6 (webBog)
Det til dansk – Litteraturhistorier ‘800 til i dag’: 978-87-29-01838-4 (trykt bog) 978-87-29-01288-7 (webBog)
Det til dansk - Kanonantologi: 978-87-29-02015-8 (trykt bog)
Det til dansk – Skønlitteratur ‘2000 – nyeste tid’: 978-87-29-01287-0 (webBog + forløb)
Det til dansk – Bibliotek: 978-87-29-01286-3 (webBog)
Det til dansk – Videotek: 978-87-29-01841-4 (webBog)
Det til dansk – Audiotek: 978-87-29-01842-1 (webBog)
Træningsmoduler og forløb indgår i fagpakken til dansk.