Issuu

WISEflow Europe/Copenhagen(CEST) 29 May 2026

Københavns Professionshøjskole Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik A fg a n g s p ro j e k t - d e l t i d dep261421221 - 1144969 - deltid

Prædefineret information Startdato:

30-04-2026 09:00 CEST

Slutdato:

29-05-2026 12:00 CEST

Bedømmelsesform:

Dansk 7-trinsskala

ECTS:

Flowkode:

TES07667956

Ekstern bedømmer: Intern bedømmer:

Ekstern bedømmer 1 Luna Christine Christensen

Deltager Navn: Kandidatnr.:

Anders Søderberg Clemmensen 44fcb0f7-f0d0-f011-a3cf-005056b28d65

KP id:

10520175@kp.dk

Praktikportal Id:

(Ikke sat)

Information fra deltager Anslag - besvarelse *:

47714

Dansk titel *:

Mellem skole og praktik

Tro og love erklæring *: Ja

Jeg har valgt at inddrage et praktisk produkt:

Gruppe Gruppenavn:

Enkeltmandsgruppe

Gruppenummer:

Øvrige medlemmer:

Deltageren har afleveret i en enkeltmandsgruppe

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Københavns professionshøjskole Afgangsprojekt erhvervspædagogik Maj 2026

MELLEM SKOLE OG PRAKTIK En undersøgelse af samarbejdets betydning for murerlærlinges mestringstro, motivation og faglige selvstændighed

Anders Clemmensen Studie nr.: 10520175 Undervisere: Thilde Juul-Weise (THJW) Vejleder: Luna Christine Christensen (LUCC) Anslag: 47.714

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Indholdsfortegnelse Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Problemformulering .......................................................................................................................................... 4 Praksisbeskrivelse .............................................................................................................................................. 4 Metode .............................................................................................................................................................. 6 Videnskabsteoretiske ståsted ............................................................................................................................ 7 Empiri................................................................................................................................................................. 8 Teori................................................................................................................................................................... 8 Introduktion til analysen ................................................................................................................................... 9 Problemanalyse ............................................................................................................................................... 10 Elevernes oplevelse af sammenhæng mellem skole og praktik .................................................................. 10 Murermesterens perspektiv på oplæring og samarbejde ........................................................................... 15 Betydningen af mestringsoplevelser i praktikken ....................................................................................... 17 Motivation, deltagelse og psykologiske behov ........................................................................................... 18 Motivation gennem deltagelse og mening.................................................................................................. 18 Eksperimentanalyse......................................................................................................................................... 18 Diskussion ........................................................................................................................................................ 20 Samarbejdets betydning for elevernes læring ............................................................................................ 21 Udvikling og afprøvning af produktet.......................................................................................................... 22 Produktets potentialer og begrænsninger .................................................................................................. 23 Konklusion ....................................................................................................................................................... 24 Perspektivering ................................................................................................................................................ 25 Referenceliste .................................................................................................................................................. 26 Bilag ................................................................................................................................................................. 27 Bilag 1 – Avanceret mureropgaver .............................................................................................................. 27 Bilag 2 – Virksomhedstilfredshedsundersøgelse ......................................................................................... 28 Bilag 3 – Spørgeskema til eleverne .............................................................................................................. 39 Bilag 4. – Interview af murermester ............................................................................................................ 40 1. Opstart og virksomhed ............................................................................................................................ 40 2. Samarbejde mellem skole og praktik....................................................................................................... 40 3. Kendskab til skoleforløb.......................................................................................................................... 40 4. Oplæring i praksis.................................................................................................................................... 40 5. Skolens og praktikstedets ansvar ............................................................................................................. 41 6. Syn på skoleophold.................................................................................................................................. 42

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen 7. Mestring og selvtillid ............................................................................................................................... 42 8. Fremadrettet samarbejde.......................................................................................................................... 42 Bilag 5 – Opgavebeskrivelse til mester ........................................................................................................ 43

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Indledning Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved en vekselvirkning mellem skole og praktik, hvor elevens faglige udvikling forudsætter en sammenhæng mellem de læringsmuligheder, der tilbydes i de to kontekster (Børne – og undervisningsministeriet) Intentionen er, at eleverne gennem oplæring i praksis og undervisning på skolen gradvist opbygger faglige kompetencer, mestringstro og professionel identitet. I praksis kan denne sammenhæng dog være vanskelig at realisere, hvilket kan få betydning for både elevens læring, motivation og oplevelse af mening i uddannelsen. Jeg er murerfaglærer på UCE Nykøbing Falster og underviser på hovedforløbene 1–5 på mureruddannelsen, hvor det 5. er svendeprøven. I min undervisning har jeg gennem flere forløb observeret, at en del elever udviser usikkerhed i forhold til deres egen faglighed. De har vanskeligt ved at påbegynde opgaver selvstændigt, søger ofte bekræftelse hos underviserne og tøver med at udfordre sig selv, særligt når de møder nye eller komplekse murertekniske opgaver. I form af avanceret murerteknik eller dekorativt flise arbejde. (Se bilag 1) Disse observationer har været omdrejningspunktet for tidligere udviklingsarbejde i min praksis, hvor jeg blandt andet har arbejdet med differentiering, tydeligere rammesætning og mestringsoplevelser i undervisningen. Selvom disse tiltag har haft positiv effekt, oplever jeg fortsat, at eleverne bringer en dybtliggende usikkerhed med sig ind i skoleperioderne. Flere elever giver udtryk for, at de i begrænset omfang har haft mulighed for at afprøve basale murerfaglige discipliner i praktikken, hvilket står i kontrast til praktikstedernes egen oplevelse af oplæringen. Denne manglende sammenhæng mellem skole og praktik kommer til udtryk i undervisningen, hvor eleverne har svært ved at forestille sig opgavernes færdige udtryk og de faglige udfordringer, de indeholder. Samtidig giver nogle elever udtryk for, at skoleopholdet primært opleves som noget, der “skal overstås”, hvilket peger på en udfordring i forhold til at sikre at eleverne vil opnå den fornødne læring, højne den faglige stolthed og højne den enkelte elevs individuelle tro på egne evner, samt oplevelsen af mening mellem skole og praktiksted. Disse udtryk om skolens relevans, viser sig at komme fra praktikstederne. Så i virkeligheden bliver det de oplæringsansvarlige, der sætter grænsen for hvor relevant eleverne vil finde det, at være på skoleforløb. Derved vil der være chance for at læringspotentialet ikke vil blive opnået, da eleven er blevet sendt afsted med en negativ holdning om skolens relevans.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

På den baggrund er jeg blevet optaget af, hvordan et styrket og mere struktureret samarbejde mellem skole og praktiksted kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng i elevernes uddannelsesforløb. Mit mål med denne opgave er at opnå en dybere forståelse af elevernes usikkerhed og manglende mestringstro samt at undersøge, hvordan nye pædagogiske greb i samarbejdet mellem skole og praktik kan være med til at håndtere denne udfordring på nye måder.

Problemformulering Hvordan kan sammenhængen mellem skole og praktik på mureruddannelsen forstås i relation til elevernes mestringstro og faglige selvstændighed? Herunder hvilke pædagogiske tiltag der kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem skole og praktiksted med henblik på at støtte elevernes læring og motivation på hovedforløbene?

Praksisbeskrivelse I følgende afsnit, vil jeg beskrive flere observationer fra min undervisning. Observationerne dækker over flere hovedforløb, og kommer både fra teoritimerne, samt timerne i værkstedet hvor det praktiske arbejde foregår. På vores elevers første og andet hovedforløb, har jeg gentagne gange oplevet elever ytre sig om, at de ikke har arbejdet med reelt murerarbejde i deres praktikperiode frem mod det kommende hovedforløb. Det er en dialog vi altid starter de første teoritimer med. Dels for at eleverne kan fortælle deres klassekammerater om hvad de har fået lov til at arbejde med, men mest for at vi i lærerteamet, også får en fornemmelse af hvilke mureropgaver vores elever, faktisk får lov til at være en aktiv del af.

2 elever fra samme firma, der netop er ved at afslutte deres 1. hovedforløb. Fortalte højlydt og grinende om hvordan deres mester og murersvend, altid startede et projekt med at give udtryk for at, i dag vil de få lov til at udfører den pågældende opgave. Ganske rigtigt fik begge også lov til at lave lidt i starten, men blev efterfølgende skubbet til siden.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

”Vi skal også være færdige, så hvis du lige blander de næste gange, så laver jeg det her” lød det fra den enes murersvend. Mesteren der var på et andet projekt med den anden lærling, kom med udsagn som: ”Der er ikke penge i det, hvis du skal have lov til at lave det hele” – ”Badeværelser er på millimeteren, og der skal ske noget! Jeg forsætter med flisearbejdet, og du sørger for at vi ikke løber tør for materialerne”.

De 2 elever fandt det på nogle måder morsomt, men samtidig med en vis frustration, for tænk hvis det er sådan at stå i lærer. Jeg havde et mere alvorligt syn på sagen, fordi at selvom at det er tidligt i deres forløb, så er vores elever nødt til at prøve kræfter med de praktiske færdigheder. Et sådant mønster, kan hurtigt overføres til de videre forløb i praktikken. Disse udsagn fik mig samtidig til at reflektere over, hvilken rolle eleverne egentligt får i deres praksis, og hvad de selv får lov at udfører. Er der stadig en underliggende holdning fra gammel kultur, hvor lærlingene fungerer som arbejdsdrenge? En anden observation der går igen på hovedforløbene, er den evige frustration over at eleverne skal ”tilbage på skolen”. Flere elever giver udtryk for at hovedforløbene er ren hygge, og kan man komme i mål med opgaverne, uden at have gjort nogen videre større indsats for det, så er de tilfredse. Samtidig har elever tidligere fortalt at deres mester deler samme syn som dem. ”Nu skal du bare have overstået de næste 7 uger derinde på skolen, og så kommer du tilbage til os”. Disse udsagn klinger hult, når vi nærmer os slutningen af hovedforløbene, for lige pludselig viser der sig en form for nervøsitet over hvad, deres mestre vil syntes om deres praktiske opgave, og karaktererne spiller samtidig en stor rolle, fordi at de faktisk ser en vis prestige i et godt resultat. Det er tydeligt dagen efter bedømmelsen af deres opgaver, da det er det snakken går på i hallen.

En tredje observation, som er tydeligst i murerhallen, er deres manglende tro på egne evner omkring det praktiske arbejde på hovedforløbet. Det viser sig allerede ved opstart af opgaven, hvor op

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

stregning og projektering af opgaven kan være udfordrende. De har ikke rigtigt styr på deres egne arbejdstegninger og enkelte giver udtryk for at de faktisk ikke har forstået opgaven. ” Jeg har aldrig set en tegning af et projekt, inden vi skulle gå i gang. Min mester streger altid op for mig. Så selvfølgelig kan jeg ikke finde ud af det nu” Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt eleverne i tilstrækkelig grad får mulighed for selv at udføre og afprøve de faglige teknikker i praktikken. Mange tilsvarende scenarier kommer vi ud for i løbet af hovedforløbene. Det viser sig at mange elever ikke får den fornødne erfaring med murerfagets teknikker i praktikken. Murer, flise, pudse og fuge teknik, er de mest basale inden for murerfaget. Men ikke mange kommer omkring alle discipliner. Et tydeligt eksempel fra sidste hovedforløb var, at 2 lærlinge fra forskellige firmaer, næsten kun havde arbejdet med henholdsvis murerarbejde for den enes vedkommende og flise samt klinkearbejde for den andens. Her har firmaet taget et aktivt valg om at ”specialisere” sig inde for en bestemt type arbejde, og tilbage står en udfordret elev der kun har stiftet bekendtskab med få teknikker inden for murerfaget. Udfordringen kommer så på hovedforløbet hvor eleven skal arbejde med samtlige teknikker. Der viser sig, at den enkelte elev ikke er klædt godt nok på, frem mod det kommende hovedforløb. Alt dette holdt op mod hinanden synliggør et tydeligt problem, når vi begynder at kigge på koblingen mellem skole og praktik. Disse parametre vil besværliggøre muligheden for at højne motivationen, den faglige stolthed og elevernes tro på egne evner.

Metode I det følgende afsnit vil jeg redegøre for hvilke metodiske valg, der ligger til grund for opgaven. Min opgave vil blive udformet som en undersøgelse, hvor jeg vil undersøge, hvordan vores elever på mureruddannelsen oplever sammenhængen mellem skole og praktik. Herunder hvordan denne sammenhæng påvirker deres mestringstro, motivation og slutteligt finde bud på hvordan vi kan højne deres faglige selvstændighed. Undersøgelsen tager udgangspunkt i min egen undervisningspraksis som murerfaglærer på hovedforløbene. Opgaven bygger derfor på en praksisnær tilgang, hvor både mine egne observationer fra undervisningen, samt min indsamlet data fra eleverne inddrages for at belyse problemstillingen.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Som en del af empiriindsamlingen er der gennemført et spørgeskema blandt elever på hovedforløbene. Spørgeskemaet indeholder både lukkede spørgsmål med svar mulighed (1–5), hvor eleverne tager stilling til forskellige udsagn om deres mestringstro, motivation og oplevelse af støtte i uddannelsen. Samt åbne spørgsmål hvor eleverne kan uddybe deres oplevelser. Samtidig giver det mulighed for at arbejde med gennemsnit og statistiske resultater, som kan sammenholdes med teori og tidligere undersøgelser. (Harboe, 2024, s. 74-79) Formålet med spørgeskemaet er at få indblik i elevernes egne oplevelser af læring, motivation, sammenhæng mellem skole og praktik, samt støtte og opbakning fra praktikstedets side af. Da undersøgelsen er baseret på elevernes egne udsagn, må resultaterne forstås som elevernes oplevede virkelighed. Spørgeskemaet kan derfor ikke give et fuldstændigt billede af elevernes læringsforløb,

men

bidrager

med

indblik

deres

oplevelser

perspektiver.

Derudover vil jeg inddrage resultater fra skolens virksomhedstilfredshed undersøgelser på murersiden (Se bilag 2) Disse data bidrager med et bredere perspektiv på mestrenes oplevelse af undervisningen og uddannelsesforløbet. Disse dataindsamlinger skulle gerne give et dybere indblik i mestrenes vurderinger af samarbejdet i mellem skolen og dem. Derudover vil jeg lave et kvalitativt interview af en lokal murermester, for at få endnu dybere indsigt i deres tanker, omkring samarbejdet med skolen, og hvordan vi kan blive endnu dygtigere til at støtte og motivere vores elever.

Videnskabsteoretiske ståsted Opgaven tager afsæt i det hermeneutiske perspektiv (Gudnason & Hersom, 2022. S. 45-47), da undersøgelsen bygger på en interesse for elevernes og virksomhedernes oplevelser, erfaringer og forståelser af samarbejdet mellem skole og praktik. Min egen forforståelse (Gudnason & Hersom, 2022. S. 45-47), som murerfaglærer har været med til at forme undersøgelsens fokus, da det gennem min undervisningspraksis er blevet tydeligt, at flere elever mangler tro på egne evner og oplever manglende sammenhæng mellem praktik og skoleophold. Den hermeneutiske tilgang kommer derfor til udtryk gennem ønsket om at opnå en dybere forståelse af de erfaringer og betydninger, som elever og virksomheder tillægger deres praksis (Gudnason & Hersom, 2022. S. 45-47). Samtidig indeholder opgaven også elementer med rødder i et mere positivistisk perspektiv (Gudnason & Hersom, 2022. S. 33-35). Dette kommer blandt andet til udtryk gennem brugen af mine spørgeskemaer og VTU-data (Se Bilag 2), hvor elevernes og virksomhedernes oplevelser omsættes til målbare kategorier og gennemsnit. (Harboe, 2024, kap. 5)

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Kombinationen af de to tilgange giver mulighed for både at arbejde undersøgende med deltagernes oplevede virkelighed og samtidig understøtte analysen med mere generaliser bare tendenser. Samtidig er jeg bevidst om, at min egen forforståelse som underviser kan påvirke både fortolkningen af empirien og forståelsen af problemstillingen

Empiri I følgende afsnit vil jeg redegøre for hvordan, at jeg har indsamlet den nødvendige data. Samt hvordan jeg har indsamlet empiri. Ønsket er at hjælpe med at understøtte mine antagelser om det manglende samarbejde, samt bekræfte om mestrene og de oplæringsansvarlige, er dygtige nok til at give eleverne de bedste forudsætninger, for at opnå læring samt, blive kompetente og selvstændige murersvende. For at supplere den kvantitative empiri har jeg valgt at gennemføre et kvalitativt (Harboe, 2024, kap. 6) interview med en lokal murermester. Baggrunden for dette valg er, at de kvantitative data fra spørgeskema og VTU primært giver et overordnet og generaliseret billede af henholdsvis elevernes og virksomhedernes oplevelser. Disse data kan vise mønstre og tendenser, men giver i mindre grad indsigt i de bagvedliggende årsager, holdninger og overvejelser, som ligger til grund for besvarelserne (Harboe, 2024, kap. 6). Det kvalitative interview giver mulighed for at opnå en dybere forståelse af, hvordan samarbejdet mellem skole og praktik opleves fra virksomhedens perspektiv, samt hvilke didaktiske og praktiske hensyn der ligger bag de valg, der træffes i hverdagen (Harboe, 2024, kap. 6) Interviewet kan dermed bidrage med nuancer og forklaringer, som ikke fremgår af den kvantitative data. (Harboe, 2024, kap. 6) En fordel ved denne tilgang er, at den giver mulighed for at stille opfølgende spørgsmål og udfolde komplekse problemstillinger, hvilket kan styrke forståelsen af samarbejdet mellem skole og praktik (Harboe, 2024, kap. 8). Samtidig er en begrænsning, at interviewet kun repræsenterer én virksomheds perspektiv og derfor ikke kan generaliseres til hele branchen (Harboe, 2024, kap. 6). Resultaterne må derfor ses som et supplement til den øvrige empiri frem for et repræsentativt billede.

Teori I analysen anvendes motivationsteoretiske perspektiver fra blandt andet Bandura (Kähler, 2024.), Deci & Ryan samt Katznelson og Pless (Brodersen & Riis, 2023, s. 231-237). Banduras teori om

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

mestringstro anvendes til at forstå elevernes tro på egne faglige evner (Kähler, 2024. Kap. 4), mens Deci og Ryans teori om indre motivation bidrager til at belyse betydningen af autonomi, kompetence og tilhørsforhold i deres uddannelse. Samt Katznelson og Pless’ begreb om drivkraft anvendes til at forstå elevernes engagement og motivation i forhold til deres uddannelse (Brodersen & Riis, 2023, s. 231-237). Der ud over vil jeg inddrage nyere undersøgelser, for at belyse problemet om manglende samarbejde i mellem praktik og skole. Det vil jeg gøre ved at dykke ned i forskningsrapporten Mening i overgangen mellem GF2 og oplæring (Kamstrup & Aarkrog, 2024), lavet af CEVEU. Den belyser netop hvordan overgangen mellem skole og praktik kan være udfordrende. Nogle af de resultater de er kommet frem til, understøtter i den grad mit projekt. Om hvor vigtigt det er med et styrket samarbejde mellem skole og læring. Samt at der skal være særligt fokus på opgaver og vejledning i starten af oplæringen. Derudover hvor vigtigt det er fremme elevernes oplevelse af fagidentitet, både i skolen og i oplæringen.

Introduktion til analysen I det følgende analyseafsnit arbejdes der med at besvare opgavens problemformulering, som omhandler sammenhængen mellem skole og praktik i relation til elevernes mestringstro, motivation og faglige selvstændighed. Analysen er opdelt i to overordnede dele. Første del udgør en problemanalyse, hvor der med udgangspunkt i empiri fra mit kvantitative spørgeskema, praksisbeskrivelse og VTU-undersøgelser, arbejdes med at opnå en dybere forståelse af den manglende sammenhæng mellem skole og praktik. Samtidig vil jeg analysere på den indsamlede data, jeg har indhentet på baggrund af det kvalitative interview, med den lokale mester. I denne del analyseres særligt, hvordan elevernes oplevelser i praktikken påvirker deres tro på egne evner, motivation og faglige stolthed, med inddragelse af teori fra Bandura, Deci & Ryan samt Katznelson og Pless. (Brodersen & Riis, 2023, s. 231-237) (Kähler, 2024.) Anden del udgør min eksperimentanalyse, hvor der med afsæt i problemanalysen arbejdes med at udvikle og vurdere mulige pædagogiske tiltag, der kan styrke samarbejdet mellem skole og praktik. Her vil der blive peget på konkrete handlemuligheder, som kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng i elevernes uddannelsesforløb og dermed understøtte deres læring og motivation.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Problemanalyse I det følgende afsnit vil jeg redegøre for mine valgte undersøgelser, samt gå i dybden med de resultater der er kommet af min indsamlede data. Derudover vil jeg belyse hvordan de teoretiske perspektiver, vil kunne hjælpe med en dybere indsigt i problemerne. Når et nyt hovedforløb er mødt ind på skolen, har vi som undervisere haft en forventning om at eleverne, har prøvet kræfter med de mest basale murertekniske færdigheder, som hører til faget. Herunder murerteknik, pudseteknik, gulv teknik, flise teknik samt fuge teknik. Alle disse færdigheder har eleverne prøvet i nogen grad på grundforløbet. Derfor forventede vi også at mestrene havde gjort en indsats for at eleverne kunne bygge videre på disse kompetencer. Dette viste sig ikke at være tilfældet for flere elever. I min undersøgelse støtter både mine observationer og mit kvantitative spørgeskema op om min forforståelse af at, flere elever ikke får lov til at prøve kræfter med håndværket i praktikken.

Elevernes oplevelse af sammenhæng mellem skole og praktik Den kvantitative tilgang har jeg valgt, for at indsamle svar fra alle eleverne på hovedforløbene. En styrke ved denne metode er, at den gør det muligt at indsamle data fra en større gruppe elever, hvilket giver et bredere og mere repræsentativt billede af tendenser i elevgruppen (Harboe, 2024, s. 94-96) Metoden egner sig godt, når man ønsker at afdække mønstre eller sammenhænge mellem elevernes oplevelser af motivation, mestringstro og deres egen indsats. Da jeg blev opmærksom på problematikken i min undervisning, blev jeg nysgerrig på at indsamle data om elevernes egne vurderinger om at være i gang med en håndværksmæssig uddannelse. Dette blev gjort med en kvantitativ undersøgelse i form at et spørgeskema med fokus på at indsamle viden om følgende: •

Elevernes tro på egne evner

•

Elevens motivation

•

Elevens oplevelse af støtte fra praktikstedet

Dette spørgeskema er blevet besvaret af 2 hovedforløb, samlet 43 elever. I mine overvejelser med spørgeskemaet, har jeg haft fokus på, at det skulle være overskueligt og let for den enkelte elev. Jeg gjorde brug af vores SSP-lærer, der kunne hjælpe de elever der havde læse og stavevanskeligheder.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål og er bygget op omkring fem tematiske områder, som tager afsæt i relevant pædagogisk teori. (se bilag 3) Særligt for denne undersøgelse var mit fokus, at blive klogere på elevernes tanker om hvorvidt de blev sendt på hovedforløb med de rette forudsætninger. Der spurgte jeg dem:

C. Mester, svende og oplæring • • • • •

Min mester eller svend har givet mig selvtillid i mit arbejde som murer. Jeg har fået god støtte i praktikperioderne til at udvikle mine færdigheder. Min mester har talt med mig om, hvad jeg skal kunne på det kommende. hovedforløb. Jeg føler mig godt forberedt til skoleforløbet, når jeg kommer fra praktik. Jeg oplever, at der er sammenhæng mellem det, jeg lærer hos mester, og det vi laver på skolen.

Hvert udsagn er besvaret ud fra en 5-trins skala, hvor eleverne markerer deres grad af enighed, fra helt uenig til helt enig. Denne struktur gør det muligt at kvantificere elevernes oplevelser og sammenligne gennemsnit på tværs af kategorier. Skeamet nedenfor viser det samlede gennemsnit af elevernes svar.

Grafen ovenover viser fordelingen af elevernes besvarelser fordelt på de fem kategorier. Det mest markante er, at “Mester, svende og oplæring” ligger lavest med 2,67, hvilket peger på en manglende støtte i praktikken. Samtidig ligger “Motivation og læring” samt “Egen indsats og tilfredshed” højt,

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

omkring 3,7. Det viser, at eleverne faktisk er motiverede og gerne vil lære. Udfordringen ligger derfor ikke i viljen, men i deres tro på egne evner, som ligger lavere på 3,1. Det understøtter min analyse af, at eleverne mangler mestringsoplevelser og derfor ikke udviser tro på egne evner. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser: At eleverne generelt er motiverede og har en positiv tilgang til deres uddannelse, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at kategorierne ’Motivation og læring’ samt ’Egen indsats og tilfredshed’ ligger relativt højt. Samtidig viser undersøgelsen, at kategorien ’Mester, svende og oplæring’ scorer markant lavere. Dette peger på, at udfordringen ikke ligger i elevernes vilje til at lære, men i de rammer og betingelser, der understøtter deres læring i praktikken. Så overordnet er elevernes eget syn på oplevelsen af skoleforløbet, at vores elever faktisk føler sig motiverede og tilfredse med deres egen indsats. Jeg bliver dog nysgerrig på om en større støtte fra mestre og oplæringsansvarlige samt et bedre

samarbejde

med

skolen,

ville

kunne

højne

elevernes

tro

på

egne

evner.

Spørgeskemaet peger dog på, at der ikke kun er negative meninger om elevernes oplevelse af støtte og manglende opbakning. Et fåtal af vores elever er overvejende positive om deres læring og opbakning. De har givet udtryk for at de har gjort kendskab til mange af murerdisciplinerne, og nogle har endda været ude på projekter alene, også frem mod det seneste 1. hovedforløb. Dette kan ikke understøtte min teori, om at samarbejdet mellem skole og praktik ikke er godt nok alene.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse For at belyse samarbejdet mellem skole og praktiksted yderligere inddrages resultater fra den seneste VTU-undersøgelse for mureruddannelsen. Undersøgelsen viser overordnet, at virksomhedernes vurdering af samarbejdet med skolen ligger på et relativt lavt niveau både lokalt og på landsplan. På mureruddannelsen på UCE ligger den samlede vurdering af samarbejdet på 58 (Se bilag 2. S. 34). ud af 100, hvor 100 svarer til et fuldkommen tilfredsstillende samarbejde. Dette er lavere end landsgennemsnittet for mureruddannelsen, som ligger på 62 (Se bilag 2. S. 34). Resultaterne peger dermed på, at samarbejdet lokalt ikke opleves som optimalt. Samtidig viser landsgennemsnittet, at udfordringen ikke alene er lokal, men også kan forstås som en generel problematik inden for mureruddannelsen på landsplan (Se bilag 2. S. 34).

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Ser man nærmere på de enkelte dele af samarbejdet nedenfor, fremgår det, at: •

virksomhedernes kendskab til, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne, ligger på 58

•

oplevelsen af, at skoleperioderne supplerer praktikforløbene, ligger på 67

•

samarbejdet om elevernes udvikling ligger på 57

Disse resultater placerer samarbejdet i kategorien ”dårlig til middel vurdering” (Se bilag 2. S. 34), hvilket tydeliggør, at det eksisterende samarbejde ikke fungere optimalt, hvilket peger ind i et tydeligt udviklingspotentiale.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Prioriteringskortet se nedenfor, (Se bilag 2. S. 37) er udarbejdet på baggrund af virksomhedernes egne besvarelser i VTU-undersøgelsen og viser, hvilke områder virksomhederne selv vurderer som vigtige at forbedre i samarbejdet mellem skole og praktik. Kortet sammenholder virksomhedernes vurdering af de enkelte områder som de så skolen prioriterede højere. Her fremgår det, at flere samarbejdsrelaterede områder placeres som høje prioriteter. Særligt virksomhedernes kendskab til, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne, skoleperiodernes sammenhæng med praktikforløbet samt samarbejdet om elevernes udvikling vurderes som områder, hvor forbedringer vil have en stor betydning. Dette peger på, at virksomhederne selv oplever samarbejdet mellem skole og praktik som væsentligt, men samtidig ser et behov for at styrke sammenhængen og dialogen omkring elevernes læring og udvikling.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Samlet set tegner VTU’en et billede af et samarbejde, der ikke fungerer på et acceptabelt niveau, og som ikke i tilstrækkelig grad understøtter en stærk sammenhæng mellem skole og praktik. Dette stemmer overens med de observationer, der er gjort i egen praksis, hvor eleverne ofte oplever manglende sammenhæng mellem skole og praktiksted.

Murermesterens perspektiv på oplæring og samarbejde For at opnå en større indsigt i samarbejdet mellem skole og praktik har jeg gennemført et kvalitativt interview med en lokal murermester. Formålet med interviewet er at få indsigt i virksomhedens perspektiv på oplæring, samarbejde og lærlingenes faglige udvikling fra mesterens perspektiv, da de kvantitative data fra spørgeskemaer og VTU-undersøgelser ikke alene kan forklare de bagvedliggende årsager til de udfordringer, der viser sig i praksis. I interviewet (Se bilag 4) peger murermesteren blandt andet på, at virksomhederne ikke altid oplever at have tilstrækkeligt kendskab til, hvad lærlingene konkret arbejder med på hovedforløbene. Han beskriver samtidig, hvordan manglende dialog mellem skole og praktik kan gøre det vanskeligt at forberede lærlingene målrettet frem mod skoleopholdene. (Se bilag 4, spg. 3-4) Dette understøtter både VTU-undersøgelsen og opgavens øvrige empiri, hvor samarbejdet mellem skole og praktik vurderes som et område med udviklingspotentiale. Interviewet peger desuden på, at tidspres, økonomi og ansvar i byggebranchen kan være medvirkende årsager til, at lærlingene ikke i tilstrækkelig grad får mulighed for selvstændigt at udføre opgaver i praktikken. Mesteren beskriver blandt andet, hvordan lærlinge i nogle situationer bliver “den ekstra hånd” frem for den udførende part, når tempoet på byggepladsen er højt. Dette bidrager med en nuanceret forståelse af, hvorfor eleverne kan mangle praktiske erfaringer og mestringsoplevelser inden hovedforløbene. (Se bilag 4, spg. 4) Ydermere peger interviewet på, at virksomhederne selv er bevidste om, at deres måde at tale om skoleophold på, kan påvirke lærlingenes motivation og syn på skoleperioderne. Mesteren erkender blandt andet, at mestre til tider kan komme til at fremstille skoleopholdet som noget, der “bare skal overstås”, hvilket kan sende signaler til lærlingene om, at skoleperioden ikke har væsentlig betydning. (Se bilag 4, spg. 6)

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Interviewet understøtter dermed opgavens problemstilling ved både at bekræfte nogle af de udfordringer, der fremgår af spørgeskemaer og praksisobservationer, og samtidig bidrage med forklaringer på, hvorfor udfordringerne opstår i samspillet mellem skole, praktiksted og branchekultur.

Meningen i overgangen mellem GF2 og oplæringen Problemet med elevernes manglende tro på egne evner og deres usikkerhed i undervisningen kan forstås i lyset af både min egen empiri og rapporten Mening i overgangen mellem GF2 og oplæring (Kamstrup & Aarkrog, 2024). Rapporten peger på, at elevernes motivation hænger tæt sammen med deres oplevelse af mening, altså om de kan se hvordan det, de lærer, bidrager til deres udvikling som faglærte (Kamstrup & Aarkrog, 2024, s. 58-59). I min praksis kommer det til udtryk ved, at flere elever omtaler skoleopholdet som noget, der bare skal overstås. Det indikerer en manglende oplevelse af mening, hvilket kan have betydning for både deres motivation og engagement i undervisningen. Netop det er genkendeligt i nogle situationer af undervisningen, da ikke alle elever kan koble opgaverne

samt

teknikkerne

med,

det

som

lærer

praktikken.

Specielt mureropgaverne på skolen har eleverne haft svært ved at sammenligne med praktikperioderne. Et centralt fund i rapporten er betydningen af sammenhæng mellem skole og praktik. Når eleverne ikke kan se en tydelig kobling mellem det, de lærer på skolen, og det de møder i praktikken, mister undervisningen værdi for dem. (Kamstrup & Aarkrog, 2024, s. 24) Dette ses i min empiri, hvor både elever og mestre i nogle tilfælde italesætter skoleforløbet som mindre relevant. Det betyder, at de mangler erfaringer, som de kan bygge videre på i skoleforløbet, hvilket kan forklare deres usikkerhed og vanskeligheder med at arbejde selvstændigt. Denne problematik kan blandt andet forstås gennem Banduras teori om mestringstro. Hvis eleverne ikke får mulighed for selv at afprøve opgaver og opleve at lykkes, udvikler de ikke den nødvendige tro på egne evner (Kähler, 2024. Kap. 3) Rapporten understøtter, at mestringsoplevelser er afgørende for elevernes udvikling og læring (Kamstrup & Aarkrog, 2024, s. 43) I min praksis ser jeg, at mange elever netop mangler disse erfaringer fra praktikken, hvilket kan være en væsentlig forklaring på deres behov for bekræftelse og deres usikkerhed i undervisningen.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Endelig fremhæver rapporten udviklingen af fagidentitet som en væsentlig faktor for elevernes oplevelse af mening. (Kamstrup & Aarkrog, 2024, s. 30-33) Eleverne har behov for at blive set som en del af faget og få mulighed for at bidrage gennem relevante arbejdsopgaver. (Kamstrup & Aarkrog, 2024, s. 58-59) Når dette ikke sker, kan det hæmme deres faglige udvikling og deres oplevelse af stolthed ved faget. Samlet set peger både min empiri og rapporten på, at udfordringen ikke primært ligger i elevernes motivation. Tværtimod viser mine data, at eleverne gerne vil lære. Problemet ligger i højere grad i manglende sammenhæng mellem skole og praktik, begrænsede muligheder for aktiv deltagelse i praktikken samt manglende mestringsoplevelser. Disse forhold har væsentlig betydning for elevernes tro på egne evner, deres motivation og deres oplevelse af mening i uddannelsen.

Betydningen af mestringsoplevelser i praktikken Dette kan forstås i lyset af Banduras teori om mestringstro eller manglende mestringstro (Kähler, 2024. Kap. 3) Ifølge Bandura udvikles troen på egne evner primært gennem konkrete erfaringer med at lykkes med opgaver (Kähler, 2024. Kap. 3). I murerhallen viser der sig tendenser af at, flere elever i begrænset omfang får mulighed for selv at udføre murerfaglige opgaver i deres praktikperiode. Eleverne udviser en lav mestringstro ved flere af de murertekniske delmål der er på deres opgaver. En frygt for at fejle overskygger muligheden for at lærer og derved reduceres deres chance for at opnå mestringsoplevelser. Dette kan være med til at forklare, hvorfor eleverne udviser usikkerhed og søger bekræftelse i undervisningen, særligt når de møder nye opgavetyper på hovedforløbene. Et større fokus på mestringsoplevelser allerede på grundforløbet og de første hovedforløb kan potentielt mindske denne problematik. Hvis der i højere grad blev sat fokus på elevernes succesoplevelser og det, der lykkes i praksis, kan det bidrage til, at eleverne udviser en mere engageret og initiativtagende tilgang i deres tidlige praktikforløb. Dette kan samtidig øge sandsynligheden for, at mestre og svende i højere grad giver eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt og dermed opnå flere mestringsoplevelser i praktikken. Centralt i denne forståelse står begrebet self-efficacy, hvor Bandura peger på, at elevers tro på egne evner udvikles gennem erfaringer med at lykkes i konkrete situationer (Brodersen & Riis, 2023, s. 234).

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Motivation, deltagelse og psykologiske behov Elevernes motivation kan analyseres gennem Deci og Ryans teori om selvbestemmelse. Teorien peger på at, motivationen styrkes når behovene for autonomi, kompetence og tilhørsforhold opfyldes. (Brodersen & Riis, 2023, s. 237) I min praksis tyder det på at eleverne i mindre grad får mulighed for at udfører opgaver i praktikperioden selvstændigt. Hvilket begrænser elevens oplevelse af autonomi. Der ud over begrænses mulighederne for at udvikle deres kompetencer, hvis de ikke får chancen for at afprøve og udvikle deres færdigheder. Til sidst påvirkes tilhørsforholdet negativt, da flere af eleverne har en opfattelse af, at de indgår som arbejdsdrenge frem for en lærling i det faglige fællesskab. Et styrket samarbejde mellem skole og praktiksted, kunne hjælpe eleven både på skolen og i praktikken. Ved at vi tydeliggør hvilke arbejdsopgaver og læringsmål vi arbejder med på mureruddannelsen, kunne virksomheden støtte og forberede eleven mere frem mod hovedforløbet, og forhåbentligt, sende eleven afsted med en høj motivation.

Motivation gennem deltagelse og mening Katznelson og Pless’ forståelse af motivation som afhængig af meningsfuld deltagelse i praksis understøtter yderligere til analysen. Ifølge dem opstår motivation i samspillet mellem elev, opgave og kontekst. (Brodersen & Riis, 2023, s. 235-236) Når eleverne i min praksis ikke får mulighed for aktiv deltagelse i praktikken, men i stedet ofte indgår i mere perifere arbejdsopgaver, reduceres deres mulighed for at opleve denne sammenhæng. Dette kan føre til en oplevelse af manglende mening i uddannelsen, hvilket kan være med til at forklare den ligegyldighed, nogle elever udviser i skoleperioderne. Dermed bliver motivation ikke alene et spørgsmål om elevens individuelle vilje, men også et spørgsmål om elevens muligheder for deltagelse og oplevelse af mening i både skole og praktik.

Eksperimentanalyse På baggrund af problemanalysen, hvor der er identificeret en manglende sammenhæng mellem skole og praktik samt begrænsede mestringsoplevelser hos eleverne, vil jeg i dette afsnit pege på en mulig handlemulighed i form af et praktisk produkt. Både spørgeskemaundersøgelsen, VTU-dataene og interviewet med murermesteren peger på, at samarbejdet mellem skole og praktik i høj grad opleves

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

som et kritisk punkt, og tydeliggør at der mangler konkrete redskaber til et fælles arbejde om elevernes læring. Formålet med det praktiske produkt er at styrke samarbejdet mellem skole og praktiksted samt skabe bedre forudsætninger for elevernes mestringstro, motivation og faglige selvstændighed. Som det fremgår af min empiri, oplever eleverne i begrænset omfang støtte fra deres mestre, og samtidig har de svært ved at se sammenhængen mellem det, de arbejder med i praktikken, og det de møder på skolen. Det praktiske produkt består af et hæfte, som sendes til mestrene forud for elevernes kommende hovedforløb. Hæftet indeholder en beskrivelse af de opgaver, eleverne skal arbejde med på skoleopholdet, herunder hvilke faglige discipliner der indgår, samt hvad der forventes af eleverne. Dette understøttes af interviewet med murermesteren, hvor han blandt andet peger på, at virksomhederne ofte mangler konkret viden om, hvilke teknikker og arbejdsopgaver eleverne skal arbejde med på de kommende hovedforløb (Se bilag 4. Spg. 2). Han beskriver samtidig, hvordan mere konkrete beskrivelser og tydelige læringsmål kunne gøre det lettere for virksomhederne at forberede lærlingene i praktikken (Se bilag 4. Spg. 2). I en tidligere afprøvning har jeg sendt en lignende opgavebeskrivelse (Se bilag 5) ud til praktikstederne. Her viste det sig, at kun 3 ud af 26 virksomheder havde anvendt materialet i dialog med eleverne. Dette peger på, at det ikke er tilstrækkeligt blot at sende information ud, hvis man ønsker at ændre praksis samt kulturen i branchen. På den baggrund er der i dette produkt valgt at videreudvikle materialet, så det i højere grad lægger op til aktiv stillingtagen. Hæftet er derfor opbygget med konkrete refleksionsspørgsmål, som mester og elev skal forholde sig til sammen. Spørgsmålene har til formål at understøtte dialog om elevens erfaringer, styrker og udviklingsområder, samt hvordan eleven kan arbejde med relevante faglige discipliner i praktikken frem mod hovedforløbet. Derudover indgår en opfordring til, at mester og elev gennemgår elevens logbog, så der skabes en fælles forståelse af, hvor eleven er i sin uddannelse, og hvad der skal arbejdes videre med. Dette understøttes yderligere af interviewet med murermesteren, som peger på, at logbogen potentielt kan få større værdi som fælles redskab mellem skole, virksomhed og lærling, hvis den i højere grad anvendes aktivt i dialogen omkring elevens læring og udvikling.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Produktet kan forstås i lyset af Banduras teori om mestringstro, hvor troen på egne evner udvikles gennem erfaringer med at lykkes med konkrete opgaver (Kähler, 2024. Kap. 3). Ved at give mestrene indsigt i de kommende opgaver på skolen og samtidig tydeliggøre, hvad eleven med fordel kan arbejde med i praktikken, øges sandsynligheden for, at eleven får mulighed for at opnå relevante mestringsoplevelser. Dette kan være med til at styrke elevens tro på egne evner, når de møder ind på hovedforløbet. Samtidig kan produktet kobles til Deci og Ryans selvbestemmelsesteori (Brodersen & Riis, 2023, s. 235-236), hvor motivation hænger sammen med oplevelsen af kompetence, autonomi og tilhørsforhold. Når eleven inddrages aktivt i dialogen om egen læring, og når der skabes en tydelig sammenhæng mellem praktik og skole, kan det styrke elevens oplevelse af mening og kompetence. Den øgede dialog mellem mester og elev kan samtidig bidrage til en stærkere relation og dermed øge elevens oplevelse af tilhørsforhold (Brodersen & Riis, 2023, s. 235-236). Derudover kan produktet ses i relation til Katznelson og Pless’ forståelse af motivation som afhængig af meningsfuld deltagelse i praksis (Brodersen & Riis, 2023, s. 235-236). Ved at skabe en tydelig kobling mellem de opgaver, eleven møder i praktikken, og de opgaver der arbejdes med på skolen, øges muligheden for, at eleven oplever en sammenhæng i uddannelsen. Dette kan bidrage til at øge elevens oplevelse af mening og reducere den ligegyldighed, som nogle elever udviser i skoleperioderne. Produktet skal afprøves ved, at hæftet udsendes til praktikstederne forud for et hovedforløb, hvor det er en forventning, at det gennemgås i dialog mellem mester og elev. Effekten kan vurderes gennem observationer af elevernes selvstændighed i undervisningen samt gennem dialog med eleverne om deres oplevelse af forberedelse og sammenhæng mellem skole og praktik. Derudover kan der følges op med en kort evaluering blandt eleverne for at undersøge, om de har haft en dialog med deres mester, og om de føler sig bedre forberedt til skoleforløbet. Spørgeskemaet kunne derfor afleveres igen på de kommende hovedforløb, for at få indsigt i elevernes syn på samarbejdet og støtten fra deres mester.

Diskussion På baggrund af den samlede analyse diskuteres i det følgende afsnit, hvilke forhold der kan styrke produktets anvendelighed i praksis, samt hvilke organisatoriske og pædagogiske udfordringer der kan påvirke implementeringen af produktet.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Samarbejdets betydning for elevernes læring Siden min ansættelse som murerfaglærer, har jeg haft et stort ønske om en bedre dialog med murermestrene. På de første hovedforløb, som altid afsluttes med et mesterarrangement, hvor mestre og svende inviteres ind for at se elevernes opgaver, blev jeg opmærksom på, at opbakningen fra mestrene ikke var nævneværdigt stor. For at højne fremmødet og give eleverne en følelse af opbakning fra mestrene inviterede vi dem ind til burgere og en tår at drikke på den sidste dag. Med stor succes dukkede flere mestre op. Det gav mulighed for at møde mestrene og samtidig fortælle om tankerne bag opgaverne. Opbakningen til arrangementet er siden blevet fastholdt, dog uden mad. Derudover blev det tydeligt, at rammerne ikke gav mulighed for en dybere dialog om elevernes læring og udvikling, da holdene består af omkring 20 elever, og tiden var knap til at nå rundt til alle. På baggrund af dette undersøgte jeg struktør afdelingens erfaringer med mester-/elevsamtaler. Samtalerne afholdes to gange i løbet af uddannelsen med deltagelse af mester, elev, faglærer samt repræsentanter fra det lokale uddannelsesudvalg. Her blev der blandt andet talt om elevens læring, logbog og om virksomheden havde de rette arbejdsopgaver til, at eleven kunne gennemføre alle uddannelsens målpinde. Samtalerne skabte et rum, hvor både skole og virksomheder kunne udfordres på deres ansvar i forhold til elevens læring. Jeg drøftede idéen med det lokale uddannelsesudvalg, som også havde observeret elever, der var bagud i forhold til de praktiske færdigheder, og virksomheder, der ikke nødvendigvis havde tilstrækkeligt varieret murerarbejde til at understøtte en hel mureruddannelse. Alligevel kunne de ikke bakke op om idéen, da de vurderede, at der ikke var tid og ressourcer til at afholde møderne. Dette peger på en organisatorisk udfordring, hvor tid og ressourcer kan blive en barriere for et tættere samarbejde mellem skole og praktik, selv når problemstillingen anerkendes af de involverede parter. Struktør afdelingens erfaringer med mester-/elevsamtaler, understøttes af erfaringerne fra EUC Sjælland som peger på, at faste læringssamtaler kan bidrage til tydeligere forventningsafstemning og større fælles ansvar omkring elevens læring og progression (Eva, 2025). En faglærer fra Næstved udtaler:

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

”Ved den første samtale handler det meget om forventningsafstemning begge veje – hvad forventer virksomheden fra eleven, og hvad er der af forventninger til, hvad eleven skal lære i oplæringen. På den anden samtale tjekker man ind undervejs i læretiden for at evaluere, hvordan det går, og om der er noget, der skal justeres.” (Eva, 2025.) Læringssamtalerne fremstår dermed både som en ressource og tidskrævende indsats, men samtidig som et muligt redskab til at styrke sammenhængen mellem skole, praktiksted og elev.

Udvikling og afprøvning af produktet Ovenstående erfaringer blev grobund for det første udkast til et produkt, der skulle styrke samarbejdet mellem skole og praktik. Frem mod det seneste 1. hovedforløb, som blev opdelt i to hold á 15 elever for at skabe de bedst mulige forudsætninger for læring, udsendte jeg en opgavebeskrivelse (Se bilag 5) sammen med indkaldelsen til hovedforløbet. Beskrivelsen indeholdt information om opgaven, de faglige discipliner, målpinde samt en opfordring til at udfylde logbogen sammen. Det viste sig dog, at kun 3 ud af 30 elever var blevet introduceret til dokumentet af deres mester. Dette gjorde det tydeligt, at dokumentet i højere grad fungerede som et informationsbrev frem for et aktivt værktøj til samarbejde og dialog. Erfaringen peger dermed på, at informationsdeling alene ikke nødvendigvis skaber ændret praksis i virksomhederne. De tre elever, som havde gennemgået opgavebeskrivelsen sammen med deres mestre, gav dog udtryk for, at de oplevede større ro og tryghed i forhold til det kommende hovedforløb. De havde blandt andet haft dialog om pudsearbejde, da mesteren blev opmærksom på, at de ikke tidligere havde arbejdet med pudsning af sokler, som indgik i opgaven. Dette gav eleverne en idé om, hvordan opgaven kunne gribes an. Dette kan ses i lyset af Banduras teori om mestringstro, hvor forberedelse og tidligere erfaringer kan være med til at reducere usikkerhed og styrke elevens tro på egne evner (Kähler, 2024. Kap. 3). Episoden peger også på, at selv en begrænset dialog mellem mester og elev kan skabe større faglig tryghed før skoleopholdet. Den øgede forberedelse og dialog kan samtidig forstås i lyset af Deci og Ryans teori, hvor oplevelsen af kompetence, autonomi og tilhørsforhold har betydning for elevernes motivation (Brodersen & Riis, 2023, s. 237). Når eleverne på forhånd får indsigt i hovedforløbets opgaver og samtidig inddrages i

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

dialogen med deres mester, kan det styrke deres oplevelse af kompetence og gøre skoleforløbet mere overskueligt. Samtidig kan dialogen mellem mester og elev bidrage til en oplevelse af fælles ansvar og større tilhørsforhold til både praktikstedet og uddannelsen. Dette kan være med til at øge elevernes motivation og engagement, fordi de i højere grad oplever mening og sammenhæng mellem skole og praktik (Kamstrup & Aarkrog, 2024, s. 61-62). På baggrund af erfaringerne er min vurdering derfor ikke, at produktet fejlede, fordi idéen var dårlig, men fordi virksomhederne ikke blev gjort til aktive deltagere i arbejdet med materialet.

Produktets potentialer og begrænsninger Jeg har efterfølgende drøftet idéen med hovedforløbslæreren på tømreruddannelsen, som udtrykte interesse for et lignende tiltag på tømreruddannelsen. Han oplevede ligeledes, at eleverne havde vanskeligt ved at koble opgaverne på skolen sammen med det arbejde, de udførte i praktikken. Dette peger på, at problemstillingen muligvis ikke er begrænset til mureruddannelsen alene, men kan være en bredere udfordring inden for erhvervsuddannelserne generelt. Produktet kan derfor potentielt have relevans på tværs af uddannelser og erhvervsskoler, da VTU’en understøtter at problemet ikke kun er lokalt (Se bilag 2) Samtidig viser erfaringerne fra både egen praksis og tidligere afprøvninger, at et styrket samarbejde mellem skole og praktik ikke alene kan baseres på informationsdeling. Hvis produktet skal få reel værdi i praksis, kræver det aktiv involvering fra både virksomheder, skole og lærlinge samt en fælles forståelse af ansvaret for elevernes læring og udvikling. Produktet er udviklet med afsæt i mureruddannelsen på CELF/UCE, men erfaringerne fra både tømreruddannelsen og dialogen med andre faglærere peger på, at lignende udfordringer kan gøre sig gældende på tværs af erhvervsuddannelserne. Jeg er derfor åben over for at videreudvikle og dele produktet samt de erfaringer, der er opnået gennem arbejdet med det, både internt på skolen og med andre erhvervsskoler. Derudover vil jeg præsentere produktet for Trivselspartnerskabet på mureruddannelsen (EVA, 2025), som er et samarbejde mellem Danmarks Evalueringsinstitut og TrygFonden med fokus på at styrke elevernes faglige og sociale trivsel. Partnerskabet arbejder blandt andet med at skabe bedre overgange mellem skole og oplæring (EVA, 2025). Dette kan potentielt bidrage til videre sparring og udvikling af produktet i relation til samarbejdet mellem skole og

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

praktiksted. Dette kan potentielt bidrage til en bredere faglig sparring om samarbejdet mellem skole og praktik samt udviklingen af elevernes læring, motivation og faglige selvstændighed.

Konklusion Denne opgave har undersøgt, hvordan kan sammenhængen mellem skole og praktik på mureruddannelsen forstås i relation til elevernes mestringstro og faglige selvstændighed? Herunder hvilke pædagogiske tiltag der kan bidrage til at styrke samarbejdet mellem skole og praktiksted med henblik på at støtte elevernes læring og motivation på hovedforløbene? Undersøgelsen viser, at udfordringen ikke primært ligger i elevernes motivation eller vilje til at lære. Tværtimod peger både spørgeskemaundersøgelsen, praksisobservationerne og interviewet med murermesteren på, at mange elever gerne vil udvikle sig fagligt og blive dygtigere til deres håndværk. Problemet viser sig derimod i den manglende sammenhæng mellem skole og praktik samt i de begrænsede muligheder for at opnå mestringsoplevelser i praktikperioderne. Analysen peger på, at flere elever i begrænset omfang får mulighed for selvstændigt at udføre centrale murerfaglige opgaver i praktikken. Dette svækker elevernes tro på egne evner og skabe usikkerhed i skoleperioderne. Undersøgelsen peger samlet på, at samarbejdet mellem skole og praktik ikke i tilstrækkelig grad understøtter elevernes læring og faglige udvikling. Særligt i forhold til dialog om læringsmål, forventninger og elevernes faglige udvikling. Med afsæt i Banduras teori om mestringstro kan det konkluderes, at eleverne har behov for flere konkrete erfaringer med at lykkes i praksis for at styrke deres faglige selvtillid. Samtidig viser analysen i lyset af Deci og Ryans selvbestemmelsesteori, at elevernes motivation hænger tæt sammen med deres oplevelse af kompetence, autonomi og tilhørsforhold. Når eleverne i begrænset omfang får ansvar og mulighed for aktiv deltagelse i praktikken, kan det svække deres motivation og engagement i uddannelsen. Derudover understreger Katznelson og Pless vigtigheden af meningsfuld deltagelse og oplevelsen af sammenhæng mellem skole og praktik. På baggrund af dette peger opgaven på, at et mere struktureret og dialogbaseret samarbejde mellem skole og praktiksted kan være med til at styrke elevernes motivation, mestringstro og faglige selvstændighed. Det udviklede produkt i form af et hæfte til mestre og lærlinge kan ses som et muligt

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

redskab til at skabe større sammenhæng mellem skole og praktik samt understøtte fælles ansvar for elevernes læring og udvikling.

Perspektivering I det følgende perspektiveringsafsnit reflekteres der over, hvordan undervisningen på hovedforløbene yderligere kan udvikles med henblik på at styrke elevernes mestringstro, faglige stolthed og motivation. Der sættes særligt fokus på, hvordan en øget differentiering af de praktiske opgaver på 1. og 2. hovedforløb potentielt kan understøtte både fagligt stærke og fagligt udfordrede elever. Et tydeligt billede fra min egen praksis, viser det sig at vores fokus primært bliver rettet mod de ”svage” elever. Det kan give de fagligt stærke elever en følelse af at bliver overset, da de i perioder fungere som selvkørende elever, og derfor ikke får samme opmærksomhed af os faglærer. Det er problematisk da vores opgave som faglærer er, at alle eleverne skulle udvikle sig og blive så dygtige som de kan blive. § 1. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov på en sådan måde, at eleven bliver så dygtig som muligt. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens dannelse, faglige stolthed og evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. (Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 1. Stk. 2) Derfor er jeg blevet nysgerrig på, om opgaver med en større differentiering (Brodersen & Riis, 2023, s. 55-59) på de murertekniske detaljer kunne være en gevinst for os i murerafdelingen. Det vil sige at når eleverne kom ind på 2. hovedforløb, så ville de blive mødt af en bunden opgave, men hvor vi som faglærer havde lagt nogle mere udfordrende elementer ind, som de stærkere elever ville kunne vælge at udfører på deres opgave. Det ville også udfordre og holde os faglærere til ilden, da det kræver et godt overblik over elevernes forskellige faglige niveauer og behov. Samtidig vil det forudsætte en tydelig didaktisk stilladsering (Brodersen & Riis, 2023, s. 293-296), hvor eleverne udfordres inden for deres nærmeste udviklingszone (Brodersen & Riis, 2023, s. 233) og gradvist oplever succes med mere komplekse opgaver. Tanken med at gøre eleverne til herre over deres egen opgave kan potentielt være med til at styrke deres faglige stolthed og hjælpe dem i retning af at blive mere selvsikre murerlærlinge.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Referenceliste Gudnason, A. & Hersom, H. (red.) (2022). Sandheder og menneskesyn – Pædagogisk videnskabsteori for erhvervsskolelærer. Forfatterne og Akademisk Forlag. Børne – og undervisningsministeriet. Om erhvervsuddannelserne. https://uvm.dk/uddannelse-til-unge/erhvervsuddannelser/uddannelser/kort-omerhvervsudannelserne/ Harboe, T, (2024) Metode og projektskrivning – en introduktion. Samfundslitteratur Kamstrup, A., Aakrog, V. (2024). Mening i overgangen mellem GF2 og oplæring. https://ceveu.dk/meningsfuld-overgang-mellem-skole-og-oplaering/ Kähler, C. F. (2014) Det kompetente selv. Frydenlund og forfatteren Motivation. Brodersen & Riis, (2023). I Marianne Riis og Anna Brodersen (red.) (2023) Erhvervsdidaktisk opslagsbog, København: Hans Reitzels Forlag Eva. (16-12-2025) Læringssamtaler skaber tryghed og klarhed for både erhvervsskoleelever og virksomheder. https://eva.dk/ungdomsuddannelse/eud-og-eux/trivsel-paa-eud-og-eux/trivselspartnerskab-paamureruddannelsen/laeringssamtaler-skaber-tryghed-og-klarhed-for-baade-erhvervsskoleelever-ogvirksomhederRetsinformation (2023) Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Nr. 2499 af 13/12/2021 Lokaliseret d. 27. Maj 2026. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/953 Eva. (2025). Om trivselspartnerskabet på mureruddannelsen https://eva.dk/ungdomsuddannelse/eud-og-eux/trivsel-paa-eud-og-eux/trivselspartnerskab-paamureruddannelsen

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Bilag Bilag 1 – Avanceret mureropgaver

Avanceret murerteknik ved segmentbue med lige anslag og gesims.

Dekorativt flisearbejde, med runde skæringer, sildebensmønster og kuvertfald

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Bilag 2 – Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Bilag 3 – Spørgeskema til eleverne

Spørgeskema – 4. hovedforløb på mureruddannelsen Der er ingen rigtige eller forkerte svar – vælg det svar, der passer bedst til dig.

Baggrund Navn (valgfrit) Hvor længe har du været i lære som murer? Hvilket speciale arbejder du med i din 4. hovedforløbsopgave? Svarskala: 1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Hverken/eller 4 = Enig 5 = Helt enig

Udsagn A. Tro på egne evner (Bandura – mestringstro) Jeg tror på, at jeg kan løse svære opgaver, hvis jeg gør mig umage. Jeg bliver hurtigt i tvivl, hvis jeg laver fejl i mit arbejde. Jeg føler mig sikker på det, jeg laver i værkstedet. Jeg har brug for meget bekræftelse, før jeg føler, at mit arbejde er godt nok.

B. Motivation og læring (Deci & Ryan – indre motivation) Jeg lærer mest, når jeg selv kan bestemme, hvordan jeg løser opgaven. Jeg arbejder bedst, når jeg føler, at jeg udvikler mig og bliver bedre. Jeg mister motivationen, hvis jeg ikke forstår, hvorfor vi skal lave en opgave. Jeg bliver mere motiveret, når jeg får ros og støtte fra læreren.

C. Mester, svende og oplæring Min mester eller svend har givet mig selvtillid i mit arbejde som murer. Jeg har fået god støtte i praktikperioderne til at udvikle mine færdigheder. Min mester har talt med mig om, hvad jeg skal kunne på 4. hovedforløb. Jeg føler mig godt forberedt til skoleforløbet, når jeg kommer fra praktik. Jeg oplever, at der er sammenhæng mellem det, jeg lærer hos mester, og det vi laver på skolen.

D. Motivation og drive (Katznelson & Pless – motivationsorienteringer) Jeg går mest op i at gøre det godt for mig selv og være stolt af mit arbejde. Jeg bliver mest motiveret, når jeg får ros eller anerkendelse fra andre. Jeg arbejder bedst, når jeg ved, at opgaven giver mening for mig. Jeg gør det, der forventes, men sjældent mere end det. Jeg vil gerne udfordre mig selv og prøve noget, jeg ikke har prøvet før.

E. Egen indsats og tilfredshed (drivkraft og ansvar for læring) Jeg gør mit bedste, når jeg arbejder i hallen. Jeg kunne godt yde lidt mere, hvis jeg tog mig sammen. Jeg tager selv initiativ, når jeg går i stå i en opgave. Jeg er tilfreds med min egen indsats på skolen. Jeg har lyst til at blive endnu bedre, end jeg er i dag.

F. Afsluttende spørgsmål (åbne svar) Hvad gør dig mest motiveret i undervisningen på skolen? Hvad kunne gøre dig mere sikker på dine evner som murer? Hvad betyder din mester eller svend for din motivation og tro på dig selv?

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Bilag 4. – Interview af murermester 1. Opstart og virksomhed Spørgsmål: Kan du kort fortælle om din virksomhed og din rolle i oplæringen af lærlinge? Mester: Jeg driver et mindre murerfirma med seks svende og tre lærlinge. Jeg har altid haft lærlinge, fordi jeg synes, det er vigtigt at uddanne nye folk til branchen. Jeg står selv for en stor del af oplæringen sammen med mine svende, men i praksis bliver det jo også meget dem, der går sammen med lærlingene til dagligt ude på pladserne. Jeg prøver at følge med i deres udvikling, men det er svært hele tiden at vide præcist, hvor de er fagligt, især når hverdagen kører stærkt. Samtidig er vores elever meget forskellige, 1 af dem bugner af selvtillid og vil have en medalje til svendeprøven, den anden jagter den også. Han er bare utrolig kritisk over sit arbejde, og tvivler ofte på at det er godt nok det han laver. Den 3, er meget ny I faget, han har modet, men måske ikke helt håndelaget, det håber jeg vi kan lære ham.

2. Samarbejde mellem skole og praktik Spørgsmål: Hvordan oplever du samarbejdet med skolen i dag? Mester: Jeg synes egentlig samarbejdet fungerer okay på overfladen, men jeg synes ikke altid, det bliver konkret nok. Vi får informationer omkring skoleopholdene, men det kan være svært helt at gennemskue, hvad lærlingene konkret skal kunne, når de kommer ind på hovedforløbene. Der kunne godt være mere direkte dialog mellem skole og virksomheder. Nogle gange finder vi først ud af bagefter, hvilke ting lærlingene har haft svært ved på skolen. Spørgsmål: Hvad kunne fungere bedre i samarbejdet? Mester: Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev mere involveret i, hvad der sker på skoleopholdene. Hvis vi vidste mere præcist, hvilke teknikker og arbejdsopgaver lærlingene skulle arbejde med, kunne vi også forberede dem bedre ude i praktikken. Det kunne eksempelvis være noget så simpelt som korte beskrivelser af de kommende hovedforløb eller nogle tydelige læringsmål, vi kunne arbejde hen imod sammen med lærlingen.

3. Kendskab til skoleforløb Spørgsmål: I hvor høj grad ved du, hvad lærlingene arbejder med på skoleopholdene? Mester: Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke nok om det. Jeg ved lidt overordnet, men ikke detaljeret. Mange gange bliver det lærlingen selv, der fortæller om skoleopholdet, og de kan jo heller ikke altid forklare det hele endnu. Jeg tror egentlig gerne virksomhederne vil hjælpe mere, men det kræver også, at vi føler os ordentligt klædt på til det.

4. Oplæring i praksis Spørgsmål: Hvordan vurderer du, hvornår en lærling er klar til selv at udføre en opgave?

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Mester: Det handler meget om modenhed og selvtillid. Men jeg må også indrømme, at det er blevet anderledes med tiden. Murerfaget har altid været et hårdt fag, hvor man før i tiden bare blev kastet ud i tingene og lærte ved at kigge og gøre. I dag oplever jeg, at mange unge kommer med færre praktiske erfaringer hjemmefra, og flere mangler troen på egne evner. Derfor kræver det også mere støtte og vejledning fra os som mestre og svende. Problemet er bare, at byggebranchen stadig kører i et højt tempo. Så selvom man godt ved, at lærlingen burde prøve mere selv, så tager man hurtigt over, hvis det går for langsomt. Spørgsmål: Hvad kan være årsager til, at lærlinge ikke får lov til at udføre hele opgaver selv? Mester: Jeg tror ikke, det handler om, at mestre ikke vil lære fra sig. Jeg tror mere, det handler om tid, økonomi og ansvar. Hvis vi står på et badeværelse til mange penge, hvor kunden forventer høj kvalitet og hurtig levering, så bliver lærlingen hurtigt den ekstra hånd i stedet for den udførende. Jeg kan også godt se det på min egen lærling, der lige har været på første hovedforløb. Hans karakterer var ikke særligt gode, og når jeg ser tilbage på det, så har han nok heller ikke fået lov til at prøve nok selv ude hos os. Der har vi måske været for hurtige til at tage over. Det bliver lidt en ond cirkel. Hvis lærlingen ikke får erfaringerne, så bliver han usikker. Og når han bliver usikker, så holder vi ham endnu mere tilbage. Spørgsmål: Hvordan balancerer du mellem tid, økonomi og læring? Mester: Det er faktisk noget af det sværeste som mester. For vi vil jo gerne lære dem ordentligt op, men vi skal også få virksomheden til at løbe rundt. Nogle gange kommer læringen til at fylde for lidt i en travl hverdag. Og jeg tror egentlig, at mange mestre godt ved det, men det er svært at ændre, når tempoet er højt, og kunderne forventer hurtige resultater.

5. Skolens og praktikstedets ansvar Spørgsmål: Hvad mener du er skolens rolle, og hvad er praktikstedets rolle? Mester: Jeg mener helt klart, at det er vores ansvar som mestre at lære lærlingene selve håndværket ude i virkeligheden. Det er os, der skal vise dem tempoet, kvaliteten og hvordan man fungerer på en byggeplads. Men skolen har også en vigtig rolle. Skolen skal give dem teorien bag, lære dem at forstå tegninger, materialer og opbygninger, samtidig med at de får lov til at øve de praktiske ting i nogle mere trygge rammer. Problemet opstår lidt, når vi ude i virksomhederne forventer, at skolen gør dem færdige som murere, samtidig med at vi selv holder dem tilbage i praktikken. Der tror jeg egentlig, branchen skal kigge lidt indad.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

6. Syn på skoleophold Spørgsmål: Hvordan taler du om skoleophold overfor dine lærlinge? Mester: Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk mange mestre, mig selv inklusive nogle gange kommer til at tale skolen lidt ned uden at tænke over det. Man siger måske: ‘så må du lige få overstået skolen’. Den seneste tid har mit synspunkt lidt ændret sig, da mine 2 ældste lærlinge, faktisk har højnet deres eget niveau. Og samtidig giver de udtryk for at de faktisk gerne vil præstere noget ekstra når de på hovedforløb. De er vokset med det ejerskab de har haft over deres opgaver. Men når jeg tænker over det bagefter, så har det sendt et signal til lærlingen om, at skoleopholdet ikke er vigtigt. Og samtidig står vi bagefter og forventer, at de kan arbejde selvstændigt og forstå det faglige bag arbejdet.

7. Mestring og selvtillid Spørgsmål: Hvordan oplever du lærlingenes selvtillid i deres faglige kunnen? Mester: Jeg oplever tit, at lærlingene bliver meget afhængige af bekræftelse. De tør næsten ikke tage beslutninger selv, før de har spurgt flere gange. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg også, vi er med til at skabe det nogle gange. Hvis de hele tiden får frataget opgaverne eller kun får lov til at lave det simple, så bygger de jo aldrig den faglige selvtillid op. Det er en svær balance for mig som mester, jeg har ansvaret for vores elevers læring, men samtidig skal vi tjene penge. Når en lærling først lykkes med noget selv, så kan man virkelig mærke forskellen. Så vokser de helt vildt fagligt.

8. Fremadrettet samarbejde Spørgsmål: Hvad kunne gøre samarbejdet mellem skole og praktik bedre? Mester: Jeg tror faktisk, at mere konkret dialog kunne hjælpe rigtig meget. Hvis vi som mestre vidste mere præcist, hvad lærlingene skulle arbejde med på næste hovedforløb, så kunne vi bedre forberede dem. Jeg tror også noget som logbogen kunne få en større værdi. For vi ville måske prioritere at være mere opmærksomme på de mål. Det kunne måske også hjælpe til nogle fælles læringsmål, så både skole, virksomhed og lærling arbejder i samme retning om eleverne

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Bilag 5 – Opgavebeskrivelse til mester Information til praktikstedet – H1 på mureruddannelsen Til mester/læringsansvarlig murersvend I modtager følgende for at sikre at jeres elev, vil møde op til det kommende hovedforløb, med oprejst pande, og en masse gå på mod. Samtidig vil vi, opfordre til at jeres lærling har styr på sin lærlingekasse, samt sin bogpakke (murerbogen, flisebogen, pudsbogen og tagbogen) Jeres lærling skal nu på 1. hovedforløb. Dette forløb kommer til at handle om en 348mm hulmur der vinkler ud i en 408mm hulmur, muret på Leca sokkel der trapper ned en gang. Samtidig skal de arbejde med forskellige forbandter, fugetyper, sålbænk, fils, fliser og et vandret gulv med 100mm*100mm gulvklinker, samt sokkelpuds. Formålet med den denne opgave er: • • •

At eleven arbejder selvstændigt med planlægning og udførelse At udvikle faglig stolthed og mestringstro At se hvor eleven har udviklet sig fra, siden grundforløbet.

På baggrund af tidligere hold har vi identificeret tre behov: Flere lærlinge mangler praktisk erfaring inden for de murerdiscipliner der er i uddannelsen. Lærlingene er usikre, når de ikke har prøvet teknikkerne i praksis. Et tættere samarbejde mellem skole og praktik styrker elevens udvikling. Derfor beder vi om følgende: • • • •

At I tager en kort dialog med lærlingen om det de bliver mødt af i opgaven. (fif og teknikker) At I støtter lærlingen i én eller flere faglige discipliner, som de gerne vil udvikle At I giver lærlingen lejlighed til at prøve enkelte teknikker af i praktikken, hvis muligt Hvilke forventninger i har til jeres lærling og hvilke forventninger lærlingen har til forløbet.

Eksempler på fokusområder: • • •

Murerteknik (forbandter, hjørner, sålbænk, fugning af murværk) Fliseteknik (skæringer, fald, planlægning samt smig skæring på udvendige hjørner) Puds at væg og gulv (fremgangsmåder) Materialer til opgaven: Gule cellesten (maskinsten), 147mm*147mm vægfliser, 100mm*100mm gulvklinker, lecablokke, c-mørtel til sokkelpuds samt alfix durapuds.

Københavns professionshøjskole Anders Clemmensen

Samtidig så vi gerne, at i prioriterede at udfylde logbogen sammen, det vil hjælpe jer til en god dialog om hvor jeres elev er i deres uddannelse. • • • • •

Opret praktikerklæring på appen. Lærling har installeret den (praktiklogbog). Udfyld felterne – Holdnavn er: H1 Sendes til praktikansvarlige (mester eller svend) Udfyldes sammen med lærlingen Godkendes af lærling og sendes til murer@celf.dk

Med venlig hilsen murerteamet Nick, Steen, Palle og Anders

HVAD SKAL LÆRLINGEN ARBEJDE MED? På Hl skal lærlingen arbejde med en opgave,

der samler mange grundlæggende murerteknikker.

Opgaven består af en 348 mm hulmur, der vink ler ud i en 408 mm hulmur, muret på Leca sokkel der uapper ned Eln gang.

e •e e

••

HULMUR

FORBANOTER HJØRNER SÅLBÆNK FUGNING FILTSNING FLISER PÅ VÆG GULVKLINKER SOKKELPUDS

DIALOG MELLEM MESTER OG LÆRLING Brug sporgsmtilono som udgangspunkt toren� samtalo.

HVAD FØLER LÆRLINGEN SIG SIKKER I?

HVAD VIL LÆRLINGEN GERNE BLIVE BEDRE TIL?

HVAD FORVENTER LÆRLINGEN

Af SKOLEDPHOLDET PÅ UCE?

HVO= KAN VIRKSOMHEDEN HJÆLPELÆRLINGEN?

EN GOD DIALOG SKABER MOTIVATION, FAGLIG UDVIKLING OG STÆRKERE RESULTATER.