Smart Fysik - Arbejdsbog til adgangskursus og htx, 1. udgave, 2. oplag, 2014

Smart Fysik Arbejdsbog til adgangskursus og htx Kristian Bahr

Nyt Teknisk Forlag

Omslag Arbejdsbog OK.indd 1

21/05/14 22.49

Smart Fysik Arbejdsbog til adgangskursus og htx af Kristian Bahr

Smart Fysik - Arbejdsbog til adgangskursus og htx 1. udgave 2014 © Nyt Teknisk Forlag 2014 Forlagsredaktør: Thomas Rump, tr@nyttf.dk Omslag: Dorte Edur Erichsen Tegninger: Kristian Bahr Dtp: Kristian Bahr Tryk: Arco Grafisk A/S ISBN: 978-87-571-2828-4 Varenummer: 144008-1 Bogen er sat med Times New Roman og Arial Bogen er trykt på 115 g G-print Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

Alle rettigheder forbeholdes.

Nyt Teknisk Forlag Ny Vestergade 17, 4.

1471 København K info@nyttf.dk www.nyttf.dk Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag, +45 63 15 17 00

Indholdsfortegnelse & Forord

i

Indholdsfortegnelse

Mekanisk fysik 1. Indledning til fysik .......................................... 1 2. Kinematik ........................................................ 7 3. Kræfter........................................................... 17 4. Statik .............................................................. 21 5. Newtons 2. lov .............................................. 31 6. Arbejde og energi ......................................... 43

Elektrofysik 8. Elektrisk strøm og spænding ...................... 55 9. Elektriske kredsløb....................................... 65

Termisk fysik 11. Faste stoffer og væsker ............................ 71 12. Gasser ........................................................ 77

Bølgefysik 13. Bølgefysik .................................................. 85

Atomfysik 14. Atomfysik ................................................... 95

Kernefysik 15. Kernefysik ................................................ 101

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 3

19-05-2014 15:38:21

ii

Indholdsfortegnelse & Forord

Forord Smart Fysik er et bogsystem, der består af to bøger Teoribogen og denne bog Arbejdsbogen. Arbejdsbogen indeholder opgaver til indlæring af teorien.

Den basale teori indlæres bedst ved hyppig vekselvirkning mellem teori og anvendelse af teorien ved opgaveregning. Teoribogen og arbejdsbogen er tilrettelagt således, at man kan få denne vekselvirkning mellem teori og anvendelser af teorien. Der gennemgås en smule teori, hvorefter der regnes en eller flere opgaver, der relaterer sig til den netop gennemgåede teori. Denne opgaveregning vil typisk ske i timerne, hvor læreren er til stede og kan hjælpe de studerende i gang. Det normale vil være, at læreren, efter at eleverne har arbejdet med opgaven, gennemgår opgaven på tavlen. Denne fremgangsmåde, hvor man koncentrerer sig om ét emne af gangen og indlærer dette straks, giver det bedste resultat. Desuden er fremgangsmåden aktiverende. De studerende hører ikke blot på, men kommer i gang med aktiv indlæring. Et er at forstå teorien, noget andet er at kunne anvende teorien til praktiske formål.

Opgaverne er tilrettelagt således, at sværhedsgraden er stigende. De første opgaver i et emne indeholder en simpel problemstilling, der løses ved hjælp af en enkelt formel. Efterfølgende opgaver indeholder ofte en vanskeligere problemstilling, hvor der til løsningen kræves flere metoder og teorier. I det hele taget er opgaverne valgt, så de uddyber og supplerer teorien.

Endvidere er der afsat plads til opgavebesvarelserne i bogen, samt svar til alle opgaver. De studerende kan da arbejde med opgaverne hjemme og straks se, om de er på rette vej.

God fornøjelse.

Emner, som ikke er pensum, er forsynet med (*) Kristian Bahr, Aarhus 2014

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 4

19-05-2014 15:38:22

Mekanisk fysik • 1. Indledning

1

Omregning af enheder, præfikser og betydende cifre Opg.1/1

Omregn følgende størrelser til SI-grundenheder: s = 33,2 km

s=

s = 24,6 mm

s=

s = 25,8 cm

s=

s = 240 μm

s=

m = 745 g

m=

NB. g = 10−3 kg t = 23,6 ms

t=

t = 0,20 h

t=

NB. h er enhedssymbolet for timer. h = 3600 s t = 35,7 min

t=

v = 72 km/h

v=

A = 340 cm2

A=

NB. cm2 betyder: (cm)2 V = 845 mm3

V=

V = 730 L

V=

NB. L er enhedssymbolet for liter. L = 10−3 m3

ρ = 2,7 g/cm3

ρ=

ρ = 8,9 kg/L

ρ=

m = 2,58 Mg

m=

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 5

19-05-2014 15:38:22

Mekanisk fysik • 1. Indledning

2 Opg.1/2

Omregn følgende størrelser til størrelser med to betydende cifre.

F = 28,6 N

F=

v = 23,7 m/s

v=

m = 89,6 kg

m=

t = 45,4 ms

t=

F = 750 N

F=

E = 56,8 J

E=

NB. E er symbolet for energi og J er enhedssymbolet for energi.

E = 1260 J

E=

E = 89,8 GJ

E=

s = 0,00346 m

s=

Opg.1/3

Omregn følgende størrelser til ”rene” SI-enheder, med tre betydende cifre.

NB. ”rene” SI-enheder, vil sige SI-enheder uden præfikser.

F = 25,87 kN

F=

E = 128,42 MJ

E=

s = 57,86 cm

s=

A = 357,2 cm2

A=

v = 54,8 km/h

v=

t = 2,0 h + 50 min

t=

t = 3 h + 40 min + 35 s

t=

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 6

19-05-2014 15:38:22

Mekanisk fysik • 1. Indledning

3

Blandede fysikopgaver, systematisk problemløsning

Systematisk problemløsning handler om, ud fra en given problemstilling, at opnå et bestemt resultat ved anvendelse af en egnet teori og metode. Start derfor altid med at klargøre, hvad er givet, og hvad spørges der om. På baggrund af dette vælges en egnet teori og metode.

Man kan gå frem som angivet i følgende punkter.

1. Læs opgaveteksten nøje, hvad er givet, hvad spørges der om.

På baggrund af dette vælges en passende teori.

2. Lav en dataliste over de givne data.

3. Opskriv nødvendige formler til løsningen af problemet, og tegn nødvendige figurer.

4. Løs de nødvendige ligninger i symbolsk form.

5. Indsæt talværdier i ”rene” SI-enheder.

6. Angiv resultaterne med samme antal betydende cifre, som de givne data har og med enhed.

Opg.1/4

For en resistor (modstand) er målt følgende: Spændingen over resistoren: U = 12,4 V (volt), og strømmen igennem resistoren: I = 0,345 A (ampere) a) Beregn resistorens resistans R. NB. Anvend Ohms lov: U = R I

Svar: R = 35,9 V/A Opg.1/5

Et cykelstel af aluminium har massen 1,7 kg. Densiteten af aluminium er 2,7⋅103 kg/m3. a) Beregn volumenet af cykelstellet.

Svar: a) V = 0,63⋅10−3 m3 Opg.1/6

For en væske er målt følgende: Væskens masse 61 g og væskens volumen 64 cm3. a) Beregn væskens densitet ρ i SI-enheden kg/m3.

Svar: ρ = 0,95 ⋅103 kg/m3

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 7

19-05-2014 15:38:22

4

Mekanisk fysik • 1. Indledning

Opg.1/7

En mursten er 23 cm lang, 11 cm bred og 5,5 cm tyk og har massen 2,2 kg. a) Beregn murstenens volumen. b) Beregn murstenens densitet.

Svar: a) V = 1,4⋅10−3 m3 ; b) ρ = 1,6⋅103 kg/m3 Opg.1/8

Jorden er (næsten) kugleformet med radius 6,37⋅106 m og massen 5,97⋅1024 kg. a) Beregn Jordens volumen. b) Beregn Jordens densitet.

4

NB. Volumenet af en kugle med radius r er givet ved: V = π r 3 .

3

Svar: a) V = 1, 08 ⋅ 1021 m3 ; b) ρ = 5,51⋅103 kg/m3 Opg.1/9

En kobberledning har diameteren 15 mm og længden 20 km. Densiteten for kobber er 8,9⋅103 kg/m3 a) Beregn ledningens tværsnitsareal. b) Beregn ledningens volumen. c) Beregn ledningens masse. d) Beregn ledningens resistans.

NB. Arealet af en cirkel med radius r er givet ved: π r2.

L NB. Resistansen R af en ledning med længden L og tværsnitsarealet A er givet ved: R = ρ el , A −6 hvor ρel = 0,016⋅10 Ω m for Cu. Ω er det græske bogstav omega.

Svar: a) A = 1,8 ⋅ 10−4 m 2 ; b) V = 3,5 m3 ; c) m = 31⋅103 kg ; d) R = 1,8

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 8

19-05-2014 15:38:22

Mekanisk fysik • 1. Indledning

5

Opg.1/10

En nat, hvor det regner, måles nedbørsmængden til 42 mm. a) Beregn volumenet af regnmængden, der falder på arealet 0,50 m2. b) Beregn størrelsen af det areal, som regnen skal falde på, hvis volumenet af regnmængden skal være 90 L.

Svar: a) V = 21 L = 0,021 m3 ; b) A = 2,1 m2 Opg.1/11

For en partikels bevægelse gælder der: 2 a s = v22 − v12 a) Beregn afstanden s.

Data: a = 1,5 m/s2 ; v1 = 1,4 m/s ; v2 = 3,3 m/s

Svar: s = 3, 0 m Opg.1/12

En bil har massen 980 kg. a) Beregn tyngdekraften på bilen i Danmark.

Svar: G = 9,62 kN Opg.1/13

En mand har massen 95,0 kg. a) Beregn mandens vægt i Danmark. b) Beregn mandens vægt ved Ækvator. c) Beregn mandens vægt på Månen.

Svar: a) G = 933 N ; b) G = 929 N ; c) G = 154 N

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 9

19-05-2014 15:38:22

Mekanisk fysik • 1. Indledning

6 Opg.1/14

Fysisk eksperiment, databehandling, grafisk afbildning og konklusion.

Ved et fysisk forsøg er der målt sammenhørende værdier af en væskes volumen (V) og masse (m).

Forsøget gav følgende måleresultater: Volumen: V/cm3

17

30

47

65

85

90

98

105

Masse: m/g

15

30

42

60

75

110

90

99

a) Indtegn de målte datasæt i det viste koordinatsystem.

Databehandlingen kan med fordel foretages vha. et computerprogram f.eks. Excel eller som vist for neden med grafprogrammet Graph, som kan hentes på: www.Padowan.dk.

Hvis man indtegner den rette linje gennem punkterne ved et skøn, får forskellige personer forskellige resultater.

Hvis man anvender et computerprogram, får man samme resultat, som må siges at være det rigtigste.

b) c) d) e)

Overvej, om de målte data kan repræsenteres ved en ret linje.

Indtegn den rette linje, som bedst repræsenterer de målte data.

Bestem hældningskoefficienten til den rette linje.

Ifølge definitionen af densitet gælder der: m = V. Beregn væskens densitet.

m/g

110

Måling af densitet

100 90

m = 0.91934886 V+0.007294457

80 70 60 50 40 30 20

Svar: c) Se grafen overfor ; d) Hældningskoeeficienter er beregnet vha. Graph til 0,91935 g/cm3 ; e) ρ = 0,92 ⋅103 kg/m3

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 10

10 0

V/cm3 0

10

20

30

40

50

60

70

80

90 100 110

19-05-2014 15:38:22

7

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

Lineær bevægelse med konstant acceleration Opg.2/1 (Hastighedsomregning, omregning mellem km/h og m/s)

Det er velkendt at hastighed og fart ofte i dagligdagen angives i enheden kilometer/time forkortet km/h. km 1000 m 1 m =1 = , da en time er 3600 sekunder, vi får da: Vi har: 1 h 3600 s 3, 6 s km v m v = , altså omregning fra km/h til m/s foregår ved at dividere måltallet med 3,6. h 3, 6 s m km v = v ⋅ 3, 6 , altså omregning fra m/s til km/h foregår ved at multiplicere måltallet med 3,6. s h NB. Regn altid i "rene" SI-enheder. a) Udfyld følgende tabel: v/(km/h)

→

v/(m/s)

→

20

40

60

80

100 5,4

10

20

50

Opg.2/2

Vi har en fornemmelse af hastighed, positionsændring pr. tid. Vores fornemmelse af acceleration er derimod mindre, acceleration angiver jo hastighedsændring pr. tid.

Følgende tabel angiver data for Opel Corsa, forskellige modeller, fra en anmeldelse i Århus Stiftstidende.

Bilmodel

→

Acceleration 0-100 km/h på sekunder → Acceleration

1,2i Swing

1,4i Swing

1,4i Sport

GSi 16V

20

15

12,5

9,5

m/s2 →

a) Beregn bilernes middelaccelerationer i SI-enheden m/s2 , anvend: a =

v t

Opg.2/3

For en partikels bevægelse er givet: a = 2,0 m/s2 ; v0 = 1,0 m/s ; s0 = 0 m. a) Beregn partiklens hastighed og position til t = 4,0 s. b) Beregn det tidspunkt, hvor partiklens position er s = 30 m.

Svar: a) v4 = 9, 0 m/s ; s4 = 20 m ; b) t = 5, 0 s

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 11

19-05-2014 15:38:22

8

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

Opg.2/4

En partikel starter bevægelse med hastigheden v0 i positionen s0.

Partiklens acceleration er a. a) Skitser bevægelsens (t,v)−graf. b) Beregn partiklens hastighed til tiden t1. c) Beregn partiklens fart til tiden t1. d) Beregn det tidspunkt, hvor partiklens hastighed er nul. e) Beregn partiklens position til tiden t1.

Data: v0 = 3,0 m/s ; s0 = 2,0 m ; a = −1,0 m/s2 ; t1 = 4,0 s.

NB. Da accelerationen er negativ, aftager hastigheden, dvs. partiklen bremser.

Svar: b) v4 = −1, 0 m/s ; c) v4 = 1, 0 m/s ; d) t = 3, 0 s ; e) s4 = 6, 0 m Opg.2/5

En cyklist kører med konstant fart strækningen 35 km på 1,0 timer og 10 minutter. a) Beregn cyklistens gennemsnitsfart i enheden km/h.

Svar: v = 30 km/h Opg.2/6

En bil starter en overhaling, når bilen kører med farten 70 km/h. Overhalingen tager 3,4 s, og bilens acceleration under overhalingen er 1,8 m/s2. a) Beregn bilens fart efter overhalingen. b) Beregn det stykke, bilen har kørt under overhalingen.

Svar: a) v = 92 km/h ; b) s = 77 m

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 12

19-05-2014 15:38:22

9

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

Opg.2/7

En bil kører på motorvej med farten 130 km/h. Bilen kan bremse med konstant acceleration, der har størrelsen 6,0 m/s2. a) Beregn bilens bremselængde.

Svar: a) sb = 0,11 km Opg.2/8

En bilist kører med farten v1 og møder et vejskilt med påskriften maksimal fart v2. a) Beregn den vejlængde med frit udsyn, der kræves for at respektere skiltet, når bilen bremser med accelerationen a.

Data: v1 = 90 km/h ; v2 = 60 km/h ; |a| = 3,5 m/s2

Svar: a) s = 50 m Opg.2/9

En bil skal kunne standse på strækningen 40 m. Bilen kan bremse med konstant acceleration, der har størrelsen 6,5 m/s2. a) Beregn bilens maksimale fart, før bremsningen begynder. b) Beregn den tid, bremsningen tager.

Svar: a) vmax = 82 km/h ; b) t = 3,5 s Opg.2/10

Et fly lander på en landingsbane med længden s, og den maksimale acceleration under landingen er amax. a) Beregn flyets maksimale fart før landingen og den tid, landingen tager.

Data: s = 0,20 km ; |amax| = 14 m/s2

Svar: a) vmax = 269 km/h ; t = 5,3 s

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 13

19-05-2014 15:38:22

10

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

Opg.2/11

En sten falder frit fra et tårn med højden 35 m over jorden. a) Beregn tiden, indtil stenen rammer jorden. b) Beregn stenens hastighed, når den rammer jorden.

Svar: a) t = 2,7 s ; b) ↓v = 26 m/s Opg.2/12

En partikel kastes lodret opad med farten 15 m/s. a) Beregn partiklens maksimale højde. b) Beregn den tid, det tager at opnå den maksimale højde.

Svar: a) hmax = 11 m ; b) t = 1,5 s Opg.2/13

Ved et cykelløb er en rytter i udbrud, dvs. foran hovedfeltet. Tidsforskellen mellem rytteren og hovedfeltet måles af en tilskuer til 55 s.

Rytteren og hovedfeltet kører med samme fart, som er 45 km/h. a) Beregn den afstand, som rytteren er foran hovedfeltet.

Svar: a) s = 0,69 km Opg.2/14

Ved OL i 1988 vandt Ben Johnson 100 m sprint i tiden 9,79 s. a) Beregn Ben Johnsons gennemsnitsfart.

Svar: a) v = 36,8 km/h

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 14

19-05-2014 15:38:22

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

11

Opg.2/15

En cyklist starter fra hvile og opnår farten v1 efter tiden t1. Herefter cykles med konstant fart. a) Skitser bevægelsens (t,v)−graf. b) Beregn cyklistens acceleration, som antages konstant. c) Beregn det stykke, som cyklisten kører i tiden t1. d) Beregn det stykke, cyklisten har kørt efter tiden t2.

Data: v1 = 30 km/h ; t1 = 12 s ; t2 = 30 s

Svar: b) a = 0,69 m/s2 ; c) d = 50 m ; d) d = 0,20 km Opg.2/16

På figuren er vist (t,v)-grafen for en bils bevægelse. a) Beregn bilens acceleration i de tidsintervaller, hvor accelerationen er konstant. b) Beregn den samlede vejlængde, som bilen kører.

Svar: a) a1 = 1,9 m/s 2 ; a2 = 0 ; a3 = −6,5 m/s 2 ; b) s = 0,32 km

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 15

19-05-2014 15:38:22

12

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

To samtidige bevægelser Opg.2/17

Et af de hurtigste dyr er en gepard, som kan løbe med farten 100 km/h. En antilope kan løbe med farten 86 km/h. a) Beregn den tid, det tager for geparden at fange antilopen, når antilopen har et forspring på 50 m. b) Beregn det stykke, som geparden skal løbe for at fange antilopen.

Svar: a) t = 13 s ; sG = 0,36 km Opg.2/18

Et IC3 tog starter fra Odense mod Nyborg med farten 140 km/h. Samtidig starter et godstog fra Nyborg mod Odense med farten 60 km/h. Afstanden mellem Odense og Nyborg er 30 km. a) Beregn tidspunktet, hvor de to tog passerer hinanden. b) Beregn afstanden fra Odense, når de passerer hinanden.

NB. Der ses bort fra den tid, det tager togene at komme op i fart.

Svar: a) t = 9,0 min ; b) s = 21 km Opg.2/19

I et cykelløb er en rytter 0,50 km foran hovedfeltet. Rytteren kører med farten 45 km/h, og hovedfeltet kører med farten 50 km/h. a) Beregn den vejlængde, som hovedfeltet skal køre, indtil rytteren bliver indhentet.

Svar: a) sH = 5, 0 km

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 16

19-05-2014 15:38:22

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

13

Opg.2/20

Ved et lyssignal starter en bil med accelerationen aA. Samtidig passeres bilen af en traktor med farten vB. Data: aA = 1,6 m/s2 ; vB = 18 km/h a) Beregn tiden, hvor bilen når traktoren. b) Beregn bilens fart og afstanden fra lyssignalet, når bilen når traktoren.

Svar: a) t = 6,3 s ; b) vA = 36 km/h ; sA = 31 m Opg.2/21

To biler A og B kører med samme hastighed v0 på lige vej. Afstanden mellem bilerne er sAB. Bil A forøger hastigheden med accelerationen aA . a) Beregn den tid, der går, indtil bil A indhenter bil B. b) Beregn den strækning bil A har kørt, når den indhenter bil B. c) Beregn farten af bil A, når den indhenter bil B. Data: v0 = 54 km/h ; sAB = 0,30 km ; aA = 0,70 m/s2

Svar: a) t = 29 s ; b) sA = 0, 74 km ; c) vA = 128 km/h

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 17

19-05-2014 15:38:22

14

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

Jævn cirkelbevægelse (*) Opg.2/22

a) Har en jævn cirkelbevægelse konstant hastighed? b) Har en jævn cirkelbevægelse konstant acceleration?

Opg.2/23

En partikel udfører en jævn cirkelbevægelse med radius 90 mm og vinkelhastigheden 60 rad/s. a) Beregn partiklens fart. b) Beregn størrelsen af partiklen acceleration. c) Beregn partiklens omløbstid. d) Beregn partiklen omløbsfrekvens.

Svar: a) v = 5,4 m/s ; b) an = 324 m/s2 ; c) T = 0,10 s ; f = 9,5 s−1 Opg.2/24

En bil kører i en cirkulær kurve med radius 90 m med farten 80 km/h. a) Beregn bilens acceleration.

Svar: a) an = 5,5 m/s2 Opg.2/25

En partikel udfører en jævn cirkelbevægelse med radius 45 cm og omløbsfrekvensen 1,5 s−1 a) Beregn partiklen fart. b) Beregn størrelsen af partiklens acceleration.

Svar: a) v = 4,2 m/s ; b) an = 40 m/s2 Opg.2/26

Tromlen i en vaskemaskine roterer med omdrejningstallet 1400 omdrejninger pr. minut, når den centrifugerer. Tromlens diameter er 45 cm. a) Beregn tromlens omløbsfrekvens og vinkelhastighed. b) Beregn farten og størrelsen af accelerationen for en partikel på tromlen.

Svar: a) f = 23 s −1 ; ω = 147 rad/s ; b) v = 33 m/s ; an = 4,8 ⋅103 m/s 2

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 18

19-05-2014 15:38:22

Mekanisk fysik • 2. Kinematik

15

Opg.2/27

Jorden bevæger sig omkring solen i en næsten cirkulær bane med radius 150⋅106 km.

Jordens omløbstid er som bekendt et år. a) Beregn jordens fart og acceleration i dens bevægelse om solen.

Opg.2/28

Det viste legeme roterer med vinkelhastigheden ω om punkt O. a) Beregn farten og størrelsen af accelerationen i punkt A. b) Beregn farten og størrelsen af accelerationen i punkt B. Data: ω = 4,0 rad/s ; b = 0,80 m ; c = 0,60 m

Opg.2/29

En cirkulær skive med radius r roterer med den konstante vinkelhastighed Ȧ. Afstanden mellem omdrejningsaksen O og punkt B er 0,8 r. a) Beregn farten i punkterne A og B. b) Beregn størrelsen af accelerationen i punkterne A og B. c) Indtegn hastighedsvektorerne og accelerationsvektorerne i punkterne A og B. d) Beregn omløbstiden samt omdrejningstallet n ([n] = omdr./min.).

Data: r = 0,50 m ; = 4,0 rad/s

Svar: a) vA = 2, 0 m/s ; vB = 1, 6 m/s ; b) aA = 8, 0 m/s 2 ; aB = 6, 4 m/s 2 ; d) T = 1, 6 s ; n = 38 omdr./min

Smart Fysik Arbejdsbog_a3.pdf 19

19-05-2014 15:38:22

Smart Fysik Arbejdsbog til adgangskursus og htx Smart Fysik er et bogsystem, der består af to bøger Teoribogen og Arbejdsbogen.

Bøgerne er beregnet til undervisningen på Adgangskursus til ingeniørskolerne, og til Maskinmesterskolernes Adgangskursus.

Arbejdsbogen bruges ved siden af teoribogen, idet indlæring af teori og metode bedst foregår ved selvstændig problemløsning. Herved opnås erfaring og rutine samt kendskab til teoriens anvendelse.

Bøgerne kan på grund af den praksisbetonede tilgang til stoffet også anvendes på htx. Bøgerne dækker de centrale emner (kernestoffet) til adgangseksamen i fysik B:

Det er muligt at gennemgå en lille smule teori, og derefter arbejde med opgaver inden for netop denne teori. Denne vekselvirkning mellem teori og anvendelse af teorien ved opgaveregning virker aktiverende og øger indlæringen.

• Kinematik • Kræfter • Statik • Newtons 2. lov • Arbejde og Energi • Elektrisk strøm og spænding • Elektriske kredsløb • Faste stoffer og væsker • Gasser • Bølgefysik • Atomfysik • Kernefysik

De løbende henvisninger fra teoribogen til arbejdsbogen gør det lettere at planlægge gennemgangen af stof i teoribogen. Der er afsat plads til besvarelserne i bogen og der er svar til alle opgaverne.

Kristian Bahr er maskiningeniør og cand. scient., og er lektor ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

isbn 978-87-571-2829-1

9 788757 128291

Omslag Arbejdsbog OK.indd 2

nyttf.dk

varenr. 144008-1

21/05/14 22.49